BUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 62: Udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning), fra børne- og undervisningsministeren

§1I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 998 af 16. august 2010, som ændret ved § 2 i lovnr. 1569 af 21. december 2010, foretages følgende ændringer:1.§ 3, stk. 2,affattes således:»Stk. 2.Til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives der specialunder-visning og anden specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler. Der gives desudenspecialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis undervisning i den alminde-lige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt, jf. § 16, stk. 3,1. pkt.«2.I§ 3indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:»Stk. 3.Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om specialundervisning oganden specialpædagogisk bistand, herunder om adgangen til at indhente viden og specialrådgivningsamt bistand til kommunens udredning fra den nationale videns - og specialrådgivningsorganisation,og kan i den forbindelse fravige §§ 5, 7, 7 a, 13, 14, 16, 28, stk. 1, 29 og § 36, stk. 2 og 4.«Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.3.Efter § 3 indsættes:»§ 3 a.Til børn, der har brug for støtte, som ikke alene kan understøttes ved brug af undervis-ningsdifferentiering og holddannelse, tilbydes der supplerende undervisning eller anden faglig støttei henhold til § 5, stk. 6, og personlig assistance, der kan hjælpe barnet til at overvinde praktiske van-skeligheder i forbindelse med skolegangen.«4.§ 12, stk. 2, 2.og 3. pkt.,ophæves.5.I§ 16, stk. 4, § 19, stk. 1, 2. pkt., § 40, stk. 2, nr. 2 og § 50, stk. 1, nr. 1,ændres »§ 3, stk. 3« til:»§ 3, stk. 4«.6.I§ 19 i, stk. 1, 1. pkt.,ændres »§ 3, stk. 2, 3, 5 og 6,« til: »§ 3, stk. 2-4, og stk. 6 og 7, og § 3 a«.7.I§ 19 i, stk. 1, 2. pkt.,ændres »§ 3, stk. 2« til: »§ 3, stk. 3«.8.§ 20, stk. 2, 1. pkt.,affattes således:

»Stk. 2.Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for specialundervisning og anden specialpæ-dagogisk bistand, jf. § 3, stk. 2, til de i stk. 1 nævnte børn og unge.«9.I§ 36, stk. 7, 1. pkt., § 40, stk. 2, nr. 2, § 40, stk. 4, 1. pkt., § 50, stk. 2, 1. pkt. og § 50, stk. 3,æn-dres »§ 3, stk. 4«, til: »§ 3, stk. 5«.10.I§ 40, stk. 2, nr. 5,ændres »§ 3, stk. 5 og 6« til: »§ 3, stk. 6 og 7«.11.I§ 44, stk. 5, og § 50, stk. 1, nr. 2,ændres »§ 3, stk. 5« til: »§ 3, stk. 6«.12.I§ 44, stk. 6, og § 50, stk. 1, nr. 3,ændres »§ 3, stk. 6« til: »§ 3, stk. 7«.13.§ 51, stk. 5,affattes således:»Stk. 5.Bestemmelsen i stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 gælder tilsvarende for afgørelser vedrørende ele-ver, hvis undervisning kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt, jf.§ 3, stk. 2, og § 16, stk. 3, 1. pkt.«§2Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. april 2012.Stk. 2.Loven har virkning fra skoleåret 2012/13 og senere skoleår.Stk. 3.Elever, der før lovens ikrafttræden er blevet visiteret til støtte i mindre end 9 undervis-ningstimer ugentligt eller til specialundervisning i et eller flere fag i skoleåret 2012/13, bevarer denspecialpædagogiske bistand i skoleåret 2012/13. Dette gælder dog ikke, hvis skolens leder pågrundlag af en pædagogisk-psykologisk vurdering og efter samråd med forældrene vurderer, at bi-standen skal ændres eller ophøre.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning1.1. Lovforslagets hovedpunkter1.2. Lovforslagets baggrund2. Lovforslagets indhold2.1. Afgrænsning af specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand2.1.1. Gældende ret2.1.2. Den foreslåede ordning2.2. Justering af klagebestemmelserne2.2.1. Gældende ret2.2.2. Den foreslåede ordning3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner4. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet5. Administrative konsekvenser for erhvervslivet6. Administrative konsekvenser for borgerne7. Miljømæssige konsekvenser8. Forholdet til EU-retten9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.10. Sammenfattende skema1. Indledning1.1. Lovforslagets hovedpunkterMed lovforslaget indføres der en ny afgrænsning af specialundervisning og anden specialpædagogisk bi-stand, således at specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand alene omfatter støtte til børn ispecialklasser og specialskoler samt støtte til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gen-nemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt.Endvidere foreslås det, at betingelserne for at indbringe sager for Klagenævnet for vidtgående specialun-dervisning justeres i overensstemmelse med den foreslåede afgrænsning af specialundervisning i den almin-delige undervisning i folkeskolen.

1.2. Lovforslagets baggrundI foråret 2010 gennemførte den tidligere regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og KL en ana-lyse af specialundervisningen i folkeskolen. Resultaterne af analysen fremgår af rapporten fra juni 2010»Specialundervisning i folkeskolen - veje til en bedre organisering og styring«.Det fremgår af rapporten, at udgangspunktet for tilrettelæggelse af specialundervisning bør være, at eleversudvikling og læring i videst mulig omfang skal understøttes i den almindelige folkeskole og i elevens nær-miljø. Dette er det bærende princip i Salamanca-erklæringen, som Danmark tiltrådte i 1994, og i FN-konventionen af 13. december 2006 om rettigheder for personer med handicap, som Danmark har ratificeretden 13. juli 2009. Det fremgår af FN-konventionen, at deltagerstaterne skal sikre et inkluderende uddannel-sessystem på alle niveauer.Rapporten fra juni 2010 »Specialundervisning i folkeskolen - veje til en bedre organisering og styring« vi-ser, at udviklingen i Danmark er gået i retning af, at flere og flere elever udskilles til undervisning i special-klasser og specialskoler, og at udgifterne på området er i kraftig vækst.Det fremgår således af rapporten, at ca. 84.000 elever eller 14,3 procent af alle elever i folkeskolen modtogi skoleåret 2008/09 specialundervisning. Der anvendes ca. 13 mia. kr. årligt på specialundervisningsområdet,hvilket svarer til knap 30 procent af de samlede udgifter til folkeskolen.Ca. 33.000 elever af de ca. 84.000 elever modtog specialundervisning i specialklasser og specialskoler,svarende til 5,6 procent af alle elever i folkeskolen. Der anvendes ca. 7,9 mia. kr. årligt til specialklasser ogspecialskoler, dvs. mere end 80 procent af de samlede udgifter til folkeskolens specialundervisning. Sam-menlignet med Sverige og Finland udskilles der forholdsvis mange elever i Danmark til specialklasser ogspecialskoler.Endvidere fremgår det af rapporten, at undersøgelser af effekten af specialundervisningen indikerer, at enstor del af de elever, der i dag segregeres i specialklasser og specialskoler, også vil kunne modtage støtteinden for rammerne af den almindelige folkeskole med en mere hensigtsmæssig indretning og udnyttelse affolkeskolen.Den høje grad af udskillelse strider mod de politiske målsætninger - lokalt og nationalt - om, at den almin-delige folkeskole skal være rummelig og kunne omfatte hovedparten af børn med særlige behov. Udskillelseer god og naturlig for fx elever med svære fysiske eller psykiske handicaps, men det kan ikke dokumenteres,at den nødvendigvis er relevant for en så stor andel af eleverne, som udskilles i dag.Som opfølgning på rapporten blev det i aftalen mellem den tidligere regering (Venstre og Det KonservativeFolkeparti) og KL om kommunernes økonomi for 2011 tilkendegivet, at den tidligere regering og KL i fæl-lesskab ville arbejde for en omstilling i folkeskolen, således at målsætningen om inklusion kan bidrage til enreduktion af den andel af ressourcerne, der anvendes til specialundervisning. Kommunerne vil styre og prio-ritere området under hensyntagen til denne målsætning. Frigjorte ressourcer på området kan blandt andetstyrke den almindelige undervisning i folkeskolen.Endvidere fremgår det af aftalen om kommunernes økonomi for 2011, at den tidligere regering (Venstre ogDet Konservative Folkeparti) blandt andet ville arbejde for følgende:1. At der gennemføres en ændring af folkeskoleloven med henblik på at afgrænse specialundervisningtil kun at omfatte støtte i mindst 12 ugentlige undervisningstimer samt undervisning i specialklasserog specialskoler samtidig med, at målsætningen om, at folkeskolen skal være inkluderende, tydelig-gøres ved en bekendtgørelsesændring på området.2. At der sker en justering af det vejledende materiale på specialundervisningsområdet, således at detklart fremgår, at specialundervisning ikke kan tildeles alene på baggrund af en diagnose, men at støt-te skal fastsættes på grundlag af en konkret vurdering af barnets undervisningsmæssige behov.Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2011 vil kommunerne for at realisere målsætningen om inklu-sion blandt andet etablere inklusionsfremmende styringsmodeller, gøre pædagogisk-psykologisk rådgivningmere efterspørgselsstyret samt arbejde strategisk med lærernes kompetenceudvikling og udnyttelsen af per-sonalets kompetencer til gavn for alle elever.

Danmarks Evalueringsinstitut har i 2011 foretaget en undersøgelse af indsatser for inklusion i folkeskolen.Undersøgelsen er gennemført for formandskabet for Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkesko-len (Skolerådet). Det fremgår af rapporten fra november 2011, at det er vanskeligt at give en præcis definiti-on af inklusion, men undersøgelsen viser, at skoleledere og lærerne har en fælles forståelse af, at en elev erinkluderet, når eleven har udbytte af almenundervisningen og deltager aktivt i det sociale fællesskab i al-menklassen.2. Lovforslagets indhold2.1. Afgrænsning af specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand2.1.1. Gældende retTil børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, og som ikke alene kan understøttes in-den for rammerne af den almindelige undervisning, gives der specialundervisning og anden specialpædago-gisk bistand, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 2. Specialundervisning omfatter blandt andet særlig tilrettelagtundervisning i folkeskolens fag og fagområder, der tilrettelægges under hensyntagen til elevens indlærings-forudsætninger, og undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder, der tager sigte på at af-hjælpe eller begrænse virkningerne af psykiske, fysiske, sproglige eller sensoriske funktionsvanskelighederhos barnet.Det fremgår af § 10, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 885 af 7. juli 2010 om folkeskolens specialundervisning oganden specialpædagogisk bistand (specialundervisningsbekendtgørelsen), at specialundervisning kan givespå følgende måder:1. Eleven bevarer tilhørsforholdet til den almindelige klasse og deltager i den almindelige undervis-ning, men således at eleven modtager støtte i nogle eller alle timer.2. Eleven bevarer tilhørsforholdet til den almindelige klasse, men således at eleven modtager særligttilrettelagt undervisning i et eller flere fag uden for den almindelige undervisningstid. Der er dogmulighed for, at den særligt tilrettelagte undervisning kan foregå parallelt med klassens under-visning.3. Elevens tilhørsforhold til den almindelige klasse ophører, idet hele undervisningen gives i en spe-cialklasse, der er placeret på en almindelig folkeskole, på en specialskole eller på et regionaltundervisningstilbud.4. Eleven undervises i et dagbehandlingstilbud eller i et anbringelsessted.Det er skolens leder, der træffer beslutning om støttetimer og henvisning til specialundervisning i et ellerflere fag m.v. inden for skolens rammer, jf. § 45, stk. 2, 1. pkt., i folkeskoleloven. Det sker efter en vurderingfra pædagogisk-psykologisk rådgivning og efter samråd med forældrene. Inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning kan undlades ved henvisning til specialundervisning i enkelte fag, hvis skolelederenvurderer, at det ikke er nødvendigt, og forældrene er enige heri, jf. § 12, stk. 2, 2. og 3. pkt., i folkeskolelo-ven.Skolens leder følger udviklingen hos elever, der modtager specialundervisning, og tager mindst én gangom året stilling til, om specialundervisningen til den pågældende elev skal fortsætte, ændres eller ophøre.Beslutningen træffes efter samråd med forældrene og normalt på grundlag af en pædagogisk-psykologiskvurdering. Der henvises til § 8 i specialundervisningsbekendtgørelsen.Det er kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om henvisning til specialundervisning i en specialklas-se eller på en specialskole uden for elevens distriktsskole. Det sker efter en vurdering fra pædagogisk-psykologisk rådgivning og efter samråd med forældrene. Der henvises til § 12, stk. 2, 1. pkt., i folkeskolelo-ven og § 5, stk. 2, i specialundervisningsbekendtgørelsen.Kommunale afgørelser om henvisning, afslag på henvisning og tilbagekaldelse af henvisning til special-skoler og specialklasser kan af forældrene indbringes for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning.Det samme gælder kommunale afgørelser om det nærmere indhold af foranstaltningen i specialskoler ogspecialklasser. Kommunale afgørelser om elever, hvis undervisning kun kan gennemføres med støtte i den

overvejende del af undervisningstiden, kan også af forældrene indbringes for klagenævnet. Der henvises tilfolkeskolelovens § 51, stk. 3-5 og stk. 9.2.1.2. Den foreslåede ordningDet er regeringens klare målsætning, at flere elever skal inkluderes i den almindelige undervisning med denødvendige støtteforanstaltninger og faglige udfordringer – og ikke udskilles til specialundervisning.Som led i realiseringen af denne målsætning foreslås det, at specialundervisning og anden specialpædago-gisk bistand alene omfatter børn i specialklasser og specialskoler samt børn, hvis undervisning kun kan gen-nemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt. En undervisningstimer udgør i denne sammen-hæng 60 minutters undervisning.Det fremgår af aftalen mellem den tidligere regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og KL omkommunernes økonomi for 2011, at specialundervisning afgrænses til kun at omfatte støtte i mindst 12ugentlige undervisningstimer. Ved denne afgrænsning af specialundervisningen er det forudsat, at 45 minut-ters undervisning er lig 1 undervisningstime, således at 12 ugentlige undervisningstimer svarer til 9 klokke-timer.Med lovforslaget vil der ikke længere som i dag skulle træffes en afgørelse i forhold til den enkelte elevom specialundervisning, når det drejer sig om en elev med behov for støtte i mindre end 9 undervisningsti-mer ugentligt. Det vil give kommunernes større fleksibilitet i forbindelse med tilrettelæggelse og tilpasningaf støtten til elever med særlige behov. Der frigøres endvidere ressourcer blandt andet hos pædagogisk-psykologisk rådgivning, der ikke længere skal foretage en udredning af de pågældende elever, før der iværk-sættes støtte. De frigjorte ressourcer kan blandt andet bruges til øget inklusion i skolerne med henblik på atstyrke indsatsen over for elever med særlige behov i de almindelige klasser samt til en generel styrkelse afundervisningen.I rapporten fra juni 2010 »Specialundervisning i folkeskolen - veje til en bedre organisering og styring«fremgår det, at knap 49.000 elever i skoleåret 2008/09 fik specialundervisning i mindre end 12 timer ugent-ligt. Knap 45.000 elever af de 49.000 elever fik specialundervisning i mindre end 7 timer ugentligt. Ved den-ne afgrænsning af specialundervisningen i rapporten er det forudsat, at 45 minutters undervisning er lig med1 undervisningstime.Støtten til de elever, der har bevaret tilhørsforholdet til den almindelige klasse, har hidtil enten været givetsom støtte i den almindelige undervisning, eller som særligt tilrettelagt undervisning i et eller flere fag, isærfagene dansk, matematik og engelsk, uden for den almindelige undervisningstid. Der er dog mulighed for, atden særligt tilrettelagte undervisning i et eller flere fag kan foregå parallelt med klassens undervisning.Efter forslaget vil disse elever ikke mere være omfattet af bestemmelserne om specialundervisning, menskal modtage støtte inden for rammerne af den almindelige undervisning. Ifølge forslaget vil det fortsat værekommunernes ansvar at give alle børn i folkeskolen et fyldestgørende undervisningstilbud i overensstemmel-se med folkeskolens formålsparagraf - også børn med særlige behov, der før har modtaget specialundervis-ning.For at understøtte, at elevers udvikling og læring i videst mulig omfang finder sted i den almindelige un-dervisning, kan der anvendes undervisningsdifferentiering, holddannelse og supplerende undervisning. Derkan også efter kommunens afgørelse anvendes tolærerordninger og undervisningsassistenter, som både kanhjælpe den enkelte elev og klassen som helhed. Der kan desuden efter kommunens afgørelse gives personligassistance til eleven med henblik på at hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelsemed skolegangen, fx i form af hjælp til elever med fysiske handicap, hvor eleven har brug for en personlighjælper i diverse praktiske situationer.Den supplerende undervisning i et eller flere fag eller anden faglig støtte i henhold til folkeskolelovens § 5,stk. 6, er et tilbud til eleven, som forældrene har mulighed for at afslå.Særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler til elever, der hidtil har været givet i henhold tilspecialundervisningsbekendtgørelsen, vil i stedet kunne gives i henhold til folkeskolelovens § 19, stk. 1, 1.

pkt. Det fremgår af denne bestemmelse, at de nødvendige undervisningsmidler, herunder tekniske hjælpe-midler, skal stilles vederlagsfrit til rådighed for eleverne.Det fremgår af rapporten fra juni 2010 »Specialundervisning i folkeskolen - veje til en bedre organiseringog styring«, at kommunerne kan overveje forskellige organisationsformer for pædagogisk-psykologisk råd-givning, herunder især at pædagogisk-psykologisk rådgivning i højere grad organiseres ud fra, hvad skolele-derne har brug for. En sådan ændring vil kunne styrke indsatsen over for elever med særlige behov i denalmindelige undervisning i folkeskolen.Den foreslåede ændring af afgrænsningen af folkeskolens specialundervisning har afledte konsekvenser forspecialundervisningen på frie grundskoler og frie kostskoler. Lov om friskoler og private grundskoler m.v.og lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) har såledesefter gældende ret parallelle definitioner af, hvad der er specialundervisning, som den der findes i folkeskole-lovens § 3, stk. 2. Sammenhængen mellem definitionerne bestyrkes yderligere af, at der for så vidt angår deundervisningspligtige elever i overensstemmelse med grundlovens § 76 i de to nævnte love for frie grund-skoler og frie kostskoler er fastsat bestemmelser om, at undervisningen skal stå mål med, hvad der alminde-ligvis kræves i folkeskolen.Den foreslåede afgrænsning af folkeskolens specialundervisning vil således med ikrafttrædelsen og medvirkning fra samme tidspunkt, som denne lov ændres, som en følgevirkning ændre definitionen af specialun-dervisning for frie grundskoler og frie kostskoler. Som konsekvens heraf kan puljen til specialundervisning,jf. § 11, stk. 1, nr. 1, litra a, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 755 af24. juni 2010, efter dette tidspunkt alene fordeles i henhold til den nye definition af specialundervisning. Detsamme gælder for frie kostskolers taxametertilskud, som ydes i henhold til lovens § 25, stk. 1. Regeringenforventer at fremlægge et lovforslag i folketingssamlingen 2012-13 med henblik på en omlægning af de til-skudsmæssige forhold i forbindelse med specialundervisningen på de frie skoler.2.2. Justering af klagebestemmelserne2.2.1. Gældende retEfter folkeskolelovens § 51, stk. 5, kan afgørelser vedrørende elever, hvis undervisning kun kan gennemfø-res med støtte i den overvejende del af undervisningstiden, indbringes af forældrene for Klagenævnet forvidtgående specialundervisning. Klagefristen er 4 uger fra afgørelsens meddelelse til forældrene. Bestem-melsen blev indsat i folkeskoleloven ved lov nr. 592 af 24. juni 2005, der udmønter kommunalreformen påspecialundervisningsområdet.Efter lovens forarbejder, jf. de specielle bemærkninger til § 1, nr. 28, i lovforslag nr. L 108, der blev vedta-get som lov nr. 592 af 24. juni 2005, skal begrebet »den overvejende del af undervisningstiden« forstås såle-des, at undervisningen kun kan gennemføres, hvis der tildeles den pågældende elev omkring 12 støttetimerugentligt, svarende til 9 klokketimer ugentligt, eller flere.2.2.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at betingelserne for at indbringe afgørelser for Klagenævnet for vidtgående specialundervis-ning justeres i overensstemmelse med den foreslåede afgrænsning af specialundervisningen i den almindeli-ge undervisning i folkeskolen, hvorefter specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand alene gi-ves til elever, hvis undervisning kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt, jf.forslagets § 1, nr. 1.Det foreslås derfor, at folkeskolelovens § 51, stk. 5, ændres således, at det kommer til at fremgå, at foræl-dre til elever, hvis undervisning kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt,kan indbringe klagesager for klagenævnet. Ved fastlæggelsen af undervisningstiden regnes 60 minuttersundervisning som 1 undervisningstime.Den foreslåede ændring svarer til den hidtidige fortolkning af den gældende bestemmelse i folkeskolelo-vens § 51, stk. 5, jf. bemærkningerne i afsnit 2.2.1. Der er dog tale om en mindre skærpelse i forhold til ele-ver i de små klasser, hvor undervisningstimetallet er mindre end 18 klokketimer ugentligt.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommunerDet er regeringens målsætning, at den nuværende høje grad af udskillelse, hvor 5,6 procent af folkeskolenselever undervises i specialklasser og specialskoler, gradvist skal reduceres. Det er samtidig målet, at der ogsåsker en øget grad af inklusion for de elever, der modtager specialundervisning i mere begrænset omfang.Forslaget om at afgrænse specialundervisningen retter sig ikke specifikt mod de egentligt segregerede tilbud,men mod den del af specialundervisningen, der i dag gives i de almindelige folkeskoler og omfatter mindreend halvdelen af elevernes undervisningstid. I ovennævnte specialundervisningsanalyse blev det skønnet, atdenne elevgruppe i skoleåret 2008/09 omfattede ca. 49.000 elever, hvilket svarer til ca. 8,3 procent af elever-ne i folkeskolen.Et led i realiseringen af den generelle målsætning om, at flere elever skal inkluderes i den almindelige un-dervisning med de nødvendige støtteforanstaltninger og faglige udfordringer, er at fastsætte en ensartet nedregrænse for specialundervisningen og samtidig tydeliggøre, at en imødekommelse af de undervisningsmæssi-ge behov, der hidtil i betydeligt omfang er sket ved at give særlige, men begrænsede tilbud efter bestemmel-serne om specialundervisning, bedre kan ske gennem tilbud, der i større omfang end i dag fastholder elever-nes tilknytning til undervisningen i de almindelige klasser.Med lovforslaget vil disse elever ikke længere være omfattet af folkeskolelovens bestemmelser om speci-alundervisning, men de vil fremover blive omfattet af bestemmelserne om supplerende undervisning og an-den faglig støtte samt personlig assistance. Der vil ikke blive tale om forringelse af undervisningstilbuddenefor eleverne, da det er forudsætningen, at materialer og hjælpemidler stilles til rådighed i nødvendigt omfang.Kommunerne forventes således blandt andet at prioritere frigivne ressourcer fra specialundervisningsområdettil øget inklusion i folkeskolen samt til en generel styrkelse af normalområdet. Med henblik på at skabegrundlag for at følge op på og dokumentere omstillingen, vil staten i samarbejde med kommunerne udvikleen relevant dokumentationsmetode, der ikke påfører kommunerne yderligere dokumentationskrav samt for-mulere konkrete målsætninger for området. Derudover kan der identificeres gode eksempler på kommuner,som med succes har omstillet området. Med afsæt i blandt andet ovenstående kan der udarbejdes en metodetil at måle effekten af omstillingen.Samlet set vurderes lovforslaget at være udgiftsneutralt.4. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.5. Administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.6. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.7. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.8. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Lovforslaget har forud for fremsættelsen været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationerm.v.:Børnerådet, Børne- og Kulturchefforeningen, Danmarks Lærerforening, Danmarks Privatskoleforening,Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, Dansk Psyko-log Forening, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Det Centrale Handi-

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 (§ 3, stk. 2)Det foreslås, at specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i medfør af § 3, stk. 2, fremoverkun omfatter støtte i specialklasser og specialskoler samt til støtte til børn, hvis undervisning kun kan gen-nemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt. Ved fastlæggelse af undervisningstiden bereg-nes 60 minutters undervisning lig med 1 undervisningstime.Henvisning til specialundervisning vil som hidtil skulle ske efter pædagogisk-psykologisk rådgivning ogefter samråd med eleven og forældrene, jf. § 12, stk. 2, 1. pkt., i folkeskoleloven.Støtten til elever, der har bevaret tilhørsforholdet til den almindelige klasse, og som hidtil har modtagetstøtte i mindre end 9 undervisningstimer ugentlig, skal gives inden for rammerne af den almindelige under-visning. Ud over brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse kan der i fornødent omfang tilbydessupplerende undervisning eller anden faglig støtte i henhold til folkeskolelovens § 5, stk. 6.Der kan også efter kommunens afgørelse anvendes tolærerordninger og undervisningsassistenter, som bådekan hjælpe den enkelte elev og klassen som helhed. Der kan desuden efter kommunens afgørelse gives per-sonlig assistance til eleven, der hjælper eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse medskolegangen.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.Til nr. 2 (§ 3, stk. 3)Der er tale om en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 3, stk. 2, 2. pkt. Der er dog foretaget enmindre sproglig ændring blandt andet som følge af, at bestemmelsen er blevet til et selvstændigt stk. Dengældende bestemmelsen i § 3, stk. 2, 2. pkt., er af lovtekniske grunde flyttet til § 3, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.Til nr. 3 (§ 3 a)Det foreslås, at det tydeliggøres i loven, at der til børn, som har brug støtte, som ikke alene kan understøt-tes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, kan tilbydes supplerende undervisning elleranden faglig støtte og personlig assistance, der kan hjælpe barnet med at overvinde praktiske vanskelighederi forbindelse med skolegangen.Det er skolens leder, der træffer beslutning om, hvorvidt et barn har brug for supplerende støtte. Efter fol-keskolelovens § 45, stk. 2, 2. pkt., kan skolelederens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever ikkebehandles af kommunalbestyrelsen.Skolelederens beslutning om supplerende undervisning i et eller flere fag eller anden faglig støtte i henholdtil folkeskolelovens § 5, stk. 6, er et tilbud til barnet, som barnets forældre har mulighed for at afslå. Beslut-ningen om supplerende undervisning og personlig assistance til barnet kan iværksættes uden indhentelse afen pædagogisk-psykologisk vurdering.Det kan imidlertid ikke udelukkes, at skolens leder kan have brug for en pædagogisk-psykologisk vurde-ring af nogle af de børn, der har brug for supplerende støtte. Det vil derfor komme til at fremgå af specialun-dervisningsbekendtgørelsen, at skolens leder efter samråd med forældrene kan anmode om en pædagogisk-psykologisk vurdering af barnet.Til nr. 4 (§ 12, stk. 2, 2. og 3. pkt.)Efter lovforslaget kan der alene gives specialundervisning i specialskoler og specialklaser og støtte til børn,hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer,jf. forlagets § 1, nr. 1. Som følge af den foreslåede afgrænsning af specialundervisningen er de gældendebestemmelser i § 12, stk. 2. og 3. pkt., om inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning i enkelte fagikke længere aktuel. bestemmelserne om Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af den fore-slåede afgrænsning af specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, jf. forslagets § 1, nr. 1, ogbemærkningerne hertil.Til nr. 5 (§ 16, stk. 4, § 19, stk. 1, 2. pkt., § 40, stk. 2, nr. 2 og § 50, stk. 1, nr. 1)Det foreslås, at henvisningen til § 3, stk. 3, i§ 16, stk. 4, § 19, stk. 1, 2. pkt., § 40, stk. 2, nr. 2 og § 50, stk.1, nr. 1,ændres til § 3, stk. 4. De foreslåede ændringer er konsekvensrettelser som følge af de foreslåedeændringer i lovforslagets § 1, nr. 1 og 2.Til nr. 6 og 7 (§ 19 i, stk. 1, 1. og 2. pkt.)Det foreslås, at henvisningen til § 3, stk. 2, 3, 5 og 6 i§ 19 i, stk. 1, 1. pkt.,ændres til § 3, stk. 2-4, og stk. 6og 7, og § 3 a, og at henvisningen til § 3, stk. 2, i§ 19 i, stk. 1, 2. pkt.,ændres til § 3, stk. 3. De foreslåedeændringer er konsekvensrettelser som følge af de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 1 og 2.Til nr. 8 (§ 20, stk. 2, 1. pkt.)Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede afgrænsning af specialundervis-ning og anden specialpædagogisk bistand, jf. forslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.Til nr. 9 (§ 36, stk. 7, 1. pkt., § 40, stk. 2, nr. 2, § 40, stk. 4, 1. pkt., § 50, stk. 2, 1. pkt. og § 50, stk. 3)Det foreslås, at henvisningen til § 3, stk. 4, i§ 36, stk. 7, 1. pkt., § 40, stk. 2, nr. 2, § 40, stk. 4, 1. pkt., § 50,stk. 2, 1. pkt. og § 50, stk. 3,ændres til § 3, stk. 5. De foreslåede ændringer er konsekvensrettelser som følgeaf de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 1 og 2.

Til nr. 10 (§ 40, stk. 2, nr. 5)Det foreslås, at henvisningen til § 3, stk. 5 og 6 i§ 40, stk. 2, nr. 5,ændres til § 3, stk. 6 og 7. Den foreslå-ede ændring er en konsekvensrettelse som følge af de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 1 og 2.Til nr. 11 (§ 44, stk. 5, og § 50, stk. 1, nr. 2)Det foreslås, at henvisningen til § 3, stk. 5, i§ 44, stk. 5, og § 50, stk. 1, nr. 2,ændres til § 3, stk. 6. Den fo-reslåede ændring er en konsekvensrettelse som følge af de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 1 og2.Til nr. 12 (§ 44, stk. 6, og § 50, stk. 1, nr. 3)Det foreslås, at henvisningen til § 3, stk. 6, i§ 44, stk. 6, og § 50, stk. 1, nr. 3,ændres til § 3, stk. 7. Den fo-reslåede ændring er en konsekvensrettelse som følge af de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 1 og2.Til nr. 13 (§ 51, stk. 5)Det foreslås, at folkeskolelovens § 51, stk. 5, justeres således, at det kommer til at fremgå, at forældre tilelever, hvis undervisning kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt, kan ind-bringe klagesager for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.2.Til § 2Til stk. 1-3Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2012 og har virkning fra skoleåret 2012/13 og senere skole-år.I mange kommuner påbegyndes visitationen af elever til specialundervisning og anden specialpædagogiskbistand tidligt om foråret med henblik på at iværksætte den specialpædagogiske bistand i det kommendeskoleår.Som følge heraf foreslås det, at elever, der efter de indtil den 31. marts 2012 gældende regler er blevet visi-teret til støtte i mindre end 9 undervisningstimer ugentlig eller til specialundervisning i et eller flere fag, be-varer den specialpædagogiske bistand i skoleåret 2012/13.De gældende regler om fremgangsmåden ved iværksættelse og ophør af specialundervisning og anden spe-cialpædagogisk bistand er fastsat i kapitel 2 i bekendtgørelse nr. 885 af 7. juli 2010 om folkeskolens special-undervisning og anden specialpædagogisk bistand.Det fremgår af bekendtgørelsens § 8, stk. 1, at skolens leder følger udviklingen hos elever, der modtagerspecialundervisning og anden specialpædagogisk bistand og tager mindst én gang om året stilling til, om denspecialpædagogiske bistand skal fortsætte, ændres eller ophøre. Beslutningen træffes på grundlag af en pæ-dagogisk-psykologisk vurdering og efter samråd med forældrene.Ved fortsættelse, ændring eller ophør af specialundervisning i enkelte fag kan inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning undlades, hvis skolens leder vurderer, at det ikke er nødvendigt, og hvis forældreneer enige heri. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og mo-denhed.Efter de gældende regler er der således mulighed for at ændre den specialpædagogiske bistand, hvis der ik-ke længere er behov herfor. Det kan der fx være, hvis elevens særlige undervisningsbehov kan understøttesved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse inden for rammerne af den almindelige undervis-ning.

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr.998 af 16. august 2010, foretages følgende æn-dringer:§ 3.(…)Stk. 2.Til børn, hvis udvikling kræver en særlighensyntagen eller støtte, gives der specialunder-visning og anden specialpædagogisk bistand.Undervisningsministeren fastsætter regler her-om, herunder om adgangen til at indhente videnog specialrådgivning samt bistand til kommu-nens udredning fra den nationale videns - ogspecialrådgivningsorganisation, og kan i denneforbindelse fravige §§ 5, 7, 7 a, 13, 14, 16, 28,stk. 1, 29 og § 36, stk. 2 og 4.Stk. 3-6.(…)1.§ 3, stk. 2,affattes således:»Stk. 2.Til børn, hvis udvikling kræver en særlighensyntagen eller støtte, gives der specialunder-visning og anden specialpædagogisk bistand ispecialklasser og specialskoler. Der gives desu-den specialundervisning og anden specialpæda-gogisk bistand til børn, hvis undervisning i denalmindelige klasse kun kan gennemføres medstøtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt, jf.§ 16, stk. 3, 1. pkt.«2.I§ 3indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:»Stk. 3.Børne- og undervisningsministeren fast-sætter nærmere regler om specialundervisningog anden specialpædagogisk bistand, herunderom adgangen til at indhente viden og specialråd-givning samt bistand til kommunens udredningfra den nationale videns - og specialrådgiv-ningsorganisation, og kan i den forbindelse fra-vige §§ 5, 7, 7 a, 13, 14, 16, 28, stk. 1, 29 og §36, stk. 2 og 4.«Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.3.Efter § 3 indsættes:»§ 3 a.Til børn, der har brug for støtte, som ikkealene kan understøttes ved brug af undervis-ningsdifferentiering og holddannelse, tilbydesder supplerende undervisning eller anden fagligstøtte i henhold til § 5, stk. 6, og personlig assi-stance, der kan hjælpe barnet til at overvindepraktiske vanskeligheder i forbindelse med sko-legangen.«§ 12.(…)4.§ 12, stk. 2, 2.og 3. pkt.,ophæves.Stk. 2.Henvisning til specialundervisning, somikke er af foreløbig karakter, sker efter pædago-gisk-psykologisk rådgivning og efter samråd

med eleven og forældrene. Ved henvisning tilspecialundervisning i enkelte fag kan inddragel-se af pædagogisk-psykologisk rådgivning dogundlades, hvis skolens leder vurderer, at detikke er nødvendigt, og hvis forældrene er enigeheri. Elevens synspunkter skal tillægges pas-sende vægt under hensyntagen til elevens alderog modenhed.Stk. 3.(…)§ 16.(…)Stk. 4.Reglerne i stk. 1 og 2 omfatter ikke un-dervisning i fritiden efter § 3, stk. 3, eller un-dervisning efter § 5, stk. 6 og 7.Stk. 5-6(…)§ 19.De nødvendige undervisningsmidler skalstilles vederlagsfrit til rådighed for eleverne.Dette gælder dog ikke instrumenter og udstyr,som anvendes ved undervisning i fritiden efter §3, stk. 3, og som hjemtages af eleverne til egetbrug.Stk. 2 og 3(…)§ 40(…)Stk. 2.Kommunalbestyrelsen fastlægger mål ogrammer for skolernes virksomhed. Beslutningom følgende træffes af kommunalbestyrelsen pået møde:1) Bevillinger til skolevæsenet og økonomiskerammer for de enkelte skoler.2) Skolestrukturen, herunder antallet af skolerog hver enkelt skoles omfang med hensyn tilklassetrin, specialundervisning og specialpæda-gogisk bistand efter § 3, stk. 2, og § 4, stk. 2,undervisning i fritiden efter § 3, stk. 3, og skole-fritidsordning efter § 3, stk. 4. Beslutningernetræffes efter indhentet udtalelse fra skolebesty-relserne ved de berørte skoler. (…)Stk. 3-6(…)§ 50.Kommunalbestyrelsen kan kræve betalingaf:1) Forældre til elever, som deltager i undervis-ning i fritiden efter § 3, stk. 3. (…)Stk. 2-9(…)§ 19 i.§ 3, stk. 2, 3, 5 og 6, gælder tilsvarendefor undervisningen i 10. klasse. I forbindelse6.I§ 19 i, stk. 1, 1. pkt.,ændres »§ 3, stk. 2, 3, 5og 6,« til: »§ 3, stk. 2-4, og stk. 6 og 7, og § 35.I§ 16, stk. 4, § 19, stk. 1, 2. pkt., § 40, stk. 2,nr. 2 og § 50, stk. 1, nr. 1,ændres »§ 3, stk. 3«til: »§ 3, stk. 4«.

med fastsættelse af regler i medfør af § 3, stk. 2, a«.kan undervisningsministeren fravige § 19 c, stk.2, 4 og 5, samt § 19 d.Stk. 2-4(…)§ 19 i.§ 3, stk. 2, 3, 5 og 6, gælder tilsvarende7.I§ 19 i, stk. 1, 2. pkt.,ændres »§ 3, stk. 2« til:for undervisningen i 10. klasse. I forbindelse»§ 3, stk. 3«.med fastsættelse af regler i medfør af § 3, stk. 2,kan undervisningsministeren fravige § 19 c, stk.2, 4 og 5, samt § 19 d.Stk. 2-4(…)§ 20.(…)Stk. 2.Desuden påhviler det kommunalbestyrel-sen at sørge for specialundervisning og andenspecialpædagogisk bistand til de i stk. 1 nævntebørn og unge, herunder børn og unge, hvis ud-vikling stiller krav om en særlig hensyntageneller støtte, der bedst kan opfyldes på special-skoler eller i specialklasser, eller for hvem un-dervisning kun kan gennemføres med støtte iden overvejende del af undervisningstiden.Endvidere påhviler det kommunalbestyrelsen atsørge for specialpædagogisk bistand til børn,der endnu ikke har påbegyndt skolegangen.Stk. 3-6.(…)8.§ 20, stk. 2, 1. pkt.,affattes således:»Stk. 2.Det påhviler kommunalbestyrelsen atsørge for specialundervisning og anden special-pædagogisk bistand, jf. § 3, stk. 2, til de i stk. 1nævnte børn og unge.«

§ 36(…)9.I§ 36, stk. 7, 1. pkt., § 40, stk. 2, nr. 2, § 40,Stk. 7.Forældre har krav på, at deres barn opta-stk. 4, 1. pkt., § 50, stk. 2, 1. pkt. og § 50, stk. 3,ges i en skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 4, vedændres »§ 3, stk. 4«, til: »§ 3, stk. 5«.den skole, hvor barnet er optaget, hvis der eretableret en skolefritidsordning og der er plads idenne. (…)§ 40.(…)Stk. 2.Kommunalbestyrelsen fastlægger mål ogrammer for skolernes virksomhed. Beslutningom følgende træffes af kommunalbestyrelsen pået møde:1) Bevillinger til skolevæsenet og økonomiskerammer for de enkelte skoler.2) Skolestrukturen, herunder antallet af skolerog hver enkelt skoles omfang med hensyn tilklassetrin, specialundervisning og specialpæda-gogisk bistand efter § 3, stk. 2, og § 4, stk. 2,undervisning i fritiden efter § 3, stk. 3, og skole-fritidsordning efter § 3, stk. 4. (…).Stk. 3(…)Stk. 4.Kommunalbestyrelsen fastsætter og of-

fentliggør en mål - og indholdsbeskrivelse forskolefritidsordningerne, jf. § 3, stk. 4, efter ind-hentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved deberørte skoler.(…)Stk. 5 og 6 (…)§ 50.(…)Stk. 2.Kommunalbestyrelsen opkræver betalingaf forældre til børn, der er optaget i en skolefri-tidsordning, jf. § 3, stk. 4. (…)Stk. 3.Har en person, der modtager kontant-hjælp i henhold til lov om aktiv socialpolitik,undladt at betale for skolefritidsordning, jf. § 3,stk. 4, kan kommunalbestyrelsen tilbageholdeden fremtidige månedlige betaling i den fremti-dige kontanthjælp.10.I§ 40, stk. 2, nr. 5,ændres »§ 3, stk. 5 og 6«§ 40.(…)Stk. 2.Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og til: »§ 3, stk. 6 og 7«.rammer for skolernes virksomhed. Beslutningom følgende træffes af kommunalbestyrelsen pået møde: (…)5) Generelle retningslinjer for skolernes virk-somhed efter § 3, stk. 5 og 6. (…)Stk.3-6 (…)11.I§ 44, stk. 5, og § 50, stk. 1, nr. 2,ændres »§§ 44.(…)Stk. 5.Skolebestyrelsen godkender inden for de 3, stk. 5« til: »§ 3, stk. 6«.af kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinjer,om voksne skal kunne deltage i folkeskolensundervisning i henhold til § 3, stk. 5, og fastsæt-ter principper herfor.§ 50Kommunalbestyrelsen kan kræve betalingaf:1) Forældre til elever, som deltager i undervis-ning i fritiden efter § 3, stk. 3.2) Voksne, som deltager i folkeskolens under-visning efter § 3, stk. 5.3) Deltagere i kulturcenteraktiviteter efter § 3,stk. 6.Stk. 2-9(…)12.I§ 44, stk. 6, og § 50, stk. 1, nr. 3,ændres »§§ 44(…)Stk. 6.Skolebestyrelsen godkender inden for de 3, stk. 6« til: »§ 3, stk. 7«.af kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinjer,om skolens virksomhed skal omfatte aktiviteteri henhold til § 3, stk. 6, og fastsætter principperherfor.

Bilag 1