BUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 61: Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Tilpasning af klagereglerne til en mere inkluderende folkeskole), fra børne- og undervisningsministeren

§1I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 998 af 16. august 2010, som ændret ved § 2 i lovnr. 1569 af 21. december 2010, foretages følgende ændringer:1.§ 51 a, stk. 1., 3. pkt.,affattes således:»2 medlemmer beskikkes efter indstilling fra KL, og 2 medlemmer beskikkes efter indstilling fraDanske Handicaporganisationer.«2.§ 51 a, stk. 2,affattes således:»Stk. 2.KL kan udpege en repræsentant, der deltager i nævnets møder som sagkyndig rådgiver forde medlemmer, der er indstillet af KL.«3.Efter§ 51 bindsættes ikapitel 9:»§ 51 c.Klagenævnet for vidtgående specialundervisning kan kun ændre kommunalbestyrelsensafgørelse om et undervisningstilbud i den almindelige folkeskole til et undervisningstilbud i en spe-cialklasse eller en specialskole, hvis vægtige faglige grunde taler herfor. Klagenævnet kan i øvrigtkun ændre en kommunal afgørelse, hvis nævnet vurderer, at et andet undervisningstilbud i klarthøjere grad imødekommer elevens undervisningsbehov.Stk. 2.Klagenævnet for vidtgående specialundervisning kan ikke træffe afgørelse om henvisningaf en elev til en specialklasse på en bestemt skole eller til en bestemt specialskole.«§2Loven træder i kraft den 1. august 2012.

skole eller til en bestemt specialskole. Endelig foreslås det, at antallet af medlemmer i klagenævnet nedsættesfra seks til fem, således at det medlem, der hidtil er udpeget efter indstilling fra Danske Regioner udgår.1.2. Lovforslagets baggrundI foråret 2010 gennemførte den tidligere regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og KL en ana-lyse af specialundervisningen i folkeskolen. Resultaterne af analysen fremgår af rapporten fra juni 2010»Specialundervisning i folkeskolen - veje til en bedre organisering og styring«.Det fremgår af rapporten, at udgangspunktet for tilrettelæggelse af specialundervisning bør være, at eleversudvikling og læring i videst mulig omfang skal understøttes i den almindelige folkeskole og i elevens nær-miljø. Dette er det bærende princip i Salamanca-erklæringen, som Danmark tiltrådte i 1994, og i FN-konventionen af 13. december 2006 om rettigheder for personer med handicap, som Danmark har ratificeretden 13. juli 2009. Det fremgår af FN-konventionen, at deltagerstaterne skal sikre et inkluderende uddannel-sessystem på alle niveauer.Rapporten fra juni 2010 »Specialundervisning i folkeskolen - veje til en bedre organisering og styring« vi-ser, at udviklingen i Danmark er gået i retning af, at flere og flere elever udskilles til undervisning i special-klasser og specialskoler, og at udgifterne på området er i kraftig vækst.Det fremgår således af rapporten, at ca. 84.000 elever eller 14,3 procent af alle elever i folkeskolen modtogi skoleåret 2008/09 specialundervisning. Der anvendes ca. 13 mia. kr. årligt på specialundervisningsområdet,hvilket svarer til knap 30 procent af de samlede udgifter til folkeskolen.Ca. 33.000 elever af de ca. 84.000 elever modtog specialundervisning i specialklasser og specialskoler,svarende til 5,6 procent af alle elever i folkeskolen. Der anvendes ca. 7,9 mia. kr. årligt til specialklasser ogspecialskoler, dvs. mere end 80 procent af de samlede udgifter til folkeskolens specialundervisning. Sam-menlignet med Sverige og Finland udskilles der forholdsvis mange elever i Danmark til specialklasser ogspecialskoler.Endvidere fremgår det af rapporten, at undersøgelser af effekten af specialundervisningen indikerer, at enstor del af de elever, der i dag segregeres i specialklasser og specialskoler, også vil kunne modtage støtteinden for rammerne af den almindelige folkeskole med en mere hensigtsmæssig indretning og udnyttelse affolkeskolen.Den høje grad af udskillelse strider mod de politiske målsætninger - lokalt og nationalt - om, at den almin-delige folkeskole skal være rummelig og kunne omfatte hovedparten af børn med særlige behov. Udskillelseer god og naturlig for fx elever med svære fysiske eller psykiske handicaps, men det kan ikke dokumenteres,at den nødvendigvis er relevant for en så stor andel af eleverne, som udskilles i dag.Som opfølgning på rapporten blev det i aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for2011 tilkendegivet, at den tidligere regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og KL i fællesskab vilarbejde for en omstilling i folkeskolen, således at målsætningen om inklusion kan bidrage til en reduktion afden andel af ressourcerne, der anvendes til specialundervisning. Kommunerne vil styre og prioritere områdetunder hensyntagen til denne målsætning. Frigjorte ressourcer på området kan blandt andet styrke den almin-delige undervisning i folkeskolen. I forbindelse med gennemførelsen af lovændringer ville den tidligere rege-ring og KL i fællesskab se nærmere på, hvordan den nuværende regulering, herunder klagesystemet, under-støtter kommunernes muligheder for at styre og prioritere, sikrer enkelhed og gennemskuelighed for borgereog medarbejdere, samt giver kommuner og stat mulighed for at følge op på resultaterne.Som følge heraf blev der i foråret 2011 nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter for Finansministeriet,KL og Undervisningsministeriet (formand), der skulle undersøge de gældende klagereglers betydning for atstyre og prioritere i kommunerne. Arbejdsgruppen skulle komme med forslag til eventuelle ændringer påområdet. I den forbindelse skulle arbejdsgruppen inddrage hensynet til borgernes retssikkerhed.Arbejdsgruppen peger på følgende problemer med det nuværende klagesystem:– Lovgivningen på området efterlader store skønsmæssige beføjelser for klagenævnet. Dette medfører, atkommunerne oplever, at klagenævnet fastsætter kommunens serviceniveau uden at kende til forholdenei kommunen.– Kommunerne vurderer ikke, at klagenævnets kompetence til at foretage en faglig prøvelse understøtterkommunernes arbejde med at opfylde målsætningen om en inkluderende folkeskole.

Selv om klagenævnets afgørelser kun har virkning for den enkelte sag, oplever kommunerne, at nævnetspraksis rækker videre end den konkrete afgørelse, fordi afgørelserne får en normerende karakter forfremtidige afgørelser i kommunerne.Det fremgår af aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2012, at der var enighedom, at den tidligere regering ville søge tilslutning til følgende:– Indførelse af en særlig formodningsregel, så det vil kræve særligt vægtige faglige grunde, før klagenæv-net kan tilsidesætte en kommunal afgørelse om at give et inkluderende tilbud.– Det præciseres, at klagenævnet kun kan tilsidesætte en kommunal afgørelse, hvis det vurderer, at et an-det tilbud i klart højere grad imødekommer undervisningsbehovet, at kommunerne udover faglige hen-syn også skal medtage økonomiske hensyn i tilbudsvurderingen, at specialundervisning ikke tildeles påbaggrund af en diagnose, men på grundlag af en vurdering af det undervisningsmæssige behov, samt atklagenævnet ikke kan henvise eleven til et bestemt tilbud.– Sammensætningen af klagenævnet overvejes.– Udarbejdelse af en vejledning rettet mod kommunale beslutningstagere.2. Lovforslagets indhold2.1. Tilpasning af klagereglerne til en mere inkluderende folkeskole2.1.1. Gældende retTil børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, som ikke alene kan understøttes indenfor rammerne af den almindelige undervisning, gives der specialundervisning og anden specialpædagogiskbistand, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 2.Henvisning til specialundervisning sker efter pædagogisk-psykologisk rådgivning og efter samråd medforældrene. Inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning kan dog undlades ved henvisning til special-undervisning i enkelte fag, jf. folkeskolelovens § 12, stk. 2.De nærmere regler om fremgangsmåden ved iværksættelse og ophør af specialundervisning og anden spe-cialpædagogisk bistand er fastsat i kapitel 2 i bekendtgørelse nr. 885 af 7. juli 2010 om folkeskolens special-undervisning og anden specialpædagogisk bistand.Det er skolelederen, der ud fra en samlet vurdering træffer afgørelse om støttetimer og henvisning til speci-alundervisning i et eller flere fag m.v. inden for skolens rammer. Ud over den pædagogisk-psykologiskevurdering og eventuelle udtalelser fra særligt sagkyndige, herunder børnepsykiatere, og forældrenes ønskerindgår også skolens kendskab til det pågældende barn. Det må også indgå i skolelederens overvejelser, omskolen har mulighed for at yde specialundervisningen, eller om det er nødvendigt at inddrage kommunenmed henblik på at henvise barnet til en anden skole i eller uden for kommunen. Foreligger der ikke tilslut-ning fra forældrene, kan der kun iværksættes specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, så-fremt skolens leder finder, at bistanden er absolut påkrævet af hensyn til barnets udvikling.Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om henvisning til specialundervisning i en specialklasse eller påen specialskole uden for elevens distriktsskole. Det sker efter en vurdering fra pædagogisk-psykologisk råd-givning og efter samråd med forældrene. Forældrenes og elevens ønsker med hensyn til den skolemæssigeplacering skal så vidt muligt følges.Skolens leder følger udviklingen hos elever, der modtager specialundervisning, og tager mindst én gangom året stilling til, om specialundervisningen til det pågældende barn skal fortsætte, ændres eller ophøre.Beslutningen træffes efter samråd med forældrene og normalt på grundlag af en pædagogisk-psykologiskvurdering.Ud over procedurereglerne m.v. i kapitel 2 i specialundervisningsbekendtgørelsen er det en skønsmæssigvurdering, hvorvidt et barn skal tilbydes specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Det erdog af hensyn til retssikkerheden fastsat, at nogle mere indgribende afgørelser, der træffes af skolelederen,kommunalbestyrelsen og regionsrådet om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, kanindbringes af forældrene for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, jf. folkeskolelovens § 51, stk.3-5 og stk. 8-9.Følgende kommunale afgørelser kan indbringes af forældrene for klagenævnet:

Afgørelser om henvisning, afslag på henvisning eller tilbagekaldelse af henvisning til specialundervis-ning på regionale undervisningstilbud.– Afgørelser om henvisning, afslag på henvisning eller tilbagekaldelse af henvisning til specialundervis-ning i specialskoler og specialklasser.– Afgørelser om det nærmere indhold af foranstaltningen i specialskoler og i specialklasser.– Afgørelser vedrørende elever, hvis undervisning kun kan gennemføres med støtte i den overvejende delaf undervisningstiden.– Afgørelser om henvisning, afslag på henvisning eller tilbagekaldelse af henvisning til specialundervis-ning i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder.– Afgørelser om det nærmere indhold af foranstaltningen i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder.Regionsrådets afgørelser om det nærmere indhold af foranstaltningen på regionale lands- og landsdelsdæk-kende undervisningstilbud kan indbringes af forældrene for klagenævnet.2.1.2. Klagenævnets afgørelserI 2010 realitetsbehandlede Klagenævnet for vidtgående specialundervisning 307 klagesager om specialun-dervisning i folkeskolen.De hyppigste klageårsager var følgende:– Forældrene modtog afslag på, at deres barn kunne modtage undervisning i specialskole (23 procent afklagerne).– Forældrene modtog afslag på støtte til deres barn i den overvejende del af undervisningstiden (22 procentaf klagerne).– Forældrene modtog afslag på, at deres barn kunne modtage undervisning i specialklasse (19 procent afklagerne).– Forældrene klagede over, at deres barn var blevet henvist til en specialklasse eller en specialskole (15procent af klagerne).I 2010 omgjorde klagenævnet kommunens undervisningstilbud i 53 procent af realitetsbehandlede sager.Omgørelsesprocenten i 2008 og 2009 var henholdsvis 42 procent og 55 procent af de realitetsbehandledesager. Klagenævnet forventer, at omgørelsesprocenten i 2011 vil blive under 30 procent.I 2010 fik forældrene medhold i 68 procent af de realitetsbehandlede sager over, at deres barn ikke var ble-vet henvist til en specialklasse. Omgørelsesprocenten for afslag på støttetimer i den overvejende del af un-dervisning og afslag på henvisning til specialskole var henholdsvis 63 procent og 41 procent.2.1.3. Den foreslåede ordningDet foreslås, at Klagenævnet for vidtgående specialundervisning kun kan ændre kommunalbestyrelsens af-gørelse om et undervisningstilbud i den almindelige folkeskole til et undervisningstilbud i specialklasse ellerspecialskole, hvis vægtige faglige grunde taler herfor.Formålet med lovændringen er at fremme målsætningen om, at flere børn inkluderes i den almindelige un-dervisning med de nødvendige støtteforanstaltninger og faglige udfordringer.Det er kommunen med sit kendskab til barnet og de lokale forhold, der har de bedste muligheder for atvurdere, om kommunens specialundervisningstilbud er det rette til barnet. Hvis klagenævnet ønsker at ændrekommunalbestyrelsens afgørelse, skal der efter forslaget være vægtige faglige grunde til at tilsidesættekommunens afgørelse om at give et inkluderende undervisningstilbud.Det er ikke angivet i forslaget, hvad der skal forstås ved vægtige faglige grunde, men det forudsættes, atklagenævnet anlægger en praksis, der tilgodeser, at flere børn inkluderes i den almindelige undervisning medde nødvendige støtteforanstaltninger og faglige udfordringer.Det foreslås desuden, at klagenævnet i øvrigt kun kan ændre en kommunal afgørelse, hvis nævnet vurderer,at et andet undervisningstilbud klart i højere grad imødekommer elevens undervisningsbehov.Det er ikke angivet i forslaget, hvad der skal forstås ved et undervisningstilbud, der klart i højere grad imø-dekommer barnets undervisningsbehov, men det forudsættes, at klagenævnet udviser tilbageholdenhed medat tilsætte kommunens faglige afgørelser, fx i forbindelse med vurderingen af antallet af støttetimer til det

pågældende barn. Det er kommunen med sit kendskab til barnet og de lokale forhold, der har de bedste mu-ligheder for at vurdere, om kommunens specialundervisningstilbud er det rette til barnet.Det er op til klagenævnet at tage stilling til, hvornår et undervisningstilbud klart i højere grad kan imøde-komme barnets undervisningsbehov.Endvidere foreslås det, at klagenævnet ikke kan træffe afgørelse om at henvise en elev til en specialklassepå en bestemt skole eller en bestemt specialskole.Klagenævnet har tidligere henvist elever til bestemte navngivne undervisningstilbud. I nogle tilfælde, hvorfx det navngivne undervisningstilbud ligger langt fra bopælskommunen, har medført uforholdsmæssigt storeomkostninger for bopælskommunen.Efter klagenævnets nuværende praksis henviser nævnet ikke længere elever til bestemte navngivne under-visningstilbud.2.2. Klagenævnets sammensætning2.2.1. Gældende retKlagenævnets nuværende sammensætning blev fastsat ved lov nr. 592 af 24. juni 2005 (Udmøntning afkommunalreformen for så vidt angår specialundervisning m.v.), der trådte i kraft den 1. januar 2007. Klage-nævner består af 6 medlemmer, der udpeges af ministeren. Formanden skal være cand. jur. 2 medlemmerudpeges efter indstilling fra KL, 2 medlemmer udpeges efter indstilling fra Dansk Handicaporganisationer og1 medlem udpeges efter indstilling fra Danske Regioner.Efter folkeskolelovens § 21, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen henvise børn og unge til specialundervisningved regionsrådets foranstaltning, når kommunalbestyrelsen finder, at de pågældendes udvikling stiller kravom særlig vidtgående hensyntagen eller støtte, der bedst kan imødekommes ved en regional foranstaltning.Det fremgår af folkeskolelovens § 21, stk. 3, at regionsrådet træffer afgørelse om det nærmere indhold afforanstaltningen på de fem regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud. Regionsrådets afgø-relse træffes efter forhandling med kommunen på grundlag af en indstilling fra kommunen.Regionsrådets afgørelse om det nærmere indhold af foranstaltningen på de regionale undervisningstilbudkan indbringes af forældre for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, jf. folkeskolelovens § 51,stk. 8.Siden kommunalreformen har klagenævnet modtaget 1 klagesag i 2006, der vedrører tiden efter den 1. ja-nuar 2007, og 1 klagesag i 2007 om indholdet af foranstaltningen på de regionale lands- og landsdelsdæk-kende undervisningstilbud. Der er ikke modtaget klagesager siden 2007.Herudover har der siden kommunalreformen været 18 sager om kommunalbestyrelsens afgørelse om hen-visning af børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, til et regionalt undervisningstilbud.2.2.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at antallet af medlemmer i klagenævnet nedsættes fra 6 til 5, således at klagenævnet herefterbestår af en formand og 2 medlemmer, der beskikkes efter indstilling fra KL, og 2 medlemmer, der beskik-kes efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer.Som begrundelse for forslaget skal der henvises til, at klagenævnet siden kommunalreformens ikrafttrædenkun har modtaget 2 klagersager om indholdet af foranstaltningen på de regionale undervisningstilbud.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommunerFormålet med lovforslaget er at tilpasse klagesystemet for folkeskolens specialundervisning, så det under-støtter ønsket om øget inklusion og derved medvirker til at fremme målsætningen om, at flere børn inklude-res i den almindelige undervisning med de nødvendige støtteforanstaltninger og faglige udfordringer. Dersker ikke med den foreslåede tilpasning af klagesystemet en ændret adgang for borgerne til at klage overkommunale tilbud på specialundervisningsområdet.Der antages ikke at være udgiftsmæssige konsekvenser af øget inklusion og dermed heller ikke af de fore-slåede ændringer af klagesystemet, da frigivne ressourcer fra specialundervisningsområdet forventes priorite-

ret til bl.a. øget inklusion og generel styrkelse af normalområdet. Den økonomiske betydning af lovforslageter således styringsmæssig, idet hensigten i den henseende alene er at give kommunerne bedre muligheder forat opnå overensstemmelse mellem afsatte midler og de relevante tilbud. På denne baggrund har forslagetikke økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.5. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.8. HøringLovforslaget har forud for fremsættelsen været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationerm.v.:Børnerådet, Børne- og Kulturchefforeningen, Danmarks Lærerforening, Danmarks Privatskoleforening,Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, Dansk Psyko-log Forening, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Det Centrale Handi-capråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Efterskoleforeningen, Forbundet for Pæda-goger og Klubfolk (BUPL), Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af Frie Fagskoler, Forenin-gen af Frie Ungdoms- og Efterskoler, Foreningen af Katolske Skoler i Danmark, Foreningen for KristneFriskoler, Frie Kostskolers Fællesråd, Frie Skolers Lærerforening, Institut for Menneskerettigheder, KL,Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere (LU), Landsforeningen for Op-holdssteder og Skole- og Behandlingstilbud, Landsorganisationen i Danmark, Landssamråd for PPR-chefer,Lilleskolerne, Private Gymnasier og Studenterkurser, Skole og Forældre, Skolelederne, SocialpædagogernesLandsforbund og Ungdomsskolernes Udviklingscenter.9. Sammenfattende skemaPositive konsekven-ser/mindreudgifterIngen

formen kun har taget stilling til 2 klagersager om indholdet af foranstaltningen på de regionale lands- oglandsdelsdækkende undervisningstilbud.Til nr. 2 (§ 51 a, stk. 2)Med forslaget udgår den sagkyndige rådgiver, som Danske Regioner kan udpeger til at deltage i klagenæv-nets møder. Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at Danske Regioner ikke længere kan ind-stille et medlem til klagenævnet, jf. forslaget § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.Til nr. 3 (§ 51 c)Til § 51 c, stk. 1Med forslaget kan klagenævnet kun tilsidesætte kommunalbestyrelsens afgørelse om et tilbud i den almin-delige folkeskole til et tilbud i specialklasse og specialskole, hvis klagenævnet finder, at der er vægtige fagli-ge grunde hertil. Det er ikke angivet i forslaget, hvad der skal forstås ved vægtige faglige grunde, men det erforudsat, at klagenævnet anlægger en praksis, det tilgodeser, at flere elever skal inkluderes i den almindeligeundervisning med de nødvendige støtteforanstaltninger og faglige udfordringer.Med lovforslaget tydeliggøres blot klagenævnets nuværende praksis på området.Det foreslås endvidere, at klagenævnet i øvrigt kun kan tilsidesætte kommunens tilbud, hvis et andet tilbudklart i højere grad kan imødekomme undervisningsbehovet.Med forslaget præciseres det, at klagenævnet skal være tilbageholdende med at tilsidesætte kommunensfaglige vurdering, herunder den faglige vurdering i forbindelse med fastsættelsen af antallet af støttetimer tildet pågældende barn. Det er kommunen med dens kendskab til barnet og de lokale forhold, der har de bedsteforudsætninger for at træffe afgørelse om det rette specialundervisningstilbud til det pågældende barn.Med lovforslaget tydeliggøres blot klagenævnets nuværende praksis på området.I aftalen mellem tidligere regering (Vestre og Det Konservative Folkeparti) og KL om kommunernes øko-nomi for 2012 fremgår det, at KL har ønsket, at det bliver præciseret, at kommunerne ud over faglige hensynogså kan tage økonomiske hensyn i tilbudsgivningen.Efter de gældende regler gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvisudvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, som ikke alene kan understøttes inden for rammerne afden almindelige undervisning.Økonomiske hensyn er derfor ikke et sagligt argument til at afvise støtte til børn, der har behov for special-undervisning, herunder specialundervisning i en specialklasse eller en specialskole. Dette hindrer dog ikke,at kommunen i de tilfælde, hvor der er flere relevante specialundervisningstilbud, der kan tilgodese det på-gældende barns undervisningsbehov, kan vælge det billigste specialundervisningstilbud. Der kan derfor alle-rede efter de gældende regler tages økonomiske hensyn i forbindelse med kommunens afgørelse om, hvilketspecialundervisningstilbud der skal tilbydes til det pågældende barn.I aftalen mellem den tidligere regering og KL om kommunernes økonomi for 2012 har KL ønsket det præ-ciseret, at specialundervisning ikke kan tildeles på baggrund af en diagnose.Specialundervisning kan efter de gældende regler ikke tildeles alene på baggrund en diagnose. Efter degældende regler sker henvisning til specialundervisning efter pædagogisk-psykologisk rådgivning og eftersamråd med forældrene. Den pædagogisk-psykologiske vurdering kan efter samråd med forældrene supple-res med udtalelser fra andre sagkyndige, herunder lægeerklæringer fra børnepsykiatere m.v.Det er herefter skolelederen, der ud fra en samlet vurdering træffer afgørelse om specialundervisning tilbarnet, der kan tilgodese barnets undervisningsmæssige behov. Ud over den pædagogisk-psykologiske vur-dering og eventuelle udtalelser fra særligt sagkyndige, herunder børnepsykiatere, indgår også forældrenesønsker og skolens kendskab til det pågældende barn. Det må også indgå i skolelederens overvejelser, omskolen har mulighed for at yde specialundervisningen, eller om det er nødvendigt at inddrage kommunenmed henblik på at henvise barnet til en anden skole i eller uden for kommunen.Til § 51 c, stk. 2

§1I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr.998 af 16. august 2010, som ændret ved § 2 ilov nr. 1569 af 21. december 2010, foretagesfølgende ændringer:§ 51 a.Klagenævnet for vidtgående specialun-dervisning nedsættes af undervisningsministe-ren. Formanden for nævnet skal være cand. jur.1 medlem beskikkes efter indstilling fra re-gionsrådene i forening, 2 medlemmer efter ind-stilling fra KL (Kommunernes Landsforening)og 2 medlemmer efter indstilling fra DanskeHandicaporganisationer. Formanden og med-lemmerne beskikkes for 4 år. For formanden ogmedlemmerne beskikkes stedfortrædere.Stk. 2.-4(…)§ 51 a.(…)Stk. 2.Regionsrådene i forening og KL kanhver udpege en repræsentant, der kan deltage inævnets møder som sagkyndig rådgiver for demedlemmer, der er udpeget af vedkommendeorganisation.Stk. 3 og 4.(…)1.§ 51 a, stk. 1. 3. pkt.,affattes således:»2 medlemmer beskikkes efter indstilling fraKL, og 2 medlemmer beskikkes efter indstillingfra Danske Handicaporganisationer.«

Bilag 1