BUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 60: Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m. v., lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), lov om private gymnasieskole, fra børne- og undervisningsministeren

§1I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1135 af 7. december2011, foretages følgende ændringer:1.§ 5, stk. 1,affattes således:»Frie grundskoler, der modtager tilskud i henhold til denne lov, skal være private selvejende insti-tutioner. Skolens vedtægt skal bl. a. indeholde regler om skolens styrelse og om fremgangmådenved nedlæggelse. Skolens bestyrelse har ansvaret for skolens vedtægt. Ved skolens oprettelse,sammenlægning, spaltning og ved etablering eller ophør af kombination med anden skoleform, jf. §5 a, godkender børne- og undervisningsministeren skolens vedtægtsbestemmelser om styrelse ogøkonomiske forhold.«2.I§ 5indsættes efter stk. 2 som nye stykker:»Stk. 3.Skolen kan ikke i vedtægten fastsætte andre formål for skolen end formål i henhold tildenne lov. Ved skolens nedlæggelse anvendes overskydende midler med børne- og undervisnings-ministerens godkendelse til skoleformål, der støttes i henhold til loven, jf. § 1, stk. 1 og 2. Skolenkan ikke i vedtægten eller på anden måde gyldigt fastsætte anden bestemmelse herom. Ministerenkan fastsætte nærmere regler om vedtægtens indhold, herunder om i hvilket omfang der i vedtægtenkan henlægges beføjelser til en generalforsamling, skolekreds eller lignende.Stk. 4.Skolens vedtægt skal offentliggøres på skolens hjemmeside på internettet sammen med da-toerne for bestyrelsens vedtagelse, børne- og undervisningsministerens godkendelse, jf. stk. 1, 3.pkt., og offentliggørelsen på hjemmesiden. Vedtægten kan tidligst træde i kraft ved offentliggørel-sen. Skolen skal tillige offentliggøre oplysninger om sit værdigrundlag på hjemmesiden.«Stk. 3-10 bliver herefter stk. 5-12.3.I§ 5, stk. 7,som bliver stk. 9, ændres »stk. 6« til: »stk. 8«.4.§ 5, stk. 9,som bliver stk. 11, ophæves.

Stk. 12 bliver herefter stk. 11.5.I§ 19, stk. 3, 1. pkt.,ændres »stk. 4« til: »stk. 6«.6.I§ 24, stk. 2,ændres »stk. 6 og 7« til: »stk. 8 og 9«.§2I lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), jf.lovbekendtgørelse nr. 689 af 22. juni 2011, foretages følgende ændringer:1.§ 6, stk. 1, nr. 1,affattes således:»1) Skolen skal være en privat selvejende institution, som er omfattet af § 1. Skolens bestyrelse haransvaret for skolens vedtægt. Ved skolens oprettelse, sammenlægning, spaltning og ved etable-ring eller ophør af kombination med anden skoleform, jf. § 12 b, godkender børne- og under-visningsministeren vedtægtsbestemmelser for efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejds-skoler, og kulturministeren godkender vedtægtsbestemmelser for folkehøjskoler.«2.§ 6, stk. 3,affattes således:»Stk. 3.Skolens vedtægt skal bl.a. indeholde bestemmelser om institutionens styrelse og omfremgangsmåden ved institutionens nedlæggelse. Skolen kan ikke i vedtægten fastsættes andre for-mål for skolen end formål omfattet af denne lov eller af anden lovgivning på uddannelsesområdet.Ved skolens nedlæggelse anvendes overskydende midler med ministerens godkendelse til skole-formål, der støttes i henhold til loven. Skolen kan ikke i vedtægten eller på anden måde gyldigt fast-sætte anden bestemmelse herom. Børne- og Undervisningsministeren kan for efterskoler, hushold-ningsskoler og håndarbejdsskoler, og kulturministeren kan for folkehøjskoler fastsætte nærmereregler om vedtægtens indhold, herunder om hvilke beføjelser der i vedtægten kan henlægges til engeneralforsamling, skolekreds eller lignende.«3.I§ 6indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:»Stk. 4.Skolens vedtægt skal offentliggøres på skolens hjemmeside på internettet sammen meddatoerne for bestyrelsens vedtagelse, børne- og undervisningsministerens eller kulturministerensgodkendelse, jf. stk. 1, nr. 1, 3. pkt., og offentliggørelsen på hjemmesiden. Vedtægten kan tidligsttræde i kraft ved offentliggørelsen.«Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.4.I§ 6, stk. 5,som bliver stk. 6, udgår »der skal ændres,«.5.§ 17, stk. 1, 1. pkt.,ophæves.§3I lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser), jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af 21. juni 2010, som ændret ved § 2 i lov nr. 1570 af 21. de-cember 2010, foretages følgende ændringer:1.I§ 1, stk. 3, 1. pkt.,ændres »stk. 4« til: »stk. 6«.2.§ 2, stk. 1,affattes således:

»Skolen eller kurset skal være en privat selvejende institution, jf. dog § 33. Skolens eller kursetsbestyrelse har ansvaret for skolens eller kursets vedtægt, der skal indeholde bestemmelser om sko-lens eller kursets styrelse og om fremgangsmåden ved nedlæggelse. Ved skolens eller kursets opret-telse, sammenlægning, spaltning og ved etablering eller ophør af kombination med anden skole-form, jf. § 3, godkender børne- og undervisningsministeren skolens eller kursets vedtægtsbestem-melser.«3.I§ 2indsættes efter stk. 1 som nye stykker:»Stk. 2.Skolen eller kurset kan ikke i vedtægten fastsætte andre formål for skolen eller kurset endformål i henhold til denne lov. Ved skolens eller kursets nedlæggelse anvendes overskydende mid-ler med børne- og undervisningsministerens godkendelse til skoleformål, der støttes i henhold tilloven. Skolen eller kurset kan ikke i vedtægten eller på anden måde gyldigt fastsætte anden be-stemmelse herom. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om vedtægtens indhold, herunder om ihvilket omfang der i vedtægten kan henlægges beføjelser til en generalforsamling, skolekreds ellerlignende.Stk. 3.Vedtægten skal offentliggøres på skolens eller kursets hjemmeside på internettet sammenmed datoerne for bestyrelsens vedtagelse, børne- og undervisningsministerens godkendelse, jf. stk.1, 3. pkt., og offentliggørelsen på hjemmesiden. Vedtægten kan tidligst træde i kraft ved offentlig-gørelsen.«Stk. 2-5 bliver herefter stk. 4-7.4.I§ 17, stk. 4,ændres »stk. 2« til: »stk. 4« og »stk. 3« til: »stk. 5«.§4I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lov-bekendtgørelse nr. 880 af 8. august 2011, foretages følgende ændringer:1.§ 1, stk. 4,affattes således:»Stk. 4.Institutionerne er selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning. Institutio-nernes styrelse reguleres i en vedtægt, som institutionens bestyrelse fastsætter. Ved institutionensoprettelse fastsættes vedtægten dog af børne- og undervisningsministeren. Ved etablering eller op-hør af en institutions varetagelse af opgaven som voksenuddannelsescenter godkender ministereninstitutionens vedtægtsbestemmelser.«2.I§ 1indsættes somstk. 5og6:»Stk. 5.Institutionens navn godkendes af børne- og undervisningsministeren og fastsættes i ved-tægten.Stk. 6.Institutionens vedtægt skal offentliggøres på institutionens hjemmeside på internettet sam-men med datoerne for bestyrelsens vedtagelse, børne- og undervisningsministerens fastsættelse oggodkendelse, jf. § 1, stk. 4, 3. og 4. pkt., og § 6, stk. 2, 5. pkt., og offentliggørelsen på hjemmesiden.Vedtægten kan tidligst træde i kraft ved offentliggørelsen.«3.§ 3, stk. 1, 2.og3. pkt.,ophæves.4.I§ 3, stk. 3,indsættes som 3. pkt.:»Ministeren godkender vedtægten ved overgangen til selvejende institution inden for den offentli-ge forvaltning.«

5.I§ 6, stk. 2, 5. pkt.,indsættes efter »sammenlagte«: »eller spaltede«.6.I§ 20indsættes somstk. 4:»Stk. 4.Er vedtægten ikke i overensstemmelse med loven, kan børne- og undervisningsministereni tilfælde omfattet af stk. 2 eller stk. 3 beslutte at indsætte et midlertidigt styre, som skal fastsætte enny vedtægt for institutionen. En ny bestyrelse udpeges efter reglerne i den nye vedtægt.«§5I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 878 af 8. august2011, foretages følgende ændringer:1.§ 2, stk. 4,affattes således:»Stk. 4.Institutionernes styrelse reguleres i en vedtægt, som institutionens bestyrelse fastsætter.Ved institutionens oprettelse og ved etablering eller ophør af en institutions varetagelse af opgavensom voksenuddannelsescenter godkender børne- og undervisningsministeren institutionens ved-tægtsbestemmelser. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om vedtægtens indhold, herunder i enaf ministeren udstedt standardvedtægt.«2.I§ 2indsættes somstk. 5og6:»Stk. 5.Institutionens navn godkendes af børne- og undervisningsministeren og fastsættes i ved-tægten.Stk. 6.Institutionens vedtægt skal offentliggøres på institutionens hjemmeside på internettet sam-men med datoerne for bestyrelsens vedtagelse, børne- og undervisningsministerens godkendelse, jf.§ 2, stk. 4, 2. pkt., og § 4, stk. 2, 2. pkt., og offentliggørelsen på hjemmesiden. Vedtægten kan tid-ligst træde i kraft ved offentliggørelsen.«3.I§ 3, stk. 2, 1. pkt.,indsættes efter »vedtægt«: », og som er godkendt af børne- og undervis-ningsministeren«.4.I§ 4, stk. 2,indsættes som2. pkt.:»Ministeren godkender den sammenlagte eller spaltede institutions vedtægt.«5.I§ 10indsættes somstk. 4:»Stk. 4.Er vedtægten ikke i overensstemmelse med loven, kan børne- og undervisningsministereni tilfælde omfattet af stk. 2 eller stk. 3 beslutte at indsætte et midlertidigt styre, som skal fastsætte enny vedtægt for institutionen. En ny bestyrelse udpeges efter reglerne i den nye vedtægt.«§6Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. august 2012, jf. dog stk. 2 og 3.Stk. 2.Fra og med den 1. august 2012 kan for en institution træffes bestemmelse om vedtægtsæn-dringer i overensstemmelse med denne lov og gældende lovgivning uanset, at det i den gældendevedtægt for institutionen er fastsat, at vedtægten ikke kan ændres uden ministerens godkendelse.Stk. 3.Loven finder ikke anvendelse, hvor anvendelsen vil stride mod velerhvervede rettigheder ivedtægter, som er godkendt af ministeren.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning1.1. Lovforslagets hovedindhold1.2. Lovforslagets baggrund2. Lovforslagets hovedpunkter2.1. Gældende ret2.1.1. Frie grundskoler2.1.2. Folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler2.1.3. Private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser)2.1.4. Institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.2.1.5. Institutioner for erhvervsrettet uddannelse2.2. Den foreslåede ordning3. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner4. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet6. Miljømæssige konsekvenser7. Administrative konsekvenser for borgerne8. Forholdet til EU-retten9. Hørte myndigheder og organisationer10. Sammenfattende skema1. Indledning1.1. Lovforslagets hovedindholdDet foreslås, at vedtægtsbestemmelser for frie grundskoler, folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler,håndarbejdsskoler, private gymnasieskoler m.v., institutioner for almengymnasiale uddannelser og almenvoksenuddannelse og institutioner for erhvervsrettet uddannelse fremover alene skal godkendes af ministerenved institutionens oprettelse, sammenlægning og spaltning samt i tilfælde, hvor frie grundskoler, folkehøj-skoler, efterskoler, husholdningsskoler, håndarbejdsskoler, private gymnasieskoler m.v. bliver eller ophørermed at være en kombineret institution. Det foreslås dog, at vedtægtsbestemmelser for institutioner for al-mengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse og institutioner for erhvervsrettet uddannelse tilligeskal godkendes, hvis disse institutioner bliver eller ophører med at være voksenuddannelsescenter, og at ved-tægten skal godkendes, hvis en privat gymnasieskole m.v. overgår til at være en selvejende institution indenfor den offentlige forvaltning. Der henvises til afsnit 2.2.1.2. Lovforslagets baggrundLovforslagets baggrund er et ønske at lette de administrative byrder for de selvejende uddannelsesinstituti-oner ved at ændre kravet om, at Ministeriet for Børn og Undervisning skal godkende alle vedtægtsændringer

for de selvejende uddannelsesinstitutioner på ministerområdet. Tilsvarende gælder for Kulturministerietsområde, for så vidt angår vedtægtsændringer for folkehøjskolerne. Efter kongelig resolution af 3. oktober2011 er ressortansvaret for folkehøjskolerne overført til Kulturministeriet. Kulturministeriet administrererefter de bestemmelser i lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (friekostskoler), som gælder for folkehøjskolerne.Efter lovforslaget kan institutionernes bestyrelser selv træffe bestemmelse om vedtægtsændringer (for defrie skoler kan det være ved medvirken fra generalforsamlingen eller skolekreds) uden at skulle have mini-sterens godkendelse, bortset fra helt grundlæggende ændringer af institutionernes virke.Forslaget vil indebære administrative lettelser i Ministeriet for Børn og Undervisning og i Kulturministeri-et, for så vidt angår folkehøjskolerne.2. Lovforslagets hovedindhold2.1. Gældende ret2.1.1. Frie grundskolerI henhold til § 5, stk. 1, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 755 af 24.juni 2010 med senere ændringer (herefter ’friskoleloven’), skal frie grundskoler, der modtager tilskud i hen-hold til loven, være selvejende institutioner, hvis vedtægtsbestemmelser om styrelse og økonomiske forholdgodkendes af børne- og undervisningsministeren. Det fremgår endvidere, at ministeren kan fastsætte nærme-re regler om vedtægtens indhold, herunder om i hvilket omfang der i vedtægten kan henlægges beføjelser tilen generalforsamling, skolekreds eller lignende, samt at ministeren kan fastsætte tidsfrister for indsendelse afvedtægter, der skal ændres.Det følger af friskolelovens § 5, stk. 9, at skolen skal offentliggøre oplysninger om sit værdigrundlag påskolens hjemmeside på internettet.Af friskolelovens § 5 a, stk. 1, fremgår bl.a., at ministeren kan godkende, at en institution omfattet af fri-skoleloven også varetager skole- og undervisningsvirksomhed som fri kostskole, privat gymnasieskole ogprivat hf-kursus, dvs. som en kombineret institution. Af § 5 a, stk. 2, fremgår, at ministeren fastsætter reglerom kombinerede institutioner efter stk. 1, herunder om institutionernes vedtægter.Med hensyn til skolernes lovlige formål, fremgår det af friskolelovens § 15, stk. 1, at staten yder tilskud tilskolefritidsordninger ud fra antal årselever, der er indskrevet i skolefritidsordningen fra skolens børnehave-klasse og 1.-3. klasse. Det fremgår endvidere af § 36 a, stk. 1, at frie grundskoler for børn, der er fyldt mindst2 år og 6 måneder, for tiden, indtil de begynder i børnehaveklasse, kan varetage opgaver som privatinstituti-on eller privat dagpasning efter bestemmelserne herom i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn ogunge (dagtilbudsloven). Af friskolelovens § 36 b, stk. 1, fremgår, at en fri grundskole kan optage børn i enheltidsskolefritidsordning i en periode, inden børnene skal i skolens børnehaveklasse. Perioden kan for detenkelte barn højst løbe fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen i barnets bopælskommune begynderoverflytning af børn fra barnets kommunale dagtilbud til folkeskolens skolefritidsordninger, og indtil barnetbegynder i den frie grundskoles børnehaveklasse.Det følger af friskolelovens § 33, stk. 1, at bestemmelserne i lovens § 5, herunder om vedtægter, ikke gæl-der for frie grundskoler, som ikke modtager statstilskud efter loven.Bemyndigelsen i § 5, stk. 1, i friskoleloven er udmøntet i bekendtgørelse nr. 182 af 22. marts 2004 om ved-tægter for friskoler og private grundskoler m.v. Bekendtgørelsen indeholder nærmere regler om vedtægtensindhold, herunder om navn, hjemsted, bestyrelsens sammensætning, bestyrelsens opgaver, forældrekreds,mulighed for skolekreds og generalforsamling, brug af skolens midler, tegningsret, ændring af vedtægten ogskolens nedlæggelse.2.1.2. Folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskolerI henhold til § 6, stk. 1, nr. 1, i lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdssko-ler (frie kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 22. juni 2011 (herefter ’lov om frie kostskoler’), skal

efterskoler, husholdningsskoler, håndarbejdsskoler og folkehøjskoler være private selvejende institutioner,som er omfattet af lovens § 1, og hvis forhold er reguleret i vedtægtsbestemmelser, der godkendes af ministe-ren. Af § 6, stk. 3, fremgår, at vedtægten bl.a. skal indeholde bestemmelser om institutionens værdigrundlag,formål, styrelse og økonomiske forhold, herunder om fremgangsmåden ved institutionens nedlæggelse ogom anvendelse af den tiloversblevne formue. I henhold til § 6, stk. 5, fastsætter ministeren nærmere reglerom betingelserne i § 6, stk. 1, herunder om tidsfrister for indsendelse af vedtægter, der skal ændres.Lov om frie kostskoler er en tilskudslov. Af § 12 b, stk. 1, i lov om frie kostskoler fremgår bl.a., at ministe-ren kan godkende, at en institution omfattet af lov om frie kostskoler kan varetage flere former for skole- ogundervisningsvirksomhed efter loven, dvs. som en kombineret institution. Ministeren kan efter denne be-stemmelse endvidere godkende, at en institution omfattet af lov om frie kostskoler også varetager skole- ogundervisningsvirksomhed som fri grundskole, privat gymnasieskole og privat hf-kursus, kombineret institu-tion. Af § 12 b, stk. 2, i lov om frie kostskoler fremgår, at ministeren fastsætter regler om kombinerede insti-tutioner efter stk. 1, herunder om institutionernes vedtægter.Af § 17, stk. 1, i lov om frie kostskoler fremgår bl.a., at skolen formulerer sit værdigrundlag, som indskri-ves i skolens vedtægt, og at skolen skal oplyse sit værdigrundlag til enhver, som beder om det, og offentlig-gøre værdigrundlaget på sin hjemmeside på internettet.Bemyndigelsen i § 6, stk. 5, i lov om frie kostskoler er udmøntet i bekendtgørelse nr. 604 af 24. juni 2009om tilskud m.v. til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler)med senere ændring. Bekendtgørelsen indeholder nærmere regler om, at det er en betingelse for at blive god-kendt til tilskud, at skolen indsender en vedtagen vedtægt, som er udformet i overensstemmelse med be-kendtgørelsens bilag 1, hvori er fastsat en standardvedtægt. I henhold til standardvedtægten i bilag 1 skalvedtægten for en fri kostskole indeholde de angivne bestemmelser om bl.a. navn, hjemsted, formål, værdi-grundlag, skolekreds/repræsentantskab, skolens drift, bestyrelsens sammensætning, bestyrelsens opgaver,brug af skolens midler, tegningsret, ændring af vedtægten og skolens nedlæggelse.Af § 5, stk. 1, i lov nr. 564 af 6. juni 2007 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov fremgårbl.a., at der i uddannelsesplanen for unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov kan indgåelementer, der leveres af efterskoler i form af særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb efter lo-vens § 4, stk. 2, og supplerende undervisningstilbud for unge, jf. lov om folkehøjskoler, efterskoler, hushold-ningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) og af husholdningsskoler, håndarbejdsskoler og folkehøj-skoler, jf. lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler).2.1.3. Private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser)I henhold til § 2, stk. 1, i lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelses-eksamen (hf-kurser), jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af 21. juni 2010 med senere ændringer, skal skolen ellerkurset være en selvejende institution, hvis vedtægt godkendes af børne- og undervisningsministeren, jf. dog §33, hvorefter skoler og kurser, som ved lovens ikrafttræden ikke er selvejende institutioner, kan opretholdederes status. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at ministeren kan fastsætte regler om vedtægtens ind-hold, herunder om i hvilket omfang der i vedtægten kan henlægges beføjelser til en generalforsamling, sko-lekreds eller lignende, samt at ministeren kan fastsætte tidsfrister for indsendelse af vedtægter, der skal æn-dres.Af § 3, stk. 1, i lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen(hf-kurser) fremgår bl.a., at ministeren kan godkende, at en institution omfattet af loven kan varetage flereformer for skole- og undervisningsvirksomhed efter loven, kombineret institution. Det fremgår endvidere afbestemmelsen, at ministeren kan godkende, at en institution omfattet af loven også varetager skole- og un-dervisningsvirksomhed som fri kostskole og fri grundskole, dvs. som en kombineret institution. I henhold til§ 3, stk. 2, fastsætter ministeren regler om kombinerede institutioner efter stk. 1, herunder om institutioner-nes vedtægter.Bemyndigelsen i § 2, stk. 1, i loven er udmøntet i bekendtgørelse nr. 847 af 9. august 2004 om vedtægterfor private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen og studieforberedendeenkeltfagsundervisning for voksne m.v. Bekendtgørelsen indeholder nærmere regler om vedtægtens indhold,

herunder om navn, hjemsted, bestyrelsens sammensætning, bestyrelsens opgaver, mulighed for skolekreds oggeneralforsamling, brug af skolens midler, tegningsret, ændring af vedtægten og skolens nedlæggelse.2.1.4. Institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.I henhold til § 1, stk. 4, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannel-se m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 880 af 8. august 2011, reguleres institutionernes styrelse i en vedtægt, derer godkendt eller fastsat af børne- og undervisningsministeren.Af § 3, stk. 1, fremgår, at ministeren kan oprette en ny institution, hvis den indgår som et hensigtsmæssigtled i opfyldelsen af konstaterede eller forventede behov for sådanne institutioner. Det fremgår endvidere afbestemmelsen, at ministeren fastsætter institutionens vedtægt, og at ministeren efter indstilling fra bestyrel-sen kan godkende senere ændringer i institutionens vedtægt. Efter § 3, stk. 2, er ministeren bemyndiget til forinstitutioner, der er omfattet af loven, at fastsætte regler om vedtægtens indhold i en af ministeren udstedtstandardvedtægt. Efter lovens § 3, stk. 3, kan børne- og undervisningsministeren godkende, at en privatgymnasieskole, et privat hf-kursus eller et privat studenterkursus overgår til at være en selvejende institutioninden for den offentlige forvaltning efter denne lov, hvis betingelserne i § 3, stk. 1, er opfyldt. Ministeren kanfastsætte vilkår for godkendelsen.Efter lovens § 5, stk. 3, tilfalder nettoformuen statskassen, hvis en institution ophører. Af § 5, stk. 4, frem-går, at for en ophørt sammenlagt institution, der er godkendt efter lovens § 6, stk. 1, i hvilken der indgår eninstitution for erhvervsrettet uddannelse (bortset fra social- og sundhedsskoler), anvendes den del af netto-formuen, der hidrører fra institutionen for erhvervsrettet uddannelse, i overensstemmelse med reglerne i § 3,stk. 1 og 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.Efter § 6, stk. 2, i loven kan ministeren efter indstilling fra bestyrelsen for en institution godkende en spalt-ning af institutionen. Af bestemmelsen fremgår, at ministeren godkender den sammenlagte institutions ved-tægt. Af § 6, stk. 3, følger, at det ved sammenlægning eller spaltning i vedtægten for den fortsættende ellermodtagende institution skal optages bestemmelser, som sikrer, at de deltagende institutioners formål tilgode-ses. Det fremgår endvidere af lovens § 6, stk. 3, at der på samme måde skal optages bestemmelser i vedtæg-ten, som sikrer eventuelle vedtægtsbestemte rettigheder til en deltagende institutions formue, hvis rettighe-den ikke ophører ved sammenlægningen eller spaltningen.Af lovens § 16, stk. 8, fremgår, at børne- og undervisningsministeren i særlige tilfælde kan tillade, at besty-relsen består af mere end 10 medlemmer. Ved institutionssammenlægninger, i hvilke en institution for er-hvervsrettet uddannelse indgår, og som godkendes efter denne lov, består bestyrelsen i den fortsættende in-stitution af 6-12 medlemmer. I en overgangsperiode på 4-8 år kan børne- og undervisningsministeren tillade,at den fortsættende institution kan have mere end 12 medlemmer.Efter lovens § 20, stk. 2, kan ministeren, hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra børne- og undervis-ningsministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, beslutte, at bestyrelsens opgaver eller dele her-af i en periode varetages af personer, der udpeges af ministeren, eller at bestyrelsen træder tilbage, således aten ny bestyrelse skal udpeges efter reglerne i institutionens vedtægt. Af § 20, stk. 3, følger, at børne- og un-dervisningsministeren, hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer institutionens videreførelse i fare, kanbeslutte, at bestyrelsen skal træde tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtilder er udpeget en ny bestyrelse efter reglerne i institutionens vedtægt.Bemyndigelsen i § 3, stk. 2, er udmøntet i bekendtgørelse nr. 585 af 24. juni 2009 om standardvedtægt forinstitutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse. I bekendtgørelsen er fastsat reg-ler om, at vedtægten for en institution for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse, derikke har status som voksenuddannelsescenter, skal være i overensstemmelse med standardvedtægt for gym-nasieskoler og hf-kurser inden for den offentlige forvaltning, jf. bekendtgørelsens bilag 1. Det fremgår end-videre, at vedtægten for en institution for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse, der harstatus som voksenuddannelsescenter, skal være i overensstemmelse med standardvedtægt for voksenuddan-nelsescentre, jf. bekendtgørelsens bilag 2. I henhold til standardvedtægterne i bilag 1 og 2 skal vedtægten foren institution for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse indeholde de angivne bestem-melser om bl.a. navn, hjemsted, formål, bestyrelsens sammensætning, bestyrelsens opgaver, brug af skolens

midler, tegningsret, ændring af vedtægten og skolens nedlæggelse. Det fremgår af bekendtgørelsen, at gæl-dende vedtægter med tilhørende bilag skal være offentliggjort på institutionens hjemmeside på internettet.2.1.5. Institutioner for erhvervsrettet uddannelseI henhold til § 2, stk. 4, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 878 af8. august 2011, reguleres institutionernes forhold i en vedtægt, der er godkendt af børne- og undervisnings-ministeren. Det fremgår af samme bestemmelse, at ministeren er bemyndiget til at fastsætte regler om ved-tægtens indhold i en af ministeren udstedt standardvedtægt.Det fremgår af lovens § 3, hvorledes overskydende midler skal anvendes ved institutionens ophør. Ud-gangspunktet er efter § 3, stk. 1, at tiloversbleven formue anvendes til undervisnings- og uddannelsesformålefter børne- og undervisningsministerens bestemmelse. I § 3, stk. 2 og 3, er fastsat bestemmelser om anven-delse af institutionens nettoformue til de formål, der er fastsat i den til enhver tid gældende vedtægt, og forformue hidrørende fra en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning, der pr. 31. december2006 var amtskommunal, jf. § 4 a, stk. 1, om at formuen tilfalder statskassen ved institutionens ophør.Bestemmelsen er oprindeligt indsat ved lov nr. 281 af 2. maj 1990 om ændring af forskellige love om selv-ejende uddannelsesinstitutioner (Forrentning af statslån og ophørsbestemmelser), jf. L 35 (1989-90). Derhenvises i den sammenhæng også til bekendtgørelse nr. 774 af 19. november 1990 om selvejende uddannel-sesinstitutioners formueopgørelse pr. 31. december 1990 m.v.Af § 4, stk. 3, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse følger, at det ved sammenlægning ellerspaltning i vedtægten for den fortsættende eller modtagende institution skal optages bestemmelser, som sik-rer, at de deltagende institutioners formål tilgodeses. Det fremgår endvidere af lovens § 4, stk. 3, at der påsamme måde skal optages bestemmelser i vedtægten, som sikrer eventuelle vedtægtsbestemte rettigheder tilen deltagende institutions formue, hvis rettigheden ikke ophører ved sammenlægningen eller spaltningen.Det fremgår af lovens § 4 a, stk. 2, at institutioner, der forud for den 1. januar 2007 var godkendt efter lo-vens § 1, stk. 1, kan beslutte at være selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning, og at detteskal fremgå af institutionens vedtægt.Af lovens § 5, stk. 10, fremgår, at børne- og undervisningsministeren i særlige tilfælde kan tillade fravigel-se fra bestemmelserne i § 5, stk. 2 og 4, herunder i forbindelse med sammenlægning af institutioner. § 5, stk.2, indeholder bestemmelse om, at bestyrelsen består af 6-12 medlemmer, og at bestyrelsen sammensættessåledes, at flertallet af stemmeberettigede medlemmer er udefrakommende, primært fra institutionens lokal-område. Bestyrelsen vælger en formand blandt de medlemmer, der er udefrakommende. Af § 5, stk. 4, frem-går, at de udefrakommende medlemmer udpeges i deres personlige egenskab og tilsammen skal have erfa-ring med ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber. En eller flerekommunalbestyrelser i forening udpeger 1 medlem til bestyrelsen. De medlemmer, der udpeges af arbejdsgi-ver- og arbejdstagerorganisationer, skal være ligeligt repræsenteret i bestyrelsen.Efter lovens § 10, stk. 2, kan ministeren, hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra børne- og undervis-ningsministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, beslutte, at bestyrelsens opgaver eller dele her-af i en periode varetages af personer, der udpeges af ministeren, eller at bestyrelsen træder tilbage, således aten ny bestyrelse skal udpeges efter reglerne i institutionens vedtægt. Af § 20, stk. 3, følger, at børne- og un-dervisningsministeren, hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer institutionens videreførelse i fare, kanbeslutte, at bestyrelsen skal træde tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtilder er udpeget en ny bestyrelse efter reglerne i institutionens vedtægt.Bemyndigelsen i § 2, stk. 4, er udmøntet i bekendtgørelse nr. 379 af 23. maj 2008 om standardvedtægt forinstitutioner for erhvervsrettet uddannelse. I bekendtgørelsen er fastsat regler om, at vedtægten for en institu-tion for erhvervsrettet uddannelse, der er omfattet af lovens § 4 a om selvejende institutioner inden for denoffentlige forvaltning, skal være i overensstemmelse med A-standardvedtægt for institutioner for erhvervs-rettet uddannelse, jf. bekendtgørelsens bilag 1. Det fremgår endvidere af bekendtgørelsen, at vedtægten foren institution for erhvervsrettet uddannelse, der ikke er omfattet af lovens § 4 a, skal være i overensstemmel-se med B-standardvedtægten for institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. bekendtgørelsens bilag 2. Ihenhold til A- og B-standardvedtægterne skal vedtægten for en institution for erhvervsrettet uddannelse in-

deholde de angivne bestemmelser om bl.a. navn, hjemsted, om institutionen er indenfor den offentlige for-valtning, formål, bestyrelsens sammensætning, bestyrelsens opgaver, brug af skolens midler, tegningsret,ændring af vedtægten og skolens nedlæggelse. Det fremgår af bekendtgørelsen, at gældende vedtægter skalvære offentliggjort på institutionens hjemmeside på internettet.2.2. Den foreslåede ordningEfter gældende ret skal alle vedtægtsbestemmelser for frie grundskoler (for så vidt angår styrelse og øko-nomiske forhold), folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler, håndarbejdsskoler, private gymnasiesko-ler m.v., institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse og institutioner for er-hvervsrettet uddannelse godkendes af ministeren.Efter forslaget skal børne- og undervisningsministeren godkende vedtægtsbestemmelser for frie grundsko-ler, efterskoler, husholdningsskoler, håndarbejdsskoler, private gymnasieskoler m.v., institutioner for almen-gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse og institutioner for erhvervsrettet uddannelse, når der ertale om oprettelse af en ny institution og ved sammenlægning eller spaltning. Tilsvarende bestemmelser ind-føres for folkehøjskoler, der er institutioner under Kulturministeriet.Derudover vil vedtægten skulle godkendes af ministeren, hvis en fri grundskole, folkehøjskole, efterskole,husholdningsskole, håndarbejdsskole eller privat gymnasieskole m.v. kombineres med en af de andre nævnteskoleformer og bliver en såkaldt kombineret institution. Det er f.eks. tilfældet, hvor en eksisterende frigrundskole søger om ministerens godkendelse til at varetage skole- og undervisningsvirksomhed som enprivat gymnasieskole eller som efterskole.Endelig skal vedtægtsbestemmelser godkendes, hvor institutioner for almengymnasiale uddannelser og al-men voksenuddannelse og institutioner for erhvervsrettet uddannelse bliver eller ophører med at være vok-senuddannelsescenter, og hvor en privat gymnasieskole m.v. overgår til at være en selvejende institutioninden for den offentlige forvaltning omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser ogalmen voksenuddannelse m.v.Det foreslås som noget nyt, at vedtægtsbestemmelsernes offentliggørelse på institutionens hjemmeside eren gyldighedsbetingelse, herunder med oplysning om datoerne for bestyrelsens vedtagelse, ministerens god-kendelse, hvor det er påkrævet, samt offentliggørelsen på hjemmesiden.For frie grundskoler, folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler, håndarbejdsskoler og private gymna-sieskoler m.v. foreslås endvidere fastsat bestemmelser om, at skolens formål – som hidtil – skal være i over-ensstemmelse med loven, samt om at nettoformuen ved skolens ophør skal anvendes til skoleformål, somstøttes efter de respektive love. For institutioner for erhvervsrettet uddannelse skal ministeren efter forslagetfortsat godkende ændringer af vedtægtsbestemmelser om brug af midler ved ophør.Navneændringer på institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse og institu-tioner for erhvervsrettet uddannelse vil med forslaget fortsat skulle godkendes af ministeren, men forslagetindebærer, at dette ikke vil skulle ske i form af godkendelse af en vedtægtsændring.Forslaget ændrer ikke styringsmodellen for de omfattede selvejende institutioner. Kravene til vedtægtensindhold ændres ikke med dette forslag. Der er tale om institutioner, der modtager meget store offentlige til-skud, hvorfor alle uddannelsesinstitutioner som betingelse for at modtage statstilskud skal være uafhængige,selvejende institutioner, hvis midler alene må anvendes til institutionens formål. Det vil med forslaget fortsatvære gældende og skal som hidtil finde udtryk i vedtægten. Ligeledes ændres med forslaget ikke, hvilkeformål en selvejende uddannelsesinstitution kan have. Institutionerne vil med forslaget som hidtil ikke lov-ligt kunne fastsætte bestemmelser i vedtægten, der er i strid med love og bekendtgørelser. Ministeriet førertilsyn med, at institutionernes vedtægter er i overensstemmelse med lovgivningen.Der henvises til lovforslagets §§ 1-5 og bemærkningerne hertil.3. Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommunerMed lovforslaget ændres kravet om, at Ministeriet for Børn og Undervisning skal godkende alle vedtægts-ændringer for de selvejende institutioner på ministerområdet. Tilsvarende gælder for Kulturministeriets om-

råde, for så vidt angår vedtægtsændringer for folkehøjskolerne. Forslaget vil indebære administrative lettel-ser i Ministeriet for Børn og Undervisning, og i Kulturministeriet for så vidt angår folkehøjskolerne. Lov-forslaget skønnes at give samlede besparelser på 0,4 mio. kr. i 2012 og 0,9 mio. kr. årligt i 2013 og frem i deto ministerier, hvoraf de 0,1 mio. kr. årligt i Kulturministeriet i 2013 og frem.Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for kommunerne og regionerne.4. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regionerLovforslaget indebærer, at Ministeriet for Børn og Undervisning og Kulturministeriet får færre administra-tive opgaver i form af færre godkendelser af vedtægtsændringer for de nævnte institutioner. Ministerierneforventes dog at få en øget tilsynsopgave i form af f.eks. stikprøvekontrol med, om institutionernes vedtægterer i overensstemmelse med love og bekendtgørelser.Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for kommuner og regioner.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.7. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.8. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer: Akademikernes Centralorga-nisation, Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskoler, Danmarks Privatskoleforening, Dansk Ar-bejdsgiverforening, Danske Regioner, Dansk Erhverv, Danske Erhvervsskoler – bestyrelserne, Danske Er-hvervsskoler – Lederne, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Friskoleforening, Danske GymnasieeleversSammenslutning, Danske Handicaporganisationer, Dansk Industri, Dansk Ungdoms Fællesråd, Datatilsynet,Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Efterskoleforeningen, Erhvervsskolernes Elevorgani-sation, Foreningen for Folkehøjskoler i Danmark, Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af katolske sko-ler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Studenterkursusrektorer, Foreningen DanskeLandbrugsskoler, Foreningen for forstandere og direktører ved AMU-centrene, FSR – danske revisorer, FrieKostskolers Fællesråd, Frie Skolers Lærerforening, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Gym-nasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, Gymnasieskolernes Rektorforening, Han-delsskolernes Lærerforening, HTS- Handel, Transport og Service, Håndværksrådet, Kommunernes Lands-forening, Landbrug og Fødevarer, Landselevbestyrelsen for SOSU, Landsorganisationen i Danmark, Lands-sammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederforeningen for VUC, Lilleskolerne, Lærernes Centralorgani-sation, Private Gymnasier og Studenterkurser, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende ErhvervsrettedeUddannelser, Rådet for Gymnasiale Uddannelser, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse, Sammenslutningenaf Landbrugets Arbejdsgivere, SOSU-Lederforeningen og VUC Bestyrelsesforening.10. Sammenfattende skemaPositivekonsekven-ser/mindreudgifterØkonomiskekonse-kvenser for stat, kommu-For staten vil forslagetmedføre besparelser påNegativekonsekven-ser/merudgifterIngen

Til nr. 1 (§ 5, stk. 1)Med den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen i§ 5, stk. 1,i lov om friskoler og private grundskolerm.v. (herefter ’friskoleloven’) skal frie grundskoler, der modtager tilskud i henhold til loven, fortsat væreselvejende institutioner. Efter forslaget fremgår det endvidere, at bestyrelsen har ansvaret for skolens ved-tægt. Endelig fremgår det, at ved skolens oprettelse, sammenlægning, spaltning og ved etablering eller ophøraf kombination med anden skoleform, jf. friskolelovens § 5 a, godkender børne- og undervisningsministerenskolens vedtægtsbestemmelser om styrelse og økonomiske forhold.Vedtægten for en fri grundskole, der ønsker statstilskud, skal ved oprettelsen af skolen fortsat godkendes afministeren, jf. den foreslåede nyaffattelse. Det bemærkes, at skoler, der ikke ønsker at modtage statstilskudefter friskoleloven, fortsat ikke skal have godkendt en vedtægt ved oprettelsen eller ved senere ændringer afvedtægten, jf. undtagelsen fra lovens § 5 i friskolelovens § 33, stk. 1. Hvis skolen på et senere tidspunkt øn-sker statstilskud, skal vedtægten efter gældende ret godkendes af ministeren.Det følger af den gældende friskolelovs § 5, stk. 1, 1. pkt., at frie grundskoler, der modtager tilskud i hen-hold til loven, skal være selvejende institutioner.Som noget nyt foreslås det, at det skal fremgå af friskolelovens § 5, stk. 1, at bestyrelsen har ansvaret forskolens vedtægt. Efter gældende ret godkender ministeriet vedtægten, jf. den gældende bestemmelse i lovens§ 5, stk. 1, mens det ikke fremgår eksplicit af loven, hvem der har ansvaret for vedtægten, der efterfølgendegodkendes af ministeriet. Det gælder for alle ændringer af vedtægten. Den foreslåede bestemmelse ændrerikke på de nuværende procedurer, hvorefter bestyrelsen vedtager vedtægten, som herefter kan godkendes afgeneralforsamlingen i henhold til reglerne i bekendtgørelse om vedtægter for friskoler og private grundskolerm.v.Som noget nyt skal børne- og undervisningsministeren med forslaget alene godkende ændringer af vedtæg-ter, som sker i forbindelse med en sammenlægning eller spaltning (på privatretligt grundlag) eller ved etable-ring eller ophør af kombination med en anden skoleform, jf. den gældende bestemmelse i lovens § 5 a, stk. 1.Det er fundet hensigtsmæssigt at ophæve godkendelseskravet for så vidt angår vedtægtsændringer, som ikkeindebærer grundlæggende ændringer af skolens virke. Det kan f.eks. være ændringer, som vedrører indsæt-telse af en næstformand i bestyrelsen, eller ændring af kredsen af de udpegningsberettigede til skolens besty-relse eller antallet af bestyrelsesmedlemmer. Rammerne for sådanne ændringer er reguleret i friskoleloven og

i bekendtgørelse om vedtægter for friskoler og private grundskoler m.v. Ved oprettelsen af skolen sikres medden foreslåede fastholdelse af ministerens godkendelse, at vedtægten ved oprettelsen er i overensstemmelsemed lov og bekendtgørelse. Sammenlægning, spaltning og etablering eller ophør af kombination med andenskoleform indebærer grundlæggende ændringer af skolens formål og virke, og det foreslås derfor, at ministe-riet fortsat skal godkende den nye vedtægt i disse situationer for at sikre overholdelsen af det i loven fastsatteformål for skoleformen.Vedtægtsændringer, som med forslaget ikke skal godkendes af ministeren, vil, som det også gælder for øv-rige vedtægtsændringer, fortsat skulle være i overensstemmelse med loven og tilhørende bekendtgørelser.Ministeriet fører tilsyn med, om skolens vedtægt er i overensstemmelse med lovgivningen og kan i tilfældeaf overtrædelse udstede påbud, jf. § 24 a, stk. 1, i friskoleloven eller anvende tilskudsmæssige sanktionerover for skolen, jf. friskolelovens § 21, stk. 2.Den foreslåede lempelse af kravet om ministeriets godkendelse af vedtægtsændringer medfører, at skolensnavn ikke længere skal godkendes af ministeren. Efter gældende ret godkendes navnet på skolen af ministe-ren i forbindelse med godkendelsen af en vedtægtsændring, idet vedtægten er det juridiske dokument, hvoriskolens navn fastsættes. Da der er tale om skoler oprettet på privat initiativ, er ministeriet i praksis megettilbageholdende med at nægte godkendelse af et af bestyrelsen ønsket navn til skolen. Ministeriet påser dog,at der ikke er tale om samme navn som for en anden eksisterende skole. Af hensyn til ministeriets tilskuds-administration og opdatering af Institutionsregisteret på ministeriets hjemmeside vil der med hjemmel i lo-vens § 10, stk. 1, i bekendtgørelse om tilskud m.v. til friskoler og private grundskoler m.v. blive fastsat enregel om, at det er en betingelse for at modtage tilskud, at navneændringer anmeldes til ministeriet.Den nuværende bemyndigelse i friskolelovens § 5, stk. 1, 2. pkt., hvorefter ministeren er bemyndiget til atfastsætte nærmere regler om vedtægtens indhold, herunder om, i hvilket omfang der i vedtægten kan hen-lægges beføjelser til en generalforsamling, skolekreds eller lignende, foreslås flyttet til et nyt stk. 3 i friskole-lovens § 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.Den nuværende bemyndigelse i friskolelovens § 5, stk. 1, 3. pkt., til, at ministeren kan fastsætte tidsfristerfor indsendelse af vedtægter foreslås ophævet, da den ikke længere vil være nødvendig, når bestyrelsen medforslaget kan fastsætte vedtægtsændringer bortset fra ved sammenlægning, spaltning eller ved etablering ellerophør af kombination med anden skoleform. Hjemlen var tænkt anvendt ved generelle vedtægtsrunder, hvoralle vedtægter blev indkaldt til gennemgang i ministeriet. Det bemærkes, at der er hjemmel i friskolelovens §8, stk. 3, til, at ministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved oprettelse af en fri grundskole, somønsker tilskud efter loven, herunder om frister for indsendelse af materiale til brug for ministeriets sagsbe-handling. Der er fastsat frister for indsendelse af vedtægter for en nyoprettet skole i bekendtgørelse om til-skud m.v. til friskoler og private grundskoler m.v.Forslaget ændrer ikke ved, at der til bestyrelsen for en fri grundskole skal vælges mindst to bestyrelses-medlemmer valgt af og blandt forældrene til elever på skolen, jf. forarbejderne til lov nr. 411 af 6. juni 1991om friskoler og private grundskoler m.v.Forslaget vil nødvendiggøre, at der foretages justeringer i bekendtgørelse om vedtægter for friskoler ogprivate grundskoler m.v., herunder om hvornår ministerens godkendelse af vedtægten er påkrævet og omoffentliggørelse af vedtægten m.v. på internettet, jf. forslaget i § 1, nr. 2.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.Til nr. 2 (§ 5, stk. 3 og 4)Med den foreslåede indsættelse af bestemmelsen i friskolelovens§ 5, stk. 3,kan skolen ikke i vedtægtenfastsætte andre formål for skolen end formål omfattet af friskoleloven. Det fremgår endvidere af den foreslå-ede bestemmelse, at overskydende midler ved skolens nedlæggelse med børne- og undervisningsministerensgodkendelse anvendes til skoleformål, der støttes i henhold til loven. Det fremgår endvidere af bestemmel-sen, at skolen ikke i vedtægten eller på anden måde gyldigt kan fastsætte anden bestemmelse herom. Endeligfremgår, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om vedtægtens indhold, herun-der om i hvilket omfang der i vedtægten kan henlægges beføjelser til en generalforsamling, skolekreds ellerlignende.

Med hensyn til skolens formål, så er der ikke med forslaget tiltænkt ændringer af den gældende retstil-stand.Efter gældende ret følger det af § 13, stk. 6, i bekendtgørelse om vedtægter for friskoler og private grund-skoler m.v., at det fastsættes i vedtægten, at eventuelle overskydende midler med ministeriets godkendelseskal anvendes til skoleformål, der støttes gennem lov om friskoler og private grundskoler m.v. Under hensyntil lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at det skal fremgå direkte af friskoleloven, at midlerne alene kan an-vendes til skoleformål, der støttes gennem loven for at hindre, at eventuelle overskydende midler kan brugestil andre formål. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 6, stk. 3, om bevarelsen af vel-erhvervede rettigheder.Den foreslåede bemyndigelse svarer til gældende ret i friskolelovens § 5, stk. 1, 2. pkt. Denne bemyndigel-se er udmøntet i bekendtgørelse om vedtægter for friskoler og private grundskoler m.v. Heri er bl.a. i § 9, stk.7, fastsat regler om, at vedtægten kan fastsætte, at generalforsamlingen vælger nogle bestyrelsesmedlemmer,godkender skolens formål og fastsætter kontingent for skolekredsen. Der kan herudover fastsættes i vedtæg-ten, at generalforsamlingen skal høres om forskellige spørgsmål, inden bestyrelsen træffer beslutning. Ende-lig indeholder bekendtgørelsens § 9, stk. 8, regler om, at bestyrelsen og generalforsamlingen i fællesskab kantræffe beslutning om f.eks. skolepengenes størrelse, vedtægtsændringer m.v. Der vil i vidt omfang være taleom videreførelse af den gældende bekendtgørelses regler om de beføjelser, der i vedtægten kan henlægges tilen generalforsamling, skolekreds eller lignende.Med den foreslåede indsættelse af bestemmelsen i friskolelovens§ 5, stk. 4,skal skolens vedtægt offent-liggøres på skolens hjemmeside på internettet sammen med datoerne for bestyrelsens vedtagelse, ministerensgodkendelse, jf. lovens § 5, stk. 1, 3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og offentliggørelsen på hjemmesiden.Vedtægten kan tidligst træde i kraft ved offentliggørelsen. Det fremgår endvidere af den foreslåede bestem-melse, at skolen skal offentliggøre oplysninger om sit værdigrundlag på hjemmesiden, hvilket svarer til gæl-dende ret efter friskolelovens § 5, stk. 9.Det foreslås som noget nyt at gøre vedtægtens offentliggørelse på skolens hjemmeside til en gyldighedsbe-tingelse sammen med oplysninger om datoerne for bestyrelsens vedtagelse af bestemmelserne, ministerensgodkendelse i tilfælde, hvor godkendelse er påkrævet, samt offentliggørelsen på hjemmesiden. Såfremt gene-ralforsamlingen medvirker ved vedtægtens vedtagelse bør datoen for dennes tilslutning også fremgå afhjemmesiden. Forslaget stilles under hensyn til at sikre mulighederne for, at interessenter i og omkring sko-len kan gøre sig bekendt med de gældende vedtægters indhold samt ikrafttrædelsesdato. Det kan f.eks. værelærere, forældre til elever på skolen, skolekreds samt eventuelle tredjeparter, som indgår aftale med skolen.Ændringen foreslås endvidere af hensyn til at lette ministeriets tilsyn med, at skolens vedtægter er i over-ensstemmelse med love og bekendtgørelser, idet vedtægten efter forslaget skal lægges på skolens hjemme-side.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.Til nr. 3 (§ 5, stk. 9)Der er tale om en konsekvensændring, som følge af forslaget i § 1, nr. 2, hvorefter der indsættes to nyestykker i friskolelovens § 5.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.Til nr. 4 (§ 5, stk. 11)Der er tale om en konsekvensændring, som følge af forslaget i § 1, nr. 2, hvorefter det vil fremgå af frisko-lelovens § 5, stk. 4, at skolen skal offentliggøre sit værdigrundlag på sin hjemmeside på internettet.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.Til nr. 5 og 6 (§ 19, stk. 3, og § 24, stk. 2)

Der er tale om konsekvensændringer, som følge af forslaget i § 1, nr. 2, hvorefter der indsættes to nyestykker i friskolelovens § 5.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.Til § 2 (lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler))Til nr. 1 (§ 6, stk. 1, nr. 1)Med den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen i§ 6, stk. 1, nr. 1,i lov om folkehøjskoler, efterskoler,husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) (herefter ’lov om frie kostskoler’) skal en fri kost-skole fortsat være en privat selvejende institution, som er omfattet af lovens formålsbestemmelse i § 1. Detfremgår endvidere af bestemmelsen, at skolens bestyrelse har ansvaret for skolens vedtægt. Endelig fremgårdet, at ved skolens oprettelse, sammenlægning, spaltning og ved etablering eller ophør af kombination medanden skoleform, jf. lovens § 12 b, godkender ministeren skolens vedtægtsbestemmelser.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i afsnit 1.2.Vedtægten for en fri kostskole skal fortsat godkendes af ministeren ved oprettelsen af skolen, jf. den fore-slåede bestemmelse.Det følger af den gældende lovs § 6, stk. 1, nr. 1, at frie kostskoler skal være private selvejende institutio-ner omfattet af lovens § 1.Som noget nyt foreslås det, at det skal fremgå af lov om frie kostskolers § 6, stk. 1, nr. 1, at skolens besty-relse har ansvaret for skolens vedtægt. Efter gældende ret godkender ministeriet vedtægten, jf. den gældendebestemmelse i lovens § 6, stk. 1, nr. 1, mens det ikke fremgår eksplicit af loven, hvem der har ansvaret forvedtægten, der efterfølgende godkendes af ministeriet. Det gælder for alle ændringer af vedtægten. Den fore-slåede bestemmelse ændrer ikke på de nuværende procedurer, hvorefter generalforsamlingen først vedtagervedtægter, som herefter kan vedtages af bestyrelsen i henhold til reglerne i bekendtgørelse om tilskud m.v. tilfolkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler).Som noget nyt skal ministeren med forslaget alene godkende ændringer af vedtægter, som sker i forbindel-se med en sammenlægning eller spaltning (på privatretligt grundlag) eller ved etablering eller ophør af kom-bination med en anden skoleform, jf. den gældende bestemmelse i lovens § 12 b, stk. 1. Det er fundet hen-sigtsmæssigt at ophæve godkendelseskravet for så vidt angår vedtægtsændringer, som ikke indebærer grund-læggende ændringer af skolens virke. Det kan f.eks. være ændringer, som vedrører indsættelse af en næst-formand i bestyrelsen, eller ændring af kredsen af de udpegningsberettigede til skolens bestyrelse eller antal-let af bestyrelsesmedlemmer. Rammerne for sådanne ændringer er reguleret i loven og i bekendtgørelse omtilskud m.v. til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler). Vedoprettelsen af skolen sikres med den foreslåede fastholdelse af ministerens godkendelse, at vedtægten vedoprettelsen er i overensstemmelse med lov og bekendtgørelse. Sammenlægning, spaltning og etablering ellerophør af kombination med anden skoleform indebærer grundlæggende ændringer af skolens formål og virke,og det foreslås derfor, at ministeriet fortsat skal godkende den nye vedtægt i disse situationer for at sikreoverholdelsen af det i loven fastsatte formål for skoleformen.Vedtægtsændringer, som med forslaget ikke skal godkendes af ministeren, vil, som det også gælder for øv-rige vedtægtsændringer, fortsat skulle være i overensstemmelse med loven og tilhørende bekendtgørelserMinisteriet fører tilsyn med, om skolens vedtægt er i overensstemmelse med lovgivningen og kan i tilfældeaf overtrædelse udstede påbud, jf. § 52 i lov om frie kostskoler, eller anvende tilskudsmæssige sanktionerover for skolen, jf. lov om frie kostskoler § 46, stk. 1.Den foreslåede lempelse af kravet om ministerens godkendelse af vedtægtsændringer medfører, at skolensnavn ikke længere skal godkendes af ministeren. Efter gældende ret godkendes navnet på skolen af ministe-ren i forbindelse med godkendelsen af en vedtægtsændring, idet vedtægten er det juridiske dokument, hvoriskolens navn fastsættes. Da der er tale om skoler oprettet på privat initiativ, er ministeriet i praksis megettilbageholdende med at nægte godkendelse af et af bestyrelsen ønsket navn til skolen. Ministeriet påser dog,at der ikke er tale om samme navn som for en anden eksisterende skole. Af hensyn til ministeriets tilskuds-

administration og opdatering af Institutionsregisteret på ministeriets hjemmeside vil der med hjemmel i lo-vens § 6, stk. 5, i bekendtgørelse om tilskud m.v. til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og hånd-arbejdsskoler (frie kostskoler) blive fastsat en regel om, at det er en betingelse for at modtage tilskud, at nav-neændringer anmeldes til ministeriet.Forslaget vil nødvendiggøre, at der foretages andre justeringer i bekendtgørelse om tilskud m.v. til folke-højskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), herunder om hvornår mini-sterens godkendelse af vedtægten er påkrævet og om offentliggørelse af vedtægten m.v. på internettet, jf.forslaget i § 2, nr. 3.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.Til nr. 2 (§ 6, stk. 3)Med den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen i§ 6, stk. 3,i lov om frie kostskoler skal skolens vedtægtbl.a. indeholde bestemmelser om institutionens formål, styrelse og økonomiske forhold, herunder om frem-gangsmåden ved institutionens nedlæggelse. Efter forslaget kan skolen ikke i vedtægten fastsætte andre for-mål for skolen end formål omfattet af loven eller af anden lovgivning på uddannelsesområdet. Det fremgårendvidere af den foreslåede bestemmelse, at overskydende midler ved skolens nedlæggelse anvendes medministerens godkendelse til skoleformål, der støttes i henhold til loven. Det fremgår af bestemmelsen, at sko-len ikke i vedtægten eller på anden måde gyldigt kan fastsætte anden bestemmelse herom. Endelig foreslås,at ministeren kan fastsætte nærmere regler om vedtægtens indhold, herunder om hvilke beføjelser der i ved-tægten kan henlægges til en generalforsamling, skolekreds eller lignende.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i afsnit 1.2.Efter gældende ret følger det af § 6, stk. 3, i lov om frie kostskoler, at vedtægten bl.a. skal indeholde be-stemmelser om institutionens værdigrundlag, formål, styrelse og økonomiske forhold, herunder om frem-gangsmåden ved institutionens nedlæggelse og om anvendelse af den tiloversblevne formue. Det følger end-videre af den gældende bestemmelse i § 13, stk. 5, i standardvedtægten i bilag 1 til bekendtgørelse om til-skud m.v. til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), at over-skydende midler med ministeriets godkendelse anvendes til skoleformål, der støttes i henhold til gældenderegler om frie kostskoler.Det foreslås som noget nyt, at det ikke er et krav, at værdigrundlaget indskrives i skolens vedtægt. Bag-grunden er, at det følger af den gældende bestemmelse i lovens § 17, stk. 1, 2. pkt., at skolen skal offentlig-gøre sit værdigrundlag på sin hjemmeside på internettet, og under hensyn til en parallelisering med reglernefor frie grundskoler, hvor værdigrundlaget efter gældende ret ikke skal fremgå af vedtægten. Der henvises iøvrigt til bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 5.Med ’anden lovgivning på uddannelsesområdet’ tænkes f.eks. på lov om ungdomsuddannelse for unge medsærlige behov, hvor det i § 5, stk. 1, bl.a. fremgår, at der i uddannelsesplanen for unge udviklingshæmmedeog andre unge med særlige behov kan indgå elementer, der leveres af efterskoler i form af særligt tilrettelagteforløb, herunder afklaringsforløb efter lovens § 4, stk. 2, og supplerende undervisningstilbud for unge, jf. lovom folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), samt af hushold-ningsskoler, håndarbejdsskoler og folkehøjskoler, jf. lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskolerog håndarbejdsskoler (frie kostskoler).Med hensyn til skolens formål, så er der ikke med forslaget tiltænkt ændringer af den gældende retstil-stand.Under hensyn til lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås det, at det skal fremgå direkte af loven, at midlerne alenekan anvendes til skoleformål, der støttes gennem loven for at hindre, at eventuelle overskydende midler kanbruges til andre formål. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 6, stk. 3, om bevarelsenaf velerhvervede rettigheder.Det foreslås tillige som noget nyt at give ministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om vedtægtensindhold, herunder om hvilke beføjelser der i vedtægten kan henlægges til en generalforsamling, skolekredseller lignende. Bemyndigelsen forventes anvendt til at udstede regler om, at vedtægten skal indeholde be-

stemmelser om institutionens formål, styrelse og økonomiske forhold, herunder om fremgangsmåden vedinstitutionens nedlæggelse. Bemyndigelsen vil endvidere blive benyttet til at sikre, at der ikke henlæggesledelsesbeføjelser til generalforsamling, skolekreds eller lignende i overensstemmelse med den gældenderetstilstand i henhold til lovens § 7, stk. 1, 1. pkt., og standardvedtægten i bilag 1 til bekendtgørelse om til-skud m.v. til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler). Det in-debærer f.eks., at beføjelsen til at udpege revisor ikke i vedtægten kan henlægges til skolens generalforsam-ling. Der vil i vidt omfang være tale om videreførelse af de gældende regler om vedtægter i bekendtgørelseom tilskud m.v. til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler)inkl. standardvedtægten i bilag 1.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.Til nr. 3 (§ 6, stk. 4)Med den foreslåede indsættelse af bestemmelsen i§ 6, stk. 4,i lov om frie kostskoler skal skolens vedtægtoffentliggøres på skolens hjemmeside på internettet sammen med datoerne for bestyrelsens vedtagelse, mini-sterens godkendelse, jf. lovens § 6, stk. 1, nr. 1, 3. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 1, og offentliggørelsen påhjemmesiden. Vedtægten kan tidligst træde i kraft ved offentliggørelsen.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i afsnit 1.2.Det foreslås som noget nyt at gøre vedtægtens offentliggørelse på skolens hjemmeside til en gyldighedsbe-tingelse sammen med oplysninger om datoerne for bestyrelsens vedtagelse af bestemmelserne, ministerensgodkendelse i tilfælde, hvor godkendelse er påkrævet, samt offentliggørelsen på hjemmesiden. Såfremt gene-ralforsamlingen medvirker ved vedtægtens vedtagelse bør datoen for dennes tilslutning også fremgå afhjemmesiden. Forslaget stilles under hensyn til at sikre mulighederne for, at interessenter i og omkring sko-len kan gøre sig bekendt med de gældende vedtægters indhold samt ikrafttrædelsesdato. Det kan f.eks. værelærere, forældre til elever på skolen, skolekreds samt eventuelle tredjeparter, som indgår aftale med skolen.Ændringen foreslås endvidere af hensyn til at lette ministeriets tilsyn med, at skolens vedtægter er i over-ensstemmelse med love og bekendtgørelser, idet vedtægten efter forslaget skal lægges på skolens hjemme-side.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.Til nr. 4 (§ 6, stk. 5)Med den foreslåede ændring af bestemmelsen i§ 6, stk. 5,som bliver § 6, stk. 6, i lov om frie kostskolerophæves bemyndigelsen til, at ministeren fastsætter nærmere regler om tidsfrister for indsendelse af vedtæg-ter, der skal ændres.Bemyndigelsen bevares for så vidt angår indsendelse af vedtægter ved oprettelsen, mens bemyndigelsen tilat fastsætte tidsfrister for indsendelse af vedtægtsændringer foreslås ophævet. Der er ikke i dag fastsat reglerom tidsfrister ved sammenlægning og spaltning, og for så vidt angår tidsfrister ved etablering eller ophør afkombination med anden skoleform kan fastsættes regler herom i medfør af den gældende bestemmelse i lo-vens § 12 b, stk. 2.Det foreslås at fastholde bemyndigelsen til at fastsætte tidsfrister for indsendelse af vedtægter ved ansøg-ning fra nye skoler og fra skoler, som ønsker at generhverve tilskudsgodkendelsen, jf. lovens § 6, stk. 4, 2.pkt., og § 48. Det skyldes bl.a. hensyn til at ministeriet kan nå at godkende vedtægten, så skolen kan få til-skud, når aktiviteten starter.Forslaget vil nødvendiggøre, at der foretages justeringer i bekendtgørelse om tilskud m.v. til folkehøjsko-ler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) med hensyn til tidsfristerne forindsendelse til ministerens godkendelse.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.

Til nr. 5 (§ 17, stk. 1)Med den foreslåede ophævelse af bestemmelsen i§ 17, stk. 1, 1. pkt.,i lov om frie kostskoler skal skolensom noget nyt ikke længere indskrive værdigrundlaget i skolens vedtægt.Det følger af den gældende lov om frie kostskolers § 17, stk. 1, 1. og 2. pkt., at skolen formulerer sit vær-digrundlag, som indskrives i skolens vedtægt, og at skolen skal oplyse sit værdigrundlag til enhver, som be-der om det, samt at værdigrundlaget skal offentliggøres på skolens hjemmeside.Som noget nyt foreslås, at det ikke er et krav, at værdigrundlaget indskrives i skolens vedtægt, da det følgeraf den gældende bestemmelse i lovens § 17, stk. 1, 2. pkt., at skolen skal offentliggøre sit værdigrundlag påsin hjemmeside på internettet, og under hensyn til en parallelisering med reglerne for frie grundskoler, hvorværdigrundlaget efter gældende ret ikke skal fremgå af vedtægten. Forslaget medfører, at ministeren ikkelængere ved skolens oprettelse skal godkende værdigrundlaget, hvis ikke det er medtaget i skolens vedtægt.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.Til § 3 (lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser))Til nr. 1 (§ 1, stk. 3)Der er tale om en konsekvensændring, som følge af forslaget i § 3, nr. 3, hvorefter der indsættes to nyestykker i lovens § 2.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.Til nr. 2 (§ 2, stk. 1)Med den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen i§ 2, stk. 1,i lov om private gymnasieskoler, studenter-kurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) skal skolen eller kurset fortsat være en selvejen-de institution. Det fremgår endvidere af den foreslåede bestemmelse, at bestyrelsen har ansvaret for skolenseller kursets vedtægt. Endelig foreslås, at ved skolens eller kursets oprettelse, sammenlægning, spaltning ogved etablering eller ophør af kombination med anden skoleform, jf. § 3, godkender børne- og undervis-ningsministeren skolernes og kursernes vedtægtsbestemmelser, jf. dog § 33.Vedtægten for en privat gymnasieskole eller et kursus skal fortsat godkendes af ministeren ved oprettelsenaf institutionen, jf. den foreslåede bestemmelse. Det følger endvidere af gældende ret i lovens § 2, stk. 1, 1.pkt., at skoler og kurser skal være selvejende institutioner. Det bemærkes, at skoler og kurser, som ved lo-vens ikrafttræden ikke er selvejende institutioner, kan opretholde deres status og skal dermed ikke have god-kendt vedtægten efter de gældende bestemmelser, jf. lovens § 33.Som noget nyt foreslås det, at det skal fremgå af lovens § 2, stk. 1, at bestyrelsen har ansvaret for skolenseller kursets vedtægt. Efter gældende ret godkender ministeriet vedtægten, jf. den gældende bestemmelse ilovens § 2, stk. 1, mens det ikke fremgår eksplicit af loven, hvem der har ansvaret for vedtægten, der efter-følgende godkendes af ministeriet. Det gælder for alle ændringer af vedtægten. Den foreslåede bestemmelseændrer ikke på de nuværende procedurer, hvorefter bestyrelsen vedtager vedtægten, som herefter kan god-kendes af generalforsamlingen i henhold til reglerne i bekendtgørelse om vedtægter for private gymnasiesko-ler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen og studieforberedende enkeltfagsundervisningfor voksne m.v.Som noget nyt skal børne- og undervisningsministeren med forslaget alene godkende ændringer af vedtæg-ter, som sker i forbindelse med en sammenlægning eller spaltning (på privatretligt grundlag) eller ved etable-ring eller ophør af kombination med en anden skoleform, jf. den gældende bestemmelse i lovens § 3, stk. 1.Det er fundet hensigtsmæssigt at ophæve godkendelseskravet for så vidt angår vedtægtsændringer, som ikkeindebærer grundlæggende ændringer af skolens eller kursets virke. Det kan f.eks. være ændringer, som ved-rører indsættelse af en næstformand i bestyrelsen, eller ændring af kredsen af de udpegningsberettigede tilskolens eller kursets bestyrelse eller antallet af bestyrelsesmedlemmer. Rammerne for sådanne ændringer er

reguleret i loven og i bekendtgørelse om vedtægter for private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser tilhøjere forberedelseseksamen og studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. Ved oprettelsenaf skolen eller kurset sikres med den foreslåede fastholdelse af ministerens godkendelse, at vedtægten vedoprettelsen er i overensstemmelse med lov og bekendtgørelse. Sammenlægning, spaltning og etablering ellerophør af kombination med anden skoleform indebærer grundlæggende ændringer af skolens eller kursetsformål og virke, og det foreslås derfor, at ministeriet fortsat skal godkende den nye vedtægt i disse situatio-ner for at sikre overholdelsen af det i loven fastsatte formål for skoleformen.Vedtægtsændringer, som med forslaget ikke skal godkendes af ministeren, vil, som det også gælder for øv-rige vedtægtsændringer, fortsat skulle være i overensstemmelse med loven og tilhørende bekendtgørelser.Ministeriet fører tilsyn med, om skolens vedtægt er i overensstemmelse med lovgivningen og kan i tilfældeaf overtrædelse udstede påbud, jf. lovens § 24, eller anvende tilskudsmæssige sanktioner over for skolen, jf.lovens § 25, stk. 1.Den foreslåede lempelse af kravet om ministeriets godkendelse af vedtægtsændringer medfører, at skolenseller kursets navn ikke længere skal godkendes af ministeren. Efter gældende ret godkendes navnet på skoleneller kurset af ministeren i forbindelse med godkendelsen af en vedtægtsændring, idet vedtægten er det juri-diske dokument, hvori navnet fastsættes. Da der er tale om skoler og kurser oprettet på privat initiativ, erministeriet i praksis meget tilbageholdende med at nægte godkendelse af et af bestyrelsen ønsket navn. Mini-steriet påser dog, at der ikke er tale om samme navn som for en anden eksisterende skole. Af hensyn til mini-steriets tilskudsadministration og opdatering af Institutionsregisteret på ministeriets hjemmeside vil der ibekendtgørelse om tilskud m.v. til private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelses-eksamen blive fastsat en regel om, at det er en betingelse for at modtage tilskud, at navneændringer anmeldestil ministeriet.Den nuværende bemyndigelse i lovens § 2, stk. 1, 2. pkt., hvorefter ministeren er bemyndiget til at fastsæt-te nærmere regler om vedtægtens indhold, herunder om i hvilket omfang der i vedtægten kan henlæggesbeføjelser til en generalforsamling, skolekreds eller lignende, foreslås flyttet til et nyt stk. 2 i lovens § 2, jf.lovforslagets § 3, nr. 3.Den nuværende bemyndigelse i lovens § 2, stk. 1, 3. pkt., til, at ministeren kan fastsætte tidsfrister for ind-sendelse af vedtægter foreslås ophævet, da den ikke længere vil være nødvendig, når bestyrelsen med forsla-get kan fastsætte vedtægtsændringer bortset fra ved sammenlægning, spaltning eller ved etablering eller op-hør af kombination med anden skoleform. Hjemlen var tænkt anvendt ved generelle vedtægtsrunder, hvoralle vedtægter blev indkaldt til gennemgang i ministeriet.Forslaget vil nødvendiggøre, at der foretages justeringer i bekendtgørelse om vedtægter for private gymna-sieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen og studieforberedende enkeltfagsunder-visning for voksne m.v., herunder om hvornår ministerens godkendelse af vedtægten er påkrævet og om of-fentliggørelse af vedtægten m.v. på internettet, jf. forslaget i § 3, nr. 3.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.Til nr. 3 (§ 2, stk. 2 og 3)Med den foreslåede indsættelse af en ny bestemmelse i§ 2, stk. 2,i lov om private gymnasieskoler, studen-terkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser), kan skolen eller kurset ikke i vedtægten fast-sætte andre formål med skolen eller kurset end formål omfattet af loven. Det fremgår endvidere af den fore-slåede bestemmelse, at overskydende midler ved skolens eller kursets nedlæggelse med børne- og undervis-ningsministerens godkendelse anvendes til skoleformål, der støttes i henhold til loven. Det fremgår endvidereaf bestemmelsen, at skolen eller kurset ikke i vedtægten eller på anden måde gyldigt kan fastsætte andenbestemmelse herom. Endelig fremgår det af den foreslåede bestemmelse, at børne- og undervisningsministe-ren kan fastsætte regler om vedtægtens indhold, herunder om i hvilket omfang der i vedtægten kan henlæg-ges beføjelser til en generalforsamling, skolekreds eller lignende.Med hensyn til skolens formål, så er der ikke med forslaget tiltænkt ændringer af den gældende retstil-stand.

Efter gældende ret følger det af § 12, stk. 6, i bekendtgørelse om vedtægter for private gymnasieskoler,studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen og studieforberedende enkeltfagsundervisning forvoksne m.v., at det fastsættes i vedtægten, at eventuelle overskydende midler med ministeriets godkendelseskal anvendes til skole/kursusformål, der støttes gennem gymnasieloven eller hf-loven. Disse love findesikke længere og i forslaget foreslås derfor, at det skal være skoleformål, som støttes efter lov om privategymnasier. Under hensyn til lovforslagets § 3, nr. 2, foreslås det, at det skal fremgå direkte af loven, at mid-lerne alene kan anvendes til skoleformål, der støttes gennem loven for at hindre, at eventuelle overskydendemidler kan bruges til andre formål. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 6, stk. 3, ombevarelsen af velerhvervede rettigheder.Den foreslåede bemyndigelse svarer til gældende ret i lovens § 2, stk. 1, 2. pkt. Denne bemyndigelse erudmøntet i bekendtgørelse om vedtægter for private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højereforberedelseseksamen og studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. Heri er bl.a. i § 8, stk.7, fastsat regler om, at vedtægten kan fastsætte, at generalforsamlingen vælger bestyrelsesmedlemmer, god-kender skolens formål og fastsætter kontingent for skolekredsen. Derudover kan fastsættes i vedtægten, atgeneralforsamlingen skal høres om forskellige spørgsmål, inden bestyrelsen træffer beslutning. Endelig in-deholder bekendtgørelsens § 8, stk. 8, regler om, at bestyrelsen og generalforsamlingen i fællesskab kan træf-fe beslutning om f.eks. skolepengenes størrelse, vedtægtsændringer m.v. Der vil i vidt omfang være tale omvidereførelse af den gældende bekendtgørelses regler om de beføjelser, der i vedtægten kan henlægges til engeneralforsamling, skolekreds eller lignende.Med den foreslåede indsættelse af en ny bestemmelse i§ 2, stk. 3,i lov om private gymnasieskoler, studen-terkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) skal skolens eller kursets vedtægt offentliggø-res på skolens eller kursets hjemmeside på internettet sammen med datoerne for bestyrelsens vedtagelse,børne- og undervisningsministerens godkendelse, jf. lovens § 2, stk. 1, 3. pkt., jf. lovforslagets § 3, nr. 2, ogoffentliggørelsen på hjemmesiden. Vedtægten kan tidligst træde i kraft ved offentliggørelsen.Det foreslås som noget nyt at gøre vedtægtens offentliggørelse på skolens eller kursets hjemmeside til engyldighedsbetingelse sammen med oplysninger om datoerne for bestyrelsens vedtagelse af bestemmelserne,ministerens godkendelse i tilfælde, hvor godkendelse er påkrævet, samt offentliggørelsen på hjemmesiden.Såfremt generalforsamlingen medvirker ved vedtægtens vedtagelse bør datoen for dennes tilslutning ogsåfremgå af hjemmesiden. Forslaget stilles under hensyn til at sikre mulighederne for, at interessenter i og om-kring skolen eller kurset kan gøre sig bekendt med de gældende vedtægters indhold samt ikrafttrædelsesdato.Det kan f.eks. være lærere, forældre til elever på skolen, skolekreds samt eventuelle tredjeparter, som indgåraftale med skolen.Ændringen foreslås endvidere af hensyn til at lette ministeriets tilsyn med, at skolens eller kursets vedtæg-ter er i overensstemmelse med love og bekendtgørelser, idet vedtægten efter forslaget skal lægges på skolenshjemmeside.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.Til nr. 4 (§ 17, stk. 4)Der er tale om en konsekvensændring, som følge af forslaget i § 3, nr. 3, hvorefter der indsættes to nyestykker i lovens § 2.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.

guleres i en vedtægt, som institutionens bestyrelse fastsætter. Ved institutionens oprettelse fastsættes vedtæg-ten dog af børne- og undervisningsministeren. Ved etablering eller ophør af en institutionens varetagelse afopgaven som voksenuddannelsescenter godkender ministeren institutionens vedtægtsbestemmelser.Efter den gældende lovs § 1, stk. 4, er institutionerne selvejende institutioner inden for den offentlige for-valtning, og institutionernes styrelse reguleres i en vedtægt, der er godkendt eller fastsat af børne- og under-visningsministeren i alle tilfælde.Lovforslagets § 4, nr. 1, skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 4, nr. 5, hvori foreslås, at ministerenudover ved oprettelsen af institutionen også skal godkende vedtægter og vedtægtsændringer ved sammen-lægning eller spaltning.Som noget nyt foreslås det, at det skal fremgå af lovens § 1, stk. 4, at bestyrelsen fastsætter institutionensvedtægt. Efter gældende ret godkender ministeriet vedtægten, jf. den gældende bestemmelse i lovens § 1, stk.4, mens det ikke fremgår eksplicit af loven, at bestyrelsen fastsætter vedtægten, der efterfølgende godkendesaf ministeriet. Det gælder for alle ændringer af vedtægten.Det er fundet hensigtsmæssigt at ophæve godkendelseskravet for så vidt angår vedtægtsændringer, som ik-ke indebærer grundlæggende ændringer af institutionens virke. Det kan f.eks. være ændringer, som vedrørerindsættelse af en næstformand i bestyrelsen, eller ændring af kredsen af de udpegningsberettigede til institu-tionens bestyrelse eller antallet af bestyrelsesmedlemmer. Rammerne for sådanne ændringer er reguleret iloven og i bekendtgørelse om standardvedtægt for institutioner for almengymnasiale uddannelser og almenvoksenuddannelse. Ved oprettelsen af skolen sikres med den foreslåede fastholdelse af ministerens godken-delse, at vedtægten ved oprettelsen er i overensstemmelse med lov og bekendtgørelse. Sammenlægning ogspaltning indebærer grundlæggende ændringer af institutionens formål og virke, og det foreslås derfor, atministeriet fortsat skal godkende den nye vedtægt i disse situationer for at sikre overholdelsen af det i lovenfastsatte formål for skoleformen.Da varetagelsen af opgaven som voksenuddannelsescenter eller ophør heraf er en væsentlig ændring af in-stitutionens virke er det foreslået, at vedtægtsbestemmelser i disse tilfælde skal godkendes af børne- og un-dervisningsministeren, også selvom det ikke sker som led i en sammenlægning eller spaltning. Bestemmel-sen medfører, at institutioner ikke kan anvende standardvedtægten for voksenuddannelsescentre i bilag 2 tilbekendtgørelse om standardvedtægt for institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenud-dannelse uden ministerens godkendelse.Det følger af forslaget, at andre ændringer i institutionernes vedtægter om deres formål ikke skal godken-des, dvs. de gældende standardvedtægters § 3 fremover kan ændres uden ministeriel godkendelse. Vedtæg-tens angivelse af formål i standardvedtægternes § 3 angiver alene den ramme, der er for institutionens for-mål, men for eksempel udbud af konkrete uddannelser eller drift af en kostafdeling i øvrigt forudsætter enministeriel (udbuds)godkendelse. En institution kan ikke ved en ændret formulering af vedtægten udvideområdet for sin indtægtsdækkende virksomhed i forhold til i dag.Vedtægtsændringer, som med forslaget ikke skal godkendes af ministeren, vil, som det også gælder for øv-rige vedtægtsændringer, fortsat skulle være i overensstemmelse med loven og tilhørende bekendtgørelser.Ministeriet fører tilsyn med, om institutionens vedtægt er i overensstemmelse med lovgivningen og kan itilfælde af overtrædelse udstede påbud, jf. § 50, stk. 2, i loven eller anvende tilskudsmæssige sanktioner overfor institutionen, jf. lovens § 52, stk. 1.I henhold til den gældende bestemmelse i § 16, stk. 8, i lov om institutioner for almengymnasiale uddan-nelser og almen voksenuddannelse m.v., kan børne- og undervisningsministeren i særlige tilfælde tillade, atbestyrelsen består af mere end 10 medlemmer og i en overgangsperiode på 4-8 år kan tillade, at en institutiongodkendt efter loven ved en sammenlægning med en institution for erhvervsrettet uddannelse kan have mereend 12 medlemmer. Denne fravigelse sker efter gældende ret i forbindelse med godkendelsen af en vedtægteller vedtægtsændring. Disse fravigelser må fremover, hvor de ikke gennemføres i forbindelse med ministe-rens godkendelse af den sammenlagte institutions vedtægt, jf. den gældende bestemmelse i § 6, stk. 2, 5. pkt.,skulle ske efter ansøgning fra institutionen ved en konkret forvaltningsakt fra ministeren. Bestyrelsen vilefter modtagelsen af en godkendelse om fravigelse skulle stå for indarbejdelsen i institutionens vedtægt.

Forslaget vil nødvendiggøre, at der foretages justeringer i bekendtgørelse om standardvedtægt for instituti-oner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse, herunder om hvornår ministerens god-kendelse af vedtægten er påkrævet og om offentliggørelse af vedtægten m.v. på internettet, jf. forslaget i § 4,nr. 2.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.Til nr. 2 (§ 1, stk. 5 og 6)Med den foreslåede indsættelse af bestemmelsen i§ 1, stk. 5,i lov om institutioner for almengymnasialeuddannelser og almen voksenuddannelse m.v. skal institutionens navn godkendes af børne- og undervis-ningsministeren og fastsættes i institutionens vedtægt.Som følge af den foreslåede lempelse af kravet om ministeriets godkendelse af alle vedtægtsændringer, jf.forslagets § 4, nr. 1, foreslås tilføjet en bestemmelse i lovens § 1, hvorefter institutionens navn skal godken-des af ministeren og fastsættes i institutionens vedtægt efterfølgende. Efter gældende ret godkendes navnetpå institutionen af ministeren i forbindelse med godkendelsen af en vedtægtsændring, idet vedtægten er detjuridiske dokument, hvori institutionens navn fastsættes. Ministeriet påser ved godkendelsen af navn, at dealmindelige krav til juridiske personers navne overholdes, herunder om at navnet ikke må kunne forvekslesmed navne på andre institutioner, foreninger, selskaber og lignende. Ministeriet vil således ikke efter gæl-dende praksis godkende, at to institutioner har det samme navn, eller at institutionens navn er vildledende iforhold til institutionens aktiviteter. Institutionens navn vil ikke kunne ændres i Institutionsregisteret på mi-nisteriets hjemmeside, før det er godkendt af ministeriet.Med den foreslåede indsættelse af bestemmelsen i§ 1, stk. 6,i lov om institutioner for almengymnasialeuddannelser og almen voksenuddannelse m.v. skal institutionens vedtægt offentliggøres på institutionenshjemmeside på internettet sammen med datoerne for bestyrelsens vedtagelse, børne- og undervisningsmini-sterens fastsættelse eller godkendelse, jf. § 1, stk. 4, 3. og 4. pkt., og § 6, stk. 2, 5. pkt., og offentliggørelsenpå hjemmesiden. Vedtægten kan tidligst træde i kraft ved offentliggørelsen.Det foreslås endvidere som noget nyt at gøre vedtægtens offentliggørelse på institutionens hjemmeside tilen gyldighedsbetingelse sammen med oplysninger om datoerne for bestyrelsens vedtagelse af bestemmelser-ne, ministerens godkendelse i tilfælde, hvor godkendelse er påkrævet, samt offentliggørelsen på hjemmesi-den. Forslaget stilles under hensyn til at sikre mulighederne for, at interessenter i og omkring institutionenkan gøre sig bekendt med de gældende vedtægters indhold samt ikrafttrædelsesdato. Det kan f.eks. værelærere, forældre til elever på institutionen samt eventuelle tredjeparter, som indgår aftale med institutionen.Efter gældende ret i § 9 i bekendtgørelse om standardvedtægt for institutioner for almengymnasiale uddan-nelser og almen voksenuddannelse skal vedtægten offentliggøres på institutionens hjemmeside, men det erikke en gyldighedsbetingelse.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.Til nr. 3 (§ 3, stk. 1)Med den foreslåede ophævelse af bestemmelserne i§ 3, stk. 1, 2 og 3. pkt.,i lov om institutioner for al-mengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. skal ministeren ikke efter indstilling fra besty-relsen godkende efterfølgende ændringer til en fastsat vedtægt for en nyoprettet institution. Derudover op-hæves bestemmelsen om, at ministeren fastsætter institutionens vedtægt under hensyn til forslagets § 4, nr. 1.Ophævelsen af bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 4, nr. 1 og 5, hvori er foreslået,at ministeren alene skal godkende vedtægtsbestemmelser ved oprettelse, sammenlægning, spaltning og vedetablering eller ophør af en institutions varetagelse af opgaven som voksenuddannelsescenter. Der henvises iøvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 1.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.Til nr. 4 (§ 3, stk. 3)

Med den foreslåede ændring af bestemmelsen i§ 3, stk. 3,i lov om institutioner for almengymnasiale ud-dannelser og almen voksenuddannelse m.v. godkender ministeren vedtægten, hvis en privat gymnasieskole,et privat hf-kursus eller et privat studenterkursus overgår til at være en selvejende institution inden for denoffentlige forvaltning efter lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannel-se m.v.Efter gældende ret skal alle ændringer af vedtægter, herunder ved en privat gymnasieskoles overgang til atvære en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning, jf. den gældende bestemmelse i lovens §1, stk. 4, godkendes af ministeren. Under hensyn til den foreslåede ændring af lovens § 1, stk. 4, jf. lovfors-lagets § 4, nr. 1, og da der er tale om en grundlæggende ændring af institutionens virke, foreslås det, at ved-tægten skal godkendes af ministeren i disse situationer.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.Til nr. 5 (§ 6, stk. 2)Med den foreslåede ændring af bestemmelsen i§ 6, stk. 2, 5. pkt.,i lov om institutioner for almengymnasi-ale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. skal ministeren også godkende vedtægten for den instituti-on, der har udspaltet dele af sin aktivitet til en anden institution.Efter gældende ret skal ændringer af vedtægter, herunder ved udspaltning af aktivitet, jf. den gældende be-stemmelse i lovens § 6, godkendes af ministeren, jf. lovens § 1, stk. 4. Efter gældende ret fremgår det derud-over eksplicit af lovens § 6, stk. 2, at vedtægten for en sammenlagt institution skal godkendes af ministeren.Der vil dog oftest også være behov for en justering af vedtægten for den institution, som har udspaltet enaktivitet f.eks. i form af færre bestyrelsesmedlemmer og andre udpegningsberettigede organisationer m.v.Under hensyn til forslaget i § 4, nr. 1, vurderes det derfor at være hensigtsmæssigt, at også den udspaltendeinstitutions vedtægt skal godkendes af ministeren. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets§ 4, nr. 1.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.Til nr. 6 (§ 20, stk. 4)Med den foreslåede indsættelse af bestemmelsen i§ 20, stk. 4,i lov om institutioner for almengymnasialeuddannelser og almen voksenuddannelse m.v. kan børne- og undervisningsministeren i tilfælde omfattet af §20, stk. 2 eller stk. 3, og hvor vedtægten ikke i overensstemmelse med loven, beslutte at indsætte et midlerti-digt styre, som skal fastsætte en ny vedtægt for institutionen. Efter vedtægten er fastsat, udpeges der en nybestyrelse efter reglerne i vedtægten.Efter gældende ret i lovens § 20, stk. 2, kan ministeren, hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra bør-ne- og undervisningsministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, beslutte, at bestyrelsens opga-ver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af ministeren, eller at bestyrelsen trædertilbage, således at en ny bestyrelse skal udpeges efter reglerne i institutionens vedtægt. Af den gældendebestemmelse i § 20, stk. 3, følger, at børne- og undervisningsministeren, hvis bestyrelsen ved sine dispositio-ner bringer institutionens videreførelse i fare, kan beslutte, at bestyrelsen skal træde tilbage, og kan i forbin-delse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er udpeget en ny bestyrelse efter reglerne i institutio-nens vedtægt.Ministeren kan bl.a. beslutte, at bestyrelsen skal træde tilbage, hvis bestyrelsen ikke opfylder et påbud omat lovliggøre institutionens vedtægt i forhold til bestyrelsessammensætningen. Der vil f.eks. være tale om enulovlig vedtægt, hvor der ikke er medarbejder- eller elevrepræsentanter, eller hvor hovedparten af bestyrel-sen er udpeget ved selvsupplering. Forinden, der udpeges en ny bestyrelse efter reglerne i institutionens ved-tægt, foreslås det, at ministeren kan beslutte, at det midlertidige styre skal udarbejde en ny vedtægt, som er ioverensstemmelse med lovgivningen.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.

Til § 5 (lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse)Til nr. 1 (§ 2, stk. 4)Med den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen i§ 2, stk. 4,i lov om institutioner for erhvervsrettet ud-dannelse reguleres institutionernes styrelse i en vedtægt, som institutionens bestyrelse fastsætter. Ved institu-tionens oprettelse og ved etablering eller ophør af en institutions varetagelse af opgaven som voksenuddan-nelsescenter godkender børne- og undervisningsministeren institutionens vedtægtsbestemmelser. Det følgerendvidere fortsat af bestemmelsen, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om vedtægternes indhold,herunder i en af ministeren udstedt standardvedtægt.Efter den gældende lovs § 2, stk. 4, skal vedtægter og ændringer af vedtægter godkendes af ministeren i al-le tilfælde.Lovforslagets § 5, nr. 1, skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 5, nr. 4, hvori foreslås, at ministerenudover ved oprettelsen af institutionen også skal godkende vedtægter og vedtægtsændringer ved sammen-lægning eller spaltning.Som noget nyt foreslås det, at det skal fremgå af lovens § 2, stk. 4, at institutionens bestyrelse fastsætter in-stitutionens vedtægt. Efter gældende ret godkender ministeriet vedtægten, jf. den gældende bestemmelse ilovens § 2, stk. 4, mens det ikke fremgår eksplicit af loven, at bestyrelsen fastsætter vedtægten, der efterføl-gende godkendes af ministeriet. Det gælder for alle ændringer af vedtægten.Det er fundet hensigtsmæssigt at ophæve godkendelseskravet for så vidt angår vedtægtsændringer, som ik-ke indebærer grundlæggende ændringer af institutionens virke. Det kan f.eks. være ændringer, som vedrørerindsættelse af en næstformand i bestyrelsen, eller ændring af kredsen af de udpegningsberettigede til institu-tionens bestyrelse eller antallet af bestyrelsesmedlemmer. Rammerne for sådanne ændringer er reguleret iloven og i bekendtgørelse om standardvedtægt for institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Ved oprettel-sen af skolen sikres med den foreslåede fastholdelse af ministerens godkendelse, at vedtægten ved oprettel-sen er i overensstemmelse med lov og bekendtgørelse. Sammenlægning og spaltning indebærer grundlæg-gende ændringer af institutionens formål og virke, og det foreslås derfor, at ministeriet fortsat skal godkendeden nye vedtægt i disse situationer for at sikre overholdelsen af det i loven fastsatte formål for skoleformen.Da varetagelsen af opgaven som voksenuddannelsescenter eller ophør heraf er en væsentlig ændring af in-stitutionens virke er det foreslået, at vedtægten i disse tilfælde skal godkendes af børne- og undervisningsmi-nisteren, også selvom det ikke sker som led i en sammenlægning eller spaltning. Bestemmelsen medfører, atinstitutioner ikke kan indsætte eller fjerne § 1, stk. 2, i A-standardvedtægten i bilag 1 til bekendtgørelse omstandardvedtægt for institutioner for erhvervsrettet uddannelse uden ministerens godkendelse.Det følger af forslaget, at andre ændringer i institutionernes vedtægter om deres formål ikke skal godken-des, dvs. de gældende standardvedtægters § 3 fremover kan ændres uden ministeriel godkendelse. Vedtæg-tens angivelse af formål i standardvedtægternes § 3 angiver alene den ramme, der er for institutionens for-mål, men for eksempel udbud af konkrete uddannelser eller drift af en kostafdeling i øvrigt forudsætter enministeriel (udbuds)godkendelse. En institution kan ikke ved en ændret formulering af vedtægten udvideområdet for sin indtægtsdækkende virksomhed i forhold til i dag.Vedtægtsændringer, som med forslaget ikke skal godkendes af ministeren, vil, som det også gælder for øv-rige vedtægtsændringer, fortsat skulle være i overensstemmelse med loven og tilhørende bekendtgørelser.Ministeriet fører tilsyn med, om institutionens vedtægt er i overensstemmelse med lovgivningen og kan itilfælde af overtrædelse udstede påbud, jf. § 29, stk. 2, i loven eller anvende tilskudsmæssige sanktioner overfor institutionen, jf. lovens § 30.Det bemærkes f.eks., at det følger af gældende ret i lovens § 4 a, stk. 1, at en institution for erhvervsrettetuddannelse, der tidligere var amtskommunal, eller som er resultatet af en eller flere sammenlægninger ellerspaltninger af selvejende uddannelsesinstitutioner, der tidligere var amtskommunale, er en selvejende institu-tion inden for den offentlige forvaltning. Af § 4 a, stk. 2, følger, at institutioner, der forud for den 1. januar2007 var godkendt efter lovens § 1, stk. 1, kan beslutte at være selvejende institutioner inden for den offent-lige forvaltning, og at det skal fremgå af institutionens vedtægt. En institution for erhvervsrettet uddannelse,

der er inden for den offentlige forvaltning, jf. lovens § 4 a kan ikke ved en efterfølgende vedtægtsændringbeslutte, at institutionen ikke længere er inden for den offentlige forvaltning.Efter den gældende bestemmelse i § 5, stk. 10, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse kan bør-ne- og undervisningsministeren i særlige tilfælde, herunder i forbindelse med sammenlægninger, bl.a. tillade,at bestyrelsen består af mere end 6-12 medlemmer, og at de medlemmer, der udpeges af arbejdsgiver- ogarbejdstagerorganisationer, ikke er ligeligt repræsenteret i bestyrelsen. Denne fravigelse sker efter gældenderet i forbindelse med godkendelsen af en vedtægt eller vedtægtsændring. Disse fravigelser må fremover, hvorde ikke gennemføres i forbindelse med ministerens godkendelse af den sammenlagte institutions vedtægt, jf.forslagets § 5, nr. 4, skulle ske efter ansøgning fra institutionen ved en konkret forvaltningsakt fra ministe-ren. Bestyrelsen vil efter modtagelsen af en godkendelse om fravigelse skulle stå for indarbejdelsen i institu-tionens vedtægt.Bemyndigelsen svarer til den gældende lovs § 2, stk. 4, 2. pkt. I medfør af bemyndigelsen er udstedt be-kendtgørelse om standardvedtægt for institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Der tiltænkes ikke foretagetstørre ændringer heraf.Forslaget vil nødvendiggøre, at der foretages justeringer i bekendtgørelse om standardvedtægt for instituti-oner for erhvervsrettet uddannelse, herunder om hvornår ministerens godkendelse af vedtægten er påkrævetog om offentliggørelse af vedtægten m.v. på internettet, jf. forslaget i § 5, nr. 5.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.Til nr. 2 (§ 2, stk. 5 og 6)Med den foreslåede indsættelse af et nyt stykke i bestemmelsen i§ 2, stk. 5,i lov om institutioner for er-hvervsrettet uddannelse skal institutionens navn godkendes af børne- og undervisningsministeren og fastsæt-tes i institutionens vedtægt.Som følge af den foreslåede lempelse af kravet om ministeriets godkendelse af alle vedtægtsændringer, jf.forslagets § 5, nr. 1, foreslås tilføjet en bestemmelse i lovens § 2, hvorefter institutionens navn skal godken-des af ministeren og fastsættes i institutionens vedtægt efterfølgende. Efter gældende ret godkendes navnetpå institutionen af ministeren i forbindelse med godkendelsen af en vedtægtsændring, idet vedtægten er detjuridiske dokument, hvori institutionens navn fastsættes. Ministeriet påser ved godkendelsen af navn, at dealmindelige krav til juridiske personers navne overholdes, herunder om at navnet ikke må kunne forvekslesmed navne på andre institutioner, foreninger, selskaber og lignende. Ministeriet vil således ikke efter gæl-dende praksis godkende, at to institutioner har det samme navn, eller at institutionens navn er vildledende iforhold til institutionens aktiviteter. Institutionens navn vil ikke kunne ændres i Institutionsregisteret på mi-nisteriets hjemmeside, før det er godkendt af ministeriet.Med den foreslåede indsættelse af et nyt stykke i bestemmelsen i§ 2, stk. 6,i lov om institutioner for er-hvervsrettet uddannelse skal institutionens vedtægt offentliggøres på institutionens hjemmeside på internettetsammen med datoerne for bestyrelsens vedtagelse, børne- og undervisningsministerens godkendelse, jf. § 2,stk. 4, 2. pkt., og § 4, stk. 2, 2. pkt., og offentliggørelsen på hjemmesiden. Vedtægten kan tidligst træde ikraft ved offentliggørelsen.Det foreslås endvidere som noget nyt at gøre vedtægtens offentliggørelse på institutionens hjemmeside tilen gyldighedsbetingelse sammen med oplysninger om datoerne for bestyrelsens vedtagelse af bestemmelser-ne, ministerens godkendelse i tilfælde, hvor godkendelse er påkrævet, samt offentliggørelsen på hjemmesi-den. Forslaget stilles under hensyn til at sikre mulighederne for, at interessenter i og omkring institutionenkan gøre sig bekendt med de gældende vedtægters indhold samt ikrafttrædelsesdato. Det kan f.eks. værelærere, forældre til elever på institutionen samt eventuelle tredjeparter, som indgår aftale med institutionen.Efter gældende ret i § 9 i bekendtgørelse om standardvedtægt for institutioner for erhvervsrettet uddannelseskal vedtægten offentliggøres på institutionens hjemmeside, men det er ikke en gyldighedsbetingelse.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.

Til nr. 3 (§ 3, stk. 2)Med den foreslåede ændring af bestemmelsen i§ 3, stk. 2, 1. pkt.,i lov om institutioner for erhvervsrettetuddannelse skal ændringer af vedtægtsbestemmelse om anvendelse af tiloversbleven nettoformue opgjort pr.31. december 1990 samt gaver skænket den 1. januar 1991 eller senere i form af løsøre, fast ejendom og an-lægstilskud til fast ejendom til de formål, der er fastsat i den til enhver tid gældende vedtægt, fortsat godken-des af børne- og undervisningsministeren. Det betyder, at ministeren ikke skal godkende vedtægtsændringer,hvor der sker en uændret videreførelse af anvendelsesformål for tiloversbleven formue. Hvis der sker ved-tægtsændringer i anvendelsesformål for tiloversbleven formue, skal sådanne vedtægtsændringer fortsat god-kendes af ministeren.Forslaget får følgevirkning for institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse,jf. den gældende bestemmelse i § 5, stk. 4, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almenvoksenuddannelse m.v.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 6, stk. 3, om bevarelsen af velerhvervede ret-tigheder.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.Til nr. 4 (§ 4, stk. 2)Med den foreslåede ændring af bestemmelsen i§ 4, stk. 2,i lov om institutioner for erhvervsrettet uddan-nelse skal ministeren godkende vedtægten for den institution, der er blevet sammenlagt, eller som har udspal-tet dele af sin aktivitet til en anden institution.Efter gældende ret skal ændringer af vedtægter, herunder ved udspaltning af aktivitet, jf. den gældende be-stemmelse i lovens § 4, godkendes af ministeren, jf. lovens § 2, stk. 4.Der vil oftest ved sammenlægning eller spaltning være behov for en justering af vedtægten f.eks. i form affærre eller flere bestyrelsesmedlemmer og andre udpegningsberettigede organisationer m.v. Under hensyn tilforslaget i § 5, nr. 1, vurderes det derfor at være hensigtsmæssigt, at den sammenlagte eller den udspaltendeinstitutions vedtægt skal godkendes af ministeren.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.Til nr. 5 (§ 10, stk. 4)Med den foreslåede indsættelse af bestemmelsen i§ 10, stk. 4,i lov om institutioner for erhvervsrettet ud-dannelse kan børne- og undervisningsministeren i tilfælde omfattet af stk. 2 eller stk. 3, og hvor vedtægtenikke i overensstemmelse med loven, beslutte at indsætte et midlertidigt styre, som skal fastsætte en ny ved-tægt for institutionen. Efter vedtægten er fastsat, udpeges der en ny bestyrelse efter reglerne i vedtægten.Efter gældende ret i lovens § 10, stk. 2, kan ministeren, hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra bør-ne- og undervisningsministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, beslutte, at bestyrelsens opga-ver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af ministeren, eller at bestyrelsen trædertilbage, således at en ny bestyrelse skal udpeges efter reglerne i institutionens vedtægt. Af den gældendebestemmelse i § 10, stk. 3, følger, at børne- og undervisningsministeren, hvis bestyrelsen ved sine dispositio-ner bringer institutionens videreførelse i fare, kan beslutte, at bestyrelsen skal træde tilbage, og kan i forbin-delse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er udpeget en ny bestyrelse efter reglerne i institutio-nens vedtægt.Ministeren kan bl.a. beslutte, at bestyrelsen skal træde tilbage, hvis bestyrelsen ikke opfylder et påbud omat lovliggøre institutionens vedtægt i forhold til bestyrelsessammensætningen. Der vil f.eks. være tale om enulovlig vedtægt, hvor der ikke er medarbejder- eller elevrepræsentanter, eller hvor hovedparten af bestyrel-sen er udpeget ved selvsupplering. Forinden, der udpeges en ny bestyrelse efter reglerne i institutionens ved-tægt, foreslås det, at ministeren kan beslutte, at det midlertidige styre skal udarbejde en ny vedtægt, som er ioverensstemmelse med lovgivningen.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.Til § 6Det foreslås istk. 1,at loven træder i kraft den 1. august 2012, jf. dog stk. 2 og 3. Loven finder også an-vendelse på vedtægter, herunder vedtægtsændringer, der er fastsat af institutionens bestyrelse, herunder un-der medvirken af generalforsamlingen, skolekreds eller lignende, og sendt til ministerens godkendelse førlovens ikrafttræden, men som den 1. august 2012 endnu ikke er godkendt af ministeren. Ministeren vil såle-des ikke efter lovens ikrafttræden skulle godkende vedtægter og vedtægtsændringer, som er indsendt til god-kendelse, og som ikke efter denne lov kræver ministerens godkendelse. Vilkår, som ministeren har fastsatforud for den 1. august 2012, vil fortsat skulle indarbejdes i vedtægten ved førstkommende vedtægtsændring,uanset om denne vedtægtsændring ikke efter denne lov kræver ministerens godkendelse. Institutionen kanikke på baggrund af denne lov se bort fra ministeriets fortolkning af bestemmelserne om vedtægtens indhold,selvom vedtægtsændringer ikke efter denne lov skal godkendes af ministeren.Det foreslås istk. 2,at fra og med den 1. august 2012 kan for en institution fastsættes vedtægtsændringer ioverensstemmelse med denne lov og gældende lovgivning uanset, at det i den gældende vedtægt er fastsat, atvedtægten ikke kan ændres uden ministerens godkendelse. Vedtægten kan fastsættes af bestyrelsen og i sam-arbejde med generalforsamling, skolekreds eller lignende i overensstemmelse med den procedure, der erfastsat i institutionens vedtægt. Bestemmelsen er foreslået under hensyn til, at det i de omfattede institutio-ners vedtægter i dag fremgår, at vedtægten ikke kan ændres uden ministerens godkendelse og for at sikre, atdisse vedtægtsbestemmelser ikke hindrer lovens fulde effekt. Bestemmelsen giver alene mulighed for at fast-sætte vedtægten uden ministerens godkendelse, når denne godkendelse ikke er krævet efter denne lov.Det foreslås istk. 3,at loven ikke finder anvendelse, hvor det vil stride mod velerhvervede rettigheder ivedtægter, som er godkendt af ministeren før lovens ikrafttræden. Det kan f.eks. være bestemmelser i god-kendte vedtægter, som bestemmer, at institutionens nettoformue ved ophør skal anvendes til andet end skole-formål, der støttes efter den pågældende lov. Som eksempel kan nævnes vedtægtsbestemmelser om anven-delse af midler ved ophør til en fond under Dansk Friskoleforening. Fondens midler skal dog anvendes tilskoleformål. Bestemmelsen er foreslået under hensyn til, at der i vedtægterne for de omfattede institutionerfør lovens ikrafttræden f.eks. kan være godkendt bestemmelser om anvendelse af formuen ved nedlæggelseeller om bestyrelsens udpegningsberettigede, som ikke er i overensstemmelse med denne lov.

Bilag 1