Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12
BUU Alm.del Bilag 56
Offentligt
Uddannelsespolitisk afdelingFrederiksholms Kanal 211220 København KTlf. 3392 5000Fax 3392 5547E-mail [email protected]www.uvm.dkCVR nr. 20-45-30-44
Status for opfyldelse af 95 pct. målsætningenDet er regeringens mål, at 95 procent af alle unge gennemfører mindst en ungdomsud-dannelse i 2015.Til at måle dette anvendes den såkaldte profilmodel, somi en årrække er blevet brugt til at vise, hvilke kompetencer en årgang iløbet af 25 år fremadrettet forventes at opnå, hvis den sendes igennemuddannelsessystemet i udgangsåret jf. boks 1 side 4.Den seneste beregning af profilmodellen viser, at andelen af ungdomsår-gangen 2010, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse, er påknap 90 pct., mod godt 87 pct. for 2009-ungdomsårgangen,jf. tabel 1.Næsten 86 procent forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, og4 procent forventes at gennemføre en videregående uddannelse udenungdomsuddannelse.1Efter at have været stagneret i flere år er den forventede andel medmindst en ungdomsuddannelse steget fra godt 85 procent i 2008 til knap90 procent i 2010, dvs. en stigning på 4,3 procentpoint. Næsten 1 pro-centpoint af denne stigning skyldes Særligt tilrettelagt ungdomsuddannel-se(STU), som er talt med siden 2007. Den udgør i 2010 1,6 procent af enårgang.Tabel 1.Status for opfyldelsen af 95 pct. målsætningenPct.Andel af ungdomsårgang, der forventes atgennemføre mindst en ungdomsuddannelseAndel af ungdomsårgang, der forventes at2007
85,781,12008
85,381,32009
87,383,62010
89,685,6
28. november 2011Sags nr.:195.11H.351
Det gælder fx personer, der har gennemført en ungdomsuddannelse i udlandet, ellersom optages på en videregående uddannelse på dispensation uden en fuld eksamen viaerhvervskompetence og hf-enkeltfag (fx sygeplejerskeuddannelsen eller pædagogud-dannelse) eller via en optagelsesprøve (fx kunstneriske og musiske uddannelser) samtuddannelser inden for militær og politi.1
2gennemføre en ungdomsuddannelseAndel elever, som gennemfører en videregå-ende uddannelse uden en registreret ung-domsuddannelseNote: Da grunddata ændres løbende også tilbage i tid, bliver alle historiske tal genbe-regnet hvert år og vil derfor afvige fra sidste års opgørelse.Kilde: UNI-C statistik og analyse4,64,03,74,0
Status for opfyldelse af 95 pct. målsætningen opdelt på aldersgrupperSamlet er andelen af en ungdomsårgang, der forventes at gennemføremindst en ungdomsuddannelse som ca. 20-årig, stigende alle år fra 2007-2010.Det fremgår af tabel 2, at knap 68 pct. forventes at have gennemførtmindst en ungdomsuddannelse, når de er ca. 20 år gamle. Ved 25-årsalderen er andelen steget til godt 83 pct., og de efterfølgende 15 årforventes yderligere ca. 6 pct. at gennemføre en ungdomsuddannelse,hvormed i alt knap 90 pct. af en ungdomsårgang forventes af have gen-nemført en ungdomsuddannelse, når de er ca. 40 år gamle.Tabel 2.Status for opfyldelse af 95 pct. målsætningen opdelt på aldersgrupperPct.Ca. 20-årigeCa. 25-årigeCa. 30-årigeCa. 35-årige2007
63,378,782,784,62008
64,779,182,784,32009
66,581,384,986,52010
67,883,387,288,7
Ca. 40-årige85,785,387,389,6Anm.: Ungdomsårgangens uddannelsesstatus er opgjort henholdsvis 5, 10,15, 20 og 25år efter afslutningen af 9. klasse, hvor elevernes gennemsnitsalder er 16,1 år.Note: Da grunddata ændres løbende også tilbage i tid, bliver alle historiske tal genbe-regnet hvert år og vil derfor afvige fra sidste års opgørelse.Kilde: UNI-C statistik og analyse
Profilmodellens tal viser også, at andelen af en ungdomsårgang, der ikkeforventes at forsætte i ungdomsuddannelse, er faldende. I perioden 2007-2010 er andelen faldet med 1 pct. point fra knap 5 pct. til knap 4 pct.Således forventes kun knap 4 pct. af en ungdomsårgang ikke at værebegyndt på en ungdomsuddannelse inden for 5 år efter 9. klasse.jf. bilag3.Generelt er der væsentligt flere piger end drenge, der 25 år efter afslut-ningen af 9. klasse forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddan-nelse,jf. bilag 1.Det gælder både for unge med dansk herkomst og forunge med anden etnisk herkomst.
3Forskellen mellem drenge og piger er dog indsnævret til det halve i peri-oden. I 2007 var forskellen på 8 pct. point, mens den kun er på 4 pct.point i 2010.Der er imidlertid fortsat flere med dansk herkomst end med anden etniskherkomst, der forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse,jf. tabel 3.Tabel 3.Status for opfyldelse af 95 pct. målsætningen opdelt på køn og etnicitetAnden etnisk her-
Pct. (2010)AllePigerDrengeDansk herkomst
90,592,388,8komst
81,886,876,9
Note: Da grunddata ændres løbende også tilbage i tid, bliver alle historiske tal genbe-regnet hvert år og vil derfor afvige fra sidste års opgørelse.Kilde: UNI-C statistik og analyse
Som det fremgår af tabel 3, forventes i alt næsten 91 pct. af en ungdoms-årgang med dansk herkomst at gennemføre mindst en ungdomsuddan-nelse mod i alt knap 82 pct. af en ungdomsårgang med anden etnisk her-komst. Både for unge med dansk herkomst og anden etnisk herkomstgælder, at der er forskel på kønnene, hvilket især gælder for personermed anden etnisk herkomst. Således er der en forskel på knap 4 pct. po-int mellem drenge og piger med dansk herkomst og på næsten 10 pct.point mellem drenge og piger med anden etnisk herkomst.Selvom væsentlig flere med dansk herkomst opnår mindst en ungdoms-uddannelse, er andelen for elever med anden etnisk herkomst steget me-re end for elever med dansk herkomst, så forskellen mellem grupperne erfaldet fra næsten 12 procent i 2007 til knap 9 procent i 2010.
Boks 1.Profilmodellen som metode til opgørelse af status for 95 pct. målsætningenI profilmodellen beregnes en gang årligt en ungdomsårgangs samlede uddannelsesstatus fra degår i 9. klasse og 25 år frem. Beregningerne foretages under antagelse af, at 9. klasseeleverne ideres vej gennem uddannelsessystemet vil have samme adfærd (fx fuldførelsesprocenter ogovergangssandsynligheder mellem de forskellige uddannelser), som var kendt i fremskrivnings-året
Profilen viser således det uddannelsesmønster en given ungdomsårgang vil nå som cirka 40-årige, hvis årgangen i de næste 25 år forudsættes at have samme studie adfærd, som alle destuderende havde i fremskrivningsåret.