Spørgsmål L:”Mener ministeren, det er rigtigt, at regeringens aftale om højst 28 elever i klasserne igymnasiet vil ødelægge gymnasiernes økonomi, sådan som fagfolk har fremført?”Spørgsmål M:”Vil ministeren indkalde gymnasieforligskredsen til drøftelser om justeringer af ta-xametersystemet oven på kritikken af regeringens aftale om højst 28 elever i klasser-ne i gymnasiet?”Spørgsmål O:”Hvad kan ministeren oplyse om UNI-C’s klassekvotientstal, som ligger tilgrund for regeringens beslutning om elevloftet på gymnasierne, efter DR Detektorsafsløring af, at tallene er forkerte, og at det derfor bliver dyrere at indføredet end de afsatte 120 mio. kr.?”Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra Alex Ahrendtsen (DF).1. IndledningJeg vil starte med at ønske gymnasieeleverne tillykke.Regeringen og Enhedslisten har med finanslovsaftalen for 2012 med et fleksi-belt klasseloft nu taget et første skridt mod, at elever i gymnasiet fremover ikkeskal sidde i en vindueskarm og modtage undervisning.Og lærerne kan glæde sig over, at de nu får færre elever at undervise i hverklasse og dermed får bedre pædagogiske rammer til at varetage deres job tilgavn for undervisningens kvalitet.Jeg er udmærket klar over, at ikke alle i gymnasiesektoren er lige så begejstretsom mig over indførelsen af det fleksible klasseloft.Det har fremgået af pressen, og det har været massivt omtalt på den rektorfor-samling, der blev afholdt torsdag den 24. november i Nyborg.Og det leder mig over i besvarelsen på Spørgsmål L.2

2. Svar på Spørgsmål L”Mener ministeren, det er rigtigt, at regeringens aftale om højst 28 elever i klasserne igymnasiet vil ødelægge gymnasiernes økonomi, sådan som fagfolk har fremført?”Nej. Jeg deler absolut ikke denne opfattelse og jeg kan ikke nikke genkendendetil de rektorer, der maler det billede af gymnasiernes økonomi med et fleksibeltklasseloft på 28 elever, som det har fremgået af dagspressen.Vi tilfører de gymnasiale uddannelser 121 mio. kr. årligt, når ordningen er fuldtindfaset.Det dystre billede står i kontrast til, at der er en række gymnasier, der godt kanfå økonomien til at hænge sammen, selv om de allerede nu har en gennemsnit-lig klassekvotient på under 28.Og det står også i modsætning til, at gymnasierne som sektor har en sund ogrobust økonomi, hvor de seneste 4 års overskud udgør næsten 1 mia. kr.Overskud, der er tilvejebragt samtidigt med, at klassekvotienterne generelt erøget.Da gymnasiernes tilskud blev fastsat i 2007 i forbindelse med overgangen tilselveje var der ikke store problemer med klassestørrelserne, og økonomienhang generelt sammen for skolerne selvom klasserne i gennemsnit var mindre.Jeg vil i den forbindelse også bemærke, at de samlede bevillinger til gymnasi-erne er vokset kraftigt som følge af flere elever de seneste år.Alene fra 2010 til 2012 vokser gymnasiernes bevilling med rundt regnet 1 mia.kr. – fra ca. 7 mia. kr. til ca. 8 mia. kr.Der er desuden afsat en kapacitetsudvidelsespulje på 200 mio. kr., der ligger udover de almindelige taxametre. Puljen medfinansierer gymnasiernes merudgif-

ter ved de nødvendige bygningsmæssige til- og ombygninger ved flere elever.Alle gymnasier kan søge og få del i midlerne.Det skal også bemærkes, at selv hvis de historisk høje overgangsfrekvenser fragrundskolen til gymnasierne i 2011 fortsætter, forventes gymnasiernes aktivitetat toppe i 2013 og 2014 og aktiviteten vil falde frem mod 2022.Jeg vil derfor gerne understrege, at de samlede økonomiske vilkår for gymna-sierne udgør et godt grundlag for, at vi i Danmark kan gennemføre gymnasialeuddannelser af meget høj kvalitet.Det er omvendt også tilfældet, at nogle gymnasier med høje klassekvotienter idag vil få et større behov for at omorganisere sig for at tilpasse sig en situation

med

et klasseloft sammenlignet med en situation

uden

et klasseloft.Det er i særlig grad gymnasierne i de store byer, herunder Københavnsområdet,der har de højeste klassekvotienter.Men det kan også i udkantsområder med stor afstand mellem gymnasierne væ-re en udfordring med et klasseloft.På en række gymnasier forestår derfor en særlig udfordring med indførelsen afdet fleksible loft.Det er en problemstilling, jeg vil påtage mig mit medansvar for, ligesom gym-nasierne må påtage sig deres.Jeg har derfor allerede på Gymnasieskolernes Rektorforsamlingsmøde den 24.november varslet en række tekniske drøftelser med sektoren som følge af ind-førelsen af det fleksible klasseloft.Første møde blev afholdt mandag d. 5. december og der er aftalt et nyt mødemandag den 12. december.Jeg har fået oplyst, at der på første møde blev udvekslet oplysninger om de for-skellige datagrundlag for opgørelsen af de gennemsnitlige klassestørrelser ogderned om beregningsforudsætningerne ved at lave et fleksibelt klasseloft på28 elever.Jeg er meget optaget af at finde en model for gennemførelsen af det fleksibleklasseloft som både lever op til den politiske aftale og samtidigt tager højde foren række af de udfordringer gymnasierne vil stå overfor når eleverne skal for-deles i det kommende skoleår.

Der er jo ikke i forbindelse med aftalen taget konkret stilling til, hvordan loftetskal gennemføres og udmøntes i praksis.Det er det, vi tager hul på nu blandt andet sammen med sektoren. Det gælderblandt andet:Konkret model for måling og opgørelse af den gennemsnitlige klassekvotient.Og hvordan vi fremover sikrer den bedst mulige og mest optimale fordeling afelever? Ligesom det er tilfældet i dag er de unge ikke garanteret optag på enbestemt studieretning og et bestemt gymnasium. Denne udfordring vil blive lidtstørre.Det er bare nogle af de ting, vi skal drøfte sammen med de relevante parter ogpartier.For der skal ikke herske nogen tvivl om, at det er en målsætning for den her re-gering, at undervisningskvaliteten skal i fokus.Nedbringelse af klassekvotienterne på de gymnasiale uddannelser er en klarprioritering af kvaliteten i undervisningen, et skridt mod lavere frafald og etskridt i den rigtige retning i forhold til opnåelse af 95 pct. målsætningen, somen bred kreds i Folketinget jo er enige om.Og det leder mig over i besvarelsen af spørgsmål M.3. Svar på Spørgsmål M”Vil ministeren indkalde gymnasieforligskredsen til drøftelser om justeringer af taxame-tersystemet oven på kritikken af regeringens aftale om højst 28 elever i klasserne i gym-nasiet?”

besluttet, hvordan dette arbejde konkret skal gribes an, og hvem dette arbejdeskal drøftes med.Jeg foreslår, at øvrige mere principielle drøftelser om taxametersystemet drøf-tes om lidt, under behandlingen af samrådsspørgsmål N, der netop omhandlertaxametersystemet.4. Svar på spørgsmål O”Hvad kan ministeren oplyse om UNI-C’s klassekvotientstal, som ligger til grund forregeringens beslutning om elevloftet på gymnasierne, efter DR Detektors afsløring af, attallene er forkerte, og at det derfor bliver dyrere at indføre det end de afsatte 120 mio.kr.?”Jeg vil gerne indlede med at understrege, at klassekvotienterne ikke i dag fast-sættes i regler. Det gælder hverken i forhold til den indholdsmæssige styring,tilsynet med uddannelsernes gennemførelse eller i forhold til justeringen af deårlige taxametertilskud.De data, som UNI C indsamler, har dermed primært statistiske formål. Alle talhviler på oplysninger fra de enkelte gymnasier.UNI C har beregnet en gennemsnitlig klassekvotient i

2010,

helt nøjagtig op-gjort pr. 23. august 2010, på 27,1 for stx.Rektorerne har fremført, at de har skønnet den gennemsnitlige klassekvotientpå stx i

2011

til 29,0 ud fra data fra private leverandører af studieadministrativesystemer, som ministeriet ikke har haft adgang til.Jeg har således ikke kendt de nøjagtige opgørelser fra Rektorforeningen.UNI C’s tal er indberetninger fra det enkelte gymnasium om holdstørrelser.Jeg vil gerne understrege, det er gymnasiernes egne tal.Men heller ikke disse tal kan jeg sætte to streger under, for UNI C har efterføl-gende tilkendegivet, at en kvotient på 27,1 kan være skønnet for lavt, da der påvisse gymnasiers indberetninger er medtaget størrelser på studieretningsholdog ikke stamklassehold.Det har jeg efterfølgende modtaget en redegørelse for.Jeg anerkender, at klassestørrelserne vil være opgjort forskelligt. Ministerietsberegninger tager udgangspunkt i UNI C’s opgørelser, da det er de eneste til-gængelige data som ministeriet havde til rådighed.6

Jeg vil slutte af med at sige, at jeg glæder mig over, at regeringen og forligs-partierne i en meget vanskelig økonomisk situation har valgt at afsætte midlertil at sænke klassekvotienten. De afsatte midler er afsat på baggrund af ministe-riets skøn foretaget på baggrund af Uni*C’s opgørelser - og den konkrete ud-møntning af de fleksible klasseloft skal gennemføres inden for de midler, dersamlet set er afsat til gymnasierne på finansloven.Den endelige udmøntning skal selvfølgelig også drøftes politisk.5. AfslutningSom nævnt i min besvarelse af Spørgsmål L, vil indførelsen af det fleksibleklasseloft berøre fordelingen af elever i stamklasserne på de gymnasier, der idag har en gennemsnitlig klassekvotient over 28.Nedbringelse af klassekvotienterne på de gymnasiale uddannelser er en priori-tering af kvaliteten i undervisningen, og der følger finansiering på 121 mio. kr.med årligt, når ordningen er fuldt indfaset.Jeg vil sammen med sektoren drøfte omfanget af problemet med de elever, dernu skal fordeles på en anden måde end tidligere, og hvordan vi løser dette pro-blem på den mest smidige og hensigtsmæssige måde.I den dialog, jeg agter at have med gymnasiesektoren, indgår også, hvordan viregistrerer det nye fleksible klasseloft, og hvordan det skal bruges i gymnasier-nes hverdag.Vi skal i fællesskab finde svar på en del spørgsmål, for det er en stor omlæg-ning, der har fokus på kvaliteten i undervisningen.Afslutningsvis vil jeg nævne, som det fremgår af min besvarelse af SpørgsmålM, at det indgår i regeringsgrundlaget, at vi vil nedsætte et udvalg, der skalforberede en reform af taxametersystemet.Som næste punkt på dagsordenen er der stillet et samrådsspørgsmål N om net-op taxametersystemet.