Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12
BUU Alm.del Bilag 54
Offentligt
TALEPAPIRDET TALTE ORD GÆLDER
AnledningTitelMålgruppeArrangørTaletidTid og sted
Samråd i Folketingets Børne- og UndervisningsudvalgBUU alm.del - samrådsspørgsmål NFolketingets Børne- og UndervisningsudvalgFolketingets Børne- og Undervisningsudvalg5 minutterFolketingets Børne- og UndervisningsudvalgTirsdag den 6. december 2011 kl. 14Spørgsmål N er samrådets andet punkt
1
Disposition1. Indledning2. Svar på spørgsmål N3. Afslutning
Spørgsmål N: ”Vil ministeren undersøge, om taxametersystemet kan erstattes af enanden form for finansiering af vores uddannelsesinstitutioner?”Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Alex Ahrendtsen (DF)
1. IndledningSpørgsmål N om taxametersystemet ligger i forlængelse af det samråd, som vilige har været igennem.Som jeg nævnte under det punkt, har vi skrevet i regeringsgrundlaget, at vi vilnedsætte et udvalg, der skal udarbejde forslag til en taxameterreform, der for-deler ressourcerne til ungdomsuddannelserne mere retfærdigt. Her tænker viblandt andet på, at det i højere grad skal tage højde for uddannelsesstedernesforskellige geografiske og sociale udfordringer.Udvalget skal således have til opgave at se nærmere på, hvor det nuværendetaxametersystem har nogle uhensigtsmæssige konsekvenser, og hvordan vi kanskrue på systemet, så ressourcerne fordeles mere rimeligt.Men det er ikke tanken, at udvalget skal finde på grundlæggende alternative til-skudsmodeller, der skal afløse taxametersystemet.2. Svar på spørgsmål NLad mig kort lige trække historikken og de grundlæggende principper i taxa-metersystemet op.Taxametersystemet opstod for ca. 20 år siden. Dengang fik uddannelsesinstitu-tionerne et budget, der var resultatet af konkret sagsbehandling i ministeriet.Bevillingen var en øvre ramme, og institutionerne kunne ikke som udgangs-punkt foretage nogen større dispositioner uden godkendelse fra ministeriet.Denne detailstyring indebar, at der ikke var nogen tilskyndelse til at optage fle-re elever, for det var ikke sikkert, at man kunne få øget sin bevilling til de eks-
2
tra lærerlønninger og ekstra undervisningsmaterialer, der fulgte med de flereelever. Flere elever var flere udgifter, men det var ikke nødvendigvis flere ind-tægter.Uddannelsesinstitutionernes vej til større bevillinger var alene gennem påvirk-ning af ministeriets konkrete vurderinger. For alle parter var det en tung og ofteuigennemskuelig proces med et stort spild af ressourcer, der kunne have væretanvendt til uddannelsesformål.For at løse disse problemer indførte man så taxametersystemet i sammenhængmed en fornyelse af institutionernes status som selvejende institutioner.Det ene ben – selvejet – indebar, at skolerne fik meget større frihedsgrader –men samtidig et tilsvarende større ansvar for at opfylde de politiske mål indenfor de fastsatte rammer. Skolernes øverste ledelse blev en bestyrelse, der isærpå erhvervsskoleområdet repræsenterer arbejdsmarkedets parter og de øvrigeinteressenter på skolens område.Det andet ben var så taxametersystemet, hvor skolernes bevillinger blev gjortafhængige af deres elevtal og en fastsat pris – taksten – pr. elev. Hermed fikskolerne en sikkerhed for, at deres udgifter til at optage flere elever blev dæk-ket. Skolerne kunne derfor koncentrere sig mere på at udvikle og gennemføreuddannelsestilbud af høj kvalitet.Taxameterreformen for tyve år siden havde således følgende indhold:For det førsteuddelegerede den ansvar til de enkelte institutioner til at forny ogudvikle skolen og opfylde de politiske målsætninger på baggrund af de konkre-te forhold i lokalområdet.For det andetvar reformen en massiv administrativ forenkling. Den etableredeet sammenhængende og gennemskueligt sæt spilleregler for alle uddannelses-institutioner, hvor fordelingen af pengene afhænger af nogle fastsatte kriterier istedet for at afhænge af konkrete afgørelser i ministeriet.For det tredjesikrede reformen institutionernes økonomi ved en stigende elev-tilgang. Taxametersystemet giver en tilskyndelse til at tiltrække og fastholdeelever i uddannelse.For det fjerdeindebar reformen et incitament til bedre økonomistyring og res-sourceanvendelse på skolerne, da skolerne med de nye frihedsgrader kunne be-holde de frigjorte ressourcer og anvende dem til udvikling og forbedringer afskolen.
3
Selvejet og taxametersystemet har nu overlevet i tyve år, og i mellemtiden erde fleste andre uddannelsesområder overgået til disse principper.Det er sket, fordi principperne har fungeret – og fortsat fungerer. Diverse rap-porter udarbejdet gennem årene har ikke kunnet pege på alternative finansie-ringsmodeller, der er mere hensigtsmæssige end taxametersystemet.Der er over 1.400 skoler og uddannelsesinstitutioner, der modtager statstilskudpå ca. 30 milliarder kroner fra Ministeriet for Børn og Undervisning. Taxame-tersystemet udgør en meget effektiv administration af disse tilskud.Det er på den baggrund, at jeg ikke har tænkt mig, at vi skal opfinde en helt nydyb bevillingstallerken.Indledningen til taxameterreformen begyndte for tyve år siden, og den var etsvar på datidens udfordringer.Selvom vi med finansloven for 2012 blandt andet tilfører ekstra midler til øgetaktivitet, står vi nu med nye udfordringer i form af særligt 95 pct. målsætnin-gen, og det er årsagen til, at vi vil gennemføre en ny reform, så vi får et taxa-metersystem målrettet nutidens uddannelsespolitiske udfordringer.Lad mig blot nævne et par enkelte udfordringer. Taxametersystemet giver detsamme tilskud pr. elev. Det er enkelt og gennemskueligt, men det tager ikkehøjde for, at ikke alle elever har de samme forudsætninger for at gennemføreen uddannelse – og derfor kræver nogle flere ressourcer.Taxametersystemet giver også det samme tilskud pr. elev uanset hvor i landet,uddannelsesinstitutionen er placeret. Det tager således ikke højde for, at derkan være særlige udfordringer i yderområderne. Derfor er der allerede etableretforskellige former for udkantstilskud. Men vi vil gerne se nærmere på, om mo-dellerne er rigtige og tilstrækkelige.Udvalget skal give taxametersystemet et serviceeftersyn på disse områder ogpege på forbedringer, der kan tilpasse systemet til nutidens udfordringer.Og det er ikke nogen enkel sag. Vi skal sikre, at der ikke er nogen skoler, derfår trukket tæppet væk under sig, når vi fordeler pengene på en ny måde. Der-for skal vi forberede denne reform grundigt og give institutionerne mulighedfor at tilpasse sig ændringer i deres tilskud.3. AfslutningI første omgang skal vi nu have nedsat et udvalg til at påbegynde arbejdet.4
En taxameterreform har stor betydning for de rammer, som vi giver de selv-ejende uddannelsesinstitutioner, og som de skal agere indenfor, når de skal op-fylde de uddannelsespolitiske målsætninger, som vi fastsætter.Derfor synes jeg også, at vi skylder institutionerne at prøve at opnå en generelenighed om, hvordan disse rammer skal se ud. Hvis institutionernes rammevil-kår ændrer sig grundlæggende efter hver valgperiode, er det vanskeligt for in-stitutionerne at få ro til at udvikle deres uddannelsestilbud og se resultaterneheraf. Og så bliver uddannelsesmålsætningerne ikke opfyldt.
5
