BUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 54: Talepapir fra samrådet den 6/12-11 vedrørende taxametersystemt, fra børne- og undervisningsministeren

Samrådsspørgsmål P: Hvordan hænger incitamentstaxametre sammen med anbefalin-gerne fra undervisningsministeriets store rapport fra 2009 ”Selvejende institutioner –styring, regulering og effektivitet”, der peger på forenklinger af taxametersystemet ogikke knopskydning som fx sociale og færdiggørelsestaxametre?Samrådsspørgsmål Q: Vil ministeren arbejde for at udligne forskellene på taxameter-tilskuddet til handelsskolerne og de almene gymnasier, så der er lige vilkår?Samrådsspørgsmål R: Vil ministeren arbejde for at skabe et taxametersystem med etenkelt taxametertilskud, der følger elevtallet, som afløser for de mange forskelligetaxametertyper og dermed leve op til anbefalingerne fra rapporten ”Selvejende insti-tutioner – styring, regulering og effektivitet”?Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Alex Ahrendtsen (DF)

1. IndledningJeg har lige svaret på samrådsspørgsmål N, og jeg tager nu hul på samråds-spørgsmål P, Q og R, som jeg vil gå over til besvarelse af.Indledningsvist vil jeg sige, at min besvarelse vil ligge i forlængelse af detsvar, som jeg lige har afgivet på spørgsmål N.2. Svar på samrådsspørgsmål PSamrådsspørgsmål P: Hvordan hænger incitamentstaxametre sammen med an-befalingerne fra undervisningsministeriets store rapport fra 2009 ”Selvejendeinstitutioner – styring, regulering og effektivitet”, der peger på forenklinger aftaxametersystemet og ikke knopskydning som fx sociale og færdiggørelsesta-xametre?

For mig er det vigtigt med den varslede taxameterreform, at den bliver målret-tet nutidige udfordringer, og at den skal sikre en mere retfærdig fordeling afressourcerne.Og det er i den sammenhæng, regeringen lægger op til et taxametersystem, dertager bedre højde for blandt andet forskellige sociale udfordringer.Men det betyder selvsagt ikke, at jeg synes, at tilskudssystemet skal væreunødvendigt bureaukratisk. Selvfølgelig skal vi altid bestræbe os på at reducerede administrative byrder og gøre tilskudssystemet så gennemskueligt som mu-ligt.Som jeg nævnte i svaret på samrådsspørgsmål N, havde den første taxameterre-form netop som delformål at lave en gennemgribende forenkling. Og ja, jeg erbekendt med, at den omtalte tværministerielle rapport fra 2009 peger på, at dersiden denne reform for tyve år siden er sket en øget knopskydning, der efter-hånden giver et forenklingsbehov i tilskudssystemet.Nu skal vi i regeringen have nedsat et udvalg til at se på taxametrene. Det ud-valg skal have et kommissorium for, hvad det nærmere skal beskæftige sigmed. Der er som tidligere nævnt ikke truffet beslutning om dette endnu.3. Svar på samrådsspørgsmål QSamrådsspørgsmål Q: Vil ministeren arbejde for at udligne forskellene på ta-xametertilskuddet til handelsskolerne og de almene gymnasier, så der er ligevilkår?Jeg opfatter ikke dette spørgsmål som gående på selve tilskudssystemet – menmere på de konkrete takster og tilskud.For lige at slå det fast skal jeg først præcisere, at fastsættelse af takster og til-skud besluttes i forbindelse med de årlige finanslove. Udvalget til forberedelseaf en taxameterreform skal se på selve tilskudssystemet – ikke på de konkretetakster og tilskudsniveauer.For det andet vil jeg også gerne slå helt fast, at taksterne ikke fastsættes om-kostningsnært, dvs. på baggrund af skolernes udgifter, men ud fra en politiskprioritering. Omkostningsnære takster ville efter min opfattelse gøre grundlæg-gende op med den nuværende styringsmodel for den nuværende selvejemodel,hvor ansvaret for tilrettelæggelsen af undervisningen og dermed prioriteringenaf de samlede midler ligger decentralt hos de enkelte skoler og institutioner.

Når det er sagt, så blev forholdet mellem erhvervsskolernes hhx-uddannelse ogde almene gymnasiers stx-uddannelse analyseret for nogle år siden. Den viste,at der var nogle begrundede forskelle i taksterne, hvilket primært skyldes denaturvidenskabelige fags særlige krav til lokaleindretning og forskelle i lærer-nes arbejdstidsaftaler. Det er således dyrere at gennemføre undervisning for enstx-elev sammenlignet med en hhx-elev.Samtidig viste analysen dog også, at der var nogle ubegrundede forskelle i tak-sterne, og det førte til, at hhx-taksten blev forhøjet med 125 mio. kr. Hermedblev de ubegrundede forskelle i taksterne fuldt udlignet.Det er naturligt, at der er forskel på taksterne til de forskellige uddannelser, nårnogle uddannelser er dyrere at gennemføre end andre. Af samme årsag får er-hvervsskolernes htx-uddannelse en højere takst end de almene gymnasiers stx.Erhvervsskolerne har således også en gymnasial uddannelse, der får en højeretakst end det almene gymnasium, men det er der en tendens til at overse.4. Svar på samrådsspørgsmål RSamrådsspørgsmål R: Vil ministeren arbejde for at skabe et taxametersystemmed et enkelt taxametertilskud, der følger elevtallet, som afløser for de mangeforskellige taxametertyper og dermed leve op til anbefalingerne fra rapporten”Selvejende institutioner – styring, regulering og effektivitet”?I dag er der tre overordnede taksttyper – der er undervisningstaxameteret, fæl-lesudgiftstaxameteret og bygningstaxameteret. Herudover er der så en rækketillægstakster, hvoraf færdiggørelsestaxameteret også er udbredt til alle ung-domsuddannelserne.Det er korrekt, at den omtalte rapport anbefaler en samordning og forenkling aftilskudssystemet, om end det vist ikke fremgår direkte af rapporten, at der kunskal være et enkelt taxametertilskud.Jeg vil i den forbindelse gerne præcisere, at de tre taksttyper alene har betyd-ning for beregningen af det samlede taxametertilskud, da de selvejende institu-tioner frit kan disponere over det samlede udbetalte tilskud.De tre taksttyper udbetales alle efter elevtal, men de udbetales ikke efter sam-me elevtal. Undervisningstaxameteret udbetales efter nyeste elevtal for at sikreen tilskyndelse til at tiltrække og fastholde elever i uddannelse, jf. mit svar påsamrådsspørgsmål N.Men de to andre taksttyper udbetales tidsforskudt. Forenklet kan man sige, attilskud til fællesudgifter og bygninger i 2012 beregnes på baggrund af elevtal-4

let i 2011. For det er jo også et element i taxameterprincippet, at når elevtalletfalder, skal man tilpasse sine udgifter nedad, fordi taxametertilskuddet så fal-der. Det kan være vanskeligt at tilpasse udgifter til bygninger på kort sigt, ogtidsforskydningen på disse taksttyper giver derfor institutionerne en længeretidshorisont til at foretage lokalemæssige og øvrige økonomiske tilpasninger.Umiddelbart er det helt rigtigt, at en sammenlægning af de tre taksttyper til enenkelt taksttype vil være en forenkling. Men forenklingen er nok størst på fi-nansloven.For mange uddannelsesinstitutioner derimod er opdelingen i de tre taksttyperikke noget større problem. De har veludviklede budgetmodeller, der lynhurtigtomsætter de tre takster til et samlet budget for institutionen.Samtidig medfører tidsforskydningen på nogle af taksterne, at den nuværendemodel indeholder nogle tilpasningsmuligheder for institutionernes økonomi.Vi skal derfor passe på, at vi ikke hovedløst løber efter en forenkling, der visersig at give institutionerne vanskeligere økonomiske vilkår. Det får os ikke tæt-tere på 95 pct. målsætningen. Eventuelle forenklingsforslag skal opleves somfornuftige på de enkelte skoler for at give mening. Set oppefra – på finansloven– kan vi bedre leve med kompleksitet.Jeg vil gerne arbejde for at lave tilpasninger af tilskudssystemet, hvor det givermening. Men det skal være grundigt analyseret og underbygget, før vi træfferen beslutning herom.5. AfslutningJeg føler selv, at mine svar på samrådsspørgsmål N samt ikke mindst de tresupplerende samrådsspørgsmål klart viser udfordringen ved at lave en taxame-terreform.Systemet er teknisk kompliceret, og det er nok ikke så mærkeligt, når der hvertår løber 30 milliarder kroner gennem maskinen.