BUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 43: Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser (Effektivisering af sagsgangene i Tvistighedsnævnet m.v.), fra børne- og undervisningsministeren

§1I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 2. marts 2011, som ændret ved [§ xi lov nr. x af x. xx 2011] om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion og lov om erhvervs-uddannelser (Midlertidig forhøjelse af arbejdsgiverbidrag, videreførelse af praktikpladsfremmendeforanstaltninger og adgang til skolepraktik m.v.), foretages følgende ændringer:1.I§ 19, stk. 7,ændres »stk. 3« til: »stk. 6«.2.I§ 19, stk. 10,ændres »stk. 1, 5 og 6« til: »stk. 1, 8 og 9«.3.I§ 34, stk. 2, nr. 6,ændres »Dansk Landbrug« til: »Landbrug & Fødevarer«.4.I§ 34, stk. 3,ændres »3« til: »2«, og », Det Danske Handelskammer« udgår.5.I§ 35, stk. 1, nr. 10,ændres »§ 19, stk. 9« til: »§ 19, stk. 8«, og »§ 19, stk. 10, 2. pkt.« ændres til:»§ 19, stk. 9, 2. pkt.«.6.I§ 35, stk. 1, nr. 18,ændres »§ 64, stk. 4« til: »§ 64, stk. 6«.7.§ 64affattes således:»Tvistighedsnævnet nedsættes af børne- og undervisningsministeren og består af en formand, derskal være landsdommer og 2 faste medlemmer. De faste medlemmer beskikkes efter indstilling frahenholdsvis Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark.Stk. 2.Beskikkelse sker for 4 år ad gangen. Finder beskikkelse sted i løbet af en periode, gælderden dog kun til periodens udløb. Der kan ske genbeskikkelse.Stk. 3.Ministeren beskikker 2 stedfortrædere for hvert af de faste medlemmer og kan beskikke 1stedfortræder for nævnsformanden. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse. Den indstillende or-ganisation træffer bestemmelse om, hvilken af de beskikkede stedfortrædere der giver møde ved etmedlems forfald.Stk. 4.Nævnet tiltrædes for hver sag af 2 medlemmer udpeget af de forhandlingsberettigede orga-nisationer for henholdsvis arbejdsgivere og arbejdstagere inden for det pågældende uddannelsesom-råde.Stk. 5.Tvistighedsnævnets møder er offentlige, medmindre nævnet i den enkelte sag beslutter detmodsatte. Formanden kan beslutte, at sager, hvor det er godtgjort, at indklagede ikke vil give mødefor nævnet, afgøres på skriftligt grundlag.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning1.1. Lovforslagets hovedpunkter1.2. Lovforslagets baggrund2. Lovforslagets indhold2.1. Effektivisering af sagsgangene i Tvistighedsnævnet2.1.1. Gældende ret2.1.2. Den foreslåede ordning2.2. Hjemmelsgrundlag for godtgørelse2.2.1. Gældende ret2.2.2. Den foreslåede ordning3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet5. Administrative konsekvenser for borgerne6. Miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-retten8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.9. Sammenfattende skema1. Indledning1.1. Lovforslagets hovedpunkterDet foreslås, at antallet af Tvistighedsnævnets faste medlemmer reduceres, samt at børne- og undervis-ningsministeren kan beskikke en stedfortræder for Tvistighedsnævnets formand.Det foreslås desuden, at Tvistighedsnævnets formand kan beslutte, at sager, hvor det er godtgjort, at ind-klagede ikke vil give møde for nævnet, afgøres på skriftligt grundlag.Det foreslås endvidere, at der skabes et udtrykkeligt hjemmelsgrundlag for Tvistighedsnævnets mulighedfor at tilkende godtgørelse i overensstemmelse med nævnets praksis.1.2. Lovforslagets baggrundTvistighedsnævnet er oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser og er et uafhængigt domstolslignen-de forvaltningsorgan. Tvistighedsnævnet har til formål at træffe afgørelse i sager om tvistigheder mellemelever og praktikvirksomheder inden for erhvervsuddannelserne, jf. §§ 63-65 i lov om erhvervsuddannelserog § 1 i bekendtgørelse om Tvistighedsnævnet. Det er en forudsætning for indbringelse af tvistigheder forTvistighedsnævnet, at sagen forinden har været behandlet i det faglige udvalg med henblik på tilvejebringel-se af forlig, jf. § 63, stk. 1 og 2, i lov om erhvervsuddannelser. Hensigten hermed er at begrænse antallet afsager, der indbringes for Tvistighedsnævnet, mest muligt. Tvistigheder kan ikke indbringes for domstoleneeller andre myndigheder, før en sag herom har været behandlet af nævnet, jf. § 63, stk. 3, i lov om erhvervs-uddannelser. Afgørelser truffet af nævnet kan senest otte uger efter, at nævnet har truffet afgørelse, af hver afparterne indbringes for domstolene, jf. § 65, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser.

Antallet af indbragte sager for Tvistighedsnævnet er steget væsentligt over årene, hvilket har medvirket til,at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er steget. I 2005 blev der indbragt 55 sager for nævnet. Dette antalvar i 2009 steget til det højeste niveau på 133 indbragte sager. I 2010 blev der indbragt 105 sager.Denne udvikling har aktualiseret overvejelser om, dels at gennemføre initiativer, som kan begrænse antal-let af sager, der indbringes for nævnet, dels at gennemføre en effektivisering af sagsgangene i Tvistigheds-nævnet, så sagsbehandlingstiden i Tvistighedsnævnet kan nedbringes. Med hensyn til at begrænse antallet afsager, der indbringes for nævnet, vil nævnets faste medlemmer og Ministeriet for Børn og Undervisningiværksætte en informationsindsats overfor de faglige udvalg med henblik på en styrkelse af udvalgenes for-ligsbestræbelser samt analysere muligheder for andre tiltag med henblik på at begrænse antallet af indbragtesager for Tvistighedsnævnet. Tvistighedsnævnets formand og faste medlemmer har efterspurgt de i lovfors-laget foreslåede ændringer med hensyn til en effektivisering af sagsgangene.2. Lovforslagets indhold2.1. Effektivisering af sagsgangene i Tvistighedsnævnet2.1.1. Gældende retNævnet består af en formand, der er landsdommer, og fire faste medlemmer, hvoraf to beskikkes efter ind-stilling fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og to efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark (LO).Formanden og de fire faste medlemmer beskikkes for fire år ad gangen. For medlemmerne beskikkes sted-fortrædere, jf. § 64, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. Der er derimod ikke mulighed for at beskikke enstedfortræder for formanden.Endvidere tiltrædes nævnet for hver sag af to medlemmer udpeget af de forhandlingsberettigede organisa-tioner inden for det pågældende uddannelsesområde, jf. § 64, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. I praksiser bestemmelsen fortolket således, at nævnet tiltrædes af et medlem fra henholdsvis arbejdsgiver- og arbejds-tagerorganisationen.Tvistighedsnævnet behandler sagerne på møder, der er offentlige, medmindre nævnet i den enkelte sag be-slutter det modsatte, jf. § 64, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser.I forbindelse med behandling af sager i nævnet skal klageren og indklagede møde personligt for nævnet,medmindre parterne har lovligt forfald, jf. § 12, stk. 1, i bekendtgørelse om Tvistighedsnævnet.Der forekommer en del sager, hvor indklagede enten slet ikke lader høre fra sig eller på forhånd meddeler,at vedkommende ikke vil møde op til sagens behandling. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor den indklagedevirksomhed er gået konkurs, og hvor boet ikke ønsker at indtræde i sagen.Møder klageren ikke op i forbindelse med sagens behandling for nævnet, bortfalder sagen, medmindre derforeligger oplysninger om, at klageren har lovligt forfald. Afgørelsen af, om en sag skal bortfalde, træffes afformanden, jf. § 14 i bekendtgørelse om Tvistighedsnævnet. Hvis indklagede ikke møder op og heller ikkehar afgivet svarskrift, afgøres sagen på det foreliggende grundlag, medmindre nævnet ønsker yderligere op-lysninger fra klageren, jf. § 15, stk. 1, i bekendtgørelse om Tvistighedsnævnet. Hvis indklagede, skønt lovligtindvarslet, udebliver fra den mundtlige behandling i nævnet efter at have afgivet svarskrift, fremmes sagenpå grundlag af de foreliggende dokumenter og de forklaringer, der afgives for nævnet, jf. § 15, stk. 3, i be-kendtgørelse om Tvistighedsnævnet.2.1.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at antallet af faste medlemmer udover formanden reduceres til to, således at ét medlem be-skikkes efter indstilling fra DA og ét medlem beskikkes efter indstilling fra LO. Der foreslås, at der beskik-kes to stedfortrædere for hvert af de faste medlemmer efter indstilling fra henholdsvis DA og LO. Baggrun-den for forslaget er, at det færre antal medlemmer formentlig vil kunne lette Tvistighedsnævnets sagsbehand-ling, især fordi færre personer skal deltage i mødernes forberedelse og afholdelse samt i udarbejdelsen afkendelserne.Det foreslås desuden, at der skabes hjemmel til, at børne- og undervisningsministeren kan beskikke enstedfortræder for Tvistighedsnævnets formand. En stedfortræder for formanden vil ligesom formanden skulle

være landsdommer. Med forslaget vil der blive skabt en mulighed for, at stedfortræderen kan træde i for-mandens sted, hvis formanden er forhindret i at virke som formand for eksempel på grund af sygdom.Det foreslås endvidere, at formanden kan beslutte, at sager, hvor det er godtgjort, at indklagede ikke vil gi-ve møde for nævnet, afgøres på skriftligt grundlag. Der skabes desuden hjemmel til, at børne- og undervis-ningsministeren kan fastsætte regler om behandling af disse sager. Det er hensigten, at det blandt andet angi-ves nærmere i reglerne, hvornår det er tilstrækkeligt godtgjort, at indklagede ikke vil give møde for nævnet.Der vil desuden blive fastsat nærmere regler for behandlingen af disse sager. Baggrunden for forslaget er etønske om at opnå en kortere sagsbehandlingstid i tilfælde, hvor det på forhånd er godtgjort, at indklagedeikke vil give møde for nævnet. Når færre sager skal behandles på nævnets møder, vil berammelsestiden bliveforkortet, hvorfor forslaget formentlig vil medføre en kortere sagsbehandlingstid helt generelt.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærkningerne hertil.2.2. Hjemmelsgrundlag for godtgørelse2.2.1. Gældende retDet følger af § 65, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at Tvistighedsnævnet kan træffe afgørelse om op-hævelse af en uddannelsesaftale og om erstatning til den skadelidte.Tvistighedsnævnets praksis i forbindelse med tilkendelse af erstatning for uberettiget ophævelse af en ud-dannelsesaftale er at tilkende et fast beløb uden nærmere opgørelse af skadelidtes tab. Tvistighedsnævnetspraksis i forbindelse med elevers erstatningskrav er at tilkende et fast beløb, som for tiden er på 30.000 kr.Erstatningsbeløbet er under henvisning til karakteren af arbejdsgivers misligholdelse i en række sager blevetforhøjet skønsmæssigt på baggrund af sagernes konkrete omstændigheder. Tvistighedsnævnets praksis i for-bindelse med arbejdsgiveres erstatningskrav er at tilkende arbejdsgiveren en halv måneds elevløn. Erstatnin-gen er i enkelte tilfælde blevet forhøjet på baggrund af sagernes konkrete omstændigheder.Der er gennem en årrække kommet en øget offentlig regulering af lønmodtageres retsstilling, der blandtandet giver mulighed for tilkendelse af godtgørelse i henhold til ansættelsesbevisloven, forskelsbehandlings-loven og ligebehandlingsloven. Tvistighedsnævnet har i en række sager tilkendt godtgørelse i henhold tildenne lovgivning og til erstatningsansvarsloven (tortgodtgørelse).Tvistighedsnævnets praksis med at tilkende erstatning og godtgørelse er lagt uprøvet til grund i forbindelsemed domstolsprøvelse af nævnets kendelser.2.2.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at der skabes et udtrykkeligt hjemmelsgrundlag for Tvistighedsnævnets mulighed for at til-kende godtgørelse i overensstemmelse med nævnets praksis.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærkningerne hertil.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommunerLovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.5. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 (§ 19, stk. 7)Det foreslås, at henvisningen til stk. 3 i§ 19, stk. 7,i lov om erhvervsuddannelser, ændres til stk. 6. Den fo-reslåede ændring er en konsekvensrettelse som følge af en tidligere ændring af lov om erhvervsuddannelser,jf. § 1, nr. 3, i lov nr. 1527 af 27. december 2009 om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om institu-tioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. og lov om produktionsskoler(Tilskud til udlændinges deltagelse i erhvervsuddannelse, Tvistighedsnævnets kompetence, omlægning affinansieringsmodellen for erhvervsgrunduddannelse, permanentgørelse af produktionsskoleforsøg for eleverfra Sydslesvig m.v.), hvorved der blev indsat tre nye stykker i § 19.Til nr. 2 (§ 19, stk. 10)Det foreslås, at henvisningen til stk. 1, 5 og 6, i§ 19, stk. 10,i lov om erhvervsuddannelser, ændres til stk.1, 8 og 9. Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse som følge af en tidligere ændring af lov om er-hvervsuddannelser, jf. § 1, nr. 3, i lov nr. 1527 af 27. december 2009 om ændring af lov om erhvervsuddan-nelser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. og lov omproduktionsskoler (Tilskud til udlændinges deltagelse i erhvervsuddannelse, Tvistighedsnævnets kompeten-ce, omlægning af finansieringsmodellen for erhvervsgrunduddannelse, permanentgørelse af produktionssko-leforsøg for elever fra Sydslesvig m.v.), hvorved der blev indsat tre nye stykker i § 19.Til nr. 3 (§ 34, stk. 2, nr. 6)”Dansk Landbrug” ændrede i 2009 navn til ”Landbrug & Fødevarer”. Landbrug & Fødevarer er resultatetaf en fusion mellem Landbrugsraadet, Danske Slagterier, Dansk Svineproduktion, Dansk Landbrug medDansk Landbrugsmedier og Dansk Landbrugsrådgivning, samt væsentlige dele af Mejeriforeningens aktivi-teter.I konsekvens heraf foreslås navnet ændret i§ 34, stk. 2, nr. 6,i lov om erhvervsuddannelser.

Til nr. 4 (§ 34, stk. 3)Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser har til opgave at rådgive børne- og undervis-ningsministeren på et overordnet niveau om de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser på Ministerietfor Børn og Undervisnings område, jf. § 35, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. Flertallet af rådets med-lemmer udgøres af repræsentanter for arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer i et lige forhold. Rådetsøvrige medlemmer udpeges efter indstilling fra en række andre organisationer og foreninger indenfor degrundlæggende erhvervsrettede uddannelsers område.”Det Danske Handelskammer” er ophørt som en selvstændig organisation, og er nu en del af Dansk Er-hverv Arbejdsgiver. Dansk Erhverv Arbejdsgiver er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening. I konsekvensheraf foreslås det, at ”Det Danske Handelskammer” udgår i§ 34, stk. 3,i lov om erhvervsuddannelser. Detmedfører ingen ændring i det antal medlemmer, som Dansk Arbejdsgiverforening skal udpege til Rådet forde Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, jf. § 34, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser. DanskArbejdsgiverforening er med den foreslåede ændring alene bundet med hensyn til udpegning af to af de ottemedlemmer, som de udpeger til rådet.Til nr. 5 (§ 35, stk. 1, nr. 10)Det foreslås, at henvisningerne til § 19, stk. 9, og § 19, stk. 10, 2. pkt., i§ 35, stk. 1, nr. 10,i lov om er-hvervsuddannelser, ændres til § 19, stk. 8, og § 19, stk. 9, 2. pkt. De foreslåede ændringer er en konsekvens-rettelse som følge af en tidligere ændring af lov om erhvervsuddannelser, jf. § 4, nr. 5, i lov nr. 1080 af 17.december 2002 om ændring af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om Centre for Videre-gående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. og en række andrelove (Momskompensation), hvorved henvisningerne blev ændret til § 19, stk. 6, og stk. 7, 2. pkt., i stedet for§ 19, stk. 5 og stk. 6, 2. pkt.De pågældende bestemmelser er efterfølgende blevet rykket fra § 19, stk. 5, til § 19, stk. 8 og fra § 19, stk.6, til § 19, stk. 9, jf. § 1, nr. 3, i lov nr. 1527 af 27. december 2009 om ændring af lov om erhvervsuddannel-ser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. og lov om pro-duktionsskoler (Tilskud til udlændinges deltagelse i erhvervsuddannelse, Tvistighedsnævnets kompetence,omlægning af finansieringsmodellen for erhvervsgrunduddannelse, permanentgørelse af produktionsskole-forsøg for elever fra Sydslesvig m.v.)Til nr. 6 (§ 35, stk. 1, nr. 18)Det foreslås, at henvisningen til § 64, stk. 4, i§ 35, stk. 1, nr. 18,i lov om erhvervsuddannelser, ændres til§ 64, stk. 6. Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse som følge af den foreslåede ændring i lovfors-lagets § 1, nr. 7, hvorved § 64, stk. 4, bliver rykket til § 64, stk. 6.Til nr. 7 (§ 64)Det foreslås med nyaffattelsen af§ 64, stk. 1,at antallet af Tvistighedsnævnets faste medlemmer reduceresfra fire til to, således at ét medlem beskikkes efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og étmedlem beskikkes efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark (LO).Det præciseres med forslaget til§ 64, stk. 2,at beskikkelse sker for fire år ad gangen, dog således at hvis enbeskikkelse finder sted i løbet af en beskikkelsesperiode, gælder den kun til periodens udløb. Det præciseresendvidere, at der kan ske genbeskikkelse.Det foreslås med forslaget til§ 64, stk. 3,at ministeren beskikker to stedfortrædere for hvert af de to fastemedlemmer, således at der fortsat beskikkes to stedfortrædere efter indstilling fra DA og to stedfortrædereefter indstilling fra LO. Det præciseres, at den indstillende organisation træffer beslutning om, hvilken af debeskikkede stedfortrædere der giver møde ved et medlems forfald. Det foreslås derudover, at børne- og un-dervisningsministeren kan beskikke en stedfortræder for nævnsformanden. En stedfortræder for formandenvil ligesom formanden skulle være landsdommer. Det kan f.eks. blive relevant at gøre brug af en stedfortræ-der for formanden, hvis formanden skulle være forhindret i at virke som formand for eksempel på grund af

sygdom. Henvisningen til stk. 2 indebærer, at beskikkelse ligesom for medlemmerne sker for fire år ad gan-gen, og hvis beskikkelse finder sted i løbet af en beskikkelsesperiode, gælder den kun til periodens udløb.Henvisningen indebærer endvidere, at der kan ske genbeskikkelse.Det præciseres med nyaffattelsen af§ 64, stk. 4,der tidligere var stk. 2, at udpegningen af de to medlem-mer fra de forhandlingsberettigede organisationer sker ved, at henholdsvis arbejdsgivere og arbejdstagerehver udpeger et medlem, således at der udpeges to medlemmer i alt.Det foreslås med nyaffattelsen af§ 64, stk. 5,der tidligere var stk. 3, at formanden kan beslutte, at sager,hvor det er godtgjort, at indklagede ikke vil give møde for nævnet, afgøres på skriftligt grundlag.Bestemmelserne om nævnets sammensætning vil ikke blive fraveget i forbindelse med, at en sag behandlesskriftligt.Det foreslås med nyaffattelsen af§ 64, stk. 6,der tidligere var stk. 4, at nærmere regler om behandling afsager på skriftligt grundlag, jf. forslaget til nyaffattelsen af § 64, stk. 5, vil blive fastsat af børne- og under-visningsministeren efter indstilling fra Tvistighedsnævnet og Rådet for de Grundlæggende ErhvervsrettedeUddannelser. Det skal blandt andet angives nærmere i reglerne, hvornår det er tilstrækkeligt godtgjort, atindklagede ikke vil give møde for nævnet. Der vil desuden blive fastsat nærmere regler for selve behandlin-gen af disse sager.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.Til nr. 8 (§ 65, stk. 1)Med den ændrede formulering af§ 65, stk. 1,i lov om erhvervsuddannelser, foreslås det, at det klart kom-mer til at fremgå af erhvervsuddannelsesloven, at Tvistighedsnævnet kan tilkende godtgørelse. Der kan foreksempel være tale om godtgørelse i henhold til ansættelsesbevisloven, ligebehandlingsloven, forskelsbe-handlingsloven eller erstatningsansvarsloven (tortgodtgørelse).Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.Til § 2Det foreslås medstk. 1,at loven træder i kraft den 1. juli 2012.Det foreslås medstk. 2,at funktionsperioden for Tvistighedsnævnets faste medlemmer og stedfortrædere,der er beskikket efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark, ophørerpå tidspunktet for lovens ikrafttræden. Der skal derfor beskikkes faste medlemmer og stedfortrædere i hen-hold til lovforslagets § 1, nr. 7, med virkning fra lovens ikrafttræden.

§1I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendt-gørelse nr. 171 af 2. marts 2011, foretages føl-gende ændringer:§ 19.(…)Stk. 2(…)Stk. 3.En udenlandsk elev er omfattet af stk.2, nr. 2, uanset at forælderens opholdstilladelseefter udlændingelovens § 9 a ophører efter tids-punktet for påbegyndelsen af uddannelsen.Stk. 4-5.(…)Stk. 6.Børne- og undervisningsministerenkompenserer institutionerne for udgifter til be-taling af udgifter i henhold til momsloven, somefter momsloven ikke kan fradrages ved envirksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikkefradragsberettiget købsmoms), og som instituti-onerne afholder ved køb af varer og tjeneste-ydelser, til hvilke der ydes tilskud efter dennelov.Stk. 7.Børne- og undervisningsministerenfastsætter nærmere regler om kompensationenefter stk. 3 og kan herunder beslutte, at der skaletableres en a conto-ordning for momskompen-sationen til institutionerne.Stk. 8-11.(…)§ 19.Staten yder tilskud til dækning af de di-rekte undervisningsudgifter fraregnet indtægterved skoleundervisning efter denne lov. Til-skuddet ydes ud fra antal årselever og en takstpr. årselev. For elever, der har indgået uddan-nelsesaftale, der omfatter grundlæggende prak-tisk oplæring i praktikvirksomheden, jf. § 12,stk. 1, 2. pkt., ydes endvidere et tilskud pr. elev.Taksten og tilskuddet pr. elev fastsættes på deårlige finanslove for grupper af grund- og ho-vedforløb samt øvrige uddannelseselementer.Stk. 2-4(…)Stk. 5.Til institutioner, der er godkendt efterlov om institutioner for erhvervsrettet uddan-1.I§ 19, stk. 7,ændres »stk. 3« til: »stk. 6«.

nelse eller lov om professionshøjskoler for vi-deregående uddannelser, ydes tilskud efter den-ne lov ikke til dækning af udgifter til betaling afudgifter i henhold til momsloven.Stk. 6.Børne- og undervisningsministerenkompenserer institutionerne for udgifter til be-taling af udgifter i henhold til momsloven, somefter momsloven ikke kan fradrages ved envirksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikkefradragsberettiget købsmoms), og som instituti-onerne afholder ved køb af varer og tjeneste-ydelser, til hvilke der ydes tilskud efter dennelov.Stk. 7.(…)Stk. 8.Rådet for de Grundlæggende Erhvervs-rettede Uddannelser afgiver indstilling til mini-steren om kriterier for henføring af grund- oghovedforløb til taksterne, jf. stk. 1. Børne- ogundervisningsministeren kan i løbet af finans-året henføre nye uddannelser til eksisterendetakster.Stk. 9.Børne- og undervisningsministeren kanfastsætte særlige tilskudsregler for uddannelsermed lille elevtilgang, hvis det ud fra erhvervs-mæssige hensyn er vigtigt at bevare uddannel-sen som selvstændig uddannelse på en ellerflere skoler i landet. Børne- og undervisnings-ministeren træffer efter indstilling fra Rådet forde Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannel-ser beslutning om, hvilke uddannelser der eromfattet af reglerne, og hvilke skoler der kantilbyde uddannelserne i henhold til reglerne.Stk. 10.Tilskuddet i henhold til stk. 1, 5 og 6ydes til institutioner godkendt efter lov om in-stitutioner for erhvervsrettet uddannelse og tilandre skoler, institutioner og virksomheder,som er godkendt til at meddele erhvervsuddan-nelse, jf. § 18.Stk. 11.(…)§ 34.(…)Stk. 2.Rådet tiltrædes af 7 medlemmer, derudpeges af følgende organisationer således:1) -5) (…)6) 1 medlem efter indstilling fra Dansk Land-brug.7) (…)Stk. 3-9. (…)3.I§ 34, stk. 2, nr. 6,ændres »Dansk Land-brug« til: »Landbrug & Fødevarer«.

§ 34.(…)Stk. 2.(…)Stk. 3.3 af de medlemmer, der udpeges afDansk Arbejdsgiverforening, skal repræsenterehenholdsvis Håndværksrådet, Det Danske Han-delskammer og Lederne.Stk. 4-9.(…)§ 35.Rådet for de Grundlæggende Erhvervs-rettede Uddannelser rådgiver på overordnetniveau børne- og undervisningsministeren omde grundlæggende erhvervsrettede uddannelserpå børne- og undervisningsministerens område.På erhvervsuddannelsesområdet afgiver rådetindstilling til børne- og undervisningsministe-ren om:1) -9) (…)10) Kriterier for henføring af grund- og hoved-forløb til takster, jf. § 19, stk. 9, og afgørel-ser om, hvilke uddannelser der er omfattetaf særlige tilskudsregler for uddannelsermed lille elevtilgang, jf. § 19, stk. 10, 2.pkt.11) -24) (…)Stk. 2-6.(…)§ 35.Rådet for de Grundlæggende Erhvervs-rettede Uddannelser rådgiver på overordnetniveau børne- og undervisningsministeren omde grundlæggende erhvervsrettede uddannelserpå børne- og undervisningsministerens område.På erhvervsuddannelsesområdet afgiver rådetindstilling til børne- og undervisningsministe-ren om:1) -17) (…)18) Regler om Tvistighedsnævnets virksom-hed, jf. § 64, stk. 4.19) -24) (…)Stk. 2-6. (…)§ 64.Tvistighedsnævnet nedsættes af børne-og undervisningsministeren og består af enformand, der skal være landsdommer, og 4 fa-ste medlemmer, hvoraf 2 beskikkes efter ind-stilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og 2efter indstilling fra Landsorganisationen iDanmark. Formanden og de 4 faste medlemmerbeskikkes for 4 år. For medlemmerne beskikkesstedfortrædere.

Finder beskikkelse sted i løbet af en periode,gælder den dog kun til periodens udløb. Derkan ske genbeskikkelse.Stk. 3.Ministeren beskikker 2 stedfortræderefor hvert af de faste medlemmer og kan beskik-ke 1 stedfortræder for nævnsformanden. Stk. 1og 2 finder tilsvarende anvendelse. Den indstil-lende organisation træffer bestemmelse om,hvilken af de beskikkede stedfortrædere dergiver møde ved et medlems forfald.Stk. 4.Nævnet tiltrædes for hver sag af 2medlemmer, udpeget af de forhandlingsberetti-gede organisationer for henholdsvis arbejdsgi-vere og arbejdstagere inden for det pågældendeuddannelsesområde.Stk. 5.Tvistighedsnævnets møder er offentli-ge, medmindre nævnet i den enkelte sag beslut-ter det modsatte. Formanden kan beslutte, atsager, hvor det er godtgjort, at indklagede ikkevil give møde for nævnet, afgøres på skriftligtgrundlag.Stk. 6.Børne- og undervisningsministerenfastsætter efter indstilling fra Tvistighedsnæv-net og Rådet for de Grundlæggende Erhvervs-rettede Uddannelser nærmere regler om Tvi-stighedsnævnets virksomhed, herunder om af-holdelsen af de udgifter, der er forbundet mednævnets virksomhed, og om behandling af sa-ger på skriftligt grundlag.«8.§ 65, stk. 1,affattes således:»Tvistighedsnævnet kan træffe afgørelse omophævelse af en uddannelsesaftale samt omerstatning og godtgørelse.«§2Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. juli 2012.Stk. 2.Funktionsperioden for Tvistigheds-nævnets faste medlemmer og stedfortrædere,der er beskikket efter indstilling fra Dansk Ar-bejdsgiverforening og Landsorganisationen iDanmark, ophører på tidspunktet for lovensikrafttræden.

Bilag 1