Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12
BUU Alm.del Bilag 41
Offentligt
1046624_0001.png
1046624_0002.png
1046624_0003.png
1046624_0004.png
1046624_0005.png
1046624_0006.png
1046624_0007.png
1046624_0008.png
1046624_0009.png
1046624_0010.png
1046624_0011.png
1046624_0012.png
1046624_0013.png
1046624_0014.png
1046624_0015.png
1046624_0016.png
1046624_0017.png
1046624_0018.png
1046624_0019.png
1046624_0020.png
UNGEPAKKE 2MIDTVEJSEVALUERING af initiativ 9:Målretning af ressourcer tilinstitutionernes indsats forfrafaldstruedeTil Ministeriet for Børn og UndervisningNovember 2011
INDHOLD
1. INDLEDNING1.11.2Om evalueringenBaggrunden for initiativet
334
2. RESUME AF KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER3. IMPLEMENTERING OG ORGANISERING3.13.23.2.13.2.2
5668810
Strategier for fastholdelseSamarbejdet mellem aktørerneStrategier for samarbejdeDet konkrete samarbejde mellem UU og uddannelsesinstitutionerne
4. FORELØBIGE RESULTATER OG EFFEKTER4.14.2Aktørernes vurderingBetydning af fastholdelsesindsatsen
131314
5. KONKLUSIONER OG ANBEFALINGERBILAG A: METODE- OG DOKUMENTATIONA.1 Aktør-surveyA.2 Casestudier
16171719
Evaluering af Ungepakke 2: Midtvejsafrapportering af initiativ 92
1.
INDLEDNING
Dette notat er en midtvejsevaluering af initiativ 9 i Ungepakke 2: Målretning af ressourcer til institutioner-nes indsats for frafaldstruede.Formålet med initiativ 9 er at forbedre fastholdelsen af frafaldstruede elever på ungdomsuddannelserne.Målgruppen er således unge frafaldstruede elever på ungdomsuddannelser. Formålet skal opnås gennemfølgende aktiviteter:Uddannelsesinstitutionernes fastholdelsesindsats frigøres gennem afskaffelse af begrebet gennem-førelsesvejledning i lovgivningen med de dertilhørende kravInstitutionerne forpligtes til at fastholde elever i uddannelsePligten består konkret i en forpligtelse til at udarbejde principper for at fastholde elever, procedu-rer ved omvalg, frafald etc.
Initiativet skal give institutionerne større lokalt ledelsesrum til at beslutte, hvilke fastholdelsesindsatserman ønsker at tilbyde, samt beslutte hvilke kompetencer og personalegrupper der bedst løser denne opga-ve. Målet er en optimal ressourceanvendelse i forhold til lokale behov og muligheder.
1.1 Om evalueringenMidtvejsevalueringen af initiativ 9 – målretning af ressourcer til institutionernes indsats forfrafaldstruede – udgør sammen med en midtvejsevaluering af Uddannelsesparathedsvurderingerne (UPV)første del af den samlede evaluering af initiativerne under Ungepakke 2. Den samlede evaluering har tilformål at vurdere effekterne af Ungepakke 2 i forhold til målet om, at flere unge kommer til at gennemføreen ungdomsuddannelse. Det mere specifikke formål med denne midtvejsevaluering af initiativ 9 er at kvali-ficere såvel det konkrete arbejde med strategier for fastholdelse rundt om i landet som den politiske be-slutningsproces i forhold til den fremtidige lovgivningsmæssige ramme omkring fastholdelse og vejledningpå institutionerne.Det er vigtigt at holde sig for øje, at det datamateriale, der ligger til grund for midtvejsevalueringen, er tilve-jebragt i foråret 2011, umiddelbart efter loven trådte i kraft, og altså samtidig med aktørernes implemente-ring af initiativet. Undersøgelsens konklusioner bør derfor læses og anvendes som led i en udviklingsprocesog ikke som den endelige vurdering af initiativet.Den samlede evaluering af Ungepakke 2 er tilrettelagt som en kombineret proces- og effektevaluering.Procesevalueringen forholder sig til evalueringskriterierneimplementeringogorganisering,mens effekt-evalueringen forholder sig til evalueringskriterierneresultaterogeffekter.Da der er tale om en midtvejs-evaluering, vil procesevalueringen være i fokus, da det endnu ikke kan forventes, at der kan dokumenteresvæsentlige resultater og effekter af indsatsen.Evalueringen foretages på baggrund af data fra survey med alle relevante institutionelle aktører (forvalt-ninger, UU, grundskoler, uddannelsesinstitutioner, produktionsskoler og studievalg) samt kvalitative data
Evaluering af Ungepakke 2: Midtvejsafrapportering af initiativ 93
fra casestudier gennemført i seks kommuner i foråret 2011. Der henvises til bilag A for en uddybende be-skrivelse af evalueringens metode.
1.2 Baggrunden for initiativetBaggrunden for initiativ 9 om målretning af ressourcer til institutionernes indsats for frafaldstruede er iføl-ge Undervisningsministeriet, at nogle uddannelsesinstitutioner på Undervisningsministeriets område, her-under især de almene gymnasier, ikke har haft den nødvendige fleksibilitet, når de skal prioritere, hvilkefastholdelsesredskaber de vil anvende. Det skyldes, at ressourcerne til gennemførelsesvejledningen harværet bundet i de centrale arbejdstidsaftaler. Det har derfor ikke været muligt at anvende ressourcen tilspecialistfunktioner inden for andre faggrupper.Med Ungepakke 2 stilles institutionerne friere i deres indsats for at fastholde elever og studerende i ud-dannelse ved afskaffelsen af begrebet gennemførelsesvejledning i lovgivningen med de dertil hørende krav.Gennemførelsesvejledning som begreb afløses af en institutionsforpligtigelse til at fastholde elever og stu-derende i uddannelse. Ændringerne giver uddannelsesinstitutionerne mulighed for at fokusere fastholdel-sesarbejdet på de elever, der er frafaldstruede og derfor kræver en særlig indsats.Institutionerne bevarer deres ansvar for at understøtte elever og studerende i at gennemføre deres uddan-nelse, men stilles således friere i deres valg af metoder. Dermed er det målet, at den enkelte institution ihøjere grad kan tilpasse indsats og ressourcer til vilkårene på den enkelte skole, således at der fremoverkan anvendes socialrådgivere, psykologer, socialpædagoger og mentorer, der ikke allerede er tilknyttetinstitutionen. De enkelte institutioner forpligtes til at udarbejde principper for procedurer ved omvalg ogafbrydelse af uddannelse. De forpligtes endvidere til at samarbejde med UU og Studievalg om elever, der eri risiko for at falde fra uddannelsen.Med ændringen og den samtidige etablering af e-vejledningen er det målet, at en del af den overlappendevejledningsindsats, der i dag foregår på institutionerne, og som reelt er UU’s og Studievalgs ansvar, undgås.Med gennemførelsen af initiativet forventes der således en takstbesparelse på 35 mio. kr. fra 2012.
Evaluering af Ungepakke 2: Midtvejsafrapportering af initiativ 94
2.
RESUME AF KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER
Midtvejsevalueringen viser, at lovændringen i forbindelse med initiativ 9 endnu ikke har ændret særligtmeget ved praksis på uddannelsesinstitutionerne. Mange aktører i undersøgelsen fokuserer primært påbesparelsen i forbindelse med lovændringen og er på den baggrund generelt skeptiske. Det opleves dogpositivt, at man i højere grad har mulighed for at justere/tilpasse egen indsats, og flere vurderer, at fasthol-delse vægtes mere og er blevet mere synligt.Overordnet er det også opfattelsen blandt aktørerne, at fastholdelsesindsatsenharen afgørende betydningfor, at eleverne gennemfører uddannelsen. 75 % af uddannelsesinstitutionerne mener, at indsatsen i højeller i meget høj grad har en betydning. Ingen aktører vurderer, at indsatsenikkehar betydning.Både gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser understreger, at fastholdelsesarbejdet fylder megeti skolernes dagligdag og understreger, at der bruges mange ressourcer på fastholdelse, som også liggerudover ”det normale” eller det institutionaliserede. Der efterspørges derfor fra mange sider en ændring ide økonomiske rammevilkår – fx et socialt taxameter eller en mulighed for, at ”pengene følger eleven”.Stort set alle ungdomsuddannelsesinstitutioner har udarbejdet strategier og/eller procedurer for fasthol-delse, men der er stor variation i omfang – fra meget overordnede fastholdelsespolitikker til detaljeredeprocedurer/handlingsplaner. Traditionel studievejledning fylder fortsat meget i indsatserne på de gymnasi-ale uddannelser, mens særligt erhvervsuddannelserne iværksætter mange individuelle støtteordninger.68 % af ungdomsuddannelserne har udarbejdet en strategi for samarbejdet med UU og Studievalg omkringfrafaldstruede. Hver tredje gymnasiale uddannelsesinstitution har endnu ikke udarbejdet en strate-gi/procedure for samarbejdet. Disse tal skal ses i sammenhæng med en fortsat stor overlappende vejled-ningsindsats og en uklarhed omkring ansvarsområder i relation til fastholdelses- og vejledningsindsatsen.Konkret vurderer halvdelen af ungdomsuddannelserne, at en fjerdedel af den vejledning, de foretager, reelter UU’s og/eller Studievalgs ansvar.Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner, UU og Studievalg opleves på trods af disse forhold som til-fredsstillende, og det understreges, at samarbejdet bærer præg af stor fleksibilitet.På denne baggrund anbefales, at Børne- og Undervisningsministeriet anderkender det velfungerende ogfleksible daglige samarbejde mellem aktørerne, men fortsat fokuserer på (og kommunikerer) vigtigheden afetstrategisk funderetsamarbejde mellem aktørerne samt tydelighed omkring snitfladerne mellem fasthol-delse og vejledning. Helt konkret er det vigtigt, at der på skolerne er klarhed omkring,hvemman skal hen-vende sig til, hvis man som lærer oplever en ung, som er frafaldstruet.
Evaluering af Ungepakke 2: Midtvejsafrapportering af initiativ 95
3.
IMPLEMENTERING OG ORGANISERING
3.1 Strategier for fastholdelseStort set alle ungdomsuddannelsesinstitutioner havde i foråret 2011 udarbejdet strategier og/eller proce-durer for fastholdelse, som det ses nedenfor i tabel 1. Der findes ingen signifikant forskel mellem de gym-nasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne.Tabel 1. Har din institution udarbejdet strategier og/eller procedurer for at fastholde elever i uddannelse?GYMNASIALUDDANNELSEJaNejTotal96 %(108)4%(4)100 %(112)ERHVERVSUDDANNELSE98 %(43)2%(1)100 %(44)
Tilsvarende vurderer stort set alle UU-ledere (93 %), at uddannelsesinstitutionerne aktivt arbejder medstrategier for fastholdelse af elever, jf. tabellen nedenfor.Tabel 2. Er det din vurdering, at uddannelsesinstitutionerne arbejder aktivt med strategier for fastholdelse?PROCENTANDELJa93 %(42)2%(1)4%(2)100 %(45)
Nej
Ved ikke
Total
Casestudierne viser dog, at der er stor forskel på karakteren af strategier og procedurer for fastholdelse –varierende fra detaljerede beskrivelser af strategi, procedurer og konkrete ansvarsfordelinger til mereoverordnede beskrivelser af eksempelvis en fastholdelsespolitik. Tendensen, som kommer til udtryk i case-studiet, er, at mange erhvervsuddannelser har mere detaljerede strategier og handlingsplaner, hvilket na-turligt afspejler, at man siden 2008 har skullet udarbejde handlingsplaner for øget gennemførelse på er-hvervsskolerne, mens arbejdet er nyt for de gymnasiale uddannelser.Indholdsmæssigt viser både survey og casestudier, at der ligeledes er en vis bredde i uddannelsesinstitutio-ners indholdsmæssige fokus.Evaluering af Ungepakke 2: Midtvejsafrapportering af initiativ 96
Stort set alle de gymnasiale uddannelser (97 %) har fokus på studievejledning, mens det er tilfældet hos 86% af de erhvervsrettede uddannelser. Erhvervsuddannelserne har i meget høj grad fokus på individuellestøtteordninger (93 %), mens det gælder for 84 % af de gymnasiale uddannelser.Tabel 3. Hvilke af nedenstående muligheder har I fokus på i jeres strategier/procedurer?GYMNASIALUDDANNELSEStudievejledningIndividuelle støtteordningerUndervisningsmæssige tiltagAndre tiltagTotal97 %(105)84 %(91)84 %(91)11 %(12)277 %(108)ERHVERVSUDDANNELSE86 %(37)93 %(40)88 %(38)21 %(9)288 %(43)
Mange uddannelsesinstitutioner har også angivet, at ”andre tiltag” er i fokus i fastholdelsesarbejdet og haruddybet i spørgeskemaet. Ligeledes er indholdet i fastholdelsesstrategierne undersøgt i forbindelse medcasestudierne.Både gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser har sat fokus på kompetenceudvikling af lærere,styrket kontaktlærerrolle, ansættelse af mentorer/elevcoaches, elev-til-elev ordninger (tutorer, ambassa-dører), ansættelse/anvendelse af psykologer, tydelig fraværspolitik samt fokus på det sociale miljø på ud-dannelsen.Særligt de gymnasiale uddannelser har desuden fokus på styrket samarbejde - i lærerteams, mellem lærer-teams, studievejledere og ledelse og med forældre. Af særlige elevrettede tiltag kan nævnes studiegrupper,studiecafeer, yderligere lektielæsnings-tiltag og ”godmorgen”-ordninger.Erhvervsuddannelserne fremhæver nye organisationsformer og alternativ tilrettelæggelse af forløb: Nyegrundforløbspakker, differentierede og målrettede forløb, fokus på overgange til hovedforløb, mere prak-sisnærer undervisningsformer og sociale netværk på tværs af hold/forløb. Desuden arbejder flere med sær-lige tilbud til stærke elever.Lovændringen giver mulighed for at inddrage andre medarbejdertyper i fastholdelsesarbejdet. Det er ikkemuligt på baggrund af den aktuelle dataindsamling at give et kvantitativt overblik over anvendelse af nyemedarbejdertyper, men det er vurderingen på baggrund af casestudiet, at denne mulighed anvendes påmange skoler/institutioner. Særligt psykologer, socialpædagoger og coaches fremhæves. Det er dog ogsåtydeligt, at studievejledere fortsat spiller en central rolle i fastholdelsesindsatsen – særligt på de gymnasialeuddannelser.
Evaluering af Ungepakke 2: Midtvejsafrapportering af initiativ 97
Surveyen viser, at 67 % af uddannelseslederne på begge uddannelsesretninger i høj eller i meget høj gradvurderer, at fastholdelsesarbejdet er hensigtsmæssigt organiseret i relation til anvendelsen af medarbej-dernes ressourcer, mens knap en tredjedel svarer i nogen grad.Tabel 4. I hvilken grad vurderer du, at arbejdet omkring fastholdelse er hensigtsmæssigt organiseret i din institution i relation tilanvendelsen af medarbejderes ressourcer?GYMNASIELUDDANNELSEI meget høj gradI høj gradI nogen gradI ringe gradSlet ikkeVed ikkeTotal11 %(12)57 %(64)29 %(33)1%(1)0%(0)3%(3)100 %(113)ERHVERVSUDDANNELSE9%(4)59 %(26)30 %(13)0%(0)0%(0)2%(1)100 %(44)
3.2 Samarbejdet mellem aktørerneEn central målsætning i forbindelse med vedtagelsen af initiativ 9 om målretning af ressourcer til institutio-nernes indsats for frafaldstruede er at undgå en del af den overlappende vejledningsindsats, der foregår påinstitutionerne, men som reelt er UU’s og Studievalgs ansvar. Som en del af lovændringen forpligtes institu-tionerne derfor til at udarbejde en strategi/procedure for samarbejdet med UU og Studievalg.
3.2.1
Strategier for samarbejde
Surveyen viser, at 64 % af gymnasierne og 77 % blandt erhvervsskolerne i foråret 2011 havde udarbejdet enstrategi for samarbejdet med UU og Studievalg omkring frafaldstruede, som de forpligtes til med lovæn-dringen. En tredjedel blandt gymnasierne havde (endnu) ikke udarbejdet en strategi/procedure, mens dentilsvarende andel blandt erhvervsskolerne lå på 16 %. Det er således især erhvervsuddannelserne, som haropfyldt forpligtelsen.
Evaluering af Ungepakke 2: Midtvejsafrapportering af initiativ 98
Tabel 5. Har din institution udarbejdet strategier/procedurer for samarbejdet med UU og Studievalg omkring frafaldstruedeelever?GYMNASIELUDDANNELSEJaNejVed ikkeTotal64 %(72)34 %(38)3%(3)100 %(113)ERHVERVSUDDANNELSE77 %(34)16 %(7)7%(3)100 %(44)
I forlængelse heraf er det interessant, at 30 % af erhvervsuddannelserne vurderer, athalvdelenaf den vej-ledning, der foregår på institutionen, er UU’s og/eller Studievalgs ansvar, mens 39 % af UU og Studievalg-centrene mener, atintetaf den vejledning, som foregår på uddannelsesinstitutionerne, reelt er UU’s ellerStudievalgs ansvar. I Tabel 6 nedenfor ses den samlede fordeling.Tabel 6. Hvor meget af den vejledning, der foregår på uddannelsesinstitutionerne, vurderer du, reelt er UU’s og/eller Studievalgsansvar?TOTAL (UU OGSTUDIEVALG)0%(0)4%(2)6%(3)14 %(7)39 %(20)37 %(19)100 %(51)GYMNASIALUDDANNELSE0%(0)1%(1)11 %(12)52 %(59)16 %(18)20 %(23)100 %(113)ERHVERVS-UDDANNELSE2%(1)7%(3)30 %(13)39 %(17)7%(3)16 %(7)100 %(44)TOTAL(UNGDOMS-UDDANNELSERNE)1%(1)3%(4)16 %(25)48 %(76)13 %(21)19 %(30)100 %(157)
UU0%(0)4%(2)7%(3)13 %(6)38 %(17)38 %(17)100 %(45)
STUDIEVALG0%(0)0%(0)0%(0)17 %(1)50 %(3)33 %(2)100 %(6)
AltCa. trefjerdedeleCa. halvdelenCa. en fjerdedelIngenVed ikkeTotal
Mange respondenter tilkendegiver, at de ikke ved, hvor stor en del af den vejledning, der foregår på ud-dannelsesinstitutionerne, der reelt er UU’s og/eller Studievalgs ansvar. Det gælder 37 % af UU- og Studie-valgscentre og 19 % af uddannelsesinstitutionerne.Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner, UU og Studievalg opleves på trods af disse forhold genereltset som tilfredsstillende, som det ses i Tabel 7. Samlet vurderer 68 %, at samarbejdet fungerer tilfredsstil-lende eller meget tilfredsstillende, mens kun 6 % vurderer, at samarbejdet er utilfredsstillende eller megetutilfredsstillende. Der findes ikke store forskelle mellem UU og ungdomsuddannelserne, men UU tendererEvaluering af Ungepakke 2: Midtvejsafrapportering af initiativ 99
dog til at vurdere samarbejdet en anelse mere tilfredsstillende. Blandt uddannelsesinstitutionerne er detsærligt de gymnasiale uddannelsesinstitutioner, der vurderer, at samarbejdet er utilfredsstillende.Tabel 7. Hvordan vurderer du, at samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne, UU og Studievalg i relation til fastholdelsefungerer?UU16 %(7)58 %(26)20 %(9)2%(1)0%(0)4%(2)100 %(45)GYMNASIALUDDANNELSE10 %(11)55 %(62)22 %(25)9%(10)1%(1)4%(4)100 %(113)ERHVERVSUDDANNELSE7%(3)68 %(30)18 %(8)5%(2)0%(0)2%(1)100 %(44)
Meget tilfredsstillendeTilfredsstillendeHverken ellerUtilfredsstillendeMeget utilfredsstillendeVed ikkeTotal
3.2.2
Det konkrete samarbejde mellem UU og uddannelsesinstitutionerne
UU er den vigtigste samarbejdspartner for uddannelsesinstitutionerne i relation til fastholdelse. Hvis vi sernærmere på, hvordan samarbejdet mellem UU og uddannelsesinstitutionerne om frafaldstruede elever heltkonkret foregår, så viser data fra surveyen, at det er meget forskelligt, hvordan UU opnår viden om frafalds-truede elever.Som det fremgår af Figur 1 nedenfor, er det særligt studievejlederne, der sikrer, at UU får kontakt til fra-faldstruede elever (93 %). Som tidligere beskrevet er studievejledningen ofte en meget central del af insti-tutionernes fastholdelsesindsats. Der skabes dog også ofte kontakt til UU via eleverne selv (73 %), menskontaktlærer, vejledning (begge 62 %) og mentorer (60 %) også gør UU opmærksom på frafaldstruede ele-ver. Lærerne på uddannelsesinstitutionerne, som ikke er kontaktlærere, henvender sig i sjælden grad til UUmed information om frafaldstruede elever.
Evaluering af Ungepakke 2: Midtvejsafrapportering af initiativ 910
Figur 1. Hvordan får UU konkret kendskab til frafaldstruede unge?
StudievejlederEleverne selvKontaktlærereVejledningMentorerLærereAndet24%42%62%62%60%73%
93%
Note: Kategorien ”Lærere” angiver lærere fra uddannelsesinstitutionerne.
Med 42 % er det næsten halvdelen af respondenterne, der har svaret ”andet”. Under ”andet”-kategoriengives der udtryk for, at kontakten til UU oftest sker via tilbagemelding.dk, mens enkelte også pointerer for-ældrenes initiativ. Enkelte giver desuden udtryk for frustrationer over, at uddannelsesinstitutionerne erlangsomme til at reagere i forbindelse med frafaldstruede elever.”Faglærerne er jo også meget forskellige.Nogen kontakter os for sent – de tackler tingene meget forskelligt”,som en UU leder pointerer i casestudi-et.UU-lederne uddyber i casestudiet, at man ikke har nedskrevne procedurer for samarbejdet med uddannel-sesinstitutionerne om frafaldstruede, men arbejder med udgangspunkt i netværk og traditioner for samar-bejde. Styrken er smidigheden og fleksibiliteten, mens svagheden er det personafhængige:”Vi har ikke et fuldbårent sikkerhedsnet. Det er personafhængigt. Det er svagheden. Den, der er tæt på denunge, tager fat. Det er ret smidigt. Folk har været her i mange år. Netværkene er afgørende. Man skal vide,hvem man skal kontakte. Vi supplerer hinanden ret fornuftigt, og vi er gode til at give overleveringer af deunge. Vi har en god tradition for fx mundtlige overleveringer. Så det holder her i vores lokale netværk”(UUleder).”Vi har tæt dialog og forståelse af, hvornår vi går ind. Det lykkes ikke altid, men det er det, vi gerne vil”(UUleder).I både det kvantitative og det kvalitative datamateriale ser vi en tendens til, at vejledningsindsatsen mellemsærligt UU og uddannelsesinstitutionerne er overlappende, og at rammerne opleves som uklare. Som enrække respondenter udtaler:”Vejledning er i UU, og fastholdelse hos os. Men det smelter jo sammen!”(Gymnasial uddannelse).”Det handler også om valg og omvalg inden for samme rammer. Når det handler om fastholdelse, så arbej-der vi meget med at finde ud af, om de skal være her, eller om de skal være et helt andet sted i forhold til atvurdere fastholdelsesindsats”(Gymnasial uddannelse).Evaluering af Ungepakke 2: Midtvejsafrapportering af initiativ 911
”Alle skolerne har udviklet fastholdelsesstrategier og har også omlagt vejledning til at handle mere om fast-holdelse. Men de tager meget af UU’s arbejde i forhold til at vejlede til valg og omvalg”(UU leder).”Vi i UU laver noget af deres arbejde! Sig mig – hvorfor ringer de til os? Er det ikke deres arbejde? Det erofte i de vanskelige situationer. Men ikke et stort problem”(UU leder).Som det ses i citaterne ovenfor, er der er dog ikke enighed om, hvorvidt UU laver uddannelsesinstitutioner-nes arbejde eller omvendt, hvilket understøtter det generelle billede af uklarheder på området.Særligt UU lederne understreger dog, at uklarheden omkring arbejdsdeling også kan være en positiv ting,som udspringer af den fleksibilitet, der nødvendigvis må præge arbejdet med de unge:”Uklarhed? Det kander være noget om. Men jeg vil kalde det samarbejde. Det handler meget om fleksibilitet og en positiv ind-stilling”(UU-leder).Samlet set vurderer 67 % af UU lederne og lederne på ungdomsuddannelserne, jf. Tabel 8, at organiserin-gen af den samlede fastholdelsesindsats er tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende. Kun 6 % vurderer,at organiseringen er utilfredsstillende.Andelen af aktører, som finder organiseringen af indsatsen tilfredsstillende, er tilnærmelsesvis lige stormellem grupperne. Dog tenderer uddannelsesinstitutionerne i højere grad end UU at vurdere organiserin-gen af indsatsen utilfredsstillende.Tabel 8. Hvordan vurderer du organiseringen af den samlede indsats omkring fastholdelse på ungdomsuddannelserne?UUMeget tilfredsstillendeTilfredsstillendeHverken ellerUtilfredsstillendeMeget utilfredsstillendeVed ikkeTotal9%(4)58 %26)27 %(12)0%(0)2%(1)4%(2)100 %(45)GYMNASIALUDDANNELSE5%(6)62 %(70)18 %(20)7%(8)0%(0)8%(9)100 %(113)ERHVERVSUDDANNELSE16 %(7)55 %(24)16 %(7)9%(4)0%(0)5%(2)100 %(44)
Samlet set tyder det på, at samarbejdet mellem institutioner, UU og Studievalgscentre fungerer tilfredsstil-lende for aktørerne i dagligdagen, men at målet om et mere strategisk samarbejde mellem særligt UU oguddannelsesinstitutionerne, med klar arbejdsdeling og mindre overlappende vejledningsindsats, endnu ikkeer nået.
Evaluering af Ungepakke 2: Midtvejsafrapportering af initiativ 912
4.
FORELØBIGE RESULTATER OG EFFEKTER
Kapitel 4 forholder sig til aktørernes umiddelbare vurderinger af initiativet og deforeløbigeresultater ogeffekter. Det kan endnu ikke forventes, at der kan dokumenteres væsentlige resultater og effekter af ind-satsen.
4.1 Aktørernes vurderingTakstbesparelsen i forbindelse med initiativ 9 opfattes af mange aktører i casestudiet som den egentligeårsag til lovændringerne på området. Aktørerne er på den baggrund generelt skeptiske, og enkelte er deci-deret kritiske og vurderer, at ændringerne medfører en forringelse af vejledningen, fordi uddannede vejle-dere nedprioriteres til fordel for andre medarbejdertyper. Som det kommer til udtryk i citatet:”Vi har undret os over, at man frisætter studievejledningen med ungepakken – det forstår vi ikke? Altså hosos har de valgt at have vejledere stadig, men alligevel. Der er ikke uddannelseskrav til vejledere længere, ogdet synes jeg, er skidt. Det betyder, at de rige skoler kommer til at bruge flere penge på det end de mindrerige skoler kan, og det er jo et ulighedsproblem”(Medarbejder i forvaltning).Flere aktører vurderer dog, at ændringerne i lovgivningen har medført, at fastholdelse vægtes mere og erblevet mere synligt, og mange aktører på uddannelsesinstitutionerne oplever, at det er positivt, at manmed lovændringen i højere grad har mulighed for at justere og tilpasse egen indsats.Som det ses i tabel 9 nedenfor, vurderer henholdsvis 72 % af gymnasierne og 62 % af erhvervsskolerne, atde i høj eller i meget høj grad har mulighed for at tilpasse fastholdelsesindsatsen efter vilkårene på deresinstitutioner.Tabel 9. I hvilken grad vurderer du, at I kan tilpasse fastholdelsesindsatsen til vilkårene på netop jeres institution?GYMNASIALUDDANNELSEI meget høj gradI høj gradI nogen gradI ringe gradSlet ikkeVed ikkeTotal15 %(17)57 %(64)25 %(28)1%(1)0%(0)3%(3)100 %(113)ERHVERVSUDDANNELSE14 %(6)48 %(21)34 %(15)2%(1)0%(0)2%(1)100 %(44)
Evaluering af Ungepakke 2: Midtvejsafrapportering af initiativ 913
Samlet set tyder resultaterne fra casestudiet dog på, at praksis (endnu) ikke reelt har ændret sig særligtmeget:”Praksis har ikke ændret sig særligt meget. Det er mere frit, men ikke de store ændringer endnu”(Gymnasialuddannelse).”Men den nye vejledning er jo ikke særlig nyt. Det betyder jo bare, vi kan gøre lidt mere forskelligt nu” (Er-hvervsuddannelse).
4.2 Betydning af fastholdelsesindsatsenDet overordnede formål med lovændringen er at forbedre fastholdelsen af frafaldstruede elever på ung-domsuddannelserne. Dette ud fra overbevisningen om, at fastholdelsesindsatsen har betydning for, omeleverne gennemfører uddannelsen.Overordnet er det opfattelsen blandt aktørerne, at fastholdelsesindsatsen har en afgørende betydning for,at eleverne gennemfører uddannelsen. Ca. tre fjerdedele af uddannelsesinstitutionerne mener, at indsat-sen i høj eller i meget høj grad har en betydning mod 53 % af UU-lederne, der er mere kritiske over for ef-fekten af institutionernes indsats. Ingen vurderer dog, at indsatsenikkehar betydning.Tabel 10. I hvilken grad vurderer du, at skolens/uddannelsesinstitutionens fastholdelsesindsats har betydning for, at elevernegennemfører uddannelsen?GYMNASIALUDDANNELSEI meget høj gradI høj gradI nogen gradI ringe gradSlet ikkeVed ikkeTotal25 %(28)51 %(58)22 %(25)1%(1)0%(0)1%(1)100 %(113)ERHVERVSUDDANNELSE30 %(13)43 %(19)25 %(11)2%(1)0%(0)0%(0)100 %(44)
UU13 %(6)40 %(18)36 %(16)0%(0)0%(0)11 %(5)100 %(45)
23 % vurderer, at fastholdelsesindsatsen kun i nogen grad har betydning for, om eleverne gennemføreruddannelsen. Dette skal ses i relation til den meget udbredte oplevelse af, at nogle unge har så store pro-
Evaluering af Ungepakke 2: Midtvejsafrapportering af initiativ 914
blemer, at effekten af fastholdelsesindsatsen er begrænset, men også oplevelsen af, at de unges motivationer helt afgørende. En respondent udtrykker således frustration over fastholdelsesarbejdet på institutionen:”Her på det sidste har fraværet været vildt højt, og det er folk inden for levnedsmiddel, for de ville egentlighellere noget andet. Vi har voldsomme problematikker i at skulle smide folk ind i uddannelse og tvinge demtil det. Fordi hvis de ikke synes, det er relevant for dem, så vil de jo reagere mod det”(Erhvervsuddannelse).Både gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser understreger dog, at fastholdelsesarbejdet fyldermeget og har meget stor betydning i skolernes dagligdag. Flere understreger, at der bruges mange ressour-cer på fastholdelse, som også ligger udover ”det normale” eller det institutionaliserede:”Vi påtager os en større og større samfundsmæssig opgave”(Gymnasial uddannelse).”Vores fastholdelsesopgave er kæmpe stor. Det koster så mange ressourcer. Vi lever på vores ildsjælsmed-arbejdere”(Erhvervsuddannelse).Der efterspørges fra mange sider en ændring i de økonomiske rammevilkår – fx et socialt taxameter eller enmulighed for, at ”pengene følger eleven”.
Evaluering af Ungepakke 2: Midtvejsafrapportering af initiativ 915
5.
KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER
Stort set alle ungdomsuddannelsesinstitutioner har udarbejdet strategier og/eller procedurer for fasthol-delse, men der er stor variation i omfang – fra meget overordnet fastholdelsespolitik til detaljerede proce-durer/handlingsplaner. Traditionel studievejledning fylder fortsat meget i indsatserne på de gymnasialeuddannelser, mens særligt erhvervsuddannelserne iværksætter mange individuelle støtteordninger.68 % af ungdomsuddannelserne har udarbejdet en strategi for samarbejdet med UU og Studievalg omkringfrafaldstruede. Hver tredje gymnasiale uddannelsesinstitution har endnu ikke udarbejdet en strate-gi/procedure for samarbejdet. Dette skal ses i sammenhæng med en fortsat stor overlappende vejlednings-indsats og en uklarhed omkring ansvarsområder i relation til fastholdelses- og vejledningsindsatsen.Konkret vurderer halvdelen af ungdomsuddannelserne, at en fjerdedel af den vejledning, de foretager, reelter UU’s og/eller Studievalgs ansvar. 30 % af de erhvervsrettede uddannelser vurderer, at halvdelen af denvejledning, der foregår på institutionen, er UU’s og/eller Studievalgs ansvar. 39 % af UU- og Studievalgcen-tre, mener, atintetaf den vejledning, som foregår på uddannelsesinstitutionerne, reelt er UU’s eller Stu-dievalgs ansvar.Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner, UU og Studievalg opleves på trods af disse forhold genereltset som tilfredsstillende og meget fleksibelt. 67 % vurderer, at organiseringen af den samlede fastholdelses-indsats er tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende. Samlet set må dette vurderes at være udtryk for etvelfungerende dagligt samarbejde, men en fortsat mangel på strategisk og ledelsesmæssig tydelighed om-kring snitfladerne mellem aktørerne og grænserne mellem fastholdelse og vejledning.Der tegner sig et billede af, at lovændringen (endnu) ikke har ændret særligt meget ved praksis. Mangeaktører fokuserer på besparelsen i forbindelse med lovændringen og er på den baggrund generelt skepti-ske. Det opleves dog positivt, at man i højere grad har mulighed for at justere/tilpasse egen indsats, og 69% af uddannelsesinstitutionerne vurderer, at de i høj eller i meget høj grad har mulighed for at tilpassefastholdelsesindsatsen efter vilkårene på deres institutioner.Overordnet er det også opfattelsen blandt aktørerne, at fastholdelsesindsatsenharen afgørende betydningfor, at eleverne gennemfører uddannelsen. 75 % af uddannelsesinstitutionerne mener, at indsatsen i højeller i meget høj grad har en betydning mod 51 % af UU lederne. Ingen vurderer, at indsatsenikkehar be-tydning.Både gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser understreger, at fastholdelsesarbejdet fylder megeti skolernes dagligdag og understreger, at der bruges mange ressourcer på fastholdelse, som også liggerudover ”det normale” eller det institutionaliserede. Der efterspørges derfor fra mange sider en ændring ide økonomiske rammevilkår – fx et socialt taxameter eller en mulighed for, at ”pengene følger eleven”.På denne baggrund anbefales, at Børne- og Undervisningsministeriet anderkender det velfungerende ogfleksible daglige samarbejde mellem aktørerne, men fortsat fokuserer på (og kommunikerer) vigtigheden afetstrategisk funderetsamarbejde mellem aktørerne og tydelighed omkring snitfladerne mellem fastholdel-se og vejledning. Helt konkret er det vigtigt, at der på skolerne er klarhed omkring,hvemman skal henven-de sig til, hvis man som lærer oplever en ung, som er frafaldstruet.
Evaluering af Ungepakke 2: Midtvejsafrapportering af initiativ 916
BILAG A: METODE- OG DOKUMENTATIONDataindsamlingen i forbindelse med proces- og effektevalueringen af Ungepakke II gennemføres i tre faser:baselinemålingen er gennemført forår/sommer 2011, midtvejsmåling gennemføres efterår 2011, og slut-måling gennemføres forår/sommer 2012.Evalueringen afrapporteres samlet i forbindelse med slutevalueringen. Initiativ 2: Uddannelsesparatheds-vurdering og initiativ 9: Frafaldstruede – målretning af ressourcer midtvejsevalueres og afrapporteres dogogså efteråret 2011, baseret på baseline-dataindsamlingen.Evalueringen er baseret på følgende dataindsamlingsmetoder:Registerdata fra UngedatabasenSpørgeskemaundersøgelse blandt de involverede institutionelle aktører (Aktør survey)Spørgeskemaundersøgelse blandt unge i alderen 15-17 år, som ikke er i gang med en ordinær kom-petencebaseret ungdomsuddannelse. I baselinemålingen er denne desuden suppleret med spørge-skemaundersøgelse blandt 9. og 10. klasseelever i udvalgte kommuner i forbindelse med baseline-målingen for at sikre data om uddannelsesparathedsvurderingen (Unge survey)Casestudier i seks udvalgte kommuner, herunder interview med både institutionelle aktører og un-ge.
Nedenfor gennemgås aktør-survey og casestudie, som har dannet grundlag for denne midtvejsstatus.
A.1 Aktør-surveyI foråret 2011 gennemførtes en websurvey med de institutionelle aktører involveret i Ungepakke 2. Der ertale om en bred række meget forskellige aktører, da Ungepakken samlet spænder bredt. Af tabellen neden-for fremgår en liste over de adspurgte aktører, beskrivelse af hvilken leder/medarbejdertype, der har be-svaret surveyen hos de forskellige aktører samt antal svar og svarprocent.
Evaluering af Ungepakke 2: Midtvejsafrapportering af initiativ 917
Tabel 11. Institutionssurvey – beskrivelse af fordelingen af besvarelser fra de forskellige aktørtyper (svarprocent i parentes)AKTØRUU-centre:Både UU-ledere og UU-vejledereStudievalgscentre:Lederen af studievalgscenteretKommunale forvaltninger:En person som har ansvar for indsatsen over forde 15-17-årige og som samarbejder med andreaktører, fx UUArbejdsmarked-/Beskæftigelsesforvaltning 34 %Børn og Unge-forvaltning 27 %Skoleforvaltning 21 %Social og Sundhedsforvaltning 6 %Andet 11 %LEDER/MEDARBEJDERTYPEUU-ledereUU-vejledereANTAL SVAR OG (SVARPROCENT)45 (94 %)152 (108 % )6 (86 %)
108 (62 %)
Folkeskoler med 0.-9. klasse:En person som har indblik i skolens rolle i arbej-det med uddannelsesparathedsvurderinger (isamarbejde med UU) og skolens muligheder forat give støtte til elever, der skønnes at få vanske-ligheder ved at påbegynde en ungdomsuddannel-se.10. klassecentre eller folkeskole m. 10. klasseLederen af 10. klassecentret/en person med an-svar for 10. klasserneProduktionsskoler:En leder/medarbejder med ansvar for de produk-tionsskolebaserede lærlingeforløb på den pågæl-dende skoleLeder 75 %Lærer 2 %Vejleder 2 %Fuldmægtig 2 %Andet 19 %Leder 72 %Vejleder 7 %Lærer 3 %Projektmedarbejder 1 %Fuldmægtig 1 %Andet 17 %Leder 77 %Vejleder 5 %Andet 18 %
80 (89 %)
111 (33 % )
2
53 (68 %)
Gymnasier:En leder/medarbejder med viden om/ansvar foruddannelsesparathedsvurdering og fastholdelses-indsatsen på skolenErhvervsuddannelse:En leder/medarbejder med viden om/ansvar foruddannelsesparathedsvurdering og fastholdelses-indsatsen på skolenDe frie skoler(Frie/private grundskoler, eftersko-ler og husholdnings- og håndarbejdsskoler):En (studie/uddannelses/skole) vejleder på skoleneller alternativt en person på skolen med videnom uddannelsesparathedsvurderinger og uddan-nelsesplanerTotal
113 (74 %)
44 (44 %)
Leder 43 %Vejleder 27 %Lærer 14 %Andet 16 %
207 (48 %)
819 (56 %)
1
En svarprocent på over 100 kan skyldes, at enkelte skoler fejlagtigt har videresendt deres spørgeskema til deres UU-vejleder.2Den relativt lave svarprocent skyldes, at der blev udtrukket en del folkeskoler u. 10. kl. til denne gruppe.Evaluering af Ungepakke 2: Midtvejsafrapportering af initiativ 918
Det vurderes, at alle de inddragede aktører er repræsenteret med et rimeligt antal besvarelser, populatio-nerne taget i betragtning. Konklusioner om Studievalgscentrene skal dog tages med et vist forbehold, da deer så få.
A.2 Casestudier

Størrelse og geografi:

For at sikre en geografisk fordeling af kommuner er der valgt 2 storbykommuner, 2provinskommuner og 2 kommuner i yderområder. Ønsket med denne fordeling er at sikre en bredde i deerfaringer, muligheder og udfordringer, der tegner sig for kommuner af forskellig størrelse og beliggenhed.Nedenfor ses en nærmere indkredsning af, hvad der definerer særligt kommuner i yderområderne:

Kommuner i yderområder:

Kommunerne i yderområderne udgøres af Bornholm. Brønderslev, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guld-borgsund, Hjørring, Langeland, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs, Samsø, Svendborg, Tønder, Vesthimmer-land og Ærø. Kommunerne er karakteriseret ved lav erhvervsindkomst ift. landsgennemsnittet, svag befolk-ningsudvikling. Men også når man ser på uddannelsesniveau, beskæftigelsesomfang mm., klarer yderområ-derne sig dårligere end resten af landet (jf. servicestyrelsen:http://www.servicestyrelsen.dk/udgivelser/socialt-fokus-alle-udgivelser/tekstudtraek/social-fokus-udsat-august-2010/kort-om-tema).

’Erfarne’ og ’mindre erfarne’ kommuner

Kommunernes konkrete erfaringer med – og strategier for – at arbejde med målsætningen om at skaffeflere unge i uddannelse (UTA) et centralt kriterium for udvælgelse af casekommuner. Der udvælges såledestre kommuner, der har gjort sig en række erfaringer i forhold til UTA-målsætningen, og tre kommuner, somer mindre erfarne med at arbejde med målsætningen.Vurderingen og udvælgelsen af kommuner, der er langt fremme eller ej i forhold til målsætningen, har byg-get på følgende:1. Om kommunen har en vedtaget strategi for arbejdet med målsætningen om flere unge iuddannelse, og hvor længe en sådan har været gjort gældende2. Erfaringsopsamlingen fra UTA-modelkommuneforsøgene (Katznelson, Murning og Pless,2010)3. Om kommunen kan fremvise foreløbige resultater i forhold til målsætningen.Jf. 1 og 2. Konkret udvælges de erfarne casekommuner på baggrund af, om de har deltaget i KL’s model-kommuneforsøg UTA (2007-2009), og om de har en børne-/ungepolitik, der indeholder en strategi og hand-leplan for arbejdet med UTA-målsætningen.Jf. 3. Her anvendes data fra UNI-C’s profilmodel for den ungdomsårgang, der afsluttede 9. klasse i 2008(UNI-C, 2010). Opgørelsen viser, at 28 kommuner forventes at ligge under landsgennemsnittet for gennem-førelse (under 78,2), 52 kommuner forventes at ligge omkring landsgennemsnittet (78,2-83,2), mens 18kommuner forventes at ligge over landsgennemsnittet (over 83,2). Kommunernes performance har således
Evaluering af Ungepakke 2: Midtvejsafrapportering af initiativ 919
ikke mulighed for at indfange mulige resultater af UTA-indsatsen, der - som det fremgår ovenfor - førstigangsattes i 2007.

Konkret tilrettelæggelse

Der er gennemført 4 fokusgrupper i hver kommune med deltagelse af:1. De relevante forvaltningschefer og -medarbejdere, ledere af uddannelsesinstitutioner og leder afUU2. Lærere og vejledere3. Unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med kompetencegivende uddannelse og arbejde4. Unge i 9. og 10. klasse, som er blevet uddannelsesparathedsvurderet.
Evaluering af Ungepakke 2: Midtvejsafrapportering af initiativ 920