BUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 39: Samlenotat vedrørende rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 28.-29. november 2011, fra børne- og undervisningsministeren

Samlenotat: Ministerrådsmøde (uddannelse og ungdom) den 28.november 2011UddannelsePkt. 1: Sprogkompetencer til styrkelse af mobilitet-KOM-dokument foreligger ikke-rådskonklusioner(s.3)Pkt. 2: Modernisering af videregående uddannelse-KOM(2011) 567-rådskonklusioner(s.6)Pkt. 3: En ny europæisk dagsorden for voksenuddannelse-KOM-dokument foreligger ikke-resolution(s.11)Pkt.4: Et benchmark for mobilitet-KOM (2010) 477-rådskonklusioner(s.14)Pkt. 5: Effektiv investering i uddannelse i krisetider-politisk debat(s.16)UngdomPkt. 6: Den østlige dimension af ungdomsdeltagelse og ungdomsmobili-tet-KOM-dokument foreligger ikke

3UddannelsePkt. 1: Sprogkompetencer til styrkelse af mobilitet-KOM-dokument foreligger ikke-rådskonklusioner1. Resumé:Rådskonklusionerne tager udgangspunkt i Barcelona-målsætningenom, at alle i EU skal kunne mindst to fremmedsprog. For at opnå dette anbefales enrække midler og initiativer til medlemsstaterne, hvor der særligt er øget fokus på ar-bejdsmarkedets behov og sammenhængen mellem sprogkundskaber, mobilitet og be-skæftigelse. Der lægges endvidere op til, at Kommissionen skal fremlægge et forslag omet benchmark for sprogkompetencer.2. BaggrundAt kunne fremmedsprog er en basal kompetence og en forud-sætning for fuldt at kunne udnytte den frie bevægelighed indenfor EU. Dette fremgår af konklusionerne fra Det EuropæiskeRåds møde i Barcelona i marts 2002, som også satte som mål, atbørn skal lære mindst to fremmedsprog fra en tidlig alder. I stra-tegirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområ-det (ET 2020) er det en prioritet i 2009-2011 at gøre borgerne istand til at kommunikere på to sprog ud over deres eget, samt atfremme sprogundervisning særligt på erhvervsuddannelserne oghos voksne. Ligeledes anerkendes det i Europa 2020-strategiensflagskibsinitiativer fra 2010 (Endagsorden for nye kvalifikationer og jobogUnge på vej),at sprogkompetencer bidrager til et mere dyna-misk arbejdsmarked og skaber større mobilitet. Udkastet tilrådskonklusioner afspejler endvidere, at øget uddannelsesmobili-tet er en prioritet for det polske formandskab.3. Formål og indholdUdkastets formål er at understøtte målsætningen fra Barcelonaog prioriteten fra ET 2020, idet det anerkendes, at sprogkompe-tencer er en nødvendighed for læringsmobilitet, som igen øgerfolks beskæftigelsesmuligheder, personlige udvikling og deltagel-se i samfundslivet.Udkastet til konklusioner anerkender ligeledes, at flersprogethedbåde er en del af den europæiske kulturarv og en mulighed for atudvikle et åbent, samarbejdsrettet samfund, der respekterer kul-turel diversitet. Desuden anerkendes det, at EU-programmer skalbidrage til sproglæring i både formelle og ikke-formelle sammen-hænge, og at CLIL-metoden (content and language-integratedlearning) i de almene og erhvervsrettede uddannelser kan væreeffektiv til styrkelse af mobilitet og beskæftigelse. Udkastet anbe-faler endvidere, at der i højere grad bør tilbydes undervisning imindre udbredte og nabolandssprog på alle niveauer, og at dergives vejledning heri.Udkastet opfordrer medlemsstaterne til at arbejde mere aktivt påalle uddannelsesniveauer for at opfylde Barcelona-målsætningen.

4Herudover bør de kvalitetssikre sprogundervisningen, styrkesproglæreres uddannelse såvel som deres mobilitetsmuligheder,understøtte brugen af nye undervisningsmetoder, herunder in-formationsteknologi, styrke sprogkompetencerne for børn ogvoksne med roma- eller indvandrerbaggrund, herunder ogsåoverveje mulighederne på modersmålsområdet. Endelig opfor-drer udkastet til en styrket dialog mellem undervisningsverdenenog arbejdsmarkedet, herunder en udforskning af mulighedernefor offentlig-private partnerskaber til styrkelse af sprogkompe-tencer.Udkastet opfordrer Kommissionen til at udvide arbejdet medsprogpolitik fra den første ET 2020-cyklus til at involvere flereuddannelsesniveauer, herunder med et særligt blik på de er-hvervsrettede uddannelser og voksenuddannelse. Endvidere skalKommissionen overveje at fremlægge et forslag om et muligtbenchmark for sprogkompetencer.Endelig opfordrer udkastet medlemsstaterne og Kommissionentil at understrege behovet for professionelt målrettet sprogun-dervisning på erhvervsuddannelsesområdet og inden for videre-gående uddannelser for at styrke mobiliteten, til at udvikle moni-toreringsværktøjer (inden for de til rådighed værende midler) påsprogområdet, styrke anerkendelsen af realkompetencer indenfor sprog, samt at overveje brug af Europarådets Fælles Europæ-iske Referenceramme for Sprog.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har ikke udtalt sig.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retForslaget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.7. KonsekvenserForslaget medfører i sig selv ingen konsekvenser.8. HøringRådskonklusionerne har været drøftet på et møde i EU-specialudvalget for uddannelse den 1. november 2011, hvor føl-gende bemærkninger blev modtaget.Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) bemærkede, at det er etproblem, at gymnasiereformen har medført, at der undervises ifærre sprog.Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) bemærkede, at det er vig-tigt, at der også fokuseres på det uformelle uddannelsessystem.

5Rådskonklusionerne har desuden været sendt i skriftlig høring iEU-specialudvalget for uddannelse, hvor følgende bemærkningerblev modtaget:AOF Danmark: ”AOF Danmark er enig i, at det er væsentligt atstyrke borgernes fremmedsprogskompetencer som borgere i EUogså for at styrke mobiliteten og beskæftigelse. Ikke mindst for etlille land som Danmark, der skal kunne agere i en globaliseretverden er befolkningens fremmedsprogskompetencer vigtigt.Fokus bliver især sat på:- erhvervsuddannelser- voksenområdetVi skal i den anledning i særlig grad fremhæve voksenområdet,hvor store grupper af voksne ikke behersker bare et fremmed-sprog.Det er derfor vigtigt, at Danmark såvel i drøftelserne om resolu-tionen som når rådskonklusionen skal udmøntes - medindragerdet uformelle uddannelsessystem repræsenteret ved folkeoplys-ningen, herunder de barrierer, der er for kortuddannede for atkunne tage uddannelse i fremmedsprog, og her tænkes på bru-gerbetalingen.Vi skal her fremhæve, at behovet såvel fra arbejdsgiver- som ar-bejdstagerside er dokumentet ved forsøgene med FVU-engelsk,der så desværre ikke blev videreført”.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerAndre medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen afrådskonklusionerne.10. Regeringens generelle holdningDanmark støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-valg.

6Pkt. 2: Modernisering af videregående uddannelse-KOM(2011) 567-rådskonklusioner1. Resumé:Rådskonklusionerne skal styrke Europas videregående uddannelser ogbidrage til at nå målsætningen under Europa 2020-strategien om, at mindst 40procent af de 30-34-årige i EU skal gennemføre en videregående uddannelse.Rådskonklusionerne sigter blandt andet mod at forbedre kvaliteten af undervisningenog skabe bedre sammenhæng mellem uddannelsernes indhold og arbejdsmarkedetsbehov. Rådskonklusionerne opfordrer medlemsstaterne til at øge antallet af højtud-dannede, forbedre de videregående uddannelsers kvalitet og relevans, skabe større flek-sibilitet i uddannelsessystemet, uddanne flere forskere for at forbedre grundlaget forfremtidens erhvervsliv og styrke forbindelserne mellem uddannelser, forskning og er-hvervslivet for at fremme innovationen.2. BaggrundRådskonklusionerne er en opfølgning på Kommissionens med-delelse fra 20. november 2011 ”Fremme af vækst og beskæftigel-se – en dagsorden for moderniseringen af Europas videregåendeuddannelser” (KOM(2011) 567). Rådskonklusionerne skal desu-den ses i lyset af Europa 2020-strategien for vækst og beskæfti-gelse i Europa, der sætter som mål at mindst 40 procent af de 30-34-årige i 2020 skal gennemføre en videregående uddannelse.3. Formål og indholdRådskonklusionerne fremhæver, at Europas videregående ud-dannelse gennem koblingen mellem forskning og innovation spil-ler en væsentlig rolle, når det gælder ambitionen om at skabevækst og beskæftigelse i Europa. Det er dog en udfordring, at defærdiguddannedes kvalifikationer ikke i tilstrækkelig grad matcherarbejdsmarkedets behov. Det er nødvendigt med reformer af devideregående uddannelsesinstitutioner blandt andet ved at institu-tionerne i højere grad definerer og fokuserer på deres styrker.Rådskonklusionerne understreger, at kvaliteten i uddannelse ogforskning er en afgørende faktor i at sikre en modernisering af devideregående uddannelsessystemer i Europa. Det fremhæves, atmobilitet blandt både studerende og forskere har en positiv ind-virkning på kvaliteten af videregående uddannelse. Det anerken-des dog også, at mobiliteten kan give udfordringer for noglemedlemsstaters uddannelsessystemer, hvis der er en stor ubalan-ce mellem den indgående og udgående mobilitet.Rådskonklusionerne opfordrer medlemsstaterne til at arbejde forat skabe bedre adgangsveje til videregående uddannelser fra foreksempel erhvervsuddannelser og ved at skabe bedre muligheder

7for anerkendelse af kompetencer opnået udenfor det formelleuddannelsessystem. Medlemsstaterne opfordres også til at udvik-le strategier, der skal sikre bedre adgang for grupper, som nor-malt er underrepræsenterede, når det gælder deltagelsen i videre-gående uddannelser. Frafald på de videregående uddannelser børmindskes ved at forbedre kvaliteten af undervisningen og vedbedre støtte og vejledning.Medlemsstaterne opfordres til at anvende prognoser vedrørendekvalifikationer og data om kandidaters beskæftigelse ved ud-formningen, formidlingen og evalueringen af kurser. Medlems-staterne opfordres til at investere i videreuddannelse for de ansat-te og belønne høj kvalitet i undervisningen. Hvor det er relevantbør der også opfordres til større forskning på tværs af disciplinerog en styrkelse af koblingen mellem videregående uddannelse ogforskning.Medlemsstaterne tilskyndes til at styrke kvaliteten af videregåen-de uddannelser gennem mobilitet og tværnationalt samarbejde.Institutionerne skal tilskyndes til at mere systematisk at lade læ-ringsmobilitet indgå i studieordningerne og fjerne hindringer forat skifte læreanstalt mellem bachelor- og masterniveau. Der børsikres bedre adgang og beskæftigelsesvilkår for studerende, for-skere og undervisere fra lande udenfor EU. Institutionelt samar-bejde bør fremmes blandt andet gennem udviklingen afdoubledegreesogjoint degrees.Medlemsstaterne opfordres også til at give lettere adgang til al-ternative finansieringskilder herunder – hvor relevant – ved an-vendelse af offentlige midler som løftestang for private og andreoffentlige investeringer.Kommissionen vil i samarbejde med relevante interessenter ud-vikle et transparens redskab (U-Multirank), der kan profilere vi-deregående uddannelsesinstitutioner og anerkende deres diversi-tet og særkendet ved de enkelte landes uddannelsessystemer. Deførste resultater skal foreligge i 2013.Kommissionen vil forbedre tilgængelig data om mobilitet inden-for det europæiske område for videregående uddannelse og for-bedre tilgængelig data om uddannelsernes beskæftigelsesrelevans.Kommissionen vil analysere, hvilken virkning forskellige formerfor finansiering har på diversitet og effektivitet.Kommissionen vil foreslå et ”Erasmus Masters Degree MobilityScheme”, som skal sikre studerende finansieringsmuligheder for

8at tage deres kandidatgrad i en anden medlemsstat. Kommissio-nen vil også analysere synergien mellem EU og Bologna-processen for at indfri målsætningen om 20-procents mobilitet.Kommissionen vil fortsætte udviklingen af det europæiske insti-tut for innovation og forskning (EIT) ved at foreslå en strategiskinnovationsdagsorden for EIT, dets prioriterede områder og giveforslag om lancering af nye viden- og innovationsfællesskaber.Kommissionen vil i forbindelse med Marie Curie-aktioner styrkeen europæisk ordning for ph.d.’er i industrien for at støtte an-vendt forskning.Kommissionen vil fremme EU som studie- og forskningssted fortoptalenter fra hele verden ved at støtte udarbejdelse og udviklingaf internationaliseringsstrategier i Europas højere uddannelsesin-stitutioner. Kommissionen vil udvikle en EU strategi for interna-tionalisering af videregående uddannelse for at indfri målsætnin-gerne fastsat i rådskonklusionerne. Kommissionen vil derudoveroprette en gruppe på højt niveau, der skal analyser vigtige emnervedrørende moderniseringen af videregående uddannelse. Førsteemne for gruppen bliver høj kvalitet i undervisningen og afrap-portering skal ske i 2013.Kommissionen vil styrke den langsigtede effekt af EU-finansiering af videregående uddannelse gennem en forbedring afsamspillet mellem forskellige finansieringsinstrumenter – særligtde fremtidige EU-programmer på uddannelses- og ungdomsom-rådet og rammeprogrammet for forskning og innovationHorizon2020.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har ikke udtalt sig.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retRådskonklusionerne medfører ingen konsekvenser for gældendedansk ret.7. KonsekvenserRådskonklusionerne medfører ikke i sig selv konsekvenser.8. HøringRådskonklusionerne drøftet ved et møde i specialudvalget den 1.november 2011. Følgende bemærkninger blev modtaget:

9Dansk Industri (DI) bemærkede, at man byder arbejdsmarkeds-vinklen velkommen. Selvom uddannelse også omfatter andreelementer end arbejdsmarkedsvinklen, så udgør den et vigtigtelement i uddannelserne. I den forbindelse er det også relevant athave in mente, at der er forskelle medlemsstaterne imellem hvadangår uddannelsernes evne til at føre til beskæftigelse.Danmarks Lærerorganisationer International (DLI) bemærkede,at der i rådskonklusionerne henvises til diversificeret finansieringog bemærkede i den forbindelse, at begrebet reelt kan betyde pri-vat finansiering af uddannelserne. DLI udtrykte desuden skepsisoverfor, at rådskonklusionerne indeholder bemærkninger om ad-skillelse af forskning og uddannelse.Danske Universiteter (Dkuni) bemærkede, at man støtter enstærkere dialog med aftagerne. Dkuni bemærkede desuden, at eneurobarometer undersøgelse fra 2010 rent faktisk viser, at derblandt aftagerne er stor tilfredshed med dimittenderne. Tilrådskonklusionernes pkt. 16, d, s. 12 bemærkede Dkuni, at manstøtter kvalitetssikring, men at kvalitetsikringssystemer ikke børvære til hinder for at institutionerne kan udbyde uddannelser iudlandet. Endelig bemærkede Dkuni, at betegnelsenemploymentpå s. 13, pkt1, b. var meget bred, og det var uklart om den ogsådækkede for eksempeltraineeships.Dansk Magisterforening (DM) bemærkede, at der ikke kun børvære et kortsigtet fokus på uddannelsernes beskæftigelsesegnet-hed. Uddannelserne bør også have fokus på udviklingen af selv-stændige kompetencer. DM bemærkede desuden, at rådskonklu-sionerne har en for snæver opfattelse af videntrekanten i forholdtil de videregående uddannelser, idet videntrekanten primærtkobles til erhvervslivet og innovation.Rådskonklusionerne har desuden været sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse, hvor følgende bemærkningerblev modtaget:Professionshøjskolernes Rektorkollegium: ”I Pkt. 12 anbefalesdet at regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne.Rådskonklusionerne fremhæver, at Europas videregående ud-dannelse gennem koblingen mellem forskning og innovation spil-ler en væsentlig rolle, når det gælder ambitionen om at skabevækst og beskæftigelse i Europa, og at der bør opfordres til enstyrkelse af koblingen mellem videregående uddannelse og forsk-ning. Kollegiet bifalder denne pointe, og anbefaler at den danskeregering samtidig er opmærksom på at sikre såvel universiteter,som professionshøjskoler de nødvendige muligheder for at be-drive forskning indenfor deres respektive fagfelter.”9. Generelle forventninger til andre landes holdningerAndre medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af

11Pkt. 3: En ny europæisk dagsorden for voksenuddannelse-KOM-dokument foreligger ikke-resolution1. Resumé:Rådsresolutionen skal bidrage til at sætte en ny dagsorden på voksen-uddannelsesområdet med prioriteter for perioden 2012-2014. Disse skal medvirke tilopfyldelsen af strategirammens målsætning for deltagelse i livslang læring og EU2020-målene for uddannelse.2. BaggrundLivslang læring indgår i Europa 2020-strategien som et centraltelement i modtrækkene til den nuværende økonomiske krise ogEuropas demografiske udfordring med en aldrende befolkning. Iden sammenhæng spiller voksenuddannelse en væsentlig rolleved at give særligt lavtuddannede og ældre arbejdstagere en mu-lighed for opkvalificering og omskoling til modvirkning af ar-bejdsløshed, omstrukturering og social eksklusion. Strategiram-men for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET2020) opstiller derfor som europæisk benchmark, at mindst 15 %af de voksne skal deltage i livslang læring i 2020. Den faktiskedeltagelse i voksenuddannelse er dog faldet fra 9,8 % af de 25-64årige i 2005 til 9,1 % i 2010.3. Formål og indholdUdkastet har til formål at styrke deltagelsen i og kvaliteten afvoksenuddannelse med henblik på dels at indfri det europæiskebenchmark for deltagelse i livslang læring, dels at kunne opfyldeEuropa 2020-målene om at mindske antallet af unge, der forladerskolen tidligt, til under 10 %. Udkastet fremhæver ligeledes,hvordan voksenuddannelse kan forbedre vilkårene for de mangelavtuddannede gennem erhvervelsen af grundlæggende færdighe-der og styrke den økonomiske udvikling ved at bidrage til forud-sætningerne for produktivitet og innovation.Udkastet opfordrer til at vedtage en ny europæisk dagsorden forvoksenuddannelse, der viderefører og konsoliderer det arbejde påområdet under de fire strategiske mål udpeget inden for strategi-rammen. Dagsordenen har fokus på perioden 2012-2014 dog seti sammenhæng med den langsigtede vision for voksenuddannelsefrem mod 2020.Udkastet er vedlagt et anneks, der rummer den europæiske dags-ordens prioriterede områder for perioden 2012-2014. Disse om-råder omfatter både initiativer til fremme af deltagelse, størrekvalitet og effektivitet, fremme af lige muligheder, social samhø-righed og aktivt medborgerskab, samt styrkelse af voksnes kreati-vitet, innovation og læringsmiljøer.Medlemsstaterne opfordres til at forbedre den interne sammen-hæng mellem voksenuddannelsespolitikker og bredere socioøko-nomiske politikker. Udkastet opfordrer desuden til at gennemfø-

12re de ovennævnte prioriterede områder gennem på EU-plan atsøge medfinansiering til støtteinitiativer via bl.a. EU’s program-mer for livslang læring og strukturfondene samt udveksle erfarin-ger og god praksis via den åbne koordinationsmetode. Medlems-staterne bør ligeledes udpege en national koordinator til at lettesamarbejdet med Kommissionen og de andre medlemsstater omat gennemføre dagsordenen for voksenuddannelse.Kommissionen opfordres til at sikre sammenhæng mellem depolitiske initiativer på voksenuddannelsesområdet og de øvrigepolitiske processer inden for ET 2020-strategirammen på de an-dre uddannelsesområder. Kommissionen bør også understøtteerfaringsudveksling om voksenuddannelse og – i det omfang res-sourcerne tillader det – forbedre dataindsamlingen på området ogstyrke videnbasen i samarbejde med bl.a. Eurydice og CEDE-FOB.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har ikke udtalt sig.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retForslaget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.7. KonsekvenserForslaget i sig selv medfører ingen konsekvenser.8. HøringRådskonklusionerne har været drøftet ved et møde i EU-specialudvalget for uddannelse den 1. november 2011, hvor føl-gende bemærkning blev modtaget.Dansk Folkeoplysnings Samråd bemærkede, at det i forbindelsemed voksenuddannelse er vigtigt, at der også fokuserer på detuformelle uddannelsessystem.Rådskonklusionerne har desuden været sendt i skriftlig høring iEU-specialudvalget for uddannelse, hvor følgende bemærkningblev modtaget.AOF Danmark: ”AOF Danmark er enig i, at EU i langt højeregrad bør sætte fokus på voksenuddannelsesområdet ikke mindst ilyset af den demografiske udvikling i EU-landene.Vi har store grupper af ældre arbejdstagere, der er kortuddanne-de, og som ikke har været i læringssituationer siden deres ung-dom, derfor er det vigtigt, at der også fokuseres på almene kund-skaber, og der tages højde for, at disse kortuddannede ofte hardårlige erfaringer fra deres uddannelsestid, derfor skal AOF

13Danmark fremhæve det uformelle uddannelsessystem i Dan-mark.Vi skal her citere fra "Mønsterbrydende læringsrum i folkeoplys-ningen" af Steen Elsborg og Steen Høyrup Pedersen (DanmarksPædagogiske Universitetskole ved Århus Universitet):"Mennesker, som har vanskeligt ved at håndtere eget liv og mereeller mindre har mistet troen på, at det kan være anderledes. Mo-tivationen for læring og nye udfordringer i livet er forsvundet,men gennem folkeoplysende forløb vender den tilbage""Observationer og interview i denne undersøgelse peger på, atfolkeoplysningens arbejdsformer tager afsæt i forståelse af, at vialle såvel indeholder forudsætninger og potentialer, og vores læ-ringsteoretiske blik på folkeoplysningens mønsterbrydende kvali-teter peger på forløbenes betydende effekt for deltagernes poten-tielt er:1.Øge Selvværd, selvindsigt og selvtillid2.Motivation for at skabe nye indhold i livet3.Parathed til nye udfordringer4.Ønske om at udvikle nye kompetencer"Det er derfor vigtigt, at Danmark i de videre drøftelser om reso-lutionen får folkeoplysningen medinddraget og ligeledes, nårDanmark skal udmønte resolutionen.”9. Generelle forventninger til andre landes holdningerAndre medlemsstater forventes at støtte rådsresolutionen.10. Regeringens generelle holdningDanmark støtter vedtagelsen af rådsresolutionen.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-valg.

14Pkt.4: Et benchmark for mobilitet-KOM (2010) 477-rådskonklusioner1.Resumé:Rådskonklusionerne har til formål at fremme læringsmobilitetenblandt studerende, elever og unge i EU. Rådskonklusionerne sætter bench-mark for mobilitet for studerende fra videregående uddannelser og for 18 –34 årige, der har gennemført grundlæggende erhvervsuddannelse.Rådskonklusionerne indeholder desuden en indikator for ungdomsmobilitet,som skal gøre det muligt, at registrere unges mobilitet indenfor både det for-melle uddannelsessystem og i uformelle sammenhænge som for eksempel frivil-lige aktiviteter.2.BaggrundRådskonklusionerne er en opfølgning på rådskonklusionerne framaj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde påuddannelsesområdet (ET 2020). I disse rådskonklusioner opfor-drede medlemsstaterne Europa-Kommissionen til at arbejde medforslag om et eventuelt benchmark for mobilitet. Rådskonklusio-nerne om et benchmark for mobilitet skal desuden ses i forlæn-gelse af Kommissionens meddelelse ”Unge på vej” (KOM (2010)477), der har til formål at fremme læringsmobiliteten blandt ungei EU. Rådskonklusionerne skal desuden ses i lyset af de eksiste-rende instrumenter til fremme af læringsmobilitet, som eksistererindenfor både EU og Bologna-processen.3.Formål og indholdRådskonklusionerne fremhæver, at læringsmobilitet bidrager til atøge unges muligheder for at opnå beskæftigelse, idet mobilitetbidrager til at udvikle centrale færdigheder og kompetencer så-som interkulturel forståelse, kreativitet og entreprenørskab. Des-uden kan læringsmobilitet bidrage til at styrke kvaliteten af ud-dannelserne bl.a. gennem styrket samarbejde mellem uddannel-sesinstitutioner i medlemsstaterne. Rådskonklusionerne har der-for til formål at øge adgangen til mobilitet herunder også for degrupper, som normalt er underrepræsenterede når det gælder del-tagelsen i læringsmobilitet.Et benchmark for læringsmobilitet kombineret med relevante in-dikatorer for mobilitet skal tilsammen understøtte og monitoreremedlemsstaternes fremskridt med at øge mobilitet. Det skal des-uden bidrage til at identificere god praksis og udvikle gensidigelæringsaktiviteter.Benchmark for videregående uddannelse

15Det er målsætningen, at i 2020 skal mindst 20 procent af dimit-tenderne indenfor videregående uddannelser have haft et studie-eller praktikophold som led i deres uddannelse. Benchmarket op-gøres som et gennemsnit af mobilitet i EU og er dermed ikke etbenchmark for de enkelte medlemsstater. Opholdet skal mindstrepræsentere 15 ECTS eller vare i 3 måneder. I den forbindelseopfordres både medlemsstater og Kommissionen til at samarbej-de med relevante fora i regi af Bologna-processen for at sikreharmonisering i forhold til, hvilken varighed af ophold, der ansesfor relevant.Benchmark for erhvervsuddannelseDet er målsætningen, at i 2020 skal mindst 6 procent af de 18 til34-årige med en grundlæggende erhvervsuddannelse have haft etstudie- eller praktikophold relateret til deres uddannelse. Ophol-det skal være på mindst 2 uger. Kortere ophold kan indgå i opgø-relsen, hvis de kan dokumenteres af Europass. Benchmarket op-gøres som et gennemsnit af mobilitet i EU og er dermed ikke etbenchmark for de enkelte medlemsstater.Indikator for ungdomFor unge fastsætter rådskonklusionerne en indikator for mobili-tet, der omfatter alle former for mobilitet. Der fastsættes ingentidsmæssig afgrænsning af de ophold, som dækkes af indikatoren.Både mobilitet i formelle og i uformelle sammenhænge dækkes afindikatoren.Rådskonklusionerne opfordrer medlemsstaterne til at iværksættetiltag på både nationalt og europæisk niveau, som kan øge læ-ringsmobiliteten og dermed bidrage til at opnå de angivnebenchmark. Samtidig opfordres medlemsstaterne til at forbedredataindsamlingen om mobilitet med udgangspunkt i eksisterendedatakilder og redskaber og sikre en begrænsning af de administra-tive byrder herved. Medlemsstaterne inviteres desuden til at im-plementere relevante EU-redskaber såsom Europass og EQF.I rådskonklusionerne inviteres Kommissionen til – i samarbejdemed medlemsstaterne og i samarbejde med Eurostat – at forbed-re relevante indikatorer og statistik for mobilitet frem mod 2020.Desuden opfordres Kommissionen til at monitorere, hvilkefremskridt der gøres i forhold til at nå de målsætninger for mobi-litet, som er sat under strategirammen for det europæiske samar-bejde på uddannelsesområdet (ET 2020). Samtidig inviteresKommissionen til ved udgangen af 2015 at give en afrapporte-ring til Rådet, der bl.a. skal vurdere, hvorvidt det er hensigtsmæs-sigt at revidere benchmarket for mobilitet.

16For så vidt angår mobilitet indenfor videregående uddannelseropfordres medlemsstaternes til at sikre en tæt sammenhæng medBologna-processen herunder at anvende eksisterende datakilderog ressourcer til at registrere mobilitet.For så vidt angår mobilitet indenfor erhvervsuddannelser ogungdomsmobilitet generelt opfordres medlemsstaterne ligeledestil i videst muligt omfang at gøre brug af eksisterende undersø-gelser.Endelig opfordres medlemsstaterne i samarbejde med Kommis-sionen til at se på muligheden for at udvikle indikatorer for un-derviseres mobilitet med henblik på, at benchmarket på et tids-punkt kan udvides til også at omfatte mobilitet for undervisere.4.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har ikke udtalt sig.5.NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6.Gældende dansk retDiskussionsoplægget medfører ingen konsekvenser for gældendedansk ret.7.KonsekvenserRådskonklusionerne sætter to benchmark for mobilitet på hen-holdsvis området for videregående uddannelser og erhvervsud-dannelser. Begge benchmark opgøres som et gennemsnit af mo-bilitet i EU og er dermed ikke et benchmark for den enkeltemedlemsstat.8.HøringRådskonklusionerne blev drøftet ved et møde i EU-specialudvalget for uddannelse den 1. november 2011. Følgendebemærkninger blev modtaget:Dansk Magisterforening (DM) bemærkede, at mobilitet for un-dervisere også er vigtigt herunder også kortere ophold. DM be-mærkede i den forbindelse, at man bør skelne mellem varighedenaf mobilitetsophold for studerende og undervisere.Danske Universiteter (Dkuni) bemærkede, at der ved drøftelsenaf mobilitet for undervisere bør være fokus på at definere begre-bet herunder for eksempel om Ph.d. studerende vil indgå i en så-dan opgørelse.

17Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) bemærkede, at mobilitetfor undervisere også er vigtig, og at der også bør være fokus påkortere ophold af for eksempel 1-2 ugers varighed.Rådskonklusionerne har også været sendt i skriftlig høring i hø-ring i EU-specialudvalget for uddannelse, hvor ingen bemærk-ninger blev modtaget.9.Generelle forventninger til andre landes holdningerAndre medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen afrådskonklusionerne.10.Regeringens generelle holdningRegeringen støtter rådskonklusionerne.11.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgRådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets.

18Pkt. 5: Effektiv investering i uddannelse i krisetider-politisk debat1. Resumé:Formandskabet lægger med sit papir op til en diskussion af, hvilketiltag medlemsstaterne tager for at sikre, at investering i uddannelse vedbliver at værecentralt for offentlige investeringer til trods for den finansielle og økonomiske krise.Der ønskes desuden en diskussion af, hvordan man sikrer at investeringerne i uddan-nelserne er effektive, ligesom der ønskes en diskussion af, hvilke strategier der kanfremme større private investeringer i uddannelse.2. BaggrundDen finansielle krise og gældskrisen i Europa indebærer, at deropstår et pres på det offentlige forbrug i medlemsstaterne herun-der også på investeringerne i uddannelse. Stats- og regeringsche-ferne i det Europæiske Råd vedtog i februar 2011 rådskonklusio-ner, hvor i de understregede, at medlemsstaterne bør prioriterebæredygtig og vækstfremmende udgifter indenfor for eksempelområderne forskning og innovation, uddannelse og energi. Di-skussionsoplægget skal ses i lyset af disse udfordringer og i lysetaf ambitionen om, at øge borgernes uddannelsesniveau og frem-me livslang læring på alle niveauer.3. Formål og indholdI diskussionsoplægget henvises til undersøgelser, som har fokuspå de positive afkast, som skabes ved investering i uddannelse.Der lægges op til, at medlemsstaternes investeringer i uddannelsebør være effektive og fokusere på reformer og modernisering afuddannelsessystemet.De nationale rapporter under strategirammen for det europæiskesamarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020), som medlemssta-terne afleverede i foråret 2011 viser, at de budgetmæssige restrik-tioner i de fleste medlemsstaternes har resulteret i en fastfrysningeller nedskæring i investeringerne i uddannelse. I det lys ønskerformandskabet med diskussionspapiret, at der sættes fokus på,hvorledes man kan øge effektiviteten ved investeringer i uddan-nelse og samtidig øge kvaliteten af uddannelserne. Der nævnes iden forbindelse en række relevante tiltag herunder vigtigheden afat sikre en høj kvalitet af undervisere. I diskussionsoplægget om-tales endelig vigtigheden af at der særlig indenfor de videregåen-de uddannelser sikres yderligere finansiering fra både offentligeog private kilder.På denne baggrund indbyder formandskabet ministrene til at dis-kutere følgende spørgsmål.

4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har ikke udtalt sig.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retDiskussionsoplægget medfører ingen konsekvenser for gældendedansk ret.7. KonsekvenserDiskussionsoplægget medfører ingen konsekvenser.8. HøringDiskussionsoplægget har ikke været sendt i høring.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerAndre medlemsstater forventes at bidrage til udvekslingen afsynspunkter.10. Regeringens generelle holdningRegeringen byder diskussionsoplægget velkomment.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgDiskussionsoplægget har ikke tidligere været forelagt Folketin-gets.

20UngdomPkt. 6: Den østlige dimension af ungdomsdeltagelse og ung-domsmobilitet-KOM-dokument foreligger ikke-rådskonklusioner1. Resumé:Det polske formandskab ønsker gennem vedtagelse af et sæt rådskonklusioner atsætte fokus på samarbejdet inden for ungdomsområdet med EU’s nabolande i almin-delighed og landene inden for Det østlige Partnerskab i særdeleshed.2. BaggrundPå ministerrådsmødet den 27. november 2009 vedtog EU's’ ung-domsministre en resolution om nye rammer for det europæiske sam-arbejde på ungdomsområdet i perioden 2010 til 2018. To af de otteindsatsområder her er unges ”deltagelse” (i det demokratiske liv i Eu-ropa) og ”unge og verden” med fokus på mobilitet ind og ud af Eu-ropa.På denne baggrund ønsker det polske formandskab at sætte fokus påsamarbejdet med EU’s nabolande i almindelighed og nabolandene iØsteuropa i særdeleshed, ikke mindst via initiativet Det østlige Part-nerskab. Formålet med dette initiativ er først og fremmest at styrkecivilsamfundet og derved at bidrage til stabilitet og sikkerhed i lande-ne og herunder også ungdomsdeltagelse og –samarbejde. Østpart-nerskabet omfatter seks lande: Armenien, Aserbajdsjan, Hviderus-land, Georgien, Republikken Moldova og Ukraine. Der henvisesendvidere generelt til, at EU’s naboskabspolitik for nyligt er blevetevalueret og medtaget i en ny ramme ved Kommissionens meddelel-se ”En ny tilgang til nabolande i forandring.”3. Formål og indholdFormålet med rådskonklusionerne erat støtte internationalt ungdomssamarbejde, dialog og gensi-dig forståelse mellem unge, ungdomsarbejdere og ungdoms-ledere fra EU og de østeuropæiske lande som et vigtigt red-skab til at støtte det europæiske medborgerskab og demokra-tiseringsprocessenat lette unges adgang til læringsmobilitet, herunder unge,ungdomsarbejdere og ungdomsledere fra de østeuropæiskelande, der rejser til EU, og unge fra EU, der rejser til et øst-europæisk landat tilskynde til gensidig læring mellem medlemsstaterne, ung-domsorganisationerne og de unge på området samarbejdemed tredjelande, især de østeuropæiske lande, gennem oplys-

21ning om ungdomspolitikker og styrkelse af kvaliteten af in-formationen om mobilitetsmuligheder og deltagelse.På denne baggrund opfordrer formandskabet derfor medlemslande-ne til sammen med Kommissionen inden for deres respektive kom-petenceområderat fremme udvekslingen mellem unge og mobilitetspro-grammer for unge og ungdomsorganisationer, herunder fri-villige, ungdomsarbejdere, forskere og dem, der arbejder medunge i EU og dets nabolande, især de østeuropæiske landeat udveksle eksempler på god praksis for samarbejdet mellemde organisationer, der er aktive på ungdomsområdet, såledesat alle unge får mulighed for mobilitet og deltagelse i Europaat mindske hindringerne for mobilitet og deltagelse vedblandt andet at styrke indlæring af fremmedsprog, støtte leve-ring af kvalitetsinformation på dette område osv.at aflægge rapport om indsatsområdet "Unge og verden" iungdomsrapporten for 2012 og de efterfølgende EU-ungdomsrapporterat undersøge resultaterne af undersøgelsen "Unges deltagelsei det demokratiske liv i Europa" med særligt fokus på densmulige betydning for unge i EU og de østeuropæiske landesamt dele resultaterne af forskningsprogrammer vedrørendeunge og deres deltagelse for at udvide kendskabet til ungeat overveje fortsat at tilrettelægge udveksling af god praksisinden for ungdomspolitikker mellem de østeuropæiske landeog EU-landene i samarbejde med Europarådet og andre in-ternationale organisationer med henblik på at fremme ungesdeltagelse og mobilitet.

Endvidere opfordres Kommissionen tilfortsat at sikre en ”Øst-dimension” ved tilrettelæggelsen afden fremtidige programvirksomhed på ungdomsområdetuden dog at foruddiskontere forhandlingerne om EU’skommende flerårige finansielle rammerat fortsætte samarbejdet inden for Det Østlige Partnerskabogså på ungdomsområdetat gøre den europæiske ungdomsportal tilgængelig for ungefra alle europæiske landeat fortsætte med udvikle initiativet om det europæiske”Youth on the Move”- kort også med henblik på at inkludereunge fra lande uden for EU.4. Europa-Parlamentets udtalelser

22Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retSpørgsmålet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence påungdomsområdet, jf. artikel 165, respekteres fuldt ud irådskonklusionerne.7. KonsekvenserForslaget medfører i sig selv ingen konsekvenser.8. HøringRådskonklusionerne har været drøftet på et møde i specialudval-get for uddannelse og ungdom m.v. den 1. november 2011. In-gen bemærkninger fremkom.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDe øvrige medlemsstater forventes at støtte en vedtagelse afkonklusionerne.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter formandskabets forslag til konklusioner.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgKonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Eu-ropaudvalg

23Pkt. 7: Unge og verden – ungdomssamarbejde uden for EU-politisk debat1. Resumé:Formandskabet ønsker at sætte fokus på samarbejdet med ikk-EU-lande ogsåpå ungdomsområdet, specielt med unge i regionen Østeuropa.2. BaggrundPå baggrund af den seneste tids forandringer af systemerne iEU’s nabolande, navnlig de østlige og sydlige, peger det polskeformandskab på et særligt behov for supplerende foranstaltnin-ger for at styrke civilsamfundet og øge mulighederne såvel formobilitet som for mellemfolkelige kontakter med særligt fokus påunge.3. Formål og indholdFormandskabet har inden for det valgte indsatsområde ”Unge ogverden” via en høringsrunde gennemført en struktureret dialogmed de unge i medlemslandene om specielt samarbejdet med re-gionen Østeuropa. Mange unge har her peget på, at dette samar-bejde også bør udvides, ikke blot til andre regioner i Europa,men også udenfor. Der ses hos unge mange eksempler på godpraksis inden for samarbejde på lokalt plan, der viser, at samar-bejde mellem EU's medlemsstater og andre lande i verden kanvære effektivt og ændre situationen for den enkelte, men også forhele samfund.På denne baggrund indbyder formandskabet ministrene til at dis-kutere følgende spørgsmål:1. Hvad er bedste praksis med hensyn til samarbejde medikke-EU-lande på ungdomsområdet i Deres medlems-stat? Hvilken merværdi og fordele giver dette samarbej-de?2. Hvilke foranstaltninger bør der træffes på EU-plan for atstøtte dette samarbejde effektivt?4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har ikke udtalt sig.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retDiskussionsoplægget medfører ingen konsekvenser for gældendedansk ret.

247. KonsekvenserDiskussionsoplægget medfører i sig selv ingen konsekvenser.8. HøringDiskussionsoplægget har været drøftet på et møde i specialudval-get for uddannelse og ungdom m.v. den 1. november 2011. Di-skussionsoplægget har desuden været sendt i skriftlig høring,hvor følgende bemærkninger blev modtaget.Professionshøjskolernes Rektorkollegium (PH): ”Mange af voresstuderende vælger i dag at tage praktikken eller en del af studietudenfor EU. Vi kan derfor kun anbefale, at EU i fremtiden ogsågiver mulighed for rejselegater til praktik og studium udenforEU/EØS”.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDe øvrige medlemsstater forventes at bidrage til udvekslingen afsynspunkter.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen byder diskussionsoplægget velkomment.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgDiskussionsoplægget har ikke tidligere været forelagt FolketingetsEuropaudvalg.