BUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 35: Henvendelse af 16/11-11 fra FOLA vedr. Fritidshjem til SFO m.v

Til Finansministeriet samt Folketingets Børne- og undervisningsudvalg, Socialudvalget og KommunernesLandsforening.Til orientering hermed henvendelse til børne-og undervisningsministeren samt de børnepolitiske ordførerevedr. Fritidshjem til SFO m.vMed venlig hilsenLotte HansenSekretariatslederFOLA - Forældrenes Landsforeningwww.fola.dkTil Børne- og undervisningsminister Christine Antorini og samtlige børne- og uddannelsespolitiskeordførereVedr. fritidshjem, integrerede institutioner og skolefritidsordninger samt klubtilbud.Vi er bekendt med at et embedsmandsudvalg under Undervisningsministeriet igennem nogen tid hararbejdet på harmonisering af pasningstilbuddene – skolefritidsordning og fritidshjem – inden for rammerneaf folkeskoleloven. Dette er også blevet en del af aftaleteksten i den indgåede aftale om kommunernesøkonomi for 2012. Jfr. aftalens ordlyd:”Bedre sammenhæng mellem skole og fritidstilbudReglerne for fritidstilbud for skolebørn forenkles, så rammerne for et tæt samarbejde mellem pædagoger oglærere styrkes. Det styrker helheden i børnenes hverdag, og giver samtidig kommunerne mulighed for enmere effektiv brug af blandt andet leder- og medarbejderressourcer. Reglerne for de yngste børn iskolealderen samles i folkeskoleloven, mens reglerne for de større børn og unge overordnet samles iungdoms- og folkeskoleloven. Dagtilbudsloven omfatter fremover alene børn indtil skolestart.”(citat bilag 1side 20 Aftale om kommunernes økonomi 2012)Reelt betyder det at fritidshjem og klubber under dagtilbudsloven nedlægges. Men forslaget har ogsåalvorlige konsekvenser for landets aldersintegrerede institutioner, hvor der ifølge Danmarks Statistiksopgørelse fra 2010 er indskrevet 9.462 børn mellem 7 og 17 år. Med en lovgivningsmæssig ændring, dersom nævnt i aftaleteksten øverst, betyder at dagtilbudsloven alene omfatter børn indtil skolestart, tvingesdisse børn fra deres integrerede institution og over i SFO.Tiltaget bekymrer os meget da det er et tilbageskridt for såvel børns fritidsliv og forældrenes frie valg somfor forebyggelsen og nærdemokratiet.I SFO og klubber under folkeskole- og ungdomsskoleloven risikerer forældrene at betale 100%, mens der påfritidshjem, integreret institution og klub ifølge dagtilbudsloven er loft over forældrebetalingen. En langrække kommuner har gennem de seneste år omlagt deres fritidshjem til SFO´er. Udviklingen er meget

bekymrende og den opnåede besparelse må anses for værende yderst kortsigtet, da den øgedeforældrebetaling i høj grad risikerer at presse forældrene til at fravælge SFO´en/klubben.Undersøgelser viser at halvdelen af landets kommuner har ladet forældrebetalingen på SFO´en stige i 2011samtidig med at der generelt er sparet på området – dvs. at stigningen i forældrebetalingen ikke er etudtryk for at kvaliteten er steget tilsvarende. Landets dyreste SFO-takst finder vi i Nyborg, hvor en SFO-plads koster 2.165,- kr. pr. måned – til sammenligning koster en børnehaveplads i Nyborg 1.414,- kr. pr.mdr. Prisforskellen i Nyborg samt de generelle prisstigninger viser med al tydelighed, at kommunernebetragter det manglende loft på forældrebetalingen på SFO´en som en oplagt indtægtskilde. Sammeudvikling kan forudses med klubområdets flytning fra dagtilbudsloven til ungdomsskoleloven, hvor der erbetalingsloft på fritidsklubber under dagtilbudsloven, mens der kan betales 100% af driftsudgiften i klubberunder ungdomsskoleloven og hvor der tilmed hverken ydes søskende-, socialpædagogisk-, ellerfripladstilskud.Et forslag om en landsdækkende omlægning fra fritidshjem og aldersintegreret institution til SFO og fradagtilbudslov til ungdomsskolelov for klubområdet er i direkte modstrid med de prisværdige bestræbelserpå at bryde med den sociale arv. Med omlægningen risikerer vi at flere børn ekskluderes af fællesskabet ogi stedet tilbringer fritiden passivt og alene med risiko for sundhedsmæssige følger. Ydermere risikerer vi atder ikke længere findes et tilstrækkeligt antal fritids- og klub-pladser, da kommunerne ikke harforsyningspligt ifølge folkeskoleloven og ungdomsskoleloven og sandsynligheden for at fokus på detforebyggende arbejde nedprioriteres eller helt forsvinder er stor. Vi risikerer at resultatet bliver flereutilpassede unge (jfr. vedhæftede debatindlæg ”Hvorfor er der ingen bander i Høje Gladsaxe”) og jfr.Socialstyrelsens Inspirationskatalog til kommunerne 2010 ”Kriminalitetsforebyggelse over for børn og ungeunder 15 år med anden etnisk baggrund end dansk”:Ungdomsklubber og institutioner”Mange unge bruger meget tid i klubber og institutioner. Her får de voksenkontakt og lærer, hvordan manbehandler andre, hvilket kan hindre de unge i at blive fristet af kriminalitet på gadeplan. Ikke alle unge erdog tilknyttet klubtilbud, og det er særligt disse unge, der har risiko for at komme ud i kriminalitet. Det erderfor vigtigt, at der i det forebyggende arbejde er fokus på at involvere unge i risikogruppen i klublignendeaktiviteter. Aktiviteterne kan give deltagerne mulighed for at udvikle kompetencer og skabe vigtige socialerelationer og en tilhørsfølelse, som afholder dem fra at begå kriminalitet”.Også i KL´s Politik på klubområdet anerkendes klubbernes forbyggende og socialpædagogiske indsats iforhold til de unge:”Ressourcesvage unge kommer i klubben for at møde andre unge, som de kan tilbringfritiden med. Disse unge knytter ofte tætte relationer til personalet i klubberne og opnår her en uformel ogtillidsfuld vejledning for nogle af de udfordringer den enkelte unge står med i sit liv”.Lovgivningsmæssigt er der fortsat markant forskel på formålet med SFO og formålet med fritidshjem ogaldersintegreret institution. Formålet med skolefritidsordningen er meget diffust , også selvom der nustilles krav til kommunerne om lokale mål- og indholdsbeskrivelser for SFO´erne, hvorimod formålet medfritidshjem og aldersintegreret institutioner er lovgivningsmæssigt fastlagt og der lægges vægt påforebyggelse, trivsel, udvikling, fællesskaber og læring, hvilket i langt højere grad svarer til hvad vi somsamfund bør kræve af børnenes fritidstilbud. Samme forskel gør sig gældende for formålet med klubtilbudefter dagtilbudsloven og klubtilbud efter ungdomsskoleloven.Jfr. Folkeskolelovens §3 stk. 4 og §40 stk. 4, Dagtilbudslovens §45 og §65 samt Ungdomsskolelovens §3 stk.3 i vedhæftede appendix

Børn skal ikke kun passes og opbevares i deres fritidstilbud. Fritiden har en egen værdi og giver andre oglige så værdifulde muligheder som skolen. Det er vigtigt, at den skematiske indlæring, som vi kender den fraskolen, ikke vinder indpas på fritidsområdet, hvor der selvfølgelig også foregår læring, men blot på enanden måde. Det er vigtigt at anerkende at børn også har brug for egen-tid. Egen-tid, hvor det ikke erskal,menkander råder, hvor der netop lægges vægt på at styrke de sociale kompetencer, hvor den innovativeog kreative side udvikles og hvor samarbejde og fællesskab er i højsæde – menneskelige egenskaber somsamlet bidrager til en god om harmonisk barndom og som senere i livet er værdsat i erhvervslivet.Hverken børn eller forældre efterlyser større ”helhed” i børnenes hverdag. Børn kan sagtens navigere iforskellige fora og ofte kan det fysiske skift fra skolen til fritidshjemmet netop være en stor styrke forbørnene, fordi fritidshjemmet adskilt fra skolen lægger vægt på andre værdier. Her kan børn, som ikketilhører den boglige elite få anerkendelse og styrke fordi de er gode til fodbold, til rollelege, i værkstedeteller fordi de er en god ven. Her kan børnene med kyndig hjælp og vejledning fra uddannet pædagogiskpersonale knytte vigtige venskaber og indgå aktivt i forpligtende fællesskaber. Disse styrker overser mantydeligvis i bestræbelserne på at skabe større sammenhæng mellem skole og fritid – sammenhæng somuvægerligt vil ske på bekostning af fritidspædagogikken (jfr. at ledelse overgår til skole og ungdomsskole)og i den sidste ende på bekostning af børnene. Og hvad er det reelt for en sammenhæng eller helhed derefterlyses? Tales der om samarbejde mellem skole og fritid, så findes der talrige eksempler på godesamarbejder mellem skole og fritidshjem, ganske som parterne forpligtes til ifg. Dagtilbudsloven § 45 stk. 6.Et velfungerende samarbejde er ikke bundet af at ordningerne tilhører samme lovområde, men i langthøjere grad af viljen hos ansatte i skole og fritidsordning.Det er yderst vanskeligt at få øje på barnets perspektiv i ændringsforslaget. Frem for at opprioriterefritiden, så reduceres den til en ”venteposition” (uden reelt indhold) mellem skole og hjem. Jfr. historier frabl.a. Nyborg og Fåborg Midtfyn, hvor SFO´erne holder flyttedage mens børnene holder sommerferie fraskolen og derfor opholder sig ekstra tid i SFO´en blandt byggerod og flyttekasser. Begge situationerindikerer tydeligt at der ikke er tilstrækkeligt fokus på børns fritid, idet en tilsvarende situation hvorundervisningen i skolen foregår under samme fysiske vilkår ville være utænkelig. Det er også vanskeligt atfå øje på den øgedefleksibilitet og frihed for kommunernesamtstørre differentiering og frit valgt forforældrene,som den tidligere Undervisningsminister begrundede forslaget med i Uddannelsesudvalgetssamråd d. 21. juni 2011. Ændringen medfører tværtimod mindre lokal frihed og mindre frit valg. Hvis manønsker øget frihed og fleksibilitet hvorfor så ikke lade det være op til det kommunale selvstyre eksempelvisi samarbejde med forældrene og de unge at tage beslutning om hvilken form for fritidstilbud man ønsker attilbyde? Eller hvorfor ikke gå den modsatte vej og sikre bedre og mere indholdsrige rammer ifritidstilbuddene til vores skolesøgende børn? Tiltaget ligner mest af alt en ændring, som udelukkende harsigte på kortsigtede økonomiske besparelser og som lader hånt om børns trivsel, forældrenes tilfredshed ogdet langsigtede samfundsmæssige perspektivSluttelig vil vi meget gerne henlede jeres opmærksomhed på den markante forskel på forældreindflydelsenpå de to fritidsordninger og på brugerindflydelsen på klubordningerne. I SFO´en har forældrene ikke densamme demokratiske ret til indflydelse som gør sig gældende i fritidshjemmet og den integreredeinstitution. SFO´ens forældreindflydelse varetages af skolebestyrelsen, der med ansvar for hele skolen,naturligt vil betragte SFO´en som en lille del af den samlede skole. Ofte vil forældre med børn i SFO´en endikke være repræsenteret i skolebestyrelsen, da valgperioden til skolebestyrelsen er 4-årig og ancienniteten iSFO´en er kort. Det undrer os meget, at man udraderer gode demokratiske traditioner, somforældreindflydelsen der er til stor glæde og gavn for såvel børn, forældre og samfund. Et engagement somoven i købet er ganske gratis. På samme måde undrer det os at man forringer de større børns indflydelse påderes eget fritidstilbud - jfr. dagtilbudslovens §65 stk. 5. Tiltaget er i direkte modstrid med KL´s ”Demokrati2020”, hvor der ønskes større fokus på demokratiets nødvendighed. Vores demokratiske traditioner fradaginstitutioner og foreningsliv er netop en platform for det videre engagement i det demokratiske

Danmark - i såvel kommuner som regioner og folketing – uden denne platform bliver det vanskeligere atsikre den fortsatte rekruttering til byråd, regioner m.mUanset om fritidstilbuddet hører under dagtilbudsloven eller folkeskoleloven/ungdomsskoleloven, såeksisterer behovet for direkte forældreindflydelse og forældreengagement og for klubområdet eksistererbehovet for brugerindflydelse og engagement. Der er tale om forældre, som ønsker at bidrage med etstykke frivilligt og ubetalt arbejde, hvilket må betragtes som en gevinst for såvel børn som samfund – etsamfund der i høj grad er bygget op omkring det nære demokrati, som betyder både indflydelse og ansvar.Med venlig hilsenLars KlingenbergFormand for FOLA.Henvendelsen er sendt til orientering til KL, Finansministeriet samt til Folketingets social- oguddannelsesudvalg.Bilag:Ifølge opgørelser fra Danmarks Statistik 2010, så var der:9.462 børn mellem 7 og 17 år i integrerede institutioner fordelt på 42 kommuner17.249 børn i i alt 184 fritidshjem fordelt på 18 kommuner573 klubber under dagtilbudsloven fordelt på 61 kommuner