BUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 33: Hovedresultater for TALIS, fra børne- og undervisningsministeren

Hovedresultater for TALISDette notat indeholder en oversigt over de resultater fra TALIS 2008,som vurderes at være væsentlige set ud fra et dansk perspektiv. De inter-nationale resultater udkommer i en international rapport, der offentliggø-res elektronisk d. 16. juni 2009 på OECD’s hjemmeside. Dette notat oglink til den internationale rapport kan findes på Skolestyrelsens hjemme-side:www.skolestyrelsen.dk,fra den 16. juni 2009.Notatet består af følgende afsnit:FormålMetoden bag TALIS undersøgelsenLærerne og deres skolerLærernes professionelle og faglige udviklingUndervisningspraksis, lærerholdninger og lærer-elevforholdEvaluering af skoler og lærereLærernes jobtilfredshedSkoleledelseI notatet er der fokuseret på de danske resultater, som sammenholdesmed resultaterne fra Norge og Island samt gennemsnittet for samtligelande, der har deltaget i TALIS. De komplette resultater kan findes i deninternationale rapport. Der offentliggøres en dansk rapport i efteråret2009.FormålOECD har gennem godt 20 år arbejdet med at få udviklet indikatorerinden for uddannelsesområdet. Der gennemføres for eksempel hverttredje år de store PISA-undersøgelser af unges kompetencer. Der harimidlertid også været ønsker om at få en undersøgelsesrække, som bely-ser læringsmiljøet og arbejdsforholdene for lærere, og til det formål harOECD udviklet TALIS-undersøgelsen, hvis forkortelse står forTeachingand Learning International Survey.TALIS planlægges gentagetDet er planen, at TALIS gentages med regelmæssige mellemrum, hvorman efter tur undersøger forskellige uddannelsesniveauer. Den førsterunde drejer sig om lærerne i grundskolens ældste klasser, i Danmark 7.-10. klasse.Undersøgelsens temaerTALIS indsamler oplysninger af skolepolitisk interesse, først og frem-mest om lærernes professionelle udvikling, lærernes holdning til under-visning og deres pædagogiske praksis, evaluering og feedback til lærerne,samt skoleledelsens rolle og funktioner.

Spørgeskemaer besvaret af ca. 200 skoler i hvert landTALIS blev i Danmark gennemført i marts og april 2008. Undersøgelsener gennemført ved, at ca. 200 repræsentativt udvalgte skoler har deltaget iundersøgelsen i hvert land. På hver skole har skolelederen og 20 tilfæl-digt valgte lærere, der underviser i 7.-10. kl., udfyldt et spørgeskema. Derindgår derfor to spørgeskemaer i undersøgelsen: ét til skoleledere og ét tillærere.Der er i Danmark indgået besvarelser fra 157 skoler, 115 skoleledere og1.722 lærere. 31 af skolerne er frie skoler. For at opnå et tilstrækkeligtdækkende billede af landene i TALIS, skal der ideelt set indgå 200 skolerfra hvert land og indhentes oplysninger fra 20 lærere på hver skole.Danmark opnåede en svarprocent på 73 blandt lærerne.Antallet af skoler og lærere fra Danmark er mindre end det ønskede an-tal, og baggrunden herfor er, at ganske mange skoler og lærere ikke øn-skede at deltage. Den manglende deltagelse er blevet analyseret afOECD, og det har vist sig, at den ikke har en negativ indflydelse på re-præsentativiteten af de danske data.Metodiske forbehold ved tolkning af TALISFire forhold gør sig gældende, når resultaterne af TALIS læses og fortol-kes:1. Undersøgelsens resultater viser lærernes og skoleledernes egne vur-deringer og holdninger til undersøgelsens temaer.

32. Resultaterne viser sammenhænge mellem lærere og deres holdninger,men resultaterne giver ingen forklaringer på årsager og sammenhæn-ge.3. Den internationale sammenligning må foretages med det forbehold,at kulturelle forskelle har indflydelse på lærernes og skolelederens be-svarelser.Lærernes og skolernes profilFlest lærere er kvinderI alle landene i TALIS er flertallet (69 %) af lærerne kvinder, idet der doger en variation fra 52 % i Tyrkiet og op til 85 % i Letland. Danmark lig-ger med hensyn til andelen af kvindelige lærere på 58 %.Flest skoleledere er mændFor skolelederne er billedet til gengæld modsat. I TALIS er 45 % af sko-lelederne kvinder. I Danmark er andelen af kvindelige skoleledere på 35%, mens tallet er 41 % i Norge og 49 % i Island.Oversigtstabel 1: Køn og alderDanmarkLærereSkoleledere:Under 29 år30 - 39 år40 - 49 år50 - 59 årOver 60 år58 %38 %8%30 %23 %31 %8%NorgeIslandAndel kvindelige60 %69 %41 %49 %Aldersfordeling lærere9%14 %31 %26 %20 %31 %28 %23 %12 %7%TALIS-gennemsnit69 %45 %15 %28 %30 %24 %4%

Stor andel af lærerne er over 50 årAldersfordelingen varierer landene imellem, og Danmark har med 39 %over 50 år en betydelig andel, som nærmer sig pensionsalderen. Skolele-derne har en endnu højere andel over 50 år, nemlig 79 %, mens 3 % erunder 40 år, og 19 % er 40-49 år.Danske lærere er fastansatDanmark er det land i TALIS, der har den næsthøjeste andel af lærere,der er fastansat (97 %), kun overgået af Malaysia (98 %). Til sammenlig-ning er 90 % af lærerne i Norge og 75 % i Island fastansat, mens TALIS-gennemsnittet er 85 %.Danske skoler og klasser er mindre end TALIS-gennemsnittetSkolerne har i gennemsnit et elevtal på knap 490, mens en række lande,herunder Danmark har noget mindre skoler, jf. nedenstående tabel.Klassekvotienterne varierer også en del, men er lig de nordiske landes iTALIS. Skolerne har ud over lærere også ansat administrativt og pæda-gogisk personale, i Danmark fx pædagoger i fritidsordningerne. Raten afpædagogisk personale i forhold til antal lærere varierer fra land til land. IDanmark er der ansat en pædagogisk medarbejder for hver 9 lærere,mens der er flere pædagogiske medarbejdere pr. lærer i Island og Norge.

4Dette er i modsætning til Belgien, Tyrkiet og Østrig, hvor der er en pæ-dagog ansat pr. 20-24 lærere.Oversigtstabel 2: Gennemsnitlige elevtal, klassekvotienter, perso-naleintensitetTALIS-DanmarkNorgeIslandgennemsnitAntal elever pr.243267489skole340Klassekvotienten20211924Antal lærere pr.pædagogisk med-arbejder97613Mangel på kvalificerede lærereI mange lande er skolelederen af den opfattelse, at mangel på personalehæmmer undervisningens kvalitet en del. I Danmark underviser 28 % aflærerne på skoler, hvor skolelederen mener, at der er nogen eller megetmangel på kvalificerede lærere. I Norge og Island gælder det for hen-holdsvis 30 % og 39 %, mens TALIS-gennemsnittet er 38 %.Figur 1

5ser på skoler, hvor skolelederen har vurderet, at undervisningen påvirkesnegativt af mangel på kvalificerede lærere, at lærerne møder uforberedt,og at eleverne forstyrrer undervisningen. I Danmark underviser 11 % aflærerne på skoler, hvor skolelederen mener, at undervisningen i nogeneller høj grad er påvirket af manglende pædagogiske forberedelse. Detteer forholdsvist lavt i forhold til de andre lande. Det fremgår endvidere afden internationale rapport, at 14 % af de danske lærere arbejder på sko-ler, hvor skolelederen mener, at lærerne ankommer for sent på skolen ogdermed forringer undervisningen.Urolige elever påvirker undervisningens kvalitetSkolelederne har også vurderet, hvordan elevernes opførsel påvirker un-dervisningen. I Danmark arbejder 57 % af lærerne på skoler, hvor skole-lederen vurderer, at eleverne forstyrrer undervisningen negativt. Detfremgår af ovenstående figur, at de danske elever ikke forstyrrer mereend eleverne i de andre lande, og den internationale rapport viser, at deter lidt under TALIS-gennemsnittet på 60 %.Lærernes professionelle udviklingEn fjerdel af de danske lærer har ikke været på kompetenceudvikling af en dagsvarighedLærere har, som andre fagpersoner, brug for jævnligt at få opdateret de-res kvalifikationer, og det sker under en række forskellige former frakompetencegivende videreuddannelser over kurser til coaching fra andrelærere. Det er i gennemsnit 89 % af lærerne i TALIS, som har deltaget ien eller anden form for faglig kompetenceudvikling af mindst en dagsvarighed de seneste 18 måneder. Dette gælder for 76 % af de danskelærere, og 24 % har således ikke deltaget i kompetenceudvikling afmindst en dags varighed de seneste 18 måneder.De 76 % af de danske lærere, der har deltaget i kompetenceudvikling, hari gennemsnit været på kompetenceudvikling i 13 dage. Dette tal er forTALIS-gennemsnittet 17 dage.Der er stor variation landene imellem i forhold til, hvor stor andel aflærerne der har været på kompetenceudvikling og i hvor mange dage. Iyderpunkterne ligger Spanien, hvor 100 % af lærerne har deltaget i kom-petenceudvikling i 26 dage og Mexico, hvor 92 % af lærerne har været påkompetenceudvikling i 37 dage. Sammen med Danmark ligger Tyrkiet,hvor 75 % af lærerne har været på kompetenceudvikling i 15 dage. I Ir-land har 90 % af lærerne deltaget i kompetenceudviklingsaktiviteter, ogde har været afsted i 6 dage, hvilket er det laveste antal dage i undersøgel-sen.I de nordiske lande er der i Island 77 % af lærerne, der har deltaget ikompetenceudvikling, og de har i gennemsnit deltaget i 13 dage. I Norgehar 87 % af lærerne været på kompetenceudvikling, og her har de væretafsted i gennemsnit 11 dage.I gennemsnit har alle danske lærere brugt 10 dage på faglig kompetence-udvikling, mens TALIS-gennemsnittet er 15 dage.

6Frivilligt for danske lærere at deltage i kompetenceudviklingI nogle lande er deltagelse i professionel udvikling obligatorisk, i andrelande sker det på mere frivillig basis. I Danmark er 35 % af den fagligekompetenceudvikling, som lærerne har deltaget i, obligatorisk. Til sam-menligning er 50 % og 56 % af kompetenceudviklingen i Island og Nor-ge obligatorisk, og TALIS-gennemsnittet er 51 %. I Spanien, hvor allelærere har deltaget i kompetenceudvikling, har 69 % af aktiviteterne væ-ret obligatoriske.Hyppig dialog med kollegerDen hyppigste form for professionel udvikling i Danmark og TALIS eruformel dialog med kolleger og dernæst deltagelse i kurser/workshopsog læsning af faglitteratur, mens den sjældneste er observation på andreskoler. Efteruddannelse vurderes generelt af lærerne at have en høj værdifor deres arbejde.Oversigtstabel 3: Andel lærere, der inden for de seneste 18 månederhar deltaget i nogle af nedenstående faglige udviklingsaktiviteterTALIS-Danmark Norge Island gennemsnitKurser/workshops81 %73 %72 %81 %Konferencer/seminarer42 %40 %52 %49 %Videreuddannelse15 %18 %19 %25 %Observationsbesøg påandre skoler10 %19 %60 %28 %Lærernetværk med hen-35 %83 %40 %blik på faglig udvikling44 %Fordybelse i et fagligtrelevant emne52 %12 %18 %35 %Mentorordning, coa-ching eller observationarrangeret af skolen18 %22 %33 %35 %Læsning af videnskabe-lige/ undervisningsfagli-ge publikationer77 %64 %83 %78 %Uformel drøftelse meddine kolleger om, hvor-dan undervisningen kanforbedres90 %94 %95 %93 %Danske lærere udtrykker behov for kompetenceudvikling med henblik på at underviseelever med særlige behovLærerne er blevet bedt om at vurdere, hvor de har behov for faglig kom-petenceudvikling. Blandt de danske lærere er der flest (25 %), der ud-trykker et stort behov for professionel udvikling omkring undervisningaf elever med særlige behov. Dette behov deles af deres internationalekolleger. Et andet område, hvor de danske lærere ønsker mere kompe-tenceudvikling, er it-anvendelse i undervisningen (20 %). Til gengæld erder under 10 % af lærerne, der udtrykker et stort behov for at kompeten-ceudvikle indenfor styring af undervisningen, viden om og forståelse afderes linjefag, skoleledelse og administration, vejledning af elever, under-

Lærerne vil gerne have mere kompetenceudviklingI TALIS har i gennemsnit 55 % af lærerne ønsket at deltage i mere fagligkompetenceudvikling inden for de seneste 18 måneder, end de rent fak-tisk gjorde. I Danmark gælder det for 48 % af lærerne, mens det på Is-land gælder for 38 % og 70 % af lærerne i Norge.Manglende opbakning til kompetenceudvikling i DanmarkDer viser sig at være flere grunde til, at lærere ikke får den professionelleudvikling, de kunne ønske sig. Internationalt set er den hyppigste grund,at det ikke passer ind i lærernes skema. Danmark skiller sig ud ved atvære det land, hvor flest lærere (38 %) angiver, at arbejdsgiveren ikkestøtter, at man får efteruddannelse – TALIS-gennemsnittet er 15 %. Bå-de i Danmark og i TALIS er der desuden 42 % af lærerne, der angiver, atder ikke var et passende udbud af efteruddannelsestilbud.Undervisningspraksis, lærerholdninger og lærer-elevforholdKonstruktivistisk holdning til elevernes læring i DanmarkDer er overordnet set to forskellige holdninger til, hvordan man får ele-ver til at opnå ny viden. Den behavioristiske, hvor læreren gennem sitvirke overfører viden til eleverne, og den konstruktivistiske, hvor lærerenved at skabe situationer får viden til at opstå hos eleverne. Der er kun etenkelt land, Italien, hvor den behavioristiske synsvinkel har en vis domi-nans, mens de fleste lande, bl.a. de nordiske inkl. Danmark hælder til denkonstruktivistiske opfattelse.

8Danske lærere samarbejder megetI undervisningen indgår i forskelligt omfang strukturerede, problemori-enterede og elevcentrerede aktivitetsformer, og de varierer over de for-skellige fag. Den største variation findes dog blandt individuelle lærere.Lærere udveksler i betydelig grad ideer og tanker om deres undervisningog om eleverne samt koordinerer deres arbejde med hinanden. På dettefelt er der en tydelig variation landene imellem, og Danmark ligger somdet sjette land i rækken af lande med mest samarbejde.Lærerne bruger undervisningstid til at opretholde ro i klassenLærerne i TALIS har svaret på, hvordan de anvender deres tid i en be-stemt klasse. I gennemsnit anvendes 80 % af lærernes tid til undervis-ning, mens den resterende del anvendes til administrative formål og til atholde ro og orden. De danske lærere anvender 81 % af tiden i en bestemtklasse på at undervise, 7 % på administrative opgaver og 12 % på at op-retholde ro og orden i klasselokalet.Lærer-elev forholdet er godtLærer-elevforholdet varierer en del landene imellem, og det vurderes forde nordiske lande relativt godt. Variationen fra lærer til lærer inden for deenkelte skoler er ganske betydelig. På tværs af skoler er der en positivsammenhæng mellem et godt lærer-elevforhold og elevernes sociale bag-grund samt faglige niveau.Evaluering af skoler og lærereFlertal af danske lærere arbejder på skoler, der har selvevalueret68 % af lærerne i Danmark arbejder på skoler, der har udarbejdet enselvevalueringsrapport mindst en gang. Selvevaluering er relativt set denhyppigste evalueringsmetode, skoler benytter. Dernæst kommer eksternevaluering, hvor personer udefra vurderer skolen, men det er dog enfremgangsmåde, der er mindre almindelig i Danmark end i de fleste an-dre lande. Offentliggørelse af resultater af evalueringer synes i høj grad atvære et dansk særkende.Oversigtstabel 4: Andel lærere, der underviser på skole, hvor føl-gende er foregåetTALIS-Danmark Norge Island gennemsnitSkolen har udarbejdeten selvevalueringsrap-port en gang, 2-4 gange,en gang om året, mereend en gang om året68 %74 %89 %80 %Skolen har aldrig udar-bejdet en selvevalue-ringsrapport32 %26 %11 %20 %Der er foretaget enekstern evaluering engang, 2-4 gange, engang om året, mere enden gang om året47 %64 %82 %70 %Der er aldrig foretaget53 %36 %18 %30 %

Flertal af danske lærere evalueres af deres leder mindst en gang om åretDe fleste lærere får jævnligt feedback fra skolelederne. I gennemsnit erder 22 % af lærerne i TALIS, der aldrig har fået evaluering eller feedbackfra deres skoleleder. Dette tal er for danske lærere kun 14 %, og 68 %modtager evaluering eller feedback mindst en gang om året. Det er min-dre hyppigt, at lærerne i Danmark får tilbagemeldinger fra kolleger ellerandre medlemmer af skolens ledelse end skolelederen, og det endnu me-re sjældent, at lærere vurderes af eksterne evaluatorer.Oversigtstabel 5: Lærernes besvarelse af, om de har modtaget eva-luering/feedback fra skoleleder, andre medlemmer af ledelsen ellereksterne personerMindreend en3 ellergangEn gangflerehvert an- hvert an- En gang To gangegangedet årdet årom åretom åretom åretEvaluering og/eller feedback fraskolelederen9%9%37,5 %8,5 %16 %13 %5%28 %9%11 %6%4%22 %15 %16 %Hvermånedeller mereend engang ommåneden6%7%14 %

10dervisning har nogen eller stor betydning i den gennemførte evaluering.Skolelederens vurdering af, hvilke forhold der har betydning i evaluerin-gen, er ikke helt sammenstemmende med lærernes opfattelse. Halvdelenaf lederne (hhv. 49 % og 45 %) mener således, at elevernes testresultaterog afgangsprøver har betydning for evalueringen.Oversigtstabel 6: Danske læreres og skolelederes opfattelse af,hvilken betydning en række forhold havde for den gennemførteevalueringLærernes vurderingSkoleledernes vurderingVedikkeom detindgikIngen/mindrebetydningNogen/stor betyd-ningVedikkeom detindgikIngen/mindrebetydningNogen/stor betyd-ning

Evaluering har ingen betydning for danske læreres løn og karriereEvalueringer af lærere kan ifølge skolelederne bl.a. anvendes til at giveanerkendelse ved at ændre lærerens ansvarsområde med henblik på atgøre jobbet mere attraktivt eller i form af muligheder for deltagelse i ak-tiviteter til faglig udvikling, men også til at udarbejde en udviklings- elleruddannelsesplan til forbedring af undervisningen. Evalueringen spiller tilgengæld en meget lille rolle i forbindelse med løn- og karriereforhold.Danske lærere modtager ikke anerkendelse på baggrund af evalueringerneBlandt lærerne er det en udbredt opfattelse, at evalueringen ikke medfør-te en ændring i lønnen. 95 % af de danske lærere har således svaret, atevalueringen ikke medførte en ændring af lønnen. Lærerne har heller ikkegivet udtryk for, at andre former for anerkendelse er udbredt, idet hhv.74 % og 75 % har svaret, at evalueringen ikke medførte ændringer ellerkun mindre ændringer i muligheden for faglig udvikling eller officiel an-erkendelse fra ledelsens eller kollegers side.Kvalitet af lærernes indsats evalueres ikkeI øvrigt gælder det, at 30 % af de danske lærere mener, at evalueringenikke indeholdt en vurdering af kvaliteten af deres indsats, og 64 % me-ner, at evalueringen ikke indeholdt forslag til forbedring af visse aspekteri deres indsats.

11Stor tolerance i Danmark overfor lærere, der ikke præsterer tilfredsstillendeDet er også lærernes opfattelse at der i lærerjobbet generelt er en stortolerance over for lærere, som til stadighed udviser dårlige resultater. 65% af de danske lærere er således meget uenige eller uenige i, at en lærerpå skolen afskediges i tilfælde af vedvarende utilfredsstillende indsats.Lærerne er også meget uenige eller uenige i (62 %), at skolelederen hareffektive metoder til evaluering af, om en lærer yder en god eller dårligindsats.Lærernes jobtilfredshedLærerne er alt i alt meget tilfreds med deres jobI Danmark er 89 % af lærerne enige eller meget enige i udsagnet, ”Jeg eralt i alt meget tilfreds med mit job”.TALIS-gennemsnittet for tilfredshed er 90 %. De mindst tilfredse lærerefindes i Australien, Ungarn og Tyrkiet (hhv. 82, 83 og 83 % er enige ellermeget enige i udsagnet). De mest tilfredse lærere findes i Italien, Sloveni-en og Belgien, hvor 95 % af lærerne i alle tre lande er enige eller megetenige i udsagnet. I Norge er 91 % enige, og i Island 90 % enige i udsag-net. Langt den største variation findes mellem lærerne på de enkelte sko-ler. Det disciplinære klima i klasserne spiller i denne forbindelse en bety-delig rolle.SkoleledelseDer kan identificeres fem typer af ledelsesadfærd i TALIS-landenes sko-ler:Ledelse efter mål: Inden for denne type øver lederen indflydelseved at sætte sætte mål for skolen og for lærernes undervisning.Der sættes mål for elevernes resultater i tests og prøver, og der erfokus på, om lærernes professionelle udvikling svarer til skolensmål.Ledelse med fokus på pædagogisk praksis: Her arbejder ledernemed lærere for at forbedre deres svage sider og diskuterer under-visningsmæssige udfordringer med lærerne, herunder i særlig graddisciplinære spørgsmål. Lederne bruger meget tid på at forbedrelærernes undervisning.Supervision af undervisningen: Her har lederne ofte direkte ob-servationer af lærernes pædagogiske praksis og kommer med for-slag til, hvordan lærerne kan forbedre deres undervisning. Der erligeledes stor opmærksomhed på elevernes faglige arbejde ogindsats.Ledelse med fokus på dokumentation: Her ser lederne deres rollei at vise internt og eksternt, at man lever op til centralt og lokaltstillede krav, og at lærerne i øvrigt forbedrer deres undervis-ningsmæssige kvalifikationer. Der er også fokus på, at man skaloverbevise forældrene om behovet for nye ideer og procedurerpå skolenBureaukratisk ledelse: Bureaukratiske ledere lægger stor vægt på,at alle i skolen følger de officielle regler. De sikrer, at de admini-

12strative procedurer fungerer, og de er optagede af skemalægningog rapportering til myndighederne.Danske skoleledere udøver ledelse med fokus på pædagogisk praksisTALIS-resultaterne er beregnet som indeks, hvoraf det fremgår, om sko-lelederne i det enkelte land udøver de fem former for ledelsesadfærdover eller under TALIS-gennemsnittet. De danske skoleledere er overgennemsnittet og kun overgået af Brasilien, når det gælder ledelse medfokus på pædagogisk praksis. Til gengæld er de danske skoleledere undergennemsnittet, når det gælder den øvrige ledelsesadfærd. De danske sko-leledere er dem, der udøver mindst ledelse med fokus på dokumentationog bureaukratisk ledelse, og de ligger meget lavt, når det gælder ledelseefter mål (næstsidst) og ledelse med supervision af undervisningen (tredjesidst).To ledelsesstileDe fem typer af ledelsesadfærd kan inddeles i to overordnede kategorieraf ledelsesstil, der karakteriserer den tilgang, skolelederne har til ledelse:pædagogisk og administrativ ledelse. Den pædagogiske ledelsesstil (heref-ter pædagogisk ledelse) er sammensat af de tre første typer af ledelsesad-færd,ledelse efter mål, ledelse med fokus på pædagogisk praksisogsupervision afundervisningen.Ved pædagogiske ledelse er der fokus på målsætning, for-bedring af skolens undervisning, og observation af lærerne i klasserne.Den administrative ledelsesstil er sammensat afledelse med fokus på doku-mentationogbureaukratisk ledelseog fokuserer på dokumentation og over-holdelse af regler.Variation i ledelsesstilSelv om der er nationale variationer i typer af dominerende ledelsesprin-cipper, er der imidlertid også betydelige variationer mellem skolerne in-den for alle lande. Der er således ikke nogen lande, hvor pædagogiskledelse ikke forekommer. Det gælder også, at selv om lederne er megetoptaget af pædagogisk ledelse, udøver de også administrativ ledelse. Serman på de individuelle ledere forekommer tilfælde, hvor ledere liggerhøjt på den ene dimension og lavt på den anden, ligesom der ses ledere,der ligger højt på begge og lavt på begge.Pædagogisk og administrativ ledelsesstil blandt danske skoleledereDe danske skoleledere ligger under TALIS-gennemsnittet i både pæda-gogisk ledelse og administrativ ledelse. 10 lande ligger over gennemsnit-tet, når det gælder pædagogisk ledelse. Danmark er i en gruppe på 13lande, der ligger under gennemsnittet for, hvor meget skolelederen an-vender denne ledelsesstil. Dette skyldes primært, at Danmark ligger me-get lavt i to af de tre typer af ledelsesadfærd, som udgør pædagogisk le-delse. Der er 9 lande, bl.a. Norge og Island, der ligger lavere end Dan-mark, når det gælder skoleledelsens udøvelse af pædagogisk ledelse.I Danmark udøver skolelederne administrativ ledelse under TALIS-gennemsnittet, og Danmark er det land, der ligger lavest i udøvelse afdenne ledelsesstil. Nedenstående figur viser alle TALIS landenes gen-nemsnit for pædagogisk ledelse og administrativ ledelse. Figuren viser, atde to ledelsesstile ikke udelukker hinanden, idet skolelederne i de syv

1.6

2

1.2

0.8

0.4

0

-0.4

-0.8

-1.2

-1.6

-2

-2

-1.6

-1.2

-0.8

-0.4

0

0.4

0.8

1.2

1.6

2