BUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 282: Offentliggørelse af kvalitetstilsynet med folkeskolen for 2012, fra børne- og undervisningsministeren

Screeninger af resultater på folkeskoleområdet 2012Dette notat gennemgår metode og resultater fra screeningerne på folke-skoleområdet. Samlet set viser screeningen, at i alt 17 skoler fordelt på 12kommuner er udtrukket i tilsynet. Heraf er otte skoler udtrukket på af-gangsprøvekarakterer, fire skoler på baggrund af elevernes overgang tilungdomsuddannelse, mens ni skoler er udtrukket på baggrund af deressocioøkonomiske referencer.Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen vil følge op over for de kommuner, der harskoler, som er blevet udtrukket i tilsynet for 2012.1. Rammer og metode for kvalitetstilsynet med folkeskolenDet følger af folkeskoleloven, at børne- og undervisningsministeren itilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en folkeskole kan pålægge kom-munalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan med henblik på at for-bedre det faglige niveau1.Bemærkninger til folkeskolelovenDet fremgår af de almindelige bemærkninger til L 170, at:”Undervisningsministeren vil følge og vurdere udviklingen i kvaliteten i folkeskolen ogpålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan i tilfælde af vedvarendedårlig kvalitet.”Kilde: Lovforslag nr. L 170 (FT 2005-06)

2terlevelse af et pålæg – vil blive varetaget af det almindelige kommunaltil-syn ved de regionale statsforvaltninger.I tilfælde, hvor der er konstateret problemer i form af tegn på vedvaren-de dårlig kvalitet, indledes en dialog med den berørte kommunalbestyrel-se2:”Hvis det vurderes, at der på en eller flere af kommunensskoler er tale om vedvarende dårlig kvalitet, må der opta-ges en dialog med kommunalbestyrelsen herom og even-tuelt fremsættes forslag om mulige veje til forbedringer. Ide formentlig meget sjældne undtagelsestilfælde, hvor dia-logen ikke fører til, at nødvendige initiativer til kvalitets-forbedring iværksættes, kan undervisningsministeren på-lægge en kommunalbestyrelse at udarbejde en handlings-plan til at forbedre det faglige niveau. Undervisningsmini-steren fastsætter en frist for udarbejdelse af handlingspla-nen, så kommunalbestyrelsen samt skolens leder og med-arbejdere hurtigst muligt kan komme i gang med at gen-nemføre de nødvendige ændringer og nye initiativer”.Børne- og undervisningsministeren har endnu ikke benyttet adgangen tilat pålægge en kommunalbestyrelse at udarbejde en handlingsplan. Det erKvalitets- og Tilsynsstyrelsen, som har ansvaret for at bistå børne- ogundervisningsministeren med at følge og vurdere udviklingen af kvalite-ten i folkeskolen.Formålet med Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens tilsyn er at identificere sko-ler med vedvarende dårlig kvalitet i forhold til det faglige niveau. Medudgangspunkt i bemærkningerne til folkeskoleloven defineres vedvaren-de dårlig kvalitet som et ikke tilfredsstillende fagligt niveau på skolen iflere på hinanden følgende år.Bemærkninger til folkeskoleloven:”Ved vedvarende dårlig kvalitet på en skole forstås, at det faglige niveau ud fraen helhedsvurdering, herunder som det bl.a. kommer til udtryk i testresultaterog prøveresultater, i flere på hinanden følgende år ikke på tilfredsstillende mådesvarer til det niveau, der må kræves i folkeskolen. I vurderingen af, om en skoleudviser dårlig kvalitet, vil indgå flere forhold. Centralt vil være, om elevernespræstationer lever op til de faglige mål, som er opstillet for undervisningen påde forskellige klassetrin. Hvis skolen afviger i forhold til, hvad der burde for-ventes ud fra landsgennemsnit og skolens elevsammensætning, vil det ogsåkunne være et tegn på dårlig kvalitet.”Kilde.: Lovforslag nr. 170 af 1. marts 2006

3Tilsynet benytter sig i dag af tre forskellige indikatorer for dårlig kvalitet.Elevernes opnåede resultater i form af standpunktskarakterer og af-gangsprøvekarakterer samt oplysninger om elevernes overgang til ung-domsuddannelser er de primære områder, der indsamles pålidelige ogsammenlignelige data på. Styrelsen har derfor valgt afgangskarakterer ogovergangsfrekvenser som indikatorer for en skoles faglige kvalitet. Tilsy-net undersøger desuden, hvordan skolerne klarer sig i sammenligningmed andre skoler med en tilsvarende elevsammensætning vurderet påbaggrund af en række relevante socioøkonomiske baggrundsfaktorer hoseleverne. Disse indikatorer er nærmere beskrevet nedenfor3.

1.1. AfgangsprøvekaraktererFolkeskolen skal ifølge folkeskolelovens formålsparagraf give elevernekundskaber og færdigheder, der:”forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst tilat lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og hi-storie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer,bidrager til deres forståelse for menneskets samspil mednaturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.”4Elevernes karakterer ved afslutningen af 9. klasse udgør i den sammen-hæng en vigtig indikator for elevernes faglige niveau. Karaktererne erafgørende i kvalitetstilsynet, fordi det er de faktiske karakterer – og her-under elevens faktiske faglige niveau – som er relevante for den enkelteelevs videre færd igennem uddannelsessystemet.Der er i tilsynet anvendt data for afgangsprøvekarakterer i de bundneprøvefag fra skoleårene 2008/09, 2009/10 samt 2010/11. Det drejer sigsåledes om afgangsprøvekaraktererne i hhv. dansk, matematik, engelsksamt fysik/kemi5. Skolerne er udtrukket i screeningen, såfremt en skoletre år i træk har mindst to fag, hvis karaktergennemsnit befinder sigblandt de laveste fem pct. af samtlige folkeskoler.

1.2. OvergangsfrekvensDet er en politisk målsætning, at 95 procent af en ungdomsårgang i 2015skal have en ungdomsuddannelse. Overgangsfrekvensen er udtryk for,hvor stor en andel af eleverne i folkeskolen, der efter det 9. skoleår fort-sætter i en ungdomsuddannelse. Overgangsfrekvensen kan således sessom et mål for skolens evne til gennem undervisning og vejledning atDer er til analysen anvendt data fra UNI-C’s statistikbank.Folkeskolelovens § 1, stk. 1.5Dansk indgår med fire karakterer, matematik med to, engelsk med en og fy-sik/kemi med en karakter. Ordenskarakteren fra dansk indgår ikke i beregningerne.43

1.3. Socioøkonomisk referenceAf bemærkningerne til lovforslag nr. L170 (FT 2005-2006) fremgår det,at skolens elevsammensætning kan indgå i vurderingen af, hvorvidt derer tale om tegn på dårlig kvalitet: ”Hvis skolen afviger i forhold til, hvadder burde forventes ud fra landsgennemsnit og skolens elevsammensæt-ning, vil det også kunne være et tegn på dårlig kvalitet”.Udgangspunktet for at drive skole er meget forskelligt fra skole til skole.Det skyldes ikke mindst elevgrundlaget, som varierer meget skolerneimellem. Eksempelvis har nogle skoler mange elever fra uddannelses-mæssigt og økonomisk ressourcestærke familier, hvilket giver elevernegode forudsætninger for at klare sig fagligt godt i skolen. Omvendtkommer mange elever på andre skoler fra ressourcesvage hjem, hvilkettypisk giver store udfordringer i form af, at eleverne ikke har den nød-vendige støtte og de nødvendige forudsætninger hjemmefra og manglermotivation for at gå i skole. Den enkelte skole og kommune har derfor etansvar for at søge at tilpasse skolens arbejde til elevgruppen og at søge atløfte denne fagligt i det størst mulige omfang.Hvis man skal sammenligne skoler på tværs af landet, trods de megetforskellige elevsammensætninger, faglige og sociale udfordringer, de ståroverfor, vil det derfor også være nødvendigt at tage højde for elevgrund-laget. Den statistiske beregning, hvor der tages højde for skolens elev-grundlag, benævnes skolens socioøkonomiske reference (for afgangska-rakterer).Nedenstående boks viser, hvordan den socioøkonomiske reference be-regnes for to forskellige skoler – en skole, der opnår et højere karakter-gennemsnit, end der kunne forventes ud fra skolens elevgrundlag, og enskole, der opnår et lavere karaktergennemsnit, end hvad der kunne for-ventes. Skolens evne til at løfte eleverne givet elevgrundlaget er vigtig,fordi den giver et mere nuanceret billede af skolens arbejde, hvor det pået mere rimeligt grundlag lader sig gøre at sammenligne resultaterne forUngdomsuddannelse er i overensstemmelse med gængs praksis i ministeriet defi-neret som gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser. Målingen af overgang erforetaget 15 måneder efter elevens afslutning af 9. klasse.6

I figuren indgår to skoler. Skole A løfter eleverne mere fagligt set, end man kunne forvente ud fraelevgrundlaget, mens skole B omvendt løfter eleverne mindre, end man kunne forvente.Skole Ahar et karaktergennemsnit på 6,4, hvilket er højere end dens socioøkonomiske reference på5,6. Forskellen på 0,8 (6,4-5,6) er et udtryk for, hvor meget højere skolens karakterniveau er, i for-hold til hvad der kunne forventes med udgangspunkt i de elever, som går på skolen.Skole Bhar omvendt et karakterniveau, som er dårligere, end den statistiske model forudsiger medudgangspunkt i skolens elevgrundlag. Skolen har et karaktergennemsnit på 6,7 og en socioøkonomi-ske reference på 7,2. Forskellen er derfor -0,5 (6,7-7,2), hvilket angiver, hvor meget lavere skolenskarakterniveau er, i forhold til hvad der kunne forventes ud fra elevgrundlaget.

Der er anvendt karakterdata og data om elevbaggrund for skoleårene2008/09, 2009/10 samt 2010/11, og på baggrund heraf er der udregnetsocioøkonomiske referencer for skoleåret 2010/11 og for den samledetreårige periode 2008/09-2010/11. En skole udtrækkes i denne del afscreeningen, hvis den både har en signifikant negativ socioøkonomiskreference på -0,8 eller derunder for skoleåret 2010/11 og for den samle-de treårige periode 2008/09-2010/11.Der henvises i øvrigt til UNI-C’s metodenotat (2012) for en nærmeregennemgang af den statistiske metode og datagrundlaget bag beregnin-gen af den socioøkonomiske reference.