giv inspiration til en strategi for den samlede uddannelse i fremmed-sprog i danmark! Sådan lyder den korte version af det kommissorium,som videnskabsministeren og undervisningsministeren i januar 2011gav til en arbejdsgruppe. denne rapport er resultatet af det arbejde,som gruppen har udført i foråret 2011. I rapporten fremlægger gruppensin vision og sine overordnede mål for området og de deraf følgendekonkrete anbefalinger. arbejdsgruppens kommissorium, sammen-sætning mv. fremgår af bilag 2 til rapporten.udgangspunktet for arbejdet har været en stadig stigende bekymring foruddannelserne i fremmedsprog i danmark. bekymringen går både påkvaliteten af den eksisterende undervisning, på mangfoldigheden isprogudbuddet og på, at for få elever vælger fremmedsprog i folkeskolen,i ungdomsuddannelserne og i de videregående uddannelser.de færreste er i tvivl om, at danmarks fremtidige muligheder for vækstog velfærd blandt andet afhænger af, at danskerne besidder gode inter-kulturelle og sproglige kompetencer. Særligt engelsk er et uomgængeligtvilkår for en borger i en globaliseret verden, men engelsk gør det ikkealene. mobiliteten i den moderne verden gør, at en stor del af befolknin-gen kommer til at møde, kende og arbejde sammen med folk fra mangeforskellige dele af verden. det er mennesker med andre forestillinger,erfaringer og adfærdsmønstre, kort sagt folk med en anden historie ogkultur end vores egen og med andre sprog og modersmål end dansk.derfor er der brug for kompetencer i flere sprog – for sprog er nøglen tilat forstå andre kulturer og dermed nøglen til at kunne agere i verden ogopnå indflydelse.

Bedre beherskelse af engelsk for alle, dansk plus tofremmedsprog for alle og bedre sammenhæng pålangs og på tværs i uddannelsessystemet.det er nogleaf de mål, arbejdsgruppen for fremmedsprog i uddan-nelserne mener, at danmark bør sætte sig.arbejdsgruppen, der blev nedsat for at give inspirationtil regeringens strategi for uddannelse i fremmedsprog,har siden februar 2011 indsamlet dokumentation for ogviden om fremmedsprog i hele uddannelsessystemet –fra folkeskolen til universiteterne – og drøftet, hvordande konstaterede udfordringer kan imødekommes.hovedkonklusionen på arbejdet er, at der er al muliggrund til at satse strategisk på at styrke sprogfagene i dekommende år. det haster, for fremmedsprogene, bortsetfra engelsk, er under pres alle steder i den kæde, detdanske uddannelsessystem består af. der uddannesfærre folkeskolelærere i alle andre sprog end engelsk.det kan meget snart blive et problem for elevernesmuligheder for fremmedsprogsundervisning i folkeskolen.det vil igen få negativ virkning i gymnasierne, hvorfradet kan brede sig til de videregående uddannelser inkl.læreruddannelsen. en ond cirkel er under udvikling.mange unge tror i dag, at engelsk er nok. engelsk er nød-vendigt, men engelsk er ikke nok. verden er meget merekompleks, og derfor skal vi også være dygtige til andresprog. Sproglige og interkulturelle kompetencer er afgø-rende for, at vi kan deltage på kvalificeret vis i politiskeog kulturelle fællesskaber.på samme måde som beherskelse af et nuanceret dansker nødvendigt for fuldt ud at deltage i det danske demo-krati, er beherskelse af andre sprog nødvendige for ossom eu-borgere og som medlemmer af det globale sam-fund. det gælder i internationale organisationer, i forsk-ningsverdenen og i erhvervslivet.arbejdsgruppens rapport indeholder, ud over en over-ordnet vision, i alt 42 anbefalinger til, hvordan man

fremover kan satse mere på fremmedsprog i det danskeuddannelsessystem. Sammenfatningen fokuserer påelleve af de helt centrale anbefalinger, mens de øvrigefremgår af de efterfølgende kapitler.Som bekendt erfolkeskolendet sted, hvor langt de flestebørn i danmark starter deres indlæring. det gælder ogsåfremmedsprog. I dag får eleverne den første time i frem-medsprog, nemlig engelsk, i starten af 3. klasse. en frem-medsprogsstart i 3. klasse er en sen start i forhold tilmange andre europæiske lande – herunder bl.a. norge.typisk starter man i andre lande to-tre år tidligere. detvil have positive effekter, hvis vi i danmark går sammevej, således at engelsk med tiden bliver et funktioneltandetsprog.Arbejdsgruppen anbefaler, at der indføres tidligeresprogstart i form af obligatorisk engelsk fra 1. klasse-trin i folkeskolen.I dag skal alle elever tilbydes tysk eller eventuelt franskfra 7. klasse. arbejdsgruppen mener imidlertid, at detskal være obligatorisk og senest fra 5. klasse. derudoverforeslås det, at der bliver mulighed for at vælge flereandre sprog som valgfag med henblik på bredere sprog-lige og interkulturelle kompetencer og med henblik på,at eleverne bliver bevidste om de muligheder, der er i degymnasiale uddannelser. en del elever har færdigheder iandre sprog og har dermed en ressource, som i dag ikkeudnyttes.Arbejdsgruppen anbefaler, at start på 2. fremmedsprogrykkes ned fra 7. klasse til 5. klasse.Arbejdsgruppen anbefaler, at flere og andre sprogudbydes i folkeskolen som 3. fremmedsprog.Ilæreruddannelsener andelen af de studerende, dertager sprogfag som linjefag, faldet markant siden refor-men af læreruddannelsen trådte i kraft i 2007. der erbehov for en række indsatser i de forskellige dele af ud-

dannelsessystemet, hvis denne udvikling skal vendes.uden ændringer vil det ikke kunne sikres, at befolknin-gen i danmark fremover opnår de nødvendige sprogligeog interkulturelle kompetencer.målt i forhold til andre linjefag er sprogfagene omtrenthalveret det seneste årti, og fransk er næsten helt for-svundet. faktisk oprettes faget fransk kun på én enesteprofessionshøjskole i landet. med den nuværende pro-duktion af sproglærere til folkeskolen vil der ganskeenkelt opstå en mangelsituation i fremtiden.Arbejdsgruppen anbefaler, at der oprettes forsøgmed en læreruddannelse, som særligt retter sig modsprogområdet.påuniversiteternekan man i årene fremover få proble-mer med at opretholde et tilpas bredt og mangfoldigtudbud af sproguddannelser, hvis ikke der sker ændrin-ger. nok går det godt for nogle sprogfag – fx kinesisk ogarabisk. men den stagnerende eller faldende søgning tiltraditionelle sprogfag – fx fransk, italiensk og russisk –gør, at undervisnings- og forskningsmiljøerne kan blivefor små. der er behov for samarbejde. det gælder bådeinternt på de enkelte universiteter og på tværs af uni-versiteterne. dette samarbejde er hidtil blevet hæmmetaf faglige traditioner og institutionelle tilhørsforhold.Arbejdsgruppen anbefaler, at universiteterne styrkersproguddannelserne gennem øget samarbejde bådeinternt på det enkelte universitet og på tværs afuniversiteterne.I degymnasiale uddannelserer interessen for fremmed-sprog faldende. Ca. 30 pct. af eleverne på stx (studenter-eksamen) og hhx (højere handelseksamen) fravælger atfortsætte med deres 2. fremmedsprog (tysk/fransk) frafolkeskolen, og for hf er tallet ca. 92 pct. det er et ærger-ligt tab af elevernes oparbejdede fremmedsprogskom-petencer. en anden udfordring på det gymnasiale om-råde er, at kun få elever vælger flere sprog, end deabsolut skal. Således vælger kun 3 pct. på stx og hhxet tredje eller fjerde fremmedsprog. der er behov for,at flere elever får lyst til at lære fremmedsprog.Arbejdsgruppen anbefaler, at nærliggende gymnasiersamarbejder om udbud og oprettelse af mindre søgtefremmedsprog.Arbejdsgruppen anbefaler, at der indføres tilskud tilholddannelse i flersproglige studieretninger og forsmå sprog.I deøvrige videregående uddannelservedligeholder og vi-dereudvikler de studerende heller ikke de sprogkompe-tencer, som de har opbygget tidligere i uddannelses-systemet. de bruger simpelthen deres fremmedsprogs-kompetencer for lidt. det er uheldigt, fordi sproglige oginterkulturelle kompetencer også - som arbejdsmarke-det har udviklet sig - er vigtige for andre faggrupper endde egentligt sproguddannede. Studerende bør derformere frit kunne knytte sprogkompetencer til dereskernekompetencer.

Arbejdsgruppen anbefaler, at de videregåendeuddannelser tilbyder og eventuelt giver plads tilfremmedsprogsundervisning som valgfag til allestuderende.påerhvervsskolerneer det kun godt halvdelen af ud-dannelserne, der har engelsk som en obligatorisk delaf grundfagene. en lang række elever får altså ikkederes engelskkompetencer fra folkeskolen forbedreteller bare vedligeholdt. også i denne del af uddannel-sessystemet er den manglende forbedring og vedlige-holdelse af sproglige og interkulturelle kompetencerproblematisk, fordi engelsk er en forudsætning foralle i forhold til at kunne begå sig som samfunds-borger og på arbejdsmarkedet.Arbejdsgruppen anbefaler, at alle erhvervsuddan-nelser som minimum bør have obligatorisk engelskpå f-niveau.foruddannelsessystemet i sin helheder det en udfor-dring at sikre en sammenhængende overgang mellemuddannelsesniveauerne. det gælder overgangen frafolkeskole til erhvervsuddannelse og gymnasialeuddannelser. og det gælder overgangen fra de gymna-siale uddannelser til universiteternes sproguddannel-ser og til læreruddannelsen. en fornuftig progressionforudsætter kendskab til og respekt for det arbejde,der udføres på såvel det forudgående som det efter-følgende trin i uddannelsessystemet. en sådan pro-gression er særlig vigtigt for netop sprogfag, fordisprogkompetencer bygges op over tid og krævervedligeholdelse.Arbejdsgruppen anbefaler, at overgangen mellemfolkeskolen og ungdomsuddannelserne styrkesbl.a. ved, at Undervisningsministeriet revidererlæreplanernes formuleringer for grundskolen,erhvervsuddannelserne og de gymnasialeuddannelser.Arbejdsgruppen anbefaler, at overgangen mellemgymnasiale uddannelser og universiteternessproguddannelser styrkes ved, at gymnasier oguniversiteter fortsætter bestræbelserne på at sikre,at der er en fornuftig faglig progression mellem deto niveauer.det er arbejdsgruppens overbevisning, at en udmønt-ning af rapportens samlede anbefalinger vil føre til, atde fremmedsproglige kompetencer i danmark øges.det vil føre til et generelt højere uddannelsesniveaupå sprogområdet og en bredere og mere nuanceretsprogprofil. det gælder særligt i forhold til, at borgeregenerelt bliver bedre til at beherske engelsk. en ud-møntning af anbefalingerne vil også føre til et størrekendskab til og færdigheder i et eller flere fremmed-sprog udover engelsk og – via et bredt udbud – enstørre mangfoldighed af sprogbeherskelse i danmark.dette til glæde for den enkelte borger såvel som forerhvervsliv og organisationer.

danmark er et lille land, og dansk tales af godt fem mil-lioner mennesker. vores muligheder for fortsat at kunnedeltage på kvalificeret vis i politiske og kulturelle fælles-skaber afhænger derfor af, at vi også er dygtige til andresprog end dansk. på samme måde som beherskelse af etnuanceret dansk er nødvendigt for fuldt ud at deltage idet danske demokrati, er beherskelse af andre sprognødvendig for os som eu-borgere og som medlemmer afdet globale samfund. det gælder i internationale organi-sationer, forskningsverdenen og erhvervslivet. det stillerfølgelig store krav til det samlede danske uddannelses-system, der skal være i stand til at udruste danske børn,unge og voksne med de kompetencer, som en globalise-ret verden fordrer.uddannelsessystemet skal opbygge et fundament, derbåde her i landet og uden for landets grænser under-støtter og fremmer kvaliteten af og respekten for detarbejde og den indsats, der ydes fra dansk side. danskemedarbejdere og virksomheder skal kunne rejse ud ogvære til stede, der hvor ny viden genereres, og danmarkskal være i stand til at tiltrække kvalificeret arbejds-kraft, forskere og studerende til vores hjemlige virksom-heder og vidensinstitutioner. hertil er interkulturellekompetencer, dvs. viden om andres kultur, historie, fore-stillinger og måder at leve på, og færdigheder i at kom-munikere med dem, nødvendige. og nøglen til det er,

som nævnt, sprog. danskere havde tidligere ry for atvære dygtige til sprog. arbejdsgruppen er ikke sikker på,at vi danskere længere fortjener dette ry, men har envision om, at vi igen vil gøre os fortjent til det. og detskal ske gennem anerkendelse af sproglige og interkul-turelle kompetencer som stærke og nødvendige, gennemmere og bedre samarbejde i uddannelsesmiljøerne ogstørre frihed og fleksibilitet i rammerne for uddannelserne.det er et paradoks, at danske unge, som situationen ernu, i stigende grad kommer til at mangle kompetencer iandre sprog end engelsk samtidig med, at verden åbnersig og bliver mere kompleks. nok er engelsk den mo-derne verdenslingua franca– eller fælles kommunika-tionsmiddel – men der er mange steder, hvor engelskikke er første fremmedsprog og endnu flere steder, hvordet hverken er modersmål eller første fremmedsprog.derfor er der brug for en mangfoldighed af sprog.men der mangler handlinger og opfølgning på denneerkendelse.bag arbejdsgruppens anbefalinger ligger en overordnetvision:danmark skal have et generelt højere uddan-nelsesniveau på sprogområdet og en bredere og merenuanceret sprogprofil.

interkUltUrelle kompetencerved interkulturelle kompetencer forstår arbejdsgruppeni denne sammenhæng viden om et givet sprogområdesværdier, normer og levevis i bred forstand, indsigt i be-folkningens selvforståelse og forståelse af deres forholdtil andre og til os, samt evne til og færdigheder i at kom-munikere med og forstå mennesker fra det pågældendeområde gennem samtaler, læsning og analyser af teksteri bred forstand.de sproglige og de interkulturelle kompetencer er inte-greret sådan at forstå, at erhvervelse af sproglige færdig-heder altid involverer erhvervelse af interkulturellekompetencer og vice versa.men det er klart, at der inden for uddannelsessystemetmå være stor forskel på, hvor tungt opøvelsen af densproglige kunnen vægtes i forhold til den kulturelle ind-sigt; fra et rimeligt basalt kendskab til fremmedsprogettil en yderst avanceret beherskelse heraf, fra et rudi-mentært kendskab til kultur og historie til en dybtgå-ende indsigt. der må ligeledes alt efter mål for uddan-nelserne være forskel på, om fokus er på merkantiltsprog, specialist- eller branchesprog eller på bred og dybsprogbeherskelse.arbejdsgruppens kommissorium gælder fremmedsprog,men når vi taler om et generelt højere niveau på sprog-området, indbefatter det også dansk. Sprogundervisningog sproglæring har, uanset om det gælder første, andeteller tredje sprog, en række fælles træk, som kan udnyt-tes bedre. derfor er det arbejdsgruppens mål, at derskabes langt mere samarbejde mellem underviserne isprog, hvad enten det gælder dansk, engelsk eller nogettredje, og mere sammenhæng i metode og terminologi.det er en almindelig anerkendt erfaring, at jo flere sprogman kan, jo lettere er det at lære nye. arbejdsgruppenhar et mål om, at alle danske børn og unge bør læremindst to fremmedsprog i folkeskolen og have mulighedfor at stifte bekendtskab med flere, og vi ser gerne, atder med tiden bliver større valgfrihed og bedre udnyt-telse af den enkeltes særlige evner og forudsætninger.vi opererer således med et minimumsniveau, som alleskal have adgang til, og så et fleksibelt tilvalgsniveauefter lyst, evner og særlige forudsætninger.det overordnede formål med arbejdsgruppens arbejdeer at give inspiration til den kommende strategi forfremmedsprog, som regeringen vil udarbejde inden forde nuværende økonomiske rammer. en strategi rækkerind i fremtiden og sætter inden for en afgrænset periodenogle mål, for hvilke der derefter skal udarbejdes hand-lingsplaner, og hvis enkelte dele løbende evalueres. Ikraft af at også den kommende strategi for fremmed-sprog i uddannelserne skal række i alt fald nogle år fremi tiden og også vil kræve tid for at kunne implementeres,har arbejdsgruppen tilladt sig at operere med en visionog med mål, der, hvis de skulle opfyldes helt og med detsamme, ikke kan holdes inden for de nuværende økono-miske rammer. det gælder fx den overordnede vision omet højnet uddannelsesniveau og en bredere sprogprofil,der skal betragtes som en investering for fremtiden. når

det kommer til de konkrete anbefalinger, har vi prøvetnøgternt at skelne imellem anbefalinger, der kan iværk-sættes med det samme, og anbefalinger, der først kanrealiseres senere, enten fordi noget andet skal væreopfyldt først, eller fordi der ikke skønnes i de nuværenderammer at være plads til dem. det må dog understreges,at det er en meget vanskelig manøvre, fordi tingenehænger sammen, og en indsats et sted vil have effektandre steder.ArBejdSgrUppenS målaffødt af visionen tegner der sig følgende overordnedemål, som ikke er begrænset til et bestemt uddannelses-niveau, men går på tværs af dem alle:

arbejdsgruppen betragter mangfoldighed i sprog som enrigdom og indskrænkning af paletten som det modsatte.det er ikke til at forudse, hvilke sprog og kulturer derpludselig får særlig betydning, men engelsks positionsom fælles, globalt kommunikationssprog kan ikke bes-trides. at betragte et enkelt sprog somlingua francaerførst og fremmest en praktisk foranstaltning, og forskel-lige historiske epoker har haft forskellige kandidater tilet sådant fælles kommunikationsmiddel. I dag er detengelsk, og det vil det sandsynligvis være en rum tidendnu. det giver engelsk en særlig stilling og gør det atkunne engelsk til en nødvendighed for alle borgere.engelsk er mere end et egentligt fremmedsprog, der kanvælges til eller fra. arbejdsgruppen har for engelsksvedkommende det mål, at alle i danmark bliver endnubedre til engelsk, end tilfældet er nu, og kan benytteengelsk ubesværet i en lang række af funktioner.ved siden af engelsk som et funktionelt andetsprog, erdet arbejdsgruppens mål, at alle – når de forlader folke-skolen – har kendskab til og en vis færdighed i endnu etsprog, så danmark kan opfylde europa-kommissionensmålsætning om modersmål plus to sprog.dette bør være et minimum, men der bør samtidigåbnes for, at der i folkeskolen er mulighed for et tredjeeller fjerde fremmedsprog for de særligt interesseredeog de særligt talentfulde. og for at der på de efter-følgende niveauer skabes mulighed for at bygge viderepå de gennem sprogundervisningen erhvervedekompetencer.for at indfri såvel vision som mål er det nødvendigt medindsatser i alle dele af uddannelsessystemet med enklar fremmedsprogslinje og med bedre sammenhængmellem de forskellige niveauer fra folkeskolen til gym-nasier og erhvervsskoler og fra dem til de videregående

uddannelsesinstitutioner. en fornuftig progression fo-rudsætter kendskab til og respekt for det arbejde, derudføres på såvel det forudgående som det efterfølgendetrin i systemet og ikke kun teoretisk og på papiret, meni praksis. det er faktisk særlig vigtigt for sprogfag, fordisprogkompetencer bygges op over tid og kræver anvend-else og vedligeholdelse.af de videregående uddannelser har nogle et tæt forholdtil bestemte professioner, mens andre er mere brede ogkan resultere i både generalister og specialister. I nogleuddannelser er sprog hovedformålet, og i andre læsessprog i kombination med andre emner. Sprog i videsteforstand indgår i alle uddannelser, fordi sprog formervores tanker og skaber vores evne til at kommunikere.men fremmedsprog kan i mange tilfælde ikke vælges tilsom en ekstra kompetence, bortset fra engelsk, sommange moduler eller endog hele uddannelser udbydes

på. efter arbejdsgruppens mening ville mange flereuddannelser have nytte af en fremmedsprogskompo-nent. det er derfor vores mål, at der, hvad sprog angår,udvikles en større fleksibilitet, så studerende mere fritkan knytte sprogkompetencer til deres kernekompetencer.bedre samarbejde mellem de forskellige videregåendeuddannelsesinstitutioner og mellem forskellige uddan-nelsestyper vil desuden give bedre ressourceudnyttelse.på en række uddannelser, specielt på universiteternesfremmedsproguddannelser, sker der i dag en gradvisudtynding af undervisningsressourcerne med dårligerekvalitet til følge og risiko for nedlæggelse. det er arbejds-gruppens mål, at den onde spiral brydes ved fornuftigarbejdsdeling og mere samarbejde, som bl.a. kan etable-res gennem andre undervisningsformer, der tager højdefor og udnytter de muligheder, der er gennem it og denye medier.

folkeskolen skal ifølge folkeskoleloven give eleverne fag-lige kvalifikationer og forberede dem bredt til rollen somborgere i et demokratisk samfund. fremmedsprogsun-dervisningen i folkeskolen udgør fundamentet for alvidere fremmedsprogsindlæring, og det er især gennemundervisningen i fremmedsprog, at eleverne får indbliki, forståelse af og interesse for andre lande og kulturer.tidligere engelSkengelsk er ligesom dansk og matematik et kernefag iskolen. det bør være en selvfølge, at elever når deforlader folkeskolen, har gode og solide engelskkund-skaber, som de kan bygge på i deres videre uddannelse.undervisning i engelsk bør være en rød tråd igennemhele uddannelsessystemet.danskere, som ikke kan tale og forstå engelsk, vil frem-over være begrænsede i en række helt almindelige gøre-mål. I stadig stigende grad chattes og blogges på tværsaf lande; vi køber varer over internettet, downloaderprogrammer, ser engelsksprogede tv-stationer, læser brugs-vejledninger på engelsk og rejser meget mere end tidligere.manglende engelskkundskaber lægger ganske enkelt endæmper på den mulige livsudfoldelse i en verden, derbliver mere international.det gælder også i forhold til uddannelse og job. enrække arbejdspladser bruger i dag engelsk som primært

eller sekundært sprog. I internationale virksomhedermed hovedsæde eller kontorer i danmark er det nød-vendigt at kunne formulere sig nuanceret og præcist påengelsk. på flere videregående uddannelser er fag, derudbydes på engelsk, en realitet.mange danskere har den opfattelse, at vi – som folke-færd – er gode til engelsk. men er vi nu også det?I en undersøgelse fra 2004 sammenlignes otte europæi-ske landes grundskoleelevers kundskaber i engelsk.1undersøgelsen, som omfattede 12.000 elever, fokuseredepå elevernes evne til at forstå det talte sprog, til selv attale det, til at læse det og til at skrive det. Ifølge under-søgelsen var danske børn forholdsvis dygtige til at forstådet talte sprog, mens de var væsentligt svagere til at taledet korrekt. Samlet set lå danmark på en middelplace-ring. I den bedste gruppe lå norge og Sverige, i midter-gruppen danmark, finland og holland og i den svagestegruppe Spanien og frankrig. det ottende land, tyskland,indgik ikke i grupperingen.den danske midterplacering underbygges af en under-søgelse foretaget af danmarks evalueringsinstitut

(eva).2den viser, at 9.-klasse-elevernes rigtighedsscore isprogtest, som afspejler formelle færdigheder, er under50 pct., og at eleverne klarer sig absolut dårligst i dendel af testen, der afdækker integrerede færdigheder, dvs.hvor der stilles krav om størst sproglig forståelse ogkunnen.desværre eksisterer der ikke nyere undersøgelser afdanske elevers færdigheder i engelsk. det er dog arbejds-gruppens vurdering, at niveauet er blevet højere. forkla-ringen kan bl.a. være, at børn i stigende grad brugerengelsk i fritiden. de chatter på engelsk, når de spillerspil på internettet og ser youtube, engelske film mv.en anden forklaring kan være, at danske skoleeleversiden 2004 har påbegyndt engelskundervisningen i 3.klasse og ikke i 4. klasse. det er dog stadig to-tre år se-nere end eleverne i mange andre europæiske lande.I norge har man rykket fremmedsprogsundervisningennedad, så den nu begynder allerede i den klasse, der

svarer til den danske børnehaveklasse. de norske eleverer altså seks år, når de får engelsk på timeplanen. der ermeget store fordele ved at begynde undervisningen såtidligt. en norsk undersøgelse viser, at yngre elever eråbne, nysgerrige og meget motiverede for at lære frem-medsprog, og at de har lettere ved at lære udtalen endældre elever. den intuitive sproglæring har genereltbedre vilkår hos yngre end hos ældre elever.3Set overdet samlede skoleforløb har eleverne i danmark ognorge stort set samme antal vejledende undervisnings-timer i engelsk.de danske erfaringer med at fremrykke engelsk fra 4.klasse til 3. klasse er særdeles positive, viser resulta-terne af en spørgeskemaundersøgelse foretaget forundervisningsministeriet. en vigtig pointe fra undersøg-elsen er, at elevernes lavere alder medfører et behov foranderledes materialer og undervisningsmetoder.4nårengelsk fremrykkes, er der altså behov for alders-svarende undervisningsmateriale.

I danmark eksisterer der i faget engelsk et stort fagligtengagement hos lærerne, og eleverne er meget motive-rede. det viser undersøgelsen fra danmarks evalue-ringsinstitut om engelsk i grundskolen.5Samme evaluering viser dog også, at engelsk ikke talestilstrækkeligt i engelsktimerne. mange lærere taler istedet dansk i engelsktimerne. kun fire pct. af lærerneangiver i 2003, at de udelukkende taler engelsk i engelsk-timerne. I evalueringen betegnes dette som bekymrende.det er arbejdsgruppens vurdering, at der stadig ikkealtid undervises på engelsk i dag. hvis lærerne alenetalte engelsk i klassen, ville det falde eleverne langtmere naturligt at gøre det samme. det burde være op-lagt, at lærerne i sprogundervisningen underviser på detpågældende fremmedsprog.I mange lande styrker man sprogindlæring ved at brugefremmedsprog som undervisningssprog i andre fag enddet pågældende sprogfag. undervisning i et ikke-sprog-fag på et fremmedsprog går bl.a. under betegnelsenContent and language Integrated learning (ClIl). derkan fx være tale om at gennemføre naturfagsundervis-ningen på engelsk. målet er øget kompetence i fagetsåvel som i fremmedsproget.forudsætningen for ClIl er i sagens natur, at undervi-serne har tilstrækkelige sproglige og interkulturellekompetencer til at gennemføre undervisningen. Samti-dig forudsætter det, at eleverne har tilstrækkelige fær-digheder til at kunne forholde sig til det indholdsmæs-sige i et fag på et andet sprog. I danmark er der igangsatenkelte forsøg med internationale linjer, hvor der i over-bygningen kan undervises på engelsk i et vist omfang ivisse fag. en evaluering fra Struer kommune viser, ateleverne får et stort udbytte af undervisningen.6I frede-ricia kommune er der tilsvarende gode erfaringer medat tilbyde internationale linjer.flere fremmedSprogblandt danske elever, der forlader folkeskolen, har 89pct. fået undervisning i to fremmedsprog.7men detbetyder omvendt, at 11 pct. kun har ét fremmedsprogmed sig fra folkeskolen.arbejdsgruppens holdning er, at alle elever har behovfor at kunne klare sig på to fremmedsprog. to sprog børvære obligatorisk for alle i folkeskolen. det giver detbedste udgangspunkt for de unges vej gennem uddan-nelsessystemet. arbejdsgruppens holdning er også i trådmed europa-kommissionen, der har sat sig det mål, atborgerne i eu skal kunne udtrykke sig flydende på tosprog ud over deres modersmål.det er et adgangskrav for at blive optaget på de fire gym-nasiale uddannelser, at eleven har to fremmedsprogmed fra folkeskolen.

for danske elever er det første fremmedsprog engelsk,men hvilket sprog skal være nummer to? kigger man påeuropa, er tysk det mest talte sprog, idet 18 pct. talertysk som modersmål. det efterfølges af engelsk ogitaliensk, som hver især er modersmål for 13 pct. afeuropas befolkning. 12 pct. af den europæiske befolk-ning vokser op med fransk som modersmål.8danmarks geografiske placering – vores naboskab medtyskland – gør det naturligt, at tysk er et vigtigt andet-sprog. det samme gælder fransk, som er et vigtigt kul-tursprog, en indgang til de latinske sprog og et centraltsprog i eu. fransk er det eneste romanske sprog i folke-skolen med prøvemulighed, og kendskabet til det vil giveen større interesse for at uddybe kendskabet til entenfransk eller et andet romansk sprog i det videre uddan-nelsesforløb. begge sprog er vigtige forudsætninger for,at vi kan være en aktiv medspiller i den økonomiskeudvikling. Samtidig giver sprogindlæring som nævntogså mennesker indsigt i andre landes kultur- og sam-fundsforhold, hvilket igen kan være medvirkende til atstøtte op om de demokratiske værdier. arbejdsgruppenmener, at alle elever i folkeskolen som minimum skalhave undervisning i to obligatoriske fremmedsprog,nemlig engelsk og derudover enten tysk eller fransk.en ting er, hvilke fremmedsprog eleverne skal tilbydesud over engelsk, noget andet er, hvornår de skalpræsenteres for det.for øjeblikket tilbydes eleverne muligheden for under-visning i tysk eller eventuelt fransk fra 7. klasse. Spørgs-målet er, om det er det optimale tidspunkt? en ekspert-gruppe fra europarådet har påpeget, at det er uhensigts-mæssigt at indføre et nyt fremmedsprog for elever i14-års-alderen.9det er et tidspunkt, hvor eleverne harflere hæmninger og er mere generte, end når de er yngre.I 2006 foretog man i regi af undervisningsministeriet enevaluering af erfaringer med at rykke tysk ned fra 7.klasse til 6. klasse.10resultaterne viser klart, at elevernesparathed i 6. klasse giver bedre vilkår for fremmed-sprogstilegnelsen.det underbygges af en evaluering fra norge af et forsøgmed tidlig undervisning i andet fremmedsprog i grund-skolen.11elevernes alder i undersøgelsen lå mellem syvog 12 år. evalueringen viser, at eleverne var stærkt moti-verede for at lære fremmedsprog. de norske eleverbeskrev tysk som et nemt sprog at lære, fordi der er såmange ligheder mellem norsk og tysk. arbejdsgruppenformoder, at det samme er tilfældet for dansk og tysk.

fremmedSprog i folkeSkolen i dAgengelsk er i dag obligatorisk fra 3. til 9. klassetrin. detvejledende timetal i engelsk på 3. og 4. klassetrin er påto lektioner pr. uge og fra 5. klasse tre lektioner pr. uge.undervisning i engelsk fra 3. klasse blev indført i 2004,og den første årgang, der har haft obligatorisk engelskfra 3. klasse, afslutter 9. klasse i sommeren 2011.tysk er i dag et tilbudsfag, dvs. at skolen er forpligtet tilat tilbyde eleverne tysk på 7.- 9. klassetrin. eleverne erderimod ikke forpligtet til at deltage i undervisningen.fransk kan tilbydes på samme klassetrin som tysk, mendet er frivilligt for skolerne at tilbyde fransk. eleverne ifolkeskolen kan maksimalt vælge ét tilbudsfag på7. klassetrin. en elev kan således ikke vælge både tyskog fransk som tilbudsfag. det vejledende timetal itysk/fransk er på 7. klassetrin tre lektioner pr. uge,mens det på 8. og 9. klassetrin er på fire lektioner pr. uge.til elever, der har modtaget tilbud om franskundervis-ning, har skolen mulighed for at tilbyde undervisning i

tysk på 8. og 9. klassetrin som valgfag. de toårigevalgfag tysk og fransk kan afsluttes med prøve.Skolen kan herudover tilbyde et- eller toårige valgfag på8. og 9. klassetrin i andre sprog, nemlig fransk, spanskog sprog, der tales af typiske indvandrergrupper i kom-munen, fx arabisk. undervisningen i indvandrersproghar til formål at videreudvikle en aktiv tosproget kom-petence på grundlag af allerede erhvervede færdighederi såvel dansk som indvandrersproget.12det er kommu-nerne selv, der vurderer hvilke indvandrersprog, der errelevante at udbyde.kommunerne kan vælge at påbegynde undervisningen ifremmedsprog på et tidligere klassetrin end beskrevetovenfor. kommunerne kan desuden give flere timer enddet, som er anbefalet i den vejledende timeplan. der ersåledes i dag kommuner, som har valgt at ladeengelskundervisningen begynde i 1. klasse.12

folkeskolen giver i dag kun fremmedsprogsundervisningi engelsk, tysk og eventuelt også fransk. herudover harskolerne lov til at udbyde valgfag som beskrevet ovenfor.ud over engelsk, tysk og fransk vil der fremover istigende grad være behov for flere andre fremmedsprog.eleverne skal have mulighed for at danne sig et sprogligtog kulturelt fundament inden for helt andre sprog.I gymnasiet udbydes der en række både europæiske ogikke-europæiske fremmedsprog. en udvidelse af valg-fagsrækken i folkeskolen, så eleverne får mulighed for atvælge flere andre fremmedsprog end i dag, vil være medtil at styrke interessen for og kendskab til disse i videreuddannelsesmæssig sammenhæng.I dag uddanner vi ikke lærere med linjefag i andre frem-medsprog end engelsk, tysk og fransk, men folkeskolelo-ven giver skolerne mulighed for at ansætte personermed særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte fag.det kan være gymnasielærere eller andre sproguddan-nede fra universitetet med kompetence i valgfagene.AnBefAlingerAnBefAlingerArbejdsgruppen anbefaler på længere sigt15

at undervisningen i det enkelte fremmedsproghovedsagligt skal foregå på det pågældende frem-medsprog fra første dag. I de nuværende fælles måler teksten blot vejledende. der er et meget stortpotentiale for at gøre undervisningen bedre, hvisundervisningen foregår på det pågældende sprog,jf. arbejdsgruppens tværgående anbefaling om øgetbrug af sprog og it i undervisningen.At der etableres forsøg med nye undervisnings-former i fremmedsprog i folkeskolen.arbejdsgruppen anbefaler, at der igangsættesforsøg med nye undervisningsmetoder i fremmed-sprog, og at resultater og effekter evalueres.forsøgene bør blandt andet rumme ClIl, dvs.undervisning i et fag – fx naturfag – på et andetsprog end dansk.At folkeskolerne får mulighed for, på frivilligbasis, at oprette udskolingslinjer i 7.- 9. klasse,herunder bl.a. en såkaldt international linje, hvorder undervises på engelsk.udskolingslinjer omfatter de samme fag som i denalmindelige udskoling i folkeskolen. men engelskvægtes timetalsmæssigt mere i forhold til de øvrigefag, og der undervises på engelsk. Særligt motive-rede elever får herved mulighed for at vælge atblive undervist på engelsk og herved blive udfordretfagligt og opnå engelskfærdigheder på et højereniveau.arbejdsgruppens anbefalinger for folkeskolenhar, som det fremgår ovenfor, betydning for deefterølgende uddannelsesniveauer.

At der indføres tidligere sprogstart i form afobligatorisk engelsk fra 1. klassetrin i folkeskolen.faget bør være obligatorisk på samtlige trin fra1. klasse til 9. klasse. en tidligere sprogstart kanfx gennemføres ved at indføre temauger på demindste klassetrin. anbefalingen skal også ses ilyset af de følgende anbefalinger om at forbedreelevernes udbytte af undervisningen og om atbruge engelsk i andre fag (ClIl).At start på 2. fremmedsprog rykkes ned fra7. klasse til 5. klasse.Således gøres 2. fremmedsprog i form af tysk ellerfransk til et obligatorisk fag senest fra 5. klasse.Skolerneskaludbyde tysk og mindst én skole ihver kommuneskaludbyde fransk.

der er fire gymnasiale uddannelser i danmark, nemligstx (studentereksamen), hhx (højere handelseksamen,htx (højere teknisk eksamen) og hf (højere forberedel-seseksamen).en række fag, blandt andet fremmedsprogene, kan indgåi alle fire gymnasiale uddannelser, men overordnet haruddannelserne hver sin faglige profil, dvs. hver sine obli-gatoriske fag og valgfag. det betyder blandt andet, at derer forskel på, hvor mange fremmedsprog eleverneskalfølge, ligesom det har betydning for mindstekravene til,hvilket niveau det enkelte fremmedsprog skal følges på.I det følgende beskrives de forskellige problemstillingerfor fremmedsprogene i de gymnasiale uddannelser.konklusionerne anføres til sidst i afsnittet og ianbefalingerne.for alle de gymnasiale uddannelser er billedet detsamme: kun få elever vælger flere sprog, end de absolutskal, og kun få vælger sprog på niveauer, der ligger overdet minimumsniveau, som fremgår af loven. enesteundtagelse er engelsk, som mange elever vælger påhøjere niveau end det obligatoriske. flere elever tagerganske vist i højere grad end tidligere to fremmedsprogpå a-niveau. men baggrunden er oftest, at eleverne væl-

ger et nyt sprog (typisk spansk) som 2. fremmedsprog istedet for at vælge fortsættersprog i tysk eller fransk.på stx og hhx er der nu kun få elever, der har mere endto fremmedsprog. og på htx og hf er der meget få, derhar andre fremmedsprog end engelsk. fremmedsprog-ene har tilsyneladende svært ved at konkurrere medandre faglige valgmuligheder, som eleverne tilbydes.I forhold til tysk og fransk er situationen som følger:lidt færre end tidligere vælger tysk (i stx 58 pct. i 2009mod ca. 65 pct. tidligere). betydeligt færre vælger fransk,især som begyndersprog (i stx 18 pct. i 2009 mod ca. 29pct. tidligere). tidligere var fransk ofte det tredje obliga-toriske fremmedsprog for elever på sproglig linje,13men idisse år kan der i de gymnasiale uddannelser stort set kunoprettes hold i fransk som fortsættersprog øst for Store-bælt. Spansk oprettes derimod på skoler over hele landet.arbejdsgruppen finder det faldende valg af tysk ogfransk problematisk i forhold til de elever, der kunnebygge videre på deres viden om og færdigheder i sprogetfra folkeskolen. alt andet lige vil de have bedre faglige13

fremmedSprog i de gymnASiAle UddAnnelSerStx:Alle skal have engelsk på mindst B-niveau samtmindst ét yderligere fremmedsprog.Hhx:Alle skal have engelsk på A-niveau samt mindstét yderligere fremmedsprog.For begge uddannelser gælder, at 2. fremmedsprog skalvære et B-niveau, hvis eleven allerede har haft to-fireårs undervisning i dem i folkeskolen (tysk eller fransk).Starter man på et nyt sprog, begyndersprog, skal detafsluttes på A-niveau – det gælder fx spansk, italienskeller russisk.Som studieretningsfag er der ud over de nævnte sprogmulighed for at udbyde latin og græsk og i stx desudenengelsk A. Som valgfag kan skolen yderligere udbydebegyndersprogene kinesisk, tyrkisk, arabisk og japansk.Ligesom for 2. fremmedsprog og fremmedsprog somstudieretningsfag skal begyndersprog som valgfagnormalt gennemføres på A-niveau. Elever, der harsproget som 3. eller 4. sprog, kan dog vælge begynder-sprogene på B-niveau (og fortsættersprogene påC-niveau).Htx og hf:Alle elever skal have engelsk på niveau Bsom obligatorisk fag. Alle de sprogfag, der kan indgåpå stx og hhx, kan derudover indgå som valgfag.Mindstekravene til niveauer er C for fortsættersprogog B for begyndersprog.

ganske anderledes end elevens egen. for de klassiskesprogs vedkommende er der bl.a. den særlige baggrund,at skolerne har fået særlige økonomiske tilskud til op-rettelse af studieretninger med græsk og latin, selv omantallet af elever i disse klasser ofte er væsentligt min-dre end i andre studieretninger.den øgede sproglige mangfoldighed er i sig selv en posi-tiv tendens i en globaliseret verden. det er imidlertidikke uden problemer for sammenhængen mellemsprogene og øvrige fag.Sprogundervisningen gennemføres på mange skolerrelativt isoleret i forhold til studieretningsfag, fællesfagog flerfaglige forløb. mange sproglærere oplever derforfragmenterede faglige forløb, som afbrydes af flerfagligeundervisningselementer, som de ikke er deltagere i.I sproglige studieretninger og i de små sprogfag er detofte et problem at tiltrække et tilstrækkeligt antal elevertil, at der kan dannes hold. et evt. øget udbud af forskel-lige sprogfag i folkeskolen, jf. arbejdsgruppens anbefa-linger for folkeskolen, ville kunne medvirke til at under-støtte mangfoldigheden i de gymnasiale uddannelser.men spredning på et større antal sprog kan imidlertidsamtidig gøre det vanskeligere for skoler med gymna-siale uddannelser efterfølgende at kunne etablere hold,hvor der bygges på de sprogkundskaber, som eleverneallerede har erhvervet. med mindre skolerne samarbej-der om faglig profilering, herunder udbuddet af de min-dre sprog.I htx og hf er der meget få elever, som har andre frem-medsprog end engelsk. I 2009 havde ca. 230 htx-eleverog knap 740 hf-kursister et 2. fremmedsprog - det storeflertal i tysk.de gymnasiale uddannelser er et vigtigt led i den kæde,som i sidste ende skal sikre, at den danske befolkningsom helhed besidder gode interkulturelle og sprogligekompetencer, og som på vejen dertil leverer studerendetil de videregående uddannelser.Særligt for fransk er fødekæden fra grundskole overgymnasiale uddannelser til videregående uddannelse

truet. Som det fremgår af kapitel 2 , folkeskolen, anbe-faler arbejdsgruppen, at mindst én folkeskole i hverkommune skal udbyde fransk. dette forslag sigter bl.a.imod at forbedre grundlaget for at opretholde udbuddetaf fransk som fortsættersprog på gymnasierne i regio-nerne i midt- og vestdanmark.arbejdsgruppen ønsker, at et væsentligt større antalelever i stx og hhx vælger et 3.og evt. 4. fremmedsprog.ligesom det er vigtigt, at flere elever i htx og hf vælgeret 2. fremmedsprog.en styrkelse af fremmedsprogene i de gymnasialeuddannelser kommer ikke af sig selv. fremmedsprogeneer i skarp konkurrence med andre fagområder, når detgælder gymnasieelevernes opmærksomhed. I det lys erdet afgørende, at de gymnasiale sprogfag har profiler,der har nutidig appel til unge. og at elever i grundskolensældste klasser ved, hvad interkulturelle og sprogligekompetencer er, og hvorfor de er vigtige. endvidere erdet vigtigt, at prøveformerne hele tiden justeres, så deer i trit med undervisningen, således at eleverne opleversammenhæng mellem det de undervises i, de studie-kompetencer de formodes at tilegne sig og de afslut-tende prøver. det er ikke tilfældet i dag, hvor eksempel-vis de digitale medier spiller en større og større rollesom hjælpemidler i undervisningen, uden et detteafspejles i eksempelvis de skriftlige prøver.AnBefAlingerAnBefAlingerArbejdsgruppen anbefaler på længere sigt7

At der indføres bonusordning for valg af flerefremmedsprog.arbejdsgruppen anbefaler, at der på baggrund afpositive norske erfaringer med en karaktermæssigbelønning14indføres en bonusordning for elever,der har et nærmere fastsat antal fremmedsprog, fxtre eller flere sprog. ordningen kan supplere de ek-sisterende bonusordninger omkring ekstra fag påa-niveau og tidlig studiestart, hvorefter studenterkan få forhøjet deres eksamensresultat i forbind-else med ansøgning om optagelse til videregåendeuddannelse.At der afsættes midler til støtte til netværks-projekter om anvendelsesorienterede tilgangetil sprogundervisning.arbejdsgruppen anbefaler, at undervisningsmini-steriet afsætter midler til, at flere netværksprojek-ter kan gennemføres, således at et større udsnit afskoler og lærere kan involveres i de kommende år,herunder også flere skoler med htx og hf. dissenetværksprojekter hører ind under det udviklingsprogram, som undervisningsministeriet igangsattei 2010 for fremmedsprogene i de gymnasialeuddannelser med fokus på fornyelse af fagenesprofil og faglige identitet, herunder med vægt påkultur og medier og på afprøvning af anvendelses-orienterede tilgange til sprogundervisningen. ellevenetværksprojekter, der involverer 23 skoler, sprog-lærerforeningerne og forskere fra fem universiteterer pt. involveret.At der indføres tilskud til holddannelse iflersproglige studieretninger og for små sprog.arbejdsgruppen anbefaler, at der indføres særligetilskud til oprettelse af studieretninger med mindsttre sprog, således at skolerne har mulighed for atoprette disse studieretninger, selv om tilmeldings-tallet er relativt begrænset. der er gode erfaringerhermed for studieretninger med latin og græsk,som er i vækst. tilsvarende anbefales det, at derindføres særlige tilskud til oprettelse af hold i demindst valgte fremmedsprog med sigte på, at dissesprog holdes levende på flere skoler. udgifternehertil kan afholdes inden for de eksisterende øko-nomiske rammer ved en omprioritering inden forde ordinære taxametertilskud til undervisningen ide gymnasiale uddannelser, og forslaget er derforudgiftsneutralt inden for gymnasieområdet.

I danmark eksisterer der 110 erhvervsuddannelser.hvad hver enkelt af dem konkret rummer af fag og ind-hold – herunder fremmedsprogskompetencer – styres afkompetencebehovet på arbejdsmarkedet. uddannel-serne tilrettelægges derfor i tæt samspil med arbejds-markedets parter. uddannelserne skal leve op tilerhvervsuddannelsesloven, men inden for en overordnetramme er der vide grænser for, hvordan uddannelserneer sammensat. en frisørelev har fx helt andre fag end enmurerelev.Styrket engelSkundervisningen i fremmedsprog i erhvervsuddannelserneadskiller sig fra fx undervisningen i de gymnasialeuddannelser ved at have et erhvervsrettet sigte. I erhvervs-uddannelserne er det altså ikke et mål i sig selv, at ele-verne bliver gode til fremmedsprog. undervisningentones mod elevens valgte uddannelse. fx i smedeuddan-nelsen, hvor der undervises i engelsk med særlig vægt på ordog begreber, der har med smedeerhvervet at gøre.loven fastsætter ikke konkrete krav til fremmedsprogs-undervisning, men med ændringen af erhvervsuddan-nelsesloven i 2008 blev uddannelsernes internationaledimension styrket. nu fremgår det af loven, at alleerhvervsuddannelser skal tilrettelægges, så de i videstmuligt omfang er egnede til at”give de uddannelsessøg-

ende viden om internationale forhold og viden som grundlagfor arbejde og uddannelse i udlandet”.og i bekendtgørelseom erhvervsuddannelser fremgår det, at erhvervsud-dannelserne i almindelighed skal”fremme elevernes inter-nationale kompetencer med henblik på beskæftigelse og videre-uddannelse”.målet med ændringerne er at styrkeundervisningen, så eleverne i højere grad opnår både dekompetencer, som samfundet efterspørger og de inter-nationale kvalifikationer, som erhvervslivet efterspørger.for at kunne leve op til de krav må uddannelsernegenerelt være internationalt orienterede. men med 110erhvervsuddannelser er der mange forskellige tilgangetil, hvordan en sådan internationalisering sker. det ersåledes ikke i alle erhvervsuddannelser, at eleverneundervises i et obligatorisk fremmedsprog. alle eleverhar dog krav på at kunne vælge fremmedsprog somvalgfag, og skolen er forpligtet til at udbyde mindst étfremmedsprog udover engelsk evt. i samarbejde med enanden uddannelsesinstitution. Inden for en række ud-dannelser er det således op til den enkelte elev at opsøgefremmedsprog, kulturforståelse og global kompetence.I alle uddannelser, hvor det faglige udvalg har fundet detrelevant, at der skal indgå fremmedsprog, har udvalgetvalgt engelsk – med en enkelt udtagelse, nemlig labora-torietandtekniker, som har tysk.

af de i alt 110 erhvervsuddannelser indeholder 60 obli-gatorisk engelsk på minimum f-niveau. et f-niveau sva-rer til et niveau mellem folkeskolens afgangsprøve i9. klasse og en 10.-klasse-prøve. 50 uddannelser inde-holder ikke obligatorisk engelsk på minimum f-niveau.16 igen af de 50 uddannelser, der ikke har engelsk påminimum f-niveau, indeholder andre fag eller undervis-ning, der giver eleverne fremmedsproglige kompetencer,fx i vvs-uddannelsen, hvor det faglige udvalg har opret-tet et engelsk områdefag (se faktaboks). faget er beskre-vet som en for uddannelsen naturlig delmængde afgrundfaget engelsk. 34 uddannelser indeholder altsåingen obligatorisk undervisning, hvori eleverne fårstyrket deres engelsksproglige kompetencer.Styring og rAmmer for fremmedSprog ierhvervSUddAnnelSerneStyring af erhvervsuddannelserne:undervisningsmini-steren fastsætter regler om erhvervsuddannelserne efterindstilling fra rådet for de grundlæggende erhvervsret-tede uddannelser (reu) og fra de faglige udvalg. reubestår bl.a. af et lige stort antal arbejdsgiver- og arbejds-tagerrepræsentanter. rådet afgiver indstilling omuddannelsernes mål og struktur, regler om tilrettelæg-gelsen af undervisning i grundforløbet og udbud afgrundfag – herunder fremmedsprog.Skoleundervisningeni erhvervsuddannelserne omfatterbl.a. grund-, område- og valgfag.grundfagkan fx værefremmedsprog.områdefager en del af den erhvervsret-tede grundstamme i en erhvervsuddannelse. de fagligeudvalg har mulighed for at fastsætte krav om fxengelskkompetencer som en del af et områdefag – fxhar serviceassistentuddannelsen områdefaget bran-cherelateret engelsk. det giver mulighed for at toneundervisningen i en endnu mere fagspecifik retning endi det centralt fastsatte grundfag.valgfagkan fx være fagrettet mod specifikke dele af den valgte uddannelse,men kan også være et grundfag, fx fremmedsprog.Skolen skal tilbyde undervisning i ét fremmedsprog udover engelsk.tilbud om højere niveau:elever i erhvervsuddannel-serne kan vælge studieforberedende undervisning. detkan ske gennem valg af højere niveauer i grundfag, fxfremmedsprog på b-niveau. fag, der i mange tilfældesammen med erhvervskompetencen giver adgang tilvideregående uddannelser, som ligger i naturlig for-længelse af elevens erhvervsuddannelse, fx fra finans-uddannelsen til finansøkonom. herudover udviklerundervisningsministeriet efter indstilling fra de fagligeudvalg i øjeblikket studiekompetencegivende eksamen(eux). tilbuddet giver elever i erhvervsuddannelsernemulighed for at gennemføre undervisning på gymna-sialt niveau for dermed at opnå generel studiekompe-tence. en eux skal bl.a. omfatte engelsk på b-niveau.det er arbejdsgruppens vurdering, at lovens fokus påinternationalisering ikke i tilstrækkelig grad er imple-menteret i en stor del af erhvervsuddannelserne.

Sproglige og interkulturelle kompetencer vil i fremtidenvære en vigtig forudsætning for at kunne begå sig somsamfundsborger og på arbejdsmarkedet. erhvervsud-dannelserne bør derfor – for også i fremtiden at kunnebidrage til at skabe vækst i en global verden – som mini-mum indeholde obligatorisk engelsk på f-niveau.de fleste elever har haft engelsk i folkeskolen, og det erarbejdsgruppens vurdering, at det er forkert og dårligressourceudnyttelse, at de færdigheder og den sprogligeog interkulturelle viden, eleverne har med sig, ikke bli-ver vedligeholdt. hensigten med et obligatorisk f-niveauer ikke at akademisere uddannelserne. undervisning ogeksamination skal derfor fortsat tilpasses de erhverv, deenkelte uddannelser sigter mod med hensyn til tekst-materiale, ordforråd og opgaver.for at understøtte læringen af fremmedsprog bør der ierhvervsuddannelserne også undervises på engelsk i an-dre fag end engelsk. ud over at styrke engelskkompe-tencerne yderligere vil det kunne gøre undervisningenmere brancherelateret inden for uddannelser, hvor endel manualer, brancherelateret viden osv. er på engelsk.AnBefAlingerArbejdsgruppen anbefaler på længere sigt13

At de faglige udvalg inddrager behovet forfremmedsprog som et parameter af betydning forbeskæftigelse og konkurrenceevne i den løbendejustering af erhvervsuddannelserne.behovet inddrages i de årlige udviklingsredegørelser.At skolerne og de lokale uddannelsesudvalg børskærpe opmærksomheden på erhvervsuddan-nelseselevernes behov for fremmedsprogskompe-tencer og interkulturelle kompetencer i forhold tilarbejds- og samfundsliv.det kan fx ske gennem skolernes partnerskabermed erhvervslivet og undervisning på engelsk i an-dre fag end engelsk.At lærere i erhvervsuddannelserne bør kunneundervise i dele af deres fag på engelsk.

der bliver i dag uddannet færre sproglærere end tidli-gere. Igennem en årrække er antallet af lærerstude-rende, som tager tysk og især fransk som linjefag, faldet.fransk som linjefag er i studieåret 2010/2011 kun opret-tet ét sted i landet. denne vigende tendens er problema-tisk. hvad der sker i læreruddannelsen er afgørende for,hvad der senere sker med sprogundervisningen i folke-skolen, da dygtige og veluddannede lærere er en forud-sætning for, at eleverne i grundskolen får lyst og motiva-tion til at lære sprog.I 2007 blev læreruddannelsen reformeret. en centralændring var, at de studerende ikke længere skulle vælgefire linjefag, men i stedet koncentrere sig om to eller trelinjefag. færre linjefag, der til gengæld fyldte mere påuddannelsen.når antallet af linjefag pr. studerende reduceres, er deten naturlig konsekvens, at antallet af studerende, derhar et bestemt linjefag, bliver mindre. det var målet –færre fag, større fokus og større faglighed i lærernesuddannelse.hvis man skal vurdere, hvilke konsekvenser reformenhar haft for en bestemt type fag, nytter det altså ikkekun at kiggepå antallet,som uddanner sig til noget be-stemt. dem er der i gennemsnit blevet færre af – det varmeningen. det relevante er derimod at kigge påandelenaf lærerstuderende, der har det ene eller det andet linje-fag. hvis reformen har haft en neutral virkning i forholdtil, hvad de studerende vælger som linjefag, bør andelen, derlæser noget bestemt, være den samme før og efter reformen.

umiddelbart ser det ud til, at reformenikkehar haft enneutral virkning. man kan i hvert fald konstatere, atandelen af lærerstuderende, der tager sprogfag somlinjefag, er faldet meget. målt i forhold til andre linjefager sprogfagene omtrent halveret det seneste årti, ogfransk er næsten helt forsvundet.det er sandsynligt, at netop reformen af læreruddannel-sen har bidraget til denne udvikling. en af årsagerne ergivet, at en lærerstuderende efter reformen ikke harkunnet uddanne sig til egentlig sproglærer, altså linje-fagsuddannet i flere sprogfag. det skyldes, at alle stude-rende skal vælge et såkaldt obligatorisk linjefag, nemligenten dansk, matematik eller naturfag. ved siden afdette obligatoriske fag skal de studerende enten vælgeét stort linjefag eller to små linjefag. da faget engelsk eret stort linjefag, er der ikke plads til flere fag, hvis denstuderende vælger det. fagene fransk og tysk er små fag.de kan altså ikke kombineres med engelsk – derfor erdet ikke muligt at blive sproglærer. Som et forsøg harundervisningsministeriet fra studieåret 2010/2011 skabtmulighed for, at faget engelsk betragtes som et obligato-risk linjefag. det åbner mulighed for at kombinere detmed de to små fag, fransk og tysk.reformen af læreruddannelsen er dog næppe den ene-ste forklaring på udviklingen. I dag vælger stadig færrefransk i gymnasiet, hvilket har betydning for, hvor man-ge der kan vælge fransk som linjefag i læreruddannelsen.udviklingen forstærkes yderligere af, at det generelleoptag til læreruddannelsen har været faldende. I 2009

arbejdsgruppen ikke giver den tilstrækkelige faglighed.det begrænsede omfang gør det også vanskeligt for delærerstuderende at indarbejde et udlandsophold i deresuddannelse. et udlandsophold bør ikke bare være ettilbud, en mulighed, men derimod et krav til enkommende sproglærer.ressourcerne på fremmedsprogsområdet skal brugesmere fornuftigt. I dag er eksempelvis fransk-holdene påuniversiteterne så små, at det har ført til nedlæggelse affaget på flere universiteter. Samtidig oprettes faget kunpå én enkelt professionshøjskole på grund af for fådeltagere. professionshøjskolerne og universiteterne børderfor med fordel samarbejde om de mindre fag somfransk. hvis rækken af fremmedsprog i folkeskolen pålængere sigt skal udvides, er det også nødvendigt med etsamarbejde, da mange af fagene, fx kinesisk, i dag ikkefindes på professionshøjskolerne, jf. kapitel 2 folkeskolen.AnBefAlingerAnBefAlingerArbejdsgruppen anbefaler på længere sigt17

blev godt 3.400 personer optaget, hvilket er knap 20 pct.færre end i 2000, hvor der var tale om 4.200 personer. enkonsekvens af dette fald i optaget har været, at sprogfagpå flere uddannelsesinstitutioner ikke kan udbydes pågrund af for få tilmeldinger. I 2010 er optaget imidlertidsteget 8,5 pct. i forhold til optaget i 2009. det er endnufor tidligt at sige noget om, hvordan det indvirker påsprogfagene.StyrkelSe Af Sprog i lærerUddAnnelSenden aktuelle udvikling forekommer at være helt uhold-bar. den er uholdbar, hvis kompetencerne i fremmed-sprog i folkeskolen skal vedligeholdes, og den er isæruholdbar, hvis de skal styrkes. Såfremt engelsk bliverobligatorisk fra 1. klasse, og andet fremmedsprog bliverobligatorisk fra 5. klasse eller tidligere, vil der, alt andetlige, være en øget efterspørgsel efter sproglærere iengelsk, tysk og fransk. det betyder, at der skaluddannes flere lærere med sproglige linjefag.menflerelærere gør det ikke alene. lærerne skal ogsåhave kompetencer og færdigheder, som gør dem i standtil at skabe motivation og lyst hos eleverne. lærerne skalhave den nyeste viden om, hvad der virker i fremmed-sprogsundervisning, herunder fremmedsprogspædago-gik og -didaktik. dette er særligt vigtigt, når fremmed-sprogsundervisningen fremrykkes til de yngste klasse-trin i folkeskolen.Spørgsmålet er, om en lærerstuderende med tysk ellerfransk som linjefag kan blive en tilstrækkelig god sprog-lærer ved at arbejde med faget i et omfang, der svarertil lidt mere end et halvt års undervisning. det mener

At der oprettes forsøg med en læreruddannelse,som særligt retter sig mod sprogområdet.arbejdsgruppen forestiller sig, at det er en ordinærlæreruddannelse, som målrettes de sproglige linje-fag engelsk, tysk og fransk. en sådan profillærerud-dannelse kan være med til at profilere sprogområ-det og medvirke til at rekruttere studerende fraandre grupper end dem, som almindeligvis søgerom optagelse til læreruddannelsen. arbejdsgruppenanbefaler, at elementer af profillæreruddannelsen isprog kan tilrettelægges i samarbejde mellemuniversiteter og professionshøjskoler.At engelsk permanent kommer til at indgå igruppen af obligatoriske linjefag i læreruddannelsen.det vil betyde, at de studerende får mulighed for atvælge både engelsk, tysk og fransk.At udlandsophold i videst muligt omfang indgår iuddannelsen for lærerstuderende, som har etsprogligt linjefag.At der skabes en bedre arbejdsdeling på tværs afprofessionshøjskolerne for fremadrettet at fastholdeudbuddet og oprettelsen af de sproglige linjefag.

universiteternes produktion af sproguddannede bache-lorer og kandidater er afgørende for, hvilke sprog vi påandre niveauer i uddannelsessystemet kan undervise i.uden sproguddannede ville hverken gymnasieelevereller kommende folkeskolelærere blive undervist i sprog,og skoleeleverne ville snart stå uden sproglærere. pro-duktionen af sproguddannede er også afgørende for, atsamfundet kan få dækket behovet for oversættelse ogtolkning på højt niveau.kandidatproduktionen er desuden afgørende for, atdanske virksomheder og offentlige institutioner kanmarkere sig både i de nære regioner og i lande, som vitraditionelt samarbejder med, og på nye markeder, fx ide asiatiske og sydamerikanske lande, som er i vækst idisse år. det kræver sproglige og interkulturellekompetencer.universiteternes sproguddannelser står aktuelt over fortre hovedudfordringer. for det første skal udbuddet afsproguddannelser på universiteterne fortsat være mang-foldigt. for det andet skal de sproguddannede havekompetencer, der til stadighed er relevante for arbejds-markedet. og endelig for det tredje skal uddannelsernefinde veje til at imødegå det store frafald.

mAngfoldigt UdBUd Af SprogUddAnnelSerpå universiteterne har man den grundlæggende udfor-dring, at det er svært at forudse, hvilke sprog der – udover engelsk – bliver brug for fremover. politiske ogøkonomiske faktorer påvirker behovet. og sprog, derfor få årtier siden forekom at være marginale, kanudvikle sig til at være helt nødvendige i morgen.derfor er det vigtigt at fastholde en mangfoldighed afsprog på universiteterne. der skal være et beredskab,som institutionerne kan udbygge og forstærke, nårbehovene ændrer sig.I de seneste år er søgningen til sprog som fx kinesiskog arabisk steget. noget tilsvarende vil givet ske forbrasiliansk/portugisisk og måske for tyrkisk. det sammeer ikke sket for de traditionelle europæiske sprog – fxtysk og fransk – som, forskelligt fra sprog til sprog, haroplevet enten stilstand eller direkte tilbagegang.I forhold til sproguddannelser er universiteterne spændtud imellem to krav. på den ene side skal universiteternesom nævnt sørge for, at et mangfoldigt udbud af sprogbevares. på den anden side skal universiteterne løbendetilpasse udbuddet af sproguddannelser. udbuddet skal

både tilpasses de kommende studerendes ønsker og af-tagernes behov.finansieringen af universitetsuddannelserne er, pågrund af det såkaldte taxametersystem, afhængig af an-tallet af studerende. når søgningen falder eller stagnerer– som det fx gælder fransk, italiensk og russisk – kom-mer uddannelserne ind i en ond spiral: færre stude-rende giver universitetet dårligere økonomi. dermed måuniversitetet neddrosle antallet af fastansatte forskere.det betyder mindre forskning og forringet mulighed forat udbyde undervisning i tilstrækkelig kvantitet og kvali-tet. Så får uddannelsen et dårligere image, og færre fårlyst til at søge ind. og så videre.vigende søgning har ført til, at sproguddannelser erblevet lukket. fx besluttede handelshøjskolen i køben-havn for nogle år siden at stoppe optaget til de erhvervs-sproglige bacheloruddannelser i italiensk og russisk oghermed også til kandidatuddannelserne, der fører fremtil tolke- og translatørkompetencer i disse sprog.Sprogfagenes onde spiral har indflydelse på, hvor mang-foldigt udbuddet af sproguddannelser kan blive frem-over. de seneste års akkrediteringer af eksisterendesproguddannelser illustrerer, hvilke problemer vissesproguddannelser står over for i de kommende år.akkrediteringerne har bl.a. vist, at forskningsmiljøernebag flere sprogfag er små og sårbare.

Akkrediteringer Af UniverSiteterneSSprogUddAnnelSerDet enkelte universitet beslutter selv, hvilke forsknings-baserede uddannelser det vil udbyde. Men udbuddetskal godkendes af Akkrediteringsrådet, for at statenkan yde tilskud til uddannelsen. En del af sproguddan-nelserne er blevet positivt akkrediterede, men med enkortere akkrediteringsperiode end normalt (tre år modnormalt seks). Og nogle er blevetbetingetpositivtakkrediterede. Det betyder, at der er en række forhold,som der skal rettes op på inden for en nærmere fastsatfrist. I perioden fra 2007 er i alt 35 bachelor- og kandi-datuddannelser blevet betinget positivt akkrediteret– 21 af disse er uddannelser, hvori der indgår sprog.Heraf er 17 erhvervssprogsuddannelser og fire kultur-sprogsuddannelser.Akkrediteringsrådet har bl.a. henvist til problemer medforskningsbasering af uddannelsen, herunder denforskningsmæssige dækning af uddannelsens fagom-råder og få fastansatte forskere. Nogle gange nævnesogså problemer som frafald, problemer med denløbende interne kvalitetssikring af uddannelsen mv.

UniverSiteterneS SprogUddAnnelSerUniversiteternes primærtkulturbærende sproguddan-nelserer almindeligvis bygget op om sprogvidenskabog kommunikation, det pågældende sprogområdeslitteratur, kultur, samfundsforhold og historie, hvorsproget bruges som et værktøj til at studere de nævnteelementer. Et sprogfag kan normalt læses dels som etcentralt fag i kombination med et tilvalg, dels som ettilvalg i kombination med et centralt fag. To sprog kankombineres, men sprog kan også kombineres medandre humanistiske fag og fag fra naturvidenskab ogsamfundsvidenskab. Kultursprogsuddannelserne om-fatter en lang række fremmedsprog, herunder dem, derudbydes i de gymnasiale uddannelser. Det kan fx væreengelsk, fransk, italiensk, japansk, kinesisk, russisk,spansk og tysk.Fokus på universiteterneserhvervsrettede sprog-uddannelserer i højere grad rettet mod virksomheder-nes behov. Der er fokus på de sproglige, kulturelle ogkommunikative kompetencer samt på det tekniske,juridiske og økonomiske sprog og eventuelt tolkning.Uddannelserne består oftest af et fremmedsprog(engelsk, fransk, spansk, tysk eller arabisk) kombineretmed erhvervsrettede elementer som fx medier, kom-munikation eller it, men kan også bestå af to fremmed-sprog i kombination. Endvidere indgår de nævnte frem-medsprog samt japansk og kinesisk i kombination mederhvervsøkonomi (SPRØK, NEGOT). Kandidatuddannel-sen i erhvervssprog giver med en særlig specialisering iet fremmedsprog mulighed for at søge Erhvervs- ogSelskabsstyrelsen om autorisation som translatør og tolk.

Samlet set er situationen den, at den vigende eller stag-nerende søgning har sat gang i en ond spiral for fleresprogfag. det kan sætte mangfoldigheden i udbuddet afsproguddannelser under pres, især hvis sproguddannel-ser, som kun udbydes ét sted, nedlægges. for når en ud-dannelse nedlægges, vil det bagvedliggende forsknings-miljø tilsvarende gradvist forsvinde. er forskningsmiljøetførst væk, vil det blive ressourcekrævende at opbyggeigen, hvis der senere skulle opstå et behov på området.SprogUddAnnelSerneS relevAnS og frAfAldden anden problemstilling, som sproguddannelserne –ligesom andre uddannelser – står over for, er om de fak-tisk er relevante for det arbejdsmarked, kandidaterneuddannes til.Samlet set ser det måske ikke ud til, at danmark vilkomme til at mangle sproguddannede i de kommendeår. men der kan komme til at opstå mangler i forhold tilenkelte sprog. og det er meget vanskeligt at forudse,hvor der pludselig opstår behov for sproglige og inter-kulturelle kompetencer i forbindelse med ændringer imarkedet og internationale kriser af politisk eller anden art.derudover skal universiteterne løbende være opmærk-somme på, om sproguddannelserne generelt har detindhold, der er behov for på arbejdsmarkedet. nogettyder i hvert fald på, at mange med sproguddannelserarbejder med noget andet, end det de er uddannet til. enopgørelse fra universitets- og bygningsstyrelsen viser, atsproguddannede, i mindre grad end andre, har job, derfuldt ud modsvarer deres kvalifikationer. mens 81 pct. aføvrige humanistiske kandidater arbejder på deres kom-petencegivende niveau, så er det kun 65 pct. af de sprog-uddannede, der arbejder på det niveau, de er uddannettil.15det ser altså ud til, at sproguddannelserne generelt15

kunne målrettes mere mod behovene på arbejdsmarke-det.det tredje meget iøjnefaldende problem er, at frafaldetpå de såkaldte kultursprogsuddannelser er meget stortpå bacheloruddannelser, mens det på kandidatuddan-nelser er noget lavere.frafaldet på kultursprogene ligger på cirka det dobbelteaf frafaldet på universitetsuddannelserne generelt. I2009 lå det generelle frafald påallebacheloruddannelserpå 29 pct., mens det på kultursprogene var på 57 pct. ogpå erhvervssprogene 37 pct. på kandidatuddannelsernelå det generelle frafald foralleuddannelser på 16 pct.,men for kultursprogene var der tale om 31 pct. og forerhvervssprogene 23 pct.et så stort frafald er spild af ressourcer, både for denenkelte studerende og for universiteterne og dermed isidste ende for samfundet.der er mange forklaringer på det store frafald. det kanfx skyldes, at de studerende ikke er tilstrækkelig forbe-redt på studiets indhold og de krav, der stilles til destuderende. undersøgelser foretaget på københavnsuniversitet viser, at de studerende ofte har valgt at søgeind på en sproguddannelse, fordi de endnu ikke er afkla-ret i forhold til, hvad de helst vil studere. derfor vælgerde et sprog, som de opfatter som ret overkommeligt atstudere. andre søger ind på grund af en fascination afden kultur eller det samfund, sproget retter sig mod.I løbet af det første studieår opdager de, at et sprogstu-dium er mere akademisk krævende, end de forventede.andre grunde til frafald er, at undervisningen oplevesat være irrelevant, eller at formålet med uddannelsenforekommer at være diffust, fordi der ikke tegner sig etkonkret karriereforløb bagefter. Specielt den sidste for-klaring – det diffuse karriereforløb – synes plausibel iforhold til kultursprogenes særligt store frafald. de er-hvervssproglige uddannelser har et smallere, men ogsåmere klart arbejdsmarked. karrierevejene fremstår der-for som tydelige for de studerende. arbejdsmarkedet forkultursprogsuddannede er derimod meget bredt, så detkan være uklart for de studerende, hvad uddannelsenfører til. tidligere var den klassiske vej et job som under-viser i gymnasiet. men i dag kan man indgå i et væld afforskellige arbejdssammenhænge.Styrket SAmArBejde om SprogUddAnnelSeret tilpas mangfoldigt udbud af sproguddannelser vil ikkekunne opretholdes, med mindre der sker ændringer dekommende år.et mangfoldigt udbud af sproguddannelser bør blandtandet fastholdes via et øget samarbejde, der sikrer bedreressourceudnyttelse og forskningsdækning. Samarbejdetkan ske internt på de enkelte universiteter, men også påtværs af universiteterne. et sådant samarbejde mellemsproguddannelserne synes hidtil at være blevet hæm-met af forskelle i faglige traditioner og institutionelletilhørsforhold.

der er gode eksempler på samarbejde mellem kultur-sprogsuddannelser og erhvervssprogsuddannelser. detgælder fx undervisningen i arabisk på aarhus universi-tet. de studerende på erhvervssprogsuddannelsen i ara-bisk og kommunikation undervises i fagområdet arabisksammen med de studerende på kultursprogsuddannel-sen i arabisk- og islamstudier.ud over bedre ressourceudnyttelse kan øget samarbejdeog større fleksibilitet mellem kultursprogsuddannelserog erhvervssprogsuddannelse også gøre det lettere forsprogstuderende at skifte spor undervejs uden forlæn-gelse af studietiden. og det kan give undervisernemulighed for at samarbejde om undervisnings- ogopgaveforløb, faglige arrangementer og lignende.for visse sproguddannelser kan det være relevant atskabe volumen ved at samle beslægtede uddannelserpå det enkelte universitet i større miljøer. det er fx gjortpå aarhus universitet, hvor Østeuropastudier omfattersprogene bosnisk-kroatisk-serbisk, russisk, tjekkisk ogungarsk, og på københavns universitet, hvor asiatiskestudier samler en række miljøer.endvidere bør et øget samarbejde mellem universite-terne – eventuelt i form af aftaler om arbejdsdeling –overvejes for fremadrettet at sikre udbuddet af mindreog mellemstore sprogfag, fx russisk, italiensk og fransk.aftaler om arbejdsdeling kunne udmønte sig i, at et fagudbydes færre steder, eller rette sig mod dele af deenkelte uddannelser. Sådanne tiltag vil naturligvisskulle ske i dialog med relevante interessenter, herun-der underviserne, hvis arbejdsforhold vil kunne påvirkes.Øget samarbejde mellem universiteterne kan også ind-drage spørgsmålet om, hvordan den undervisning, dergives, kan udnyttes bedre via it-støttet læring. det kanfx ske ved, at underviserne gennemfører undervisningpå tværs af universiteter via videokonferencer. det vilgive mulighed for mere undervisning til de studerende.endelig kan øget samarbejde understøttes via praktisketiltag, der betyder, at studerende og undervisere ikkeoplever unødigt besvær eller udgifter i forbindelse medundervisning på forskellige geografiske steder.Situationen påtranslatør- og tolkeområdeter en særligproblemstilling, som bør undersøges nærmere. det harikke været muligt at belyse området tilstrækkeligt indenfor den tid, som arbejdsgruppen har haft til rådighed.oversættelse både til og fra dansk er og vil fortsat værevigtigt og nødvendigt for danmarks ageren i verden.I forhold til spørgsmålet om sproguddannelsernes rele-vans og frafaldsproblemer bør universiteterne fokuserepå en målretning til det arbejdsmarked, som kandida-terne skal videre til. og aftagerne – undervisningssekto-ren, erhvervslivet mv. – skal løbende bidrage til at af-klare, hvordan sproguddannelsernes relevans kanstyrkes. derudover bør universiteterne have fokus påinternationalisering af uddannelserne og rekrutteringaf sprogtalenter fra de gymnasiale uddannelser.

At universiteterne styrker sproguddannelsernegennem øget samarbejde både internt på detenkelte universitet og på tværs af universiteterne.det kan være i form af tiltag som samarbejde ogstørre fleksibilitet mellem kultursprogsuddannelserog erhvervssprogsuddannelser, samling af beslæg-tede sprogfag i større miljøer og øget koordineringaf udbud af mellemstore sprogfag.At universiteterne i samarbejde med aftagerneyderligere skærper de forskellige erhvervsprofilerpå kandidatuddannelserne i kultursprog.arbejdsmarkedet for kultursprogsuddannede ersom nævnt meget bredt, og kandidatuddannelsernei kultursprog bør fortsætte bestræbelserne på atprofilere uddannelserne. de studerende skal haveen klar forventning om, hvilke erhvervsmulighederderes uddannelse fører til. det gælder, uansetom det drejer sig om undervisning i gymnasiet,litterær og teknisk oversættelse, job i internationaleorganisationer, forskning eller andre relevantearbejdsmarkedsområder.At universiteterne – i forbindelse med uddannel-sen af sproglærere til gymnasiet og andre steder –tilrettelægger de relevante kandidatuddannelsermed en klar underviserprofil.I forbindelse med spørgsmål om skærpelse afunderviserprofilen i kandidatuddannelserne børspørgsmålet om fagdidaktik inddrages. det er fxblevet anbefalet, at universiteterne styrker elemen-ter af formidling og fagdidaktik i forhold til dekandidater, der skal undervise i gymnasierne.16arbejdet med at integrere fagdidaktik bør styrkesfor kommende undervisere – både gymnasielærereog andre, der skal undervise. det forekommer atvære for sent at blive bekendt med fagdidaktik iforbindelse med pædagogikum, hvor kandidaterneallerede er i gang med at undervise.

universiteterne kan med fordel benytte mulighedenfor at kræve, at sprogfag i den adgangsgivendeeksamen til bacheloruddannelserne i fremmed-sprog er bestået med en bestemt minimumskarak-ter, som er højere end karakteren 02. det vil i sigselv have en signalværdi, ligesom det kan bidrage tilat sikre et minimum af fagligt indgangsniveau hoskommende studerende. Inden for sproguddannel-ser, hvor der er adgangsbegrænsning, kan en mulig-hed være, at universiteterne lader optagelsessamta-ler indgå i vurderingen af ansøgere til kvote 2.27At der tages initiativ til en undersøgelse aftranslatør- og tolkeområdet, herunder særligtdet fremtidige behov for tolke og translatører.der er behov for at undersøge konsekvenserne, hvisnedlæggelser af translatør- og tolkeuddannelserfortsætter, samt det fremtidige behov for tolke ogtranslatører i erhvervslivet, retsvæsenet, sundheds-væsenet, eu-systemet mv.

I danmark kan man gennemføre videregående uddan-nelser, uden at man i løbet af studietiden støder på tek-ster på andet end dansk og engelsk. det er et problem,da megen vigtig viden inden for mange fag findes påtysk, fransk og andre sprog.hvis studerende alene præsenteres for dansksprogedetekster, er de afskåret fra en stor mængde informationer,for kun en brøkdel af alle tekster oversættes til dansk.de studerende kommer til at mangle adgang ikke blot tilfagtekster og litterære tekster, men også til aviser, maga-siner etc. et besøg i den største danske internetboghan-del – Saxo.com – giver et fingerpeg. her er der adgang tilca. 5.3 mio. forskellige bøger mv. af dem angives 4,6 mio.at være engelsksprogede, 0,2 mio. angives at være tysk-sprogede og kun 0,08 mio. – godt 80.000 – angives atvære dansksprogede. besøger man i stedet amazon.co.uk, og behersker man engelsk, kan man vælge mellemca. 32 mio. forskellige bøger og e-bøger mv.Samtidig vil mange færdiguddannede få brug for frem-medsprog i deres arbejdsliv. Som arbejdsmarkedet harudviklet sig, er sproglige og interkulturelle kompetencervigtige for andre faggrupper end de egentligt sprogud-dannede. det gælder fx for jurister og økonomer, somansættes i eller på anden måde beskæftiger sig med eu-systemet. og det gælder ingeniører, som gennemførerprojekter i samarbejde med udenlandske partnere, ellerlæger og sygeplejersker, som behandler patienter medmange forskellige sproglige og kulturelle baggrunde.

I forhold til det private erhvervsliv har dI undersøgt,hvilke behov medlemsvirksomhederne har for sprogligekompetencer.17undersøgelsen viser, at virksomhederneefterspørger medarbejdere med fremmedsproglige kom-petencer på højt niveau, men de skal ikke nødvendigvishave en uddannelse inden for sprog. medarbejdere meden kombinationsuddannelse af sprog og et andet fag, fxerhvervsøkonomi, er også efterspurgte blandt virksom-hederne.virksomhederne ønsker sig altså primært medarbejderemed dobbeltkompetencer. det vil sige medarbejdere,som både kan varetage fx markedsføring eller udviklingog samtidig kommunikere på flere fremmedsprog på ethøjt niveau. og at behovet eksisterer understreges af, aten række virksomheder oplever netop manglende sprog-lige kompetencer som en barriere på det internationalemarked.Cirka hver fjerde af virksomhederne i undersøgelsen hari forhandlingssituationer mødt vanskeligheder på grundaf sprog. en del af virksomhederne har også oplevet di-rekte økonomiske konsekvenser af manglende frem-medsproglige kompetencer. otte pct. af de medvirkendevirksomheder har afstået fra nye markedsfremstød, ogfire pct. har oplevet, at virksomheden har tabt ordrer,fordi den ikke har været i stand til at kommunikere medsamhandelspartneren.17

deres uddannelse. det er der aktuelt planer om påaalborg universitet. både københavns universitetog aarhus universitet arbejder desuden med “etindre marked for uddannelse”, som skal give destuderende bedre muligheder for at vælge kurserpå tværs af universitetets uddannelser. disseinitiativer kan også give ikke-sprogstuderendemulighed for at tage sprogkurser.30At de videregående uddannelser fortsætter de-res bestræbelser på, at flest mulig studerendekommer til at læse i udlandet.dette for at de studerende får lejlighed tilat styrke deres sproglige og interkulturellekompetencer.31At universiteterne i samarbejde med aftagerneovervejer behovet for nye tværfaglige uddannel-ser, hvor sprog indgår i kombination med fag,der ligger uden for humaniora.universiteternes erhvervssproglige uddannelserhar haft succes med at tiltrække studerende vedat kombinere sprog med andre fagområder, fxkommunikation. men i samarbejde med aftagerneer der også behov for at overveje nye mulighederfor tværfaglige kombinationer af sprog og fag, derligger uden for humanioras område. det kan væreen bachelor- og kandidatuddannelse, der kombi-nerer fx eu-ret med sprog som engelsk ellerfransk.

At de videregående uddannelser gradvistinddrager litteratur på andre fremmedsprog endengelsk i undervisningen, hvor det er relevant.det er en oplagt mulighed at inddrage litteraturpå andre fremmedsprog end engelsk i undervis-ningen i de videregående uddannelser. det vilkræve en kulturændring, men i virkeligheden erdet ret få år siden, at det var en selvfølge at gøresådan.At de videregående uddannelser tilbyder ogeventuelt giver plads til fremmedsprogsunder-visning som valgfag til alle studerende.de studerendes sprogkompetencer kan naturligtvedligeholdes og udvikles ved at tilbyde de stude-rende fremmedsprogsundervisning som led i

en række udfordringer går på tværs af uddannelsessek-toren og kræver derfor tværgående indsatser. I dettekapitel opridses baggrunden for elleve anbefalinger omsådanne tværgående indsatser, jf. det overordnede målom ”bedre progression og sammenhæng på langs og påtværs”, som beskrives i kapitel 1, arbejdsgruppensvision. disse anbefalinger og forslag trækker på denviden, som er blevet præsenteret i de foregående kapitler.en nAtionAl indSAtS for fremmedSprogder er behov for, at danmark satser strategisk på frem-medsprogsuddannelse. uden en satsning på nationaltniveau kan det fremmedsproglige kompetenceniveauikke løftes, og der er risiko for, at indsatser på lokaltniveau bliver resultatløse. en sådan satsning vil kunblive effektiv, hvis der sker en fokuseret og koordineretindsats på tværs af uddannelsesniveauer og institutioner.en strategisk indsats bør varetages af en uafhængig ogbeslutningsdygtig instans. Som situationen er i dag,eksisterer der ikke noget entydigt sted eller organ, der –på tværs af aktører – fokuserer på fremmedsprogsudvik-ling på langs og på tværs af systemet. lokalt er der i dagutvivlsomt mange tiltag, men ingen national og samletramme.erfaringer fra norge viser, at en strategisk indsats meden målrettet implementeringsplan kan give gode resul-

tater. norge vedtog i 2005 strategiplanen“Språk åpnerdører – Strategi for styrking av fremmedspråk i grunnopp-læringen 2005-2009”.det overordnede mål var bedrefærdigheder i flere fremmedsprog hos elever og lærereog øget interesse og motivation for uddannelse i frem-medsprog. en evaluering af strategiplanen fra 2009 viser,at flere elever nu vælger fremmedsprog i gymnasiet,samt at et flertal af gymnasierne har fået bredere ud-dannelsestilbud inden for fremmedsprog.18dette er bl.a.et resultat af konkrete indsatser med udvikling af infor-mationsmateriale til undervisere og vejledere, forsøgmed undervisning i ikke-europæiske sprog og øget sam-arbejde mellem folkeskoler, ungdomsuddannelser ogvideregående uddannelsesinstitutioner om bl.a.læringsressourcer.Som led i strategien oprettede manFremmedspråksenteret– Nasjonalt senter for fremmedspråk i opplæringen,som harfået en central rolle i forhold til at koordinere og gen-nemføre strategiplanens initiativer og tiltag. Samtidig erfremmedspråksenteret et nationalt ressourcecenter foruddannelse i fremmedsprog i børnehave og grundskole.

det norSke fremmedSprogScenterfremmedspråksenteret blev oprettet som et center un-der kunnskapsdepartementet og er dermed uafhængigtaf specifikke uddannelsesinstitutioner eller institutions-typer. Centeret stod i perioden 2005-2009 for at få dennorske strategiplan omsat til handling og konkrete tiltagog havde ansvaret for, at de relevante aktører handlede ioverensstemmelse med strategien.fremmedspråksenteret skal arbejde for øget kvalitet ifremmedsprogsuddannelse og bidrage til øget motiva-tion og interesse for fremmedsprog. Centeret skal for-midle resultater fra forsknings-, forsøgs- og udviklings-arbejde inden for fremmedsprogsområdet generelt. ogdet skal gennemføre kvalitetsudviklingstiltag inden forfagdidaktik i samarbejde med skoleejere og læreruddan-nelsesinstitutioner. derudover opretholder centeret enrække internationale samarbejdsrelationer, bl.a. medeuropean Centre for modern languages (eCml), uden-landske ambassader og kultur- og sproginstitutter og idet internationale netværk for sprogcentre, InnlaC.

I danmark eksisterer der et lignende center på det tek-nisk-naturvidenskabelige område. I 2009 oprettede manNTS-centeret – Nationalt center for undervisning i Natur,Teknik og Sundhed,som skal styrke interessen for, rekrut-teringen til og kvaliteten af undervisningen i natur,teknik og sundhed i det danske uddannelsessystem.dette vil centeret bl.a. gøre gennem udvikling af meresystematisk vidensdeling mellem uformelle og formellelæringsmiljøer og gennem udvikling af undervisnings-materiale.ntS-centeret blev oprettet i forlængelse af anbefalingerfra en arbejdsgruppe til forberedelse af en national stra-tegi til styrkelse af natur, teknik og sundhed. Centeret ersåledes et led i den større nationale indsats, der gennemflere år har været foretaget for at øge rekrutteringen tilde naturvidenskabelige og tekniske uddannelser.I 2010 var optaget på universiteterne det historisk høje-ste inden for samtlige hovedområder. den største frem-gang skete imidlertid på naturvidenskab, hvor optagetsteg med 18 pct. fra 2009 til 2010, mens de tekniske ba-cheloruddannelser oplevede en fremgang i optag på 12pct. det rekordhøje optag på de tekniske og naturviden-skabelige videregående uddannelser i 2010 er en indika-tion på, at et langvarigt og målrettet fokus på styrkelseaf bestemte fagområder og en strategisk indsats på nati-onalt niveau skaber resultater. men det er endnu for tid-ligt at sige noget om, hvilken effekt ntS-centeret kanhave på den fortsatte indsats for at øge interessen for deteknisk-naturvidenskabelige fag.I lyset af de resultater, som det norske fremmedsprogs-center har opnået – bl.a. at flere vælger sprog i gymnasi-erne, og at de har flere sprog at vælge imellem – hararbejdsgruppen drøftet potentialerne i at oprette etlignende center i danmark. et dansk center for uddan-nelse i fremmedsprog ville i den forbindelse kunnedrage nytte af erfaringerne fra ntS-centeret. Indtil deri 2013 foreligger en egentlig evaluering af det danskentS-center, foreslår arbejdsgruppen imidlertid en andenkonstruktion for at løfte og koordinere en strategiskdansk indsats på fremmedsprogsområdet.I forbindelse med at undervisningsministeriet og viden-skabsministeriet, som opfølgning på denne rapport,udarbejder en fremmedsprogsstrategi, bør ministeriernenedsætte en styregruppe, som får ansvar for implemen-tering af strategien. I styregruppen skal alle relevantehovedaktører fra uddannelsessektoren være repræsen-teret. Styregruppen for en strategi for uddannelse ifremmedsprog skal udfolde strategien i konkrete mål-sætninger og handlingsplaner samt stå for opfølgningog evaluering.arbejdsgruppen foreslår denne konstruktion af flereårsager. Strukturen i det danske uddannelsessystem erganske kompliceret med flere ministerier involveret,med bachelorstudier på universiteterne og professions-bachelorer på professionshøjskolerne og med det sær-lige danske system med statsligt selveje for både univer-siteter, professionshøjskoler og ungdomsuddannelses-institutioner m.fl. den faglige udvikling og organisering

af undervisningen på de enkelte institutioner sker ogsåpå meget forskellig vis og med en høj grad af faglig auto-nomi. fx varetager undervisningsministeriet i dag fagligsparring med og rådgivning af både folkeskoler og ung-domsuddannelsesinstitutioner, mens faglig udvikling ogorganisering på universiteterne alene er en institutions-intern opgave. derudover varetager universiteter og pro-fessionshøjskoler også opgaver med faglig rådgivning ogvidensspredning om både fremmedsproglig udvikling ogteori samt om sprogdidaktik og undervisningsudvikling.et nationalt ressourcecenter skal kunne anerkendes afalle parter, hvis det skal kunne tilføre værdi til hele ud-dannelsessektoren i form af fx faglig eller uddannelses-mæssig rådgivning. derfor skal der i organiseringen af etfremmedsprogscenter tages højde for de enkelte uddan-nelsesinstitutioners særlige kendetegn og for, hvordaninstitutionerne arbejder med faglig udvikling i dag. dettevil kræve en nærmere undersøgelse.Styregruppen for en strategi for uddannelse i fremmed-sprog skal derfor som led i implementering og evalue-ring af strategien klarlægge behovet og mulighedernefor etableringen af et uafhængigt nationalt organ, somskal have til formål at skabe netværk, dialog og samar-bejde mellem de mange aktører på fremmedsprogsom-rådet og på systematisk vis etablere kontakt mellemde forskellige led i uddannelseskæden. Styregruppensundersøgelse skal munde ud i et konkret forslag til enmodel for et sådant uafhængigt organ.en afgørende forudsætning for, at en strategi for frem-medsprog skal lykkes, er, at hovedaktørerne har enfælles forståelse af udfordringerne, og at den instans,som har ansvaret for implementering af strategien,er beslutningsdygtig. Styregruppen for en strategifor uddannelse i fremmedsprog skal derfor bestå afledelsesrepræsentanter fra de relevante ministerier, enrepræsentant fra den kommunale sektor og repræsen-tanter fra de relevante uddannelsessektorer og -institu-tioner. derigennem sikres det, at alle relevante aktørerinddrages i beslutninger om, hvordan de strategiskemålsætninger bedst kan udfoldes i konkrete handlings-planer og mest effektivt kan implementeres på de for-skellige uddannelsesområder. Samtidig giver det mulig-hed for, at alle involverede kan forpligte hinandengensidigt. det er ønskeligt, at en sådan styregruppehurtigt kan gå i gang med arbejdet. det haster, hvis dennuværende tendens skal standes og en positiv udviklingsættes i gang.Bedre progreSSion og SAmmenhæng på lAngSog på tværSen af de nuværende udfordringer i uddannelsessyste-met er at skabe en sammenhængende overgang mellemuddannelsesniveauerne. det gælder både for overgan-gen fra folkeskole til erhvervsuddannelse og gymnasiumog for overgangen fra de gymnasiale uddannelser til uni-versiteternes sproguddannelser og til læreruddannelsen.eleverne skal på deres fortsættersprog i gymnasiet gernegå videre fra, hvor de slap i folkeskolen rent niveaumæs-sigt. underviserne i de gymnasiale uddannelser og i

erhvervsuddannelserne skal kunne stille realistiske kravtil og bygge videre på folkeskoleelevernes viden og kun-nen. eleverne på folkeskoleniveau skal gøres bevidsteom, hvad fremmedsprog er og kan, og hvad de kan for-vente at møde på de næste uddannelsestrin. fx kan enensartet brug af grammatisk terminologi i folkeskolenog i ungdomsuddannelserne være med til at styrke ele-vernes overgang fra det ene uddannelsestrin til det næ-ste, så de ikke skal aflære sig visse grammatiske udtryksamtidig med, at de tilegner sig nogle nye.den faglige sammenhæng mellem uddannelsesniveau-erne er også et væsentligt element i forhold til at fore-bygge frafald på universiteterne, der – som det fremgåraf kapitel 6 – netop er et problem for sproguddannel-serne og særligt på bachelorniveau.ud over faglig sammenhæng er rekruttering af dygtigesprogtalenter en løbende udfordring i overgangen mel-lem de gymnasiale uddannelser og universiteternessproguddannelser. for at styrke rekrutteringen ogimødegå de høje frafaldsprocenter er det nødvendigtmed et øget fokus på målrettet at fremme rekrutteringaf de dygtigste sprogtalenter til universiteternes sprog-uddannelser. Som led i deres generelle talentindsatserskal gymnasierne have fokus på sprogtalenter. Skolermed gymnasiale uddannelser bør i den forbindelse ind-drage aftagerinstitutioner, erhvervslivet og andre res-sourcepersoner i aktiviteter, der retter sig imod elevermed særlig interesse og talent for fremmedsprog. detkan fx være sprogcamps, konkurrencer eller opgave-løsning i samarbejde med virksomheder.hertil kommer, at der er behov for at skabe et stærkeresamarbejde mellem dansk og sprogfagene inden for deenkelte uddannelser. eleverne kan med fordel dragenytte af de faglige og didaktiske fællestræk, der er forsprogundervisningen uafhængig af fag og modersmål.Som man kan læse mere om i kapitel 3, har de gymna-siale uddannelser allerede sat gang i en sådan udvikling.Bedre fremmedSprogSUnderviSningeleverne på alle niveauer skal vælge sprog til – og ikkefra. det kræver, at undervisningen i fremmedsprog påalle niveauer til stadighed udvikles. blandt andet er detafgørende, at fremmedsprogsundervisningen udgør enhelhed, hvor videns- og indholdsdelen på den ene sideog de sproglige færdigheder på den anden side spillersammen. på den måde vil sprogundervisning oplevessom andet og mere end grammatikundervisning. detbliver også en indføring i en ny kultur og dermed enåbning til en større verden. jf. definition af interkultu-relle kompetencer i kapitel 1, arbejdsgruppens vision.Samtidig er det vigtigt, at sprogundervisning i vid ud-strækning foregår på fremmedsproget, da det i sig selvstyrker elevernes læring og sprogsikkerhed.varetagelse af en effektiv og varieret sprogundervisningstiller store krav til lærere og undervisere om hele tidenat forny og tilpasse deres undervisning til elevernes ogde studerendes forudsætninger og forventninger. her erinddragelse af it en af de centrale motivationsfaktorerog et af de centrale værktøjer til både undervisningsdif-

ferentiering og effektivisering. It og digitale medier kanmed fordel anvendes i endnu højere grad, end tilfældeter i dag, i både folkeskolen, gymnasier og erhvervs-uddannelser. endvidere kan geografiske udfordringer iform af små sproghold spredt på flere videregåendeuddannelse imødekommes ved at streame dele afundervisningen, jf. udfordringerne beskrevet i kapitel 6om universiteternes sproguddannelser.endelig er det vigtigt, at uddannelsesniveauerne oguddannelsessystemet, herunder de ansvarlige ministe-rier, udnytter de muligheder for inspiration og udvikling,der er tilgængelige uden for landets grænser. det gælderblandt andet samarbejde med partnerskoler, som eu-programmer understøtter, europarådets fælles referen-ceramme for sprog og andre europæiske samarbejderom sprog, som danmark hidtil har stået uden for, foreksempel europarådets european Centre for modernlanguages (eCml), og det norske fremmedsprogscenter.en forudsætning for styrkelse af fremmedsprogsunder-visningen er, at der er en tilstrækkelig formidling afforskningsbaseret viden om fremmedsprogstilegnelse og-didaktik og om, hvilke udfordringer der er ved over-gangene mellem de forskellige niveauer i uddannelses-systemet. der er imidlertid et efterslæb, både hvad an-går en prioriteret forskningsindsats og vidensopbygninginden for fremmedsprogsdidaktik og – undervisning, oghvad angår vidensspredning af relevante forsknings- ogudviklingsresultater til underviserne på gymnasier ogprofessionshøjskoler.kortlægninger af forskningslandskabet inden for uddan-nelsesforskning har påvist, at der på universiteterne eret meget beskedent fokus på fremmedsprogsdidaktik, ogat ganske få aktive danske forskere har bidraget til ud-vikling af den didaktiske forskning inden for sprogfag-ene.19der er et stort behov for samarbejde mellem uni-versiteter og sproglærere på professionshøjskolerne medhenblik på at skabe sprogdidaktisk udvikling og et forsk-ningsbaseret vidensgrundlag for praksis.20universiteterne bør derfor i samarbejde med professi-onshøjskolerne prioritere den fremmedsprogsdidaktiskeforskning. den stærke tradition for forskning inden forfremmedsprog, som i dag danner basis for udviklings-arbejde også inden for det sprogdidaktiske område, skalsuppleres med målrettede forskningsprojekter med fo-kus på sprogtilegnelse og didaktik.fremmedsprogsdidaktikken bør også prioriteres i forbin-delse med aftalen om fordeling af globaliseringsreserventil forskning og udvikling i 2011-2012, hvor der er blevetafsat 28 mio. kr. til uddannelsesforskning. formålet medbevillingen er at styrke forskningsunderstøttelsen aflæringsprofessionernes praksisfelt inden for problem-stillinger vedrørende specifikke fags didaktik såvel som

almene didaktiske og pædagogiske emner. bevillingenudmøntes gennem tildeling af i alt 10-12 ph.d.-stipen-dier, og der er etableret et ph.d.-råd, som er ansvarligfor udmøntningen af bevillingen. universiteterne ogprofessionshøjskolerne bør benytte denne mulighed tilat søge om ph.d.-stipendier inden for fremmedsprogs-didaktik. hvis initiativet videreføres i de kommende år,bør ph.d.-rådet specifikt inddrage fremmedsprogsdidaktiki sine opslag som et led i skabelsen af fremmedsprogs-didaktiske forskningsmiljøer.Styrket vokSen-, efter- og videreUddAnnelSei Sprogundervisernes kompetencer er afgørende for at sikrekvalitet i uddannelsessystemet. på længere sigt gælderdet om at styrke undervisernes grunduddannelser, mensman på kortere sigt må satse mere på en tilstrækkeligefter- og videreuddannelse.på folkeskoleområdet viser en oeCd-undersøgelse, atdanmark kommer på en 22.-plads – ud af 24 mulige –i forhold til, hvor meget efteruddannelse folkeskole-lærerne får. kun tyrkiske og slovakiske lærere får mindreefteruddannelse end danske. en fjerdedel af lærerne harde seneste 18 måneder21ikke modtaget kompetenceud-vikling på mindst en dags varighed. manglende udbudaf passende kompetenceudviklingstilbud og manglendestøtte fra arbejdsgiveren gives som årsag til denne lavescore blandt lærerne. dette taler for, at der på folkesko-leområdet kan være et behov for at styrke efteruddan-nelsen af fremmedsprogslærerne. og arbejdsgruppenvurderer, at der også på gymnasierne, erhvervsskolerneog universiteterne er behov for styrket efteruddannelse.Specielt på fremmedsprogsområdet er der uudnyttedepotentialer med henblik på efter- og videreuddannelseaf folkeskole- og gymnasielærere.det står klart, at de rigtige kompetencer hos undervi-serne på alle uddannelsesniveauer er en forudsætningfor at styrke fremmedsprogsundervisningen. derfor erdet op til de ansvarlige, decentralt, at sørge for en til-strækkelig kompetenceudvikling hos underviserne, dvs.universiteterne, professionshøjskolerne, skolelederne ogkommunerne.men for arbejdsstyrken generelt er det også væsentligtat have tilstrækkelige fremmedsprogskompetencer. deter ærgerligt, hvis de sprogfærdigheder, man har opnået iløbet af sin uddannelse, forældes, fordi de ikke bliverbrugt og vedligeholdt. Samtidig kan der være behov forat tilegne sig nye kompetencer, fx ved skifte til job, hvorarbejdssproget er engelsk, eller hvis arbejdspladsen skalagere på nye markeder, fx i kina eller brasilien.danmark har en lang tradition for livslang læring, og forfaglærte og ufaglærte medarbejdere udbydes der kurseri fremmedsprog på flere niveauer via arbejdsmarkeds-uddannelser (amu) og almen voksenuddannelse (avu).voksne kan desuden opkvalificere deres fremmed-

sprogskompetencer til gymnasialt niveau via hf-enkelt-fag. I den forbindelse finder arbejdsgruppen det vigtigtat holde øje med virkningen af den ændrede deltagerbe-taling på voksenuddannelsescentrene (vuC).det er afgørende, at arbejdsgivere er opmærksomme påog i højere grad efterspørger specifikke efter- og videre-uddannelseskurser til deres medarbejdere også hos profes-sionshøjskolerne, universiteterne og hos private udbydere.AnBefAlingerAnBefAlingerArbejdsgruppen anbefaler32At der nedsættes en styregruppe forimplementering af fremmedsprogsstrategien.I forbindelse med at undervisningsministeriet ogvidenskabsministeriet, som opfølgning på dennerapport, udarbejder en fremmedsprogsstrategi, børministerierne nedsætte en styregruppe, der får an-svar for, at strategien følges op af konkrete hand-lingsplaner med tidsplaner for gennemførelsen ogen plan for evaluering af indsatserne og strategien.Styregruppen skal sørge for, at der er fremdrift i im-plementeringen af strategien bl.a. gennem en styr-ket indsats på tværs af ministerier, kommuner oguddannelsesinstitutioner. Styregruppen skal des-uden klarlægge mulighederne for etableringen af etdansk fremmedsprogscenter.33At danmark ansøger om medlemskab af europeancentre for modern languages.european Centre for modern languages (eCml) er eteuropæisk center for fremmedsprog nedsat af euro-parådet. Centret bistår medlemmer i vidensdelingog udveksling af best practice. danmark er i mod-sætning til norge, Sverige, finland og Islandikkemedlem af eCml. arbejdsgruppen anbefaler, atdanmark bliver medlem af eCml for derigennem atfå etableret et internationalt netværksforum forfremmedsprogsundervisning. I et strategisk arbejdemed fremmedsprogsområdet i danmark kan eCmlbistå med hjælp og rådgivning.

opgaven som nationalt kontaktpunkt for eCml skalvaretages af et relevant ministerium.34At overgangen mellem folkeskolen og ungdoms-uddannelserne styrkes bl.a. ved, at Undervisnings-ministeriet reviderer læreplanernes formuleringerfor grundskolen, erhvervsuddannelserne og degymnasiale uddannelser.herigennem kan det sikres, at retningslinjerne forudgangsniveauer og indgangsniveauer stemmeroverens. det indebærer bl.a. krav til brug af en ens-artet terminologi i undervisningen, og at folkeskole-undervisningen forpligtes til også at relatere under-visningen til, hvordan engelsk bruges på arbejds-markedet, herunder også i forbindelse med job i for-længelse af en erhvervsuddannelse. Som opfølgningpå læreplanerne bør undervisningsministeriet råd-give institutionerne, så læreplanernes ambition ipraksis kan sikres.

At overgangen mellem gymnasiale uddannelserog universiteternes sproguddannelser styrkes ved,at gymnasier og universiteter fortsætter bestræ-belserne på at sikre, at der er en fornuftig fagligprogression mellem de to niveauer.gymnasier og universiteter bør endvidere etablereflere sprogcamps og konkurrenceorienterede aktivi-teter, som fx faglige olympiader og konkurrencermellem flere gymnasier nationalt og internationalt,som kan udvikle og stimulere sprogtalenter i degymnasiale uddannelser.desuden bør studerende og undervisere fra videre-gående uddannelser i højere grad inddrages sommentorer og undervisere for talentfulde sprogeleveri gymnasiale uddannelser. organisationer og enkelt-personer bør også inddrages som ressourcepersonerog rollemodeller. det kan være mennesker, som aferfaring ved, hvilken betydning kundskaber i frem-medsprog har fx i forretningsmæssige og kulturellesammenhænge samt for internationalt samarbejdepå felter som fx økonomi, videnskab, klima, tekno-logi, udviklingsbistand mv.

lærere og undervisere skal kunne begrunde deresvalg af undervisningsform og – metode på baggrundaf forskningsbaseret viden om, hvad der virker.fremmedsprogsundervisere bør udnytte mulighe-den for at hente inspiration fra den fælles europæi-ske referenceramme for sprog: læring, undervis-ning og evaluering, som europarådet har udarbejdet.2239At universiteterne prioriterer forskning i fremmed-sprogsdidaktik, herunder samarbejder med pro-fessionshøjskolerne om forskning i fremmed-sprogsdidaktik i relation til folkeskolen.universiteterne og professionshøjskolerne kan medfordel iværksætte netværkssamarbejde på tværsaf institutionerne og på tværs af andre didaktiskeforskningsmiljøer, fx med danskfagets didaktik.der kan også drages stor nytte af de internationaleforskningsmiljøer, som eksisterer inden for sprogfagog sprogtilegnelse.

40

At universiteter og professionshøjskoler i sam-

At tværgående samarbejde mellem sprogfageneog andre fag styrkes og udvides.Sprogfagene på de forskellige uddannelsesniveauerbør i højere grad udnytte de muligheder, der er forat arbejde sammen for at udnytte sprogfagenesfællestræk. endvidere opfordrer arbejdsgruppen til,at sprogfagene i højere grad end i dag inddrages itværfaglige samarbejder med andre fag for derigen-nem at styrke fremmedsprog som fag og tydeliggørederes relevans på tværs af andre fag. I de gymna-siale uddannelser kan sprogfagene fx med fordelindgå i tværfaglige sammenhænge med historie ogsamfundsfag eller de musiske fag. det samme gæl-der på universiteterne og på professionshøjskolerne.

At lærere i gymnasiet og i erhvervsuddannelserneefterlyser og gør brug af efter- og videreuddan-nelse i fremmedsprog.arbejdsgruppen opfordrer fremmedsprogslærere igymnasiet og i erhvervsuddannelserne til at efter-lyse didaktisk orienteret efter- og videreuddannelseog til at gøre brug af de eksisterende kurser, der harfokus på nutidens medieverden, anvendelse af digi-tale hjælpemidler i undervisningen og det flerfagligearbejde. I forbindelse med engelsksproget undervis-ning i andre fag (ClIl) er det ligeledes vigtigt medefter- og videreuddannelse.At kommunerne sikrer, at folkeskolelærere hartilstrækkelige kompetencer til at undervise ifremmedsprog.arbejdsgruppen opfordrer kommunerne til at sikre,at folkeskolelærerne har tilstrækkelige kompeten-cer til at undervise i fremmedsprog på et højt fagligtog pædagogisk niveau. det kan bl.a. ske via efter-og videreuddannelseskurser. I forbindelse medengelsksproget undervisning i andre fag (ClIl) erdet ligeledes vigtigt med efter- og videreuddannelse.

tværgående fremmedSprogSIndSatSertværgående fremmedSprogSindSAtSerArbejdsgruppen anbefaler32at der nedsættes en styregruppe for implementeringaf fremmedsprogsstrategien.33at danmark ansøger om medlemskab af europeanCentre for modern languages.34at overgangen mellem folkeskolen og ungdomsud-dannelserne styrkes bl.a. ved, at undervisningsmini-steriet reviderer læreplanernes formuleringer forgrundskolen, erhvervsuddannelserne og degymnasiale uddannelser.35at overgangen mellem gymnasiale uddannelser oguniversiteternes sproguddannelser styrkes ved, atgymnasier og universiteter fortsætter bestræbelsernepå at sikre, at der er en fornuftig faglig progressionmellem de to niveauer.36at tværgående samarbejde mellem sprogfagene ogandre fag styrkes og udvides.37at fremmedsprogsundervisning på alle uddannelses-niveauer i videst muligt omfang foregår på fremmed-sproget.38at undervisningen er aktuel og varieret, og at deanvendte undervisningsformer er baseret påopdateret viden om pædagogik og didaktik.39at universiteterne prioriterer forskning i fremmed-sprogsdidaktik, herunder samarbejder med professi-onshøjskolerne om forskning i fremmedsprogsdidak-tik i relation til folkeskolen.40at universiteter og professionshøjskoler i samarbejdemed aftagerne fortsat udvikler efter- og videreuddan-nelsestilbud på fremmedsprogsområdet.41

at universiteterne styrker sproguddannelsernegennem øget samarbejde både internt på detenkelte universitet og på tværs af universiteterne.at universiteterne i samarbejde med aftagerneyderligere skærper de forskellige erhvervsprofilerpå kandidatuddannelserne i kultursprog.at universiteterne – i forbindelse med uddannelsenaf sproglærere til gymnasiet og andre steder –tilrettelægger de relevante kandidatuddannelsermed en klar underviserprofil.at universiteterne tilrettelægger sproguddannel-serne, så reglen bliver, at undervisningen i et ellerto semestre foregår i et land, hvor sproget tales.at universiteterne benytter muligheden for atkræve, at sprogfag i den adgangsgivende eksamentil bacheloruddannelserne i fremmedsprog erbestået med en bestemt minimumskarakter.at der tages initiativ til en undersøgelse aftranslatør- og tolkeområdet, herunder særligtdet fremtidige behov for tolke og translatører.

ArBejdSgrUppenS medlemmerdr. phil., særlig rådgiver for ledelsen, bodil due,aarhus universitet (formand)lektor, ph.d. karsten gramkow andersen,university College nordjyllandrektor dorte fristrup, århus Statsgymnasiumgeneral manager Cecilie m. hansen,a.p. møller-mærsk a/Sdirektør kirsten holmgaard, mercantec,erhvervsuddannelsesinstitution viborglektor, ph.d., studieleder Ingemai larsen, Institut forengelsk, germansk og romansk, københavns universitetkommunaldirektør klaus majgaard, furesø kommuneassoc. prof. dr. r. Steinar nybøle, direktør ved nasjonaltsenter for fremmedspråk i opplæringen, norgeArBejdSproceSarbejdsgruppen har afholdt seks møder. på møderne erde enkelte uddannelsesområder blevet kortlagt medhensyn til opbygning, indhold og fremmedsprogenesstatus, og de fire tværgående temaer, som er beskrevet ikommissoriet, er blevet drøftet. arbejdsgruppen har i sitarbejde inddraget en række eksisterende rapporter oganbefalinger på området, og følgende eksterne oplægs-holdere har bidraget med oplæg på arbejdsgruppensmøder:prorektor, professor, ph.d. hanne leth andersen,roskilde universitetlektor kim boje, viborg katedralskolelektor, ph.d. rita Cancino, aalborg universitetlektor, ph.d. Susana fernandez, aarhus universitetlektor, ph.d. annette Søndergaard gregersen,professionshøjskolen uCC

professor, ph.d. anne holmen, københavns universitetdirektør Waldemar martyniuk, european Centre formodern languagesuddannelses- og erhvervsvejleder og sprogfagslærerlone olsen, Syddansk erhvervsskolelektor kirsten Wølch rasmussen, aarhus universitetforskningspolitisk chef Charlotte rønhof, dIarbejdsgruppen har desuden modtaget forskelligeskriftlige input fra foreninger og privatpersoner ogtakker for den interesse, der har været i forbindelsemed arbejdet.ArBejdSgrUppenS kommiSSoriUmBaggrunddanmark er et lille sprogområde. hvis vi skal kunneagere i en globaliseret verden, er det derfor vigtigt, atvores nationale fremmedsprogskompetence er velud-bygget og tidssvarende.der kan ikke være tvivl om, at engelsk er et vigtigt fag.det er imidlertid ikke nok.I de seneste år har der fra forskellig side været udtryktbekymring for, at fag som fransk og mindre sprogfagsom f.eks. italiensk og russisk taber terræn i uddannel-sessystemet, herunder at færre elever tilvælger fleresprog end de obligatoriske i de gymnasiale uddannelser,og at de sproglige linjefag på læreruddannelsen ogsproguddannelserne på universiteterne er præget afvigende søgning og frafald.Samtidig medfører globaliseringen, at også andre sprogkan blive mere relevante for os fremover. eksempelvisstiller den økonomiske vækst i lande som kina, Indienog brasilien øgede krav til vores fremmedsprogskompe-tencer.udover spørgsmålet om hvilke sprog der fremover børsatses på, bør fremtidige krav til vores fremmedsprogs-kompetencers dybde og bredde også overvejes.

det må forventes, at det fortsat vil være vigtigt at ud-danne personer, der kan forske, undervise og oversætte,men samtidig er det også værd at overveje fremmed-sprogenes placering i tværfaglige videregående uddan-nelser. endelig kan sprog være en supplerende kompe-tence, der kan styrkes via efter- og videreuddannelse,eksempelvis for ingeniører og økonomer.diskussionen om fremmedsprogskompetencer vedrørerdermed hele uddannelsessystemet – fra grundskole tilph.d.-uddannelse.på den baggrund ønsker regeringen at udarbejde enstrategi for uddannelse i fremmedsprog.formålarbejdsgruppen for fremmedsprog i danmark skal giveinspiration til den kommende strategi for fremmedspro-gene, som regeringen vil udarbejde inden for de nuvæ-rende økonomiske rammer. arbejdsgruppen skal kommemed konkrete anbefalinger for kompetenceudvikling ifremmedsprog og om sprogfagene på alle niveauer i ud-dannelsessystemet. arbejdsgruppen skal i sit arbejdeinddrage udenlandske erfaringer, der er gjort for atstyrke fremmedsprogene.arbejdsgruppen skal kortlægge det aktuelle udbud af ogden aktuelle efterspørgsel på undervisning i fremmed-sprogene, omfanget af deltagelse i fremmedsprogsun-dervisning inden for grundskolen, ungdomsuddannel-serne, de videregående uddannelser og voksen- ogefteruddannelse samt undervisningens kvalitet.arbejdsgruppen skal give en vurdering af det fremtidigebehov for fremmedsprogskompetencer i danmark, her-under behovet på arbejdsmarkedet.Som led i kortlægningen skal arbejdsgruppen vurderemulige konsekvenser, hvis den nuværende uddannelses-mæssige tendens, for så vidt angår fremmedsprogene,fortsætter i den eksisterende retning.på baggrund af såvel status for fremmedsprogsundervis-ningen i danmark og vurderingen af det fremtidige be-hov for sprogkompetencer skal arbejdsgruppen komme

fremmedsprog som kulturbærende element i englobaliseret verden.arbejdsgruppens forslag forudsættes samlet set ikke atindebære øgede offentlige udgifter.tidsplan og organiseringarbejdsgruppen mødes med videnskabsministeren ogundervisningsministeren i marts 2011, hvor arbejds-gruppen mundtligt orienterer ministrene om arbejdet.arbejdsgruppen afrapporterer endeligt til videnskabs-ministeren og undervisningsministeren senest 15. juni2011.arbejdsgruppen sekretariatsbetjenes af vtu og uvm, ogder kan eventuelt inddrages ekstern faglig bistand fraf.eks. forskere.det vil stå arbejdsgruppen frit for at nedsætte under-arbejdsgrupper og på anden vis inddrage ressourceper-soner.

andersen, hanne leth og Christina blach (2010):Tysk ogfransk fra grundskole til universitet. Sprogundervisning i etlængdeperspektiv.aarhus universitetsforlag.andersen, mette Skovgaard, karen Sonne jakobsen, alexklinge, jens erik mogensen, anna Sandberg og detlefSiegfried (red.) (2010): tysknu. Konference om tysk sprog ogkultur i offentlighed, forskning og undervisning i Danmark.københavns universitet, roskilde universitet, Copen-hagen business School/handelshøjskolen.arbejdsgruppen til forberedelse af en national Strategifor natur, teknik og Sundhed (2008):Et Fælles Løft.Rapport fra arbejdsgruppen til forberedelse af en NationalStrategi for Natur, Teknik og Sundhed.b. day (2010):Evaluering af forsøg med internationale linjerpå Park Skole.Struer kommune/vIa uCdanmarks evalueringsinstitut (2003):Engelsk i grund-skolendanmarks evalueringsinstitut (2009):Fremmedsprog påhhx og stx. Evaluering af fagområder 2008.danmarks evalueringsinstitut (2010):Engelsksprogetundervisning på danske kandidatuddannelser.danmarks evalueringsinstitut (2011):Engelsksprogedeuddannelser. Erfaringer fra erhvervsakademi- og professions-bacheloruddannelser.dea (2010):Danmark skal have national sprogstrategi.http://www.dea.nu/menu/nyheder/danmark+skal+have+national+sprogstrategi.dI (2008):Mere end Sprog.

europa-kommissionen (2006):Europeans and theirLanguages.forsknings- og Innovationsstyrelsen, ministeriet forvidenskab, teknologi og udvikling (2007):Uddannelses-forskning – Baggrundsrapport vedrørende et strategiskforskningsprogram.gymnasieskolernes rektorforening (2010):Gymnasie-lærere – udbud og efterspørgsel i udvalgte fag nu og fremover.det kongelige kunnskapsdepartement (2008):St.meld.nr. 23 (2007-2008). Språk bygger broer. Språkstimulering ogspråkopplæring for barn, unge og voksne.kunnskapsdepartementet (2007):Språk åpner dører.Strategi for styrking av fremmedspråk i grunnopplæringen2005-2009. Revidert utgave januar 2007.ministeriet for flygtninge, Indvandrere og Integration(2008):Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog:Læring, undervisning og evaluering (dansk oversættelse afThe Common European Framework of Reference for Languages(CEFR): Learning, Teaching, Assessment, som er udgivet afEuroparådet).nationalt senter for fremmedspråk i opplæringen (2011):Notat 4/2011. V/ Gerard Doetjes.norges offentlige utredninger (2010):Mangfold ogmestring. Flerspråklige barn, unge og voksne i opplærings-systemet. NOU 2010:7.notodden (2007):Evaluering av prosjektet “Forsøk med tidligstart av 2. fremmedspråk”.

oeCd (2009): talIS”Teaching and Learning InternationalSurvey”.rådet for Internationalisering af uddannelserne (2008):Læreruddannelse med internationalt perspektiv. CIRIUS.rådet for Internationalisering af uddannelserne (2009):Erhvervsuddannelser med internationalt perspektiv. Rådet forInternationalisering af Uddannelsernes forslag til at øge deninternationale dimension i erhvervsuddannelserne. CIRIUS.rådet for Internationalisering af uddannelserne (2010):Internationaliseringen der blev væk. Forslag til styrkelse afgrundskolens internationalisering. Styrelsen for InternationalUddannelse.rådet for Internationalisering af uddannelserne (2010):Uddannelser til et globalt arbejdsmarked. Fem råd tilministrene for de videregående uddannelser. Styrelsen forInternational Uddannelse.Skolverket (2004):Engelska i åtta europeiske länder – enundersökning av ungdomarskunnskaper och uppfattningar.Speitz, Simonsen & S. treitlien (2007):Evaluering avprosjektet ”Forsøk med tidlig start av 2. fremmedspråk”.Sprogudvalget (2008):Sprog til tiden – rapport fra sprog-udvalget. Kulturministeriet.udenrigsministeriet (2010):Kurs mod 2020 – Danskudenrigspolitik i nyt farvand.udvalget for uddannelsesforskning (2007):Til gavn foruddannelserne. Rapport fra Udvalget for uddannelsesforsk-ning. Universitets- og Bygningsstyrelsen, Ministeriet forVidenskab, Teknologi og Udvikling.

undervisningsministeriet (2006):Evaluering af tidligerestart på fremmedsprogsundervisning – en spørgeskemaunder-søgelse om engelsk i 3. klasse.undervisningsministeriet (2006):Evaluering af tidligerestart på fremmedsprogsundervisning. Kvalitativ undersøgelseaf erfaringer med tidligere start på 2. fremmedsprog tysk/fransk fra 6. klasse.undervisningsministeriet (2009):Fælles Mål 2009.undervisningsministeriet (2010):Sprog i gymnasiet.Rapport fra projektgruppe, UVM.utdanningsdirektoratet (2009):Kartlegging – Språk åpnerdører. Strategi for styrking av fremmedspråk i grunnopplærin-gen 2005-2009 (sluttrapport). http://www.utdanningsdirekto-ratet.no/Rapporter/Sprak-apner-dorer--evaluering-2009/.verstraete-hansen, lisbeth (2008):Hvad skal vi medsprog? Holdninger til fremmedsprog i danske virksomhederi et uddannelsespolitisk perspektiv. Handelshøjskolen iKøbenhavn/Copenhagen Business School.verstraete hansen, lisbeth og robert phillipson (red.)(2008):Fremmedsprog til fremtiden. Sprogpolitiske udfordrin-ger for Danmark. Handelshøjskolen i København/CopenhagenBusiness School.