BUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 271: Evalueringsrapport om Ungepakke 2, fra børne- og undervisningsministeren

1.1 Baggrund og opdragUnder globaliseringsforhandlingerne i efteråret 2009 indgik den daværende VK-regering aftale med DF, S,og R om ’Flere unge i uddannelse og job’ (Ungepakke II). Med aftalen og den lovgivning, som fulgte heraf i2010, fulgte iværksættelse af en række initiativer, hvis sigte har været at styrke indsatsen for, at flere ungekommer i job og uddannelse og på længere sigt bidrage til en bedre uddannet arbejdsstyrke.Ungepakke II’s initiativer sætter ind på tre områder: Grundskolen, overgangen og ungdomsuddannelserne.Flere af Ungepakkens initiativer bærer præg af at være ’selvstændige’ i den forstand, at de i sig selv udgøren helhed, der ikke hænger snævert sammen med andre af Ungepakkens initiativer. Andre initiativer harsammen til opgave at udgøre en helhed, der sætter ind på forskellige tidspunkter på de unges vej modungdomsuddannelserne.Ungepakke II sætter således ind i grundskolen gennem et øget fokus på de unges afklaringsprocesser ogvalg af ungdomsuddannelse. Ligeledes retter en del af initiativerne sig mod at sikre en bedre overgang fragrundskolen og ind på ungdomsuddannelserne, ligesom der igangsættes tilbud rettet mod de unge, derikke er klar til at starte på en ungdomsuddannelse umiddelbart efter grundskolen. Desuden sættes ind påungdomsuddannelserne gennem målretning af vejledningsressourcer mod frafaldstruede unge på uddan-nelserne samt igangsættelse af nye uddannelsesinitiativer.Evalueringen skal belyse hvert enkelt initiativ og i den forbindelse afdække:Er initiativet implementeret som forudsat i de bestemmelser, der er rammen for initiativet?Hvordan er initiativet implementeret, og er det forankret på den organisatorisk mest hensigtsmæs-sige måde?Vurderes initiativet at være brugbart og relevant i forhold til at få flere unge til at gennemføre enungdomsuddannelse?Vurderes initiativet at have effekt i forhold til at bringe flere unge til at gennemføre en ungdoms-uddannelse?Samspillet mellem initiativerne i Ungepakke II, herunder om initiativerne understøtter og supplererhinanden, eller om der er initiativer, der virker kontra-produktive i forhold til andre initiativer.

2.1 Samlet konklusionSamlet set er Ungepakkens initiativer et skridt i den rigtige retning – byggende på et stort og vigtigt arbejdeblandt mange af de involverede professionelle, der bør fortsætte fremadrettet. Ungepakken kan i vid ud-strækning karakteriseres som et succesfuldt samarbejdsprojekt, som har engageret og forpligtet mangeaktører på feltet. Det er dog forsat bydende nødvendigt at videreudvikle den samlede indsats, hvis 95 %målsætningen skal realiseres.Siden Ungepakkens indførelse er antallet af unge i restgruppen (uden for uddannelse, beskæftigelse elleranden aktivitet) blevet reduceret markant, så problemet i dag i mindre grad er at få de unge i gang. Fokuskan hermed til dels flyttes fra gruppen af unge, der ikke er i gang, til to andre centrale udfordringer, somUngepakken i sin nuværende form ikke alene er i stand til at løfte:I overgangen:Reelle alternative tilbud i overgangen til unge, der ikke er parate til at påbegynde enungdomsuddannelsePå ungdomsuddannelserne:Øget fastholdelse.

2.2 Alle 15-17-årige skal følge uddannelsesplanen, og kommu-nerne skal følge op herpåDet overordnede formål med initiativet er at mindske unges sammenlagte tid uden et uddannelses-/beskæftigelsestilbud. Vi vurderer, at initiativet er velfungerende, og det kan konstateres, at andelen af un-ge, som hverken er i uddannelse eller arbejde, faldt fra 5.611 i januar 2011 til 3.411 i juni 2012. I sammeperiode er sket et fald i andelen af marginaliserede unge, som ikke har været i uddannelse eller arbejde ilængere tid.Evalueringen viser dog, at uddannelsesplanen i sin nuværende form ikke er et optimalt redskab i forhold tilalle dens formål. Planen har mange funktioner, som svækker dens betydning, og den fungerer reelt bedstsom et værktøj for UU – som administrationsværktøj og som dialogværktøj i forbindelse med dialogen medden unge og forældrene. Betydningen for de aftagende institutioner er begrænset.AnbefalingerDet anbefales at fastholde de vide rammer for indholdet af uddannelsesplanerne. Dette er centralt,idet gruppen af unge, som er udsatte i overgangen, er yderst mangfoldig og rummer unge med me-get forskellige udfordringer og behov.6

2.3 Vurdering af den unges uddannelsesparathed (UPV)Samlet set er vurderingen, at parathedsvurderingen fungerer som et vigtigt proces- og dialogredskab i ar-bejdet med at sikre, at de unge vejledes til det rette uddannelsestilbud. Det er vurderingen, at uddannel-sesparathedsvurderingen har skærpet særligt lærerne i grundskolens blik for de unges videre færd i uddan-nelsessystemet. Også de unge får gennem afklaringsprocesserne knyttet til parathedsvurderingen og udar-bejdelsen af uddannelsesplanerne rettet deres fokus mod uddannelse og de krav, der stilles på den enkelteuddannelse.I forhold til midtvejsevalueringen af uddannelsesparathedsvurderingerne foretaget i 2011er antallet af ikke-parate steget, hvorimod antallet af omstødelser på ungdomsuddannelserne er blevet reduceret. Beggetendenser peger i den rigtige retning, da det er vores vurdering, at 1) det reelle antal ikke-uddannelsesparate er højere end tallene umiddelbart viser på grund af for få reelle alternativer til ikke-parate og 2) registerdata viser, at frafaldet i løbet af ungdomsuddannelsens første skoleår er højere blandtde ikke-uddannelsesparate end blandt de uddannelsesparate. Forskellen skyldes primært frafaldet blandtde ikke-uddannelsesparate på de gymnasiale uddannelser.AnbefalingerDet anbefales, at parathedsbegrebet fortsat udviklesmed udgangspunkt i en tværinstitutionel ogfælles forståelse af, hvad uddannelsesparathed indebærer. Herunder at de uenigheder omkringvurderingen, der tegner sig særligt i relation til erhvervsuddannelserne, adresseres.Samtidig anbefales det at arbejde målrettet på at skabe tilbud i overgangen, der retter sig modgruppen af ikke-uddannelsesparate. Det gælder særligt de unge, der vurderes ikke-parate efter 10.klasse.

Evalueringen viser desuden, at der er en uklarhed omkring definitionen af unge, der er ”udsatte i overgan-gen”, så man i praksis sætter lighedstegn mellem udsatte unge forstået som unge, der personligt, fagligteller socialt har problemer i et omfang, der hindrer dem i at gennemføre en uddannelse, og de unge, som’blot’ er uafklarede.AnbefalingerDet anbefales, at UU sammen med uddannelsesinstitutionerne forpligtes til at samarbejde om-kring, hvilke unge man har særligt fokus på i overgangen, og at de gode erfaringer med overleverin-ger og tæt opfølgning i overgangsfasen udbredes. I forlængelse heraf anbefales det, at man fortsatindsamler erfaringer og sikrer en bedre systematisk og forskningsbaseret videndeling af virknings-fulde initiativer.Det anbefales, at der i stigende grad differentieres mellem indsatser overfor personligt, fagligt ellersocialt udsatte unge og vejledning/afklaringsforløb målrettet uafklarede unge. Der er behov for bå-de afklarende og kvalificerende forløb i overgangen til ungdomsuddannelserne eller som en del afstarten på en ungdomsuddannelse, målrettet unge, der er uafklarede (og ikke udsatte). Og der erbehov for indsatser, der kan imødegå personlige og sociale problematikker (misbrug, sygdom, fami-liære kriser mv.), som ikke imødegås med de eksisterende redskaber.

2.5 Etablering af kommunale tilbud for 15-17-årigeDe særlige kommunale tilbud til ikke-uddannelsesparate unge tager primært udgangspunkt i allerede eksi-sterende institutionelle tilbud. Der tegner sig generelt et billede af en vis uklarhed og uoverskuelighed om,hvad der særligt kendetegner de ’særlige’ tilbud – og dermed hvad der adskiller dem fra øvrige initiativerrettet mod denne gruppe unge.En stor del af de unge oplever de tilbud, de har været i, som centrale for at fremme deres muligheder i ud-dannelsessystemet. De fremhæver især betydningen af de sociale aspekter af de tilbud, de deltager i.Evalueringen viser, at der langt fra er samme muligheder for de udsatte unge i hele landet. Nogle steder erantallet af tilbud og muligheder så begrænsede, at en del af de unge fortsætter i ordinær ungdomsuddan-nelse, til trods for, at alle faglige vurderinger peger på, at de ikke vil være i stand til at gennemføre. Og ogsåderfor vurderes det reelle antal ikke-uddannelsesparate unge at være større end antallet af unge, der er-klæres ikke-uddannelsesparate.Andre steder i landet udgør tilbud og muligheder for udsatte unge snarere en jungle af projekter og af-grænsede tilbud, som hver for sig kan være gode, men hvor der samtidig involveres en række professionellemed hver deres kasket og ansvarsområde.AnbefalingerDet anbefales fortsat at udvide og udvikle mulighederne for støtte og opkvalificering gennem særli-ge forløb til de unge 15-17-årige, der ikke er klar til at gå i gang med ungdomsuddannelse umiddel-bart efter grundskolen.8

2.6 Nye muligheder for 10. klasseSamlet vurderes de nye muligheder for 10. klasse at være godt på vej, hvad angår implementering. Model-lerne er stadig relativt nye, men et stigende elevtal (20/20-modellen) og en overvejende positiv vurderingaf samarbejdet om modellerne peger på en hensigtsmæssig implementering.Modellerne er endnu for nye til, at effekterne af dem kan konstateres, men UU-vejledere samt ledere ogmedarbejdere på de erhvervsskoler, som gennemfører en af eller begge de nye 10. klassemodeller, vurde-rer overvejende begge de nye mulighederne positivt i forhold til, at flere unge gennemfører en erhvervsud-dannelse, mens ledere og medarbejdere i de 10. klasser, som samarbejder om 20/20-modellen, er merenegative i deres vurdering af 20/20-modellen.I alt har 339 elever påbegyndt et 20/20-forløb – størstedelen er unge mænd i alderen 15-16 år. Der gen-nemføres 10. klasse på en femtedel af de erhvervsskoler, der er repræsenteret i surveyen.AnbefalingerEvalueringen viser gode perspektiver for de nye muligheder for 10. klasse, men da modellerne end-nu er så nye, at de ikke kan opfattes som fuldt implementeret, og det ikke har været muligt at kon-statere effekterne af modellerne, anbefales det fortsat at følge modellerne i deres udmøntning.

2.7 Bortfald af krav om anvendelse af introduktionskurser i 8.klasse, nedsat obligatorisk brobygning i 10. klasse, bortfaldaf krav om vejledning i 6. klasse og genetablering af mulig-heden for erhvervspraktik i 8. klasseDer tegner sig et flertydigt billede af konsekvenserne af initiativerne. Flertallet af såvel UU-ledere og UU-vejledere mener, at alle elever får den nødvendige vejledning efter bortfald af krav om vejledning i 6. klasseog begrænsningen af kravet om individuel vejledning i 7. klasse. Samtidig er det dog en tredjedel af deunge, som ikke mener, at de har fået tilstrækkelig vejledning i eller efter 9. og 10. klasse.Ifølge UU-vejlederne anvendes klassebaseret erhvervspraktik relativt sjældent, mens individuel erhvervs-praktik er mere udbredt.

Langt størstedelen af UU-lederne og UU-vejlederne vurderer, at introduktionskurser i 8. klasse understøtterde unges afklaring med hensyn til valg af ungdomsuddannelse.Knap så positivt vurderes de længerevarende brobygningsforløbs betydning for de unges muligheder for atgennemføre en ungdomsuddannelse.Implementeringen af dette initiativ er kompliceret at vurdere, men et mindre fald i antallet af årselever påobligatorisk brobygning i 10. klasse fra 2009 til 2011 er sandsynligvis udtryk for, at kravet om to ugers obli-gatorisk brobygning i 10. klasse er reduceret til én uge. Fra 2010 til 2011 er antallet af årselever på frivilligbrobygning til erhvervsuddannelserne i 10. klasse steget, mens den til gymnasiale uddannelser er faldet.Antallet af årselever på introduktionskursus i 8. klasse er derimod nogenlunde stabilt, hvilket indikerer, atlovændringen på dette område ikke har medført en ændret praksis.Generelt mener flertallet af UU-ledere og UU-vejledere, at det kun i nogen grad er lykkedes at afbureaukra-tisere den samlede indsats.AnbefalingerDet vurderes at fungere udmærket med bortfaldet af kravet om vejledning i 6. klasse og begræns-ningen af kravet om individuel vejledning i 7. klasse. Dog anbefales det at være opmærksom på, aten stor del af eleverne ikke selv mener, de har fået tilstrækkelig vejledning.Introduktionskurser i 8. klasse vurderes generelt at have stor positiv betydning for de unge.Eleverne bør komme på introduktionskursus og brobygning i det lokalområde, hvor de senere vilsøge ungdomsuddannelse (særligt et ’efterskoleproblem’ i 10 kl. brobygning).

2.8 Etablering af eVejledningeVejledning er tænkt som en måde at frigive ressourcer i vejledningen til at målrette indsatsen i UU og Stu-dievalg over for unge med særlige vejledningsbehov. UU oplever imidlertid ikke, at eVejledning har frigivetressourcer hos dem, som de kan målrette de udsatte grupper.Konkret er eVejledningdog en stor succes blandt brugerne. Især de unge i ungdomsuddannelserne samtunge der har afsluttet en ungdomsuddannelse og i naturlig forlængelse af denne overvejer valg af videre-gående uddannelse bruger eVejledning. Denne gruppe, som er Studievalgs målgruppe, står for ca. halvde-len af henvendelserne til eVejledning. De helt unge, dvs. UU’s målgruppe, står for 22 pct. af henvendelser-ne.Siden opstarten primo 2011 har eVejledningtypisk behandlet 1.000-1.500 henvendelser pr. uge fordelt påmedierne telefon og chat samt i mindre grad e-mail og sms. Bedømt på ventetid og frafald er det forholds-vist nemt at komme igennem til eVejledning, og brugerne er generelt meget tilfredse med den service, demodtager.

2.9 Udvikling og drift af system til samkøring af data (Ungedata-basen)Opbakningen til Ungedatabasen er helt entydig blandt aktørerne, og behovet tilsvarende stort. Der er etstærkt ønske fra især UU’s side om at få en systemmæssig understøttelse til at kunne følge de unges færd iuddannelsessystemet tæt som afsæt for at kunne foretage rettidig handling.Implementeringen har været udfordrende med forsinkelser undervejs, der naturligvis har præget det sam-lede indtryk. Ikke desto mindre har UU’erne i dag adgang til en dagligt opdateret status på de unges færdeni uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Desuden foreligger der på løbende månedsbasis samledestatistiske opgørelser, der tegner såvel tværsnitsstatus som udvikling for de unges færden i uddannelsessy-stemet.AnbefalingerPå basis af den entydige og stærke opbakning til Ungedatabase-konceptet anbefales det at fortsæt-te udvikling og drift af denne.For at Ungedatabasen skal blive en succes på længere sigt, er det meget vigtigt at prioritere og hol-de fokus på at komme helt i mål med at sikre en tilstrækkelig stabilitet i driften. Ligeledes skal derpå lokalt plan håndhæves en høj og stabil registreringskvalitet, så alle informationer i databasenmed tiden bliver så retvisende som praktisk muligt.

Det er vurderingen, at der fortsat er tale om overlappende vejledningsindsatsermellem hhv. UU, ungdoms-uddannelserne og Studievalg, da de forskellige aspekter ved vejledning og fastholdelse er vanskelige atskille ad i praksis. Det er vurderingen, at styrken i fastholdeles- og vejledningsindsatsen ligger i de enkelteaktørers fleksibilitet og mulighed for at tage et ansvar overfor den enkelte unge.Tilbage står den konkrete udfordring med at fastholde de unge udover den første korte periode i overgan-gen, og her er det fortsat uafklaret, hvad virker, for hvem og hvordan. Desuden er der særligt på erhvervs-uddannelserne en udbredt oplevelse af, at visse unge har så store problemer, at effekten af fastholdelses-indsatsen er begrænset. En del af udfordringerne handler om de unges sociale baggrund, men også pro-blematikkerne knyttet til uddannelsesparathedsvurderingen og optagelsen af reelt uafklarede unge spillerind her.AnbefalingerDet anbefales, at ministeriet arbejder videre med at indsamle erfaringer (best practice) i forhold tilfastholdelse – generelt og i overgangen – og sikre en bedre, systematisk videndeling om de virk-ningsfulde initiativer.Det anbefales, at man nationalt adresserer to helt centrale problemstillinger: Lærere og vejlederepå erhvervsuddannelserne oplever fortsat, at en stor del af de unge, der begynder på en erhvervs-uddannelse, reelt er uafklarede. Og visse institutioners fastholdelsesopgave – i de mest udsattekommuner – omhandler reelt sociale problematikker af en karakter, som ikkekanellerskalløses iuddannelsessystemet.

2.11 Fleksible EUD-forløb (EUX)Sammenfattende er det vurderingen, at EUX-uddannelsen er et nyskabende og meget relevant uddannel-sestilbud, hvor man sammentænker generelle studiekompetencer med erhvervsfaglige færdigheder. Det erstadig for tidligt at bedømme den langsigtede effekt ved de nye EUX-forløb, men på nuværende tidspunkter både de professionelle aktøres og de unges tilbagemeldinger gennemgående positive. EUX-uddannelsenfremstår således som et vigtigt uddannelsesinitiativ, der udvider paletten af uddannelsesmuligheder forunge, der overvejer en erhvervsuddannelse og/eller en gymnasial uddannelse og kan medvirke til at ned-bryde skellet mellem praktiske og boglige fag. Men evalueringen viser også, at der er en række barrierer,som skal håndteres, hvis det virkelig skal komme til at fungere.AnbefalingerDet anbefales, at det hurtigst muligt sikres, at uddannelsen kommer til at fungere på de områder,hvor der på nuværende tidspunkt er barrierer. Det vedrører hovedsageligt sikring af praktikpladser,strukturering af de nye uddannelsesforløb, samt at der fortsat arbejdes med at udbrede og imple-mentere nye forløb. Der skal handles nu, hvis uddannelsen fortsat skal være et attraktivt tilbud forde unge.

2.12 Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelseUdbredelsen af den produktionsskolebaserede erhvervsuddannelse er endnu meget begrænset, men im-plementeringen vurderes at være godt på vej. Uddannelsen vurderes generelt positivt i forhold til at fast-holde frafaldstruede unge i uddannelse.Det er stadig et ret begrænset antal kommuner, der udbyder ordningen, og et yderst begrænset antal ele-ver, der benytter den (141 elever i perioden 1. august 2010 – 18. maj 2012) – men dette skal ses i forhold tilmålgruppens relativt beskedne størrelse (unge, som er særligt udsatte i forhold til at gennemføre en ung-domsuddannelse).Samtidig er det vurderingen, at en væsentlig styrke ved tiltaget er det øgede samarbejde mellem produkti-ons- og erhvervsskoler.AnbefalingerDet anbefales fremadrettet at fastholde fokus på samarbejdet mellem produktions- og erhvervs-skoler, da evalueringen generelt peger på behovet for en styrkelse af samarbejdet og sammenhæn-gen i overgangene mellem forskellige uddannelsestilbud og -institutioner.

2.13 Den lokale implementeringUngepakken har påvirket samarbejdet mellem mange af de involverede aktører i Ungepakken positivt.Særligt UU oplever et styrket samarbejde med de øvrige aktører – ikke mindst folkeskoler,produktionsskoler, erhvervsuddannelser, jobcentre/beskræftigelsesforvaltninger og socialforvaltninger.UU-centrene har således en helt central rolle som koordinator og samlingspunkt, og det er vurderingen, atdenne rolle anerkendes og værdsættes af aktørerne på tværs. Det betyder dog samtidig, at samarbejdetfungerer bedst for de aktører, som i dagligdagen er tæt på UU.På institutionsniveuaet er det tydeligt, at der mellem institutionerne trives en del fordomme og antagelser,som også påvirker samarbejdsrelationerne – uanset det reelle indhold.AnbefalingerDet anbefales at fortsætte arbejdet med at øge samarbejdet på tværs af institutionelle skel om-kring de unge, fx ved at prioritere netværks- og samarbejdsaktiviteter, som fungerer som helt afgø-rende supplement til og grundlag for den reelle implementering og værdi af diverse strategier ogsamarbejdsaftaler.I den fremtidige udvikling er det altafgørende, at UU har den nødvendige legitimitet blandtaktørerne på tværs, og det anbefales, at UU arbejder målrettet på at styrke samarbejdet med alleakørerer – særligt dem, som i praksis er langt væk fra det ofte formaliserede samarbejde mellemUU, forvaltninger og ungdomsuddannelser.

Formålet med initiativet er at skabe bedre rammer for, at unge mellem 15 og 17 år følger deres uddannel-sesplan. Det overordnede formål er at sikre, at den unges pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse elleranden aktivitet overholdes. Initiativet bidrager således til det overordnede formål om, at flere unge kom-mer i job og uddannelse ved at sikre, at de unge er i gang med en godkendt aktivitet. Det sker gennem føl-gende:Overholdelse af uddannelsesplanen bliver et krav for de 15-17-årigeIndholdet i uddannelsesplanen smidiggøres, så den kan indeholde en bred vifte af aktiviteterArbejdet med uddannelsesplanen i frie grundskoler og efterskoler skal foregå som i folkeskolenKommunen får pligt til at drøfte justeringer af uddannelsesplanen med unge og forældre til unge,som ikke følger uddannelsesplanen efter grundskolenKommunerne får pligt til inden for et givent tidsrum at stille relevante tilbud til rådighed for de 15-17-årige, som ikke er i gang med uddannelse eller beskæftigelse.

41 % af UU-lederne vurderer i høj eller meget høj grad, at unges sammenlagte tid uden et uddannelses-/beskæftigelsestilbud er mindsket efter ændringerne af uddannelsesplanen. Registeranalysen understøtterdenne vurdering, idet andelen af unge, som hverken er i uddannelse eller arbejde, faldt fra 5.611 i januar2011 til 3.411 i juni 20121. I samme periode sker der et fald i andelen af marginaliserede unge, som ikke harværet i uddannelse eller arbejde i længere tid. Flere unge kommer i stedet i uddannelse, herunder i forbe-redende aktiviteter mv.Som udgangspunkt oplever alle UU-lederne i høj eller meget høj grad, at vejlederne er fortrolige med atbruge og følge op på uddannelsesplanerne. Rent statistisk er det dog ikke muligt at give et retvisende bille-

de af UU’s vejlednings- og placeringsperioder grundet tekniske problemer og manglende registreringsprak-sis.Særligt UU fremhæver vigtigheden af, at der er meget vide muligheder og rammer for at opfylde pligten –herunder beskæftigelsesmuligheder for skoletrætte unge. Samlet set vurderes det, at fleksibilitet i forholdtil, hvilke aktiviteter uddannelsesplanen må indeholde, er en stor styrke, som kan være afgørende for, atsærligt disse unge får mod på uddannelse på længere sigt.Uddannelsesplanernes formål er mangesidet: De er et administrativt redskab, der skal skabe overblik overde unges uddannelsesvalg og aktiviteter. De skal fungere som den unges tilmelding til en uddannelse ogsom overleverings- og samarbejdsværktøj for de professionelle. Endelig skal planen være et afklaringsværk-tøj for de unge.Set i relation til dette overordnede og sammensatte formål lever planerne kun i et vist omfang op til deresformål.Et gennemgående kritikpunkt hos vejledere fra både UU og ungdomsuddannelser er, at uddannelsespla-nen, som overleveringsredskab, ikke er nok i sig selv. Uddannelsesplanerne suppleres i praksis ofte medyderligere overleveringsredskaber – herunder telefonisk ’research’ i forhold til fakta og overleveringsmøderomkring mere personlige forhold. Særligt i forhold til udsatte unge understreger vejlederne, at en nærmereindsigt i de unges uddannelsesmæssige og personlige historik er afgørende for muligheden for at hjælpeden unge videre i uddannelse.Lidt under halvdelen af de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en ordinær uddannelse, opleverselv, at uddannelsesplanen kan hjælpe til at afklare, hvad de skal efter grundskolen. Hertil vurderer ca. hvertredje vejleder/lærer i hhv. UU og på frie/private skoler, at de unge i høj eller meget høj grad bruger ud-dannelsesplanen som et aktivt redskab til at afklare og vælge uddannelse. Knap en tredjedel vurderer, at deunge slet ikke eller i ringe grad bruger uddannelsesplanen som et aktivt redskab. Meget tyder i forlængelseheraf på, at det hovedsageligt er de unge, der i forvejen er relativt afklarede, som er glade for uddannel-sesplanen som redskab.I UU regi, på skolerne og institutionerne bruges der generelt mange ressourcer på uddannelsesplanerne –fra elevernes personlige arbejde med planen, dialogen med forældre, det rent administrative i forbindelsemed optagelse.dk, i overleveringen og optagelsen på ungdomsuddannelserne og endelig i forbindelse medUU’s revisioner ved uddannelses- og aktivitetsskift.Uddannelsesplanen er dog i sin nuværende form ikke et optimalt redskab i forhold til alle dens formål. Demange funktioner svækker uddannelsesplanens betydning, og den fungerer reelt bedst som et værktøj forUU – som administrationsværktøj og som dialogværktøj i forbindelse med dialogen med den unge og for-ældre. Betydningen for de aftagende institutioner er begrænset, i det de ofte efterlyser yderligere viden frade afgivende institutioner og ofte en hel anden type viden end den unges egne ord og vejlederens begræn-sede kommentarer, som ofte ikke er særligt sigende pga. begrænsningerne i, hvad der kan skrives i et do-kument som uddannelsesplanen.

Alle unge, der forlader grundskolen og 10. klasse og søger optagelse på ungdomsuddannelse i umiddelbarforlængelse heraf, skal parathedsvurderes, inden de kan starte på en ungdomsuddannelse. Uddannelsespa-rathedsvurderingen (UPV) har således afløst den tidligere egnethedsvurdering til gymnasierne, og som no-get nyt skal unge, som søger ind på en erhvervsuddannelse, også parathedsvurderes.I bekendtgørelsen hedder det om vurderingen af elevers parathed:Elever, der forlader 9. eller 10. klasse, anses for uddannelsesparate, hvis de har de faglige, personlige ogsociale forudsætninger, som er nødvendige for at gennemføre en ungdomsuddannelse. (…)Vurderingen foretages i forhold til én af følgende grupper af ungdomsuddannelser:1) Gymnasiale uddannelser2) ErhvervsuddannelserUPV’en omfatter således både den unges faglige, personlige og sociale forudsætninger i forhold til at kunnegennemføre en uddannelse. Det er Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), som vurderer den ungesuddannelsesparathed2, om end det forudsættes, at UU samarbejder med den afgivende skole om vurderin-gen3.Vurderingen af 9.- og 10.-klasseselevers uddannelsesparathed skalses som et præventivt redskab til at for-hindre frafald på ungdomsuddannelserne og dermed undgå, at de unge lider nederlag i uddannelsessyste-met. Formålet med at vurdere unges uddannelsesparathed er først og fremmest at identificere og hjælpedem, der har brug for støtte eller tid til udvikling for at gennemføre en erhvervsuddannelse eller en gymna-sial uddannelse.Vurderingen af uddannelsesparathed skal være en individuel helhedsvurdering af den unges forudsætnin-ger for at gennemføre en uddannelse, uden at uddannelsesparathed skal opfattes som en adgangsbe-grænsning:”Mankan vende problematikken om og i stedet spørge: Er der noget, der forhindrer, at denneelev kan gennemføre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse?”4

Fra 2011 til 2012 er både antallet af ikke-uddannelsesparate og omstødelser reduceret. I 2011 blev 2.738unge vurderet ikke-uddannelsesparate af deres UU-vejleder, hvilket er steget til 3.164 i 2012. Modsat erandelen af omstødelser er faldet – fra 52,2 % i 2011 til 43,2 % i 2012. Det er specielt på gymnasierne, atreduktionen af omstødelser har fundet sted. Samtidig adskiller erhvervsuddannelserne og de gymnasialeuddannelser sig ved, at på erhvervsuddannelserne synes en del af de unge, der optages efter en omstødel-sesproces, at deltage i en række forberedende aktiviteter inden egentlig uddannelsesstart, mens det ikkesynes at være tilfældet på de gymnasiale uddannelser.På baggrund af en forløbsanalyse, hvor uddannelsesadfærden blandt uddannelsesparate sammenlignesmed de ikke-uddannelsesparate, som efterfølgende fik deres parathedsvurdering omstødt af modtagerin-stitutionen, kan det konstateres, at 87,5 % af de uddannelsesparate unge er i gang med en ungdomsuddan-nelse ved skoleårets slutning i juni 2012, mens det samme gælder for 84,2 % af de (omstødte) ikke-uddannelsesparate unge. Frafaldet i løbet af det første skoleår er således højere blandt de ikke-uddannelsesparate. Forskellen skyldes primært frafaldet blandt de ikke-uddannelsesparate på de gymnasia-le uddannelser.Den gennemgående vurdering er, at UPV’en er et godt procesværkstøj og et godt redskab til at fremme dettværgående samarbejde omkring den unge. Og at indførelsen af vurderingerne har ført til et forbedretsamarbejde og har introduceret et konkret redskab for samarbejdet. Men der er også frustrationer oguenigheder mellem de forskellige aktører omkring parathedsvurderingerne.Både tallene fra midtvejsevalueringen fra 9.-10.-klasseselever i folkeskolen og tallene fra slutevalueringenaf 15-17-årige, som ikke er i gang med en ordinær uddannelse, indikerer, at de unge, som er erklæret ikke-uddannelsesparate, har en langt mere negativ oplevelse af UPV’en end de unge, der erklæres uddannelses-parate.60 % af de 15-17-årige ikke-uddannelsesparate unge svarede i forbindelse med slutevalueringen, at de erenige i UPV-afgørelsen. Sammenlignes tallene med midtvejsevalueringen, peger undersøgelsen i retning afen større forståelse blandt de unge omkring UPV-afgørelserne. En mulig forklaring herpå kunne være, atvejlederne og de samarbejdende parter omkring UPV har fået gennemført processen i 2012 på en måde, såen væsentligt større andel af de unge er enige i den vurdering, de har fået. Der er fortsat 40 %, der er ueni-ge, så der er endnu plads til forbedringer, men data peger i retning af, at arbejdet med processen går i denrigtige retning.Det generelle billede er, at arbejdet med vurderingerne fungerer som redskab til at nærme sig det overord-nede mål, men at der samtidig tegner sig en række udfordringer i det videre arbejde med implementerin-gen. Særligt er der stor skepsis at spore hos erhvervsuddannelserne overfor mulighederne for at indfri denoverordnede målsætning om at øge de unges chancer for at påbegynde og gennemføre en uddannelse.Således vurderer hele 82 % af UU-lederne, at UPV’en er et godt redskab til at øge de unges chancer for atgennemføre en ungdomsuddannelse, mens kun 29 % af respondenterne fra erhvervsskolerne har dennevurdering.

Også i de professionelles5vurderinger af chancerne for, at de unge overhovedet gennemfører en uddannel-se, er der stor forskel at spore – en forskel, som kun er blevet større fra 2011 til 2012. Her er de adspurgtelærere og vejledere fra erhvervsuddannelserne særligt skeptiske, idet kun 60 % vurderer, at over 75 % af deunge vil kunne gennemføre, mens hele 89 % af UU-vejlederne er af denne opfattelse. Uden at kunne knyttedette entydigt til uddannelsesparathedsvurderingerne, tegner der sig et billede af, at erhvervsuddannelser-ne fortsat modtager en del elever, som vurderes til ikke at kunne gennemføre uddannelsen.Fra 2011 til 2012 kan der registreres en svag stigning fra 33 % til 40 % af parterne (vejledere, uddannelses-institutioner og grundskoler/frie skoler), der i høj og meget høj grad oplever at have en fælles forståelse afuddannelsesparathed og de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der indgår i vurderingen.Samlet set er vurderingen, at UPV’en fungerer som et vigtigt proces- og dialogredskab i arbejdet med atsikre, at de unges chancer for at gennemføre en ungdomsuddannelse øges. Ligeledes har uddannelses-parathedsvurderingerne skærpet blikket for, hvilke kompetencer der kræves for at gennemføre en ung-domsuddannelse.

Formålet med initiativet er at følge udsatte unge i overgangen fra d.15. marts og ind i ungdomsuddannel-serne for at undgå uhensigtsmæssige omvalg og hurtige frafald. Initiativet vedrører således en afgrænsetdel af den samlede overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse. Målgruppen for initiativet er unge, dervurderes at være udsatte i forbindelse med den specifikke overgang fra 15. marts til forankring i ungdoms-uddannelserne omkring oktober. Formålet skal opnås gennem følgende aktiviteter:Hurtig kontakt til unge, som er faldet fra en uddannelse eller en anden aftalt aktivitet eller visertegn på at ville gøre det.Kommunen kan fx anvende mentorer og overdragelsesmøder for at støtte overgangen for de unge.Kommunen kan etablere øget samarbejde med de afgivende skoler (herunder efterskoler og frieskoler) med henblik på vurderingen af den unges uddannelsesparathed.

Registerdata fra overgangene 2009 og 2011 viser, at der efter implementeringen af Ungepakken er sket etrelativt stort fald i afbrudsprocenten for erhvervsuddannelser i overgangen fra grundskole til ungdomsud-dannelse på trods af, at tilgangen til uddannelserne er relativt stabil (fra 3,4 % til 1,9 % for unge fra 9. klasseog 3,5 % til 2,6 % for unge fra 10. klasse). For de gymnasiale uddannelser er der sket et ganske lille fald.Der er dog reelt set tale om et beskedent frafald i antal unge set på landsplan, hvilket understreger, at ud-fordringerne med frafald i overgangen er et marginalt problem set i den større kontekst. Faldet i frafald påerhvervsuddannelserne er dog en god indikator på, at indsatserne i overgangen og ikke mindst uddannel-sesparathedsvurderingen fungerer efter hensigten og hindrer en række hurtige frafald. I forlængelse herafkan det konstateres, at andelen af omvælgere er faldet fra 2,5 % i 2009 til 2,1 % i 2011. Samlet set viserregisteranalysen, at der er sket fremgang på alle parametre – flere kommer i gang med en ungdomsuddan-nelse, færre falder fra, og færre foretager et omvalg i løbet af sommerferien.Der er i vid udstrækning udviklet og implementeret redskaber til fastholdelse i overgangen – primært men-torordninger, overleveringsmøder og udvidet vejledning. Uddannelsesplaner fungerer også som et redskab– ofte i kombination med overleveringsmøder, hvor man diskuterer de ting, som vejlederne vurderer, ikkekan skrives i uddannelsesplanen.En fjerdedel af ungdomsuddannelserne har dog hverken udviklet eller implementeret redskaber, og hoved-parten af aktørerne har ikke opstillet fælles kriterier for, hvornår en ung er i risiko for ikke at påbegyndeeller gennemføre en ungdomsuddannelse. Systematikken og omfanget af samarbejde mellem aktørerne iforhold til overgangen er desuden meget forskellig fra kommune til kommune – fra eksplicit identificering iforbindelse med UPV-processen (fx ”fokus-ung”, ”rød, gul eller grøn ung”) og tæt løbende opfølgning, tilautomatisk genereret besked til UU ved udmelding fra en ungdomsuddannelse. Der er desuden tale om enmangelfuld registreringspraksis omkring UU’s kontakt til de unge, der afbryder en uddannelse.Det er vores vurdering, at det brogede billede også afspejler en generel uklarhed hos aktørerne, som til delsligger i sagens natur, men som alligevel rummer plads til forbedringer: Hvornår er en elev i risiko for ikke atpåbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse? Og hvordan skal kommunen følge og sikre den un-ges forankring i ungdomsuddannelsen? Dermed er der i praksis meget stor forskel på, hvordan man hånd-terer overgangen, og hvordan man forstår kommunens/UU’s rolle og omfanget af opgaven.Respondenterne fra ungdomsuddannelserne (ledere, lærere og vejledere) er selv delte i deres vurdering afde eksisterende redskabers effekt. Næsten halvdelen af både respondenterne fra de gymnasiale uddannel-ser og erhvervsuddannelserne vurderer, at redskaberne i høj eller meget høj grad bidrager til fastholdelse,mens en ligeså stor del svarer i nogen grad. Der er desuden markant forskel på erhvervsuddannelsernes ogde gymnasiale uddannelsers vurdering af, om der findes de rette støttemuligheder i dag. En tredjedel fra degymnasiale uddannelser vurderer i høj eller meget høj grad, at der er de rette støttemuligheder i overgan-gen, mens en fjerdedel fra erhvervsuddannelserne mener, at der i ringe grad er de rigtige til-bud/støttemuligheder.Over halvdelen af UU-lederne og respondenterne fra erhvervsuddannelserne oplever, at der mangler yder-ligere redskaber i overgangen til ungdomsuddannelserne. De understreger, at der er behov for flere afkla-ringsforløb og faglig opkvalificering. Særligt en stor efterspørgsel efter afklaringsforløb på erhvervsuddan-19

nelserne peger på en vigtig udfordring i relation til både uddannelsesparathed og overgange/fastholdelsepå ungdomsuddannelserne, da evalueringen af både UPV, overgange (nærværende afsnit) og målretning afressourcer til fastholdelse tyder på, at en stor del af de unge, der søger optagelse på erhvervsuddannelser-ne, reelt er uafklarede.Specifikt i relation til nærværende initiativ bliver det dermed tydeligt, at der er en uklarhed omkring defini-tionen af unge, der er ”udsatte i overgangen”. Spørgsmålet er, hvordan aktørerne tolker at være ”udsat”contra uafklaret. I mange tilfælde kan der være tale om et både/og, men det er åbenlyst, at metoderne ogredskaberne må tilpasses de unges reelle udfordringer.Aktørerne på tværs understreger desuden, at der i forbindelse med overgangen er behov for fortsat fokuspå:Bedre overlevering af informationer – herunder styrkelse af overleveringsmøder og brugen af ud-dannelsesplanen.Indsatser, der kan imødegå personlige og sociale problematikker (misbrug, sygdom, familiære krisermv.), som ikke løses med de eksisterende redskaber.Unges behov for faste kontaktpersoner/mentorer i længerevarende, kontinuerlige forløb.

Formålet med initiativet er, at kommunerne sikrer, at de med kort varsel kan give alle unge mellem 15 og17 år et tilbud om en aktivitet. Initiativet er således en forudsætning for, at den unge reelt har mulighed forat overholde sin pligt til at være i beskæftigelse, uddannelse eller anden aktivitet. Målgruppen er 15-17-årige unge, der er vurderet ikke-uddannelsesparate, og unge, som ikke overholder pligten til at være i be-skæftigelse, uddannelse eller anden aktivitet. Formålet skal opnås gennem følgende aktiviteter:Kommunerne får mulighed for at tilbyde særlige afprøvningsforløb til unge, som ikke er uddannel-sesparate, hvor den unges interesser og kompetencer afprøves.Kommunerne får pligt til at give 15-17-årige et tilbud om en aktivitet, der sikrer, at den unge følgersin pligt til at være i aktivitet.Kommunen skal kunne give et tilbud med meget kort varsel.Kommunen kan købe tilbud på fx erhvervsskoler eller produktionsskoler eller etablere egne forløb.20

Produktionsskoleforløb tegner sig for omkring 1/3 af de forberedende aktiviteter, der igangsættes for de15-17-årige, som ikke er i gang med ordinær uddannelse og/eller er erklæret ikke-uddannelsesparate. Sær-lige tilbud udviklet i kommunen udgør en mindre del og synes primært at have form som individuelle for-løb. I undersøgelsesperioden udbredes brugen af ’andre udviklende og forberedende aktiviteter aftalt medUU’ fra 2,2 % i januar 2011 til 9,5 % i januar 2012. Tendensen går således i retning af, at man rundt omkringi kommunerne er i gang med udvikling og implementering af tilbud til denne målgruppe.De særlige kommunale tilbud til ikke-uddannelsesparate unge tager primært udgangspunkt i allerede eksi-sterende institutionelle tilbud. Der tegner sig generelt et billede af en vis uklarhed og uoverskuelighed om-kring, hvad der særligt kendetegner de ’særlige’ tilbud – og dermed hvad der adskiller dem fra øvrige initia-tiver rettet mod denne gruppe unge.Omkring halvdelen af UU-lederne og to tredjedele af UU-vejlederne oplever, at der mangler tilbud rettetmod de ikke-uddannelsesparate unge. Der peges samstemmende på, at der særligt mangler tilbud medfokus på unge med sociale og personlige problemer (78 %), større fokus på det tværinstitutionelle samar-bejde (61 %), samt overgange mellem offentlige systemer og forvaltninger (53 %). Ligeledes mangler derrelevante tilbud til unge, som ikke erklæres uddannelsesparate efter 10. klasse. I visse kommuner er vejle-dere tilbøjelige til at erklære unge uddannelsesparate, fordi der ikke er et reelt alternativ. Det gælder sær-ligt de elever, som har sociale/personlige problemer.Mange professionelle oplever, at en del af de ikke-uddannelsesparate og ’måske-uddannelsesparate’ pri-mært mangler tid til afklaring og modning. I mangel på tilbud benyttes HG (og til dels VUC) mange stedersom ’opbevaring’ eller afklaringsforløb /fleks-linje for disse unge. Ligeledes påpeges det, at nogle unge harbehov for ’en pause fra skolen’ i form af praktikforløb, arbejde o.a., og at kravet om at være i uddannelses-aktivitet derfor må fortolkes bredt og fleksibelt.Gruppen af 15-17-årige, som ikke er parate til at gå i gang med en ungdomsuddannelse umiddelbart eftergrundskolen, udgør en meget lille del af den samlede ungegruppe. Og umiddelbart fremstår det som posi-tivt. Men som nævnt ovenfor oplever de professionelle aktører, at gruppen reelt set er større, fordi en delunge sendes videre i ordinære uddannelsestilbud på grund af manglende relevante forberedende tilbud.Ser vi på de unge, efterspørger mere end hver tredje af de unge 15-17-årige, som ikke er i gang med ordi-nær uddannelse (40 %), mere hjælp til at komme videre i uddannelse eller arbejde. Og knap hver tredje (32%) synes ikke, at de får hjælp nok til at håndtere deres problemer med uddannelse. De unge efterspørgerbl.a. mere hjælp med det faglige, mere vejledning, støtte til at finde praktik-/læreplads, men også mangeefterspørger hjælp til personlige problemer samt økonomisk støtte.Generelt set er de unge (som er i gang med en forberedende aktivitet) dog tilfredse med de tilbud, de er igang med. Omkring halvdelen (53 %) vurderer, at de tilbud, de er i gang med, hjælper demmegetvideremod uddannelse, mens knap hver fjerde (23 %) vurderer, at det hjælperlidt.De unge understreger særligt betydningen af de sociale aspekter af de tilbud, de deltager i. Her fremhævesvigtigheden af at være en del af en social sammenhæng med andre unge og betydningen af tilknytningen tilvoksne (lærere), som interesserer sig oprigtigt for den enkelte unge, som støtter dem med at håndtere21

deres udfordringer og samtidig har blik for den unges kvaliteter og kompetencer. Det synes for den unge atskabe større tro på, og klarhed omkring, fremtidige uddannelsesperspektiver. De unge hæfter sig ikke ved,at de kommer på særlige forløb for særlige unge, men ved at de indgår i fællesskaber med andre unge, somde kan spejle sig i – og hvor fællestræk i oplevede problematikker skaber mulighed for gensidig støtte.En del af projekterne har dog en relativt kort tidshorisont, og dette, i sammenhæng med, at de også i be-grænset omfang bygger bro til forudgående og ikke mindst efterfølgende aktiviteter, synes dog mærkbartat hæmme tilbuddenes mulighed for at gøre en forskel i relation til de unges muligheder for at gennemføreen ungdomsuddannelse.Sammenfattende er det vores vurdering, at de kommunale tilbud til de unge mellem 15-17 år adresserer etvigtigt behov for støtte og opkvalificering for den gruppe af unge, der ikke er klar til at gå i gang med ung-domsuddannelse umiddelbart efter grundskolen, men også at udbuddet af kommunale tilbud (i form afegentlige projekter) er stærkt begrænset, ligesom det er meget forskelligt, hvilke tilbud der er til rådighedrundt omkring i landets kommuner.

Samlet vurderes begge de nye muligheder for 10. klasse at være godt på vej, hvad angår implementering.Modellerne er endnu for nye til, at effekterne af dem kan konstateres, men UU-vejledere samt ledere oglærere/vejledere på erhvervsskolerne vurderer overvejende mulighederne positivt i forhold til, at flere un-ge gennemfører en erhvervsuddannelse, mens ledere og medarbejdere i de 10. klasser, der gennemfører20/20-forløb er mere negative i deres vurdering af disse forløb.I alt har 339 elever påbegyndt et 20/20-forløb – størstedelen er unge mænd i alderen 15-16 år. Elevtallethar været stigende fra 16 elever, der påbegyndte i 2010, til 206 elever, der påbegyndte i 2012. 42 elever erfrafaldet uddannelsen, mens de resterende enten har fuldført grundforløb (28), fuldført kurset (116), erudmeldte, men fortsætter på en anden skole (4) eller stadig er i gang (149). De mest benyttede uddannel-sesretninger er merkantil og bygge og anlæg med hver en femtedel af eleverne.

Der gennemføres 10. klasse på en femtedel af de erhvervsskoler, der er repræsenteret i surveyen6.Aktørerne vurderer overvejende de nye muligheder for 10. klasse positivt. Tager vi den nye mulighed for10. klasse på en erhvervsskole, vurderer lederne og medarbejderne på de erhvervsuddannelser, der gen-nemfører 10. klasse, og UU-vejlederne overvejende, at de nye 10. klasser fungerer godt, og at de skaberligeså god eller bedre overgang end de traditionelle 10. klasser og dermed mulighed for, at de unge senerekan gennemføre en erhvervsuddannelse.En relativt lille andel af lederne og medarbejderne på de erhvervsuddannelser og i de 10. klasser, som gen-nemfører 20/20-forløb, vurderer, at 20/20-modellen i ringe grad eller slet ikke skaber bedre mulighed for,at de unge senere kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Størstedelen af alle aktører svarer dog i nogengrad på spørgsmålet, mens mellem 11 % (10. klasse) og 39 % (erhvervsuddannelserne) svarer i meget højeller høj grad. Lederne af 10. kl. centre (inkl. skoler med 10. kl.) fremfører dog problemer omkring mang-lende fleksibilitet i 20-20 modellen.Samarbejdet omkring 20/20-modellen vurderes overvejende positivt, idet to tredjedele eller flere af alle deaktører, som er involveret i 20/20-forløbene, vurderer, at samarbejdet er godt eller meget godt. De 10.klasser, som gennemfører 20/20-forløb, er den eneste aktør, hvor en andel (18 %) vurderer, at samarbejdetfungerer dårligt eller meget dårligt.

Implementeringen af initiativerne i ’Bortfald af krav’ er kompliceret at vurdere, men et mindre fald i antal-let af årselever på brobygning fra 2009 til 2011 er sandsynligvis udtryk for, at kravet om to ugers obligato-risk brobygning i 10. klasse er reduceret til én uge. Faldet repræsenterer således et fald i antal årselever påobligatorisk brobygning i 10. klasse fra 1642 årselever i 2009 til 1273 i 2011. Samtidig er antallet af årsele-ver på frivillig brobygning til erhvervsuddannelser steget fra 161 i 2010 til 249 i 2011, mens der er et fald fra41 årselever i 2010 til 32 årselever i 2011 på frivillig brobygning til gymnasiale uddannelser i 10. klasse.Betydningen af de længerevarende brobygningsforløb for de unges muligheder for at gennemføre en ung-domsuddannelse vurderes mest positivt af UU-lederne og UU-vejlederne (hhv. 70 % og 43 % vurderer, atbrobygningsforløb i høj eller meget høj grad fremmer de unges muligheder for at gennemføre en ung-domsuddannelse), mens det kun er omkring en tiendedel af respondenterne fra de frie/private skoler ogefterskoler/kostskoler, der vurderer, at brobygningsforløb i høj eller meget høj grad fremmer de ungesmulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse7.Blandt de 15-17-årige unge, som har været på besøg på ungdomsuddannelser, har besøget hjulpet godthalvdelen (56 %) til at afklare, hvorvidt uddannelsen var den rigtige for dem.Antallet af årselever på introduktionskursus er nogenlunde stabilt, hvilket indikerer, at lovændringen pådette område ikke har medført en ændret praksis. Langt størstedelen af UU-lederne og UU-vejlederne (93%) vurderer, at introduktionskurser i 8. klasse understøtter de unges afklaring med hensyn til valg af ung-domsuddannelse.Ifølge UU-vejlederne varer et erhvervspraktikforløb i 8. klasse typisk en uge. Klassebaseret erhvervspraktikanvendes ifølge UU-vejlederne relativt sjældent (11 % svarer, at det anvendes i høj eller meget høj grad).Anderledes ser det ud med individuel erhvervspraktik, som ifølge en femtedel af UU-vejlederne anvendes imeget høj eller høj grad.Flertallet af såvel UU-ledere og UU-vejledere mener generelt, at alle elever får den nødvendige vejledning,efter at kravet om vejledning i 6. klasse er bortfaldet, og kravet om individuel vejleding i 7. klasse kun ergældende for unge med særlige vejledningsbehov. Samtidig er det dog en tredjedel af de unge, som ikkemener, at de har fået tilstrækkelig vejledning i (15-17-årige) eller efter (18-20-årige) 9. og 10. klasse.Generelt mener flertallet af UU-ledere og vejledere, at det kun i nogen grad er lykkedes at afbureaukratise-re den samlede indsats. Det begrundes blandt andet med, at det organisatoriske og logistiske arbejde for-

eVejledning blev opbygget og etableret i løbet af andet halvår 2010 og startede sit aktive virke op pr. 3.januar 2011 som en del af Ungepakke II. Jf. årsrapport 2011 fra eVejledning, er ”eVejledning etableret somen national vejledningsenhed, der tilbyder vejledning gennem virtuelle kommunikations- og vejlednings-værktøjer til vejledningssøgende og andre, som ønsker information om uddannelse og erhverv”. Målgrup-pen for eVejlednings virke er således i udgangspunktet særdeles bred, men det fremgår i forlængelse heraf,at et særligt prioriteret perspektiv er, at eVejledning skal facilitere en generel lettelse af vejledningen for deressourcestærke unge (og deres forældre), så der herigennem frigives vejledningsmæssige ressourcer, somkan målrettes indsatsen i UU og Studievalg over for unge, der har vanskeligt ved at vælge, fastholde oggennemføre en uddannelse.

Siden opstarten i januar 2011 og frem til 30. juni 2012 har eVejledning behandlet 120.435 henvendelser. Påugebasis ligger antallet af henvendelser typisk omkring 1.000-1.500 med kraftigt stigende aktivitet omkringansøgningsfristen i marts og meddelelse om optagelse i juli. Ved sammenligning af 1. halvår 2011 med 1.halvår 2012 ses samlet en kraftig stigning i antallet af henvendelser. Denne samlede stigning for 1. halvårkan dog i al overvejende grad henføres til stigningen i 1. kvartal (64 pct.), hvorimod sammenligning af de to2. kvartaler viser en anderledes beskeden stigning (6 pct.). Denne udvikling kunne indikere, at niveaet forhenvendelser i høj grad kan anses som ’stabiliseret’ – dvs. have fundet et foreløbigt ’naturligt leje’. Enkommende sammenligning af aktiviteten i 3. kvartal 2012 og 2011 vil formentlig kunne give en skærpetindikation af, hvorvidt dette er tilfældet.De vejledningssøgendes foretrukne medie er chat (47 pct.) efterfulgt af telefon (28 pct.) og e-mail (23 pct.).Kun 2 pct. af henvendelserne kommer via sms. Ved sammenligning af ’mediefordelingen’ for 1. halvår hen-holdsvis 2011 og 2012 er tendensen, at chat er for opadgående, mens andelen af telefoniske henvendelserfalder. Denne udvikling kombineret med, at det især er de unge, der anvender chat i vejledningskommuni-kationen, peger mod at være særligt opmærksom på potentialet i chat som vejledningskanal.Et væsentligt formål med eVejledning har fra starten været fleksibilitet og høj grad af tilgængelighed, hvil-ket bl.a. udmønter sig i, at der holdes både aften- og weekendåbent. I perioden 1. juli 2011 til 30. juni 2012er lidt under en tredjedel af henvendelserne faldet i løbet af eVejlednings aftenvagt på hverdage (kl. 16-22),og 12 pct. er kommet ind i weekenden (kl. 12-20). Hvad angår henvendelser pr. chat, som især kommer fra25

de unge, er det lidt over halvdelen, som løber ind uden for ’almindelig åbningstid’, dvs. på aftenvagt i hver-dagen eller i weekenden. Resultater, som tilsammen understreger behovet for og nytten af den tidsmæs-sigt fleksible åbningstid.De vejledningssøgende hos eVejledning oplevede en gennemsnitlige ventetid på 2,7 minutter for chat og2,2 minutter for telefon, før de kom igennem. Ca. halvdelen kom igennem uden ventetid overhovedet påbåde chat og telefon. Til sammenligning er indhentet tilsvarende oplysninger hos SKAT. Her er den gen-nemsnitlige ventetid i forbindelse med telefoniske henvendelser vedr. forskudsopgørelse og årsopgørelseca. 6 minutter. Alt i alt en markant mindre ’brugervenlig’ statistik end den tilsvarende for eVejledning. IStatens Administration er resultatkravet i 2012, at 90 % af opkaldene maksimalt må have en ventetid på 3minutter. I 2010 var den gennemsnitlige ventetid på 3,2 minutter, mens der ikke blev opgjort ventetidssta-tistik i 2011. Hverken SKAT eller Statens Administration faciliterer henvendelser via chat.En anden indikator for tilgængelighed og brugervenlighed er besvarelsesrate/frafald – dvs. den andel af deindgående henvendelser, som eVejledning når at besvare. Svarprocenten for 2. kvartal 2012 ligger samletpå 85 %. Frafalds-/afbrudstilbøjeligheden er klart mindre på chat (89 %) end telefon (79 %), og gennemfø-relsesprocenten ligger lavest på hverdage i dagtimerne (83 %), højere om aftenen (88 %) og allerhøjest iweekenden (93 %).Siden eVejlednings opstart er der gennemført fire sammenlignelige undersøgelser af brugernes holdning tilden vejledning, de har modtaget. Generelt er brugervurderingerne udpræget positive. Over 90 % svarersåledes bekræftende på, at…----… vejlederen forstod deres spørgsmål,… vejledningen var præcis og forståelig,… de ville bruge eVejledning igen, og at… de ville anbefale eVejledning til andre.

Den problematiske vurdering fra de øvrige vejledningsaktører – særligt UU – af eVejlednings rolle og virkeleder til den oplagte anbefaling, at eVejledning fremadrettet bør være ekstraordinært opmærksom påkommunikationen med de øvrige vejledningsaktører. I forlængelse bør eVejledning arbejde på at få endnubedre fat i de helt unge (14-16-årige), så de ad den vej kan aflaste UU. Det er dog langt fra givet, at sådannebestræbelser vil lede til markant bedre vurderinger fra de øvrige vejledningsaktørers side. Dette fordi deresvæsentligste kritik går på den ’centralt fastsatte’ ressourceprioritering af vejledningsindsatsen – de føler, atde ’afleverer ressourcer’ til eVejledning – og ikke på eVejlednings indsats som sådan.Chat som vejledningsmedie fylder meget og er for opadgående – særligt blandt de unge. Det peger samletmod, at eVejledning bør holde et særdeles vågent øje med potentialet og videreudviklingen af især dettemedie.Ligeledes står det klart, at den fleksible åbningstid (aften og weekend) er et meget væsentligt aktiv – isærblandt de unge. Det eksisterende datagrundlag inkluderer ikke brugernes eksplicitte tilkendegivelse af, omder er behov for evt. øget eller reduceret åbningstid. Så på det nuværende grundlag er anbefalingen atbibeholde de eksisterende åbningstider, idet de ’skæve tider’ i høj grad bruges.Ventetiden ligger i gennemsnit på under 3 minutter, og ca. halvdelen kommer igennem helt uden. Samletkommer 85 % igennem – dvs. at 15 % (kontaktforsøg) falder fra. Kortere ventetid og reduceret frafald er isagens natur ønskelig, men med blik på den øgede omkostning, en sådan reduktion alt andet lige vil føremed, kan det være en tvivlsom investering. En vis ventetid og tilsvarende frafald er i praksis uundgåelig, ogsammenlignet med SKAT og Statens Administration præsterer eVejledning fint på ventetid. eVejledning børnaturligvis optimere på ventetid og frafald inden for den eksisterende ressource- og prioriteringsramme.Såfremt der skal kastes øgede ressourcer efter at reducere ventetid og frafald, bør følgende to aspekterbelyses grundigt: For det første etablering af et kvalificeret sammenligningsgrundlag i form af eksternebenchmark for ventetid (og frafald hvis muligt) med henblik på at sætte realistiske måltal for egen perfor-mance. For det andet gennemførelse af en særskilt analyse af det marginale forbedringspotentiale – hvader omfanget, og til hvilken ekstraomkostning?

Den væsentligste og mest sikre konklusion, der kan drages for nuværende, er, at opbakningen til intentio-nen bag Ungedatabasen er helt entydig blandt aktørerne, og behovet tilsvarende stort. Der er et stærktønske fra især UU’s side om at få en systemmæssig understøttelse til at kunne følge de unges færd i ud-dannelsessystemet tæt som afsæt for at kunne foretage rettidig handling.Implementeringen har været udfordrende med forsinkelser undervejs, der naturligvis har præget det sam-lede indtryk. Ikke desto mindre har UU’erne i dag adgang til en dagligt opdateret status på de unges færdeni uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Desuden foreligger der på løbende månedsbasis samledestatistiske opgørelser, der tegner såvel tværsnitsstatus som udvikling for de unges færden i uddannelsessy-stemet.Ungedatabasen kan med den nuværende organisering blive til stor hjælp for vejlederne og andre interes-senter, og den er forudsætningen for løbende at kunne monitorere og effektmåle (dokumentere) eksiste-rende og evt. nye politiske tiltag på området. For at Ungedatabasen skal blive en succes på længere sigt, erdet imidlertid meget vigtigt at prioritere og holde fokus på at komme helt i mål med at sikre en tilstrækkeligstabilitet i driften. Ligeledes skal der på lokalt plan håndhæves en høj og stabil registreringskvalitet, så alleinformationer i databasen med tiden bliver så retvisende som praktisk muligt.

Formålet med initiativet er at forbedre fastholdelsen af frafaldstruede elever på ungdomsuddannelserne.Med initiativet afskaffes begrebet gennemførelsesvejledning i lovgivningen med de dertil hørende krav.Gennemførelsesvejledningen afløses af en institutionsforpligtigelse til at fastholde elever og studerende iuddannelse. Dermed bliver det muligt for den enkelte institution i højere grad at tilpasse indsats og res-sourcer til vilkårene på den enkelte skole. Med målsætningen om at frigøre institutionerne fra en rækkekrav til vejledningen samt etableringen af eVejledning er det målet at undgå en del af den overlappendevejledningsindsats, der i dag foregår på institutionerne, og som reelt er Ungdommens Uddannelsesvejled-nings og Studievalgs ansvar. Med gennemførelsen af initiativet forventes der en takstbesparelse på 35 mio.kr. fra 2012.Formålet skal opnås gennem følgende aktiviteter:De enkelte institutioner forpligtes til at udarbejde principper for at fastholde elever i uddannelse,procedurer ved omvalg, frafald etc.

Registeranalysen viser, at der fortsat er et betydeligt frafald i løbet af studietiden. En forløbsanalyse visersåledes, at godt 25 % af de unge, som påbegyndte en erhvervsfaglig uddannelse efter sommerferien i 2011,var droppet ud af uddannelse i juni 2012 ved skoleårets slutning. For gymnasierne er billedet dog nogetandeledes, idet 6 % droppede ud i løbet af skoleåret8.Umiddelbart oplever aktørerne ikke, at lovændringen har forbedret vejlednings- og fastholdelsesindsatsen.UU-lederne er mest positive – her svarer 23 %, at ændringerne i høj eller meget høj grad har forbedret vej-lednings- og fastholdelsesindsatsen. 39 % af respondenterne fra de gymnasiale uddannelser svarer, at ind-satsen i ringe grad eller slet ikke er forbedret. Dette gælder 27 % af respondenterne fra erhvervsuddannel-serne. Tallene afspejler reaktionerne på besparelsen i forbindelse med initiativet, men flere anfører også, atden generelle studievejledning overfor mere velfungerende unge nedprioriteres, så en gruppe elever mang-ler vejledning, hvilket kan føre til uhensigtsmæssige omvalg.Stort set alle ungdomsuddannelsesinstitutioner har udarbejdet strategier og/eller procedurer for fasthol-delse, men der er stor variation i omfang – fra meget overordnede fastholdelsespolitikker til detaljeredeprocedurer/handlingsplaner. Traditionel studievejledning fylder fortsat meget i indsatserne – særligt på degymnasiale uddannelser. Fastholdelsesindsatserne centrerer sig desuden om individuelle støtteordningerog undervisningsmæssige tiltag. Hertil kommer sociale tiltag. Erhvervsuddannelserne fremhæver desudennye former for organisering og tilrettelæggelse af forløb, mens flere gymnasiale uddannelser fremhævermere fokus på konsekvens og hurtigere indsatser ved fravær og manglende afleveringer.Set fra institutionernes side opleves det positivt, at man i højere grad har mulighed for at justere/tilpasseegen indsats, og der anvendes mange nye medarbejdertyper i indsatserne på institutionerne.Overordnet er det også opfattelsen blandt majoriteten af aktørerne, at fastholdelsesindsatsenharen afgø-rende betydning for, at eleverne gennemfører uddannelsen. 71 % af respondenterne fra både de gymnasia-le og erhvervsuddannelserne og 62 % af UU-lederne mener, at indsatsen i høj eller meget høj grad har enbetydning. Ingen vurderer, at indsatsenikkehar betydning.Ca. 30 % af aktørerne vurderer, at fastholdelsesindsatsen kun harnogenbetydning for, om eleverne gen-nemfører uddannelsen. Dette skal ses i relation til en udbredt oplevelse af, at visse unge har så store pro-blemer, at effekten af fastholdelsesindsatsen er begrænset. En del af udfordringerne handler om de ungessociale baggrund, men også problematikkerne knyttet til uddannelsesparathedsvurderingen og optagelsenaf reelt uafklarede unge på ungdomsuddannelserne – særligt erhvervsuddannelserne – spiller ind her.

Halvdelen af de medvirkende uddannelsesinstitutioner med gymnasiale uddannelser og hovedparten (85%) af de medvirkende erhvervsskoler har udarbejdet en strategi eller procedure for samarbejdet med UUomkring frafaldstruede. Der er dog fortsat tale om en overlappende vejledningsindsats og en uklarhedomkring ansvarsområder i relation til fastholdelses- og vejledningsindsatsen. Konkret vurderer ca. en tred-jedel af respondenterne fra de gymnasiale uddannelser og 38 % af respondenterne fra erhvervsuddannel-serne, at en fjerdedel af den vejledning, der foregår på uddannelsesinstitutionen, reelt er UU’s ansvar. 33 %af respondenterne fra erhvervsuddannelserne vurderer, at halvdelen af vejledningen reelt er UU’s ansvar.Kun 14 % af de medvirkende uddannelsesinstitutioner med gymnasiale uddannelser og 19 % af de medvir-kende erhvervsskoler har udarbejdet strategier/procedurer for samarbejdet med Studievalg. Evalueringenviser desuden, at samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og Studievalgscentrene fungerer megetforskelligt i de syv områder.Der er således gråzoner i forhold til den specifikke arbejdsdeling mellem aktørerne, og mange oplever, atde forskellige aspekter ved vejledning og fastholdelse er vanskelige at skille ad i praksis. Desuden opleverstudievejlederne på ungdomsuddannelserne, at eleverne har et stort behov for tryghed og er meget lidtmobile i forhold til at opsøge både studievalgscentrene, men også i et vist omfang UU-centrene.Det konkrete samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og UU i relation til fastholdelse og vejledningopleves på trods af disse uklarheder som tilfredsstillende. Der er dog mere blandede vurderinger af samar-bejdet med Studievalg. På baggrund af casestudiet er det dog vurderingen, at eventuelle uklarheder om-kring arbejdsdeling i forhold til fastholdelse og vejledning ikke opleves som problematisk i dagligdagen. Deunge søger den vejleder, der er tættest på, og alle aktørerne understreger netop, at det er samarbejdet ogfleksibiliteten, der nødvendigvis må præge arbejdet med de ungePå baggrund af evalueringen er det vores vurdering, at styrken i fastholdeles- og vejledningsindsatsen liggeri de enkelte aktørers fleksibilitet og mulighed for at tage et ansvar overfor den enkelte unge. Med den nu-værende organisering af den samlede fastholdelses- og vejledningsindsats er et vist overlap mellem indsat-serne et vilkår.På mange måder er uddannelsesinstitutionernes fastholdelsesindsats fortsat en ’black box’. Vi kan ikke påbaggrund af evalueringen konstatere, hvad der virker, for hvem og hvordan, ligesom der på de enkelte in-stitutioner er tale om en lang række tilbud og støttemuligheder, som alene i den enkelte kommune kanforekomme uoverskuelig.

ges muligheder for at fortsætte på en videregående uddannelse og dermed videreuddanne sig på sammevilkår som personer med gymnasial eksamen.Uddannelsen er blevet udviklet og gennemført som et forsøg på tre erhvervsskoler i skoleåret 2010/2011med EUX inden for bygge- og anlægsområdet.9Formelt blev uddannelsen første gang tilbudt elever i august2011, og ingen elever har derfor endnu gennemført et helt EUX-forløb, som varer 4-5½ år. En stor del afarbejdet omkring EUX har således stadig fokus på implementering, afsøgning af målgruppe, udbredelse ogigangsættelse af nye EUX-forløb.Formålet med initiativet er at bidrage til erhvervsuddannelsernes mål om at sikre, at elever får de nødven-dige kompetencer til at kunne navigere og fungere på arbejdsmarkedet, herunder anvende teknologi, samtat unge kan honorere de krav, som samfundet stiller til dem og tage ansvar og medvirke aktivt i et demo-kratisk samfund og til den erhvervsmæssige udvikling. Målgruppen for initiativet er elever på erhvervsud-dannelserne, som ønsker at opnå generel studiekompetence til videregående uddannelser eller har behovfor gymnasial supplering for at kunne starte på en konkret videregående uddannelse. Formålet skal opnåsgennem følgende aktivitet:Der er skabt fleksible uddannelsesforløb på erhvervsuddannelserne, som muliggør, at fagligt stærkeelever kan kombinere erhvervsuddannelsen med hel eller delvis studiekompetence.

Ifølge registerdata havde 382 elever påbegyndt et EUX-forløb i oktober 2011. På daværende tidspunkt var380 elever stadig i gang, mens 2 elever havde afbrudt uddannelsen. Langt størstedelen af eleverne, nemlig276 elever ud af de 382, er/var mellem 15 og 17 år ved påbegyndelse af uddannelsen, mens 95 eleverer/var 18-24 år, og kun en lille gruppe på 11 elever er/var 25 år og derover. Tallene viser, at uddannelsenprimært appellerer til den gruppe unge, der lige har færdiggjort grunduddannelsen, og som står i at skullevælge mellem en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse – ud fra disse tal lever uddannelsensåledes op til dets intenderede mål.Registerdata viser også, at EUX-forløb hovedsageligt udbydes indenfor områderne ”Bygge og anlæg”,”Strøm, styring og IT”, ”Produktion og udvikling”. Samtidig angiver tallene en skævridning i antallet af hen-holdsvis mænd og kvinder, der i oktober 2011 havde påbegyndt et EUX-forløb. Ud af de 382, der var startetpå EUX, var 370 elever mænd og kun 12 var kvinder. I forhold til det fremadrettede arbejde med implemen-teringen af EUX peger de professionelle på, at en af de store udfordringer lige nu er at få udbredt EUX-forløb til flere områder og samtidig sikre en acceptabel holdstørrelse. I forlængelse heraf kan man spørge,om ikke EUX-uddannelsen også kan have relevans indenfor områder, som i højere grad tiltrækker piger?En relativt stor andel af både UU-ledere og repræsentanter fra erhvervsskolerne mener, at EUX er imple-menteret og organiseret hensigtsmæssigt i forhold til målet om at muliggøre, at fagligt stærke elever kan

kombinere erhvervsuddannelsen med hel eller delvis studiekompetence. Ifølge både UU-ledere, UU-vejledere samt ledere og lærere fra erhvervsuddannelserne lever EUX-uddannelsen således langt hen advejen op til det intenderede mål om at kunne udfordre, og være et særligt tilbud, til de fagligt stærke ele-ver, som gerne vil tage en studiekompetencegivende erhvervsuddannelse. Men evalueringen viser også, atEUX ikkekunhenvender sig til de fagligt stærke elever, men også til elever, som bare gerne vil have de mu-ligheder, som en EUX giver, og elever, som er klar til at ’kæmpe for det’.Det er evalueringsteamets vurdering, at man er nået langt med implementering og organisering af EUX-uddannelsen. Kombinationen af at tage en uddannelse, der både indeholder håndværksmæssig kompeten-ce på faglært niveau samt en generel studiekompetence, indbefatter mange styrker, men også nogle ud-fordringer - dog udfordringer som lang hen ad vejen knytter sig til det faktum, at uddannelsen er relativt ny.Den væsentligste organisatoriske udfordring, som fremhæves af både vejledere, UU-ledere, lærere og vej-ledere på erhvervsuddannelser og de unge selv, kredser om lærepladsordningen. Dels den velkendte pro-blematik på erhvervsuddannelsesområdet; at der er mangel på lærepladser, dels at strukturen på EUX er enudfordring i forhold til at erhverve en læreplads, fordi skoleforløbene kan opleves som uhensigtsmæssigtlange fra et virksomhedsperspektiv, og endelig at de unge fravælger at yde den ekstra indsats, et EUX-forløb kræver pga. manglende udsigter til at komme i praktik.I det videre arbejde med at organisere og implementere EUX på landets erhvervsskoler må man ligeledestage højde for, at nogle (særligt mindre) skoler har vanskeligt ved at etablere EUX-forløb pga. et relativtspinkelt elevgrundlag, og der må således arbejdes for en fleksibel ordning, der sikrer, at EUX-uddannelsenspredes til flere områder og skoler, samt at der kan rekrutteres elever til holdene.De professionelle har generelt meget positivt at sige om effekten af de nye EUX-forløb, og de oplever bl.a.,at det er et kvalitetsløft til erhvervsuddannelserne. Den nye uddannelse er således med til at give erhvervs-uddannelserne status, og uddannelsens særlige omstændigheder er med til at give eleverne en følelse af atvære ”eliten”.Elevernes egne bevæggrunde for at vælge et EUX-forløb er mange, men for hovedparten handler det om atvælge en uddannelse, der på længere sigt skaber flere muligheder – både i forhold til videreuddannelse oget fremtidigt arbejdsliv. Evalueringen viser endvidere, at uddannelsen både tiltrækker elever, der ellers villehave valgt en gymnasial uddannelse, og elever, der havde valgt et ordinært grundforløb på EUD.Det vurderes således, at EUX er en attraktiv uddannelse for en gruppe unge, for hvem hverken en gymnasi-al uddannelse eller en ordinær erhvervsuddannelse er det helt rigtige. En gruppe unge, som kan være fag-ligt stærke og derfor gerne vil have flere udfordringer som en del af deres erhvervsuddannelse, men ogsåfor unge, som ønsker at tage en uddannelse med flere muligheder, selv om det måske kræver rigtig megetaf dem.Sammenfattende er det vores vurdering, at EUX-uddannelsen er et nyskabende og meget relevant uddan-nelsestilbud, hvor man sammentænker generelle studiekompetencer med erhvervsfaglige færdigheder. Deter stadig for tidligt at bedømme den langsigtede effekt ved de nye EUX-forløb, men på nuværende tids-punkt er både de professionelle aktøres og de unges tilbagemeldinger gennemgående positive. EUX-uddannelsen fremstår således som et vigtigt uddannelsesinitiativ, der udvider paletten af uddannelsesmu-ligheder for unge, der overvejer en erhvervsuddannelse og/eller en gymnasial uddannelse, og kan medvirke32

Med initiativet gøres det satspuljefinansierede forsøg ”produktionsskolebaseret lærlingeuddannelse” per-manent. Tilbuddet er rettet mod unge, der vurderes at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse på enproduktionsskole med formålet om bedre at kunne fastholde denne gruppe af unge i en ungdomsuddan-nelse. Med den produktionsskolebaserede erhvervsuddannelse skabes der mulighed for, at en erhvervsud-dannelse kan tilrettelægges med grundforløb og praktik på en produktionsskole. Uddannelsen er tilrette-lagt ud fra mesterlæreprincippet.På den produktionsskolebaserede erhvervsuddannelse foregår læring i mindre grad gennem boglig formid-ling, og der skabes større fleksibilitet i forhold til uddannelsestempo og -varighed (lavere abstraktionsni-veau, fokus på praktiske øvelser, tæt vejledning og høj lærerkontakt). Uddannelsen afsluttes med ordinæreksamen og svendeprøve.

Ifølge registerdata har der i perioden 1. august 2010 til 18. maj 2012 været 141 elever på produktionsskole-baseret erhvervsuddannelse. De 141 elever har været fordelt på 29 produktionsskoler, som geografisk erfordelt på 24 kommuner. Pr. d.18. maj 2012, havde 9 af de 141 elever gennemført forløbet, 18 havde af-brudt forløbet uden at gennemføre, mens 114 på datoen stadig var i gang med forløbet. Ifølge de adspurg-te produktionsskoler i surveyen er der særligt tale om forløb indenfor fagområderne ’mad til mennesker’,’bygge-anlæg’, ’produktion og udvikling’ samt ’merkantil’. Ifølge ledere og medarbejdere på produktions-skolerne er der i mere end ni ud af ti tilfælde mulighed for, at eleven kan overgå til ordinær uddannelseundervejs i forløbet.Det er således stadig et begrænset antal kommuner, der udbyder ordningen, og et begrænset antal elever,der benytter den – men dette skal ses i forhold til målgruppens størrelse (unge som er særligt udsatte iforhold til at gennemføre en ungdomsuddannelse). Samlet set er vurderingen således, at uddannelsen ergodt på vej i sin implementering.Generelt vurderer ledere og medarbejdere på produktionsskoler og erhvervsskoler fleksibilitet i forhold tiluddannelsestempo og -varighed samt tæt vejledning og høj lærerkontakt som værende de største styrkerved uddannelsen. Lederne og medarbejderne på produktionsskolerne vurderer desuden en anderledespædagogik som en væsentlig styrke. Blandt de åbne ’andet’-besvarelser fremhæver særligt ledere og med-arbejdere på produktionsskolerne, at der er et godt samarbejde omkring den enkelte elev med mere op-følgning, at eleven får hjælp til at håndtere personlige og sociale problemstillinger under uddannelsen, ogat det er en styrke, at eleven på forhånd har en tæt relation til skolen og lederen af det pågældende værk-33

sted, hvilket betyder, at uddannelsen foregår i trygge og velkendte rammer for elever, der har svært vednye mennesker og sammenhænge. På den negative side nævnes det dog samtidig, at fleksibilitet i uddan-nelsestempo og -varighed er betydeligt forringet i forhold til forsøgsperioden.Næsten ni ud af ti respondenter fra produktionsskolerne (88 %) og halvdelen af respondenterne fra er-hvervsskolerne (50 %) vurderer desuden, at den produktionsskolebaserede erhvervsuddannelse bidragertil, at erhvervsskolen og produktionsskolen gensidigt får større indsigt i krav og indhold de to steder.Den produktionsskolebaserede erhvervsuddannelse vurderes generelt meget positivt i forhold til at fast-holde unge i uddannelse. Ca. to tredjedele af UU-lederne og mere end tre fjerdedele af UU-vejlederne vur-derer, at forløbene i høj eller meget høj grad bidrager til at fastholde frafaldstruede unge i uddannelse.Sammenfattende er det evalueringsteamets vurdering, at arbejdet med udvikling af fleksible og kompeten-cegivende uddannelsesforløb for unge, som har vanskeligheder ved at gennemføre en ungdomsuddannelsei det ordinære uddannelsessystem, er vigtigt. I den forbindelse fremstår den produktionsskolebaseredeerhvervsuddannelse som et relevant og centralt tilbud. Samtidig er vurderingen, at en væsentlig styrke vedtiltaget er det øgede samarbejde mellem produktionsskoler og erhvervsskoler.

deltagelse i tværgående projekter eller i enkelte tilfælde helt nye afdelinger, der samler indsatsen omkringde 15-25-årige.Ungepakken har påvirket samarbejdet mellem aktørerne i positiv retning – men primært centreret omkringUU-centrene. UU oplever således et styrket samarbejde med de øvrige aktører – ikke mindst folkeskoler,produktionsskoler, erhvervsuddannelser, jobcentre/beskræftigelsesforvaltninger og socialforvaltninger.Tilsvarende oplever disse et styrket samarbejde med UU. Det er dog også tydeligt, at der fortsat er etpotentiale for styrket samarbejde på tværs. 1/3 del af alle aktørerne vurderer, at der i høj eller meget højgrad er et tæt og hensigtsmæssigt samarbejde mellem alle de relevante aktører i kommunen. Ca. halvdelensvarer i nogen grad, og 7 % svarer i ringe grad. UU-lederne er igen mest positive - 61 % svarer i høj ellermeget høj grad, mod 12 % af respondenterne fra de frie/private skoler og 19 % af respondenterne frafolkeskolerne.Evalueringen viser, at der også internt i kommuner/forvaltninger opleves en udvikling i forhold til øgetsamarbejde på tværs. Blandt andet udbredelsen af de såkaldte ’tværgående ungeteams’ er en nyskabelse,som er perspektivrig og som er med til at nedbryde grænser mellem forvaltningsområderne og sikre etbedre samspil og en mere helhedsorienteret indsats overfor den unge.Ser vi på institutionsniveuaet, er det tydeligt, at dermelleminstitutionerne trives en del fordomme ogantagelser, som også påvirker samarbejdsrelationerne - uanset det reelle indhold. Grundskolerne oplevesaf ungdomsuddannelserne (lærere, vejledere og ledere) ofte som lukkede, og ikke mindst folkeskolenbeskrives som svær at komme i dialog med. Efterskoler, private og frie skoler er i dagligdagen længere vækfra UU, og her viser de kvantitative data også, at der er et potentiale i et styrket samarbejde – ikke mindstom uddannelsespartahedsvurderingen, hvor efterskoler/kostskoler og de frie/private skoler oplever atvære dårligere klædt på til opgaven, jf. evalueringen af uddannelsesparathedvurderingerne. Der er dog fralangt de fleste institutioner et gensidigt ønske om styrket samarbejde.Aktørerne oplever generelt en lidt større administrativ byrde i forbindelse med implementeringen afUngepakken, herunder at der er nye krav om dokumentation. Det gælder fx registreringen afkontaktdatoer, der skal registreres eksplicit for at bevise, at kontakten er sket inden for de lovfastsatteantal dage. Som tidligere beskrevet er der indtil nu tale om en meget mangelfuld registreringspraksis. FlereUU-ledere og vejledere nævner, at de oplever det som manglende tillid til og råderum for deres faglighed.Endelig nævnes mange tekniske problemer i forbindelse med registrering og dokumentation som en årsagtil manglende afbureaukratisering – herunder problemer med tilmelding til ungdomsuddannelser samtUngedatabasen og optagelse.dk.Samlet set er det vores vurdering, at Ungepakken har sat en meget afgørende samarbejdsdagsorden ikommunerne. UU-centrene har en helt central rolle som koordinator og samlingspunkt, og det er voresvurdering, at denne rolle anerkendes og værdsættes af aktørerne på tværs. Det betyder dog samtidig, atsamarbejdet fungerer bedst for de aktører, som i dagligdagen er tæt på UU. I den fremtidige udvikling erdet altafgørende, at UU har den nødvendige legitimitet blandt aktørerne på tværs, og vi anbefaler, at UUarbejder målrettet på at styrke samarbejdet med frie/private skoler, efterskoler og kostskoler, som i praksiser langt væk fra det ofte formaliserede samarbejde mellem UU, forvaltninger og ungdomsuddannelser.

RestgruppenFra januar 2011, hvor Ungedatabasen gik i luften, til juni 2012 er antallet af unge i restgruppen faldet fra5.611 til 3.411. En umiddelbar sammenligning leder til, at restgruppen er reduceret meget væsentligt (ca.39 pct.) siden iværksættelsen af Ungepakken. Fra juni 2011 til juni 2012 har reduktionen i restgruppen væ-ret på 1.223 personer svarende til 26 pct. For at teste denne sammenhæng er gennemført en statistisk ana-lyse, som klart indikerer, at Ungepakken har haft en effekt på reduktionen af restgruppen10.Figuren nedenfor viser udviklingen i restgruppen i de første seks måneder af henholdsvis 2011 og 2012. Detses, at kurverne for 2011 og 2012 udvikler sig parallelt med hinanden fra marts til juni, hvor kurven for 2012ligger 0,5 procentpoint lavere. Med andre ord, så er restgruppen blevet reduceret med et halvt procentpo-int fra 2011 til 2012, hvilket svarer til ca. 1.100 unge. Dette er en betydelig reduktion, hvilken i høj grad kanforklares med, at flere unge er i forberedende aktiviteter.

UngdomsuddannelseFlere unge skal fuldføre en ungdomsuddannelse. Ungepakkens betydning for opfyldelse af denne målsæt-ning kan måles ved se på udviklingen i tilmeldingen og overgangen til ungdomsuddannelserne samt frafal-det i løbet af ungdomsuddannelsen.Tilmeldingen til erhvervsuddannelserne er generelt faldende, mens tilmeldingen til de gymnasiale uddan-nelser er stigende. Tilmeldingen til erhvervsuddannelserne ligger i 2012 på et meget lavt niveau. Samlet seter der sket en svag stigning i andelen af unge, som tilmelder sig en ungdomsuddannelse i 2012 (62,3 %) iforhold til 2011 (61,6 %), men niveauet er dog lavere end i 2010 (63 %). Så alt i alt ingen entydig udviklinghvad angår tilmelding.I analysen af overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse er det vigtigt at sammenligne tallene for2011 og 200911for at få et billede af udviklingen. Der er sket fremgang på alle parametre – flere kommer igang med en ungdomsuddannelse, færre falder fra og færre foretager et omvalg i løbet af sommerferien. I2011 er 94,3 % af dem, som tilmeldte sig en ungdomsuddannelse i marts, også i gang med en ungdomsud-dannelse i oktober. Til sammenligning var det 90,7 % i 2009. Frafaldet omfatter de unge, der har påbegyndten ungdomsuddannelse, men som er droppet ud inden 1. oktober samme år, hvilket typisk er 1-2 månederefter undervisningsforløbets start. Dette frafald er reduceret fra 1,3 % (720) i 2009 til 0,9 % (590) i 2011.Der er tale om relativt få personer, men samtidig er det en type af frafald, som sandsynligvis kan reduceresmed bedre vejledning, hvilket kan være forklaringen på den aktuelle udvikling.

Endelig er der omfanget af omvalg, som ikke nødvendigvis er problematisk, men som alligevel er interes-sant. Man kan således have en hypotese om, at forbedret vejledning og anvendelse af parathedsvurderin-ger i højere grad får de unge til at vælge ’rigtigt’ første gang. Andelen af unge, som foretager et omvalg, erforskellen mellem dem, der er ’i gang med tilmeldingsuddannelse’ og ’i gang med en ungdomsuddannelse’.Andelen af omvælgere blev reduceret fra 2,5 % i 2009 til 2,1 % i 2011.Det sidste element i analysen er en analyse af frafaldet i løbet af ungdomsuddannelsen. Normalt taler manom frafald, når en person er droppet ud af en uddannelse og ikke er startet igen inden for en periode af 15måneder (et år og en sommerferie). Hvis en person påbegynder en ny uddannelse inden for denne periode,er der tale om et studieskifte. Pga. evalueringsperiodens længde er det ikke muligt at gennemføre en sådananalyse, og det er derfor heller ikke muligt at lave en analyse, som kan sammenlignes med den gængsefrafaldsstatistik.For at analysere frafaldet i løbet af ungdomsuddannelsen gennemføres der i stedet en forløbsanalyse. Ud-gangspunktet for analysen er den population af unge, som gik i 9. eller 10. klasse i marts 2011 og som var igang med enten en gymnasial eller en erhvervsfaglig uddannelse i september 2011. Det drejer sig sammen-lagt om ca. 57.000 personer. Denne population analyseres fra september 2011 til juni 2012 og giver dermedet billede af studieadfærden det første hele skoleår.Frafaldet på de gymnasiale uddannelser er væsentligt lavere end på de erhvervsfaglige uddannelser i løbetaf skoleåret 2011/2012. 94,8 % af dem, som påbegyndte en gymnasial uddannelse fra 9. klasse i 2011, erogså at finde på uddannelsen i juni 2012 ved skoleårets slutning. Det svarer til et frafald på 5,2 %. Blandtdem, som kom fra 10. klasse, er frafaldet lidt højere, nemlig 7,3 %. Helt anderledes ser det ud på de er-hvervsfaglige uddannelser, hvor henholdsvis 74,9 % og 74,7 % fortsat er at finde på uddannelsen i juni2012, efter at være kommet fra 10. og 9. klasse året før. Det kan altså (igen) konstateres, at der er stor for-skel i frafaldet på de gymnasiale og de erhvervsfaglige uddannelser. Samlet set tyder analysen på, at over-gangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne går fint, men at fastholdelse under uddannelse – særligtpå de erhvervsfaglige uddannelser – fortsat kan forbedres.

Figur 1. Andel af unge mellem 15 og 17 år, som er i restgruppen. Januar-juni i 2011 og 2012.