Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12
BUU Alm.del Bilag 271
Offentligt
EVALUERING AF UNGEPAKKE IIDe unges vej til ungdomsuddannelserne –uddannelsessystemets vej til de 95 pct.
BILAGSRAPPORT:METODE, ANALYSER, TABELLER
Til Ministeriet for Børn og UndervisningSeptember 2012
0
INDHOLD
1. DATAGRUNDLAG OG EVALUERINGSFORLØB1.11.21.31.41.4.11.4.2
781014141415
RegisterdataInstitutionssurveyUngesurveyCasestudierUdvælgelseKonkret tilrettelæggelse
ANALYSE AF DE ENKELTE INITIATIVER
17
2. ALLE 15-17-ÅRIGE SKAL FØLGE UDDANNELSESPLANEN, OGKOMMUNERNE SKAL FØLGE OP HERPÅ172.12.1.1
Implementering og organiseringVejlednings- og placeringsperiode
1717
2.22.2.12.2.22.2.3
Resultater og effekterUnges sammenlagte tid uden uddannelse eller beskæftigelseUddannelsesplanen som værktøjOverholdelse af uddannelsesplanen
17182125
3. VURDERING AF DEN UNGES UDDANNELSESPARATHED (UPV)273.13.1.13.1.2
Implementering og organiseringVejledningsprocessen frem til vurderingenReduktion i omfanget af omstødelser af UPV
2727291
3.23.2.13.2.2
Resultater og effekterDe 15-17-åriges vurderingForløbsanalyse af parathedsvurderede unge
333334
3.33.3.13.3.23.3.3
Hvordan oplever de professionelle UPV’en i 2012?UPV’en genereltEr UPV’en et redskab til at forhindre frafald og sikre en fremtidig gennemførsel?Ungdomsuddannelsernes perspektiver på UPV’en
36363738
4. OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSERNE4.14.1.1
404040
Implementering og organiseringAktørernes indsatser og procedurer
4.24.2.14.2.24.2.3
Resultater og effekterAfbrud på ungdomsuddannelserneFastholdelsesindsatserneUdviklingsbehov
44444546
5. ETABLERING AF KOMMUNALE TILBUD FOR 15-17-ÅRIGE5.15.25.2.15.2.25.2.35.2.45.2.55.2.65.2.7
494951515355565757
Implementering og organiseringResultater og effekterHvordan oplever de unge tilbuddene som hjælp til videre uddannelse?Mangler der tilbud særligt rettet mod de ikke-uddannelsesparate unge?Hvad vurderer aktørerne der mangler i tilbudsviften?Tilbud til unge som erklæres ikke-uddannelsesparate efter 10. klasseTilbud til de unge som har brug for en pause fra skolenHvad efterspørger de unge?
Hvad er årsagerne til, at der mangler tilbud særligt rettet til de ikke-uddannelsesparate?592
5.2.8Er det muligt at give den unge tilbud om ny, relevant aktivitet inden for den berammedeperiode (30 dage)?59
6. NYE MULIGHEDER FOR 10. KLASSE6.16.1.16.1.2
60606062
Implementering og organisering20/20-modellen10. klasse på erhvervsskole
6.26.2.16.2.2
Resultater og effekter20/20-modellen10. klasse på erhvervsskole
626263
7. BORTFALD AF KRAV OM ANVENDELSE AFINTRODUKTIONSKURSER, NEDSAT OBLIGATORISK BROBYGNINGI 10. KLASSE, BORTFALD AF KRAV OM VEJLEDNING I 6. KLASSEOG GENETABLERING AF MULIGHEDEN FOR ERHVERVSPRAKTIK I8. KLASSE647.17.1.17.1.27.1.37.1.4
Implementering og organiseringIntroduktionskurserBrobygningErhvervspraktik i 8. klasseVejledning i 6. og 7. klasse
6464666868
7.2
Resultater og effekter
69
8. ETABLERING AF EVEJLEDNING8.18.1.18.1.2
71717174
Implementering og organiseringVolumen i eVejledningSynlighed og relationen til andre vejledningsenheder
8.2
Resultater og effekter
743
8.2.18.2.28.2.3
Ventetid og frafald i ’systemet’Brugernes vurderingSamarbejdspartnernes vurdering
757679
9. UDVIKLING OG DRIFT AF SYSTEM TIL SAMKØRING AF DATA(UNGEDATABASEN)8310.MÅLRETNING AF RESSOURCER TIL INSTITUTIONERNESINDSATSER FOR FRAFALDSTRUEDE10.1 Implementering og organisering10.1.110.1.210.1.3Strategier for fastholdelseSamarbejdet mellem aktørerneOverlappende vejledningsindsatser
8585858789
10.2 Resultater og effekter10.2.1Aktørernes vurdering
9393
11.FLEKSIBLE EUD-FORLØB (EUX)11.1 ORGANISERING OG IMPLEMENTERING11.1.111.1.2EUX i talVurdering af organisering og implementering
969696100
11.2 Resultater og effekter11.2.111.2.2Særligt for de fagligt stærke elever?Hvilke unge tiltrækkes af EUX – og hvorfor?
102102104
12.PRODUKTIONSSKOLEBASERET ERHVERVSUDDANNELSE12.1 Implementering og organisering12.2 Resultater og effekter
108108110
13.DEN LOKALE IMPLEMENTERING
1124
13.1 Implementering og organisering13.2 Resultater og effekter13.2.113.2.2Samarbejde mellem aktørerneAdministrative byrder
112114114117
13.3 Oversigtsfigurer med samarbejdsrelationer
118
TVÆRGÅENDE ANALYSER14.EFFEKTANALYSE14.1 Restgruppen14.1.114.1.2Socioøkonomiske forhold i kommunerneImplementeringsstatus i kommunerne
124125125127129
14.2 Ungdomsuddannelse14.3 Uddybende om den statistiske analyse14.3.114.3.2Multilevel analyseSocioøkonomisk belastning
132137137138
15.INTERESSENTERNES SAMLEDE VURDERING15.1 Implementering, organisering og forankring15.2 Resultater af den samlede indsats
140140144
TABELLER16.TABELBILAG16.1 Alle 15-17-årige skal følge uddannelsesplanen, og kommunerneskal følge op
145145145
5
16.2 Vurdering af de unges uddannelsesparathed (UPV)16.3 Etablering af kommunale tilbud for 15-17-årige16.4 Nye muligheder for 10. klasse16.5 Bortfald af krav16.6 Målretning af ressourcer til institutionernes indsatser forfrafaldstruede16.7 Fleksible EUD-forløb (EUX)16.8 Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse
148152153154157157160
6
1.
DATAGRUNDLAG OG EVALUERINGSFORLØB
Dataindsamlingen i forbindelse med proces- og effektevalueringen af Ungepakke II er gennemført i tre fa-ser: Baselinemålingen blev gennemført i maj-juni 2011, midtvejsmålingen i oktober-november 2011 ogslutmålingen i april-maj 2012. Denne terminologi vil blive anvendt under analysegennemgangen.Evalueringen afrapporteres her samlet i ’slutevalueringen september 2012’. Initiativerne vedr. ’Uddannel-sesparathedsvurdering’ og ’Frafaldstruede – målretning af ressourcer’ blev også midtvejsevalueret og af-rapporteret i efteråret 2011 baseret på baselinemålingen. Processen og elementerne er illustreret opsum-merende i figuren neden for.Figur 1. Evalueringsforløb illustreret
Evalueringen er baseret på følgende dataindsamlingsmetoder:Registerdata fra UngedatabasenSpørgeskemaundersøgelse blandt de involverede institutionelle aktører (Institutionssurvey)Spørgeskemaundersøgelse blandt unge i alderen 15-17 år, som ikke er i gang med en ordinær kom-petencebaseret ungdomsuddannelse. I Baselinemålingen er denne desuden suppleret med spørge-skemaundersøgelse blandt 9. og 10. klasse elever i udvalgte kommuner i forbindelse med base-linemålingen for at sikre data om uddannelsesparathedsvurderingen (Ungesurvey), mens den imidtvejs- og slutmålingen er suppleret med spørgeskemaundersøgelse blandt 18-20-årige, som ikkeer i gang med eller har gennemført en ordinær kompetencebaseret ungdomsuddannelse.Casestudier i seks udvalgte kommuner, herunder interview med både institutionelle aktører og un-ge.
Nedenfor præsenteres disse nærmere.7
1.1 RegisterdataI tabel 1 præsenteres de anvendte registerdata opdelt på initiativ, indhold og kilde.Tabel 1. Registerdata – oversigt
INITIATIV
DATA/INDHOLD- Personer fordelt på uddannelse, beskæftigelsesstatus elleranden aktivitet pr. 1. januar 2011.- Størrelsen af gruppen, som hverken er i uddannelse, job elleranden aktivitet.
KILDEUNI•C på basis afUngedatabasen
BASELINE
- Uddannelses- og beskæftigelsesmæssig status.- Restgruppens størrelse.- Opdatering efter samme metodik som data anvendt ved ud-arbejdelse af lovforslaget fordelt på de to aldersafhængigemålgrupper.- Personer fordelt på uddannelse, beskæftigelsesstatus og an-den aktivitet ultimo forrige måned (opdeling på kommuneni-veau).- Kontaktperiode samt placeringsperiode fordelt på UU-center.
UNI•C særkørsel påbasis af data fra DST
UNI•C på basis afUngedatabasen
Uddannelses-plan
- Antal personer, hvor ungeydelsen tilbageholdes og eventueltefterfølgende tildeles på ny, fordelt på kommuner.- Antal tilfælde hvor ydelsen udbetales til den unge selv fordeltpå kommuner.- I den udstrækning det er muligt skal data tilrettelægges, sådet er muligt at gennemføre forløbsundersøgelser og måle påvidere uddannelses- eller beskæftigelsesforløb. Evaluator be-stiller forløbsundersøgelser hos UNI-C.- Karakteristika for de unge der ikke følger pligten (UU’s be-grundelser + socioøkonomiske data)- Antal skift mellem tilbud samt type af tilbud- Statistik 1. marts over 9.- og 10.-klasses førsteprioritetsønskertil ungdomsuddannelser (FTU-stat.), samt uddannelsespara-thedsvurdering på grundlag af data fra optagelse.dk.- Uddannelses- og beskæftigelsesmæssig status 1. oktober2011 og 1. januar 2012, fordelt på uddannelsesparathedsvur-deringen pr. 30. april.
UNI•C på baggrundaf data modtaget fraSKATUNI-C særkørsel påbasis af Ungedataba-senUngedatabasen + adhoc registersamkør-sel via UNI-CUNI•C på basis afdata fra optagel-se.dk.UNI•C på basis afUngedatabasen ogdata fra optagelse.dk
Uddannelses-parathed
8
INITIATIV
DATA/INDHOLD- Alle ændringerne af uddannelsesparathedsvurderingerne (ik-ke-parat/parat) 1. marts – 30. april, fordelt på både afgivendeog modtagende institutioner Dvs. upv fra 1) efterskoler ogvisse friskoler, 2) UU (såvel dem fra efterskoler og visse frisko-ler som egne) og 3) ungdomsuddannelsesinstitutioner,- Fritekstfelterne med begrundelser for vurderingen ’ikke-uddannelsesparat’.
KILDEUNI•C på basis afdata fra optagelse.dk
- Antal unge, som er vurderet ikke-uddannelsesparat, der mod-tager tilbud om forberedende og udviklende forløb.
UNI•C på basis afUngedatabasen ogdata fra optagelse.dk30. april.UNI•C på basis afUngedatabasen, datafra optagelse.dk
Overgang tilungdoms-uddannelse
- Sammenhængen mellem elevernes førsteprioritetsønske tilungdomsuddannelse 1. marts og elevens faktiske placering 1.oktober samme år- Heraf følgende statistik over overgangsfrekvenser fra grund-skole eller 10. klasse til ungdomsuddannelser eller 10. klassepå grundlag af faktiske uddannelsesstatus 1. oktober i forholdtil faktiske status 1. marts. Grundskole fordeles på folke-, fri-og efterskoler. Ungdomsuddannelser fordeles på indgange oggymnasiale uddannelser.- Data over hvilke tilbud, der gives til de ikke-uddannelsesparate fordelt på ungedatabasens koder ogkommuner.- Antal årselever på henholdsvis introduktionskurser og bro-bygning fordelt på uddannelsesinstitutioner og om muligt deunges bopælskommuner.- Frafaldsstatistik, herunder frafaldet på uddannelse, fordelt påungdomsuddannelsesinstitution medio 2009, 2010 (EAK per-spektiv)- Frafaldsstatistik, herunder frafaldet på uddannelse, fordelt påungdomsuddannelsesinstitution medio 2011, 2012 (ungeda-tabasen)- Antal institutioner og elever der anvender ordningen- Antal elever som kommer (overgår) fra ordinære eud-forløb
Kommunaletilbud
UNI•C på basis afUngedatabasen ogdata fra optagelse.dkCØSA
Bortfald afkrav
Frafaldstruede- målretningaf ressourcer
UNI•C på basis afEAK perspektiv ogungedatabasen
Produktions-skolebasereterhvervsud-dannelse
UNI•C på basis afEASY-S og EASY P(findes via supple-rende aftaletype1041, 1042 eller1043).9
1.2 InstitutionssurveyMed baselinemåling i maj-juni 2011, midtvejsmåling i oktober-november 2011 og slutmåling i april-maj2012 gennemførtes en websurvey med de institutionelle aktører involveret i Ungepakke II. Der er tale omen bred række meget forskellige aktører, da Ungepakken samlet spænder bredt. Nedenfor fremgår tre ta-beller, som hver indeholder en liste over de adspurgte aktører, beskrivelse af hvilken le-der/medarbejdertype, der har besvaret surveyen hos de forskellige aktører samt antal svar og svarprocentfor henholdsvis baseline-, midtvejs- og slutmåling.
10
Tabel 2. Institutionssurvey – beskrivelse af fordelingen af besvarelser fra de forskellige aktørtyper i baselinemålingen (svarpro-cent i parentes)AKTØRUU-centre:Både UU-ledere og UU-vejledereStudievalgscentre:Lederen af studievalgscenteretKommunale forvaltninger:En person som har ansvar for indsatsen over for de 15-17-årige og som samarbejder med andre aktører, fx UUArbejdsmarked-/Beskæftigelsesforvaltning 34 %Børn og Unge-forvaltning 27 %Skoleforvaltning 21 %Social og Sundhedsforvaltning 6 %Andet 11 %LEDER/MEDARBEJDERTYPEUU-ledereUU-vejledereANTAL SVAR OG(SVARPROCENT)45 (94 %)152 (108 % )6 (86 %)
108 (62 %)
Folkeskoler med 0.-9. klasse:En person som har indblik i skolens rolle i arbejdet meduddannelsesparathedsvurderinger (i samarbejde medUU) og skolens muligheder for at give støtte til elever,der skønnes at få vanskeligheder ved at påbegynde enungdomsuddannelse.10. klassecentre eller folkeskole m. 10. klasseLederen af 10. klassecentret/en person med ansvar for10. klasserneProduktionsskoler:En leder/medarbejder med ansvar for de produktions-skolebaserede lærlingeforløb på den pågældende skoleLeder 75 %Lærer 2 %Vejleder 2 %Fuldmægtig 2 %Andet 19 %Leder 72 %Vejleder 7 %Lærer 3 %Projektmedarbejder 1 %Fuldmægtig 1 %Andet 17 %Leder 77 %Vejleder 5 %Andet 18 %Leder 43 %Vejleder 27 %Lærer 14 %Andet 16 %
80 (89 %)
111 (33 % )
2
53 (68 %)
Gymnasier:En leder/medarbejder med viden om/ansvar for uddan-nelsesparathedsvurdering og fastholdelsesindsatsen påskolenErhvervsuddannelse:En leder/medarbejder med viden om/ansvar for uddan-nelsesparathedsvurdering og fastholdelsesindsatsen påskolenDe frie skoler(Frie/private grundskoler, efterskoler oghusholdnings- og håndarbejdsskoler):En (studie/uddannelses/skole) vejleder på skolen elleralternativt en person på skolen med viden om uddannel-sesparathedsvurderinger og uddannelsesplanerTotal
113 (74 %)
44 (44 %)
207 (48 %)
819 (56 %)
1
En svarprocent på over 100 kan skyldes, at enkelte skoler fejlagtigt har videresendt deres spørgeskema til deres UU-vejleder.2
Den relativt lave svarprocent skyldes, at der blev udtrukket en del folkeskoler u. 10. kl. til denne gruppe.
11
Tabel 3. Institutionssurvey – beskrivelse af fordelingen af besvarelser fra de forskellige aktørtyper i midtvejsmålingen (svarpro-cent i parentes)AKTØRUU-centre:Både UU-ledere og UU-vejledereStudievalgscentre:Lederen af studievalgscenteretKommunale forvaltninger:En person som har ansvar for indsatsen over for de 15-17-årige og som samarbejder med andre aktører, fx UUArbejdsmarked-/Beskæftigelsesforvaltning 39 %Børn og Unge-forvaltning 24 %Skoleforvaltning 31 %Social og Sundhedsforvaltning 3 %Andet 4 %Leder 92 %Lærer 3 %Vejleder 1 %Konsulent 3 %Andet 1 %Leder 88 %Lærer 8 %Andet 4 %Leder 76 %Vejleder 15 %Fuldmægtig 2 %Andet 7 %Leder 89 %Vejleder 4 %Andet 6 %Leder 84 %Vejleder 9 %Konsulent 2 %Andet 4 %Leder 54 %Vejleder 38 %Lærer 2 %Fuldmægtig 1 %Andet 5 %LEDER/MEDARBEJDERTYPEUU-ledereUU-vejledereANTAL SVAR OG(SVARPROCENT)41 (80 %)45 (88 %)7 (100 %)
83 (49 %)
Folkeskoler med 0.-9. klasse:En person som har indblik i skolens rolle i arbejdet meduddannelsesparathedsvurderinger (i samarbejde medUU) og skolens muligheder for at give støtte til elever,der skønnes at få vanskeligheder ved at påbegynde enungdomsuddannelse.10. klassecentre eller folkeskole m. 10. klasseLederen af 10. klassecentret/en person med ansvar for10. klasserneProduktionsskoler:En leder/medarbejder med ansvar for de produktions-skolebaserede lærlingeforløb på den pågældende skoleGymnasier:En leder/medarbejder med viden om/ansvar for uddan-nelsesparathedsvurdering og fastholdelsesindsatsen påskolenErhvervsuddannelse:En leder/medarbejder med viden om/ansvar for uddan-nelsesparathedsvurdering og fastholdelsesindsatsen påskolenDe frie skoler(Frie/private grundskoler, efterskoler oghusholdnings- og håndarbejdsskoler):En (studie/uddannelses/skole) vejleder på skolen elleralternativt en person på skolen med viden om uddan-nelsesparathedsvurderinger og uddannelsesplanerTotal
78 (91 %)
98 (34 %)
59 (76 %)
112 (74 %)
45 (46 %)
190 (45 %)
758 (54 %)
12
Tabel 4. Institutionssurvey – beskrivelse af fordelingen af besvarelser fra de forskellige aktørtyper i slutmålingen (svarprocent iparentes)AKTØRUU-centre:Både UU-ledere og UU-vejledereStudievalgscentre:Lederen af studievalgscenteretKommunale forvaltninger:En person som har ansvar for indsatsen over for de 15-17-årige og som samarbejder med andre aktører, fxUUFolkeskoler med 0.-9. klasse:En person som har indblik i skolens rolle i arbejdet meduddannelsesparathedsvurderinger (i samarbejde medUU) og skolens muligheder for at give støtte til elever,der skønnes at få vanskeligheder ved at påbegynde enungdomsuddannelse.10. klassecentre eller folkeskole m. 10. klasseLederen af 10. klassecentret/en person med ansvar for10. klasserneProduktionsskoler:En leder/medarbejder med ansvar for de produktions-skolebaserede lærlingeforløb på den pågældende sko-leGymnasier:En leder/medarbejder med viden om/ansvar for ud-dannelsesparathedsvurdering og fastholdelsesindsat-sen på skolenErhvervsuddannelse:En leder/medarbejder med viden om/ansvar for ud-dannelsesparathedsvurdering og fastholdelsesindsat-sen på skolenDe frie skoler(Frie/private grundskoler, efterskoler oghusholdnings- og håndarbejdsskoler):En (studie/uddannelses/skole) vejleder på skolen elleralternativt en person på skolen med viden om uddan-nelsesparathedsvurderinger og uddannelsesplanerTotalArbejdsmarked-/Beskæftigelsesforvaltning 39 %Børn og Unge-forvaltning 24 %Skoleforvaltning 31 %Social og Sundhedsforvaltning 3 %Andet 4 %Leder 93 %Lærer 3 %Vejleder 2 %Andet 2 %Leder 87 %Lærer 10 %Konsulent 1 %Andet 2 %Leder 85 %Lærer 2 %Vejleder 9 %Andet 4 %Leder 83 %Vejleder 6 %Andet 11 %Leder 88 %Vejleder 4 %Konsulent 2 %Andet 6 %Leder 54 %Vejleder 33 %Lærer 7 %Andet 6 %LEDER/MEDARBEJDERTYPEUU-ledereUU-vejledereANTAL SVAR OG(SVARPROCENT)44 (88 %)37 (74 %)7 (100 %)
72 (43 %)
58 (68 %)
89 (31 %)
53 (68 %)
116 (77 %)
48 (49 %)
194 (46 %)
718 (52 %)
13
1.3 UngesurveyMed baselinemåling i maj-juni 2011, midtvejsmåling i oktober-november 2011 og slutmåling i april-maj2012 gennemførtes en telefonisk survey med unge, som ikke var i gang med en ordinær, kompetencegi-vende ungdomsuddannelse. Hovedfokus har været på unge i alderen 15-17 år, men er i baselinemålingensuppleret med elever i 9. og 10.klasse og i midtvejs- og slutmålingen med unge i alderen 18-20- årige.Samlet har 3.882 unge deltaget i spørgeskemaundersøgelsen i forbindelse med evalueringen. Af tabellennedenfor fremgår antal besvarelser for de tre dataindsamlingsrunder.Tabel 5. Ungesurvey – beskrivelse af fordelingen af besvarelser i henholdsvis baseline-, midtvejs- og slutmåling
BASELINEMÅLING9. klasse10. klasse15-17-årige18-20-årigeI alt250015361303
MIDTVEJSMÅLING
SLUTMÅLING
834
417183600
384398782
1.4 Casestudier1.4.1Udvælgelse
Der er udvalgt 6 kommuner til casestudiet. For at sikre en geografisk fordeling af kommuner, er der valgt 2storbykommuner, 2 provinskommuner og 2 kommuner i yderområder. Ønsket med denne fordeling er atsikre, en bredde i de erfaringer, muligheder og udfordringer der tegner sig for kommuner af forskellig stør-relse og beliggenhed. Nedenfor ses en nærmere indkredsning af, hvad der definerer særligt kommuner iyderområderne:Kommunerne i yderområderne udgøres af Bornholm. Brønderslev, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guld-borgsund, Hjørring, Langeland, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs, Samsø, Svendborg, Tønder, Vesthimmer-land og Ærø. Kommunerne er karakteriseret ved lav erhvervsindkomst i forhold til landsgennemsnittet og
3
Som det fremgår af tabellen er det kun 8 % af de samlede besvarelser, der udgøres af 10. klasseelever. Det betyder,at krydstabulering med klassetrin skal fortolkes med forsigtighed, da de vil være forbundet med en vis usikkerhed.
14
svag befolkningsudvikling. Men også når man ser på uddannelsesniveau og beskæftigelsesomfang klareryderområderne sig dårligere end resten af landet.4Kommunernes konkrete erfaringer med – og strategier for – at arbejde med målsætningen om at skaffeflere unge i uddannelse har ligeledes været et centralt kriterium for udvælgelse af casekommuner. Der ersåledes udvalgt tre kommuner, der har gjort sig en række erfaringer i forhold til målsætningen om uddan-nelse til alle unge og tre kommuner, som er mindre erfarne med at arbejde med målsætningen.Vurderingen og udvælgelsen af kommuner, der er langt fremme eller ej i forhold til målsætningen, har byg-get på følgende:1. Om kommunen har en vedtaget strategi for arbejdet med målsætningen om flere unge iuddannelse, og hvor længe en sådan har været gjort gældende2. Erfaringsopsamlingen fra UTA modelkommuneforsøgene (Katznelson, Murning og Pless,2010)3. Om kommunen kan fremvise foreløbige resultater i forhold til målsætningenJf. 1 og 2. Konkret er de erfarne casekommuner udvalgt på baggrund af, om de har deltaget i KL’s model-kommuneforsøg UTA (2007-2009), og om de har en børne-/ungepolitik, der indeholder en strategi og hand-leplan for arbejdet med UTA-målsætningen.Jf. 3. Der er anvendt data fra UNI-C’s profilmodel for den ungdomsårgang der afsluttede 9. klasse i 2008(UNI-C, 2010). Opgørelsen viser, at 28 kommuner forventes at ligge under landsgennemsnittet for gennem-førelse (under 78,2), 52 kommuner forventes at ligger omkring landsgennemsnittet (78,2-83,2), mens 18kommuner forventes at ligge over landsgennemsnittet (over 83,2). Kommunernes performance har såledesikke mulighed for at indfange mulige resultater af UTA-indsatsen, der, som det fremgår ovenfor, førstigangsattes i 2007.
1.4.2
Konkret tilrettelæggelse
Casestudierne er forløbet over 3 runder og er gennemført i henholdsvis maj 2011, november/december2011 og april/maj 2012. Casestudierne er gennemført i de 6 casekommuner. Nedenfor et overblik over dekonkrete dataindsamlingsmetoder:Maj 20111. 6 fokusgruppe interviews med deltagelse af ledere fra UU, grundskoler/10.klassescentre, uddannel-sesinstitutioner og forvaltninger2. 6 fokusgruppeinterviews med UU-vejledere og folkeskolelærere
4
Jf. Servicestyrelsen:http://www.servicestyrelsen.dk/udgivelser/socialt-fokus-alle-udgivelser/tekstudtraek/social-fokus-udsat-august-2010/kort-om-tema).
15
3. 6 fokusgruppeinterviews med unge mellem 15-17 år som ikke er i gang med kompetencegivendeuddannelse og arbejde*4. 6 fokusgruppeinterviews med unge i 9. og 10. klasse som er blevet uddannelsesparathedsvurderetNovember 20111. 6 interviews med UU-ledere2. 9 individuelle gen-interviews med unge fra casestudiet maj 2011 (interviews mærket)3. 6 fokusgruppeinterviews med unge mellem 15-17 år som var i gang med forberedende tilbudApril/maj 20121. 6 fokusgruppeinterviews med deltagelse af ledere af UU, grundskoler/10.klassescentre, produkti-onsskoler, uddannelsesinstitutioner og forvaltninger2. 6 fokusgruppeinterviews med deltagelse af vejledere fra UU og ungdomsuddannelser3. 9 telefoniske gen-interviews med unge fra de tidligere casestudie-runder (interviews mærket)4. 3 fokusgruppeinterviews med unge på EUX-uddannelsen55. 3 fokusgruppeinterviews med unge i gang med overgangsforløb på ungdomsuddannelserne
5
Da EUX-uddannelsen ikke udbydes i alle kommunerne, har vi været nødsaget til at interviewe elever på EUX-uddannelser, der ikke er tilknyttet case-kommunerne. EUX-evalueringen indgår således ikke som en egentlig del afcasestudierne.
16
ANALYSE AF DE ENKELTE INITIATIVER2.ALLE15-17-ÅRIGE SKAL FØLGE UDDANNELSESPLANEN,OG KOM-MUNERNE SKAL FØLGE OP HERPÅ
2.1 Implementering og organiseringAlle unge mellem 15 og 17 år skal udforme og følge en uddannelsesplan. Den unge kan naturligvis ændresine uddannelses- og fremtidsplaner, og uddannelsesplanen kan og skal således løbende tilpasses og juste-res. I det følgende afsnit ser vi på implementeringen og organiseringen af indsatsen.
2.1.1
Vejlednings- og placeringsperiode
UU skal tage kontakt til den unge, hvis den unge falder fra uddannelse eller anden aftalt aktivitet, og revi-dere uddannelsesplanen. Vejledningsperioden er antallet af dage, fra UU bliver bekendt med en ung skalhave vejledning, og indtil den unge kontaktes. Placeringsperioden er antallet af dage fra den unge afvigerfra at følge uddannelsesplanen, og indtil den unge følger en ny uddannelsesplan, fx i forbindelse med skiftefra én uddannelse til en anden uddannelse. Fra den unge falder fra, og indtil UU tager kontakt til den på-gældende, skal der gå så kort tid som muligt og maksimalt 5 dage. Inden 30 dage skal den unges uddannel-sesplan revideres, og den unge skal have fået et tilbud om ny aktivitet.Som udgangspunkt oplever alle UU-lederne i høj eller i meget høj grad, at vejlederne er fortrolige med atbruge og følge op på uddannelsesplanerne. Rent statistisk er det dog ikke muligt at give et retvisende bille-de af UU’s vejlednings- og placeringsperioder grundet tekniske problemer og manglende registreringsprak-sis. På det foreliggende datagrundlag er det ikke muligt at konkludere entydigt på denne del af implemen-teringen.
2.2 Resultater og effekterI det følgende ser vi på tilgængelige registerdata samt aktørernes vurdering af uddannelsesplanen somværktøj og effekten af pligten til at følge uddannelsesplanen.
17
2.2.1
Unges sammenlagte tid uden uddannelse eller beskæftigelse
I det følgende analyseres den såkaldte restgruppe. Restgruppen er defineret som unge i alderen 15-17 år,som ikke følger pligten til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet. I januar 2011 er der5.946 unge, som hverken er i uddannelse eller beskæftigelse. Antallet af unge i denne gruppe falder til4.011 i marts 20126, hvilket svarer til et fald fra 2,8 % til 1,9 % af alle unge i alderen 15 til 17 år. I analysenbruges vendingerne ’restgruppen’, ’følger ikke pligten’ og ’uden for uddannelse, beskæftigelse eller andenaktivitet’ om samme fænomen.Figuren nedenfor viser udviklingen i andelen af de 15-17-årige, som ikke følger pligten og derfor betragtessom restgruppen. Restgruppen kan deles op i to undergrupper – dem, der arbejder under 18 timer omugen, og dem, som er uden aktivitet og ikke får offentlig forsørgelse. De unge, som har været uden aktivitetog ikke får offentlig forsørgelse i mere end en måned, antages at være særligt marginaliserede, der foreta-ges en særskilt analyse af dem nedenfor.Figuren viser tydelige sæsonvariationer. Det ses således, at restgruppens størrelse falder fra januar til maj2011, hvilket skyldes, at de unge gradvist finder uddannelse eller beskæftigelse. En del af faldet kan ogsåforklares med den måde, som Ungedatabasen fungerer på. Der vil således være en overrepræsentation afpersoner i restgruppen blandt de 17-årige, som bliver 18 i løbet af foråret, mens antallet af personer i rest-gruppen blandt de 14-årgie, som bliver 15 i løbet af foråret, er relativt beskedent, da de fleste stadig går igrundskolen. Fra maj til juli 2011 vokser restgruppen igen, hvilket skyldes frafald i forbindelse med prøverog eksamener i juni. Derudover skyldes det, at mange bliver færdige med grundskolen og ikke finder nogetnyt at lave lige med det samme. Det sker dog i løbet af sensommeren og efteråret, hvor en større og størreandel af de unge finder beskæftigelse eller starter på en ungdomsuddannelse. Det fald, der sker i andelenaf unge, som er uden for aktivitet og offentlig forsørgelse i mere end en måned, fra juli til august skyldes, atmange unge starter på en ungdomsuddannelse. Denne periode er desuden markeret i figuren da talleneskal tolkes varsomt, fordi registreringerne kan være påvirket af sommerferieperioden og derfor være for-bundet med usikkerhed.
6
Jf. afsnit 1.2.2 og 2.1.2 i hovedrapporten opererer vi i disse afsnit med mere opdaterede tal (juni 2012), hvor faldet erendnu mere markant. Pga. forsinket flow i dataleverancer har det ikke været muligt at udarbejde denne analyse påjuni-tal. Dette har dog ingen betydning for fortolkning af resultaterne i forhold til Ungepakkens resultater og effekt –jf. at den positive udvikling er accelereret yderligere i perioden marts-juni 2012. Det bemærkes, at alle månedstaljusteres/korrigeres bagud i forbindelse med hver opgørelse.
18
Figur 2. Månedlig udvikling i andelen af unge mellem 15 og 17 år i restgruppen. Januar 2011 til marts 2012.RestgruppenIkke i uddannelse, beskæftigelse m.v.Uden aktivitet og ingen offentligforsørgelse (I alt)2,7%2,5%2,1%2,0%1,9%2,3%2,2%2,0%1,9%1,9%2,0%1,7%1,9%1,9%
Arbejde - under 18 t/ugeUden aktivitet og ingen offentligforsørgelse (over 1 måned)
3,0%2,5%2,0%1,5%1,0%0,5%0,0%
2,8%
Juli
August
September
November
Marts
April
Juni
Maj
Januar
December
Oktober
Februar
Januar
2011
2012
Tabellen nedenfor sammenligner størrelsen på restgruppen i de tre første måneder af 2011 og 2012. Dennesammenligning giver en indikation af Ungepakkens effekt, idet en lavere andel af unge i 2012 sammenlignetmed 2011 delvist kan tilskrives de initiativer, som er gennemført i forbindelse med Ungepakken. Når derforetages en sammenligning af de samme måneder i forskellige år, er der implicit taget højde for sæsonud-sving, hvilket giver et reelt billede af udviklingen over tid.Tabellen viser, hvordan andelen af unge, som ikke følger pligten til at være i uddannelse eller beskæftigelse,udvikler sig i januar, februar og marts i 2011 og 2012 opdelt på region, samt forskellen mellem andelene forhver måned. Restgruppens størrelse som andel af alle unge falder med 1,1 procent point fra januar 2011 tiljanuar 2012 (fra 2,8 % til 1,7 %), hvilket svarer til et fald på 40 %. I marts er forskellen 0,3 procentpoint, når2011 og 2012 sammenlignes.Udviklingen i regionerne er relativt forskelligartet. Andelen af unge, som ikke følger pligten, i Region Ho-vedstaden falder lidt og ligger konstant på et højere niveau end de øvrige regioner. Region Syddanmarkoplever en stigning i andelen af unge, som ikke er i uddannelse eller beskæftigelse, fra marts 2011 til 2012.Stigningen hænger dog i høj grad sammen med Region Syddanmarks udgangspunkt med en meget lav an-del af unge i restgruppen, og stigningen bringer så at sige andelen af unge i restgruppen i Region Syddan-mark op på niveau med de øvrige regioner.
Februar
Marts
19
Tabel 6. Andel som ikke følger pligten (restgruppen), opdelt på region. Sammenligning mellem januar, februar og marts i 2011 og2012.
2011JanuarHovedstadenMidtjyllandNordjyllandSjællandSyddanmarkTotal2,9 %2,9 %2,7 %2,9 %2,4 %
2012Marts2,5 %2,1 %2,0 %2,3 %1,6 %
Forskel*Marts2,4 %1,6 %1,5 %1,9 %1,7 %1,9 %
Februar2,8 %2,5 %2,5 %2,5 %2,0 %
Januar2,3 %1,4 %1,2 %1,7 %1,6 %
Februar2,4 %1,6 %1,5 %1,8 %1,7 %1,9 %
Januar-0,6 %-1,5 %-1,5 %-1,2 %-0,8 %-1,1 %
Februar-0,4 %-0,9 %-1,0 %-0,6 %-0,3 %-0,6 %
Marts-0,1 %-0,6 %-0,5 %-0,4 %0,1 %-0,3 %
2,8 %2,5 %2,1 %1,7 %* Regneeksempel. Hovedstaden i januar. 2,3-2,9 = -0,6.
For at analysere problemstillingen yderligere er der gennemført en analyse af de unge, som var 15 år vedanalyseperiodens starttidspunkt i januar 2011, og som fra januar 2011 til marts 2012 har været i restgrup-pen i 30 dage eller mere. Analysen har til formål at vise, hvor lang tid de unge er i restgruppen, og hvormange skift mellem tilbud de foretager. Dette skal give et indblik i denne gruppe og deres udfordringer.I løbet af hele undersøgelsesperioden fra januar 2011 til marts 2012 har i alt 16.370 unge mellem 15 og 17år været i restgruppe i 30 dage eller mere, heraf var 5.970 unge 15 år ved undersøgelsesperiodens start.Tabellen nedenfor angiver, hvor lang tid de unge har været uden for uddannelse eller beskæftigelse. En ungkan godt have været i restgruppen af flere omgang. Hvis det er tilfældet, bliver perioderne lagt sammen(målt i antal dage). 31 % af de unge har været i restgruppen i 90 dage eller mindre, 21 % i 91-180 dage, 34% i 181-360 dage, mens de resterede 15 % har været i restgruppen i mere end et år.Tabel 7. Sammenlagt tid uden at være i uddannelse eller beskæftigelse for unge, der var 15 år ved undersøgelsesperiodens start ijanuar 2011. Opgjort i antal, procent og akkumuleret procent.
Antal30 dage31-60 dage61-90 dage91-120 dage121-150 dage151-180 dage181-360 dage361-540 dage541 dage eller mereTotal231100163644641537420196891595970
Pct.4%17 %11 %7%7%6%34 %12 %3%100 %
Pct. akkumuleret4%21 %31 %39 %46 %52 %86 %97 %100 %100 %
De unge, som kun har haft relativt kort tid i restgruppen i undersøgelsesperioden, har typisk heller ikkeforetaget ret mange skift mellem forskellige uddannelsestilbud, forberedende aktiviteter mv. Mange af deunge i denne gruppe er ikke kommet i gang med noget lige efter folkeskolen og har derfor deltaget i enforberedende aktiviteter eller startet i 10. klasse og derefter kommet videre. Den gruppe af unge, som har20
været uden for uddannelse og beskæftigelse i mere end 90 dage, har i gennemsnit foretaget flere skift mel-lem tilbud og har altså haft svært ved at finde sig tilrette i systemet.41 % af UU-lederne vurderer i høj eller meget høj grad, at unges sammenlagte tid uden et uddannelses-/beskæftigelsestilbud er mindsket efter ændringerne af uddannelsesplanen. Det gælder for 22 % af respon-denterne fra den kommunale forvaltning. Halvdelen af respondenterne svarer i nogen grad.Tabel 8. I hvilken grad vurderer du, at unges sammenlagte tid uden et uddannelses/beskæftigelsestilbud er mindsket efter æn-dringerne af uddannelsesplanen?
UU-lederI meget høj gradI høj gradI nogen gradI ringe gradSlet ikkeVed ikke/ ikke relevant at besvareTotal18 %23 %50 %2%0%7%100 % (44)
Kommunal forvaltning4%18 %50 %7%0%21 %100 % (72)
2.2.2
Uddannelsesplanen som værktøj
Uddannelsesplanen har flere formål. Planen er et administrativt redskab, der giver UU overblik over deunges aktiviteter og uddannelsesvalg og sikrer, at de unges aktiviteter kan følges tæt. Konkret fungererplanen desuden som den unges tilmelding til en uddannelse og som samarbejds- og overleveringsværktøjfor de professionelle, idet ungdomsuddannelserne kan bruge dem i forbindelse med optagelse og tilrette-læggelse af eventuel støtte.Endelig har planerne også et andet formål; at være afklarende i relation til de unges valgprocesser. Uddan-nelsesplanen er den unges plan. I selve uddannelsesplanen er det formuleret således”Uddannelsesplanener din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af, hvad du vil efter skolen”.Et mål der også tyde-ligt afspejler sig i flere af de formuleringer, der er i planerne – eksempelvis formuleringer som den følgen-de:”Det er vigtigt, at du har et klart billede af dig selv, når du skal vælge uddannelse og erhverv. Fortæl om,hvem du er, og hvad du kan! Hvad er dine stærke sider? Hvad er du mindre god til?7I det følgende ser vi nærmere på aktørernes vurderinger af uddannelsesplanen som værktøj på de forskelli-ge områder.Casestudierne viser, at er det i særlig grad er UU samt lærerne i grundskolen, der prioriterer uddannelses-planerne og oplever planerne som et godt redskab. De aftagende institutioner (både ledere og vejledere)
7
Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 9. klasse 2011-12, optagelse.dk
21
forholder sig gennemgående mere skeptiske og mere ligegyldige over for uddannelsesplanernes anvendel-se, men understreger samtidig, at ”uddannelsesplanerne er blevet bedre”.For UU og frie/private skoler med vejledningsansvar er der tale om et helt centralt værktøj, som også iovervejende grad opleves positivt af forældre. 70 % af UU-vejlederne og 39 % af respondenterne frafrie/private skoler med vejledningsansvar oplever, at samtalerne med forældre om justeringer af uddannel-sesplanen er præget af, at forældrene oplever det som en hjælp og støtte i forbindelse med de unges ud-dannelsesvalg og gennemførsel af uddannelse, jf. tabel 9 nedenfor. En relativt stor del af respondenternefra frie/private skoler med vejledningsansvar svarer i nogen grad (40 %), mens meget få (9 %) svarer i ringegrad eller slet ikke.Tabel 9. I hvilken grad oplever du, at samtalerne med forældre om justeringer af uddannelsesplanen, er præget af at forældreneoplever det som hjælp og støtte i forbindelse med de unges uddannelsesvalg og gennemførsel af uddannelse?
UU-vejlederI meget høj gradI høj gradI nogen gradI ringe gradSlet ikkeVed ikkeTotal11 %59 %27 %0%3%0%100 % (37)
Frie skoler m.vejledningsansvar5%34 %40 %8%1%12 %100 % (150)
Frie skoler u.vejledningsansvar7%43 %27 %7%0%16 %100 % (44)
Total6%40 %35 %6%1%11 %100 % (231)
Planerne kan udover de ordinære tilbud indeholde udviklende aktiviteter såsom beskæftigelse, virksom-hedspraktik, højskole- eller udlandsophold, frivilligt arbejde, særlige talentudviklingsforløb (herunder elite-sport, musik mv.) eller alternative undervisnings- eller beskæftigelsesforløb, der efter en konkret drøftelseer aftalt mellem den unge, forældrene og kommunen i uddannelsesplanen.8Særligt UU-vejlederne og vejlederne på erhvervsuddannelserne peger i den sammenhæng på fleksibiliteteni relation til, hvilke aktiviteter uddannelsesplanen må indeholde, som en stor styrke. En lang række af disserespondenter fremhæver, at både beskæftigelse og andre former for ’heller’ fra uddannelsessystemet fornogle unge er den eneste vej til uddannelse på sigt.
8
http://uvm.dk/Aktuelt/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Vejl/2009/Okt/091007-Unge-skal-vaere-i-job-uddannelse-eller-anden-udviklende-aktivitet
22
I relation til planerne som redskab til overlevering oplever mange UU-vejledere samt ledere og vejledere påungdomsuddannelserne, at uddannelsesplanen er forbedret, men at planen fortsat ikke er tilstrækkelig tilat sikre overlevering i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. De aftagende institutioner efter-lyser ofte yderligere viden fra de afgivende institutioner og ofte en hel anden type viden end den ungesegne ord og vejlederens begrænsede kommentarer, som ofte reelt er intetsigende pga. begrænsningerne i,hvad der kan skrives i et dokument som uddannelsesplanen.”Hvad vil det sige at have ”behov for støtte?”,som en vejleder på en erhvervsuddannelse pointerer.I nogle tilfælde må institutionerne ringe rundt for at indhente supplerende informationer – primært afpraktisk karakter, og ift. udsatte unge suppleres planerne ofte af overleveringsmøder, hvor vejlederenskommentarer vedrørende mere personlige forhold kan udfoldes. Det gælder ikke mindst den unges historik– både ift. tidligere uddannelsesvalg, støttebehov, indsatser og barrierer/udfordringer.De aftagende institutioner forklarer:”Ofte ville vi gerne havde vidst noget mere.”(Ansat produktionsskole)”Det er den konkrete historik, der er interessant – de unges tidligere ønsker og uddannelsesvalg, ikke deunges egne ord.”(Vejleder erhvervsuddannelse)”Det er blevet bedre. Men der er ting, som vi ikke kan aflæse i uddannelsesplanen. Vi bruger tid på at ringerundt og følge op. Fx når den unge går på efterskole, så mister vi viden. Har de eksempelvis haft tysk ellerfransk?”(Studievejleder gymnasial uddannelse)De manglende oplysninger af både personlig og praktisk karakter fører nogle steder til, at de aftagendeinstitutioner slet ikke gør brug af planerne. Som en leder på en erhvervsuddannelse formulerer det:”Vibruger uddannelsesplanen meget sporadisk. Vi laver vores egen, og denne danner så grundlaget. Vi benyt-ter bemærkningerne fra vejlederne for at danne et forhåndsindtryk.”UU-vejledere og lærere/vejledere på frie/private skoler er desuden delte i deres vurdering af, om de ungeselv bruger uddannelsesplanerne som et aktivt redskab til at afklare og vælge uddannelse. I gennemsnitvurderer ca. hver tredje, at de unge i høj eller meget høj grad bruger uddannelsesplanen, mens en andentredjedel vurderer, at de unge slet ikke eller i ringe grad bruger uddannelsesplanen som aktivt redskab (sefigur 3 nedenfor).Figur 3. I hvilken grad oplever du, at de unge bruger uddannelsesplanen som et aktivt redskab til at afklare og vælge uddannel-se?
UU-vejleder 3%Frie skoler m. vejledningsansvar 1%Frie skoler u. vejledningsansvar5%0%I meget høj gradI høj grad16%
27%
35%50%
32%28%18%60%Slet ikke5%80%Ved ikke
3%3%2%16%100%
25%20%I nogen grad
32%40%
I ringe grad
23
De unges egne oplevelser af uddannelsesplanerne spænder vidt fra unge, der oplever dem som afklarende,til unge, der oplever det som spild af tid. Ser vi på de unge i 9. og 10. klasse (data fra foråret 2011), vurderer17 %, at arbejdet med planen harhjulpet megettil at finde ud af, hvilken uddannelse eller arbejde de skalvælge, mens 60 % vurderer, at det harhjulpet lidt– og endelig oplever 23 %, at detslet ikke har hjulpetdem.På et mere generelt spørgsmål om, hvad de unge synes om at lave en uddannelsesplan, svarer knap halvde-len af de unge mellem 15-17 år, der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse, at uddannelsesplanen kanhjælpe til at afklare, hvad det er, man skal efter skolen. Knap en fjerdedel af de unge oplever hele øvelsensom spild af tid, og en andel på knap hver femte ung oplever det som enten svært eller et pres. Eller somnogle af de unge kort formulerer det i spørgeskemaets åbne besvarelser:”God ide, men man aner jo ikke,hvad man vil, når man laver den, så det er lidt spild af tid, føler jeg.” ”Det har bare sådan været sådan etskema, man skulle udfylde, så.”Figur 4. Hvad synes du om at lave en uddannelsesplan? Unge i alderen 15-17 år som ikke er i gang med ordinær uddannelse.
Det hjalp til at finde ud af hvad du ville efter skolenDet føles som et pres at skulle vælgeSlutmålingSpild af tidDet er svært at vælge uddannelsesretning så tidligtAndetVed ikke0%
43%6%23%13%12%4%5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50%
Flere af de unge oplever også, at uddannelsesplanen har flere formål. Som det fremgår af en diskussionblandt nogle af de unge:”A: Altså, det var fint, men øh, jeg ved ikke lige, hvad jeg skal bruge det til sådan... sådan helt. Altså, detsnakker jeg jo med vejlederen om ligesom sådan... mest synes jeg. Men der jo andre, der skal bruge den,tror jeg, til at læse og kigge på dem og sådan noget.I: Hvem er de andre?A: Eller det ved jeg ikke om der er. Er der egentlig det?B: Ja, det er der. Fordi jeg kan huske, jeg blev ikke erklæret uddannelsesparat af min klasselærer og min UU-vejleder. Så rektor nede på STX, hun kiggede så min uddannelsesplan igennem og mine karakterer og sådannoget, og så erklærede hun mig så uddannelsesparat. Så der er folk, der kigger, hvis de gider.A: Okay, det vidste jeg så ikke, at der var.24
C: Det vidste jeg heller ikke.”Der tegner sig et billede af, at en stor gruppe unge oplever arbejdet med uddannelsesplanen som afklaren-de, men også at der både blandt de unge i 9. -10. klasse og de 15-17-årige (som ikke er i ordinær uddannel-se) er en vis usikkerhed omkring, hvad uddannelsesplanen mere konkret skal bruges til.Det er interessant, at de unges vurdering af uddannelsesplanen som afklaringsredskab er mere positiv endde professionelles. Mens kun hver femte professionelle vurderer, at de unge i høj eller meget høj grad harglæde af uddannelsesplanen som et redskab til afklaring, angiver lidt under halvdelen af de unge selv, atuddannelsesplanen har hjulpet dem til at finde ud af, hvad de ville efter folkeskolen.En mulig forklaring kan være, at uddannelsesplanerne virker meget forskelligt på forskellige unges afkla-ringsprocesser. Som en lærer i grundskolen anfører: ”Deter ofte de unge, der i forvejen er afklarede, som erglade for uddannelsesplanen.”Flere data i undersøgelsen understøtter denne oplevelse, og meget tyderpå, at de unge, for hvem uddannelsesplanen i særlig grad burde være et redskab til refleksion – nemlig deuafklarede unge – er dem, der i mindst omfang oplever planerne som sådan.
2.2.3
Overholdelse af uddannelsesplanen
Årsagerne til, at nogle unge ikke følger deres uddannelsesplan, er mange og spænder over alt fra psykiskeproblemer til venten på en praktikplads og behovet for en ’time out’ fra uddannelsessystemets krav. I defølgende citater sætter nogle af de unge ord på, hvad der ligger til grund for, at de – som det hedder sig iden offentlige debat – hører til blandt gruppen af unge ’på sofaen’. For en stor del af de unge er det psyki-ske problemer, der gør det vanskeligt at kommer hjemmefra:”A: Jeg har været psykisk nede en gang. Men da lukkede jeg bare mig selv inde på værelset. Det er nok ogsåderfor, jeg ikke har haft så meget kontakt til…I: Var det det, der skete i de fem måneder, hvor du gik hjemme?A: Ja, de fleste af de fem måneder. Da var jeg helt nede og kunne slet ingenting. Bare sad derhjemme, ikke.”For andre unge er det udefrakommende forhold såsom manglende praktikpladser, der er årsagen:”Jeg gik ud af folkeskolen i 9. sidste år og er i gang med en uddannelse til tømrer, og der var jeg færdig ifebruar. Og så har jeg ellers bare ikke lavet noget siden, for jeg har ikke fået nogen læreplads. Det går jegog venter på.”Det er således unge, der søger og søger efter en praktikplads og ikke ønsker at gå i gang med nogen andenaktivitet, da dette ikke synes relevant i forhold til deres uddannelsesforløb. De oplever sig selv som afklare-de og afventende. Men der er også unge, der i kortere perioder oplever det, ikke at være i gang, som entiltrængt pause.Nogle af de unge, som ikke har psykiske problemer, fremhæver, at de oplever behov for en tænkepause –eller time out fra uddannelsessystemet, og at det i starten kan være rart at gå derhjemme og slappe af.Denne følelse ebber dog hurtigt ud, som det fremgår her:
25
”I: Hvad laver man, når man går hjemme?A: Sover, ser TV, spiser. Går ud og ryger. De første par måneder der var det jo sådan meget fedt, det er joligesom sommerferie, men når der går længere tid, så begynder man at blive lidt irriteret, og man bliversådan lidt nervøs, for kommer man nogensinde i gang med noget. Så hjælper det sådan lidt på det, kan mangodt sige, når det er sådan, at man får snakket med nogle andre.”Samtidig fører længerevarende perioder, hvor den unge ikke er i gang med uddannelse eller arbejde, oftetil konflikter med forældrene, som det fremgår her:”I: Hvordan havde dine forældre det med, at du gik hjemme i en periode?A: Det syntes, de ikke var fedt altså, de sagde, at de gerne ville have, at jeg stod op med dem om morgenen,og at jeg ikke bare lå og sov hele dagen, og det synes jeg jo også er en god ting, altså fordi så kommer manop ikke, så ligger man ikke bare der hele dagen, så øhm, så altså ja, de var ikke så glade.”Mange giver som den unge ovenfor udtryk for, at ’feriefornemmelsen’ hurtigt afløses af en oplevelse afstilstand og bekymring for, om man nogensinde kommer i gang med uddannelse/arbejde igen. Med ople-velsen af ’ikke at være i gang’ følger også hurtigt en oplevelse af social isolation og stigmatisering i kraft af,at de unge står uden for de legitime (uddannelses)fællesskaber, som langt de fleste andre unge er en del af.Samtidig oplever de unge, at det er vigtigt, at den aktivitet, de kommer i gang med, opleves som menings-fuld i forhold til deres egne ønsker og interesser, ligesom flere fremhæver betydningen af at have nogleandre at snakke med om sine bekymringer. Enten andre unge i samme situation eller voksne, som kanhjælpe en på vej videre.Det er således gennemgående, at det for størstedelen af de unge ikke er et tilvalgikkeat være i gang, menat de oplever at støde på en række barrierer – enten i form af personlige problematikker eller strukturellebarrierer som manglende praktikpladser.
26
3.
VURDERING AF DEN UNGES UDDANNELSESPARATHED(UPV)
3.1 Implementering og organiseringI afsnittet tegnes et samlet billede af implementeringen, herunder processen op til vurderingen og i afta-gerinstitutionernes omgørelser.
3.1.1
Vejledningsprocessen frem til vurderingen
Tallene i relation til antallet af unge, der er vurderet henholdsvis parate/ikke-parate til en ungdomsuddan-nelse, tegner imidlertid ikke det fulde billede af implementeringen. Tallene afspejler nemlig ikke – af godegrunde – antallet af unge, hvis uddannelsesvalg har ændret sig som følge af processen op til parathedsvur-deringen. Det vil sige alle de unge, der til en start ønskede at begynde på en uddannelse, men som gennemprocessen i forbindelse med parathedsvurderingen har ændret deres uddannelsesvalg, således at udfaldeter blevet en parathedserklæring til en anden ungdomsuddannelse eller til et alternativt forløb – fx 10. klas-se. Som en vejleder formulerer det:”Vi får jo snakket nogen fra deres urealistiske uddannelsesvalg.”Detteperspektiv underbygges af de kvantitative resultater. Således vurderer hele 86 % af UU-vejlederne og UU-lederne, at den primære grund til, at en forholdsvis lille andel af ungegruppen vurderes ikke-parate (i 2011),skyldes, at de unge i løbet af processen vejledes hen på uddannelsesforløb og tilbud, de vurderes at kunnemagte, eller som kan gøre dem uddannelsesparate på længere sigt (tabelbilag 16.2, tabel 56).Tabellen nedenfor viser søgningen/tilmeldingen til ungdomsuddannelserne i marts 2010, 2011 og 2012.Tilmeldingen til erhvervsuddannelserne fortsatte i 2012 sin støt faldende tendens, mens tilmeldingen til degymnasiale uddannelser igen steg fra et i forvejen højt niveau. Samlet set er der i 2012 sket en svag stigningi andelen af unge, som tilmelder sig en ungdomsuddannelse – fra 61,6 % i 2011 til 62,3 % i 2012. Niveaueter dog lavere end de 63 % i 2010. Tilmeldingen til 10. klasse ligger fortsat på et højt niveau, idet godt halv-delen af de unge fra 9. klasse ønsker at fortsætte i 10. klasse.
27
Tabel 10. Tilmelding til 10. kl. og ungdomsuddannelse fra hhv. 9. og 10. kl.
Fra-uddannelse
Tilmelding201010. klasseErhvervsuddannelserGymnasiale uddannelserSærligt tilrettelagte ung-domsuddannelserUoplyst/ukendtØvrigtTotal10. klasseErhvervsuddannelserGymnasiale uddannelserSærligt tilrettelagte ung-domsuddannelserUoplyst/ukendtØvrigtTotalTotal1.66531.89197.7512.06965.8605518.63320.63531.3586.98525.288
Antal201133.3206.12025.800201232.0405.36725.703201047,6%10,6%38,4%
Pct.201149,1%9,0%38,0%201248,8%8,2%39,1%
9. klasse
160
243
215
0,2%
0,4%
0,3%
0,0%2.36567.8485858.60422.0432.39265.7175468.57523.0973,1%100,0%1,7%27,1%64,7%
0,0%3,5%100,0%1,7%25,5%65,3%
0,0%3,6%100,0%1,6%24,5%65,9%
10. klasse
407
646
779
1,3%
1,9%
2,2%
0,0%1.85733.735101.5892.06635.063100.7865,2%100%
0,0%5,5%100%
0,0%5,9%100%
Som nævnt peger flere professionelle på, at 10. klasse af mange unge bruges som et redskab til at øge ud-dannelsesparatheden, og for en del af de unge lykkedes det. Men samtidig er vurderingen (som i midtvejs-evalueringen), at der mangler tilbud til de unge, som efter 10. klasse stadig ikke er uddannelsesparate, hvil-ket fremgår af følgende udtalelser fra UU-vejledere:28
”Jeg er sikker på, at flere unge i vores område kunne have gavn af et tilbud mellem især 10. klasse ogstarten på en ungdomsuddannelse. Men vi har meget få alternativer, hvilket jeg ser som en stor ulempe.””Mange vejledes til et tilbud, de kan magte, men der mangler også tilbud til de ikke-uddannelsesparate.”
3.1.2
Reduktion i omfanget af omstødelser af UPV
Fra 2011 til 2012 er der både sket en stigning i antallet af unge, som vurderes ikke-uddannelsesparate, menet faldt i omfanget af omstødelser. I 2011 blev 2.738 unge vurderet ikke-uddannelsesparate, hvilket er ste-get til 3.164 i 2012. Andelen af omstødelser er derimod faldet – fra 52,2 % i 2011 til 43,2 % i 2012.Tabel 11. Ikke-uddannelsesparate unge. Omstødelser opdelt på uddannelse og år.
Ikke-uddannelsesparate ungeTotalOmstødtOmstødt (pct.)Gymnasiale uddannelserOmstødtOmstødt (pct.)ErhvervsuddannelserOmstødtOmstødt (pct.)
20112738142852,2%2578135252,4%1607647,5%
20123164136643,2%2965126742,7%1999949,7%
Faldet i antallet og andelen af omstødelser kan hænge sammen med, dels at der generelt er større klarhedomkring kriterierne for det at være uddannelsesparat, dels at parathedsvurderingen i højere grad anerken-des og accepteres af modtagerinstitutionerne.
29
Der er stor forskel mellem UU-center-områderne i forhold til andelen af unge, som vurderes ikke-uddannelsesparate. I den tunge ende af grafen, hvor andelen af ikke-uddannelsesparate unge er mere end7 % af alle unge, er eksempelvis UU København, UU Århus-Samsø og UU Tårnby repræsenteret, som ersocioøkonomisk relativt belastede områder. Tendensen er den samme i 2012, som den var i 2011.Figur 5. Ikke-uddannelsesparate unge som andel af alle unge, der parathedsvurderes.
15%14%13%12%11%10%9%8%7%6%5%4%3%2%1%0%UU'er
Andel ikke-parate ud af alle vurderede
30
I tabellen nedenfor ses antallet af ikke-uddannelsesparate og omstødelser i forhold til de afgivende institu-tioner i 2011 og 2012. Andelen af omstødelser er faldet for alle typer af afgivende institutioner.Tabel 12. Uddannelsesparathedsvurdering opdelt på afgivende institution. 2011 og 2012.
2011Omstødelser af mod-tagerinstitutionAntalDagbehandlingstilbud og behandlings-hjemEfterskolerEfterskoler med samlet særligt tilbudFolkeskolerFriskoler og private grundskolerHusholdnings- og håndarbejdsskolerKommunale ungdomsskoler og ung-domskostskolerSpecialskoler for børnUoplyst/ukendtTotal5862738336142857 %52 %16711593218978612949255 %0%49 %59 %44 %Andel
2012Omstødelser afmodtagerinstitutionAntalAndel
Afgivende institutionVejleder -ikke parat
Vejleder -ikke parat
6
1
17 %
2359213433812
10548861815
45 %44 %42 %54 %42 %
164
81
49 %
228
87
38 %
51973164
2951366
40 %48 %43 %
31
Det er modtagerinstitutionen, der foretager omstødelsen af uddannelsesparathedsvurderingen. Tabellennedenfor viser antallet af ikke-uddannelsesparate og omstødelser i forhold til modtagerinstitution i 2011 og2012, og her ses store forskelle i udviklingen mellem institutionstyperne. For erhvervsskolerne er andelenaf omstødelser således faldet fra 56 % (398 ud af 705) til 52 % (409 ud af 783), mens gymnasierne har fore-taget en kraftig reduktion i andelen af omstødelser, hvilket ses i et fald fra 52 % i 2011 til 38 % i 2012.Tabel 13. Uddannelsesparathedsvurdering opdelt på modtagerinstitution. 2011 og 2012.
2011Omstødelser af mod-tagerinstitutionAntalErhvervsskoler mv.Gymnasier og HF-kurserPrivate gymnasier og HF-kurserStudenterkurserVoksenuddannelsescentreUoplyst/ukendtTotal705167033641283273815127142839886820Andel56 %52 %61 %0%37 %45 %52 %7831882517673743164
2012Omstødelser af mod-tagerinstitutionAntal409723274271761366Andel52 %38 %53 %57 %40 %47 %43 %
ModtagerinstitutionVejleder -ikke parat
Vejleder -ikke parat
32
Omfanget af omstødelser varierer meget mellem UU-centrene, hvilket er illustreret i figuren nedenfor.Andelen af omstødelser blandt gymnasier og HF-kurser ligger i de fleste UU-center-områder mellem 30 %og 50 %. For erhvervsskolerne er spændet væsentligt større, idet der flere steder er 100 % som bliver om-stødt, men det skyldes dog, at der er UU-center-områder med meget få unge med relevant parathedsvur-dering.Figur 6. Omstødelser af parathedsvurdering ift. de to væsentligste modtagerinstitutioner i 2012, opdelt på UU-center-områder.
Gymnasier og HF-kurserAndel ikke-parate som vurderes parat af denmodtagende institution90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%UU'erAndel ikke-parate som vurderes parat af denmodtagende institution100%100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%
Erhvervsskoler mv.
UU'er
Forskellene mellem UU-center-områderne kan skyldes forskellig praksis på UU-centrene eller uddannelses-institutionerne. Tendensen er den samme i 2012, som den var i 2011.
3.2 Resultater og effekterI kapitlet ser vi på resultater og effekter i form af aktørernes vurderinger samt en forløbsanalyse af uddan-nelsesparathedsvurderede unge.
3.2.1
De 15-17-åriges vurdering9
Nedenstående figur viser de 15-17-åriges vurdering af UPV’en. Som det ses, vurderer 7 % af de ikke-uddannelsesparate, at UPV’en har hindret dem i at starte på det, de gerne vil (mens det ikke gælder fornogen af de uddannelsesparate), og 20 % oplever, at UPV’en har gjort dem usikre på, om de kan klare enuddannelse mod 3 % af de uddannelsesparate. Langt færre af de ikke-uddannelsesparate end de uddannel-sesparate oplever, at UPV’en har hjulpet dem til at afklare, om de er uddannelsesparate eller ej.
9
Analysen bygger på kvantitative interviews med unge mellem 15 og 17 år, der ikke er i gang med en godkendt aktivi-tet. I midtvejsevalueringen belyses uddannelsesparathedsvurderingen desuden ud fra kvantitative og kvalitative inter-views med unge i 9. og 10. klasse.
33
Figur 7. Oplever du, at uddannelsesparathedsvurderingen...
Har givet dig mod på at tage en uddannelse?Har forhindret dig i at starte på det, du gerne vil?Har ændret dine planer for, hvilken uddannelse duskal vælge?Har gjort dig usikker på, om du kan klare enuddannelse?Har givet dig viden om, hvad der skal til for, at dukan starte på den ungdomsuddannelse, du gerne…Har hjulpet dig til at afklare, om du eruddannelsesparat?Andet0%Ikke paratParat7%0%0%3%
13%18%
Slutmåling
20%3%20%8%7%23%7%12%10%20%30%
Ser vi på de unges svar i de åbne besvarelser, går det igen, at oplevelsen af parathedserklæringerne – retro-spektivt – for mange bærer præg af ligegyldighed og af, at vurderingerne ikke har haft den store betydningfor dem. Som en formulerer det:”Det er bare papirarbejde."Spørger vi de unge mere generelt, om de er enige i den vurdering, de har fået, svarer 60 % af de ikke-uddannelsesparate unge i foråret 2012, at de er enige – 40 % at de ikke er (tabelbilag 16.2, tabel 57). Da derer tale om en anden ungegruppe end i foråret 2011, skal sammenligningen læses forsigtigt, men tendentieltpeger undersøgelsen i retning af en stigende forståelse blandt de unge for UPV-afgørelserne. En mulig for-klaring herpå kunne være, at vejlederne og de samarbejdende parter omkring UPV har fået gennemførtprocessen i 2012 på en måde, så en væsentligt større andel af de unge er enig i den vurdering, de har fået.Der er fortsat 40 %, der er uenig, så der er endnu plads til forbedringer, men data antyder, at arbejdet medprocessen går i den rigtige retning.
3.2.2
Forløbsanalyse af parathedsvurderede unge
Forløbsanalysen har til formål at afdække forskellen mellem parate unge og ikke-parate unge, hvor modta-gerinstitutionen omstøder parathedsvurderingen. Forløbsanalysen giver mulighed for at følge de ungesuddannelses- og beskæftigelsesadfærd på månedsbasis fra januar 2011 til juni 2012.Figuren nedenfor viser andelen af uddannelsesparate og ikke-uddannelsesparate unge, hvor modtagerinsti-tutionen omstøder, som går på en ungdomsuddannelse. De uddannelsesparate er vurderet parate af deresvejleder i foråret 2011. De ikke-uddannelsesparate er vurderet ikke-parate af deres vejleder i foråret 2011,men denne vurdering er blevet omstødt af modtagerinstitutionen – typisk et gymnasium eller en erhvervs-
34
skole. Når disse to gruppers uddannelsesadfærd følges parallelt over tid, kan det undersøges, om den enegruppe har en større tilbøjelighed til at falde fra ungdomsuddannelsen end den anden.På baggrund af denne analyse kan det konstateres, at 87,5 % af de uddannelsesparate unge er i gang meden ungdomsuddannelse ved skoleårets slutning i juni 2012, hvilket skal ses i forhold til, at 96,1 % var i gangved skoleårets start i august 2011. Til sammenligning ses det, at 84,2 % af de ikke-uddannelsesparate unge,som fik deres parathedsvurdering omstødt, er i gang med en ungdomsuddannelse ved skoleårets slutning ijuni 2012, hvilket skal ses i forhold til, at 98,0 % var i gang ved skoleårets start i august 2011. Frafaldet iløbet af det første skoleår blandt de uddannelsesparate er altså lavere end frafaldet blandt de ikke-uddannelsesparate, som fik deres parathedsvurdering omstødt.Figur 8. Andel af uddannelsesparate og ikke-uddannelsesparate, hvor modtagerinstitutionen omstøder, som går på en ung-domsuddannelse. Vejleders parathedsvurdering 2011.
UddannelsesparateAndel af parathedsvurderede som går på enungdomsuddannelse100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%
Ikke-uddannelsesparate, hvor modtagerinst. omstøder
87,5%84,2%
Når man sammenligner disse to grupper, fremkommer der en række interessante forskelle, som gør detmuligt at analysere adfærden blandt de ikke-uddannelsesparate – hvis parathedsvurdering omstødes –nærmere.Det er karakteristisk for de ikke-uddannelsesparate unge, hvor modtagerinstitutionen omstøder paratheds-vurderingen, at de i højere grad påbegynder en gymnasial uddannelse end en erhvervsfaglig uddannelse.Mange af de unge i denne gruppe, som gerne vil have en erhvervsfaglig uddannelse, bruger efteråret til atopkvalificere sig gennem deltagelse i forberedende aktiviteter, arbejde eller andet. Det resulterer i en stig-ning i andelen af unge fra denne gruppe, som påbegynder en erhvervsuddannelse i begyndelsen af 2012.Der kan på baggrund af det foreliggende datamateriale ikke konstateres nogen forskel i tilbøjeligheden til at
35
falde fra en erhvervsuddannelse, når man sammenligner de uddannelsesparate og ikke-uddannelsesparate,hvor en erhvervsskole har omstødt parathedsvurderingen.Samtidig kan det konstateres, at de unge i denne gruppe, som påbegynder en gymnasial uddannelse, erbetydeligt mere tilbøjelige til at falde fra i løbet af det første skoleår end de uddannelsesparate. Det er så-ledes frafaldet blandt de ikke-uddannelsesparate, der fik deres parathedsvurdering omstødt af en gymnasi-al modtagerinstitution, som forklarer, hvorfor den grønne kurve falder kraftigere end den røde kurve i figu-ren ovenfor.Det skal dog nævnes, at der blandt de ikke-uddannelsesparate, hvor modtagerinstitutionen omstøderparathedsvurderingen, er en overrepræsentation af unge fra 10. klasse (og dermed en underrepræsentati-on af unge fra 9. klasse), som generelt har et større frafald i ungdomsuddannelsessystemet.Samlet set peger resultaterne på, at omstødelser af UPV primært sker i forbindelse med ansøgning om op-tag på de gymnasiale uddannelser. Dog peger evalueringen i retning af, at erhvervsuddannelserne i højeregrad end de gymnasiale uddannelser har mulighed for at tilbyde særlige forberedende tilbud og mere flek-sibelt optag til de unge, som optages trods en ikke-parathedsvurdering fra UU-vejlederen. På baggrund afat de ikke-parate, som starter på en gymnasial uddannelse (efter en omstødelsesproces), har større tilbøje-lighed til at falde fra end de uddannelsesparate, er det således evalueringsteamets vurdering, at man medfordel også kan igangsætte sådanne forberedende tilbud til unge ’på vippen’ til at blive uddannelsesparat-hedsvurderet på de gymnasiale uddannelser.
3.3 Hvordan oplever de professionelle UPV’en i 2012?Som med de unge har vi i forbindelse med midtvejsevalueringen af uddannelsesparathedsvurderingerneindkredset de professionelles oplevelser og vurderinger af initiativet. Siden dette arbejde har vi som nævntgennemført yderligere en række dataindsamlinger blandt de professionelle og vil i denne her sammenhængfremdrage de steder, hvor der er sket væsentlige skift i de professionelles besvarelser sammenlignet medsidste år.
3.3.1
UPV’en generelt
Blandt de professionelle er der fortsat meget stor tilfredshed med UPV’en, om end er også er forskel på deforskellige grupper af professionelles grad af tilfredshed.UU’erne oplever i særlig grad UPV’en som et procesværktøj, og mange lærere og vejledere er bevidste omat italesætte begrebet tidligt, så man sikrer løbende dialog med eleverne om, hvad det vil sige at være ud-dannelsesparat.I forhold til spørgsmålet om, i hvilken grad alle parter (vejledere, uddannelsesinstitutioner og grundsko-ler/frie skoler) har en fælles forståelse af uddannelsesparathed og de faglige, sociale og personlige forud-sætninger, der indgår i vurderingen, kan der registreres en svag stigning fra 2011 til 2012 (i 2012 oplever 40
36
%, at der i høj og meget høj grad er en fælles forståelse, mens det i 2011 var 33 %, der var af denne opfat-telse (tabelbilag 16.2,tabel 59 og tabel 60).Der er samtidig sket en udvikling af, i hvor høj grad UU-vejlederne oplever at have overblik over den samle-de proces i forbindelse med UPV’en. Således peger 62 % i 2012 på, at de i meget høj grad har overblik overden samlede UPV-proces mod 40 % i 2011 (tabelbilag 16.2, tabel 61 ogtabel 62).
3.3.2
Er UPV’en et redskab til at forhindre frafald og sikre en fremtidig gennem-førsel?
Et af de væsentlige formål med UPV’en er at sikre, at det alene er de unge, der er i stand til at gennemføreen ungdomsuddannelse, der også påbegynder en. Det er i den forbindelse vigtigt at dvæle lidt ved de for-skellige aktørers vurdering af parathedsvurderingerne som redskab til at løfte netop den opgave. Spørgerman de forskellige professionelle aktører, er deres bud som følger:Figur 9. I hvilken grad vurderer du, at uddannelsesparathedsvurderingerne er et konstruktivt redskab i forhold til at øge de ungeschancer for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse?
UU-lederUU-vejleder11%
48%54%45%38%38%36%28%30%21%20%40%I høj gradI ringe grad
34%27%36%43%49%47%53%54%54%60%80%
18%5%3%9%7%8%5%1%3%7%3%6%5%5%1%15%2%100%
Frie skoler u. vejledningsansvar2%10. klasseGymnasial uddannelseFolkeskole til og med 9. klasseKommunal forvaltning11%7%7%11%
Frie skoler m. vejledningsansvar4%Erhvervsuddannelse8%0%I meget høj gradI nogen gradSlet ikke
Ved ikke/ ikke relevant at besvare
Det er her bemærkelsesværdigt, at der er meget store forskelle mellem de forskellige parters vurderinger –hvilket også i et vist omfang afspejler graden af ’tæthed’ på processerne omkring UPV’en. Hvis man ser på,hvem der i meget høj og høj grad vurderer, at UPV’en er et godt redskab til at øge de unges chancer for atpåbegynde og gennemføre en uddannelse, så er det hele 82 % af UU-lederne, der har denne vurdering,37
mens det i ringest grad opleves som sådan af respondenter (leder eller ansat) fra erhvervsuddannelserne,hvor 29 % har denne vurdering. Det generelle billede er dog, at arbejdet med vurderingerne fungerer somredskab til at nærme sig det overordnede mål, men at der samtidig er plads til forbedringer.
3.3.3
Ungdomsuddannelsernes perspektiver på UPV’en
Det er som nævnt særligt ungdomsuddannelserne, der har kritiske vurderinger af UPV’en som et redskab tilat sikre, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse.Respondenter (leder eller ansat) fra de gymnasiale uddannelser fremhæver følgende kritik:”Vurderingerne bliver ikke brugt!””Man burde i høj grad lægge vægt på resultaterne af afgangsprøverne i 9. og 10. klasse.”Respondenter (leder eller ansat) fra erhvervsuddannelserne fremhæver følgende:”Mange af dem, der er erklæret parate i grundskolen, er det ikke.”Der mangler ordentlige alternativer til de elever, der erklæres ikke-uddannelsesparate.””UPV’en er dobbeltarbejde, fordi når eleven starter på en erhvervsuddannelse, bliver eleven alligevel real-kompetencevurderet.”Endelig oplever mange på erhvervsuddannelserne, at UU-vejledere har et for begrænset kendskab til er-hvervsuddannelserne og derfor ikke er tilstrækkeligt kompetente til at foretage vurderingerne.Det konkrete mål med parathedsvurderingerne er selvsagt også at sikre, at der ikke i for høj grad starterunge på ungdomsuddannelserne, som man på forhånd vurderer, vil have vanskeligt ved at gennemføre –om end disse vurderinger kan være uhyre vanskelige og delikate at foretage. Og her synes flere på ung-domsuddannelserne at opleve, at man fra grundskolen vægrer sig ved at ikke-parathedsvurdere de unge også at sige sender ’problemet’ videre i systemet. Som én formulerer det”Vi får elever, som er vurderet para-te, men som reelt ikke er det, selvom det burde være folkeskolen, som skulle have haft ansvaret, så landerden hos os.”Dette synes særligt at gøre sig gældende for erhvervsuddannelserne, som vi derfor vil fokusere på i detfølgende. De forskellige professionelle i undersøgelsen er blevet bedt om at vurdere, hvor mange af deunge, der er blevet erklæret parate til EUD, de tror, rent faktisk vil kunne gennemføre. De svarer som føl-ger:
38
Tabel 14. Hvor mange af de unge, der erklæres uddannelsesparate til EUD vurderer du vil kunne gennemføre ungdomsuddannel-sen? (BASELINE (delvist), SLUTMÅLING)
UU-VEJLEDERBaselineOver 75 %50-75 %25-49 %Mindre end 25 %Ved ikkeTotal73 %13 %2%2%10 %100 % (52)Slutmåling89 %8%0%0%3%100 % (37)
FRIE SKOLER M. VEJ-LEDNINGSANSVARSlutmåling72 %16 %0%1%11 %100 % (150)
FRIE SKOLER U. VEJ-LEDNINGSANSVARSlutmåling75 %2%2%0%20 %
ERHVERVSUDD.Baseline66 %23 %2%2%7%Slutmåling60 %29 %4%0%6%100 % (48)
100 % (44) 100 % (44)
Uden at kunne sige, om dette hænger sammen med uddannelsesparathedsvurderingerne, så er der igenforskel på, hvordan de forskellige parter vurderer, chancerne er for, at de unge gennemfører. Og her er deadspurgte (ledere eller ansatte) fra erhvervsuddannelserne særligt skeptiske, idet kun 60 % herfra vurderer,at over 75 % af de unge vil kunne gennemføre, mens hele 89 % af UU-vejlederne er af denne opfattelse(slutmåling). Respondenterne fra erhvervsuddannelserne nærer således tvivl, hvad angår en relativt storandel af deres elevers chance for at gennemføre uddannelsen. Og som en leder på EUD formulerer det:”Ingen bliver erklæret ikke-parate til erhvervsuddannelserne – vi bliver skraldespanden. Dermed bliver videvalueret.”Der er således en stor skepsis at spore hos ledere og ansatte fra erhvervsuddannelserne overfor mulighederne for at indfri den overordnede uddannelsespolitiske målsætning om at sikre 95 % af enungdomsårgang en ungdomsuddannelse.Sammenligner vi med baseline, synes uenigheden mellem UU og erhvervsuddannelserne omkring elevernesmulighed for at gennemføre, at være øget markant i perioden. Ved baselinemålingen mente 66 % af re-spondenterne fra erhvervsuddannelserne og 73 % af UU-vejlederne, at over 75 % af eleverne ville kunnegennemføre uddannelsen.Uden at kunne knytte dette entydigt til uddannelsesparathedsvurderingerne, tegner der sig et billede af, aterhvervsuddannelserne fortsat modtager en del elever, som de vurderer, ikke kan gennemføre uddannel-sen. Samtidig synes uenigheden mellem erhvervsuddannelserne og UU omkring elevernes uddannelsespa-rathed og evne til at gennemføre uddannelsen at være taget til over perioden.Ser vi på vurderingerne i forhold til de gymnasiale uddannelser, så vurderer 84 % af de adspurgte (ledereeller ansatte) fra de gymnasiale uddannelser, at over 75 % af de unge kan gennemføre uddannelsen, hvilketligger meget i tråd med UU-vejledernes vurdering (89 % er af samme overbevisning). Og ser vi på udviklin-gen i forhold til baselinemålingen, er mønstret det samme, om end lidt flere respondenter fra de gymnasia-le uddannelser er positive omkring elevernes chance for at gennemføre (tabelbilag 16.2, tabel 63 og tabel64).
39
4.
OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSERNE
4.1 Implementering og organiseringI dette afsnit fokuseres på evalueringskriterierne implementering og organisering med fokus på aktørernesindsatser og procedurer.
4.1.1
Aktørernes indsatser og procedurer
I bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv kapitel 6,§ 10om Vejlednings-initiativer ved overgangen til ungdomsuddannelse fremgår:Hvis Ungdommens Uddannelsesvejledning og skolen vurderer, at en elev har øget risiko forikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse, skal der tilbydes personligstøtte gennem særlige vejlednings- og undervisningsforløb ved overgangen til ungdomsud-dannelse.
Stk. 2.Indsatsen efter stk. 1 har til formål at sikre den unges forankring i ungdomsuddan-nelse og gennemføres i samarbejde mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning og ud-dannelsesinstitutionen.Stk. 3.Ungdommens Uddannelsesvejledning tager initiativ til planlægningen af indsatsen,jf. stk. 1 og 2, i samarbejde med skolen, uddannelsesinstitutionen og forældremyndighe-dens indehaver.
Identificering af de unge, der vurderes at have øget risiko for frafald, er dermed helt centralt i initiativet.Det er, jf. nedenstående
40
tabel 15, dog kun lidt under halvdelen (43 %) af U- lederne, der angiver, at man sammen med uddannelses-institutionerne har opstillet fælles kriterier for, hvornår en ung er udsat i overgangen. Over halvdelen (57%) har ikke opstillet fælles kriterier. Tilsvarende tal for uddannelsesinstitutionerne indikerer, at udarbejdel-sen af fælles kriterier primært gælder erhvervsuddannelserne, hvor 31 % af respondenterne angiver, atman har opstillet fælles kriterier sammen med UU – overfor 12 % af respondenterne på de gymnasiale ud-dannelser.
41
Tabel 15. Har I sammen med UU/uddannelsesinstitutionerne opstillet fælles kriterier for, hvornår en ung er udsat i overgangentil ungdomsuddannelse?
UU-LEDERJaNejVed ikkeTotal43 %57 %0%100 %
GYMNASIAL UDD.12 %73 %15 %100 %
ERHVERVSUDD.31 %56 %13 %100 %
Langt hovedparten af UU-lederne (80 %) angiver dog, at der er udviklet og implementeret redskaber ogaktiviteter til fastholdelse (for eksempel overgangsmentorer, overdragelsesmøder) i overgangen fra grund-skole til ungdomsuddannelse (tabel 16 nedenfor). Tilsvarende angiver i gennemsnit 38 % af respondenternefra ungdomsuddannelserne, at man har udviklet og implementeret særlige redskaber og aktiviteter, mens34 % angiver, at redskaberne er udviklet, men ikke fuldt ud implementeret. 24 % af respondenterne fraungdomsuddannelserne svarer, at redskaberne hverken er udviklet eller implementeret. Den procentvisefordeling er stort set ens for hhv. gymnasiale- og erhvervsuddannelser, som det ses i tabel 16 nedenfor.Tabel 16. Har UU eller andre aktører/I udviklet og implementeret redskaber og aktiviteter (fx overgangsmentorer,overdragelsesmøder, udvidet vejledning) til fastholdelse i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse?
UU-LEDERJa, udviklet og implementeretJa, udviklet men ikke fuldt implementeretNej, hverken udviklet eller implementeretVed ikkeTotal80 %20 %0%0%100 %
GYMNASIAL UDD.39 %34 %25 %3%100 %
ERHVERVSUDD.40 %33 %23 %4%100 %
42
Helt konkret fremhæves overgangsmentorer, overdragelsesmøder og udvidet vejledning som de mest ud-bredte redskaber. De gymnasiale uddannelser adskiller sig dog ved større fokus på lektiehjælp og udvidetvejledning. Herudover er der stor sammenhæng til institutionernes generelle fastholdelsesindsatser. Etoverblik over de anvendte redskaber fremgår af figur 10 nedenfor.Figur 10. Hvilke særlige redskaber og aktiviteter?
Overgangsmentorer
51%48%91%77%40%84%71%48%82%20%24%48%23%11%32%20%55%18%6%14%7%0%20%40%UU-leder60%80%100%
Overdragelsesmøder
Udvidet vejledning
Ungdomsuddannelsesforberedende aktiviteter
Netværksgrupper
Lektiehjælp
Andre
Erhvervsudd.
Gymnasial udd.
De kvalitative studier viser, at der er store forskelle på, hvordan og hvor systematisk overgangen mellemgrundskole og ungdomsdannelser gribes an i de enkelte kommuner. I praksis identificerer UU helt naturligtudsatte unge i forbindelse med UPV-processen, men med mere eller mindre eksplicit fokus på opfølgning iovergangen. Der er således stor forskel på, i hvilken udstrækning der følges op over for den enkelte unge iperioden inden uddannelsesstart og på organiseringen af indsatsen efter uddannelsesstart.I nogle UU-centre taler man allerede i forbindelse med UPV-processen om ”fokuselever” eller ”røde unge”,jf. en rød, gul, grøn skala, hvor grøn er udtryk for ”uproblematiske unge”, mens rød er udtryk for behov forsærlig opmærksomhed. Der er flere UU-centre og kommuner, der benytter en sådan form for kategorise-ring, men der er forskel på, hvordan man definerer de enkelte kategorier af unge, hvordan man forstårbegrebet ”udsat i overgangen”, og i hvor høj grad kategoriseringen foregår i dialog med ungdomsuddannel-serne. Dette kan også ses afspejlet i
43
tabel 15 om opstilling af fælles kriterier for, hvornår en ung er udsat i overgangen.I nogle UU’ere og kommuner følger man de unge meget tæt – fx med mentorer, opringninger og sms’erinden skolestart, overdragelsesmøder, fremmøde på uddannelsesinstitutionerne ved skolestart, løbendepersonlig kontakt mellem UU, den unge og/eller studievejledere og i flere tilfælde fast kontor for UU på denenkelte (erhvervs)uddannelsesinstitution. I andre kommuner er opfølgningen meget op til den enkelte vej-leder, og ofte afventer man ungdomsuddannelsernes tilbagemelding – enten gennem vejlederen (fx vedbekymrende fravær) eller via automatisk besked ved elevens udmelding (tilbagmelding.dk).Citaterne nedenfor illustrerer spændvidden i tilgangene.”Når de starter hos os, slipper UU dem.”(Studievejleder erhvervsuddannelse)”Nogle gange kan vi se, at de er faldet fra – andre gange får vi besked, inden det sker.”(UU-vejleder)”Personenog stedet har meget betydning. Der er en procedure fra vores side. Selvfølgelig er uddannelses-planen et værktøj til overgangen. Men vi sidder gerne med ved førstegangssamtaler, hvis eleven ønsker det.Nogle gange fungerer det - andre gange er der ingen kommunikation. På HG siger vi fx, at de skal holde øjemed XX. Men hver vejleder gør det meget forskelligt.”(UU-vejleder)”Vi følger dem til døren, og så er der enkelte, som vi følger tættere. En vejleder eller en tidligere lærer ermed til at følge dem intenst.”(UU-vejleder)”Vi har ”den røde tråd”. Vejledningen i skolen markerer en elev, som ikke er uddannelsesparat. Det er sy-stematiseret. Vejledningssystemet markerer, hvilke elever der skal følges tæt. Derudover er der forskelligetyper af mentorer ift., hvor tæt de følger de unge. Ringer til dem: Ved du, at du skal starte efter sommerferi-en, hvor er det henne, hvordan kommer du derhen? Det hjælper til i overgangen. Ungevejlederne vendertilbage efter 3-4 mdr. og fortæller, hvordan det er gået. Vejlederne i ungeteamet har et tæt samarbejde,hvor de kan slå op, hvilke fokuselever der er, fx specifikt på xx handelsskole.”(UU-leder)
4.2 Resultater og effekterI afsnittet fokuseres på evalueringskriterierne resultater og effekter samt væsentlige udviklingsperspektiverog forbedringsmuligheder i forbindelse med initiativet. Der er tale om analyser baseret på registerdata forafbrudsprocenter på ungdomsuddannelserne samt aktørernesvurderederesultater og effekter.
4.2.1
Afbrud på ungdomsuddannelserne
Af de 61.174 unge, som påbegyndte en ungdomsuddannelse efter sommerferien 2011, afbrød 648 uddan-nelsen inden første oktober, hvilket svarer til en afbrudsprocent på 1,1 %. Heraf afbrød 240 gymnasiet og408 en erhvervsfaglig uddannelse, hvilket svarer til henholdsvis 0,5 % og 2,7 %. Til sammenligning hermedpåbegyndte 55.370 en ungdomsuddannelse i 2009, hvoraf 865 afbrød inden første oktober, hvilket svarertil en afbrudsprocent på 0,9 %. Heraf afbrød 207 gymnasiet og 654 en erhvervsfaglig uddannelse, hvilketsvarer til henholdsvis 0,5 % og 4,3 %. Der er altså sket et ganske stort fald i afbrudsprocenten for de er-44
hvervsfaglige uddannelser (i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse) på trods af, at tilgangen errelativt stabil. Tabellen nedenfor uddyber afbrudsprocenten i 2011.Tabel 17: Antal afbrud og afbrudsprocent i forhold til parathedsvurdering, tilmelding via FTU i marts (rækker) og faktisk placeringi oktober 2011 (kolonne).
Parathedsvurdering og ungdomsudd. tilmeldt via FTU.Ikke paratErhvervsuddannelserGymnasiale uddannelserParatErhvervsuddannelserGymnasiale uddannelserIkke parathedsvurderedeTotal
ErhvervsfagligeuddannelserAntal32923341340135408Pct.4,1%6,7%3,5%2,5%2,6%0,6%3,8%2,7%
GymnasialeuddannelserAntal252520922076240Pct.1,5%0,0%1,5%0,5%0,5%0,5%0,9%0,5%
TotalAntal5794855034220841648Pct.2,3%6,6%2,0%1,0%2,5%0,5%2,6%1,1%
Af tabellen ses det, at 1,1 % af dem, der påbegyndte en ungdomsuddannelse i 2011, havde afbrudt den ioktober 2011. Afbrudsprocenten er 1,0 % for unge, som er vurderet parate, og 2,3 % for unge, som er vur-deret ikke-parate. De unge, der ikke er parathedsvurderede, men som alligevel påbegyndte en ungdoms-uddannelse, har enten tilmeldt sig den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse eller slet ikke tilmeldt signoget i forbindelse med FTU tilmeldingen. For denne gruppe er afbrudsprocenten 2,6 %.Samlet set er der i antal tale om et begrænset frafald i overgangen på landsplan, men samtidig et relativtstort fald i frafaldet specifikt for erhvervsuddannelserne. Tallene indikerer således, at uddannelsesparat-hedsvurderingerne og indsatserne i overgangen har en reel effekt og kan hindre uhensigtsmæssige omvalgog hurtige frafald.
4.2.2
Fastholdelsesindsatserne
Som nævnt anvendes primært mentorer, overdragelsesmøder og udvidet vejledning som redskaber i over-gangen.Langt hovedparten (84 %) af UU-lederne og to tredjedele (66 %) af UU-vejlederne vurderer, at de anvendteredskaber/aktiviteter i høj eller meget høj grad bidrager til fastholdelse i overgangen. Forskellen mellemledere og vejledere afspejler en generel tendens til, at UU-lederne er mest positive i deres vurderinger afeffekterne af indsatser, mens vejlederne, der har den tætte kontakt til den enkelte unge, er mere skeptiske.
45
Som det fremgår af nedenstående figur er respondenterne på ungdomsuddannelserne delte i deres vurde-ring af de eksisterende redskabers effekt. Næsten halvdelen (47 %) af respondenterne fra de gymnasialeuddannelser og erhvervsuddannelserne (46 %) vurderer, at redskaberne i høj eller meget høj grad bidragertil fastholdelse. En stor del (hhv. 46 % og 54 %) svarer i nogen grad.Figur 11. I hvilken grad vurderer du, at redskaberne/aktiviteterne bidrager til fastholdelse i overgangen?
UU-lederUU-vejlederErhvervsuddannelse3%Gymnasial uddannelse5%0%I meget høj grad
34%17%43%42%20%I høj grad40%I nogen grad49%
50%26%54%46%60%I ringe gradSlet ikke80%
14%9%
2%
4%2%1%100%
Ved ikke
Den blandede vurdering af redskabernes effekt kan hænge sammen med indsatsernes meget forskelligekarakter og omfang samt aktørernes generelle oplevelse af fastholdelsesindsatserne på uddannelserne. Deter således en udbredt opfattelse, at nogle unges sociale og personlige problemer er af en sådan karakter, ateffekten af fastholdelsesindsatsen per definition er begrænset. Problematikken gør sig både gældende forerhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser og er beskrevet nærmere i kapitlet om målretning af insti-tutionernes indsats for frafaldstruede.
4.2.3
Udviklingsbehov
Der er markant forskel på, om erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser vurderer, at der i dagfindes de rette støttemuligheder. 35 % af respondenterne på de gymnasiale uddannelser vurderer i højeller meget høj grad, at der er de rette støttemuligheder i overgangen. Det gælder kun 15 % af responden-terne fra erhvervsuddannelserne, hvor 23 % omvendt mener, at der i ringe grad er de rigtige til-bud/støttemuligheder for unge i overgangen. Det sidste gælder 10 % af de gymnasiale uddannelser.
46
Halvdelen af UU-lederne og 32 % af UU-vejlederne oplever, at der i høj eller meget høj grad er de rettestøttemuligheder for unge i overgangen. En meget stor del af aktørerne på tværs (mellem 39 og 65 %) sva-rer i nogen grad. Se fordelingen i figur 12 nedenfor.Figur 12. I hvilken grad oplever du, at der er de rette tilbud/støttemuligheder til de unge i overgangen fra grundskole til ung-domsuddannelse?
UU-lederUU-vejleder
5%32%34%24%20%15%15%0%20%
50%65%46%54%41%42%58%40%I høj gradI ringe grad60%13%
39%
5%2%3%10%11%9%6%
Gymnasial udd.1%Kommunal forvaltning6%
Frie skoler u. vejledningsansvar2%Frie skoler m. vejledningsansvar1%Erhvervsudd.
14%3%
23%26%23%80%4%100%
I meget høj gradI nogen gradSlet ikke
Ved ikke/ ikke relevant at besvare
Særligt UU-lederne (55 %) og respondenterne på erhvervsuddannelserne (65 %) oplever, at der mangleryderligere redskaber i overgangen til ungdomsuddannelserne (figur 13 nedenfor). Tallene indikerer en tiltrotil, at man med yderligere redskaber rent faktiskkanstyrke fastholdelsen i overgangen, hvilket registerda-taene understøtter. Både UU-ledere og respondenter på erhvervsuddannelserne vurderer således, at der erbehov for flere afklaringsforløb og øget fokus på faglig opkvalificering. Det kunne fx være særlige indslus-ningsforløb eller fagligt kvalificerende forløb –påungdomsuddannelserne.Særligt en stor efterspørgsel på afklaringsforløb på erhvervsuddannelserne peger på en vigtig udfordring irelation til både uddannelsesparathed og overgange/fastholdelse på ungdomsuddannelserne. Evalueringenaf både UPV (kapitel 3) og indsatserne for frafaldstruede på ungdomsuddannelserne (kapitel 10) tyder såle-des på, at en del af de unge, der søger optagelse på erhvervsuddannelserne, reelt er uafklarede. Dette harnaturligvis stor betydning for effekten af fastholdelsesindsatsen.
47
Figur 13. Vurderer du, at der mangler yderligere redskaber i overgangen til ungdomsuddannelserne?
ErhvervsuddannelseUU-lederKommunal forvaltningUU-vejlederGymnasial uddannelseFrie skoler m. vejledningsansvarFrie skoler u. vejledningsansvar0%JaNej
65%55%49%46%36%33%25%20%40%27%45%60%Ved ikke36%12%32%27%
15%32%
10%7%3%
10%7%
17%19%25%
8%3%
29%5%80%25%100%
Ikke relevant at besvare
Aktørerne på tværs fremhæver desuden følgende opmærksomhedspunkter i forbindelse med en styrkelseaf overgangen:Det er afgørende med et fokus på bedre overlevering af informationer, herunder styrket brug afoverleveringsmøder og bedre anvendelse af uddannelsesplanenDer er behov for yderligere fokus på personlige og sociale problematikker (misbrug, sygdom, fami-liære kriser mv.), som ikke løses med de eksisterende redskaberFor de udsatte unge er der behov for faste kontaktpersoner/mentorer i længerevarende, kontinu-erlige forløb.
I relation til det sidste punkt påpeger flere aktører en særlig problemstilling i relation til både brugen afmentorordninger, diverse fastholdelsesprojekter og involveringen af nye medarbejdertyper i de generellefastholdelsesindsatser. Med de mange tilbud og nye muligheder i fastholdelsesindsatsen, bliver de ungemødt af mange tilbud og mange forskellige fagpersoner, som i værste fald forvirrer og gør mulighederne forhjælp uigennemskuelige. Særligt i overgangen møder de unge af op til flere UU-vejledere i overgangen tilunge-vejledning, mentorer, studievejledere, lektie-vejledere, coaches, psykologer mv. En række respon-denter fra særligt erhvervsuddannelserne påpeger, at projekterne og ordningerne kan have utilsigtede kon-sekvenser:”Vi er lidt kritiske over for mentorordningen, fordi de unge får en voksen ind, som de ikke kender, og somforsvinder efter et par måneder. Vi har brug for, at mentoren bliver der. At den viden bliver.”(Vejleder er-hvervsuddannelse)”Der er mange projekter. De unge ved ikke, hvem der gør hvad, og hvem der kan hjælpe. De oplever, at destøder fast det samme sted hver gang. Men når der bliver for mange tilbud, som de ikke kan navigere i, bli-ver de forvirrede. Måske man kunne gøre det mere gennemskueligt med personerne. Vi har nu person nr. 4på vores skole i forbindelse med projektet [XX]. Der er mange personer inde over.”(Vejleder erhvervsud-dannelse)48
5.
ETABLERING AF KOMMUNALE TILBUD FOR15-17-ÅRIGE
5.1 Implementering og organiseringSom nævnt indledningsvis skal kommunerne med kort varsel kunne give unge mellem 15 og 17 år, som ikkeer i gang med uddannelse/arbejde et tilbud om en aktivitet. Men hvilke tilbud til de unge mellem 15 og 17år benyttes hyppigst i kommunerne? Det ser vi nærmere på i det følgende.Ser vi nærmere på gruppen af unge, som er i gang med forberedende aktiviteter mv. (dvs. gruppen af ungemellem 15-17 år, som ikke er i gang med 9. klasse og/eller ungdomsuddannelse), er der samlet set tale om,at denne gruppe unge i hele undersøgelsesperioden udgør omkring 3 % af den samlede ungegruppe.I løbet af hele undersøgelsesperioden (dog med sæsonudsving) er omkring halvdelen af denne gruppe ungei gang medforberedende uddannelse (10.-13. skoleår, øvrige forløb, højskoler, voksenundervisning, produk-tionsskoler),mens en tilsvarende gruppe unge er i gang medandet(herunderandre udviklende aktiviteter,midlertidige aktiviteterellerbeskæftigelse).Figur 14. Udviklingen i andel unge 15-17-årige i forberedende uddannelse og andet.
60%55%50%45%40%JanFebMarAprMajJunJulAugSepOktNovDecJanFebMarForberedendeuddannelseAndet
2011
2012
Går vi tættere på de forberedende aktiviteter, fremgår det af nedenstående figur 15, at produktionsskoler-ne er det mest benyttede tilbud af de forberedende aktiviteter. Brugen af produktionsskoletilbud er stigen-de i løbet af perioden og udgør således 30,7 % af de samlede forberedende aktiviteter i januar 2011, mensdet i januar 2012 er steget til 35,6 %10. Omvendt falder andelen af unge i 10.-13. skoleår, fra 7,9 % (januar2011) til 4,5 % (januar 2012) i samme periode, ligesom brugen af ungdomsskoletilbud falder fra 4,9 % i ja-nuar 2011 til 1,8 % i januar 2012 (figur 15). Faldet i brugen af 10. klasse skal dog læses med et stærkt for-behold, idet gruppen af unge i disse tilbud generelt er stigende gennem perioden. At de falder som andel afde forberedende aktiviteter har givetvis sammenhæng med, at et ’ordinært’ 10.-klassesforløb og et 10.-
10
I tabellerne, der viser udviklingen over tid, henvises til tal fra januar 2011 og januar 2012 for at undgå, at sæsonud-sving skævvrider en given udvikling.
49
klassesforløb som forberedende aktivitet må formodes at være overlappende og svært afgrænselige. Den-ne uklarhed omkring grænserne mellem de ’særlige’ tilbud og øvrige initiativer rettet mod denne gruppeunge afspejler en generel tendens, hvilket adresseres i efterfølgende afsnit.Figur 15. Andel unge 15-17-årige i de forskellige typer kommunale tilbud/forberedende aktiviteter, beskæftigelse m.v.
60%50%40%30%20%10%0%Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar201160%50%40%30%20%10%0%Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar20112012Andet- Andre udviklende ogforberedende aktiviteter- Midlertidige aktiviteter- Beskæftigelse mv.2012Forberedende uddannelse- 10.-13. skoleår- Øvrige forløb- Adgangsgivende undervisning- Højskoler mv.- Voksenundervisning- Produktionsskoler
Figuren viser samtidig, at antallet af unge iandre udviklende og forberedende aktiviteterhar været stigendegennem hele perioden. Fra 19, 2 % i januar 2011 til 28 % i januar 2012. Det skyldes særligt en stigning i an-dre udviklende og forberedende aktiviteter aftalt med UU, som stiger fra 2,2 % i januar 2011 til 9,5 % i ja-nuar 2012.Figuren peger på, at der sker en gradvis udbredelse af brugen af særlige kommunale tilbud i løbet af perio-den og en tendens i retning af, at man rundt omkring i kommunerne er i gang med udvikling og implemen-tering af tilbud til denne målgruppe. Samtidig synes stigningen af unge i forberedende aktiviteter at havetæt sammenhæng med udviklingen på arbejdsmarkedet og den stigende ungdomsarbejdsløshed i forbin-delse med finanskrisen. Således falder gruppen af unge, som er i beskæftigelse mere end 18 timer om ugen,markant fra 23 % i januar 2011 til 13,5 % i januar 2012.Samlet set tager de kommunale tilbud til ikke-parate primært udgangspunkt i allerede eksisterende tilbud –særligt produktionsskolen. Særlige tilbud udviklet i kommunen udgør en mindre (om end voksende) del, og50
resultaterne fra survey-undersøgelsen med de professionelle aktører peger på, at disse oftest har form afskræddersyede, individuelle tilbud rettet mod en mindre gruppe unge udviklet i samarbejde med produkti-onsskoler, ungdomsskoler og erhvervsskoler. Dette perspektiv underbygges af undersøgelsens kvalitativemateriale. Her peger særligt UU-vejlederne på produktionsskolen som et vigtigt tilbud, som én vejlederbemærker:”Vi har produktionsskolen. Men så er vi ved at være der”. [ift. tilbud til denne målgruppe, red.]Der tegner sig samtidig et billede af en vis uklarhed omkring, hvilke aktiviteter der hører under ’særlige
tilbud’. Det kan hænge sammen med, at der i løbet af det seneste årti er igangsat en række forskellige initi-ativer, som har været målrettet unge uden uddannelse. Initiativer som ofte overlapper (fokus og tidsram-memæssigt) med nye initiativer igangsat som en del af Ungepakke 2. Tilbuddene lader sig dermed tilsyne-ladende vanskeligt adskilles i det daglige arbejde med disse unge i kommunerne, som det fx fremgår her ien af de åbne besvarelser fra spørgeskemaet, på spørgsmålet om hvilke særlige tilbud, der er udviklet ikommunen.
- individuelle kompetenceudviklingsforløb for ikke-uddannelsesparate, frafaldstruede i ungdomsuddannelserne ogproduktionsskolen.- Samarbejde med Jobcenteret omkring de unge ved overgang til Voksenforvaltningen.- Samarbejde med Jobcenteret omkring de unge ved overgang til Voksenforvaltningen.- Center for uddannelse, beskæftigelse og aktivitet - på det specialiserede område - herunder hører STU, som erhjemtaget til kommunen pr. 1. januar 2012. 4. Tidlig indsats i skolernes 7. - 9. klasse. 10. Obligatorisk UEA i 10.klasse centeret.- Fritidstilbud til unge, Plads til Alle med midler fra Socialministeriet.- Sæt skub i EGU 2 deltager i projekt med tilskud fra KL og Ministeriet.- Koordinationsgruppe for udvikling af området er nedsat i 2010 og består af personale fra Ungeforvaltningen,10.kl. centeret og repræsentanter fra folkeskolerne
5.2 Resultater og effekterI de følgende afsnit vil vi udfolde henholdsvis de professionelles og de unges vurdering og tilfredshed medde eksisterende forløb og se nærmere på, om tilbuddene dækker de unges behov, og hvilke tilbud dereventuelt mangler.
5.2.1
Hvordan oplever de unge tilbuddene som hjælp til videre uddannelse?
Hvordan ser de unge, som er i fokus (dvs. gruppen af unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med ordi-nær uddannelse), på tilbuddene? Overordnet set er mange af de unge tilfredse med tilbuddene (tabelbilagFejl! Henvisningskilde ikke fundet.,tabel 65). Omkring halvdelen af de unge (53 %) vurderer, at de tilbud,de er i gang med, hjælper demmegetvidere mod uddannelse, mens hver femte (20 %) oplever, at tilbud-51
deneslet ikkehjælper dem videre. Ser vi på, hvordan de unge vurderer de konkrete tilbud, de er i gangmed, bekræftes det generelle billede: hvis man ser bort fra ’arbejde’ og ’andet’, som de unge i lidt mindregrad vurderer, hjælper dem videre mod uddannelse, så vurderer de unge generelt, at det, de er i gang med,hjælper dem videre (mellem 78 % og 100 %, vurderer, at den aktivitet, de er i gang med, hjælper dem me-get eller lidt videre mod uddannelse). Det skal dog nævnes, at procentsatserne i nedenstående figur dæk-ker over meget store udsving i antallet af unge, som er i gang med de anførte aktiviteter (eksempelvis dre-jer det sig om 2 unge på efterskoleophold og 1 ung i mentorstøttet overgang til ungdomsuddannelse). Såle-des udgør produktionsskoleophold og arbejde de aktiviteter, som flest unge angiver at være i gang med(figur 16) og bekræfter således langt hen ad vejen det mønster, som tegner sig i registerkørslerne, jf. oven-for.Figur 16. Hvad er du i gang med i øjeblikket?" krydset med "Synes du, det hjælper dig videre mod uddannelse?"
EfterskoleEGU-forløbMetorstøttet overgang til ungdomsuddannelseUngdomsskole (faglig opkvalificering)HøjskoleopholdAVU-forløbVenter på at komme i gang med noget planlagtVUC (faglig opkvalificering)ProduktionsskoleVirksomhedspraktikErhvervspraktikArbejdeAndet0%JA, MEGETJA, LIDT20%67%
100%100%100%33%86%71%75%60%53%50%50%39%78%40%60%VED IKKE29%20%28%33%30%22%14%14%14%25%20%16%3%17%20%10%
5%15%3%80%100%
NEJ, SLET IKKE
Som nævnt udgør produktionsskoletilbud et helt centralt tilbud for unge mellem 15-17 år, og under evalue-ringen af initiativetProduktionsskolebaseret erhvervsuddannelseudfolder vi nærmere, hvordan de unge påproduktionsskolerne oplever det at være på skolerne. Her vil vi fremhæve nogle af de unges oplevelser af atvære på de særlige kommunale tilbud. Det skal dog i den forbindelse nævnes, at casestudierne bekræfterregisterkørslerne. Også i casekommunerne giver de professionelle udtryk for, at det har været vanskeligt atstable egentlige kommunale (hold) tilbud på benene, fordi gruppen af unge mellem 15 og 17 år, som ikke eri gang med ordinær uddannelse, mange steder er relativt lille og har forskellige behov. Vi har dog besøgtenkelte projekter, og de unges udsagn vidner – for manges vedkommende – om stor tilfredshed med pro-jektforløbene og deres indhold. På et forløb for unge med lavt selvværd fortæller nogle unge kvinder føl-gende:
52
”Jeg synes, at kurset er lærerigt, forbedrende og fantastisk. Også det der ”lær igennem leg”. For jeg kan damærke på mig selv, at det har da forbedret mig. Det har givet mig en form for bevidsthed, som jeg ikke hav-de før. Fx troede jeg ikke på, at jeg kunne få en skole til at fungere. Men jeg går stadig i skole, jeg får godekarakterer, jeg har næsten ikke noget fravær. Det er en sejr. Sådan noget med, at jeg kan se mig selv i spej-let og tænke ’Ja, du er lidt morgengrim, men jeg kan sgu godt lide dig alligevel’. Det er jo også en sejr. Småting, der er blevet rykket. Hvis man oplever fire negative ting på en dag, men tyve positive, så i stedet for atblive nedtrykt over de fire negative, så fokusere på de tyve positive. Det er også en sejr, for det har jeg ihvert fald lært. Rykke fokus hen på noget bedre.”(ung kvinde på vejledningsprojekt)En anden af de unge kvinder fortæller, hvordan hendes selvtillid er blevet meget bedre gennem forløbet:”Jeg var jo overbevist om, at jeg var rigtig, rigtig dum, fordi faglig viden er jeg ikke så forfærdelig stærk i.Det er bare ikke der, jeg har mine stærke sider overhovedet. Det faglige; matematik, dansk – alle de derstandpunktskarakterer man får i skolen. Hvis det er der, man halter bagefter, så bliver man sådan lidt ’nåokay, det kan jeg ikke finde ud af, så er jeg da bare heller ikke særlig klog, vel’. Men jeg fandt jo ud af, atsådan noget som social intelligens, som intet har med skole og arbejde at gøre, at jeg havde rimeligt højetal alligevel. Så blev jeg selvfølgelig glad, for det er jo en intelligens, som jeg ikke selv lægger mærke til. Detfalder mig bare naturligt. Altså. Så det er dejligt lige at få det løft op; ’hey, du er altså ikke så dårlig som dugår og tror’.”(ung kvinde på vejledningsprojekt)Samlet set betyder voksenkontakten meget for disse unge. Og på flere af forløbene er det lykkedes at opnåden tilstrækkelige tillid i relationen mellem de professionelle og de unge – ligesom der flere steder er op-stået et stærkt fællesskab blandt de unge, som de fremhæver som centralt. Det er imidlertid karakteristiskfor en del forløb, at de er relativt kortvarige, ligesom de også i begrænset omfang bygger bro til forudgåen-de og ikke mindst efterfølgende aktiviteter. Flere af de unge beskriver da også, hvordan de har været rigtigglade for deres forløb, men at de, efter projektet er løbet ud, har stået tilbage uden at have noget klartbillede af, hvilke skridt de kan tage fremadrettet i relation til uddannelse mv. På trods af positive erfaringerpå et konkret projekt er flere således ikke blevet hjulpet videre, ligesom de ikke har fået den nødvendigehjælp til at skabe sammenhæng i deres videre (uddannelses)forløb.
5.2.2
Mangler der tilbud særligt rettet mod de ikke-uddannelsesparate unge?
Ser vi på UU-ledernes og UU-vejledernes vurderinger af, om der er tilstrækkeligt med tilbud særligt rettetmod de ikke-uddannelsesparate unge (figur 17) er tendensen klar; vurderingen er, at der mangler tilbud.Omkring halvdelen af UU-lederne (52 %) mener, at dette gør sig gældende, mens det gælder for hele 76 %af UU-vejlederne. UU-lederne er således mere positive omkring tilbudsviften til denne gruppe unge (figur17)Samme billede tegner sig, når vi ser på, i hvilken grad de forskellige aktører vurderer, at den samlede til-budsvifte dækker de unges behov. Også her er vurderingen, at der mangler tilbud, før tilbudsviften kansiges at dække de unges behov. UU-lederne er dog (igen) mest positive – mens UU-vejlederne er mest kriti-ske. 59 % af UU-lederne mener, at den samlede tilbudsviftei meget høj eller høj graddækker de ungesbehov, mens det gælder for 46 % af de ansatte i den kommunale forvaltning og 33 % af UU-vejlederne,ligesom 16 % af UU-vejlederne mener, at det kun gør sig gældendei ringe grad eller slet ikke.Vurderinger-53
ne er dog en smule mere positive end i baseline-surveyen, hvilket peger i retning af, at der i forbindelsemed implementeringen af Ungepakke 2 er igangsat flere tilbud rettet mod denne gruppe unge.Figur 17. I hvilken grad vurderer du, at den samlede tilbudsvifte dækker de unges behov? (baseline og slutmåling)
Slutmåling
Kommunal forvaltning
7%30%14%6%8%
39%51%45%31%17%40%10%20%30%40%50%52%45%
43%
4% 7%16%36%5%4% 13%1%19%2%2%
UU-vejleder 3%UU-lederKommunal forvaltningUU-vejleder
Baseline
UU-leder 4%0%
40%60%70%80%
11% 4%90%100%
I meget høj gradI nogen gradSlet ikke
I høj gradI ringe gradVed ikke/ikke relevant at besvare
54
5.2.3
Hvad vurderer aktørerne der mangler i tilbudsviften?
Ser vi på, hvad de professionelle aktører vurderer, mangler i tilbudsviften, ser billedet således ud:Figur 18. Hvad mangler efter din vurdering i tilbudsviften?
Behov for fokus på unge med sociale og…Behov for mere tværinstitutionelt samarbejdeBehov for fokus på overgange mellem offentlige…Behov for flere afklaringsforløbBehov for flere virksomhedspraktikmulighederBehov for mere faglig opkvalificeringBehov for flere uddannelsesmulighederAndetVed ikke/ ikke relevant at besvare6%12%11%3%4%0%0%Kommunal forvaltning20%UU-vejleder40%60%35%56%35%48%50%41%36%50%52%59%60%67%56%52%50%64%
79%76%78%
26%33%
80%
100%
UU-leder
Der er bred enighed blandt de professionelle aktører om, at der manglerfokus på unge med sociale og per-sonlige problemer.Det peger 78 % af de professionelle aktører på. En stor gruppe mener tilsvarende, at derer behov formere fokus på det tværinstitutionelle samarbejde.Det gælder 61 % af aktørerne samlet set.Ligesom der er en stor gruppe (omkring halvdelen), der mener, at der behovfor fokus på overgange mellemoffentlige systemer/forvaltninger.Det gælder 53 % af aktørerne.Behovet for flereafklaringsforløb(49 %), flerevirksomhedspraktikmuligheder(43 %) samt behov forfagligopkvalificering(41 %) fylder dog også en del.Disse perspektiver går igen i det kvalitative materiale, hvor mange peger på, at der er behov for fokus påpsykisk og personligt sårbare unge, som en UU-vejleder peger på:”Der mangler noget til de mange unge, som har ondt i sjælen. De er ikke parate til noget, før disse proble-mer er løst. De kan være parate til gymnasiet på et senere tidspunkt, men i mellem tiden er der ikke et al-ternativ til dem. Til de 15-17-årige bør der være bedre samarbejde med familiecentrene, UU og folkeskolen.Medarbejderne i familiecentrene har ikke kompetencer eller tilbud til at varetage disse elever. De venterstort set bare på, at de bliver 18 år, så de kan sende dem i jobcenteret. Jeg tror, vi kører rimeligt fornuftigt,men det fungerer slet ikke ordenligt.”(UU-vejleder)
55
Flere aktører fremhæver desuden, at det er et problem, at der er så stort fokus på at få de unge hurtigtvidere i uddannelsessystemet, da erfaringen er, at en del er uafklarede efter grundskolen og har brug for tidtil at finde et fremtids- og uddannelsesperspektiv. De fremhæver derfor behovet for etableringen af afkla-ringsforløb for denne gruppe unge:”Et tilbud, vi skal tænke i, er tid, og vi skal finde en ø, hvor eleverne kan være i fred, men samtidig et stedhvor de ikke bare går rundt og ’ser efter skibe’. Hvordan det skal organiseres? Det ved jeg ikke. Men i ud-dannelsessystemet er vi nødt til at vælge, om de unge skal hurtigt igennem eller flere igennem.”(UU-vejleder)Som det er nu, befinder en del af disse unge sig på de ordinære uddannelser, da oplevelsen er, at der ikkeer alternative muligheder til rådighed. Det gælder særligt HG (og VUC), som bliver brugt som en form forafklaringsforløb, som det fremgår tydeligt at følgende citater fra en række professionelle aktører fra ung-domsuddannelserne:”Hvis de kun synes, det er for hårdt bogligt, benyttes også HG. Det er det eneste sted i uddannelsessystemet,hvor der ikke er et ”mål” med uddannelsen. Det er en legal uddannelsesplan, hvor de unge kan holde fri. Deunges mål er oftest ikke at benytte HG ift. det, der står i uddannelsesplanen. Fjernes denne, vil det skabeendnu flere problemer med de unge, idet den giver dem mulighed for at tænke.”(Leder på ungdomsuddan-nelse)”Vi kan hurtigt finde ud af, hvem der ikke er klar. Men vi har ikke noget alternativ til dem, derfor kan vi ikkelige smide dem ud. Nogle blomstrer også op, derfor holder vi på nogle. Der mangler et tilbud til dem.”(HG-lærer)
5.2.4
Tilbud til unge som erklæres ikke-uddannelsesparate efter 10. klasse
En særlig problematik, som fremhæves af flere aktører, er, at der særligt mangler tilbud til de unge, somefter 10. klasse ikke erklæres uddannelsesparate. En UU-vejleder peger således lakonisk på, at intensionenmed UPV’en er ok. Men…”… operationen lykkes, patienten døde”! Vi mangler blot mange tilbud til dem, som ikke er vurderet uddan-nelsesparate efter 10. Klasse: De elever, som har svært ved at komme i gang eller gennemføre, kan det væresvært at sætte noget i gang for.”(UU-vejleder)Nogle lærere og vejledere peger på, at det får den konsekvens, at de unge erklæres uddannelsesparatealligevel, fordi der ikke er reelle muligheder til denne gruppe, som det fremgår af nedenstående:”De fra 10. klasse, som er erklæret ikke-uddannelsesparate, er det i kraft af dårlige sociale forhold. Jeg har27 i klassen, hvoraf kun de 5 af dem egentlig er uddannelsesparate. Men de er alle erklæret parate. Forhvad skal de, hvis de ikke bliver erklæret uddannelsesparate? Intet. Derfor bliver de erklæret uddannelses-parate. Hvad skulle de ellers gøre? Og de har et potentiale. Når de er til stede, så er de dygtige. Mange bli-ver erklæret parate, fordi de er klar inde i hovedet. Men de har ingen hjælp fra baglandet. Bare det at haveen taske med. Det er svært at lave afvejningen, når man sidder med en godt begavet ung, som ingen ballasthar.”[med hjemmefra, red.] (10. kl. lærer)56
5.2.5
Tilbud til de unge som har brug for en pause fra skolen
En anden problematik, som en del aktører peger på, er, at et entydigt fokus på uddannelse som enestelegitime aktivitet for de 15-17-årige, som ikke er i gang med ordinær uddannelse og arbejde, kan virke kon-traproduktivt. De understreger vigtigheden af at fastholde et bredt fokus på, hvad man kan tilbyde de ungemellem 15 og 17 år. Flere understreger således, at en gruppe unge har brug for arbejdserfaringer frem formere skole – i hvert fald i en periode:”Mange af dem har brug for noget bogligt. Men det er ikke, hvad de vil have. Ofte er det vejlederne, somtræffer beslutningen for dem om, hvor de skal være. De stopper, når det er sådan. De har brug for nogetpraktisk.” (10.kl. lærer)”Tag fx Erik, som skal være lastbilchauffør. Han er træt af skolen. Han vil arbejde. At sende han på 10. klas-secenter ville være tortur. Han bliver friskrevet til fuldtidsarbejde, hvor han kan få lidt luft. Derfor er jeg ogsåsikker på, at han bliver en fantastisk arbejdskraft senere hen. Men at tvinge han i skole, er spild af penge. Vihar netværk til at finde et job – så hvorfor ikke bruge dette. Og dem er der en del flere af. De skal dog holdesi snor, og det skal være tidsbegrænset.”(UU-vejleder)
5.2.6
Hvad efterspørger de unge?
En relativt stor gruppe af de unge i surveyen (40 %) giver udtryk for, at de gerne vil have hjælp til at kommevidere i uddannelse (tabelbilagFejl! Henvisningskilde ikke fundet.,tabel 66). Og knap hver tredje (32 %)synes ikke, de får hjælp nok til at håndtere deres problemer med uddannelse (tabelbilagFejl! Henvisnings-kilde ikke fundet.,tabel 67). Men samtidig betyder det dog også, at hovedparten (omkring 60 %) ikkeumiddelbart oplever behov for yderligere hjælp. De unges tilbagemeldinger skal dog læses med det forbe-hold, at de ikke nødvendigvis har det fulde overblik over egne udfordringer og problematikker i relation tiluddannelse mv.Ser vi på, hvilke behov for støtte de unge giver udtryk for, tegner der sig et billede, der understøtter per-spektiverne, som de professionelle aktører fremhæver. De efterspørger primært mere vejledning, hjælpmed det faglige samt hjælp til at finde en praktik-/læreplads. Kun en mindre gruppe af de unge efterspør-ger hjælp til personlige problemer (9 %), men ser vi på, hvad de unge, der har svaret ’andet’ (12 %) angiversom grund, er tendensen, at de efterspørger personlig støtte og hjælp – samt hjælp til at finde arbejdeog/eller praktikplads.
57
Figur 19. Hvad kunne hjælpe dig videre (15-17-årige)?
Hjælp med det fagligeMere vejledningHjælp til at finde en praktik/lærepladsHjælp til personlige problemerØkonomisk støtteMere praktikAt holde en pause fra uddannelseAt arbejde i en periodeAndetVed ikke00,051%2%12%10%0,10,150,20,257%8%9%18%
27%31%
0,3
0,35
Dette billede går igen, hvis vi ser på, hvad de unge oplever, kan gøre det nemmere for dem at gennemføreen ungdomsuddannelse. En del (23 %) svarer garanti for praktikpladser, 14 % efterspørger flere ikke bogligeuddannelsesmuligheder og 13 % vil gerne have mere personlig støtte, mens en lige så stor gruppe (13 %)efterspørger højere SU. En relativt stor gruppe (18 %) svarer ’andet’, en kategori der dækker over en del,der peger på, at mindre transporttid/at bo tættere på skolen vil gøre det nemmere, ligesom flere anfører atde gerne vil arbejde eller have en praktikplads. Desuden fremhæver en del faglig og personlig støtte ogvejledning, ligesom nogle fremhæver vigtigheden af at finde noget, man interesserer sig for. Samtidig ople-ver en stor gruppe tilsyneladende, at ’ingenting gør det nemmere’ (21 %). Der er altså tale om, at omkringhver femte har en lidt opgivende holdning til, hvordan deres uddannelsesmuligheder kan forbedres, hvilketmå siges at være tankevækkende.Figur 20. Hvad kunne gøre det nemmere for dig at gennemføre en ungdomsuddannelse (15-17-årige)?
Garanti for praktikpladserIngenting gør det nemmereHøjere SUMere personlig støtteFlere ikke-boglige uddannelserMulighed for afklaringsforløbAndetVed ikke00,050,10,155%18%19%0,213%13%14%21%
23%
0,25
58
5.2.7
Hvad er årsagerne til, at der mangler tilbud særligt rettet til de ikke-uddannelsesparate?
Ser vi på, hvad der efter de professionelle aktørers vurdering er årsager til, at der mangler tilbud, tegner dersig et gennemgående mønster. Mange henviser til (manglende) økonomi som væsentlig årsag til, at dermangler tilbud, fx i sammenhæng med for lille elevgrundlag. Flere fremhæver, at ungegruppen er præget afforskellighed, hvilket vanskeliggør holdforløb, og at de unge er præget af sammensatte og komplekse pro-blemstillinger, der kræver mangesidet indsats. Som en UU-vejleder pointerer:”Hvor mange initiativer skal vi sætte i gang? Vi kender ikke størrelsen af de unge 15-17-årige, der er langtfærre, end vi regnede med. Det er om at finde niveauet af initiativer, når det er så forholdsvist få unge, dethandler om.”(UU-vejleder)Samtidig peger flere i det kvalitative materiale på, at det er en udfordring at identificere og få kontakt tildisse unge.Gruppen af 15-17-årige, som ikke er i gang med ordinær uddannelse, udgør en meget lille del af den samle-de ungegruppe, hvilket umiddelbart fremstår det som positivt. Men som det fremgår af ovenstående analy-ser, oplever de professionelle aktører, at gruppen reelt set er større, fordi en del unge sendes videre i ordi-nære uddannelsestilbud på grund af manglende, relevante, forberedende tilbud.
5.2.8
Er det muligt at give den unge tilbud om ny, relevant aktivitet inden forden berammede periode (30 dage)?
På spørgsmålet om det er muligt at give den unge tilbud om ny, relevant aktivitet inden for den beramme-de periode, er vurderingen fra UU-ledere og UU-vejledere forskellig – idet UU-lederne er mere positive endUU-vejlederne. 84 % af UU-lederne svarer ja, mens det kun gør sig gældende for 54 % af UU-vejlederne.Tabel 18. Er det muligt at give den unge tilbud om ny, relevant aktivitet inden for den berammede periode (30 dage)?
UU-LEDERJaNejVed ikkeTotal84 %14 %2%100 %
UU-VEDJLEDER54 %30 %16 %100 %
TOTAL70 %21 %9%100 %
Begge respondentgrupper anfører, at der dels mangler relevante tilbud til de unge, dels at det kan værevanskeligt, hvis den unge ikke er indstillet på det, samt at sagsbehandlingen er for lang.
59
6.
NYE MULIGHEDER FOR10.KLASSE
6.1 Implementering og organiseringI dette afsnit behandles evalueringskriterierne implementering og organisering, hvilket vil sige omfanget afde nye 10. klasseforløb og aktørernes vurdering af samarbejdet omkring de nye 10. klasseforløb. Først be-handles 20/20-modellen og derefter 10. klasse på erhvervsskole, som der desværre kun findes begrænsededata om.
6.1.1
20/20-modellen
I alt har 339 elever påbegyndt et20/20-forløb– 16 elever i 2010, 117 elever i 2011 og 206 elever i 2012.Eleverne er i alderen 15 til 26 år med en klar overvægt af unge i alderen 16-17 år (91 %) og af mænd (64 %).Som det fremgår af nedenstående tabel, har 28 elever fuldført grundforløb, 116 har fuldført kurset (ÅU,AMU, IV og lignende), 4 er udmeldt men fortsætter forløbet på en anden skole, 149 er fortsat i gang og 42er frafaldet. Den største andel af frafaldene skyldes, at den unge har fortrudt uddannelsesvalget (76 %), ogde resterende spænder fra personlige forhold og sygdom til, at eleven ikke var uddannelsesparat, eller atdet faglige niveau var for lavt11.
11
Der er på nuværende tidspunkt så få unge, der har haft mulighed for at fuldføre 20/20-forløbet, hvorfor statistiskanalyse af deres fortsatte forløb vil være forbundet med for stor usikkerhed.
60
Tabel 19. 20/20-elevernes afgangsårsager
AfgangsårsagFuldført grundforløbFuldført kurset (ÅU, AMU, IV o. lign.)Udmeldt (fortsætter uddannelsen på anden skole)Er fortsat i gangFrafaldet, heraf:Fortrudt uddannelsesvalgPersonlige forholdEleven kunne ikke kontaktesIkke uddannelsesparatSygdomUddannelsens faglige niveau for lavtTotal
Antal281164149423243111339
Som det fremgår af tabel 20, er de største andele af elever på uddannelsesretningerne Merkantil og Byggeog anlæg (ca. en femtedel på hver).Tabel 20. Fordeling af 20/20-elever på uddannelsesretninger
UddannelsesretningMerkantilBygge og anlægProduktion og udviklingSundhed, omsorg og pædagogikStrøm, styring og itMad til menneskerBil, fly og andre transportmidlerTransport og logistikTotal
Antal23 %20 %14 %14 %12 %9%5%4%100 % (339)
Som det fremgå af figur 21, vurderes samarbejdet om 20/20-modellen overvejende positivt af ledere ogmedarbejdere på de erhvervsskoler og 10. klasser, som gennemfører 20/20-forløb. Det er ca. to tredjedeleaf lederne og medarbejderne på erhvervsuddannelserne (65 %) og i 10. klasserne (61 %), som vurderer, atsamarbejdet omkring 20/20-modellen fungerer godt eller meget godt. Blandt lederne og medarbejderne i10. klasserne er der dog også knap en femtedel (18 %), der vurderer, at samarbejdet fungerer dårligt ellermeget dårligt.
61
Figur 21. Hvordan vil du vurdere samarbejdet om 20/20-modellen? (kun institutioner som gennemfører 20/20-forløb)
Erhvervsuddannelse10. klasse
4%11%0%20%Godt
61%50%40%Hverken godt eller dårligt60%Dårligt21%
35%11%80%Meget dårligt7%100%
Meget godt
6.1.2
10. klasse på erhvervsskole
Der har ikke været tilgængelige registerdata om muligheden for at omlægge 10. klasse til erhvervsskolen,men af institutionssurveyen fremgår, at der gennemføres 10. klasse på en femtedel af de erhvervsskoler,som har deltaget. Der er i undersøgelsen ikke skelnet mellem 10. klasse ved overenskomst og 20/20-forløb.
6.2 Resultater og effekterI dette afsnit vurderes først resultaterne af 20/20-modellen og dernæst af muligheden for at omlægge 10.klasse til en erhvervsskole. Evalueringen af resultater og effekter er baseret på de implicerede aktørersvurdering i surveyen, dvs. erhvervsuddannelser og 10. klasser, som samarbejder om 20/20-modellen, er-hvervsskoler som tilbyder 10. klasse og UU-vejledere.
6.2.1
20/20-modellen
Ser vi på aktørernes vurdering af20/20-modellen,viser nedenstående figur, at lederne og medarbejdernepå erhvervsuddannelserne vurderer sandsynligheden for, at 20/20-modellen skaber bedre mulighed for, atde unge senere kan gennemføre en ungdomsuddannelse, mest positivt (39 % vurderer i meget høj gradeller i høj grad), mens de mindst positive er ledere og medarbejdere i 10. klasserne (11 % vurderer i megethøj eller høj grad).Figur 22. I hvilken grad vurderer du, at 20/20-modellen skaber bedre mulighed for, at de unge senere kan gennemføre en ung-domsuddannelse? (kun institutioner som gennemfører 20/20-forløb).
Erhvervsuddannelse10. klasse
4%4% 7%0%
35%61%20%I høj grad40%I nogen grad
43%11%60%I ringe gradSlet ikke80%
13%7%
4%11%100%
I meget høj grad
Ved ikke
62
6.2.2
10. klasse på erhvervsskole
Muligheden for, at kommunalbestyrelsen kan indgå overenskomst med en erhvervsskole om varetagelsenaf10. klasse på erhvervsskolen,vurderes overvejende positivt.Som nedenstående figur viser, vurderer de fleste (89 %) ledere og medarbejdere på de erhvervsuddannel-ser, som gennemfører 10. klasse, at den nye mulighed for 10. klasse på erhvervsskolerne fungerer godteller meget godt. De resterende svarer ’ved ikke.Figur 23. Hvordan fungerer den nye mulighed for 10. klasse på erhvervsskole? (kun erhvervsskoler, der gennemfører 10. klasse)
Erhvervsuddannelser0%
22%10%20%30%40%50%
67%60%70%80%
11%90%100%
Meget godtHverken godt eller dårligtMeget dårligt
GodtDårligtVed ikke/ikke relevant at besvare
Sammenlignes den nye type 10. klasse med de traditionelle 10. klasser (nedenstående figur 24), vurdererknap en tredjedel af UU-vejlederne (32 %), at den nye mulighed for 10. klasse på erhvervsskole skaber bed-re overgang og dermed bedre mulighed for, at den unge senere kan gennemføre en erhvervsuddannelse,mens en tiendedel (11 %) vurderer, at den skaber dårligere overgang.Figur 24. Hvordan vurderer du muligheden for 10. klasse på en erhvervsskole i forhold til de traditionelle 10. klasser?
UU-vejleder0%10%
32%20%30%
22%40%50%
11%60%70%
35%80%90%100%
Skaber bedre overgang og dermed bedre mulighed for at den unge senere kan gennemføre enerhvervsuddannelseSkaber ligeså god overgang og dermed ligeså god mulighed for at den unge senere kan gennemføreen erhvervsuddannelseSkaber dårligere overgang og dermed dårligere mulighed for at den unge senere kan gennemføre enerhvervsuddannelseVed ikke/ ikke relevant at besvare
63
7.
BORTFALD AF KRAV OM ANVENDELSE AF INTRODUKTIONSKURSER,NEDSAT OBLIGATORISK BROBYGNING I10.KLASSE,BORTFALD AFKRAV OM VEJLEDNING I6.KLASSE OG GENETABLERING AF MULIG-HEDEN FOR ERHVERVSPRAKTIK I8.KLASSE
7.1 Implementering og organiseringI dette afsnit evalueres initiativets implementering og organisering.
7.1.1
Introduktionskurser
Samlet er antallet af årselever på introduktionskurser nogenlunde stabilt fra 2009 til 2011.Tabel 21. Antal årselever på introduktionskurser i 2009, 2010, 2011 og første kvartal af 2012.
2009Introduktionskurser1.513
20101.562
20111.472
Ændring fra 2009 til 2011-3 %
Q1 2012588
I figuren nedenfor ses den indekserede udvikling i antallet af årselever på introduktionskursus i første kvar-tal af årene 2009-2012. Lovændringen, som betyder, at kravet om 8. klasseselevers deltagelse i 5-dagesintroduktionskurser gøres til en frivillig mulighed for kommunerne, forventes at føre til et fald i antallet afårselever mellem 2009-2010 og 2011-2012.
64
Figur 25. Indekseret udvikling i antallet af årselever på introduktionskursus i første kvartal af 2009, 2010, 2011 og 2012.
125Indekseret udvikling i antal årselever
10020092010502011201225
75
0RegionRegionRegionHovedstaden Midtjylland NordjyllandRegionSjællandRegionHele landetSyddanmark
Figuren viser, at der ikke umiddelbart sker et fald på landsplan, der er dog variation mellem regionerne.Analysen underbygger resultaterne i tabel 22, som viser en stabil udvikling fra 2009 til 2011. Lovændringensynes således ikke at have haft den store effekt på udviklingen i antallet af årselever på introduktionskur-sus.Som det fremgår af nedenstående figur vurderer flertallet af de adspurgte UU-ledere og UU-vejledere (98 %og 87 %), at introduktionskurser i 8. klasse i høj eller meget høj grad understøtter de unges afklaring medhensyn til valg af ungdomsuddannelse.Figur 26. I hvilken grad vurderer du, at introduktionskurser i 8. klasse understøtter de unges afklaring med hensyn til valg af12ungdomsuddannelse ?
UU-lederUU-vejleder0%10%46%20%
66%41%30%40%50%60%I ringe grad70%
32%8%80%90%Ved ikke
2%5%100%
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
Slet ikke
12
Efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler er ikke medtaget i figuren, da der er tale om så få relevantesvar, at de er forbundet med for stor usikkerhed.
65
Dette underbygges af de kvalitative data. Både vejledere og lærere oplever, at de unge er meget nysgerrigeog åbne i 8. klasse, og at introkurserne derfor er meget vellykkede.
7.1.2
Brobygning
Samlet er antallet af årselever på brobygning i 10. klasse faldet fra 1642 årselever i 2009 til 1273 årselever i2011. Som det fremgår af nedenstående tabel repræsenterer udviklingen særligt et fald i antal årselever iobligatorisk brobygning, hvilket afspejler lovændringen, som medfører, at den obligatoriske brobygning i10. klasse fra 2010 er reduceret fra to til en uge. Til gengæld er brobygning, tilbud (brobygning ud over denobligatoriske uge) på erhvervsuddannelserne steget fra 161 årselever i 2010 til 249 årselever i 2011 på er-hvervsuddannelserne (fra 161 årselever til 249 årselever), mens den på de gymnasiale uddannelser er fal-det fra 41 årselever i 2010 til 32 årselever i 2011.Tabel 22. Antal årselever på brobygning i 2009, 2010,og 2011 .13
Brobygning i 10. klasseBrobygning til gymnasiale uddannelser
TypeObligatoriskTilbudAndetTotal
2009685085770820331156300126756
201042441575224922188936813998605
201143132435064238108939821169678
Brobygning til merkantile EUD
ObligatoriskTilbudAndetTotal
Brobygning til tekniske EUD
ObligatoriskTilbudAndetTotal
Betydningen af de længerevarende brobygningsforløb for de unges muligheder for at gennemføre en ung-domsuddannelse (nedenstående figur 27) vurderes en del mere positivt af UU-lederne og vejlederne end afde frie/private skoler og efterskoler/kostskoler. 70 % af UU-lederne vurderer således, at brobygningsforløb ihøj eller meget høj grad fremmer de unges muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. UU-
13
Kategorien ”andet” dækker bl.a. over kategorierne ”Særlig undervisning (§9)”, ”Øvrig undervisning (§10) og ”(§9)Særlige forløb”
66
vejlederne er også overvejende positive (43 % vurderer i høj eller meget høj grad), mens det kun er omkringen tiendedel (henholdsvis 11 % og 7 %) af de frie/private skoler samt efterskoler/kostskoler, der vurderer,at det i høj eller meget høj grad er tilfældet. Dog svarer 38 % af både frie/private skoler og eftersko-ler/kostskoler, at spørgsmålet ikke er relevant for dem, hvilket muligvis kan skyldes, at disse skoler ikketilbyder 10. klasse14.Figur 27. I hvilken grad vurderer du, at de længerevarende brobygningsforløb fremmer de unges muligheder for at gennemføreen ungdomsuddannelse?
UU-lederUU-vejlederFri/privatskole 3%Efterskole/kostskole 1%6%0%I meget høj grad11%9%
25%32%28%27%10%20%30%
45%27%19%18%40%50%9%60%Slet ikke70%3%5% 5%
25%19%
2%2%
38%38%80%90%100%
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Ikke relevant at besvare
Efterskolernes besvarelse skal også ses i relation til den udbredte praksis, at man sender elever på brobyg-ning på uddannelsesinstitutioner i lokalområdet, hvor de unge ikke skal gå efterfølgende. Dette påvirkernaturligt vurderingen af brobygningens relevans.Blandt de 15-17-årige, som har været på besøg på ungdomsuddannelser i 9. og/eller 10. klasse15, svarergodt en tredjedel (36 %), at de gennem besøget fandt ud af, at den uddannelse, de prøvede, var den rigtigefor dem, mens en femtedel (20 %) fandt ud af, at uddannelsen alligevel ikke var noget for dem. Undersøgel-sen peger således på, at besøget for godt halvdelen (56 %) hjalp til at afklare, hvorvidt uddannelsen var denrigtige for dem. Godt en fjerdedel (26 %) syntes, det var sjovt, men ikke særligt relevant for deres uddan-nelsesvalg, mens godt en tiendedel (12 %) syntes, det var spild af tid (figur 28).
14
Der er ikke eksplicit dokumentation for, at besvarelsen kun gælder 10. kl. Men spørgsmålet lige inden er, ”I hvilketomfang anvendes længerevarende brobygningsforløb (mere end én uge) i 10. klasse i forhold til før lovændringen?”.Dette peger i retning af, at der alene er svaret for 10. kl. vedkommende.15
I dataindsamlingen blandt de unge er betegnelsen ”besøg på ungdomsuddannelser i 9. og 10. klasse” brugt sombetegnelse for brobygning.
67
Figur 28. Hvilke af følgende udsagn passer bedst på din oplevelse af besøget [på ungdomsuddannelser]?
Jeg fandt ud af, at den uddannelse, jeg prøvede, varden rigtige for migJeg fandt ud af, at uddannelsen alligevel ikke var nogetfor migSjovt, men ikke særligt relevant for mituddannelsesvalgSpild af tid. Jeg kunne ikke bruge det til nogetAndetVed ikke0%3%3%5%10%15%20%25%30%35%13%19%27%
36%
40%
7.1.3
Erhvervspraktik i 8. klasse
Et erhvervspraktikforløb i 8. klasse varer ifølge UU-vejlederne typisk en uge (tabelbilag 16.5, tabel 69). Isurveyen skelnes mellem klassebaseret erhvervspraktik, hvor hele klassen er i samme praktik og individuelerhvervspraktik, hvor alle elever i en klasse er i praktik på samme tidspunkt, men ikke nødvendigvis sammested. Klassebaseret erhvervspraktik anvendes ifølge UU-vejlederne relativt sjældent: Knap halvdelen (43 %)svarer, at det slet ikke anvendes, og godt en tiendedel (11 %) svarer, at det anvendes i høj eller meget højgrad (tabelbilag 16.5, tabel 70). Anderledes ser det ud med individuel erhvervspraktik, som ifølge godt enfemtedel af UU-vejlederne (22 %) anvendes i høj eller meget høj grad, mens kun 5 % svarer, at det slet ikkeanvendes (tabelbilag 16.5, tabel 72).
7.1.4
Vejledning i 6. og 7. klasse
Selvom antagelsen bag ændringerne i vejledningsindsatsen kritiseres af UU-ledere og UU-vejledere, så erdet alligevel generelt vurderingen hos UU-ledere og UU-vejledere, at alle elever får den nødvendige vejled-ning (figur 29). UU-lederne har den mest negative vurdering heraf, idet knap en femtedel (18 %) svarer, atdet kun sker i ringe grad, mens knap en tredjedel (30 %) vurderer, at alle elever i nogen grad får den nød-vendige vejledning. Blandt UU-vejledere er det ca. en fjerdedel (24 %), der svarer, at det sker i nogen grad,mens knap tre fjerdedel (70 %) svarer, at det i meget høj eller høj grad er tilfældet.
68
Figur 29. I hvilken grad vurderer du, at alle elever får den nødvendige vejledning?
UU-lederUU-vejleder0%
7%8%10%20%
45%62%30%40%50%60%
30%24%70%80%
18%3%90%Ved ikke100%
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Slet ikke
Også i de kvalitative interview tilkendegiver UU-vejlederne, at de ændrede rammer for vejleding er hen-sigtsmæssige. En UU-vejleder vurderer, at de unge generelt er for unge i 7. klasse.Som det fremgår af tabel 23 nedenfor, mener en tredjedel (31 %) af de unge 15-17-årige, der ikke er i gangmed eller har gennemført en ungdomsuddannelse, ikke, at de har fået nok vejledning fra deres UU-vejlederi 9./10. klasse for at kunne vælge uddannelse. Som det fremgår af nedenstående tabel 24, er billedet stortset det samme, hvis man ser på, hvorvidt de unge vurderer at have fået nok vejledning fra deres UU-vejleder, efter de gik ud af 9. eller 10. klasse.Tabel 23. Har du fået nok vejledning i 9./10. klasse fra din UU-vejleder, for at kunne vælge en uddannelse (unge 15-17 år)?Tabel 24. Har du fået nok vejledning fra din UU-vejleder, efterdu gik ud af 9. eller 10. klasse (unge 18-20 år)?
15 til 17 årJaNejVed ikkeTotal66 %31 %2%100 %JaNejVed ikkeTotal
18 til 20 år60 %34 %6%100 %
7.2 Resultater og effekterDa det overordnede formål med dette initiativ er at afbureaukratisere indsatsen, evalueres initiativets re-sultater og effekter i forhold hertil.Jf. figur 30 nedenfor, mener UU-ledere og UU-vejledere generelt, at ændringerne indført med dette initiativgiver det samme antal praktiske problemer i den samlede vejledningsindsats som før ændringernes ikraft-træden (55 % og 57 %), og kun henholdsvis 13 % og 14 % vurderer, at ændringerne giver færre praktiskeproblemer.
69
Figur 30. Oplever du, at de omtalte ændringer af rammerne for vejledningsindsatsen giver flere eller færre praktiske problemer iden samlede vejledningsindsats?
UU-lederUU-vejleder0%
13%14%10%20%30%
55%57%40%50%60%70%
22%11%80%19%90%
9%
100%
Færre praktiske problemerFlere praktiske problemer
Det samme antal praktiske problemerved ikke
UU-ledernes og UU-vejledernes vurdering af afbureaukratiseringseffekten er generelt negativ. Genereltmener flertallet af UU-ledere og UU-vejledere, som det fremgår af nedenstående figur 31, at det i nogengrad er lykkedes at afbureaukratisere vejledningsindsatsen (34-38 %), men meget få (11 % af UU-vejlederneog ingen af UU-lederne) vurderer, at det er lykkedes i høj grad og ingen svarer i meget høj grad.Figur 31. I hvilken grad vurderer du, at det med de omtalte ændringer er lykkedes at afbureaukratisere vejledningsindsatsen?
UU-lederUU-vejleder0%11%10%
34%38%20%30%40%
36%22%50%60%70%
23%14%80%16%90%
7%
100%
I meget høj gradI nogen gradSlet ikke
I høj gradI ringe gradVed ikke / ikke relevant at besvare
De negative vurderinger begrundes bl.a. med, at krav til dokumentation og registrering ikke er mindre endtidligere, og at det ikke giver mindre bureaukrati, hvis færre elever skal i et givent tilbud, så længe tilbuddetstadig anvendes. En UU-vejleder nævner bl.a., at de friere brobygningsregler har gjort planlægningen van-skeligere. Flere UU-ledere pointerer, at ændringerne ikke har nogen effekt i relation til afbureaukratiseringog anser heller ikke dette formål som reelt i relation til initiativets indhold.
70
8.
ETABLERING AF EVEJLEDNING
8.1 Implementering og organiseringI dette afsnit evalueres initiativets implementering og organisering. Indledningsvis summeres op på ’volu-men’ i eVejledning i form af antal henvendelser, henvendelsestidspunkter, vejledningslængde, ventetid mv.Dernæst ses på synlighed og henvisningspraksis fra UU og Studievalg og samarbejdet generelt i forhold tildisse to helt centrale aktører.
8.1.1
Volumen i eVejledning
På halvandet år, fra opstarten i januar 2011 og frem til udgangen af 2. kvartal 2012, har eVejledning be-handlet 120.435 henvendelser. Nedenstående figur 32 viser udviklingen i antal henvendelser på ugebasisfor henholdsvis hele 2011 og første halvår 2012. Udviklingen i vejledningsbehovet og den deraf afledtevejledningsindsats henover året er naturligt stærkt afhængig af den ’ansøgnings- og optagelsescyklus’, somgælder i uddannelsessystemet. Særligt karakteriseret ved ’toppene’ i henholdsvis marts og juni.Ved sammenligning af 1. halvår i henholdsvis 2011 og 2012 er det generelle billede, at niveauet ligger høje-re i 2012. Særligt i første kvartal, hvilket dog til en vis grad må tilskrives, at eVejledning var nystartet i 1.kvartal 2011, og at kendskabet til enheden blandt de vejledningssøgende derfor til dels har været ’under-vejs’ på daværende tidspunkt. Sammenligningen af de to 2. kvartaler viser en langt større ensartethed,hvilket indikerer, at inkubationstiden for at få eVejledning helt op at køre i 2011måske kun var et enkeltkvartal16.
16
At juni 2012 ikke når samme højde som i 2011 skyldes, at juni måned 2011 rent datamæssigt gik frem til 3. juli.Dermed var tallene for juni 2011 inklusiv hovedparten af vejledningerne op til 5. juli, hvor der i 2012 ligger fire storedage i juli måned (Kvartalsrapport eVejledning, 2. kvartal 2012).
71
Figur 32. Antal vejledninger pr. uge, hele 2011 samt 1. halvår 2012
5000450040003500300025002000150010005000
2011
2012
UgeUgeUgeUgeUgeUgeUgeUgeUgeUgeUgeUgeUgeUgeUgeUgeUgeUgeUgeUgeUgeUgeUgeUgeUgeUge1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51Kilde: Kvartalrapport fra eVejledning, 2. kvartal 2012
Pointen om, at eVejlednings henvendelsesaktivitet i 1. kvartal 2011 formentlig er ’kunstigt lav’ pga. opstart,illustreres også med stor tydelighed i tabel 7.1 nedenfor. Antallet af henvendelser i 1. kvartal 2012 er såle-des mere end 12.000 højere (64 %) end tilsvarende i 2011, mens den tilsvarende forskel for 2. kvartal er pålidt over 1.000 (6 %).Henvendelsernes fordeling på eVejlednings medier fremgår også af tabel 25. Samlet for hele den halvan-denårige periode er knapt halvdelen (47 %) af henvendelserne kommet via chat, mens kun 2 % er løbet indvia sms. Bedømt på sammenligning af 1. og 2. kvartal for de to år er tendensen, at chat er for opadgående(4 procentpoint op) mens telefoniske henvendelser er næsten tilsvarende for nedadgående (3 procentpointned). Der ses et lille fald på mail (1 procentpoint), mens sms ligger helt stabilt (lavt). Det bemærkes, atdatagrundlaget i form af den begrænsede tidsserie stadig er ganske beskedent, hvorfor de omtalte tenden-ser bør læses og tolkes varsomt.Tabel 25. Henvendelser pr. kvartal fordelt på medie, antals- og procentvis fordeling, Q1 2011 – Q2 2012
MEDIETelefonChatMailSMSI ALT
Q1n5.6008.3734.63030818.911
%3044242
2011Q2n6.1097.9314.407261
%
Q1 + Q2n%31
Q1n9.041
%2947231
2012Q2n5.3929.5284.501318
%2748232
Q1 + Q2n%14.43323.98911.5317822847232
2011-2012I ALTn%34.29656.24628.0741.8192847232
3311.7094216.3042419.037569
4314.4612427.030464
100 18.708
10037.619
10030.996
100 19.739
10050.735
100 120.435 100
Kilde:eVejledning, Årsrapport 2011, Kvatalsrapport Q1 og Q2 2012
72
Et vigtigt formål med at introducere eVejledning som del af det samlede vejledningstilbud til de uddannel-ses-/vejledningssøgende har været at etablere en tidsmæssigt fleksibel vejledningsmulighed. Derfor harvejledningen åbent både om aftenen og i weekenden17.Henvendelsernes fordeling på de tre ’vagttyper’ fremgår af tabel 26 nedenfor, hvor også opdelingen påmedierne chat og telefon er vist18. Tabellen viser for det første, at både aftenvagten og weekendvagtenbruges relativt flittigt – tilsammen håndteres 43 % af henvendelserne på disse ’skæve’ tidspunkter. For detandet ses en tydelig forskel på fordelingen mellem de tre vagttyper inden for de to medier. For chat falderlidt over halvdelen af henvendelserne om aftenen og i weekenden, mens det tilsvarende for telefon er lidtunder 30 %. Dette skyldes især, at chat i højere grad bruges af de (helt) unge, mens voksne i højere gradhenvender sig på hverdage i dagtimerne pr. telefon19.Tabel 26. Henvendelser fordelt på vagttype (dag, aften, weekend) for hhv. chat og telefon, Q3 2011 – Q2 2012
VAGTTYPEDag (hverdag)Aften (hverdag)WeekendI ALT
CHATn19.54914.1815.95239.682%493615100
TELEFONn15.7974.8101.77222.300%71218100
I ALTn35.24218.8317.67261.982%573112100
Kilde:eVejledning, Årsrapport 2011, Kvatalsrapport Q1 og Q2 2012
Som noget relativt nyt har eVejledning fået adgang til data vedr. vejledningstid og ventetid på henholdsvischat og telefon. Pt. er data kun tilgængelig for 1. halvår 2012. Nøgletallene fremgår af tabel 27 nedenfor.Som det ses, varer en vejledning pr. chat (11,2 min.) i gennemsnit væsentligt længere end pr. telefon (6,7min.). For både chat og telefon ses en ganske betydelig spredning i vejledningstiden.Tabel 27. Vejledningstid for hhv. chat og telefon, 1. halvår 2012
MEDIE
Antalhenvendelser
Gennemsnitligvejledningslængde(min.)0-5 min.11,2 min.6,7 min.29 %53 %
Vejledningstid i intervaller (min.)5-10 min.28 %27 %10-15 min.18 %11 %15-20 min.10 %4%Over 20 min.14 %4%
ChatTelefon
23.37313.879
Kilde: eVejledning, kvartalsrapport for Q2 2012
17
Mandag-torsdag er en dagvagt kl. 10-16 og en aftenvagt kl. 16-22. Fredag er en dagvagt kl. 10-15 og en aftenvagt kl.15-20. I weekenden er en dagvagt kl. 12-16 og en aftenvagt kl. 16-20.18
Henvendelser pr. e-mail og sms fremgår ikke, da der ikke føres statistik over henvendelses- og svartidspunktet fordisse.19
For kortlægning af brugergruppens demografiske udseende samt fordeling på uddannelseskategori og mediepræfe-rencer henvises til eVejlednings årsrapport 2011 samt løbende kvartalsrapporter.
73
I eVejlednings løbende kvartalsvise afrapportering indgår kortlægning af brugernes demografiske profil somet fast element20. En opgørelse baseret på data fra fem kvartaler21viser, at den største henvendelsesvolu-men (50 %) kan henføres til de ’ældre unge’ defineret som ’unge i ungdomsuddannelserne samt unge, derhar afsluttet en ungdomsuddannelse og i naturlig forlængelse af denne overvejer valg af videregående ud-dannelse (16-23-årige)’. De ’unge’ forstået som ’grundskoleunge, der typisk går i 8-10. kl. plus unge, der ligeer startet i en ungdomsuddannelse og som genovervejer deres valg af ungdomsuddannelse (14-16-årige)’står for 22 % af henvendelserne. Denne fordeling indikerer, at eVejledning i særlig grad har støttet op omden vejledningsopgave, som ellers ville ligge hos Studievalgscentrene.
8.1.2
Synlighed og relationen til andre vejledningsenheder
En bærende hensigt med eVejledning har været, at denne i høj grad skal komplementere de eksisterendevejledningsinstitutioner – primært i form af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og Studievalg samtvejledningen lokalt på visse uddannelsesinstitutionstyper (bl.a. efterskoler). I forbindelse med lanceringenhar det været væsentligt at synliggøre og promovere eVejledning over for især de unge i grundskolen (inkl.forældre) samt i anden række de ældre unge samt voksengruppen.Lanceringsinitiativerne er især gået via orienteringer og materialedistribution foretaget af UU-centrenesamt generelle synlighedsaktiviteter via digital markedsføring på bl.a. Facebook og Google.Som led i eVejlednings bestræbelser på at sikre gode og virksomme samarbejdsrelationer er der iværksaten række dialog- og mødeaktiviteter med de centrale aktører på området – herunder UU, Studievalg, ud-dannelsesinstitutioner og relevante interesseorganisationer. Af eVejlednings årsrapport 2011 samt de lø-bende kvartalsrapporter fremgår status og fremdrift på disse aktiviteter i forhold til de enkelte aktører.
8.2 Resultater og effekterI dette afsnit analyseres resultater og effekter af eVejlednings indsats. Som basis for resultat- og effektindi-katorer anvendes tre kategorier af input:---Nøgletal vedr. ventetid og frafald i ’systemet’Brugernes vurderingSamarbejdspartnernes vurdering
20
Brugerprofilen opgøres i kvartalsrapporterne på variablene køn, ’alder/brugertype’ (ung, ældre ung, voksen, foræl-dre, vejleder), uddannelsesniveau (som henvendelsen drejer sig om) og henvendelsestype (information, vejledning).21
Perioden 2. kvartal 2011 til og med 2. kvartal 2012
74
8.2.1
Ventetid og frafald i ’systemet’
Statistik over ventetiden for de vejledningssøgende er kun etableret for 1. halvår 2012 – opdelt på de tokvartaler. Som det fremgår af tabel 28, lå den gennemsnitlige ventetid for 1. halvår på 2,7 minutter for chatog 2,2 minutter for telefon. Som det også ses, kommer ca. halvdelen igennem uden ventetid overhovedetpå både chat (53 %) og telefon (50 %). Generelt er ’ventetidsprofilen’ for chat og telefon relativt ens. Stør-ste forskel er, at 9 % på chatten ventede over 10 minutter på at komme igennem, mens kun 5 % på telefo-nen ventede så længe.Sammenlignes første og andet kvartal, ses en markant forbedring i form af kortere ventetid. Således erventetiden mere end halveret på begge medier. Jf. tidligere er vejledningsbehovet dog præget af markantesæsonudsving, hvilket realistisk set ikke kan undgå at påvirke ventetidens længde uagtet, at eVejledning ivid udstrækning søger at tilpasse sin kapacitet i forhold til den forventede aktivitet. Vi må derfor afventestatistikken for 1. kvartal 2013 for at have det første reelle sammenligningsgrundlag.Tabel 28. Ventetid for hhv. chat og telefon på gennemførte vejledninger, 1. halvår 2012
MEDIE
Periode(2012)
Gennem-Antalsnitlighenvendelser ventetid(min.)Ingen
Ventetid i intervaller
0-2 min. 2-4 min. 4-6 min. 6-8 min.17 %16 %-17 %18 %19 %-18 %10 %8%-9%12 %10 %-11 %7%5%-6%9%5%-7%5%3%-4%6%3%-5%
8-10 min. >10 min.4%2%-3%5%1%-3%12 %4%-9%7%2%-5%
Q1Q2ChatQ1-Q2(diff.)Q1+Q2Q1Q2TelefonQ1-Q2(diff.)Q1+Q2
13.8459.5284.31723.3738.5275.3523.17513.879
3,51,61,92,72,81,31,52,2
46 %62 %-53 %44 %60 %-50 %
Kilde: eVejledning, kvartalsrapport for Q1 og Q2 2012
Er en ventetid på 2-3 minutter meget eller lidt? Det kommer naturligvis an på, hvem man spørger og i for-hold til hvad. En brugbar vurdering af ventetiden må således bero på relevante sammenligninger. Hos SKATvar den gennemsnitlige ventetid i forbindelse med telefoniske henvendelser vedr. forskudsopgørelse ogårsopgørelse ca. 6 minutter målt over perioden 1.juli 2011 til 30. juni 2012. I samme periode varierede ven-tetiden fra 30 sekunder til 27 minutter. Alt i alt en markant mindre ’brugervenlig’ statistik end den tilsva-rende for eVejledning. I Statens Administration er resultatkravet i 2012 – jf. resultatkontrakten – at 90 % afopkaldene maksimalt må have en ventetid på 3 minutter. I 2010 var den gennemsnitlige ventetid på 3,2minutter, mens der ikke blev opgjort ventetidsstatistik i 2011. Hverken SKAT eller Statens Administrationfaciliterer henvendelser via chat.
75
En anden for eVejledning relevant indikator for tilgængelighed og brugervenlighed er besvarelsesrate/frafald – dvs. den andel af de indgående henvendelser, som eVejledning når at besvare. Svarprocenten for2. kvartal 2012, fordelt på medie og henvendelsestidspunkt (vagttype), er vist i tabel 29 nedenfor. Samletligger den på 85 %. Det ses tydeligt, at frafalds-/afbrudstilbøjeligheden er klart mindre på chat (89 %) endtelefon (79 %), og at gennemførelsesprocenten ligger lavest på hverdage i dagtimerne (83 %), højere omaftenen (88 %) og allerhøjest i weekenden (93 %).Tabel 29. Svarprocenten fordelt på vagttype (dag, aften, weekend) for hhv. chat og telefon, Q2 2012 (data fra øvrige kvartalerforeligger endnu ikke)
VAGTTYPEHverdag, dagHverdag, aftenWeekendI alt
Chat87909589
Telefon78818879
I alt83889385
Kilde: eVejledning, kvartalsrapport for Q2 2012
Ventetiden inden afbrydelse (afbrudstiden) for de 15 %, der ikke kommer igennem, ligger gennemsnitligt på2,1 og 1,75 minutter for henholdsvis telefon og chat. Det betyder, at den gennemsnitlige ventetid liggerlavere, såfremt de afbrudte inkluderes i ventetidsstatistikken som vist i tabel 29, hvor kun de gennemførtevejledninger er talt med.
8.2.2
Brugernes vurdering
På opdrag af Ministeriet for Børn og Undervisning har eVejledning siden sin etablering foretaget mindreundersøgelser af brugernes tilfredshed med vejledningstilbuddet. Opdraget har afsæt i ’Måleprogram foreffektmåling i eVejledning’ og ’Kvalitetssikring i eVejledning’. Til dato er foretaget fire sådanne ensartedebrugerundersøgelser blandt alle brugere uanset medie. De bagvedliggende overvejelser i forbindelse medudarbejdelsen samt metoden i dataindsamlingen på de respektive medier fremgår af ’Rapport om måling –forår 2011’ fra eVejledning.De fem gennemgående spørgsmål lyder som følger:-----Forstod vejlederen dine spørgsmål?Var vejledningen præcis og forståelig?Har du fået hjælp til at gå videre med dine planer for uddannelse?22Ville du bruge eVejledning igen?Vil du anbefale eVejledning til andre?
22
Ved den første brugerundersøgelse i maj 2011 var dette spørgsmål formuleret således: ”Ved du, hvad næste skridter?”. Sammenligning over tid på dette spørgsmål gøres således med forbehold.
76
I figur 33 nedenfor er resultaterne opsummeret i form af andel ’ja-svar’ for hvert af de fem spørgsmål for-delt på medier (chat, telefon, mail og samlet for alle medier23) og undersøgelsestidspunkt (maj 2011, okto-ber 2011, marts 2012, maj 2012). Desuden er nederst vist et gennemsnit for de fem spørgsmål (andel ’ja-svar) fordelt på medier og undersøgelsestidspunkt.Som nævnt flere gange tidligere, er behovet for uddannelsesvejledning generelt – og således også eVejled-ning – stærkt underlagt sæsonmæssige udsving afstedkommet af den tilmeldings- og optagelsesmæssigecyklus. Direkte sammenligning mellem de enkelte undersøgelser er således kun relevant for de undersøgel-ser, der er foretaget inden for samme tidsrum de enkelte år. For nærværende gælder således, at kun udvik-lingen fra maj 2011 til maj 2012 er relevant at forholde sig til.Det fremstår umiddelbart klart, at andelen af ’ja-svar’ generelt er høj. Således ligger gennemsnittet for defem spørgsmål på omkring 90 % for alle fire undersøgelser. Dog med en stigende tendens, eftersom ande-len er voksende fra 89 % i maj 2011 til 92 % i maj 2012. I det samlede billede – gennemsnittet for de femspørgsmål – fremgår ligeledes, at andel ’ja-svar’ ligger højere på telefon (94 %) end på chat og e-mail (90%). Der bemærkes også en meget kraftig stigning på chat (11 procentpoint), hvorimod udviklingen på tele-fon og e-mail er yderst beskeden.Ved sammenligning af ’ja-andele’ for de enkelte spørgsmål ses højeste score i forhold til spørgsmål 1 vedr.’vejlederens forståelse’ og spørgsmål 2 vedr. ’vejledningens præcision og forståelighed’. Begge ligger vedseneste måling på 95 % med en opadgående tendens på 3-4 procentpoint i forhold til samme tidspunkt åretfør. Spørgsmål 3 vedr. ’… hjælp til at komme videre…’ ligger med 85 % markant under de øvrige, men meden tilsvarende opadgående tendens.Som nævnt skiller chat-mediet sig ud ved at ligge markant lavere end de øvrige medier i den første målingfra maj 2011 og samtidig have haft en opadgående tendens, der er 3-4 gange stærkere end de øvrige medi-er. Den opadgående tendens for chat er især udpræget i forhold til spørgsmål 2 vedr. ’præcision og forstå-else’, hvor ’ja-andelen’ vokser fra 79 til 97 %. Det er en udvikling, som formentlig afspejler en stejlt stigendelæringskurve hos e-vejlederne, når det gælder chat-mediet. Og når det samtidig erindres, at chat er detklart mest anvendte e-vejledningsmedie blandt de unge, tegner der sig et stort potentiale her.
23
Det bemærkes, at svarandelene for ’alle medier’ er vægtet i forhold til det faktiske ’medie-miks’ i populationen forde vejledningssøgende, der har henvendt sig til eVejledning.
77
Figur 33. Spørgsmålene fra brugerundersøgelsen, fordelt på medier pr. undersøgelse, andel ’JA-svar’
Chat1. Forstodvejlederen dinespørgsmål?100%95%90%85%98%
Telefon
Mail
Alle Medier*97%
*Vægtet i forhold til det faktiske populationsmiks for hele perioden januar 2011 til juni 201292%86%86%MAJ 2011OKTOBER 2011MARTS 201294%94%MAJ 201297%
95%
2. Var vejled-ningen præcisog forståelig?
100%95%90%85%80%75%MAJ 2011OKTOBER 2011MARTS 201279%96%95%
96%
91%
93%
95%
MAJ 2012
100%3. Har du fået95%hjælp til at gåvidere med dine90%planer for85%uddannelse?80%75%70%4. Ville dubrugeeVejledningenigen?100%95%90%85%80%5. Ville duanbefaleeVejledningentil andre?100%95%90%85%80%Gennemsnit for100%de 5 spørgsmål95%90%85%80%75%
90%
90%
85%81%77%71%MAJ 201196%OKTOBER 2011MARTS 201283%77%
MAJ 201294%90%89%
90%
91%81%MAJ 2011OKTOBER 2011MARTS 2012
92%
MAJ 201295%94%93%90%
95%93%
91%81%MAJ 201195%OKTOBER 2011MARTS 2012
MAJ 201294%
92%89%88%79%MAJ 2011OKTOBER 2011MARTS 2012MAJ 201290%90%
Kilde: Beregninger baseret på data fra eVejlednings brugerundersøgelser
78
8.2.3
Samarbejdspartnernes vurdering
Som en del af den generelle survey blandt interessenter/institutioner berørt af Ungepakke 2 er stillet firespørgsmål om eVejledning til de vigtigste samarbejdspartnere: UU og Studievalg samt til dels de frie skoler(henholdsvis med og uden vejledningsansvar). Formålet med disse spørgsmål har været at afdække samar-bejdspartnernes vurdering af eVejlednings indsats og rolle i det samlede vejledningslandskab.I tabel 30 nedenfor ses fordelingsmæssigt samarbejdspartnernes svar på, ’i hvilken grad de har oplevet, ateVejledning dækker den brede gruppe af unges vejledningsbehov’. For UU-aktørerne (henholdsvis ledereog vejledere) og Studievalg24er temperaturen taget ad tre omgange, mens spørgsmålet kun er stillet til defrie skoler i forbindelse med slutmålingen. For UU – både ledere og vejledere – er billedet klart: Der er ge-nerelt ikke nogen oplevelse af, at eVejledning dækker den brede gruppe af unges vejledningsbehov – kunmeget få (under 10 %) mener, at dette i (meget) høj grad er tilfældet. Tilmed er tendensen entydigt falden-de fra baseline- til slutmåling. Vurderingen fra de frie skoler er væsentligt mere positiv – særligt fra de sko-ler, der har vejledningsansvar.Tabel 30. ”I hvilken grad oplever du, at eVejledning dækker den brede gruppe af unges vejledningsbehov?”
%-vis andelBASEI meget høj gradI høj gradI nogen gradI ringe gradSlet ikkeVed ikkeTotal (%)Antal (n)092042111810045
UU-lederMIDT02343917710041
UU-vejlederSLUT BASE0020571851004408372562510052MIDT4431512710045
StudievalgSLUT BASE302441141905017170171006MIDT SLUT01733331701006008614001007
Frie skoler m.vejlednings-ansvarSLUT623369125100150
Frie skoler u.vejlednings-ansvarSLUT01830704510044
10037
UU (lederne) og Studievalg er også spurgt til ’i hvilken grad de mener, at eVejledning når ud til flere ungeend den tidligere vejledning’ (jf. tabel 31 nedenfor). For UU-lederne er billedet det samme som vedspørgsmålet i tabellen ovenfor: Ingen eller meget få mener, at dette i (meget) høj grad gør sig gældende.Ved både baseline- og slutmålingen svarede 73 %, at det i ringe grad eller slet ikke er tilfældet. Ved midt-vejsmålingen var denne andel helt oppe på 83 %.
24
Pga. Studievalgs antalsmæssigt beskedne volumen – 7 i alt – skal den procentvise fordeling læses og tolkes megetforsigtigt.
79
Tabel 31. ”I hvilken grad mener du, at eVejledning når ud til flere unge end den tidligere vejledning?”
%-vis andelBASEI meget høj gradI høj gradI nogen gradI ringe gradSlet ikkeVed ikkeTotal (%)Antal (n)021149241310045
UU-lederMIDT00125924510041SLUT00184825910044BASE05017017171006
StudievalgMIDT0335001701006SLUT0147114001007
På spørgsmålet om, ’hvilke elever som primært benytter eVejledning’ bemærkes især, at en meget betyde-lig del blandt de adspurgte samarbejdspartnere svarer ’ved ikke’. Desuden bemærkes, at UU-vejledernetypisk mener, at det er de unge uden særlige vejledningsbehov, der primært benytter eVejledning, mens defrie skoler, som har en mening om dette, i højere grad svarer, at det både er de unge med og uden særligevejledningsbehov. Tabel 32 nedenfor giver det samlede billede af svarfordelingerne.Tabel 32. ”Hvilke elever benytter primært eVejledning?”
%-vis andelBASEUnge uden særligevejledningsbehovUnge med særligevejledningsbehovBåde unge med særligevejledningsbehov ogunge uden særlige vej-ledningsbehovVed ikkeTotal (%)Antal (n)52
UU-vejlederMIDT62SLUT51BASE17
StudievalgMIDT33SLUT43
Frie skoler m.vejlednings-ansvarSLUT21
Frie skoler u.vejlednings-ansvarSLUT18
2
0
0
0
0
0
5
2
6
7
3
67
17
14
35
27
4010052
3110045
4610037
171006
501006
431007
39100150
5210044
80
Jf. indledningen til afsnittet har en hensigt med eVejledning været at frigøre vejledningsressourcer i UU,Studievalg og på institutionerne, som kan målrettes indsatsen over for unge, der har vanskeligt ved at væl-ge, fastholde og gennemføre en uddannelse. Tabel 33 nedenfor viser UU-ledernes og Studievalgs meningom, i hvilken grad denne hensigt er realiseret. For UU-ledernes vedkommende er svaret ensidigt afkræf-tende. Langt de fleste svarer i ringe grad eller ved ikke og oveni købet med en markant tendens mod stær-kere grad af afkræftelse fra baselinemåling over midtvejs- til slutmåling.Tabel 33. ”I hvilken grad har indførelsen af eVejledning frigjort tid til vejledning af de unge, der har vanskeligt ved at vælge,fastholde og gennemføre en uddannelse?”
%-vis andelBASEI meget høj gradI høj gradI nogen gradI ringe gradSlet ikkeVed ikkeTotal (%)Antal (n)02204229710045
UU-lederMIDT02204434010041SLUT0573057210044BASE017171733171006
StudievalgMIDT0031733171006SLUT0043431401007
Langt de fleste aktører i casestudierne (ledere, lærere og vejledere) er positive over for ideen om eVejled-ning som et supplement til den almindelige vejledning. Både UU og de adspurgte lærere i grundskolen læg-ger dog meget vægt på værdien af den personlige ’ansigt-til-ansigt kontakt’ i vejledningen og påpeger enrisiko for, at man med ændringerne i vejledningsindsatsten på længere sigt vil opleve langt flere omvalgblandt de mere ressourcestærke unge, som ikke prioriteres i den ændrede vejledningsindsats. Ændringernebetegnes bredt af alle aktørerne som ’70-30 pct.-problematikken’ under henvisning til en opfattet intentionom, at UU’s vejledning primært skal tage sig af de svageste 30 pct. af de unge.”Det er en ressourceforskydning fra skolevejledning til eVejledning. Vi har mindre tid til de unge, fordi res-sourcerne er flyttet væk. Der er næsten ikke nogen, som bruger eVejledning. De, som bruger dem, går igymnasierne. Det er spildt.”(UU-vejleder)”eVejledning er et supplement. Den har ikke slået igennem i Udkantsdanmark. Når de vil snakke om nogetvigtigt, uddannelse, så vil de gerne snakke med en person. Ellers får de slet ikke snakket med nogen.” (UU-vejleder).Særligt UU er kritiske over for antagelsen, at eVejledning kan frigøre tid til vejledning af unge, der har van-skeligt ved at vælge og gennemføre en uddannelse:81
”eVejledning skulle tage 70 %, mens vi skal tage de 30 %, men sådan forholder det sig ikke.”(UU-vejleder)”Det kan godt være, at der er en efterspørgsel, men det frigiver desværre ikke mere tid.”(UU-vejleder)Endelig oplever vejlederne et manglende kendskab til eVejledning blandt eleverne. Det er oplevelsen, ateleverne ikke kender til eVejledning, og at de ikke benytter den, selvom de informeres om mulighederne:”Jeg præsenterer det for eleverne i 8., 9. og 10. klasse og siger, hvad det er. Mange ved ikke, hvad det er.”(Lærer grundskole)”Vores elever bruger den ikke. Vi har plakater hængende, men alligevel benytter de sig ikke af tilbuddet.”(UU-vejleder).
82
9.
UDVIKLING OG DRIFT AF SYSTEM TIL SAMKØRING AF DATA(UNGE-DATABASEN)
Mange aktører har set Ungedatabasen som muligheden for at gøre den nødvendige tætte viden om især deudsatte unges uddannelsesmæssige (manglende) færden ’personuafhængig’ forstået således, at man nuindfører en systemmæssig understøttelse af et højt niveau af videndeling.Den samstemmende tilbagemelding er, at Ungedatabasen er et helt centralt redskab, og at databasenfremadrettet vil være af meget stor værdi i det daglige arbejde. Særligt UU giver udtryk for et presserendebehov for at kunne følge de unge meget tæt for at kunne være i rette tid med optagelse af kontakt og efter-følgende vejledning. Aktørerne er således enige om behovet og støtter op omkring intentionen bag initiati-vet.Når det kommer til erfaringerne med implementeringsfasen, er det indtrykket, at processen har væretpræget af en række forsinkelser, og brugerne har i forskellig grad oplevet systemmæssige udfordringer.Præcist hvor meget der skyldes egentlige systemmæssige uhensigtsmæssigheder og lav datakvalitet, oghvor meget der kan henføres under helt forventelige opstartsmæssige udfordringer på brugersiden, ersvært at komme til bunds i og næppe heller interessant i et videre perspektiv. Det mest interessante ogopbyggelige i denne sammenhæng er, at tendensen over evalueringsperioden – fra baselinemåling overmidt- til slutmåling – har været en stigende erkendelse og værdsættelse af Ungedatabasens virke og eksi-stensberettigelse.Overordnet har vi i løbet af arbejdet med Ungedatabasen konstateret, at den løbende og systematiske driftomkring kvalitetssikring og opdatering af data fortsat ikke er helt i mål, og det vil kræve en prioriteret ind-sats at nå det sidste stykke. Samtidig har vi kunnet konstatere en støt stigende performance på driftssiden,hvilket har resulteret i, at UU’erne i dag har adgang til en dagligt opdateret status på de unges færden iuddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Desuden foreligger der på løbende månedsbasis samledestatistiske opgørelser, der tegner såvel tværsnitsstatus som udvikling for de unges færden i uddannelsessy-stemet.Som en konkret indikator på status for Ungedatabasens anvendelse og anvendelighed har vi set nærmerepå UU’s registreringspraksis, hvad angår kontakt til de unge. Fra den unge falder fra en uddannelse eller enanden aftalt aktivitet, og indtil UU tager kontakt til den pågældende, skal der gå så kort tid som muligt oghøjst fem dage. UU skal registrere, når de tager kontakt til en ung, og når den unge placeres i en ny aktivi-tet. I 2011 var der tekniske problemer med registreringsmodulet, men de er blevet løst, således at UU harkunnet registrere i 2012. Analysen nedenfor er foretaget på baggrund af et udtræk af alle registreringer i2012.UU blev i perioden 1. januar til 31. juli 2012 gjort bekendt med, at 7.279 unge var faldet fra en uddannelseeller en anden aftalt aktivitet via oplysninger fra Ungedatabasen. Når UU-vejlederen bliver gjort bekendtmed, at en ung er faldet fra, skal vedkommende tage kontakt til den unge og registrere kontaktdatoen isystemet. Der er i alt registreret kontakt med 635 unge, hvilket svarer til knapt 9 % af alle de unge, somfaldt fra en uddannelse eller en anden aktivitet i perioden. Dette er først og fremmest udtryk for system-83
mæssige udfordringer og måske til dels utilstrækkelig registreringspraksis, snarere end at de unge ikke bli-ver kontaktet af UU. Vores vurdering er, at disse data næppe kan bære en nærmere analyse af henholdsviskontakt- og placeringsperiodens længde.
84
10. MÅLRETNING AF RESSOURCER TIL INSTITUTIONERNES INDSATSERFOR FRAFALDSTRUEDE
10.1 Implementering og organiseringI dette afsnit fokuseres på evalueringskriterierne implementering og organisering. Indledningsvis følger enbeskrivelse af ungdomsuddannelsernes strategier for fastholdelse og dernæst en evaluering af samarbejdetmellem aktørerne.
10.1.1
Strategier for fastholdelse
Langt størstedelen af ungdomsuddannelserne har udarbejdet strategier og/eller procedurer for at fastholdeelever i uddannelse (tabel 34). Der er ingen signifikant forskel fra baselinemålingen i maj 2011, ligesom derheller ikke er forskelle mellem uddannelsestyperne. Tilsvarende vurderer stort set alle UU-ledere (98 %), atuddannelsesinstitutionerne aktivt arbejder med strategier for fastholdelse af elever (tabelbilagFejl! Hen-visningskilde ikke fundet.,tabel 75). Der er tale om en lille stigning fra 93 % ved evalueringens første må-ling i maj 2011.Tabel 34. Har din institution udarbejdet strategier og/eller procedurer for at fastholde elever i uddannelse?
GYMNASIAL UDD.JaNejVed ikkeTotal97 %3%0%100 % (116)
ERHVERVSUDD.96 %2%2%100 % (48)
Midtvejsevalueringen og casestudierne viser dog, at der er stor forskel på karakteren af strategier og pro-cedurer for fastholdelse – varierende fra detaljerede beskrivelser af strategi, procedurer og konkrete an-svarsfordelinger til mere overordnede beskrivelser af eksempelvis en fastholdelsespolitik. Erhvervsuddan-nelsernes arbejde med handlingsplaner siden 2008 har medført, at skolerne generelt har mere detaljeredestrategier og handlingsplaner.Stort set alle de gymnasiale uddannelser (96 %) har fokus på studievejledning i deres strategier/procedurer,mens det er tilfældet hos 87 % af erhvervsuddannelserne (figur 34 nedenfor). Dette billede gjorde sig ogsågældende i 2011. Både erhvervsuddannelser (88 %) og gymnasiale uddannelser (89 %) har desuden fokus85
på individuelle støtteordninger. Hvor det i 2011 primært var erhvervsuddannelserne, der havde fokus påindividuelle støtteordninger (93 % mod 84 % af de gymnasiale uddannelser), er forskellene på dette områ-de nu udlignet.Figur 34. Hvilke af nedenstående muligheder har I fokus på i jeres strategier/procedurer?
Undervisningsmæssige tiltagIndividuelle støtteordningerStudievejledningAndet0%24%20%20%40%60%80%
85%87%88%89%96%87%
100%
120%
Gymnasial uddannelse
Erhvervsuddannelse
Mange respondenter fra ungdomsuddannelserne (20-24 %) har også angivet, at andre tiltag er i fokus ifastholdelsesarbejdet og har uddybet i spørgeskemaet. Ligeledes er indholdet i fastholdelsesstrategierneundersøgt i forbindelse med casestudierne.Respondenterne fra erhvervsuddannelserne fremhæver tre overordnede områder:Sociale tiltag – herunder styrkelse af forpligtende fællesskaberFokus på organisering og tilrettelæggelse – nye grundforløbspakker, differentierede og målrettedeforløb, fokus på overgange til hovedforløb, praktik mv.Undervisningsmæssige tiltag – herunder kompetenceudvikling af lærere.
Respondenterne fra de gymnasiale uddannelser fremhæver tilsvarende:Sociale tiltag – herunder fokus på trivsel og forbedring af skolemiljøerMere konsekvens og hurtigere indsatser ved fravær og manglende afleveringer – herunder skær-pede regler, fokus på ”konsekvenspædagogik”, skrivefængsler/værksteder, mødekontrakter, SU-fratagelse mv.Mere differentieret undervisning og herunder særlige indsatser for dygtige elever.
Lovændringen giver mulighed for at inddrage andre medarbejdertyper i fastholdelsesarbejdet. Baggrundenhar været, at nogle uddannelsesinstitutioner, især de almene gymnasier, ikke har haft den nødvendige flek-sibilitet, når de skal prioritere, hvilke fastholdelsesredskaber de vil anvende. Det skyldes, at ressourcerne tilgennemførelsesvejledningen har været bundet i de centrale arbejdstidsaftaler. Det har derfor ikke væretmuligt at anvende ressourcen til specialistfunktioner inden for andre faggrupper.
86
Det er ikke muligt på baggrund af den aktuelle dataindsamling at give et kvantitativt overblik over anven-delse af nye medarbejdertyper, men det er vurderingen, at denne mulighed anvendes i vid udstrækning –på de gymnasiale uddannelser som supplement til ordinær studievejledning. Det gælder medarbejdertypersom læsevejledere, it-vejledere, mentorer, særlige teamlærerfunktioner og kontaktlærerordninger, psyko-loger, socialrådgivere, coaches mv.Surveyen viser i forlængelse heraf (figur 35 nedenfor), at langt de fleste (73 %) af respondenterne fra ung-domsuddannelserne i høj eller meget høj grad vurderer, at fastholdelsesarbejdet er hensigtsmæssigt orga-niseret i relation til anvendelsen af medarbejdernes ressourcer. Knap en tredjedel svarer i nogen grad. Derer ikke signifikante forskelle mellem uddannelsesretningerne eller i forhold til målingen fra maj 2011.Figur 35. I hvilken grad vurderer du, at arbejdet omkring fastholdelse er hensigtsmæssigt organiseret i din institution i relation tilanvendelsen af medarbejdernes ressourcer?
Erhvervsuddannelse
15%
56%
27%
2%
Gymnasial uddannelse0%
15%20%I høj grad
59%40%I nogen grad60%I ringe grad80%
27%100%Ved ikke120%
I meget høj grad
Slet ikke
10.1.2
Samarbejdet mellem aktørerne
Som en del af lovændringen forpligtes uddannelsesinstitutionerne til at tilrettelægge fastholdelsesindsat-sen i samarbejde med UU og de regionale vejledningscentre (Studievalg), som tager sig af hhv. vejledning tilomvalg og vejledning til videregående uddannelser.Nedenstående tabel 35 viser, at 48 % af respondenterne fra de gymnasiale uddannelser og 85 % af respon-denterne fra erhvervsuddannelserne i foråret 2012 havde udarbejdet en strategi eller procedure for sam-arbejdet med UU omkring frafaldstruede. Fra UU’s side er det vurderingen, at de almene gymnasier er desværeste at få i tale i relation til samarbejde om frafaldstruede, hvilket også afspejles i den noget lavereandel udarbejdede strategier/procedurer.Kun 14 % af de gymnasiale uddannelser og 19 % af erhvervsuddannelserne har udarbejdet tilsvarende stra-tegier eller procedurer for samarbejdet med Studievalg, jf. tabel 36.
87
Tabel 35. Har din institution udarbejdet strategier/procedurerfor samarbejdet med UU omkring frafaldstruede elever?
Tabel 36. Har din institution udarbejdet strategier/procedurerfor samarbejdet med Studievalg omkring frafaldstruede elever?
GYMNASIAL UDD.JaNejVed ikkeTotal48 %48 %3%100 % (116)
ERHVERVSUDD.85 %13 %2%100 % (48)JaNejVed ikkeTotal
GYMNASIAL UDD.14 %82 %4%100 % (116)
ERHVERVSUDD.19 %60 %21 %100 % (48)
Svarerne skal også ses i relation til spørgsmålet om, i hvilken grad uddannelsesinstitutionerne samarbejdermed Studievalgscentrene. Tendensen er, at samarbejdet med Studievalg særligt for erhvervsuddannelser-ne opleves som perifært, mens der er stor forskel på, i hvor stort omfang de gymnasiale uddannelser sam-arbejder med Studievalg. 50 % af respondenter fra de gymnasiale uddannelser og 42 % af respondenternefra erhvervsuddannelserne angiver, at man i høj eller meget høj grad samarbejder med Studievalg, menshenholdsvis 44 % og 29 % angiver, at man i nogen grad samarbejder. Knapt en fjerdedel af respondenternefra erhvervsuddannelserne angiver, at man i ringe grad samarbejder med Studievalg.Figur 36. I hvilken grad samarbejder din uddannelsesinstitution med Studievalg?
Erhvervsudd.4%Gymnasial udd.0%I meget høj grad9%
38%41%20%I høj grad40%
29%44%60%I ringe grad
23%
2%4%5%1%
80%Slet ikke
100%Ved ikke
120%
I nogen grad
Hvis vi ser nærmere på, hvordan samarbejdet mellem UU og uddannelsesinstitutionerne helt konkret fore-går, så viser data, at det er meget forskelligt, hvordan UU opnår viden om frafaldstruede elever.Som det fremgår af figur 37 nedenfor, er det særligt studievejlederne, der sikrer, at UU får kontakt til fra-faldstruede elever (93 %). Som tidligere beskrevet er studievejledningen ofte en meget central del af insti-tutionernes fastholdelsesindsats. Der skabes dog også ofte kontakt til UU via eleverne selv (77 %), mensvejledning (64 %) og mentorer (64 %) også gør UU opmærksom på frafaldstruede elever. Endelig får UUbesked via Ungedatabasen (elektronisk indberetning), efter eleven er udmeldt af uddannelsesinstitutionen(84 %).
88
Figur 37. Hvordan får UU konkret kendskab til frafaldstruede unge? (UU-ledernes besvarelser)
StudievejledereElektronisk indberetningEleverne selvMentorerVejledningForældreneKontaktlærereLærereAndetVed ikke0%0%10%20%30%40%50%60%70%80%90%14%32%48%57%64%64%77%84%
93%
100%
Note: Kategorien ”Lærere” angiver lærere fra uddannelsesinstitutionerne.
10.1.3
Overlappende vejledningsindsatser
Hensigten bag kravet om samarbejde mellem aktørerne har været at undgå en del af den overlappendevejledningsindsats, der foregår på institutionerne, men som reelt er UU’s og/eller Studievalgs ansvar.Spørgsmålet er vanskeligt at belyse fuldt ud, men både survey og kvalitative data indikerer, at der fortsat ertale om overlappende indsatser.Som det fremgår af nedenstående figur, vurderer 34 % af respondenterne på de gymnasiale uddannelser,at ca. en fjerdedel af den vejledning, der foregår på institutionen, reelt er UU’s ansvar. På erhvervsuddan-nelserne vurderer 38 % af respondenterne, at en fjerdedel af vejledningen reelt er UU’s ansvar, mens 33 %vurderer, at der er tale om halvdelen af vejledningen.Figur 38. Hvor meget af den vejledning, der foregår på uddannelsesinstitutionerne, vurderer du, der reelt er UU's ansvar?
Erhvervsudd.2%Gymnasial udd.1%5%
33%34%25%
38%25%50%
6%34%
23%
UU-leder
5% 2%
18%
0%Alt
20%Ca. trefjerdele
40%Ca. halvdelen
60%Ca. en fjerdedel
80%Ingen
100%Ved ikke
120%
Note. Kvalitative kommentarer i surveyen tyder på, at formuleringen ”vejledning på uddannelsesinstitutionerne” i spørgsmålet erfor upræcis, hvilket gør resultaterne usikre.
89
Ser vi på Studievalgs vejledning, viser tallene i figuren neden for, at særligt respondenterne på de gymnasia-le uddannelser (46 %) oplever, at ca. en fjerdedel af vejledningen på uddannelsesinstitutionen reelt er Stu-dievalgs ansvar.Blandt de syv eksisterende Studievalgscentre er der markant forskel på vurderingerne – fra vurderingen af,at al den vejledning, der foregår på uddannelsesinstitutionerne, reelt er studievalgs ansvar, til at intet afden vejledning, der foregår, reelt er studievalgs ansvar. Med forbehold for at respondenterne med spørgs-målet bliver bedt om en meget generel vurdering af et komplekst felt, er der tale om markante forskelle,som tyder på, at praksis er meget forskellig blandt de syv Studievalgscentre.Figur 39. Hvor meget af den vejledning, der foregår på uddannelsesinstitutionerne, vurderer du, der reelt er Studievalgs ansvar?
Studievalg2%9%Gymnasial udd.2%
29%
14%46%27%10%14%
29%11%56%57%
29%31%
Erhvervsudd.UU-leder
4%2%5%9%
16%
0Alt
0,2Ca. trefjerdele
0,4Ca. halvdelen
0,6Ca. en fjerdedel
0,8Ingen
1Ved ikke
1,2
Også på baggrund af det kvalitative datamateriale er det tydeligt, at der er gråzoner i forhold til den speci-fikke arbejdsdeling mellem aktørerne. Mange oplever, at de forskellige aspekter ved vejledning og fasthol-delse er vanskelige at skille ad i praksis, og at indsatserne derfor næsten per definition må være overlap-pende:”Fastholdelse hænger sammen med fremtidsperspektiv og derfor er det svært at skille ad.”(Leder Studie-valg)”Vejledning er i UU, og fastholdelse hos os. Men det smelter jo sammen!”(Studievejleder gymnasial uddan-nelse)Dette forhold skal ses i kombination med elevernes behov for tryghed i vejledningen og deres manglendemobilitet, jf. afstanden til særligt Studievalgscentrene, men også i et vist omfang UU-centrene:”Eleverne kontakter studievejlederen - som vi stadig kalder det - når de er i tvivl. Afstanden til kontoret erfor stor, så der er kun mulighed på besøgsdage.”(Leder gymnasial uddannelse)”UU og Studievalg kan aldrig have den daglige kontakt med eleverne i et sådant omfang og af en sådantæthed, at studievejlederne kan undgå at give det nødvendige – de gode råd.”(Ledergymnasial uddannelse)Flere UU-ledere og UU-vejledere understreger, at UU’s mere synlige tilstedeværelse på ungdomsuddannel-serne (fx i forbindelse med overgange) per automatik medfører en øget efterspørgsel efter vejledning fraelevernes og studievejledernes side, mens vejlederne på ungdomsuddannelserne oplever, at eleverne sø-90
ger vejledning der, hvor de er, og som noget naturligt tager fat i den ”nærmeste voksne”. Det er dermedikke entydigt, hvilke aktører der ”tager sig af hinandens arbejde”:”Vi har mentorer på alle ungdomsuddannelserne, og UU-vejlederne kommer ofte på ungdomsuddannelser-ne. Vores tætte opfølgning betyder, at de unge oftere kontakter deres UU-vejleder.”(UU-leder)”Ja, det har ændret noget [lovændringen] – bortset fra, at jeg aldrig vil sige nej til en elev. Jeg ved megetmindre end hende, der kommer hver 14. dag, men til gengæld vil eleverne hellere tale med mig, fordi deføler sig trygge.”(Studievejleder gymnasial uddannelse)”Eleverne har ofte akut brug for at tale med en voksen – og UU-vejlederne er ikke i huset. Derfor kommervores studievejledere til at tage sig af deres arbejde.”(Studievejleder erhvervsuddannelse)Særligt erhvervsuddannelserne oplever desuden et stort behov for vejledning af unge, der reelt ikke erafklarede, selvom de er gået i gang med en erhvervsuddannelse. Det betyder, at disse unge har et stortbehov for vejledning, som ligger udover institutionernes fastholdelsesindsatser:”Ca. 25 % af eleverne erstadig i tvivl om deres valg af uddannelse, efter de er startet på en erhvervsuddannelse. Der mangler gene-rel vejledning inden og i forbindelse med overgangen til ungdomsuddannelse,”som en leder af en erhvervs-uddannelse påpeger.Dette forhold afspejler de generelle problematikker forbundet med uddannelsesparathedsvurderingerneog særlige tilbud til ikke-parate, som belyst i kapitel 3 og 5, men det er desuden en tendens, at en del re-spondenter fra erhvervsuddannelserne oplever, at UU er for ”langt væk” fra uddannelserne. Det gælderbåde fysisk og i forhold til indsigten i erhvervsuddannelserne. Det understreges, at UU ikke har ressourcer-ne – og i nogle tilfælde heller ikke kompetencerne – til at vejlede på erhvervsuddannelsesområdet i fornø-dent omfang. Som beskrevet i kapitel 4 om overgange, prioriterer visse UU’ere dog en markant tilstedevæ-relse på erhvervsuddannelserne (fx med fast kontor). Disse UU-centre oplever en stor effekt af indsatsen.På trods af udfordringerne beskrevet ovenfor, viser surveyen dog, at samarbejdet mellem uddannelsesinsti-tutioner, UU og Studievalg i overvejende grad opleves som tilfredsstillende, som det ses i figur 40. Båderespondenter fra Studievalg (71 %) og UU (88 %) oplever tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende sam-arbejde med uddannelsesinstitutionerne omkring vejledning og fastholdelse.Tilsvarende oplever en stor andel af respondenterne fra Studievalgscentrene (57 %), de gymnasiale uddan-nelser (67 %) og erhvervsuddannelserne (88 %) et tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende samarbejdemed UU. En vis andel af respondenterne på de gymnasiale uddannelser (22 %) svarer ”hverken eller”, mens8 % svarer, at samarbejdet med UU er utilfredsstillende eller meget utilfredsstillende.
91
Figur 40. Samarbejde mellem UU, uddannelsesinstitutioner og studievalg omkring vejledning og fastholdelse
Studievalg
29%
14%
57%Meget utilfredsstillendeHverken ellerMeget tilfredsstillende
UU / UU-leder
Ved ikke/ ikke relevant at besvareUtilfredsstillendeTilfredsstillende
14%Studievalg
14%
71%
Ungdomsuddannelsesinstitutioner
42%16%3%3%30%
4% 13%
35%39%
6%9%
ErhvervsuddannelserGymnasielle uddannelser
Ved ikke/ ikke relevant at besvareUtilfredsstillendeTilfredsstillende
Meget utilfredsstillendeHverken ellerMeget tilfredsstillende
2%9%UU / UU-leder
68%73%22%48%
20%15%19%
UngdomsuddannelsesinstitutionerErhvervsuddannelserGymnasielle uddannelser
2% 6%4%3% 5%3%
Ved ikke/ ikke relevant at besvareUtilfredsstillendeTilfredsstillende
Meget utilfredsstillendeHverken ellerMeget tilfredsstillende
Samarbejdet med Studievalg vurderes blandet – ca. halvdelen (48 %) af respondenterne på de gymnasialeuddannelser oplever samarbejdet som tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende, mens 30 % svarer”hverken eller” og en lille del (6 %) er decideret utilfredse. En stor del af respondenterne på erhvervsud-dannelserne (42 %) svarer ved ikke/ikke relevant. Svarerne understøtter en generel konklusion om, at sam-arbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og Studievalgscentrene fungerer meget forskelligt i de syv områ-der.Generelt er det desuden tydeligt, at samarbejdet på tværs af aktører fortsat er meget afhængig af netværkog traditioner for samarbejde i den enkelte kommune. Meget samarbejde og koordinering foregår uformeltog er afhængigt af de enkelte medarbejderes indbyrdes netværk og mere eller mindre personlige relatio-ner:
92
”Vi har ikke et fuldbårent sikkerhedsnet. Det er personafhængigt. Det er svagheden. Den, der er tæt på denunge, tager fat. Det er ret smidigt. Folk har været her i mange år. Netværkene er afgørende. Man skal vide,hvem man skal kontakte. Vi supplerer hinanden ret fornuftigt, og vi er gode til at give overleveringer af deunge. Vi har en god tradition for fx mundtlige overleveringer. Så det holder her i vores lokale netværk.”(UU-leder)”Vi har et godt samspil. Det er ikke formaliseret, men vi kender hinanden godt fra forskellige møder. Bl.a.kvartalsmøder, hvor vi vender de generelle ting. Det har vi haft i fire år. Det er rigtig godt, når der kommernye vejledere til.”(Studievejleder gymnasial uddannelse)Flere kommuner og UU-centre har generelt opprioriteret tværgående netværksmøder, kvartalsmøder oglignende for at styrke aktørernes indbyrdes kendskab til hinanden. Samarbejds- og netværksaktiviteternefungerer som helt afgørende supplement til og grundlag for den reelle implementering og værdi af diversestrategier og samarbejdsaftaler.
10.2 Resultater og effekterI dette afsnit ser vi på aktørernes vurdering af resultater og effekter af initiativet.
10.2.1
Aktørernes vurdering
Overordnet er det opfattelsen blandt aktørerne, at fastholdelsesindsatsenharen afgørende betydning for,at eleverne gennemfører uddannelsen. 71 % af respondenterne fra både de gymnasiale og erhvervsuddan-nelserne og 62 % af UU-lederne mener, at indsatsen i høj eller meget høj grad har en betydning. Ingen vur-derer, at indsatsenikkehar betydning.Særligt UU-lederne er siden 2011 blevet mere positive i deres vurdering af fastholdelsesindsatsernes be-tydning (fra 53-62 % der vurderer, at indsatsen i høj eller meget høj grad har betydning).Figur 41. I hvilken grad vurderer du, at skolens/ungdomsuddannelsernes fastholdelsesindsats har betydning for, at elevernegennemfører uddannelsen?
UU-lederErhvervsuddannelseGymnasial uddannelse0%I meget høj grad
23%31%24%20%I høj grad
39%40%47%40%I nogen grad60%I ringe grad
30%27%28%80%Slet ikke
9%2%
100%Ved ikke
120%
93
27-30 % af respondenterne vurderer, at fastholdelsesindsatsen i nogen grad har betydning for, om elevernegennemfører uddannelsen. Dette skal ses i relation til en meget udbredt oplevelse af, at en del unge har såstore problemer, at effekten af fastholdelsesindsatsen er begrænset, og at svaret på udfordringen ikkenødvendigvis er flere ”fastholdelsestilbud”, som en UU-vejleder understreger:”Når eleverne præsentererderes familieproblemer, er det groteske historier. Flere tilbud vil ikke gøre forskellen.”Ledere og vejledere fra både gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser understreger, at fastholdel-sesarbejdet fylder meget i skolernes dagligdag, og flere understreger, at der bruges mange ressourcer påfastholdelse, som også ligger udover ”det normale”, og som i bund og grund ikke hører hjemme på uddan-nelsesområdet, men på det sociale område:”Vi gør meget for at fastholde eleverne. Men det ligger jo egentlig ikke i Undervisningsministeriets regi.Eleverne har meget tunge problemer – det er utroligt, at disse elever overhovedet kommer til undervisnin-gen. Det koster meget at have dem, men pengene følger ikke med.”(Studievejleder erhvervsuddannelse)”Vi påtager os en større og større samfundsmæssig opgave.”(Leder gymnasial uddannelse)Som det fremgår af nedenstående figur 42, er aktørerne dog delte i vurderingen af, om vejlednings- ogfastholdelsesindsatsen på ungdomsuddannelserne er blevet forbedret efter afskaffelsen af gennemførsels-vejledningen og indførelsen af nye principper for fastholdelse.Figur 42. I hvilken grad vurderer du, at vejlednings- og fastholdelsesindsatsen på ungdomsuddannelserne er blevet forbedretefter afskaffelsen af gennemførselsvejledningen og indførelsen af nye principper for fastholdelse?
UU-leder
5%
18%15%35%20%I høj grad38%
43%17%25%40%I nogen grad60%
14%10%14%80%
20%19%15%100%Slet ikkeVed ikke120%
Erhvervsudd.2%
Gymnasial udd.1% 10%0%I meget høj grad
I ringe grad
UU-lederne er mest positive – her svarer 23 % i meget høj eller høj grad. Det gælder 17 % af respondenter-ne fra erhvervsuddannelserne og 11 % af respondenterne fra de gymnasiale uddannelser. Respondenternefra de gymnasiale uddannelser er generelt langt mere kritiske, og 39 % svarer, at indsatsen i ringe grad ellerslet ikke er forbedret. Det gælder tilsvarende for 27 % af erhvervsuddannelserne og kun 14 % af UU-lederne. En stor midtergruppe (35-43 %) svarer i nogen grad.Et af formålene med initiativet har også været at give institutionerne større lokalt ledelsesrum til at beslut-te, hvilke fastholdelsesindsatser man ønsker at tilbyde, samt beslutte hvilke kompetencer og personale-grupper der bedst løser denne opgave. Dermed er det målet, at den enkelte institution i højere grad kantilpasse indsats og ressourcer til vilkårene på den enkelte skole. Som et positivt resultat af lovændringenfremhæver langt de fleste respondenter da også, at der er skabt bedre mulighed for, at den enkelte institu-tion kan tilpasse fastholdelsesindsatsen til egne vilkår. Som det ses i figur 43 nedenfor, vurderer 71 % af94
respondenterne på de gymnasiale uddannelser og 67 % af respondenternes på erhvervsuddannelserne, atde i høj eller i meget høj grad har mulighed for at tilpasse fastholdelsesindsatsen efter vilkårene på deresinstitutioner. For erhvervsuddannelserne er der tale om en lille stigning ift. målingen i maj 2011 (fra 62 % til67 %).Figur 43. I hvilken grad vurderer du, at I kan tilpasse vejlednings- og fastholdelsesindsatsen til vilkårene på netop jeres instituti-on?
Gymnasial udd.
16%
55%
28%
2%
Erhvervsudd.
13%0%20%I høj grad
54%40%I nogen grad60%I ringe grad
27%80%Slet ikke
4%2%100%Ved ikke120%
I meget høj grad
Casestudiet viser, at relativt få aktører fokuserer på den takstbesparelse, som er implementeret i forbindel-se med initiativet. Enkelte oplever dog, at den generelle studievejledning nedprioriteres til fordel for særli-ge indsatser, så en gruppe elever dermed mangler vejledning. Det er vurderingen, at denne mangel på al-men vejledning fører til en stigning i uhensigtsmæssige omvalg:”Vi må bruge pengene på de særlige, og det generelle studievalg nedprioriteres. Mange elever vil ikke fånoget [vejledning red.]. Ligeledes skal vi selv finde midler til en bedre kontakt med grundskolerne. Kvalitetenaf det, som foregår, er ikke som tidligere, og dermed er mængden af fejlvalg også større.”(Leder gymnasialuddannelse)Det er en problemstilling, som også behandles yderligere under kapitel 8.
95
11. FLEKSIBLEEUD-FORLØB(EUX)11.1 ORGANISERING OG IMPLEMENTERINGDe følgende afsnit vil fokusere på evalueringskriterierne implementering og organisering og fremstille deprofessionelles og de unges oplevelser og vurderinger af, hvor langt man er kommet med at organisere,implementere samt udbrede forløbende.
11.1.1
EUX i tal
Ifølge registerdata (tabel 37) var der i oktober 2011 382 elever, der havde påbegyndt et EUX-forløb pålandsbasis. På daværende tidspunkt var 380 elever stadig i gang, mens 2 elever havde afbrudt uddannelsen.Det lave frafald skal ses i lyset af, at der er tale om elever, som påbegyndte grundforløbet i august 2011.Tabel 37 siger også noget om, inden for hvilke områder der tilbydes EUX forløb, og det fremstår tydeligt, atEUX-forløb hovedsageligt udbydes inden for områderne ”Bygge og anlæg”, ”Strøm, styring og IT” og ”Pro-duktion og udvikling”.Tabel 37. Antal elever i gang med EUX
Sum af antaludd5txBygge og anlægMaskinsnedker m.mProcesoperatørProduktion og udviklingStrøm styring og ITTræfagenes byggeuddannelseHovedtotal
AfgangsartAfbrudt1
Igang2491418999380
12
Hovedtotal25014181009382
På trods af det snævre udbud af uddannelsesretninger, som tilbyder EUX-forløb, er der ikke umiddelbartplaner om at udvide tilbuddet til andre områder. Når UU-lederne skal svare på, inden for hvilke områderder er planer om opstart af EUX-forløb, fremgår det nemlig, at det er nogle af de samme områder. 83 % afUU-lederne angiver, at der er planer om opstart af EUX-forløb inden for området ”Bygge og anlæg”, og 67% svarer, at der skal starte nye EUX-forløb inden for ”Strøm, styring og it” (tabelbilag 16.6,
96
tabel 79).Samtidig viser registerdata i tabel 38 en skævridning i antallet af henholdsvis mænd og kvinder, der i okto-ber 2011 havde påbegyndt et EUX-forløb. Ud af de 382 elever, der var startet på EUX, var 370 elever ungemænd og kun 12 var unge kvinder. Tabellen viser også, at de kvindelige elever (10) hovedsageligt væl-ger/valgte et EUX-forløb inden for området ”Bygge og anlæg”, mens 2 havde påbegyndt et EUX-forløb in-den for ”Produktion og udvikling”. Langt størstedelen af de mandlige elever (240), som har påbegyndt etEUX-forløb, placerer sig ligeledes inden for området ”Bygge og anlæg”, samt en større gruppe (100) indenfor ”Strøm, Styring og IT”.Tabel 38. Køn
Sum af antaludd5txBygge og anlægMaskinsnedker m.mProcesoperatørProduktion og udviklingStrøm styring og ITTræfagenes byggeuddannelseHovedtotal
KoentxKvinder10
Mænd24014161009370
2
12
Hovedtotal25014181009382
Nedenstående tabel viser en fordeling af, hvor gamle eleverne er, når de påbegynder et EUX-forløb. Langtstørstedelen af eleverne, nemlig 276 elever ud af de 382, er mellem 15 og 17 år, når de begynder, mens 95elever er 18-24 år, og kun en lille gruppe på 11 elever er 25 år og derover.Tabel 39. Alder
Sum af antaludd5txBygge og anlægMaskinsnedker m.mProcesoperatørProduktion og udviklingStrøm styring og ITTræfagenes byggeuddannelseHovedtotal
Aldersgruppe15-17 år18-24 år201127578276
25 år og derover Hovedtotal4542501249218385100199511382
Tallene viser tydeligt, at uddannelsen primært appellerer til den gruppe unge, der lige har færdiggjortgrundskolen og som står overfor at skulle vælge mellem en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddan-nelse. Ud fra disse tal lever uddannelsen således op til dets intenderede mål.
97
Fokus på udbredelseNår man spørger respondenterne fra erhvervsuddannelserne selv, om de har igangsat EUX-forløb, er derstadig kun 25 %, der svarer ”ja” hertil i maj 2012, mens hele 65 % svarer ”nej”, og 10 % angiver, at der erplaner om opstart til næste skoleår. Tabel 40 viser, at det stadig er størstedelen af landets erhvervsskoler,som endnu ikke har implementeret det nye EUX-forløb.Tabel 40. Gennemfører I EUX-forløb på din skole?
ERHVERVSUDD.JaNejDer er planer om opstart til næste skoleårTotal25 %65 %10 %100 % (48)
TOTAL25 %65 %10 %100 % (48)
Sammenligner vi tallene i tabel 40 med en lignende måling i juli 2011, viser tallene dog, at der er sket enmarkant stigning af erhvervsuddannelser, der tilbyder EUX. I baselineundersøgelsen i juli 2011 (tabelbilag16.6, tabel 77) svarede blot 9 % af respondenterne, at man gennemførte EUX-forløb, mens 61 % svaredenej, og 30 % anførte, at man havde planer om opstart til næste skoleår.Tallene angiver, at på trods af at der stadig er mange erhvervsuddannelser, der endnu ikke tilbyder EUX-forløb, så er andelen af erhvervsuddannelser, der gør det, steget markant inden for blot et år. Således visertallene, at man er rigtig godt på vej med at udbrede og implementere EUX-forløb på landets erhvervsud-dannelser, men ser vi på de kvalitative data, er det tydeligt, at lige netop dette også er en af udfordringerneved etableringen af EUX.De professionelle påpeger blandt andet, at det er vigtigt at udbrede budskabet om, at EUX kan være et godtalternativ til en gymnasial uddannelse for fagligt stærke elever, og de vurderer, at en af de største udfor-dringer lige netop er, at det er svært at få de fagligt stærke elever til at fravælge en gymnasial uddannelsetil fordel for EUX.De unge selv er også opmærksomme på udfordringen i, at EUX er en relativt ny uddannelse, og at der erbehov for at udbrede budskabet herom. Tre elever, der på hver deres måde fandt frem til, at EUX eksiste-rer, fortæller her om vigtigheden i, at budskabet om EUX som et nyt uddannelsestilbud bliver spredt ud iverden:”A: Men det er heller ikke umiddelbart som om, der er mange der har hørt om det. Dem, der startede sidsteår, det første hold, det var nogle, der var blevet flyttet over fra et andet hold. Så det er ikke fordi, det harværet så meget ude umiddelbart.(Elev)B: De har vist sendt en reklame ud til folk i området. Men personligt havde jeg ikke fået en. Men jeg synes,at det er ærgerligt, at de ikke har gjort mere.(Elev)98
C: Ja, det er en helt ny uddannelse, så derfor var den slet ikke nået at blive spredt til folkeskolen. Det varkun, fordi min farmor fandt det tilfældigt, og jeg havde fortalt hende, at jeg var i tvivl, om jeg skulle i gym-nasiet eller på grundforløb. Så fandt hun så det, men ellers er den slet ikke udbredt nok, der er ikke nok in-formation om det. Det er så det, de er i gang med.”(Elev)Både de kvalitative og de kvantitative data markerer således vigtigheden i, at de nye EUX-forløb promove-res, og at såvel de unge som de ressourcepersoner, der er omkring de unge, gøres opmærksomme på, atuddannelsen eksisterer.
Flere områder og større holdIfølge de professionelle er en af de store udfordringer lige nu også at få udbredt EUX-forløb til flere områ-der og samtidig sikre en acceptabel holdstørrelse.En UU-leder angiver, at den største udfordring er at få uddannelsen implementeret til flere områder. Lige-ledes giver respondenterne i et interview med vejledere i Køge udtryk for, at de ønsker EUX-forløb på detmerkantile område, fordi et sådan forløb vil være et godt alternativ for elever, der gerne vil tage en HHX,men oplever store faglige udfordringer ved fag som fx tysk og spansk.Samtidig med at en del af de professionelle ønsker at udbrede EUX til flere områder, kæmper nogle er-hvervsskoler med, at elevvolumen på de forskellige forløb ikke er stort nok. En leder fra EUC giver udtrykfor lige netop denne bekymring:”Hvert fagområde, som er med i EUX, har lavet forskellige planer centralt. Hos os [i provinsen] har vi ikkenok elever til at lave store nok hold, fordi de er så snævre. Behovene kan ikke matches, fordi vi har så få[elever] og vi må ikke samle dem. Volumen er en stor udfordring.”(Leder erhvervsskole)EUX-uddannelsen står således over for en større strukturel udfordring i forhold til dels at sikre, at uddan-nelsen tilbydes inden for så mange områder som muligt, dels at organisere forløbene, så der er elever nokpå hvert hold. Udfordringen ligger også i en uheldig ensretning af, at forløbende alene udbydes inden fortraditionelle mandefag, hvilket både fremgår af tabel 38 og af de kvalitative data, hvor respondenternenæsten udelukkende har bestået af drenge.I det videre arbejde med at organisere og implementere EUX på landets erhvervsskoler må man derfor tagehøjde for, at nogle skoler ikke har elever nok til at oprette et EUX-forløb, og der må således arbejdes for enfleksibel ordning, der sikrer, at EUX-uddannelsen spredes til flere områder, samt at der kan rekruttereselever til holdene.
99
11.1.2
Vurdering af organisering og implementering
Langt de fleste professionelle oplever i nogen eller høj grad, at EUX er implementeret og organiseret hen-sigtsmæssigt, men med tallene i figur 44 kan vi tegne et lidt mere nuanceret billede af henholdsvis UU-ledernes og respondenterne fra erhvervsuddannelsernes vurderinger.Størstedelen af respondenterne fra erhvervsuddannelserne (83 %) mener, at uddannelsen i meget høj ellerhøj grad er implementeret og organiseret hensigtsmæssigt i forhold til det, der er formålet med EUX-uddannelsen. Dog er UU-lederne mere skeptiske i deres vurderinger, idet kun 41 % af UU-lederne tilsva-rende angiver, at dette er tilfældet.Figur 44. I hvilken grad vurder du, at EUX er implementeret og organiseret hensigtsmæssigt i forhold til målet om at muliggøre,at fagligt stærke elever kan kombinere erhvervsuddannelsen med hel eller delvis studiekompetence?
Erhvervsuddannelse
25%
58%
17%
UU-leder
5%0%
36%20%I høj grad40%I nogen grad
14%
14%60%I ringe grad
32%80%Slet ikke100%Ved ikke
I meget høj grad
Sammenlignes tallene med baselineundersøgelsen i juli 2011 (tabelbilag 16.6, tabel 80) viser udviklingen, atrepræsentanterne for erhvervsuddannelserne ikke er helt så positive i dag som for et år siden, mens UU-lederne er lidt mere positive i dag end ved baselineundersøgelsen. Dengang angav 100 % af respondenter-ne fra erhvervsskolerne, at ordningen i meget høj eller høj grad er implementeret og organiseret hensigts-mæssigt, mens 25 % af UU-lederne svarede, at EUX i høj grad er hensigtsmæssigt organiseret og implemen-teret.Overordnet tegner der sig et billede af, at det en relativt stor andel af både UU-ledere og repræsentanterfra erhvervsskolerne, som mener, at EUX er implementeret og organiseret hensigtsmæssigt i forhold tilmålet om at muliggøre, at fagligt stærke elever kan kombinere erhvervsuddannelsen med hel eller delvisstudiekompetence. Generelt er respondenterne fra erhvervsuddannelsernes vurderinger en smule merepositive end UU-ledernes, men mens UU-ledernes vurdering har udviklet sig i en mere positiv retning, errespondenterne fra erhvervsuddannelserne en smule mere skeptiske i dag end for et år siden.Den udvikling, som ses i erhvervsskolernes vurderinger fra baselineundersøgelsen til i dag, kommer ligele-des til udtryk i de kvalitative data, hvor en repræsentant for erhvervsskolerne udtaler:”Da uddannelsen startede, kunne jeg næsten ikke få armene ned - de er kommet lidt længere ned nu.”(Re-præsentant erhvervsskolerne)For erhvervsskolerne kan det måske forklares med den begrænsede erfaring, de trods alt havde med EUX-uddannelsen i forbindelse med baselineundersøgelsen i juli 2011, og at en del af de udfordringer, der kanopstå ved organisering og implementering af ny praksis, nu er kommet frem i lyset.100
At finde en lærepladsEn af de større organisatoriske udfordringer, som både opleves af vejledere, UU-ledere, erhvervsskoler ogde unge selv, kredser omkring lærepladsordningen. Dels den kendte problematik med, at der mangler læ-repladser, dels at strukturen på EUX er en udfordring i forhold til at erhverve en læreplads.En stor del af eleverne gav under interviewene udtryk for frustration og bekymring over de manglendepraktikpladser – i en sådan grad at det for en stor del af de unge er noget, de tænker på næsten dagligt.Eleverne oplever bl.a., at den ekstra indsats, som de har lagt i uddannelsen, er spildt, hvis de ikke får enlæreplads. En elev siger om lærepladsudfordringerne:”Altså, vi står jo tilbage med en helt almindelig grundforløbsuddannelse, hvis det er, at vi ikke kommer iskolepraktik eller får en læreplads. Så har vi… det ekstra halve år, vi har knoklet, er jo så bare smidt ud advinduet. Vi har ikke chance for at følge op på det.”(Elev)For en anden elev handler frustrationen i højere grad om, at EUX-uddannelsen stadig er så ny, at forløbetpå nogle områder ikke er endeligt tilrettelagt:”Ja, men jeg synes stadig at det… nu har vi været ude og søge praktikpladser, og det er stadigvæk et pro-blem, fordi virksomhederne ikke kan underskrive en kontrakt, fordi der ikke er lavet et papir på, hvordanEUX forløber.”(Elev)Og to elever oplever, at selve strukturen ved EUX kan være en barriere for at indgå en lærepladsaftale meden virksomhed:”A: Altså en af de ting, jeg synes er noget lort, det er, at i forhold til normale tømrere og så er EUX … nu harjeg svært ved at finde en læreplads i øjeblikket, og når jeg så skal søge… [hvis de] i stedet for at tage ennormal tømrer, så tager en EUX’er, så er det jo 27 uger (6 måneder) vi er mindre ude ved mester end ennormal tømrer. Så de fleste sætter selvfølgelig spørgsmålstegn ved det, og så tager de en normal tømrer.”(Elev)B: Nej, så på den måde er det 20 gange sværere at finde en læreplads. Jeg synes det er underligt, at de ikkebare har gjort uddannelsen et halvt år længere, hvis det er det. Om den tager fire år eller om den tager fireår og 7 måneder, det er jeg sgu ligeglad med, hvis jeg får en læreplads på den måde. I stedet for at jeg skalkæmpe så meget og tænke på at droppe ud, pis og lort.”(Elev)Der er dog også enkelte elever, som giver udtryk for, at det er en fordel, at de kommer fra EUX-uddannelsen, når de skal søge læreplads, fordi de bliver anset for at være mere seriøse og teoretisk stærkeelever.Også de professionelles åbne svar på spørgsmålet om, hvilke udfordringer de oplever, stemmer godtoverens med elevernes udtalelser. De angiver hovedsageligt manglen på lærepladser og EUXs struktur iforhold til lærepladser som den største udfordring. Men også hos de professionelle er der uenighed om,hvorvidt det er en fordel eller en ulempe at være EUX-elev, når der skal søges praktikplads. I en samtalemed en vejleder er det ikke kun manglen på lærepladser, der bliver talt om, men også at elever på de ordi-101
nære grundforløb får sværere ved at få en praktikplads, fordi EUX-eleverne bliver anset for dygtigere ogderfor står forrest i køen.Som det fremgår, bliver forskellige ræsonnementer taget i brug, når lærepladsudfordringen på EUX skalbegrundes, men det gennemgående argument er, at manglen på lærepladser er en af de største barriererfor EUX-uddannelsens videre eksistens. Det er selvfølgelig ikke en udfordring, som er afgrænset til EUX,men en problematik, der berører hele erhvervsuddannelsessystemet. Ikke desto mindre må der gøres no-get, så man ikke risikerer at tabe uddannelsen på gulvet, fordi de unge fravælger at yde den ekstra indsats,et EUX-forløb kræver pga. manglende udsigter til at komme i praktik.
11.2 Resultater og effekterI de følgende afsnit sættes fokus på evalueringskriterierne resultater og effekter ved først at belyse de pro-fessionelles syn på EUX-uddannelsens særkende, og hvorvidt den lever op til sit mål. De efterfølgende afsnittegner, ud fra de unges eget perspektiv, et billede af, hvilke unge der vælger at tage en EUX, og deres egnebegrundelser for netop at vælge et EUX- forløb.
11.2.1
Særligt for de fagligt stærke elever?
Initiativets formål er at skabe fleksible uddannelsesforløb på erhvervsuddannelserne, som muliggør, at fag-ligt stærke elever kan kombinere erhvervsuddannelsen med hel eller delvis studiekompetence. I det føl-gende belyses de professionelles vurdering af, om EUX lever op til netop denne intention.En stor del af de professionelle mener, at uddannelsen er velfungerende i forhold til at kunne udfordre defagligt stærke elever, men både de kvantitative og kvalitative data peger også på, at uddannelsen ikkekunhenvender sig til fagligt stærke elever på erhvervsuddannelserne, men også til de elever, som gerne vil haveen EUX-uddannelse og er klar til at kæmpe for den.Sidstnævnte blev talt frem under et interview med repræsentanter fra erhvervsskolerne:”Det der er kendetegnende ved den ”typiske EUX-elev” er, at eleven er klar til at kæmpe. De er fightere. Ikkenødvendigvis ”bedre” elever end andre på EUD, men de er klar til at kæmpe for deres uddannelse. Det gør,at de er en elevgruppe, som det er rart at arbejde med - men det er også det, der gør det svært, hvis detviser sig, at de, på trods af at de kæmper, ikke kan klare uddannelsen.”(Repræsentant erhvervsuddannel-serne)Men også pointen om, at det er en attraktiv og velfungerende ordning for netop de fagligt stærke elever,bliver fremhævet blandt en del af respondenterne, her en vejleder:”Den er populær blandt eleverne. Blandt de drenge, som kan erhvervsskolen, men mener, at de ikke kanklare gymnasiet. Eleverne har meget fokus på ikke at spilde tiden.”(Vejleder)Heller ikke de kvantitative data viser et entydigt billede af, om ordningen er særligt velfungerende i forholdtil at udfordre de fagligt stærke elever. Figur 45 viser, at lige under halvdelen af UU-lederne (45 %) vurde-102
rer, at EUX i meget høj eller høj grad er en velfungerende ordning i forhold til at kunne udfordre de fagligtstærke elever på erhvervsuddannelserne, mens det tilsvarende vurderes af 83 % af respondenterne fraerhvervsuddannelserne.Figur 45. I hvilken grad vurderer du, at EUX er en velfungerende ordning i forhold til at kunne udfordre de fagligt stærke eleverpå erhvervsuddannelserne?
ErhvervsuddannelseUU-vejlederUU-leder0%12%9%
33%46%36%20%I meget høj gradI nogen gradSlet ikke40%
50%27%32%60%I høj gradI ringe grad80%
8%
8%15%
23%100%
Ved ikke/ ikke relevant at besvare
Sammenlignet med tallene fra baselineundersøgelsen et år tidligere (tabelbilag 16.6, tabel 81) ses det, atUU-lederne dengang havde en mere negativ vurdering af ordningen end i dag, idet 25 % af UU-lederne sva-rede, at EUX i meget høj eller høj grad” er en velfungerende ordning i forhold til at kunne udfordre de fag-ligt stærke elever. Erhvervsuddannelsernes vurdering var en smule mere positiv dengang i forhold til i dag,idet hele 100 % mente, at dette gjaldt i meget høj eller høj grad.Der er således ikke nogen tvivl om, at uddannelsen, ifølge de professionelle, er en velfungerende og attrak-tiv uddannelse for en del af de fagligt stærke elever på erhvervsuddannelserne, og EUX-uddannelsen leversåledes langt hen ad vejen op til det intenderede mål om at kunne udfordre og være et særligt tilbud til defagligt stærke elever, som gerne vil tage en studiekompetencegivende erhvervsuddannelse. Men evaluerin-gen giver et mere nuanceret billede og peger på, at uddannelsen også er velfungerende og henvender sig tilandre elevtyper end de fagligt stærke.I de senere afsnit vil vi brede dette ud og tegne et billede af, hvem de unge på EUX egentlig er og tydeliggø-re de unges egne bevæggrunde for at gå på EUX, men først vil vi kort belyse tanken bag EUX, og hvilkenelevprofil de professionelle gerne vil visitere til uddannelsen.
EUX er eliten på erhvervsuddannelserneDa EUX er en relativt ny uddannelse, er det også en ny opgave for UU-centrene at vurdere, hvilke elever derskal visiteres til EUX. Det er naturligvis ikke ubetydeligt, da elevsegmentet – og uddannelsens omdømme –afhænger af, hvilke unge der vælger at tage en EUX-uddannelse.
103
De professionelle har generelt meget positivt at sige om de nye EUX-forløb, og de oplever, at det er et kvali-tetsløft til erhvervsuddannelserne. Den nye uddannelse er således med til at give erhvervsuddannelsernestatus, og uddannelsens særlige omstændigheder er med til at give eleverne en følelse af at være ”eliten”eller ”de seje”. En repræsentant for erhvervsuddannelserne beskriver EUXs betydning sådan:”EUX medvirker til at give erhvervsskolerne et yderligere tilbud, som løfter de samlede erhvervsuddannelser,og som virker positivt på synet på erhvervsuddannelserne. Samtidig tiltrækker uddannelsen et andet elev-segment, som kan skabe et andet fokus på erhvervsuddannelserne.”(Repræsentant for erhvervsuddannel-serne)Også en elevs beskrivelse af den første dag på EUX er med til at konstituere dette billede:”Jeg kan huske, at vi mødte op i kantinen, og så var der rigtig mange mennesker. Man vidste ikke, hvor manskulle sætte sig. Jeg satte mig bare og begyndte at snakke med en. Han skulle så gå på noget, der hedderBMT. Så blev der jo kaldt hold op, elektrikere eller hvad det nu var. Så blev der kaldt 4, 5 eller 6 almindeligegrundforløbshold op til tømrer bare. Jeg sad og tænkte ’hold da op, hvor er der mange’. Og så da alle lige-som var gået, sad jeg tilbage med nogle andre folk omkring mig, og så siger inspektøren noget med, ”Så harvi jo eliten tilbage. Ja, det er jo EUX’erne, jeg snakker om.” Så tænkte man ’hold da op, hvad nu?’. Så blev visamlet i en gruppe, og så siger han så ”I er så skolens elite, og det er jer, vi alle sammen ser op til.” Så følteman pludselig, at man var sat op på sådan en piedestal og skulle vise vejen for alle de andre på skolen.”(Elev)EUX-uddannelsen bliver således italesat som eliteuddannelse på erhvervsuddannelserne – en uddannelse,der skal være med til at give prestige og et godt image. De professionelles billede af ”den rigtige EUX-elev”er derfor også en seriøs og fagligt stærk elev, som bevidst har valgt en EUX-uddannelse. Men visitationsmu-lighederne, hvor eleven parathedsvurderes til EUD, ligger også op til en bred rekruttering. Det giver de pro-fessionelle en særlig udfordring i forhold til visitationen af elever til EUX. De unge bliver nemlig paratheds-vurderet til EUD, selvom de på andet år overgår til bekendtgørelsen for de gymnasiale fag. Tanken bag EUXlægger således både op til, at det er en krævende uddannelse målrettet de fagligt stærke elever, men sam-tidig en uddannelse, der burde kunne rekruttere bredt. Det stiller således store krav til, at visitation og op-tagelseskrav skal sikre et elevoptag, der hverken modsvarer ”ideen bag” EUX og kravene i uddannelsen.
11.2.2
Hvilke unge tiltrækkes af EUX – og hvorfor?
I det følgende vil vi tegne et billede af, hvilke unge der rent faktisk tiltrækkes af EUX og deres begrundelserherfor. I virkeligheden ligger de unges perspektiver ikke langt fra de professionelles. Selvom billedet af,hvem der tiltrækkes af en EUX-uddannelse, ikke er entydigt, er det gennemgående, at de unge bevidst væl-ger en uddannelse, der giver dem en række muligheder, og at de er motiverede og klar til ”at kæmpe fordet.” Samtidig er det typisk for de elever, som vælger EUX, at de godt kan lide at ”arbejde med hænderne.”Som udgangspunkt er det interessant at belyse, ”hvor de unge kommer fra” – altså hvad de ville have valgt,hvis de ikke var startet på EUX, og her er svarene mangeartede.En elev ville have valgt gymnasiet (STX), mens en anden havde valgt HTX, fordi den indeholder flerepraktiske fag end STX:104
”I: Hvis I ikke gik her, hvad ville I så lave?A: Jeg ville gå i gymnasiet.(Elev)B: Jeg var taget på HTX. Jeg kan ikke sidde stille fem dage i træk. På HTX er der jo også praktiske fag indimellem. Ikke så meget, men der er da lidt.”(Elev)Tre andre elever fortæller, at de var startet på et ordinært grundforløb som henholdsvis smed, elektriker ogtømrer, mens en fjerde elev ville have påbegyndt en HG:”I: (…) Hvad tror I, at I ville lave, hvis ikke der var EUX?A: Så tror jeg, at jeg havde valgt noget smed… for at gøre mig klar til min dykkerskole.(Elev)B: Jeg tror, jeg havde læst erhvervsøkonomi på Niels Brock. En HG. Det er bare en med praktik, jeg kan ikkehuske, hvad den hedder. HHG, tror jeg. Handelseksamen.(Elev)C: Jeg havde gjort det samme. Jeg havde bare taget en normal elektrikeruddannelse.(Elev)D: Jeg tror, jeg havde – valget stod imellem tømrer og elektriker for mig. Så det var nok en af dem, bare pånormal EUD.”(Elev)Ifølge eleverne selv tiltrækker EUX-uddannelsen altså både elever, som ellers have valgt en gymnasial ud-dannelse, og elever, der havde valgt et ordinært grundforløb på EUD.Men hvorfor valgte de unge så at springe fra deres oprindelige planer og påbegynde en EUX-uddannelse?Der er mange forskellige begrundelser for, hvorfor EUX var særligt attraktiv, men fælles for de unges be-væggrunde er, at de ser EUX som en uddannelse, der åbner døre og giver dem flere muligheder. Når de skalsætte ord på deres valg, bruger mange formuleringer som ”med en EUX får man to uddannelser i en” eller”man slår to fluer med et smæk”. Således ser de det som en fornuftig beslutning, der efterlader dem medflere handlemuligheder. Samtidig oplever de unge det som en stor fordel, at uddannelsen indeholder enkombination af praktiske og teoretiske fag, og det bliver dermed en oplagt uddannelse for en gruppe unge,som gerne vil bruge deres hænder, men som samtidig ønsker en generel studiekompetence.Elevernes overordnede bevæggrunde kan siges at udspille sig inden for to gennemgående tematikker, somvil blive uddybet i det følgende.
Flere mulighederFor rigtig mange kredser deres begrundelser om det, at EUX-uddannelsen giver dem flere muligheder. Detkan være muligheden for at kunne læse videre, og at EUX er adgangsgivende til en række videregåendeuddannelser, som kræver studiekompetence.”A: Jeg havde tænkt lidt det samme. Jeg tog den for at spare nogle år, for jeg vil helt klart gerne læse videreefter denne her uddannelse. Så er det jo en god grundbasis også at have en gymnasial uddannelse. Og dusparer jo to år på det.(Elev)
105
I: Ved du hvad du vil læse videre til?A: Jeg har kigget på noget ingeniør og maskinmester.”(Elev)På samme måde bliver EUX talt frem som den ”perfekte løsning”, hvis man er i tvivl, om man skal tage engymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Igen oplever de unge det som en mulighed for at tagebegge uddannelser på samme tid og på den måde øge deres muligheder og udskyde deres valg.”Det var fordi, i starten var jeg i tvivl, om jeg skulle tage en håndværkeruddannelse eller gå i gymnasiet. Hvisjeg kunne tage begge ting samtidig, så var det jo den perfekte løsning.”(Elev)Alt i alt er eleverne enige om, at det er en uddannelse med muligheder og fremtidsperspektiv, som vil gøredem attraktive på arbejdsmarkedet og give adgang til at læse videre – fx til ingeniør eller arkitekt.”A: Vi kan jo lave, hvad der passer os, når vi er færdige her.(Elev)B: Det er nemmere at læse videre bagefter. Ingeniør eller arkitekt.(Elev)C: Det ser også pisse godt ud, når vi kommer ud, altså. Vi er attraktive på arbejdsmarkedet bagefter.”(Elev)
Kombinationen af teori og praksisEn anden vigtig begrundelse, som bliver talt frem af en meget stor del af eleverne, er, at EUX er en uddan-nelse, hvor man også ”laver noget med hænderne.”For flere af eleverne handler det om glæden ved at arbejde med deres hænder og lave noget praktisk, mensamtidig at de oplever, at debørudnytte, at de har gode faglige forudsætninger for at studere de bogligeog teoretiske fag. Andre elever oplever det i højere grad som en nødvendighed, at uddannelsen indeholderen kombination af praktiske og teoretiske fag, for ikke at blive skoletræt og/eller for at kunne følge med.”Jeg har altid godt kunnet lide at lave noget med mine hænder, noget håndværksmæssigt, eller hvad mankan sige. Hver gang når der skulle sættes en hylde op derhjemme, så ville jeg gerne være med til det. På minefterskole kunne jeg også godt lide at hjælpe pedellerne med alt muligt. Så havde jeg prøvet at gå og lavenoget med min far. Så tænkte jeg, at det bare skulle være noget håndværksmæssigt. Så var jeg først tilmeldtet grundforløb. Da jeg gik i de mindre klasser, havde jeg lovet min mor, at jeg skulle på gymnasiet. Pludseligfandt mine forældre ud af, at dette her EUX fandtes, og så sagde de: ”Ville det ikke være en idé at tage EUX,hvor du så tager begge ting?”. Så sad vi og snakkede om det, og så blev jeg meldt til.”(Elev)En anden elev fortæller ligesom forrige om glæden ved at ”arbejde med hænderne”, men samtidig at hanblev opfordret til at udnytte sine gode faglige forudsætninger:”Jeg har også, siden jeg var helt lille, gerne villet arbejde med hænderne. Men så fik jeg at vide af rigtigmange, at det var spild af mine boglige evner. Så jeg burde nok tage en gymnasieuddannelse. Og så fandtmin farmor den der uddannelse i en avis og sendte mig artiklen. Så begyndte jeg bare at finde ud af det, giktil min studievejleder for at finde ud af mere, var inde til møder, osv. Det var bare der, jeg skulle være. Detvar en god kombination af det hele.”(Elev)106
For nedenstående elev er kombinationen af praktisk og teoretisk arbejde en nødvendighed for ikke at blive”skoletræt”:”Ja, jeg var også ved at blive skoletræt, da jeg skulle til at vælge en uddannelse. Kombinationen af bogligtog praktisk arbejde er genialt for sådan en som mig, som er ved at blive skoletræt, men gerne vil have nogetgymnasialt som en god mulighed i livet. Men når man er ved at være skoletræt, så gider man det jo sletikke.”(Elev)Men glæden ved at kombinere det praktiske og det teoretiske arbejde handler ikkekunom glæden ved atarbejde med hænderne eller en strategi for at undgå skoletræthed; eleverne oplever ligeledes, at det harstor betydning for deres tilegnelse af viden.”Jeg har skrevet om det øjeblik, hvor man får lov at kombinere teoretisk arbejde med noget praktiskarbejde. Nogle tværfaglige projekter, hvor man får lov til at drage nytte af en masse af de ting, man lærerinde i teorilokalet og gå ud og bruge det.”(Elev)Også de professionelle peger på, at den største gevinst ved EUX er den særlige kombination af at få en ud-dannelse, som er studiekompetencegivende og erhvervsfaglig, og de fremhæver ligeledes det ”at brugehænderne” som et meget vigtigt argument for, at de unge vælger en EUX. En UU-vejleder siger:”Uddannelsen imødekommer den ungegruppe, som gerne vil arbejde med hænder og samtidig have uddan-nelsesmæssige udfordringer og status.”(UU-vejleder)Og en anden vejleder fremhæver, at EUX er en oplagt mulighed for, at unge med gode faglige forudsætnin-ger, men som ikke har så meget lyst til skolen, kan få en praktisk uddannelse og samtidig nogle gymnasialefag, der gør, at vedkommende kan søge videre i uddannelsessystemet.Som det fremgår af dette samt ovenstående afsnit, er de unges orienteringer i valget af EUX præget af etønske om at tage en uddannelse med muligheder – muligheden for at læse videre, tilegne sig studiekompe-tencer, adgang til attraktivt arbejde, men også muligheden for at bruge hænderne og arbejde med såvelpraktiske som teoretiske problematikker. Der er således mange grunde til at vælge EUX som det rigtigeuddannelsesvalg, og derfor kan gruppen af unge, der vælger at påbegynde et EUX-forløb, heller ikke beteg-nes som en homogen gruppe. EUX er en attraktiv uddannelse for en gruppe unge, for hvem hverken engymnasial uddannelse eller en ordinær erhvervsuddannelse er det helt rigtige. En gruppe unge, som kanvære fagligt stærke og derfor gerne vil have flere udfordringer som en del af deres erhvervsuddannelse,men også unge, som ønsker at tage en uddannelse med flere muligheder, selv om det måske kræver rigtigmeget af dem.
107
12. PRODUKTIONSSKOLEBASERET ERHVERVSUDDANNELSE12.1 Implementering og organiseringIfølge registerdata har der i perioden fra 1. august 2010 til 18. maj 2012 været 141 elever på produktions-skolebaseret erhvervsuddannelse. De 141 elever har været fordelt på 29 produktionsskoler, som geografisker fordelt på 24 kommuner. 18 af de 141 elever – som det fremgår af nedenstående tabel – har afbrudtforløbet uden at gennemføre, 9 har gennemført, og 114 var på datoen stadig i gang med forløbet. 11 af de141 elever har tidligere været i aftale/skolepraktik.Tabel 41. Gennemførte, afbrudte og igangværende produktionsskolebaserede erhvervsuddannelsesforløb pr. 31. maj 2012
AntalGennemførte forløbAfbrudte forløbIgangværende forløbI alt918114141
Andel6%13 %81 %100 %
Knap halvdelen (45 %) af respondenterne fra de adspurgte produktionsskoler i surveyen samarbejder mederhvervsuddannelser om produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, mens det er 33 % af respondenter-ne fra erhvervsuddannelserne, der tilsvarende samarbejder med produktionsskoler (tabelbilag 16.6, tabel82). Som det fremgår af nedenstående figur, er der særligt tale om forløb indenfor fagområderne ”mad tilmennesker”, ”bygge-anlæg”, ”produktion og udvikling” samt ”merkantil”.
108
Figur 46. Inden for hvilke fagområder gennemføres produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse på din produktionsskole?(ledere og medarbejdere på produktionsskoler, der samarbejder om produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse)
Mad til menneskerBygge og anlægProduktion og udviklingMerkantilBygnings- og brugerserviceBil, fly og andre transportmidlerMedieproduktionStrøm, styring og itSundhed, omsorg og pædagogikTransport og logistikDyr, planter og naturKrop og stilAndet0%0%7%10%20%30%40%50%60%70%10%10%7%7%7%17%23%33%33%43%
80%
80%
90%
Ifølge respondenterne fra produktionsskolerne er der i mere end 9 ud af ti tilfælde (93 %) mulighed for, ateleven kan overgå til ordinær uddannelse undervejs i forløbet (tabelbilag 16.6, tabel 83).Nedenstående figur 47 viser ledere og medarbejdere på produktionsskoler og erhvervsuddannelsers vurde-ring af, hvad der er de største styrker ved den produktionsskolebaserede erhvervsuddannelse. Genereltvurderes fleksibilitet i forhold til uddannelsestempo og -varighed samt tæt vejledning og høj lærerkontaktsom de største styrker. Repræsentanterne fra produktionsskolerne vurderer desuden en anderledes pæda-gogik som en stor styrke.
109
Figur 47. Hvad vurderer du som de største styrker ved den produktionsskolebaserede erhvervsuddannelse? (alle produktionssko-ler og erhvervsuddannelser)
Fleksibilitet i forhold til uddannelsestempo og -varighedTæt vejledning og høj lærerkontaktAnderledes pædagogikFokus på praktiske øvelserSikkerhed for praktikpladsVed ikke/ ikke relevant at besvareAndet0%Produktionsskole9%6%10%20%30%9%17%19%33%17%30%27%31%
51%40%66%51%
40%
50%
60%
70%
Erhvervsuddannelse
Blandt de åbne ’andet’-besvarelser fremhæver særligt respondenterne fra produktionsskolerne, at der er etgodt samarbejde omkring den enkelte elev med mere opfølgning, at eleven får hjælp til at håndtere per-sonlige og sociale problemstillinger under uddannelsen, og at det er en styrke, at eleven på forhånd har entæt relation til skolen og lederen af det pågældende værksted. Det betyder, at uddannelsen foregår i tryggeog velkendte rammer for elever, der har svært ved nye mennesker og sammenhænge. På den negative sidenævnes det dog samtidig, at fleksibilitet i uddannelsestempo og -varighed er betydeligt forringet i forholdtil forsøgsperioden.Mere end otte ud af ti respondenter fra produktionsskoler (88 %) og halvdelen af respondenterne fra er-hvervsskolerne (50 %) vurderer desuden, at den produktionsskolebaserede erhvervsuddannelse bidragertil, at erhvervsskolen og produktionsskolen gensidigt får større indsigt i krav og indhold de to steder (tabel-bilag 16.6, tabel 84).
12.2 Resultater og effekterDet er endnu for tidligt at vurdere effekterne af den produktionsskolebaserede erhvervsuddannelse, mende UU-ledere og UU-vejledere, som er ansat i et område, hvor uddannelsen udbydes, vurderer generelt denproduktionsskolebaserede erhvervsuddannelse meget positivt i forhold til at fastholde unge i uddannelsen.Som det fremgår af tabel 42 nedenfor, vurderer ca. to tredjedele af UU-lederne (67 %) og mere end trefjerdedele af UU-vejlederne (83 %), at den produktionsskolebaserede erhvervsuddannelse i meget høj ellerhøj grad bidrager til at fastholde frafaldstruede unge i uddannelse. Kun meget få af UU-lederne (14 %) vur-derer, at den produktionsskolebaserede erhvervsuddannelse i ringe grad bidrager til at fastholde unge iuddannelsen.110
Tabel 42. I hvilken grad vurderer du, at den produktionsskolebaserede erhvervsuddannelse bidrager til at fastholde unge i ud-dannelse?
UU-LEDERI meget høj gradI høj gradI nogen gradI ringe gradSlet ikkeVed ikkeTotal24 %43 %19 %14 %0%0%100 % (21)
UU-VEJLEDER25 %58 %8%0%0%8%100 % (12)
Total24 %48 %15 %9%0%3%100 % (33)
111
13. DEN LOKALE IMPLEMENTERING13.1 Implementering og organiseringHovedparten af respondenterne fra kommunerne i undersøgelsen (81 %) angiver, jf. figur 48, at der eretableret nye organisationsformer i kommunen i forbindelse med implementeringen af Ungepakken. Detdrejer sig fx om tværgående ungeteams, som er ganske udbredt, taskforces eller lign., netværk, deltagelse itværgående projekter eller i enkelte tilfælde helt nye afdelinger, der samler indsatsen omkring de 15-25-årige.Figur 48. Er der etableret nye organisationsformer i kommunen i forbindelse med implementeringen af Ungepakken? (kommu-nale forvaltningers besvarelser)
Ja, der er etableret tværgåendeungeteams eller lign.Ja, der er nedsat en taskforce eller lign.Ja, der er etableret en særlig afdelingJa, men de er stadig underudarbejdelseNejAndetIkke relevant at besvare0%1%3%17%18%17%13%
32%
5% 10% 15% 20% 25% 30% 35%
En række respondenter fra de kommunale forvaltninger uddyber og illustrerer dermed bredden i organisa-tionsformerne:”Vi deltager i flere tværfaglige projekter med 15-17-årige som omdrejningspunkt.”(Respondent kommunalforvaltning)”Der er kommet en ungecoach i kommunen, som er ansat i jobcenteret, og som prioriterer koordineringen.”(Respondent kommunal forvaltning)”Der er etableret ’Ungestrategiens ledergruppe’, der er et overordnet strategisk arbejdende forum medrepræsentanter fra alle ungdomsområder i kommunen.”(Respondent kommunal forvaltning)”Vi har en koordineringsgruppe mellem arbejdsmarkedsafdeling og børne- og ungeforvaltning.”(Respon-dent kommunal forvaltning)112
”Samarbejdet mellem UU og Jobcenteret er styrket med samarbejdsprojekt vedr. 15-17-årige. Der er etable-ret ungeteam i Jobcenteret, der samarbejder med bl.a. socialafdelingen og UU.”(Respondent kommunalforvaltning)”Vi har haft særlig organisering i Tværgående Ungeteam, men arbejder pt. på at lave en Ungeenhed med énindgang for alle unge – medarbejdere omkring unge 15-25-årige samlet på samme sted – med fælles øko-nomi.”(Respondent kommunal forvaltning)Det er således en gennemgående tendens, at kommunerne har opprioriteret samarbejdet omkring de un-ge. Som flere aktører påpeger, så foregår en stor del af samarbejdet dog også mere uformelt, hvilket evalu-eringen også løbende har illustreret:”Vi har formelle møder 4 gange om året. Men vi mødes derudover i mange sammenhænge. Der er både endialog på ledelsesplan og i det praktiske. Samarbejdet fungerer godt, og vi er gode til at samarbejde ufor-melt.”(UU-leder)”Men det fungerer i høj grad på personlige kontakter og gennem en lang proces med at afstemmeforventninger og kultur.”(Ansat kommunal forvaltning)På spørgsmålet om, hvordan det daglige samarbejde er organiseret, svarer hovedparten af respondenterne(64 %) da også, at samarbejdet er organiseret gennem personlige kontakter. 40 % svarer, at der er nedsatsamarbejdsgrupper på tværs af institutioner, mens 37 % svarer, at samarbejdet er organiseret gennemudbygget samarbejde mellem enkelte aktører (se figur 49 nedenfor).Som afspejlet er der netop ofte tale om en kombination af formelt og uformelt samarbejde, hvor netværkog personligt kendskab er en styrke og en forudsætning for velfungerede samarbejde på mere strategiskniveau. En tendens er desuden, at grundskolerne – særligt efterskoler og frie/private skoler – samt gymna-sierne primært samarbejder via personlige kontakter, mens det for de andre aktører tilsyneladende er sup-pleret af et mere formaliseret samarbejde. Særligt respondenterne fra erhvervsuddannelser og produkti-onsskoler angiver, at de har et relativt udbygget, formaliseret samarbejde.
113
Figur 49. Hvordan er samarbejdet organiseret?
100%90%
89%
86%71%66%71%67%50%36%29%29%21%22%20%17%7%6%5%10%5%7%6%43%39%28%36%35%
83%63%64%65%68%60%40%44%44%64%
80% 75%70%70%62%60%49%50%41%40%30%20%10%0%9%11%3%
61%
40%37%
7%3%
4%2%
4%
11%3%
9%6%
Gennem personlige kontakterDer er nedsat samarbejdsgrupper på tværs af institutioner og aktørerGennem udbygget samarbejde mellem enkelte aktørerAndetVed ikke
13.2 Resultater og effekterI afsnittet ser vi på vurderede resultater og effekter i forhold til både styrket samarbejde og graden afadminitsrative byrder.
13.2.1
Samarbejde mellem aktørerne
Det er som udgangspunkt vanskeligt at påvise en direkte sammenhæng mellem Ungepakken ogresultater/effekter i form af styrket indbyrdes samarbejde mellem aktørerne. Både survey og det kvalitativemateriale peger dog på, at Ungepakken er et samarbejdsprojekt, som har engageret og forpligtet alleaktøerer på feltet.Casestudiet viser, at det er en gennemgående oplevelse hos aktørerne, at Ungpakken i positiv forstand hartvunget aktørerne tættere sammen, og at samarbejde og netværksdannelser på tværs af aktører114
prioriteres højt. Det er dog også tydeligt, at samarbejdet primært er centreret omkring UU-centrene, og atUngepakken har styrket UU-centrenes rolle som koordinator og samlingspunkt markant.I afsnit 13.3. ses en række grafiske oversigter over aktørernes oplevelse af, hvordan Ungepakken harpåvirket samarbejdet med øvrige aktører i kommunen. Heraf fremgår det, at UU generelt oplever et styrketsamarbejde med de øvrige aktører – det gælder særligt erhvervsuddannelser,jobcentre/beskæftigelsesforvaltning, folkeskoler og produktionsskoler. Tilsvarende oplever disse et styrketsamarbejde med UU. Oversigterne viser desuden et styrket samarbejde mellem erhvervsuddannelser ogproduktionsskoler, og mellem forvaltningerne internt i kommunerne. Aktørernes samarbejdsrelationer tilfrie/private skoler, kostskoler og efterskoler er overvejende uændrede med Ungepakken. Meget få opleverdog et dårligere samarbejde.Ser vi på den samlede indsats under Ungepakken, vurderer 28 % af aktørerne, at der i høj eller meget højgrad er et tæt og hensigtsmæssigt samarbejde mellem de relevante aktører. 44 % svarer i nogen grad, mens7 % svarer i ringe grad. UU-lederne er igen mest positive – 61 % svarer i høj eller meget høj grad, mod 12 %af de frie/private skoler og 19 % af folkeskolerne.Figur 50. I hvilken grad vurderer du generelt, at der er et tæt og hensigtsmæssigt samarbejde mellem de relevante aktører ikommunen i forhold til den samlede indsats under Ungepakke II?
UU-lederKommunal forvaltningUU-vejleder10. klasse
18%15%8%7%32%31%35%19%28%25%16%35%
43%46%49%47%42%60%47%35%62%48%23%44%30%40%50%60%70%Slet ikke3%2%8% 1%
39%4%5%5%6%13%9%9%29%9%34%7%80%11%90%100%10%15%9%8%4%
Erhvervsudd.2%Produktionsskole8%
Gymnasial udd.1%Efterskole/ kostskole2%Folkeskole til og med 9. kl.3%
Fri/privatskole2% 10%Total5%0%I meget høj grad10%
20%
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Ved ikke
Som det ses i figuren ovenfor, så vurderes samarbejdet bedst af de aktører, der i dagligdagen er tæt på UU.Det gælder den kommunale forvaltning, 10. klasser og erhvervsuddannelser. Frie/private skoler,folkeskoler og kostskoler er mindst positive og er i praksis også længst væk fra det ofte formaliseredesamarbejde mellem UU, forvaltninger og ungdomsuddannelser.115
Også casestudierne viser, at der internt i kommuner/forvaltninger mange steder opleves en udvikling iforhold til øget samarbejde på tværs. Blandt andet udbredelsen af de såkaldte ”tværgående ungeteams” eren nyskabelse, som viser sig perspektivrig og som er med til at nedbryde grænser mellemforvaltningsområderne. Mange aktører understreger, at der særligt er udviklet et bedre samarbejdemellem jobcentre/beskæftigelsesforvaltning og UU – om end udviklingen har været undervejs også førimplementeringen af ungepakken. Som en UU-leder understreger:”Samarbejdet med jobcenteret er intensiveret. Fra næsten ingenting, har vi i dag et rigtig godt samarbejde.Det virker godt. Ungestrategien, som kommunen vedtog, har medført mange ændringer. Ungepakken harså været katalysator, fordi den kom samtidig.”(UU-leder)Data viser dog også, at der fortsat er et potentiale i et styrket samarbejde mellem alle involverede parter.Flere efterlyser yderligere samarbejde og gerne elementer af ”tvang”:”I beskæftigelsescentret er vi blevet tvunget til at løfte blikket og se på, hvilke samarbejdsflader der kanudvikles. Det er indlysende, at vi skal den vej rundt. De fleste, vi får ind, kommer fra uddannelserne. Entvungen bane, hvor vi skal samarbejde, er rigtig god. Vi skal have flere aktører ind, fx erhvervslivet. Det eren afgørende faktor. Afbrudte grundforløb eller manglende praktikplads er den næststørste gruppe afkontanthjælpsmodtagere. Og de slår lejr.”(Leder jobcenter)En central udfordring relaterer sig til samspillet med det sociale område. Som også tidligere nævnt opleverlærere og vejledere , at de svageste unges problemer ofte er af en sådan karakter, at de ikke kan løses medeksisterende redskaber i uddannelsesmæssigt regi. Der kan fx være tale om svære familiære vilkår,misbrug og psykiske problemer, som falder mellem to stole eller strander i tunge sagsgange isocialforvaltningen. De tværgående ungeteams har her vist sig at være et redskab, der kan sikre et bedresamspil og en mere helhedsorienteret indsats over for den unge.Ser vi på institutionsniveuaet, er det tydeligt, at dermelleminstitutionerne trives en del fordomme ogantagelser, som også påvirker samarbejdsrelationerne – uanset det reelle indhold. Grundskolerne oplevesaf ungdomsuddannelserne (lærere, vejledere og ledere) ofte som lukkede, og ikke mindst folkeskolenbeskrives som svær at komme i dialog med. Blandt andet skolernes lange planlægningshorisont og enpresset hverdag opleves således som forhindringer for samarbejde. Efterskoler, private og frie skoler er idagligdagen længere væk fra UU, og her viser de kvantitative data også, at der er et potentiale i et styrketsamarbejde – ikke mindst om uddannelsespartahedsvurderingen, hvor efterskoler/kostskoler og defrie/private skoler oplever at være dårligere klædt på til opgaven, jf. kapitel 3.Der er dog fra langt de fleste institutioner et gensidigt ønske om styrket samarbejde, som det ogsåkommer til udtryk i citaterne nedenfor:” Vi har det bedste og tætteste samarbejde med UU, som vi kunne ønske. Hvor det kan forbedres, er mellemskolerne/institutionerne. Når vi har direkte samarbejde med enten en folkeskole eller en erhvervsskole, sårykker det. Vi skal selv knytte bedre kontakt mellem institutionerne.”(Leder produktionsskole)”Vi har et godt samarbejde med den konkrete vejleder på vores skole. Han er vores kontakt udadtil. Vioplever meget det uformelle, men det formelle system, der er skolerne ikke meget med, og det kan manarbejde på.”(Leder folkeskole)116
”Mødet [tværgående netværksmøde red] i mandags var udtryk for, at vi vil gerne vil endnu tættere på. Visom ungdomsuddannelse vil gerne se, hvad der sker, at det sker, og hvordan det sker i grundskolen.”(Ledergymnasial uddannelse )
13.2.2
Administrative byrder
Et særligt aspekt i implementeringen af Ungepakken vedrører omfanget af administrative byrder. Særligtfor ungdomsuddannelserne, 10. klassescentrene, produktionsskolerne og UU-centrene harimplementeringen af Ungepakken resulteret i større administrative byrder. Aktørerne oplever iovervejende grad, at den administrative byrde erlidt størreend før implementeringen. Men blandt degymnasiale uddanelser og produktionsskolerne oplever 13 %, at byrderne er meget større end tidligere, jf.figur 51 nedenfor.Figur 51. Hvordan vil du vurdere den administrative byrde efter indførelsen af initiativerne under Ungepakke II?
Gymnasial uddannelseProduktionsskoleKommunal forvaltningErhvervsskoleUU-leder10. klasseUU-vejlederEfterskole/ kostskoleFolkeskole til og med 9. klasseFri/privatskole
13%13%11%10%7%7%8%5%5%5%12%0%20%Uændret43%31%
57%57%53%65%75%60%57%32%38%47%40%60%Lidt mindre7%
24%30%26%10%
6%
1%8%15%14%5%4%8%16%19%29%
29%27%4%7%
80%Meget mindre
100%Ved ikke
120%
Meget større
Lidt større
Med udgangspunkt i det kvalitative datamateriale er vurderingen, at de administrative byrder primærtknytter sig til arbejdet med uddannelsesparathedsvurderingen og uddannelsesplanen. Som nævnt i kapitel2 om uddannelsesplanen er der desuden delte meninger om uddannelsesplanernes relevans og nytte somredskab i optagelsen og overgangen.Aktørerne oplever desuden en større administrativ byrde i forbindelse med nye krav om dokumentation.Det gælder fx kontaktdatoer, der skal registreres eksplicit for at bevise, at kontakten er sket inden for delovfastsatte antal dage. Flere UU-ledere og UU-vejledere nævner, at de oplever det som manglende tillid tilog råderum for deres faglighed. Endelige nævnes mange tekniske problemer i forbindelse med registreringog dokumentation som en årsag til manglende afbureaukratisering – fx problemer med tilmelding tilungdomsuddannelse samt problemer med Ungedatabasen og optagelse.dk.117
13.3 Oversigtsfigurer med samarbejdsrelationerFigur 52. Hvordan oplever du at Ungepakken har påvirket dit samarbejde med Erhvervsuddannelser?
Figur 53. Hvordan oplever du, at Ungepakken har påvirket dit samarbejde med gymnasiale uddannelser?
118
Figur 54. Hvordan oplever du, at Ungepakken har påvirket dit samarbejde med produktionsskoler?
Figur 55. Hvordan oplever du, at Ungepakken har påvirket dit samarbejde med UU?
119
Figur 56. Hvordan oplever du, at Ungepakken har påvirket dit samarbejde med folkeskolen?
Figur 57. Hvordan oplever du, at Ungepakken har påvirket dit samarbejde med Beskæftigelsesforvaltningen/Jobcentret?
120
Figur 58. Hvordan oplever du at Ungepakken har påvirket dit samarbejde med Efterskoler?
Figur 59. Hvordan oplever du at Ungepakken har påvirket dit samarbejde med Børne og ungeforvaltningen?
121
Figur 60. Hvordan oplever du at Ungepakken har påvirket dit samarbejde med Skoleforvaltningen?
Figur 61. Hvordan oplever du at Ungepakken har påvirket dit samarbejde med Fri- og privatskolerne?
122
Figur 62. Hvordan oplever du at Ungepakken har påvirket dit samarbejde med Hus- og håndarbejdsskoler?
123
TVÆRGÅENDE ANALYSERMed de to følgende afsnit er det hensigten at give et tværgående indblik i evalueringens væsentligste resul-tater.I afsnit 14 fokuseres på de helt overordnede resultat- og effektmål i forhold til vurdering af målopfyldelse:-Andelen af unge i restgruppen – udviklingen over tid.oDeskriptiv analyse.oInddragelse af socioøkonomiske forhold og implementering af Ungepakke II.oSamlet statistisk analysemodel.Overgangen til ungdomsuddannelserne – udviklingen over tid.Frafald – forløbsanalyse på individniveau ’måned for måned’.
--
Derefter gives i afsnit 15 en samlet analyse af relevante aktørers vurdering af initiativernes implementering,organisering, forankring og foreløbige resultater ’samlet set’. Fokus er her:---Samlet vurdering af implementeringen.Organisatorisk forankring – virker den understøttende?Synergi mellem initiativerne?oUnderstøtter og supplerer de hinanden?oEller modarbejder visse initiativer hinanden i forhold til den samlede indsats?Vejlederne – er de fortrolige med de nye initiativer og rammer for vejledningen i Ungepakken?Vurdering af Ungepakkens foreløbige resultater.
--
124
14.--
EFFEKTANALYSE
Her i afsnit 14 analyseres på ’samlede’ resultater og effekter af Ungepakken. Analysen er delt i to:Først analyseres resultaterne og effekterne i forhold til Ungepakkens mål om at reducere antallet afunge, som er uden for uddannelse og beskæftigelse – restgruppen.Anden del af analysen omhandler ungdomsuddannelserne – herunder søgning, overgang og frafald.
14.1 RestgruppenRestgruppen er her defineret som unge i alderen 15-17 år, der ikke er under uddannelse, i beskæftigelseeller anden aktivitet. Fra januar 2011, hvor Ungedatabasen gik i luften, til juni 2012 er antallet af unge irestgruppen faldet fra 5.611 til 3.411. En umiddelbar sammenligning leder til, at restgruppen er reduceretmeget væsentligt (ca. 39 pct.) siden iværksættelsen af Ungepakken. Fra juni 2011 til juni 2012 har reduktio-nen i restgruppen været på 1.223 personer svarende til 26 pct.I det følgende analyseres udviklingen nærmere, dels ved at analysere ’sæsonudsving’ hen over året, delsved at sammenligne månederne i første kvartal 2011 og 201225. I figuren nedenfor ses andelen af de 15-17-årige, som ikke følger pligten og derfor betragtes som restgruppen. Restgruppen kan deles op i to under-grupper – dem, der arbejder under 18 timer om ugen, og dem, som er uden aktivitet og ikke får offentligforsørgelse. En gruppe, som antages at være særlig marginaliseret, er dem, der har været uden aktivitet ogikke får offentlig forsørgelse i mere end en måned.Figuren viser tydelige sæsonvariationer. Det ses således, at andelen af unge i restgruppen falder fra januartil maj i 2011, hvilket skyldes, at de unge gradvist kommer i uddannelse eller finder beskæftigelse. En del affaldet kan også forklares med den måde, som Ungedatabasen fungerer på. Der vil således være en overre-præsentation af personer i restgruppen blandt de 17-årige, som bliver 18 i løbet af foråret, mens antallet afpersoner i restgruppen blandt de 14-årige, som bliver 15 i løbet af foråret, er relativt beskedent, da de fle-ste stadig går i grundskolen. Fra maj til juli 2011 vokser restgruppen igen, hvilket skyldes frafald i forbindel-se med prøver og eksamener i juni. Derudover skyldes det, at flere bliver færdige med folkeskolen og ikkefinder noget nyt at lave lige med det samme. Det sker dog i løbet af sensommeren og efteråret, hvor enstadig større andel af de unge finder beskæftigelse eller starter på en ungdomsuddannelse. Det fald, dersker fra juli til august i andel af unge, som er uden for aktivitet og offentlig forsørgelse i mere end en må-ned, skyldes, at mange unge starter på en ungdomsuddannelse. Det grå område i figuren angiver sommer-ferien, hvor de unge er i overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelsessystemet. Tallene for denneperiode skal tolkes varsomt, da registreringspraksis for denne periode generelt kan være usikker.
25
Pga. forsinket flow i dataleverancer har det ikke været muligt at udarbejde denne analyse på basis af data frem tiljuni 2012. Dette har dog ingen betydning for fortolkning af resultaterne i forhold til Ungepakkens resultater og effekt –jf. at den positive udvikling er accelereret yderligere i perioden marts-juni 2012. Det bemærkes, at alle månedstaljusteres/korrigeres bagud i forbindelse med hver opgørelse.
125
Figur 63. Månedlig udvikling i andelen af unge mellem 15 og 17 år i restgruppen. Januar 2011 til marts 2012.
RestgruppenIkke i uddannelse, beskæftigelse m.v.Uden aktivitet og ingen offentligforsørgelse (I alt)3,0%2,5%2,0%1,5%1,0%0,5%0,0%AprilJuli
Arbejde - under 18 t/ugeUden aktivitet og ingen offentligforsørgelse (over 1 måned)
August
September
November
Januar
Juni
Maj
Oktober
Januar
Marts
December
Februar
2011
2012
Figuren nedenfor viser udviklingen i restgruppen i de første seks måneder af henholdsvis 2011 og 2012. Detses, at kurverne for 2011 og 2012 udvikler sig parallelt med hinanden fra marts til juni, hvor kurven for 2012ligger 0,5 procentpoint lavere. Med andre ord, så er restgruppen blevet reduceret med et halvt procentpo-int fra 2011 til 2012, hvilket svarer til ca. 1.100 unge. Dette er en betydelig reduktion, hvilken i høj grad kanforklares med, at flere unge er i forberedende aktiviteter.Figur 64. Andel af unge mellem 15 og 17 år, som er i restgruppen. Januar-juni i 2011 og 2012.
3,0%2,5%2,0%1,5%1,0%JanuarFebruarMartsAprilMajJuni20112012
Februar
Marts
126
14.1.1
Socioøkonomiske forhold i kommunerne
Der er gennemført en statistisk analyse26med det formål at afdække, hvorvidt og i hvilket omfang de socio-økonomiske forhold i kommunerne har en betydning for effekten af de initiativer, som implementeres medUngepakke 2 i relation til gruppen af 15-17-årige.For at undersøge dette er kommunerne opdelt i tre grupper efter socioøkonomisk belastning. Inddelingener foretaget ud fra det socioøkonomiske indeks27, som ligger til grund for udligningen mellem kommunerne.De 98 kommuner er inddelt i forhold til det socioøkonomiske indeks, så de 25 % mest belastede kommunerer i gruppenhøj,og de 25 % mindst belastede er i gruppelav,mens de resterende 50 % er i gruppenmid-del.De højt socioøkonomisk belastede kommuner omfatter eksempelvis de store byer København, Odenseog Aarhus og såkaldte udkantskommuner som fx Guldborgsund og Lolland. Dertil kommer en række om-egnskommuner vest for København. De lavt belastede kommuner omfatter bl.a. kommuner i Nordsjælland,Hillerød og Hørsholm samt en række kommuner i Øst- og Midtjylland, herunder Silkeborg, Favrskov ogSkanderborg28.Med udgangspunkt i tredelingen af kommunerne foretages en analyse af udviklingen i restgruppen over tidpå baggrund af data fra Ungedatabasen. Figuren nedenfor viser udviklingen i restgruppens andel af alle 15-17-årige for kommuner med høj, middel og lav socioøkonomisk belastning. Det ses tydeligt, at andelen erstørre i de højt socioøkonomisk belastede kommuner i forhold til kommunerne med middel eller lav belast-ning.Udviklingen over tid kan illustreres ved hjælp af de tre regressionslinjer. Linjen er beskrevet dels ved skæ-ringen med y-aksen, dels ved hældningen. Eksempelvis har linjen, som beskriver udviklingen over tid for dehøjt socioøkonomisk belastede kommuner en skæring ved 0,0276 og en hældning på -0,0003. Når mansammenligner hældningerne for de tre grupper af kommuner, kan det konstateres, at hældningen er stejle-re for kommuner med middel og lav socioøkonomisk belastning end for kommunerne med høj socioøko-nomisk belastning. Faktisk er hældningen omtrent dobbelt så stejl. Det betyder, at andelen af unge, somikke er i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, falder hurtigere i de mindre belastede kommunerend i de mere belastede kommuner over den viste periode. Denne udvikling betyder endvidere, at afstan-den mellem de højt belastede og middel/lavt belastede kommuner bliver større over tid, hvilket også kanses ved, at afstanden mellem den røde linje (høj belastning) og de blå og gule linjer (middel og lav belast-ning) bliver større over tid.Det tyder altså på, at Ungepakken haft en større effekt i de lavt og middel socioøkonomisk belastede kom-muner end i de højt socioøkonomisk belastede kommuner, hvor andelen af unge i restgruppen i udgangs-punktet er større.
2627
Se afsnit 14.X for nærmere specifikation af analysemodellen.
Se præcis definition i publikationen, 'Kommunal Udligning og Generelle Tilskud 2008’,http://im.dk/Aktuelt/Publikationer/Publikationer_IN/~/media/Filer-Publikationer-IN/Kommuner%20og%20Regioner/2007/Kommunal-udligning-generelle-tilskud-2008/kommunal-udl-2008.ashx28
Operationaliseringen af indekset fremgår af afsnit 14.X.
127
Figur 65. Udvikling i restgruppens andel af unge mellem 15-17 år, opdelt i forhold til kommunetype.
3,5%3,0%2,5%2,0%1,5%1,0%JanFebMarAprMajJunJulAugSepOktNovDecJanFeb2012y = -0,0003x + 0,0276 (Høj belastning)y = -0,0006x + 0,0237 (Middel belastning)y = -0,0005x + 0,0232 (Lav belastning)Mar2011Høj socioøkonomisk belastningMiddel socioøkonomisk belastningLav socioøkonomisk belastningLineær (Høj socioøkonomisk belastning)Lineær (Middel socioøkonomisk belastning)Lineær (Lav socioøkonomisk belastning)
En af de indsatser, som Ungepakken giver mulighed for at sætte i værk, er forberedende aktiviteter mv.Disse aktiviteter skal gøre de unge klar til at uddanne sig eller komme i beskæftigelse. Figuren nedenforviser, hvor stor en andel af alle unge som deltager i forberedende aktiviteter opdelt på kommunetype.Det ses, at en større andel af de unge mellem 15 og 17 år er i forberedende aktiviteter i de kommuner, somhar en høj socioøkonomisk belastning i forhold til kommunerne med middel eller lav socioøkonomisk be-lastning. Over tid sker der en stigning i andelen af unge i forberedende aktiviteter i kommuner med høj ogmiddel socioøkonomisk belastning, mens udviklingen i de lavt belastede kommuner er neutral. Den relativthøje andel af unge i forberedende aktiviteter i de kommuner, som har en middel socioøkonomisk belast-ning, kan være med til at forklare den relativt lave andel af unge i restgruppen. Det tyder altså på, at dissekommuner i høj grad anvender de forberedende aktiviteter til at reducere antallet af unge i restgruppen.Der er således en tæt sammenhæng mellem antallet af unge i forberedende aktiviteter mv. og antallet afunge i restgruppen.
128
Figur 66. Udvikling i andelen af unge mellem 15-17 år, som er i forberedende aktiviteter, fordelt på kommunetype.
4,5%4,0%3,5%3,0%2,5%2,0%1,5%1,0%0,5%0,0%JanFebMarAprMajJunJulAugSepOktNovDecJanFeb2012Middel socioøkonomisk belastningMar2011Høj socioøkonomisk belastningLav socioøkonomisk belastning
14.1.2
Implementeringsstatus i kommunerne
Ud fra spørgeskemaundersøgelsen blandt de professionelle aktører er der konstrueret et indeks til angivel-se af, i hvor høj grad kommunerne har implementeret de enkelte initiativer i Ungepakke II. I den samledestatistiske analyse konstateres det, at graden af implementering ikke har nogen statistisk signifikant effektpå den unges risiko for at komme i restgruppen. Men når man sammenligner kommunerne med høj, middelog lav implementeringsgrad (uden at tage højde for andre forhold), er der en negativ sammenhæng medudviklingen i andelen af unge i restgruppen, således at dem, der implementerer mest, har den ’dårligste’performance. Dette resultat tyder på, at kausalforholdet er ’omvendt’: Flere unge i restgruppen får kom-munerne til i højere grad at implementere Ungepakkens initiativer. Det bekræftes også af figuren ovenfor,hvor det fremgår, at de højt og middel socioøkonomisk belastede kommuner i højere grad end de lavt so-cioøkonomisk belastede kommuner sender unge i forberedende aktiviteter.For at komme lidt dybere i denne problemstilling er de unges deltagelse i forberedende aktiviteter analyse-ret nærmere. Tabellen nedenfor viser, hvilke forberedende aktiviteter de unge benytter, opdelt på kom-munernes socioøkonomiske belastning. Netop den forskellige socioøkonomiske belastning af kommunernegør, at man kan forvente en forskellig anvendelse af forberedende aktiviteter, idet de unges behov er for-skellige.Tabellen viser den gennemsnitlige placering af unge i perioden januar 2011 til marts 2012. I kommunermed høj socioøkonomisk belastning er der 2.408 unge, som deltager i forberedende aktiviteter, mens deter 3.829 og 1.239 i kommuner med henholdsvis middel og lav socioøkonomisk belastning.Tabellen viser nogle interessante forskelle mellem de tre typer af kommuner. Fordelingen mellem unge ikategorierne ’forberedende aktiviteter’ og ’andet’ varierer således meget. I kommuner med høj socioøko-nomisk belastning er 51 % af de unge i forberedende aktiviteter (49 % i andet), mens det gælder for 42 % af129
de unge i kommuner med lav socioøkonomisk belastning (58 % i andet). I de lavt socioøkonomisk belastedekommuner er en relativt stor andel af de unge i såkaldte ’Andre udviklende og forberedende aktiviteter’,som bl.a. omfatter ’ophold i udlandet’ (22 %). I de højt socioøkonomisk belastede kommunerne er denneandel kun ca. halvt så stor (12 %), mens en større andel er på ’forberedende uddannelse’, herunder ’10.-13.skoleår’ (8 %) og produktionsskole (35 %). Andelen af unge, som er i beskæftigelse i over 18 timer om ugensom en forberedende aktivitet mv., varierer ikke mellem de tre kommunetyper. Godt 20 % af de unge ersåledes i beskæftigelse.Tabel 43: Unge i forberedende aktiviteter mv., opdelt på kommunernes socioøkonomiske belastning, procentvis andel.
Socioøkonomisk belastning:
Høj
Middel
Lav
Forberedende aktiviteter mv.FORBEREDENDE UDDANNELSE- 10.-13. skoleårUngdomsskoleEfterskole, Husholdnings- eller håndarbejdsskole- Øvrige forløbMusikalsk GrundkursusØvrige uddannelser og kurser- Adgangsgivende undervisningAlmen voksenuddannelse (AVU)HF enkeltfag- Højskoler mv.Folke- og ungdomshøjskoler- VoksenundervisningOrdblindeundervisningForberedende voksenundervisning (FVU)Danskundervisning for udlændingeVoksenspecialundervisning- Produktionsskoler
10051853202423111000035
10048422101522113002033
10042533101523221001027
ANDET- Andre udviklende og forberedende aktiviteterAndre udviklende og forberedende aktiviteter aftalt med UUOphold i udlandetPraktik i ungevejledningenVejledning og opkvalificering efter LAB-loven (lov om aktiv beskæftigelsesindsats)Virksomhedspraktik efter LAB-loven- Midlertidige aktiviteterForanstaltning på fuld tid efter ServicelovenFritagelse for uddannelsespligt i henhold til VejledningslovenSygdom, orlov mv.- Beskæftigelse mv.Arbejde - over 18 t/uge
492151221083231919
522581331083232020
583482221051221919
130
Analysen viser, at andelen af unge i restgruppen, falder kraftigere i kommuner med lav eller middel socio-økonomisk belastning end i kommuner med høj socioøkonomisk belastning. Dette sker på trods af, atkommunerne i sidstnævnte gruppe anvender forberedende aktiviteter mv. i højere grad end de øvrigekommuner.Analysen viser endelig, at karakteren af de forberedende aktiviteter varierer mellem kommunerne i forholdtil niveauet af socioøkonomisk belastning. Det viser sig specielt i fordelingen mellem unge iforberedendeuddannelseogandre aktiviteter.I de højt socioøkonomisk belastede kommuner er en større andel af deunge i forberedende uddannelse, herunder 10.-13. skoleår og på produktionsskole. I de lavt socioøkono-misk belastede kommuner er en større andel af de unge derimod i andre aktiviteter, herunder på ophold iudlandet. Den forberedende uddannelse har i høj grad karakter af opkvalificering, hvorimod de andre akti-viteter i nogen grad har karakter af personlig udvikling. Dermed synes de unge i de højt socioøkonomiskbelastede kommuner at have andre (større) behov for forberedende tilbud end unge i lavt socioøkonomiskbelastede kommuner.
131
14.2 UngdomsuddannelseFlere unge skal fuldføre en ungdomsuddannelse. Ungepakkens betydning for opfyldelse af denne målsæt-ning kan måles ved se på udviklingen i tilmeldingen og overgangen til ungdomsuddannelserne samt frafal-det i løbet af ungdomsuddannelsen.Tabellen nedenfor viser tilmeldingen til ungdomsuddannelserne i marts 2010, 2011 og 2012. Tilmeldingentil erhvervsuddannelserne er generelt faldende, mens tilmeldingen til de gymnasiale uddannelser er stigen-de. Tilmeldingen til erhvervsuddannelserne ligger i 2012 på et historisk lavt niveau. Der er sket en svag stig-ning i andelen af unge, som tilmelder sig en ungdomsuddannelse i 2012 (62,3 %) i forhold til 2011 (61,6 %),men niveauet er dog lavere end i 2010 (63 %). Så alt i alt ingen entydig udvikling hvad angår tilmelding.Tabel 44: Tilmelding i marts 2010, 2011 og 2012 opdelt på 9. eller 10. klasse.
Fra-uddannelse10. klasse
Tilmelding201031.3586.98525.2881602.06965.8605518.63320.6354071.66531.891Total97.751
Antal201133.3206.12025.8002432.36567.8485858.60422.0436461.85733.735101.589
Pct.201232.0405.36725.7032152.39265.7175468.57523.0977792.06635.063100.786
201047,610,638,40,20,03,1100,01,727,164,71,30,05,2100,0
201149,19,038,00,40,03,5100,01,725,565,31,90,05,5100,0
201248,88,239,10,30,03,6100,01,624,565,92,20,05,9100,0
ErhvervsuddannelserGymnasiale uddannelser9. klasseSærligt tilrettelagte ungdomsuddannelserUoplyst/ukendtØvrigtTotal10. klasseErhvervsuddannelserGymnasiale uddannelser10. klasseSærligt tilrettelagte ungdomsuddannelserUoplyst/ukendtØvrigtTotalKilde: FTU statistikken
Overgangen til ungdomsuddannelserne kan dels belyses med UIU statistikken (Unge i uddannelse), sombeskriver overgangen fra marts til oktober, dels ved EOU statistikken, som beskriver overgangen fra 9. og10. klasse efter 3, 6, 15 og 27 måneder. I det følgende foretages der en sammenligning mellem overgangenfra folkeskolen (9. og 10. klasse) til ungdomsuddannelsessystemet for 2009 og 2011 (2010-data foreliggerikke). Resultaterne indikerer, at overgangen fungerede væsentligt bedre i 2011 end i 2009.Tabellerne nedenfor viser status i oktober i forhold til, hvilken uddannelse den unge tilmeldte sig i marts, oghvilken klasse vedkommende kommer fra. Status i oktober kan være ’i gang med tilmeldingsuddannelse’, ’igang med ungdomsuddannelse’, ’afbrudt ungdomsuddannelse’ og ’anden status’. De tre sidstnævnte sta-tusser summerer til 100 %. Forskellen mellem at være ’i gang med tilmeldingsuddannelse’ og ’ i gang medungdomsuddannelse’ er, om man i løbet af sommerferie har foretaget etomvalgfra en ungdomsuddannel-se til en anden.132
Tabel 45: Overgang til uddannelse fra tilmelding i marts 2011 til status i oktober 2011.
Fra-uddannelse
Tilmelding
Marts 2011
Status i oktober 2011I gang medtilmeldings-uddannelseI gang medungdomsud-dannelseAfbrudtungdomsud-dannelseAnden status
9.klasse
Gymnasiale uddannelserErhvervsuddannelser
25.8006.12022.0438.60462.567
23.92092,7%5.39888,2%20.77594,2%7.69489,4%57.79092,4%
24.04493,2%5.51390,1%21.45697,3%7.97392,7%58.98994,3%
840,3%1181,9%1630,7%2252,6%5900,9%
1.6726,5%
4898,0%
10.klasse
Gymnasiale uddannelserErhvervsuddannelserTotal
4241,9%
4064,7%2.9914,8%
Kilde: UIU statistikken (2011)Tabel 46: Overgang til uddannelse fra tilmelding i marts 2009 til status i oktober 2009.
Fra-uddannelse
Tilmelding
Marts 2009
Status i oktober 2009I gang medsammeuddannelseI gang medungdomsud-dannelseAfbrudtungdomsud-dannelseAnden status
9.klasse
Gymnasiale uddannelserErhvervsuddannelser
23.5017.07719.1417.59157.310
21.22790,3%5.59479,0%17.55991,7%6.17681,4%50.55988,2%
21.41991,1%5.80282,0%18.23895,3%6.52085,9%51.98290,7%
720,3%2413,4%1440,8%2633,5%7201,3%
2.0108,6%
1.03414,6%
10.klasse
Gymnasiale uddannelserErhvervsuddannelserTotal
7594,0%
80810,6%4.6118,0%
Kilde: UIU statistikken (2009)
I analysen af overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse er formålet at sammenligne tallene for2011 og 2009 for at få et billede af udviklingen. Der er sket fremgang på alle parametre – flere kommer igang med en ungdomsuddannelse, færre falder fra og færre foretager et omvalg i løbet af sommerferien. I2011 er 94,3 % af dem, som tilmeldte sig en ungdomsuddannelse i marts, også i gang med en ungdomsud-dannelse i oktober. Til sammenligning var det 90,7 % i 2009. Frafaldet omfatter de unge, der har påbegyndten ungdomsuddannelse, men som er droppet ud inden 1. oktober samme år, hvilket typisk er 1-2 månederefter undervisningsforløbets start. Dette frafald er reduceret fra 1,3 % (720) i 2009 til 0,9 % (590) i 2011.Der er tale om relativt få personer, men samtidig er det en type af frafald, som sandsynligvis kan reduceresmed bedre vejledning, hvilket kan være forklaringen på den aktuelle udvikling. Endelig er der omfanget afomvalg, som ikke nødvendigvis er problematisk, men som alligevel er interessant. Man kan således have en133
hypotese om, at forbedret vejledning og anvendelse af parathedsvurderinger i højere grad får de unge til atvælge ’rigtigt’ første gang. Andelen af unge, som foretager et omvalg, er forskellen mellem dem, der er ’igang med tilmeldingsuddannelse’ og ’i gang med en ungdomsuddannelse’. Andelen af omvælgere blev re-duceret fra 2,5 % i 2009 til 2,1 % i 2011.På baggrund af EOU statistikken (Overgang til uddannelse) viser tabellen nedenfor, hvor stor en andel somovergår til henholdsvis en gymnasial og en erhvervsfaglig uddannelse 3 og 6 måneder efter at have afsluttethenholdsvis 9. eller 10. klasse. Tendenserne fra perioden 2007-2010 fortsætter i 2011. Der sker således enøget overgang til de gymnasiale uddannelser både fra 9. og 10. klasse, mens overgangen til de erhvervsfag-lige uddannelser er faldende.Tabellen viser eksempelvis, at 34,8 % af de, der afsluttede 9. klasse i sommeren 2011, gik på en gymnasialuddannelse 3 måneder efter, mens 8,8 % gik på en erhvervsfaglig uddannelse. Størstedelen af de øvrigeunge gik i 10. klasse.Tabel 47: Andelen og antallet af unge fra 9. og 10. klasse, som er tilgået en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse.
UddannelseFra9. klasseTilGymErh.10. klasseGymErh.200729,8%19.303
Overgang 3 mdr200829,5%20.704
Overgang 6 mdr2011*34,8%23.924
200931,2%21.644
201032,2%22.530
200728,9%18.719
200828,5%20.067
200930,8%21.383
2010**--
2011***34,2%23.472
11,8%7.630
11,6%8.154
10,5%7.249
8,9%6.220
8,8%6.065
11,5%7.420
11,4%7.991
10,2%7.099
--
9,6%6.596
45,7%15.974
47,3%16.571
48,5%17.580
49,3%18.492
56,8%20.741
43,7%15.250
45,3%15.866
47,1%17.065
--
54,9%20.047
28,5%9.961
26,2%9.183
24,5%8.881
23,7%8.880
23,6%8.613
27,9%9.732
25,7%9.010
24,2%8.767
--
23,2%8.468
Kilde: EOU statistikken - http://statweb.uni-c.dk/Databanken/* Overgange er estimeret på baggrund af forløbsanalysen. Overgang fra 30.6.2011 til 30.9.2011.** Tal er ikke opdateret i UNI-C’s databank.*** Overgange er estimeret på baggrund af forløbsanalysen. Overgang fra 30.6.2011 til 31.12.2011.
Forskellen mellem overgangen efter 3 og 6 måneder kan indikere niveau af frafald på de gymnasiale ud-dannelser, fordi der ikke finder tilgang sted i denne periode. Frafaldet synes ikke at være reduceret, nårman sammenligner 2009 med 2011. For erhvervsuddannelserne kan tabellen ikke sige noget om frafald, datilgangen til uddannelsen er mere fleksibel.
134
Tabellen illustreres grafisk i figuren nedenfor, hvilket får udviklingen til at træde tydeligere frem. De fuldelinjer viser udviklingen i andelen, som er på en ungdomsuddannelse 3 måneder efter endt 9. eller 10. klas-se, mens den stiplede linjer viser andelen efter 6 måneder.Figur 67. Andelen af unge fra 9. og 10. klasse, som overgår til en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse. Status efter 3 og 6måneder i perioden 2007-2011.
60,0%50,0%40,0%30,0%20,0%10,0%0,0%20072008200920102011
Fra 9. klasse til gymnasialeuddannelser (3 mdr)Fra 9. klasse til gymnasialeuddannelser (6 mdr)Fra 9. klasse til erhvervsfagligeuddannelser (3 mdr)Fra 9. klasse til erhvervsfagligeuddannelser (6 mdr)Fra 10. klasse til gymnasialeuddannelser (3 mdr)Fra 10. klasse til gymnasialeuddannelser (6 mdr)Fra 10. klasse til erhvervsfagligeuddannelser (3 mdr)Fra 10. klasse til erhvervsfagligeuddannelser (6 mdr)
Kilde: EOU statistikkenNote: Da EOU statistikken ikke er opdateret med tal for overgangen efter 6 mdr. i 2010, er tallene for 2009 sat ind istedet for bedre at illustrere udviklingstendensen.
Som det sidste element i analysen ses nærmere på frafaldet i løbet af ungdomsuddannelsen. Normalt talerman om frafald, når en person er droppet ud af en uddannelse og ikke er startet igen inden for en periodeaf 15 måneder (et år og en sommerferie). Hvis en person påbegynder en ny uddannelse inden for denneperiode, er der tale om et studieskifte. Pga. evalueringsperiodens længde er det ikke muligt at gennemføreen sådan analyse, og det er derfor heller ikke muligt at lave en analyse, som kan sammenlignes med dengængse frafaldsstatistik.For at analysere frafaldet i løbet af ungdomsuddannelsen gennemføres der i stedet en forløbsanalyse. Ud-gangspunktet for analysen er den population af unge, som gik i 9. eller 10. klasse i marts 2011 og som var igang med enten en gymnasial eller en erhvervsfaglig uddannelse i september 2011. Det drejer sig sammen-lagt om ca. 57.000 personer. Denne population analyseres fra september 2011 til juni 2012 og giver dermedet billede af studieadfærden det første hele skoleår.
135
Tabellen neden for viser forløbsanalysens resultater i form af udviklingen i andelen, som fortsætter påsamme uddannelse. Eksempelvis ses det, at 94,8 % af dem, som startede på gymnasiet i 9. klasse i 2011,fortsat er på uddannelsen i juni 2012. De resterede 5,2 % er faldet fra uddannelsen og er enten påbegyndten erhvervsfaglig uddannelse, 10. klasse eller andet (herunder i restgruppen).Tabel 48. Forløbsanalyse. Udvikling i andelen af unge, som fortsætter med at studere på den uddannelse, de var indskrevet på iseptember 2011 i forhold til klassetrin i marts samme år.
Klassetrini marts 20119. klasse
Uddannelse iSeptember2011GymErh.
Studieadfærd: Elever som fortsætter på samme uddannelseSeptember2011100,0%23.803
Oktober201199,4%23.657
December201198,0%23.334
Marts201296,6%23.000
Juni201294,8%22.568
100,0%5.404
97,4%5.263
91,3%4.934
85,0%4.594
74,7%4.035
10. klasse
GymErh.
100,0%20.190
99,2%20.025
97,2%19.624
95,0%19180
92,7%18.716
100,0%7.819
97,9%7.658
92,0%7.195
84,9%6.639
74,9%5.854
Figur 68. Udvikling i andelen af unge, som fortsætter med at studere på den uddannelse, de var indskrevet på i september 2011,opdelt på uddannelse og klassetrin i marts 2011.
100,0%100,0%90,0%Fra 10. klasse til gymnasialuddannelse74,9%74,7%70,0%Fra 9. klasse til gymnasialuddannelseFra 10. klasse til erhvervsfagliguddannelseFra 9. klasse til erhvervsfagliguddannelse94,8%92,7%
80,0%
60,0%
50,0%September2011Oktober2011December2011Marts 2012Juni 2012
Kilde: Forløbsanalyse på basis af data fra Ungedatabasen
Figuren viser, at frafaldet på de gymnasiale uddannelser er væsentligt lavere end på de erhvervsfagligeuddannelser i løbet af skoleåret 2011/2012. 94,8 % af dem, som påbegyndte en gymnasial uddannelse fra9. klasse i 2011, er også at finde på uddannelsen i juni 2012 ved skoleårets slutning. Det svarer til et frafaldpå 5,2 %. Blandt dem, som kom fra 10. klasse, er frafaldet lidt højere, nemlig 7,3 %. Helt anderledes ser detud på de erhvervsfaglige uddannelser, hvor henholdsvis 74,9 % og 74,7 % fortsat er at finde på uddannelsen136
i juni 2012, efter at være kommet fra 10. og 9. klasse året før. Det kan altså (igen) konstateres, at der er storforskel i frafaldet fra de gymnasiale og de erhvervsfaglige uddannelser.Samlet set tyder analysen på, at overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne er på rette vej, menat der stadig er et særdeles stort forbedringspotentiale, når det gælder fastholdelse under uddannelse –særligt på de erhvervsfaglige uddannelser.
14.3 Uddybende om den statistiske analyse14.3.1Multilevel analyse
For at afgøre, om Ungepakken har haft en effekt, som kan påvises statistisk, er der gennemført en analyseaf, hvilke forhold der har betydning for, om den unge er en del af restgruppen eller ej. Der er implemente-ret en såkaldt multilevel model, som tager højde for, at der både er forhold på individniveau og på kommu-neniveau, der bidrager til at forklare, om den unge er i restgruppen eller ej. Individniveauet er de unge –dels beskrevet ved deres personlige karakteristika – såsom køn, alder, herkomst og parathedsvurdering –og dels ved deres forældres karakteristika – såsom uddannelse, beskæftigelse og indkomst. Kommuneni-veauet er beskrevet ved indbyggertal, udgifter til undervisning og folkeskolen for 7-16-årige og socioøko-nomisk belastning29. Kommunerne er derudover beskrevet med et indeks for samarbejde og et indeks forimplementering, som er konstrueret ud fra UU-ledernes besvarelser af spørgeskemaundersøgelserne. Forhver ung er der tre observationer på tre forskellige tidspunkter relateret til henholdsvis baseline-, midtvejs-og slutmåling (1.3.2011, 1.10.2011 og 1.3.2012).For at afgøre, om Ungepakken har haft en effekt, er der tilføjet to variable, som angiver, om en observationhenholdsvis er midtvejs i implementeringsperioden (1.10.2011) eller i slutningen af implementeringsperio-den (1.3.2012). Begge variable er dummy-variable med værdierne Ja/nej. Hvis disse to variable er statistisksignifikante i modellen, kan det med forbehold konkluderes, at Ungepakken har haft en effekt på de ungesrisiko for at komme i restgruppen. Forbeholdet består i, at også andre ting, der ændrer sig over tid, kanpåvirke variablenes signifikansniveau. Her tænkes eksempelvis på de unges øgede bevidsthed om uddan-nelse mv.Tabellen viser analysens resultat med modellens variable og angivelse af variablens statistiske signifikans ogevt. retning (ved fortegn). Eksempelvis viser det sig, at drenge har større sandsynlighed for at komme irestgruppen, mens unge af højt uddannede forældre har mindre sandsynlighed for at komme i restgruppenend unge af lavt uddannede. Det ses ligeledes, at der ikke er nogen statistisk signifikant effekt af kommu-nens socioøkonomiske belastning, hvilket sandsynligvis hænger sammen med, at variationen forklares vedforældrenes karakteristika. Modellen er samlet set statistisk signifikant.
29
Informationer om disse forhold er hentet påwww.noegletal.dkfor året 2011.
137
Tabel 49. Modellens variable og angivelse af statistisk signifikans
Variable med indikation af risiko for at være i målgruppenDe unge+ Køn (Mand)+ Alder- Herkomst (indvandre/efterkommer)- Parathedsvurdering (Parat)Forældre- Uddannelse- Indkomst- BeskæftigelseKommunenStørrelse (indbyggertal)Socioøkonomisk belastningUdgifter til undervisning 7-16 årigeUdgifter til folkeskolen 7-16 årigeTid- Midtvejs- Slut
Det konstateres, at de to tidsvariable er signifikante, hvilket betyder, at der er sket en ændring over tid,som ikke kan forklares af de øvrige variable i modellen. Der er altså sket en ændring over tid, som har på-virket risikoen for, at en ung kommer i restgruppen i nedadgående retning. To forklaringsfaktorer er umid-delbart oplagte at fremhæve: Ungepakken og finanskrisen.Analysen kan naturligvis ikke stå alene. Vurderingen af Ungepakkens effekt bør hvile på en samlet vurderingaf alle initiativerne. Analysen giver dog en klar indikation på, at Ungepakken har haft en effekt, og analysenviser endvidere, hvilke forhold der relaterer sig til den unge, den unges forældre og bopælskommune, somhar betydning for at komme i restgruppen. Det noteres i den sammenhæng, at der var en stærk sammen-hæng mellem vurderingen ’Ikke parat’ og risikoen for at være i restgruppen, hvilket understøtter konklusi-onerne i analysen af parathedsvurdering.
14.3.2
Socioøkonomisk belastning
Indekset ligger offentligt tilgængeligt på Økonomi- og Indenrigsministeriet hjemmesideKommunale Nøgle-tal30. Det socioøkonomiske indeks bygger på følgende faktorer om kommunerne:Antal 20-59-årige uden beskæftigelse ud over 5 % af 20-59-årigeAntal 25-49-årige uden erhvervsuddannelseAntal diagnosticerede psykiatriske patienter
30
Det socioøkonomiske indeks er trukket frawww.noegletal.dk.
138
Antal familier i visse boligtyperAntal børn i familier med lav uddannelseAntal enlige over 65 årAntal personer med lav indkomstAntal handicappede uden for arbejdsstyrkenAntal indvandrere og efterkommereAntal tabte leveårNedgang i befolkningstallet
Indekset siger således noget om den generelle socioøkonomiske belastning i kommunen. Det er samtidigtdefineret uafhængig af de 15-17-årige. Selve operationaliseringen fremgår af tabellen nedenfor.Tabel 50: Kommuner opdelt på socioøkonomisk belastning (2011).
Socioøkonomisk belastningLavAllerødDragørEgedalFanøFavrskovFrederikssundFuresøGentofteGribskovHedenstedHillerødHørsholmKertemindeLejreOdderRebildRudersdalSilkeborgSkanderborgSolrødStevnsSyddjursVallensbækViborgAssensBillundBrønderslevFaxeFredensborgFrederiksbergFaaborg-MidtfynGladsaxeGreveHaderslevHalsnæsHelsingørHerningHjørringHolbækHolstebroHorsensIkast-BrandeJammerbugtKalundborgKoldingKøgeLemvigLyngby-TaarbækMariagerfjordMiddelMiddelfartNorddjursNordfynsNyborgNæstvedOdsherredRandersRing Købing-SkjernRingstedRoskildeSkiveSorøStruerSvendborgSønderborgThistedTårnbyVardeVejenVejleVesthimmerlandsVordingborgÆrøAabenraaAalborgHøjAlbertslundBallerupBornholmsBrøndbyEsbjergFredericiaFrederikshavnGlostrupGuldborgsundHerlevHvidovreHøje-TaastrupIshøjKøbenhavnsLangelandLollandLæsøMorsøOdenseRødovreSamsøSlagelseTønderAarhus
139
15. INTERESSENTERNES SAMLEDE VURDERING15.1 Implementering, organisering og forankringSom nævnt er Ungepakke II bl.a. karakteriseret ved at være sammensat af adskillige initiativer, hvoraf nogleumiddelbart spiller sammen og er komplementære, mens andre kan synes mere isolerede og ’frit svæven-de’ i forhold til den samlede tyngde i indsatsen. Det er oplagt, at en sådan bredde og sammensætning kangive særskilte udfordringer i forhold til at organisere og implementere de enkelte initiativer, så de forankresmest hensigtsmæssigt i forhold til at trække sammen mod det fælles mål: At nedbringe restgruppen og fåflere unge i uddannelse.Samlet set fremstår UU-centrene som den centrale aktør i forhold til implementering og indløsning af po-tentialet i Ungepakke 2. UU repræsenteret ved henholdsvis ledere og vejledere er derfor det naturlige om-drejningspunkt for dette afsnit.Som det fremgår af figur 69 nedenfor, er UU-ledernes samlede vurdering af Ungepakke 2 implementerin-gen særdeles positiv. Således ligger andelen af positive tilkendegivelser (’meget god’ + ’god’) på omkring 90% med en stigende tendens over perioden fra baseline- til slutmåling. Det er karakteristisk for de tværgå-ende vurderinger af Ungepakken, at UU-lederne er den kart mest positive gruppe. I forhold til den samledevurdering ses, at de kommunale forvaltninger ligger væsentligt lavere i deres vurdering, om end de også iovervejende grad er positive.Figur 69. ”Hvordan vil du samlet set vurdere implementeringen af Ungepakke 2?”
Meget god100%80%60%7140%20%160%Base (45)49
God207
Hverken god eller dårlig5
Dårlig5521
Meget dårlig7227
Ikke relevant4328
59
666356
60
32Midt (41)UU-leder
307Slut (44)Base (153)4Midt (83)Kommunal FORVALTNING10Slut (72)
En nærmere udspecificering af implementeringen af Ungepakke 2 giver et væsentligt mere broget billedeaf, hvordan initiativerne samlet set er ’faldet i hak’ organisatorisk og forankringsmæssigt. Jf. figur 70 neden-for er der spurgt ind til aktørernes vurdering af, om den organisatoriske forankring af initiativerne virker140
understøttende for den samlede indsats. UU-lederne er overvejende positive, men på et væsentligt lavereniveau end i forhold til ’den samlede vurdering’ (jf. figur 69). Der ses et løft fra baseline- til midtvejsmålin-gen, men ingen betydelig udvikling videre frem til slutmålingen. UU-vejledernes bedømmelse ligger væ-sentligt lavere, og den samlede opgørelse for alle aktørerne31ligger lavere endnu.Figur 70. ”I hvilken grad vurderer du, at den organisatoriske forankring af initiativerne under Ungepakke 2 virker understøttendefor den samlede indsats for at bringe flere unge i uddannelse?”
I meget høj grad100%80%4660%227224
I høj grad5227
I nogen grad222325844
I ringe grad11843
Slet ikke1612
Ved ikke1510137
40%4220%0%7Base (45)
46
5025317Midt (45)UU-vejleder35
48
52
54
20Midt (41)UU-leder
16Slut (44)
21
20
21
6Base (52)
3332Slut (37) Base (819) Midt (757) Slut (718)SAMLET
En anden væsentlig problemstilling i implementeringsfasen går på, hvorvidt initiativerne understøtter ogsupplerer hinanden – er der synergi eller evt. det modsatte i form af initiativer, der i praksis u-intenderetkommer til at modarbejde/-virke hinanden?Af figur 71 nedenfor ses svarfordelingen på, i hvilken grad initiativerne vurderes at understøtte og supplerehinanden. Billedet er det samme som ovenfor (jf. figur II.2): UU-lederne er overvejende positive og væsent-ligt mere positive end UU-vejlederne, som igen er mere positive end den samlede aktørgruppe. For ingen afgrupperne ses en entydig udviklingstendens over tid.I forlængelse er interessenterne – jf. figur 72 – blevet spurgt, om et eller flere af initiativerne modarbejderhinanden til skade for effekten af den samlede indsats. Som det fremgår, har især produktionsskolerneoplevet dette – dog med en støt faldende tendens over implementeringsperioden fra 26 til 21 %. Også UU-lederne og lederne af 10. kl. centre (inkl. skoler med 10. kl.) ligger relativt højt. Sidstnævnte fremfører isærproblemer omkring manglende fleksibilitet i 20-20 modellen, mens produktionsskolerne bl.a. anfører, atkommunerne pga. kassetænkning i for høj grad placerer de unge i kommunal aktivering eller 10. kl.
31
Udover UU tæller det interviewede aktørfelt følgende: Studievalg, Folkeskole 0-9. kl., 10 kl., Frie skoler hhv. m. og u.vejledningsansvar, gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser, produktionsskoler, kommunal forvaltning.
141
Figur 71. ”I hvilken grad vurderer du, at de initiativer i Ungepakke 2, som du kender til, understøtter og supplerer hinanden?”
I meget høj grad100%80%60%40%4920%0%7Base (45)15Midt (41)UU-leder5122385227
I høj grad
I nogen grad122724754
I ringe grad5
Slet ikke137
Ved ikke136134
36
51535457
522711Slut (44)6Base (52)422Midt (45)UU-vejleder302452423322Slut (37) Base (819) Midt (757) Slut (718)Samlet
Figur 72. ”Vurderer du, at et eller flere initiativer modarbejder hinanden og dermed den samlede indsats for at bringe flere ungei uddannelse?” Andel ’JA-svar’
30%UU-leder (n=41-45)25%UU-vejleder (n=37-52)20%10. kl. (n=89-111)15%Produktionsskole (n=53-59)10%Samlet (n=718-819)5%BaseMidtSlut
Med Ungepakke 2 er det også et afgørende element i implementeringen, at vejlederne er fortrolige med denye initiativer og rammerne for vejledning i Ungepakke 2. Billedet i figur 73 er ganske bekendt i forhold tildet generelle billede. UU-lederne er overordentligt positive, hvad dette angår – over 90 % mener, at dette i(meget) høj grad gør sig gældende. UU-vejlederne er også overvejende positive, men på et klart lavere ni-veau. Der ses dog en svag, men støt stigende tendens over de tre målinger for denne gruppe, hvilket nær-liggende kan tilskrives den øgede erfaring med Ungepakken i praksis. Som den sidste gruppe er inkluderetskoler med vejledningsansvar, hvor niveauet er meget markant lavere. Her er det ca. en tredjedel, der sva-rer i (meget) høj grad.
142
Figur 73. ”I hvilken grad vil du vurdere, at vejlederne er fortrolige med de nye initiativer og rammer for vejledningen i Ungepak-ke 2?” (UU-leder) / ”I hvilken grad mener du, at du er fortrolig med de nye initiativer og rammer for vejledningen i Ungepakke2?” (UU-vejleder, Frie skoler m. vejledningsansvar)
I meget høj grad100%80%5360%40%20%0%Base (45)Midt (41)UU-leder425441375241025
I høj grad2623
I nogen grad
I ringe grad19
Slet ikke110
27
54485157
292122Midt (45)UU-vejleder246Slut (37)Base*Midt*Slut (150)
Slut (44)
Base (52)
Frie skoler MED vejledningsansvar
*Datagrundlag ikke tilgængelig for baseline- og midtvejsmåling
143
15.2 Resultater af den samlede indsatsI figur 74 nedenfor er vist andelen af positive svar (’meget tilfredsstillende’ + ’tilfredsstillende’) for samtligeinteressentgrupper. UU-lederne skiller sig atter ud som den i særklasse mest positive interessentgruppe.Tilmed er udviklingstendensen meget markant i positiv retning. De næstmest positive er UU-vejlederne ogden kommunale forvaltning – begge ligger i slutmålingen ’sikkert’ med over halvdelen positive svar. Detbemærkes også, at produktionsskolerne hæver sig meget kraftigt i slutmålingen, så også de når lige over 50pct. Positive svar.Som led i det fulde billede skal det fremhæves, at tyngden i svarandele for alle øvrige interessentgrupperligger i kategorien ’hverken eller’ og ’ved ikke’. Der er således kun en mindre andel, der ligger i de negativekategorier (’utilfredsstillende’ og ’meget utilfredsstillende’) – samlet set er det 5 %, der placerer sig her, ogkun 1 % vurderer de foreløbige resultater som meget utilfredsstillende. Alt i alt peger interessenternes vur-dering således i positiv retning for resultaterne af den samlede indsats under Ungepakken. Uagtet relevan-sen af interessenternes kvalitative vurdering kan den dog ingenlunde stå alene i forhold til den samledevurdering af målopfyldelsesgraden.Figur 74. ”Hvordan vil du vurdere de foreløbige resultater af den samlede indsats under Ungepakke 2 i relation til formålet om,at flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse?” (Procentandel 'meget tilfredsstillende' + 'tilfredsstillende')
90%
UU-leder (n=41-45)
UU-vejleder (n=37-52)
80%Folkeskole til 9. kl. (n=58-80)
70%10. kl. (n=89-111)
60%
Frie skoler (n=190-207)
50%
Gymnasiale udd. (n=113-116)
Erhvervsudd. (n=44-48)
40%Produktionsskole (n=53-59)
30%
Kommunal forvaltning (n=72-108)Samlet (n=718-819)
20%BaseMidtSlut
144
TABELLER16. TABELBILAG16.1 Alle 15-17-årige skal følge uddannelsesplanen, og kommu-nerne skal følge opTabel 51. Har arbejdet med uddannelsesplanen hjulpet dig til at finde ud af, hvilken uddannelse eller arbejde du skal vælge?
9. KL.Ja, megetJa, lidtNej, slet ikkeTotal17 %60 %23 %100 % (1413)
10. KL.17 %63 %21 %100 % (126)
TOTAL17 %60 %23 %100 % (1539)
Tabel 52. Vidste du, at man kan få frataget børnechecken/ungeydelsen, hvis man ikke følger sin uddannelsesplan? (SLUTMÅ-LING)
15 TIL 17 ÅRJaNejTotal21 %79 %100 % (384)
145
Tabel 53. Vidste du, at man kan få frataget børnechecken/ungeydelse, hvis man ikke følger sin uddannelsesplan? (BASELINE)
9. og 10. KLASSEELEVERJaNejTotal22 %78 %100 % (1666)
Tabel 54. I hvilken grad vurderer du, at UU-vejlederne er fortrolige med at bruge og følge op på uddannelsesplanerne? [Manglerrigtig henvisning]
UU-lederI meget høj gradI høj gradI nogen gradI ringe gradSlet ikkeVed ikkeTotal59 %41 %0%0%0%0%100 % (44)
Total59 %41 %0%0%0%0%100 % (44)
146
Tabel 55. I hvilken grad vurderer du, at unges sammenlagte tid uden et uddannelses/beskæftigelsestilbud er mindsket efterændringerne af uddannelsesplanen?
UU-lederI meget høj gradI høj gradI nogen gradI ringe gradSlet ikkeVed ikke/ ikke relevant at besvareTotal18 %23 %50 %2%0%7%100 % (44)
147
16.2 Vurdering af de unges uddannelsesparathed (UPV)Tabel 56. Midtvejsevalueringen af Ungepakke 2 viste, at gruppen af elever, der erklæres ikke-uddannelsesparate
UU-UU-Frie skoler m.Frie skoler u. vej- Gymnasialleder vejleder vejledningsansvar ledningsansvar uddannelse Erhvervsuddannelse TotalI løbet af proces-sen vejledes deunge hen på ud-dannelsesforløb ogtilbud de vurderesat kunne magte,eller som kan gøredem uddannelses-parate på længeresigtKriterierne for atvurdere en ungikke-parat er foruklareMange vejlede-re/lærere er uvilli-ge til at vurdere enung ikke-parat, fxfordi der mangleralternative tilbudtil de ungeDer er uenighedomkring hvad derskal til for, at enung kan erklæresikke-uddannelsesparatAndet:Ved ikkeTotal
86 %
86 %
59 %
55 %
45 %
35 %
57 %
2%
3%
9%
2%
5%
17 %
7%
5%
0%
12 %
11 %
13 %
31 %
13 %
0%
3%
7%
5%
12 %
8%
7%
7%0%100 %(44)
8%0%100 %(37)
4%9%
7%20 %
3%22 %100 %(116)
0%8%
4%12 %
100 % (150)
100 % (44)
100 %100 % (48) (439)
148
Tabel 57. Er du enig i vurderingen af, at du ikke er uddannelsesparat?
15 TIL 17 ÅRJaNejVed ikkeTotal58 %42 %0%100 % (12)
18 TIL 20 ÅR63 %38 %0%100 % (8)
TOTAL60 %40 %0%100 % (20)
Tabel 58. Er du enig i vurderingen af, at du ikke er uddannelsesparat? (BASELINE)
ELEVER I 9. OG 10. KLASSEJaNejVed ikkeTotal37 %49 %14 %100 % (143)
149
Tabel 59. I hvilken grad vurderer du, at alle parter (vejledere, uddannelsesinstitutioner og grundskoler/frie skoler) har en fællesforståelse af uddannelsesparathed og de faglige, sociale og personlige forudsætninger, der indgår i vurderingen? (BASELINE)
UU-LEDERI meget høj gradI høj gradI nogen gradI ringe gradSlet ikkeVed ikkeTotal9%29 %60 %2%0%0%100 % (45)
PRIVAT/FRISKOLE,EFTERSKOLE ELLERHUSHOLDNINGS OGHÅNDARBEJDSSKOLE3%28 %49 %14 %0%5%100 % (207)
GYMNASIALUDD.8%30 %50 %8%1%4%100 % (113)
ERHVERVSUDD.7%18 %66 %7%0%2%100 % (44)
TOTAL5%28 %52 %11 %0%4%100 % (409)
Tabel 60. I hvilken grad vurderer du, at alle parter (vejledere, uddannelsesinstitutioner og grundskoler/frie skoler) har en fællesforståelse af uddannelsesparathed og de faglige, sociale og personlige forudsætninger, der indgår i vurderingen? (SLUTMÅLING)
FOLKESKO-LE T.O.M. 9.UU-LEDERKL.I megethøj gradI høj grad43 %I nogengradI ringegradSlet ikke0%Ved ikke0%Total100 % (44)100 % (58)5%0%43 %5%34 %50 %7%9%3%
10. KL.2%39 %48 %8%1%1%
FRIE SKO-FRIE SKO-LER M. VEJ- LER U. VEJ-LEDNINGS- LEDNINGS- GYMNASIAL ERHVERVS-ANSVARANSVARUDD.UDD.1%39 %46 %9%0%5%7%39 %43 %7%0%5%5%38 %52 %4%0%1%0%23 %63 %10 %2%2%
TOTAL3%37 %49 %7%0%3%
100 % (89) 100 % (150)
100 % (44) 100 % (116)
100 % (48) 100 % (549)
150
Tabel 61. I hvilken grad har du overblik over den samlede proces i forbindelse med uddannelsesparathedsvurderingen? (BASE-LINE)
UU-VEJLEDERI meget høj gradI høj gradI nogen gradI ringe gradSlet ikkeVed ikkeTotal40 %46 %12 %2%0%0%100 % (52)
Tabel 62. I hvilken grad har du overblik over den samlede proces i forbindelse med uddannelsesparathedsvurderingen? (SLUT-MÅLING)
UU-VEJLEDERI meget høj gradI høj gradI nogen gradI ringe gradSlet ikkeVed ikkeTotal62 %30 %8%0%0%0%100 % (37)
Tabel 63. Hvor mange af de unge, der erklæres uddannelsesparate til en gymnasial uddannelse vurderer du vil kunne gennemfø-re ungdomsuddannelsen?
UU-VEJLEDEROver 75 %50-75 %25-49 %Mindre end25 %Ved ikkeTotal89 %8%0%0%3%100 % (37)
FRIE SKOLER M. VEJ-LEDNINGSANSVAR81 %8%1%2%7%100 % (150)
FRIE SKOLER U. VEJ-LEDNINGSANSVAR91 %0%0%2%7%100 % (44)
GYMNASIALUDD.84 %6%6%1%3%100 % (116)
TOTAL84 %6%3%1%5%100 % (347)
151
Tabel 64. Hvor mange af de unge, der erklæres uddannelsesparate til en gymnasial uddannelse vurderer du vil kunne gennemfø-re ungdomsuddannelsen? (BASELINE)
PRIVAT/FRISKOLE, EFTER-SKOLER ELLER HUSHOLD-NINGS- OG HÅNDAR-UU-VEJLEDERBEJDSSKOLEGYMNASIAL UDD.Over 75 %50-75 %25-49 %Mindre 25 %Ved ikkeTotal90 %6%0%0%4%100 % (52)73 %6%2%1%17 %100 % (207)88 %8%0%0%4%100 % (113)
TOTAL80 %6%1%1%11 %100 % (372)
16.3 Etablering af kommunale tilbud for 15-17-årigeTabel 65. Synes du, at det kan hjælpe dig videre mod uddannelse?
15 TIL 17 ÅRJa, megetJa, lidtNej, slet ikkeVed ikkeTotal55 %24 %17 %3%100 %(345)
18 TIL 20 ÅR51 %23 %23 %3%100 %(293)
TOTAL53 %23 %20 %3%100 %(638)
152
Tabel 66. Vil du gerne have hjælp til at komme videre i uddannelse eller arbejde?
15 til 17 årJaNejVed ikkeTotal40 %56 %4%100 %(384)
18 til 20 år45 %52 %3%100 %(398)
Total43 %54 %3%100 %(782)
Tabel 67. Synes du, at du får nok hjælp til at håndtere dine problemer uddannelse?
15 til 17 årJaNejTotal68 %32 %100 %(115)
18 til 20 år67 %33 %100 %(140)
Total67 %33 %100 %(255)
16.4 Nye muligheder for 10. klasseTabel 68. Hvordan fungerer den nye mulighed for 10. klasse?
ERHVERVSUDD.Meget godtGodtHverken godt eller dårligtDårligtMeget dårligtVed ikke/ikke relevant at besvareTotal22 %67 %0%0%0%11 %100 % (9)
153
16.5 Bortfald af kravTabel 69. Hvor langt er et typisk erhvervspraktikforløb i 8. klasse?
UU-VEJLEDERUnder en ugeEn ugeTo ugerMere end to ugerVed ikkeTotal8%62 %0%0%30 %100 % (37)
FRIE SKOLER M.VEJLEDNINGSANSVAR13 %88 %0%0%0%100 % (8)
FRIE SKOLER U.VEJLEDNINGSANSVAR0%92 %8%0%0%100 % (13)
TOTAL7%72 %2%0%19 %100 %(58)
Tabel 70. I hvilken grad anvendes klassebaseret erhvervspraktik i 8. klasse?
UU-LEDERI meget høj gradI høj gradI nogen gradI ringe gradSlet ikkeVed ikkeTotal9%7%18 %30 %36 %0%100 % (44)
UU-VEJLEDER8%3%14 %19 %43 %14 %100 % (37)
TOTAL9%5%16 %25 %40 %6%100 % (81)
154
Tabel 71. Anvendes klassebaseret erhvervspraktik i 8. klasse?
FRIE SKOLER M.VEJLEDNINGSANSVARJaNejVi har ikke 8. klasse på den skole, jeg arbejderpåVed ikkeTotal5%33 %53 %9%100 % (150)
FRIE SKOLER U.VEJDLEDNINGSANSVAR30 %57 %9%5%100 % (44)
TOTAL11 %38 %43 %8%100 % (194)
Tabel 72. I hvilken grad anvendes individuel erhvervspraktik i 8. klasse?
UU-LEDERI meget høj gradI høj gradI nogen gradI ringe gradSlet ikkeVed ikkeTotal7%11 %55 %25 %2%0%100 % (44)
UU-VEJLEDER3%19 %24 %35 %5%14 %100 % (37)
TOTAL5%15 %41 %30 %)4%6 %)100 % (81)
155
Tabel 73. Anvendes individuel erhvervspraktik i 8. klasse?
FRIE SKOLER M.VEJLEDNINGSANSVARJaNejVi har ikke 8. klasse på den skole, jeg arbejder påTotal17 %22 %61 %100 % (150)
FRIE SKOLER U.VEJLEDNINGSANSVAR50 %41 %9%100 % (44)
TOTAL24 %26 %49 %)100 %(194)
Tabel 74. Hvilke af følgende udsagn passer bedst på din oplevelse af besøget [på ungdomsuddannelser]?
15 TIL 17 årJeg fandt ud af, at den uddannelse, jeg prøvede, varden rigtige for migJeg fandt ud af, at uddannelsen alligevel ikke varnoget for migSjovt, men ikke særligt relevant for mit uddannelses-valgSpild af tid. Jeg kunne ikke bruge det til nogetAndet - notér venligstVed ikkeTotal36 %
18 TIL 20 år0%
TOTAL36 %
19 %
0%
19 %
27 %13 %3%3%100 % (180)
0%0%0%0%0 % (0)
27 %13 %3%3 %)100 % (180)
156
16.6 Målretning af ressourcer til institutionernes indsatser for fra-faldstruedeTabel 75. Er det din vurdering, at uddannelsesinstitutionerne arbejder aktivt med strategier for fastholdelse?
UU-LEDERJaNejVed ikkeTotal98 %2%0%100 % (44)
16.7 Fleksible EUD-forløb (EUX)Tabel 76. Gennemføres der EUX-forløb i UU’s område? (BASELINE)
Leder eller ansat på 10. klas-sescenter eller folkeskole m.ansat påLeder eller 10 klasse folkeskole
Leder eller ansat på produkti-onsskole
Ansat i en kommunal forvalt-ning0%0%0%0 %)0%(0)
Leder eller ansat på pri-vat/friskole, efterskole ellerhus og hånd-skoleGYMNAISAL UDD.
Leder af studievalgcenter
ERHVERVSUDD.
u. 10. klasse
UU-vejleder
Ledre af UU
JaNejDer er planer om opstart tilnæste skoleårVed ikkeTotal
44 %31 %20 %
44 %15 %23 %
0%0%0%
0%0%0 %)
0%0 %)0%
0%0%0%
0%0%0%
0%0%0%
0%0%0%
4%100 %(45)
17 %100 %(52)
0%0%(0)
0%0%(0)
0%0%(0)
0%0%(0)
0%0%(0)
0%0%(0)
0%0%(0)
Total44 %23 %22 %11 %100 %(97)
157
Tabel 77. Gennemføres der EUX-forløb på din skole? (BASELINE)
ERHVERVSUDD.JaNejDer er planer om opstart til næste skoleårTotal9%61 %30 %100 % (44)
Tabel 78. Indenfor hvilke områder gennemføres EUX-forløbet?
ERHVERVSUDD.Bygge og anlægMerkantilSundhed, omsorg og pædagogikStrøm, styring og ITAndet - noter venligst:Ved ikkeTotal75 %0%0%50 %75 %0%200 % (4)
158
Tabel 79.Inden for hvilke områder er der planer om opstart af EUX-forløb?
UU-lederBygge og anlægMerkantilSundhed, omsorg og pædagogikStrøm, styring og ITProduktion og udviklingAndet - noter venligst:Ved ikkeTotal83 %0%0%67 %0%0%0%150 % (6)
Total83 %0%0%67 %0%0%0%150 % (6)
Tabel 80. I hvilken grad vurderer du, at EUX er implementeret og organiseret hensigtsmæssigt i forhold til målet om at muliggø-re, at fagligt stærke elever kan kombinere erhvervsuddannelsen med hel eller delvis studiekompetence?
Leder eller ansat på 10. klas-sescenter eller folkeskole m.10 klasseLeder eller ansat på folkeskoleu. 10. klasse
Leder eller ansat på pri-vat/friskole, efterskole ellerhus og hånd-skoleLeder eller ansat på gymnasieluddannelse
Leder eller ansat på erhvervs-uddannelse
Leder eller ansat på produkti-onsskole
Ansat i en kommunal forvalt-ning0%0%0%0%0%0%
Leder af studievalgcenter
UU-vejleder
Ledre af UU
I meget høj gradI høj gradI nogen gradI ringe gradSlet ikkeVed ikkeTotal
0%25 %25 %25 %0%25 %
0%0%0%0%0%0%
0%0%0%0%0%0%
0%0%0%0%0%0%
0%0%0%0%0%0%
0%0%0%0%0%0%
0%0%0%0%0%0%
75 %25 %0%0%0%0%
0%0%0%0%0%0%
Total12 %25 %21 %21 %0%21 %
100 % (20) 0 % (0) 0 % (0) 0 % (0) 0 % (0) 0 % (0) 0 % (0) 100 % (4) 0 % (0) 0 % (0) 100 % (24)
159
Tabel 81. I hvilken grad vurderer du, at EUX er en velfungerende ordning i forhold til at kunne udfordre de fagligt stærke eleverpå erhvervsuddannelserne?
ERHVERVSUDD.I meget høj gradI høj gradI nogen gradI ringe gradSlet ikkeVed ikke/ ikke relevant at besvareTotal11 %30 %26 %6%0%28 %100 % (47)
16.8 Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelseTabel 82. Tilbyder skolen en produktionsskolebaseret lærlingeuddannelse?
PRODUKTIONSSKOLEJaNejNej, men der er planer om opstarts næste skoleårVed ikkeTotal45 %43 %11 %0%100 % (53)
ERHVERVSUDDANNELSE33 %54 %4%8%100 % (48)
Tabel 83. Er det muligt for eleven at overgå til ordinær uddannelse undervejs i forløbet?
ERHVERVSUDDANNELSEJaNejTotal94 %6%100 % (16)
PRODUKTIONSSKOLE92 %8%100 % (24)
TOTAL93 %8%100 % (40)
160
Tabel 84. I Hvilken grad vurderer du, at produktionsbaseret lærlingeuddannelse bidrager til, at erhvervsskolen og produktions-skolen gensidigt får større indsigt i krav og indhold de to steder?
ERHVERVSUDD.I meget høj gradI høj gradI nogen gradI ringe gradSlet ikkeVed ikkeTotal6%44 %44 %6%0%0%100 % (16)
PRODUKTIONSSKOLE38 %50 %13 %0%0%0%100 % (24)
TOTAL25 %48 %)25 %3%0%0%100 % (40)
161
