Dette ad hoc notat indgår i SOPHIAs løbende hovedprojekt:SOPHIAs bud på fremtidens ud-dannelsessystem – fra vuggestue til universitet.Notatet er af foreløbig skitsemæssig karakterog afløses ultimo 2012 af et fyldigere notat med a:strategiske analyser afsluttende med opstil-ling af udviklingsstrategier bl.a. med forslag til forskning, efteruddannelse, strukturændringer,b:eksemplariske afsnit og c:eksplicitte teoretiske, forskningsmæssige og erfaringsbegrundedereferencer. Notatet er udarbejdet i ad hoc form forårsaget af Børne- og UndervisningsministerChristine Antorinis initiativ med etableringen af udviklingsprojektet NNS, hvorfor vi finder detrelevant på dette tidspunkt at udsende dette delresultat af vores længerevarende arbejde medungdomsuddannelserne.I notatet anvendes begrebetværdisætningtil at beskrive de områder og elementer, der i ung-domsuddannelses sammenhæng bør tillægges særlig værdi – og dermed bør stå som centraleelementer i en ny nordisk skoletænkning. Begrebetværdisætningskal dermed forstås som etudtryk for at have fokus på de elementer, vi gennem bevidstgørelse og italesættelse bør ladevore handlinger orientere efter.Overordnede værditænkningerFor at understrege NNS projektets nordiske dimension har SOPHIA researchet blandt en bredkreds af nordeuropæiske fagfolk om værdiorienterede synspunkter på ”en nordisk skole” i bre-deste forstand. Begrebet skole omfatter således også dagtilbud og ungdomsuddannelserne.(Hele dette materiale vil blive samlet i et selvstændigt ”værdinotat”, der udsendes primo sep-tember). Som introduktion til nærværende notat har vi udvalgt en skrivelse, vi har modtagetfra Maria Øksnes, pædagog og PhD, lektor og forsker, Trondheim: ”Norge, Danmark og Sveri-ge har hatt en unik historie i utdanningssammenheng noe som har gått under tilnavnet «dennordiske modellen», hvor velferdsstaten og likhetsidealer har stått sterkt. (frihed, lighed ogfællesskab eller åndsfrihed, ligeværd og solidaritet). Flere forskere diskutererhva som skillerde nordiske landene fra andre europeiske og fremhever fire sentrale trekk:Side 1 af 6

For det første er det tilgangen til fri utdanning og måter å hindre sosial eksklusjon på.For det andre handler det om enhetsskolen/fellesskolen, der det er et overordnet mål at alleskal gå i samme skole så lenge som mulig.Et tredje aspekt er vektleggingen av demokratiske verdier og deltakelse i skole og samfunn.Sist er det betydningen av lokalsamfunn og likeverdighet (lokal forankring).”I det lys vil vi gerne at nedenstående tekst læses.Værdisatte fokusemner1. Ungdomsuddannelsernes metodeudviklings- og dannelsesopgaveI løbet af det seneste årti har kundskaber været det altafgørende fokuspunkt i alle uddannel-ser. Der er for eksempel i folkeskolen udviklet præcise trinmål, kanoner, nationale test og kravom specificerede kundskabsorienterede elevplaner, samtidig med at der er udviklet en konkur-rencetænkning med kompetitive mål, som sætter ekstremt fokus på ranglistning og profileringog dermed indsnævrer evaluering til at omfatte det, der kan måles og kvantificeres objektivt.Hermed er udviklingen af varierede arbejdsformer og dannelsesaspektet blevet trængt i bag-grunden eller indsnævret allerede i den grundskole, der udvikler/skaber ungdomsuddannelser-nes elevfundament. Og det på trods af at der i Folkeskoleloven er præcise formålsbeskrivelserfor udviklingen af kreative og innovative arbejdsformer og social og demokratisk dannelse.Med en svækket udvikling af arbejdsformer og dannelsesbaggrund i forhold til kravene i folke-skolens formålsparagraf får ungdomsuddannelserne her en forstærket betydning for de unge.2. AlmendannelseAlt tyder altså på, at mange af de 16-19 årige elever i ungdomsuddannelserne er dannelses-usikre. Udviklingen af en almen dannelse bør derfor værdisættes. Hvis ikke den enkelte elevdannes moralsk og etisk, kan man ikke forvente, at eleven på kvalificeret vis tilegner sig kund-skaber. Med andre ord skal eleven ikke kun lære at arbejde med sin forstand men også, og li-gevægtigt, med kritik og fornuft (med ide fra professor Dorthe Jørgensen, AU).3. Flerdimensionelt menneskesyn og dynamisk almen didaktikI en tillempet form skal der i ungdomsuddannelserne indføres undervisning i videnskabsteori.De unge skal have et værktøj til at ”afsløre” de utallige påvirkninger fra autoriteter, politikere,myndigheder, medier m.fl. som forsøger at normsætte de unges liv. Som lektor Rasmus Willig,RUC, siger det:”…vi skal sikre, at alle opnår den (teoretiske) viden og (erfaringsbegrundede)indsigt, der giver kritikken slagkraft”.Men det kræver, at uddannelserne, også de erhvervsret-tede ungdomsuddannelser, giver eleverne indsigt i forskellige fremherskende menneskesyn,helt primitivt for eksempel om det enkelte individ er et objekt eller et subjekt – og heraf afle-des almendidaktiske tilgange til undervisning og uddannelse. I den ene ende af skalaen ind-snævrer de alment didaktiske tænkninger sig til målbeskrivelser af fag eller faglige funktionerfor i den anden ende af skalaen at udgøre omfattende kombinatoriske analyser af alle de ele-menter eller faktorer, der er i spil mellem formål, kundskaber, metoder og dannelse, elev, læ-rer/underviser og omgivelser(miljø). Altså et procesorienteret dynamisk didaktisk begreb, derøger den enkelte lærers/undervisers autonomi men også ansvar for sikring af kvalitet.

4. Undervisernes behov for autonomi i lyset af de ovenfor nævnte ”grundværdier”

frihed, lighed, fællesskab

Ovenstående leder frem til en værdisætning af undervisernes behov for autonomi og samtidigepligt til at indgå i et forpligtet relationært forhold til den enkelte elev og –gruppe. Formålet erat fremme anerkendelse af de overordnede grundlæggende værdier i et humanistisk menne-skesyn: frihed, lighed og fællesskab, eller åndsfrihed, ligeværd og solidaritet, som styrende fordet komplekse arbejde som undervisning er.5. Indføre 12 års undervisnings- og uddannelsespligtDet bør overvejes at værdisætte etableringen af 12 års undervisnings- og uddannelsespligtsom i Finland. Finnerne undgår dermed afgangsprøver efter 9. klasse. Det giver ekstra under-visningstid og sparer mange for et unødigt og ofte stigmatiserende nederlag. De 3 års ekstrauddannelsespligt sikrer at alle bliver ”tilmeldt” en ungdomsuddannelse - og lægger pres på sy-stemet for at skabe relevante uddannelsestilbud til alle – også selvom det for nogle bliver enrent praktisk ”uddannelse” – og for nogle relativt få bliver udvikling af selvhjulpethed i beskyt-tet bolig og værksted.6. At bryde den sociale arv - taxametersystemet skal have en lighedsskabende effekt– eller helt fjernesDet bør være en markant værdi at gymnasierne (alle 3 typer) for sig og erhvervsskolerne forsig arbejder med kooperative mål, der fremmer samarbejdet skolerne imellem og ikke som nu,hvor taxametersystemet fremmer anvendelsen af kompetitive mål, der i det absolutte selvsty-res ånd fremmer en usund og dyr konkurrence skolerne imellem og forhindrer en ligelig mulig-hed for at bryde den sociale arv..7. UndervisningsdifferentieringMed en øget andel af elever med særlige behov, der i folkeskolen har været inkluderet i denalmindelige undervisning med supplerende undervisning eller specialundervisning, øges ogsåbehovet for i ungdomsuddannelserne at kunne undervisningsdifferentiere. Underviserne skalderfor kende til for eksempel begrebet og betydningen af langsomhedenspædagogik(ad mo-dum adj. professor Mogens Hansen, DPU) og centrale bestemmelser må ikke forhindre, at un-derviserne arbejder derefter: alle skal ikke nå lige langt på samme tid og dermed heller ikkenå lige langt i det pågældende uddannelsesforløb). Det betyder sikkert også, at STU skal væreen del af de erhvervsrettede og gymnasiale institutioners tilbud og ikke en ”i luften frit svæ-vende” kommunal opgave?8. At vejlede ud fra elevernes behov og muligheder og ikke systemets tilbudDer har længe været talt om det store frafald fra ungdomsuddannelserne og om mange, derslet ikke melder sig til. Det bør undersøges i hvilket omfang, det er uddannelserne, der ikkepasser til en tilsyneladende ret stor gruppe af de unge, med henblik på ændring af uddannel-serne eller etablering af nye supplerende uddannelser – gerne af overvejende praktisk karak-ter. Det er ikke produktivt, at blive ved med at hævde, at eleverne i folkeskolens udskolings-klasser blot skal ”gøres” dygtigere til dansk og matematik. Det kunne jo tænkes, at vi snakkerom elever, for hvem boglig undervisning bare er blevet for meget for en tid eller for altid!

9. Behandle eleverne som subjekter - ikke objekterI relation til punkt 6, bør det derfor værdisættes, at vejlederne lytter reelt til eleverne, så deikke blot for lov at ytre sig med henblik på valg af de på hylderne fast etablerede tilbud. Detmå antages, at netop elevernes udsagn kan bruges til at forstå, hvilke uddannelsestilbud, dermangler i det eksisterende system.10. Kvalitet i optaget af elever – kvalificering af vejledningen og smidiggørelse af sy-stemet med henblik på lettere skift i uddannelsesretning.Det synes vigtigt at revurdere vejledningssystemet, med henblik på at kvalificere den personli-ge lokale vejledning, så fejlvalg undgås eller minimeres. Ikke kun for at mindske frafaldet,men også for at sikre at den enkelte elev bliver tilfreds med valget. Der synes at være en ten-dens til at de unge (og politikere og ”offentligheden”) finder den gymnasiale uddannelse vigti-gere end håndværksuddannelserne – og måske er der også gemt et ønske om at udskyde detendelige erhvervsvalg ved en tilmelding til en gymnasial uddannelse?Hvis man oveni en forbedret vejledningsindsats gør det let for de unge, der har taget en er-hvervsuddannelse, senere at videreuddanne sig ved at tage dele af gymnasial uddannelse sombasis for tilmelding til en kortere eller længerevarende videregående uddannelse, vil det sik-kert også fremme valg af en erhvervsrettet ungdomsuddannelse.11. Flexuddannelse, særlige hold, STU og EGU er ikke nok – der mangler noget for deunge, for hvem boglig uddannelse ikke er relevant.Erhvervsskolerne vil med ovennævnte initiativer sandsynligt få en større elevandel af afgangs-eleverne fra folkeskolen. Det vil både give flere elever med relativt gode kundskaber, samtidigtmed at man stadig vil få elever med både meget dårlige kundskabsniveauer, også i dansk ogmatematik, og relativt umotiverede for fortsat bogligt orienteret tilgang til en uddannelse. Fordenne sidstnævnte gruppe af elever gælder det, at de ikke har den kognitive og socio-emotionelle kapital, der skal til for at indgå i et uddannelsesforløb med teoretiske kundskabersom delmål, ligesom de heller ikke er modne til at starte i et fuldtids praktikjob. Det reelle om-fang af gruppen er ukendt, men at den eksisterer, er en kendsgerning. Lad os derfor stoppe depopulistiske mål om uddannelse til 95% af en årgang og lade som om ”5% resten” ikke eksi-sterer.12. Ungdomsuddannelse er for 100% af en årgang – og uden frafaldMan bør derfor spørge: Hvorfor skal kun 95% af en årgang have en ungdomsuddannelse, nåren årgang er 100%? Hvorfor arbejde med at mindske frafald ved at presse de unge til i densidste ende at blive målt i forhold til de eksisterende uddannelser? Det kunne jo være, at deter en redefinering af begrebet uddannelse, der brug for?Politikerne har nu i nogle år fremført kravet om, at arbitrært 95% af en årgang skal have enuddannelse, enten erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller gymnasial uddannelse. Det sidstemed en forventning om, at alle, der tager en gymnasial uddannelse fortsætter med denne sombasis i en kortere eller længerevarende videregående uddannelse.På grund af et enormt frafald fra uddannelserne og en konstatering af, at mange med studen-tereksamen aldrig kommer videre, må vi vel konstatere, at selv om man optager 95% af enårgang på ungdomsuddannelserne, er det ikke sikkert, at det er 95%, der får en uddannelse iden sidste ende.Side 4 af 6

Valget 95% synes i øvrigt heller ikke at have nogen som helt videnskabelig, statistisk eller fag-lig begrundelse. Der synes således ikke at være en realistisk forventning bag tallet, kun et lidtpopulistisk valgt tal, der skal give indtryk af, at der er nogle (her stipuleret 5%), som ikke un-der nogen omstændigheder kan tage en uddannelse. Men man glemmer at understrege, at på-standen om, at 5% ikke kan tage en uddannelse skal sættes i relation til, at det er de eksiste-rende uddannelser, man snakker om.Dvs. at hvis man redefinerede uddannelsesbegrebet eller ændrede på uddannelsestilbuddet i16-19 års alderen, kunne det tænkes, at tallet var urealistisk højt (hvis man strammede kra-vene), eller tilfældigt lavt, fordi man faktisk kunne definere uddannelser og tilrettelægge dempå en sådan måde, at 100% kunne gennemføre en uddannelse.Hvis man eksempelvis tager udgangspunkt i uddannelsesforskeren Gert J.J. Biestas beskrivelseaf ”defaktiske funktioner, som uddannelsessystemet udfører”i God uddannelse i målingenstidsalder (KLIM, 2011, s.30 ff.), mener vi, der er der belæg for at sætte et mål om uddannelsefor 100% af en årgang. Biesta peger nemlig på, at”uddannelse generelt udfører 3 forskellige,men forbundne funktioner”, som han omtaler som ”uddannelsens 1) kvalifikations-, 2) sociali-sations- og 3) subjektifikationsfunktion.”Lad os prøve at se, hvad der sker, hvis vi laver en li-geværdig værdisætning af de af Biesta nævnte 3 forskellige, men forbundne uddannelsesfunk-toner1) kvalifikationsfunktionen, kundskaber og færdigheder med henblik på opnåelse af professi-onskompetence eller studiekompetence2) socialisationsfunktionen, dannelse i bred forstand med henblik på at kunne fungere i diversearbejdsfællesskaber3) subjektifikationsfunktion, udviklingen af selvforståelse og optimering af autonomi og uaf-hængighed i handling og tænkning1For de kundskabsmæssigt stærkeste elever kan alle 3 funktioner ”klares” samtidigt.For de noget svagere elever vil man måske skulle starte et ungdomsuddannelsesforløb med 2.funktion – og – laver vi uddannelse for 100% og ikke kun stræber efter 95%, ja så er det ty-deligt, at de svageste elever med permanente særlige behov, når de forlader folkeskolen, skalstarte med funktion 3. Det vil sige, at vi skal anerkende, at det også er et uddannelses-forløb– om end af funktionel karakter, når unge med særlige behov lærer at blive selvhjulpne. Deresuddannelse starter på Biestas trin 3, subjektifikationsprocessen. Med øget selvværds-følelse ogmodenhed kan dette forløb så måske danne basis for et udbytte af en socialisations-proces,trin 2, som en del af afslutningen på et 3årigt uddannelsesforløb for disse unge.

Kvalifikationsfunktionen(1)er det Biesta kort beskrevet forstår som en uddannelse, der forsyner det enkelte menneske med viden ogfærdigheder, der sætter dem i stand til at gøre noget, både professionsrettet og samfundsrelateret – altså en slags livsfærdigheder.Socialisationsfunktionen(2)ser Biesta som en uundgåelig påvirkning af den enkelte elev/studerende i uddannelsesforløbet. Gennem en”socialiserende funktion indføres individet i eksisterende måder at gøre tingene og være på – kultur og tradition – både med hensyn tilønskværdige og ikke ønskværdige aspekter”.Subjektifikationsfunktionen(3)som Biesta ser som ”den proces at blive et subjekt” – som Biesta med flere andre forskere beskriversom et krav til enhver uddannelse ”om at bidrage til subjektifikationsprocesser, som gør det muligt for dem, der uddannes, at blive au-tonome og uafhængige i tænkning og handling”.

For de unge, der i dag falder fra en påbegyndt erhvervsrettet ungdomsuddannelse på Biestas”trin 1”eller slet ikke begynder derpå, kan det tænkes, at en uddannelse, der både starter ogslutter på Biestas trin 2, uboglig og praktisk og gennemført i den almindelige arbejdsplads”sociale rum”, vil få succes for den vedvarende bogligt svage gruppe. Selvom uddannelsen fo-regår på en eksisterende arbejdsplads, skal den styres af en mentor eller vejleder fra en er-hvervsskole. Denne uddannelse vil så ikke bestå af praktik, med henblik på senere tilmeldingtil en eksisterende uddannelse på Biestas trin 1, selvom et sådant forløb naturligvis vil væreønskværdigt. Men det skal være muligt, at slutte denne treårige praksisuddannelse somprak-tisk medhjælperindenfor en eller flere professioner. Det kræver nytænkning, også på arbejds-pladserne.13.a:b:c:d:e:f:g:h:Supplerende problematikker, der skal afklares, udbygges og værdisættesmanglende praktikpladser – og begrebet praktikklassekvotienter og holdstørrelserSU til alle og størrelsentempo- og pensumpresundervisernes behov for efter- og videreuddannelsealmen studieforberedelse – kvalitetsaspektetkritisk analyse af fag og fagdidaktik i alle uddannelserneundersøge betydningen af uddannelsernes sociale fællesskaber – eksempelvis har eleverpå erhvervsuddannelserne ikke samme kontinuerlige sociale fællesskaber som på de gym-nasiale uddannelser. På erhvervsuddannelserne skifter man, ifølge UUleder Anne Froberg,dele af eller hele det sociale fællesskabsmiljø helt ned til hver 5. uge, hvilket mindskerelevernes følelse af og mulighed for socialt tilhørsforhold.