Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12
BUU Alm.del Bilag 26
Offentligt
TALEPAPIRDET TALTE ORD GÆLDER
AnledningTitelMålgruppeArrangørTaletidTid og sted
Samråd om spørgsmål F, G og HSvar på samrådsspørgsmål F, G og HBørne- og UndervisningsudvalgetBørne- og Undervisningsudvalget10-15 minutterFolketingets Børne- og Undervisningsudvalg tirsdag den8. november 2011 kl. 14.00. Samrådet er tredje punkt pådagsordnen.
1
Disposition1.2.3.4.5.IndledningSpørgsmål FSpørgsmål GSpørgsmål HAfslutning
Spørgsmål FVil ministeren redegøre for de nærmere elementer i den reform af folkeskolen,som regeringen vil fremsætte forslag til?Spørgsmål GVil ministeren oplyse, hvornår og hvem ministeren vil indkalde til drøftelser af enfolkeskolereform?Spørgsmål HMener ministeren, at folkeskolen er så god i dag, at det ikke er nødvendigt atgennemføre lovændringer de kommende år?Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra Karen Ellemann (V),
1. IndledningJeg har modtaget tre spørgsmål fra udvalget efter ønske fra Karen Ellemann.Jeg vil svare på spørgsmålene enkeltvis.2. Overskrift 2
I spørgsmål F spørges: ”Vilministeren redegøre for de nærmere elementer iden reform af folkeskolen, som regeringen vil fremsætte forslag til?”
Som det fremgår af vores finanslovsforslag lægger regeringen op til en reformaf folkeskolen.
Vi har brug for en reform af folkeskolen. Og reformarbejdet skal i gang nu.Regeringens mål er, at folkeskolen skal udvikles, så alle elever møder en skole,der giver dem lyst til at lære endnu mere og hele tiden blive dygtigere – indenfor mange forskellige fag og kompetencer. Der er for mange elever, vi ikke fårmed, og for få der gennemfører en ungdomsuddannelse.
2
Folkeskolen skal være hele Danmarks skole. Vi skal have en faglig stærk fol-keskole, der har plads til og er attraktiv for alle børn. En folkeskole, som skalsikre alle elever et højere fagligt udbytte af undervisningen – uanset hvilke for-udsætninger, det enkelte barn har for uddannelse.Til en reform af folkeskolen har vi foreløbig afsat 152 mio. kr. i 2012 og 202mio. kr. i 2013, stigende til 446 mio. kr. i 2015. Hertil kommer et it-løft på 500mio. kr.Midlerne på vores oplæg til finansloven for 2012 udtrykker ikke, hvor mangemidler regeringen ønsker at prioritere til folkeskolen. Dette er en første indsat- og vi vil løbende tage stilling til, om der kan tilføres flere midler. Det afhæn-ger af økonomien.I regeringsgrundlaget har vi nævnt en række konkrete indsatser, som vi vil sæt-te i gang som led i en folkeskolereform. Det drejer sig om følgende:At færre elever skal modtage specialundervisning, og flere inkluderes iden almindelige undervisning.At alle børn ved afslutningen af 2. klasse skal have lært at læse, skrive ogregne.At lærere skal have kompetence svarende til linjefag i de fag, som de un-derviser i.At vi skal have bedre ledelse af folkeskolerne.At alle elever kan få det bedste udgangspunkt for skolearbejdet – uansetbaggrund og forudsætninger.At uro, støj og mobning skal mindskes, så undervisnings- og arbejdsmil-jøet højnes.At kommunernes tilskyndelse til at oprette helhedsskoler styrkes.At sprogundervisningen udvides, så der tilbydes undervisning i op til trefremmedsprog.At der iværksættes forsøg med tolærerordning på forskellige klassetrinAt modersmålsundervisning prioriteres.Nogle af disse elementer vil jeg tage fat på meget hurtigt – det vil sige i for-længelse af regeringens lovprogram, der dækker hele folketingsåret. Vi politi-kere skal fx se på, hvordan vi ved en præcisering af specialundervisningsbe-3
grebet og på anden måde kan tilskynde til, at flere specialundervisningseleverinkluderes i den normale undervisning.I de sidste 10 år er der blevet gennemført 27 ændringer af folkeskoleloven.Men antallet af lovændringer har intet at gøre med væsentlige reformer på fol-keskolen. Vi vil reformere folkeskolen på en ny måde. Det kræver tydelige po-litiske mål og retning for at løfte både daginstitutioner og uddannelserne, sådansom det er beskrevet i regeringsgrundlaget.En reform af folkeskolen skal bygge på medejerskab og forankring i skolesek-toren. Derfor vil regeringen etablere et reelt samarbejde med de parter, der haren aktie i folkeskolen. Det betyder, at vi – som det også fremgår af regerings-grundlaget – vil indbyde alle politiske partier til forhandlinger og invitere allefolkeskolens hovedinteressenter til et partnerskab om den videre udvikling.Vi vil lave forsøgsprogrammer, hvor vi også kobler forskning til.Det er i disse fora, at vi skal finde en balance mellem nytænkning og udviklingaf skolen gennem forsøg på den ene side og lovændringer og andre politisketiltag på den anden side. Lovændringer som blandt andet på specialundervis-ningsområdet og i forbindelse med læseløftet, hvis det kræver lovændring.Vi skal med andre ord tage fat på noget på kort sigt og noget på langt sigt.3. Spørgsmål GI spørgsmål G bliver jeg bedt om følgende: ”Vilministeren oplyse, hvornår oghvem ministeren vil indkalde til drøftelser af en folkeskolereform?”Jeg forventer at kunne indkalde til de første politiske drøftelser i forlængelse afregeringens lovprogram for folketingsåret 2011/2012. I den forbindelse forven-ter jeg – som jeg allerede har været inde på – at der vil blive fremsat lovforslagom inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning. Detfremgår af lovprogrammet.Hvis vi skal give kommunerne bedre redskaber til at inkludere flere specialun-dervisningsbørn i normalundervisningen kræver det, at vi her i folkeskolensforligskreds bliver enige. Hvis alle børn skal læse, skrive og regne efter 2. klas-se, skal forligskredsen også bakke op. Så der er en række elementer, der kræverpolitiske forhandlinger, og hvor jeg håber på et godt samarbejde med alle parti-erne i forligskredsen om indsatser, der har været bred politisk opbakning tillænge.
4
For så vidt angår mulige deltagere i partnerskabet forventer jeg at kunne ind-kalde til de indledende møder i det nye år.Partnerskabet vil skulle tage afsæt i folkeskolens hovedinteressenter.Herudover er det min hensigt at invitere en række øvrige organisationer og in-teressenter til at deltage i partnerskabets forskellige tematiske drøftelser.Jeg vil også meget gerne inddrage udvalget i dette arbejde gennem blandt andetbesøg, konferencer og diskussioner om områder med særlige udfordringer.Med et samlet ministerium har vi øget muligheder for at sikre et helhedsper-spektiv.4. Spørgsmål HI spørgsmål H spørges til følgende: ”Menerministeren, at folkeskolen er så godi dag, at det ikke er nødvendigt at gennemføre lovændringer de kommende år?”Som det fremgår af ovenstående, har jeg ingen forventninger om at kunne gen-nemføre en reform uden lovændringer.Jeg tror, der har været en misforståelse i forbindelse med et interview jeg gavtil Information. Her sagde jeg, at de nationale test skulle evalueres senest i2013. Det har nogen tolket, som om der kun skulle være udviklingsarbejde påfolkeskoleområdet frem til 2013. Det er ikke vores hensigt. Det vil være behovfor lovændringer.Jeg vil dog gerne understrege, at en række af lovændringer – eller forhandlin-ger i forligskredsen for den sags skyld – ikke er det eneste element for at sættegang i en udvikling af folkeskolen. Når det er sagt, må vi heller ikke stoppeudviklingen, fordi vi ikke gennemfører de nødvendige lovændringer.
5
