Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12
BUU Alm.del Bilag 253
Offentligt
AmbulanceassistentAmbulancebehandlerParamediciner-nøglepersoner i Danmarkspræhospitale indsats
Forslag til en ny uddannelsesmodelTransportgruppen, 3FMarts 2012
Hvorfor dette forslag?1.3F er langt den største faglige organisation for reddere.3F påtager sig derfor et særligt ansvar for, at redderne til enhver tid ergodt rustet til at udføre deres arbejde. Herunder at de har de kompeten-cer, som deres ansvarsfulde arbejde kræver.Kerneydelsen er at betjene ambulancen og dens udstyr, således at redde-ren kan udføre normalt forekommende arbejdsopgaver ved rednings-arbejde før, under og efter indsats.Redderen besidder personlige og almene kvalifikationer, således at han/hunPå baggrund af en samfundsmæssig og menneskelig indsigt kan handle fagligtsikkert, kvalitetsbevidst, etisk korrekt og disciplineret i situationer, hvorredningsindsats og ambulancebehandling er nødvendig.Dette notat indeholder vores bud på, hvordan fremtidens redderuddan-nelse kan skrues sammen.
2.Den præhospitale del af akutberedskabet har gennemgået en omfattendeudvikling, særligt i de sidste 10 år. Dette har stillet store krav til ambu-lanceassistenterne, ambulancebehandlerne og paramedicinerne (i detfølgende under et betegnet som ”redderne”).
3.De øgede krav til reddernes kompetencer er blevet matchet af en løben-de udvikling af de uddannelser, der har været til rådighed:oEUD-redder med speciale ambulanceoAmbulancebehandler uddannelseoParamediciner uddannelseoEn række korte kurser i AMU-regiUddannelserne har – ifølge de foreliggende tilbagemeldinger og evalue-ringer – generelt fungeret godt, set i forhold til de efterfølgende arbejds-opgaver. Kritikpunkterne har gået påomanglende sammenhæng mellem uddannelserne, som er placeretdels i erhvervsskoleregi og dels i regionernes regiomeget stort tids- og arbejdspres, specielt i forbindelse med behand-ler- og paramedicineruddannelserneofor kort tid i kørselspraktik i erhvervsuddannelsen
4.Det er 3F’s opfattelse, at vi i de kommende år vil se en fortsat og omfat-tende udvikling af den præhospitale del af akutberedskabet samt af deninterhospitale transport. Dette indebærer, at kravene til reddernes kom-petencer fortsat vil øges. Det er en stor udfordring for alle involveredeparter at udvikle redderuddannelserne, således at reddernes kompetencermatcher kravene.
5.I dag er ressortplaceringen og ansvaret for reddernes uddannelse delt.Assistentuddannelsen foregår i erhvervsuddannelsesregi. Behandler- ogparamedicineruddannelserne foregår i regi-ons-regi. Det fagligt-indholdsmæssige an-svar for assistentuddannelsen er placeret iet fagligt udvalg i henhold til lov om er-hvervsuddannelser (TUR’s brancheudvalgfor redderuddannelsen). Det fagligt-indholdsmæssige ansvar for behandler- ogparamedicineruddannelserne er placeret iSPU – Styregruppen for Præhospital Ud-dannelse.Denne opdeling fremmer ikke målsætnin-gen om sammenhæng mellem de forskelli-ge redderuddannelser.Ansvaret for kompetencemål, tilrettelæg-gelse m.v. bør derfor samles i et og sammeudvalg, hvor alle relevante parter er repræ-senteret.
Uddannelsen til ambulanceassistent6.Assistentuddannelsen er tilrettelagt som en erhvervsuddannelse underden erhvervsfaglige indgang ”Transport og logistik”. Uddannelsen varer2 år og 7 måneder (inklusive grundforløbet på 15 uger). Skoleundervis-ningen i hovedforløbet varer 41 uger.Se den skematiske oversigt over uddannelsen i bilag 1 og bilag 2.I dag er EUC Vest i Esbjerg og Erhvervsskolen Nordsjælland i Hillerødgodkendt til at undervise på hovedforløbet.Grundforløbet kan gennemføres på 19 skoler fordelt over hele landet,men bruges i dag kun i begrænset omfang.
Behov for ændringer i assistentuddannelsen7.Tilbagemeldingerne peger på, at de ønskede mål med uddannelsen i detstore og hele nås.Der er dog behov for at hæve niveauerne i grundfagene (bla. fysik, kemiog samfundsfag) med henblik på at styrke elevernes forudsætninger forsenere efter- og videreuddannelse. Alternativt skal man overveje omeleverne skal dokumentere et C niveau i udvalgte grundfag for adgangtil uddannelsen. Endvidere anbefales en ændring af sammensætningenaf grundfag, så de målrettes det videre uddannelsesforløb til behandlerog paramediciner.Ligeledes er der behov for at styrke undervisningen i PHTLS princip-per, anatomi, fysiologi, farmakologi, hygiejne/sterilteknik, psykologi ogevt. flere ”medicinske” fag med det formål at styrke de færdiguddanne-de redderes forudsætninger for kvalificeret udførelse af redderarbejdet.Et andet formål er at styrke forudsætningerne for senere efter- og vide-reuddannelse til behandler- og paramedicinerniveau, hvilket blandt an-det kan betyde et behov for mere kørselspraktik med relevante arbejds-opgaver i forhold til praktikmålene.
Udviklingsmuligheder - ambulanceassistentuddannelsen8.Ambulanceassistentuddannelsen kan fortsat – og med stor fordel – fore-gå inden for rammerne af lov om erhvervsuddannelse. EUD-loven er idag den overordnede ramme for en bred vifte af tekniske, merkantile ogsundhedsfaglige uddannelser . Dette kan ambulanceassistentuddannel-sen – med dens mix af praktisk/teknisk og sundhedsfaglige uddannel-sesmoduler – fortsat drage overordentlig stor nytte af.
9.Med hensyn til de uddannelsesinstitutioner, der bidrager til ambulance-assistentuddannelsen (”erhvervsskoler” og ”SOSU-skoler”), så var detidligere underlagt to forskellige ministerier. I dag er de underlagt sam-me lovgivning (Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse) ogsamme administration i Undervisningsministeriet. Også dette er en for-del for assistentuddannelsen. De ændringer, som de forskellige interes-senter i assistentuddannelsen (regioner, præhospitale organisationer, sy-gehuse, operatører, faglige organisationer m.fl.) ønsker, vil kunne ind-arbejdes i den eksisterende EUD-ambulanceassistent. Det gælder styr-kelsen af de sundhedsfaglige fag/moduler og det gælder niveauet pågrundfag/moduler (dansk, fysik, naturfag, samfundsfag m.v.)
10.Som det vil fremgå af pkt. 11 og videre frem, foreslår 3F dog, at ”assi-
stent-niveauet” udgår, og at eleverne fremover afslutter på behandlerni-veau. Dermed kan det måske virke lidt forvirrende, at vi foreslår æn-dringer i assistentuddannelsen. Men det er nu logisk nok, for eleverneskal jo også i fremtiden gennemgå disse dele af uddannelsen.Se den skematiske oversigt over skole- og praktikperioderne i bilag 1.Se tabellen med fag, timetal og fordeling på skoleperioder i bilag 2.
Uddannelsen til ambulancebehandler11.Ifølge BEK nr 1150 af 09/12/2011 om planlægning af sundhedsbered-skabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulance-personale m.v., skal ambulancebehandleren kunne foretage:oBasal bedømmelse af patientens tilstand.oSkånsom optagning af tilskadekomne med særligt udstyr.oEtablering og opretholdelse af frie luftveje.oGenoplivning ved kunstig opretholdelse af vejrtrækning med til-skud af ilt samt udvendig hjertemassage.oEKG-overvågning og genoplivning ved brug af defibrillator.oBlødningsstandsning og antishockbehandling.oBrudbehandling således at hele kroppen, eller dele af kroppen,herunder halshvirvelsøjlen kan understøttes.oAkut behandling af afrevne legemsdele.oAkut behandling af brandsårsskader, ætsningsskader, kuldeskadermv.oFødselshjælp og pleje af nyfødte.Ambulancebehandlere kan efter lægelig delegation foretage:oMedicinsk smertelindring, f.eks. ved inhalation af ilt og lattergas.oLindring af hjertekrampesmerter, f.eks. med nitroglycerin admini-streret i mundhulen.oAfbødning af astmaanfald ved inhalation af bronchieudvidendestoffer.oAfbødning af kramper ved administration af krampestillende me-dicin (benzodiazepin) i endetarmen.oIndledende behandling ved tegn på blodprop i hjertetmed acetylsalicylsyre.oAfbødning af insulinchok med glukagon som intra-muskulær injektion.oAfbødning af allergiske reaktioner med adrenalin somintramuskulær injektion.oAfbødning af følger efter indtagelse af overdosis afmorfinlignende stoffer med naloxon som intramusku-lær injektion.oAnlæggelse og gennemskylning af intravenøs adgang.oOpstart af intravenøs væskebehandling af svært tilska-dekomne samt patienter med alvorlig kredsløbssvigtsom følge af hypovolæmi.Herudover kan ambulancebehandlerne udføre overvågningaf patienter under transport efter lægelig delegation og ordi-nation, herunder i forbindelse med telemedicinsk overvåg-ning.
12.Ambulancebehandleruddannelsen foregår under et ansættel-sesforhold hos en udbyder af ambulancetjeneste. Uddannel-sens varighed er 26 dage fordelt som følger:o15 dages teoretisk og praktisk uddannelse på en ud-dannelsesinstitution.o5 dages hospitalspraktik, fordelt med 3 dage på soma-tisk hospital og 2 dages simulationstræning.o5 dages kørselspraktik.o1 eksamensdag.Uddannelsen strækker sig over i alt 14 uger. 8 uger før ud-dannelsens start kobles eleven op på en elektronisk lærings-platform og tilbydes forberedende opgradering af den teore-tiske viden. De 8 uger indgår ikke i selve uddannelsen ogdet er frivilligt at deltage.Den teoretiske undervisning foregår på en SOSU skole ellerlignende.Uddannelsen omfatter i forhold til ambulanceassistentud-dannelsen yderligere teoretisk og praktisk undervisning ianatomi, fysiologi, hygiejne, symptomlære, sygdomslære,
herunder smitsomme sygdomme, observationsteknik, farmakologi oghåndtering af medicin, patienthåndtering, EKG 12 transmission til syge-hus, overvågning og defibrillering, samt informationsteknologi i tele-medicin og øvrige teknologiske tiltag, kommunikation, dokumentation,kvalitetssikring, patientsikkerhed, etiske overvejelser i relation til pati-enter og pårørende.Praktikundervisningen består af:oSygehuspraktik på primært akutte modtageafdelinger med et bety-deligt indtag af patienter med akutte/kritiske medicinske og kirur-giske tilstande. I et vist omfang vil udvalgte anæstesiologiske in-tensiv-afdelinger tillige anvendes. Praktikken har til formål at giveeleven mulighed for at udvikle sine kompetencer både fagligt og iforhold til samarbejde med andre faggrupper.oAmbulancepraktik hvor formålet er at eleven selvstændigt mestrerkompetencer i den præhospitale behandling.oFærdigheds og simulationstræning, som afgør hvorvidt målene forambulance- og sygehuspraktikken er opnået på tilfredsstillendemåde.Adgang til behandleruddannelsen forudsætter mindst 1½ års virke somambulanceassistent. Desuden skal eleven indenfor de seneste 6 – 12måneder have gennemført PHTLS eller tilsvarende kursus.
Udviklingsmuligheder - ambulancebehandleruddannelsen13.3F mener, at ambulancebehandlernes kompetencer fremover skal an-vendes i et tværfagligt samarbejde med relevante faggrupper fra sund-hedsvæsenet. Ambulancebehandlerne bør derfor opnå autorisation ligesom f.eks. Social og sundhedsassistenter . En autorisation fungerer somen garanti for det gennemførte uddannelsesniveau og de medfølgendekompetencer.
14.Den tidsmæssige ramme på 3 ugers teoriundervisning og 2 ugers prak-tikundervisning er utilstrækkelig. Det betyder, at eleverne er udsat for eturimeligt tidspres.3F foreslår derfor, at uddannelsen til ambulancebehandler forlænges, så-ledes at uddannelsen kan gennemføres under rimelige forhold, og ud-dannelsens niveau kan hæves, så behandleren f.eks. får yderligere kom-petencer i forbindelse med medicinering af den akutte patient.
15.3F foreslår herudover, at uddannelsen til ambulancebehandler lægges
oven på assistentuddannelsen i form af et supplerende modul – inden forrammerne af lov om erhvervsuddannelse1.Det er dog en forudsætning, at Sundhedsstyrelsen accepterer en tilpas-ning af forudsætningen om 1½ års virke som assistent. Dette må væremuligt set i lyset af, at eleverne i dag kører med som 2. mand (assistent)i sammenlagt 44 uger efter afslutning af sundhedsmodulet, og dermedopnår en betydelig rutine allerede i assistentuddannelsen.Behandleruddannelsen kan foregå i direkte forlængelse af assistentud-dannelsen. Rammen kan være et ekstra modul på 1 år, som indledesmed 6-7 måneders praktik, efterfulgt af et mix af teori- og praktikmodu-ler, som afsluttes med en prøve.I forbindelse med en sådan ændring bør man kigge nærmere på indhol-det i – og tilrettelæggelsen af - teoriuddannelsen.Mht. varigheden af teori-delen af behandlermodulet, er der, som tidlige-re nævnt, behov for en forlængelse.En skematisk oversigt over en sådan ny og kombineret assistent-/behandleruddannelse kan se således ud:
1
Andre erhvervsuddannelser har benyttet sig af denne mulighed (et eksempel er den 15 ugersoverbygning på chaufføruddannelserne til kørselsdisponent).
Grund-forløb15 uger
Fællesmodul12 ugersteori6 – 18ugerspraktik
Sundhedsmodul19 ugers teori25 uges (hospitals)praktik
Assistentmodul11 ugers teori44 ugers praktik
Behandlermodul5-10 ugers teori35 -40 ugers praktik
I dag varer assistentuddannelsen 2 år og 7 måneder, inkl. grundforløbet.Den samlede uddannelse frem til ambulancebehandler vil med oven-nævnte tilrettelæggelse vare minimum 3 år og 7 måneder.Der har været fremført kritik af, at praktikdelen af assistentdannelsen erfor kort, og at dette indebærer den risiko, at målene for denne del af ud-dannelsen ikke nås på en forsvarlig måde.3F afviser ikke denne kritik. Vi opfordrer derfor til, at der gennemføresen grundig analyse af uddannelsens praktikdel.Med forbehold for konklusionen i en sådan analyse kan den samledeuddannelse formentlig gennemføres fuldt forsvarligt indenfor en tids-ramme af ca. 3 år og 9 måneder.
16.Ved en sammenlægning af assistent- og behandleruddannelserne i er-hvervsuddannelsessystemet overgår også den del af uddannelsen, derfører assistenterne frem til behandlerniveauet, til finansiering via EUD-systemet (taxameterfinansiering fra Undervisningsministeriet).En sammenlægning vil endvidere indebære, at virksomhederne ogsåunder denne del af uddannelsen bliver berettiget til at få refusion fra Ar-bejdsgivernes Elevrefusion, når eleverne er på skole.Ovenstående forslag til udvikling af behandleruddannelsen har ikke tilhensigt at ændre på, hvilke skoler, der skal udbyde den.
17.Det teoretiske indhold på behandleruddannelsen skal tilrettelægges på etniveau, som sikrer at uddannelsen giver adgang til videregående uddan-nelser. Desuden er det ønskeligt at udvikle en vifte af efteruddannelses-muligheder, som f.eks. yderligere kan kvalificere ambulancebehandlerentil at varetage tværfaglige funktioner i sundhedsvæsenet.
Uddannelsen til paramediciner (ambulancebehandler medsærlig kompetence)18.Ifølge BEK nr 1150 af 09/12/2011 om planlægning af sundhedsbered-skabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulance-personale m.v., er paramedicinerens (ambulancebehandlermed særligkompetence)funktionsområde følgende:oDe under funktionsområde for ambulancebehandlere nævnte om-råder (jvf . pkt. 11 ovenfor)oEfter lægelig delegation:−Intravenøs indgivelse af smertestillende medicin (morfinlig-nende stoffer) ved smerter.−Afbødning af følger efter indtagelse af overdosis af morfin-lignende stoffer, benzodiazepin eller lignende stoffer ved in-travenøs indgivelse af medicin som modgift.−Afbødning af ophobning af væske i lungerne ved intravenøsindgivelse af vanddrivende medicin.−Afbødning af kvalme ved intravenøs indgivelse af kvalmestil-lende medicin.−Intravenøs indgivelse af medicin i forbindelse med hjerte-stopbehandling, jf. guidelines fra Dansk Råd for Genopliv-ning.−Ambulancebehandlere med særlig kompetence kan efter læ-gelig delegation i henhold til konkrete behandlingsprotokollerforetage:
−Intravenøs indgivelse af anden medicin−Afslutte visse behandlinger på stedet, eksempelvis til diabe-tespatienter med for lavt blodsukkerHerudover kan ambulancebehandlere med særlig kompetence assisterelægen på en lægeambulance eller lignende samt udføre overvågning ogbehandling i forbindelse med visse lange patienttransporter til specialaf-delinger efter lægelig delegation og ordination, herunder i forbindelsemed telemedicinsk overvågning.
19.Uddannelsen til paramedicinerforegår under et ansættelsesforhold hosen udbyder af ambulancetjeneste. Uddannelsen varer mindst 11 uger.Inden den egentlige uddannelse starter, tilbydes eleven 8 ugers introduk-tion på en elektronisk platform. Dette er dog ikke obligatorisk.Uddannelsesforløbet er opbygget som følger:Uge 1:Teorimodul 1 - 5 dage på skole.Uge 2-5: Praktikmodul 1-praktik i bil bemandet med læge og/eller paramediciner -3 dage i egen region-hospitalspraktik - 3 dage i egen regionUge 6:Teorimodul 2 - 5 dage på skole.Uge 7-10 Praktikmodul 2-praktik i bemandet bil med læge og/eller paramediciner 3dage i egen region.-hospitalspraktik 3 dage - i egen region.Uge 11: Teorimodul 3 - 3 dage på skole (2 teoridage + 1 eksamens-dag).Teoriundervisningen består af følgende fagområder på et højere niveauend i uddannelsen til ambulancebehandler:oanatomi og fysiologiohygiejneosymptomlæreosygdomslære, herunder smitsomme sygdommeoobservationsteknikofarmakologi og håndtering af medicinopatienthåndteringotransmission af 12-aflednings-EKG til sygehusoovervågning og defibrillering.Praktikundervisningen består af:oSygehuspraktik på anæstesiafdeling og skadestue eller anden akutmodtageafdelingoAmbulancepraktik i lægeambulance eller lignendeAdgang til paramedicineruddannelsen forudsætteroGennemført uddannelse til ambulancebehandleromindst 3 års virke som ambulancebehandler.Den tidsmæssige ramme på 2½ uges teoriundervisning og 12 dagespraktikundervisning er utilstrækkelig. Det betyder, at kursisterne er ud-sat for et urimeligt tidspres.3F foreslår derfor, at uddannelsen til paramediciner forlænges.Hvorvidt der er behov for ændringer i det faglige indhold, indholdet i ogomfanget af praktik eller andre forhold i forbindelse med uddannelsentil paramediciner, må afhænge af nærmere evalueringer, analyser ogdrøftelser.
Udviklingsmuligheder - paramedicineruddannelsen20.3F foreslår at uddannelsen tilrettelægges som en Videregående Voksen-uddannelse (VVU).En afsluttet erhvervsuddannelse er adgangsgivende til VVU.En VVU skal gennem udvikling af faglige og personligekompetencer kvalificerevoksne til at kunne varetage funkti-oner på specialist- eller mellemlederniveau.Paramedicinerne vil gennem dette uddannelsesforløb kunneopnå faglige og personlige kompetencer, som i højere gradsætter dem i stand til at samarbejde tværfagligt med de per-sonalegrupper, der findes på et skadested.En VVU afsluttes på et niveau, der svarer til en erhvervs-akademiuddannelse.En VVU vil desuden være adgangsgivende til diplomud-dannelser. Disse vil kunne bruges til videreuddannelse ogevt. yderligere specialisering af paramedicinerne. Man villemed fordel kunne udvikle diplomuddannelsesmoduler, dergør paramedicineren i stand til at varetager arbejdsopgaversåvel præhospitalt som intrahospitalt.Alternativt kan uddannelsen til paramediciner tilrettelæggesinden for en KVU-ramme2.
Sammenhæng i redderuddannelsens niveauer21.I dag er ansvaret for redderuddannelserne placeret to forskellige steder.TUR’s brancheudvalg for redderuddannelsen er ansvarlig for uddannel-sen til ambulanceassistent. Den fællesregionale SPU – Styregruppen forPræhospital Uddannelse - er ansvarlig for uddannelsen til ambulancebe-handler og paramediciner.veauer er denne opdeling ikke hensigtsmæssig.3F foreslår derfor, at de tre uddannelsesniveauer samles i et og sammeudvalg.TUR’s brancheudvalg for redderuddannelserne vil – eventuelt medmindre justeringer mht. sammensætningen – kunne fungere som et så-dant samlet udvalg, eftersom det er sammensat af arbejdsgiver- og løn-modtagerorganisationer inden for redderbranchen, repræsentanter for deregionale sygehuse, korpslæger, Sundhedsstyrelsen m.fl.
22.I betragtning af behovet for sammenhæng mellem de tre uddannelsesni-
Merit for nuværende uddannelsesniveau23.For at forbedre reddernes muligheder for videre- og efteruddannelse,skal der åbnes for merit til andre uddannelser, på samme måde, somf.eks. SOSU-assistenter og sygeplejersker kan meriteres ind i redderud-dannelsen.På denne baggrund kan der være behov for udvikling af AMU-kurser,som kan hæve redderens niveau til at matche de adgangskrav der er tilde nævnte uddannelser.
KVU er en forkortelse for ”Kort Videregående Uddannelse”. Uddannelsen til tandtekniker er eteksempel på uddannelse under KVU-rammen.2
Bilag 1. Skematisk oversigt over skole- og praktikperioderne iuddannelsen til ambulanceassistent
Bilag 2. Fagenes timetal og placering – assistentuddannelsenEUDFagGrund-forløbH0FællesmodulH11.skpH22.skpH33.skpH44.skpSpecialeambulanceH55.skpH66.skpH77.skpH88.skpH99.skptotalLektioner
Fælles fagFørstehjælp + brandInformationstek u. niv.BrancheintroduktionIntro til færdselslæreNaturfag brancherettetDansk brancherettetArbejdsmarkedsforholdArbejdsmiljøURO fagUdvidet 1. hjælpFysik FAutohjælpVejen som arbejdspladsSikker adfærdBjærgningHovedforløbSamfundsfag ESamfundsfag FInformationsteknologi FKemiPsykologiSundhedHygiejneInternationale forholdGrunduddannelse indsatsRedningsarbejdeFrigøringSkadestedslæreAmbulanceteknikBef. af bev.hæmmedeLiggende sygetransportSiddende sygetransportKørekort CAmbulanceassistent 1UdrykningskørselKørekort BEU-bekendtgørelsenKørekort B-erhvervKørekort CEAmbulanceassistent 2SvendeprøveValgfri specialefagValgfagI alt151,51,560,4100,530,330,54334133,50,52,22,21,10,50,81,540,6110,80,40,41,61,20,80,210,20,810,40,20,30,710,510,40,50,20,20,70,20,20,80,20,60,40,511,51,512111111111,20,80,40,41,620,61,540,8060,516,25655,555,53774373737373737373744,429,614,814,859,27422,255,514829,6022218,537229,420720,5220,5110,5220,51118,5747418,537370,51211,510,50,50,51211,510,50,518,537743755,53718,518,5
Marts 2012
