Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12
BUU Alm.del Bilag 249
Offentligt
Den digitale folkeskoleVurderinger og holdninger fra elever ogforældreKMD Analyse
Om KMD AnalyseKMD Analyse er en vidensenhed i KMD, som udarbejder analyser om de digitale muligheder idet offentlige og private Danmark. KMD Analyse har blandt andet tidligere udgivet rapporterne”Digitalisering af ældreplejen – Potentialer og holdninger” og ”Det Digitale Borgerindeks –Danskernes holdning til offentlig digitalisering”.KMD Analyse samarbejder bl.a. med Center for Digital Forvaltning (CEDI) om udvikling afanalyserne. Læs mere om KMD Analyse og hent rapporterne på www.kmd.dk/analyseKMD er it med indsigtKMD er den største danskbaserede it-virksomhed, og hovedparten af KMD’s forretningudspringer af egen softwareudvikling. I 40 år har KMD arbejdet med udvikling, drift ogvedligeholdelse af Danmarks største kommunale it-systemer. KMD udvikler og leverer i dagsoftware- og serviceløsninger til kommune-, stats- og erhvervsmarkedet i Danmark.Systemerne håndterer eksempelvis udbetalinger af løn og sociale ydelser, og hvert år beregnerog udbetaler KMD’s softwaresystemer over 400 mia. kroner. Det svarer til cirka 25 % afDanmarks BNP. KMD’s softwaresystemer håndterer også så forskellige områder somadministration af skoler og forsyningsvirksomheder til afholdelse af folketingsvalg i Danmark.Senest er KMD gået i gang med at digitalisere de store velfærdsområder med nyvelfærdsteknologi - fra folkeskole til hjemmepleje.KMD har en årlig omsætning på mere end fire milliarder danske kroner og har mere end 3.000ansatte. KMD er ejet af EQT og ATP.For yderligere oplysninger:Kommunikationsdirektør Morten Langager: [email protected]Tidligere udgivelser fra KMD Analyse:
—Digitalisering af ældreplejen – potentialer og holdninger, januar 2011—Kronisk sygdom – en digital samfundsdiagnose, maj 2011—Det digitale valg – danskernes holdning til e-valg, september 2011—Valgkampens medier – danskernes præferencer, september 2011—Det Digitale Borgerindeks – danskernes holdning til offentlig digitalisering, oktober 2011—Socialt bedrageri i Danmark - Omfang, adfærd og holdninger, december 2011—Folkeskolens digitale tilstand – udfordringer og muligheder, januar 2012—Danskerne og velfærdsteknologien – Holdninger til digitalisering af velfærden, juni 2012Ønsker du at abonnere på fremtidige udgivelser fra KMD Analyse, kan du sende en e-mail til[email protected].
KMD Analyse
2
IndholdsfortegnelseSammenfatning .......................................................................................................... 41. Indledning ............................................................................................................. 92. Bred opbakning til en digital folkeskole ................................................................122.1 Undervisningen bliver bedre med digitalisering ....................................................... 132.2 Digital undervisning giver læringsmæssige gevinster ............................................... 152.3 Opsamling ......................................................................................................... 183. Elever og forældre: Mere digital undervisning .......................................................193.1 It skal bruges mere i undervisningen..................................................................... 203.2 Undervisningsmaterialet skal i højere grad være digitalt .......................................... 233.4 Opsamling ......................................................................................................... 274. Teknologisk kløft mellem hjem og skole ...............................................................284.1 Eleverne er digitale i deres fritid ........................................................................... 284.2 Skolen er bagud med brug af it ............................................................................ 294.4 Opsamling ......................................................................................................... 325. Tag computeren med i skoletasken .......................................................................335.1 Udbredt utilfredshed med skolernes it-udstyr ......................................................... 345.2 Mange tager eget it-udstyr med i skole .................................................................. 365.2 Opsamling ......................................................................................................... 386. Lærernes digitale kompetencer .............................................................................406.1 Lærerne er digitalt på vej .................................................................................... 416.2 Opsamling ......................................................................................................... 447. Om analysen .........................................................................................................45
KMD Analyse
3
SammenfatningKMD præsenterer med "Den digitale folkeskole - Vurderinger og holdninger fra eleverog forældre" den anden udgivelse i en række ’temperaturmålinger’ af folkeskolens vejmod en bedre udnyttelse af digitaliseringens muligheder i undervisningen. Mens denførste udgivelse ’Folkeskolens digitale tilstand – udfordringer og muligheder’ beskrevden virkelighed, som møder lærere og skoleledere i folkeskolen, ser denne analyse pådigitaliseringen af skolen set fra den anden side af katederet. Den tager temperaturenhos brugerne af folkeskolen og giver forældre og elevers vurdering af og holdninger tildigitaliseringen.Hvor ofte oplever eleverne, at it anvendes i undervisningen – og ønsker elevernemere digital undervisning? Er skolen teknologisk bagud i forhold til den it, eleverneanvender i deres fritid, og er skolens it-udstyr i orden? Er forældrene indstillet på, ateleverne inden længe skal tage deres egen computer med i skolen? Oplever eleverneog forældrene, at lærerne har de rette digitale kompetencer til at undervise i dendigitale folkeskole?I analysen, hvor de stillede spørgsmål ovenfor belyses, skal det bemærkes, atelevernes og forældrenes holdninger og vurderinger af den digitale folkeskolesammenholdes med data fra den tidligere nævnte udgivelse omhandlende holdningerhos skoleledere og lærere.1Hermed giver denne analyse en samlet måling af dendigitale folkeskoles tilstand set fra både lærere, skoleledere samt de daglige brugeresperspektiv.Digitalisering af folkeskolen har bred opbakning på Christiansborg og har endviderefået en central placering i Regeringens målsætning om at styrke fagligheden ifolkeskolen.”Regeringen har en klar målsætning om at styrke fagligheden i folkeskolen.Et centralt led i målsætningen er, at it i højere grad skal integreres i den daglige undervisning. På denmåde kan det store potentiale for it-baseret undervisning udnyttes til at skabe en moderne og fagligtstærkere folkeskole.”Kilde: http://www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Folkeskolen/I-fokus/Oeget-anvendelse-af-it-i-folkeskolen
Det er i dette lys, at KMD Analyse har valgt at sætte fokus på folkeskoleområdet.
Om undersøgelsenUndersøgelsen er baseret på en række surveys med deltagelse af såvel forældre tilbørn i folkeskolen som elever i folkeskolens ældste klasser (6.-10. klasse). Endvidereinddrages data fra tidligere surveys gennemført blandt folkeskolelærere ogskoleledere i forbindelse med udarbejdelsen af analysen ”Folkeskolens digitale tilstand– udfordringer og muligheder”. En nærmere redegørelse for dataindsamlingen kanfindes i kapitel 7.Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Danske Skoleelever.
HovedkonklusionerUndersøgelsen tegner overordnet et billede af, at aktørerne i det danske skolevæsenmener, at it og digitale læremidler løfter undervisningen i folkeskolen – men også, atmange danske folkeskoler i dag er langt fra at være digitale.
1
KMD Analyse (2012): ”Folkeskolens digitale tilstand – udfordringer og muligheder”KMD Analyse4
Centrale resultater;
—Analysen viser, at elever og forældre efterlyser en mere digital folkeskole. De
daglige brugere af folkeskolen mener, at øget brug af it kan bidrage til at givebedre undervisning og løse nogle af folkeskolens udfordringer. Både forældre ogelever mener, at it kan være med til at øge motivationen for læring i skolen, og demener også, at it kan være med til at gøre det lettere at målrette undervisningentil den enkelte elev – både de fagligt stærke og de elever, der har brug for mereopmærksomhed. Forældrene siger meget klart, at politikerne bør prioritere it ifolkeskolen højere, end det er tilfældet i dag.digitale læremidler anvendes i undervisningen. Eksempelvis oplever næstenhalvdelen af eleverne, at der kan gå en måned eller mere uden, at de brugerdigitale læremidler i undervisningen. Et flertal af elever og forældre ønsker, at it ogdigitale lærermidler anvendes hyppigere i undervisningen.
—Analysen viser, at en betydelig andel af eleverne sjældent oplever, at it eller
—Analysen fastslår, at der er en digital kløft mellem hjem og skole. Undersøgelsen
tegner et entydigt billede af, at danske skoleelever gør brug af teknologi i deresfritid i så udpræget grad, at ingen af de adspurgte elever oplever en hverdag udenbrug af teknologi. Mange elever og forældre oplever imidlertid, at der er enmarkant forskel på mulighederne for at anvende teknologi i fritiden sammenlignetmed den it, som skolen stiller til rådighed. Undersøgelsen viser således, at 60 % afeleverne og over halvdelen af forældrene mener, at skolen er bagud eller megetbagud i anvendelsen af it.har problemer med at få skolens udstyr til at virke. Således oplever flere end hvertredje elev i 6.-10. klasse hyppige problemer med at få it-udstyr til at fungere iforbindelse med undervisningen. En stor del af eleverne tager selv it-udstyr med iskole. Forældrene finder det samtidig ikke rimeligt, hvis det i fremtiden bliver etkrav, at eleverne skal medbringe egen bærbar computer i skolen.kompetencer blandt lærerne.
—Analysen angiver, at det er en almindelig oplevelse for elever i folkeskolen, at de
—Analysen viser, at elever og forældre oplever et uensartet niveau i de digitaleSom undersøgelsen viser, er der imidlertid et godt udgangspunkt for forandring, idetalle parter deler opfattelsen af, at øget digitalisering er den rette vej for folkeskolensvidere udvikling.
Bred opbakning til en digital folkeskoleEn central pointe i analysen er, at flertallet af elever og forældre bakker op om, at it ifolkeskolen skal styrkes, og at der er en række læringsmæssige gevinster at henteved øget brug af it i undervisningen.
—54 % af eleverne og 66 % af forældrene mener, at undervisningen i høj grad eller
meget høj grad vil blive bedre, hvis it anvendes mere i undervisningen. Tagessvarene i kategorien ”I nogen grad med”, er andelen hhv. 89 % og 95 %. Altså enbetydelig opbakning til, at it med fordel kan bruges yderligere i undervisningen.77 % afforældrene mener således, at anvendelsen af it i folkeskolen i høj eller meget højgrad bør prioriteres højere end i dag. Kun 1 % af forældrene mener, at it ifolkeskolen bør prioriteres lavere end i dag.
—Forældrene bakker op om en politisk opprioritering af it i folkeskolen.
Går vi et spadestik dybere, viser analysen, at de daglige brugere af folkeskolen –elever og forældre mener, at digitalisering kan bidrage positivt til at løse en række af
KMD Analyse
5
folkeskolens udfordringer, hvad angår motivation og kreativitet hos eleverne,undervisningsdifferentiering samt inklusion:
—78 % af eleverne mener, at it gør undervisningen mere spændende.—62 % af eleverne mener, at it giver bedre mulighed for at løse opgaver på egenhånd. Henholdsvis 69 % af forældrene og 54 % af lærerne mener, at det ertilfældet i høj eller meget høj grad. Tages i nogen grad med, udgør andelen afforældre og lærere, som har besvaret spørgsmålet positivt hhv. 95 % og 93 %.
—50 % af eleverne mener, at it giver bedre mulighed for at arbejde kreativt.
Henholdsvis 55 % af forældrene og 58 % af lærerne mener, at det er tilfældet i højeller meget høj grad. Tages i nogen grad med er andelen hhv. 89 % og 91 %.
—53 % af eleverne mener, at it gør det lettere at få undervisning, som er tilpasset
det man kan fagligt. Henholdsvis 68 % af forældrene og 62 % af lærerne mener ihøj eller meget høj grad, at it gør det lettere at gennemføre differentieretundervisning. Tages i nogen grad med, er fordelingen hhv. 92 % og 96 %.af it i undervisningen kan gøre det lettere at inkludere elever med specielle behov iden almindelige undervisning. Tages i nogen grad med, er andelen af forældre oglærere, som har besvaret spørgsmålet positivt hhv. 85 % og 97 %.
—59 % af forældrene og 66 % af lærerne mener i høj eller meget høj grad, at brug
Mere digital undervisningDer er en betydelig del af eleverne, som oplever, at it ikke anvendes dagligt iundervisningen i folkeskolen. Der er hos elever og forældre samtidig et stort ønskeom mere anvendelse af it og digitale læremidler i undervisningen.It i undervisningenIt i undervisningen omfatter i denne analyse de mange forskellige digitale værktøjer, der tages i brug somen integreret del af undervisningen, dvs. med et fagligt didaktisk sigte. Udbredte eksempler på digitaleværktøjer er interaktive tavler, pc’er og tablets.Digitale læremidlerBegrebet digitale læremidler dækker i denne analyse over en samlebetegnelse for de mange forskelligeformer for undervisningsmaterialer, programmer, lærebogssystemer samt pædagogisk tilrettelagte pc-spil,der anvendes på en computer. Digitale læremidler skal følgelig forstås meget bredt, og kan således omfattealt lige fra digitale opgaveark til store leksika og internetressourcer.Kilder: Danmarks Evalueringsinstitut (2009): ”It i skolen – erfaringer og perspektiver” samt Det NationaleVidencenter for Læremidler.
—Elevernes anvendelse af it i undervisningen varierer meget. 40 % anvender it
dagligt i forbindelse med undervisningen, 35 % anvender it ugentligt, mens 25 %anvender it månedligt eller sjældnere.
—Både elever og forældre ønsker, at it skal anvendes hyppigere i undervisningen. 71% af eleverne og 49 % af forældrene mener, at it skal anvendes mere iundervisningen. Stort set ingen elever og forældre mener, at it bør bruges mindreend i dag.
—Det er næsten halvdelen (48 %) af eleverne, som oplever, at der kan gå en månedeller mere uden, at de bruger digitale læremidler i undervisningen. 12 % afeleverne angiver, at de arbejder med digitale læremidler dagligt, 32 % gør detugentligt, 20 % månedligt, mens 28 % gør det sjældnere.
—Både elever og forældre ønsker, at digitale læremidler skal anvendes hyppigere i
undervisningen. 48 % af eleverne og 63 % af forældrene kunne godt tænke sig, atdigitale læremidler blev brugt mere i undervisningen. 5 % af eleverne og 4 % afforældrene mener, at digitale læremidler skal bruges mindre end i dag.6
KMD Analyse
—Den tidligere analyse bekræfter, at der er stor spredning i lærernes brug af it og
digitale læremidler i undervisningen. En del af forklaringen på den store spredning ilærernes brug af it og digitale læremidler kan henføres til, at der blandt danskefolkeskoler generelt er en stor forskel på den digitale modenhed på skolerne og ilærerkorpset.
Teknologisk kløft mellem hjem og skoleEleverne og forældrene mener, at der er en teknologisk kløft mellem hjemmet ogskolen:
—Stort set ingen skoleelever har en hverdag uden brug af teknologi. Undersøgelsenviser således, at 88 % af eleverne anvender bærbare computere, mens 70 %anvender smartphones og 61 % bruger en spillekonsol, når de ikke er i skole.
—Henholdsvis 60 % af eleverne og 52 % af forældrene i undersøgelsen mener, atskolen er bagud eller langt bagud i anvendelsen af it.
—Lærerne er enige med forældrene i, at eleverne bør have adgang til det samme
værktøj og læringsmidler hjemme såvel som i skolen. Således er 83 % af lærerneenige eller meget enige i udsagnet om, at det styrker elevernes læring, at de kananvende de samme digitale værktøjer både i skolen og hjemme.
Tag computeren med i skoletaskenRegeringen og KL har besluttet, at eleverne fra 2014 som udgangspunkt skalmedbringe eget it-udstyr til brug i undervisningen. Nærværende analyse viser, at enstor del af eleverne allerede i dag har prøvet at medbringe deres eget it-udstyr iskolen, hvilket kan skyldes, at både elever og forældre oplever, at der er problemermed skolens eget it-udstyr.
—12 % af eleverne oplever, at der meget tit er problemer med skolens it-udstyr i
forbindelse med undervisningen, 26 % oplever det tit. 45 % oplever, at der erproblemer en gang imellem, mens 15 % oplever problemer sjældent eller næstenaldrig.på it-fronten. Således angiver næsten halvdelen af skolelederne, at der enten i højeller meget høj grad er behov for forbedringer af skolens it-infrastruktur for attilgodese en øget brug af it og digitale læremidler i undervisningen. Tilsvarendesiger 37 % af lærerne, at de bruger it og digitale læremidler mindre, end de ønskerpå grund af problemer med teknikken.
—Lærere og skoleledere deler elever og forældres opfattelse af, at skolen er bagud
—61 % af eleverne oplyser, at de inden for den seneste måned har medbragt deresbærbare computer i skolen og brugt den i forbindelse med undervisningen. I 9.klasse gælder det over 80 % af eleverne, mens det i 6. klasse er en tredjedel afeleverne, der har medbragt og brugt den bærbare computer i undervisningen.
—Forældrene mener ikke, at det er en rimelig forventning, at man skal købe en
bærbar computer eller andet udstyr for, at ens barn kan bruge det i folkeskolen.Mens 46 % af forældrene slet ikke eller kun i ringe grad finder det rimeligt, menerkun 10 % af forældrene, at det i høj eller meget høj grad er et rimeligt krav atstille.
Lærernes digitale kompetencerSamlet set tegner undersøgelserne blandt forældre og elever et differentieret billedeaf lærernes kompetencer. Der er stor spredning i, hvad lærerne kan, og hvor ofte deinddrager it og digitale læremidler i undervisningen.
KMD Analyse
7
Det skal bemærkes, at elevernes og forældrenes vurdering af lærernes digitalekompetencer ikke afspejler en fagligt funderet vurdering af lærernes faktiskekompetencer. Forældrenes og elevernes svar skal derimod ses som et udtryk for deressubjektive opfattelse af lærernes digitale kompetencer.
—39 % af eleverne mener, at stort set alle eller de fleste af deres lærere er gode tilat bruge it i undervisningen. 40 % mener, at det gælder for nogle af lærerne,mens 19 % mener, at få af deres lærere er gode til at bruge it i undervisningen.
—Der er en tydelig sammenhæng mellem elevernes vurdering af lærerne, og hvor
ofte eleverne oplever, at der anvendes it i undervisningen. 59 % af de elever, deri deres klasse dagligt anvender it i undervisningen mener, at stort set alle eller defleste af deres lærere er gode til at bruge it i undervisningen. Blandt de elever derkun bruger it månedligt eller sjældnere er det tilsvarende tal 26 %.% af forældrene mener i høj eller meget høj grad, at lærerne på deres barns skolehar de nødvendige kompetencer til at sikre en optimal brug af it og digitalelæremidler i undervisningen. 42 % mener, at det i nogen grad er tilfældet, mens20 % mener, at det i ringe grad eller slet ikke er tilfældet.
—Forældrene er enige med eleverne, hvad angår lærernes digitale kompetencer. 15
—Når forældrene vurderer skolen som helhed, er billedet det samme. 26 % af
forældrene mener, at deres barns skole i høj eller meget høj grad er god til at læreeleverne at bruge it i en faglig sammenhæng, mens 49 % af forældrene mener, atdette kun i nogen grad er tilfældet. Endelig mener 19 % af forældrene, at skolen iringe grad eller slet ikke er god hertil.
KMD Analyse
8
1. IndledningKMD præsenterer med "Den digitale folkeskole - Vurderinger og holdninger fra eleverog forældre" den anden udgivelse i en række ’temperaturmålinger’ af folkeskolens vejmod en bedre udnyttelse af digitaliseringens muligheder i undervisningen. Mens denførste udgivelse ’Folkeskolens digitale tilstand – udfordringer og muligheder’ beskrevden virkelighed, som møder lærere og skoleledere i folkeskolen, tager denne analyseafsæt i forældre og elevers vurdering af og holdninger til digitaliseringen affolkeskolen. De to analyser giver til sammen en samlet skildring af erfaringer,vurderinger og holdninger hos de væsentligste daglige brugere af og medarbejdere ifolkeskolen.Digitalisering af folkeskolen har bred politisk opbakning og har endvidere fået encentral placering i Regeringens målsætning om at styrke fagligheden i folkeskolen.”Regeringen har en klar målsætning om at styrke fagligheden i folkeskolen.Et centralt led i målsætningen er, at it i højere grad skal integreres i den daglige undervisning. På denmåde kan det store potentiale for it-baseret undervisning udnyttes til at skabe en moderne og fagligtstærkere folkeskole.”Kilde: http://www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Folkeskolen/I-fokus/Oeget-anvendelse-af-it-i-folkeskolen
De konkrete initiativer for at styrke digitaliseringen af folkeskolen er fastlagt i Denfællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2011-2015:Den fællesoffentlige strategi for digitalisering af folkeskolenRegeringen har taget initiativ til, at it og digitale læremidler i højere grad skal integreres i den dagligeundervisning. På den måde kan digitaliseringens store potentiale bidrage til at skabe en moderne og fagligtstærkere folkeskole.Digitaliseringen af folkeskolen søges i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi fremmet gennem fireinitiativer:
—Støtte til indkøb af digitale læremidlergennem en pulje på 1,5 mia. kr. Hovedparten af midlerne iindsatsen er afsat til puljen for støtte til indkøb af digitale læremidler. Målet med puljen er at udviklemarkedet for digitale læremidler ved at øge efterspørgslen efter digitale kvalitetsprodukter tilundervisningen.
—Adgang til velfungerende it i undervisningen.Som en forudsætning for at øge anvendelsen af
digitale læremidler i undervisningen skal alle elever i 2014 have adgang til velfungerende it. Skolernestrådløse internet skal udbygges, så det er sikkert, stabilt og med tilstrækkelig kapacitet for alle elever i2014. Skolerne skal desuden stille udstyr til rådighed for de elever, der ikke selv har mulighed for atmedbringe egne computere, tablets eller lignende.
—Klare mål for brugen af it og digitale læremidler og læringsmål.Elever, lærere og forældre skalhave et klart billede af, hvad eleverne skal lære i læringsmålene.
—Forskning i it-baserede læringsformer.Indsatsen for øget anvendelse af it skal føre til nytænkningog udvikling af it-baseret undervisning. Den traditionelle undervisning skal ikke bare føres videre ielektronisk form.
Det er i lyset af disse politiske målsætninger og initiativer for brugen af it og digitalelæremidler, at KMD Analyse har valgt at sætte fokus på området.Denne analyse af elevernes og forældrenes holdninger til og vurderinger af dendigitale folkeskole er tænkt som en temperaturmåling, der kan give svar på, hvordanelever og forældre vurderer folkeskolen i et digitalt perspektiv. Hvor ofte oplevereleverne, at it anvendes i undervisningen – og ønsker eleverne mere digitalundervisning? Er skolen teknologisk bagud i forhold til den it, eleverne anvender iKMD Analyse9
deres fritid, og er skolens it-udstyr i orden? Er forældrene indstillet på, at eleverneinden længe skal tage deres egen computer med i skolen? Oplever eleverne ogforældrene, at lærerne har de rette digitale kompetencer til at undervise i den digitalefolkeskole?I analysens forskellige kapitler vil elevernes og forældrenes holdninger og vurderingeraf den digitale folkeskole sammenholdes med data fra en tidligere analyse påfolkeskoleområdet, hvor såvel lærere som skoleledere i et vist omfang har forholdt sigtil tilsvarende spørgsmål2. Lærernes og skoleledernes besvarelser vil derfor bliveinddraget de steder, hvor det vurderes at være relevant for analysen.Hermed gives en samlet måling af den digitale folkeskoles tilstand set fra lærere,skoleledere såvel som de daglige brugeres perspektiv. Analysen kan således ses somet bidrag til den undersøgelse og debat om fremtidens folkeskole, somUndervisningsministeriet netop har igangsat3.Analysen bygger på følgende materiale (se kapitel 7 for en uddybende beskrivelse afdatagrundlag):
—En survey med deltagelse af 918 elever i 6. til 10. klasse fra folkeskolen indsamletvia Userneeds.
—En survey blandt 1.005 forældre med børn i folkeskolen indsamlet via Userneeds.—En survey med deltagelse af skoleledere fra 312 af landets folkeskoler fordelt på 89af landets kommuner.
—En survey med deltagelse af 606 folkeskolelærere indsamlet via Userneeds.Analysens opbygningAnalysen består af følgende kapitler:
—Kapitel 2 ser på følgende spørgsmål;Kan digitaliseringen af folkeskolen føre til bedre undervisning?Er den nuværende politiske prioritering af it i folkeskolen tilstrækkelig?Kan digitalisering af undervisningen bidrage til at løse folkeskolens udfordringervedrørende motivation og inklusion af elever samt differentiering afundervisningen?
—Kapitel 3 ser på følgende spørgsmål;Hvor ofte anvender eleverne it og digitale læremidler i undervisningen og er detofte nok?
Hvor hurtig er skolen til at tage nye teknologier i brug og er det hurtigt nok?
—Kapitel 4 ser på følgende spørgsmål;23
KMD Analyse (2012): ”Folkeskolens digitale tilstand – udfordringer og muligheder”
Undervisningsministeriet omtaler på deres hjemmeside under overskriften ”Stor undersøgelse om viden og udfordringer ifolkeskolen” d. 2. juli en større undersøgelse, som ministeriet har iværksat blandt elever, lærer, pædagoger, skoleledere,kommunale chefer, politikere og forskere med henblik på at inspirere det udviklingsprogram, der er en del af denkommende folkeskolereform.Kilde: http://www.uvm.dk/Aktuelt/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Folke/2012/Jul/120702-Stor-undersoegelse-om-viden-og-udfordringer-i-folkeskolenKMD Analyse10
Hvilket it-udstyr bruger eleverne i deres fritidEr der en forskel mellem det udstyr, eleverne bruger i deres fritid og i skolen?
—Kapitel 5 ser på følgende spørgsmål;Hvor ofte oplever eleverne problemer med brug af it i undervisningen?Hvor tilfredse er elever og forældre med det udstyr, som skolen råder over?Hvor mange elever tager eget udstyr med i skole?Hvad mener forældrene om, at undervisningen tager udgangspunkt i, ateleverne medbringer eget udstyr?
—Kapitel 6 ser på følgende spørgsmål;Hvor gode er lærerne til at inddrage og bruge it i undervisningenHar lærerne de fornødne kompetencer til at sikre en optimal brug af it ogdigitale læremidler i undervisningen?
Er skolen god til at lære eleverne at bruge it i en faglig sammenhæng?
—Kapitel 7 gennemgår dataindsamlingen i de anvendte surveys.
KMD Analyse
11
2. Bred opbakning til en digital folkeskoleSåvel medarbejdere som brugere af folkeskolen bakker i stor udstrækning op omsatsningen på digitalisering som et middel til at forbedre undervisningen i folkeskolen.Således mener mere end tre fjerdedele af de adspurgte forældre eksempelvis, at manfra politisk side bør prioritere anvendelsen af it i folkeskolen højere end i dag.Samtidigt mener såvel elever, forældre, lærere og skoleledere, at it og digitalelæremidler kan gøre undervisningen mere spændende, give bedre mulighed forundervisningsdifferentiering, og for at eleverne kan arbejde mere kreativt.I dette kapitel gennemgås elever og forældres holdninger til følgende spørgsmål:•Kan digitaliseringen af folkeskolen føre til bedre undervisning?•Er den nuværende politiske prioritering af it i folkeskolen tilstrækkelig?•Kan digitalisering af undervisningen bidrage til at løse folkeskolens udfordringervedrørende motivation og inklusion af elever samt differentiering afundervisningen?Undersøgelsen viser blandt andet at:
—54 % af eleverne og 66 % af forældrene mener, at undervisningen i høj grad eller
meget høj grad vil blive bedre, hvis it anvendes mere i undervisningen. Medtagesandelen i kategorien I nogen grad, er andelen af elever og forældre, som besvarerspørgsmålet positivt hhv. 89 % og 95 %. Der er altså en betydelig opbakning til, atit med fordel kan bruges yderligere i undervisningen.Den tidligere analyse blandt skolelederne og lærerne bekræfter billedet af, at itmed fordel kan inddrages yderligere i undervisningen.
—Forældrene bakker op om en politisk opprioritering af it i folkeskolen.
77 % afforældrene mener således, at anvendelsen af it i folkeskolen i høj eller meget højgrad bør prioriteres højere end i dag.
Elever, forældre og lærere mener, at digitalisering kan bidrage positivt til at løse enrække af folkeskolens udfordringer angående motivation og inklusion af elever,undervisningsdifferentiering samt øget kreativitet blandt eleverne:
—78 % af eleverne mener, at it gør undervisningen mere spændende.—62 % af eleverne mener, at it giver bedre mulighed for at løse opgaver på egenhånd. Henholdsvis 69 % af forældrene og 54 % af lærerne mener, at det ertilfældet i høj eller meget høj grad. Medtages i nogen grad udgør den positiveandel hhv. 95 % og 93 %.
—50 % af eleverne mener, at it giver bedre mulighed for at arbejde kreativt.
Henholdsvis 55 % af forældrene og 58 % af lærerne mener, at det er tilfældet i højeller meget høj grad. Tages i nogen grad med udgør den positive andel affordelingen hhv. 89 % og 91 %.
—53 % af eleverne mener, at it gør det lettere at få undervisning som er tilpasset
det man kan fagligt. Henholdsvis 68 % af forældrene og 62 % af lærerne mener ihøj eller meget høj grad, at it gør det lettere at gennemføre differentieretundervisning. Tages andelen, som har svaret i nogen grad med, udgør den positiveandel hhv. 92 % og 96 % af fordelingen.af it i undervisningen kan gøre det lettere at inkludere elever med specielle behov i12
—59 % af forældrene og 66 % af lærerne mener i høj eller meget høj grad, at brugKMD Analyse
den almindelige undervisning. Medtages de forældre og lærere, som har svaret inogen grad, udgør den positive andel af fordelingen hhv. 85 % og 97 %.
2.1 Undervisningen bliver bedre med digitaliseringEleverne er positive over for mere it i undervisningen”Nu er jeg flyttet skole, så jeg startede på min nye skole i starten af 8. klasse.Min gamle skole bruger KUN computer (7., 8. og 9. klasse) og det savner jeg en del... det var rigtig godt.Det var en bedre undervisning. Vi glemte ALDRIG vores bøger og fik lavet lektier noget oftere.Det gør vi ikke på min nye skole. Vi bruger stationær pc, hvis vi skal have prøve ellers ikke, og det er ikkehver gang, der er en pc til alle.”Dreng, 7. klasse, Region Syddanmark”I min kommune har alle skolebørn fået en iPad, så vi er langt fremme med mange ting. Nu skal der bareudvikles flere apps osv, vi kan bruge. Vi skal heller ikke døje med alle de mange kopiark. Vi spilder hellerikke tid med at skulle starte en computer op osv. Vi kan tage billeder lave film og meget mere. Lave flottepræsentationer af vores projekter og opgaver, som er blevet sjovere at lave og vise frem. IPadden ervores og vi må bruge dem til lige det, vi vil, bare vi ikke sletter de ting, som skolen har lagt på og så skalvi altid sørge for, at der er strøm på hjemme fra.”Pige, 9. klasse, Region Syddanmark
Et flertal af eleverne mener, at undervisningen i høj grad eller meget høj grad vil blivebedre, hvis it anvendes mere i undervisningen.54 % af eleverne mener således, at undervisningen i høj eller meget høj grad vil blivebedre, hvis it anvendes mere i undervisningen, mens 35 % mener, at det i nogen grader tilfældet – sammenlagt bliver det til 89 %, der mener, at mere brug af it vil gavneundervisningen. Kun 6 % mener, at undervisningen i ringe grad eller slet ikke vil blivebedre jf. nedenstående figur.Mener du, at undervisningen vil blive bedre af, at bærbarcomputer, iPad, mobil og lignende bruges mere som en del afundervisningen?21%33%35%4% 2% 5%
0%
10%
20%
30%I høj grad
40%
50%
60%
70%
80%Slet ikke
90%
100%
I meget høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Ved ikke
Kilde: Elev-survey af KMD Analyse
Det er en væsentlig pointe, at eleverne er mere positive over for anvendelsen af it,hvis de allerede i dag er hyppige brugere af teknologien.Blandt elever, der bruger it dagligt i undervisningen, mener 66 % således, at mereanvendelse af it i høj grad eller meget høj grad vil gøre undervisningen bedre. Blandtelever, som bruger it månedligt eller sjældnere, er det tilsvarende tal 48 %.
Forældrene ønsker, at it prioriteres højere i skolenFlertallet af eleverne, der er positive over for mere it i undervisningen, bakkes op afde interviewede forældre.
KMD Analyse
13
66 % af forældrene i undersøgelsen mener, at undervisningen i folkeskolen i høj ellermeget høj grad bliver bedre og mere relevant af, at it og digitale værktøjer inddragesmere, mens yderligere 29 % af forældrene mener, at dette i nogen grad er tilfældet.Samlet set er det 95 %, der mener, at mere brug af it vil gavne undervisningen.Mener du, at undervisningen i folkeskolen bliver bedre og mererelevant af, at it og digitale værktøjer inddrages mere?
27%
39%
29%
1%2%2%
0%
10%
20%
30%I høj grad
40%
50%
60%
70%
80%Slet ikke
90%
100%
I meget høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Ved ikke
Kilde: Forældre-survey af KMD Analyse
I forlængelse af at forældrene er positive stemte over for en øget inddragelse af it iundervisningen, anser 3 ud af 4 forældre it i folkeskolen som værende så vigtigt, atdet bør prioriteres højere politisk, end det er tilfældet i dag.Således svarer 77 pct. af de adspurgte forældre, at anvendelsen af it i folkeskolen børprioriteres højere eller meget højere end den bliver i dag jf. nedenstående figur.Mener du, at man fra politisk side bør opprioritere anvendelsenaf it i folkeskolen?0%25%52%18%1% 4%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Ja, anvendelsen bør prioriteres meget højere, end den bliver i dagJa, anvendelsen bør prioriteres noget højere, end den bliver i dagNej, den nuværende prioritering er tilfredsstillendeNej, anvendelsen bør prioriteres noget lavere, end den bliver i dagNej anvendelsen bør prioriteres meget lavere, end i dagVed ikkeKilde: Forældre-survey af KMD Analyse
Lærere og skoleledere tror på højere kvalitet gennem itDet er ikke blot blandt forældre og elever, at et flertal bakker op om en mere digitalfolkeskole. En tidligere undersøgelse fra KMD Analyse har vist, at et stort flertal aflandets lærere og skoleledere er enige i, at en øget brug af it og digitale læremidlervil føre til undervisning af en højere kvalitet. Eksempelvis vurderer mere end 90 % afskolelederne i undersøgelsen, at digitale værktøjer såsom computere, mobiltelefonero. lign. bør indgå som en naturlig del af undervisningen. Samtidig mener 85 % aflærerne, at der er læringsmæssige gevinster ved at benytte it og digitale læremidlertil individuel træning af kundskab og færdigheder.4
4
KMD Analyse (2012): ”Folkeskolens digitale tilstand – udfordringer og muligheder”, s. 2714
KMD Analyse
2.2 Digital undervisning giver læringsmæssige gevinsterUndersøgelsen tegner et klart billede af, at såvel forældre, som elever og underviserei folkeskolen ønsker, at it og digitale læremidler inddrages i undervisningen i højeregrad, end det i dag er tilfældet. I det følgende går vi et spadestik dybere og ser på,hvad det er for konkrete, positive effekter, som elever, forældre og underviseremener, at man kan opnå ved brug af it og digitale læremidler.
Eleverne motiveres af digital undervisning”Efter sommerferien får vi iPads i skolen, hvorfor en stor del af hverdagen vil blive anderledes. Det glæderjeg mig til. Jeg tror det bliver sjovere at gå i skole.”Pige, 8. klasse, Region Syddanmark”It kan gøre undervisningen mere spændende for ALLE elever. Mange af dem i klassen, som normalt ikkedeltager i undervisningen, er blevet meget mere engageret her på det seneste, hvor vi er begyndt atbruge IT meget.”Dreng, 7. klasse, Region Sjælland”For mig er en computer bare sådan et godt materiale at bruge i timerne. Det går meget hurtigere formig, og noter er lige til at skrive ind. Plus det giver mig mere mulighed for at være kreativ og jeg arbejderi det hele taget lettere med en computer.”Pige, 8. klasse, Region Midtjylland”Vi er en klasse på 29 elever. Der er rigtig meget uro, og jeg kan nogle gange ikke høre, hvad der bliversagt. Så har jeg jo kun fået lidt ud af det. Jeg mener, at vi alle skulle have en Ipad, så undervisningenhurtigt kunne passe til mit niveau, og jeg ikke skal sidde og vente og vente”Dreng, 9. klasse, Region Midtjylland
Eleverne i undersøgelsen mener overordnet, at brug af it i undervisningen virkermotiverende, giver bedre mulighed for kreativ udfoldelse og giver bedre mulighed fordifferentiering af undervisningen.78 % af de deltagende elever mener således, at undervisningen bliver merespændende. 62 % mener, at it giver bedre muligheder for at løse opgaver på egenhånd. Godt halvdelen mener, at it gør undervisningsdifferentiering lettere og øgermuligheden for at arbejde kreativt med stoffet. 37 % mener, at it giver mere ro iklassen. Kun 3 % mener ikke, at it giver en af førnævnte fordele, jf. nedenståendefigur.
KMD Analyse
15
Mener du, at brug af it som en del af undervisningen kan:Gøre undervisningen mere spændendeGive dig bedre mulighed for at løse opgaver påegen håndGøre dette lettere at få den undervisning, der ertilpasset det du kan fagligtGive dig bedre mulighed for at arbejde kreativt53%78%
62%
50%
Give mere ro i klassen
37%
Ingen af ovenstående
3%
Ved ikke
2%0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%
Kilde: Elev-survey af KMD Analyse
Forældrene tror på differentieret undervisning med itNår forældrene i undersøgelsen skal pege på områder, hvor digitalisering kan gøreundervisningen bedre og mere relevant, fremhæver de særligt mulighederne for ataktivere den enkelte elev via øget motivation og differentiering af undervisning.Således svarer 69 % af forældrene, at it i undervisningssituationen i høj eller megethøj grad kan motivere eleverne til at løse opgaver på egen hånd. Tilsvarende mener55 % af forældrene, at it i høj eller meget høj grad kan give eleverne bedre mulighedfor at arbejde kreativt. Tages i nogen grad med er andelen af forældrene, som svarerbekræftende på spørgsmålet hhv. 95 % og 89 %.68 % af forældrene mener, at det kan gøre det lettere at gennemføre differentieretundervisning. Derudover mener over halvdelen af forældrene (59 %), at it i høj ellermeget høj grad kan gøre det lettere at inkludere elever med specielle behov i denalmindelige undervisning. Medtages i nogen grad, udgør andelen af forældre, somsvarer positivt på spørgsmålet hhv. 92 % og 85 %.
KMD Analyse
16
Mener du, at brug af it i undervisningssituationen kan:0%3%2%1%2%5%
Motivere eleverne til at løseopgaver på egen håndGøre det lettere at gennemføredifferentieret undervisningGøre det lettere at inkludereelever med specielle behov i den alm.undervisningGive eleverne bedre mulighedfor at arbejde kreativt0%I meget høj gradI høj grad
23%
46%
26%
25%
43%
24%
22%
37%
26%
2%4% 10%1%7% 3%80%100%
18%20%I nogen grad
37%40%I ringe grad60%
34%
Slet ikke
Ved ikke
Kilde: Forældre-survey af KMD AnalyseDet skal bemærkes, at afrunding kan medføre, at tallene i tabeller og figurer ikke summer til totalen i det efterfølgende.
Lærere ser flere læringsmæssige gevinsterKMD Analyse har tidligere spurgt lærere i folkeskolen, hvilke læringsmæssigegevinster brug af it i undervisningen kan medføre. Lærerne ser ligesom elever ogforældre en række læringsmæssige gevinster herved.Vurderer du, at brug af it i undervisningssituationen kan…
Gøre det lettere at inkludere elevermed specielle behov i den almindeligeundervisningGøre det lettere at gennemføredifferentieret undervisningGive eleverne bedre muligheder for atarbejde kreativtMotivere eleverne til at løse opgaverpå egen hånd0%I meget høj gradI høj grad
22%
44%
31%
2%
21%
41%
34%
4%
24%
34%
33%
8% 2%
17%20%
37%40%60%
39%80%
6%100%
I nogen grad
I ringe grad
Slet ikke
Kilde: Lærer-survey af KMD Analyse
Omkring to tredjedele af lærerne mener i høj grad eller meget høj grad, at it kan gøredet lettere at gennemføre differentieret undervisning og inkludere elever medspecielle behov. Over halvdelen af lærerne tilkendegiver ligeledes, at it kan giveeleverne bedre mulighed for at arbejde kreativt og motivere dem til at løse opgaverpå egen hånd. Medtages kategorien i nogen grad er de samlede positive besvarelserover 90 %.
KMD Analyse
17
2.3 OpsamlingUndersøgelsen tegner i væsentlighed et billede af, at der blandt folkeskolensmedarbejdere og brugere – elever, forældre, skoleledere og lærerne – er enighed om,at digitalisering kan være et virksomt middel til at forbedre undervisningen.Folkeskolens daglige brugere såvel som medarbejdere er ligeledes enige om, at it iundervisningen kan bidrage til at løse en række af folkeskolens udfordringervedrørende elevernes motivation, behovet for differentiering af undervisningen,elevernes mulighed for at arbejde kreativt samt inklusion af elever med særligebehov.Et stort flertal af forældrene ønsker, at digitaliseringen af undervisningen opprioriterespolitisk.Næste kapitel afdækker elevernes faktiske brug af it i undervisningen og elevernes ogforældrenes ønsker om brug af it og digitale lærermidler i undervisningen.
KMD Analyse
18
3. Elever og forældre: Mere digital undervisningI dette kapitel gennemgås elever og forældres vurderinger af følgende spørgsmål:•Hvor ofte anvender eleverne it og digitale læremidler i undervisningen og er detofte nok?•Hvor hurtig er skolen til at tage nye teknologier i brug og er det hurtigt nok?Der er store forskelle på, hvor ofte eleverne anvender it og digitale læremidler i dendanske folkeskole. Der er til gengæld en høj grad af enighed blandt elever og forældreom, at it og digitale læremidler bør anvendes mere i skolen end det er tilfældet i dag.It i undervisningenIt i undervisningen omfatter i denne analyse de mange forskellige digitale værktøjer, der tages i brug somen integreret del af undervisningen, dvs. med et fagligt didaktisk sigte. Udbredte eksempler på digitaleværktøjer er interaktive tavler, pc’er og tablets.Digitale læremidlerBegrebet digitale læremidler dækker i denne analyse over en samlebetegnelse for de mange forskelligeformer for undervisningsmaterialer, programmer, lærebogssystemer samt pædagogisk tilrettelagte pc-spil,der anvendes på en computer. Digitale læremidler skal følgelig forstås meget bredt, og kan således omfattealt lige fra digitale opgaveark til store leksika og internetressourcer.Kilder: Danmarks Evalueringsinstitut (2009): ”It i skolen – erfaringer og perspektiver” samt Det NationaleVidencenter for Læremidler5.
Kapitlets hovedkonklusioner vedrørende anvendelsen af it i undervisningen er:
—Elevernes anvendelse af it i undervisningen varierer meget. 39 % anvender it—Anvendelsen af it er hyppigst i de ældste klasser. I 6. klasse er det 19 % afeleverne, der dagligt bruger it i klassen, mens det i 10. klasse er 64 %.
dagligt i forbindelse med undervisningen, 35 % anvender it ugentligt, mens 25 %anvender it månedligt eller sjældnere.
—Både elever og forældre ønsker, at it skal anvendes hyppigere i undervisningen. 71% af eleverne og 49 % af forældrene mener, at it skal anvendes mere iundervisningen. Stort set ingen elever og forældre mener, at it bør bruges mindreend i dag.at tage ny teknologi i brug i deres barns skole. Kun 2 % mener, at det går forhurtigt.
—Halvdelen af forældrene mener, at det går for langsomt eller alt for langsomt medKapitlets hovedkonklusioner vedrørende anvendelsen af digitale læremidler iundervisningen er:
—Det er næsten halvdelen (48 %) af eleverne, som oplever, at der kan gå en månedeller mere uden, at de bruger digitale læremidler i undervisningen. 12 % afeleverne angiver, at de arbejder med digitale læremidler dagligt, 32 % gør detugentligt, 20 % månedligt, mens 28 % gør det sjældnere.
—Både elever og forældre ønsker, at digitale læremidler skal anvendes mere hyppigt
i undervisningen. 48 % af eleverne og 63 % af forældrene kunne godt tænke sig,at digitale læremidler blev brugt mere i undervisningen. 5 % af eleverne og 4 % afforældrene mener, at digitale læremidler skal bruges mindre end i dag.
5
http://www.laeremiddel.dk/content/dk2/laremiddeldk/viden_om/it_og_digitale_laremidler19
KMD Analyse
—Elever, der dagligt arbejder med digitale læremidler, efterspørger i højere grad (56%), at det anvendes endnu mere, end elever som kun månedligt eller sjældnere(43 %) anvender digitale læremidler.
3.1 It skal bruges mere i undervisningenEleverne oplever sjældent it i undervisningen”Vi lever i et århundrede hvor teknologi er en så stor del af vores hverdag, at det også skal være en del afhverdagen i skolen.”Pige, 9. klasse, Region Syddanmark
Undersøgelsen viser, at it i undervisningen inddrages i meget forskelligt omfang. 39 %af eleverne oplever, at it anvendes i klassen flere gange dagligt eller dagligt, 35 %anvender it ugentligt, mens 25 % anvender it i klassen månedligt eller sjældnere, jf.nedenstående figur.Hvor tit bruger du fx bærbar computer, iPad, mobil og lignendesom en del af undervisningen i din klasse?13%
18%
21%
35%
12%
2%
0%
10%
20%
30%
40%
50%Ugentligt
60%Månedligt
70%
80%
90%Ved ikke
100%
Flere gange dagligt
Dagligt
Sjældnere
Kilde: Elev-survey af KMD Analyse
Ser man nærmere på hyppigheden i anvendelse af it fordelt på klassetrin,tydeliggøres det, at anvendelsen af it i høj grad afhænger af klassetrinnet.I 6. klasse er det 19 % af eleverne, der dagligt bruger it i klassen, 38 % anvender itugentligt, mens 40 % anvender it månedligt eller sjældnere. I 10. klasse anvender 64% it dagligt, 26 % anvender it ugentligt, mens 7 % anvender it månedligt ellersjældnere, jf. nedenstående figur.
KMD Analyse
20
Hyppighed i anvendelse af it i klassen fordelt efter klassetrin70%60%50%40%6. klasse30%20%10%0%8. klasse10.klasse
Dagligt
Ugentligt
Månedligt eller sjældnere
Kilde: Elev-survey af KMD Analyse
Mens der er forskel på, hvor ofte it anvendes i undervisningen, viser undersøgelsensamtidig, at et markant flertal af eleverne efterspørger mere anvendelse af it iundervisningen. Således mener 71 % af eleverne, at it burde anvendes mere ellerlangt mere i undervisningen. 26 % mener, at it-anvendelsen er passende, mens 1 %mener, at it burde bruges mindre, jf. nedenstående figur.Vil du gerne have, at I oftere brugte fx bærbar computer,iPad, mobil og lignende som en del af undervisningen i dinklasse?0%31%40%26%1%2%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Ja, det burde ske langt mereNej, det er passendeNej, det burde ske meget mere sjældentKilde: Elev-survey af KMD Analyse
Ja, det burde ske mereNej, det burde ske mere sjældentVed ikke
75 % af de elever, der anvender it ugentligt eller sjældnere ønsker, at it burde brugesmere eller langt mere. For elever, der bruger it dagligt i klassen, er det tilsvarende tal64 %.Det vil sige, at elever der ikke anvender it dagligt, efterspørger mere it-anvendelse ilidt højere omfang end elever, der anvender it dagligt. Selv blandt de elever, somdagligt anvender it i skolen, er der dog et stort ønske om, at det skal ske i endnustørre omfang.
KMD Analyse
21
Forældrene mener it bør bruges hyppigereForældrene ser gerne, at deres børn bruger it mere i undervisningen. 49 % mener, atderes børn burde bruge digitale værktøjer og internettet oftere eller meget oftere iundervisningen. 43 pct. af forældrene er dog tilfredse med den hyppighed, hvormedderes børn bruger digitale værktøjer og internet i skolen. Kun 2 % mener, at it burdebruges sjældnere, jf. nedenstående figur.Er du tilfreds med, hvor ofte dit barn bruger digitale værktøjerog internettet i undervisningen i skolen?
15%
34%
43%
0%2%6%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Nej, det burde ske meget oftereJa, jeg er tilfredsNej, det burde ske meget sjældnereKilde: Forældre-survey af KMD Analyse
Nej, det burde ske oftereNej, det burde ske sjældnereVed ikke
En stor del af forældrene er kritiske over for det tempo, hvormed deres barnsfolkeskole tager ny teknologi og nye it-værktøjer i brug i undervisningen.Halvdelen af forældrene mener, at det går for langsomt eller alt for langsomt med attage ny teknologi i brug i deres barns skole, mens 40 pct. af forældrene mener, attempoet er tilstrækkeligt. Kun 2 pct. mener, at tempoet er for højt, jf. nedenståendefigur.Hvordan vurderer du dit barns folkeskoles tempo i at tage nyteknologi og nye it-værktøjer i anvendelse i undervisningen?0%2%40%43%7%7%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Det går alt for hurtigtDet går for langsomtKilde: Forældre-survey af KMD Analyse
Det går for hurtigtDet går alt for langsomt
Det er lige tilpasVed ikke
Lærerne anvender it i undervisningen på et grundlæggende niveauI KMD’s tidligere undersøgelse på skoleområdet gav lærerne udtryk for, at de brugtegrundlæggende teknologi som eksempelvis lærer-pc’er, det trådløse netværk oginteraktive tavler hyppigst, mens de mere krævende anvendelser af eksempelvisKMD Analyse22
klassesæt med bærbare pc’er, computerlokaler og elevernes egne mobiltelefoner isjældnere grad fandt anvendelse i undervisningen jfr. nedenstående figur6:Hvor ofte bruger du følgende teknologier i forbindelse medundervisningen?Lærer-pcTrådløst netværkInteraktive tavler/projektorer46%36%25%16%37%32%16%20%Ugentligt14%40%Månedligt29%26%60%Sjældnere26%24%19%32%20%10%8% 2% 4%4% 4%7% 5% 1%3%10% 7% 8%15%14%8% 6%10%4%100%Findes ikke
Klassesætmed bærbare pc'er 5% 9%Computer-lokale 2%3%Elevernes egne mobiltelefoner 2%6%0%Flere gange dagligtDagligt
10%32%80%
Aldrig
Kilde: Lærer-survey af KMD Analyse
3.2 Undervisningsmaterialet skal i højere grad være digitaltEleverne anvender sjældent digitale læremidler”At [skolen] begyndte at følge med tiden. Nettet og teknologien er vores fremtid, så børn i små klasserskal lære at lære fra nettet helt fra begyndelsen”Pige, 6. klasse, Region Midtjylland”Det virker skørt, at vi skal løse så mange opgaver, som lærerne skal bruge tid på at rette, i stedet for atvi bare kunne gøre det på nettet og få resultatet med det samme. Og lærerne kunne bruge tiden på nogetmere fornuftigt.”Dreng, 9. klasse, Region Hovedstaden
Knap halvdelen af eleverne arbejder kun månedligt eller sjældnere med digitalelæremidler som en del af undervisningen.12 % af eleverne angiver, at de arbejder med digitale undervisningsmaterialer dagligt,32 % gør det ugentligt, 20 % månedligt, mens 28 % gør det sjældnere, jf.nedenstående figur.
6
KMD Analyse (2012): ”Folkeskolens digitale tilstand – udfordringer og muligheder”, s. 2023
KMD Analyse
Hvor ofte bruger I fx Elevlab, MaxiMat, Crossroads, Stavevejeneller andre hjemmesider og spil som en del af undervisningen idin klasse?
2% 10%
32%
20%
28%
8%
0%
10%
20%
30%
40%
50%Ugentligt
60%Månedligt
70%
80%
90%Ved ikke
100%
Flere gange dagligt
Dagligt
Sjældnere
Kilde: Elev-survey af KMD Analyse
Undersøgelsen viser ikke nogen entydig tendens, når hyppigheden i brugen aflæremidler opgøres efter klassetrin. Opgjort på klassetrin er den største andel afdaglige brugere at finde på 10. klassetrin. Omvendt findes der på 6. og 7. klassetrinden laveste andel af elever, som kun månedligt eller sjældnere anvender digitalelæremidler, jf. nedenstående figur.Hyppighed i anvendelse af digitale læremidler, hjemmesiderog spil i undervisningen60%50%40%30%20%10%0%
6. klasse7. klasse8.klasse9. klasse10.klasse
Dagligt
Ugentligt
Månedligt eller sjældnere
Kilde: Elev-survey af KMD Analyse
48 % af eleverne kunne godt tænke sig, at digitale læremidler blev brugt mere ellerlangt mere. 33 % finder anvendelsen passende, mens 5 % mener, at de digitalelæremidler skal bruges mindre. 14 % af respondenterne svarede ”ved ikke”, jf.nedenstående figur.
KMD Analyse
24
Kunne du godt tænke dig, at I oftere brugte fx Elevlab,Maximat, Crossroads, Stavevejen eller andre hjemmesider ogspil som en del af undervisningen i din klasse?
10%
38%
33%
3%2%
14%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Ja, det burde ske langt mereNej, det er passendeNej, det burde ske meget mere sjældentKilde: Elev-survey af KMD Analyse
Ja, det burde ske mereNej, det burde ske mere sjældentVed ikke
Når man ser på, i hvilken grad elevernes besvarelser fordeler sig afhængig af denhyppighed, hvormed de allerede bruger digitale læremidler, ses det, at de, der i daganvender digitale læremidler hyppigst, også er dem, som i størst omfang ønskeryderligere anvendelse af digitale læremidler:Således giver 56-57 % af de elever, som bruger digitale læremidler dagligt ellerugentligt udtryk for, at de burde bruges mere eller langt mere, mens 43 % afeleverne, som bruger digitale lærermidler månedligt eller sjældnere, ønsker mereanvendelse af digitale læremidler, jf. nedenstående tabel.Tendensen synes med andre ord at være, at des mere elever anvender digitalelæremidler, jo mere positive er de over for en øget anvendelse.Anvendelse afdigitale læremidlerDagligtUgentligtMånedligt ellersjældnereMere anvendelse afdigitale læremidler Passende anvendelse56 %57 %43 %40 %36 %33 %Mindre hyppiganvendelse1%2%9%Ved ikke3%5%16 %
Forældrene ønsker flere digitale læremidlerEt flertal af forældrene ønsker, at digitale undervisningsmaterialer anvendes mere iskolen. 63 pct. af forældrene erklærer sig enten i høj grad eller i meget høj gradenige i, at det ville være en fordel, hvis deres børn i højere grad arbejder med digitaltundervisningsmateriale i skolen. Blot 4 pct. af forældrene mener, at det i ringe gradeller slet ikke vil være en fordel, jf. nedenstående figur.
KMD Analyse
25
Mener du, at det vil være en fordel, hvis dit barn i højere gradarbejder med digitalt undervisningsmateriale i skolen?1%3%3%
26%
37%
31%
0%
10%
20%
30%I høj grad
40%
50%
60%
70%
80%Slet ikke
90%
100%
I meget høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Ved ikke
Kilde: Forældre-survey af KMD Analyse
Stor forskel på digital modenhedKMD’s foregående undersøgelse viste relativt stor spredning blandt lærerne ianvendelsen af digitale læremidler. Mens op imod hver fjerde lærer sjældent elleraldrig bruger digitale læremidler, bruger hver tredje lærer digitale læremidler dagligteller hyppigere7.En del af forklaringen på den store spredning i lærernes brug af digitale læremidlerkan henføres til, at der blandt de danske folkeskoler generelt er en stor forskel på dendigitale modenhed.KMD Analyse har således tidligere beregnet et digitalt modenhedsindeks, der viser, athvor 14 % af folkeskolerne kan siges at være forrest i feltet, er knap 20 % affolkeskolerne digitalt bagud. Endelig fordeler en stor gruppe på 2/3 af skolerne sigomkring midten af feltet jfr. nedenstående figur8:De danske folkeskolers digitale modenhed45%40%35%30%25%20%15%10%5%0%4%14%10%5%28%39%
Forrest(71+)
Godt med(61 - 70)
Over middel(51 - 60)
Under middel(41 -50)
Bagud(31 - 40)
Agterfeltet(1 - 30)
78
KMD Analyse (2012): ”Folkeskolens digitale tilstand – udfordringer og muligheder”, s. 20KMD Analyse (2012): ”Folkeskolens digitale tilstand – udfordringer og muligheder”, s. 1026
KMD Analyse
3.4 OpsamlingUndersøgelsen viser, at der er store forskelle på, hvor ofte eleverne anvender it ogdigitale læremidler i den danske folkeskole.Der er til gengæld en høj grad af enighed blandt elever og forældre om, at it ogdigitale læremidler bør anvendes mere i skolen, end det er tilfældet i dag.Undersøgelsen viser, at der for en betydelig del af eleverne er langt til en digital skole.Omkring 25 % af eleverne bruger it i forbindelse med undervisningen i klassernemånedligt eller sjældnere. 48 % af eleverne bruger digitale læremidler månedligt ellersjældnere.Der er en meget svingende anvendelse af digitale læremidler blandt lærerne: Mens entredjedel af lærerne bruger digitale læremidler dagligt, bruger en fjerdedel af lærernealdrig digitale læremidler. En del af forklaringen på den store spredning i lærernesbrug af digitale læremidler kan henføres til, at der blandt danske folkeskoler generelter en stor differentiering i digital modenhed.I næste kapitel skildres det, hvordan eleverne anvender digitale platforme i deresfritid. Endvidere beskrives elevers og forældres vurdering af, om folkeskolens digitaletilstand i dag er på omgangshøjde med det omgivende samfunds.
KMD Analyse
27
4. Teknologisk kløft mellem hjem og skoleI dette kapitel gennemgås elevers og forældres vurderinger af følgende spørgsmål:•Hvilket it-udstyr bruger eleverne i deres fritid•Er der en forskel mellem det udstyr, eleverne bruger i deres fritid og i skolen?Undersøgelsen tegner et entydigt billede af, at danske skoleelever gør brug afteknologien i deres fritid i så udpræget grad, at der stort set ikke er nogen elever,som oplever en hverdag uden brug af teknologi.Mange elever oplever imidlertid, at der er en markant forskel på deres muligheder forat anvende teknologi i fritiden sammenlignet med den it, som deres skole stiller tilrådighed. Undersøgelsen viser således, at 60 % af eleverne og over halvdelen afforældrene mener, at skolen er bagud eller meget bagud i anvendelsen af it.Folkeskolens brugere oplever med andre ord en væsentlig teknologisk kløft mellemskolen og den hverdag, som skolen er en del af.I det følgende gennemgås de enkelte pointer i det ovenstående mere udførligt.
4.1 Eleverne er digitale i deres fritidEleverne er digitalt indfødteDe danske skoleelever lever op til den populære opfattelse om at være såkaldte’digitale indfødte’. De er vokset op med teknologi, og de er storforbrugere afteknologi.Ingen af de adspurgte skoleelever har en hverdag uden brug af teknologi.Undersøgelsen viser således, at 88 % af eleverne anvender bærbare computere, 70% anvender smartphones og 61 % bruger en spillekonsol. En relativt ny type udstyrsom tavlecomputere, viser sig allerede at være slået igennem i betydelig grad hoseleverne, hvor 28 % angiver, at de anvender en tavlecomputer i deres fritid.
KMD Analyse
28
Hvilke ting bruger du, når du ikke er i skole?Bærbar computerSmartphoneSpillekonsolHåndholdt musikafspiller og spillekonsolStationær computerAlmindelig mobiltelefonTavlecomputerIngen af ovenståendeVed ikkeKilde: Elev-survey af KMD Analyse0%0%0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%35%34%28%44%61%70%88%
De fleste elever anvender en lang række forskellige typer af udstyr. 82 % af elevernesvarer, at de bruger tre eller flere af de nævnte typer af udstyr i deres fritid, mensover halvdelen – nemlig 52 % – anvender mindst fire typer af udstyr. 21 % afeleverne anvender fem eller flere typer udstyr i deres fritid. Det er endvidere værd athæfte sig ved, at ingen elever har svaret, at de ikke bruger it-udstyr i deres fritid.
4.2 Skolen er bagud med brug af itEleverne synes at skolen er digitalt bagudNår eleverne bliver bedt om at sammenligne det mangfoldige it-udstyr, de bruger ideres fritid, med det udstyr, de anvender i skolen, giver de udtryk for, at der er storforskel, og at skolen i al væsentlighed er bagud.”Vi har næsten ikke noget it i min skole. Vores computere er 35 minutter om at starte op, så vores læreresynes det er spild af tid... Hvis vi måtte bruge computere og få computertavler, ville det være megetsjovere, og det ville nok også være nemmere at høre efter, når det ser mere spændende ud. Det vigtigsteer nok nye computere, så vi kan bruge dem uden at spilde tid.”Pige, 7. klasse, Region Sjælland
Som nedenstående figur viser, mener et stort flertal på 60 % af eleverne iundersøgelsen, at skolen er bagud eller langt bagud i anvendelsen af it, mens kun 5% af eleverne mener, at skolen er foran eller meget foran. En tredjedel oplever, atanvendelsen af teknologi er nogenlunde ens.
KMD Analyse
29
Synes du, at der er forskel mellem den it, du arbejder med iskolen, og den du benytter, når du ikke er i skole?
1% 4%0%10%
34%20%30%40%50%
44%60%70%80%
16%90%
2%100%
Ja, skolen er meget foran med at bruge itNej, den er nogenlunde ensJa, skolen er meget bagud med at bruge itKilde: Elev-survey af KMD Analyse
Ja, skolen er foran med at bruge itJa, skolen er bagud med at bruge itVed ikke
Forældrene synes at skolen er digitalt bagudForældrene deler i store træk elevernes opfattelse af, at folkeskolen er bagud i sinanvendelse af it.52 % af forældrene mener, at skolen enten er bagud eller markant bagud ianvendelsen af it sammenlignet med, hvordan deres børn anvender it i fritiden. 36 %af forældrene vurderer, at anvendelsen er nogenlunde ens. Blot 2 pct. af forældrenevurderer, at skolen er foran på it-fronten i forhold til de muligheder, deres børn har forat benytte it i fritiden.Oplever du, at der er forskel mellem den it, dit barn arbejdermed i skolen, og den it dit barn benytter i fritiden?2%
0%
36%
41%
11%
10%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Ja, skolen er markant foran på it-frontenNej, den er nogenlunde ensJa, skolen er markant bagud på it-frontenKilde: Forældre-survey af KMD Analyse
Ja, skolen er foran på it-frontenJa, skolen er bagud på it-frontenVed ikke
Bedre læring når værktøjer er tilgængelige hjemme og i skolenEt flertal på 68 % af forældrene erklærer sig i høj eller meget høj grad enig i, at detvil styrke elevernes læring, hvis de kan anvende samme digitale værktøjer oglæremidler såvel i skolen som derhjemme. Grundholdningen synes at være, at skolenbør afspejle, at eleverne er vant til at bruge en bred palet af udstyr hjemmefra.
KMD Analyse
30
Mener du, at det styrker elevernes læring, at de kan anvendede samme digitale værktøjer og læremidler både i skolen oghjemme?19%0%10%20%30%I høj grad49%40%50%60%70%25%80%Slet ikke90%1%2% 4%100%
I meget høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Ved ikke
Kilde: Forældre-survey af KMD Analyse
Lærerne kan lige som forældrene se klare fordele ved at lade eleverne anvende desamme digitale værktøjer i skolen og hjemme. Således erklærer 83 % af lærerne sigmeget enige eller enige i udsagnet om, at det styrker elevernes læring, at de kananvende de samme digitale værktøjer både i skolen og hjemme.Hvor enig er du i udsagnet om, at det styrker elevernes læring,at de kan anvende de samme digitale værktøjer både i skolenog hjemme?
0%29%54%16%1%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Meget enig
Enig
Hverken eller
Uenig
Meget uenig
Kilde: Lærer-survey af KMD AnalyseAnmærkning: Spørgsmålet blev stillet til 606 skolelærere i forbindelse med udarbejdelsen af analysen ”Folkeskolensdigitale tilstand – udfordringer og muligheder” (2012), men er dog ikke publiceret i den nævnte rapport.
Når man tager i betragtning, at eleverne hjemmefra er vant til at anvende et bredtudvalg af it-udstyr og programmer, peger undersøgelsen på, at skolerne har enudfordring i at kunne leve op til ønsket om at lade eleverne kunne bruge sammeværktøjer i skolen såvel som hjemme.KMD’s foregående undersøgelse blandt skoleledere og lærere viste, at omkring hvertiende skole forsøger at imødekomme udfordringen ved så vidt muligt at ladeeleverne medbringe deres egen computer. Undersøgelsen viste derudover, at flereskoler står på spring til at gå samme vej, blandt andet fordi skolernes eget udstyr erfor dårligt.9Det er dog værd at holde for øje, at dette ikke er en garanti for, ateleverne også har adgang til skolens læringsmidler og værktøj hjemmefra.
9
KMD Analyse (2012): ”Folkeskolens digitale tilstand – udfordringer og muligheder”, s. 1731
KMD Analyse
4.4 OpsamlingUndersøgelsen viser, at elever og forældre oplever en markant forskel i niveauet af it-anvendelsen i skolen sammenlignet med, hvad de er vant til hjemmefra, hvoreleverne bruger en bred vifte af it-udstyr som en naturlig del af deres hverdag. Detkan være et problem for folkeskolen, hvis det opleves, at den læring, som skulle findested, ikke sker på præmisser, der svarer til det moderne informations- ogmediesamfund, som elever og forældre møder i hverdagen10.Det næste kapitel afdækker elevernes og forældrenes tilfredshed med skolens it-udstyr og elevernes oplevelse af hvor ofte, der er problemer med at få udstyret til atfungere i forbindelse med undervisningen.
10
Se eks. Danmarks Lærerforening (2012): ”Notat om It i undervisningen”, s. 232
KMD Analyse
5. Tag computeren med i skoletaskenI dette kapitel gennemgås elever og forældres vurderinger af følgende spørgsmål:•Hvor ofte oplever eleverne problemer med brug af it i undervisningen?•Hvor tilfredse er elever og forældre med det udstyr, som skolen råder over?•Hvor mange elever tager eget udstyr med i skole?•Hvad mener forældrene om, at undervisningen tager udgangspunkt i, ateleverne medbringer eget udstyr?En velfungerende digital infrastruktur er en forudsætning for, at skolerne kan brugedigitale læremidler og digitale læringsforløb som en integreret del afundervisningen11.Hvis eleverne og lærerne ikke kan stole på, at infrastrukturen virker, vil det være enpraktisk barriere, som kan betyde, at digitaliseringen af folkeskolen forsinkes eller sletikke kommer i gang.Undersøgelsen viser, at der ofte er problemer med skolernes eget it-udstyr, og at enstor del af eleverne vælger at medbringe deres eget it-udstyr i skolen.Analysen angiver, at det er en almindelig oplevelse for elever i folkeskolen, at de harproblemer med at få skolens udstyr til at virke. Således oplever flere end hver tredjeelev i 6.-10. klasse hyppige problemer med at få it-udstyr til at fungere i forbindelsemed undervisningen. En stor del af eleverne tager selv it-udstyr med i skole.Andelen må formodes at vokse betragteligt fremover, da det som led i denfællesoffentlige digitaliseringsstrategi er aftalt mellem Regeringen og KL, at eleverne ifolkeskolen fra 2014 som udgangspunkt forventes at medbringe eget it-udstyr til brugi undervisningen12. Således fremgår det af initiativ 3.2.b, at:”Alle elever skal frem mod 2014 have adgang til en computer (pc, bærbar, tablet pcel. lign.) i undervisningen. Det forudsættes, at eleverne som udgangspunktmedbringer egen bærbar enhed, og at skolerne stiller udstyr til rådighed for enkelteelever, der ikke har mulighed herfor.”Forældrene og lærerne i skolen er af den overbevisning, at det er en læringsmæssigfordel for deres børn, hvis man har mulighed for at bruge de samme it-værktøjer ogdet samme udstyr såvel i skolen som i hjemmet. Det må altså forventes, at en øgetindsats for at muliggøre elevers brug af ensartet udstyr og læremidler i skolen såvelsom derhjemme vil give bedre muligheder for at realisere de læringsmæssige fordele,som blev beskrevet i kapitel 2.Undersøgelsen peger dog også på, at en stor del af forældrene ikke mener, det er enrimelig forventning, at man skal købe en bærbar computer eller andet udstyr for atens barn kan bruge det i folkeskolen. Mens 46 % slet ikke eller kun i ringe grad finderdet rimeligt, mener kun 10 % af forældrene, at det i høj eller meget høj grad er etrimeligt krav at stille.
1112
Se eksempelvis KL (2012): ”Digitale læremidler i folkeskolen”, s. 5Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011 – 15, Initiativ 3.2.b: ”Adgang til computere for alle elever i 2014”.33
KMD Analyse
5.1 Udbredt utilfredshed med skolernes it-udstyrEleverne oplever ofte problemer med skolens udstyr”[Skolen kunne blive bedre hvis] .. it kører stabilt og at der er mere til rådighed, vi skal ofte dele tre omen pc”Pige, 6. klasse, Region Hovedstaden”Nettet skal være hurtigere, og der er tit alt for mange problemer med om nettet virker, som gør, at manspilder rigtig meget tid.”Dreng, 7. klasse, Region Syddanmark”Et andet netværk! Det er virkelig dårligt!”Pige, 8. klasse, Region Sjælland”[Vi har] en pc i klassen, hvor der mangler 8 taster, og den er ikke online og sikkert 10 år gammel.”Pige, 9. klasse, Region Sjælland
Undersøgelsen viser, at det er en almindelig oplevelse for elever i folkeskolen, at dehar problemer med at få skolens udstyr til at virke. Således oplever flere end hvertredje elev i 6.-10. klasse hyppige problemer med at få it-udstyr til at fungere iforbindelse med undervisningen; 12 % af eleverne oplever, at der meget tit erproblemer med skolens it-udstyr i forbindelse med undervisningen, og 26 % opleverdet tit. Det er selvsagt en væsentlig barriere for at inddrage it og digitale læremidler iundervisningen, hvis mere end en tredjedel af samtlige skoleelever i de ældsteklasser oplever, at udstyret ofte giver problemer.45 % oplever, at der er problemer en gang imellem, mens 15 % sjældent ellernæsten aldrig oplever problemer, jf. nedenstående figur.Oplever du, at der er problemer med at få it-udstyr som f.eks.computere, elektroniske tavle, internet og lignende til atfungere i forbindelse med undervisningen i din klasse?0%12%26%45%9%6% 1%
0%
10%Meget tit
20%Tit
30%
40%
50%Sjældent
60%
70%
80%Aldrig
90%
100%
En gang imellem
Næsten aldrig
Ved ikke
Kilde: Elev-survey af KMD Analyse
En betydelig del af eleverne er ikke tilfredse med det it-udstyr, som de har adgang tilpå skolen. Der er således mere end en tredjedel af eleverne, som er utilfredse.18 % af eleverne angiver, at de i høj grad eller meget høj grad er tilfredse med it-udstyret på skolen. 45 % er i nogen grad tilfredse, mens 36 % kun i ringe grad ellerslet ikke er tilfredse, jf. nedenstående figur.
KMD Analyse
34
Er du tilfreds med det it-udstyr, som du har adgang til påskolen?3%15%45%28%8% 1%
0%
10%
20%
30%I høj grad
40%
50%
60%
70%
80%Slet ikke
90%
100%
I meget høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Ved ikke
Kilde: Elev-survey af KMD Analyse
Forældrene kritiske over for skolens udstyrForældrene deler elevernes holdning til skolernes it-udstyr. Omkring 4 ud af 10forældre er således i ringe grad eller slet ikke tilfredse med it-udstyret.En stor midtergruppe på 36 pct. er i nogen grad tilfredse, mens 38 pct. enten i ringegrad eller slet ikke er tilfredse med skolens it-udstyr. Blot 12 pct. af forældrene er ihøj eller meget høj grad tilfredse med det it-udstyr, som deres børns folkeskole råderover, mens yderligere 14 pct. ikke føler sig i stand til at vurdere spørgsmålet, jf.nedenstående figur.
Er du tilfreds med det it-udstyr, som dit barns folkeskole råderover?1%11%36%28%10%14%
0%
10%
20%
30%I høj grad
40%
50%
60%
70%
80%Slet ikke
90%Ved ikke
100%
I meget høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Kilde: Forældre-survey af KMD Analyse
Lærere og skoleledere: Skolen sakker bagudKMD Analyse har tidligere påvist, at lærere og skoleledere i folkeskolen mener, atfolkeskolen sakker bagud på it-fronten.Således vurderer næsten halvdelen af skolelederne, at der enten i høj eller meget højgrad er behov for forbedringer af skolens it-infrastruktur for at tilgodese en øget brugaf it og digitale læremidler i undervisningen13jfr. nedenstående figur:
13
KMD Analyse (2012): ”Folkeskolens digitale tilstand – udfordringer og muligheder”, s. 1535
KMD Analyse
Er der behov for forbedringer af skolens it-infrastruktur(computere, trådløst netværk, it-support m.m.) i forbindelsemed en øget brug af it og digitale læremidler i undervisningen?
24%
23%
32%
16%
4%
0%
10%
20%
30%I høj grad
40%
50%
60%
70%
80%Slet ikke
90%
100%
I meget høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Ved ikke
Kilde: Skoleleder-survey af KMD Analyse
Tilsvarende giver 37 % af lærerne udtryk for, at de bruger teknologien mindre iundervisningen, end de egentlig ønsker på grund af tekniske problemer ellerbegrænsninger jfr. nedenstående figur14:Bruger du teknologien mindre i undervisningen, end duegentlig ønsker på grund af tekniske problemer ellerbegrænsninger?17%0%20%20%40%37%60%18%80%8%100%
I meget høj gradI høj gradI nogen gradI ringe gradSlet ikke
Kilde: Lærer-survey af KMD Analyse
5.2 Mange tager eget it-udstyr med i skoleEleverne medbringer bærbare og smartphonesEleverne medbringer i stor udstrækning eget it-udstyr, når de går i skole. 82 % afeleverne har haft it-udstyr med i skole og anvendt det i undervisningen inden for denseneste måned af skoleåret. 61 % har medbragt en bærbar computer, mens 44 % harmedbragt en smartphone jf. nedenstående figur.Undersøgelsen viser med andre ord, at det allerede i dag er almindelig praksis forskoleelever at medbringe deres eget it-udstyr i skolen og anvende det iundervisningen.Den relativt høje andel af elever, der medbringer bærbare computere, indikerer ateleverne i stor stil fravælger det udstyr, som skolen kan stille til rådighed. Det kaneksempelvis skyldes, at de ser fordele ved deres eget udstyr eller, at skolen ikke haret tilstrækkeligt antal velfungerende pc’er.”Måske [skulle vi] have nogle computere, hvor det ikke tager 10 min at logge ind, da det tager en del tidaf undervisningstiden. Tit kan man heller ikke logge ind på skolens computere, fordi de ikke kan accepterevores UNI-login. Derfor er der også mange, der er begyndt på at tage deres egne computere med. Men dader ikke er mulighed for at låse dem inde et sted, er folk tit inde i klassen i frikvartererne.”Pige, 7. klasse, Region Sjælland
14
KMD Analyse (2012): ”Folkeskolens digitale tilstand – udfordringer og muligheder”, s. 1536
KMD Analyse
Hvilke ting har du i den sidste måned af skoleåret haft med iskole og brugt i forbindelse med undervisningen?Bærbar computerSmartphoneAlmindelig mobiltelefonTavlecomputerHåndholdtmusikafspiller og…SpillekonsolIngen af ovenståendeVed ikke0%0%10%20%30%40%50%60%70%1%18%13%11%9%44%61%
Kilde: Elev-survey af KMD Analyse
Ser man på hvordan brug af medbragt udstyr fordeler sig på klassetrin, er detkendetegnende, at brugen er størst i de ældste klasser. Således har over 80 % afeleverne i 9. klasse medbragt og brugt en bærbar computer, mens dette gælder forhver tredje elev i 6. klasse jfr. nedenstående figur:Hvilke ting har du i den sidste måned af skoleåret haft med iskole og brugt i forbindelse med undervisningen?100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%6. Klasse7. Klasse8. Klasse9. Klasse10. KlasseBærbar computerSmartphone
Kilde: Elev-survey af KMD Analyse
Forældre skeptiske over for forventninger om medbragt udstyrForældrene finder ikke, at skolen med rimelighed kan forvente, at forældre køber enbærbar computer eller andet udstyr til brug i skolen.KMD Analyse37
Således mener 46 % af forældrene, at det i ringe grad eller slet ikke kan forventes,mens 44 % mener, at det i nogen grad kan forventes. Et beskedent mindretal på 10% af forældrene mener, at det i høj eller meget høj grad kan forventes af forældrene,at de køber en bærbar computer eller lignende værktøjer til skolebrug.
Er det rimeligt at forvente, at forældre køber en bærbarcomputer eller lignende værktøjer til deres børn, som de kanbruge i skolen?2% 8%44%25%21%1%
0%
10%
20%
30%I høj grad
40%
50%
60%
70%
80%Slet ikke
90%
100%
I meget høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Ved ikke
Kilde: Forældre-survey af KMD Analyse
I aftalen mellem Regeringen og KL om it i folkeskolen er det forudsat, at eleverne fra2014 som udgangspunkt medbringer deres eget it-udstyr til brug på skolens netværk.Skolerne må derfor forventes i de kommende år at tilrettelægge deres it-infrastrukturtil at kunne håndtere elevernes medbragte it-enheder, hvorved de i højere grad ogsåvil kunne tilrettelægge deres strategi for digital undervisning på, at elevernemedbringer eget it-udstyr.For skolerne er gevinsten, at elevernes udstyr ofte er bedre end det, skolen kan stilletil rådighed, og at kommunen sparer penge på vedligeholdelse og support afelevernes udstyr15.At en så relativt stor andel af forældrene ikke finder det rimeligt at skulle købe it-udstyr til brug i skolen kan potentielt blive en udfordring for skolernes strategi om atfrigive midler til netværk og digitale læringsmidler ved at lade eleverne bruge eget it-udstyr.Når man tager i betragtning, at det allerede i dag er en udbredt praksis blandteleverne at medbringe egne computere (61 % af eleverne fra 6.-10. klasse) i skolensamt at bruge bærbare computere i deres fritid (88 % af eleverne fra 6.-10. klasse),forekommer det sandsynligt, at forældrenes holdninger primært er principielle og imindre grad slår ud i praksis.
5.2 OpsamlingUndersøgelsen viser, at en stor andel af både elever, forældre samt lærere ogskoleledere i folkeskolen oplever, at it-udstyr og it-infrastruktur ikke fungerertilfredsstillende.Et flertal af eleverne medbringer deres eget it-udstyr i skolen og anvender det iforbindelse med undervisningen.Forældrene og lærerne mener, at det er en læringsmæssig fordel for deres børn, hvisman bruger det samme udstyr og it-værktøjer i skolen og i hjemmet. Forældrene15
Anbefalinger til It-infrastruktur i folkeskolen, Notat, KL, juli 2012.http://www.kl.dk/ImageVault/Images/id_55843/scope_0/ImageVaultHandler.aspx38
KMD Analyse
finder det dog ikke rimeligt, hvis det forventes, at man skal købe en bærbar computereller andet udstyr for at ens barn kan bruge det i folkeskolen.Næste kapitel afdækker elevernes og forældrenes opfattelse af en af de oftestfremførte barrierer for digital undervisning i folkeskolen - lærernes digitalekompetencer.
KMD Analyse
39
6. Lærernes digitale kompetencerI dette kapitel gennemgås elever og forældres vurderinger af følgende spørgsmål:•Hvor gode er lærerne til at inddrage og bruge it i undervisningen•Har lærerne de fornødne kompetencer til at sikre en optimal brug af it ogdigitale læremidler i undervisningen?•Er skolen god til at lære eleverne at bruge it i en faglig sammenhæng?Lærernes kompetencer til at gennemføre digital undervisning er selvsagt enafgørende forudsætning for, at it og digitale læremidler kan anvendes tilfredsstillendei folkeskolen16.Det nævnes således også som et væsentligt initiativ i den fællesoffentligedigitaliseringsstrategis indsats på folkeskoleområdet, at der skal udvikles ny videnom, hvordan it-baserede undervisnings- og læringsformer kan styrke faglighedenblandt lærerne i folkeskolen. Dette indebærer blandt andet, at man skal se på,hvordan lærernes it-didaktiske kompetencer kan løftes, og hvordan man kan givelærerne mere tid til at koncentrere sig om undervisning17.KMD Analyse har tidligere spurgt lærerne, hvordan de oplever deres egne digitalekompetencer. Undersøgelsen viste, at lærerne i folkeskolen har meget forskelligartedeudgangspunkter, når det gælder digitale kompetencer. Mens nogle lærere bruger it ogdigitale læremidler flere gange dagligt, er der stadig andre, som aldrig eller kunsjældent trækker teknologien ind i deres timer. Mens nogle lærere i deresundervisning ofte benytter forskellige teknologier som mobiltelefoner og interaktivetavler, er der andre med et stort behov for såvel teknisk it-support som didaktiskvejledning om brugen af konkrete digitale læremidler18.Eleverne og forældrene bekræfter lærernes egen vurdering af, at der er storspredning i lærernes evner til at anvende it og digitale lærermidler i undervisningen.Det skal bemærkes, at elever og forældres vurdering af lærernes kompetencer ikkenødvendigvis afspejler en fagligt funderet vurdering af lærernes faktiske kompetencer.Deres svar skal ses som et udtryk for elevernes og forældrenes subjektive opfattelseaf lærernes kompetencer.
—39 % af eleverne mener, at stort set alle eller de fleste af deres lærere er gode tilat bruge it i undervisningen. 40 % mener, at det gælder for nogle af lærerne. 19% mener, at få af deres lærere er gode til at bruge it i undervisningen.
—Der er en tydelig sammenhæng mellem elevernes vurdering af lærerne og hvor
ofte eleverne oplever, at der anvendes it i undervisningen. 59 % af eleverne, der ideres klasse dagligt anvender it i undervisningen mener, at stort set alle eller defleste af deres lærere er gode til at bruge it i undervisningen. Blandt eleverne derkun bruger it månedligt eller sjældnere er det tilsvarende tal 26 %.mener, at få eller ingen af deres lærere er gode til at anvende it i undervisningen.For elever, der dagligt bruger it i undervisningen er tallet 11 %.grad, at lærerne på deres barns skole har de nødvendige kompetencer til at sikreen optimal brug af it og digitale læremidler i undervisningen. 42 % mener, at det i
—Over hver tredje elev der månedligt eller sjældent bruger it i undervisningen
—Forældrene er enige med eleverne. 15 % af forældrene mener i høj eller meget høj
1617
Se eks. Danmarks Lærerforening (2012): ”Notat om it i folkeskolen”, s. 4http://www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Folkeskolen/I-fokus/Oeget-anvendelse-af-it-i-folkeskolen/Initiativer-til-at-oege-brugen-af-it-i-folkeskolenKMD Analyse (2012): ”Folkeskolens digitale tilstand – udfordringer og muligheder”, s. 26.40
18
KMD Analyse
nogen grad er tilfældet, mens 20 % mener, at det i ringe grad eller slet ikke ertilfældet.
—Når forældrene vurderer skolen som helhed, er billedet det samme. 26 % af
forældrene, mener, at deres barns skole i høj eller meget høj grad er god til atlære eleverne at bruge it i en faglig sammenhæng, mens 49 % af forældrenemener, at dette kun i nogen grad er tilfældet. Endelig mener 19 % af forældrene,at skolen i ringe grad eller slet ikke er god hertil.
Samlet set tegner undersøgelsen et meget differentieret billede af lærernes digitalekompetencer. Der er stor variation for så vidt angår den enkelte lærers kompetencer irelation til inddragelse af it og digitale læremidler i undervisningen.Billedet bekræftes af lærerne og af skolelederne, som i den tidligere undersøgelse gavudtryk for en meget forskelligartet frekvens i brugen af it og behov for vejledning ogteknisk bistand.
6.1 Lærerne er digitalt på vejEleverne oplever variation i lærernes digitale kompetencer”Dygtige lærere med it-kompetencer kan langt bedre målrette undervisningen til elevernes individuelleniveau.”Dreng, 6. klasse, Region Syddanmark”Giv lærerne et grundigt kursus i brug af iPads og smartboards. Gør dem mindre bange for smartboardet.De bruger hellere kridttavlen, for det føler de sig sikrest ved, men det tager bare meget længere tid, endnår man kan skrive noter på sin ipad til en lærer, der skriver på en computer samtidig. Tavlekridt tager altfor lang tid!”Dreng, 9. klasse, Region MidtjyllandLærerne skal blive bedre til at bruge systemerne. Nogle lærere er gode til at lægge lektier og andreinformationer ud på Lectio samt modtage opgaver. Andre af mine lærere kan slet ikke finde ud af det ogpåstår ofte, de ikke har modtaget mine opgaver, fordi de ikke kan finde det i systemet, så jeg må sendepå mail. Jeg oplever, at en del lærere har berøringsangst og mener, det tager alt for lang tid at bruge.Det kan derfor kun blive bedre, hvis lærerne 'klædes bedre på', og lærer at bruge systemerne bedre samtkan se de mange muligheder/redskaber, det kan give dem.”Pige, 10. klasse, Region Nordjylland
Et flertal af eleverne oplever i løbet af deres skoledag en lærer, der er god til atinddrage it og digitale værktøjer i undervisningen.4 ud af 10 elever mener, at stort set alle eller de fleste af deres lærere er gode til atbruge it i undervisningen. Der er dog en restgruppe på næsten en femtedel afeleverne, som oplever, at stort set ingen af deres lærere er gode til at inddrage it iundervisningen.10 % af eleverne mener, at stort set alle deres lærere er gode til at anvende it iundervisningen og 29 % mener, at det gælder for de fleste af deres lærere. 40 %mener, at nogle af deres lærere er gode til at anvende it i undervisningen, mens 18 %mener, at få af deres lærere er gode til at anvende it i undervisningen. Meget fåmener, at ingen af deres lærere er gode til at anvende it i undervisningen, jf.nedenstående figur.
KMD Analyse
41
Hvor mange af dine lærere er gode til at bruge it iundervisningen f.eks. til at forklare, til at lave opgaver og til atlade dig og din klasse bruge it til at løse og præsentereopgaver osv.?10%40%18%1% 1%
29%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%Få lærere
80%
90%
100%Ved ikke
Stort set alle lærere
De fleste lærere
Nogle lærere
Ingen lærere
Kilde: Elev-survey af KMD Analyse
Det er påfaldende, at elever, der oplever, at it ofte bruges i undervisningen, ogsåoplever, at lærerne er gode til at bruge it. 59 % af eleverne, der i deres klasse dagligtanvender it i undervisningen, mener, at stort set alle eller de fleste af deres lærere ergode til at bruge it i undervisningen. Blandt eleverne, der kun bruger it månedligteller sjældnere er det tilsvarende tal 26 %.Omvendt viser undersøgelsen, at flere end hver tredje af de elever, som månedligteller sjældnere bruger it i undervisningen mener, at få eller ingen af deres lærere ergode til at anvende it i undervisningen. For elever, der dagligt bruger it iundervisningen er tallet nede på 11 %, jf. nedenstående figur.Elevernes vurdering af om deres lærer er god til at anvende iti undervisningen opdelt efter hvor hyppigt it anvendes iklassen45%40%35%30%25%20%15%10%5%0%Stort set alleDe flesteNogleFåIngenDagligtUgentligtMånedligt eller sjældnere
Kilde: Elev-survey af KMD Analyse
Forældrene ønsker mere fokus på faglig anvendelse af itUndersøgelsen viser, at forældrene kun i nogen grad oplever, at deres barnsfolkeskole er god til at bruge it i en faglig sammenhæng. Det samme gør siggældende, når forældrene vurderer lærernes kompetencer til at sikre en optimalanvendelse af it i undervisningen.Et mindretal på 15 % af forældrene mener, at lærerne på deres barns skole i høj gradeller meget høj grad har de nødvendige kompetencer til at sikre en optimal brug af itKMD Analyse42
og digitale læremidler i undervisningen. Flertallet på 42 % mener, at det i nogen grader tilfældet, mens 20 % mener, at det i ringe grad eller slet ikke er tilfældet, jf.nedenstående figur.Har lærerne på dit barns skole efter din mening denødvendige kompetencer til at sikre en optimal brug af it ogdigitale læremidler i undervisningen?2%13%42%18%2%23%
0%
10%
20%
30%I høj grad
40%
50%
60%
70%
80%Slet ikke
90%
100%
I meget høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Ved ikke
Kilde: Forældre-survey af KMD Analyse
Tilsvarende mener et mindretal på 26 % af forældrene, at deres barns skole i høj ellermeget høj grad er god til at lære eleverne at bruge it i en faglig sammenhæng, mensflertallet på 49 % af forældrene mere forbeholdent mener, at dette kun i nogen grader tilfældet. Endelig mener 19 % af forældrene, at skolen i ringe grad eller slet ikke ergod hertil, jf. nedenstående figur.Oplever du, at dit barns folkeskole er god til at lære eleverneat bruge it i en faglig sammenhæng?
4%
21%
49%
18%
1% 6%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Slet ikke
Ved ikke
Kilde: Forældre-survey af KMD Analyse
Lærere og skoleledere: Grundlæggende it-anvendelse er mest udbredtEn tidligere undersøgelse fra KMD Analyse bekræfter, at der er stor spredning ilærernes kompetencer og tilgang til anvendelse af it og digitale læremidler iundervisningen. Undersøgelsen påpeger blandt andet, at mange lærere i vidudstrækning holder sig til brugen af basale teknologier som lærer-pc og trådløstnetværk, og i en noget mindre udstrækning anvender teknologier og digitalelæremidler, der har sigte på direkte at medvirke til at fremme elevernes læring19.53 % af lærerne giver endvidere udtryk for, at de ofte eller nogen gange opleverbehov for praksisnær vejledning, og 62 % har brug for teknisk bistand, når de skalbruge it og digitale læremidler som et aktivt element i undervisningen20
1920
KMD Analyse (2012): ”Folkeskolens digitale tilstand – udfordringer og muligheder”, s. 21KMD Analyse (2012): ”Folkeskolens digitale tilstand – udfordringer og muligheder”, s. 24-2543
KMD Analyse
6.2 OpsamlingUndersøgelsen viser, at der er stor spredning i lærernes kompetencer til at bruge it ogdigitale læremidler i undervisningen.KMD Analyses foregående undersøgelse af lærere og skolelederes vurdering af dedigitale kompetencer på folkeskolerne bekræfter, at der fortsat er et stort behov forkompetenceudvikling hos en del af lærerne.4 ud af 10 elever mener, at stort set alle eller de fleste af deres lærere er gode til atbruge it i undervisningen. Der er dog en restgruppe på næsten en femtedel afeleverne, der stort set ingen lærere har, der er gode til at bruge it i undervisningen.Undersøgelsen blandt lærere bekræfter billedet af en læregruppe med et forskelligtkompetencemæssigt niveau.
KMD Analyse
44
7. Om analysenDenne analyse bygger på en række forskellige surveys vedrørende holdningerne hoshenholdsvis elever, forældre samt skoleledere og lærere.
Data vedrørende elevernes holdningerData vedrørende elevernes holdninger bygger på en survey med deltagelse af 918elever fra folkeskolen. Data er indsamlet via to kanaler. Dels gennem Userneedsungdomspanel, der består af unge mellem 15 og 18 år. Dels gennem UserneedsDanmarkspanel, hvor forældre til elever i folkeskolen har ladet deres børn besvarespørgeskemaet. Forældrene har enten kunne lade børnene besvare spørgeskemaetvia deres link eller kunnet videresende spørgeskemaet til barnets egen e-mailadresse.Undersøgelsen har omfattet elever, der går i 6.-10. klasse i folkeskolen. Elever på fri-og privatskoler har ikke været omfattet af undersøgelsen.I forbindelse med indsamlingen af data har det været oplyst, at undersøgelsen erforetaget af KMD Analyse i samarbejde med organisationen Danske Skoleelever.Data er indsamlet i perioden 2. – 12. juli 2012.I rapporten indgår udvalgte elevers svar på et åbnet spørgsmål som illustration af dekvantitative resultater.Det åbne spørgsmål er formuleret således: ”Til sidst vil vi gerne høre, om du harnogle forslag til, hvordan it kan gøre din skole bedre?”
Data vedrørende forældrenes holdningerUndersøgelsen er gennemført på nettet blandt 1.005 repræsentativt udvalgterespondenter i Userneeds’ Danmarkspanel i alderen 18 – 65 år. Kun respondenter, derhar børn i folkeskolen har deltaget i undersøgelsen.Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet Userneeds i perioden 15.– 25. maj2012.
Data vedrørende skolelederes og lærers holdningerData vedrørende skoleledernes og lærernes holdninger bygger på følgende materiale:
—En survey med deltagelse af skoleledere fra 312 af landets folkeskoler fordelt på 89af landets kommuner.
—En survey med deltagelse af 606 folkeskolelærere fra Userneeds Danmarkspanel.Data og analyser vedrørende dette materiale er tidligere blevet publiceret i: KMDAnalyse, Folkeskolens digitale tilstand – udfordringer og muligheder, januar 2012
Det skal for god ordens skyld bemærkes, at afrunding kan medføre, at tal i tabeller ogfigurer ikke summerer til totalen.
KMD Analyse
45
