Anbefalinger til ministerudvalget for ungdomsuddannelser

Regionerne har to roller på uddannelsesområdet. For det første er uddannel-se en central del af den regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling.For det andet har regionerne som arbejdsgiver et medansvar for at sikrekvalitet i sundhedsuddannelserne. Det betyder, at uddannelse og kompeten-ceudvikling står højt på den regionalpolitiske dagsorden.Danske Regioner fremsender derfor to oplæg til inspiration til ministerud-valgets arbejde om at få flere til at gennemføre en ungdomsuddannelse, ik-ke mindst en erhvervsuddannelse.Særligt for sundhedsuddannelserne gælder, at regionerne både spiller enrolle som arbejdsgiver for sundhedspersonale, som ansvarlig for praktik igrunduddannelsernesamt som udbyder og efterspørger af efter- og videre-uddannelse. Regionerne har således behov for, at uddannelserne sikrer til-strækkeligt personale med de rette kompetencer til at løfte opgaverne påsundhedsområdet.I forhold til sundhedsuddannelserne har Danske Regioner følgende anbefa-linger:1.

De sundhedsfaglige erhvervsuddannelser bør samles i én sundheds-

faglig indgang

med fælles grundforløb efterfulgt af fleksible trinopdel-te uddannelser

Uddannelserne skal udvikles med afsæt i aftagers kompetencebe-

hov,

så de færdiguddannede har relevante kompetencer

Der bør udvikles optagelsesprocedurer,

f.eks. i form uddannelsespa-rathedsvurdering eller ansættelsessamtaler for at sikre, at de rette elevertiltrækkes og optages

Den teoretiske undervisning skal være praksisrettet

og give mulig-hed for at afprøve færdigheder i beskyttede miljøer

Anbefalingerne er uddybet i vedlagte oplægKvalitet i fremtidenssundhed-suddannelser.Oplægget omfatter anbefalinger vedrørende sundhedsuddan-nelser på alle niveauer. Af særlig relevans for ministerudvalget er afsnittetom social- og sundhedsuddannelserne på erhvervsuddannelserne.Uddannelse og kompetenceudvikling er også en vigtig del af den regionalevækstdagsorden. Regionerne har et medansvar for at nå målsætningen om,at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse og 60procent en videregående uddannelse. De regionale indsatser er koordineretmed de statslige prioriteringer i vækstpartnerskaberne mellem de regionalevækstfora og regeringen.På baggrund af de positive erfaringer fra arbejdet med 95 procentmålsæt-ningeni de regionale vækstfora og regionsråd, giver Danske Regioner ne-denstående anbefalinger til ministerudvalget:1.

Der er behov for øget søgning til erhvervsuddannelserne.

Danske Regioner foreslår derfor, at der opstilles en målsætning om, atmindst 35 procent af en ungdomsårgang gennemfører en erhvervsud-dannelsesenest10 år efter afsluttet grunduddannelse. Andelen, der får enerhvervsuddannelse, skal løftes med 10 procentpoint.2.

Det forudsætter et kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne.

Erfaringer fra de regionale indsatser viser, at erhvervsuddannelser kangøres mere attraktive bl.a. via en styrket regionalt koordineret indsatsfor flere praktikpladser i det private erhvervsliv samt smidigere uddan-nelsesskift.3.

En bedre geografisk uddannelsesdækning er nødvendig for at sikre

ungdomsuddannelser til alle unge.

Hvis de unge har for langt til ud-dannelse, falder de fra.4.

Et styrket regionalt samarbejde om 95 procentmålsætningen kan

løfte indsatsen.

Erfaringerne fra de regionale indsatser viser, at forplig-tende samarbejder regionalt mellem de centrale aktører kan styrke ind-satsen markant i forhold til frafaldsbekæmpelse, talentarbejde, bedreovergangsmuligheder m.v.Anbefalingerne uddybes i oplæggetBedre ungdomsuddannelser - en forud-sætning for regional vækst og udvikling.