Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12
BUU Alm.del Bilag 243
Offentligt
1142361_0001.png
1142361_0002.png
1142361_0003.png
1142361_0004.png
1142361_0005.png
1142361_0006.png
1142361_0007.png
1142361_0008.png
1142361_0009.png
1142361_0010.png
Bedreungdoms-uddannelser- en forudsætning for regional vækst og udvikling
Bedre ungdomsuddannelser- en forudsætning for regional vækst og udviklingRegionerne og de regionale vækstfora har via målrettede indsatser un-derstøttet målsætningerne om, at 95 procent af en ungdomsårgang skalhave en ungdomsuddannelse og 60 procent en videregående uddannelse.Danske Regioner ønsker med dette oplæg at give inspiration til minister-udvalgets arbejde med udgangspunkt i regionernes erfaringer. I oplæggetpræsenteres en række anbefalinger til hvert af de tre temaer, der indgåri kommissoriet for ministerudvalget: Erhvervsuddannelser, udfordringenmed at få alle igennem en ungdomsuddannelse samt de gymnasiale ud-dannelser.
Et regionalt uddannelsesløft er en højt prioriteret del af den regionale vækstdagsorden. Bedre ud-dannede unge skal bidrage til, at virksomheder får mere kvalificeret arbejdskraft til gavn for deresproduktivitet og konkurrenceevne. For de unge er uddannelse nøglen til et bedre fodfæste på ar-bejdsmarkedet.Hver regions vækstfora har ansvaret for at udarbejde en regional erhvervsudviklingsstrategi, og Regi-onsrådet har ansvaret for at udarbejde en regional uddannelsesstrategi som en del af den regionaleudviklingsplan. Uddannelsesområdet spiller en nøglerolle for at sikre stærke rammevilkår for regionalbosætning, vækst og erhvervsudvikling.De regionale indsatser er koordineret med de statslige målsætninger i de regionale vækstpartnerska-ber mellem regeringen og de seks regionale vækstfora.Regionerne støtter indsatser for at løfte kompetenceniveauet regionalt med ca. 100 millioner kro-ner årligt via en uddannelsespulje målrettet ungdomsuddannelser. Endvidere anvender de regionalevækstfora ca. 200 millioner kroner årligt – bl.a. fra EU’s strukturfondsmidler – på opkvalificering af ledi-ge og medarbejdere med henblik på at skabe vækst og innovation, overvejende i den private sektor.Indsatserne bygger på analyser af de konkrete regionale udfordringer. Indsatsområderne er: Bedreuddannelsesdækning, flere praktikpladser, frafaldsreduktion, stærkere faglige miljøer og tydeligereovergangsmuligheder for de unge. Se mere om de konkrete projekter på www.vejetilviden.dkI samarbejde med centrale aktører som skoler, UU-centre, jobcentre, arbejdsmarkedets parter mv.arbejder regionerne for at håndtere de regionale uddannelsespolitiske udfordringer.
BEDRE UNGDOMSUDDANNELSER - EN FORUDSÆTNING FOR REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING / DANSKE REGIONER 2012 / 2
På baggrund af de positive erfaringer fra arbejdet med 95 procentmålsætningen, giver Danske Regio-ner nedenstående anbefalinger til ministerudvalget:
Anbefalinger1Der er behov for øget søgning til erhvervsuddannelserneDanske Regioner foreslår derfor, at der opstilles en målsætning om, at mindst 35procent af en ungdomsårgang gennemfører en erhvervsuddannelse 10 år efterafslutning på grundskolen.
2Det forudsætter et kvalitetsløft af erhvervsuddannelserneErfaringer fra de regionale indsatser viser, at erhvervsuddannelser kan gøresmere attraktive bl.a. via en styrket, regionalt koordineret indsats for flere praktik-pladser i det private erhvervsliv samt via smidigere uddannelsesskift.
3En bedre geografisk uddannelsesdækning er nødvendig forat sikre ungdomsuddannelser til alle ungeHvis de unge har for langt til uddannelse, falder de fra. De 24 kommuner, hvorde unge har længst til uddannelse, er også de kommuner, hvor færrest får enungdomsuddannelse.
4Et styrket regionalt samarbejde om 95 procentmål-sætningen kan løfte indsatsenErfaringerne fra de regionale indsatser viser, at forpligtende samarbejder regio-nalt mellem de centrale aktører kan styrke indsatsen markant i forhold til frafalds-bekæmpelse, talentarbejde, bedre overgangsmuligheder m.v.
Tema 1
ErhvervsuddannelserMangel på faglært arbejdskraft kan blive en barriere for vækst. Der forventes at mangle 30.000 fag-lærte i 2020.Der er en fortsat stigende søgning til de gymnasiale uddannelser. I dag begynder 72 procent af deunge, som forlader grundskolen, på en gymnasial uddannelse. Noget tyder på, at denne andel erfor høj. For det første på grund af behovet for mere faglært arbejdskraft. For det andet anvender 22procent gymnasialt uddannede ikke deres uddannelse til videre uddannelse. For det tredje begynder9,3 procent efterfølgende en erhvervsuddannelse. Dobbeltuddannelse er dyrt for den enkelte og forsamfundet.Samtidig er søgningen til erhvervsuddannelser gået tilbage med 11 procentpoint på 11 år. I 2001søgte 31,7 procent af en årgang ind på en erhvervsuddannelse, og i år er det kun 20,4 procent. Bil-ledet er det samme i hele landet, dog mest markant i Region Hovedstaden, hvor andelen, der søgeren erhvervsuddannelse, er faldet med 15 procent i perioden fra 2005-2009.
Regionerne foreslår derfor en national målsætning om, at mindst 35 pro-cent af en ungdomsårgang gennemfører en erhvervsuddannelse 10 årefter endt grundskole. Andelen med en erhvervsuddannelse skal løftesmed 10 procentpoint.Målsætningen om, at mindst 35 procent af en ungdomsårgang skal have en erhvervsuddannelse, skalprimært opfyldes via et øget optag og en øget gennemførelse på erhvervsuddannelserne rettet moddet private erhvervsliv. Det skal ses i lyset af en stærkt begrænset vækst i den offentlige sektor, og atuddannelserne på dette område i høj grad er dimensionerede.For at målsætningen kan indfries, er det nødvendigt at løfte kvaliteten på erhvervsuddannelserne ogdermed gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive for de unge.
Øget søgning til erhvervsuddannelserneFor erhvervsuddannelserne er der fire store problemstillinger, som skal betragtes samlet:• Faldende søgning til erhvervsuddannelserne.Andelen af en ungdomsårgang, der ønsker enerhvervsuddannelse er faldet fra 31,7 til 21,4 procent på 11 år.Et højt frafald, især på grundforløbet.Region Syddanmark har opgjort frafaldet til 17 pct. 3mdr. efter studiestart og 32 procent efter et år. For de gymnasiale uddannelser er frafaldet tilsammenligning 12 procent efter 12 måneder.
BEDRE UNGDOMSUDDANNELSER - EN FORUDSÆTNING FOR REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING / DANSKE REGIONER 2012 / 4
Mere end 9.000 unge mangler en praktikplads,heraf er 4400 i skolepraktik. Antallet af ungei skolepraktik er steget med 22 procent i forhold til sidste år. I Region Syddanmark er det blot45 procent af eleverne, der har en ordinær praktikplads 10 måneder efter afsluttet grunduddan-nelse.Endelig oplever de unge ikke entydigt erhvervsuddannelserne som en ungdomsuddannelsemed en stærk ungdomskultur.Gennemsnitsalderen ved start på uddannelserne er stigende oger nu på 21,5 år, mens den for de gymnasiale uddannelser er 17 år, viser en opgørelse fra RegionSyddanmark.
Anbefalinger1En mere systematisk praktikpladsopsøgende indsatskoordineret med erhvervsskoler, UU-centre, virksomheder,jobcentre mv.Der er behov for ensystematisk praktikpladsopsøgende indsatsrettet modområder og brancher i vækst, især blandt de private virksomheder, der ikke alle-rede er praktikpladsgodkendte. I Region Hovedstaden er der 18.000 virksomhe-der, der ikke er praktikpladsgodkendte. Proceduren for praktikpladsgodkendelsebør derfor forenkles markant. Skolerne bør koordinere og professionalisere denvedvarende indsats, f.eks. viaregionalt forankrede centre.Det er desuden nød-vendigt, at skolerne gør mere for at forberede eleverne på mødet med virksom-hederne og forbereder virksomhederne på læringsforpligtigelsen af eleven.En sådan indsats skabte på halvandet år 1600 ekstra praktikpladser i Region Nord-jylland.Øvrige forslag, der kan medvirke til at sikre flere praktikpladser, ersociale klausu-leri forbindelse med offentlige anlægsbyggerier mv., udbredelse afdelepraktik-kerog praktikmuligheder påtværs af landegrænser.
2Løft af det faglige niveau og bedre muligheder fagligspecialisering, der kan bidrage til at styrke talentarbejdetog vækstenDer er behov for en styrket dialog om den faglige udvikling på nogle erhvervssko-ler inden for visse fag, herunder om både metode og pædagogik og om speciali-seringsmulighederne. Specialiseringsmulighederne, som f.eks.centres of excel-
BEDRE UNGDOMSUDDANNELSER - EN FORUDSÆTNING FOR REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING / DANSKE REGIONER 2012 / 5
lence,kan med fordel være inden for de erhvervsmæssige styrkepositioner ogklynger, der eksisterer regionalt. Faglige uddannelsers kobling til nye erhvervs-mæssige vækstområder kan med fordel styrkes.
3Erhvervsskoler kan medvirke til innovationErhvervsskolerne har fokus på deres bidrag til forretningsudvikling og innovati-on i især små og mellemstore virksomheder. Erhvervsskolerne kan for det førstemedvirke til at styrke virksomhedernes produktivitet gennem kompetenceudvik-ling af medarbejdere. Erhvervskolerne kan også på områder, hvor de har speciali-seret sig, levere viden om nye metoder og værktøjer til virksomhederne. DanskeRegioner og Danske Erhvervsskoler har indledt en dialog.
4Brobygning til erhvervsuddannelser for elever i folkeskolenOmvalgselever udgør en tredjedel af samtlige elever på en erhvervsuddannelsei Region Hovedstaden, mens de på gymnasierne blot udgør 4 procent.Dobbelt-uddannelse skal så vidt muligt undgås, da det er dyrt både samfundsmæssigt ogfor den enkelte.Bedre vejledning og brobygningkan reducere omvalg og dob-beltuddannelse og samtidig skabe øget søgning til erhvervsuddannelserne, hvisviden om erhvervsuddannelserne forankres hos lærere og elever i folkeskolen.Brobygning kan være i form af konkrete samarbejdsaktiviteter med lærere ogelever i folkeskolen og på erhvervsuddannelserne.
5Synliggøre adgangsvejene til videregående uddannelser- via flere samarbejder mellem ungdoms- og videregående uddannelser, f.eks.i form af undervisningsforløb med moduler på de videregående uddannelser,praktik, vejledning, lærerudveksling mv.
6Forenkling af indgangene på erhvervsuddannelserne- kan give de unge et bedre overblik over det tilbud, en erhvervsuddannelse er.Der kan med en forenkling udvikles forskellige spor, der matcher de unges behov.F.eks. et spor for de afklarede, som har brug for at komme hurtigt i praktik, og etspor for de mere uafklarede, der har brug for et bredere grundforløb. Forenklingaf indgange kan samtidig medvirke til at skabe stærkere faglige miljøer og opret-holde en bredere geografisk dækning samt til at udvikle undervisningsformerne.
BEDRE UNGDOMSUDDANNELSER - EN FORUDSÆTNING FOR REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING / DANSKE REGIONER 2012 / 6
Tema 2
Udfordringen med at få alle igennem en ung-domsuddannelseDe uddannelsespolitiske udfordringer er forskellige i de enkelte dele af landet. Der er forskel påafstand til uddannelse og dermed på de unges valgmuligheder. Desuden varierer den branchemæs-sige fordeling af tilgængelige praktikpladser. Søgemønstre, socioøkonomiske forhold og demografivarierer også i de enkelte dele af landet. Løsningerne forudsætter derfor et strategisk, regionalt sam-arbejde mellem centrale aktører om 95 procentmålsætningen og bedre uddannelsesdækning.
Bedre geografisk uddannelsesdækning er nødvendig for at sikre ung-domsuddannelser til alle ungeAfstand til uddannelse er afgørende for hvor mange, der får en ungdomsuddannelse og for de ungesvalgmuligheder. Særligt i forhold til skoletrætte eller uddannelsesfremmede elever er det et vigtigt ele-ment, at de kan begynde på en ungdomsuddannelse i deres lokalområde. Tal fra Danske Regioner viser,at der, hvor de unge har længst til en ungdomsuddannelse, også er der, hvor færrest gennemfører en ud-dannelse. Det er især en udfordring på erhvervsuddannelserne. Eksempelvis har 14 procent af de unge iRegion Syddanmark mere end 90 minutters transporttid hver vej til en erhvervsuddannelse.I dag er der steder, hvor uddannelsesdækningen er mangelfuld, da en række hovedforløb på er-hvervsuddannelser udbydes meget få steder i hver region, og de små afdelinger er i fare for at lukke.De mindre udbudssteder kommer under yderligere pres, når ungdomsårgangene bliver mindre dekommende år. Det gælder især i forhold til udbuddet af erhvervsuddannelser, særligt hvis tendensentil faldende søgning fortsætter. Hertil kommer, at de generelle økonomiske incitamenter for skolernepeger i retning af fusioner og øget centralisering af udbud.
AnbefalingerDer er behov for et fintmasket og varieret udbud af ungdomsuddannelser, så deunge har reelle valgmuligheder. Geografi må og skal ikke være en hindring for atgennemføre en ungdomsuddannelse.Heleeller dele af grundforløbspakkerpå erhvervsuddannelserne placeresuden for de større byer som forlagt undervisning eller via samlæsning og –loka-
1
BEDRE UNGDOMSUDDANNELSER - EN FORUDSÆTNING FOR REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING / DANSKE REGIONER 2012 / 7
lisering. Eksempelvis har filialer af Erhvervsskolen Nordsjælland i fire nordsjælland-ske kommuner og udbud af HG på Struer Gymnasium øget søgningen hertil.Udvikling af fjernundervisning og parallel undervisning,hvor en klasse un-dervises af en lærer et sted, og en anden klasse følger samme underviser via video-udstyr et andet sted, kan være et supplement til face-to-face-undervisning på fysiskeuddannelsesinstitutioner. I Region Sjælland og Syddanmark har parallel undervis-ning vist gode resultater i forhold til søgning og gennemførsel.Indføring af et geografisk taxametersystem.Af regeringsgrundlaget fremgårdet, at et revideret taxametersystem bl.a. skal tage højde for uddannelsesstedernesforskellige geografiske og sociale udfordringer. Danske Regioner støtter denne an-befaling, men opfordrer til at definere enkle kriterier, der gør taxametersystemetnemt at administrere. Der kan om nødvendigt ydesudviklingstilskud, herunderanlægstilskudvia regionale midler. I det omfang, det kan være med at løfte ande-len, der får en ungdomsuddannelse, kan det være hensigtsmæssigt at indføre etsocialt taxameter.
2
3
Et styrket regionalt samarbejde om 95 procentmålsætningen skal sikreen sammenhængende indsats for de unge på ungdomsuddannelserne.Mange af de ovenstående udfordringer kan mindskes med et tættere regionalt samarbejde mellemUU-centre, jobcentre, skoler, kommuner, arbejdsmarkedets parter mv. Det drejer sig om den utilstræk-kelige uddannelsesdækning, usmidige overgange, praktikpladsindsatsen mv. Hertil kommer den ikkealtid sammenhængende indsats for de unge og voksne ledige, uafklarede eller frafaldstruede.
AnbefalingerEtablering af forpligtende samarbejder, der opstiller fælles målsætningermed udgangspunkt i regionale udfordringer.Syddansk Uddannelsesaftale oget regionalt ungdomsuddannelsesråd har i Region Syddanmark betydet et samletfokus hos aktørerne på uddannelsesområdet i forhold til at finde regionale løs-ninger på udfordringer som frafald, bedre overgange, uddannelsesdækning, detfaglige miljø m.v.Institutionerne i et forpligtende samarbejde bør være ansvarlige for udbudsdæk-ning samt for beslutninger om uddannelsessamarbejder, etablering af campuseller fusioner. Der skal være en vis volumen i den enkelte uddannelse for at sikre
1
BEDRE UNGDOMSUDDANNELSER - EN FORUDSÆTNING FOR REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING / DANSKE REGIONER 2012 / 8
en høj faglig kvalitet, et inspirerende studiemiljø og en effektiv institutionsdrift.Campus kan være en løsning nogle steder, mens institutionssamarbejde vil væreløsningen i andre tilfælde.For at sikre en hensigtsmæssig regional dækning vil det være centralt, hvisregio-nerne får initiativret, bl.a. til at foreslå nye udbud.Det gælder også udbud afgrund- og hovedforløb på erhvervsuddannelser. Regionerne skal i dag koordinereindsatsen for at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser.Ungeindsatsen skal gå på tværs af skoler og sektorer.For unge ledige ogfrafaldstruede er der behov for en målrettet og håndholdt indsats, der går påtværs af uddannelse og beskæftigelse. De unge må ikke havne mellem to stole.Der kan etableresforpligtende samarbejde om uddannelsesparathed, eventu-elt i et vejledningsråd.Det skal ses i lyset af, at der f.eks. i Region Syddanmark er13 procent af de 18-19 årige, som har utilstrækkelige matematik- eller læsefærdig-heder osv., mens kun 1 procent er erklæret ikke-uddannelsesparat. I samarbejdetskal jobcentre, UU-centre, skoler, kommuner og regionen indgå.I Region Nordjylland har man gode erfaringer med ungeindsatser i fire egns-vise konsortier med skoler, UU-centre, jobcentre mv. Regionen er nu den re-gion, sammen med Region Midtjylland, der er tættest på at have indfriet 95procentmålsætningen. Den foreslåedefleksuddannelse,hvor de frafaldne ungetilbydes forskellige moduler af praktiske og boglige forløb,kan sammenstykkestil en samlet ungdomsuddannelse i sådanne konsortier/samarbejder.Flere ufaglærte skal blive faglærte i varig beskæftigelse.Det skal derforvære nemmere for de ufaglærte voksne at blive faglærte i jobs med varige be-skæftigelsesmuligheder. Et forslag er at øge brugen af kurser opbygget i moduler,der giver bedre mulighed for at skifte mellem arbejde og kurser, så det ikke er enfor stor byrde for virksomheden at give afkald på medarbejderen. Genindførsel afjobrotation kan overvejes.Der er samtidig behov forklare meritmuligheder og obligatorisk realkom-petencevurdering.Det indebærer, atsystemet for realkompetencevurderingskal have et løft.Det skal være i et system, der er anerkendt af alle aktørerne,f.eks. VEU-centre, da der her er en samling af almene og erhvervsrettede tilbudog samtidig er en kobling til den regionale vækstindsats. Det kan bidrage til enstærkere sammenhæng mellem de regionale uddannelsesmuligheder, beskæfti-gelsesindsatsen og erhvervsudviklingen.
2
3
4
BEDRE UNGDOMSUDDANNELSER - EN FORUDSÆTNING FOR REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING / DANSKE REGIONER 2012 / 9
Tema 3
De gymnasiale uddannelserHovedudfordringen for de gymnasiale ungdomsuddannelser er, at alt for mange unge ikke brugerderes studieforberedende uddannelse til at søge optagelse på en videregående uddannelse. Endvi-dere er der en for stor andel, der dobbeltuddanner sig.Der er stor forskel på, hvor godt de gymnasiale ungdomsuddannelser – alt andet lige – ruster deunge til videregående uddannelse. Den andel, der ikke videreuddanner sig er 20 procent for stx oghtx, 25 procent for hhx og hele 39 procent for hf. Der er derudover 9,1 procent af studenterne, derforventes at dobbeltuddanne sig. Det er endvidere uklart, om alle unge, der fuldfører en gymnasialungdomsuddannelse, overhovedet er kvalificerede til at tage en videregående uddannelse. Det børvære sådan, at alle unge, der kan gennemføre en gymnasial ungdomsuddannelse, også er kvalificerettil en videregående uddannelse.En anden udfordring er de faldende ungdomsårgange, der på sigt kan sætte uddannelsesinstitutio-nerne under pres. Det er ikke økonomisk og fagligt bæredygtigt, at bevare gymnasier, hvis elev-grundlaget er for spinkelt. Det kan medføre lukning af flere gymnasier - især i yderområder, og deunge vil få længere til deres ungdomsuddannelse.
AnbefalingerI det omfangerhvervsuddannelserne kan gøres mere attraktive og vejlednin-gen mere målrettet mod erhvervsuddannelserne,er det muligt at reducereandelen, der dobbeltuddanner sig.Endvidere kanforbedrede meritmulighederved skifte mellem ungdomsuddan-nelser spare uddannelsestid.En stærkerekoordinering af kapacitetenpå de almene gymnasier er nødvendigfor at opretholde et geografisk varieret udbud af almene gymnasier i alle dele aflandet. 95 procent af eleverne får deres første prioritet opfyldt via den elevforde-ling, der er forankret i regionerne.
BEDRE UNGDOMSUDDANNELSER - EN FORUDSÆTNING FOR REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING / DANSKE REGIONER 2012 / 10