SOPHIA har med reference til ovennævnte artikler henvendt sig til Politiken, idet vi er enigemed dig i, at det er en ”dårlig ide at skræmme forældrene” i forbindelse med processen medøget inklusion i normalklasserne af børn med særlige behov. Specielt, når forældrebekymrin-gen bygger på svar på et overdrevent forenklet og lukket spørgsmål. Vi gjorde journalistenopmærksom på, at der efter SOPHIAs mening var en del andre mere vægtige elementer i in-klusionsprocessen, der burde belyses, end et hypotetisk antal ”inklusionselever” til sammeklasse. Det ville give forældre en meget mere realistisk mulighed for at vurdere, om de burdevære bekymrede. Politiken fandt ikke anledning til umiddelbart at bringe vore supplerende op-lysninger i en ny artikel, men ville overveje at bringe en større artikel om emnet om et paruger. Vi finder imidlertid ikke, at vores vurderinger skal afvente en senere mulig artikel, hvor-for vi med denne skrivelse ønsker at delagtiggøre Ministeren i nogle for sagen, for os at se,væsentlige detaljer (Politikken har d.d. meddelt, at de ikke vil skrive mere om problematik-ken!):1: Udgangspunktet for ”inklusionslovgivningen” var besparelser på budgettet forstøtte til børn med særlige behovMed Kommuneaftalen af juni, 2010 blev KL, Undervisningsministeriet og Finansministeriet eni-ge om at udgifterne til specialundervisning skulle reduceres, hvorfor der skulle gennemføressåkaldte udgiftsreducerende ændringer af gældende Folkeskolelov. Disse ændringer blev be-skrevet i aftalen og er nu vedtaget som ændringer i Folkeskoleloven med virkning fra 1.5.2012for skoleåret 2012/13, vedr. specialklasser og -skoler dog først fra 2013/14.I virkeligheden har kommunerne dog allerede i 2011 både taget forudsætningerne for lovæn-dringerne ukritisk til efterretning, 1. markering nedenfor med gult om de voldsomt stigendeudgifter til specialundervisningen,1og 2. gule markering om Danmarks meget høje segrege-ringsgrad til specialklasser og –skoler i forhold til Sverige og Finland, ligesom du i dit debatind-

læg i Politiken den 26. juni gentager fejlopfattelsen af specielt Finlands påståede lave segrege-ringsgrad.2Kommunerne har også i vid udstrækning påbegyndt anvendelsen af ændringerne i bestemmel-serne for specialundervisning for skoleåret 2011/12 (markeret nedenfor med grønt). Det bety-der, at det kvalificerende forarbejde lovændringen forudsætter på kommune- og skoleniveauikke er gennemført.

Uddrag af kommuneaftalen, juni 2010, specialundervisningsafsnittet

Udgifterne til specialundervisning har været kraftigt stigende de senere år. På den baggrundigangsatte regeringen og KL med økonomiaftalen for 2009 og 2010 et udvalgsarbejde vedrørendespecialundervisningsområdet med fokus på grundlaget for styringen, organiseringen og ressour-ceforbruget på området. På baggrund af arbejdet skønnes det, at ca. 14 pct. af eleverne modta-ger specialundervisning, og at der samlet anvendes ca. 13 mia. kr. årligt på specialundervis-ningsområdet (inklusive udgifter til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning mv.) svarende tilknap 30 pct. af de samlede udgifter til folkeskolen. Sammenlignet med Sverige og Finland udskil-les forholdsvist mange elever i Danmark til segregerede tilbud i specialklasser og specialskoler.Den høje grad af udskillelse strider mod de politiske målsætninger – lokalt og nationalt – om, atden almindelige folkeskole skal være rummelig og kunne omfatte hovedparten af børn med særli-ge behov. Udskillelsen er god og naturlig for fx elever med svære fysiske eller psykiske handi-caps. Men det kan ikke dokumenteres, at den nødvendigvis er relevant for en så stor andel afeleverne, som udskilles i dag.Regeringen og KL er enige om i fællesskab at arbejde for en omstilling i folkeskolen, således atmålsætningen om inklusion bidrager til en reduktion af den andel af ressourcerne, der anvendestil specialundervisning. Kommunerne vil styre og prioritere området under hensyntagen til dennemålsætning. Frigjorte ressourcer på området kan blandt andet styrke den almindelige undervis-ning i folkeskolen. I forbindelse med udvalgsarbejdet er der udarbejdet 14 konkrete forslag, somkan understøtte øget inklusion og en mere effektiv ressourceudnyttelse på området.I forlængelse heraf vil regeringen blandt andet arbejde for at:•Der gennemføres en lovændring med henblik på at afgrænse specialundervisning til kun atomfatte støtte i mindst 12 ugentlige undervisningstimer samt undervisning i specialklasserog specialskoler. Samtidig tydeliggøres målsætningen om, at folkeskolen skal være inklude-rende, via en bekendtgørelsesændring på området.•Justere det vejledende materiale på området, så det klart fremgår, at specialundervisning ik-ke kan tildeles alene på baggrund af en diagnose, men at støtte skal fastsættes på grundlagaf en konkret vurdering af barnets undervisningsmæssige behov.Regeringen og KL er endvidere enige om, at kommunerne i de kommende år skal begrænse hen-visningen til specialklasser og specialskoler og herunder, at undervisningen af anbragte børn såvidt muligt bør foregå i den almindelige folkeskole.Kommunerne vil for at realisere målsætningen blandt andet:•Etablere inklusionsfremmende styringsmodeller.•Gøre Pædagogisk Psykologisk Rådgivning mere efterspørgselsstyret.•Arbejde strategisk med lærernes kompetenceudvikling og udnyttelsen af personalets kompe-tencer til gavn for alle elever.

Og det andet med gult markerede afsnit er direkte misvisende vedrørende Finland, idet de i Finland såkaldte inklu-sionshold, der ligger på almindelige skoler, er oprettet som de facto specialklasser, hvorfra kun enkelte elever in-kluderes i normalklasserne i enkelte timer eller fuldtids – mens resten af eleverne forbliver hele deres skoleforløbpå inklusionsholdet/specialklassen. Det betyder, at Danmark og Finland segregerer stort set samme antal elever tilspecialklasser og -skoler (se SOPHIA notat: ”Kritisk analyse af rapport ”Specialundervisningi folkeskolen – veje tilen bedre organise ring og styring”,Finansministeriet, kapitel 7.2, Finland, juni 2010”, side 2 og side 15, hvor derer henvisninger til relevante sider og figurer i rapporten).

3: Øget inklusion hænger uløseligt sammen med mindsket segregeringI den løbende debat om øget inklusion, kvalitet og omkostninger, har man tilsyneladendeglemt, at der med ”inklusionslovgivningen” også følger et afledt krav om mindsket segregeringfra normalklasserne af elever med særlige behov. Det vil sige, at der i en overgangsperiodebliver tale om behov for supplerende undervisning eller specialundervisningsstøtte (over 11lektioner ugl.) i langt flere klasser, end ministeren nævner i Politikken den 26.06. – specielt iindskolingen. (Det er blandt det forhold, der har fået Herning Kommune som vistnok den ene-ste til at bevilge flere millioner kr. ekstra til området i en overgangsperiode).4: Manglende budgetrealisme og resultatkontrakterDe fleste kommuner udlægger i dag totalbudgetter til skolerne. Disse budgetter indeholder og-så det stipulerede beløb til specialundervisning, inklusive standardbeløb til betaling for place-ring i specialklasse eller -skole af en eller flere elever, samt beløb til den specialundervisnings-erstattende supplerende undervisning. I lyset af bestemmelserne om at forsøge at reduceresegregeringen til de nævnte eksterne foranstaltninger må man formode, at disse beløb mini-meres. Men alt dette sker på et såre usikkert grundlag, hvorfor der synes at være tendens til,at fordelingen af ressourcerne skolerne imellem sker på baggrund af kvantitative såkaldt ob-jektive kriterier. Da totalbudgettet oftest er udlagt uden central ”buffer” til uforudsigelige støt-tebehov i forbindelse med supplerende undervisning eller ekstraordinære behov for segrege-ring, (i indskolingen er eleverne og deres særlige behov jo ikke specificeret kendt fra start og ide ældre årgange svinger behovene fra år til år) kan resultatkontrakternes krav til skolelede-ren om at overholde budgetterne få meget uheldige konsekvenser for kvaliteten i indsatsenover for elever med særlige behov – og for de øvrige elever i klassen. Men som en lærer ud-trykte det i en diskussion om emnet: ”nogle skoler vinder og nogle taber i det her spil – det erbare synd for eleverne og lærerne, der, hvor de taber”!Det vil måske her være på sin plads at citere tidligere børne- og kulturchef Klaus Majgaardsudtalelser til Berlingske Tidende 12. februar 2012 ”nogle kommuner bruger den feje, ansvars-forflygtigende måde”, når elever skal inkluderes fra specialklasser og -skoler eller nonsegrege-res dertil. ”Vi sendte aben videre til lærerne” – inklusionen gennemførtes ”for at bremse udgif-terne til specialundervisning”. Men der skabtes ingen sikkerhed for at det skete med kvalitet.5: Mangel på speciallærere”Atomiseringen” af speciallærerteamene i specialklasserne og specialskolerne gør også kvalite-ten af de lærere, der skal forestå den supplerende undervisning meget tilfældig, idet det vilvære umuligt at dække den supplerende undervisning med speciallærere, selv i de tilfældehvor specialklasserne helt nedlægges, for børnene kommer jo fra mange forskellige skoler.6: Manglende ressourcer til intensiv forældrevejledningJf. §3, stk1, pkt. 1 i bek. nr.588,Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpæ-dagogisk bistandskal der være mulighed for at etablere intensiv forældre- og lærervejledning iforbindelse med specialundervisningen af elever med særlige behov. Ved inklusion af disseelever eller nonsegregering vil dette behov være massivt. Der synes ikke at være taget højdefor dette forhold i ”inklusionslovgivningen” eller følgebestemmelserne. Også i dette forhold vildet være vigtigt, at kommunerne har en central ”buffer” eller pulje til differentieret uddeling til

skolerne. På forhånd synes der disponeret med andre anvendelser af dele af frigjorte ressour-cer.37: Manglende kontekstanalyser forud for inklusion og nonsegregeringMed svækkelsen af PPRs position i relation til indstilling til supplerende undervisning (special-undervisning med under 12 lektioner ugl.) bør det følges meget nøje, om der laves omhyggeli-ge og komplette kontekstanalyser, inden der iværksættes indsats overfor elever med særligebehov. De eksempler, SOPHIA har kendskab til for skoleåret 2011/12, er ikke betryggende,hvad dette forhold angår.8: Støtte efter behov er ikke sikretSom bestemmelserne er udformet, synes der ikke at være taget højde for, at elever, der in-kluderes eller ikke segregeres i en måske lang periode, har behov for fuldtidsstøtte – for dethar de jo fået i specialklassen eller -skolen! Der er desværre ikke tradition for at give støtte tilfor eksempel elever med AKT problemer eller ADHD i idræt, hjemkundskab, musik eller billed-kunst – man kan frygte, at det også bliver tilfældet fremover?9: Omstilling til den inkluderende skoleDet synes at være meget tilfældigt, på hvilken måde den enkelte kommune forsøger at kvalifi-cere lærerne til en skole, der inkluderer elever, der hidtil har været henvist til eksterne foran-staltninger, og til elever, der ikke mere segregeres til disse foranstaltninger. Inklusion er ikkekun et ”Salamanca-erklæringsideal” – det er det eneste rigtige menneskesyn – og det fordreroptimal inklusion. Så det bør ikke foregå som en spareøvelse!Det er sådanne forhold forældrene bør være bekendt med, så de reelt kan vurdere, om de skalvære bekymrede – sammen med lærerne og skolelederne!Venlig hilsenPer KjeldsenCand.pæd.psych, leder

Eksempler fra virkeligheden:Kommune 1, børnehaveklasse, 28 elever, heraf fire med erkendte særlige og differentierede behov forstøtte, men ikke i et omfang, der berettiger segregering. Klassen tildeles 3 inklusionstimer i alt.Kommune 2, børnehaveklasse, 28 elever, heraf to med erkendte massive særlige behov. Skolepsykolog,børnehaveklasseleder og skoleleder er enige om indstilling til specialklasse. Forvaltningen har, i modstridmed gældende bekendtgørelse, bestemt at henvisning til specialklasse ikke kan få effekt før starten på 1.klasse, hvorfor børnehaveklassen tildeles tre inklusionstimer. De to elever får intet ud af opholdet i bør-nehaveklassen, er på et udviklingsniveau der svarer til tre-fire år, de øvrige elever oplever de to eleversom forstyrrende.Kommune 3, indskolingen (bh. klasse til og med 4. årgang, tosporet skole). Der er afsat ti ugentlige AKTtimer, hvilket dækker knapt halvdelen af behovet. Skolen ligger i et meget belastet område og har højeklassekvotienter. Der segregeres ingen elever med AKT problemer. Alle skal klares med de ti timer. Noglelærere sygemeldte med stress, enkelte langtids.

SOPHIA- tænketank for pædagogik og dannelseKommune 4, elev inkluderes fra AKT klasse til almindelig klasse. Inklusionstimer (supplerende undervis-ningstimer) ved almindelig lærer med vejledning fra AKT lærer. Intet ekstraordinært vejledningsarbejdetil lærerteam eller forældregruppen. Inklusionen mislykkes og eleven flyttes til anden skole. Denne inklu-sion mislykkes også. AKT klassen skal på sigt nedlægges. Eleven kan derfor ikke med fordel komme til-bage til specialklassen.Kommune 5, lader pengene følge eleverne (Slagelse Kommune). Dermed gøres det helt umuligt for denenkelte skole at sikre, at de nødvendige ressourcer til supplerende undervisning med kvalitet er til stede,idet det frie skolevalg kan svække en skoles budget meget omfattende ved uplanlagte fald i klassekvoti-enterne. Det gør det meget svært for skoler i belastede miljøer at klare opgaverne optimalt, hvis ikkekommune har en stor ”buffer” at bruge til skoler der kommer i klemme.Kommune 6, Herning Kommune har vistnok som den eneste lavet en vurdering af omkostningerne vedden nye lovgivning og fundet det nødvendigt at øge budgettet med flere millioner i en flerårig overgangs-periode. Det er logisk at optimal inklusion fra en fuldtidsforanstaltning i klasser med en klasekvotient påomkring de seks-otte elever ofte med to lærere, i de fleste tilfælde må kræve fuldtidsstøtte i kortere ellerlængere tid – måske permanent! Det synes langtfra at være gået op for ret mange kommunale forvalt-ninger.Kommune 7, hvor man benægter, at der er noget der hedder dysleksi. Ministeren greb heldigvis hurtigtind – men at det kan forekomme er bekymrende, for hvad kan der så ikke i det skjulte menes om andrespecifikke særlige behov?Kommune 8, 1. klasse, august 2012, 25 elever, hvoraf 3 havde massive adfærdsproblemer i børnehave-klassen. Klassen fungerer, men er meget sårbar pga. de tre elever. Ved skolestart august 2012 modtagerklassen en inklusionselev med adfærds- og indlæringsproblemer. Der tildeles et mindre antal inklusions-timer (forventeligt 6).Kommune 9, 2. klasse, 24 elever, 14 inklusionstimer til 2 elever (11+3), hvor den ene skulle have væreti specialklasse. Fordelt på 2 lærere, hvor kun den ene har specifikke forudsætninger.