Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12
BUU Alm.del Bilag 241
Offentligt
1141854_0001.png
1141854_0002.png
1141854_0003.png
Kære xNogle betragtninger og en invitation til en anderledes skole”Her bliver vi taget alvorligt”.Er det svar som vores elever altid umiddelbart giver,når de bliver bedt om at gøre rede for, hvorfor de godt kan lide at gå på vores skole,uanset hvilken af vores 3 afdelinger de går på. Studenterkurset, den gymnasieforbe-redende Overbygning eller Kostskolen for omsorgssvigtede børn.At de unge mennesker siger sådan, kan have selvfølgelig have noget at gøre medstørrelsen af vores skole, i alt ca. 300 elever, men 19 års erfaring på stedet siger mig,at det i højere grad kan begrundes i den tilgang vi har til det at være skole.Vi betragter den enkelte elev som et enestående væsen – det siger mange –, vi tror påden enkeltes muligheder - det siger alle –, vi handler i overensstemmelse med dennebetragtning og denne tro – det gør meget få.Og når manikkegør, hvad man siger man vil gøre, eller gør det uden ægthed, så erdet eleverne føler, at de ikke bliver taget alvorligt.Og der tror jeg vi har et kerneproblem i uddannelsessektoren. Der ”italesættes” etvæld af smukke ”politikker”, ”pædagogikker” og ”systemer” som modsvarer hvaduddannelsesdebatten gerne vil have på dagsordenen, men man glemmer bare at se påhvad det er for et behov de unge har, nemlig at blive taget alvorligt i medmenneskeligforstand, derunder at blive mødt med krav og idealer, der kan vende blikket opad ogvæk fra al illusionsløst navlepilleri og umiddelbar lysttilfredsstillelse.Hos os har vi en kultur, der trods mode og trends ser den enkelte lærer som ”mester”menneskeligt og fagligt og den enkelte elev som lærlinge menneskeligt og fagligt. Ien sådan kultur tør man godt melde ud, at man giver eleverneikkehvad de ønsker herog nu, men hvad de har brug for i et langsigtet perspektiv.Det giver tryghed for eleverne, at vi voksne – lærerne – har mod til at træde i karaktérsom de mennesker vi er i al vores forskellighed.Vi er, set fra et skrivebord i centraladministrationen, en sten på den motorvej, som idisse år bliver anlagt i uddannelseslandskabet.
Men:1. 75% af vores 10 klasses elever går videre på vores studenterkursus, 85% hvisvi medtager dem, der tager et år på efterskole 9 klasse og kommer tilbage.Resten af 10 klasses eleverne tager ungdomsuddannelse på HHX eller HTX iTønder eller Haderslev.2. Fast bro mellem studenterkursus og overbygning, således at man i princippetallerede i 8 klasse på begynder sin ungdomsuddannelse. Det sker i form af højefaglige krav, deriblandt et fag som metode.I praksis underviser gymnasielærere på overbygningen og grundskolelærere(efter faglig opgradering) på studenterkurset.3. Lavt frafald4. Miljø hvor fagligt dygtige og ressourcestærke elever(Overbygning) har endagligdag sammen med omsorgssvigtede børn(Kostskole) fuldkommenuproblematisk oven i købet med mulighed for, at enkelte elever kan væremønsterbrydere.5. Skolemiljø med 57 medarbejdere og har modtaget Nordeas Initiativpris ogprisen for Årets Virksomhed.6. Toftlunds næststørste arbejdsplads
Jeg vil hermed invitere dig til et inspirationsbesøg i Sønderjylland, til etprivatgymnasium med grundskole,der i mere end en forstand udnytter den mulighed vi harfor at binde grundskolens overbygning sammen med en gymnasial uddannelse ogdermed sikre, at flere kommer igennem og tager en ungdomsuddannelse ved aktivtbrug af kombinationen af de 2-årige studenterkursus og overbygningens 10 klasse.Mvh.Niels Leth-SørensenRektor forStudenterkurset og Kostskolen i Sønderjylland