BUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 240: Betydningen af studenternes sociale baggrund for og efter reformen

I 2005 trådte den største reform af de gymnasiale uddannelser i mange år i kraft. EVA har allere-de gennemført adskillige evalueringer af reformen. Men først nu er det muligt at analysere nogleaf effekterne af reformen. EVA har i 2009 igangsat en undersøgelse, der løber til 2014. Her føl-ger vi de første årgange efter reformen, fra de afslutter gymnasiet, til de forhåbentlig er godt igang med en videregående uddannelse. Formålet er at belyse betydningen af gymnasiereformenpå en række dimensioner: betydning af elevernes sociale baggrund for gymnasiekarakterer, valgaf videregående uddannelse samt frafald fra videregående uddannelser.EVA fremlægger i denne rapport de første resultater fra undersøgelsen. I rapporten belyser visammenhængen mellem studenternes sociale baggrund og deres gymnasiekarakterer og ser på,hvor vidt studenternes sociale baggrund har fået større betydning for deres karakterer og uddan-nelsesvalg med reformens ikrafttrædelse.Rapporten bidrager med ny viden om betydningen af elevernes sociale baggrund for deres præ-stationer, og giver dermed et væsentligt input til en aktuel debat på uddannelsesområdet. Vi hå-ber rapporten vil inspirere og kvalificere debatten.God læselyst!Agi CsonkaDirektør for EVA

I 2005 trådte en ny gymnasiereform i kraft. I den offentlige debat er det blevet hævdet, at gym-nasiereformen som en utilsigtet effekt gør det vanskeligere for elever fra uddannelsesfremmedehjem at præstere på de gymnasiale uddannelser, og reformen hævdes dermed at forstærke be-tydningen af den sociale arv. I indeværende rapport fremlægges resultaterne af en undersøgelse,hvor EVA har testet denne påstand ved at undersøge, hvordan forskellige socialgruppers gymna-siekarakterer udvikler sig fra 2006 (før reformen) til 2009 (efter reformen). I undersøgelsen har viindplaceret studenterne i fire socialgrupper, der primært er dannet ud fra deres forældres uddan-nelsesniveau.Undersøgelsen omfatter studenter fra de treårige gymnasiale uddannelser. I rapporten fokuseresder på, om der er sket ændringer i socialgruppernes karaktergennemsnit på eksamensbeviset,samt om der er sket karakterændringer i fem store fag på de gymnasiale uddannelser: dansk, hi-storie, engelsk, fysik og matematik. Derudover fokuseres der på to af reformens store nyskabel-ser: studieretningsprojektet og de store flerfaglige timerammer, almen studieforberedelse (AT) påstx og studieområdet på hhx og htx.Rapporten indeholder også resultaterne af en indledende analyse af, om gymnasiereformen harhaft betydning for socialgruppernes valg af videregående uddannelse. Denne indledende analysefokuserer på længden af de videregående uddannelser, som de unge går i gang med efter stu-dentereksamen.

KaraktergennemsnittetAnalysen af det samlede karaktergennemsnit viser, at karakterforskellen mellem socialgrupperneer øget efter reformen på alle tre gymnasieretninger. På stx gælder dette både første og andenårgang efter reformen, mens det for hhx og htx kun gælder anden årgang, altså den årgang, derblev studenter i 2009. Det er væsentligt at bemærke, at der ikke er nogen socialgrupper på detreårige gymnasiale uddannelser, der er faldet i karaktergennemsnit. De øgede karakterforskelleskyldes udelukkende, at de øvre socialgrupper har haft en større karakterfremgang end de nedresocialgrupper.StudieretningsprojektetPå alle tre uddannelser indførte man med reformen et tværfagligt studieretningsprojekt, som ele-verne skal lave over en to ugers periode på tredje år. På hhx og stx afløste studieretningsprojektetden større skriftlige opgave, mens man på htx ikke tidligere havde lavet en tilsvarende størreskriftlig opgave. Analysen viser, at på både hhx og stx er betydningen af den sociale baggrundmarkant større i studieretningsprojektet, end den var i den større skriftlige opgave. I 2009 er ka-rakterforskellen mellem øverste og nederste socialgruppe på hhx øget med 0,63 karakterpoint ogpå stx med 0,88 karakterpoint.På htx er studieretningsprojektet et nyt element i uddannelsen. Karakterer afgivet i studieret-ningsprojektet på htx er derfor sammenlignet med det samlede karaktergennemsnit før refor-men. Analysen viser, at karakterforskelle mellem socialgrupperne er større i studieretningsprojek-tet end i karaktergennemsnittet før reformen. I studieretningsprojektet er karakterforskellen mel-lem øverste og nederste socialgruppe 0,82 karakterpoint højere end karakterforskellen i karakter-gennemsnittet før reformen. Det lader altså til at indførelsen af studieretningsprojektet på htx harbidraget til at øge karakterforskellene mellem socialgrupperne.AT og StudieområdetEn anden nyskabelse med reformen var AT på stx og studieområdet på hhx og htx. AT og studie-området er timerammer, der er afsat til formaliseret flerfagligt samspil inden for og på tværs afhovedområderne. Undersøgelsen viser, at alle fire socialgrupper får højere karakterer i AT og stu-dieområdet set i forhold til karaktergennemsnittet. Karaktergennemsnittet for alle socialgrupperbliver altså hævet af præstationerne i AT og studieområdet. Analysen viser også, at både AT påstx og studieområdet på hhx har bidraget til at øge karakterforskellen mellem socialgrupperne,idet karakterforskelle mellem socialgrupperne er større i AT og studieområdet end i karaktergen-nemsnittet før reformen. Dog kan det konkluderes, at AT og studieområdet på hhx ikke bidragermere til at øge karakterforskellene mellem socialgrupperne end det gennemsnitlige bidrag fra ka-rakterer i andre fag afgivet efter reformen. Karakterforskelle mellem socialgrupperne er nemligikke større i AT og studieområdet end i det samlede karaktergennemsnit efter reformen. På htx

har karakterer afgivet i studieområdet ikke medvirket til at øge karakterforskelle mellem social-grupperne.Fem centrale fagSer man på de fem øvrige fag, som undersøgelsen fokuserer på, viser analysen, at elevernes so-ciale baggrund generelt har større betydning efter reformen i alle de fem fag. I alle fem fag erforskellen mellem øverste og nederste socialgruppe blevet større efter reformen. Det gælder førstog fremmest i de mundtlige årskarakterer. Her er forskellen mellem socialgrupperne blevet størrei samtlige fag. Derimod er der sket en meget begrænset ændring i karakterforskellene i demundtlige prøver. Disse ændringer resulterer i, at de mundtlige årskarakterer og de mundtligeprøvekarakterer ligner hinanden mere efter reformen mht. betydningen af studenternes socialebaggrund. Mens den sociale baggrund før reformen især blev afspejlet i prøvekaraktererne, af-spejles den nu i næsten lige så høj grad i årskaraktererne.I fagenes skriftlige dimension ses der ikke en tilsvarende markant forskel på udviklingen i årska-raktererne og karaktererne ved den afsluttende prøve. I de fleste fag med en skriftlig dimensioner forskellen mellem øverste og nederste socialgruppe blevet større efter reformen enten i årska-rakteren eller i prøvekarakteren eller i begge dele. Sidstnævnte er især tilfældet på stx. Ændrin-gerne har dog resulteret i, at betydningen af den sociale baggrund efter reformen er lidt større ide skriftlige årskarakterer end i de skriftlige prøvekarakterer. Før reformen var det lige omvendt,her var betydningen af den sociale baggrund lidt større i de skriftlige prøvekarakterer end i deskriftlige årskarakterer.Overgangen til videregående uddannelseEndelig viser analysen, at selvom karakterforskellene mellem socialgrupperne er øget efter refor-men, så er der ikke noget der tyder på, at reformen har haft betydning for socialgrupperenes valgaf videregående uddannelse, når det handler om længden på de valgte uddannelser. Halvandetår efter studentereksamen har halvdelen af studenterne påbegyndt en videregående uddannelse,og der viser sig ingen signifikante ændringer, når man analyserer hvordan socialgrupperne forde-ler sig på kortere og mellemlange videregående uddannelser sammenlignet med lange videregå-ende uddannelser.Kommende undersøgelserI 2014 gentager vi analysen, når en større andel af studenterne er kommet i gang med en videre-gående uddannelse. Desuden gennemfører vi andre analyser under projektet ”Effekter af gymna-siereformen”, der beskæftiger sig med reformstudenternes videre uddannelsesforløb. Senere i2012 offentliggør vi en publikation, der sætter fokus på studenternes valg af naturvidenskabeligevideregående uddannelser.

I undersøgelsen har vi i videst muligt omfang isoleret effekterne af gymnasiereformen. Vi har sta-tistisk korrigeret for en lang række forhold, der påvirker studenternes karakterer, således at soci-algrupperne før og efter reformen holdes lige i forhold til baggrundskarakteristika som køn, her-komst, folkeskolekarakterer, familiens bruttoindkomst m.v. Dette er nyt i forhold til tidligere un-dersøgelser af reformen.Resultaterne er interessante, fordi de i store træk bekræfter en opfattelse, som har været udbredti den offentlige debat, og som vi mødte blandt mange lærere i forbindelse med en første reform-evaluering i 2008, nemlig at reformen skabte større spredning i elevernes resultater, og at detisær var eleverne fra uddannelsesvante hjem, der kunne profitere af reformen. Samtidig er resul-taterne interessante, fordi de i væsentlig grad afkræfter de forklaringer, som oftest er blevetfremført som årsag til en øget betydning af den sociale arv.For det første blev ændringer i især de mundtlige prøveformer ofte fremhævet som socialt skæv-vridende. Især pegede lærerne på muligheden for forberedelse uden for skolen i nogle fag somskævvridende – både socialt og geografisk. Denne undersøgelse viser imidlertid, at det netop er ide mundtlige prøver, at betydningen af social baggrund er øget mindst efter reformen. Og netopi historie på stx, som er det fag, hvor prøveformen med 24 timers forberedelse blev benyttet mestumiddelbart efter reformen, er der ikke sket nogen signifikant ændring i betydningen af studen-ternes sociale baggrund.For det andet blev der peget på de flerfaglige nyskabelser i reformen som socialt skævvridende.Mere end fire femtedele af lærerne vurderede at de flerfaglige elementer bidrog til en størrespredning blandt eleverne, og at studieretningsprojektet, AT og studieområdet især var en fordelfor de fagligt stærke elever. Som årsag til den større spredning, nævnedes især kompleksitetenved de flerfaglige nyskabelser. Som årsag til vurderingen af en social skævvridning i forbindelsemed en større spredning, nævnede lærerne forskellige elementer. I forhold til AT handlede detisær om et højt abstraktionsniveau i forbindelse med et akademisk indhold. I forhold til studieret-ningsprojektet handlede det især om det forhold, at eleverne skulle arbejde selvstændigt i touger, hvor de kunne få hjælp af bl.a. forældre.Denne undersøgelse afkræfter at AT og studieområdet isoleret set spiller en særlig rolle i forholdtil en øget betydning af den sociale baggrund. Karaktererne i de flerfaglige timerammer bidragerhertil, men ikke i højere grad end karaktererne i de enkelte fag. Til gengæld bekræfter undersø-gelsen, at studieretningsprojektet bidrager til en øget betydning af den sociale baggrund. I denforbindelse er det interessant, at resultatet træder tydeligere frem i 2009 end i 2008 – interessantset i lyset af at man allerede fra august 2008 åbnede mulighed for, at skolerne kunne yde vejled-ning til eleverne i løbet af de to uger. Denne mulighed savnede halvdelen af eleverne på stx og10

hhx i 2008, og en tredjedel af eleverne på htx. Ifølge denne undersøgelse er der altså ikke nogetder tyder på, at muligheden for vejledning på skolen har bidraget til at modvirke betydningen afelevernes sociale baggrund. Det kunne derfor være relevant at undersøge nærmere, på hvilkenmåde skolerne har udmøntet muligheden for at yde vejledning, og i hvilket omfang eleverne harbenyttet sig af muligheden.Mulige forklaringer?Tilbage står det markante resultat, at det i de enkelte fag især er årskaraktererne, og allermest demundtlige, der har bidraget til, at betydningen af studenternes sociale baggrund er øget efter re-formen. Der er ikke noget i de enkelte fag, der kan forklare dette resultat. Tværtimod var der for-skellige udsagn i forbindelse med EVA’s fagevalueringer i 2007 og 2008, der tydede på, at noglelærere ikke havde foretaget store ændringer i den særfaglige undervisning efter reformen. Enmulig hypotese kunne være, at formuleringen af kompetencemål i samtlige læreplaner resultereri, at vurderingen i årskaraktererne i højere grad ligner vurderingen i forbindelse med prøven. Inogle fag fungerer kompetencemålene direkte som vurderingskriterier ved den mundtlige prøve.Desuden er det muligt, at introduktionen af en ny karakterskala i sammenhæng med reformenunderstøtter en sådan ændring i forbindelse med årskaraktererne. Vi har i analysen vurderet atomregningen fra 13-skalaen til 7-trinskalaen ikke i sig selv skaber tekniske implikationer med be-tydning for resultatet, men noget andet er, om lærernes brug af den nye skala i sig selv skaberstørre karakterforskelle mellem socialgrupperne. Dette forhold har vi ikke kunnet teste empirisk iforbindelse med denne undersøgelse. Det er imidlertid sikkert, at med reformen og indførelsen afden nye karakterskala er det gjort mere eksplicit, dels hvilke kompetencemål eleverne skal opnå –også i årskaraktererne, dels hvilken sammenhæng der er mellem opnåede kompetencer og ele-vens karakter. 7-trinskalaen gradueres direkte efter elevens opnåede kompetencemål.En anden hypotese, som understøttes af lærerudsagn i fagevalueringerne fra 2007 og 2008,kunne være, at den særfaglige undervisning er under pres efter reformen, bl.a. pga. introduktio-nen af de flerfaglige elementer. Lærerne oplevede i de fleste fag, at de havde fået færre timer,men fortsat skulle honorere et højt ambitionsniveau i læreplanerne. En sådan oplevelse af tidspreskunne muligvis resultere i, at der ikke altid er den samme plads som før reformen til gentagelserog til særlige hensyn. Samtidig pegede mange lærere i fagevalueringerne på, at meget handledeom tilvænning. Så hvis man skal teste denne hypotese, vil det også være relevant at se på, omtendensen til en øget betydning af studenternes sociale baggrund fortsætter efter 2009.Der har i selve denne undersøgelse ikke været mulighed for at afprøve disse hypoteser. Ej hellergiver rapporten anledning til anbefalinger om, hvordan situationen med en øget betydning af so-cial arv i de treårige gymnasiale uddannelser bedst kan håndteres. De gymnasiale uddannelser erstudieforberedende, og EVA’s evaluering af studiekompetence efter andet gennemløb af refor-Betydningen af studenternes sociale baggrund før og efter reformen11

Det er et faktum, at forældrenes socioøkonomiske baggrund, særligt forældrenes uddannelsesni-veau, har stor betydning for, hvor langt barnet når, og hvor godt barnet præsterer, i det danskeuddannelsessystem. I den offentlige debat er det blevet hævdet, at gymnasiereformen, der trådtei kraft i 2005, som en utilsigtet effekt gør det vanskeligere for elever fra uddannelsesfremmedehjem at præstere godt på de gymnasiale uddannelser, og reformen hævdes dermed at forstærkebetydningen af den sociale arv.Vi har testet denne påstand ved at undersøge, hvordan forskellige socialgruppers gymnasiekarak-terer har udviklet sig fra før reformen til efter reformen. Vi har analyseret fire studenterårgangesgymnasiekarakterer: de to sidste studenterårgange før reformen, altså de to årgange, der blevstudenter i 2006 og 2007, og de to første studenterårgange efter reformen, altså de to årgange,der blev studenter i 2008 og 2009.I denne rapport præsenterer vi resultaterne af undersøgelsen. Rapporten er udarbejdet af evalue-ringskonsulent Mikkel Bergqvist (projektleder) og souschef Rikke Kirkeskov Sørup. Derudover harevalueringskonsulent Niels Peter Mortensen bidraget til gennemførelsen af undersøgelsen. Seni-oranalytiker Rasmus Højbjerg Jacobsen fra CBS har givet faglig sparring i forhold til de valgte me-toder.

Den politiske aftale af 28. maj 2003 mellem regeringspartierne, Venstre og Det Konservative Fol-keparti, og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre ogKristeligt Folkeparti danner grundlag for gymnasiereformen, som trådte i kraft i august 2005.Reformen ændrer ikke ved de gymnasiale uddannelsers principielle sigte og de studieforbereden-de og almendannende formål, som de havde også før reformen. Men reformen skal ifølge denpolitiske aftale føre til, at almendannelsen opdateres, og at det studieforberedende sigte styrkesog fornys. Det fremgår endvidere, at den naturvidenskabelige og teknologiske udvikling skal haveBetydningen af studenternes sociale baggrund før og efter reformen13

en styrket position i dannelsesdimensionen; det gælder især på stx. Endelig var det et formål atsidestille de fire gymnasiale uddannelser. Hf adskiller sig imidlertid fortsat strukturelt fra de treåri-ge gymnasiale uddannelser og indgår ikke i denne undersøgelse.Opdateringen af almendannelsen indebærer, at der stilles større krav til faglige samspil. Styrkel-sen af uddannelsernes studieforberedende funktion indebærer, at der lægges større vægt på fag-ligheden, på udviklingen af elevernes fortrolighed med forskellige arbejdsformer og på deres evnetil at fungere i et studiemiljø, hvor kravene til selvstændighed og samarbejdsevner har stor betyd-ning.Den politiske aftale om en reform af de gymnasiale uddannelser opstiller ikke mål for den samle-de gymnasiefrekvens eller for de unges fordeling på de enkelte gymnasiale uddannelser. Denoverordnede politiske målsætning om, at 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse,opstiller heller ikke specifikke mål for de unges fordeling på forskellige typer af ungdomsuddan-nelser. Andelen af unge, der vælger en gymnasial uddannelse, stiger imidlertid kontinuerligt. Deseneste tal fra 2012 viser, at 70 % af en ungdomsårgang søger en gymnasial uddannelse, heraflangt størstedelen stx. Det er således en stor og heterogen del af en ungdomsårgang, der opleverreformen, og en meget heterogen gruppe, som gymnasierne skal gøre studieparate.I den politiske aftale var der indbygget krav om, at reformen skulle evalueres. EVA gennemførte i2008 en samlet evaluering af gymnasiereformen efter første gennemløb. Evalueringen så på im-plementeringen af reformen og pegede på en række uhensigtsmæssigheder såvel ved implemen-teringen som ved selve reformen. Af aftalen fremgik det, at reformen skulle evalueres efter andetgennemløb. Denne evaluering offentliggjorde EVA i 2010. Det var på dette tidspunkt muligt atsætte fokus på studenternes oplevede studiekompetence ved overgangen til videregående ud-dannelse, men stadig for tidligt at vurdere, om studenterne rent faktisk var blevet studiekompe-tente i betydningen kompetente til at gennemføre en videregående uddannelse.EVA gennemfører derfor en undersøgelse, hvor vi følger studenter fra før og efter reformen, bl.a.med henblik på at undersøge deres reelle studiekompetence belyst gennem deres studiemønstreefter endt studentereksamen. Undersøgelsen afsluttes i 2014. Indeværende rapport er en del afdette projekt. I denne rapport er der imidlertid alene sat fokus på mulige utilsigtede effekter afreformen, konkret de konsekvenser, et øget fokus på almen dannelse og selvstændighed (somled i målet om øget studiekompetence) kan have for elever fra uddannelsesfremmede hjem.2.1.1Nyskabelserne i reformenDette afsnit giver en oversigt over de væsentligste nyskabelser i uddannelserne efter reformen.RapportenGymnasiereformen på hhx, htx og stxfra 2009 giver en mere udførlig oversigt. Dette

afsnit fokuserer alene på de nyskabelser, som kan have betydning for de utilsigtede effekter afreformen relateret til den sociale arvs betydning.Nye mål, nye læreplaner og nye prøveformerMed reformens fokus på at styrke elevernes studiekompetence er der i læreplanerne sket et ge-nerelt skift fra indholdsstyring til målstyring med vægt på anvendelsesperspektivet forstået somelevernes kompetence til at anvende stoffet i relevante faglige sammenhænge. Ændringen er ty-delig i de nye læreplaner. Mens de tidligere fagbilag indeholdt forskellige krav til fagligt pensum –i nogle tilfælde udmøntet i krav om bestemte sidetal – er de nuværende læreplaner bygget opom en række faglige mål, som eleverne skal nå. Målene er formuleret som idealmål, dvs., at denelev, der opfylder målene, bør opnå en topkarakter.Med henblik på reformens intention om at ligestille de gymnasiale uddannelser er prøvestruktu-ren på tværs af uddannelserne blevet mere ensartet. Det gælder bl.a. i forhold til, hvordan karak-tererne vægtes på eksamensbeviset, og det gælder i den forstand, at eleverne på alle uddannel-serne kun eksamineres på det højeste niveau, de har et givet fag på. Desuden gælder på tværs afde treårige uddannelser, at studenten kan forbedre sit gennemsnit ved at tage flere fag på A-niveau end påkrævet.Eksamen på alle tre uddannelser bestod efter reformen af et studieretningsprojekt plus i alt tiprøver fordelt på alle tre år, men med hovedvægten på tredje år. Obligatoriske, centralt stilledeskriftlige prøver indgik i alle fag på A-niveau med skriftlig prøve, medmindre eleven havde flerefag på A-niveau end påkrævet. I 2009 reducerede man antallet af prøver og indførte udtræk afskriftlige prøver, bl.a. for at frigive ressourcer til undervisningen. Dette har imidlertid ikke betyd-ning for de studenter, der indgår i denne undersøgelse.Blandt de ti prøver er en obligatorisk mundtlig prøve i almen studieforberedelse (AT) på stx og istudieområdet på hhx og htx. Prøverne i AT og studieområdet er flerfaglige. Ud over de ti prøverindgår der på alle tre uddannelser som nævnt et studieretningsprojekt. Studieretningsprojektetgennemføres på tredje år. Studieretningsprojektet skal være flerfagligt og tage udgangspunkt i etstudieretningsfag, som eleven har på A-niveau. I de første år efter reformen skulle projektet des-uden inddrage et eller flere andre studieretningsfag eller et obligatorisk fag på A-niveau. Dettegjaldt for de årgange, denne undersøgelse omfatter. Efterfølgende er reglerne ændret, således ateleverne i dag kan vælge at inddrage et andet fag på B-niveau. Eleverne har to uger til at skrivestudieretningsprojektet. Studieretningsprojektet er netop en prøveform, som er blevet beskyldtfor at favorisere elever fra uddannelsesvante hjem. I sammenligning med den store skriftlige op-gave på hhx og stx før reformen er tiden fordoblet. Dette stiller større krav til selvstændighed.Desuden giver det stor mulighed for at få hjælp fra fx forældre. Kravet om flerfaglighed stillerdesuden større krav til elevernes abstraktionsevne.Betydningen af studenternes sociale baggrund før og efter reformen15

Endelig er der med reformen indført en større diversitet i de øvrige mundtlige prøver. Nogle prø-ver er således traditionelle med ingen eller begrænset forberedelse, mens andre har op til 24 ti-mers forberedelse. I mange tilfælde er der valgfrihed mellem flere prøveformer. Skolen skal davælge den samme prøveform for hele klassen.EVA offentliggjorde i 2008 og 2009 en række evalueringer af enkelte fag på de gymnasiale ud-dannelser. I disse evalueringer indgik også en evaluering af prøveformerne. Mange lærere var be-kymrede for, at prøveformerne med forberedelse uden for skolen favoriserede elever fra uddan-nelsesvante hjem af samme årsager som nævnt under studieretningsprojektet. Samtidig pegedelærere og censorer med erfaringer med de nye prøveformer på, at også svagere elever kunneprofitere af de nye prøveformer, fordi de var mindre stressende. I denne undersøgelse kigger vipå karaktererne i de fag, som vi tidligere har evalueret. Da det ikke registreres centralt, hvilkeprøveformer skolerne vælger, kan vi imidlertid ikke sige noget præcist om prøveformens betyd-ning for karaktererne.Fagligt samspilMed reformen blev der lagt op til et væsentlig større samspil mellem fagene end tidligere. Udover det flerfaglige element i studieretningsprojektet skulle fagligt samspil især finde sted indenfor rammerne af studieretninger og inden for de nye timerammer AT på stx og studieområdet påhhx og htx.Studieretningsgymnasiet, der blev indført med reformen, indebærer, at eleverne nu skal vælge trefag/niveauer (i nogle tilfælde to fag på A-niveau) som studieretningsfag, dvs. en samlet pakke, udover de fag og niveauer, der er obligatoriske på den enkelte uddannelse. Derudover har elevernemulighed for at vælge yderligere valgfag (”frie valgfag”) uden for studieretningen.Studieretningsgymnasiet skal sikre, at den enkelte klasse læser flere fag sammen og har flere ti-mer sammen. Studieretningerne skal skabe mulighed for længere og mere sammenhængendeforløb i de enkelte fag – især på de høje niveauer, dvs. B- og A-niveauerne. Dermed skal de mod-virke den modulisering af fagene, som var et fremtrædende træk ved uddannelserne før refor-men. Tidligere var det kun få fag, fx dansk, som de enkelte klasser havde som samlede treårigeforløb. De fleste andre fag blev kun læst som sammenhængende fag på det obligatoriske niveau:Hvis en elev ønskede at fortsætte med et fag på et højere niveau, skete det typisk på valghold,der var sammensat på tværs af klasserne. Studieretningerne skal samtidig skabe bedre mulighe-der for faglige samspil – både internt mellem studieretningsfagene og mellem studieretningsfa-gene og de obligatoriske fag – så de enkelte fag i videre udstrækning kan understøtte hinanden.

AT på stx og studieområdet på hhx og htx er nogle af de store – og nok de mest omtalte – ny-skabelser i reformen. AT og studieområdet er timerammer, der er afsat til formaliseret flerfagligtsamspil inden for og på tværs af hovedområderne. Disse timerammer har spillet en vigtig rolle iarbejdet med at realisere intentionerne bag reformen, idet det studieforberedende sigte og detfaglige samspil har fået en synlig plads her.Læreplanerne for studieområdet på hhx og htx beskriver området som et samspil mellem en teo-retisk-analytisk og en praktisk-virkelighedsnær tilgang til emnerne. Læreplanerne definerer, hvilkefag der indgår i hvilke dele af studieområdet. På hhx gælder, at studieområdet efter grundforlø-bet er todelt, idet det indeholder en erhvervscase på 2. år og et internationalt område på 3. år.Læreplanen for AT på stx fastlægger, at der skal arbejdes med betydningsfulde natur- og kultur-fænomener og almenmenneskelige spørgsmål i et historisk og nutidigt perspektiv. I AT har dettværfakultære perspektiv stået stærkt, om end der siden reformens ikrafttræden er blødt op påkravet om, at alle AT-forløb skulle inddrage flere fakulteter, dvs. inddrage viden og metoder fraflere faglige hovedområder. Siden reformens ikrafttræden er omfanget af AT i flere omgangeblevet reduceret. Den første ændring skete allerede efter første gennemløb. De to årgange efterreformen, som indgår i denne undersøgelse, har således haft AT på forskellige betingelser. Forbegge årgange vægter AT imidlertid som et fag på A-niveau. Sidenhen er det blevet reduceret tilB-niveau.Studieområdet og især AT har stået for skud, når spørgsmålet om social arv på de gymnasialeuddannelser er blevet debatteret. Foruden det tværfaglige element, der også indgår i studieret-ningsprojektet, indgår der i AT et element af videnskabsteori. De to forhold er i dele af den of-fentlige debat blevet kritiseret for at føre til unødig akademisering til ugunst for studenter fra ud-dannelsesfremmede hjem. EVA har fulgt AT og studieområdet igennem reformens første gen-nemløb, dels i et selvstændigt følgeprojekt, dels i forbindelse med den første reformevaluering.Disse evalueringer, der begge blev offentliggjort i 2009, har især peget på, at det har været van-skeligt for skolerne at finde velegnede modeller til tilrettelæggelse og gennemførelse.Ud over AT gennemføres der på stx flerfaglige forløb i henholdsvis almen sprogforståelse (AP) ognaturvidenskabeligt grundforløb (NV). AP er et samspil mellem dansk og fremmedsprog. Desudenindgår latin, der ikke i øvrigt er et obligatorisk fag på uddannelsen. AP omfatter mindst 45 timer.NV er defineret som et selvstændigt forløb på 60 timer, og det omfatter en projektorienteret in-troduktion til de naturvidenskabelige fags fællestræk og forskelligheder. NV afspejler således in-tentionen om at styrke det naturvidenskabelige fagområde på stx. Karaktererne for disse forløbindgår ikke i studenternes karaktergennemsnit.

I den offentlige debat er det blevet hævdet, at gymnasiereformen, der trådte i kraft i 2005, somen utilsigtet effekt favoriserer elever fra uddannelsesvante hjem og gør det vanskeligere for eleverfra uddannelsesfremmede hjem at præstere godt på de gymnasiale uddannelser. Reformen hæv-des dermed at forstærke betydningen af den sociale arv. Denne påstand har EVA efterprøvet vedat undersøge, om karakterforskelle mellem studenter fra uddannelsesvante hjem og studenter frauddannelsesfremmede hjem er blevet større efter reformen. EVA fokuserer på karakterforskelleinden for følgende områder:1 Karaktergennemsnittet på eksamensbeviset2 Studieretningsprojektet3 AT og studieområdet4 Fagene dansk, historie, engelsk, fysik og matematik.Det er vigtigt at undersøge, om social arv har fået en øget betydning for studenternes karakter-gennemsnit, da karaktergennemsnittet på eksamensbeviset kan være afgørende for optagelse påvideregående uddannelser. Derudover fokuserer undersøgelsen specifikt på, om studieretnings-projektet, AT og studieområdet øger den sociale arvs betydning. Dette fokus er valgt, da dissenye elementer begge er blevet fremhævet som tiltag, der øger den sociale arvs betydning (jf. af-snit 2.1). Slutteligt har vi valgt at undersøge fagene dansk, historie, engelsk, fysik og matematik.Ved at fokusere på de nævnte fag får vi mulighed for at undersøge, om den sociale arvs betyd-ning er øget i de store fag på hhx, htx og stx. Her har vi også analyseret, om den sociale arv harfået større betydning i nogle fag end i andre, samt undersøgt, om der er forskel på årskaraktererog eksamenskarakterer.Endelig indgår der i rapporten en indledende analyse af, om gymnasiereformen har haft betyd-ning for socialgruppernes valg af længden på den videregående uddannelse. EVA vil gentageanalysen i 2014, hvor datagrundlaget vil være mere fyldestgørende, da en større andel reform-studenter til den tid har påbegyndt en videregående uddannelse.

Vi har testet påstanden om, at betydningen af den sociale arv er øget efter reformen, ved at un-dersøge, hvordan forskellige socialgruppers gymnasiekarakterer udvikler sig fra 2006 (før refor-men) til 2009 (efter reformen). Vi har analyseret fire studenterårganges gymnasiekarakterer: de tosidste studenterårgange før reformen, altså de to årgange, der blev studenter i 2006 og 2007, ogde to første studenterårgange efter reformen, altså de to årgange, der blev studenter i 2008 og2009. På denne måde kan vi undersøge, om karakterforskellene mellem socialgrupperne øgesefter reformen. For at isolere effekten af reformen korrigeres karakterforskellen mellem social-grupperne for en lang række baggrundskarakteristika (se også afsnit 2.3.2 og appendikset). Un-18

dersøgelsen baserer sig på registerdata fra Danmarks Statistik, hvor der inddrages informationerom studenternes gymnasiekarakterer og baggrundskarakteristika. Desuden har vi lavet en indle-dende analyse af, om gymnasiereformen har haft betydning for socialgruppernes valg af længdenpå den videregående uddannelse (se appendikset for en nærmere redegørelse).2.3.1Inddeling i socialgrupperNår vi i denne undersøgelse forsøger at måle, om betydningen af den sociale arv er blevet øgetefter gymnasiereformen, anlægger vi en bestemt forståelse af begrebet social arv. Begrebet socialarv er blevet kritiseret for at blive brugt og forstået på mange forskellige måder i forskellige un-dersøgelser, uden at begrebet eksplicit forklares1. I denne undersøgelse forstår vi social arv somden chanceulighed, studenter med forskellige sociale baggrunde har, i forhold til at præsteregodt på de gymnasiale uddannelser. Social baggrund måles i denne undersøgelse primært somforældrenes egen uddannelsesmæssige baggrund. Herved trækker undersøgelsen på en forsk-ningstradition, der forsøger at måle forskellige socialgruppers chanceulighed for at præstere godti uddannelsessystemet. Andre undersøgelser forstår social arv som overførelse af bestemte socialeproblemer fra forældre til børn, hvor begrebet negativ social arv ofte anvendes. Dette er ikke fo-kus i nærværende undersøgelse. I denne undersøgelse bruges vendingen ”betydning af socialbaggrund” og begrebet ”betydning af social arv” synonymt.En helt grundlæggende analyseenhed i rapporten er derfor studenternes inddeling i socialgrup-per. Denne inddeling i socialgrupper er helt central i undersøgelsen, da øgede karakterforskellemellem socialgrupperne tolkes som øget betydning af social arv.Vi har inddelt studenterne i fire socialgrupper. De første tre grupper er baseret på studenternesforældres uddannelsesniveau:1 Studenter, der har mindst en forælder med en lang videregående uddannelse2 Studenter, der har mindst en forælder med en kort eller mellemlang videregående uddannelse(og ingen forældre med en lang videregående uddannelse)3 Studenter, hvor ingen af forældrene har en videregående uddannelse.Den fjerde gruppe er en ekstra socialgruppe (kaldet risikogruppen), som vi har dannet. Den er ka-rakteriseret ved, at studenten har stor risiko for at præstere dårligt på de gymnasiale uddannelser.For at blive placeret i risikogruppen skal studenten opfylde mindst tre af følgende fem kriterier:• Begge forældre er ufaglærte• Bruttoindkomsten for husstanden er blandt de laveste 25 %• Studentens folkeskolekarakterer er blandt de laveste 25 %• Studenten er af anden etnisk herkomst end dansk1

• Studenten bor ikke hjemme i hele gymnasieperioden.Alle fem kriterier er faktorer, der i høj grad øger risikoen for at præstere dårligt på de gymnasialeuddannelser. Dette har vi testet empirisk i undersøgelsen. Derved dækker risikogruppen de stu-denter, der har særligt svært ved at præstere godt på de gymnasiale uddannelser (for en nærme-re beskrivelse af socialgrupperne se appendikset). Det er kun muligt at være placeret i én social-gruppe. Opfylder en student kriterierne for at være i risikogruppen, bliver han eller hun placerether.I nedenstående tabel ses, hvor store andele de enkelte socialgrupper udgør på henholdsvis hhx,htx og stx:Tabel 1Socialgruppernes fordeling på gymnasieretninger for alle fire studenterårgangeHhx %(N = 24.513)Mindst en forælderhar en lang videregå-ende uddannelseMindst en forælderhar en kort eller mel-lemlang videregåendeuddannelseIngen forældre har envideregående uddan-nelseRisikogruppeTotal1410081006100810060543945202833296Htx %(N = 8.841)10Stx %(N = 71.733)23Samlet %(N = 105.087)18

2.3.2Vi isolerer effekten af reformenNår man skal isolere effekter af bestemte indsatser, vil man inden for den eksperimentelle og kva-sieksperimentelle tilgang til effektmåling opstille en indsatsgruppe, der får indsatsen, og en kon-trolgruppe, der ligner indsatsgruppen, men som ikke får indsatsen. På denne måde kan man måleeffekten af indsatsen ved at sammenligne de to gruppers resultater. I denne undersøgelse har viogså dannet en indsats- og en kontrolgruppe. Her er indsatsgruppen studenter, der har gennem-ført de gymnasiale uddannelser efter reformen (årgang 2008 og 2009), mens kontrolgruppen erblevet studenter før reformen (årgang 2006 og 2007).Man kan ikke direkte slutte, at øgede karakterforskelle mellem socialgrupperne skyldes reformen.Man er nødt til at sikre, at hver enkelt socialgruppe, før og efter reformen, er ens i forhold til an-dre faktorer, der påvirker karaktererne på de gymnasiale uddannelser. Fx har reformstudenter frarisikogruppen dårligere faglige forudsætninger, når de starter på de gymnasiale uddannelser(målt på folkeskolekarakterer), end studenter før reformen, der også er placeret i risikogruppen.For at isolere effekten af reformen er det derfor vigtigt at korrigere for ændringer i fx folkeskole-karakterer. Når vi vurderer effekten af reformens påvirkning af den sociale arvs betydning, korri-gerer vi derfor for en lang række forhold, der påvirker studenternes karakterer, sådan at sammesocialgrupper før og efter reformen ensartes i forhold til følgende baggrundskarakteristika:• Køn• Herkomst• Familiens bruttoindkomst• Folkeskolekarakterer• Familietype• Antal flytninger i løbet af opvæksten• Størrelsen på bopælsby• Gymnasieretning.Vi har udvalgt ovenstående variable, da de alle har relativt stor betydning for studenternes præ-stationer på de gymnasiale uddannelser. Desuden er variablene anvendt i andre undersøgelser afunges præstationer i uddannelsessystemet2. Vi har anvendt en lineær regressionsmodel til at te-ste, om karakterforskellene mellem socialgrupperne er blevet øget efter reformen (for en nærme-re beskrivelse se appendikset).

En del af vores resultater viser en øget karakterforskel mellem socialgrupperne, hvad angår re-formstudenter fra 2009, men ikke hvad angår første årgang af reformstudenter fra 2008. Detkan der være flere forklaringer på. En mulig forklaring er, at reformen i højere grad er blevet im-plementeret på andet gennemløb end på første gennemløb. Denne forklaring understøttes af, atde fleste resultater viser, at der er en øget karakterforskel blandt studenter i 2008, forskellene erdog, i de fleste tilfælde, ikke store nok til at give signifikante resultater. En anden forklaring er, atder ikke er tale om en tendens, men at karakterforskellen af tilfældige grunde er større blandtstudenter fra 2009. Det vurderes dog ikke at være en særligt sandsynlig forklaring, da de flesteresultater viser markante karakterforskelle, der er højsignifikante. Det er derfor vanskeligt at tro,at resultaterne skyldes tilfældigheder. I 2014 foretager EVA en lignende undersøgelse for at se,om senere reformårgange fastholder den øgede karakterforskel.Sidst i rapporten er der et appendiks med en mere uddybende beskrivelse af undersøgelsens me-tode.

Studenter, der afslutter de gymnasiale uddannelser, har som regel gennemgået en stor udvikling iløbet af de tre gymnasieår både personligt, socialt og fagligt. Det er ikke hele denne udviklings-eller modningsproces, der kan måles i tal. Ikke desto mindre er karaktererne på eksamensbevisetet anerkendt udtryk for studenternes udbytte af de gymnasiale uddannelser. Samtidig er karak-terskalaen og eksamen nationalt ens, og der sikres dels gennem centralt stillede skriftlige opga-ver, dels gennem censorsystemet størst mulig ensartethed i vurderingen af eleverne.I denne rapport benytter vi derfor karaktererne som målestok, når vi beskriver betydningen af densociale baggrund på de treårige gymnasiale uddannelser før og efter gymnasiereformen. Vi serførst på det samlede karaktergennemsnit (afsnit 3.1). Herefter ser vi på nogle store nyskabelsermed reformen, som begge har været kritiseret for at favorisere elever fra uddannelsesvante hjem,nemlig studieretningsprojektet (afsnit 3.2) og almen studieforberedelse (AT) på stx og studieom-rådet på hhx og htx (afsnit 3.3). Herefter ser vi nærmere på en række fag, som har været og ercentrale på uddannelserne både før og efter reformen (afsnit 3.4). Til sidst laver vi en indledendeanalyse af, om den sociale baggrunds betydning er ændret i forhold til valg af længde på videre-gående uddannelse (afsnit 3.5).

Karaktergennemsnittet på eksamensbeviset optræder som det samlede udtryk for studentens ud-bytte af den gymnasiale uddannelse og kan være afgørende for, om studenten bliver optaget påen videregående uddannelse. I dette afsnit tester vi, om forskelle i socialgruppernes karaktergen-nemsnit er blevet øget efter gymnasiereformen.Den sociale baggrund har en betydning for, hvordan eleverne klarer sig i uddannelsessystemet.Det er blevet påvist i en række undersøgelser. Social baggrund har også en tydelig betydning påde gymnasiale uddannelser. Således var der på stx i 2009 2,9 karakterpoints forskel på eksa-mensgennemsnittet blandt eleverne i øverste socialgruppe (mindst en forælder har en lang vide-Betydningen af studenternes sociale baggrund før og efter reformen23

Tabellen viser, at det samme mønster gør sig gældende på hhx og htx. Dog er forskellen mellemsocialgrupperne mindre udtalt på disse uddannelser. Således var den i 2009 på 1,9 karakterpointpå hhx og på 2,0 karakterpoint på htx. Tabellen viser desuden, at studenter fra stx generelt får dehøjeste karakterer, mens studenter fra hhx generelt får de laveste karakterer. Dette billede gør siggældende for alle de fire år, som vores undersøgelse dækker (2006-2009), og det gælder alle detre øverste socialgrupper. I risikogruppen ses imidlertid, at forskellen mellem uddannelserne ermindre, og studenter fra risikogruppen på htx får et højere karaktergennemsnit end studenter frabåde hhx og stx. I 2009 får studenter fra risikogruppen på htx således 5,4 i gennemsnit, mensden tilsvarende gruppe på både hhx og stx får 4,9.Tabellen viser desuden, at der er sket en udvikling over tid. Mens de fleste karakterer er steget fra2006 til 2009, er karaktererne i risikogruppen faldet på både hhx og stx. Og på alle tre uddannel-24

ser er forskellen mellem øverste og nederste socialgruppe vokset i perioden. På hhx er forskellensteget med 0,6 karakterpoint, mens den på htx og stx er steget med 0,4 karakterpoint.Karakterforskellen mellem øverste og nederste socialgruppe er altså øget fra 2006 til 2009 på detre gymnasiale uddannelser. Tabellen siger imidlertid ikke i sig selv noget om, hvorvidt dette skyl-des gymnasiereformen. For at komme reformens effekt nærmere har vi foretaget en analyse,hvor vi har korrigeret for en række andre faktorer (se appendikset for en nærmere beskrivelse).Resultaterne af denne analyse fremgår af nedenstående tabel 3. I tabellen ses ændringer i de firesocialgruppers karaktergennemsnit i forhold til 2006 fordelt på gymnasieretninger.Tabel 3Ændringer i karaktergennemsnit i forhold til karaktergennemsnit i 2006, fordelt pågymnasieretninger samt socialgrupperHhx(N = 25.393)2008Mindst en forælder haren lang videregåendeuddannelseMindst en forælder haren kort eller mellemlangvideregående uddannel-seIngen forældre har envideregående uddannel-seRisikogruppe-0,020,07**0,310,280,04*-0,01**0,020,16**0,150,310,170,240,160,19*0,310,740,12*0,270,2020090,5320080,28Htx(N = 8.850)20090,6620080,22Stx(N = 72.712)20090,28

Forskel på øverste og0,220,46**0,030,380,18*0,29**nederste socialgruppeKilde: Registerdata fra Danmarks Statistik.Note: Resultaterne i tabellen baserer sig på tre lineære regressionsmodeller, en model for hver gymnasieretning. Iregressionsanalysen har vi undersøgt, om karakterforskellene mellem socialgrupperne varierer med studenterår-gangene. Denne sammenhæng er korrigeret for følgende kontrolvariable: køn, herkomst, familiens bruttoind-komst, folkeskolekarakterer, familietype, antal flytninger i løbet af opvæksten, størrelsen på bopælsby. Reference-gruppen er studenter fra 2006. Studenter fra 2007 er også medtaget i analysen, men da der ikke er signifikanteforskelle på socialgruppernes karakterforskelle fra 2006 til 2007, er resultater for 2007 ikke fremstillet i tabellen.Stjernerne i tabellen indikerer, om de tre nederste socialgrupper har øget karakterafstanden til øverste socialgrup-pe i forhold til studenter fra 2006. ** = signifikant ved 0,01, * = signifikant ved 0,05.

Sådan forstår du tabel 3For hver socialgruppe står, hvor meget karaktergennemsnittet har ændret sig siden 2006.Fx kan man se, at en hhx-student fra øverste socialgruppe i 2009 i gennemsnit får 0,53 ka-rakterpoint højere gennemsnit end en hhx-student fra 2006 fra samme socialgruppe. Sam-tidig kan man se, at karaktergennemsnittet for risikogruppen på hhx kun er steget med0,07 karakterpoint. I nederste række kan man se, hvor meget mere øverste socialgruppeskaraktergennemsnit er blevet større end risikogruppens karaktergennemsnit siden 2006. Idette tilfælde har øverste socialgruppe øget sit karaktergennemsnit 0,46 (0,53 - 0,07) ka-rakterpoint i forhold til risikogruppen. Tabellen fremstiller kun ændringer i karaktergen-nemsnit og ikke selve karaktergennemsnittet. I eksemplet betyder det, at en hhx-studentfra øverste socialgruppe øger karaktergennemsnittet fra 6,3 i 2006 til 6,8 i 2009, mens enhhx-student fra risikogruppen, i samme periode, øger karaktergennemsnittet fra 5,0 til5,1. Før reformen var karakterforskellen mellem øverste og nederste socialgruppe 1,3 ka-rakterpoint, hvor den efter reformen er steget til 1,8 karakterpoint. Det er en stigning i ka-rakterforskellen mellem øverste og nederste socialgruppe på 35 %.Vi har testet, om karakterudviklingen i de tre nederste socialgrupper er signifikant mindreeller større end øverste socialgruppes karakterudvikling. Hvis dette er tilfældet, er det angi-vet med én stjerne, hvis forskellen er signifikant ved 0,05, og med to stjerner, hvis forskel-len er signifikant ved 0,01. I eksemplet kan man se, at alle hhx-studenter i 2009 fra de trenederste socialgrupper har en signifikant mindre karakterudvikling end hhx-studenter fraøverste socialgruppe. Nederste række har samme antal stjerner som risikogruppen, da deter samme test. I hver kolonne er der desuden angivet, hvor mange studenter der indgår ianalysen (N). Antallet svarer til studenter fra alle fire årgange fra den pågældende gymna-sieretning.

Derfor korrigerer vi for baggrundskarakteristikaI tabel 3 er resultaterne korrigeret for en lang række variable, der har betydning for, omstudenterne præsterer godt på de gymnasiale uddannelser (se hvilke i appendikset). Detgør vi for at sikre, at hver enkelt socialgruppe, før og efter reformen, er ens i forhold tilandre faktorer, der påvirker karaktererne på de gymnasiale uddannelser. På denne mådeer det muligt at isolere effekten af reformen fra effekter, der skyldes ændringer i elev-grundlaget. Fx har reformstudenter på hhx fra nederste socialgruppe dårligere faglige for-udsætninger (målt på folkeskolekarakterer) end studenter før reformen, som også er franederste socialgruppe. Hvis vi ikke korrigerede for folkeskolekarakterer og andre bag-grundskarakteristika, ville karakterforskellen mellem øverste og nederste socialgruppe værenoget større. I stedet for at være 0,46 karakterpoint (jf. tabel 3) er den ukorrigerede for-

Af tabel 3 ses, at hhx-studenter fra 2009 har oplevet den største forøgelse af karakterforskellenmellem øverste og nederste socialgruppe. Karaktergennemsnittet for studenter fra øverste social-gruppe er siden 2006 steget med 0,53 karakterpoint, mens stigningen for nederste socialgruppe isamme periode kun er på 0,07 karakterpoint. Det betyder, at forskellen i de to gruppers karak-tergennemsnit er steget med 0,46 karakterpoint. Derudover har gruppen af hhx-studenter fra deto midterste socialgrupper også haft en signifikant mindre stigning i karaktergennemsnit endgruppen af hhx-studenter fra øverste socialgruppe. Afstanden i karaktergennemsnit til øverstesocialgruppe er for de to midterste socialgrupper øget med henholdsvis 0,37 og 0,34 karakterpo-int. I 2008 kan der ikke påvises signifikante karakterændringer mellem socialgrupperne.Forskellen i karaktergennemsnit mellem øverste og nederste socialgruppe blandt stx-studenter er i2009 øget med 0,29 karakterpoint. I 2008 er forskellen i karaktergennemsnit mellem øverste ognederste socialgruppe øget med 0,18 karakterpoint. Grunden til den øgede karakterforskel mel-lem øverste og nederste socialgruppe er, at øverste socialgruppe får højere karakterer efter dennye reform (0,22 og 0,28 karakterpoint), mens nederste socialgruppe præsterer på samme niveausom før reformen (-0,04 og 0,01 karakterpoint).Forskellen i karaktergennemsnit mellem øverste og nederste socialgruppe blandt htx-studenter eri 2009 øget med 0,38 karakterpoint. Denne forskel er ikke statistisk signifikant, og vi kan derforikke konstatere, at der er forskel på nederste og øverste socialgruppe. Antallet af htx-studenter ervæsentlig mindre end antallet af både hhx-studenter og stx-studenter. Det betyder, at forskellenemellem øverste og nederste socialgruppe skal være væsentlig større for htx-studenter, før der kankonstateres en signifikant ændring. For htx-studenter er der til gengæld sket en signifikant for-øgelse af karakterforskellen i 2009 mellem de to øverste socialgrupper og de to nederste social-grupper. Karakterforskellen mellem de to grupper er fra 2006 til 2009 øget med 0,43 karakterpo-int. Vi kan altså konkludere, at htx-studenter, hvis forældre har videregående uddannelser, harøget deres karakterforspring med 0,43 karakterpoint i forhold til de studenter, der tilhører risiko-gruppen eller har forældre, der ikke har en videregående uddannelse.Måden, karaktergennemsnittet udregnes på, er efter reformen blevet ændret på en række punk-ter. Bl.a. vægter prøvekarakterer lidt mere efter reformen. Det skyldes primært, at årskaraktererefter reformen ikke tæller dobbelt, hvis eleven ikke har været til prøve i det pågældende fag.Desuden bliver forskellige fag og forskellige niveauer vægtet anderledes efter reformen. I under-søgelsen har vi ikke forsøgt at adskille eventuelle effekter, der stammer fra tekniske ændringer iBetydningen af studenternes sociale baggrund før og efter reformen27

udregning af karaktergennemsnit, fra effekter, der stammer fra ændringer i uddannelsernes ind-hold. Vi har i stedet undersøgt, om betydningen af den sociale baggrund også er øget i fem storefag på uddannelserne, samt undersøgt nyskabelserne: studieretningsprojektet og AT på stx ogstudieområdet på hhx og htx. Resultaterne viser, at betydningen af den sociale arv også her erøget, hvilket indikerer, at ændringerne i karaktergennemsnittet ikke udelukkende skyldes tekni-ske ændringer.Vi har dog undersøgt, hvilken betydning det har, at studenterne efter reformen får multipliceretderes karaktergennemsnit med 1,03, hvis de tager et ekstra A-niveau-fag ud over de obligatori-ske A-niveau-fag. Karaktergennemsnittet bliver multipliceret med 1,06, hvis der tages to ekstra A-niveau-fag. Det kan forventes, at tiltaget er med til at forøge karakterforskellen mellem social-grupperne, da studenter med et højt karaktergennemsnit får en større bonus som følge af kor-rektionen end studenter med et lavt karaktergennemsnit. En student med et karaktergennemsnitpå 10 vil med et ekstra A-niveau-fag opnå et korrigeret karaktergennemsnit på 10,3, mens enstudent med et karaktergennemsnit på 5 kun vil opnå et korrigeret karaktergennemsnit på 5,15. Idette tilfælde vil karakterbonussen altså være dobbelt så stor for førstnævnte student. Derudoverkan vi se, at mønsteret på htx og stx er, at studenter fra øverste socialgruppe i lidt højere gradtager flere ekstra A-niveau-fag, hvorimod det på hhx forholder sig omvendt. Her tager øverstesocialgruppe færre ekstra A-niveau-fag.Vi har undersøgt, om dette tiltag bidrager til at forøge betydningen af den sociale baggrund, vedat korrigere karaktergennemsnittet for studenter, der har taget ekstra fag på A-niveau. Analysenviste dog, at korrektionen ikke ændrer nævneværdigt på karakterforskellene mellem socialgrup-perne.

I dette afsnit har vi undersøgt, om studieretningsprojektet øger betydningen af studenternes so-ciale baggrund. Studieretningsprojektet er netop en prøveform, som har været beskyldt for at fa-vorisere elever fra uddannelsesvante hjem. I sammenligning med den store skriftlige opgave påhhx og stx, der blev udarbejdet før reformen, er tiden til studieretningsprojektet fordoblet. Dettestiller større krav til selvstændighed og giver desuden større mulighed for at få hjælp fra fx foræl-dre. Fra 2008 indførtes der, for at imødegå dette, mulighed for, at eleverne kan få vejledning påskolen i løbet af de to uger. Dette gælder altså for den årgang der blev studenter i 2009. Efter-følgende er kravet til skolerne blevet yderligere skærpet, således at de nu er forpligtet til at tilby-de vejledning i hele forløbet. Studieretningsprojektet adskiller sig også fra den større skriftligeopgave ved, at eleverne skal kombinere flere fag. Den større skriftlige opgave skulle skrives inden

for ét fag. Kravet om flerfaglighed i studieretningsprojektet er med til at øge kompleksiteten ogstiller større krav til elevernes abstraktionsevne.Både på hhx og på stx er effekten af den sociale arv markant større i studieretningsprojektet end iden større skriftlige opgave. For stx gælder dette både for 2008 og for 2009, mens det for hhxkun gælder 2009. I 2009 er karakterforskellen mellem øverste og nederste socialgruppe på hhxøget med 0,63 karakterpoint, og på stx er den øget med 0,88 karakterpoint. Grunden til denøgede karakterforskel mellem socialgrupperne er især, at nederste socialgruppe får markant lave-re karakterer i studieretningsprojektet end i den større skriftlige opgave. På htx er studieretnings-projektet et nyt element i uddannelsen. Karakterer afgivet i studieretningsprojektet på htx er der-for sammenlignet med det samlede karaktergennemsnit før reformen. Resultatet viser, at karak-terforskelle mellem socialgrupperne er større i studieretningsprojektet end i karaktergennemsnit-tet før reformen. I studieretningsprojektet er karakterforskellen mellem øverste og nederste soci-algruppe 0,82 karakterpoint højere end karakterforskellen i karaktergennemsnittet før reformen.Det lader altså til, at indførelsen af studieprojektet på htx har øget karakterforskellene mellem so-cialgrupperne.Ovenstående konklusion stemmer overens med resultaterne af en spørgeskemaundersøgelseblandt gymnasielærere i EVA’s evaluering af gymnasiereformen fra 2009, der viste, at et stortflertal af lærerne mente, at studieretningsprojektet favoriserer de fagligt stærke elever. Derimodkunne EVA ikke påvise, at studenter fra uddannelsesfremmede hjem selv fandt det vanskeligereat arbejde med studieretningsprojektet end med de øvrige fag. EVA lavede dengang krydskørslermellem en række elevsvar og forældrenes uddannelsesbaggrund, og det eneste sted, hvor der varen signifikant sammenhæng var blandt htx-elever, når de svarede på, om de havde fået godhjælp af familie, venner eller bekendte. Dette svarede især de htx-elever, der kom fra uddannel-sesvante hjem, positivt på. Samlet set svarede to tredjedele af eleverne på stx og hhx, at de havdefået god hjælp af familie, venner eller bekendte, mens det samme gjaldt for halvdelen af htx-eleverne.3.2.1StxPå stx er det tydeligt, at betydningen af den sociale baggrund er større ved bedømmelsen af stu-dieretningsprojektet end ved bedømmelsen af den større skriftlige opgave. I 2008 er karakterfor-skellen mellem øverste og nederste socialgruppe øget med 0,78 karakterpoint, mens den i 2009er øget med 0,88 karakterpoint.I nedenstående tabel vises ændringer i karakterer givet i studieretningsprojektet på stx i forhold tilkarakterer givet før reformen i den større skriftlige opgave.

Forskel på øverste og nederste social-0,78**0,88**gruppeKilde: Registerdata fra Danmarks Statistik.Note: Resultaterne i tabellen baserer sig på en lineær regressionsmodel. I regressionsanalysen har vi undersøgt, omkarakterforskellene mellem socialgrupperne varierer med studenterårgangen. Denne sammenhæng er korrigeretfor følgende kontrolvariable: køn, herkomst, familiens bruttoindkomst, folkeskolekarakterer, familietype, antalflytninger i løbet af opvæksten, størrelsen på bopælsby. Referencegruppen er studenter fra 2006. Studenter fra2007 er også medtaget i analysen, men da der ikke er signifikante forskelle på socialgruppernes karakterforskelle i2006 og 2007, er resultater for 2007 ikke fremstillet i tabellen. Stjernerne i tabellen indikerer, om de tre nederstesocialgrupper har øget karakterafstanden til øverste socialgruppe i forhold til studenter fra 2006. ** = signifikantved 0,01, * = signifikant ved 0,05.

Af tabellen ses, at alle fire socialgrupper har fået lavere karakterer i studieretningsprojektet end iden større skriftlige opgave. Den nederste socialgruppe har dog på begge studenterårgange haften væsentlig større nedgang end de andre socialgrupper. Forskellen mellem øverste og nederstesocialgruppe er således øget signifikant med henholdsvis 0,78 og 0,88 karakterpoint. I 2008 erforskellen mellem de to midterste socialgruppers karakterer og øverste socialgruppes karaktererøget signifikant med ca. et kvart karakterpoint. Denne forskel er i 2009 ikke længere signifikant.3.2.2HhxPå hhx er det også tydeligt, at betydningen af den sociale baggrund er større i studieretningspro-jektet end i den større skriftlige opgave. I 2009 er karakterforskellen mellem øverste og nederstesocialgruppe øget med 0,63 karakterpoint.I nedenstående tabel vises ændringer i karakterer givet i studieretningsprojektet på hhx i forholdtil karakterer givet før reformen i den større skriftlige opgave. Da Danmarks Statistik ikke har på-

Forskel på øverste og nederste social-0,300,63*gruppeKilde: Registerdata fra Danmarks Statistik.Note: Resultaterne i tabellen baserer sig på en lineær regressionsmodel. I regressionsanalysen har vi undersøgt, omkarakterforskellene mellem socialgrupperne varierer med studenterårgangen. Denne sammenhæng er korrigeretfor følgende kontrolvariable: køn, herkomst, familiens bruttoindkomst, folkeskolekarakterer, familietype, antalflytninger i løbet af opvæksten, størrelsen på bopælsby. Referencegruppen er studenter fra 2007. Stjernerne i ta-bellen indikerer, om de tre nederste socialgrupper har øget karakterafstanden til øverste socialgruppe i forhold tilstudenter fra 2007. ** = signifikant ved 0,01, * = signifikant ved 0,05.

Af tabellen ses, at forskellen i karakterer mellem øverste og nederste socialgruppe i 2009 er øgetsignifikant med 0,63 karakterpoint. I 2008 er der ingen signifikant forøgelse af forskellen mellemgrupperne. På hhx har nederste socialgruppe i 2009 altså øget karakterafstanden op til øverstesocialgruppes karakterer.3.2.3HtxPå htx har man ikke haft en større skriftlig opgave før reformen. Karakterer i studieretningspro-jektet sammenlignes i stedet med karaktergennemsnittet før reformen på htx. På denne mådevurderes det, om studieretningsprojektet på htx bidrager til at øge karakterforskellene mellem so-cialgrupperne efter reformen. Resultaterne kan ses i nedenstående tabel.

Forskel på øverste og nederste social-0,560,82*gruppeKilde: Registerdata fra Danmarks Statistik.Note: Resultaterne i tabellen baserer sig på en lineær regressionsmodel. I regressionsanalysen har vi undersøgt, omkarakterforskellene mellem socialgrupperne varierer med studenterårgangen. Denne sammenhæng er korrigeretfor følgende kontrolvariable: køn, herkomst, familiens bruttoindkomst, folkeskolekarakterer, familietype, antalflytninger i løbet af opvæksten, størrelsen på bopælsby. Referencegruppen er studenter fra 2006. Studenter fra2007 er også medtaget i analysen, men da der ikke er signifikante forskelle på socialgruppernes karakterforskelle i2006 og 2007, er resultater for 2007 ikke fremstillet i tabellen. Stjernerne i tabellen indikerer, om de tre nederstesocialgrupper har øget karakterafstanden til øverste socialgruppe i forhold til studenter fra 2006. ** = signifikantved 0,01, * = signifikant ved 0,05.

Da AT og studieområdet er nye elementer i de gymnasiale uddannelser, har vi i denne del af un-dersøgelsen sammenlignet socialgruppernes karakterer i AT og studieområdet med socialgrup-pernes karaktergennemsnit før reformen. Hvis karakterforskellene mellem socialgrupperne erstørre i AT og studieområdet, end de var i karaktergennemsnittet før reformen, tyder dette på, atAT og studieområdet har bidraget til at øge karakterforskelle mellem socialgrupperne.Resultatet af undersøgelsen viser, at både AT på stx og studieområdet på hhx har bidraget til atøge karakterforskellen mellem socialgrupperne. Dog kan det konkluderes, at AT og studieområ-det på hhx ikke bidrager yderligere til at øge karakterforskellene mellem socialgrupperne ud overdet gennemsnitlige bidrag fra andre karakterer afgivet efter reformen. På htx har karakterer afgi-vet i studieområdet ikke medvirket til at øge karakterforskelle mellem socialgrupperne. Undersø-gelsen viser også, at alle fire socialgrupper får højere karakterer i AT og studieområdet set i for-hold til karaktergennemsnittet. Karaktergennemsnittet for alle fire socialgrupper bliver altså hæ-vet af præstationerne i AT og studieområdet.3.3.1AT på stxI nedenstående tabel sammenlignes socialgruppernes karakterer givet i AT med det samlede ka-raktergennemsnit før reformen.

Forskel på øverste og nederste social-0,170,39**gruppeKilde: Registerdata fra Danmarks Statistik.Note: Resultaterne i tabellen baserer sig på en lineær regressionsmodel. I regressionsanalysen har vi undersøgt, omkarakterforskellene mellem socialgrupperne varierer med studenterårgangen. Denne sammenhæng er korrigeretfor følgende kontrolvariable: køn, herkomst, familiens bruttoindkomst, folkeskolekarakterer, familietype, antalflytninger i løbet af opvæksten, størrelsen på bopælsby. Referencegruppen er studenter fra 2006. Studenter fra2007 er også medtaget i analysen, men da der ikke er signifikante forskelle på socialgruppernes karakterforskelle i2006 og 2007, er resultater for 2007 ikke fremstillet i tabellen. Stjernerne i tabellen indikerer, om de tre nederstesocialgrupper har øget karakterafstanden til øverste socialgruppe i forhold til studenter fra 2007. ** = signifikantved 0,01, * = signifikant ved 0,05.

Af tabellen ses, at alle socialgrupper får markant højere karakterer i AT, end socialgrupperne fik ikaraktergennemsnit før reformen. Selvom alle socialgrupper får højere karakterer i AT, er karak-terforskellene i AT i 2009 større end karakterforskellene i karaktergennemsnittet før reformen.Det er særligt karakterforskellen mellem nederste socialgruppe og de to øverste socialgrupper,der er større (0,39 karakterpoint) i AT end i karaktergennemsnittet før reformen. Desuden er ka-rakterforskellen mellem næstnederste socialgruppe og de to øverste socialgrupper også en smulestørre (0,16 karakterpoint) i AT end i karaktergennemsnittet før reformen. AT på stx har altså væ-ret med til at øge karakterforskellene mellem socialgrupperne. EVA har desuden sammenlignet2009-studenternes karakterer i AT-prøven med deres karaktergennemsnit. EVA kan konkludere,at karakterforskellene mellem socialgrupperne i AT ikke adskiller sig fra karakterforskelle i gen-nemsnitskarakteren i 2009. Herved kan vi konkludere, at AT ikke bidrager yderligere til at øge ka-rakterforskelle mellem socialgrupperne end det gennemsnitlige bidrag fra andre karakterer afgi-vet efter reformen.

3.3.2Studieområdet på hhxI nedenstående tabel sammenlignes socialgruppernes karakterer givet i forbindelse med studie-området på hhx med karaktergennemsnittet før reformen. Studieområdet på hhx er delt op i enerhvervscase og et internationalt område. Hhx-studenterne får mundtlige årskarakter i både er-hvervscasen og det internationale område. Derudover skal hhx-studenterne til mundtlig prøve ienten erhvervscasen eller det internationale område eller i begge dele. I tabel 8 nedenfor fremstil-les karakterresultater fra prøverne og årskarakterer separat, mens der ikke sondres mellem karak-ter i erhvervscase og det internationale område.Tabel 8Karakterer givet i studieområdet på hhx i 2008 og 2009 sammenlignet med karakter-gennemsnittet i 2006, fordelt på socialgrupper og vurderingsformerMundtlig prøve(N = 25.422)2008Mindst en forælderhar en lang videregå-ende uddannelseMindst en forælderhar en kort eller mel-lemlang videregåendeuddannelseIngen forældre har envideregående uddan-nelseRisikogruppe0,55*0,43**0,500,470,48**0,49**0,420,490,760,51**0,470,391,0920091,1120080,31Mundtlig årskarakter(N = 25.407)20090,63

Forskel på øverste og0,54*0,68**-0,190,16nederste socialgruppeKilde: Registerdata fra Danmarks Statistik.Note: Resultaterne i tabellen baserer sig på to lineære regressionsmodeller, en model for hver vurderingsform. Iregressionsanalysen har vi undersøgt, om karakterforskellene mellem socialgrupperne varierer med studenterår-gangen. Denne sammenhæng er korrigeret for følgende kontrolvariable: køn, herkomst, familiens bruttoindkomst,folkeskolekarakterer, familietype, antal flytninger i løbet af opvæksten, størrelsen på bopælsby. Referencegruppener studenter fra 2006. Studenter fra 2007 er også medtaget i analysen, men da der ikke er signifikante forskelle påsocialgruppernes karakterforskelle i 2006 og 2007, er resultater for 2007 ikke fremstillet i tabellen. Stjernerne itabellen indikerer, om de tre nederste socialgrupper har øget karakterafstanden til øverste socialgruppe i forhold tilstudenter fra 2007. ** = signifikant ved 0,01, * = signifikant ved 0,05.

Af tabellen ses igen, at alle socialgrupper får højere karakterer i studieområdet på hhx, end soci-algrupperne fik i karaktergennemsnit før reformen. Af tabellen ses også, at i både 2008 og 2009er karakterforskellene mellem socialgrupperne større i den mundtlige prøve i studieområdet endkarakterforskellene i karaktergennemsnittet før reformen (0,54 og 0,68 karakterpoint). I 2009 sesdet, at den øverste socialgruppe har en større karakterafstand til de andre socialgrupper i denmundtlige prøve i studieområdet, end øverste socialgruppe har til de andre socialgrupper i karak-tergennemsnittet før reformen. Til gengæld er karakterforskelle mellem socialgrupperne lige sto-re, hvad angår årskarakterer i studieområdet og gennemsnitskarakterer givet før reformen. Det eraltså den mundtlige prøve i studieområdet på hhx, der har bidraget til at øge karakterforskellenmellem socialgrupperne efter reformen. Ligesom for karakterer afgivet i AT på stx kan EVA kon-kludere, at karakterforskellene mellem socialgrupperne afgivet i studieområdet samlet set ikkeadskiller sig fra karakterforskellene i gennemsnitskarakteren i 2009. Herved kan vi konkludere, atstudieområdet ikke bidrager yderligere til at øge karakterforskellene mellem socialgrupperne enddet gennemsnitlige bidrag fra andre karakterer afgivet efter reformen.3.3.3Studieområdet på htxI tabel 9 nedenfor sammenlignes socialgruppernes karakterer givet i prøven i studieområdet påhtx med det samlede karaktergennemsnit før reformen.Tabel 9Karakterer givet i studieområdet på htx i 2008 og 2009 sammenlignet med karaktergen-nemsnittet i 2006, fordelt på socialgrupper (N = 8.855)2008Mindst en forælder har en lang vide-regående uddannelseMindst en forælder har en kort ellermellemlang videregående uddannelseIngen forældre har en videregåendeuddannelseRisikogruppe1,601,151,061,211,171,591,1320091,19

Forskel på øverste og nederste social--0,470,04gruppeKilde: Registerdata fra Danmarks Statistik.Note: Resultaterne i tabellen baserer sig på en lineær regressionsmodel. I regressionsanalysen har vi undersøgt, omkarakterforskellene mellem socialgrupperne varierer med studenterårgangen. Denne sammenhæng er korrigeretfor følgende kontrolvariable: køn, herkomst, familiens bruttoindkomst, folkeskolekarakterer, familietype, antalflytninger i løbet af opvæksten, størrelsen på bopælsby. Referencegruppen er studenter fra 2006. Studenter fra2007 er også medtaget i analysen, men da der ikke er signifikante forskelle på socialgruppernes karakterforskelle i2006 og 2007, er resultater for 2007 ikke fremstillet i tabellen. Stjernerne i tabellen indikerer, om de tre nederste36

Afsnit 3.2 og 3.3 viste, hvordan to centrale flerfaglige nyskabelser med reformen, nemlig studie-retningsprojektet og AT på stx samt studieområdet på hhx og htx, har bidraget til at øge betyd-ningen af den sociale baggrund.I dette afsnit viser vi, om den sociale baggrund har fået større betydning efter reformen i en ræk-ke særfaglige bedømmelser af eleverne, idet vi beskriver, hvordan socialgruppernes karakterer ien række fag har ændret sig efter reformen. Vi har fokuseret på følgende fag: dansk, historie(kun stx), engelsk, matematik og fysik (kun stx og htx). Fagene er valgt af to grunde. For det før-ste gennemførte EVA i 2007 og 2008 en række fagevalueringer af netop disse fag. Resultaterneaf disse fagevalueringer kan virke perspektiverende på resultaterne i indeværende undersøgelse.For det andet er det store fag, som er obligatoriske for en del af studenterne – afhængigt af ud-dannelsestype. Ikke desto mindre er fagene på nogle niveauer og uddannelser af så begrænsetstørrelse, at det ikke er muligt at påvise signifikante forskelle. Nogle fag beskrives derfor på tværsaf uddannelsestyper eller niveauer. Ud over at opdele analysen på de nævnte fag giver analysenogså separate resultater for fagenes vurderingsformer. Vurderingsformerne vil i de fleste tilfældeomfatte både skriftlig og mundtlig prøve og skriftlig og mundtlig årskarakter.Analysen viser, at elevernes sociale baggrund generelt har fået større betydning efter reformen. Ialle de undersøgte fag er forskellen mellem øverste og nederste socialgruppe blevet større efterreformen. Det gælder for samtlige mundtlige årskarakterer. Med undtagelse af dansk på htx ogmatematik på tværs af uddannelserne er forskellen signifikant større i både 2008 og 2009. I de tonævnte fag er forskellen signifikant alene i 2009. Derimod er der sket en mere begrænset æn-dring i karakterforskellene i de mundtlige prøver. Blot i tre tilfælde, dansk og engelsk på hhx i2009 og dansk på htx i både 2008 og 2009, er forskellen mellem socialgruppernes karaktererblevet signifikant større efter reformen. Det er vigtigt at nævne, at den sociale baggrunds øgedebetydning for de mundtlige årskarakterer ikke har gjort, at betydningen af den sociale baggrunder større, hvad angår årskaraktererne, end hvad angår karaktererne i de mundtlige prøvekarakte-rer. Efter reformen er der i stedet sket det, at betydningen af den sociale baggrund i de nævntefag i højere grad er blevet den samme, når man sammenligner mundtlige prøvekarakterer ogmundtlige årskarakterer. Før reformen var karakterforskellen mellem øverste og nederste social-Betydningen af studenternes sociale baggrund før og efter reformen37

gruppe 0,5 karakterpoint større i de mundtlige prøver end i de mundtlige årskarakterer. Efter re-formen er denne forskel reduceret til 0,1.I fagenes skriftlige dimension ses der ikke en tilsvarende markant forskel på udviklingen i årska-raktererne og karaktererne ved den afsluttende prøve. I de fleste fag med en skriftlig dimensioner forskellen mellem øverste og nederste socialgruppe blevet større efter reformen enten i årska-rakteren eller i prøvekarakteren eller i begge dele. Sidstnævnte er især tilfældet på stx.Tabel 10 viser en samlet oversigt over, i hvilke fag betydningen af den sociale baggrund er blevetstørre efter reformen. To plusser (++) viser, at der er signifikant større forskel mellem øverste ognederste socialgruppe i både 2008 og 2009 end i 2006, mens et enkelt plus (+) viser, at der er ensignifikant forskel i et af årene. Et nul (0) betyder, at der ikke er påvist en signifikant ændringgrupperne imellem sammenlignet med 2006. Tabellen baserer sig på de efterfølgende tabeller,hvoraf de præcise tal fremgår.

Det er påfaldende, at den sociale baggrunds betydning er øget mest, hvad angår de mundtligeårskarakterer, og mindst, hvad angår de mundtlige prøvekarakterer. For netop introduktionen afnye prøveformer har været mistænkt for at bidrage til større social ulighed. Særligt introduktio-nen af 24 timers forberedelsestid uden for skolen har givet anledning til denne mistanke, da prø-veformen giver mulighed for at opsøge hjælp hos fx forældre. I fagene historie på stx, engelsk påhhx og htx samt fysik på htx er der indført mulighed for, at skolen kan vælge denne prøveform.Det er dog vanskeligt at teste, om prøveformen øger betydningen af den sociale baggrund, daBetydningen af studenternes sociale baggrund før og efter reformen39

det ikke registreres, om skolen vælger prøveformen. EVA’s fagevalueringer viser, at prøveformen i2008 i høj grad vælges i historie på stx, men stort set ikke vælges i engelsk på hhx og htx. Resul-taterne i historie viser, at betydningen af den sociale baggrund hverken i 2008 eller i 2009 erøget, hvad angår den mundtlige prøve. Der er altså ikke noget i datamaterialet, der indikerer, aten mundtlig prøveform med 24 timers forberedelse øger betydningen af den sociale baggrund. Ifysik på htx er der for få cases til at lave samme vurdering af 24-timers prøveformen.Med reformen var valget af 24-timers prøveformen blot en af mange ændringer af de mundtligeprøveformer i de fem fag, som er i fokus i indeværende undersøgelse. I EVA’s fagevalueringerindgik bl.a. censorernes vurderinger af disse ændringer og den sociale baggrunds eventuelle be-tydning for resultaterne af disse prøveformer. Disse vurderinger indgår i analysen af resultaterne ide enkelte fag nedenfor.Et tydeligt resultat af analysen er, at den sociale baggrunds betydning er øget markant i de skrift-lige og særligt de mundtlige årskarakterer. Dette er der ikke i EVA’s fagevalueringer spurgt så sy-stematisk om som om prøveformerne. Træk, der gik igen i det kvalitative datamateriale i fageva-lueringerne, var imidlertid oplevelsen af, at der var blevet mindre tid til den fagfaglige undervis-ning og i de evaluerede fag mindre tid til at skrive og rette skriftlige opgaver. Samtidig oplevedelærerne, at fagenes læreplaner havde (bibeholdt) et meget højt ambitionsniveau, og at det derforvar svært at nå at bringe eleverne i stand til at opfylde de kompetencemål, som de nye lærepla-ner indeholder, og som den nye karakterskala bedømmer i forhold til. Med en sådan oplevelse aftidspres kunne det være oplagt at antage, at der er mindre tid til særlige hensyn til elever, der harbehov for ekstra faglig støtte, men koblingen mellem tidspres på den ene side og social arv påden anden side indgår ikke i fagevalueringerne.På baggrund af registerdata alene kan antagelsen ikke efterprøves umiddelbart. Det vil imidlertidvære interessant fremover at følge dette spor på de efterfølgende årgange. Spiller studenternessociale baggrund fortsat en større rolle end før reformen, eller sker der en udjævning, i takt medat lærerne bliver fortrolige med de nye læreplaner og kompetencemål, og som en følge af at ATpå stx blev reduceret i omfang og dermed skabte færre afbrud i den fagfaglige undervisning endi reformens første år? Dette følger vi op på i 2014, hvor EVA laver en lignende undersøgelse, hvorder inddrages nyere årgange.3.4.1Dansk på hhx, htx og stxDansk var og er obligatorisk på A-niveau for alle tre gymnasieretninger, både før og efter refor-men. Ved afslutningen af tredje år var prøven i skriftlig dansk før og umiddelbart efter reformenobligatorisk. Efter første gennemløb af reformen reducerede man det samlede antal af prøvebe-givenheder, og siden august 2010 indgår den skriftlige prøve i dansk i lodtrækning på linje medandre prøver, herunder prøven i mundtlig dansk. Eleverne skal op i mindst en danskprøve,40

mundtlig eller skriftlig. Både årgang 2008 og årgang 2009 har dog været til en obligatorisk skrift-lig prøve i dansk. Derudover får studenterne både en skriftlig og en mundtlig årskarakter.Vi har undersøgt, om betydningen af den sociale baggrund er øget, hvad angår de fire nævntevurderingsformer i faget dansk. For alle tre gymnasieretninger gælder, at den sociale arvs betyd-ning er øget i to-tre ud af i alt fire vurderingsformer. For alle tre gymnasieretninger er den socialearvs betydning øget, hvad angår begge årskarakterer, dog med undtagelse af den skriftlige årska-rakter på htx. For prøvekaraktererne gælder, at den sociale arvs betydning er øget, hvad angården skriftlige prøve på stx og den mundtlige prøve på hhx og htx.I EVA’s fagevaluering af dansk på hhx, htx og stx (2008) blev det beskrevet, hvilke nye elementerder indgik i den mundtlige og skriftlige prøve efter reformen, og evalueringen indeholdt censo-rernes vurdering af disse nyskabelser. Flere steder vurderede censorerne, at nyskabelserne isærvar til gavn for de fagligt stærke elever. Det gælder fx indførelsen af prøvemapper til den mundt-lige prøve på htx og kravet om, at eleverne på hhx skal indlede den mundtlige prøve med et op-læg om et kendt emne fra undervisningen. I de prøver, hvor disse elementer er introduceret, sy-nes betydningen af den sociale arv at være øget. Nyskabelserne kan således have en betydningfor denne udvikling. Den sociale arvs betydning er dog øget tydeligst, hvad angår årskarakterer-ne. Dette kan i mindre grad henføres til enkeltfaktorer. Dog svarede det altovervejende flertal aflærerne i 2008, at prøveformen i skriftlig dansk havde været styrende for deres undervisning, ogdermed kan ændringerne af prøveformen indirekte føre til ændringer i årskaraktererne. Detsamme gjorde sig gældende for lidt over halvdelen af lærerne, når det handlede om den mundt-lige prøveform.Dansk på stxI nedenstående tabel ses, hvordan socialgruppernes karakterer i dansk på stx har ændret sig efterreformen. Reformstudenter sammenlignes med studenter fra 2006, hvad angår karaktererne ifølgende fire vurderingsformer i dansk: mundtlig prøve, skriftlig prøve, mundtlig årskarakter ogskriftlig årskarakter.

Forskel på øverste og-0,100,060,60**0,40**0,63**0,51**0,62** 0,69**nederste socialgruppeKilde: Registerdata fra Danmarks Statistik.Note: Resultaterne i tabellen baserer sig på fire lineære regressionsmodeller, en model for hver vurderingsform. Iregressionsanalysen har vi undersøgt, om karakterforskellene mellem socialgrupperne varierer med studenterår-gangen. Denne sammenhæng er korrigeret for følgende kontrolvariable: køn, herkomst, familiens bruttoindkomst,folkeskolekarakterer, familietype, antal flytninger i løbet af opvæksten, størrelsen på bopælsby. Referencegruppener studenter fra 2006. Studenter fra 2007 er også medtaget i analysen, men da der ikke er signifikante forskelle påsocialgruppernes karakterforskelle i 2006 og 2007, er resultater for 2007 ikke fremstillet i tabellen. Stjernerne itabellen indikerer, om de tre nederste socialgrupper har øget karakterafstanden til øverste socialgruppe i forhold tilstudenter fra 2007. ** = signifikant ved 0,01, * = signifikant ved 0,05.

Af tabellen ses, at der, hvad angår karakterer ved den skriftlige prøve og de to årskarakterer, ersket en relativt markant forøgelse af forskellen mellem øverste og nederste socialgruppe (0,40-0,69 karakterpoint). Forøgelsen af forskellen mellem socialgruppernes karakterer gælder for stu-denter fra både 2008 og 2009. Af tabellen ses også, at grunden til, at forskellen mellem øversteog nederste socialgruppe er blevet øget, er, både at øverste socialgruppe har oplevet en stigning ide nævnte tre danskkarakterer (0,24-0,40 karakterpoint), og at nederste socialgruppe har oplevetet fald i nævnte karakterer (0,15-0,45 karakterpoint).Gruppen af studenter, der ikke har nogen forældre med en videregående uddannelse, har ligele-des efter reformen øget afstanden til øverste socialgruppe, hvad angår de nævnte tre danskka-42

rakterer (0,09-0,28 karakterpoint). Denne forskel skyldes ikke, at studenter med forældre, der ik-ke har en videregående uddannelse, har fået lavere karakterer efter reformen, men at deres ka-rakterer ikke er steget lige så meget som øverste socialgruppes karakterer.Det kan ikke påvises, at forskellen mellem socialgruppernes karakterer i den mundtlige prøve erøget efter reformen. På begge årgange har de fire socialgrupper øget karaktergennemsnittet iden mundtlige prøve (0,30-0,45 karakterpoint).Samlet kan vi altså konkludere, at betydningen af studenternes sociale baggrund er øget i denskriftlige prøve, og hvad angår de to årskarakterer, efter indførelsen af reformen, mens betydnin-gen for den mundtlige prøve er uændret efter reformen. Det nye ved den skriftlige prøve efterreformen er, at opgaveformuleringen angiver en bestemt genre, som besvarelsen skal foreligge i.Efter prøven i 2008 var censorerne, der deltog i EVA’s evaluering, gennemgående kritiske over fordette genrekrav, og halvdelen af censorerne vurderede, at det virkede begrænsende på eksami-nandernes mulighed for at demonstrere selvstændighed, men genrekravet er ikke blevet vurderetspecifikt i forhold til den sociale baggrunds betydning.Til gengæld vurderede de mundtlige censorer betydningen af en række nyskabelser ved denmundtlige prøve på stx, heriblandt det forhold, at eksaminanderne efter reformen indleder prø-ven med et indledende oplæg om et overordnet emne; det forhold, at der i eksamensspørgsmåletindgår et antal præciserende delspørgsmål; og endelig det forhold, at eksamensspørgsmålenekan stilles til kendt tekst. Ifølge de censorer, der deltog i EVA’s evaluering, trækker nyskabelsernelidt i forskellig retning. Mens indførelsen af kendt tekst og de præciserende delspørgsmål overve-jende vurderedes at være til fordel for fagligt svage elever, vurderede 70 % af censorerne, at ind-førelsen af et indledende oplæg gav fagligt stærke elever en fordel.Censorernes blandede vurdering af nyskabelserne bekræftes af nærværende undersøgelse, for såvidt at tiltagene ikke ser ud til at have øget den sociale arvs betydning, men i stedet har løftet ka-rakterniveauet for alle fire socialgrupper.Dansk på hhxI nedenstående tabel ses, hvordan socialgruppernes karakterer i dansk på hhx har ændret sig ef-ter reformen. Reformstudenter sammenlignes igen med studenter fra 2006, hvad angår karakte-rerne i følgende fire vurderingsformer i dansk: mundtlig prøve, skriftlig prøve, mundtlig årskarak-ter og skriftlig årskarakter.

Forskel på øverste og0,060,77*0,310,390,52*0,71**0,130,48*nederste socialgruppeKilde: Registerdata fra Danmarks Statistik.Note: Resultaterne i tabellen baserer sig på fire lineære regressionsmodeller, en model for hver vurderingsform. Iregressionsanalysen har vi undersøgt, om karakterforskellene mellem socialgrupperne varierer med studenterår-gangen. Denne sammenhæng er korrigeret for følgende kontrolvariable: køn, herkomst, familiens bruttoindkomst,folkeskolekarakterer, familietype, antal flytninger i løbet af opvæksten, størrelsen på bopælsby. Referencegruppener studenter fra 2006. Studenter fra 2007 er også medtaget i analysen, men da der ikke er signifikante forskelle påsocialgruppernes karakterforskelle i 2006 og 2007, er resultater for 2007 ikke fremstillet i tabellen. Stjernerne itabellen indikerer, om de tre nederste socialgrupper har øget karakterafstanden til øverste socialgruppe i forhold tilstudenter fra 2007. ** = signifikant ved 0,01, * = signifikant ved 0,05.

Af tabellen ses, at der i 2009 er sket en signifikant forøgelse af karakterforskellen mellem øversteog nederste socialgruppe, hvad angår den mundtlige prøve og de to årskarakterer (0,48-0,77 ka-rakterpoint). Grunden til, at forskellen mellem øverste og nederste socialgruppe er øget, er for-trinsvis, at øverste socialgruppe har forbedret de tre nævnte karakterer (0,32-0,77 karakterpoint).Samtidig har nederste socialgruppe oplevet et mindre fald i årskaraktererne (0,07-0,16 karakter-point). I den mundtlige årskarakter har studenter fra de to midterste socialgrupper også øget ka-rakterafstanden op til øverste socialgruppe med henholdsvis 0,47 og 0,53 karakterpoint. Det erkun for mundtlige årskarakterers vedkommende, at samme tendens til øgede forskelle mellemsocialgrupperne også kan konstateres i 2008. Hvad angår karakterer i den mundtlige prøve, oghvad angår den skriftlige årskarakter, øges betydningen af den sociale arv først i 2009.44

Det kan ikke påvises, at karakterforskellen i den skriftlige prøve er øget mellem øverste og neder-ste socialgruppe. Forskellen er på henholdsvis 0,31 og 0,39, men er ikke statistisk signifikant. Hvisde to nederste socialgrupper slås sammen, har denne gruppe samlet set fået en signifikant størrekarakterafstand til øverste socialgruppe (0,43 karakterpoint). Denne effekt kan dog kun påvises i2008.Vi kan altså konkludere, at den sociale arvs betydning i dansk på hhx i 2009 såvel som på stx erøget, hvad angår de to årskarakterer og desuden den mundtlige prøve, efter reformen, mens deti 2009 ikke kan påvises, at den sociale arvs betydning er øget, hvad angår den skriftlige prøve,efter reformen. I den mundtlige prøve på hhx er der efter reformen indført et oplæg, som eksa-minanden skal holde ud fra en eksamenstitel, der afspejler et kendt emne fra undervisningen.Som på stx vurderede størstedelen af censorerne i 2008 (67 %), at dette tiltag gav særligt de fag-ligt stærke eksaminander en fordel. Ifølge censorernes vurdering kan tiltaget med et på forhåndforberedt oplæg bidrage til at forklare, at den sociale arvs betydning i den mundtlige prøve påhhx ifølge indeværende undersøgelse er øget.Hvad angår den skriftlige prøve, er den efter reformen blevet it-baseret på hhx. Dog kunne man i2008 fortsat gennemføre en traditionel skriftlig prøve baseret på et trykt materiale. Prøven inde-holder et stort inspirationsmateriale, som eksaminanden skal kunne navigere i. Censorerne iEVA’s evaluering i 2008 var generelt positive over for den nye it-baserede prøveform og vurdere-de ikke, at eleverne klarede sig dårligere end ellers. Indeværende undersøgelse viser som sagt, atalle socialgrupper har oplevet en lille fremgang efter reformen. Der er ikke noget, der tyder på, atden nye prøveform øger betydningen af social baggrund.Dansk på htxI nedenstående tabel ses, hvordan socialgruppernes karakterer i dansk på htx har ændret sig efterreformen. Reformstudenter sammenlignes igen med studenter fra 2006, hvad angår karakterernei de følgende fire vurderingsformer i dansk: mundtlig prøve, skriftlig prøve, mundtlig årskarakterog skriftlig årskarakter.

Forskel på øverste og1,030,960,150,46-0,120,90*-0,140,19nederste socialgruppeKilde: Registerdata fra Danmarks Statistik.Note: Resultaterne i tabellen baserer sig på fire lineære regressionsmodeller, en model for hver vurderingsform. Iregressionsanalysen har vi undersøgt, om karakterforskellene mellem socialgrupperne varierer med studenterår-gangen. Denne sammenhæng er korrigeret for følgende kontrolvariable: køn, herkomst, familiens bruttoindkomst,folkeskolekarakterer, familietype, antal flytninger i løbet af opvæksten, størrelsen på bopælsby. Referencegruppener studenter fra 2006. Studenter fra 2007 er også medtaget i analysen, men da der ikke er signifikante forskelle påsocialgruppernes karakterforskelle i 2006 og 2007, er resultater for 2007 ikke fremstillet i tabellen. Stjernerne itabellen indikerer, om de tre nederste socialgrupper har øget karakterafstanden til øverste socialgruppe i forhold tilstudenter fra 2007. ** = signifikant ved 0,01, * = signifikant ved 0,05.

Af tabellen ses, at der i 2009 er sket en signifikant forøgelse af karakterforskellen mellem øversteog de to nederste socialgrupper i mundtlig årskarakter på henholdsvis 0,69 og 0,90 karakterpo-int. Grunden til, at forskellen mellem øverste og nederste socialgruppe er øget, er, både at øver-ste socialgruppe har oplevet en stigning i den mundtlige årskarakter på 0,65 karakterpoint, og atnederste socialgruppe har oplevet et fald i den mundtlige årskarakter på 0,25 karakterpoint. Denøgede karakterforskel mellem øverste og næstnederste socialgruppe skyldes mest af alt, at øver-ste socialgruppes karakterer er steget.Vi kan ikke i øvrigt påvise, at karakterforskellen mellem nederste og øverste socialgruppe er øget.Det er dog væsentligt at bemærke, at der er meget store forskelle mellem øverste og nederste46

socialgruppe, hvad angår den mundtlige prøvekarakter (1,03-0,96 karakterpoint). Hvis vi slår re-formstudenter fra 2008 og 2009 sammen og dermed får en større gruppe, er der en signifikantøget karakterforskel mellem øverste og nederste socialgruppe på 1,00 karakterpoint.I forbindelse med den mundtlige prøve på htx blev der indført brug af prøvemapper, hvor eksa-minanden til prøven skulle redegøre for tidligere skriftlige opgaver, og der blev indført vejledendespørgsmål til et ukendt tekstmateriale. 64 % af censorerne mente, at indførelsen af prøvemap-pen særligt gav de fagligt stærke eksaminander en fordel, mens indførelsen af de vejledendespørgsmål ikke omvendt blev vurderet til at være en særlig hjælp for fagligt svage elever. Censo-rernes vurdering af, at ændringerne af den mundtlige prøveform samlet set især er en fordel forde fagligt stærke elever, kan bidrage til at forklare, hvorfor betydningen af den sociale baggrund iden mundtlige prøve på htx er øget en smule.I forhold til den skriftlige prøve er der på htx ingen nyskabelser i prøveformen, ud over at materia-lerne ligger i elektronisk form. Denne undersøgelse kan heller ikke påvise, at den sociale arvs be-tydning i skriftlig dansk på htx er øget efter reformen.3.4.2Historie på stxHistorie indgår i forskellige varianter i alle de gymnasiale uddannelser. Det er imidlertid kun påstx, at faget indgår på A-niveau, og følgelig var det kun historiefaget på stx, som indgik i rækkenaf fagevalueringer, som EVA gennemførte i 2007 og 2008. Historie på stx er et centralt fag. Deter populært i flerfaglige forløb, bl.a. fordi det kan defineres som både et humanistisk og et sam-fundsvidenskabeligt fag. I forlængelse af at samfundsfag på C-niveau blev obligatorisk for alleelever efter reformen, fjernede man kravet om samfundskundskab i historiefaget. Hermed fjerne-de man også den tid, der var afsat til samfundskundskab, hvilket i praksis betød, at mange histo-rielærere gav udtryk for at føle sig meget pressede i forhold til tid.På første eller andet år er der en obligatorisk opgave i dansk og/eller historie, men herudover erder ikke en skriftlig dimension i faget. Eleverne får således alene en mundtlig årskarakter og haralene mulighed for at komme til en mundtlig prøve.På baggrund af analysen kan det konstateres, at den sociale baggrunds betydning i historie på stxer øget efter reformen, hvad angår den mundtlige årskarakter, men ikke hvad angår den mundt-lige prøve. Dette fremgår af nedenstående tabel, der viser, hvordan socialgruppernes karakterer ihistorie på stx har ændret sig efter reformen. Reformstudenter sammenlignes med studenter fra2006 i forhold til mundtlig prøve- og mundtlig årskarakter.

Forskel på øverste og0,210,200,75**0,63**nederste socialgruppeKilde: Registerdata fra Danmarks Statistik.Note: Resultaterne i tabellen baserer sig på to lineære regressionsmodeller, en model for hver vurderingsform. Iregressionsanalysen har vi undersøgt, om karakterforskellene mellem socialgrupperne varierer med studenterår-gangen. Denne sammenhæng er korrigeret for følgende kontrolvariable: køn, herkomst, familiens bruttoindkomst,folkeskolekarakterer, familietype, antal flytninger i løbet af opvæksten, størrelsen på bopælsby. Referencegruppener studenter fra 2006. Studenter fra 2007 er også medtaget i analysen, men da der ikke er signifikante forskelle påsocialgruppernes karakterforskelle i 2006 og 2007, er resultater for 2007 ikke fremstillet i tabellen. Stjernerne itabellen indikerer, om de tre nederste socialgrupper har øget karakterafstanden til øverste socialgruppe i forhold tilstudenter fra 2007. ** = signifikant ved 0,01, * = signifikant ved 0,05.

Det kan ikke påvises, at karakterforskellen mellem socialgrupperne er øget i den mundtlige prøveefter reformen. Her har alle socialgrupper oplevet en stigning i karakterniveauet. Dette er et inte-ressant resultat, fordi der netop i forbindelse med den mundtlige prøve blev indført væsentligeændringer, der resulterede i ophedede debatter om social skævvridning. Den væsentligste æn-dring var en forlængelse af forberedelsestiden fra 0,5 time til 3 eller 24 timer. I varianten med 24timers forberedelse må eksaminanden forlade skolen og har dermed mulighed for at opsøgehjælp uden for skolen. Blandt de censorer, der i 2008 havde censureret hold med 24 timers for-beredelse, erklærede 42 % sig enige eller overvejende enige i, at eksaminandernes præstationerved prøven bar præg af, at de havde modtaget hjælp i forberedelsestiden.Skolerne kunne i 2008 og 2009 selv vælge, hvilken variant den enkelte klasse skulle eksamineresefter. Senere er varianten med 24 timers forberedelse blevet obligatorisk. I 2008 valgte langt stør-steparten af skolerne ifølge EVA’s evaluering varianten med 24 timers forberedelse. Det registre-redes imidlertid ikke centralt, hvilken prøveform den enkelte elev blev eksamineret efter. Derforved vi ikke, hvordan fordelingen var i 2009, og det kan ikke afgøres, om den valgte variant i sigselv øger betydningen af den sociale baggrund.Blandt de censorer, der i 2008 havde censureret hold med 24 timers forberedelse, erklærede 91% sig enige eller overvejende enige i, at de fagligt stærke elever kunne profitere af prøveformen,mens blot 29 % var enige i, at de fagligt svage elever kunne profitere af prøveformen. Ca. entredjedel af censorerne vurderede i 2008, at der var en større spredning i karaktererne efter re-formen. Disse censorer tillagde dels den ændrede forberedelsestid (80 %), dels andre nyskabelserbetydning for oplevelsen af større spredning. De andre nyskabelser handler om, at eksamens-spørgsmålet efter reformen baserer sig på ukendt bilagsmateriale, mens eksaminanderne før re-formen blev eksamineret i kendt tekstmateriale (90 %), og om, at der ikke efter reformen er for-muleret et eksamensspørgsmål (95 %). Der er samlet tale om nyskabelser, der stiller større krav tileksaminandernes selvstændighed.En sidste nyskabelse handler om, at eksaminationen efter reformen er todelt, idet den indledesmed et indledende oplæg fra eksaminanden. I forbindelse med EVA’s evaluering i 2008 pegedeflere censorer på dette forhold som nervøsitetsreducerende. Det indledende oplæg sammenholdtmed den længere forberedelsestid (3 eller 24 timer) vurderedes at gøre også de fagligt svagereelever mere trygge ved eksamenssituationen, hvilket kunne trække i retning af, at den socialebaggrund har mindre betydning.

Selvom der blandt lærere og censorer var en overvejende bekymring for, at den nye prøveformkunne øge betydningen af den sociale baggrund, pegede vurderingen af de enkelte nyskabelserikke entydigt i samme retning. Nærværende analyse viser, at karakterforskellen i prøvekarakterer-ne ikke er øget socialgrupperne imellem. Det er derimod forskellen i årskaraktererne, der ikke di-rekte kan forklares med ændrede prøveformer.3.4.3Engelsk på hhx, htx og stxEngelsk er et centralt fag på alle tre uddannelser. Med reformen blev engelsk på A-niveau obliga-torisk på hhx, mens det fortsat er obligatorisk på B-niveau på stx og htx. På disse uddannelser kaneleverne vælge engelsk på A-niveau, enten som del af en studieretning eller som et valgfag på 3.år. Andelen af elever med engelsk på A-niveau er steget markant efter reformen.Både før og umiddelbart efter reformen var der en obligatorisk skriftlig prøve på både A- og B-niveau. Efter første gennemløb af reformen reducerede man det samlede antal af prøvebegiven-heder, og siden august 2010 udtrækkes de skriftlige prøver i engelsk ved lodtrækning på linjemed andre prøver, herunder prøverne i mundtlig engelsk. Eleven skal op i mindst én prøve på detafsluttende niveau, mundtlig eller skriftlig. Både årgang 2008 og årgang 2009 har dog været tilen obligatorisk skriftlig prøve i engelsk. Derudover får studenterne både en skriftlig og en mundt-lig årskarakter.Vi har undersøgt, om betydningen af studenternes sociale baggrund er øget, hvad angår de firenævnte vurderingsformer i faget engelsk. På hhx sammenligner vi på A-niveau, dvs., at vi sam-menligner alle hhx-elever efter reformen med den del af hhx-eleverne, der før reformen aktivthavde tilvalgt engelsk på A-niveau. På stx sammenligner vi på både A-niveau og B-niveau. Detsamme er tilfældet på htx. Her er andelen af studenter med henholdsvis A- og B-niveau imidlertidlille, hvorfor vi har slået de to niveauer sammen i analysen.Analysen viser, at betydningen af den sociale baggrund er øget tydeligt på stx og på hhx, mensder ikke kan påvises en tilsvarende tydelig ændring på htx. Med hhx som eneste undtagelse erder ikke sket nogen ændring i de mundtlige prøvekarakterer, på trods af at der er sket væsentligeændringer af prøveformen. En af ændringerne er muligheden for på hhx og htx at anvende enprøveform med 24 timers forberedelse. Dette har ikke resulteret i en markant større forskel soci-algrupperne imellem, men det var – i hvert fald i 2008 – begrænset, hvor meget denne prøve-form blev benyttet.

En væsentlig ændring af den skriftlige prøveform på alle uddannelserne er introduktionen af ensproglig/grammatisk delprøve uden hjælpemidler. Dette har haft stor betydning for lærernes un-dervisning. I 2008 vurderede 93 % af hhx-lærerne fx, at den skriftlige prøveform havde været sty-rende for deres undervisning og for fagets toning i det hele taget, men det lader sig ikke påvise,om dette medvirker til at øge betydningen af studenternes sociale baggrund, hvad angår årska-raktererne på både stx og hhx, og hvad angår de skriftlige prøvekarakterer på stx.Engelsk på stxEngelsk er et centralt fag på stx. Både før og efter reformen var og er engelsk obligatorisk på B-niveau og valgfrit på A-niveau. Efter reformen er der imidlertid flere elever, der vælger engelsk påA-niveau, enten som studieretningsfag eller som valgfag. I 2009 var der ifølge EVA’s fagområde-evaluering 61 %, der blev studenter med engelsk på A-niveau, mens det tilsvarende tal før re-formen var 50 %.I denne undersøgelse har vi sammenlignet reformstudenternes karakterer på A- henholdsvis B-niveau igen med tilsvarende karakterer blandt studenter fra 2006. Analysen viser, at betydningenaf studenternes sociale baggrund er markant øget, hvad angår årskaraktererne, skriftlige såvelsom mundtlige på både A- og B-niveau. Det samme gælder karaktererne i den skriftlige prøve påB-niveau og A-niveau. I den mundtlige prøve er betydningen af studenternes sociale baggrund tilgengæld ikke signifikant større efter reformen.Nedenstående tabel giver et samlet overblik over, hvordan socialgruppernes karakterer i engelskA på stx har ændret sig efter reformen inden for følgende vurderingsformer: mundtlig prøve,skriftlig prøve, mundtlig årskarakter og skriftlig årskarakter.Tabel 15Ændringer i engelskkarakterer på A-niveau på stx i forhold til 2006, fordelt på social-grupper og vurderingsformerMundtlig prøve(N = 9.827)2008Mindst en forælder haren lang videregåendeuddannelse0,092009-0,03Skriftlig prøve(N = 39.523)20080,1020090,09Mundtlig årskarakter Skriftlig årskarakter(N = 38.650)20080,4720090,21(N = 38.658)20080,5120090,36

Forskel på øverste og0,300,210,63**0,140,64**0,58**0,55** 0,56**nederste socialgruppeKilde: Registerdata fra Danmarks Statistik.Note: Resultaterne i tabellen baserer sig på fire lineære regressionsmodeller, en model for hver vurderingsform. Iregressionsanalysen har vi undersøgt, om karakterforskellene mellem socialgrupperne varierer med studenterår-gangen. Denne sammenhæng er korrigeret for følgende kontrolvariable: køn, herkomst, familiens bruttoindkomst,folkeskolekarakterer, familietype, antal flytninger i løbet af opvæksten, størrelsen på bopælsby. Referencegruppener studenter fra 2006. Studenter fra 2007 er også medtaget i analysen, men da der ikke er signifikante forskelle påsocialgruppernes karakterforskelle i 2006 og 2007, er resultater for 2007 ikke fremstillet i tabellen. Stjernerne itabellen indikerer, om de tre nederste socialgrupper har øget karakterafstanden til øverste socialgruppe i forhold tilstudenter fra 2007. ** = signifikant ved 0,01, * = signifikant ved 0,05.

Tabellen viser, at karakterforskellen mellem øverste og nederste socialgruppe i begge år er øgetmarkant i både de skriftlige og de mundtlige årskarakterer (0,55-0,64 karakterpoint). Ændringenskyldes, både at studenterne i øverste socialgruppe får højere karakterer end tidligere (0,21-0,51karakterpoint), og at studenterne i den nederste socialgruppe får lavere karakterer end tidligere(0,04-0,37 karakterpoint). Desuden er karakterforskellen mellem de to mellemste socialgrupperog øverste socialgruppe også blevet signifikant større. I den skriftlige prøve er karakterforskellenmellem øverste og nederste socialgruppe kun øget i 2008, mens karakterforskellen mellem næst-nederste og øverste socialgruppe er øget i 2009. Det er til gengæld ikke muligt at påvise, at ka-rakterforskellen er øget i den mundtlige prøve.Tabellen nedenfor viser, at der er sket en lignende forøgelse af den sociale baggrunds betydningfor engelsk på B-niveau, hvad angår begge årskarakterer og den skriftlige prøvekarakter. Resulta-tet er en konsekvens af, at de tre nederste socialgrupper har oplevet en tydelig karaktertilbage-gang i både årskaraktererne og den skriftlige prøve, mens den øverste socialgruppe kun har ople-vet en lille eller slet ingen tilbagegang i de nævnte vurderingsformer.52

Forskel på øverste og0,180,300,91**0,98**0.38**0,98**0,49*0,62**nederste socialgruppeKilde: Registerdata fra Danmarks Statistik.Note: Resultaterne i tabellen baserer sig på fire lineære regressionsmodeller, en model for hver vurderingsform. Iregressionsanalysen har vi undersøgt, om karakterforskellene mellem socialgrupperne varierer med studenterår-gangen. Denne sammenhæng er korrigeret for følgende kontrolvariable: køn, herkomst, familiens bruttoindkomst,folkeskolekarakterer, familietype, antal flytninger i løbet af opvæksten, størrelsen på bopælsby. Referencegruppener studenter fra 2006. Studenter fra 2007 er også medtaget i analysen, men da der ikke er signifikante forskelle påsocialgruppernes karakterforskelle i 2006 og 2007, er resultater for 2007 ikke fremstillet i tabellen. Stjernerne itabellen indikerer, om de tre nederste socialgrupper har øget karakterafstanden til øverste socialgruppe i forhold tilstudenter fra 2007. ** = signifikant ved 0,01, * = signifikant ved 0,05.

Indeværende undersøgelse viser altså, at niveauet i især engelsk på B-niveau er blevet lavere efterreformen, og at betydningen af den sociale baggrund er blevet større i alt andet end den mundt-lige prøvekarakter. Dette resultat bekræfter det indtryk, som lærerne gav udtryk for allerede iforbindelse med EVA’s fag- og fagområdeevalueringer i 2009. Bl.a. vurderede 60 %, at spred-ningen i elevernes udbytte var blevet større efter reformen. Det eneste enkeltelement, som evalu-eringerne pegede på, der kunne forklare dette, var en ændret mundtlig prøveform, der i højeregrad end tidligere vægter selvstændighed. Således prøves eleverne på både A- og B-niveau efterreformen i en ukendt tekst.

Censorerne var generelt positivt stemt over for denne ændring, men vurderede, at det især var defagligt stærke elever, der havde fordel af denne ændring. Henholdsvis 90 % af censorerne på A-niveau og 92 % af censorerne på B-niveau vurderede, at de fagligt stærke elever kunne dragefordel af, at tekstmaterialet var ukendt, mens det samme gjorde sig gældende for blot 41 %henholdsvis 47 % af censorerne, når det drejede sig om de svagere elever. Censorerne fremhæ-vede imidlertid, at det især var en ulempe for de flittige elever. Der er ikke nødvendigvis en sam-menhæng mellem social baggrund og flid. Indeværende undersøgelse viser netop også, at der inetop den mundtlige prøve ikke er sket nogen ændring i betydningen af studenternes socialebaggrund.Den skriftlige prøveform på stx er blevet todelt efter reformen. Således indeholder prøven på bå-de A- og B-niveau efter reformen en sproglig delprøve, der skal besvares uden hjælpemidler. Det-te er ifølge censorerne svært for eksaminanderne og en medvirkende årsag til, at det skriftligekarakterniveau er faldet efter reformen. Samtidig peger lærerne på, at denne ændring af prøve-formen har betydet, at der i undervisningen er kommet mere fokus på sprog og grammatik endtidligere, men der er ikke i EVA’s fagevaluering fra 2009 belæg for at vurdere, om dette medvir-ker til at øge betydningen af studenternes sociale baggrund, hvad angår den skriftlige prøve ogårskaraktererne, som nærværende undersøgelse påviser.Engelsk på hhxI takt med at engelsk på A-niveau med reformen blev obligatorisk på hhx, steg andelen af elevermed A-niveau fra 62 % i 2005-2007 til 100 % i 2009. I forbindelse med EVA’s fagevalueringer i2008 førte dette til mange drøftelser af, hvad det betød for det faglige niveau. På den ene sidevar der lærere, der vurderede, at det faglige niveau ville falde, og spredningen blandt eleverneville øges, fordi man nu skulle have alle elever med. På den anden side var der lærere, der frem-hævede, at engelsk på A-niveau før reformen for nogle elever var et fravalg af andre fag på A-niveau, mens der omvendt var fagligt stærke elever, der i stedet for prioriterede andre fag på A-niveau. Samlet set vurderede engelsklærerne udviklingen positivt, og mere positivt end kollegernepå stx. Størstedelen af lærerne vurderede, at det generelle niveau var uændret efter reformen.Halvdelen af lærerne vurderede, at spredningen i niveauet var blevet mindre efter reformen,mens den anden halvdel vurderede, at spredningen var større eller uændret.Indeværende undersøgelse viser, at der nogle steder er sket en spredning i karakterniveauet af-hængigt af elevernes sociale baggrund. Studenternes sociale baggrund har størst betydning forde mundtlige årskarakterer, og betydningen er mere markant i 2009 end i 2008. Nedenståendetabel giver et samlet overblik over, hvordan socialgruppernes karakterer i engelsk på A-niveau påhhx har ændret sig efter reformen. Reformstudenter sammenlignes igen med studenter fra 2006 iforhold til følgende fire vurderingsformer i engelsk: mundtlig prøve, skriftlig prøve, mundtlig års-karakter og skriftlig årskarakter.54

Forskel på øverste og0,381,03*0,030,65*0,63*1,02**0,470,42nederste socialgruppeKilde: Registerdata fra Danmarks Statistik.Note: Resultaterne i tabellen baserer sig på fire lineære regressionsmodeller, en model for hver vurderingsform. Iregressionsanalysen har vi undersøgt, om karakterforskellene mellem socialgrupperne varierer med studenterår-gangen. Denne sammenhæng er korrigeret for følgende kontrolvariable: køn, herkomst, familiens bruttoindkomst,folkeskolekarakterer, familietype, antal flytninger i løbet af opvæksten, størrelsen på bopælsby. Referencegruppener studenter fra 2006. Studenter fra 2007 er også medtaget i analysen, men da der ikke er signifikante forskelle påsocialgruppernes karakterforskelle i 2006 og 2007, er resultater for 2007 ikke fremstillet i tabellen. Stjernerne itabellen indikerer, om de tre nederste socialgrupper har øget karakterafstanden til øverste socialgruppe i forhold tilstudenter fra 2007. ** = signifikant ved 0,01, * = signifikant ved 0,05.

Af tabellen ses, at der begge år er sket en signifikant forøgelse af karakterforskellen mellem denøverste og nederste socialgruppe i de mundtlige årskarakterer (0,63-1,02 karakterpoint). I 2009er der desuden en signifikant forskel mellem den øverste socialgruppe og de to mellemste social-grupper (0,69-0,88 karakterpoint). Forskellene skyldes, at den øverste socialgruppe som den ene-ste har oplevet en karakterfremgang i de mundtlige karakterer efter reformen, mens de øvrigegrupper har oplevet en tilbagegang. Hvad angår de skriftlige årskarakterer, gælder ligeledes, atden øverste socialgruppe som den eneste har oplevet en karakterfremgang efter reformen, mensde øvrige grupper har oplevet en tilbagegang. Dette resulterer imidlertid ikke i signifikante for-skelle socialgrupperne imellem, ej heller hvis man slår flere af kategorierne sammen.

I forbindelse med prøverne er der kun signifikante forskelle i 2009, ikke i 2008. I den skriftligeprøve er der signifikante forskelle mellem øverste socialgruppe og de øvrige tre (0,56-0,63 karak-terpoint). Alle socialgrupper har dog oplevet en lille karakterfremgang. I den mundtlige prøve erder alene en signifikant forskel på 1,03 karakterpoint mellem den øverste og den nederste social-gruppe. Her gælder, at den nederste socialgruppe som den eneste har oplevet en karaktertilba-gegang.Det er umiddelbart svært at forklare den større betydning af social baggrund med nye prøvefor-mer. I den mundtlige prøve vælger skolen mellem en traditionel prøve med 60 minutters forbere-delse og en ny prøveform med 24 timers forberedelse. I forbindelse med sidstnævnte indgår deren sproglig oversættelses- og kommenteringsopgave af ukendt tekst. I 2008 vurderede censorer-ne, at denne delopgave især var en fordel for de fagligt stærke elever. 88 % vurderede dette,mens 45 % vurderede, at det var en fordel for de fagligt svagere elever. Derimod var det en ud-bredt opfattelse, at den lange forberedelsestid var en fordel for de fagligt svagere elever, der i roog mag kunne forberede sig hjemme. Spørgsmålet om forældreinddragelse fyldte ikke meget idiskussionerne på hhx. Det centrale er imidlertid, at det kun var 15 % af lærerne, der ifølge EVA’sfagevaluering valgte at anvende den nye prøveform i 2008. Da det ikke registreres centralt, hvil-ken prøveform der prøves efter, ved vi ikke, hvor mange der anvendte den nye prøveform i 2009,og det kan heller ikke afgøres, om betydningen af social baggrund er blevet større eller mindreblandt de studenter, der eksamineres efter den nye prøveform.Den skriftlige prøveform på hhx er todelt som på stx. Også på hhx er der en sproglig delprøve,der skal besvares uden hjælpemidler. Der er ikke i EVA’s fagevaluering fra 2008 belæg for at vur-dere, om dette medvirker til at øge betydningen af studenternes sociale baggrund i den skriftligeprøve efter reformen, som nærværende undersøgelse påviser.Engelsk på htxEngelskfaget er blevet opgraderet på htx. Dette ses tydeligst, ved at B-niveauet, som på stx, harfået en skriftlig prøve og dermed en tydeligere skriftlig dimension end umiddelbart inden refor-men. Den skriftlige prøve udtrækkes ved lodtrækning på linje med de øvrige prøver. A-niveauetkan vælges som valgfag eller studieretningsfag. Dvs., at alle studenter efter reformen har skriftli-ge karakterer, mens det før reformen kun var studenter med engelsk på A-niveau. For at opnåden nødvendige volumen har vi i nedenstående analyse slået karaktererne på A- og B-niveausammen.Af nedenstående tabel ses, at der ikke er signifikante karakterforskelle, når man sammenlignerforskelle i karakterer før og efter reformen mellem øverste og nederste socialgruppe på htx. I demundtlige årskarakterer er der derimod en signifikant forskel mellem øverste socialgruppe og

næstnederste socialgruppe i både 2008 (0,76 karakterpoint) og 2009 (0,79 karakterpoint), enforskel, der går igen, hvis man slår de to nederste socialgrupper sammen.Tabel 18Ændringer i engelskkarakterer på A- og B-niveau på htx i forhold til 2006, fordelt på so-cialgrupper og vurderingsformerMundtlig prøve(N = 4.071)2008Mindst en forælder haren lang videregåendeuddannelseMindst en forælder haren kort eller mellem-lang videregående ud-dannelseIngen forældre har envideregående uddan-nelseRisikogruppe0,931,00-0,190,410,02-0,240,180,220,330,36-0,020,35-0,16*-0,36*-0,1-0,090,430,490,370,820,240,360,20,471,2720090,91Skriftlig prøve(N = 4.728)20080,3720090,83Mundtlig årskarakter Skriftlig årskarakter(N = 6.377)20080,6020090,43(N = 6.286)20080,420090,57

Forskel på øverste og0,34-0,090,560,420,580,670,220,35nederste socialgruppeKilde: Registerdata fra Danmarks Statistik.Note: Resultaterne i tabellen baserer sig på fire lineære regressionsmodeller, en model for hver vurderingsform. Iregressionsanalysen har vi undersøgt, om karakterforskellene mellem socialgrupperne varierer med studenterår-gangen. Denne sammenhæng er korrigeret for følgende kontrolvariable: køn, herkomst, familiens bruttoindkomst,folkeskolekarakterer, familietype, antal flytninger i løbet af opvæksten, størrelsen på bopælsby. Referencegruppener studenter fra 2006. Studenter fra 2007 er også medtaget i analysen, men da der ikke er signifikante forskelle påsocialgruppernes karakterforskelle i 2006 og 2007, er resultater for 2007 ikke fremstillet i tabellen. Stjernerne itabellen indikerer, om de tre nederste socialgrupper har øget karakterafstanden til øverste socialgruppe i forhold tilstudenter fra 2007. ** = signifikant ved 0,01, * = signifikant ved 0,05.

Tabellen viser, at der ikke er sket signifikante ændringer i prøvekaraktererne socialgrupperneimellem. Resultatet er ikke overraskende set i lyset af læreres og censorers vurdering i EVA’s fage-valuering i 2008. Præcis som på hhx gælder, at man på htx på A-niveau kan vælge mellem tomundtlige prøveformer, hvoraf den ene er med 24 timers forberedelse. De færreste lærere havdei 2008 valgt denne prøveform, og de få censorer, der havde erfaring med de 24 timers forbere-delsestid, vurderede, at dette var positivt for såvel de fagligt stærke som de fagligt svagere elever.På B-niveauet vurderede censorerne ligeledes, at både fagligt stærke og fagligt svagere eleverBetydningen af studenternes sociale baggrund før og efter reformen57

kunne drage nytte af en ændret prøveform. Her består ændringen primært i, at en større del afprøven omfatter en præsentation, som eksaminanderne har forberedt på forhånd. Der er ifølgenærværende undersøgelse ikke noget, der tyder på, at dette medvirker til at øge betydningen afden sociale baggrund. Tværtimod har næsten alle socialgrupper oplevet en lille karakterfrem-gang.Den skriftlige prøveform på htx er todelt som på stx og hhx. På både A- og B-niveau er der ensproglig delprøve, der skal besvares uden hjælpemidler. I modsætning til hhx og stx er der imid-lertid ikke på htx sket nogen forøgelse af betydningen af studenternes sociale baggrund efter re-formen.3.4.4Fysik på stx og htxFysik er et centralt fag i den naturvidenskabelige fagrække. Før såvel som efter reformen har detpå htx været obligatorisk på B-niveau og valgfrit på A-niveau. På stx var det før reformen obliga-torisk på B-niveau for matematikere og valgfrit på A-niveau, mens de sproglige studenter havdenaturfag, der gav en formel kompetence svarende til hf-faget fysik/kemi på C-niveau. Efter re-formen er der sket ændringer af den naturvidenskabelige fagrække, således at alle elever på stxskal have to naturvidenskabelige fag på C-niveau og mindst et naturvidenskabeligt fag på mindstB-niveau (foruden naturvidenskabeligt grundforløb). Studenterne kan vælge A-niveau som studie-retningsfag eller som valgfag.I praksis er der sket en styrkelse af fysikfaget på htx, idet en større andel vælger det på A-niveauefter reformen. Andelen er ifølge EVA’s fagevaluering fra 2009 steget med 15 procentpoint fra22 % før reformen til 37 % i 2009. Tilsvarende er andelen, der har fysik på B-niveau, faldet fra78 % før reformen til 63 % i 2009. På stx er der derimod sket en svækkelse af faget, forstået så-ledes, at andelen af studenter med fysik på A-niveau er næsten uændret med ca. en tiendedel afen årgang, mens andelen af studenter med fysik på B-niveau er faldet med 18 procentpoint fra47 % før reformen til 29 % efter reformen. Til gengæld har de resterende 61 % af årgang 2009et regulært C-niveau i fysik.I indeværende undersøgelse ser vi dog kun på A- og B-niveauet. Resultatet af undersøgelsen lig-ner resultaterne fra de øvrige fag. Betydningen af studenternes baggrund er blevet signifikantstørre efter reformen, hvad angår de mundtlige årskarakterer på både A- og B-niveau, mens derikke er sket nogen signifikant ændring i de mundtlige prøvekarakterer. På A-niveauet, hvor dertillige er en skriftlig dimension, er betydningen af den sociale baggrund ligeledes øget i både års-karakterer og prøvekarakterer.Resultaterne ses, når man betragter stx og htx under et, fordi der ellers er for få studenter i hvergruppe. Ligeledes har vi slået de to nederste socialgrupper sammen på A-niveauet, da der er rela-58

tivt få personer i den nederste socialgruppe, den såkaldte risikogruppe, fx er der i 2006 kun 67studenter. I nedenstående tabel ses først, hvordan socialgruppernes karakterer i fysik på A-niveaupå htx og stx har ændret sig efter reformen. Reformstudenter sammenlignes igen med studenterfra 2006 i forhold til følgende fire vurderingsformer i fysik på A-niveau: mundtlig prøve, skriftligprøve, mundtlig årskarakter og skriftlig årskarakter.Tabel 19Ændringer i fysikkarakterer på A-niveau på htx og stx i forhold til 2006, fordelt på soci-algrupper og vurderingsformerMundtlig prøve(N = 4.033)2008Mindst en forælder haren lang videregåendeuddannelseMindst en forælder haren kort eller mellem-lang videregående ud-dannelseIngen forældre har envideregående uddan-nelse/risikogruppe-0,03-0,15-0,99**-0,51*-0,02**-0,13**0,09**0,04**0,450,22-0,550,020,280,550,630,560,1820090,25Skriftlig prøve(N = 9.178)2008-0,0620090,15Mundtlig årskarakter Skriftlig årskarakter(N = 9.211)20080,6420090,58(N = 9.209)20080,6920090,62

Forskel på øverste og0,210,400,93**0,66*0,66**0,72**0,78** 0,58**nederste socialgruppeKilde: Registerdata fra Danmarks Statistik.Note: Resultaterne i tabellen baserer sig på fire lineære regressionsmodeller, en model for hver vurderingsform. Iregressionsanalysen har vi undersøgt, om karakterforskellene mellem socialgrupperne varierer med studenterår-gangen. Denne sammenhæng er korrigeret for følgende kontrolvariable: køn, herkomst, familiens bruttoindkomst,folkeskolekarakterer, familietype, antal flytninger i løbet af opvæksten, størrelsen på bopælsby, gymnasieretning.Referencegruppen er studenter fra 2006. Studenter fra 2007 er også medtaget i analysen, men da der ikke er sig-nifikante forskelle på socialgruppernes karakterforskelle i 2006 og 2007, er resultater for 2007 ikke fremstillet itabellen. Stjernerne i tabellen indikerer, om de tre nederste socialgrupper har øget karakterafstanden til øverstesocialgruppe i forhold til studenter fra 2007. ** = signifikant ved 0,01, * = signifikant ved 0,05.

har oplevet en stigning i årskarakterer (0,58-0,64 karakterpoint). Derimod skyldes den øgede ka-rakterforskel i den skriftlige prøve, at nederste socialgruppe har oplevet et fald i karakterer (0,99og 0,51 karakterpoint).I nedenstående tabel ses, at resultaterne på B-niveau ligner resultaterne på A-niveau. Tabellen vi-ser, hvordan socialgruppernes karakterer i fysik på B-niveau på htx og stx har ændret sig efter re-formen. Reformstudenter sammenlignes igen med studenter fra 2006 i forhold til karakterer i denmundtlige prøve og mundtlig årskarakter, idet der på B-niveau ikke er en skriftlig prøve i faget ogdermed heller ikke en særskilt skriftlig dimension.Tabel 20Ændringer af fysikkarakterer på B-niveau på htx og stx i forhold til 2006, fordelt på so-cialgrupper og vurderingsformerMundtlig prøve(N = 14.111)2008’Mindst en forælderhar en lang videregå-ende uddannelseMindst en forælderhar en kort eller mel-lemlang videregåendeuddannelseIngen forældre har envideregående uddan-nelseRisikogruppe-0,100,16-0,78**-0,61**0,140,56*-0,28-0,060,33*0,67-0,34*-0,04-0,110,12-0,110,1220092008Mundtlig årskarakter(N = 32.290)2009

Forskel på øverste og-0,01-0,040,67**0,73**nederste socialgruppeKilde: Registerdata fra Danmarks Statistik.Note: Resultaterne i tabellen baserer sig på to lineære regressionsmodeller, en model for hver vurderingsform. Iregressionsanalysen har vi undersøgt, om karakterforskellene mellem socialgrupperne varierer med studenterår-gangen. Denne sammenhæng er korrigeret for følgende kontrolvariable: køn, herkomst, familiens bruttoindkomst,folkeskolekarakterer, familietype, antal flytninger i løbet af opvæksten, størrelsen på bopælsby, gymnasieretning.Referencegruppen er studenter fra 2006. Studenter fra 2007 er også medtaget i analysen, men da der ikke er sig-nifikante forskelle på socialgruppernes karakterforskelle i 2006 og 2007, er resultater for 2007 ikke fremstillet itabellen. Stjernerne i tabellen indikerer, om de tre nederste socialgrupper har øget karakterafstanden til øverstesocialgruppe i forhold til studenter fra 2007. ** = signifikant ved 0,01, * = signifikant ved 0,05.

Af tabellen ses, at der, hvad angår den mundtlige årskarakter, er sket en relativt markant forøgel-se af karakterforskellen mellem øverste og nederste socialgruppe (0,67 og 0,73 karakterpoint). Aftabellen ses også, at grunden til, at forskellen mellem øverste og nederste socialgruppe er øget,mest af alt er, at nederste socialgruppe har oplevet et fald i årskarakterer (0,78 og 0,61 karakter-point). Heller ikke i den mundtlige prøve på B-niveau er der sket nogen signifikant forøgelse afkarakterforskellen mellem øverste og nederste socialgruppe. I 2009 er forskellen mellem næstne-derste socialgruppe og øverste socialgruppe tværtimod blevet mindsket med 0,44 karakterpoint.Dette resultat er imidlertid ikke signifikant.Med reformen skete der væsentlige ændringer af prøveformerne (efter 2009 er der foretaget nyeændringer). Den skriftlige prøve på A-niveau blev på begge uddannelser udvidet fra fire til femtimer. Desuden indgår den efter reformen i lodtrækning, mens eleverne før reformen kunne væresikre på at komme til prøve i skriftlig fysik på A-niveau. De største indholdsmæssige ændringerforekommer imidlertid i de mundtlige prøveformer. Således er der ingen enkeltfaktor i prøven ifysik, der kan forklare, at studenternes sociale baggrund har større betydning for de skriftlige ka-rakterer efter reformen, end de havde før reformen.I de mundtlige prøver kom der med reformen større fokus på eksperimentelt arbejde. På B-niveauog på A-niveau på stx skulle eksaminanderne udføre et stykke eksperimentelt arbejde i forbindel-se med eksaminationen. På stx på A- og B-niveau skulle dette gennemføres i grupper. På htx skul-le det gennemføres individuelt og med en forberedelsestid på 24 timer. På htx på A-niveau kunneman vælge mellem en mere traditionel prøve uden eksperimentelt arbejde og en ny prøveform,der mindede om prøveformen på B-niveauet. På tværs af htx og stx er det imidlertid få elever, derer blevet eksamineret med 24 timers forberedelsestid, og det er derfor tvivlsomt, om det har no-gen indflydelse på denne undersøgelses resultat. Det er ikke blevet registreret, hvilke eksaminan-der der er blevet eksamineret efter hvilken prøveform, der hvor der har været valgmulighed. IEVA’s fagevaluering var der efter eksamen i 2008 stor usikkerhed om flere aspekter ved prøverne,bl.a. om eleverne måtte have rapporter med til prøven. Dette har betydning for, hvor selvstæn-digt eksaminanden skal kunne arbejde. Men under alle omstændigheder ser det ikke ud til, at demundtlige prøveformer har resulteret i, at den sociale baggrund har fået større betydning.3.4.5Matematik på hhx, htx og stxMatematik er et centralt fag på alle tre uddannelser. På htx var matematik før såvel som efter re-formen obligatorisk på B-niveau, mens det kunne tilvælges på A-niveau. På hhx skulle elevernetidligere vælge to ud af tre fag, hvor matematik på B-niveau var det ene. Efter reformen er ma-tematik blevet obligatorisk på C-niveau, mens det stadig er valgfrit på B- og A-niveau. På stx varmatematik tidligere obligatorisk blandt de matematiske studenter, mens de sproglige studenterhavde naturfag, der formelt set gav matematikkompetencer på C-niveau. Efter reformen er ma-tematik blevet obligatorisk på C-niveau og kan – som på hhx – tilvælges som studieretningsfagBetydningen af studenternes sociale baggrund før og efter reformen61

eller som valgfag på B- og A-niveau. Samtidig med reformen blev der indført specifikke adgangs-krav til de videregående uddannelser. Matematik B er et specifikt adgangskrav til mange uddan-nelser. I forbindelse med EVA’s fagevaluering i 2008 og 2009 fremgik det, at mange elever valgtematematik på B-niveau som en slags helgardering.Andelen af elever, der vælger matematik på A-niveau, har ikke ændret sig markant. På hhx erden faldet med 5 procentpoint og ligger i 2009 på 16 %. På htx er den steget med 9 procentpo-int og ligger i 2009 på 79 %, mens den på stx er faldet med 3 procentpoint til 41 % i 2009. Pro-centtallene dækker dog over meget forskellige tal, idet elevvolumen er meget forskellig på de treuddannelser. Når vi i nedenstående analyse ser på tværs af de tre uddannelser for at opnå en til-strækkelig volumen i hver af de fire socialgrupper, er det altså vigtigt at huske på, at stx-studenterne tegner sig for langt den største andel af matematikkarakterer.Analysen på tværs af uddannelser viser, at betydningen af studenternes sociale baggrund er øget,hvad angår begge årskarakterer på begge årgange efter reformen, når det gælder A-niveauet. PåB-niveauet kan den øgede betydning kun ses i årskaraktererne i 2009, ikke i 2008. På A-niveaueter der desuden en signifikant forøgelse af betydningen af den sociale baggrund i 2008, når detgælder den skriftlige prøve. En tilsvarende forøgelse kan ikke findes i 2009 eller på B-niveauet.Og der er i ingen tilfælde nogen signifikant forøgelse i forbindelse med den mundtlige prøveka-rakter.I nedenstående tabel ses først, hvordan socialgruppernes karakterer i matematik på A-niveau påhhx, htx og stx har ændret sig efter reformen. Reformstudenterne sammenlignes igen med stu-denter fra 2006 i forhold til følgende fire vurderingsformer i matematik på A-niveau: mundtligprøve, skriftlig prøve, mundtlig årskarakter og skriftlig årskarakter.

Forskel på øverste og-0,040,200,91**0,110,98**0,84**0,94**0,76**nederste socialgruppeKilde: Registerdata fra Danmarks Statistik.Note: Resultaterne i tabellen baserer sig på fire lineære regressionsmodeller, en model for hver vurderingsform. Iregressionsanalysen har vi undersøgt, om karakterforskellene mellem socialgrupperne varierer med studenterår-gangen. Denne sammenhæng er korrigeret for følgende kontrolvariable: køn, herkomst, familiens bruttoindkomst,folkeskolekarakterer, familietype, antal flytninger i løbet af opvæksten, størrelsen på bopælsby, gymnasieretning.Referencegruppen er studenter fra 2006. Studenter fra 2007 er også medtaget i analysen, men da der ikke er sig-nifikante forskelle på socialgruppernes karakterforskelle i 2006 og 2007, er resultater for 2007 ikke fremstillet itabellen. Stjernerne i tabellen indikerer, om de tre nederste socialgrupper har øget karakterafstanden til øverstesocialgruppe i forhold til studenter fra 2007. ** = signifikant ved 0,01, * = signifikant ved 0,05.

Af tabellen ses, at der, hvad angår begge årskarakterer for begge reformårgange, er sket en rela-tivt markant forøgelse af karakterforskellen mellem øverste og nederste socialgruppe (0,76 og0,98 karakterpoint). Af tabellen ses også, at grunden til, at forskellen mellem øverste og nederstesocialgruppe er øget, er, både at øverste socialgruppe har oplevet en stigning i årskaraktererne(0,40-0,54 karakterpoint), og at nederste socialgruppe har oplevet et fald i årskaraktererne (0,28-0,54 karakterpoint). For gruppen af studenter, der ikke har nogen forældre med en videregåendeuddannelse, er forskellen i årskarakterer efter reformen ligeledes øget i forhold til øverste social-gruppe (0,25-0,48 karakterpoint). Denne forskel skyldes ikke, at studenter med forældre, der ikkehar en videregående uddannelse, har fået lavere årskarakterer efter reformen, men skyldes, atderes karakterer ikke er steget lige så meget som øverste socialgruppes årskarakterer.Betydningen af studenternes sociale baggrund før og efter reformen63

Der er sket en forøgelse af karakterforskellen mellem øverste socialgruppe og de tre andre social-grupper i den skriftlige prøve på årgang 2008. Denne øgede karakterforskel kan ikke påvises i2009. For den mundtlige prøve kan der ikke påvises nogen øget forskel mellem socialgrupperneskarakterer.Tabellen nedenfor viser, at der heller ikke på B-niveauet kan påvises signifikante resultater i denmundtlige prøve på B-niveau. Det samme gælder den skriftlige prøve, mens der i 2009 er en for-øgelse af betydningen af social baggrund, hvad angår årskaraktererne. Det skyldes i begge tilfæl-de, at alle socialgrupper har oplevet, at karakterniveauet er faldet. Faldet har her været større iden nederste socialgruppe, den såkaldte risikogruppe, end i de øvrige grupper.Tabel 22Ændringer af matematikkarakterer på B-niveau på hhx, htx og stx i forhold til 2006,fordelt på socialgrupper og vurderingsformerMundtlig prøve(N = 14.816)2008Mindst en forælder haren lang videregåendeuddannelseMindst en forælder haren kort eller mellem-lang videregående ud-dannelseIngen forældre har envideregående uddan-nelseRisikogruppe-0,32-0,37-0,9-0,9-0,21-0,49*-0,24-0,45*-0,030,11-0,87-0,71-0,23-0,17-0,21-0,130,110,26-1,00-0,69-0,19-0,03-0,17-0,010,172009-0,06Skriftlig prøve(N = 39.796)2008-0,912009-0,81Mundtlig årskarakter Skriftlig årskarakter(N = 52.663)2008-0,182009-0,17(N = 52.648)2008-0,092009-0,11

Forskel på øverste og0,490,310,010,090,030,32*0,150,34*nederste socialgruppeKilde: Registerdata fra Danmarks Statistik.Note: Resultaterne i tabellen baserer sig på fire lineære regressionsmodeller, en model for hver vurderingsform. Iregressionsanalysen har vi undersøgt, om karakterforskellene mellem socialgrupperne varierer med studenterår-gangen. Denne sammenhæng er korrigeret for følgende kontrolvariable: køn, herkomst, familiens bruttoindkomst,folkeskolekarakterer, familietype, antal flytninger i løbet af opvæksten, størrelsen på bopælsby, gymnasieretning.Referencegruppen er studenter fra 2006. Studenter fra 2007 er også medtaget i analysen, men da der ikke er sig-nifikante forskelle på socialgruppernes karakterforskelle i 2006 og 2007, er resultater for 2007 ikke fremstillet itabellen. Stjernerne i tabellen indikerer, om de tre nederste socialgrupper har øget karakterafstanden til øverstesocialgruppe i forhold til studenterfra 2007. ** = signifikant ved 0,01, * = signifikant ved 0,05.64

Hverken på A- eller B-niveau har betydningen af studenternes sociale baggrund ændret sig væ-sentligt efter reformen i forhold til de mundtlige prøver. Det er derfor unødvendigt at gennemgåalle ændringer i de i alt seks prøveformer. Hertil kommer, at der efter 2009 er sket ændringer,således at de prøveformer, som eksaminanderne blev prøvet efter i 2008 og 2009, ikke længereeksisterer. Der var fx på stx og hhx valgmulighed mellem to prøveformer på A-niveau, mens der idag blot eksisterer en prøveform, der integrerer elementer fra de tidligere prøveformer. Et fælles-træk for flere af prøveformerne skal imidlertid nævnes. Eksamensspørgsmålene skulle offentlig-gøres på forhånd, hvilket nogle lærere vurderede resulterede i en større spredning. Det er ikke påindividniveau registreret, hvilke studenter der er blevet eksamineret i en sådan prøveform, og detkan derfor ikke afgøres med sikkerhed, om offentliggørelsen af eksamensspørgsmål har haft be-tydning for spredningen af karakterer. I det samlede billede er der imidlertid ingenting, der tyderpå, at det er tilfældet, idet indeværende undersøgelse netop viser, at betydningen af social bag-grund ikke er ændret i netop den mundtlige prøveform.På A-niveauet kunne vi konkludere, at der i 2008 var en forøgelse af betydningen af studenternessociale baggrund i forbindelse med den skriftlige prøve. Det er meget vanskeligt at sige, om dettehar noget med ændrede prøveformer at gøre – ikke mindst fordi ændringerne peger i forskelligretning. På htx har eksaminanderne efter reformen fået to døgn til at forberede sig på et bilags-materiale. I disse to døgn kan de modtage vejledning og benytte sig af alle hjælpemidler. På hhxhar man derimod indført en delprøve uden hjælpemidler. Derved minder prøveformen på hhx omprøveformen på stx, der igen minder om formen på stx før reformen. Stx-studenterne, der samletset fylder mest i tabellen ovenfor, er således dem, der har oplevet den mindste ændring i prøve-formen.

I dette afsnit har vi i stedet for karakterer fokuseret på, hvilken videregående uddannelse social-grupperne vælger efter de gymnasiale uddannelser. Her har vi opdelt valg af videregående ud-dannelse i tre kategorier efter længde på uddannelsen: kort videregående uddannelse, mellem-lang videregående uddannelse og lang videregående uddannelse. Vi har undersøgt, om gymnasi-ereformen også har skabt større forskelle mellem socialgruppernes valg af uddannelseslængde.Analysen viser, at der ikke er nogen signifikante ændringer i socialgruppernes valg af længde påden videregående uddannelse påbegyndt op til 1,5 år efter de gymnasiale uddannelser. Analysener dog usikker, da det kun er 51 % af studenterne fra 2006-2009, der har valgt at påbegynde envideregående uddannelse 1,5 år efter afsluttet gymnasieuddannelse (for en nærmere beskrivelseaf analysen se appendikset). I 2014 vil EVA igen lave samme analyse. I 2014 vil datagrundlagetvære langt bedre, da langt flere studenter vil have valgt at påbegynde en videregående uddan-nelse.

Uddybende om metodenUndersøgelsens formål er at teste, om den sociale baggrund, efter indførelsen af reformen, harfået større betydning for karakterer på de gymnasiale uddannelser og for valg af videregåendeuddannelse. For at vurdere om den sociale baggrund har fået større betydning efter reformen,har vi overordnet set sammenlignet to grupper af studenter. Vi har sammenlignet de to første år-gange af studenter, der har gennemført de gymnasiale uddannelser efter gymnasiereformen (år-gang 2008 og 2009) med de to sidste studenterårgange før reformen, altså de to årgange, derblev studenter i 2006 og 2007. Ved at inddele studenterne i fire socialgrupper har vi undersøgt,om karakterforskelle mellem socialgrupperne er øget efter reformen. Desuden har vi undersøgt,om gymnasiereformen har skabt større forskelle mellem socialgruppernes valg af længde på vide-regående uddannelse efter de gymnasiale uddannelser. På denne måde har vi kunnet konstatere,om betydningen af den sociale baggrund er øget efter reformen.Undersøgelsen baserer sig udelukkende på registerdata fra Danmarks Statistik (DST). Den valgtemetode og datagrundlag egner sig til at konstatere, om den sociale baggrund er øget med re-formen, men giver ikke et datagrundlag, der er egnet til at forstå, hvorfor betydningen af den so-ciale baggrund er øget. Af samme grund inddrages der løbende i rapporten resultater fra EVA’sandre undersøgelser om gymnasiereformen, som i nogle tilfælde kan give en pejling på, hvorforbetydningen af den sociale baggrund er øget.Korrektion af ændringer i elevgrundlagMan kan ikke direkte slutte, at øgede karakterforskelle mellem socialgrupperne skyldes reformen.Man er nødt til at sikre, at hver enkelt socialgruppe, før og efter reformen, er ens i forhold til an-dre faktorer, der påvirker karaktererne på de gymnasiale uddannelser. Fx har reformstudenter franederste socialgruppe dårligere faglige forudsætninger, når de starter på de gymnasiale uddan-nelser (målt på folkeskolekarakterer), end studenter før reformen, der også er placeret i nederstesocialgruppe. For at isolere effekten af reformen er det derfor vigtigt at korrigere for ændringer ifx folkeskolekarakterer. Når vi vurderer effekten af reformens påvirkning af betydningen af densociale arv, korrigerer vi derfor for en lang række forhold, der påvirker studenternes karakterer,Betydningen af studenternes sociale baggrund før og efter reformen67

sådan at samme socialgrupper før og efter reformen ensartes i forhold til følgende baggrundska-rakteristika:• Køn• Studentens herkomst (etnisk dansker, indvandrer/efterkommer fra ikke vestligt land, indvan-drer/efterkommer fra vestligt land)• Familiens bruttoindkomst (samlede indkomst før skat, målt året inden personen bliver student)• Folkeskolekarakter (studentens gennemsnitskarakter ved folkeskolens afgangsprøve i danskog matematik)• Familietype (bor uden forældre, bor med enlig forælder, bor med begge forældre)• Antal flytninger i løbet af opvæksten (ingen, 1, 2-3, 4-5, over 5)• Størrelsen på bopælsby (hovedstadsområdet, byer med mere end 100.000 indbyggere,10.000 – 100.000 indbyggere, 200 – 9.999 indbyggere, landdistrikter), målt den første januardet år, studenten dimitterede)• Gymnasieretning (hhx, htx og stx).Vi har anvendt ovenstående variable, da de alle har relativ stor betydning for studenternes præ-stationer i de gymnasiale uddannelser. Desuden er variablene anvendt i andre undersøgelser afunges præstationer i uddannelsessystemet. Variablene stammer fra følgende registre hos DST:Befolkningsregisteret, Elevregisteret, Uddannelsesregisteret og Indkomstregisteret.Gymnasiekarakterer i de enkelte fag, studieretningsprojektet samt karakterer i AT og studieområ-det er trukket fra DST’s ”Gymnasiekarakterregister”. Gennemsnitskarakteren for de gymnasialeuddannelser er trukket fra registret ”Karakter, hele uddannelser”, hvor det er muligt at få oplys-ninger om studentens karaktergennemsnit på eksamensbeviset. Karakteroplysninger bliver løben-de revideret i registrene. Særligt det første år efter at karakterne er indberettet, kan der fore-komme rettelser. De karakterdata som EVA har anvendt i undersøgelsen, er som minimum revi-deret et år efter registreringen.SocialgrupperEn helt grundlæggende analyseenhed i rapporten er studenternes inddeling i socialgrupper. Ind-delingen i socialgrupper er central i undersøgelsen, da øgede karakterforskelle mellem social-grupperne tolkes som øget betydning af social arv.Vi har inddelt studenterne i fire socialgrupper. De første tre grupper er baseret på deres forældresuddannelsesniveau:1 Studenter, der har mindst en forældre med en lang videregående uddannelse2 Studenter, der har mindst en forældre med en kort eller mellemlang videregående uddannelse(og ingen forældre med en lang videregående uddannelse)3 Studenter, hvor ingen af forældrene har en videregående uddannelse.68

Inddelingen er dannet ud fra forældrenes højest fuldførte uddannelsesniveau målt i oktober åretfør studenten dimitterede. Hvis studenten på dette tidspunkt boede hjemme, blev forældrenesuddannelsesniveau målt ud fra de forældre studenten boede sammen med, hvilket både kan væ-re biologiske forældre og ikke biologiske forældre. Hvis studenten var flyttet hjemmefra, blevforældrenes uddannelsesniveau målt ud fra studentens biologiske forældre. Forældre, hvis høje-ste uddannelsesniveau er en gymnasial uddannelse, tilhører kategori 3, ”Studenter, hvor ingen afforældrene har en lang videregående uddannelse”.Den fjerde gruppe er en ekstra socialgruppe (kaldet risikogruppen), som vi har dannet. Den er ka-rakteriseret ved, at studenten har stor risiko for at præstere dårligt på de gymnasiale uddannelser.For at blive placeret i risikogruppen skal studenten opfylde mindst tre af følgende fem kriterier:• Begge forældre er ufaglærte• Bruttoindkomsten for husstanden er blandt de laveste 25 %• Studentens folkeskolekarakterer er blandt de laveste 25 %• Studenten er af anden etnisk herkomst end dansk• Studenten bor ikke hjemme i hele gymnasieperioden.Alle fem kriterier er faktorer, der i høj grad øger risikoen for at præstere dårligt på de gymnasialeuddannelser. Dette har vi testet empirisk i undersøgelsen. Alle faktorer reducerer karaktergen-nemsnittet med minimum 0,33 karakterpoint. Den faktor, der klart reducerer karaktergennem-snittet mest, er faktoren, der måler, om studentens folkeskolekarakter er blandt de laveste 25 %.Her reduceres karaktergennemsnittet med 2,02 karakterpoint. Risikogruppen dækker derved overde studenter, der har særligt svært ved at præstere i de gymnasiale uddannelser. Det er kun mu-ligt at være placeret i én socialgruppe. Opfylder en student kriterierne for at være i risikogruppen,bliver han eller hun placeret her.Den statistiske analyseI analyserne af udviklinger i socialgruppernes karakter anvendes en lineær regressionsmodel. Dencentrale variabel i analyserne er interaktionsleddet mellem variablen, der angiver socialgruppen,og variablen, der angiver, hvilken årgang studenten er fra. Ved at undersøge interaktionsleddet erdet muligt at undersøge, om betydningen af variablen for socialgruppen varierer fra årgang tilårgang, og derved undersøge, om karakterforskellene mellem socialgrupperne ændrer sig efterreformen. De ovennævnte baggrundskarakteristika indsættes som hovedeffekter i modellen. Pådenne måde korrigeres der for, at de enkelte socialgruppers elevgrundlag varierer over årgange-ne.I analysen af, om gymnasiereformen også har skabt større forskelle mellem socialgruppernes valgaf længde på videregående uddannelse, er der anvendt en logistisk regressionsmodel. Den af-hængige variabel i modellen angiver, om studenten påbegynder en lang videregående uddannel-Betydningen af studenternes sociale baggrund før og efter reformen69

se, eller om studenten påbegynder en kort eller mellemlang videregående uddannelse. Den cen-trale variabel i analysen er igen interaktionsleddet mellem variablen, der angiver socialgruppen,og variablen, der angiver, hvilken årgang studenten er fra. Analysen korrigeres igen for oven-nævnte baggrundskarakteristika. Analysen giver mulighed for at undersøge, om forskelle i social-gruppernes chance for at tage en lang videregående uddannelse, ændres efter reformen. Da un-dersøgelsen blev gennemført, var det kun muligt at følge studenternes uddannelsesvalg frem tilog med 2011. Analysen baserer sig derfor kun på de 51 % af studenterne fra 2006-2009, der1,5 år efter de blev studenter tog en videregående uddannelse. Analysen er derfor usikker, daden ikke giver et helt dækkende billede af studenternes valg af videregående uddannelse.EVA har ikke foretaget modelsøgning, da alle baggrundsvariable i de opstillede modeller har vistsig at være signifikante ved minimum 0,05 signifikansniveau. EVA har gennemført forudsæt-ningstest af de anvendte statistiske modeller. Der er testet for, om fejlleddene er uafhængige ognormalfordelte, og for multikollinearitet. EVA vurderer, at modellen overholder forudsætningernepå et rimeligt niveau.Omsætning af 13-skala til 7-trinskalaFra august 2006 fik nye årgange samt den årgang, der startede i 2005 og dimitterede i 2008, ka-rakterer efter den nye 7-trins-skala. Det betyder, at reformstudenter fra 2008 har fået karaktererefter den nye skala fra 2. g, mens reformstudenter fra 2009 har fået karakterer efter den nye ska-la i hele uddannelsesforløbet. Da det er meget få karakterer, man får i 1. g, har reformstudenterfra 2008 i praksis kun fået meget få karakterer efter den gamle 13-skala. I undersøgelsen har viomregnet alle karakterer fra den gamle til den nye karakterskala. Vi har anvendt Ministeriet forBørn og Undervisnings omsætningstabeller for enkeltkarakterer og for karaktergennemsnit.EVA har undersøgt, om selve omregningen fra 13-skala til 7-trins-skala påvirker karakterforskellenmellem socialgrupperne. Det har vi gjort ved først at udvælge de studenter, der har fået karakte-rer efter 13-skalaen, og beregne, hvor stor karakterforskellen er mellem øverste og nederste soci-algruppe målt i standardafvigelser. Herefter har vi omsat karakterne til 7-trins-skala og igen be-regnet karakterforskellen mellem øverste og nederste socialgruppe i standardafvigelser. Slutteligthar vi undersøgt, om omsætningen af karaktererne har ændret karakterforskellen mellem de tosocialgrupper målt i standardafvigelser. På denne måde har vi standardiseret karakterforskellenemellem de to grupper så det er muligt at sammenligne forskellen på to forskellige skalaer. Ten-densen er, at karakterforskellen mellem øverste og nederste socialgruppe bliver kunstigt mindre,når man omregner karaktererne. Der er dog tale om en meget lille ændring i karakterforskellenmellem øverste og nederste socialgruppe. Den største ændring, der er fundet i datamaterialet, erpå 0,05 karakterpoint. EVA vurderer, at ændringerne ikke har nævneværdig betydning for under-søgelsens resultater.