INDLEDNING1.1 BaggrundDen daværende undervisningsminister nedsatte i januar 2008 et udvalg til afbureaukratisering affolkeskolerne. Udvalget havde til opgave at vurdere og komme med forslag til regelforenkling ogfjernelse af unødvendigt bureaukrati på skoleområdet.Udvalgets arbejde resulterede i en lovændring (2009) hvor elevplanen, uddannelsesbogen og uud-dannelsesplanen blev samlet, så de nu udgør ét redskab på 8. og 9. klassetrin: En elev og uddannel-elev-sesplan. Indholdet af elevplanen og uddannelsesplanen blev således videreført i den nye elev oglevplanenelev-uddannelsesplan, mens den skriftlige uddannelsesbog blev afskaffet som selvstændigt redskab. Dendel af elevens elev- og uddannelsesplan, der anvendes i forbindelse med elevens vider uddannelsevideremv. efter 9. eller 10. klasse, betegnes fortsat uddannelsesplan.Formålet med samordningen af de tre redskaber var bl.a. at forenkle det administrative arbejde forskolerne, herunder lærerne og UU vejlederne, idet aktørerne nu kun skal forhold sig til ét doku-UU-vejlederne,forholdement.Formålet med ændringen var også at tydeliggøre samspillet mellem redskaberne, så det i højhøje-re grad blev muligt at tilrettelægge elevens undervisning under hensyntagen til elevens valg af uud-dannelse samt sikre, at indholdet i elevplanen blev nyttiggjort i forbindelse med vejledningen.elevplanen

1.2 Om undersøgelsenSom led i, at lovforslaget er omfattet af lovovervågning har Ministeriet for Børn og Undervisningiværksat en status på resultaterne af lovændringen. Undersøgelsen er foretaget i forlængel af eva-forlængelselueringen af Ungepakke 2, som ligeledes forestås af konsortiet PlussLeadership, Epinion og Centerfor Ungdomsforskning.Spørgsmål om lovændringen har været indarbejdet i den survey, der blev gennemført som en stistik-prøveundersøgelse i forbindelse med evalueringen af Ungepakke 2 i april 2012. Spørgsmålene varmedstilet til UU-vejledere samt skoleledere eller lærere med særlig indsigt i arbejdet med uddannelsevejledereuddannelses-planer og uddannelsesparathedsvurderinger. Kun respondenter, som også før lovændringen i 2009arbejdede med elev- eller uddannelsesplaner, har besvaret spørgsmålene. I alt drejer det sig om 27vejledere og 27 skoleledere/lærere fra folkeskoler. Dermed skal alle procenttal læses med forbeholdfor den relativt lille respondentgruppe. Lovændringen er desuden diskuteret i 6 fokusgrupper meddesudendeltagelse af folkeskolelærere og vejledere fra de 6 casekommuner udvalgt i forbindelse med evaleevalu-eringen af Ungepakke 2.3Lovændring vedr. samordning af elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan(folkeskoleloven og vejledningsloven 2009)

2.1 Administrativ forenklingDer er stor forskel på, hvordan respondenterne vurderer effekterne af lovændringen.Tendensen er, at UU-vejlederne er mest negative i deres vurdering af effekter – her svarer 41 %, atvejlederneændringerne i ringe grad eller slet ikke har forenklet det administrative arbejde, mens 19 % svarer,administrativeat dette i høj eller meget høj grad har været tilfældet.Skolerne er mere positive, men også meget delte i deres vurdering. 33 % oplever, at ændringen i højeller i meget høj grad har givet administrative lettelser, mens 30 % svarer i ringe grad eller slet ikke.En relativt stor gruppe (33 %) af både vejledere og repræsentanter for skolerne, svarer, at ændriændrin-gen i nogen grad har givet administrative lettelser.Tabel 1: Formålet med samordningen af de tre redskaber var bl.a. at forenkle det administrative arbejde forskolerne, herunder lærerne og UU-vejlederne. I hvilken grad vurderer du, at ændringen har givet administr-vejlederne.administra-tive lettelser?

UU-vejleder

I meget høj gradI høj gradI nogen gradI ringe gradSlet ikkeVed ikkeTotal0%19 %33 %19 %22 %7%100 %(27)

Folkeskole til og med 9. klasse

7%26 %33 %15 %15 %4%100 %(27)

Ser vi på de kvalitative data, er det tydeligt, at der er meget stor forskel på, hvordan man har arbej-det med implementeringen af lovændringen.Nogle kommuner har købt IT-systemet MinUddannelse (UVData), som integrerer planerne, og andresystemetknytter de to særskilte dokumenter til hinanden (fx via Skoleintra), så de to dokumenter fletteskumentersammen og fx den sidste del af dokumentet består af uddannelsesplanen. Dette samlede dokumentkan så tilgås af lærer, vejleder, forældre og elev.

Andre steder er der blot tale om udveksling af printede udgaver af de to dokumenter mellem lærereog UU-vejledere – eller der er slet ikke tale om en kobling:”Det nærmeste, vi kommer en kobling, er en clips. Der er ingen sammenhæng mellem de to. Det eneer skolens beskrivelse, og den anden er elevens egen.”(Vejleder)”Elevplan og uddannelsesplan er ikke det samme dokument. Vi laver begge dele både i 8. og 9. kladokument.klas-se. Systemerne kører ikke sammen. Et økonomisk spørgsmål. Når vi laver elevplanen, kan vi ikke seuddannelsesplanen. Tidsmæssigt fungerer det heller ikke. Uddannelsesplanen er i foråret, og elevplelevpla-nen er om efteråret.”(Lærer)De respondenter, der har oplevet udfordringer med implementeringen, pointerer, at de primærtrelaterer sig til manglende køb/etablering af IT værktøjer. Der opleves dog også en del udfordringer iIT-værktøjer.relation til ’koordineringen af samkøringen’ mellem skoler og UU, som gør, at en de ikke oplever enmellemdeladministrativ lettelse som ønsket:”Det virkede ikke digitalt med samkøring. Det er ikke lykkedes at etablere en fælles ITIT-platform.”(Lærer)”Elevplanen og uddannelsesplanen er to vidt forskellige redskaber, der ikke udarbejdes af de sammemennesker - det gav ingen mening, men udelukkende besvær at køre det sammen.”(Vejleder)

2.2 Tydeliggørelse af samspillet mellem planerneEn anden central del af formålet med lovændringen var at tydeliggøre samspillet mellemredskaberne, så det i højere grad blev muligt at tilrettelægge elevens undervisning underhensyntagen til elevens valg af uddannelse samt sikre, at indholdet i elevplanen blev nyttiggjort iforbindelse med UU’s vejledning.rbindelseSer vi på aktørernes vurderinger, er tendensen fortsat varierende vurderinger, hvor UUUU-vejlederneer de mest kritiske. 15 % af UU-vejlederme og 26 % af skolerne vurderer i høj eller i meget høj grad,vejledermeat formålet er opfyldt, mens over halvdelen (52 %) af UU-vejlederne vurderer, at formålet i ringeensvejledernegrad eller slet ikke er opfyldt. Det gælder kun 15 % af skolerne.Halvdelen af skolerne (52 %) svarer, at formålet i nogen grad er opfyldt mod 19 % af UU vejlederne.

Tabel 2: Formålet med ændringen var også at tydeliggøre samspillet mellem redskaberne, så det i højeregrad blev muligt at tilrettelægge elevens undervisning under hensyntagen til elevens valg af uddannelsesamt sikre, at indholdet i elevplanen blev nyttiggjort i forbindelse med UU’s vejledning.I hvilken grad vurdforbindelsevurde-rer du, at dette formål er opfyldt?

UU-vejleder

I meget høj gradI høj gradI nogen gradI ringe gradSlet ikkeVed ikkeTotal0%15 %19 %33 %19 %15 %100 %(27)

Folkeskole til og med 9. klasse

4%22 %52 %11 %4%7%100 %(27)

De kvalitative data viser, at det er en udbredt opfattelse, at elevplanen er lærerens redskab, mensuddannelsesplanen er vejlederens redskab. Flere vejledere og lærere pointerer, at koblingen mellemelevplaner og uddannelsesplaner finder sted ved møder (i nogle tilfælde betegnet ”samkøringsm”samkøringsmø-der” med reference til samkøringen af planerne) eller ved, at parterne udveksler hhv. elev og ud-elev-dannelsesplan elektronisk eller som print.Der er altså ikke tale om et konkret samarbejde om udarbejdelsen af ét dokument, men der er enkonkretgenerel opmærksomhed om samspillet mellemindholdeti de to dokumenter, som kan sikre en bebed-re vejledning. Særligt UU-vejlederne efterspørger endnu tættere samarbejde om planerne:vejlederne”Der er stadig ikke tæt nok samarbejde om dokumenterne. Elevplansdelen er lærernes ansvar, oguddannelsesplandelen er UU-vejlederens. De er ikke tæt nok forbundet. Lærerne opfatter uddannevejlederens.uddannel-sesplandelen som vores - den vil de ikke blande sig i.”(Vejleder)”Som UU-vejleder laver jeg stadig uddannelsesplanen, og skolen elevplanen. Fordelen er, at vi kan seeri hinandens systemer - derved læser jeg mere om eleven og får et mere grundigt indblik i eleven. Rentadministrativt er det mere arbejde. Men rent vejledningsmæssigt giver det betydeligt bedre bagiverbag-grund for min vejledning.”(Vejleder)

Der er stor forskel på, hvordan respondenterne vurderer effekterne af lovændringen – både i relati-on til administrative forenklinger i kraft af lovændringen og i relation til samspillet mellem elev ogsamspilletelev-uddannelsesplanerne som redskaber. Der er tilsvarende stor forskel på, hvordan man har arbejdetmed implementeringen af lovændringen, og hvor omfattende samkøringen af elevplanen og uddauddan-nelsesplanen er – hvis koblingen overhovedet ffinder sted.Tendensen er, at UU- vejlederne er mest negative i deres vurdering af effekter – her svarer 41 %, atændringerne i ringe grad eller slet ikke har forenklet det administrative arbejde, og over halvdelen afUU-vejlederne (52 %) vurderer, at formålet omkring styrket samspil mellem planerne i ringe gradvejlederneformåleteller slet ikke er opfyldt.Skolerne er i højere grad positive eller neutrale i deres vurderinger af både administrative lettelserog samspil mellem redskaberne.De lærere og vejledere, der har oplevet udfordringer i implementeringen, fremhæver primært manmang-lende køb/etablering af IT-understøttelse. Der opleves dog også en del udfordringer i relation tilunderstøttelse.’koordineringen af samkøringen’ mellem lærere og UU, som gør, at man ikke oplever en administradministra-tiv lettelse som ønsket.De kvalitative data viser desuden, at det er en udbredt opfattelse, at elevplanen er lærerens rered-skab, mens uddannelsesplanen er vejlederens redskab, men der er generelt opmærksomhed om atersamspillet mellemindholdeti de to dokudokumenter, kan sikre en bedre vejledning.Særligt UU-vejlederne udtrykker ønske om tættere samspil. Dette forhold, samt divergensen mellemvejlederneUU og skolerne i deres vurdering af lovændringerne, afspejler efter vores vurdering en generel ten-dens til, at UU efterspørger endnu tættere og mere omfattende samarbejde med skolerne, og at UUderfor er tilbøjelige til at være mere kritiske i deres vurderinger af det eksisterende samspil. (Se ogsårapporten ”Kortlægning af UEA-aktiviteter i Folkeskolen”, PlussLeadership, Epinion og Center foraktiviteterUngdomsforskning 2012).