Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12
BUU Alm.del Bilag 231
Offentligt
1138409_0001.png
1138409_0002.png
1138409_0003.png
1138409_0004.png
1138409_0005.png
1138409_0006.png
1138409_0007.png
1138409_0008.png
1138409_0009.png
1138409_0010.png
1138409_0011.png
1138409_0012.png
1138409_0013.png
1138409_0014.png
1138409_0015.png
1138409_0016.png
1138409_0017.png
1138409_0018.png
1138409_0019.png
1138409_0020.png
1138409_0021.png
1138409_0022.png
1138409_0023.png
1138409_0024.png
1138409_0025.png
1138409_0026.png
1138409_0027.png
1138409_0028.png
1138409_0029.png
1138409_0030.png
1138409_0031.png
1138409_0032.png
1138409_0033.png
1138409_0034.png
1138409_0035.png
1138409_0036.png
1138409_0037.png
1138409_0038.png
1138409_0039.png
1138409_0040.png
1138409_0041.png
1138409_0042.png
1138409_0043.png
1138409_0044.png
1138409_0045.png
1138409_0046.png
1138409_0047.png
1138409_0048.png
Undersøgelse af planlagt,gennemført og aflyst under-visning i folkeskolen, novem-ber 2011Rapport, maj 2012
Undersøgelse af planlagt,gennemført og aflyst undervisning i folkeskolen,november 2011Rapport, maj 2012Forfatter: Line Steinmejer Nikolajsen� UNI•C
� UNI•C Statistik & Analyse, Maj 2012
Indhold123Sammenfatning ........................................................................................................... 1Baggrund for undersøgelsen ....................................................................................... 5Planlagt, gennemført og aflyst undervisning .............................................................. 63.1 Resultater på landsplan for planlagt og gennemført undervisning .................... 73.2 Skolemæssige forskelle på planlagt og gennemført undervisning ................... 113.3 Kommunale forskelle på planlagt og gennemført undervisning ...................... 133.4 Regionale forskelle på planlagt og gennemført undervisning .......................... 173.5 Årsager til at timer må afholdes uden undervisning ........................................ 183.6 Vikarernes uddannelsesbaggrund .................................................................... 203.7 Vikarernes tilknytning til skolen ....................................................................... 243.8 Instruktion af vikarerne før timerne ................................................................. 273.9 Årsager til timeaflysninger ................................................................................ 324Planlagt, gennemført og aflyst specialundervisning ................................................. 344.1 Specialundervisning uden for hjemklassen ...................................................... 344.2 Specialundervisning med støtte i hjemklassen................................................. 355Generel håndtering af timer der ikke kan læses som planlagt ................................. 375.1 Skolebestyrelsens principper for håndtering af timerne .................................. 375.2 Faste retningslinjer for tilrettelæggelse af vikarundervisning .......................... 375.3 Opfølgning på vikarundervisning ...................................................................... 385.4 Generelle spørgsmål vedrørende vikardækning opdelt på skolernes andel aftimer læst efter planen og andel vikarundervisningstimer .............................. 395.5 Skolernes generelle kommentarer til undersøgelsen....................................... 42
� UNI•C Statistik & Analyse, Maj 2012
ForordMinisteriet for Børn og Undervisning har i samarbejde med UNI•C Statistik & Analyseforetaget en landsdækkende undersøgelse af planlagt, gennemført og aflyst undervis-ning i folkeskolen. Første del af undersøgelsen blev gennemført i november 2010 ogmundede ud i rapporten ’Planlagt, gennemført og aflyst undervisning i folkeskolen no-vember 2010’, som blev offentliggjort i maj 2011. Anden del af undersøgelsen blev gen-nemført på tilsvarende vis i november 2011 – denne rapport analyserer og perspektive-rer resultaterne fra undersøgelsen.Ligesom ved undersøgelsen i november 2010 er det i 2011 lykkedes at få svar fra stør-stedelen af landets folkeskoler. Det er derfor muligt at tegne et meget sikkert billede afskolernes omfang af vikartimer og timeaflysninger i november måned.Data for de enkelte kommuners skoler er sendt elektronisk til alle kommunalbestyrelser.
Maj 2012
� UNI•C Statistik & Analyse, Maj 2012
11.1
SammenfatningSkolernes planlagte undervisning:På landsplan afholdes91,2 %af timerne i november 2011 som planlagt, når derses på alle klassetrin under ét. Der er sket en lille stigning i forhold til undersø-gelsen i 2010, hvor90,7 %af timerne blev læst som planlagt.7,9 % af timerne i november 2011 afholdes som vikarundervisningstimer, så herer der sket et lille fald i fht. 2010, hvor 8,2 % af timerne var vikarundervisnings-timer.0,2 % af timerne i november 2011 afholdes som selvstændige undervisningsti-mer, hvilket er samme andel som i 2010.Der foregår altså samlet set undervisning i99,3 %af timerne, hvilket er omtrentsamme andel som sidste år, hvor99,1 %af timerne blev afholdt med undervis-ning.De resterende0,7 %af timerne i november 2011 afholdes uden undervisning(det tilsvarende tal var i 20100,9 %).Disse resterende timer fordeler sig på, at0,2 % af timerne afholdes som vikartimer uden undervisning (0,3 % i 2010),mens 0,4 % af timerne aflyses (0,5 % i 2010)1.
1.1.1 Forskelle på klassetrinBåde i november 2010 og 2011 læses en større andel af timerne efter planen forde yngste og de ældste klassetrin end for mellemtrinnene. Samtidig er der enstørre andel af vikarundervisningstimer hos mellemtrinnene. Selvstændige un-dervisningstimer forekommer primært i 7.-10. klasse. Vikartimer uden undervis-ning ligger konstant ret lavt for alle klassetrin, mens aflyste timer i meget be-grænset omfang finder sted i de små klasser, men især findes fra 7. klassetrin ogopefter.
1.1.2 Forskelle på skolerResultaterne på landsplan dækker ligesom sidste år over en del spredning mel-lem de enkelte skolers resultater. Størstedelen af skolerne har læst mellem 85 %og 95 % af timerne efter planen, men der er også en gruppe af skoler, der harnoget færre timer læst efter planen. Disse skoler har til gengæld en høj andel afvikarundervisningstimer, så der er altså stadig foregået undervisning i langt stør-stedelen af timerne også på disse skoler. Variationen i skolernes svar er megetlig resultaterne fra undersøgelsen i 2010.
1
Grundet afrundinger kan det forekomme, at totalerne ikke stemmer præcist overens med del-mængderne.
� UNI•C Statistik & Analyse, Maj 2012
Side 1
Hvis skolernes svar grupperes efter skolernes størrelse, ses der en svag tendenstil, at de små skoler med op til 250 elever afholder en lidt større andel af ti-merne efter planen og har lidt mindre andele af alle de øvrige kategorier af ti-mer. Det samme gjorde sig gældende i 2010.
1.1.3 Kommunale forskelleKommunalt set varierer andelen af timer læst efter planen fra 86 % til 97 % (i2010 varierede det fra 85 % til 96 %). Der er altså omkring 10 procentpoints for-skel mellem top og bund på kommunalt niveau.Både i 2010 og 2011 havde store kommuner en lidt mindre andel af timer læstefter planen og en større andel vikarundervisningstimer end de mindre kommu-ner.
1.1.4 Regionale forskelleDer læses flest timer efter planen i Region Nordjylland, Region Syddanmark ogRegion Midtjylland, mens færrest timer læses efter planen i Region Hovedstadenog Region Sjælland. Dette mønster gjorde sig gældende både i 2010 og 2011.
1.2
Årsager til at timer må afholdes uden undervisningDen hyppigst nævnte årsag til at timer afholdes uden undervisning i 2011 erlæ-reres sygdom, barns første sygedag, omsorgsdage, lægebesøg mm..På en gen-nemsnitlig skole kan 73 % af den manglende undervisning henføres til denne år-sag. Derudover nævneslæreres efteruddannelse/kurserogså som en væsentligårsag – gennemsnitligt 15 % af den manglende undervisning skyldes dette. Degennemsnitlige procentfordelinger på dette spørgsmål er omtrent magen til re-sultaterne fra 2010-undersøgelsen.
1.3
Vikarernes uddannelsesbaggrundPå en gennemsnitlig skole dækkes omkring en tredjedel (33 %) af vikarundervis-ningstimerne og vikartimerne uden undervisning i børnehaveklasserne af pæda-goguddannede vikarer, mens omkring 24 % dækkes af gymnasialt uddannede ogen tilsvarende andel af læreruddannede vikarer.I 1.-10. klasse dækkes vikartimerne i 49 % af tilfældene af læreruddannede vika-rer, mens 24 % af vikarerne er gymnasialt uddannede og 10 % er lærerstuderen-de på en gennemsnitlig skole.Der er dog storeregionale forskellepå vikarernes uddannelse – i Region Nordjyl-land, Region Midtjylland og Region Syddanmark er gennemsnitligt omkring 60 %af vikarerne i 1.-10. klasse læreruddannede, mens dette gælder for under 30 %af vikarerne i Region Sjælland og Region Hovedstaden, hvor der er betydeligtstørre andele af gymnasialt uddannede vikarer.
� UNI•C Statistik & Analyse, Maj 2012
Side 2
Der er ligeledesforskel på små og store skoler:Store skoler har gennemsnitligten mindre andel af læreruddannede vikarer og en større andel af gymnasialtuddannede vikarer end de mindre skoler.Tendenserne vedrørende vikarernes uddannelsesbaggrund i 2011 er magen tilresultaterne fra undersøgelsen i 2010.
1.4
Vikarernes tilknytning til skolenI børnehaveklasserne er gennemsnitligt 51 % af de anvendte vikarer i november2011 ansat på skolen, mens 38 % er faste tilkaldevikarer og 11 % er løse vikarer.Der er omtrent lige store andele af vikarer ansat på skolen og faste tilkaldevika-rer i 1.-10. klasse (begge omkring 44 %), mens de resterende 11 % er løse vika-rer.Der er storeregionale forskellepå vikarernes tilknytning til skolen: I Region Ho-vedstaden og Region Sjælland anvendes hyppigst faste tilkaldevikarer, mens deri Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Syddanmark hyppigst anven-des vikarer, der er ansat på skolen.Der er desudenforskel på små og store skoler:Små skoler har en større andel affastansatte vikarer og en mindre andel af faste tilkaldevikarer end de større sko-ler.
1.5
Instruktion af vikarerne før timerneI 0.-3. klasse er vikarerne gennemsnitligt blevet instrueret om både stofområdeog tilrettelæggelse i 66 % af vikarundervisningstimerne. I 4.-6. klasse er det til-svarende tal 63 %, og i 7.-10 klasse er det 61 %. For alle tre grupper af klassetrinhar vikarerne i omkring 6-7 % af timerne slet ingen instruktion modtaget, i om-kring 21-23 % af timerne kun modtaget instruktion om stofområdet og i omkring8-10 % af timerne kun modtaget instruktion om tilrettelæggelsen af undervis-ningen.Der er altså ikke de store forskelle i fordelingerne alt efter om der ses på de småklasser, mellemklasserne eller de store klasser, men dog tendens til et fald i an-delen af timer med instruktion om både stofområde og tilrettelæggelse (og entilsvarende stigning i de øvrige kategorier), jo højere klassetrin der er tale om.Regionalt set adskiller Region Hovedstaden og Region Sjælland sig fra de øvrigetre regioner: I Region Hovedstaden er der en betydeligt større andel af timerne,hvor vikarerne slet ingen instruktion har modtaget, og i både Hovedstaden ogSjælland er der større andele af timerne, hvor vikarer kun har modtaget instruk-tion om stofområdet.Der er en tendens til, at skoler med op til 250 elever har en større andel af ti-mer, hvor vikarer har modtaget instruktion om både stofområde og tilrettelæg-gelse end på større skoler.
� UNI•C Statistik & Analyse, Maj 2012
Side 3
1.6
Årsager til timeaflysninger63 % af skolerne med aflyste timer angiver mangel på kvalificerede vikarer somen væsentlig årsag til timeaflysningerne. Der er her sket en stigning i forhold tilsidste år, hvor tallet var 57 %.Manglende penge på vikarbudgettet angives af 34 % af skolerne. Dette er et faldi forhold til sidste år, hvor 41 % af skolerne angav dette som en årsag.Der er også sket en lille stigning i andelen af skoler, der ikke har tid til at finde envikar - fra 13 % i 2010 til 17 % i 2011.Mht. arbejdstidsaftaler som årsag til aflysninger er procentfordelingerne uæn-drede siden 2010 - mindre end 5 % af skolerne har angivet manglende fleksibili-tet i henholdsvis de lokale og de centrale arbejdstidsaftaler for lærerne som år-sag til timeaflysninger.
1.7
Specialundervisning uden for hjemklassenPå landsplan læses 89,8 % af specialundervisningstimerne uden for hjemklassenefter planen, mens 1,6 % læses med vikar. 7,9 % af timerne aflyses, hvor elever-ne sendes til hjemklassen, og 0,6 % af timerne aflyses, hvor eleverne ikke mod-tager nogen undervisning. Samme fordeling sås i 2010.
1.8
Specialundervisning med støtte i hjemklassen89,9 % af specialundervisningstimerne med støtte i hjemklassen læses efter pla-nen, mens 2,5 % læses med vikar og 7,6 % aflyses. Fordelingen er omtrent densamme som i 2010 – dog med en lille stigning i andelen af timer læst efter pla-nen.
1.9
Principper for håndtering af timer, der ikke kan læses somplanlagt58,8 % af skolerne har fastlagt principper for håndtering af timer, der ikke kanlæses som planlagt, hvilket er samme andel som i 2010.
1.10 Retningslinjer for vikarundervisningstimerVed både enkeltstående vikarundervisningstimer og ved længerevarende vikar-forløb i et fag har omkring 74 % af skolerne faste retningslinjer.
1.11 Opfølgning på vikarundervisningstimerVed enkeltstående vikarundervisningstimer følger 37 % af skolerne altid op påtimerne, mens 55 % af skolerne kun gør det nogle gange. Billedet ser lidt ander-ledes ud, når det kommer til de længerevarende vikarforløb i et fag. Her følger84 % af skolerne altid op på timerne og 16 % følger op nogle gange.
� UNI•C Statistik & Analyse, Maj 2012
Side 4
2
Baggrund for undersøgelsen
I maj 2010 drøftede folkeskoleforligskredsen bag folkeskoleloven (Venstre, Konservative,Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti) udfordringerne omkring vikardækning, aflys-ning og lukkedage. Der var et fælles ønske om at følge udviklingen i forhold til disse pro-blemer. Den daværende undervisningsminister besluttede derfor i efteråret 2010 ativærksætte en landsdækkende undersøgelse af omfanget af vikartimer og timeaflysnin-ger i folkeskolen med henblik på at skabe et solidt grundlag for debat om dette emne.Der er tale om en todelt undersøgelse, hvor første del blev gennemført i november 2010og anden del i november 2011.Undersøgelsen omfatter kun almindelige folkeskoler2. Specialskoler for børn, kommuna-le ungdomsskoler og ungdomskostskoler (med heltidsundervisning) samt dagbehand-lingstilbud og behandlingshjem er således ikke omfattet af undersøgelsen.Skolerne blev i denne anden del af undersøgelsen bedt om at indberette data vedrøren-de deres undervisningstimer for november måned 2011 (uge 44-47). I det følgende præ-senteres undersøgelsens resultater. Der vises primært resultater på landsplan, dvs. foralle skoler under ét, men der er dog også lavet opgørelser fordelt på skolestørrelse,kommunestørrelse og beliggenhed.Der vil løbende blive perspektiveret til resultaterne fra første del af undersøgelsen3.Det er lykkedes at få svar fra 1348 ud af 1375 inkluderede folkeskoler, hvilket betyder, atder er opnået en svarprocent på 98 %. Både skoler og kommuner har haft lejlighed til atvalidere de indberettede tal, og alle indkomne svar indgår derfor i rapporten, også selv-om enkelte tal afviger fra gennemsnittet. Kun svar, der strider mod logikken i spørgsmå-lene, er ekskluderet.Udover denne rapport findes der følgende tre bilag: Bilag 1 – Spørgeskemaet; Bilag 2 –Undervisningstimer fordelt på kommuner; Bilag 3 – Undersøgelsens metode og forløb.
23
Institutionstype 1012 i Institutionsregisteret.Der findes desuden en særskilt rapport fra første delundersøgelse, som kan hentes her:http://www.uvm.dk/Aktuelt/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Folke/2011/Maj/~/media/UVM/Filer/Udd/Folke/PDF11/110516_rapport_aflyste_timer.ashx
� UNI•C Statistik & Analyse, Maj 2012
Side 5
3
Planlagt, gennemført og aflyst undervisning
Undersøgelsens primære spørgsmål handler om det samlede antal planlagte undervis-ningstimer i en fire-ugers periode i november 2011 samt fordelingen af disse timer påfølgende kategorier: A) Timer læst efter planen, B) Vikarundervisningstimer, C) Selv-stændige undervisningstimer, D) Vikartimer uden undervisning og E) Aflyste timer.Kategori A+B+C udgør således tilsammen alle de timer, hvor der er foregået undervis-ning, mens kategori D+E udgør de timer, der ikke kan tælle som undervisningstimer.De fem kategorier kan mere præcist defineres således:1) Timer, hvor der er foregået undervisning (tæller som undervisningstimer):A) Timer læst efter planen: Læreren underviser selv som planlagt, eller en andenlærer, fx fra det pågældende lærerteam, afholder timen og underviser i sit egetfag.4B) Vikarundervisningstimer: En vikar underviser efter instruktion fra læreren ogefter denne lærers undervisningsplan.C) Selvstændige undervisningstimer: Eleverne arbejder hjemme (hjemmear-bejdsdage) eller på skolen efter eget valg og i forbindelse med fx et projekt ellervirtuel undervisning, men under instruktion af læreren eller en anden lærer, fxfra det samme lærerteam, og med mulighed for at få vejledning hos vedkom-mende.2) Timer, hvor der ikke er foregået undervisning (kan ikke tælle med som under-visningstimer):D) Vikartimer uden undervisning: Hverken læreren selv eller en anden lærer un-derviser, og en vikar, der ikke er blevet instrueret af læreren om, hvad der skalundervises i, passer blot eleverne.E) Aflyste timer: Eleverne sendes i SFO eller andre pasningsordninger (fx, hvoren lærer i naboklassen holder øje med klassen); eleverne får mellemtime udenvikar; eleverne sendes hjem på en normal skoledag (det er uden betydning, omdet er med eller uden lektier); lukkedage hvor eleverne er blevet sendt hjem,uden at det er planlagt, og uden instruktion fra en lærer og uden mulighed for atfå vejledning hos en lærer.Det samlede antal planlagte undervisningstimer omfatter alle undervisningstimer vedskolen, samt eventuelle deletimer og to-lærertimer (inkl. fx specialklasser, modtagelses-
4
Timen tæller med i den anden lærers fag, og den lærer, der skulle have haft timen, skal afholdesin time på et andet tidspunkt for, at undervisning i dette fag også kan tælle med som en afholdttime.
� UNI•C Statistik & Analyse, Maj 2012
Side 6
klasser, undervisning på hold, enkeltmandsundervisning osv.). Dog opgøres specialun-dervisning særskilt i spørgsmål 75.Skolerne har indberettet tallene pr. klassetrin, hvilket betyder, at de absolutte tal varie-rer ganske meget, alt efter hvor mange spor der er på hvert klassetrin.Undervisningstimerne opgives i klokketimer á 60 minutter.
3.1
Resultater på landsplan for planlagt og gennemførtundervisning
Tabel 3-1 på næste side viser den gennemsnitlige andel af de forskellige typer af timerfordelt på klassetrin for henholdsvis 2011 og 2010. Desuden ses gennemsnit for hen-holdsvis indskoling, mellemtrinnene og udskoling. Sidst i tabellen er vist en total for alleklassetrin.I november 2011 afholdes der på landsplan91,2 %af timerne som planlagt, når der sespå alle klassetrin under ét. 7,9 % af timerne afholdes som vikarundervisningstimerne, og0,2 % af timerne afholdes som selvstændige undervisningstimer. Der foregår altså un-dervisning i99,3 %af timerne, mens de resterende0,7 %af timerne afholdes uden un-dervisning. Disse resterende timer fordeler sig på, at 0,2 % af timerne afholdes som vi-kartimer uden undervisning, mens 0,4 % af timerne aflyses6.Ved undersøgelsen i november 2010 blev90,7 %af timerne læst efter planen, så der ersket en lille stigning her fra 2010 til 2011. Der afholdes til gengæld lidt færre vikarunder-visningstimer end sidste år, så den samlede andel af timer med undervisning er omtrentden samme som sidste år, hvor99,1 %af timerne blev afholdt med undervisning, mensde resterende0,9 %af timerne blev afholdt uden undervisning.
56
Selve spørgeskemaet kan ses i Bilag 1 til denne rapport.Grundet afrundinger kan det forekomme, at totalerne ikke stemmer præcist overens med del-mængderne.
� UNI•C Statistik & Analyse, Maj 2012
Side 7
Tabel 3-1
Skolernes planlagte undervisningstimer, procentfordeling. Landstotaler2010 og 2011.Planlagtetimer i altA. Timerlæst efterplanen93,5%93,0%90,5%90,4%90,8%90,7%90,9%90,1%90,2%89,7%90,5%89,8%90,6%89,9%90,5%90,1%91,3%90,6%92,1%91,9%96,1%94,3%90,7%90,4%90,4%89,8%91,3%90,8%91,2%90,7%B. Vikarun- C. Selvstæn-D. Vikartimer E. Aflystedervis-uden under-timerdigevisningnings-timerundervis-ningstimer6,3%6,7%9,2%9,1%8,9%8,7%8,8%9,3%9,4%9,6%9,0%9,4%8,5%8,9%7,9%8,1%6,9%7,3%5,9%5,9%2,8%3,6%9,0%9,1%9,0%9,3%6,9%7,1%7,9%8,2%0,0%0,1%0,0%0,1%0,0%0,1%0,0%0,1%0,0%0,1%0,1%0,1%0,1%0,2%0,3%0,3%0,5%0,5%0,7%0,7%0,3%0,6%0,0%0,1%0,1%0,1%0,5%0,5%0,2%0,2%0,1%0,1%0,2%0,3%0,2%0,3%0,2%0,3%0,3%0,4%0,3%0,4%0,3%0,4%0,3%0,3%0,3%0,3%0,2%0,3%0,2%0,2%0,2%0,3%0,3%0,4%0,3%0,3%0,2%0,3%0,0%0,1%0,1%0,1%0,1%0,2%0,1%0,1%0,1%0,2%0,2%0,3%0,5%0,6%1,0%1,1%1,1%1,2%1,1%1,2%0,7%1,2%0,1%0,2%0,2%0,4%1,1%1,2%0,4%0,5%
Bh. klasse1. klasse2. klasse3. klasse4. klasse5 klasse6. klasse7. klasse8. klasse9. klasse10. klasse1.-3.klasse4.-6.klasse7.-9.klasseAlleklassetrin
201120102011201020112010201120102011201020112010201120102011201020112010201120102011201020112010201120102011201020112010
100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%
2011: N=1.348 skoler; 2010: N=1.478 skoler.
� UNI•C Statistik & Analyse, Maj 2012
Side 8
Ser man på fordelingerne på de enkelte klassetrin tegner der sig overordnet det billede,at flest timer læses efter planen i 10. klasse (96,1 %) efterfulgt af børnehaveklasse (93,5%) og 9. klasse (92,1 %) (Figur 1). Dette gælder både i 2010 og 2011.Figur 198,0%96,0%94,0%92,0%90,0%88,0%86,0%2011 A. Timer læstefter planen2010 A. Timer læstefter planen
Andel timer læst efter planen, fordelt på klassetrin. Landstotaler, 2010og 2011.
Til gengæld er der en betydeligt større andel vikarundervisningstimer på de mellemsteklassetrin, hvilket naturligt hænger sammen med, at færre timer læses som planlagt pådisse klassetrin (Figur 2). Dette gælder både i 2010 og 2011.Figur 212,0%10,0%8,0%6,0%4,0%2,0%0,0%Bh. klasse2011 B.Vikarundervisningstimer2010 B.Vikarundervisningstimer
Andel vikarundervisningstimer, fordelt på klassetrin. Landstotaler, 2010og 2011.
1. klasse
2. klasse
3. klasse
4. klasse
5 klasse
6. klasse
7. klasse
8. klasse
9. klasse
� UNI•C Statistik & Analyse, Maj 2012
10. klasse
Side 9
Andelen af selvstændige undervisningstimer ligger generel meget lavt, men forekommerprimært i 7.- 10. klasse (Figur 3). Generelt tegner der sig det samme billede i 2010 og2011, dog ses der et fald i andelen af selvstændige undervisningstimer i 10. klasse fra2010 til 2011.Figur 30,8%0,7%0,6%0,5%0,4%0,3%0,2%0,1%0,0%2011 C. Selvstændigeundervisningstimer2010 C. Selvstændigeundervisningstimer
Andel selvstændige undervisningstimer, fordelt på klassetrin. Landstota-ler, 2010 og 2011.
Vikartimer uden undervisning ligger ret konstant omkring 0,2 % for alle klassetrin. Ande-lene er en smule lavere i 2011 sammenlignet med 2010. (Figur 4).Figur 41,0%0,9%0,8%0,7%0,6%0,5%0,4%0,3%0,2%0,1%0,0%2011 D. Vikartimeruden undervisning2010 D. Vikartimeruden undervisning
Andel vikartimer uden undervisning, fordelt på klassetrin. Landstotaler,2010 og 2011.
� UNI•C Statistik & Analyse, Maj 2012
Side 10
Aflyste timer finder kun i meget begrænset omfang sted i de små klasser, men findesisær fra 7. klassetrin og opefter. Der tegner der sig i år samme billede som ved sidste årsundersøgelse, dog ses der et mindre fald i andelen af aflyste timer i 10. klasse fra 2010 til2011 (Figur 5).Figur 51,4%1,2%1,0%0,8%0,6%0,4%0,2%0,0%2011 E. Aflyste timer2010 E. Aflyste timer
Andel aflyste timer, fordelt på klassetrin. Landstotaler, 2010 og 2011.
3.2
Skolemæssige forskelle på planlagt og gennemførtundervisning
Resultaterne på landsplan dækker ligesom sidste år over en del spredning mellem deenkelte skolers resultater7. Størstedelen af skolerne har læst mellem 85 og 95 % af ti-merne efter planen, men som det ses af Figur 6 er der også en gruppe af skoler, der harnoget mindre andele timer læst efter planen. Således er der 50 skoler, hvor mindre end80 % af timerne er læst efter planen8. Disse skoler har til gengæld en høj andel af vikar-undervisningstimer, så der er altså stadig foregået undervisning i langt størstedelen aftimerne også på disse skoler.Omvendt er der i den modsatte ende af spektret 79 skoler, som har læst mindst 98 % aftimerne efter planen.
7
De enkelte skolers resultater offentliggøres ikke, men kommunalbestyrelserne har fået tilsendtegne skolers data i Excel-udgave.8Dog er der kun 6 skoler med mindre end 70 % af timerne læst efter planen.
� UNI•C Statistik & Analyse, Maj 2012
Side 11
Figur 6
Spredning i skolernes svar – timer læst efter planen, 2011.
Hvis skolernes svar grupperes efter skolernes størrelse, ses der en svag tendens til, at desmå skoler med op til 250 elever afholder en lidt større andel af timerne efter planen oghar lidt mindre andele af alle de øvrige kategorier af timer (Tabel 3-2).Tabel 3-2Skolernes planlagte undervisningstimer. Opdelt på skolestørrelse. 2011.Planlagte A. Timertimer i alt læst efterplanenB. Vikarun-dervis-ningstimerC. Selv-stændigeundervis-ningstimer1610,1%15280,2%30020,2%D. Vikar-timerudenundervis-ning3400,1%18600,2%38840,3%E. Afly-stetimer
Skoler med optil 250 eleverSkoler med250-500 eleverSkoler medover 500 elever
Antal timer%Antal timer%Antal timer%
297400100,0%832493100,0%1374956100,0%
27503492,5%75679390,9%125266191,1%
213727,2%683888,2%1090127,9%
4930,2%39240,5%63980,5%
� UNI•C Statistik & Analyse, Maj 2012
Side 12
3.3
Kommunale forskelle på planlagt og gennemført undervisning
Ligesom der er en betydelig variation mellem de enkelte skoler, ses der også en vis vari-ation på kommunalt niveau. I Bilag 2 til denne rapport er vist en oversigt over samtligekommuners tal, mens der i Tabel 3-3 herunder kun er vist de ti kommuner med flesttimer læst efter planen9samt de ti kommuner med færrest timer læst efter planen.Tabel 3-3Skolernes planlagte undervisningstimer. Opdelt på kommuner og sorte-ret efter andel timer læst efter planen. 2011.Planlagte A. Timertimer i alt læst efterplanenB. Vikar-undervis-ningsti-mer3,5%3,7%4,1%4,1%4,1%4,3%4,7%5,1%4,9%5,4%11,1%12,0%8,7%12,3%12,5%12,9%11,6%11,3%13,0%10,9%C. Selv-stændigeundervis-ningsti-mer0,0%0,1%0,0%0,0%0,0%0,1%0,1%0,1%0,0%0,1%0,4%0,2%0,4%0,2%0,3%0,0%0,4%0,5%0,1%0,5%D. Vikar-timerudenundervis-ning0,0%0,0%0,0%0,3%0,1%0,0%0,1%0,1%0,3%0,1%0,3%0,0%2,7%0,0%0,1%0,0%0,4%1,0%1,1%1,9%E. Afly-stetimer
Kommune
1234567891089909192939495969798
Læsø
10
100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%11
96,5%95,9%95,9%95,5%95,5%95,5%94,9%94,4%94,2%94,0%87,7%87,5%87,5%87,3%86,8%86,8%86,7%86,4%85,6%85,6%
0,0%0,3%0,0%0,1%0,3%0,1%0,3%0,3%0,6%0,3%0,5%0,3%0,7%0,2%0,3%0,3%0,9%0,9%0,1%1,0%
KalundborgLangelandSkiveSønderborgRingkøbing-SkjernHerlevAabenraaÆrøMariagerfjordRudersdalHillerødVallensbækNordfynFrederikssundLollandFaxeGreveHalsnæsBallerup141312
100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%
9
Christiansø (kommunekode 411) er her udeladt fra opgørelsen, da den er uden for den kommu-nale inddeling og ikke har noget tilhørsforhold til hverken kommune eller region. Christiansøindgår dog i tabellen i Bilag 2 til denne rapport (dog kun med data for en enkelt skole).10Var i bund 10 i 2010.11Var også i top 10 i 2010.12Var også i bund 10 i 2010.13Var også i bund 10 i 2010.14Var også i bund 10 i 2010.
� UNI•C Statistik & Analyse, Maj 2012
Side 13
Blandt kommunerne i toppen læses mellem 94 % og 96,5 % af timerne efter planen,mens det blandt kommunerne i bunden kun er mellem 85,6 % og 87,7 % af timerne, derlæses efter planen (Tabel 3-3). Der er altså omkring 10 procentpoints forskel mellem topog bund på kommunalt niveau.
I Tabel 3-4 herunder er vist de ti kommuner, som har størst andel af vikarundervisnings-timer – andelene varierer her fra 11 % til 13 %. Der er primært tale om sjællandskekommuner.Tabel 3-4Skolernes planlagte undervisningstimer. Kommuner med størst andelvikarundervisningstimer (kategori B). 2011.Planlagte A. Timertimer i alt læst efterplanenB. Vikar-undervis-ningsti-mer10,9%11,0%11,1%11,3%11,6%12,0%12,3%12,5%12,9%13,0%C. Selv-stændigeundervis-ningsti-mer0,5%0,2%0,4%0,5%0,4%0,2%0,2%0,3%0,0%0,1%D. Vikar-timerudenundervis-ning1,9%0,6%0,3%1,0%0,4%0,0%0,0%0,1%0,0%1,1%E. Afly-stetimer
Kommune
89909192939495969798
BallerupKøbenhavnRudersdalGreveFaxeHillerødNordfynFrederikssundLollandHalsnæs
100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%
85,6%87,8%87,7%86,4%86,7%87,5%87,3%86,8%86,8%85,6%
1,0%0,4%0,5%0,9%0,9%0,3%0,2%0,3%0,3%0,1%
� UNI•C Statistik & Analyse, Maj 2012
Side 14
Selv i de ti kommuner med størst andel selvstændige undervisningstimer er der tale ommeget små andele – således varierer andelen her fra 0,4 % til 0,8 % (Tabel 3-5).Tabel 3-5Skolernes planlagte undervisningstimer. Kommuner med størst andelselvstændige undervisningstimer (kategori C). 2011.Planlagte A. Timertimer i alt læst efterplanenB. Vikar-undervis-ningsti-mer8,8%11,6%8,7%6,9%11,3%10,0%10,9%5,7%6,3%7,9%C. Selv-stændigeundervis-ningsti-mer0,4%0,4%0,4%0,5%0,5%0,5%0,5%0,6%0,8%0,8%D. Vikar-timerudenundervis-ning0,0%0,4%2,7%0,2%1,0%0,1%1,9%1,1%0,1%0,1%E. Afly-stetimer
Kommune
89909192939495969798
OdsherredFaxeVallensbækHjørringGreveNæstvedBallerupRødovreJammerbugtSolrød
100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%
89,8%86,7%87,5%92,1%86,4%89,1%85,6%91,6%92,6%90,5%
0,9%0,9%0,7%0,3%0,9%0,5%1,0%1,0%0,2%0,7%
De ti kommuner med størst andel vikartimer uden undervisning er vist herunder (Tabel3-6). Selv blandt disse kommuner er der tale om ret små andele - fra 0,6 % til 2,7 %.Tabel 3-6Skolernes planlagte undervisningstimer. Kommuner med størst andelvikartimer uden undervisning (kategori D). 2011.Planlagte A. Timertimer i alt læst efterplanenB. Vikar-undervis-ningsti-mer6,5%11,0%11,3%5,7%13,0%7,8%5,6%7,0%10,9%8,7%C. Selv-stændigeundervis-ningsti-mer0,4%0,2%0,5%0,6%0,1%0,3%0,0%0,1%0,5%0,4%D. Vikar-timerudenundervis-ning0,6%0,6%1,0%1,1%1,1%1,4%1,5%1,8%1,9%2,7%E. Afly-stetimer
Kommune
89909192939495969798
RoskildeKøbenhavnGreveRødovreHalsnæsGlostrupSamsøBrøndbyBallerupVallensbæk
100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%
92,0%87,8%86,4%91,6%85,6%90,3%92,4%90,2%85,6%87,5%
0,6%0,4%0,9%1,0%0,1%0,2%0,5%0,9%1,0%0,7%
� UNI•C Statistik & Analyse, Maj 2012
Side 15
Andelen af aflyste timer på kommunalt niveau er generelt også meget lav og liggerblandt de ti kommuner med størst andel aflyste timer omkring 1 % (Tabel 3-7).Tabel 3-7Skolernes planlagte undervisningstimer. Kommuner med størst andelaflyste timer (kategori E). 2011.Planlagte A. Timertimer i alt læst efterplanenB. Vikar-undervis-ningsti-mer7,8%10,5%11,3%11,6%7,0%8,8%10,9%5,7%7,5%8,1%C. Selv-stændigeundervis-ningsti-mer0,0%0,3%0,5%0,4%0,1%0,4%0,5%0,6%0,2%0,1%D. Vikar-timerudenundervis-ning0,0%0,5%1,0%0,4%1,8%0,0%1,9%1,1%0,2%0,1%E. Afly-stetimer
Kommune
89909192939495969798
FanøHøje-TaastrupGreveFaxeBrøndbyOdsherredBallerupRødovreKøgeHaderslev
100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%
91,4%87,9%86,4%86,7%90,2%89,8%85,6%91,6%91,0%90,5%
0,8%0,8%0,9%0,9%0,9%0,9%1,0%1,0%1,1%1,2%
3.3.1 KommunestørrelseTabel 3-8 herunder viser undervisningstimerne opdelt på kommunestørrelse. I kommu-ner med over 100.000 indbyggere læses en lidt mindre andel af timerne efter planensammenlignet med mindre kommuner. Der er ingen nævneværdige forskelle på kom-muner med over/under 50.000 indbyggere.Tabel 3-8Skolernes planlagte undervisningstimer. Opdelt på kommunestørrelse.2011.Planlagte A. Timertimer i alt læst efterplanenB. Vikar-undervis-ningsti-mer779047,6%725627,5%491709,3%C. Selv-stændigeundervis-ningsti-mer17640,2%17460,2%11970,2%D. Vikar-timerudenundervis-ning29260,3%18460,2%13120,2%E. Afly-stetimer
Op til 50.000indb.50.001-100.000 indb.Over 100.000indb.
Antal timer%Antal timer%Antal timer%
1019390100,0%965979100,0%527024100,0%
93255391,5%88567891,7%47289089,7%
42440,4%41470,4%24550,5%
� UNI•C Statistik & Analyse, Maj 2012
Side 16
3.4
Regionale forskelle på planlagt og gennemført undervisning
Der læses flest timer efter planen i Region Nordjylland, Region Syddanmark og RegionMidtjylland, mens færrest timer læses efter planen i Region Hovedstaden og RegionSjælland (Tabel 3-9).
Tabel 3-9
Skolernes planlagte undervisningstimer. Opdelt på regioner. 2011.Planlagtetimer i altA. Timerlæst efterplanenB. Vikarun-dervis-ningstimerC. Selv-stændigeundervis-ningsti-mer15000,2%8710,2%7110,3%9760,2%6490,1%D. Vikar-timerudenundervis-ning32900,5%7460,1%3410,1%11770,3%5310,1%E. Afly-stetimer
Hovedstaden
Antal timer%
665207100,0%575335100,0%274176100,0%404894100,0%592781100,0%
59658889,7%52680591,6%25409092,7%36822190,9%54541892,0%
609479,2%445287,7%181266,6%321537,9%438817,4%
28820,4%23840,4%9090,3%23670,6%23030,4%
Midtjylland
Antal timer%
Nordjylland
Antal timer%
Sjælland
Antal timer%
Syddanmark
Antal timer%
� UNI•C Statistik & Analyse, Maj 2012
Side 17
3.5
Årsager til at timer må afholdes uden undervisning
Skoler, der har været nødt til at afholde nogle af deres timer uden undervisning (vikar-timer uden undervisning og aflyste timer), er blevet bedt om at opgøre årsagerne her-til15. Tabel 3-10 viser den gennemsnitlige fordeling – dvs. hvordan en gennemsnitlig sko-les årsager kan fordeles.Gennemsnitligt set angiveslæreres sygdom og lignendesom den primære grund til, attimer må afholdes uden undervisning. Mere præcist kan man sige, at 73 % af den mang-lende undervisning på en gennemsnitlig skole skyldes læreres sygdom, barns første sy-gedag, omsorgsdage, lægebesøg og lignende.Den næsthyppigste årsag erlæreres efteruddannelse og kurser,som gennemsnitligt erårsag til omkring 13 % af de manglende undervisningstimer.Mindre vigtige årsager erlæreres deltagelse i særlige arrangementer, læreres afspadse-ring og feriesamtandre årsager.Generelt set dækker de gennemsnitlige procentfordelinger over betydelige variationermellem de enkelte skoler – således varierer procentandelene ved de forskellige årsagertypisk fra 0 % til 100 %.De gennemsnitlige procentfordelinger på dette spørgsmål er omtrent magen til resulta-terne fra 2010-undersøgelsen. Dengang udgjordelæreres sygdom mm.gennemsnitligt70 %, oglæreres efteruddannelse og kurserudgjorde 15 %.
Tabel 3-10
Årsager til at timer måtte afholdes uden undervisning i perioden, 2011.AntalsvarGns. pct.73,2%4,6%12,7%4,0%0,3%5,2%100,0%Mini-mum0,0%0,0%0,0%0,0%0,0%0,0%-Maxi-mum100,0%100,0%100,0%100,0%74,1%100,0%-
a) Læreres sygdom, barns første sygedag, omsorgsdage,lægebesøg e.l.b) Læreres deltagelse i særlige arrangementer (fx ekskur-sioner, klasserejser, lejrskoler)c) Læreres efteruddannelse, kurserd) Læreres afspadsering og feriee) Vakante stillingerf) AndetTotal
960960960960960960960
15
Nogle skoler havde besvaret dette spørgsmål, selvom de ikke havde haft nogen timer udenundervisning i undersøgelsesperioden. Disse skolers svar er sorteret fra.
� UNI•C Statistik & Analyse, Maj 2012
Side 18
De skoler, der har angivet andre årsager, er blevet spurgt om, hvad dette dækker over.Der er tale om et åbent kommentarfelt, hvor skolerne selv har kunnet formulere og ud-dybe øvrige årsager til at timer afholdes uden undervisning. 169 skoler har besvaret detåbne kommentarfelt.Ligesom ved undersøgelsen i 2010 er den hyppigst nævnte årsag under andetforskelligeformer for møder,typisk nævnes tværfaglige møder/møder med eksterne samarbejds-partnere/netværksmøder. Derudover nævnes også hyppigttjenestefri(fx begravelse,jubilæum, fødselsdage osv.) samtseniordage.De oftest nævnte årsager under ’Andet’ er oplistet herunder:Forskellige former for møderTjenestefri (fx begravelse, jubilæum, fødselsdage osv.)SeniordageBarselProjektarbejde/temauger/udflugter med skolenMangel på kvalificerede vikarer/ydertimerLægelig behandlingLærer brugt som vikar andet stedDomsmands-/byrådsarbejde.
� UNI•C Statistik & Analyse, Maj 2012
Side 19
3.6
Vikarernes uddannelsesbaggrund
Skoler med vikarundervisningstimer og vikartimer uden undervisning (kategori B og D ispørgsmål 1) har opgjort, hvilken formel uddannelse de anvendte vikarer i perioden harhaft. Skolerne har angivet procentfordelinger for børnehaveklasser og for 1.-10. klasse.
3.6.1 Vikarer i børnehaveklasserSom det ses i Tabel 3-11 er omkring en tredjedel (33 %) af vikarernepå en gennemsnitligskolepædagoguddannede, mens omkring 24 % er gymnasialt uddannede og en tilsva-rende andel er læreruddannede. Meget få vikarer i børnehaveklassen har en videregå-ende uddannelse, en erhvervsfaglig uddannelse eller er lærerstuderende, pædagogstu-derende, anden videregående studerende eller andet. Det skal dog bemærkes, at der ertale om gennemsnitlige procentfordelinger, og at procentfordelingerne for de enkelteskoler varierer ganske meget.Procentfordelingerne er omtrent de samme som ved undersøgelsen i 2010, hvor gen-nemsnitligt 34 % af vikarerne var pædagoguddannede, 24 % var læreruddannede og 25% var gymnasialt uddannede.Tabel 3-11Vikarernes uddannelsesbaggrund for børnehaveklasser, 2011.Antal svarLæreruddannelsePædagoguddannelseVideregående uddannelseLærerstuderendePædagogstuderendeAnden videreg. studerendeErhvervsfaglig uddannelseGymnasial uddannelseAndetTotal876876876876876876876876876876Gns. pct.24,0%32,6%2,4%6,2%1,0%2,0%3,4%24,2%4,2%100,0%Minimum0,0%0,0%0,0%0,0%0,0%0,0%0,0%0,0%0,0%Maximum100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%
Regionalt set kan der også spores forskel på vikarernes uddannelsesbaggrund i børneha-veklasserne. I Region Hovedstaden og Region Sjælland er det således kun omkring 11 %af vikarerne, der er læreruddannede, mens det gælder for 27 % af vikarerne i RegionSyddanmark og 34 % af vikarerne i Region Midtjylland og Region Nordjylland (Tabel 3-12). Region Hovedstaden og Region Sjælland har i stedet betydeligt større andele afgymnasialt uddannede vikarer. I Jylland og på Fyn er vikarerne i børnehaveklassernealtså typisk læreruddannede, mens de på Sjælland typisk er gymnasialt uddannede.Samme billede sås ved undersøgelsen i 2010.Andelen af pædagoguddannede vikarer ligger lidt mere stabilt omkring 30 % på tværs afregionerne, men dog skiller Region Syddanmark sig ud med en andel på 42 %.
� UNI•C Statistik & Analyse, Maj 2012
Side 20
Region Hovedstaden har en noget større andel af lærerstuderende vikarer end de øvrigeregioner.Tabel 3-12Vikarernes uddannelsesbaggrund for børnehaveklasser fordelt på regio-ner, gns.pct, 2011.Hoved-stadenLæreruddannelsePædagoguddannelseVideregående uddannelseLærerstuderendePædagogstuderendeAnden videreg. studerendeErhvervsfaglig uddannelseGymnasial uddannelseAndetTotal11,6%28,3%3,2%10,0%1,2%4,0%3,3%36,5%1,9%100,0%Midtjyl-land33,5%30,6%1,4%5,3%0,4%1,4%4,8%18,1%4,5%100,0%Nordjyl-land33,7%32,6%3,8%5,3%2,4%1,8%1,2%16,6%2,5%100,0%Sjælland10,9%26,9%3,8%4,5%1,3%2,1%4,9%38,8%6,9%100,0%Syddan-mark27,1%41,7%1,2%5,6%0,6%1,2%1,9%15,8%4,8%100,0%
Ser man på vikarernes uddannelsesbaggrund i forhold til skolernes størrelse er der påsmå skoler en større andel af læreruddannede vikarer end på de større skoler, mens detmodsatte gør sig gældende mht. andelen af gymnasialt uddannede vikarer. Andelen afpædagoguddannede vikarer er nogenlunde jævnt fordelt på tværs af skolestørrelse(Tabel 3-13). De samme tendenser gjorde sig gældende ved 2010-undersøgelsen.Tabel 3-13Vikarernes uddannelsesbaggrund for børnehaveklasser fordelt på skole-størrelse, gns.pct, 2011.Skoler med op til250 eleverLæreruddannelsePædagoguddannelseVideregående uddannelseLærerstuderendePædagogstuderendeAnden videreg. studerendeErhvervsfaglig uddannelseGymnasial uddannelseAndetTotal32,8%34,2%3,4%3,4%1,0%1,8%3,8%14,2%5,6%100,0%Skoler med 251-500 elever21,3%34,4%2,1%5,9%1,4%1,4%3,6%25,7%4,2%100,0%Skoler medover 500elever21,6%30,1%2,0%8,1%0,6%2,6%2,9%28,6%3,4%100,0%
� UNI•C Statistik & Analyse, Maj 2012
Side 21
3.6.2 Vikarer i 1.-10. klasseNæsten halvdelen (49 %) af vikarernepå en gennemsnitlig skolei 1.-10. klasse er lærer-uddannede, mens 24 % er gymnasialt uddannede og 10 % er lærerstuderende (Tabel 3-14). Ved undersøgelsen i 2010 var 48 % læreruddannede, 27 % var gymnasialt uddanne-de og 8 % var lærerstuderende, så der er tale om stort set samme uddannelsesmæssigefordeling.Tabel 3-14Vikarernes uddannelsesbaggrund for 1.-10. klasse, 2011.Antal svarLæreruddannelsePædagoguddannelseVideregående uddannelseLærerstuderendePædagogstuderendeAnden videreg. studerendeErhvervsfaglig uddannelseGymnasial uddannelseAndetTotal1294129412941294129412941294129412941294Gns. pct.48,5%6,0%3,2%9,5%,4%2,7%3,4%23,8%2,6%100,0%Minimum0,0%0,0%0,0%0,0%0,0%0,0%0,0%0,0%0,0%Maximum100,0%100,0%100,0%100,0%90,9%100,0%100,0%100,0%100,0%
Tabel 3-15 viser, at der også mht. 1.-10.-klasses vikarerne er betydelige regionale for-skelle. I Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Syddanmark er omkring 60 %af vikarerne læreruddannede, mens dette gælder for mindre end 30 % af vikarerne iRegion Hovedstaden og Region Sjælland. Vikarerne på Sjælland og i Hovedstaden er istedet typisk gymnasialt uddannede. Samme fordelinger kunne ses ved 2010-undersøgelsen.Tabel 3-15Vikarernes uddannelsesbaggrund for 1.-10. klasse fordelt på regioner,gns.pct, 2011.Hoved-stadenLæreruddannelsePædagoguddannelseVideregående uddannelseLærerstuderendePædagogstuderendeAnden videreg. studerendeErhvervsfaglig uddannelseGymnasial uddannelseAndetTotal26,7%4,9%6,2%15,1%0,5%7,0%3,5%33,9%2,2%100,0%Midtjyl-land61,2%5,9%2,2%6,7%0,1%1,6%3,5%16,2%2,4%100,0%Nordjyl-land59,6%6,9%3,1%7,9%0,3%1,2%2,2%17,3%1,5%100,0%Sjælland28,7%6,4%3,4%9,8%0,7%2,7%5,5%38,2%4,8%100,0%Syddan-mark61,1%6,2%1,6%8,1%0,5%0,9%2,3%16,8%2,5%100,0%
� UNI•C Statistik & Analyse, Maj 2012
Side 22
De små skoler med op til 250 elever har en noget større andel af læreruddannede vika-rer end de større skoler, som i stedet har større andele af gymnasialt uddannede vikarer(Tabel 3-16). Samme tendenser sås i 2010 – dog er forskellene mellem de forskelligeskolestørrelser blevet lidt mindre.Tabel 3-16Vikarernes uddannelsesbaggrund for 1.-10. klasse fordelt på skolestør-relse, gns.pct, 2011.Skoler med op til250 eleverLæreruddannelsePædagoguddannelseVideregående uddannelseLærerstuderendePædagogstuderendeAnden videreg. studerendeErhvervsfaglig uddannelseGymnasial uddannelseAndetTotal56,6%8,8%2,3%7,0%0,4%1,5%4,8%14,9%3,8%100,0%Skoler med 251-500 elever47,8%5,3%3,6%9,7%0,4%1,6%2,8%26,6%2,3%100,0%Skoler medover 500elever43,0%4,6%3,6%11,1%0,3%4,8%2,9%27,9%1,9%100,0%
� UNI•C Statistik & Analyse, Maj 2012
Side 23
3.7
Vikarernes tilknytning til skolen
Som noget nyt er skolerne i 2011 blevet spurgt om de anvendte vikarers tilknytning tilskolen. Skolerne blev bedt om at gruppere de anvendte vikarer alt efter om de var ansatpå skolen, var faste tilkaldevikarer eller løse vikarer. Igen er fordelingerne opgjort særkiltfor henholdsvis børnehaveklasser og 1.-10. klasse.
3.7.1 Vikarer i børnehaveklasserI børnehaveklasserne er 51 % af vikarerne ansat på skolen, mens 38 % er faste tilkaldevi-karer og 11 % er løse vikarer (Tabel 3-17). Ligesom ved de foregående spørgsmål er derstor variation i skolernes svar – eksempelvis er der på nogle skoler kun anvendt løst til-knyttede vikarer, mens der på andre skoler slet ikke er anvendt nogen løse vikarer.Tabel 3-17Vikarernes tilknytning til skolen – børnehaveklasser, 2011.Antal svarAnsat på skolenFast tilkaldevikarLøs vikarTotal875875875875Gns. pct.51,2%38,1%10,7%100,0%Minimum0,0%0,0%0,0%Maximum100,0%100,0%100,0%
Regionalt set adskiller Hovedstaden og Sjælland sig igen fra de øvrige tre regioner. I Re-gion Hovedstaden og Region Sjælland anvendes således hyppigst faste tilkaldevikarer,mens der i Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Syddanmark hyppigst an-vendes vikarer, der er ansat på skolen (Tabel 3-18). Andelen af løse vikarer er desudenbetydeligt større i Region Sjælland end i de øvrige regioner.Tabel 3-18Vikarernes tilknytning til skolen – børnehaveklasser – fordelt på regio-ner, 2011.Hoved-stadenAnsat på skolenFast tilkaldevikarLøs vikarTotal38,7%50,2%11,1%100,0%Midtjyl-land53,9%36,4%9,7%100,0%Nordjyl-land58,8%30,2%11,0%100,0%Sjælland36,9%45,7%17,5%100,0%Syddan-mark63,6%29,2%7,2%100,0%
Med hensyn til skolestørrelse er der en tendens til, at små skoler har en større andel affastansatte vikarer og en mindre andel af faste tilkaldevikarer end de større skoler (Tabel3-19).
� UNI•C Statistik & Analyse, Maj 2012
Side 24
Tabel 3-19
Vikarernes tilknytning til skolen – børnehaveklasser – fordelt på skole-størrelse, 2011.Skoler med op til250 eleverSkoler med 251-500 elever52,6%36,0%11,4%100,0%Skoler medover 500elever43,3%45,0%11,7%100,0%
Ansat på skolenFast tilkaldevikarLøs vikarTotal
63,1%28,9%8,0%100,0%
3.7.2 Vikarer i 1.-10.klasseDer er omtrent lige store andele af vikarer ansat på skolen og faste tilkaldevikarer i 1.-10. klasse (begge omkring 44 %), mens de resterende 11 % er løse vikarer.
Tabel 3-20
Vikarernes tilknytning til skolen – 1.-10. klasse, 2011.Antal svarGns. pct.44,2%44,5%11,2%100,0%Minimum0,0%0,0%0,0%Maximum100,0%100,0%100,0%1294129412941294
Ansat på skolenFast tilkaldevikarLøs vikarTotal
Regionalt set kan der spores de samme tendenser i 1.-10. klasse som i børnehaveklas-serne: Region Hovedstaden og Region Sjælland har betydeligt mindre andele af vikareransat på skolen og betydeligt større andele faste tilkaldevikarer end de øvrige tre regio-ner. Derudover er der i Region Sjælland en større andel af løse vikarer end i de øvrigeregioner (Tabel 3-21).
Tabel 3-21
Vikarernes tilknytning til skolen – 1.-10. klasse – fordelt på regioner,2011.Hoved-stadenMidtjyl-land54,0%35,4%10,6%100,0%Nordjyl-land48,5%39,4%12,1%100,0%Sjælland29,3%53,9%16,8%100,0%Syddan-mark55,0%36,7%8,3%100,0%
Ansat på skolenFast tilkaldevikarLøs vikarTotal
28,7%60,6%10,6%100,0%
� UNI•C Statistik & Analyse, Maj 2012
Side 25
Ser man på skolestørrelse har skoler med op til 250 elever større andele af vikarer ansatpå skolen og mindre andele af faste tilkaldevikarer end de større skoler (Tabel 3-22).Tabel 3-22Vikarernes tilknytning til skolen – 1.-10. klasse – fordelt på skolestørrel-se, 2011.Skoler med op til250 eleverAnsat på skolenFast tilkaldevikarLøs vikarTotal55,2%35,2%9,5%100,0%Skoler med 251-500 elever42,1%45,5%12,5%100,0%Skoler medover 500elever37,9%50,7%11,5%100,0%
� UNI•C Statistik & Analyse, Maj 2012
Side 26
3.8
Instruktion af vikarerne før timerne
I 2011-undersøgelsen er der blevet tilføjet et nyt spørgsmål, der handler om, i hvilkengrad vikarerne er blevet instrueret inden vikarundervisningstimerne (det vedrører altsåkun de timer, der er afholdt som vikarundervisningstimer (kategori B i spørgsmål 1)). Defire svarkategorier var: a) Ingen instruktion fra læreren, b) Vikaren har kun modtagetinstruktion om det stofområde, der skal gennemgås, c) Vikaren har kun modtaget in-struktion om tilrettelæggelsen af undervisningen, fx gruppearbejde, elevernes indsam-ling af viden på nettet, d) Vikaren har både modtaget instruktion om stofområdet og omtilrettelæggelsen af undervisningen. Skolerne er blevet bedt om at angive en procent-fordeling af timerne fordelt på disse fire svarkategorier for henholdsvis 0.-3. klasse, 4.-6.klasse og 7.-10. klasse.
3.8.1 Vikarer 0.-3. klasseI 0.-3. klasse er vikarerne gennemsnitligt blevet instrueret om både stofområde og tilret-telæggelse i 66 % af vikarundervisningstimerne, mens de i 21 % af timerne kun har mod-taget instruktion om stofområdet. I knap 6 % af timerne har vikarerne slet ingen instruk-tion modtaget, mens de i 8 % af timerne kun har modtaget instruktion om tilrettelæg-gelsen (Tabel 3-23). De gennemsnitlige procentfordelinger dækker dog over en betydeligvariation mellem de enkelte skoler.Tabel 3-23Vikarernes instruktion – 0.-3. klasse, 2011.Antal svarIngen instruktion fra lærerenVikaren har kun modtaget instruktionom stofområdetVikaren har kun modtaget instruktionom tilrettelæggelsen af undervisningenVikaren har både modtaget instruktionom stofområdet og om tilrettelæggel-sen af undervisningenTotal1240124012401240Gns. pct.5,5%20,5%7,7%66,2%Minimum0,0%0,0%0,0%0,0%Maximum100,0%100,0%100,0%100,0%
1240
100,0%
Regionalt set adskiller Region Hovedstaden og Region Sjælland sig fra de øvrige tre regi-oner (Tabel 3-24). I Region Hovedstaden har vikarerne modtaget instruktion om bådestofområde og tilrettelæggelse i kun 54 % af vikarundervisningstimerne og i RegionSjæland kun i 59 % af timerne. I de øvrige tre regioner ligger de tilsvarende tal på over70 %. I Region Hovedstaden er der en betydeligt større andel af timerne, hvor vikarerneslet ingen instruktion har modtaget, og i både Hovedstaden og Sjælland er der størreandele af timerne, hvor vikarer kun har modtaget instruktion om stofområdet.
� UNI•C Statistik & Analyse, Maj 2012
Side 27
Tabel 3-24
Vikarernes instruktion – 0.-3. klasse – fordelt på regioner, 2011.Hoved-stadenMidtjyl-land3,9%16,1%7,0%Nordjyl-land3,2%18,3%5,1%Sjælland6,4%25,8%8,4%Syddan-mark3,3%18,1%7,7%
Ingen instruktion fra lærerenVikaren har kun modtaget instruk-tion om stofområdetVikaren har kun modtaget instruk-tion om tilrettelæggelsen af un-dervisningenVikaren har både modtaget in-struktion om stofområdet og omtilrettelæggelsen af undervisnin-genTotal
10,8%25,9%9,8%
53,5%
73,0%
73,4%
59,4%
70,9%
100,0%
100,0%
100,0%
100,0%
100,0%
Fordelt på skolestørrelse kan der ikke spores helt så store forskelle. Der er stort set in-gen forskel på, om skolerne har 251-500 elever eller over 500 elever. På skoler med optil 250 elever er der dog en lidt større andel af timerne, hvor vikarerne har modtagetinstruktion om både stofområde og tilrettelæggelse (Tabel 3-25).Tabel 3-25Vikarernes instruktion – 0.-3. klasse – fordelt på skolestørrelse, 2011.Skoler med op til Skoler med 251-250 elever500 eleverIngen instruktion fra lærerenVikaren har kun modtaget instrukti-on om stofområdetVikaren har kun modtaget instrukti-on om tilrettelæggelsen af undervis-ningenVikaren har både modtaget instruk-tion om stofområdet og om tilrette-læggelsen af undervisningenTotal3,2%17,0%5,9%5,1%22,4%8,8%Skoler med over500 elever7,6%20,9%8,0%
73,9%
63,7%
63,4%
100,0%
100,0%
100,0%
3.8.2 Vikarer 4.-6. klasseI 63 % af vikarundervisningstimerne i 4.-6. klasse har vikarerne modtaget instruktion ombåde stofområde og tilrettelæggelse, mens de i 23 % af timerne kun har modtaget in-struktion om stofområdet (Tabel 3-26). Der er altså tale om omtrent samme procentfor-deling som i vikarundervisningstimerne i 0.-3. klasse (jf. Tabel 3-23).
� UNI•C Statistik & Analyse, Maj 2012
Side 28
Tabel 3-26
Vikarernes instruktion – 4.-6. klasse, 2011.Antal svarGns. pct.5,8%22,9%8,6%62,6%Minimum,0%,0%,0%,0%Maximum100,0%100,0%100,0%100,0%1251125112511251
Ingen instruktion fra lærerenVikaren har kun modtaget instruktionom stofområdetVikaren har kun modtaget instruktionom tilrettelæggelsen af undervisningenVikaren har både modtaget instruktionom stofområdet og om tilrettelæggel-sen af undervisningenTotal
1251
100,0%
Regionalt set skiller Region Hovedstaden og Region Sjælland sig ligesom i 0.-3. klasse udmed mindre andele af timer, hvor vikarer har modtaget instruktion om både stofområdeog tilrettelæggelse i 4.-6. klasse (Tabel 3-27).Tabel 3-27Vikarernes instruktion – 4.-6. klasse – fordelt på regioner, 2011.Hoved-stadenIngen instruktion fra lærerenVikaren har kun modtaget instruk-tion om stofområdetVikaren har kun modtaget instruk-tion om tilrettelæggelsen af un-dervisningenVikaren har både modtaget in-struktion om stofområdet og omtilrettelæggelsen af undervisnin-genTotal10,5%28,0%10,1%Midtjyl-land4,1%19,3%7,7%Nordjyl-land3,5%20,2%6,5%Sjælland8,0%26,7%9,9%Syddan-mark3,5%21,5%8,7%
51,4%
69,0%
69,8%
55,4%
66,3%
100,0%
100,0%
100,0%
100,0%
100,0%
Med hensyn til skolestørrelse er der også i 4.-6 klasse en tendens til, at skoler med op til250 elever har en større andel af timer, hvor vikarer har modtaget instruktion om bådestofområde og tilrettelæggelse end på større skoler (Tabel 3-28).
� UNI•C Statistik & Analyse, Maj 2012
Side 29
Tabel 3-28
Vikarernes instruktion – 4.-6. klasse – fordelt på skolestørrelse, 2011.Skoler med op til250 eleverSkoler med 251-500 elever6,2%23,8%9,2%60,7%Skoler medover 500elever7,3%25,0%9,3%58,4%
Ingen instruktion fra lærerenVikaren har kun modtaget instruktionom stofområdetVikaren har kun modtaget instruktionom tilrettelæggelsen af undervisningenVikaren har både modtaget instruktionom stofområdet og om tilrettelæggel-sen af undervisningenTotal
3,3%18,7%6,6%71,5%
100,0%
100,0%
100,0%
3.8.3 Vikarer 7.-10. klasseI 7.-10 klasse er 61 % af vikarundervisningstimerne med vikarer, der har modtaget in-struktion om både stofområde og tilrettelæggelse (Tabel 3-29). De tilsvarende tal for 0.-3. klasse er 66 % (Tabel 3-23) og for 4.-6. klasse 63 % (Tabel 3-26). Der er altså ikke destore forskellige i fordelingerne alt efter om der ses på de små klasser, mellemklasserneeller de store klasser, men dog tendens til et lille fald i andelen af timer med instruktionom både stofområde og tilrettelæggelse, jo højere klassetrin der er tale om.Tabel 3-29Vikarernes instruktion – 7.-10. klasse, 2011.Antal svarIngen instruktion fra lærerenVikaren har kun modtaget instruktionom stofområdetVikaren har kun modtaget instruktionom tilrettelæggelsen af undervisningenVikaren har både modtaget instruktionom stofområdet og om tilrettelæggel-sen af undervisningenTotal977977977977Gns. pct.6,5%23,2%9,5%60,8%Minimum0,0%0,0%0,0%0,0%Maximum100,0%100,0%100,0%100,0%
977
100,0%
Fordelt på regioner er det atter Region Midtjylland, Nordjylland og Syddanmark, der harstørst andel af vikarundervisningstimer, hvor vikarerne er blevet instrueret om bådestofområde og tilrettelæggelse af undervisningen, og mindst andel af vikarundervis-ningstimer, hvor vikarerne ingen instruktion har modtaget (Tabel 3-30).
� UNI•C Statistik & Analyse, Maj 2012
Side 30
Tabel 3-30
Vikarernes instruktion – 7.-10. klasse – fordelt på regioner, 2011.Hoved-stadenMidtjyl-land4,3%18,3%8,5%Nordjyl-land3,3%22,8%7,6%Sjælland8,6%29,9%11,5%Syddan-mark4,2%19,7%10,2%
Ingen instruktion fra lærerenVikaren har kun modtaget instruk-tion om stofområdetVikaren har kun modtaget instruk-tion om tilrettelæggelsen af un-dervisningenVikaren har både modtaget in-struktion om stofområdet og omtilrettelæggelsen af undervisnin-genTotal
10,6%26,7%9,5%
53,2%
68,9%
66,3%
50,0%
65,9%
100,0%
100,0%
100,0%
100,0%
100,0%
Ser man på skolestørrelse er der også i 7.-10. klasse en tendens til, at små skoler har enstørre andel af timer, hvor vikarer har modtaget instruktion om både stofområde ogtilrettelæggelse (Tabel 3-31).Tabel 3-31Vikarernes instruktion – 7.-10. klasse – fordelt på skolestørrelse, 2011.Skoler med op til250 eleverIngen instruktion fra lærerenVikaren har kun modtaget instruktionom stofområdetVikaren har kun modtaget instruktionom tilrettelæggelsen af undervisningenVikaren har både modtaget instruktionom stofområdet og om tilrettelæggel-sen af undervisningenTotal6,3%15,8%9,2%68,7%Skoler med 251-500 elever6,1%23,4%9,6%60,9%Skoler medover 500elever6,9%24,3%9,5%59,3%
100,0%
100,0%
100,0%
� UNI•C Statistik & Analyse, Maj 2012
Side 31
3.9
Årsager til timeaflysninger
Som det fremgik afFejl! Henvisningskilde ikke fundet.bliver kun 0,4 % af de planlagteimer aflyst. Det er dog stadig interessant at se nærmere på, hvad årsagerne er til, atnogle timer må aflyses i stedet for fx at blive afholdt med vikar eller som selvstændigeundervisningstimer.Tabel 3-32 viser, at den hyppigst nævnte årsag til aflysningerne er, at der ikke er nogenkvalificerede vikarer - 63 % af skolerne med aflyste timer angiver dette som en årsag16.En anden hyppigt nævnt årsag er, at der ikke er penge nok på vikarbudgettet – 34 % afskolerne med aflyste timer angiver dette som en årsag. Kun 17 % af skolerne har marke-ret, at de ikke har haft tid til at finde en vikar, mens mindre end 5 % af skolerne har an-givet manglende fleksibilitet i henholdsvis de lokale og de centrale arbejdstidsaftaler forlærerne som årsag til timeaflysninger.Ved undersøgelsen i 2010 angav 57 % af skolerne manglen på kvalificerede vikarer somårsag, mens 41 % angav manglende penge på vikarbudgettet som årsag. Der er såledessket et skifte over tid, idet der er sket en stigning i andelen af skoler, der mangler kvalifi-cerede vikarer og et fald i andelen af skoler, der mangler penge på vikarbudgettet. Derer også sket en lille stigning i andelen af skoler, der ikke har tid til at finde en vikar (fra13 % i 2010 til 17 % i 2011). Mht. arbejdstidsaftaler som årsag til aflysninger er procent-fordelingerne uændrede siden 2010.
Tabel 3-32
De væsentligste årsager til aflysninger, 2011.Antal svarGns. pct.63,4%17,0%34,0%4,6%4,4%26,5%150,0%5621513014139235886
Ingen kvalificerede vikarerIkke tid til at finde en vikarIkke penge på vikarbudgettetManglende fleksibilitet i lærernes loka-le arbejdstidsaftaleManglende fleksibilitet i lærernes cen-trale arbejdstidsaftaleAndetAlle svar
Kun skoler med aflyste timer i perioden (kategori E i spørgsmål 1).
27 % af skolerne har markeret, at der var andre årsager til, at de måtte aflyse timerne.Skolerne havde i et åbent tekstfelt mulighed for at forklare, hvad disse øvrige årsager fxkunne være. 235 skoler har svaret på dette åbne spørgsmål. Den hyppigst nævnte årsager, at der er tale om yderlektioner - primært på de ældste klassetrin. Herunder er opli-stet de hyppigste svar, som ofte er overlappende:
16
Bemærk at der er tale om et multipelt spørgsmål, hvor skolerne kunne angive flere forskelligeårsager.
� UNI•C Statistik & Analyse, Maj 2012
Side 32
Yderlektioner – primært for de ældste klasser (ved yngre klasser sendes elever iSFO)Ingen fagrelevante vikarer (typisk ved valgfag, fysik/kemi, hjemkundskab)Pædagogisk/faglig vurdering af at elever vil få lige så stort udbytte af at få aflysttimerneØkonomisk prioritering (i fht. udbyttet af vikartimer)Aflysninger i overensstemmelse med skolebestyrelsens principper (typisk relate-ret til en eller flere af de øvrige årsager der er nævnt)Ikke flere vikarer til rådighedAkut opstået situation/manglende tid til at finde vikarerTimerne afholdes på et andet tidspunkt af skoleåret17.
Problemerne med at finde kvalificerede vikarer ser ud til at gælde på tværs af alle femregioner – i Region Sjælland angiver hele 71 % af skolerne det som en årsag, mens detgælder for 66 % af skolerne i henholdsvis Region Syddanmark og Hovedstaden (Tabel 3-33). I Midtjylland, Nordjylland og Sjælland har omkring 38-39 % af skolerne angivetmanglende penge på vikarbudgettet som årsag, mens det gælder for en lidt mindre an-del af skolerne i Region Syddanmark og kun for 26 % af skolerne i Hovedstaden.Der ser ikke ud til at være betydelige forskelle på årsagerne til timeaflysninger på tværsaf skolestørrelser (tabel ikke vist).
Tabel 3-33
De væsentligste årsager til aflysninger fordelt på regioner, 2011.Hovedsta-denMidtjyl-land54,4%19,4%39,6%1,8%3,2%26,7%145,2%Nordjyl-land60,6%19,2%37,5%6,7%4,8%27,9%156,7%Sjælland71,2%11,6%37,7%2,7%3,4%23,3%150,0%Syddan-mark66,3%16,3%32,2%8,2%5,3%26,9%155,3%
Ingen kvalificerede vikarerIkke tid til at finde en vikarIkke penge på vikarbudgettetManglende fleksibilitet i lærerneslokale arbejdstidsaftaleManglende fleksibilitet i lærernescentrale arbejdstidsaftaleAndetAlle svar
65,9%18,0%25,6%4,3%5,2%27,5%146,4%
Kun skoler med aflyste timer i perioden (kategori E i spørgsmål 1).
17
Her er der altså reelt ikke tale om aflyste timer.
� UNI•C Statistik & Analyse, Maj 2012
Side 33
4
Planlagt, gennemført og aflystspecialundervisning
Skolernes specialundervisningstimer omfatter i denne undersøgelse specialundervisningeller andet særligt undervisningstilbud på et hold eller som enkeltmandsundervisning.Undervisning i særlige specialklasserækker på skolen, hvor eleverne har al deres under-visning i specialklassen, er ikke omfattet (er opgjort i spørgsmål 1, se Kapitel 3). Special-undervisningstimerne er opdelt på, om der er tale om specialundervisning, der foregåruden for hjemklassen, eller specialundervisning, der foregår med støtte i hjemklassen.
4.1
Specialundervisning uden for hjemklassen
På landsplan læses 89,8 % af specialundervisningstimerne uden for hjemklassen efterplanen, mens 1,6 % læses med vikar (Tabel 4-1). 7,9 % af timerne aflyses, hvor elevernesendes til hjemklassen, og 0,6 % af timerne aflyses, hvor eleverne ikke modtager nogenundervisning.I 2010 sås næsten præcis samme fordeling: 89,6 % af timerne blev læst efter planen, 2 %blev læst med vikar, 7,7 % blev aflyst, hvor eleverne blev sendt til hjemklassen, og 0,7 %af timerne blev aflyst, hvor eleverne ikke modtog undervisning.Tabel 4-1Skolernes planlagte specialundervisningstimer uden for hjemklassen,2011.Planlag- A. Timer læstte timer efter planeni altB. Timerlæst medvikarC. Aflystetimer, hvorelever blevsendt tilhjemklassen99797,9%D. Aflystetimer, hvorelever ikkemodtogundervis-ning7850,6%
Alle klasse-trin
Antal timer%
126140100,0%
11329989,8%
20771,6%
Fordeles specialundervisningstimerne uden for hjemklassen på regioner, ses der ikke retstore forskelle. Andelen af timer læst efter planen er størst i Region Nordjylland, hvor91,8 % af timerne læses som planlagt, og mindst i Region Sjælland, hvor 87,6 % af ti-merne læses som planlagt (Tabel 4-2).Hverken kommunestørrelse eller skolestørrelse har nogen nævneværdig betydning for,hvor stor en andel af specialundervisningstimerne uden for hjemklassen, der læses somplanlagt (tabeller ikke vist).
� UNI•C Statistik & Analyse, Maj 2012
Side 34
Tabel 4-2
Skolernes planlagte specialundervisningstimer uden for hjemklassenfordelt på regioner, 2011.Planlag- A. Timer læstte timer efter planeni altB. Timerlæst medvikarC. Aflystetimer, hvorelever blevsendt tilhjemklassen35018,0%17327,0%8116,4%16099,6%23268,2%D. Aflystetimer, hvorelever ikkemodtogundervis-ning3700,8%1240,5%480,4%940,6%1490,5%
HovedstadenMidtjyllandNordjyllandSjællandSyddanmark
Antal timer%Antal timer%Antal timer%Antal timer%Antal timer%
43586100,0%24655100,0%12627100,0%16827100,0%28446100,0%
3926490,1%2226990,3%1159391,8%1473587,6%2543789,4%
4511,0%5302,1%1741,4%3882,3%5341,9%
4.2
Specialundervisning med støtte i hjemklassen
89,9 % af specialundervisningstimerne med støtte i hjemklassen læses efter planen,mens 2,5 % læses med vikar og 7,6 % aflyses (Tabel 4-3).I 2010 blev 89,1 % af timerne læst som planlagt, 2,5 % blev læst med vikar og de reste-rende 8,3 % blev aflyst.Tabel 4-3Skolernes planlagte specialundervisningstimer med støtte i hjemklassen,2011.Planlagte timer A. Timer læst B. Timer læsti altefter planenmed vikarAlle klassetrinAntal timer%125866100,0%11319489,9%31092,5%C. Aflystetimer95637,6%
Regionalt set læses den største andel af timer efter planen i Region Nordjylland (92,2 %)og den mindste andel i Region Hovedstaden (88,2 %). Tilsvarende er andelen af aflystetimer størst i Hovedstaden og mindst i Nordjylland (Tabel 4-4).Fordelt på kommunestørrelse og skolestørrelse er der ikke betydelige forskelle på speci-alundervisningstimerne med støtte i hjemklassen (tabeller ikke vist).
� UNI•C Statistik & Analyse, Maj 2012
Side 35
Tabel 4-4
Skolernes planlagte specialundervisningstimer med støtte i hjemklassenfordelt på regioner, 2011.Planlagte timer A. Timer læst B. Timer læsti altefter planenmed vikarC. Aflystetimer42999,9%17786,3%6896,0%10677,1%17316,2%
HovedstadenMidtjyllandNordjyllandSjællandSyddanmark
Antal timer%Antal timer%Antal timer%Antal timer%Antal timer%
43446100,0%28086100,0%11473100,0%15101100,0%27760100,0%
3831688,2%2572591,6%1057392,2%1341888,9%2516290,6%
8311,9%5832,1%2111,8%6174,1%8673,1%
� UNI•C Statistik & Analyse, Maj 2012
Side 36
55.1
Generel håndtering af timer der ikke kan læsessom planlagtSkolebestyrelsens principper for håndtering af timerne
58,8 % af skolerne har fastlagt principper for håndtering af timer, der ikke kan læses somplanlagt (Tabel 5-1). I 2010 havde 59,5 % af skolerne fastlagt sådanne principper, så derer stort set ingen ændring her.Tabel 5-1Principper for håndtering af timer der ikke kan læses som planlagt, 2011.Antal svarJaNejI alt7825471329%58,8%41,2%100,0%
5.2
Faste retningslinjer for tilrettelæggelse af vikarundervisning
Skolerne er desuden blevet spurgt, om de har faste retningslinjer for, hvordan vikarun-dervisningstimerne tilrettelægges. Ved både enkeltstående vikarundervisningstimer ogved længerevarende vikarforløb i et fag har omkring 74 % af skolerne faste retningslinjer(Tabel 5-2 og Tabel 5-3).Tabel 5-2Retningslinjer for tilrettelæggelse af enkeltstående vikarundervisnings-timer, 2011.Antal svarJaNejI alt9923481340%74,0%26,0%100,0%
Tabel 5-3
Retningslinjer for tilrettelæggelse af vikarundervisningstimer ved længe-revarende vikarforløb, 2011.Antal svar%994344133874,3%25,7%100,0%
JaNejI alt
� UNI•C Statistik & Analyse, Maj 2012
Side 37
Skolerne har haft mulighed for at komme med kommentarer til spørgsmålet om fasteretningslinjer for tilrettelæggelsen af vikarundervisningstimer. 214 skoler har benyttetsig af dette kommentarfelt. Svarene koncentrerer sig om følgende emner:Der lægges skriftligt vikarmateriale/vikarplan/vikarbesked på intranet, da detprioriteres højt, at der foregår reel undervisning i timerne.Vikarerne forventes at melde tilbage til læreren.Så vidt muligt benyttes uddannede vikarer og helst linjefagslærere.Teamlærere dækker hinanden ved fravær (typisk ved skoler der anvender selv-stændigt teamsamarbejde).Ved længerevarende forløb prioriteres det så vidt muligt at ansætte faste vika-rer/benytte vikarer, som kender klassen.Ved længerevarende forløb får vikaren ofte støtte/coaching fra andre lære-re/ledelsen.Der er principper om at prioritere vikarer i de mindste klasser og primært aflysede større klassers (yder-)timer.Visse skoler aflyser principielt ikke undervisning (alle timer vikardækkes).En del skoler har ikke faste skriftlige retningslinjer, men har typisk alligevel enfast praksis for vikardækningen (mange af disse skoler er nye).
5.3
Opfølgning på vikarundervisning
Ved vikarundervisningstimerne kan der i varierende grad følges op på timerne af ledel-sen og/eller den fraværende lærer, så det sikres, at vikarundervisningen indgår som enintegreret del af det samlede undervisningsforløb. Ved enkeltstående vikarundervis-ningstimer følger 37 % af skolerne altid op på timerne, mens 55 % af skolerne kun gørdet nogle gange. Kun 7 % af skolerne følger sjældent op og mindre end 1 % følger aldrigop på timerne (Tabel 5-4).
Tabel 5-4
Opfølgning på enkeltstående vikarundervisningstimer af ledelsenog/eller den fraværende lærer, 2011.Antal svar%5007349211133737,4%54,9%6,9%,8%100,0%
AltidNogle gangeSjældentAldrigI alt
� UNI•C Statistik & Analyse, Maj 2012
Side 38
Billedet ser lidt anderledes ud, når det kommer til de længerevarende vikarforløb i etfag. Her følger 84 % af skolerne altid op på timerne og 16 % følger op nogle gange. Kun0,6 % af skolerne følger sjældent op og ingen skoler laver aldrig opfølgning (Tabel 5-5).
Tabel 5-5
Opfølgning på vikarundervisningstimer ved længerevarende vikarforløbaf ledelsen og/eller den fraværende lærer, 2011.Antal svar%111721180133683,6%15,8%0,6%0,0%100,0%
AltidNogle gangeSjældentAldrigI alt
Skolerne har haft mulighed for at komme med kommentarer til spørgsmålet om opfølg-ning på vikarundervisningstimerne. 164 skoler er kommet med kommentarer til dettespørgsmål:De fleste skoler angiver, at der oftest eller altid gives tilbagemelding til den fra-værende lærer (og/eller ledelsen).Tilbagemeldingen foregår typisk skriftligt via besked/intra/fast formular, mennogle steder foregår tilbagemeldingen mundtligt.Der følges som regel op på både det faglige og det sociale.Ved længerevarende forløb følger ledelsen tit op med samtaler med vikaren.Der er som regel en tættere opfølgning ved nye/løse vikarer end ved faste vika-rer.På en del skoler er det ledelsen selv, der dækker vikartimerne.Mange skoler har kommenteret, at de mangler en svarkategori mellem’Altid’og’Nogle gange’,idet de flesteoftestellernæsten altidfølger op på vikartimerne.
5.4
Generelle spørgsmål vedrørende vikardækning opdelt påskolernes andel af timer læst efter planen og andelvikarundervisningstimer
I dette afsnit vises skoler med og uden fastlagte principper for håndtering af timer, derikke kan læses som planlagt, opdelt på skolernes andel af timer læst efter planen.Andelen af timer læst efter planen er opdelt i fire grupper: Skoler med mindre end 80 %læst efter planen, skoler med 80-90 % læst efter planen, skoler med 90-95 % læst efterplanen og skoler med mere end 95 % læst efter planen.
� UNI•C Statistik & Analyse, Maj 2012
Side 39
Derudover vises skoler med og uden retningslinjer for vikarundervisningstimer samtskoler med forskellig grad af opfølgning på vikarundervisningstimer, opdelt på skolernesandel af vikarundervisningstimer.Andelen af vikarundervisningstimer er opdelt i fire grupper: Skoler med mindre end 5 %vikarundervisningstimer, skoler med 5-10 %, skoler med 10-15 % og skoler med 15 %eller derover.
5.4.1 Fastlagte principper for vikardækning opdelt på skolernes andel af timerlæst efter planenTabel 5-6 viser, at det især er skoler med mindst og størst andele af timerne læst efterplanen, som ikke har fastlagt principper for, hvordan timer der ikke kan læses som plan-lagt, skal håndteres. For begge disse grupper af skoler er det under 50 %, som har fast-lagt principper, mens det gælder for mere end 60 % af de skoler, hvor 80-95 % af ti-merne læses efter planen.Tabel 5-6Fastlagte principper for håndtering af timer, der ikke kan læses somplanlagt, opdelt på skolernes andel af timer læst efter planen, 2011.Mindre end 80 %JaNejTotal49,0%51,0%100 %80-90 %63,9%36,1%100 %90-95 %61,5%38,5%100 %95 % eller derover47,3%52,7%100 %
5.4.2 Retningslinjer for håndtering af vikarundervisningstimer opdelt på sko-lernes andel af vikarundervisningstimerOmtrent samme billede tegner sig, når der ses på retningslinjer for vikarundervisnings-timerne.Blandt skolerne med mindst og størst andel vikarundervisningstimer har 70 % fastlagtretningslinjer for enkeltstående vikarundervisningstimer, mens det gælder for 76 % af deskoler, der har 5-15 % vikarundervisningstimer (Tabel 5-7).Tabel 5-7Faste retningslinjer for tilrettelæggelse af enkeltstående vikarundervis-ningstimer, opdelt på skolernes andel af vikarundervisningstimer, 2011.Mindre end 5 %JaNejTotal69,6%30,4%100 %5-10 %76,3%23,7%100 %10-15 %76,3%23,7%100 %15 % eller derover69,9%30,1%100 %
Ses der på retningslinjerne for de længerevarende vikarforløb, er det især skolerne medmindst andel vikarundervisningstimer, der ikke har fastlagt retningslinjer (Tabel 5-8).
� UNI•C Statistik & Analyse, Maj 2012
Side 40
Tabel 5-8
Faste retningslinjer for tilrettelæggelse af vikarundervisningstimer vedlængerevarende vikarforløb, opdelt på skolernes andel af vikarundervis-ningstimer, 2011.Mindre end 5 %5-10 %76,4%23,6%100 %10-15 %76,7%23,3%100 %15 % eller derover74,3%25,7%100 %68,7%31,3%100 %
JaNejTotal
5.4.3 Opfølgning på vikarundervisningstimer opdelt på skolernes andel af vi-karundervisningstimerI Tabel 5-9 og Tabel 5-10 herunder ses skolernes svar på spørgsmålene omkring opfølg-ning på vikarundervisningstimer, opdelt på skolernes andel af vikarundervisningstimer.Tabel 5-9 viser, at samlet set 94 % af skolerne med mindre end 5 % vikarundervisnings-timer altid eller nogle gange følger op på de enkeltstående vikarundervisningstimer18. Tilsammenligning gælder dette kun for 88 % af skolerne med 15 % vikarundervisningstimereller derover. Der er altså en tendens til, at skolerne med størst andele vikarundervis-ningstimer sjældnere følger op på de enkeltstående timer end skoler med mindre andelevikarundervisningstimer.Tabel 5-9Opfølgning på enkeltstående vikarundervisningstimer, opdelt på skoler-nes andel af vikarundervisningstimer, 2011.Mindre end 5 %AltidNogle gangeSjældentAldrigTotal40,8%52,8%5,8%0,6%100 %5-10 %34,3%58,6%6,0%1,1%100 %10-15 %41,3%49,8%8,1%0,8%100 %15 % eller derover35,1%52,6%12,3%0,0%100 %
Ser man på opfølgningen på de længerevarende vikarforløb, tegner der sig ligeledes etbillede af, at skolerne med størst andele vikarundervisningstimer i mindre grad følger oppå timerne (Tabel 5-10). Det er således en noget mindre andel af skolerne med størstandel vikarundervisningstimer, der altid følger op på de længerevarende forløb: 78 % afskolerne med 15 % vikarundervisningstimer eller derover følger altid op på de længere-varende vikarforløb, mens det gælder for 87 % af skolerne med mindre end 5 % vikarun-dervisningstimer.
18
En del skoler har gjort opmærksom på, at det er svært at skelne mellem altid og nogle gangemht. opfølgning op vikarundervisningstimer, idet de fleste gør det næsten altid. Det er derformest retvisende at kommentere på de to svarkategorier samlet set.
� UNI•C Statistik & Analyse, Maj 2012
Side 41
Tabel 5-10
Opfølgning på vikarundervisningstimer ved længerevarende vikarforløb,opdelt på skolernes andel af vikarundervisningstimer, 2011.Mindre end 5 %5-10 %82,5%16,8%0,6%100 %10-15 %84,9%14,0%1,2%100 %15 % eller derover77,9%21,2%0,9%100 %86,5%13,5%0,0%100 %
AltidNogle gangeSjældentTotal
5.5
Skolernes generelle kommentarer til undersøgelsen
Til sidst i spørgeskemaet var der et åbent tekstfelt, hvor skolerne kunne skrive generellekommentarer til undersøgelsen som helhed – 183 skoler har benyttet sig af dette. Sko-lernes kommentarer vedrører typisk en eller flere af følgende emner:Beskrivelser af særlige organiseringer på skolen, som gør det svært at passe sva-rene ind i spørgeskemaets kategorier (fx selvstyrende teams og årsnormer, 10.klasse centre, aldersintegreret undervisning, fælles årgangsundervisning osv.).Beskrivelser af særlige forhold i undersøgelsesperioden (brobygning, praktik,projektperioder, lærerkurser, lærersygdom osv.).Svært for skolerne at sondre mellem specialundervisning i og uden for hjemklas-sen.I vikartimerne uden undervisning foregår der ofte noget fagligt relevant allige-vel.Spørgsmålet omkring graden af vikarinstruktion er svært at besvare for mangeskoler.Mange skoler spørger hvad formålet med undersøgelsen egentlig er og kom-menterer, at den er meget tidskrævende/kontrollerende/bureaukratisk.
� UNI•C Statistik & Analyse, Maj 2012
Side 42