Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12
BUU Alm.del Bilag 230
Offentligt
Frie Fagskolers fremtidBaggrundFrie Fagskoler har de seneste 3 år gennemført et omfattende udviklingsarbejde, som skal placere skoleformencentralt i fremtidens uddannelseslandskab. Frie Fagskoler skal være en praktisk-fagligt funderet kostskoleform,der fungerer som trædesten for praktisk orienterede unge mellem grundskolen og ungdomsuddannelse/erhverv.Der er imidlertid to store forhindringer for denne udvikling.
Hvad er problemet?Forældet lovgivning.
Der er behov for en moderne fortolkning af skoleformens praktisk-faglige profil, som erudstukket af lovgivningskravet til skoleformens faglighed. For at skoleformen kan byde helhedsorienteret ind påvores del af den fremtidige opgaveløsning er der behov for, at kravet til skoleformens faglighed fremover skalomfatte flere praktiske fag. Dette vil eksempelvis betyde, at lovgivningen fremover vil understøtte skoleformensmulighed for at tilbyde ”Parat til Erhvervsuddannelse” rettet mod alle erhvervsskoleindgange.Skævvredet taksameterstruktur.
Ingen frie skoler vil satse på en skoleform som ikke har politisk opbakning.Frie Fagskolers situation er derfor meget alvorlig, da det pt. ser ud til, at der er et meget kraftigt signal om, at mandirekte nedprioriterer skoleformen. I den konkrete situation står frie fagskoler overfor at man politisk har valgt atfriholde højskoler og efterskoler fra besparelser på deres kerneydelser, mens man viderefører besparelser på ca.13% på Frie Fagskolers driftstaksametre. Dette er et meget kraftigt signal, som skolerne vil opfatte som at manfra politisk hold ikke ønsker at skoler forpligter sig til at give den enkelte elev mindst 1/3 praktisk orienteretundervisning, da dette netop er den afgørende lovgivningsmæssige forskel på frie fagskoler og hhv. højskoler ogefterskoler. Derfor vil flere skoler forlade skoleformen for at søge friere rammevilkår som efterskole eller højskole.Samtidigt vil nye skoler ikke satse strategisk på en skoleform, hvor der ikke tilvejebringes en økonomi sommatcher skoleformens rammevilkår. Eventuelt tilbageværende skoler vil udvikle sig fra at være inkluderendeskoler med en bred elevsammensætning til at være specialskoler for unge med særlige læringsforudsætninger.
Hvad er på spil?For eleverne.
I kraft af det praktisk-faglige udgangspunkt har skolerne mange elever med særligelæringsudfordringer. Hvis skoleformen opsplittes, vil disse elever berøves for samvær med de jævnaldrenderollemodeller, som vil gå på skolen for at blive ”Parat til Erhvervsuddannelse”, eller som har taget imodskolens tilbud om 10. klasse til praktisk orienterede unge. Samtidigt mister den enkelte elev garantien for atmindst 1/3 af deres individuelle undervisning er praktisk-faglig.For lovgiver.
Lovgivningen stiller et unikt krav i den frie skoleverden: at skolerne skal undervise i bestemtefag. Denne regulering sikrer, at der er et kostskoletilbud til praktisk orienterede unge. Denne garanti vil ikkelængere være til stede og vil være vanskelig at genskabe i fremtiden, hvis skoleformen de facto nedlægges.For skoleformen.
På baggrund at et omfattende arbejde med at udvikle en moderne praktisk orienteretfaglighed ønsker Frie Fagskoler, at der udvikles en kostskoleform, som garanterer praktisk orienterede ungeet kostskoletilbud i den frie skoleverden. Dette kan gøres ved at justere lovgivningens krav til faglig fokus påFrie Fagskoler, så kravet omfatter alle praktiske fag. Hele rationalet for dette ønske forsvinder, hvis der ikketilvejebringes den fornødne økonomi til skoleformen.
Hvad er løsningen?Justering af lovkravene til faglig fokus.
Der er behov for en moderne fortolkning af skoleformens fagligefokus, således at 1/3-kravet omfatter alle praktiske fag. Skoleformen kan med den nuværende lovgivning kuntilbyde faglig kvalificering indenfor nogle praktiske fag, hvilket bl.a. er en del af forklaringen på at skoleformenpt. kun tilbyder kurser op mod 7 ud af de 12 grundforløb på erhvervsuddannelserne.Balance i tilskudssystemet.
Asymmetrien i tilskudsvilkårene undergraver Frie Fagskoler, da skolerne vil”shoppe rammevilkår” indenfor den samme lovgivning (som der er flere eksempler på). Derfor skal deretableres en balance i tilskudssystemet, hvis skoleformen skal fortsætte.
Hvad tilbyder de frie fagskoler?Frie Fagskoler har lovfælleskab med Højskoler og Efterskoler. Det alle tre skoleformer har til fælles er degenerelle rammebetinger, herunder naturligvis hovedsigtet: ”livsoplysning, folkelig oplysning og demokratiskdannelse”. Højskoler og Efterskoler lapper ikke over hinanden – hverken i aldersgruppe eller i tilbud. FrieFagskoler tilbyder imidlertid både 10. klasse og ”almene kurser”, så mange har tidligere set skoleformen som ”lidten blanding af de to søsterskoleformer”.Det der adskiller Frie Fagskoler fra højskoler og efterskoler er dels at skoleformen aldersmæssig dækker fra 9års skolegang (uden begrænsning opadtil) og at Frie Fagskoler (husholdnings- og håndarbejdsskoler) erunderlagt et lovgivningskrav om en særlig faglighed - at praktiske fag skal have en fremtrædende plads iundervisningen. Dermed får de praktisk orienterede unge også et tilbud om ”livsoplysning, folkelig oplysning ogdemokratisk dannelse” på en fri kostskole. Skoleformen har i 2011 moderniseret sin faglighed, som nu erkonkretiseret indenfor7 fagområder; Mad / Design / Krop / Pædagogik / Håndværk / Forbrugerøkonomi /
Idræt.
Skoleformen har historisk været god til praksisnær gøremålsundervisning - hvilket understøttes af lovkravet omat undervise den enkelte elev i praktiske fag (hver elev er lovgivningsmæssigt sikret mindst 1/3 praktiske fag påskemaet).Gøremålsundervisning
anvendes også i de boglige fag, således er matematik ikke kun traditionelklasseundervisning, men foregår f.eks. også i køkkenet og designlokalet, mens dansk og engelsk kan være lagtind i fagene krop eller idræt. De Frie Fagskoler ved nemlig at mange unge lærer bedst ved at gøre ting, ved atprøve det af med en lærer eller vejleder som sikkerhedsnet.Skoleformens styrker er, at den lovpligtigefaglighed både kan bruges erhvervsrettet og i forhold til egen
livsstil,
f.eks. er fagområdet ”Mad” både rettet imod det daglige hjemlige liv og mod professioner som kok ellerernæringsassistent. Hertil kommer at skoleformen har erfaring med 10. klassesfag (dansk, engelsk, matematik)samt ikke mindst kostskoleformens unikke vejledning, som i Frie Fagskolers regi er til både uddannelse og job.I dag tilbyder Frie Fagskoler derfor grundlæggende følgende:Parat til Erhvervsuddannelse
– et tilbud tilunge med et ønske/drøm om et bestemt job om at prøve kræftermed området – enten i form af et målrettet kursus – eller i forbindelse med en 10. klasse. Der vil være fokuspå (punkt-)faglig udvikling samt afklarende erhvervspraktik. Parat til Erhvervsuddannelse er åbent overfor alle– uanset faglig og personlig ballast.På nuværende tidspunkt kan skoleformen tilbyde PtE- kurser i relation til7 ud af de 12 grundforløb på erhvervsuddannelserne.10. klasse for de praktisk orienterede.
Tilbuddet er åbent over for alle, men har særlig tiltrækningskraft på”dem der elsker at lære med hænderne” samt elever der er skoletrætte og trænger til en faglig opgraderingog afklaring af uddannelsesvalg.Boundervisning.
Frie Fagskoler historisk været den skoleform, hvor der er blevet undervist i den dagligelivsførelse. Denne livsstilsfaglighed gør det naturligt at tilbyde boundervisning til unge med særlige behov, ogFrie Fagskoler er derfor også skrevet ind i”Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov”somen central skoleform.Inklusion.
Skoleformen er i kraft af sit fokus på depraktiske fag en meget inkluderende skoleform. Enomfattende kortlægning af skoleformen i 2009/2010viste at ca. 25% af eleverne kommer fraspecialefterskoler eller kommunale specialklasser,menat over halvdelen af disse elever optages påalmindelige frie fagskoler.
