Inklusion i skolerneAlle taler om det – vi gør detInklusion er på alles læber. Og det er ikke udengrund. Både ud fra et menneskeligt og et økono·misk synspunkt er det vigtigt, at så mange sommuligt kan deltage i samfundet. Vejen til dette er enøget rummelighed i skolerne, på uddannelsesste·derne og på arbejdspladserne, hvor man skal blivebedre til at rumme mennesker med særlige behov.en stor udfordring, som kræver, at inklusionskodenknækkes. Men den gode nyhed er, at der alleredefindes erfaringer og viden, der kan bruges.

Vi inkluderer – hver eneste dagSkolesammenslutningen Ligeværd er en landsdæk·kende sammenslutning af 50 skoler, der hver enestedag formår at inkludere ca. 3.500 børn og unge medsærlige behov. Vi har gennem tiden udviklet en sær·lig pædagogisk viden og erfaring, der gør det muligtat opnå målet om inklusion. En viden og erfaring,der kan bidrage til at løse inklusionsudfordringernei skolen.

Ambitiøse politiske målFra politisk side har man derfor også sat sig ambi·tiøse mål. For eksempel skal 97 procent af alleelever i folkeskolen inkluderes i den almindeligeundervisning, og 95 procent af en ungdomsårgangskal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er

Skolesammenslutningen Ligeværd er en sammenslutning af efterskoler,højskoler, frie fagskoler, produktionsskoler og regionale og kommunalespecialskoler under Foreningsfællesskabet Ligeværd.Skolesammenslutningen Ligeværd arbejder for at fremme tilbuddene omuddannelse til børn, unge og voksne med særlige behov og for at koordinereuddannelse med beskæftigelses-, bolig og fritidstilbud gennem samarbejdemed de organisationer, der er medlemmer af Foreningsfællesskabet Ligeværd.

En inkluderende pædagogikKræver den rette viden og erfaringSkolerne i Skolesammenslutningen Ligeværd(SL·skolerne) har en særlig viden og erfaring med atinkludere elever med særlige behov. Det skyldes, atSL·skolerne på den ene side er lovmæssigt forpligtettil at give en undervisning, hvor eleverne skal læredet samme som alle andre børn og unge, der går iskole. På den anden side er SL·skolernes målgrup·pe elever med særlige behov, hvor der er brug forspecialundervisning.Denne dobbelthed har betydet, at SL·skolerne gen·nem mere end 30 år har udviklet en særlig pæda·gogik. Man har udviklet en række pædagogiskemetoder, teknikker og samværsformer, der byggerpå et solidt fundament af mangeårige erfaringer ogpå skole·, social· og specialpædagogisk forskningog viden. Resultatet er en pædagogisk praksis, derformår at inkludere børn og unge med særlige behovi skolens undervisning og samvær. I Skolesammen·slutningen Ligeværd ved vi, at denne særlige videnog erfaring kan gøre en forskel. Vi ser det hver enestedag. Og vi ved, at det er en viden og erfaring, somkan blive et værdifuldt bidrag til at skabe et mereinkluderende skole· og uddannelsessystem.

Forskning og udvikling af videnSkolesammenslutningen Ligeværd har deltaget i ettreårigt forsknings· og udviklingsprojekt i samar·bejde med 13 frie kostskoler og skoleforskere fraVidencenter for Almen Pædagogik og Formidlingved Professionshøjskolen University CollegeSyddanmark. Projektet har undersøgt, beskrevet,vurderet og videreudviklet skolernes særlige pæ·dagogiske praksis. Det er sket gennem empiriskeundersøgelser af skolernes viden og erfaringer medundervisning og samvær, som efterfølgende er kob·let til almene pædagogisk·didaktiske teorier. På denbaggrund har projektet både opsamlet SL·skolerneseksisterende erfaringer/viden og samtidig udviklet nyviden i et samarbejde med skolernes pædagogiskepraktikere og med skole· og uddannelsesteoretikere.Resultaterne af dette forsknings· og udviklingspro·jekt er offentliggjort i bogen ”Specialundervisningpå hovedet – almene pædagogiske synspunkter”(udgivet af Forlaget Klim). Projektet fastslår, at defrie kostskoler har udviklet en særlig pædagogiskviden og erfaring, der gør det muligt at inkludere ogmotivere elever med særlige behov i skolen.

”I disse år ser det ud som om diagnoser, særlige teknologier og metoderer blevet det primære i spørgsmålet om specialundervisning. Men skolensspecialundervisning er altså en pædagogisk praksis, og derfor er den førstog fremmest et spørgsmål om at bidrage til elevernes almene dannelse.Uden dette pædagogiske perspektiv bliver enhver tanke om inklusion iskolen uansvarlig.Det er denne betydningsfulde sammenhæng, der bliver tydelig for os somskoleforskere, når vi arbejder med SL-skolernes undervisning og samvær.Her forsøger man grundlæggende at fastholde et pædagogisk perspektiv påundervisning og samvær i skolen. Eleverne er ikke blot elever – de er ogsåmennesker.”

Fra særlige behov tilsærlige læringsforudsætningerErfaringerne fra skolerne i Skolesammenslutnin·gen Ligeværd viser, at effektiv inklusion kræver etfokusskifte fra elevernes særlige behov eller van·skeligheder til fokus på elevens særlige forudsæt·ninger for læring. Traditionel specialundervisningudspringer ofte af en psykologiserende forståelseaf eleven. En forståelse, der fikserer eleven i endiagnose eller særligt handicap, som der derefterbygges en psykologisk/medicinsk viden op om·kring – og hvor fokus bliver på, hvordan dennesærlige fejl kan modsvares af særlige metoder iundervisningen. Det er en forståelse, der holder ele·ven fast i eksklusionen – både i undervisningen og ielevens selvforståelse.Retter man derimod blikket mod elevens særligelæringsforudsætninger, bliver indsatsen anderledesfremadrettet og udviklende. Det bliver en fokus påelevens særlige muligheder frem for begrænsninger.Og det er samtidig en insisteren på, at alle elever,uanset deres forskellige forudsætninger, kan læregennem skolens undervisning og samvær og der·med danne og uddanne sig som alle andre.

Lærende og produktiv deltagelseOm kunsten at omlæreHvis børn og unge med særlige læringsforudsætningerskal inkluderes i skolens undervisning og samvær, erdet afgørende, at eleverne lærer, at de kan lære. Detkan lyde indlysende, men mange elever med særligelæringsforudsætninger har lært, at de ikke kan læreog derfor ikke for alvor hører til – hverken i skolens un·dervisning eller i skolens sociale fællesskaber. De følersig dumme og udenfor, hvilket forhindrer ny læring ogholder dem fast i eksklusionen.Hvis man ikke først retter op på denne ’pædagogiskeskade’, vil selv den bedste traditionelle specialun·dervisning være nyttesløs, og inklusionen vil fejle.Skolerne i Skolesammenslutningen Ligeværd harudviklet særlige pædagogiske undervisnings– og sam·værsformer, der gør det muligt for eleven at ’omlære’,så hun igen kan deltage lærende i undervisningen ogfællesskabet.Det sker gennem konkret og praktisk deltagelse i ak·tiviteter, hvor eleven både lærer om et fagligt indhold,men samtidig også lærer om sin egen evne til at lære.Erfaringerne viser, at sådanne lærende og produktivefællesskaber er forudsætningen for at kunne inkludereelever med særlige læringsforudsætninger.

”Da Jane startede på vores skole, var hendes selvtillid i bund. Hun komdirekte fra en specialklasse med mærkaten ’generelle indlæringsvanskelig-heder’ hæftet på sig sammen med forskellige kognitive vanskeligheder ogmere personrelaterede problemer . Hun troede derfor ikke rigtigt på, at hunkunne lære noget eller blive til noget. Men vi tog udgangspunkt i Janes inte-resse for at arbejde med grønne områder og gartneri, hvor hun sammen medandre elever deltager i forskellige projekter, som for eksempel at udvikle enjapansk have. Det er et arbejde, der ud over biologisk viden også kræver reg-ning, planlægning og læsning. Så det faglige indhold sættes ind i en konkretsammenhæng, hvor der både er en mening og et mål med undervisningen.Det har betydet en helt ny Jane, der hele tiden rykker sig både fagligt og so-cialt. Og med de mange små succeser i den praktiske undervisning har hunogså fået selvtilliden og livsmodet tilbage. Eller som Jane selv siger: „Indenjeg kom her, troede jeg aldrig, at jeg skulle få en uddannelse. Efter et halvt årpå efterskolen tror jeg godt på det nu“.“Charlotte Jespersen,viceforstander, Klintebjerg Efterskole

”På skolen har vi en kiosk. Det er eleverne, som driver kiosken sammen medmatematiklæreren. Der skal laves regnskab hver gang, der har været åbent.Kiosken er den praktiske del af matematikundervisningen. Eleverne hjælperhinanden, og de sætter en ære i, at regnskabet passer. Her oplever vi, ateleverne arbejder hårdt, til det hele går op. Pludseligt giver matematikkenmening, og vores elever oplever, at de rent faktisk kan lære matematik.Mange elever, som starter på skolen, har dårlige erfaringer med mere tradi-tionelle undervisningsmetoder. Eleverne har lært, at de ikke kan lære, og nuskal vi lære dem, at de kan. Dette sker ved, at vi vælger anderledes under-visningsformer.Overbevisningen om ikke at kunne eller ikke at være god nok er dybt for-ankret. Vi skal vende fokus, så eleverne oplever at de kan, og at de er lige såmeget værd som alle mulige andre mennesker. Det kræver, at vi fokuserer pådet, som er særligt hos den enkelte, og fokuserer på den personlighed, somvi står over for.”Ole Diemer,lærer, Efterskolen Østergård

At blive en del af samfundetDet starter i skolenSkolesammenslutningen Ligeværd holder fast i, atalle har mulighed for at lære, og at alle kan og skalvære en del af fællesskabet – både i skolen og isamfundet generelt.Men for mange børn og unge med særlige lærings·forudsætninger er det ikke en selvfølge at kunnedeltage i det fællesskab. De bliver tidligt sat ud pået sidespor i skolen, ofte med en diagnose hæftetpå sig, der holder dem fast i eksklusionen. Samtidigbliver den snævre forståelse af undervisning og fag,mål og metoder, som gennem mange år er blevetdikteret skolerne, en barriere for elevens vilje ogevne til at deltage lærende og produktivt i samfun·dets forskellige fællesskaber.

Pædagogisk inklusion– en vej til flere i beskæftigelseAalborg Universitet og Landsforeningen Ligeværdgennemførte i 2006·2007 en undersøgelse, derhavde fokus på skolernes evne til at ruste de ungetil overgangen fra skole til arbejdsmarked. Under·søgelsen fulgte op på, hvordan det var gået enrække unge med særlige læringsforudsætninger ide første tre·fem år efter skoleopholdet.Det viste sig, at hvor kun 40% fra sammenlignings·gruppen var i beskæftigelse, så var hele 71% af deunge fra en af Ligeværds medlemsskoler kommet ibeskæftigelse. Man kan læse mere om undersøg·elsen og konklusionerne i bogen ’På vej mod ar·bejdsmarkedet? At ruste unge med særlige behovtil et aktivt arbejdsliv’ (Aalborg Universitetsforlag).

En pædagogisk udfordringHvis vi skal tage målet om inklusion seriøst, er derbehov for en pædagogik, der gør disse børn ogunge i stand til at gå lærende og deltagende ind detsociale liv – ikke blot i skolen, men også i uddannel·sessystemet, på arbejdspladsen og som borgere isamfundet. Ellers taber vi dem på gulvet. Og det harvi ikke råd til – hverken menneskeligt eller økonomiskset.Skolerne i Skolesammenslutningen Ligeværd hargode erfaringer med en bred vifte af undervisnings·metoder og samværsformer, der fremmer inklusionpå både kort og lang sigt.Lad os løse udfordringen sammen.

”Hvis det skal lykkes at gøre skolen mere inkluderende eller rummelig,står vi over for en stor pædagogisk udfordring.Nemlig at udvikle et bredt begreb om undervisning og faglighed, der ikkestempler, sorterer og udskiller, men som fastholder skolens primære opga-ve: at fremme elevernes læringsnatur og deres muligheder for at danne oguddanne sig, så de kan blive frie, selvstændige mennesker og ansvarlige,deltagende borgere i samfundet. Det er det, vi har skolerne til.Derfor vil vi i Ligeværd holde fast på, at der er brug for at lærere og pæ-dagoger igen for alvor inddrages i udviklingen af skolernes pædagogiskepraksis. Uden deres pædagogiske og praktiske viden, kunnen og hold-ninger lader det sig ikke gøre. Og så svigter vi børnene og ikke mindst debørn, der har særlige behov og særlige læringsforudsætninger.”Marianne Jelved,formand for Foreningsfællesskabet Ligeværd

Vi er klar til konstruktiv dialogVi ved, at vi har et værdifuldt bidrag til at løse inklu·sionsudfordringerne, og vi vil gerne dele ud af voresviden og erfaringer med børn og unge med særligelæringsforudsætninger. Derfor står Skolesammen·slutningen Ligeværd og dens skoler til rådighed foryderligere dialog – også i form af for eksempel fore·drag, temadage og besøg på vores skoler.Kontakt os for at høre mere om den særlige pæda·gogiske praksis, som skolerne har udviklet. Og lados tage hul på en dialog om, hvordan man kan gørebrug af denne viden og erfaring til at skabe et mereinkluderende skole· og uddannelsessystem.

Jens Kjær,

Tolne EfterskoleMail: [email protected]Mobil: 2273 2636

Henrik Friis,

Karise EfterskoleMail: [email protected]Mobil: 2362 7779

Else Marie Markvorsen,

StruerskolenMail: [email protected]Mobil: 2080 4860

Charlotte Jespersen,

Klintebjerg EfterskoleMail: chkj@klintebjerg·efterskole.dkMobil: 5133 5908

Jens Kjær,

Henrik Friis,

Else Marie Markvorsen,

Charlotte Jespersen,

Jens Ole Jørgensen,

Leo K. Konnerup,

Jette Rønne,