Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12
BUU Alm.del Bilag 21
Offentligt
Uddannelsespolitisk afdelingFrederiksholms Kanal 211220 København KTlf. 3392 5000Fax 3392 5547E-mail [email protected]www.uvm.dkCVR nr. 20-45-30-44
Fakta om dagtilbudsområdetDækningsgrader og demografiDagtilbudsområdet er i Danmark karakteriseret ved, at en meget højandel af børnene i hver årgang er indskrevet i et dagtilbud. Udviklingener de seneste mange år entydigt gået i retning af højere dækningsgraderfor børn i førskolealderen og de 6-9 årige børn. For de 10-13 årige børner udviklingen mindre klar, da dækningsgraden samlet set stiger fra 2001-2010, men der er udsving mellem de enkelte år. For de 14-17 årige er dertale om en faldende dækningsgrad, som dog kan skyldes, at DanmarksStatistiks optælling kun rummer klubtilbud under dagtilbudsloven, hvor-ved indskrevne i ungdomsskoler m.m. under folkeskoleloven ikke med-regnes.
1. november 2011Sags nr.:043.12K.301
Tabel 1: Dækningsgrad i dagtilbud, fritidshjem, klubber og SFO, fordelt efter aldersgrupperPct.200120022003200420052006200720082009201067,40-2 årige56,657,856,259,161,863,365,665,965,53-5 årige92,893,894,194,895,395,796,16-9 årige78,979,780,979,280,681,681,110-13 årige29,630,630,929,430,030,329,914-17 årige8,28,07,57,06,25,75,5Kilde: Danmarks StatistikAnm. SFO omfatter også SFO ved friskoler, men ikke heldagsskoler.Opgørelsen omfatter alle ejerformer: Kommunal, selvejende og privatinstitutioner96,682,630,55,196,783,332,85,797,383,532,75,6
Den højere dækningsgrad har også betydet, at på trods af faldende bør-netal for de 0-5 årige, er der flere 0-2 årige børn indskrevet i dagtilbud-dene, og antallet af 3-5 årige er næsten uændret sammenlignet med 2001.Samlet set var 647.000 0-17 årige indskrevet i dagtilbud, fritidshjem,klubber og SFO i 2010 mod 619.000 i 2001, svarende til en stigning pånæsten 5 procent.Tabel 2: Indskrevne i dagtilbud, fritidshjem, klubber og SFO, fordelt efter aldersgrupper0-2 årige3-5 årige6-9 årige2001200220032004200520062007200820092010113.396 115.170 110.861 115.066 120.223 123.318 127.945 129.084 127.572 130.953192.362 191.398 190.824 190.539 189.433 187.856 187.607 189.166 190.532 191.673219.564 225.107 228.128 220.246 220.349 221.162 217.790 219.809 219.981 219.320
210-13 årige74.819 79.964 83.206 81.770 84.791 85.592 84.49814-17 årige18.658 18.619 17.916 17.724 16.109 15.394 15.187Kilde: Danmarks StatistikAnm. SFO omfatter også SFO ved friskoler, men ikke heldagsskolerOpgørelsen omfatter alle ejerformer: Kommunal, selvejende og privatinstitutioner85.07114.31890.13816.24789.06115.993
Antallet af indskrevne opdelt efter institutionstyper viser, at der de sidste10 år har været en klar tendens til, at vuggestue- og børnehavepladseromlægges til pladser i aldersintegrerede institutioner, således at det sam-lede antal indskrevne i disse pasningstyper stort set er uændret fra 2001-2010. Der ses en klar udvikling mod færre indskrevne i dagpleje, og an-tallet af indskrevne falder med næsten 25 procent fra 2001-2010. Faldet iantallet af indskrevne i fritidshjem, opvejes af en kraftig stigning i antalletaf indskrevne i SFO, således at det samlede antal indskrevne i disse topasningstyper stiger med over 20 procent i perioden 2001-2010.Tabel 3: Indskrevne i dagtilbud, fritidshjem og SFO, fordelt efter institutionstypeDagplejeVuggestueBørnehaveAldersintegreret institutionFritidshjemSFOKilde: Danmarks StatistikAnm. Børn medregnet uanset alder. SFO omfatter også SFO ved friskolerOpgørelsen omfatter alle ejerformer: Kommunal, selvejende og privatinstitutioner200120022003200420052006200720082009201079.119 76.231 70.835 65.398 65.146 65.666 65.844 63.336 62.160 60.16318.944 19.123 18.995 17.953 17.339 16.994 13.339 12.241 11.988 11.756128.257 128.303 127.769 112.254 109.486 106.087 98.682 91.000 83.960 82.094120.877 123.025 125.759 122.765 130.612 134.326 144.106 159.587 163.540 170.15734.294 34.870 34.932 35.279 34.190 33.259 20.398 16.963 16.911 17.249172.902 181.248 187.047 200.584 203.439 207.027 222.354 227.792 232.929 234.666
Ses der på antallet af børn pr. institution i perioden 2001-2010, viser ud-viklingen, at antallet af børn pr. institution for dagtilbud er stort setuændret. Dog er den gennemsnitlige institutionsstørrelse for dagtilbudsteget med cirka 7 procent. Denne stigning kan forklares ved skiftet frabørnehave og vuggestue til aldersintegrerede institutioner, som beskreveti tabel 3. For fritidshjem og SFO ses der en stigning på næsten 30 pro-cent i institutionsstørrelsen fra 2001-2010Tabel 4: Antal børn pr. institution, fordelt efter institutionstypeVuggestueBørnehaveAldersintegreret institutionFritidshjemSFOKilde: Danmarks StatistikAnm. Børn medregnet uanset alder. SFO omfatter også SFO ved friskolerOpgørelsen omfatter alle ejerformer: Kommunal, selvejende og privatinstitutionerDagpleje er ikke opgjort, da man ikke opererer med et institutionsbegreb indenfor dagplejen.2001345068749720023650697698200335506978105200435466783112200536476885115200636476885117200737476585118200838486791123200939476792124201039476994126
Økonomi og udgifter pr. barnKommunernes nettodriftsudgifter til dagtilbud, fritidshjem, klubber ogSFO mv. er faldet med cirka 452 mio. kr. (2011 pl.) fra regnskab 2009 tilregnskab 2010. Ud af de samlede udgifter på ca. 32,7 mia. kr. i 2009 sva-rer faldet til 1,4 pct.
3Faldet i nettodriftsudgifterne fordeler sig med 319 mio. kr. vedrørendetilbud under dagtilbudsloven, mens udgifterne til SFO er faldet med 133mio. kr.Ses der på udviklingen i både kommunernes nettodriftsudgifter og desamlede bruttodriftsudgifter i perioden 2001-2010, er det muligt at vur-dere, hvor mange ressourcer der anvendes totalt på dagtilbudsområdetog SFO. Det ses, at bruttodriftsudgifterne i hele perioden har fluktueretomkring 40 mia. kr. årligt, dog med et stort udsving fra 2008-2009, hvorbruttoudgifterne steg med 1,1 mia. kr. Nettodriftsudgifterne, der er på-virket af ændringer i betalingsreglerne, svinger også i løbet af perioden,og er samlet set steget med 0,6 mia. kr. fra 2001-2010.Fra 2005-2007 falder bruttodriftsudgifterne med 0,4 mia. kr., mens net-todriftsudgifterne stiger med 0,7 mia. kr. En del af forklaringen på dissemodsatrettede bevægelser er, at den maksimale forældrebetalingsandelfor børn indtil skolestart blev nedsat, hvorfor de kommunale nettodrifts-udgifter steg, mens bruttodriftsudgifterne faldt.Tabel 5: Kommunale driftsudgifter til dagtilbudsområdet og SFO, ekskl. særlige dagtilbud2011 pl.Bruttodriftsudgifter1i mia. kr.2001
40,02002
40,32003
40,02004
39,92005
40,02006
39,92007
39,62008
39,52009
40,62010
40,3
Nettodriftsudgifter2i mia. kr.31,731,831,631,531,431,932,132,032,732,3Kilde: Danmarks Statistiks opgørelse af de kommunale regnskaber, Danmarks Statistik, Ressourcetællingen samtspecialkørsler, Socialministeriet samt egne beregninger. Tal for 2006 er behæftet med usikkerhed, og revisionerkan ikke udelukkes.1) Driftsudgifter til dagtilbud, klubtilbud og SFO (3.05, 5.10-5.16, 5.18-5.19) inkl. forældrebetaling, dog ekskl.forældrebetaling i privatinstitutioner (okt. 2005 og frem). Udgifterne til særlige dag- og klubtilbud indgår i opgø-relsen i 2001, men udskilles fra og med 2002. Niveauet i 2001 og tidligere år kendes ikke2) Som note 1, dog ekskl. forældrebetaling.
Som det fremgår ovenfor, har antallet af indskrevne børn ændret sig overårene, og fordelingen mellem aldersgrupperne har også ændret sig. Da 0-2 årige børn er mere pasningskrævende end eksempelvis 6-9 årige, vil enændret fordeling mellem disse aldersgrupper, således at 0-2 årige udgøren større andel af alle børn, alt andet lige medføre, at de samlede udgifterstiger, selvom der passes det samme antal børn.Holdes udgifterne op mod antallet af indskrevne børn, fås bruttodrifts-udgifterne pr. barn, også kaldet enhedsudgifterne. Enhedsudgiften er forhver institutionstype og aldersgruppe defineret som gennemsnitstakstendivideret med den gennemsnitlige forældrebetalingsandel og er dermedbaseret på de kommunale budgetter. Som det fremgår af tabel 6 tegnerder sig ikke et ensartet billede af udviklingen i perioden 2001-2011.
4Tabel 6: Enhedsudgifter pr. fuldtidsplads i dagtilbud, kr. pr. årUdvikling2011 pl2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2011*
2001-2011Dagpleje(0-2 år)100.500 101.100 102.100 102.800 103.000 103.200 101.800 102.100 104.200 106.900 108.000-7.500Vuggestue140.100 141.400 141.100 142.000 142.800 142.300 140.700 138.600 140.700 135.300 130.900 135.200-9.200Aldersintegre-ret institution(0-2 år)138.100 138.700 137.400 139.500 136.900 131.800 135.300Børnehave74.100 73.900 73.400 73.500 73.800 73.100 73.200 72.400 73.200 73.500 71.500 73.100-2.600Aldersintegre-ret institution75.500 76.400 76.200 77.200 78.200 75.000 77.300(3-5 år)Fritidshjem51.300 51.600 51.500 52.000 52.600 53.700 49.600 45.500 46.800 44.500 44.100--7.200Kilde: FinansministerietAnm.: Aldersintegreret ikke kan opgøres før 2006.- 2011*: Udgiften til fuldt forældrefinansierede frokostordningen i 2011 medregnes og der tages højde for hvor mange, der er omfattet af frokost-ordningen. Der er nogen usikkerhed omkring andelen af børn med frokostordning i 2010 og 2011.- jf. dagtilbudsvejledningens afsnit 12.1.3 kan eksempelvis husleje og udgifter til ordinær og ekstraordinær vedligeholdelse af de fysiske rammerIKKE indgå i beregningsgrundlaget for taksterne.
Udvikling i normeringNår der ses på dagtilbudsområdet, er det ikke med de nuværende datamuligt at sige noget entydigt om udviklingen i normeringerne over tid.Det skyldes, at de eksisterende data er behæftet med stor fejlmargin pga.databrud henover årene1.Udviklingen fra 2007 til 2009 viser, at der ikke er indikationer på, atnormeringen er forværret, men omvendt kan det ikke med sikkerhedkonkluderes, at udviklingen er markant forbedret pga. usikkerheder idata.Udviklingen fra 2009 til 2010 ændrer ikke ved denne konklusion, dog ertendensen, at normeringen er faldet en smule for dagpleje, vuggestue ogbørnehave. Normeringen er forbedret marginalt for aldersintegreredeinstitutioner, men alderssammensætningen peger også i retning af enstørre andel af 0-2 årige i institutionerne. Da 0-2 årige er mere pasnings-krævende end større børn, er normeringsudviklingen derfor forventelig.Samlet set vurderes det, at normeringen stort set er uændret i perioden2007-2010.Det vurderes ikke at være muligt at sammenligne længere tilbage end2007-2010, da opgørelsen i 2004 og 2006 ikke er retvisende for Køben-havn, samt at tallene for 2006 er så usikre for hele landet, at DanmarksStatistik anbefaler, man ikke bruger dem.Tabel 7: Antal indskrevne pr. fuldtidsbeskæftiget pædagogisk personaleHele landet
Dagpleje1
Indtil 2003 blev tællingen foretaget i foråret, men er fra 2004 blevet gennemført iefteråret. Flytningen af optællingstidspunktet gør, at data ikke kan sammenlignes, danormeringen i mange institutioner varierer over året (vippenormering).
5VuggestueBørnehaveAldersintegreret institution2,76,05,73,15,85,32,95,75,13,16,25,0
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregningerAnm. Indskrevne indgår uanset alder. Danmarks Statistik har oplyst, at man på grund af ændrede fagklassifikatio-ner i 2010, ikke helt kan sammenligne ikke-pædagogisk personale med tidligere år. Dette gør sig umiddelbart kungældende for dagpleje, hvor ændringen betyder, at normeringen ændres fra 3,3 til 3,4 i 2010.
ÅbningstiderDer er ikke i lovgivningen fastsat specifikke krav til åbningstiden i dagtil-bud under kommunens forsyning. Fastsættelsen af åbningstiden i dagtil-bud må dog ske under hensyn til dagtilbudslovens formålsbestemmelseog den specifikke formålsbestemmelse for dagtilbud, ligesom åbningsti-den skal fastsættes under hensyn til kommunalbestyrelsens forsynings-forpligtelse. Det indebærer, at den daglige åbningstid skal udgøre et reeltpasningstilbud, og at åbningstiden under ét skal fastsættes, så den er eg-net til at dække det lokale behov for fleksible pasningsmuligheder i dag-tilbud. I det omfang, der er behov for det lokalt, kan der oprettes dagtil-bud med åbent både i dag- og nattetimerne.Hvis der er behov for det, kan kommunerne tilbyde forældre plads i eninstitution, der har længere åbent eller plads i en institution, der hardøgnåbent eller åbent om søndagen, hvis det modsvarer forældrenesbehov.Herudover er der i lovgivningen mulighed for, at kommunerne kan giveforældre et såkaldt kombinationstilbud. Det betyder, at forældre eksem-pelvis kan få et tilskud til, at en privat person passer deres barn i barnetsvante omgivelser i kombination med, at barnet også har en plads i etdagtilbud. Et sådant tilbud kan blandt andet anvendes til forældre, derhar skæve arbejdstider, og som har behov for pasning om aftenen, natteneller i weekenden. Og et sådant tilbud giver mulighed for, at børnene kanblive passet i deres eget hjem, samtidig med at barnet kan komme i dag-tilbud og være sammen med andre børn.Endelig bør nævnes, at der på dagtilbudsområdet er pasningsgaranti, somindebærer, at man som forælder kan få en plads til sit barn, fra barnet eret halvt år. Da kommunerne har en ansøgningsfrist på yderligere fireuger, betyder det allersenest, når barnet er 30 uger. Det indebærer endvi-dere mulighed for, at man som forælder kan få en dagtilbudsplads i enanden kommune – eksempelvis i den kommune, hvor man arbejder, hvisdet giver bedre mulighed for at få familie- og arbejdsliv til at hængesammen.Opgørelse over den gennemsnitlige åbningstid på landsplanDanmarks Statistik laver årligt en opgørelse over institutionernes reelleåbningstid. Af den seneste opgørelse ses det, at der har været et lille fald,under 10 minutter, i åbningstiden siden 2001 for børnehaver og aldersin-tegrerede institutioner, mens der har været et mere mærkbart fald for
6vuggestuer på 41 minutter. Åbningstiden for fritidshjem er udvidet mar-kant med 2 timer og 13 minutter i samme periode.Da udviklingen i åbningstiden opgøres som et gennemsnit på landsplan,kan evt. fald/stigninger naturligt dække over store variationer kommu-nerne imellem.Den gennemsnitlige åbningstid for daginstitutioner var i 2010 51,6 timer.Tabel 8: Gennemsnitlig åbningstid pr. ugeTimer og minutter
VuggestuerBørnehaverAldersintegrerede institutioner2010
51t. 38m.51t. 11m.51t. 52m.ændring i minutter
2001-2010
-41-1-9ændring i minutter
2009-2010
0-1-0
Fritidshjem45t. 37m.133-4Kilde: Danmarks Statistik og egne beregningerAnm.: Dagpleje er ikke opgjort, da dagplejernes arbejdstid og dermed åbningstiden for dagplejen eroverenskomstmæssigt fastsat til 48 timer pr. uge.
LukkedageDet gennemsnitlige antal lukkedage er steget i forhold til 2008, hvor derførste gang blev gennemført en detaljeret undersøgelse af, hvor mangeåbningsdage der er placeret på henholdsvis almindelige hverdage og påøvrige dage (søn- og helligdage, lørdage, den 24. december og grund-lovsdag). Det gennemsnitlige antal lukkedage er steget fra 7,0 i 2008 til9,6 i 2011, jf. tabel 9.Tabel 9: Lukkedage på almindelige hverdage, ekskl. grundlovsdag og den24. december2008
2009
2010
2011
Vuggestue7,26,38,212,7Børnehave6,77,18,28,5Aldersintegreret institution7,27,08,210,0Gennemsnit7,07,08,29,6Kilde: Kommunernes indberetninger vedr. forudsætningerne for budget 2011 til Indenrigs-og Sundhedsministeriet.Anm.: Kommunerne har indberettet det budgetterede antal åbningsdage i daginstitutioner,både på almindelige hverdage og ud over almindelige hverdage. Det er på denne baggrundberegnet, hvor mange åbningsdage kommunen har på almindelige hverdage, samt residualthvor mange dage, der ikke er åbent i løbet af de 253 almindelige hverdage i 2011. En al-mindelig hverdag er årets dage fratrukket weekender, helligdage, Grundlovsdag og den 24.december.Dagpleje er kendetegnet ved, at én dagplejer passer op til 5 børn i eget hjem. Når dagpleje-ren holder overenskomst sikret ferie, vil børnene normalt blive passet i gæstedagpleje. Mankan derfor ikke meningsfuldt opgøre lukkedage for dagpleje på samme måde som fordaginstitutioner.
Med økonomiaftalen for 2009 aftalte regeringen og KL at afskaffe løs-revne lukkedage i daginstitutioner. Der har imidlertid været problemermed implementeringen af aftalen. Der er kommuner, som fortsat holderlukkedage på almindelige hverdage.
7På den baggrund er regeringen og KL med aftalen om kommunernesøkonomi for 2012 enige om, at KL indleder en dialog med kommunerne,som fortsat holder lukkedage på almindelige hverdage, så det sikres, atalle kommuner og de underliggende institutioner overholder aftalen omafskaffelse af løsrevne lukkedage fra 2012.Parterne er samtidig enige om, at det kan være en fornuftig økonomiskløsning at holde lukket i daginstitutioner, når fremmødet ellers vil værelavt i forbindelse med indeklemte hverdage og ferieperioder, og det der-med vil være uforholdsmæssigt omkostningstungt at holde åbent.Den tidligere regering har tilkendegivet, at den senest i efteråret 2011 vilfremsætte lovforslag, som fastlægger, hvilke dage der kan holdes lukket idaginstitutioner. Lovforslaget trækkes tilbage, hvis kommunernes bud-getter for 2012 lever op til aftalen om afskaffelse af løsrevne lukkedage.Uddannet personales andel af samlet pædagogisk personaleDe forbehold vedrørende data, som er nævnt vedrørende normeringer,gælder også for uddannet personales andel af det samlede pædagogiskepersonale.Det fremgår af tabellen nedenfor, at der har været en faldende tendens iuddannet personales andel i perioden 2007-2009 for daginstitutioner. Forfritidshjem har der samlet set været en stigning fra 2007-2009.Det uddannede personale udgør altså mere end halvdelen af personalet.Samtidig skal det bemærkes, at der ofte refereres til uddannet personalesom personale med en pædagoguddannelse. Pædagogmedhjælpere medpædagogisk grunduddannelse (PGU) og pædagogisk assistentuddannelse(PAU) indgår i tællingen som uuddannet personale. Det vides ikke præ-cist, hvor mange pædagogmedhjælpere der har disse efteruddannelser.FOA har tidligere skønnet, at andelen udgør cirka 10 procent af pæda-gogmedhjælperne. Tallene i tabellen undervurderer dermed den reelleandel uddannet personale.Tabel 10: Pædagoger og andet uddannet personales andel af samlet pædagogisk personale
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
Vuggestue54,7%54,2%-53,8%50,4%51,0%52,1%Børnehave65,2%64,6%-63,0%61,1%60,9%61,8%Aldersintegreret60,7%59,5%-58,3%56,0%55,6%56,5%Fritidshjem66,1%65,8%-61,8%64,6%63,9%66,4%Kilde: Danmarks StatistikAnm.: Uddannet personale omfatter stillingskategorierne: Læge, psykolog, sygeplejerske, lærer, støttepædagog mv., socialrådgiver, dag-plejeleder mv., fysio-, ergoterapeut mv., pædagog, omsorgsassistent mv. og social- og sundhedsassistent mv. Tal før og efter 2003 erikke sammenlignelige.Opgørelsen er i 2001-2003 foretaget i foråret, fra og med 2004 i efteråret. For 2006 har Danmarks Statistik oplyst, at opgørelsen afansatte er behæftet med stor usikkerhed og ikke kan danne grundlag for en vurdering af normeringen.Den opgjorte andel pædagoger for fritidshjem er ekskl. København 2004-2007 og ekskl. København for alle institutionstyper i 2004 og2005, pga. manglende personaledata.
Det er også mulig at se udelukkende på forholdet mellem pædagoger ogpædagogmedhjælpere. Udviklingen i dette forhold er den samme, og
8niveauet ligeså, da de øvrige personalekategorier, der er medregnet i ta-bellen, udgør en marginal andel af det samlede pædagogiske personale iinstitutionerne.
