BUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 209: Afrapportering fra Task Force om Fremtidens Dagtilbud

Titel:Inklusion og læring i praksisUndertitel:2 - Fortællinger fra Task Force om Fremtidens DagtilbudNoter:Publikationen findes kun i elektronisk udgaveUdgiver:Ministeriet for Børn og Undervisning for Task Force for Fremtidens DagtilbudInstitution:Task Force for Fremtidens DagtilbudCopyright:Task Force for Fremtidens DagtilbudForfattere:Task Force for Fremtidens DagtilbudArtikelredaktion og produktion:Sekretariatet for Task Force om Fremtidens Dagtilbud,Ministeriet for Børn og Undervisning, Kontor for Børn og Folkeskole, DagtilbudsenhedenAndre bidragydere:Slotsholm A/S (Grafisk tilrettelægning) og Lars Skaaning (fotos)URL:www.uvm.dk/fremtidensdagtilbudDen elektronisk udgaves ISBN:978-87-603-2943-2Pris for den elektroniske udgave:0 DKKVersion:1.0Versionsdato:2012-05-21

Denne rapport indeholder fortællinger fra dagtilbud,der på forskellig vis gør en særlig indsats for atfremme læring og inklusion. Fortællingerne kommerfraTask Force om Fremtidens Dagtilbud,som påbegyndtesit arbejde i april 2011 med at indsamle eksempler på,hvordan dagtilbuddene arbejder med børns læring oginklusion. Børne- og undervisningsminister ChristineAntorini besluttede i januar 2012, at task forcensarbejde skulle videreføres.Task forcen har i sit arbejde besøgt 11 forskelligedagtilbud rundt om i Danmark. Ved besøgene har denbl.a. talt med personale, ledere, forvaltningscheferog forældre. Den har gennemgået forskning og under-søgelser om, hvad der understøtter læring og inklusion.Og den har inddraget faglige organisationer, videns-centre, forskere, uddannelsesinstitutioner mv.De 11 dagtilbud, task forcen har besøgt, er udvalgt udfra input fra interessenter og fagpersoner på områdetog ud fra et ønske om at sikre en spredning i forholdtil geografi, metode/redskab og fokus på henholdsvislæring og inklusion. Den er således opmærksom på, atder er mange andre dagtilbud, der gør en stor indsats.På baggrund af arbejdet har task forcen udvalgt for-skellige elementer fra hvert dagtilbud, den har besøgt,og som task forcen fortæller om i denne rapport.Fortællingerne afspejler det, som den har oplevet påbesøgene. Der kan således være sket ændringer ogudviklinger siden hen i de dagtilbud, der er beskrevet.Den valgte præsentationsform af dagtilbuddene hardet formål at være så tro over for oplevelserne sommuligt. I den forbindelse har task forcen valgt atfremhæve to til tre eksempler på god praksis i forholdtil inklusion og læring fra de dagtilbud, den har besøgt.Dette for at give en mere relevant og dybdegåendebeskrivelse af netop det, som task forcen så somværende det mest centrale i arbejdet med inklusionog læring.

Ud over denne rapport består task forcens samledeafrapportering af to andre rapporter. En rapport medpejlemærker for, hvad der skal være til stede for atsikre en succesfuld læring og inklusion, og en baggrunds-rapport, som præsenterer fakta, udvalgt forskning ogtal på området. Den samlede afrapportering bestårsåledes af tre delrapporter:Rapport 1 – Fremtidens dagtilbud– som indeholderpejlemærker for dagtilbudsområdetRapport 2 – Inklusion og læring i praksis– som erdenne rapportRapport 3 – Baggrundsrapport– fakta, udvalgtforskning og nøgletalFortællingerne som er beskrevet i denne rapport,ligger, sammen med input og viden fra forskning, tilgrund for de pejlemærker, task forcen har fremhævet irapport 1, Fremtidens dagtilbud. Derfor vil man kunneopleve, at nogle af de elementer, der er nævnt i deto rapporter, går igen. Task forcens fire pejlemærker– det, task forcen mener, der skal til for at man kanarbejde kvalificeret med, at børn i dagtilbudlærerogikke ekskluderesfra fællesskaberne, er følgende:>En reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksismed fokus på læring og inklusionMålrettet forældresamarbejdeEn stærk evalueringskultur med fokus påkvalitetsudviklingProfessionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer

fornyelse og udvikling af området kræver en indsatsaf alle parter, både statsligt, kommunalt, i det enkeltedagtilbud og blandt interessenterne på området. Taskforcens arbejde er således et indspark til de kvalitets-drøftelser og prioriteringer af konkrete initiativer, derpågår i Folketinget, kommuner og dagtilbud. Det ermeningen, at denne delrapport kan bidrage til inspira-tion, udvikling og fornyelse i dagtilbuddene og dermedinspirere politikere, forvaltninger, ledere, pædagogerog andre, der har interesse eller del i dagtilbudsområdet,til nye tanker og ideer for, hvordan de kvalificererdagtilbudsområdet endnu mere, end det er i dag.

TASk FoRCe om FRemTIDeNS DAgTILBUD DeN 21. mAj 2012Formand: Niels egelund,professor ved Center for StrategiskUddannelsesforskning og Kompetenceudvikling, Aarhus UniversitetAgi Csonka,direktør for Danmarks EvalueringsinstitutLars Sloth,børne- og kulturdirektør, Thisted Kommune, formand forBørne- og Kulturchefforeningens dagtilbudsnetværkIrene Davidsen,leder af Børnehuset Ørnebo i IshøjLaust joen jakobsen,rektor for professionshøjskolen UCCole henrik hansen,ph.d.-stipendiat ved Institut for Uddannelseog Pædagogik – Didaktik, Aarhus Universitetkirsten jørgensen,chefkonsulent i KL

dets behov. Forældrene i børnehusene blev betragtetsom en ressource, og pædagogernes ansvar var atsikre, at børnene trives, mens de er i institutionen.Disse faktorer medvirkede til at sikre fuld inklusionaf alle børn, som kom fra vidt forskellige sociale ogkulturelle baggrunde.FUNkTIoNSoPDeLINg og TyDeLIg oRgANISe-RINg AF PeRSoNALeT gøR DeT mULIgT ATFøLge BARNeTS SPoRI Ejerslykke Vuggestue har man arbejdet med, hvordanden fysiske indretning fremmer børnenes trivsel. Fornogle år tilbage satte lederen sig for, at den klassiskopbyggede vuggestue med tre stuer langs en fællesgang skulle indrettes i børneperspektiv. Pædagogernefik til opgave hver at gå ud på deres stue i børne-højde, og tilbagemeldingen var, at det var “smadderkedeligt,” fortæller daglig leder af Ejerslykke Vugge-stue Gitte Hermansen. Derfor gik de, med et mindretilskud fra kommunen, i gang med at indrette vugge-stuen i børneperspektiv.resultatet er, at vuggestuen nu er indrettet efterfunktion frem for den klassiske stueopdeling. De trestuer blev splittet op og er nu i stedet indrettet i en

Task Force om Fremtidens Dagtilbud besøgte CarlsBørnehus og Ejerslykke Vuggestue, begge en del afinstitutionen Tornbjerg-rosengård i Odense, den 11.august 2011. De to børnehuse har, i kraft af at de eren del af samme institution, arbejdet med nogle af desamme temaer, hvorfor de her beskrives samlet.Task forcen lagde særligt mærke til børnehusenesfunktionsopdeling, hvor aktiviteter og roller vartydeligt organiseret, hvilket skabte fordybelse ogmulighed for at følge barnets spor. Yderligere gavbørnehusenes arbejde med ugentlig refleksion over debørn, der var en fortælling for, et fokus på barnet og

“lillegruppe” for de mindste børn i mindre og tryggeomgivelser, og en “storegruppe” for de ældste vugge-stuebørn, med blandt andet et motorikrum, et køkken-værksted og en dukkekrog. “Funktionsrummene gør,at børnene i langt højere grad kan fordybe sig i aktivi-teten og beskæftige sig med noget, de godt kan lide,og som udvikler dem,” fortæller Gitte Hermansen.Den samme tendens kan man se i børnehaven CarlsBørnehus, hvor man er i gang med en proces medfunktionsopdelingen. For eksempel har man samletde ældste børn i børnehaven i et separat hus, hvorde er for sig selv om formiddagen og laver aktiviteter,der styrker deres udvikling. “En velfungerende funk-tionsopdeling er ikke noget, der kommer på en dag.Det er en lang proces, hvor både personale og børngradvist skal finde den rigtige måde at gøre det på,”fortæller Annemette Vest, daglig leder af Carls Børnehus.Indretningen af institutionerne er udført med udgangs-punkt i børnenes perspektiv. Det skal være spændendeat være barn i institutionen. Derfor er borde og stolelave, og inventaret er målrettet den aldersgruppe,rummet er beregnet til. Inventaret og legetøjetudskiftes jævnligt, så der hele tiden er noget nyt ogspændende, der kan inspirere børnene. I Carls Børne-hus har man, på baggrund af de mange forskelligekulturer, der er repræsenteret i institutionen, skabt“de fire verdenshjørner”, et legerum i institutionensmidterste rum med fire legehjørner, der repræsentererhenholdsvis nord, syd, øst og vest. Endvidere er der etverdenskort med flag, som børnene ofte kigger på ogfortæller ud fra.

opdelingen giver derfor børnene mulighed for at gårundt mellem de forskellige aktiviteter, når de vil,”fortæller Gitte Hermansen fra Ejerslykke Vuggestue.En af de voksne er “flyver” og har til opgave at samlebørnene op mellem de forskellige aktiviteter og guidedem hen til en ny aktivitet samt foretage omsorgs-opgaver i form af bleskift mv. Derved behøver“fordybelsesvoksenen” ikke at gå fra aktiviteten,når et barn for eksempel skal skiftes.I Ejerslykke Vuggestue og Carls Børnehus må der ikkevære mere end to voksne sammen et sted ad gangen.“For at give børnene det optimale og aktivere per-sonalegruppens kompetencer, fordeler de voksnesig rundt i institutionen med forskellige aktiviteter,”fortæller Annemette Vest fra Carls Børnehus. Dervedforegår der hele tiden aktiviteter rundt om i institu-tionen, som børnene kan gå imellem.Organiseringen giver gode muligheder for at følgebørnenes spor. “Hvis det viser sig, at børnene harfattet interesse for noget særligt, er der plads ogvilje til at forfølge det fra personalegruppens side,”fortæller Annemette Vest. I Carls Børnehus havdede for eksempel et tidspunkt, hvor et barn legedevaskehal. Dette forfulgte personalet ved at inddrageresten af børnegruppen i blandt andet tegninger afvaskehaller, udflugter til en vaskehal i nærområdet ogbygning af en større vaskehal af pap i institutionen.“Organiseringen er altid til revision, hvis aktiviteterneikke fanger børnene, eller hvis de fatter interesse fornoget andet. Læring kommer af nysgerrighed og inter-esse, og det er vores opgave at vække og imødekom-me det,” fortæller Annemette Vest.FoRTæLLINgeR om hVeRT eNkeLT BARN ogUgeNTLIg ReFLekSIoN SIkReR FokUS PåBøRNeNeS BehoV og UDVIkLINgFordelingen af børn i mindre grupper sikrer, at allebørn ses og udvikles. Den primære voksne er ansvarligfor, at der ugentligt udarbejdes skriftlige fortællingerom hvert enkelt barn i institutionen. Det betyder ikke,at det kun er den primære voksne, der udarbejderfortællinger for hans/hendes børnegruppe. Alle voksnekan udarbejde fortællinger om alle børn, når de ser enrelevant situation.Fortællingerne skal tage udgangspunkt i, hvornårdet lykkes for barnet. Derigennem holdes fokus påbarnets styrker, og derigennem fremmes det, barneter god til.

For at understøtte funktionsopdelingen arbejderman i Ejerslykke Vuggestue og Carls Børnehus medpositionering af medarbejderne. Det betyder, at hverenkelt medarbejder hver dag ved, hvilken aktivitetvedkommende skal lave hvornår. Hver voksen haren gruppe børn, den voksne er “primærvoksen” forog dermed har det primære ansvar overfor, og somstarter dagen ved deres aktivitet. Dette giver en nærog tryg relation mellem barnet og den voksne, hvilketisær gavner børn i udsatte positioner.“Vuggestuebørn kan sjældent holde deres opmærk-somhed et sted i længere tid ad gangen, og funktions-

Hver fredag samles personalegruppen og drøfterfortællingerne om de børn, der ikke trives optimalt,eller som har udfordringer. “Drøftelserne givermulighed for faglig refleksion og gør, at vi sompersonalegruppe kan være særligt opmærksommepå børnene. De positive fortællinger gør, at vi alleved, hvilke situationer der lykkes for barnet, ogdermed hvad vi skal fokusere på for at fremmebarnets trivsel,” fortæller Gitte Hermansen fraEjerslykke Vuggestue.Institutionernes fokus på hvert enkelt barn og børne-perspektivet gør, at de kan rumme alle børn. “Vi haraldrig sagt nej til, at et barn kan anvises til voresvuggestue,” fortæller Gitte Hermansen. ”Vi skal kunnerumme alle og tilpasse miljøet til børnene, ikke om-vendt. Derfor er det vores opgave at skabe plads til,at hvert enkelt barn, uanset baggrund og forudsæt-ninger, kan trives og udvikles hos os,” fortæller hun.Og derfor er der for eksempel heller ikke noget fasttidspunkt for, hvornår børnene skal møde i institu-tionen. “Det er personalets opgave at inkludere allebørn i aktiviteterne og tage hånd om børnene. Hvisforældrene vælger, at børnene skal møde senere, erudgangspunktet, at de gør det, fordi de mener, det erbedst for barnet,” fortæller Gitte Hermansen, og detskal personalet ikke modsætte sig, tværtimod.FoRæLDReNe Som ReSSoURCeI Ejerslykke Vuggestue og Carls Børnehus har manarbejdet med inklusion af børn i udsatte positionersiden 2006, hvor kommunen gennemførte et inklu-sionsprojekt for sine daginstitutioner. Dette har blandtandet betydet et paradigmeskifte i forhold til synetpå og samarbejdet med forældrene, hvor forældrenenu betragtes som en ressource, som kender børne-ne bedre, og som personalet derfor kan inddrage ispørgsmål om barnets behov og forståelsen af barnet.“Barnet får langt mere ud af, at vi har en positivtilgang til deres bagland og ikke forsøger at ændrepå noget eller skyder skylden på omstændigheder, viikke kan gøre noget ved,” fortæller Bente Holtsmark,der er institutionsleder for institutionen Tornbjerg-rosengård, som Carls Børnehus og EjerslykkeVuggestue er en del af.Udgangspunktet er, at forældrene gør det så godt,de kan. Personalets opgave er at sørge for børnenestrivsel, udvikling og læring, så længe de er i vugge-stuen eller børnehaven, ligegyldigt hvilken baggrundbarnet kommer fra, hvornår barnet møder og lignende.“Personalet skal styrke børnene der, hvor de kan.De skal ikke fokusere på det, de ikke kan gøre nogetved,” fortæller daglig leder af Ejerslykke Vuggestue,Gitte Hermansen, og fortsætter: ”Vi taler pænt omforældrene, og det har betydning både for vores egenindstilling til børnene og for forældrenes indstilling tilos.”

Halvdelen af de 60 børn i institutionen kommer fraden almindelige pladsanvisning, og den anden halvdeler centralt visiteret på et psyko-socialt grundlag. Detvil sige, at der er tale om børn fra familier, hvor derofte er nedsat forælderevne i større eller mindre grad.Børnene er fuldt inkluderet i to vuggestuegrupper ogtre børnehavegrupper.Task forcen lagde særligt mærke til institutionensfokus på det enkelte barns ressourcer og barnet somen del af fællesskaber. Yderligere havde institutionenen anerkendende tilgang over for forældrene og enpædagogisk praksis, som i høj grad var præget affaglighed og refleksion.FokUS På DeT eNkeLTe BARNS ReSSoURCeRog ReLATIoNeRI det pædagogiske arbejde i Eksperimentalinstitutionentager institutionen udgangspunkt i hvert enkelt barn.Det gælder både de lokale og de visiterede børn,fortæller leder af Eksperimentalinstitutionen, JaneWeltz. Personalet er optaget af, hvor det enkelte barn

Task Force om Fremtidens Dagtilbud besøgte den9. februar 2012 den integrerede institution Eksperi-mentalinstitutionen i København. Institutionens navnstammer tilbage fra 1970’erne, hvor institutionen fiktildelt flere ressourcer til at “eksperimentere” medat “blande lokale børn og børn med særlige behov”.Institutionen er meget søgt blandt lokale forældre,hvilket har resulteret i, at den har lange ventelister.Institutionen fungerer i dag som kompetencecen-ter for Københavns Kommune, hvor institutionensmangeårige faglige viden og erfaring om inklusiondeles med andre fagpersoner, skoler og institutioner.

er i sin udvikling, hvilke ressourcer barnet har, og hvadbarnets vilkår og virkelighed er i hjemmet og i institutionen.Barnet understøttes i Eksperimentalinstitutionen imuligheden for at udvikle sin personlighed, tilegnesig færdigheder – blandt andet i forhold til socialekompetencer, sprog og motorik m.m. – og lære atmærke egne og andres følelser, ønsker, behov oggrænser (mestring). Fra dag et udarbejdes en plan,som beskriver, hvad personalets opgave er i forholdtil hvert enkelt barn, både på kort og lang sigt. Denneplan danner grundlag for løbende refleksion ogændring af praksis.Alle børn i institutionen har en primær pædagog og ensekundær pædagog. For barnet fungerer pædagogensom den tætteste relation i institutionen, han/hun erbarnets base, og denne voksne har hovedansvaretfor barnets udviklings- og trivselsmuligheder i institu-tionen.Der er også fokus på barnets muligheder for at dannevenskaber, indgå i relationer og fællesskaber, dabarnets udvikling af personligheden foregår i samspilmed andre, først og fremmest forældrene, men ogsåandre voksne, herunder pædagogerne i institutionen,og andre børn. Mange af de visiterede børn er tilknyt-ningsforstyrrede, og derfor har de brug for igen atopbygge et tillidsforhold.Udgangspunktet er, at alle har noget at komme med,som de er gode til. Der er forskel på folk, og detskal respekteres. “Der er ikke nogen børn, som ikkehar noget at byde ind med – vi skal bare lære dem,hvordan de skal gøre det, lære at give dem den plads itilværelsen, som de har krav på – og som de ikke nød-vendigvis har fået hjemme,” fortæller leder Jane Weltz.Det fremhæves i Eksperimentalinstitutionen, atsamvær og samspil imellem børn er nødvendigt foret sundt udviklingsforløb, ikke mindst for børn medsociale udfordringer. Børnene kan spejle sig i de andrebørn, og det er også med til generelt at udviklebørnenes rummelighed og tolerance. En fordeling,hvor halvdelen af børnene er lokale børn, og denanden halvdel er visiterede, giver en god balance iinklusionsarbejdet.“Peter, som har nogle udfordringer, er på nogle felterfaktisk rigtig god til for eksempel at bygge togbane ogstå på hovedet. “Man kan bruge hinanden til noget”– så når Peter ellers har det godt, så indgår han ifællesskabet med de ressourcer, han har,” fortællerJane Weltz.FoRæLDReSAmARBejDeT eR BASeReT PåANeRkeNDeLSeJane Weltz fortæller, at personalet stræber efter at fået godt samarbejde med forældrene. Målet er at få

skabt tillid og gensidig respekt, hvilket er en nødven-dig forudsætning for, at man kan udveksle tanker ogmeninger. Kun når der er skabt et tillidsfuldt forhold,kan forandringer og udvikling finde sted. Der er foreksempel altid en åben dør på kontoret.“Alle forældre gør det bedste, de kan,” fortæller JaneWeltz. Derfor handler det ikke om manglende vilje,hvis forældrene ikke udfylder hele deres rolle, men der-imod om manglende kunnen. Derfor skal de støttesog vejledes.Forældrene skal anerkendes og ikke isoleres ogproblematiseres. Der skal fokus på de ressourcer, somfamilien har, og pædagogerne forholder sig hele tidentil, hvornår de skal kompensere, og hvornår de skalsige fra over for forældrene.rådgivning af forældre er derfor en central del afinklusionsarbejdet. Dette er især vigtigt for forældrenetil børn i udsatte positioner, der ofte har brug forsparring og vejledning i forhold til barnet. råd-givningsforløb bliver tilrettelagt ud fra den enkeltefamilies behov og kan variere meget i form og længde.Den primære pædagog fungerer som guide forforældrene i forhold til opdragelse, personlig hygiejneosv. Der er dog lederen, der tager de svære og merekonfronterende samtaler, hvis der er forhold og ad-færd, som ikke er acceptable. På den måde bevaresden vigtige og tillidsfulde relation mellem forældre ogprimær pædagog.Yderligere arbejder man med “netværkskort” iEksperimentalinstitutionen. Det er et konkreteksempel på, hvordan man arbejder ressource-orienteret. når det visiterede barn begynder iinstitutionen, afdækker man sammen med familien,hvem der er i og rundt om familien – og hvor der erressourcer, som institutionen og familien kan trækkepå. For eksempel, hvis mormoderen har en tætkontakt til barnet og er sammen med barnet dagligt,er det måske oplagt, at hun også er med til forældre-samtalen.eN PæDAgogISk PRAkSIS PRægeT AF højFAgLIgheD og ReFLekSIoNI Eksperimentalinstitutionen forudsætter man, at alleansatte fortløbende skal tilegne sig teoretisk viden,opsamle og reflektere over erfaringer og udvikle egenpersonlighed, da dette er det vigtigste redskab i arbej-det med børn og forældre. Den pædagogiske praksisudvikles på grundlag af viden.Der er således stort fokus på at skabe og fastholdeet fagligt fællesskab, hvor personalet har den sammeteoretiske referenceramme, det samme fagsprog ogdet samme mål, og hvor det er ledelsens ansvar atsikre det. Det er med til, at institutionen fungerer som

en hel institution. Alle ansatte er pædagoguddannet,og personaleomsætningen er meget lille. Personaleter ansat til og i institutionen og ikke til en bestemt stue.Man arbejder løbende med forskellige konkretelæringsrum, som fremmer udviklingen af pædagogik-ken og pædagogernes kompetencer:•Læringsrum i forbindelse med den direkteopgaveløsning i form af behandlermødet,supervision, kollegialt samspil (teamet)Læringsrum, der tager sigte på pædagogenskompetencer til at løse opgaven i form afpersonalemøder, udviklingsmøder, stuemøder,undervisning og personaleweekend

Task forcen lagde særligt mærke til Fasangårdensarbejde med læring i form af en projekttilgang medlæringsforløb, hvor man på forskellig vis udnyttede ogudviklede personalets kompetencer og indhentedekompetencer udefra til fordel for børnene. Samtidighavde institutionen en reMida-profil, som bunder itanken om, at “genbrugsmaterialer bliver til guld” –det vil sige en genbrugstanke, hvor man bruger gamlematerialer og genbrugsmaterialer, som institutionenfår fra forældre, fabrikker og butikker til projekteraf forskellig art – eksempelvis til at lave musikinstru-menter og kunstværker. Derudover lagde task forcensærligt mærke til Fasangårdens klub for institutionenskommende børnehaveklassebørn, der hver dag i etselvstændigt lokale fik mulighed for at lave aktiviteterfor større børn, øge deres kompetencer og indstilledem mentalt til skolelivet.BeVIDST BRUg og UDVIkLINg AF PeRSoNALeTSkomPeTeNCeR og SPeCIALeRI Fasangården arbejder man bevidst og målrettet medudvikling af personalets kompetencer. “Der skal heletiden være forskellige kompetencer til rådighed blandt

vores personale, blandt andet har vi musikpædagoger,rytmikpædagoger og naturpædagoger, der lavermålrettede læringsforløb med børnene,” fortællertidligere souschef i Fasangården, Heidi Antonsen.Disse pædagoger med særlige profiler arbejder oftepå tværs af stuerne. Børnene opdeles i mindre grupper,som beskæftiger sig med et mindre projekt inden foret bestemt område nogle gange om ugen.Pædagogerne får løbende mulighed for at udbyggederes kompetencer, det gælder både almindeligebrede pædagogkompetencer og mere specialiseredekompetencer. Der lægges vægt på den faglige ud-vikling og pædagogernes profiler. Ligeledes læggesder vægt på at have forskellige profiler inden for allelæreplanstemaerne tilgængelige i institutionen, nårman ansætter nye medarbejdere. “De faglige profilerunderstøtter arbejdet med læreplanerne, og viarbejder for, at alle profiler er til stede og i spil,når vi ansætter og udvikler personalets kompetencer,”fortælles der i Fasangården.Profiltilgangen har fordele for både personalet ogbørnene. “Pædagogerne får lov til at beskæftigesig med det, de synes er spændende og udviklederes kompetencer inden for feltet. Samtidig smitterengagementet af på børnene, som får adgang tilmange forskellige aktiviteter, de kan fordybe sig i,”fortæller Heidi Antonsen. Til gengæld skal perso-nalet altid yde, når de er på arbejde, fortælles der.“I Fasangården opererer vi ikke med A-, B- og C-dage.Alle dage er A-dage,” fortæller Heidi Antonsen.I tillæg til anvendelsen og udviklingen af personaletsprofiler internt i Fasangården hentes der også spe-cialistkompetencer fra eksterne kilder. “Til vores årligekunstprojekt får vi hjælp af en kunstner udefra, somhar en masse ideer og viden om farver, materialerosv., og som vi har stor gavn af. Hun hjælper bådemed idéudvikling og mere konkret i forhold tiludførelsen af nogle af kunstværkerne,” fortællerleder af Fasangården, Joan Kvist Olsen, der ser enfordel både for børnene og personalet. “Børnenebliver fanget af det og synes, det er spændende,når en kunstner kommer på besøg. Samtidig giverdet flere input og en kunstnerisk faglighed, somkommer både børn og personale til gode. Bådepersonale og børn bliver inspireret,” fortæller hun.

PRojekTTILgANg og RemIDA-PRoFIL SkæRPeRINSTITUTIoNeNS ARBejDe meD LæRINgProjekter er der mange af i Fasangården. Blandt andethar de et stort, årligt kunstprojekt, hvor en kunstnerkommer udefra og bidrager til projektet, som ovenforbeskrevet. Projektet indledes med at pejle børnene indpå emnet gennem fortællinger, udflugter og lignendeog ender ud i en større fernisering for forældre, bedste-forældre og søskende. Yderligere er der løbendeprojekter, der på tværs af stuer og internt på stuerneudfordrer og udvikler børnene i forhold til de forskel-lige læreplanstemaer.Fasangården arbejder meget med reMida, hvor denforvandler genbrugsmaterialer til guld. Den brugergenbrugsmaterialer og gamle genstande, som den fårfra forældre og fra samarbejdsaftaler med butikker ogfabrikker, til at lave vidt forskellige projekter og gen-stande, eksempelvis musikinstrumenter og kunstværker.“Vores reMida-profil og reggio Emilia-tilgang giveros et godt udgangspunkt for at arbejde med læring.Det skaber et afsæt og en bevidsthed om, hvor vi vilhen, og inspirerer os til at finde på nye aktiviteter medbørnene,” fortæller Heidi Antonsen.Læringstilgangen kommer tydeligt børnene til gode,fortælles der i Fasangården. “Børnene er glade ogengagerede i projekterne. De ved, hvornår der skallaves projekt og kommer selv hen til bordet,” fortællerHeidi Antonsen. Samtidig skaber projekttilgangen ogreMida-profilen genkendelighed for børnene, så deved, hvordan aktiviteten skal forløbe, og det øger kon-centrationen og engagementet for børnene. Samtidiger der rum til, at børnene kan gå fra aktiviteten, nårnoget andet er mere spændende, samtidig med at deandre børn fortsætter. “Børnene kan koncentrere sigså længe, de kan, og lære at vente på, at det bliverderes tur osv. Det giver et rigtig godt udgangspunktfor læring og udvikling og rum for, at forskellige børnmed forskellige behov for aktivitet kan være med.”kLUBBeN FoR De kommeNDe BøRNehAVeBøRNFRemmeR LæRINg og LeTTeR oVeRgANgeN TILSkoLeNI klubben i Fasangården beskæftiger man sig medskoleforberedende aktiviteter. Klubben er for dekommende børnehaveklassebørn og skal hjælpe til atlette overgangen til skolen. Den begynder hvert år iseptember og foregår hver formiddag og eftermiddag

frem til maj, hvor børnene overgår til SFO. Klubbenholder til i et selvstændigt lokale i institutionen, somogså bruges til sovesal for de mindre børnehavebørn.Her er der legeredskaber til større børn og mulighedfor at lave nogle andre aktiviteter end ved de mindrebørn. “Klubben giver de store børn et sted, som erderes. De kan få lov til at fordybe sig i nogle nye ogmere udfordrende lege, som styrker deres kompe-tencer og forbereder dem til overgangen til skolen,”fortæller leder af Fasangården, Joan Kvist Olsen.Der er altid to voksne i klubben, som laver forskelligelæringsaktiviteter med børnene. Aktiviteterne bestårbåde i lege og udflugter for de lidt større børn og i atlære de mere dagligdags kompetencer, som børneneforventes at kunne, når de begynder i skolen, eksem-pelvis at binde sine snørebånd og tørre sig selv eftertoiletbesøg. Samtidig skal børnene selv “stemple ind”,når de møder i klubben, så personalet ved, hvem derer der.For børnene betyder det, at de nu er en del af “destore”. “Børnene går meget op i og glæder sig til atbegynde i klubben. Det føles som et privilegium forbørnene, og de kan rigtigt føle, at de nu er en delaf de store børn, der snart skal begynde i skole,”fortæller tidligere souschef i Fasangården, HeidiAntonsen, og fortsætter: “Det forbereder dem bådementalt og kompetencemæssigt på skolestarten, fordide får lov at beskæftige sig med nogle nye aktiviteter,besøge en skole i kommunen og være sammen medandre børn på deres egen alder.”

Vigtige pointer fra Konkylien:>Fuld integration af børn med hørehandicapfremmer deres udvikling og kræver kompetentpersonale, der både kan og vil almenpædago-gikken og specialpædagogikken på samme tidInklusionen kommer alle børn til gode – børnmed hørehandicap kan efterligne og udvikle sigved at se efter de andre børn, de hørende børnfår ekstra læringsfokus, særligt i forhold til sprog,og tilegner sig åbenhed og en bevidsthed omforskellighedForældrenes medvirken er afgørende for, atinklusionen lykkes, og derfor stiller Konkylienkrav til forældrene derom allerede ved førstesamtale

der tager hensyn til behov fra børnene med høre-handicap. Institutionen har fortrinsvis ansat uddannetpersonale og har fast tilknyttet to tale-hørepædagoger,som har til huse i institutionen.Task forcen lagde særligt mærke til institutionensevne til at inkludere alle børnene med hørehandicapfuldt ud i deres praksis til fordel for både børnenemed hørehandicap og de andre børn. Det lod til, atalle børnene følte sig som en del af fællesskabet, ogbørnene tog sig af hinanden og udviste åbenhed ogfællesskabsfølelse. Det ekstra fokus og de ekstraressourcer kom endvidere alle børn til gode, da derkom et stort fokus på læring, og særligt sprogudviklingog sociale kompetencer var af betydning i institutionen.FULD INkLUSIoN AF BøRN meD høRehANDICAPSkABeR RUm FoR FæLLeSSkAB og LæRINg FoRALLe BøRNI Konkylien inkluderes børnene med hørehandicapfuldt ud i den pædagogiske praksis. Der er to-tre børnmed hørehandicap på hver stue, der indgår i daglig-dagen med de pædagogiske aktiviteter sammen medde andre børn. “Det er vigtigt, at de er to på stuen, såder er en mere som dem, og de derfor ikke er alene,”

fortæller pædagogisk leder af Konkylien, Maj-Brittnystrøm. For at inklusionen kan lade sig gøre, skalman have noget kompetent personale, der vil og kanbåde almenpædagogikken og specialpædagogikken.“Der er 80 procent almenpædagogik og 20 procentspecialpædagogik. Man skal derfor have personale,der kan begge dele, og som har interesse for beggedele,” fortæller Maj-Britt nystrøm.For at sikre at alle børn bliver en del af fællesskabet,tænkes den ekstra støtte og læring til børnene medhørehandicap ind i den almene praksis. “I Konkylienmå man ofte gerne tage sin bedste ven med til tale-hørepædagog, og ofte kommer tale-hørepædagogerneud på stuerne og laver øvelser med alle børnene. Påden måde bliver det sejt at gå til tale-hørepædagog,og der er ofte kø ude foran deres kontor med børn,der gerne vil med til tale-hørepædagog. Derudoverfår alle børnene noget ud af det, når tale-hørepæda-gogerne kommer ud på stuerne,” fortæller Maj-Brittnystrøm.når alle børnene er med til aktiviteterne, giver detbørnene med hørehandicap noget at kigge efter ogudvikle sig hen imod. “Børnene med hørehandicapspejler sig i de andre og ser, hvordan de gør. De efter-ligner og bliver inspireret af de hørende børn og vil foreksempel efter noget tid også gerne prøve motorik-gyngen, fordi de kan se de andre børns begejstring ogdeltagelse,” fortæller Maj-Britt nystrøm. Men samtidigskal man huske på, at børnene med hørehandicap harekstra behov, som skal dækkes. “Det er hele tiden enbalance mellem ikke at være overbeskyttende og attage særligt hensyn over for børnene, så de ikke fårfor mange knubs,” fortælles der i Konkylien.INkLUSIoN kommeR ALLe BøRN TIL goDeDe andre børn uden hørehandicap får også megetud af at indgå i et fællesskab med børnene medhørehandicap. “Ligesom børnene med hørehandicaper med i alle aktiviteter, er de hørende børn det også.De får også glæde af det ekstra fokus på udviklingaf børnenes sprog, og det særlige fokus på udviklingaf sociale kompetencer. Det kommer dem alle tilgode,” fortæller Maj-Britt nystrøm. De hørende børnmodtager også ekstra ro og opmærksomhed, ligesombørnene med hørehandicap.I Konkylien har man et særligt fokus på udviklingen afsociale kompetencer. Børnene med hørehandicap harofte først sent tilegnet sig sproget og er derfor forsinkedei forhold til udviklingen af sociale kompetencer. Sam-tidig opleves det ofte, at man ikke “opdrager” ligeså meget på børn med hørehandicap, og derfor harde et ekstra behov for fokus på det sociale. “Vi talerrigtig meget om det sociale, og det får alle børnenenoget ud af,” fortæller Maj-Britt nystrøm. “Vi skal allesammen være en del af fællesskabet, også selv omman er lidt anderledes end de andre. Alle børn er på

deres egen måde unikke, og det skal der være pladstil.” Maj-Britt nystrøm har også hørt fra skoler, sombørnene senere er gået over til, at Konkyliens børn ersærligt åbne over for andre børn. “I Konkylien hjælpervi hinanden. Vi tager hensyn til, at det tager lidt længeretid for Sandra med hørehandicap at sige det, hun vil,men så venter man. Det giver en utrolig åbenhed ogaccept fra alle børnene,” fortæller Maj-Britt nystrøm.Inklusionstanken er også positiv i forhold til at sikreinklusion af alle hørende børn. Eksempelvis har de iKonkylien haft en drengegruppe, der var svær at styrefor personalet. “Den ekstra opmærksomhed, sompersonalet har på børnene, kan også bruges i forholdtil sådan en drengegruppe. Ved at dele gruppen imindre grupper, tale med dem om sociale relationerog guide dem ind i det store fællesskab, brød vi op pådrengegruppen, som mere og mere kommer ind oger en del af det større fællesskab,” fortæller Maj-Brittnystrøm.I Konkylien er der også en anerkendelse af, at ikkealle børn kan inkluderes her. “nogle børn har brug formindre fællesskaber og mere ro og kan ikke begå sigi et så stort miljø som Konkylien,” fortæller Maj-Brittnystrøm.FoRæLDReNe SPILLeR eN VIgTIg RoLLe FoRINkLUSIoNSINDSATSeNI Konkylien ved man, at forældresamarbejdet er vigtigtfor at sikre en succesfuld inklusion. Der er brug foropbakning fra forældrene i form af at behandle allebørn og forældre lige. De skal gøre en indsats for atlave legeaftaler og lignende også med børnene medhørehandicap, der ofte kommer fra andre dele afKøbenhavn. “Allerede når forældrene besøger Kon-kylien første gang for at se, om de ønsker at skrivederes barn op her, fortæller vi dem, at der også for-ventes en indsats fra deres side,” fortæller Maj-Brittnystrøm. “Vi fortæller forældrene, at vi stiller krav tildem om, at børnene med hørehandicap behandlesligesom alle andre børn, og at forældrene skal bakkeop om inklusionsarbejdet over for deres barn og talemed barnet om forskelligheder og behov. Man skalogså tale om Sandra med høreapparat derhjemme,”fortælles der.Inklusionsarbejdet kræver også rummelighed fraforældrene. De skal i praksis se børnene i institutionensom ligeværdige og behandle dem derefter. “nårforældrene bakker op, og det bliver helt almindeligtat tale om, fremmer det ligeværdstanken og fårbørnene til at se individet inde bag ved,” fortællerMaj-Britt nystrøm.

Task forcen lagde særligt mærke til institutionensfunktionsopdeling i mindre læringsrum, organiseringenaf det daglige arbejde og ledelsens arbejde med atopstarte en ny institution. Lucinahaven havde i detpædagogiske arbejde særligt fokus på forældreind-dragelse, inklusion og læring. Institutionen arbejdedemed små læringsmiljøer, hvor de blandt andet havdeet professor-nørd-område, hvor børnene kunne bygge,opfinde og undersøge, et naturområde, kreative om-råder, teaterscene osv.FUNkTIoNSoPDeLINg og oRgANISeRINg gIVeRFoRDyBeLSe og NæRVæRInstitutionen er bygget op, så kuberne, hvor de for-skellige børnegrupper holder til, kan deles op i mindreaktivitetsrum. Lucinahaven har også en specialgruppefor børn med adfærdsmæssige udfordringer, somholder til i en kube i institutionen, hvor der er etsanserum. De arbejder i institutionen med inklusionaf specialgruppen i de daglige aktiviteter, og børnenefra specialgruppen har derfor mulighed for at gå til ogfra værksteder og aktiviteter alt efter deres behov ogkunnen.

Aktiviteter i institutionen planlægges en måned frem,men hvis det på dagen bliver nødvendigt, omstruk-tureres der. Pædagogisk leder Karina Ljungdahl skelnersåledes mellem en masterplan og den endelige plan.Personalet organiserer sig i institutionen ved atfordele sig i de forskellige læringsrum og på lege-pladsen, så børnene også spreder sig. når børnenespreder sig, giver det mulighed for ro og fordybelsei små lærings- og legefællesskaber.Børnene i Lucinahaven er der, hvor de er parate til atvære. Det er ikke aldersbestemt, hvornår et barn skalrykke fra vuggestue til lillegruppen i børnehaven. “Detvurderes af det pædagogiske personale på baggrundaf barnets udviklingsniveau,” fortæller Karina Ljungdal.“Der skal ikke fastsættes en alder for, hvornår et barner parat til nye udfordringer. Derimod skal der liggepædagogiske overvejelser bag sådan en beslutning,”fortælles der. når et barn vurderes klar til at rykke fravuggestuen til småbørnsgruppen i børnehaven, rykkeren fra vuggestuens personalegruppe med barnet, såovergangen bliver så tryg som muligt.I institutionen tildeles en af de ansatte hver dag en“flyver”-rolle, hvor den pågældende den dag har tilopgave at have overblik over og varetage de praktiskeopgaver i institutionen. “Flyveren skal eksempelvissørge for at skifte ble på børnene, hjælpe børnene påtoilettet og inddrage nogle af de ældste børnehave-børn i praktiske opgaver som for eksempel at feje ogtørre borde af efter frokost,” fortælles der i Lucina-haven.Det er et bevidst ledelsesmæssigt tiltag, at forældretil børn i institutionen ikke skal ringe ind og meddele,om deres barn holder fri eller er syg, men derimodsende en SMS. Dette skyldes, at telefonopkaldene tilde respektive stuer førhen blev oplevet som forstyr-rende, da det kunne bryde pædagogens koncentrationfra en aktivitet at skulle tage imod en besked. Derforer videreformidling af forældrenes SMS’er blevet en af“flyverens” opgaver.Ved institutionens åbning lavede både forældre ogpersonale en ønskeliste over, hvad de mente, derskulle være i den nye institution. Dette dannede etstærkt udgangspunkt for et godt forældresamarbejde,da forældrene fra begyndelsen følte, at de blev hørtog inddraget. Ledelsen informerer løbende forældreneom strukturen i institutionen, og personalet “opdrager”forældrene i at udvise respekt for det pædagogiskearbejde eksempelvis ved ikke at forstyrre en aktivitet,når de afhenter deres barn om eftermiddagen.“Forældrene har reageret positivt på strukturen oggiver udtryk for, at den løbende forventningsafstem-ning mellem personale og forældre betyder, atforældrene føler sig trygge i institutionen,” fortællerKarina Ljungdal.

eT måLReTTeT LæRINgSFokUS TIL gAVN FoRBåDe BøRN og PeRSoNALeI Lucinahaven er læringstilgangen i fokus, og personaletplanlægger aktiviteter og projekter for en måned adgangen med fokus på, hvilke projekter der skal i gang,hvordan de skal gribes an osv.“Børn fra specialgruppen natsværmerne kan deltage ide daglige aktiviteter efter behov og kunnen. På denmåde har børnene mulighed for at kunne spejle sigi de andre børn og samtidig en mulighed for at søgetilbage til deres trygge base,” fortælles der i Lucina-haven.”Det er vigtigt for os at skabe de bedst muligeforudsætninger for, at de pædagogiske ambitioner,der ligger til grund for en aktivitet, tilgodeses. Derforhar pædagogerne forberedelsestid til at gøre klar tilde værksteder eller aktiviteter, der skal iværksættes,”fortæller Karina Ljungdal. Det pædagogiske personaleskal reflektere over, hvad de vil lære børnene oghvorfor. “Denne tilgang til læring giver udvikling forpersonale og børn. Det pædagogiske personale harmulighed for at vurdere, hvilke børn der skal medpå hvilke ture eller aktiviteter, alt efter hvilke behovdet enkelte barn har,” fortæller Karina Ljungdal ogunderstreger, at det er vigtigt, at de praktiske opgaverer ordnet, inden en aktivitet eller et værksted bliverstartet op. Derved kan pædagogerne koncentrere sigom aktiviteten og de børn, der deltager.Ledelsen samarbejder med andre professioner og ind-drager faglig viden udefra for både at udvikle pæda-gogernes kompetencer og i høj grad også for at skabemere åbenhed mellem institutionen og omverdenenog på den måde kunne intervenere i andre miljøer.Dette gør, at der lægges vægt på, at der er en stærkfaglighed i institutionen i form af et stort fokus påefteruddannelse for det pædagogiske personale ogmulighed for specialisering i eksempelvis sprog. “Enaf vores pædagoger har kompetencer inden for naturog laver derfor aktiviteter i naturværkstedet, hvorbørnene for eksempel har været med til at dissekerefisk, som børnene sammen med pædagogen seneretilberedte, så alle børnene kunne smage,” fortællesder i Lucinahaven.kLAR ARBejDSFoRDeLINg meLLem FoRVALTNINgog INSTITUTIoNKarina Ljungdahl understreger, at et succeskriteriumer, at ledelsen skal vide, hvad de vil med pædagogikken,og hvilke mål de har for institutionen. “Ledelsen skalturde gå forrest, så der skabes et klart signal til detpædagogiske personale om, hvor de er på vej hen,”fortæller hun. Modet til at gå forrest bunder forledelsen i Lucinahaven i en aktiv beslutning om atvære udviklingsagenter for det pædagogiske arbejdei institutionen. ”En tydelig ledelse giver tryghed for

pædagogerne,” fortæller Karina Ljungdal. Det cen-trale, for at projektet i institutionen kan lykkes, er, atledelsen former bæredygtige rammer for arbejdet.Den overordnede ledelse af institutionen sker nuprimært hos områdelederen, som også varetager detledelsesmæssige ansvar for to andre institutioner. Detindebærer blandt andet, at kontakten mellem Lucina-haven og Fredericia Kommune varetages afområdelederen. Dette medvirker til, at den lokaleledelse kan koncentrere sig om det pædagogiskearbejde i institutionen.Pædagogisk leder Karina Ljungdahl fremhæver for-valtningen som en forudsætning for, at den posi-tive udvikling har kunnet finde sted. “Ønsket om enbestemt udvikling i en institution skal være et ønskefra forvaltningsniveau til pædagog. Det har været heltcentralt at sikre åbenhed i institutionen, også i forholdtil at være åben over for at bede om hjælp. Hvadenten det gælder i institutionen eller opad i styrings-kæden til områdeledelse og forvaltning,” fortællerKarina Ljungdal.

langt man er kommet med det systematiske arbejdei forhold til læring i Møllehuset.Gladsaxe Kommunes byråd fremlagde allerede i år2000 en målsætning for kommunens daginstitutioner ogdagplejen, som tydeliggjorde de krav og forventninger,som Gladsaxe Kommune stiller til det pædagogiskearbejde og hverdagslivet i daginstitution og dagpleje.Målsætningen hviler på og formulerer et værdigrund-lag, et overordnet formål, nogle pædagogiske mål ogretningslinjer, og en overordnet indholdsplan med tiindholdstemaer, som danner udgangspunkt for udvik-ling af det pædagogiske arbejde – både i planlagteforløb og spontant opstået samvær med børnene.I 2005 blev Møllehuset en del af DAP-projektet(Dokumentation Af Pædagogiske læreplaner) iGladsaxe Kommune, som blev udviklet i tilknytningtil kommunens målsætning på området. Projektetindeholder metoder til observation og dokumentationaf børns skridt i forhold til udvikling og læring og envejledning til, hvordan de pædagogiske arbejdsprocesserkan planlægges. Børnenes interesser og viden bliverinddraget i planlægningen og udgør et grundlag fordet enkelte barns læring og udvikling i daginstitu-tionen.

Task Force om Fremtidens Dagtilbud besøgte denintegrerede institution Møllehuset i Gladsaxe den16. august 2011.Task forcen lagde særligt mærke til den måde, sominstitutionen organiserede arbejdet på. Organiseringblev af personalet betragtet som en vigtig forudsæt-ning for læring, idet det målrettede det pædagogiskearbejde og skabte ro og koncentration for børnene iaktiviteten.BeVågeNheD FRA DeT PoLITISke NIVeAUPædagogisk leder rita Agerholm fortæller, at GladsaxeKommunes satsning og fokus på at styrke kvalitetenaf dagtilbuddene har haft stor betydning for, hvor

En pædagog vælges dagligt som “flyder” i institu-tionen og udarbejder voksenordenen for dagen.Flyderen modtager også børnene om morgen i etsærligt modtagerum, så det sikres, at der ikke bådemorgen og eftermiddag er lange perioder, hvor detpædagogiske arbejde bliver forstyrret af forældre,som afleverer eller henter deres børn. Det betyder,at forældrene skal notere om morgenen, hvilkettidspunkt de regner med at hente deres barn. Påden måde kan personalet planlægge aktiviteterog legegrupper om eftermiddagen, som passer til,hvornår børnene hentes, så børnene ikke bliverafbrudt i deres leg.rundt om på dørene i institutionen er der skilte, derindikerer, at man ikke må forstyrre det pædagogiskearbejde: “Adgang forbudt, børn der arbejder”, ogfokus på børns læring: “Møllehuset er et universitetfor børn – ikke husmødre, der pusler”. I institutionenarbejdes der med målrettede pædagogiske aktivitetertil specifikke aldersgrupper og udviklingsniveauer.Børnegrupperne sammensættes efter funktionsniveau,det vil sige, at børnene er sammen i mindre grupperfrem for stuer.SyNLIg og eNgAgeReT LeDeLSeDer er stor kontinuitet i ledelsen i Møllehuset, dalederen har været der siden 1978, og der er ikke tvivlblandt medarbejderne om, at der er tale om en megetsynlig og engageret leder.I Møllehuset indgår lederen ikke i arbejdet med børne-grupperne, men er meget tæt inde over den pæda-gogiske praksis og følger med i, hvad der foregår. Detbetyder også, at lederen løbende giver konstruktivfaglig kritik og sparring til medarbejderne. Lederenfastholder tilbuddets målsætning, pædagogiskeindholdsbeskrivelser, metodiske aftaler, rolleafklaring/rollefordeling og forandringsprocesser.Medarbejderne fremhæver, at det er rigtig vigtigt meden synlig leder, som tør at sige det, som det er. Derbliver sagt fra, hvis lederen ikke er tilfreds, men detvigtige er i den forbindelse, at det ikke er en person-lig, men en pædagogfaglig kritik, og at der er tale omen anerkendende tilgang. Dette gør, at institutionenbliver en professionel og faglig arbejdsplads.

FokUSBARNAlle børn i institutionen er med korte mellemrumfokusbarn for en dag. Den dag er pædagogerneforpligtet til at skrive deres observationer afbarnet ned. Pædagogen skal notere noget, barnetviser, det kan for første gang. Det er barnetsstærke sider, det barnet kan, som er i fokus. Denpositive situation noteres på et skema og hængesop i institutionen, så barnets forældre kan læsenotatet samme dag, det er skrevet.Der er tale om en åben metode, så barnet er klarover, at det er fokusbarn. Den åbne form giversamtidig forældre og barn mulighed for i fælles-skab at drøfte indholdet i anekdoten. Den viden,pædagoger får ved løbende at notere det, deenkelte børn kan, bliver brugt ved planlægning afde fælles pædagogiske processer. De opstilledemål angiver, hvad barnet er på vej imod og støtterpædagogerne i deres planlægningsarbejde.

I Møllehuset er dagligdagen organiseret i en “voksen-orden”. “Der er en konkret beskrivelse af, hvad derskal ske time for time, hvem er ansvarlig, hvem gørhvad, for eksempel i forhold til aktiviteter,” fortællerrita Agerholm. Der arbejdes meget med rutiner, ogdet skaber ro og forudsigelighed for børn og voksne.“De voksne ved, hvad de skal, og det giver bedremulighed for at være koncentreret om det, man hargang i. Hvis der er uro, tolkes det som et tegn på,at der er noget galt i organisationen,” fortæller ritaAgerholm.“Vores kerneydelse er børnene, derfor er det hellerikke accepteret, at de voksne går rundt og snakkermed hinanden. De voksne er på arbejde, og derforskal de yde effektivt,” understreger rita Agerholm.

og medarbejdere på tværs af børne- og ungeområdetuddannes i inklusion. Formålet er blandt andet at fåskabt en struktur – fra fødsel, til vuggestue, børne-have og skole – hvor der ikke går viden tabt ombarnet.Samtidig med efteruddannelsesindsatsen arbejder alleinstitutioner, skoler og klubber med inkluderende pro-jekter, principper og handleplaner. Derudover rådgiverspecialister på området pædagoger og lærere om,hvilke metoder der virker i forhold til inklusion.Følgende fremgår af Greve Kommunes Børne- ogUngepolitik i forhold til inklusionsindsatsen, 2011:“Børn og unge sikres mulighed for at indgå som lige-værdige deltagere i et anerkendende og udviklendefællesskab inden for almenområdet – eller så tæt påsom muligt. Det er forældrenes og medarbejdernesansvar at skabe fællesskaber, der understøtter detenkelte barns og børnegruppens faglige, sociale ogpersonlige udvikling.”I Greve Kommune er der etableret fem specialgrupper,som er tilknyttet de almene dagtilbud. Specialgrupper-ne er etableret som en integreret fysisk enhed i den

Task Force om Fremtidens Dagtilbud besøgte børne-haven noahs Ark i Greve den 24. juni 2011. Institu-tionen består af tre almengrupper og to basisgruppermed børn, som har sociale, motoriske og sprogligeudfordringer.Task forcen lagde særligt mærke til den kommunalesatsning på inklusion og den proces, som institu-tionen var i gang med i forhold til at arbejde medinklusion, og hvad det havde af betydning for børne-og personalegruppen.eN kommUNAL SATSNINg På INkLUSIoNFra efteråret 2011 frem til 2013 har Greve Kommune etstort, tværgående inklusionsprojekt, hvor alle ledere

enkelte institution. Specialgrupperne har egne stuer,men har mulighed for at deltage i dagligdagen i denøvrige del af institutionen. Specialpædagogerne ogdet øvrige pædagogiske personale samarbejder medudgangspunkt i den aktuelle børnegruppe.På dagtilbudsområdet i Greve Kommune er det kunganske få børn, som ikke bliver passet i de almenedagtilbud eller i tilknytning til de almene dagtilbud,i form af en specialgruppe. Det er således ganskefå børn, der går i et særligt dagtilbud uden for kom-munen. Denne praksis understøttes af det samarbejde,der er om børnene, mellem støttepædagogkorpset,PPr og det pædagogiske personale i institutionerne.æNDReT oRgANISeRINg AF PeRSoNALegRUPPeNgjoRDe eN FoRSkeL I INkLUSIoNSARBejDeTnoahs Ark har siden 2009 arbejdet med inklusion, ogder er ifølge personalet i noahs Ark stor forskel på,hvordan huset fungerede før og efter, dette arbejdegik i gang. Før var institutionen som små kuber, medlukkede døre, hvor der herskede et “os og dem”. Hvorpersonalet på tværs af stuerne ikke havde noget medhinanden at gøre, og hvor basisgruppens forældreog støttepædagogerne havde særskilte forældre-og personalemøder.Ledelsen har haft stor betydning i forhold til at skabeen kulturændring i personalegruppen, og det har skabtsamhørighed i gruppen, som de selv beskriver somet vigtigt skridt i retning af bedre inklusion. “når detlykkes i noahs Ark, er det hovedsageligt, fordi perso-nalet har udviklet et samarbejde over tid og har vægtetet godt arbejdsmiljø,” fortælles der. nu er der åbnedøre, fælles møder og arbejdsdage, og medarbejder-gruppen består af både special- og almenpædagoger,som arbejder på tværs af stuerne. Personalet harblandt andet været på et tredages kursus i Sverige,hvor de med udgangspunkt i reggio Emilia fik inspira-tion til, hvordan almen- og specialpædagogikken kanarbejde sammen.De tydelige skel er væk, fortæller personalet. “Allevoksne skal kende alle børn. Før gik vi hen med barnettil stuepædagogen.” Det har ifølge personalet ogsåstor betydning for forældrene, at man er åbne over foralle, og at man lægger mærke til alle børn.INkLUSIoN eR eN PRoCeSDen pædagogiske tilgang i noahs Ark bygger på, atalle børn skal føle sig som en del af fællesskabet.Uanset hvilke ressourcer det enkelte barn har, er børnlige meget værd og kan bidrage til fællesskabet.

Alle børn deltager i fælles daglige aktiviteter, som ermålrettet hele børnegruppen, og det er ifølge perso-nalet en gevinst for alle børn. De almene børn fårstyrket deres empati, mens det for basisgruppebørneneer vigtigt at have nogen at spejle sig i, og dermed kandet være med til at få børnene et skridt videre.En medarbejder udtaler, at “en succesfuld inklusioner opnået, når alle børn føler sig som en del af fælles-skabet.” Samtidig er man i noahs Ark optaget af, atinklusion er en proces. Der er hele tiden et nyt skridt,der kan tages, og arbejdet kan udvikles på mangeplaner. Det kræver arbejde og udvikling. “Vi har måttetsnakke os til løsninger i små detaljer, for eksempelhvordan vi spiser sammen, og hvad vi forventer af detenkelte barn. Etik, metoder og mål i forhold til samværmed børn og voksne er et dagligt tema,” fortælles deri noahs Ark.Samtidig er der en anerkendelse af lederens betydningfor inklusionsprocessen. I noahs Ark har man oplevetmange lederskift, hvilket har betydet, at inklusions-processen i perioder har stået stille, fortælles der iinstitutionen.I noahs Ark mener man ikke, at man helt kan nedlæggebasisgrupperne. Mange af børnene har brug for detrygge rammer og forudsigelighed, mens andre børnpå sigt kan sluses ud i institutionen. En medarbejderudtaler, at “basisgruppen er et godt sted at kunnegå hen og tanke op. Det er en lille verden, de ved,hvordan fungerer.” Basisgruppernes formål og pæda-gogiske metoder skal dog have større fokus på athave tættere samarbejde med den institution, de erplaceret i, fortælles der i noahs Ark.

grad end tidligere et redskab for både forvaltningen ogpolitikerne i kommunen og for personalet i dagtilbuddet.PæDAgogISk DeSIgN SkABeR FoRDyBeLSe,NæRVæR og FLownærvær bliver igen og igen fremhævet af pæda-gogerne i Valhalla i Skoven som det resultat, derfremkommer af deres planlægning og organiseringaf børnene. I Valhalla i Skoven arbejder man med atopdele den store børnegruppe i mindre “skovgrupper”,der skiftes til fire uger ad gangen at være i skoven. Iskoven og hjemme i institutionen har de læringsfor-løb, som pædagogerne planlægger på forhånd. Menplanlægningen betyder ikke, at planen altid følges.“når man har en plan, giver det også mulighed for atdivergere fra planen og følge børnene i det, de syneser spændende,” fortæller Bettina Beer, pædagog iValhalla i Skoven. Planlægningen fungerer som enrammeplan, som pædagogerne arbejder ud fra, mensom de også er parate til at revidere og udvikle, hvisbørnene fatter interesse for noget andet. “Børnenelærer bedst, når de er nysgerrige og interesserede,”fortælles der i Valhalla i Skoven. netop derfor er detpædagogernes hovedopgave at understøtte børnene

Task Force om Fremtidens Dagtilbud besøgte den9. februar 2012 den integrerede institution Valhallai Skoven. Valhalla i Skoven er beliggende i BallerupKommune ved siden af en større skov, hvilket hargivet anledning til institutionens naturprofil.Task forcen lagde særligt mærke til Valhalla i Skovensplanlægning og organisering for at skabe læringsrumog nærvær for børnene. Institutionen opdelte børnenei mindre grupper, som på skift tog i skoven. Derudoverlagde task forcen mærke til Valhalla i Skovens ogBallerup Kommunes aktionslæringsprojekt, der harudviklet udformningen og brugen af dokumentationi kommunen. Dokumentationen er nu i langt højere

er et projekt, hvor pædagoger og ledere har anvendtaktionslæringsmetoden til at undersøge pædagogensbetydning for børns trivsel, udvikling og læring. Projek-tet er inspireret af et sideløbende forskningsprojekt,udført af CBS og Københavns Universitet i samarbejdemed BUPL, og har derfor inddraget nogle af de forsknings-metoder, der bruges der.Gennem dialogudvikling, udforskning og eksperimentersøger man at udvikle den pædagogiske praksis idagtilbuddene og dialogen og dokumentationenmellem institutionerne, forvaltningen og politikerne.“Aktionslæringsprojektet har været med til at styrkedokumentationsindsatsen i Valhalla og har skærpetvores indsats over for børnene,” fortæller IreneVidebæk Bendtsen.Projektet består på to niveauer. Det ene er et aktions-læringsforløb på dagtilbudsniveau, hvor dagtilbud-dene, herunder Valhalla i Skoven, har arbejdet mål-rettet og udforskende i forhold til at finde nye ogmere effektive pædagogiske måder at arbejde medbørnene. “Aktionslæringslaboratorierne på tværs afprojektinstitutionerne har givet et fællesskab medandre nysgerrige blikke og spørgsmål,” fortællerpædagogisk konsulent i Ballerup Kommune SusanneFroberg og fortsætter: “Pædagogernes betydning erblevet mere klar for dem, for eksempel i forhold tilhvor meget begejstring fra personalets side betyderfor børnenes begejstring, og hvad italesættelse afde ord, vi bruger, betyder for praksis. For eksempelbruges ordet “modtagelse” nu frem for “aflevering”om den situation, hvor børnene møder i institutionen,fordi det er mere aktivt ladet i sin fremstilling.”Den anden del af projektet har bestået i mere styrings-mæssige laboratorier med ledere, pædagoger og børnsamt forvaltning og politikere. Her har fokus været på,hvordan dokumentationsformer og dialoger mellemde forskellige niveauer bliver meningsfulde og givendefor alle parter. Det har blandt andet ført til et størrefokus på fremover at skabe mulighed for tværgåendedialoger frem for skriftlige afrapporteringer i kom-munen, som pædagoger, ledere, forvaltere og politik-ere mener, de får mere viden og gavn af.

For at understøtte læringsforløbene og skabe rum forfokuseret opmærksomhed arbejder Valhalla i Skovenmed læringsrum. når børnene er ude i skovgrupperne,er der færre børn samlet, og det giver større mulighedfor fordybelse og ro omkring børnene. Samtidig giverdet personalet mulighed for at overskue hele børne-gruppen og sikre, at alle er med. Derved bliver pæda-gogerne mere nærværende og kan i højere grad følgebørnene, vejlede og inspirere dem.For at man kan planlægge dagen på denne måde,skal man have en klar pædagogisk retning, fortællerbørnehusleder Irene Videbæk Bendtsen. “Man skalvide, hvor man vil hen, og hvad man har at gøre med.Det giver ro og dermed også mulighed for pædagogenfor at være rigtigt til stede,” fortæller hun.Planlægningen behøver ikke nødvendigvis at væredetaljeret, men skal afspejle de muligheder, der kanopstå i forhold til læring. Derved er man forberedtpå læringssituationer, når de opstår, og det gør, atman i højere grad kan “gribe børnene og deres ideerog følge børnenes spor,” fortæller Bettina Beer fraValhalla i Skoven.

man for, at dagplejeren ikke skulle føle, at vedkom-mende stod alene med eventuelle problemer, hvorfordagplejepædagogerne agerede sparringspartnere.LeDeLSeN SkABeR TILLID I ALLe LeDLedelsen i Vejen Kommune har en flad struktur. Detkan være en udfordring i og med, at 13 dagplejepæda-goger skal kunne nå rundt til de i alt 250 dagplejere.Men strukturen giver samtidig også mange fordele, dader er få led at holde styr på og kort afstand imellemdem – dette gavner både forvaltningen i kommunenog dagplejerne. Det er vigtigt for ledelsen af dagple-jen i Vejen at skabe og styrke tilliden i disse ledmellem eksempelvis forældre og dagplejer og mellemdagplejer og forvaltning, hvorfor de få led i strukturenkan ses som en hjælp hertil. Ledelsen ser det som sinopgave at være kulturbærer for dagplejens værdier ogmålsætninger.Vejen dagpleje har et velfungerende tilsyn meddagplejepædagoger, hvor dagplejerne har mulighedfor vejledning og sparring i forhold til børnene og dag-plejernes arbejde. Der bliver fulgt op på dagplejernesarbejde, og dagplejerne har mulighed for ved undring

Task Force om Fremtidens Dagtilbud besøgte den 12.august 2011 Vejen dagpleje i Vejen Kommune. I Vejendagpleje arbejder i alt 13 dagplejepædagoger sammenmed cirka 250 dagplejere.Task forcen lagde særligt mærke til, hvordan ledelsenkontinuerligt forsøgte at bevare og styrke åbenhedeni kommunen. Grunduddannelse for dagplejere og mu-lighed for efteruddannelse blev prioriteret højt i kom-munen, og diverse foranstaltninger som eksempelvisstyrkelse af gæstedagpleje var med til at gøre dissetiltag mulige. Visitationen af et barn til en dagplejervar af central betydning for et godt dagplejeforløb,og der blev arbejdet for at finde det bedste match forbåde barn og dagplejer. I Vejen dagpleje arbejdede

og tvivlsspørgsmål at sparre med dagplejepædago-gerne derom. Det er vigtigt, at dagplejepædagogerneogså kommer ud i legestuerne for at observere ogsparre med dagplejerne. Her bliver både barnets ogdagplejers trivsel, læring og udvikling taget alvorligt.eNeRgI og ReSSoURCeR I VISITATIoNeN AF BøRNgIVeR DeT BeDSTe mATCh FoR BARNeTI Vejen dagpleje prioriterer man tid og ressourcer påvisiteringen af børnene til dagplejerne. Det er dagple-jepædagogerne selv, der visiterer børnene ind i dag-plejen blandt andet på baggrund af det, forældrenefortæller om barnet. Man prioriterer i kommunenat finde den dagplejer, der er det bedste match forbarnet og dagplejeren. Dette skyldes blandt andet, atkommunen betragter dagplejerne som mangfoldige,og at det netop er en af dagplejens styrker. Dag-plejerne skal bruge det, de kan, og vidensdele medhinanden. En af grundene, til at dagplejerne har disseforskelligartede styrker, er, at de har meget forskelligebaggrunde - som blandt andet fysioterapeuter, butiks-uddannede, tekniske designere og lærere.Ledelsen i Vejen dagpleje anerkender og italesætter,at dagplejerne har forskellige forcer, og anvender sinviden om dagplejernes forskellige specialer i visitati-onen af børn. Desuden inddrages relevante samar-bejdspartnere, såsom sundhedsplejen, sagsbehand-lere, børnefysioterapeut og lignende, hvis det eret barn eller en familie med særlige behov. nogledagplejere er gode til at arbejde med unge og usikreforældre, nogle er gode til at arbejde med familiermed andre kulturelle baggrunde end dansk, mensandre igen kan have et helt tredje speciale.I visiteringen af barnet bruger dagplejepædagogernetid på at tale med forældrene om, hvad de forventeraf dagplejen. Denne forventningsafstemning har vistsig givtig for begge parter og har således resulteret imarkant få klager. Dagplejen prioriterer den nære kon-takt til barnet og dets forældre højt og vurderer selv,at forudsætningerne er til stede for at tilbyde stabi-litet og tryghed i dagplejernes egne hjem. Ledelsenmener derfor, at inklusion af børn i udsatte positionerog familier med færre ressourcer er et af Vejen dag-plejes specialer.For dagplejen i Vejen Kommune er anerkendelse ognærvær centrale ord. Det er medårsag til, at visiterin-gen af barnet står så centralt i dagplejens pædago-giske arbejde. Det er i den nære relation, at mennesketudvikler sig, hvad enten man er barn eller voksen.

PRIoRITeRINg AF UDDANNeLSe og SPARRINgI Vejen Kommune får alle dagplejere et grundkursus påti plus fem dage, hvor dagplejerne bliver klædt på tilopgaven og får redskaber og forståelse for børnenesudvikling og ideer til aktiviteter. Herefter er det op tildagplejeren, i samarbejde med dagplejepædagogen,at vælge, hvad de vil integrere i praksis i deres daglig-dag. Et af målene med dette er at give dagplejerne enblid start med blandt andet et fælles introduktions-forløb, vejledning og opstartspraktik. Grundforløbeter forbeholdt dagplejerne, og ledelsen i kommunenforsøger at organisere det, således at dagplejernekommer på grundforløb i hold, så de har mulighedfor at bruge hinanden både undervejs, og efter atforløbet er slut.Derudover lægger Vejen Kommune vægt på, atdagplejerne skal have mulighed for efteruddannelse.Samtlige dagplejere færdiggør i 2012 et efteruddan-nelsesforløb af fire plus tre plus tre dages varighed,hvor fokus er det personlige og professionelle leder-skab, den anerkendende tilgang, inklusion og kollegialvejledning. Uddannelsesforløbene vekselvirker mellemteorioplæg og afprøvning af den nye viden hjemmei praksis. Efteruddannelse nævnes af dagplejer AstaKjeldahl som noget, der kan være med til at fastholdedagplejerne og udvikle dem.Uddannelsesforløbene skaber behov for gæstedag-pleje, hvorfor ledelsen har sat organisering og priori-tering af gæstedagplejen i fokus, da man har ønsketat ændre på det negative syn, der førhen har væretpå gæstedagplejen. Det beskrives nu som “verdensbedste vikarsystem”, da vikarordningen i dagplejenadskiller sig fra andre dagtilbud ved, at der altid er100 procent vikardækning hele dagen, da en dagplejeraldrig må være alene med mere end fem børn. Gæste-dagplejen er endvidere vant til at inkludere gæstebørn,og det er derfor mere trygt for både barn og forældre.Vejen dagplejes indsats ser ud til at virke. “Det bedsteved at være dagplejer, er at komme hjem fra ferie,”lyder det fra Asta Kjeldahl, dagplejer i Vejen Kommune,som task forcen har besøgt.

efteruddannelser, for eksempel diplom i ledelse, MarteMeo m.m. Dagplejepædagogerne arbejder i team,hvor flere pædagoger sammen dækker et område ogvaretager samtlige opgaver inden for dette område.Dagplejepædagogernes opgaver består blandt andet i atsikre trivsel og motivation for læring hos dagplejerne ogi samarbejde med dem og forældrene at sikre børnenestrivsel, udvikling og læring. Der er et særligt fokus påinklusion af børnene ind i fællesskaberne, hvilket skeri samarbejde med tværfaglige instanser. Dagplejenbestræber sig på at have en høj faglighed, hvor senestenye tiltag er dialogisk læsning. Formålet med at arbejdei team er blandt andet at kvalificere den faglige sparringog dermed skabe øget udvikling.I nogle områder er der mulighed for heldagslegestue,hvor dagplejere og deres børn inden for et områdeskiftes til at deltage. Heldagslegestuer har mangefordele, blandt andet har dagplejeren mulighed for fag-lig og kollegial sparring i middagsstunden, hvor pæda-gogen også kan deltage, og børnene lærer at begå sigi større grupper og danne nye venskaber, samtidig medat de får kendskab til deres gæstedagplejere.

INkLUSIoN eR eN PRoCeSFaaborg-Midtfyns Kommune gennemførte i 2010 etinklusionsprojekt i under navnet “Inklusionsraketten”.Dette indebar blandt andet inklusionskurser til perso-nalet i daginstitutionerne og en nedlægning af støt-tepædagogkorpset, så ressourcerne i stedet blev lagtud i dagtilbuddene.Inklusionsraketten blev startskuddet til den inklusions-indsats, der finder sted i Børnecentret Vesterparkeni dag. I 2010 flyttede Vesterparken sin basisgruppe,rævehulen, der førhen havde været isoleret helt fraresten af institutionen, ind i lokaler midt i institu-tionen med åbne døre til resten af institutionen.Samtidig arbejder man med en ét hus-tankegang,hvor alle, medarbejdere og børn, er en del af detstørre fællesskab. “Det har betydet en helt andenmåde at se os selv og børnene på,” fortæller HenrietteAnderson, specialpædagog i rævehulen.Børnene i Vesterparken udviser en helt anden rumme-lighed og accept, end de gjorde før inklusionsindsat-sen, beskriver personalet. “Alle mennesker er unikke,

Task Force om Fremtidens Dagtilbud var på besøgi Børnecentret Vesterparken i ringe på Fyn den 11.august 2011.Børnecentret Vesterparken var midt i en proces for atfremme inklusion af centrets basisbørn med socialehandicap/problemer – for eksempel Downs syn-drom, sproglige udfordringer, fragilt X-syndrom ogadfærdsmæssige vanskeligheder. Basisgruppen varflyttet fra at være en selvstændig enhed fysisk placereti institutionens ene ende til at være placeret midti institutionen med fælles legeplads og åbne døre.Pædagogerne arbejdede for at inkludere børnene ind idet større børnefællesskab.

og nogle gør nogen ting på en anden måde enddig selv, og det er helt i orden,” fortæller souschefMarianne nielsen om resultaterne af indsatsen. Det erokay at være anderledes og vælge nogle andre ting tilog fra, fortælles der.Men inklusion er ikke noget, man bare lige gør. Det eren længere proces, hvor både kommune, personale,forældre og børn ændrer syn, så det at være unikbetragtes som positivt og udviklende for alle parter.INkLUSIoN På BARNeTS PRæmISSeRMålet er, at basisbørnene skal føle sig som en del afdet større fællesskab i institutionen og derigennemdrage nytte af at være sammen med de andre børn.“rævehulebørnene inddrages i aktiviteterne i denudstrækning, de kan,” fortæller Henriette Anderson,specialpædagog i rævehulen. nogle af børnene kanikke holde til at være med til alle aktiviteterne, menhar brug for ekstra trygge og rolige rammer. “Børneneer med, så meget de kan. når de ikke kan være medmere, går vi ind i rævehulens lokaler med dem, hvorder er ro og tryghed,” fortæller hun.Målet er, at børnene skal være med, så meget de harnytte af. nogle af børnene har så svære udfordringer,at det vurderes urealistisk at inkludere dem fuldtud, mens det for andre af rævehulens børn er mererealistisk på sigt. “Alle gør det så godt, de kan, udfra de forudsætninger de har,” fortæller souschef iVesterparken, Marianne nielsen, og fortsætter,”børnene skal være med til det, de kan, men de skalikke presses. Det ville være hæmmende både fordem selv og for resten af institutionens børn. netopderfor arbejder vi med åbne døre, hvor børneneunder supervision fra de voksne kan søge ud og indaf rævehulen, når de vil,” fortsætter hun. Inklusionskal være for børnenes skyld, ikke for de voksnes.Som en del af ét hus-tanken, er der “læreplansgrupper”på tværs af grupperne i Vesterparken. Basisbørnenefordeles her på lige fod med resten af institutionensbørn i grupper, der gennemgår forskellige læreplans-forløb. For alle børn gælder det, at der er en kendtvoksen med fra deres gruppe. Dette er særligt vigtigtfor basisbørnene, da det øger trygheden for børnene,som hele tiden har et kendt ansigt, de kan kommetil, og så personalet fra rævehulen lettere kan seog støtte børnene i det større fællesskab.