BUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 202: Fælles ambitioner for folkeskolen

En fælles folkeskoleGode skoler skaber gode elever.Stat, kommune og ledelsen på hver enkelt skoleskal trække i samme retning – for at gøre alle skoler bedre, så alle elever får godundervisning. Eleverne skal lære, udvikle sig og trives. Det bør være centrale fiks-punkter for alt arbejde i og omkring folkeskolen. Alle mål for folkeskolen skal under-støtte det.God ledelse skaber gode skoler.Skolelederen har afgørende betydning for enskoles succes. Men som det er i dag, bruger skolelederne for lidt tid på pædago-gisk og strategisk ledelse. Derfor opfordrer formandskabet kommunen til at skabevilkår for dette og skolelederne til at prioritere mere tid til at engagere sig i atudvikle undervisningen.Fælles ambitioner i alle led.Det er afgørende, at alt det, der er omkring undervis-ningen, har samme formål som selve undervisningen. Fokus skal være på at indfrihøje ambitioner på elevernes vegne med hensyn til læring, udvikling og trivsel. Detfokus kan blive sværere at opretholde, jo længere væk fra selve undervisningenman kommer. Derfor er der god grund til at spole filmen tilbage og se på, hvordanman bør iværksætte tiltag, som skal ændre folkeskolen. Det gælder for denenkelte skoleledelse, som er tættest på undervisningen, men også for dekommunale og statslige niveauer, som er henholdsvis skoleejere og overordnetansvarlige for folkeskolens virke i Danmark.Formandskabet for Skolerådetretter i denne publikation og i årets beretning blik-ket mod de aktører uden for klasselokalet, der skal skabe grundlaget for godundervisning. Det handler om ledelse, både på den enkelte skole og i skole-systemet som helhed.Anbefalingerne byggerpå formandskabets beretning for 2012 og er ment somet oplæg til diskussion og refleksion i det videre arbejde med at styrke voresfælles folkeskole. Formandskabet har iværksat en række evalueringer og under-søgelser, som er offentliggjort i løbet af det seneste år. Formandskabets an-befalinger baserer sig på dem og en række internationale undersøgelser, dersætter spot på ledelse i folkeskolen.

Læs ogsåDe seneste seks år har formandskabetarbejdet med forskellige områder affolkeskolen. Du kan læse mere i: beretningen fra formand·Heleskabet for Skolerådet –Beretningom evaluering og kvalitetsudvik·ling af folkeskolen 2012– der ergrundlaget for denne publikation. Formandskabets brief fra 2010–Folkeskolen 2020– hvor fokusvar på de 10 vigtigste udfor·dringer for folkeskolen fremmod 2020. Formandskabets brief fra 2011–Bedre mål, bedre resultater–der satte fokus på, hvordander kan sættes nye og ambitiøsemål for folkeskolens fag og forelevernes alsidige udvikling. Publikationerne kan downloadespåwww.skoleraadet.dk

IndholdMål:Bedre resultater kræver få, fælles og ambitiøse mål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Styrket skoleledelse:Pædagogiske toppræstationer skal ledes. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Implementering:Fra proces- til effektstyring. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Kapacitetsopbygning:Støtte, kommunikation og samarbejde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .46810

bedre resultater kræver få,fælles og ambitiøse målUdfordringerne er fælles.Ansvaret for at udvikle skolen er delt mellem en rækkeaktører i og omkring skolen. Høj kvalitet og realisering af folkeskolens over-ordnede mål kræver et stærkt samspil mellem de aktører, der befinder sigmellem Folketinget og den enkelte elev.Målene skal være fælles.Hvis eleverne i den danske folkeskole skal lære på ethøjere fagligt niveau og understøttes bedre i deres alsidige udvikling, er det af-gørende, at alle involverede parter arbejder i samme retning. Det betyder først ogfremmest, at der skal fastsættes fælles mål, som alle parter kan være enige om,og som de kan holde fast i over en længere periode. Det stiller krav om høj disci-plin blandt politikere med hensyn til at iværksætte nye initiativer og introducerenye redskaber – både centralt og lokalt.Fortløbende dialogmellem skolens centrale aktører er en nødvendighed,hvis der skal opnås resultater. Selvom de overordnede mål bør fastholdesover længere tid, vil der løbende være behov for evalueringer og justeringeraf strategier, praksis, ressourcer m.v.Alle skoler skal ikke være ens.En fælles folkeskole med fælles mål betyderikke, at alle folkeskoler i landet skal være ens. Det betyder, at alle skoler skalarbejde frem mod de samme overordnede ambitiøse mål – men ikke nødvendig-vis, at de skal gøre det på samme måde.

Pædagogiske toppræstationerskal ledesSkolelederen har afgørende betydningfor elevernes læring, trivsel og alsidigeudvikling. Rollen som pædagogisk leder, det vil sige leder af kvalitetsudvik-lingen af undervisningen, er helt central.Sæt retningen, skab rammerne.En skoleledelse er godt på vej, hvis den harsom ambition, at undervisningen er af høj kvalitet for alle børn på skolen ogsamtidig kan sætte konkrete mål for, hvad det betyder for hver enkelt lærer ogklasse. Men hvis ambitionen skal indfris, skal skoleledelsen tage det ansvar påsig, der ligger i at skabe en kultur for professionelt fagligt samarbejde, ogudvikle strukturer, der understøtter en sådan kultur.ledelse til hverdag.Erfaringer fra skolesystemer, som leverer toppræstationer,tyder på, at den bedste skoleledelse – målt på elevernes læring – er den,som er involveret i skolens praksis. For eksempel ved at skolelederen gennem-fører observationer og giver lærerne sparring i forhold til konkrete under-visningssituationer.

Formandskabet anbeFaLer: kommuner og skoler arbejder atfor at styrke den pædagogiskeledelse, der fokuserer på atforbedre undervisningen, til gavnfor alle elevers læring. der skabes større variation i atudbuddet af ledelsesuddannel·ser, så flere uddannelser kantilbyde undervisning i pædago·gisk ledelse. der sikres et bedre viden· atgrundlag for uddannelse afskoleledere, herunder tilknytningaf forskning til uddannelserne. der iværksættes forsøg atmed og undersøgelser af,hvad forskellige initiativer tilkompetenceudvikling betyderfor skolers praksis.

raPPort omKvalitetEfter kvalitetsrapportbekendtgørelsener formålet med den årlige kvalitetsrap-port at give kommunalbestyrelsen ind-sigt i det faglige niveau på kommunensskoler, at fremme dialog og samarbejdeom evaluering og kvalitetsudviklingsamt at bidrage til åbenhed om skole-væsenets kvalitet.Kvalitetsrapporterne skal leve op til25 krav med hensyn til indholdet. Derskal rapporteres om rammebetingel-serne, de pædagogiske processer ogresultaterne af dem. Der er ingen kravmed hensyn til rapportering om elever-nes trivsel eller alsidige udvikling.

handling, ikke nye initiativer.Hvis folkeskoleelevernes faglige niveau skalhæves, er der først og fremmest brug for, at der opbygges kapacitet lokalt, ogat den viden, der eksisterer, omsættes i praksis – ikke for nye nationale initiativerog redskaber.Følg til dørs.Det nationale niveau skal, ud over at sætte klare mål og rammer forfolkeskolens arbejde, også sikre, at de nationale initiativer og redskaber, der skalbidrage til målopfyldelsen, bliver anvendt efter hensigten. Hensigten skal i alletilfælde være, at det nye initiativ eller redskab bidrager til, at eleverne lærer mere.Undgå at styre detaljen.Skal nye nationale initiativer og redskaber introduceres,er det afgørende, at der er balance mellem formål og forskrift. Jo mere detaljeretregulering, jo vanskeligere implementering. Formål og de store linjer skal væretydelige. Men den konkrete implementering skal overlades til skolerne – gernemed støtte i vejledninger.Skoleledere og lærere skal inddrages tidligti processen, når nye tiltag udvikles.Gerne allerede når målene bliver fastlagt. Har de centrale aktører ejerskab, letterdet implementeringen.Kommunerne har en særlig opgave.Den går ud på at udmønte nationale mål iforhold til arbejdet på skolerne. Hovedopgaven bliver her at omsætte de nationalemål til den lokale kontekst og identificere, hvilke indsatser der er brug for, hviskommunens skoler skal nå målene.

Formandskabet anbeFaLer: man afprøver nye redskaber i atkontrollerede forsøg forud forimplementeringen, og at dergives god tid til at forberedeimplementeringen, så kapacite·ten til at håndtere det nye tiltager til stede i de udførende led. der findes en fornuftig atbalance, så detaljeringsgradeni dokumentationen står målmed den værdi, redskabet skaberi form af læring for eleverne. der foretages et eftersyn ataf regelsættet vedrørendeelevplaner og kvalitetsrapporterfor at undersøge, om der er denrette balance mellem formålog forskrift.

ontario inspirerer til en bedre skolesteontario i Canadahar fået en af verdens bedble -folkeskoler. Eleverne læser, regner og løser proredemer væsentligt bedre, end før man reformes-systemet. Og langt flere gennemfører en ungdomrd iuddannelse. Samtidigt har Ontario verdensrekofårat løfte de svageste elever. Landene i Asiensat-topplaceringer i PISA-undersøgelserne ved athøjtse på eliten, Ontario scorer næsten lige såved også at satse på de svageste.erStærke partnerskaberi uddannelsessektorenkereen central del af reformen. Lærere og forsesinddrages på alle områder med respekt for dera-faglighed. Et vigtigt element i reformen er datber-indsamling og gennemsigtighed, men redskafor-ne er ikke blevet brugt som grundlag for atretdømme skolernes indsats. Det har væessentielt for succesen.ej-Få overordnede ambitiøse mål.I Ontario arbder man efter tre klare mål:Alle elever skal være dyg tigereForskellen mellem de stærkesteog de svageste elever skal være mindreTilliden til det offentlige uddannelsessystemskal øgesi-Faglig kapacitetsopbygning.UndervisningsminThesteriet i Ontario har oprettet et sekretariat,lperLiteracy and Numeracy Secretariat, der hjæetenskoledistrikter og skoler med at øge kapacitgiverog forbedre implementeringen af tiltag, derrebedre elevresultater. Idéen er, at der skal væere,professionel støtte til rådighed for både læravenledere og andet personale. Samtidig er opgng,at formidle forskning om effektiv undervisniis-dele succesfulde praksisser og udvikle undervningsressourcer og vejledninger.

Skoleudvikling er et fælles ansvar.Også børne- og undervisningsministeren og kom-munerne deler det. De skal sammen sikre, at kapaciteten er til stede, så skolernekan udvikle deres praksis. Der skal opbygges kollektive processer, hvor kommunerog skoler løbende udvikler praksis, og der skal opbygges funktioner, der kan støttekommuner og skoler, der har behov for det.Støt skolerne.Når stat og kommune arbejder med ambitiøse mål for skolerne, er detmed en forventning om, at skolerne har kompetencerne til at løfte elevernes læring.Klare mål og en strategi for, hvordan skolesystemet skal forbedres, skal derfor følgesop af systemer, der støtter og ansvarliggør skolerne. En stærk faglig enhed, der støt-ter udviklingen, der hvor der er størst behov, kan medvirke til, at selv de mest vanske-ligt stillede skoler kan hæve det faglige niveau. Etablering af en sådan enhed kanvære et skridt på vejen.Kapacitetsopbygning kræver viden.Skal indsatsen for at opbygge kapacitet havestørst mulig effekt for elevernes læring, skal den målrettes. Det forudsætter videnom skolernes fremskridt i forhold til de fælles mål. Derfor bør ministeriet udarbejdeen samlet videnstrategi på folkeskoleområdet. Den skal sikre, at skoler og kom-muner har den nødvendige information, så de kan målrette indsatsen til lokale behovog lære af hinanden. Samtidigt kan den enkelte skoleleder med fordel udarbejdeen plan for skolens udvikling. Det vil sikre, at skolelederen selv har et overblik overskolens styrker og svagheder, og planen kan danne grundlag for inddragelse af andreaktører, der kan støtte skolen, når der skal opbygges kapacitet.

Formandskabet anbeFaLer: børne· og undervisningsmini· atsteren, i samarbejde med Kl,tager initiativ til at etablere enorganisatorisk enhed beståendeaf dygtige lærere og skoleledere,der får til opgave at bistå skolerog kommuner med analyse ogfaglig rådgivning vedrørendeskolernes kvalitetsudvikling. der sker en løbende forbedring ataf den sammenlignelige doku·mentation på folkeskoleområdet,og at denne dokumentationstilles til rådighed for alle på enlet tilgængelig vis. For eksempeli en samlet videnstrategi.

om skoLerådet beretning:Formandskabet laver hvert år en skriftligberetning om kvalitetsudvikling af folkeskolen. Formandskab:Skolerådets formandskab beståraf fem uafhængige personer med særlig indsigti folkeskolens forhold. medlemmer:rådet består af 21 medlemmerfra de centrale interesseorganisationerpå folkeskoleområdet. opgave:rådet følger og vurderer det faglige niveauog den pædagogiske udvikling i folkeskolen ogrådgiver ministeren for børn og undervisning. skolerådet:Hedder egentlig rådet for evalueringog Kvalitetsudvikling af Folkeskolen. beskikkelse:Det er ministeren for børn og undervis·ning, der udpeger både Skolerådet og formandskabet. Vismænd:rådet er dannet efter samme skabelonsom Det økonomiske råd. Formandskabet svarertil de økonomiske vismænd.Skolerådets formandskabbestår af formandJørgen Søndergaard,direktør forSFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, skolelederGrethe Andersen,Vester Mariendal Skole i Aalborg, skolelederKirsten Birkving,Kokkedal Skolei Kokkedal, professorNiels Egelund,Institut for Uddannelse og Pædagogik,Aarhus Universitet, lektorSimon Calmar Andersen,Institut for Statskundskab,Aarhus Universitet.