1 Indledning

1.1 Baggrund

Borgere med funktionsnedsættelser, f.eks. læse- /skrivevanskeligheder, der kræver kompenserende hjælpe-midler, kan i forskelligt regi få støtte til at imødekomme deres særlige behov i skolen, i uddannelserne, påarbejdsmarkedet og ved eventuel ledighed. Det er en af grundstenene i dansk handicappolitik.Støtten følger i almindelighed ikke borgeren, når denne bevæger sig på tværs af sektorer eller blot mellemforskellige støtteordninger inden for den samme sektor, og det kan opleves som en barriere for borgeren,at den støtte, borgeren med rette kan forvente, ikke er til stede på rette tid i rette sammenhæng. Borgerenkan komme ud for i en periode at stå uden hjælpemiddel bl.a. som følge af sagsbehandlingstid, og det kanvirke bureaukratisk for borgeren, såfremt man ikke kan tage relevante hjælpemidler med sig, når man be-væger sig mellem skole, uddannelser og arbejdsmarkedet.Folketingets Uddannelsesudvalgafgav i enighed den 1. juli 2010 beretning som led i Folketingetsbehandlingaf beslutningsforslag B33 om it-rygsække til ordblinde m.fl. forud for start på ungdomsuddannelser. I be-retningen indgik, at udvalget fandt, at det måtte være muligt, at den afgivende institution sørger for, at ele-ven beholder it-startpakken og informere eleven om, at den modtagende institution skal have besked om atansøge om overflyttelse af startpakken.Under et åbent samråd den 26. april 2011om it-støtte til ordblinde i ungdomsuddannelserne og om vejled-ningen om de specialpædagogiske støtteordninger til elever i ungdomsuddannelserne tilkendegav den davæ-rende undervisningsminister, at en arbejdsgruppe ville blive nedsat med henblik på at kortlægge barriererved overgange mellem forskellige uddannelser samt foreslå løsningsmodeller. På dette samråd blev derdesuden rejst spørgsmål om muligheden for at tage hjælpemidlet med i overgangen fra uddannelse til ar-bejdsmarkedet.

1.2 Arbejdsgruppens kommissorium og sammensætning

Arbejdsgruppen, som holdt sit første møde den 17. august 2011, har bestået af:Peter Grønnegård, afdelingschef i Undervisningsministeriet (formand frem til oktober 2011, heref-ter afløst af Jørgen Torsbjerg Møller, kontorchef i Undervisningsministeriet, nu Ministeriet forBørn og Undervisning)Jørgen Torsbjerg Møller, kontorchef i Undervisningsministeriet (nu Ministeriet for Børn og Under-visning)Tina Hansen, specialkonsulent i Socialministeriet (nu Social- og Integrationsministeriet)Anne Lyders Gade, konsulent i BeskæftigelsesministerietSide 1

Arbejdsgruppen har afholdt 5 møder.I henhold til kommissoriethavde arbejdsgruppen følgende opgaver:Beskrivelse af de nuværende støtteordninger inden for de enkelte sektorer - herunder baggrund forordningerne, nuværende regler, administrativ praksis, aktivitet og økonomi.Afdækning og analyse af barrierer for at elever og studerende kan tage hjælpemidler med sig i for-bindelse med overgange mellem uddannelser og mellem uddannelse og job eller eventuel ledighed.Udarbejdelse af forslag til løsningsmodeller for smidigere og mindre bureaukratiske overgange –herunder belysning af behov for regelændringer, økonomiske konsekvenser m.v.

Kommissoriet er vedlagt som bilag 1.

1.3 Arbejdsgruppens metodeog afgrænsning af opgaven

Arbejdsgruppen har indhentet ekstern bistand fra Rambøll med henblik på beskrivelse af de nuværendestøtteordninger, afdækning af barrierer for at elever og studerende kan tage hjælpemidler med sig i forbin-delse med overgange mellem uddannelser og uddannelse og beskæftigelse samt skitser til udgiftsneutraleløsningsmodeller for smidigere og mindre bureaukratiske overgange.Rambølls metode i analysearbejdet vedrørende kortlægning, barriereanalyse og analyse af løsningsmodellerhar hovedsageligt bestået i kvalitative interviews. Indledningsvis interviewede Rambøll arbejdsgruppens

medlemmer. Herudover er interessenter og borgere blevet inddraget i analysearbejdet ved bl.a. telefonin-terviews, gruppeinterviews og en workshop, der blev afholdt for at skabe yderligere viden om de forskelligeovergange, samt for at kvalificere de resultater som interviewene havde afdækket.Rambølls barriereanalyse tager udgangspunkt i borgerens oplevelse af de forskellige barrierer samt en prio-ritering af disse. Med henblik på kortlægning af bl.a. støtteordninger, har Rambøll haft fokus på hjælpemid-ler i form af fysiske genstande, og der er udarbejdet kataloger, for at give overblik og viden om hjælpemid-deltyper, lovgivning, administrativ praksis i forbindelse med overgange, omfang og økonomi. Der er fore-taget en konsekvensvurdering af de opstillede løsningsforslag.Kvantitative oplysninger har kun i begrænset omfang kunnet tilvejebringes inden for arbejdsgruppenstidsmæssige og økonomiske rammer. Således foreligger der navnlig kun kvantitative oplysninger på statsligtfinansierede områder.Arbejdsgruppen kan henholde sig til den kortlægning af barrierer og støtteordninger som Rambøll har ud-arbejdet. For en bruttoliste over alle barrierer se side7-8 i Rambølls rapport.Konsulentrapporten er vedlagt som bilag 2.Arbejdsgruppen har kvalitetssikret den af Rambøll udarbejdede kortlægning af støtteordninger på området.Se bilag 1 – 4 vedlagt Rambølls rapport.Afrapportering af arbejdsgruppens arbejde skulle i henhold til kommissoriet ske inden udgangen af no-vember 2011. Under henvisning til at der i august 2011 blev udskrevet valg til Folketinget til afholdelse den15. september 2011, samt at konsulenten fik forlænget fristen for aflevering af analysearbejde til arbejds-gruppen, er der sket en forskydning af tidspunktet for arbejdsgruppens afrapportering, således at rapportenforeligger med udgangen af december 2011.Afgrænsning af hjælpemiddelområdetArbejdsgruppen har ud fra kommissoriet, herunder baggrunden for nedsættelse af arbejdsgruppen valgt atfokusere på borgere med funktionsnedsættelse, som med brug af hjælpemidler kan gennemføre en ordinærskolegang og uddannelse og senere bestride et job eller stå til rådighed for arbejdsmarkedet.Hjælpemidler til elever i den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse indgår ikke i rapporten. Generelt erstøtte til borgere, som ikke er støtte med hensyn til hjælpemidler undtaget fra arbejdsgruppens arbejde.

1.4 Rapportens opbygning

Medlemmerne i arbejdsgruppen har,som repræsentanter for aktører på området, drøftet de forslag til løs-ninger,konsulentens rapport oplister og kombinationer heraf. Arbejdsgruppen peger i sin rapport på demuligheder, som efter arbejdsgruppens opfattelse vil kunne smidiggøre overgangene imellem uddannelserog imellem uddannelse og beskæftigelse eller ledighed med god effekt inden for rammerne af kommissori-et. De muligheder som arbejdsgruppen peger på vil kræve større eller mindre grad af ændringer af de nuvæ-rende støtteordninger.De økonomiske, juridiske, organisatoriske og tekniske konsekvenser af gennemførelsen af disse forslag tilløsningsmodeller er ikke analyseret til bunds. Beskrivelsesniveauetbærer præg af de tidsmæssige og økono-miske rammer for arbejdet. Hertil kommer udfordringer med at skaffe anvendelige statistiske data fra deforskellige sektorer, hvilket har gjort det vanskeligt for arbejdsgruppen at komme i dybden med materialet.Arbejdsgruppens rapport oplister hovedproblemstillingerne i forbindelse med borgernes skift i overgangeinden for forskellige støtteordninger og mellem sektorer, og angiver hvilke løsninger der efter arbejdsgrup-pens opfattelse kan arbejdes videre med for at gøre disse overgange smidigere for borgerne.

gængelige for mennesker med en funktionsnedsættelse”1. Dette betyder i denne sammenhæng, at en borgermed funktionsnedsættelser skal have samme mulighed for at gennemføre en uddannelse som en borgeruden funktionsnedsættelse, hvilket bl.a. kan indebære, at vedkommende myndighed, organisation eller virk-somhed skal stille hjælpemidler til rådighed i overensstemmelse med lovgivningen herom.Ansvaret for at kompensere den enkelte borger skal varetages, også når borgeren bevæger sig i overgange-ne mellem forskellige støtteordninger og sektorer, hvilket kan medføre at borgeren møder mere eller min-dre belastende barrierer i form af forskellige serviceniveauer, varierende praksis og i værste fald manglendehjælpemidler i en overgangsperiode.Rambøll har gennem sit analysearbejde identificeret 20 barrierer, der er opdelt i 4 kategorier: Juridiske, or-ganisatoriske, økonomiske og tekniske barrierer. Barriererne er desuden opdelt i tværgående barrierer ogbarriere for de enkelte overgange. Barriererne er endvidere vurderet på en måde så det fremgår om de udfra et borgerperspektiv opleves at have henholdsvis høj, middel eller lav belastningsgrad. Se side 7-8 iRambølls rapport for bruttoliste over barrierer.De oplistede barrierer overlapper i nogen grad hinanden. Forslag til at afhjælpe en tværgående barriere vil iflere tilfælde samtidig afhjælpe barrierer, der vedrører én eller flere overgange. Omvendt vil et forslag tilløsningsmodel der afhjælper barriere der vedrører én overgang typisk ikke afhjælpe andre barrierer.

2.2 Forslag til løsningsmodeller

Rambøll har opstillet 18 forslag til løsningsmodeller med henblik på at afhjælpe barriererne.Arbejdsgruppen har særligt rettet opmærksomheden på de forslag, som kan afhjælpe barrierer med høj be-lastning for borgerne, og som samtidig vurderes at være overkommelige at gennemføre i økonomisk ogorganisatorisk henseende. Arbejdsgruppen har desuden prioriteret at søge at pege på eventuelle let realisab-le forslag uanset de pågældende barrierers belastningsgrad.Arbejdsgruppens løsningsmodeller er en bearbejdning af forslagene i Rambølls rapport, og i flere tilfældeen kombination af flere af konsulentens forslag. Løsningsmodellerne står derfor alene for arbejdsgruppensregning.

Løsningsmodel nr. 1

Borgeren medbringer hjælpemidlet i en overgangsperiode som et lån. (Bygger på Rambølls forslag 1, 8, 9og 10).1

Hvis borgeren har ret til at låne hjælpemidlet med sig i overgangen, sikres det at borgeren har adgang tilhjælpemidlet i den periode, hvor den modtagende myndighed eller institution (virksomhed) udfører sags-behandling med henblik på at træffe afgørelse om, hvordan borgerens behov skal imødekommes. Uansetom der er tale om overgang til ny uddannelse eller til arbejde eller ledighed, vil det give mulighed for enmere smidig overgang for borgeren.Ordningen vil give den afgivende myndighed eller institution en ny tilskyndelse til at hjælpe borgeren vide-re på en sådan måde, at sagsbehandlingstiden for en ansøgning til den modtagende myndighed/ordningbliver så kort som muligt. For at optimere den modtagende myndigheds mulighed for at foretage en hurtigsagsbehandling, kan der f.eks. udarbejdes en vejledning om eller opstilles faste rutiner for hvordan konkretoverlevering skal foregå.Udlånsperioderne vil kunne mindskes såfremt uddannelsesinstitutionerne kan påbegynde sagsbehandlingstraks ved modtagelse af ansøgning om optagelse frem for som i dag først ved optagelsen. Da denne sags-behandling vil bygge på en mere eller mindre sikker hypotese om, at ansøgeren optages, bør forslaget næp-pe indebære en pligt til at institutionen påbegynder sagsbehandling på et hypotetisk grundlag.Forslaget kan kombineres med indførelse af et hjælpemiddelbevis, som beskriver det behov, som det kon-krete hjælpemiddel indfrier. Derved kan det sikres, at borgeren har historikken med sig, og ikke skal be-gynde fra bunden hver gang borgeren begynder på noget nyt. Dette understreger vigtigheden af, at der errespekt for andre myndigheder og kvaliteten af de afgørelser, der træffes. Det kan understøttes af standar-diserede diagnosticerende og beskrivende værktøjer. Men det kræver, at der opnås konsensus myndighe-derne imellem. Hjælpemiddelbeviset kan være et godt udgangspunkt for sagsbehandlingen hos den overta-gende myndighed, men må ikke stå alene. Borgerens gældende ret til at få genvurderet sit behov skal opret-holdes. Det kunne eventuelt være aktuelt at udarbejde en vejledning, så det er klart for alle myndigheder,hvordan hjælpemiddelbeviset skal anvendes.De barrierer, som denne model adresserer, har ud fra et borgerperspektiv en høj belastningsgradForslaget vil kræve ændringer i love og administrative forskrifter på flere ministerområder. Som udgangs-punkt er forslaget udgiftsneutralt, med undtagelse af virkningerne for folkeskolen, de frie grundskoler ogefterskolerne, hvor kommunerne og skolerne stort set ikke selv vil kunne nyde godt af udlån fra andre sek-torer.

Løsningsmodel nr. 2

Hjælpemidlet følger borgeren

(Bygger på Rambølls forslag 2)Borgeren kan opleve det som en barriere i overgangen, at der mellem institutioner mv. er uens tildelingskri-terier og normer for, hvilke hjælpemidler der tildeles. Da den enkelte sektor typisk ejer hjælpemidlet, bliver

borgeren som hovedregel bedt om at aflevere sine hjælpemidler ved overgange mellem uddannelsesområ-der mv., og borgeren skal derefter indgive en ny ansøgning om hjælpemiddel til den nye institution. Hversektor har ansvar for at træffe afgørelse på et tilstrækkeligt oplyst grundlag, og borgeren kan dermed blivebedt om at få niveauet for funktionsnedsættelsen testet (igen). Det kan for borgeren virke unødigt bureau-kratisk, da borgeren som oftest medsender papirer fra den foregående sektor. Der kan således opstå perio-der hvor sagsbehandlingstider medfører at borgeren står uden de nødvendige hjælpemidler. Borgere ople-ver, at de selv skal være ansvarlige for at bære oplysninger om deres hjælpemiddelbehov videre ved over-gange, også i tilfælde af, at den modtagende sektor har modtaget oplysninger om hjælpemiddelbehovet iforbindelse med ansøgning om optagelse eller ansættelse.Hvis hjælpemidlet følger borgeren, vil disse barrierer blive stærkt reducerede. Forslaget er mere vidtgåendeend løsningsmodel 1.Løsningsmodellen forudsætter, at der tages stilling til, hvordan de brugte hjælpemidler prissættes og afreg-nes sektorerne imellem, samt at der tilvejebringes hjemmel til at alle relevante myndigheder og institutionerkan overdrage hjælpemidlerne, herunder evt. vederlagsfrit.Forslaget forudsætter, at den gældende ret for borgerne til at få genvurderet deres behov opretholdes, såle-des at der altid bliver taget stilling til, om det hidtidige hjælpemiddel er egnet i forhold til den nye uddan-nelse eller jobbet. Det vil eventuelt være hensigtsmæssigt med udarbejdelse af en vejledning for både sags-behandling og afregningsmetoder.Forslaget vedrører især barrierer i form af lange sagsbehandlingstider og ventetid på leverance, og dermedkritiske perioder uden hjælpemidler, herunder at hjælpemidlet ikke foreligger i forbindelse med studiestarteller jobstart.Modellen vil kræve ændringer i love og administrative forskrifter på flere ministerområder. De økonomiskekonsekvenser af modellen bør analyseres nærmere. Da modellen er mere vidtgående end løsningsmodel nr.1, vil den som udgangspunkt være mere attraktiv for borgerne.

Løsningsmodellen indebærer derfor en større tryghed hos borgeren som følge af oplevet sammenhæng iindsatsen for at sikre rettidig tilstedeværelse af relevante hjælpemidler og vejledning om deres anvendelse.Der findes forskellige SPS netværk for vejledere, men kun de netværk, som findes inden for beskæftigel-sesområdet, er organiseret systematisk.I overgange fra uddannelse til beskæftigelse eller ledighed, møder borgeren ofte den barriere, at jobcenter-medarbejdere har et begrænset kendskab til funktionsnedsættelser og til afklaring og tildeling af hjælpemid-ler. En tværsektoriel vidensdeling vil kunne afhjælpe denne barriere, der ud fra et borgerperspektiv har højbelastningsgrad.En måde at gøre overgangen til en ny sektorendnu mere smidig på kunne være, at den afgivende sektor fårpligt til at levere oplysninger videre om borgerens funktionsniveau og hjælpemiddelbehov samt historikom, hvilke hjælpemidler borgeren hidtil har benyttet. Videregivelse af oplysninger kan i nogle tilfælde kunske med borgerens samtykke, men samtykkeerklæringer anvendes i forvejen i blandt andet uddannelsessy-stemet i forbindelse med videregivelse af personfølsomme oplysninger. Forslaget vil afhjælpe den barrieresom borgere kan opleve, nemlig at de selv skal være ansvarlige for at bære oplysninger om deres hjælpe-middel behov videre ved overgange.Modellen kan yderligere kombineres med information til studerende med funktionsnedsættelse om mulig-hed for afklaring og rekvisition af hjælpemidler i forbindelse med overgang til beskæftigelse eller ledighed. Iforbindelse med aktivering er det målet for jobcentrene at sørge for udredning og skaffe hjælpemidler in-den påbegyndelsen af aktiveringsforløbet, så borgeren kan få udbytte af aktiveringen. Det kunne derforformidlestil de studerende, at jobcentrene ikke tillægger en oplysning om borgerens funktionsnedsættelsebetydning for afgørelsen om, hvorvidt borgeren ved ledighed reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet, ogat fortielse overfor jobcentret af en given funktionsnedsættelse af frygt for negative konsekvenser i forholdtil ret til ydelser, herunder dagpenge, vil være ubegrundet og i værste fald forsinkende i forhold til aktive-ringen af borgeren.Modellen kan formodentlig gennemføres uden lovændring, men vil indebære udgifter til efteruddannelseog medarbejderressourcer til øget vejledning og netværksdannelser.Modellen vil kunne afhjælpe de nævnte barrierer, der både er af middel og høj belastningsgrad, men er ikkeet alternativ til løsningsmodel 1 eller 2.

2.3 Konsulentens forslag til løsninger, der ikke indgår i arbejdsgruppens løsningsmodeller

I konsulentrapporten er der opstillet en række forslag til løsninger, som arbejdsgruppen ikke anbefaler, atder arbejdes videre med, da forslagene ikke er overgangsrelaterede, udgiftsneutrale eller relaterede til børne-og undervisningsministerens ressort. Arbejdsgruppen anbefaler at der arbejdes videre med to forslag (for-slag nr. 4 og forslag nr. 13) i andet regi, eventuelt som led i forsøg.Forslag nr. 3 i Rambølls rapport om etablering af en fritvalgsordning, hvor borgeren får et bestemt beløb,til køb af bedst egnede og billigste hjælpemidler er ikke medtaget i arbejdsgruppens rapport, da forslagetikke er overgangsrelateret.Forslag nr. 4 i Rambølls rapport om centralisering af tildelingen af hjælpemidler, der bygger på ”den norskemodel”, er ikke anbefalet, da de barrierer der adresseres i løsningsmodellen afhjælpes på andre og mindreindgribende måder. Forslaget kan evt. inspirere til etablering af forsøgsordninger med hjælpemidler til min-dre handicapgrupper og grupper med meget specielle hjælpemiddelbehov. Forslaget kan endvidere inspire-re til fællesindkøb for flere myndigheder og institutioner eller til øget standardisering af hjælpemidler påtværs af sektorer.Forslag nr. 7 i Rambølls rapport om fri adgang til centrale softwareprogrammer til kommunikation via in-ternettet er ikke anbefalet af arbejdsgruppen, da der vurderes at være tale om en standardforbedring somligger uden for arbejdsgruppens kommissorium.Forslag nr. 11 i Rambølls rapport om skoledatatek i Danmark hvor eksperter efter en svensk model kanhjælpe med at indføre og benytte hjælpemidler i samarbejde med UU og PPR er ikke medtaget i arbejds-gruppens anbefalinger, da der er tale om standardforbedringer og kun i mindre grad om barrierer for over-gange.Forslag nr. 12 i Rambølls rapport om fast procedure for, at alle elever skal kompetencevurderes senest touger efter studiestart, herunder udredning af evt. behov for hjælpemidler, er ikke medtaget i arbejdsgrup-pens anbefalinger, da forslagene ikke er overgangsrelateret. Såfremt alle elever kompetencevurderes senestto uger efter studiestart, som det sker nu på erhvervsuddannelsesområdet, vil uddannelsesinstitutionerneførst forholde sig til elevens behov for hjælpemiddel efter uddannelsens begyndelse. Forslaget sigter derforikke på selve overgangen.Forslag nr. 13 i Rambølls rapport om at gøre centrale studiematerialer tilgængelige for en bredere kreds afstuderende med behov for kommunikationsmidler er ikke medtaget i arbejdsgruppens rapport, da det imeget begrænset omfanger overgangsrelateret. Arbejdsgruppen ser gerne,at der arbejdes videre med forsla-get i andet regi. Større viden på uddannelsesinstitutionerne om hvilke vanskeligheder borgere med funkti-onsnedsættelse har, kan bevirke at undervisere vil offentliggøre læseplaner på et tidligere tidspunkt til gavn

for hjælpemiddelbrugere. Der kan ligeledes arbejdes videre med idéen om standardisering af elektronisketekster, samt udvikling af de centrale studiematerialeordninger.Forslag nr. 14 i Rambølls rapport om at tillade at studerende på sabbat kan låne hjælpemidler i sabbatperi-oden er ikke anbefalet af arbejdsgruppen, da det omhandler standardforbedringer og forslaget er ikke over-gangsrelateret. Et sabbatår dækker over mange forskellige situationer og et sabbatår er svært at afgrænsetidsmæssigt, da det kan være udtryk for en periode på et år, men det kan også omfatte kortere eller længeretidsrum. I nogle tilfælde vil den borger der holder uddannelsespause før eller under en uddannelse væredækket af støtteordninger, eksempelvis hvis borgeren er i beskæftigelse i det pågældende tidsrum.Forslag nr. 15 i Rambølls rapport om formulering af procedurer og opfølgningsmekanismer hvad angårjobcentrenes vejledning af borgere med funktionsnedsættelse er ikke medtaget blandt de anbefalede løs-ningsmodeller, da forslaget udelukkende vedrører Beskæftigelsesministeriets ressort.Forslag nr. 17 i Rambølls rapport om at efter- og videreuddannelsesområdet skal dækkes af SPS- lovgiv-ningen og forslag nr. 18 om at give efter- og videreuddannelsesinstitutioner bevillingskompetence, så dedirekte kan rekvirere hjælpemidler gennem Hjælpemiddelinstituttet kræver nærmere analyse. Det har af dengrund ikke været muligt for arbejdsgruppen at pege på disse løsningsmodeller som egnede med hensyn tilat afhjælpe barrierer som borgere kan opleve i overgange mellem sektorer. Forslaget vurderes ikke umid-delbart at være udgiftsneutralt.

3 Afsluttende bemærkninger

Arbejdsgruppen har valgt at fremhæve 3 forslag til løsningsmodeller,der ifølge arbejdsgruppen vil værebedst egnede til at nedbryde barrierer,som borgere oplever i overgange mellem sektorer. De 3 forslag dæk-ker barrierer, som ud fra borgerens perspektiv har høj belastningsgrad.Forslagene varierer meget i omfang,og der er stor forskel på hvor vidtgående de forskellige forslag er. Arbejdsgruppen har ikke haft tilstrække-lige kvantitative oplysninger til at kunne foretage dybtgående analyser, hvilket beskrivelsesniveauet af kon-sekvenserne af de nævnte løsningsmodeller i nogen grad afspejler.Arbejdsgruppen har i rapporten forsøgt at give et overblik over hvilke barrierer en borger kan opleve nårdenne bevæger sig på tværs af sektorer, og det fremgår af de 3 forslag til løsningsmodeller, hvilke barriererforslagene vil afhjælpe. Det vil dog kræve en nærmere analyse af disse løsningsmodeller at fastslå præcishvilkejuridiske, tekniske, organisatoriske og økonomiske konsekvenser en gennemførelse må antages atmedføre.

1. Indledning

2. Arbejdsgruppens konklusioner

3. Afsluttende bemærkninger

1

4

10

1 Indledning

1.1 Baggrund

1.2 Arbejdsgruppens kommissorium og sammensætning

1.3 Arbejdsgruppens metodeog afgrænsning af opgaven

1.4 Rapportens opbygning

1.5 Anvendelse af begreber

2 Arbejdsgruppens konklusioner

2.1 Barrierer og støtteordninger