Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12
BUU Alm.del Bilag 201
Offentligt
Til
UddannelsesstyrelsenDokumenttype
RapportDato
November 2011
ANALYSE AF SMIDIGEOVERGANGE I UDDANNEL-SES- OG BESKÆFTIGEL-SESSYSTEMET
ANALYSE AF SMIDIGE OVERGANGE I UDDANNELSES-OG BESKÆFTIGELSESSYSTEMET
RevisionDatoUdarbejdet afKontrolleret afGodkendt afBeskrivelse
12011-11-29Runa Bjørn, Nana Maria Bagge Svendsen, Mette MoesThomas Jordan JohansenMikkel Thøgersen[T]
RambøllOlof Palmes Allé 20DK-8200 Aarhus NT +45 8944 7800F +45 8944 7833www.ramboll-management.dk
Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet
INDHOLD
1.1.11.22.3.4.4.14.24.34.44.54.65.5.15.2
5.35.45.5
IndledningLæsevejledningRapportens dispositionResumé og præsentation af barriererTværgående økonomisk analyseBarriereanalyse og løsningsforslagTværgående barriererBarrierer ved overgangen fra grundskole tilungdomsuddannelse – overgang 1, 2 og 3Barrierer ved overgangen fra ungdomsuddannelse tilvideregående uddannelse – overgang 4Barrierer ved overgangen fra uddannelse til beskæftigelseeller ledighed – overgang 5-6 og 8-9Barriere i overgangen til efter- og videreuddannelse –Overgang 7 og 10Løsninger til brug på overgangen til efter- ogvidereuddannelsePersonasAmanda – 19 år – ordblind – overgang fra folkeskole tilefterskole og senere ungdomsuddannelseJakob – 35 år – har muskelsvind – overgang fraungdomsuddannelse til videregående uddannelse ellerledighedJan 29 år – ordblind – overgangene fra ledighed tiluddannelse til ledighedThomas 33 år – stærkt svagsynet – overgangenevideregående uddannelse – sabbatår – jobHanne – 47 år – hjerneskaderamt og har tinnitus –overgangene beskæftigelse – ledighed – efter- ogvidereuddannelse
135710131326313437384040
444648
51
Bilag 1- 4: Kataloger over typer af hjælpemidler og praksis iforhold til deres anvendelseBilag 5: Analysens metodeBilag 6: Litteraturliste
Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet
1
1.
INDLEDNINGI forlængelse af den tidligere undervisningsministers tilkendegivelser på et åbent samråd den 26.april 2011 er der nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for flere ministerier, KLog Danske Handicaporganisationer. Arbejdsgruppens opgave er at kortlægge barrierer ved over-gange mellem forskellige uddannelser, ved overgangen mellem uddannelsessystemet og ar-bejdsmarkedet og ved overgang fra uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet til ledighed,samt at foreslå fremtidige løsningsmodeller.Indeværende analyse skal på ovenstående baggrund fremkomme med løsningsforslag til, hvor-dan der kan foretages ændringer, så brugere af hjælpemidler fremover vil opleve overgangeneinden for uddannelsesområdet og mellem uddannelsesområdet og arbejdsmarkedsområdet og tileventuel ledighed som mindre bureaukratiske og mere fleksible.Rapporten præsenterer resultaterne af den kortlægning, barriere- og konsekvensanalyse, somUddannelsesstyrelsen på vegne af ovennævnte arbejdsgruppe har bedt Rambøll Management omat udføre i forhold til overgangene i uddannelses- og beskæftigelsessystemet. Analysen er gen-nemført i perioden september–oktober 2011.Arbejdsgruppen har bestået af:Peter Grønnegård – Afdelingschef i Undervisningsministeriet (formand frem til oktober 2011 –herefter afløst af Jørgen Torsbjerg Møller)Jørgen Torsbjerg Møller – Kontorchef i Ministeriet for Børn og Undervisning (tidligere Under-visningsministeriet)Tina Hansen – Specialkonsulent i Social- og Integrationsministeriet (tidligere Socialministeri-et)Anne Lyders Gade – Konsulent i BeskæftigelsesministerietLouise Kornmaaler - Fuldmægtig i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Ud-dannelser (tidligere Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling)Jan Bauditz – Chefkonsulent i KLThorkild Olesen – Næstformand i Danske Handicaporganisationer.Dansk handicappolitik bygger på en forståelse af, at en funktionsnedsættelse først bliver til ethandicap, når personen i sine omgivelser møder forhindringer i at udføre givne funktioner pågrund af funktionsnedsættelsen, som andre problemfrit kan udføre. Et handicap er således et re-lativt begreb, der kan være større eller mindre alt efter omgivelsernes evne til at kompensere forfunktionsnedsættelsen.For analysen betyder denne forståelse, at en funktionsnedsættelse og kompensationsbehovet al-tid må ses i sammenhæng med det miljø, borgeren skal kunne fungere i. Kompensationsbehovetvil således være forskelligt fra borger til borger, og det vil også være forskelligt, hvilke hjælpe-midler en borger har behov for i forskellige sammenhænge, selvom funktionsnedsættelsen er densamme1. Eksempelvis kan en ordblind studerende på universitetet have behov for en fuldt udsty-ret it-rygsæk, mens den samme borger uden de store problemer ville kunne bestride et job som1
Se også Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning mv. pkt. 50
Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet
2
fx pædagogmedhjælper uden en it-rygsæk. Hjælpemidler er i denne forståelse heller ikke et sta-tisk begreb, men udvikler sig i takt med den generelle samfundsudvikling. Eksempelvis er det ik-ke længere usædvanligt, at studiepladser og kontormiljøer indrettes med hæve-/sænkeborde, såsådanne ikke længere betragtes som handicapkompenserende hjælpemidler, men medvirker tilat øge den generelle rummelighed og tilgængelighed. De fleste gymnasieelever og universitets-studerende råder i dag over egen pc, og selve maskinen betragtes i disse sammenhænge såledesikke længere som et hjælpemiddel, mens de særlige programmer, som borgeren har brug forfortsat kan være det2.Et andet centralt begreb i dansk handicappolitik er sektoransvarlighedsprincippet, der tilsiger, athver sektor har ansvar for at indrette sine aktiviteter, så de kan rumme de personer, der har be-hov for at benytte den. Det vil sige indrette sig, så borgere med funktionsnedsættelser også harmulighed for at tage fx en uddannelse, hvilket kan indebære at stille hjælpemidler til rådighed.Tanken er, at ligebehandling bedst opnås, hvis den enkelte sektor har en forpligtelse til at indret-te sig på en måde, så borgerne får lige muligheder, dels fordi det giver den enkelte sektor et inci-tament til at indrette sig hensyntagende og rummeligt. Dels fordi den enkelte sektor har de bed-ste forudsætninger for at kende kravene og mulighederne for kompensation netop inden for de-res område3.Sektoransvarlighedsprincippet betyder imidlertid, at ansvaret for at kompensere den enkelte bor-ger med funktionsnedsættelse skifter, når denne bevæger sig på tværs af sektorer, og at borge-ren vil blive mødt med forskellige serviceniveauer og praksis fra sektor til sektor.Hovedparten af de barrierer, som beskrives i denne rapport, knytter sig til problemer med at fåde enkelte sektorer til at spille sammen og løfte sektoransvaret på en måde, så overgangenemellem sektorer opleves som smidige, og så sektoransvarlighedsprincippet bliver til gavn ikkeblot for samfundet generelt, men også for den enkelte borger.Analysen omfatter…Genstand for analysen er borgere med en funktionsnedsættelse, som med brug af hjælpemidlerkan gennemføre en ordinær skolegang og uddannelse og senere bestride et job eller stå til rådig-hed for arbejdsmarkedet. Efter aftale med arbejdsgruppen, er målgruppen for analysen såledesindsnævret til at være en delmængde af de borgere, som modtager handicapkompenserendestøtte i forbindelse med skolegang, uddannelse og job4.Unge, som tager den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, er således ikke en del af analysen.Det samme gælder den store og voksende gruppe af borgere, som er præget af psykisk sårbar-hed i en sådan grad, at de har behov for støtte i forbindelse med uddannelse eller job, uden at desamtidig har behov for hjælpemidler. Den del af støttesystemet, som denne gruppe af borgerebenytter – eksempelvis ekstra studietid, alternative eksamensformer eller ekstra eksamenstid,mentorordninger mv. – er således ikke omfattet af analysen.Når analysens barrierer og løsninger drøftes, er det vigtigt at huske på, at målgruppen for analy-sen dækker en meget bred og meget heterogen borgergruppe lige fra børn i folkeskolen til voks-ne på arbejdsmarkedet og på efter- og videreuddannelse og mennesker med mange forskelligetyper funktionsnedsættelser og kompensationsbehov samt med forskellige vilkår og muligheder.
2
Denne forståelse genfindes i WHO’s værktøj til klassifikation af funktionsniveau ICF, hvori borgerens muligheder for delta-
gelse og funktion i hverdagslivet vægtes højt, når borgerens funktionsniveau skal fastslås. ”ICF – den danske vejledning ogeksempler fra praksis - International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand”, Marse-3
lisborgCentret. Udgivet af Sundhedsstyrelsen 2005.http://www.sm.dk/Temaer/sociale-omraader/Handicap/handicappolitik/Handicappolitiske-principper/Sider/Start.aspx. ”Be-retning til Statsrevisorerne om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet”. Rigsrevisionen, januar 2010.En kvantitativ analyse af handicappede børn og unges uddannelsesresultater og -mønstre viser, at det kun er 4 pct. af ele-verne i analysen, som alene bruger hjælpemidler. Det overvejende flertal af handicappede elever anvender også andre han-dicapkompenserende ordninger såsom specialundervisning. (Capacent, 2009, s. 11). En anden Capacent-undersøgelse viser,at 28-50 pct. af de adspurgte elever og studerende på ungdoms- og videregående uddannelser, som modtager it-startpakken, også får studiestøtte ved siden af. (Capacent, 2010, s. 57).
4
Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet
3
1.1
LæsevejledningFokus på 10 overgangeI analysen har vi haft fokus på at indhente viden om de ti overgange, som er skitseret i figur 1 ogsærligt med vægt på borgernes oplevelse af barrierer. Inden for hver overgang er de identifice-rede barrierer kategoriseret ud fra den belastning, de udgør for brugerne, og opdelt i følgende fi-re kategorier af barrierer:Juridiske barrierer– kan eksempelvis knytte sig til, hvem der ejer et hjælpemiddel, oghvem der har ansvaret for at vedligeholde det og reparere, hvis det går i stykkerOrganisatoriske barrierer– kan eksempelvis knytte sig til måden man vælger at organise-re overgangen mellem systemer – om man fx kan starte ansøgningen af hjælpemidler i godtid inden skiftetØkonomiske barrierer– kan eksempelvis knytte sig til, hvilke konti der skal afholde udgif-terne til hjælpemidlerne – omdet fx er kommunen eller Uddannelsesstyrelsen.Tekniske barrierer– kan eksempelvis knytte sig til de forskellige it-systemers manglendeevne til at kommunikere med hinanden.Figur 1: De analyserede overgange
9
Ledighed
8BeskæftigelseFolkeskole
Efter- ogvidere-10uddannelseEfter- ogvidere-7uddannelse
23
Ungdoms-uddannelse
4
Videregåendeuddannelse
56
Beskæftigelse
1Fri grundskoleUngdoms-uddannelseLedighed
Figurens farvekoder illustrerer hver en sektor med egen lovgivning. Mellem de enkelte sektorerer det muligt at vandre ad forskellige ruter. De mest gængse overgange er markeret med et tal,og uddybes i tabellen nedenfor: (For en uddybning se katalogerne i bilag 1–4).Tabel 1: Beskrivelse af de analyserede overgange
Over-gang1
BeskrivelseOvergangen mellem folkesko-len og frie grundskoler. Denneovergang optræder, hvis etbarn overgår fra folkeskole tilprivatskole/efterskole elleromvendtOvergangen fra folkeskole tilungdomsuddannelse. Ung-domsuddannelse kan både væ-re gymnasiale uddannelser ogkompetencegivende erhvervs-uddannelser
Hvem sørger for hjælpe-midler?Hjælpemidler i folkeskolen be-vilges af kommunen – i praksisofte af den lokale skole. Ud-dannelsesstyrelsen står for til-deling af hjælpemidler til ele-ver i frie grundskolerHjælpemidler i folkeskolen be-vilges af kommunen – i praksisofte af den lokale skole. Ud-dannelsesstyrelsen står for til-deling af hjælpemidler til ele-ver i ungdomsuddannelser
Hovedregel for hjælpe-midler i overgangenSkal som hovedregel afleveresved overgangen
2
Skal som hovedregel afleveresved overgangen.
Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet
4
Over-gang3
BeskrivelseOvergangen mellem fri grund-skole eller efterskole og ung-domsuddannelse
Hvem sørger for hjælpe-midler?Uddannelsesstyrelsen står fortildeling af hjælpemidler i beg-ge sektorer
Hovedregel for hjælpe-midler i overgangenSkal som hovedregel afleveresved overgangen, men sagsbe-handlingen går sædvanligvishurtigere, ligesom der oftereetableres aftale om overdra-gelseSkal som hovedregel afleveresved overgangen, men sagsbe-handlingen går sædvanligvishurtigere, ligesom der ofteetableres aftale om overdra-gelse.Skal som hovedregel afleveresved overgangen.
4
Overgange mellem ungdoms-uddannelse og videregåendeuddannelse
Uddannelsesstyrelsen står fortildeling af hjælpemidler i beg-ge sektorer
5+8
Overgangen fra ungdomsud-dannelse hhv. videregåendeuddannelse til beskæftigelse
Uddannelsesstyrelsen står fortildeling af hjælpemidler tilstuderende på ungdoms- ogvideregående uddannelser. Be-skæftigelsesministeriet står fortildeling af hjælpemidler tilborgere i beskæftigelseUddannelsesstyrelsen står fortildeling af hjælpemidler tilstuderende på ungdoms- ogvideregående uddannelser. Be-skæftigelsesministeriet står fortildeling af hjælpemidler til le-dige borgere, som er omfattetaf et tilbud efter lov om aktivbeskæftigelsesindsats. Kom-munerne står gennem service-loven, som hører under Social-og Integrationsministeriet, fortildeling af hjælpemidler til le-dige borgere, der ikke er om-fattet af lov om aktiv beskæfti-gelsesindsatsBeskæftigelsesministeriet stårfor tildeling af hjælpemidler tilledige borgere, som er omfat-tet af et tilbud efter lov om ak-tiv beskæftigelsesindsats. Ef-ter- og videreuddannelser be-finder sig i en gråzone, hvorder ikke er lovhjemmel til atanvende de samme regler somfor de øvrige voksenuddannel-ser
6+9
Overgangen fra ungdomsud-dannelse hhv. videregåendeuddannelse til ledighed
Skal som hovedregel afleveresved overgangen.
7 + 10
Overgangen fra beskæftigelseog ledighed til efter- og vide-regående uddannelse
Skal som hovedregel afleveresved overgangen, medmindreuddannelsen er et led i et an-sættelsesforhold.
Analyse ud fra et borgerperspektivI analysen er systematisk anlagt et borgerperspektiv. Hvorvidt overgangene betragtes som smi-dige eller ej, afgøres således af, hvordan overgangene opleves fra borgernes side. Vi har på bag-grund af det indsamlede datamateriale kategoriseret de identificerede barrierer ud fra den be-lastningsgrad, som brugerne giver udtryk for, at barrieren har. Vi anvender tre kategorier til vur-deringen af belastningen:Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet
5
Høj belastninganvendes om barrierer, som opleves af hovedparten af de interviewede bor-gere, hvor barrieren er en hindring for borgerens udfoldelse, der kan medføre frafald på ud-dannelse eller opgivelse af deltagelse på arbejdsmarkedet.Middel belastninganvendes om barrierer, der opleves af hovedparten af de interviewedeborgere, hvor barrieren udgør en hindring for borgerens udfoldelse, som medfører besvær forborgeren, uden at det sædvanligvis betyder, at borgeren opgiver sin uddannelse eller delta-gelse på arbejdsmarkedet.Lav belastninganvendes om barrierer, som opleves af en del de interviewede borgere, hvorbarrieren opleves som irriterende, og ikke som en reel hindring for borgerens udfoldelse.
I rapporten anvender vi udtrykket ”borger” som en fællesbetegnelse for de mange forskellige rol-ler, som en person med funktionsnedsættelse kan have på sin vej gennem systemerne; elever,lærlinge, studerende, medarbejdere, ledige mv. Denne fællesbetegnelse anvendes, hvis ikke det iden enkelte sammenhæng er tydeligt, at der er tale om en elev, en studerende, en medarbejdereller lignede mere præcise udtryk.DatamaterialetAnalysen bygger på interview med arbejdsgruppens medlemmer og med 15 professionelle ikommuner og i uddannelses- og beskæftigelsesverdenen samt interview med 17 borgere medfunktionsnedsættelse eller pårørende til borgere med funktionsnedsættelse.Analysens foreløbige resultater blev fremlagt på en workshop for professionelle myndighedsper-soner, vejledere og konsulenter samt repræsentanter for organisationer d. 3. oktober i Uddannel-sesstyrelsen. Drøftelser og indlæg fra denne workshop indgår ligeledes i analysen.Herudover er der indhentet supplerende viden fra undersøgelser og rapporter. For en uddybningaf analysens metode, se bilag 5 sidst i rapporten.Kortlægning af overgange – BilagsmaterialeI bilag 1-4 findes fire kataloger, der beskriver en række faktuelle forhold om bl.a. hjælpemiddel-typer, lovgivning, administrativ praksis i forbindelse med overgange, omfang og økonomi indenfor brugen af hjælpemidler på tværs af de undersøgte overgange.Hjælpemidlerne er inddelt i nedenstående fire grupper. I analysen er vi ikke stødt på hjælpemid-ler, der ikke passer ind i en af de fire grupper.Hjælpemidler til kompensation af funktionsnedsættelser i forbindelsetalbehandling og strukturering af deltagelse i skolen/studiet.Hjælpemidler til kompensation af funktionsnedsættelser i forbindelseHjælpemidler til kompensation af funktionsnedsættelser i forbindelseHjælpemidler til kompensation af funktionsnedsættelser i forbindelsecap.med læsning, skrivning,med synsnedsættelsemed hørenedsættelse-med bevægelseshandi-
1.2
Rapportens dispositionI næste afsnit præsenteres resumé af analysen samt en bruttoliste over de identificerede barrie-rer.I afsnit 3 præsenteres resultaterne af den tværgående økonomiske analyse foretaget på bag-grund af oplysninger om udgifterne til hjælpemidler bevilget under SPS-støtten i 2010 i de friegrundskoler og frie kostskoler, ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser.I afsnit 4 præsenteres resultaterne af barriereanalysen og forslag til løsninger opstilles.I afsnit 5 præsenteres fem personas, der gennem en fortælling om en typisk borger illustrerer deidentificerede barrierer, som de kan opleves i et levet liv. For hver persona er der udarbejdet et
Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet
6
diagram, der viser personens servicerejse og de forskellige kontaktformer, vedkommende harmed hjælpesystemet i de forskellige overgange.I bilag 1-4 findes de fire kataloger.I bilag 5 beskrives analysens metode.
Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet
7
2.
RESUMÉ OG PRÆSENTATION AF BARRIERERAnalysen af de undersøgte hjælpemiddelområder peger på, at der på alle områder gøres en storindsats for at sikre, at borgere med funktionsnedsættelse, der behøver hjælpemidler, så hurtigtsom muligt får tildelt de nødvendige hjælpemidler. Særligt inden for de frie grundskoler, ung-domsuddannelserne og de videregående uddannelser, som dækkes af UddannelsesstyrelsensSPS-ordning, gøres dette ved i vid udstrækning at anvende startpakker, særligt hvad angår it-hjælpemidler til borgere med læse- og skrivevanskeligheder, men også til borgere med syns- oghørenedsættelse, der har behov for de mest gængse syns- og hørehjælpemidler.Kortlægningen peger også på, at langt den hyppigste praksis ved overgange er, at borgerne skalaflevere deres hjælpemidler i den sektor, de forlader, og herefter ansøge om nye hjælpemidler iden sektor de bevæger sig til.Som det fremgår af de fire kataloger, er forpligtelsen til at yde hjælpemidler til borgere medfunktionsnedsættelse, skrevet ind i den gældende lovgivning for hver sektor. Sektoransvaret ersåledes omsat til lovgivning, så det er klart, hvem der har forpligtelsen til at tilbyde hjælpemid-ler. Eneste undtagelse er området for efter- og videreuddannelse for de borgere, der ikke er om-fattet af lov om aktiv beskæftigelsesindsats. For denne gruppe er der ikke klart taget stilling til,hvem der skal sørge for hjælpemidler under uddannelsen, og de må ofte klare sig uden eller afståfra efter- og videreuddannelse.Kortlægningen og barriereanalysen peger på, at de traditionelle funktionsnedsættelser såsomsyns-, høre- og bevægelseshandicap synes at være bedst tilgodeset med hjælpemidler. Særligtinden for høre- og synsområdet er der etableret specialiserede rådgivningscentre ved de regiona-le synscentraler og kommunikationscentrene5. For de nyere grupper af hjælpemiddelbrugere så-som personer med læse- og skrivevanskeligheder er der endnu ikke opbygget så tæt et netværkaf videnscentre, der kan vejlede i den lokale sagsbehandling.Til trods for, at der gøres en stor indsats for at minimere sagsbehandlingstider og for at sikre, atborgerne har de nødvendige hjælpemidler, viser analysen, at der er en række barrierer på tværsaf de undersøgte overgange. De tre væsentligste – set med borgernes øjne – er:Perioder uden hjælpemidlerNår hjælpemidler typisk skal afleveres ved overgangene mellem sektorer, medfører det ofte peri-oder, hvor borgeren står uden hjælpemidler. Disse perioder opstår, fordi den modtagende sektorførst sætter gang i en sagsbehandling af en ny ansøgning om hjælpemidler, når man positivt ved,at borgeren bliver tilknyttet sektoren ved fx at være optaget på en uddannelse, være ansat i etjob eller tilmeldt et jobcenter som ledig. I den periode sagsbehandlingen foregår, står borgerentypisk uden hjælpemidler og kan blive forsinket i sin uddannelse eller i at komme i gang med etnyt job. Perioderne uden hjælpemidler kan vare alt fra få uger til halve år og udgør en alvorligbarriere for gennemførelse af uddannelse og deltagelse på arbejdsmarkedet.5
Der er dog også lavet undersøgelser, der viser, at disse specialiserede faglige centre siden amternes nedlæggelse er sat
under pres og kan have svært ved at holde den høje faglige specialisering, hvor kommunerne hjemtager opgaverne. (”Un-dersøgelse af det specialiserede hjælpemiddel- og kommunikationsområde”, Rambøll Management Consulting, januar 2010).Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet
8
Manglende viden om funktionsnedsættelser og hjælpemidlerFordi sektoransvarsprincippet medfører, at ansøgninger om hjælpemidler skal behandles i mangeforskellige sektorer, er der også mange forskellige medarbejdere involveret i sagsbehandling afhjælpemiddelsager. Som oftest er vejledning i og sagsbehandling af hjælpemiddelsager ikke enhovedbeskæftigelse for den enkelte medarbejder, og det kan derfor være svært at opbygge dennødvendige viden om funktionsnedsættelser og deres konsekvenser for borgerne og kompensati-onsmuligheder. For borgerne betyder det, at sagsbehandlingen trækker ud og, at den ikke altidsker på det mest kvalificerede grundlag. Borgerne giver udtryk for selv at skulle bruge mangeressourcer på at finde rundt i systemerne og på at vejlede vejlederne.Systemerne handler reaktivt – initiativet overlades til borgerenDe enkelte sektorer løfter deres sektoransvar for borgere med funktionsnedsættelser, men de gørdet på en sådan måde, så systemerne først handler, når en borger gør opmærksom på, at haneller hun har behov for hjælpemidler. Herved overlades det ved overgangene til borgeren selv itide at gøre opmærksom på sin funktionsnedsættelse og aktivt bede om hjælp i den nye sektor.Særligt for unge tyder analysen på, at dette eneansvar for at sikre sig den nødvendige hjælp kanmedføre, at de ikke får de nødvendige hjælpemidler og dermed er i større fare for at falde fra enuddannelse eller ikke at kunne klare et job.I tabellen nedenfor er oplistet de barrierer, som analysen peger på, og hvilke løsningsforslag, deradresserer den enkelte barriere. Barriererne listes sådan, at de barrierer, som har en høj belast-ningsgrad for borgerne, står øverst inden for hver kategori af barriere og hernæst barrierer afmiddel hhv. lav belastningsgrad.Først nævnes de tværgående barrierer, som gælder på tværs af de undersøgte overgange. Heref-ter nævnes barrierer, der knytter sig til de undersøgte overgange.Tabel 2: Bruttoliste over barrierer
Barriere
Belastnings-grad
Adresseres iløsningsfor-slag
Tværgående barriererHjælpemidler følger ikke borgeren ved overgang til anden sektor – snit-fladeproblemer (Barriere nr. 1)Lange sagsbehandlingstider og ventetid på leverance af hjælpemidler –Perioder uden hjælpemidler (Barriere nr. 2)Systemerne handler reaktivt – borgeren får ansvaret for at tage initiativog koordinere (Barriere nr. 3)Manglende viden om funktionsnedsættelser og muligheder for kompensa-tion (Barriere nr. 4)Mangelfuld instruktion i brugen af hjælpemidler (Barriere nr. 5)Mærker og versioner skifter hele tiden (Barriere nr. 7)Tvunget leverandørvalg – manglende kompatibilitet (Barriere nr. 8)Overdragelse af hjælpemidler mellem sektorer er mulig, men sker sjæl-dent (Barriere nr. 6)HøjHøjHøjHøjHøjMiddelMiddelLav1, 2, 4, 71, 2, 6, 7, 8, 94, 6, 104, 5, 6, 10, 11,124, 53, 1132
Barrierer ved overgangen fra grundskole til ungdomsskole – overgang 1, 2 og 3Hjælpemidler kan først ansøges, når borgeren 1) har afsluttet den fore-gående uddannelse 2) er optaget på en specifik uddannelsesinstitution.Dette medfører perioder uden hjælpemidler (Barriere nr. 9)Ventetid på undervisningsmaterialer (Barriere nr. 10)Stærk decentralisering af tildelingen af hjælpemidler (Barriere nr. 11)MiddelMiddel4, 9, 1310, 11Høj1, 2, 4, 7, 9
Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet
9
Barriere
Belastnings-grad
Adresseres iløsningsfor-slag
Barrierer ved overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse – overgang 4Hjælpemidler kan først søges, når den studerende er optaget på en ud-dannelse (Barriere nr. 12)Sagsbehandling af ansøgning skal ske i ferieperiode (Barriere nr. 13)Ventetid på tilpassede studiematerialer (Barriere nr. 14)Studerende der holder sabbat står uden hjælpemidler (Barriere nr. 15)Studiematerialer udleveres i utilgængelige formater (Barriere nr. 16)HøjHøjHøjMiddelMiddel1, 2, 4, 7, 91, 2, 4, 7, 9134, 7, 1413
Barrierer ved overgangen fra uddannelse til beskæftigelse eller ledighed – overgang 5-6 og 8-9Jobcentrene mangler viden om funktionsnedsættelser og hjælpemidler(Barriere nr. 19)Afklaring af behov for hjælpemidler og indretning i forhold til deltagelse iaktivering forsinkes pga. manglende viden om, at borgeren har en funkti-onsnedsættelse (Barriere nr. 18)Gråzoner mellem serviceloven og lov om aktiv beskæftigelsesindsats(Barriere nr. 17)Middel4HøjMiddel5, 1516
Barriere i overgangen til efter- og videreuddannelse – overgang 7 og 10Området for efter- og videreuddannelse er ikke dækket af SPS-ordningen(Barriere nr. 20)Høj7, 17, 18
Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet
10
3.
TVÆRGÅENDE ØKONOMISK ANALYSEI analysen er der søgt fremskaffet data for udgifterne til de forskellige hjælpemiddelgrupper. Dethar imidlertid ikke været muligt at udarbejde en samlet økonomisk analyse af anvendelsen af deforskellige typer hjælpemidler inden for rammerne af denne analyse. Dette skyldes bl.a., at ud-gifter til hjælpemidler ikke altid optræder som en selvstændig udgiftspost i regnskaber, og at deikke inddeles på samme måde som i analysen.Herudover gælder, at det ikke er muligt at identificere udgifter i de kommunale budgetter, somvedrører hjælpemidler til analysens målgruppe. Borgere med behov for hjælpemidler i uddannel-se eller arbejde udgør kun en delmængde af de borgere, som bruger hjælpemidler. Opgørelsenkompliceres yderligere af, at nogle af udgifterne til eleverne i folkeskolerne afholdes direkte afskolen, mens en anden del afregnes via de centrale kommunale regnskaber.Inden for lov om aktiv beskæftigelsesindsats samt serviceloven peger vores research på, at mankun kan finde frem til de samlede udgifter for hjælpemiddelområdet. Udgifterne til de enkelte ty-per af hjælpemidler lader sig ikke opgøre. På folkeskoleområdet kan udgifterne på hjælpemiddel-området kun findes ved at kontakte hver kommune6.I forbindelse med analysen er det dog lykkedes at skaffe oplysningerne om udgifterne i 2010 un-der SPS-støtten i de frie grundskoler og frie kostskoler, ungdomsuddannelserne og på de videre-gående uddannelser fra Ministeriet for Børn og Undervisning. Disse oplysninger præsenteres forde enkelte hjælpemiddelområder og for de enkelte sektorer i katalogerne i rapportens bilag 1-4.Nedenfor præsenteres resultaterne på aggregeret niveau.Det første der undersøges, er antallet af borgere, der har fået bevilget hjælpemidler fordelt påfunktionsnedsættelse og hjælpemiddeltype. Resultaterne præsenteres i nedenstående tabel.Tabel 3: Antallet af hjælpemiddelbrugere fordelt på funktionsnedsættelse og hjælpemiddeltype
FunktionsnedsættelseLæse- skrivevanskelighederBevægelseshandicapSynsnedsættelseHørenedsættelseSamlet
It-hjælpemidler7.211145177507.583
Ergonomiskehjælpemidler1326571286
Særlige hjæl-pemidler56358176248
Instruktion4.111131334.140
Kilde: Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning samt egne beregninger.Note: Antallet af brugere dækker antallet af modtagere af SPS-støtte."Særlige hjælpemidler" indeholder en række forskellige hjælpemidler som fx høretekniske hjælpemidler, daisyafspillere,punktapparater, læsestativer m.v.
Tabellen viser det samlede antal borgere, der har fået bevilget hjælpemidler opdelt på funktions-nedsættelse, samt hvor mange af disse borgere der henholdsvis har it-hjælpemidler, ergonomi-ske hjælpemidler, særlige hjælpemidler eller modtager instruktion.En analyse af SPS-modtagerne viser, at der i alt er 11.420 borgere, der anvender et af de fire ty-per hjælpemidler. Opgøres disse på funktionsnedsættelse viser analysen, at den største gruppeer borgere, der har læse- eller skrivevanskeligheder (9.794). Denne gruppe udgør således ca. 86pct. af alle hjælpemiddelbrugerne i SPS-ordningen. Den mindste gruppe skal findes inden forborgere med synsnedsættelse. Disse udgør ca. 3 pct. af de samlede hjælpemiddelbrugere, sva-rende til 327 borgere.
6
Samme udfordring mødte Deloitte i undersøgelsen af omfang og ressourceforbrug til specialundervisning i folkeskolen fra
2010 (”Analyse af specialundervisning i folkeskolen”). Her blev problemet løst ved at foretage en selvstændig undersøgelse i12 kommuner og anvende tallene for disse kommuner til at skalere op til nationalt plan. (Deloitte, 2010).Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet
11
Hvis hjælpemiddeltypen undersøges nærmere, viser tabellen, at det hyppigst anvendte hjælpe-middel er it-hjælpemiddel, som 7.583 borgere modtager, svarende til ca. 66 pct. af det samledeantal. It-hjælpemidlerne findes særligt inden for gruppen af borgere med læse- eller skrivevan-skeligheder, hvor ca. 74 pct. af brugere har et it-hjælpemiddel – typisk de meget udbredte it-rygsække. Den gruppe af borgere, hvor den mindste andel har et it-hjælpemiddel, er borgeremed hørenedsættelse. Her er det således kun ca. 10 pct. af hjælpemiddelbrugerne, der har et it-hjælpemiddel.Tabellen viser endvidere, at 4.140 borgere modtog instruktion, 286 borgere har et ergonomiskehjælpemidler, mens 248 borgere har et særligt hjælpemiddel. Instruktion dækker oftest over in-struktion til it-hjælpemidlerne, hvorfor det er naturligt, at størstedelen af brugerne der modtagerinstruktion er borgere med læse- eller skrivevanskeligheder, da disse oftest har et it-hjælpemiddel. Endelig viser tabellen ikke overraskende, at gruppen af borgere, der har et bevæ-gelseshandicap, oftere har et ergonomisk hjælpemiddel end de øvrige grupper af borgere.Ud over antallet af hjælpemiddelbrugere er fokus i den økonomiske analyse på de udgifter, derkan henføres til de enkelte brugergrupper og hjælpemiddeltyper. Det skal understreges, at detudelukkende er udgifter forbundet med indkøb af hjælpemidlerne under SPS-ordningen, der ind-går i analysen. Udgifter til sagsbehandling og administration i forbindelse med tildeling af dissehjælpemidler er ikke medtaget. Dette skyldes, at det inden for denne analyses rammer ikke harværet muligt at estimere sådanne udgifter. Rapportens kvalitative analyse viser dog, at der oftestanvendes betydelige ressourcer i forbindelse med sagsbehandling af ansøgning og tildeling afhjælpemidler i såvel Uddannelsesstyrelsen som på de enkelte uddannelsessteder.De samlede udgifter i forbindelse med indkøb af hjælpemidlerne fremgår af nedenstående tabel.Tabel 4: Udgifter fordelt på funktionsnedsættelse og hjælpemiddeltype (1.000 kr.)
FunktionsnedsættelseLæse-/skrivevanskelighederBevægelseshandicapSynsnedsættelseHørenedsættelseSamlet
It-hjælpemidler49.5149263.87046954.779
Ergonomiskehjælpemidler561.378691.450
Særligehjælpemidler2863027792.5643.931
Instruktion10.9725249611.080
Samlet60.8292.6594.7043.04971.241
Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning samt egne beregninger.Note: Udgifter dækker over udgifter til modtagere af SPS-støtte.Posten "Samlet" dækker udelukkende over de samlede udgifter til de analyserede hjælpemidler. Der kan således være yder-ligere udgifter forbundet med brugerne til andre typer af hjælpemidler.
Som det fremgår af tabellen, er de samlede udgifter i forbindelse med de fire typer af hjælpemid-ler ca. 71,2 mio. kr. Disse udgifter fordeler sig mellem de forskellige brugergrupper med ca. 60,8mio. kr. til gruppen af borgere med læse- eller skrivevanskeligheder, ca. 2,7 mio. kr. til borgeremed et bevægelseshandicap, ca. 4,7 mio. kr. til borgere med synsnedsættelse, mens borgeremed en hørenedsættelse tegner sig for udgifter på ca. 3 mio. kr. Tabellen viser endvidere, at it-hjælpemidler er den type af hjælpemidler, hvor udgifterne er størst (ca. 55,8 mio. kr.), mens ud-gifterne til de ergonomiske hjælpemidler kun udgør ca. 1,5 mio. kr.Den store forskel på udgifterne mellem de enkelte hjælpemiddeltyper og brugergrupper er pri-mært drevet af, at antallet af borgere med de forskellige funktionsnedsættelser er forskelligt. Idet følgende præsenteres udgifter pr. borger for de fire typer af hjælpemidler inden for bruger-grupperne.
Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet
12
Udgifterne pr. borger fremgår af nedenstående tabel.Tabel 5: Udgifter pr. hjælpemiddelbruger fordelt på funktionsnedsættelse og hjælpemiddeltype (kr.)
FunktionsnedsættelseLæse-/skrivevanskelighederBevægelseshandicapSynsnedsættelseHørenedsættelse
It-hjælpemidler6.9006.40021.9009.400
Ergonomiskehjælpemidler4.3005.2009009.300
Særlige hjæl-pemidler5.1008.6009.60033.700
Instruktion2.7004.0003.8002.100
Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning samt egne beregninger.Note: Tallene er afrundet til nærmeste hundrede.
Tabellen viser, at der er væsentlige forskelle på udgifterne pr. borger alt efter funktionsnedsæt-telsen, hvilket afspejler, at det er forskellige typer af hjælpemidler med forskellige grader afkompleksitet og mulighed for standardisering, der anvendes til at kompensere for de enkeltefunktionsnedsættelser. Det skal dog understreges, at nogle af udgifterne kun dækker over udgif-ter til få brugere, hvorfor resultaterne skal tolkes med forsigtighed.Som det fremgår af tabellen, er fx omkostning pr. borger for it-hjælpemidler størst blandt borge-re med synsnedsættelse (ca. 21.900 kr. pr. borger). Denne udgift pr. borger er mere end dobbeltså stor som udgifterne til it-hjælpemidler for borgere med hørenedsættelse, og mere end tregange så stor som udgifterne pr. borger med læse- eller skrivevanskeligheder hhv. et bevægel-seshandicap.Udgifterne pr. borger til ergonomiske hjælpemidler varierer ligeledes, alt efter funktionsnedsæt-telse. For borgere med synsnedsættelse er udgifter pr. borger ca. 900 kr., mens den for borgeremed hørenedsættelse er ca. 9.300 kr.I forbindelse med de særlige hjælpemidler er der ligeledes stor forskel på udgifter pr. borger altefter funktionsnedsættelsen. Den største omkostning pr. borger findes blandt borgere med høre-nedsættelser (ca. 33.700 kr. pr. borger ), mens den laveste omkostning pr. borger findes blandtborgere med læse- eller skrivevanskeligheder.Endelig viser tabellen, at der ikke er den store forskel i udgifterne pr. borger for instruktion (ca.2.100-4.000 kr.).
Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet
13
4.
BARRIEREANALYSE OG LØSNINGSFORSLAGI dette afsnit præsenterer vi resultaterne af barriereanalysen og de udledte løsningsforslag.Løsningsforslagene er fremkommet dels som resultat af en projektintern inspirationsproces, delsgennem drøftelser med interviewpersonerne. Løsningsforslagene er søgt valideret enten gennemdrøftelser med udvalgte interviewpersoner eller på workshoppen d. 3. oktober.Løsningerne er i tråd med analysens kommissorium som udgangspunkt samlet set udgiftsneutra-le eller forventes at give et positivt resultat set ud fra et samfundsmæssigt perspektiv. Flere afløsningerne kræver dog en investering i én sektor, mens gevinsten vil kunne høstes i en andensektor. Løsningsforslagene vil derfor hyppigt kræve en omfordeling af ressourcer.
4.1
Tværgående barriererI dette afsnit beskriver vi barrierer, som går på tværs af de forskellige hjælpemiddeltyper ogrækker over flere af de undersøgte overgange.I afsnittene 4.2 – 4.5 præsenteres barrierer inden for overgangene i figur 1.Som det fremgår af nedenstående, er hovedparten af de identificerede barrierer af organisatoriskkarakter. De handler således primært om, hvordan man organiserer sig omkring overgangene oghvordan man forvalter sektoransvaret. Det er vores indtryk, at der er stor forskel på, hvordanman organiserer sig og løfter ansvaret inden for de enkelte sektorer, og for den sags skyld mel-lem forskellige uddannelsesinstitutioner inden for samme sektor.
4.1.1
Tværgående juridiske barriererBarriere 1: Hjælpemidler følger ikke borgeren ved overgang til anden sektor – snitfladeproblemer (be-lastningsgrad høj)
Sektoransvarsprincippet medfører, at hver sektor sørger for tildeling af hjælpemidler til borgere,der har et behov som følge af en funktionsnedsættelse. Hver sektor anvender således sine egnetildelingskriterier og normer for, hvilke hjælpemidler man tildeler, og hjælpemidlerne ejes typiskaf den enkelte sektor, som så udlåner dem til borgeren (se bilag 1-4). Heraf følger også, at bor-geren ved overgang til en anden sektor som hovedregel bliver bedt om at aflevere sine hjælpe-midler og indgive en ny ansøgning om hjælpemidler.De gennemførte interview peger på, at borgerne generelt oplever det som usmidigt, at man ikkekan tage de hjælpemidler med sig, som man har fået i en sammenhæng, videre til en anden sek-tor. Det gælder især for it-hjælpemidler, som det ofte kræver en vis indsats at lære at bruge, ogsom den enkelte borger ofte kan give en individuel tilpasning ved at indlægge særlige funktionereller genvejstaster. For borgere, der oplever mange overgange, kan det således være svært atskabe kontinuitet i brugen af hjælpemidler, når disse skiftes ud ved hver overgang. Se fx fortæl-lingen om Amanda i afsnit 5.1.
Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet
14
Et af argumenterne for, at systemerne er opbygget på denne måde, er, at hver sektor selv hardet bedste kendskab til, hvilke krav der møder borgerne i deres sektor, og at de derfor vælgerhjælpemidler, som er tilpasset disse behov. Der er derfor forskel på fx de it-hjælpemidler, mankan bruge i grundskolen og dem, man har behov for i en ungdomsuddannelse eller en videregå-ende uddannelse. Borgeren kan derfor være bedst tjent med at få sit behov vurderet på ny vedovergangen til en ny sektor og at få nye hjælpemidler, der passer sammen med fx uddannelses-stedets øvrige systemer.Det er dog ikke de interviewede borgeres generelle oplevelse, at der reelt sker denne tilpasningaf hjælpemidlerne. De oplever i højere grad, at hjælpemidlerne skifter, fordi der er forskelligestandarder, traditioner og indkøbsaftaler. De interviewede oplever således ikke, at det er en for-del, at det er den enkelte sektor, der står for tildelingen af hjælpemidler, sådan som sektoran-svaret forvaltes i dag. Borgerne oplever i stedet, at der er snitfladeproblematikker, hvor de blivermødt med forskellige syn på deres funktionsnedsættelse og behovet for kompenserende hjælpe-midler. De oplever ligeledes, at der er gråzoner mellem sektorerne, hvor det ikke er entydigt,hvem der skal tildele hjælpemidler eller betale for at få behovet for hjælpemidler udredt. Det kanfx ske ved overgangen til ledighed, eller ved overgang til efter- og videreuddannelse, hvor derendnu ikke er taget endelig stilling til, hvem der skal tildele hjælpemidler. Flere af de interviewe-de giver udtryk for, at de inden for de seneste år har oplevet, at disse snitfladeproblemer forvær-res af de stramme budgetter i de enkelte sektorer. Oplevelsen er, at man er blevet mindre villigtil at påtage sig ansvaret for at tildele hjælpemidler i en tvivlssituation og i stedet forsøger at fåen anden sektor til at løfte ansvaret, hvilket kan medføre lange sagsbehandlingstider for borge-ren og perioder uden hjælpemidler.4.1.2Tværgående organisatoriske barrierer
En række af de barrierer der er peget på i analysen, er af organisatorisk karakter og knytter sigtil den måde, sektoransvaret bliver løftet på.Det er generelt, at borgerne på deres vej på tværs af de enkelte sektorer møder mange forskelli-ge systemer og institutioner, med egne institutionelle interesser ud over at hjælpe den enkelteborger bedst muligt. Disse mange interesser gør det uklart for borgeren, hvordan beslutningertræffes, og hvordan de forskellige interesser afvejes i forhold til hans eller hendes behov. Det bli-ver i vid udstrækning borgerens egen opgave at finde vej mellem alle disse aktører og at navige-re mellem de forskellige interesser. På denne vej støder de på en række organisatoriske barrie-rer, der gør overgangene mindre smidige, end de ifølge borgerne behøvede at være.Barriere 2: Lange sagsbehandlingstider og ventetid på leverance af hjælpemidler – Perioder uden hjæl-pemidler (belastningsgrad høj)
Interviewpersonerne peger på, at der generelt bruges mange ressourcer på sagsbehandling afansøgninger, og at det ofte tager lang tid at få behandlet en ansøgning om hjælpemidler, da hversektor har ansvar for at sørge for, at de træffer afgørelse på et oplyst grundlag. Et led i at oplysesagen kan være, at borgeren bliver bedt om igen at blive testet for at fastslå funktionsniveauet,eller at der bliver anmodet om aktuelle lægeerklæringer. Hovedparten af de interviewede borgereoplever disse sagsbehandlingsskridt som unødigt bureaukratiske, da de ofte har medsendt papi-rer fra den foregående sektor, og nogle oplever anmodningerne som en mistænkeliggørelse afderes behov.Oven i ventetiden i forbindelse med sagsbehandlingen ved afgørelsen om tildeling af hjælpemid-ler kan der ligeledes forekomme ventetid hos leverandøren på at få det bevilgede hjælpemiddelleveret.Som en følge af de problematikker, der er beskrevet ovenfor, kan der således opstå perioder,hvor borgeren står uden de nødvendige hjælpemidler, hvis de er blevet bedt om at afleverehjælpemidler fra den afgivende sektor, uden at der er en modtagende sektor, der samtidig harsikret, at de får nye hjælpemidler.I overgange er der generelt en skrøbelighed og risiko for, at borgere med særlige behov falderfra, idet overgangen til en ny hverdag i andre rammer i sig selv er en belastning, og særligt hvisman ud over de nye forhold også skal tackle en funktionsnedsættelse i nye rammer. Hvis borge-Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet
15
ren ikke har hjælpemidler og undervisningsmaterialer til rådighed i starten af sin nye uddannelseeller job, er der risiko for, at han eller hun kommer bagud eller helt dropper ud. Flere af de inter-viewede borgere har oplevet at måtte vente længe på at få eksempelvis it-rygsæk eller særligttilpasset studiematerialer, hvorfor de er kommet bagud i undervisningen. Som det er illustreret ide fem personas i afsnit 5, er det ikke usædvanligt med en ventetid på to til otte uger. For en afde interviewede har det været medvirkende årsag til, at han har måttet starte på indgangsforlø-bet til sin uddannelse tre gange. For en anden har det betydet, at han måtte skifte til et andetstudium, der havde en anden praksis for at sørge for at få tilpasset studiematerialer til studeren-de med særlige behov. For en tredje har det medført studieskift til en anden uddannelse, derhavde en praksis for at tildeling af hjælpemidler var på plads ved studiestart. Andre studerendefortæller, hvordan de i starten af deres uddannelse har måttet låne sig frem hos andre studeren-de – herunder lave piratkopier af særligt tilpasset studiemateriale, som kunne anvendes sammenmed hjælpemidler.Herved pålægges borgeren en ekstra byrde oven i de udfordringer, der allerede er forbundet medat have en funktionsnedsættelse, og det gør det yderligere vanskeligt for unge med funktions-nedsættelse at tage en uddannelse, og dermed for samfundet som helhed at realisere målet om,at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelseBarriere 3: Systemerne handler reaktivt – borgeren får ansvaret for at tage initiativ og koordinere (be-lastningsgrad høj)
Borgerne oplever generelt, at systemerne handler reaktivt, og at de selv skal være ansvarlige forat bære oplysninger om deres hjælpemiddelbehov videre ved overgange til en ny sektor. Dettegælder også i de tilfælde, hvor den modtagende sektor har modtaget oplysninger om hjælpemid-delbehovet i forbindelse med ansøgning om optagelse eller ansættelse7. Det giver situationer,hvor vigtig information fra den afgivende sektor om borgerens funktionsniveau og behov ikke bli-ver leveret videre og grebet af den modtagende sektor. Det medfører, at der opstår ventetider,fordi den modtagende sektor først sætter i gang med en sagsbehandling for at få dækket hjæl-pemiddelbehovet, når borgeren har sluppet den afgivende sektor. Denne barriere kan betyde, atsagsbehandlingen i forhold til ansøgning om hjælpemidler i den modtagende sektor dels kommeri gang for sent, dels bliver forsinket, fordi de rette oplysninger ikke findes i sagen fra starten8.Flere af de interviewede borgere har haft oplevelsen af, at de oplysninger, som de har videregivettil den modtagende sektor i forbindelse med ansøgninger, er blevet væk på den modtagende in-stitution, fordi man ikke systematisk har en procedure for, hvordan man sørger for, at sådanneoplysninger bliver anvendt, eller at oplysningerne er blevet noteret, men ikke anvendt aktivt iforhold til modtagelsen af borgeren i det nye system.Borgerne giver i interviewene udtryk for, at de finder det vanskeligt selv at skulle opsøge hjæl-pen, da sektorerne arbejder på forskellig vis og har forskellige måder at organisere hjælpemid-del- og handicapvejledningen på. Borgerne oplever således, at de skal bruge mange ressourcerpå at opsøge hjælp, og at finde rundt i komplekse systemer i en periode, hvor de som alle andreborgere i overgange skal bruge tid og energi på at finde sig til rette i nye rammer.De oplever ligeledes, at de stilles i en position, hvor de ikke er ligeværdige med deres medstude-rende eller kolleger, fordi de aktivt selv skal bede om hjælpemidler og dermed skille sig ud somnogen, der har behov for særbehandling – og at dette skal ske ved hvert nyt skoleår, semestereller skoleperiode. Capacents evaluering af støttemulighederne til elever og studerende med læ-
7
I undersøgelsen ”Vi er jo ikke en del af universitetets bevidsthed…” fra Danske Studerendes Fællesråd fra 2008 peger en
tredjedel af de adspurgte SPS-vejledere på de videregående uddannelser på, at det er et problem, at de ikke er mere opsø-gende, og synes, at det er noget, der bør opprioriteres, men at det kræver flere midler (Stamer og Nielsen, 2008, s. 75).8
Samme problemstilling peges der på i undersøgelsen ”Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicap”fra Capacent. Heri hedder det: ”Det er opfattelsen blandt viden- og nøglepersonerne, at de involverede instanser i dag ikketaler tilstrækkeligt sammen. De økonomiske rammer for og prioritering af de specialpædagogiske tilbud til børn og unge medhandicap varierer fra kommune til kommune. Dette medfører en risiko for forskellig kvalitet i de tilbud, der udbydes. Men denmere synlige udgiftsstruktur kan også medføre positive gevinster, fordi der nu kan sættes mere klart fokus på kvalitet forpengene, specielt ved overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse eller anden beskæftigelse. Dermed findes en storrisiko for, at den viden, der er opsamlet omkring de unges handicap, behov og hidtidige uddannelsesforløb, går tabt. Det ersåledes afgørende at skabe sammenhæng i videnoverlevering i overgangene, hvilket der efter vores vurdering findes et po-tentiale for i og med, at flere ansvarsområder med kommunalreformen ligger under kommunen” (Capacent, 2009, s.113-114).
Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet
16
se- og skrivevanskeligheder fra 2010 viser også, at denne tendens til at handle reaktivt ogsårækker ind i den daglige undervisning, hvor 32–62 pct. af de adspurgte studerende på de videre-gående uddannelser ikke oplever, at der tages hensyn til, at der er studerende, der anvender it-rygsæk. Det ser noget bedre ud på de undersøgte erhvervsskoler. Her er det kun 23 pct., der sletikke oplever, at der tages hensyn (Capacent, 2010, s. 39).For nogle borgere – særligt for de unge – er det svært at erkende, at de har brug for særlig støt-te i form af hjælpemidler. Flere af de interviewede – både vejledere og borgere – peger på, atdet, at de unge selv skal henvende sig, før systemerne handler, kan betyde, at der kommer til atgå uhensigtsmæssig lang tid, inden de selv tager initiativ til at opsøge hjælpen, og at de ikke al-tid er tilstrækkeligt vedholdende i deres søgen og derfor ender med at klare sig på dårligere vil-kår, end de behøvede, eller helt dropper ud.Ud over at borgerne selv skal tage ansvar for at gøre opmærksom på deres behov, overlades detofte også til borgeren at koordinere hjælpen mellem de mange sektorer, han eller hun har berø-ring med. Det kan handle om, at hjælpemidler, der anvendes i hjemmet, skal kunne spille sam-men med hjælpemidler, man anvender i uddannelse eller på job, eller om at borgeren selv bliverbedt om at kontakte leverandøren for at sikre sig den nødvendige instruktion i brugen af hjæl-pemidlet. Særligt for borgere, der har problemer med at læse og skrive, udgør denne opgave enstor barriere, idet hjælpesystemerne ofte fungerer på grundlag af skriftlig kommunikation. Flereaf de interviewede borgere peger i denne forbindelse på, at de oplever, at det er nødvendigt atkommunikere på skrift og at få alle aftaler på skrift, idet de har oplevet, at aftaler om fx leveran-ce af hjælpemidler ved studiestart, eller aftaler om ekstra tid til eksamen eller en assistent til ek-samen, ikke er blevet overholdt, og at de står stærkere i dialog med systemerne i en eventuelklagesag, hvis de har aftaler på skrift. Hvis borgerens funktionsnedsættelse relaterer sig til læse-eller skrivevanskeligheder, bliver det ekstra tungt at håndtere gentagne skriftlige ansøgninger ogat løfte koordineringsansvaret.En særlig problemstilling knytter sig til uddannelser med indlagt praktik. I disse tilfælde er detnogle gange den enkelte elev eller studerende, der skal sørge for at etablere praktikaftalen, mensdet på andre uddannelser er uddannelsesstedet, der sørger for aftalen. De gennemførte interviewog diskussionen på workshoppen peger på, at der er en generel problemstilling i forhold til, atuddannelsesinstitutionerne ikke arbejder opsøgende i forhold til at sikre, at eleven/den studeren-de har de nødvendige hjælpemidler med ud i praktikken, og at disse faktisk kan anvendes på detpågældende praktiksted. Dette gælder særligt for den store og voksende gruppe af brugere af it-hjælpemidler. Blandt de interviewede er der eksempler på, at hjælpemidler ikke har kunnet an-vendes sammen med it-redskaber på praktikstedet på grund af generelle sikkerhedshensyn, ellerblot fordi man ikke har fået taget den it-ansvarlige på praktikstedet med på råd og sikret installa-tion af hjælpemidlerne på praktikstedet. På workshoppen blev det påpeget, at dette rammer bor-gere med funktionsnedsættelser ekstra hårdt, idet praktikperioderne ofte er den eneste form forerhvervserfaring, de får i løbet af deres studietid, da det ofte er svært for dem at finde og/elleroverkomme et studiejob ved siden af studierne9.Barriere 4: Manglende viden om funktionsnedsættelser og muligheder for kompensation (belastnings-grad høj)
Fordi hver sektor skal håndtere at vejlede og tildele hjælpemidler til borgere med alle typer affunktionsnedsættelser, er vejledning og sagsbehandling spredt på rigtig mange forskellige med-arbejdere, der måske kun få gange møder den enkelte funktionsnedsættelse.De interviewede borgere oplever, at det er meget svingende, hvor godt vejledning og hvor smi-digt sagsbehandlingen fungerer de enkelte institutioner imellem, og at der er en stor grad af til-fældighed og personafhængighed i, hvor kompetent en vejledning de får rundt om i systemerne10.
9
I undersøgelsen ”Vi er jo ikke en del af universitetets bevidsthed…” fra Danske Studerendes Fællesråd fra 2008 fastslås det,at ”kun lidt over halvdelen af de studerende med handicap har haft et studiejob under uddannelsen, og det er kun omkringhalvdelen af disse, hvor det har været studierelevant (knap 30 procent af alle adspurgte)”. (Stamer og Nielsen, 2008, s. 15)Samme undersøgelse fra Danske Studerendes Fællesråd fra 2008 fastslås det, at langt hovedparten (90 pct.) af de ad-
10
spurgte studerende på videregående uddannelser ikke husker, at de har modtaget vejledning om, hvilken betydning funkti-onsnedsættelsen kunne have for gennemførelsen af den uddannelse, de var startet på (Stamer og Nielsen, 2008, s. 9).Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet
17
De oplever dog generelt, at der mangler viden om funktionsnedsættelser, støtteordninger og mu-lighederne for at kompensere deres funktionsnedsættelse gennem hjælpemidler – det gælder og-så blandt studievejledere og SPS-vejledere. Der er forståelse for, at det er sådan, da der ofte ertale om højt specialiseret viden, som vejlederne ikke anvender i deres daglige arbejde. Det æn-drer dog ikke på, at det spredte ansvar medfører, at borgerne oplever det som en stor barriere,at de ofte selv skal vejlede vejlederne om deres behov og mulighederne for kompenserendehjælpemidler.Den manglende viden og specialisering forstærkes af, at mange uddannelsesinstitutioner og job-centre har en relativ stor udskiftning blandt de medarbejdere, som varetager vejledningsfunktio-nerne. Vejledning i forhold til funktionsnedsættelser og hjælpemidler er sjældent en hovedfunkti-on for de ansatte11. Samtidig er det et kompliceret område uden stor ledelsesmæssig bevågen-hed. Derfor betragtes det sjældent som et attraktivt og karrierefremmende område at varetage.Denne iagttagelse bekræftes af drøftelserne på workshoppen, hvori der deltog en række vejlede-re fra forskellige sektorer.Borgerne giver udtryk for, at den manglende viden om deres funktionsnedsættelse ved flere lej-ligheder har givet anledning til, hvad de har oplevet som mistænkeliggørelse. Særligt borgeremed usynlig funktionsnedsættelse såsom ordblindhed, ADHD eller udtrætning på grund af hjer-neskade, har fortalt om episoder, hvor der bliver sat spørgsmålstegn ved, om hjælpemidlerne nuogså er nødvendige, og de har følt, at de er blevet beskyldt for at snyde sig til lettere forhold påstudiet ved at få hjælpemidler eller andre støtteforanstaltninger stillet til rådighed.Således er der tendens til, at behovet misforstås og en risiko for at eleverne må kæmpe med denopfattelse, at de er dovne og bare skal arbejde hårdere, hvis vejlederne ikke har tilstrækkeligtkendskab til og accept af funktionsnedsættelser og behov for hjælpemidler. Ligeledes er det ble-vet fremlagt, at holdningen på eksempelvis erhvervsuddannelserne har været, at de unge skalhave lov at starte på en frisk og derfor skal vurderes på ny i de nye omgivelser og ikke per au-tomatik tildeles hjælpemidler – alt efter funktionsnedsættelsen. Dette kan være problematisk,hvis eleven eller dennes forældre ikke forstår at være proaktive. I relation til dette er overgangenfra grundskole til ungdomsuddannelse særlig vanskelig, da forældre til børn i ungdomsalderenskal være tilbageholdende med at skubbe alt for meget på. De unge skal lære at klare flere tingselv, og det er ikke ønskeligt som ung at have sine forældre hængende i røret til skolens vejlede-re i tide og utide – man vil allerhelst bare være som de andre.En anden variant af denne barriere er, at borgerne bliver mødt med en misforstået beundring for,at de klarer sig godt til trods for deres funktionsnedsættelse og at de oplever, at vejlederne giverudtryk for, at det er mere anerkendelsesværdigt at klare sin uddannelse eller job uden hjælpe-midler. Vejlederne og underviserne ser måske ikke, at de er nødt til at overanstrenge sig, for atkunne overkomme uddannelse eller job, eller at de klarer sig godt netoppå grund afhjælpemid-lerne, og at de gode resultater de når, skyldes deres reelle potentiale og ikke, at de bliver over-kompenseret. Denne barriere opleves både af borgere med usynlige funktionsnedsættelser og afborgere med synlige som fx spastisk lammelse.Særligt borgere med komplekse funktionsnedsættelser kan komme i klemme i vejledningssyste-met, fordi deres funktionsnedsættelser kræver specialviden inden for flere forskellige områder.Det gør sig gældende for borgere med fx spastisk lammelse og kognitive funktionsnedsættelser,for hjerneskaderamte med både og kognitive funktionsnedsættelser eller for borgere med psyki-ske funktionsnedsættelser i kombination med fx ordblindhed. Samme problemstilling blev påworkshoppen rejst i forhold til borgere med anden etnisk baggrund, hvor det blev nævnt, at detkan være svært at vurdere, hvilke udfordringer der knytter sig til borgerens anden sproglige ogkulturelle baggrund, og hvilke der skyldes funktionsnedsættelser. I sådanne tilfælde er det sværtat afgøre, hvilke hjælpemidler der er de rigtige, og der vil som ofte være brug for en mere grun-dig udredning af borgerens funktionsniveau og behov, som involverer flere specialister. At koor-dinere et sådant udredningsarbejde kræver særlige kompetencer, og udredningerne er ofte dyre.11
Samme undersøgelse fra Danske Studerendes Fællesråd fra 2008 fastslår, at ”kun 1/5 havde SPS-vejledningen som deres
hovedansvarsområde, og i gennemsnit vurderer vejlederne, at de bruger omkring 40 % af deres tid på SPS-vejledning”(Stamer og Nielsen 2008, s. 75).Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet
18
Det sidste kan i sig selv medføre, at udredningen ikke bliver foretaget, eller at den først bliver fo-retaget efter længere tids tovtrækning om, hvilken sektor der skal betale for udredningen.Den manglende specialviden hos vejledere i de enkelte sektorer betyder i sig selv, at sagsbe-handlingstiden trækker ud og at ventetiderne på hjælpemidlerne forlænges. De steder, hvor vej-ledningen synes at fungere bedst, er, hvor borgeren har kontakt til specialister, der understøttersagsbehandlingen på uddannelsen eller jobbet, således at specialviden om både funktionsned-sættelsen og kompensationsmulighederne let kan hentes ind i sagsbehandlingen. Det gælder fxde mere traditionelle funktionsnedsættelser syns- og høreområdet, hvor IBOS, synscentraler ogkommunikationscentre spiller en vigtig rolle.Barriere 5: Mangelfuld instruktion i brugen af hjælpemidler (belastningsgrad høj)
En medfølgende effekt af den manglende viden om funktionsnedsættelser og kompensationsmu-ligheder er, at instruktionen i brugen af hjælpemidlerne ofte bliver for ringe, eller at det heltoverlades til borgeren selv at finde ud af at anvende hjælpemidlerne på en hensigtsmæssig må-de. En anden problemstilling knytter sig til, at instruktionen ofte gives ved udleveringen af hjæl-pemidlerne, og at det kan være svært at få bevilget supplerende instruktion senere, hvis borge-ren har behov for repetition, eller hvis behovet for at anvende hjælpemidlet har ændret sig.En sådan fremgangsmåde vil ofte – ifølge de interviewede og drøftelserne på workshoppen –medføre, at hjælpemidlerne bruges på en måde, så borgeren ikke får det fulde udbytte eller atborgeren i værste fald helt undlader at benytte hjælpemidlerne.Den bedste instruktion gives der, hvor der blandt dem som giver instruktionen er høj viden ombåde det specifikke hjælpemiddel, som borgeren tildeles og de øvrige systemer eller fysiskerammer, det skal anvendes i. Der er således behov for dobbeltkompetencer hos vejlederne. Sær-ligt for uddannelser med højt specialiseret teknisk udstyr kan dette være et problem, da sådantudstyr ikke altid bygger på samme standarder som anvendes bredt. Eksempelvis nævnes i inter-viewene problemer med at anvende programmet Vital sammen med en skibssimulator på ma-skinmesteruddannelsen.I Capacent-undersøgelsen fra 2010 peges på, at instruktion er en vigtig forudsætning for, at denstuderende får det fulde udbytte af it-startpakken, eller at den overhovedet bliver brugt12.Capacent-undersøgelsen fra 2009 peger også på, at hjælpemidlerne i sig selv sjældent er til-strækkelige til at kompensere børn i folkeskolen, så de gennemfører folkeskolen på lige fod medderes kammerater uden funktionsnedsættelse. Undersøgelsen peger på, at vejledning og assi-stance til børn med funktionsnedsættelser kunne styrke mulighederne for børn med funktions-nedsættelser i folkeskolen (Capacent, 2009, s.7). Formentlig vil denne konklusion også gælde forde øvrige undersøgte sektorer.4.1.3Tværgående økonomiske barrierer
Vi er i analysen kun stødt på ganske få økonomiske barrierer.Barriere 6: Overdragelse af hjælpemidler mellem sektorer er mulig, men sker sjældent (belastningsgradlav)
En tværgående økonomisk barriere er dog, at selvom der rent juridisk er åbnet mulighed for, atder kan ske en overdragelse af hjælpemidlerne til borgerne ved overgange mellem de enkeltesektorer, så sker det sjældent.Herudover er det blevet påpeget fra mange af de interviewede professionelle, at man oplever detsom uhensigtsmæssigt og usmidigt, at man skal anvende så mange ressourcer på sagsbehand-ling omkring tildeling og håndtering af hjælpemidler. Udgifterne til sagsbehandling af ansøgningerog administration af hjælpemidler overstiger ifølge flere af de interviewede ofte hjælpemidlernesværdi. Barrieren er således ikke så stor set fra borgernes perspektiv, men opleves som en be-lastning set fra medarbejdernes side.
12
”Evaluering af støttemuligheder til elever og studerende med læse- og skrivevanskeligheder”. Capacent, april 2010, s. 15
Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet
19
4.1.4
Tværgående tekniske barrierer
Som en følge af den måde, man har organiseret sektoransvaret på og de deraf opståede organi-satoriske barrierer, følger der også nogle tværgående tekniske barrierer i kølvandet.Barriere 7: Mærker og versioner skifter hele tiden (belastningsgrad middel)
En generel teknisk barriere følger af, at hver sektor søger at købe deres hjælpemidler så billigtsom muligt ved at udbyde indkøb af hjælpemidler i licitation blandt relevante leverandører. Detmedfører, at version og mærker af hjælpemidlerne ofte skifter. For nogle grupper af borgere gi-ver dette primært anledning til irritation, fordi de skal skifte fra hjælpemidler, som de var vant tilat bruge, eller fordi det opdages, at nye hjælpemidler ikke spiller så godt sammen med øvrigesystemer, som de er vant til at bruge, som de gamle – fx databaseprogrammer. For andre er deten barriere af høj belastningsgrad, fordi de er meget afhængige af hjælpemidlerne i alt, hvad deforetager sig, og fordi de har investeret mange ressourcer i at lære at anvende det specifikkehjælpemiddel. Det gælder fx for blinde og svagsynede, der kan have meget svært ved at lære atnavigere i nye programmer eller på tastaturer, hvor tasterne sidder på en anden måde, end bor-geren er vant til. For brugere af oplæsningsprogrammer med syntetisk tale og hørehjælpemidlerkan det være forbundet med stort ubehag at skulle vænne sig til en anden stemme eller et andetlydbillede, når der skiftes produkt. Til tider ender borgere med funktionsnedsættelse med ikke atbruge hjælpemidlerne, enten fordi de ikke kan komme i gang pga. manglende tilvænning til, ellervejledning i brugen af, det nye hjælpemiddel, og fordi de ikke ved, hvem de skal spørge.Barriere 8: Tvunget leverandørvalg – manglende kompatibilitet (belastningsgrad middel)
En barriere der knytter sig til ovenstående barriere, er, at borgerne gennem udbudsaftaler tvin-ges til at anvende bestemte leverandører, som igen dikterer en række andre valg af hjælpemid-ler. De tvungne leverandørvalg opstår, fordi indkøb af hjælpemidler sker i udbudsrunder medmængderabat, og af hensyn til sektorernes ønske om kun at instruere i og vedligeholde få pro-dukter. Det betyder, at borgerne skal sætte sig ind i mange forskellige typer af hjælpemidler i lø-bet af deres vej gennem uddannelsessystemet og videre i beskæftigelse – også ud over, hvadder kan forklares af, at deres behov skifter. Samtidig medfører det tvungne leverandørvalg, atborgerens valg af særligt andre it-produkter låses til en bestemt leverandør. Eksempelvis udby-des en række it-hjælpemidler alene til pc og ikke til Mac-computere. Inden for servicelovenshjælpemiddelparagraf (servicelovens § 112, stk. 3) har man etableret en fritvalgsordning, hvorborgere kan få udbetalt et beløb, svarende til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel leveretaf det offentlige. Herved har borgeren mulighed for – mod, at den pågældende selv betaler eneventuel merpris – at købe det hjælpemiddel, som han eller hun har de bedste erfaringer med.En lignende ordning kunne etableres inden for andre sektorer – se løsningsforslag 3 – blot er detda vigtigt, at man også ved frit valg tager hånd om instruktionen og integrationen i det studie-eller arbejdsmiljø, det skal anvendes i og træffer afgørelse om, hvem der skal stå for denne.I interviewene er det ligeledes påpeget, at man i udbudsrunderne ikke altid får indarbejdet allerelevante kravspecifikationer, så der kan opstå situationer, hvor de nye hjælpemidler ikke er såvelintegrerede med de øvrige systemer, de skal anvendes sammen med. Det er af og til uklart,hvem der har ansvaret for at sikre denne integration.Det tvungne leverandørvalg resulterer desuden i, at nogle borgere oplever manglende samspilmellem hjælpemidlet og eksempelvis arbejdspladsredskaberne. Der kan fx være tale om borgeremed ordblindhed, som pga. it-sikkerhedsreglerne på arbejdspladsen, ikke har mulighed for at fåderes hjælpemiddelsoftware installeret på computeren, hvormed adgangen til centrale dokumen-ter vanskeliggøres. Barrieren gør sig især gældende på offentlige institutioner, hvor man ikkeselv må installere særlige programmer. Borgerne risikerer derfor at skulle sidde fysisk med tocomputere og et usb-stik for at flytte materialer mellem de to computere, så de kan få tekstenlæst op. Tilsvarende kan borgere med hørenedsættelse fx opleve, at arbejdspladsens system ikkekan kobles op på det mærke, personens høreapparat er af, og de får derfor brug for at skifte de-res høreapparat ud.
Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet
20
4.1.5
Tværgående løsningsforslag
Nedenfor præsenteres de indsamlede løsningsforslag, som vurderes at kunne løse de identifice-rede tværgående barrierer.Løsningsforslag 1Dækker barriererne…Lade borgerne låne hjælpemidlerne med over i den nye sektorJuridisk barriere: Hjælpemidler følger ikke borgeren ved overgang til anden sektor.Organisatorisk barriere: Lange sagsbehandlingstider og ventetid på leverance afhjælpemidler – perioder uden hjælpemidler.Beskrivelse af løs-ningsforslagetLøsningsforslaget indebærer, at man giver borgerne ret til at beholde hjælpemid-lerne fra den afgivende sektor, indtil den modtagende sektor har afklaret behovetfor hjælpemidler, og hjælpemidlet er bestilt hjem og leveret. Den afgivende sektorbevarer også vedligeholdelsesansvaret, indtil en anden sektor tager over.Denne ordning praktiseres allerede i et vist omfang inden for Uddannelsesstyrelsensområde – fx hvis man går den direkte vej mellem ungdomsuddannelse og videre-gående uddannelse. En lignende ordning mellem sektorer kendes fra hospitalsver-denen, hvor patienter kan låne hospitalets hjælpemidler med hjem, indtil kommu-nen har overtaget ansvaret og sørget for hjælpemidler til borgeren.Løsningsforslaget kræver ændring af love og bekendtgørelser.FordeleSikrer, at borgeren har adgang til hjælpemidler i den periode, hvor en ny an-søgning sagsbehandles.Giver brugeren mulighed for en mere smidig opstart på den nye uddannel-se/arbejde/jobsøgning/efter-/videreuddannelse, inden en afklaring – og anskaf-felse af hjælpemiddel i forhold til pågældende uddannelse/job har fundet sted.Den afgivende sektor vil have en interesse i at hjælpe borgeren videre på enmåde, så sagsbehandlingstiden af en ny ansøgning om hjælpemidler bliver såkort som mulig. De vil således have et incitament til at arbejde opsøgende iforhold til at hjælpe borgeren videre, og at tage kontakt til den modtagendesektor og understøtte sagsbehandlingen.Den afgivende sektor skal udlåne hjælpemidler uden at have en fast dato for,hvornår de selv igen kan regne med at kunne råde over hjælpemidlerne.Enkelte borgere kan have et ønske om at blive ved med at låne de vante hjæl-pemidler og derfor forhale sagsbehandlingen af en ny ansøgning. I sådanne til-fælde vil det være en fordel at kombinere løsningsforslaget med løsningsforslag2 om udarbejdelse af en afregningsmodel mellem sektorer, så hjælpemidlet kanbeholdes.Løsningsforslaget er udgiftsneutralt med undtagelse af i folkeskolen og friegrundskoler, da disse vil have udgifter til hjælpemidlerne i udlånsperioden,uden at de selv nyder godt af udlån fra andre sektorer.Løsningen vil medføre slitage på det hjælpemiddel, som anvendes i overgangs-perioden, uden at ejerne får gavn af det.
Ulemper
Driftsøkonomiske kon-sekvenser
Samfundsøkonomiskekonsekvenser
Forslaget vil formentlig give bedre og hurtigere sagsbehandling, der sikrer borgerneen hurtigere og mere kvalificeret tildeling af hjælpemidler, der igen sikrer, at flerekan gennemføre en uddannelse og bestride et job
Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet
21
Løsningsforslag 2
Lade hjælpemidlerne følge borgeren – lave afregningsmodel mellem sekto-rerJuridisk barriere: Hjælpemidler følger ikke borgeren ved overgang til anden sektor.Organisatorisk barriere: Lange sagsbehandlingstider og ventetid på leverance afhjælpemidler – perioder uden hjælpemidler.Økonomisk barriere: Overdragelse af hjælpemidler mellem sektorer er muligt, mensker sjældent.
Dækker barrierer-ne…
Beskrivelse af løs-ningsforslaget
Løsningsforslaget indebærer, at man etablerer en model for, hvordan man prissæt-ter og afregner de brugte hjælpemidler sektorerne imellem, så overdragelse lettes.Der skal herunder tages stilling til, om den modtagende sektor har pligt til at over-tage de medbragte hjælpemidler, eller det skal være frivilligt.Løsningsforslaget kræver ændring af love og bekendtgørelser.
Fordele
Sikrer adgang til hjælpemidler i overgangsperiodenSikrer, at borgeren har hjælpemidler, som han eller hun er fortrolig med.Borgeren vil møde på uddannelsesinstitutionen eller jobbet med mange forskel-lige typer af hjælpemidler, som det kan være svært for den modtagende sektorat servicereBorgere i samme uddannelse eller job vil være forskelligt stillet med hensyn tilhjælpemidler – det vil formentlig være mest synligt i uddannelsessektoren.Løsningsforslaget er udgiftsneutralt – hjælpemidler købes af den afgivende sek-torServiceniveauer kan blive sat under pres, når borgere inden for samme sektorkan møde med meget forskellige standarder i hjælpemidler.
Ulemper
Driftsøkonomiskekonsekvenser
Samfundsøkonomi-ske konsekvenser
Forslaget vil sikre, at borgere møder i den nye sektor med hjælpemidler, hvorfor devil have bedre betingelser for at gennemføre en uddannelse og bestride et job.
Løsningsforslag 3
Etablere en fritvalgsordning, hvor borgeren får et bestemt beløb, til køb afbedst egnede og billigste hjælpemidlerTeknisk barriere: Mærker og versioner skifter hele tiden.
Dækker barrierer-ne…
Teknisk barriere: Tvunget leverandørvalg – manglende kompatibilitetBeskrivelse af løs-ningsforslagetBorgeren får mulighed for at anskaffe et hjælpemiddel efter eget valg og får dæk-ket en udgift svarende til det beløb, som det ville koste for den relevante sektor atbetale for det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Denne ordning praktiseresunder serviceloven – se servicelovens § 112, stk. 3.Løsningsforslaget kræver ændring af love og bekendtgørelser.FordeleStørre muligheder for at den enkelte kan vælge hjælpemidler, der opleves som nyt-tige.Den enkelte er i nogen udstrækning selv ansvarlig for at skaffe sig vejledningog at indkøbe hjælpemidlerneBorgeren vil møde på uddannelsesinstitutionen eller jobbet med mange forskel-lige typer af hjælpemidler, som det kan være svært for den modtagende sektorat servicere.I princippet udgiftsneutralDer skal afsættes administrative ressourcer i den enkelte sektor til at admini-strere borgernes frie valg.
Ulemper
Driftsøkonomiskekonsekvenser
Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet
22
Løsningsforslag 3
Etablere en fritvalgsordning, hvor borgeren får et bestemt beløb, til køb afbedst egnede og billigste hjælpemidlerDer skal skabes fælles tværsektorielle rammer for tildeling af hjælpemidler ogfastsættes et rammebeløbOrdningen kan være udgiftsdrivende, hvis borgerne i alle tilfælde vælger at ud-nytte rammen maksimalt.
Samfundsøkonomi-ske konsekvenser
Løsningsforslag 4Dækker barrierer-ne…
”Den norske model”: Centralisering af tildelingen af hjælpemidlerJuridisk barriere: Hjælpemidler følger ikke borgeren ved overgang til anden sektor– snitfladeproblemer.Organisatorisk barriere: Systemerne handler reaktivt – borgeren får ansvaret for attage initiativ og koordinere.Organisatorisk barriere: Manglende viden om funktionsnedsættelser og mulighederfor kompensation.Organisatorisk barriere: Mangelfuld instruktion i brugen af hjælpemidler.
Beskrivelse af løs-ningsforslaget
I Norge er der et statsligt finansieret hjælpemiddelsystem, der fungerer uafhængigtaf brugerens alder, eller hvor hjælpemidlerne skal anvendes (hjem, skole, arbejdemv.). Hvis man har en varig funktionsnedsættelse (varighed på mere end 2 år), oggenstanden kompenserer for funktionsnedsættelsen, kan en given person låne det-te hjælpemiddel fra hjælpemiddelcentralen, så længe han eller hun har behov fordet. En del af baggrunden for, at hjælpemidler i skolen (inkl. it) blev lagt hos hjæl-pemiddelcentraler og det statslige hjælpemiddelsystem var faktisk lignende pro-blemer som de nævnte i forespørgslen, nemlig at eleverne ikke kunne tage hjæl-pemidlerne med sig, når de skiftede skole.Der oprettes en hjælpemiddelcentral i regionen, som har ansvaret for de fleste ty-per hjælpemidler.Det er samme instans, der finansierer hjælpemidlerne, hvad enten det gælder ele-ver i folkeskolen, ungdomsskolen eller videregående skole.Løsningsforslaget kræver omfattende lovændringer inden for alle sektorer.
Fordele
Sikrer adgang til hjælpemidler ved overgangeMere ensartet tildeling af hjælpemidler på tværs af sektorer,Mulighed for højere grad af faglig specialisering i tildelingen af hjælpemidlerTidsbesparende for brugerne, der ikke skal bruge tid på at søge nye hjælpemid-ler og lære dem at kende.Samtidig er det tidsbesparende i forhold til det administrative arbejde for vejle-derne i de enkelte sektorerSikrer kontinuitet i forløbet.Helt eller delvist opgør med sektoransvarsprincippetFærre muligheder for tæt integration med den sektor, hjælpemidlerne skal an-vendes i.
Ulemper
DriftsøkonomiskekonsekvenserSamfundsøkonomi-ske konsekvenser
Ressourcer skal omfordeles.
Forslaget vil på samfundsplan være udgiftsneutralt – der skal ske en omforde-ling af ressourcerForslaget vil formentlig give bedre og hurtigere sagsbehandling, der sikrer bor-gerne en hurtigere og mere kvalificeret tildeling af hjælpemidler, der igen sik-rer, at flere kan gennemføre en uddannelse og bestride et job.
Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet
23
Løsningsforslag 5Dækker barrierer-ne…
Opkvalificere vejledere i de enkelte sektorer og tværsektoriel vidensdelingOrganisatorisk barriere: Manglende viden om funktionsnedsættelser og mulighederfor kompensation.Organisatorisk barriere: Mangelfuld instruktion i brugen af hjælpemidler.
Beskrivelse af løs-ningsforslaget
Formålet er at sikre opkvalificering af vejledere i de enkelte systemer, så de er bed-re klædt på til at varetage vejledningsopgaven gennem etablering af en introduce-rende uddannelse for nye vejledere på tværs af sektorer. Uddannelsen kan eventu-elt udbydes af Hjælpemiddelinstituttet eller af Uddannelsesstyrelsen, der alleredehar en bred kontakt til SPS-vejlederne.Herudover indebærer forslaget en styrkelse af den faglige dialog på tværs af ud-dannelses- og beskæftigelsessektorerne, eventuelt i form af regionale netværk forvejledere i de enkelte sektorer. Målet er at opnå en formaliseret dialog i mellemvejledere i uddannelsessektoren hhv. jobcentermedarbejdere i beskæftigelsessekto-ren, således at der opnås en god indbyrdes kommunikation på tværs af sektorerneog opbygning af en faglighed om vejledningsopgaven.Hvis netværkene skal være levedygtige, vil det erfaringsmæssigt kræve, at en or-ganisation påtager sig at drive dem. Uddannelsesstyrelsen kunne drive et sådantnetværk for UU-vejledere og SPS-vejledere, idet de allerede har en bred kontakt tildenne gruppe. Arbejdsmarkedsstyrelsen kunne drive et netværk for vejledere påjobcentrene.I det omfang, der allerede eksisterer fora for vejledere, vil det være en implemen-terings- og ressourcemæssig fordel at knytte de foreslåede netværk op på disse.Løsningsforslaget kan gennemføres uden lovændring.
Fordele
Forslaget vil skabe større faglighed i vejledningsopgaven og sikre bedre vejled-ningForslaget vil give nye vejledere en hurtig indgang til viden om funktionsnedsæt-telser og kompensationsmulighederBorgerne mødes med en større forståelse og ekspertise både i overgangen ogpå den modtagendde ungdomsuddannelsesinstitutionDer vil hurtigere blive taget hånd om behovet for hjælpemidler, da misforståel-ser om funktionsnedsættelser og hjælpemidler vil mindskes
Ulemper
Forslaget kræver mere arbejde og dialog på tværs af sektorerne, hvilket på kortsigt skaber mere arbejde og kræver god kommunikation mellem de forskellige sek-torer.Forslaget vil medføre udgifter til uddannelse og til drift af netværketMedarbejdere i de enkelte sektorer skal sætte tid af til deltagelse i uddannelseog netværk.
Driftsøkonomiskekonsekvenser
Samfundsøkonomi-ske konsekvenser
Vil medføre en samfundsmæssig investering i vejledningsopgaven og til medarbej-derressourcer til den tværsektorielle vidensdeling. På langt sigt må løsningen dogforventes at medvirke til at mindske ventetiden for borgere ved overgangen til be-skæftigelse eller ledighed, idet de qua den øgede viden vil modtage mere/bedrevejledning fra uddannelsessektoren ift. overgangen samt hurtigere/bedre afklaringfra beskæftigelsessektoren.
Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet
24
Løsningsforslag 6
Give den afgivende sektor ansvar for overlevering af oplysninger om bor-gere med hjælpemiddelbehovOrganisatorisk barriere: Lange sagsbehandlingstider og ventetid på leverance afhjælpemidler – perioder uden hjælpemidler.Organisatorisk barriere: Systemerne handler reaktivt – borgeren får ansvaret for attage initiativ og koordinere.Organisatorisk barriere: Manglende viden om funktionsnedsættelser og mulighederfor kompensation.
Dækker barrierer-ne…
Beskrivelse af løs-ningsforslaget
Den afgivende institution får ansvar for at levere oplysninger videre om borgerensfunktionsniveau og hjælpemiddelbehov samt historik på, hvilke hjælpemidler borge-ren hidtil har benyttet. Videregivelse af disse oplysninger kan udelukkende ske medborgerens samtykke.Løsningsforslaget kræver ændring af love og bekendtgørelser.
Fordele
Sikrer bedre kontinuitet for borgerne – deres hjælpemiddelhistorie bliver kendt iden modtagende sektorSikrer, at borgere får de rette oplysninger om muligheder for kompensationSikrer hurtigere afklaring af eventuelle nye kompensationsbehov i forhold tilden modtagende sektor
Ulemper
Kan betyde, at den modtagende sektor ikke foretager en ny vurdering af hjælpe-middelbehovet, men blot kører videre med de tidligere bevilgede hjælpemidler.Løsningen vil kræve medarbejderressourcer for den "afgivende" uddannelse/sektor.Der skal udarbejdes en skriftlig overlevering fra sagsbehandleren i det ene systemtil sagsbehandleren i den modtagende sektor.Vil formentlig give bedre og hurtigere sagsbehandling, der sikrer borgerne en hurti-gere og mere kvalificeret tildeling af hjælpemidler, der igen sikrer, at flere kan gen-nemføre en uddannelse og bestride et job.
Driftsøkonomiskekonsekvenser
Samfundsøkonomi-ske konsekvenser
Løsningsforslag 7
Fri adgang til centrale softwareprogrammer til kommunikation via inter-nettetHjælpemidler følger ikke borgeren ved overgang til anden sektor.
Dækker barrierer-ne…
Organisatorisk barriere: Lange sagsbehandlingstider og ventetid på leverance afhjælpemidler – perioder uden hjælpemidler.Beskrivelse af løs-ningsforslagetForslaget indebærer, at centrale softwareprogrammer til kommunikation, fx til op-læsning, ordforslagsprogrammer, forstørrelsesprogrammer mv., gøres offentligt til-gængelige via nettet og dermed kan hentes gratis af alle, der ønsker at bruge dem iforhold til uddannelse, job, aktivering og efter- og videreuddannelse eller fritid. Derkan eksempelvis tilknyttes et kodeord/bruger-id, hvis ikke man ønsker at læggeprogrammerne ud frit tilgængeligt for alle. (Inspiration kan hentes fra Norge eller ITog Telestyrelsens hjemmeside – http://www.adgangforalle.dk/ – hvor oplæsnings-programmet "adgang til alle" er tilgængeligt13)Løsningsforslaget kan gennemføres uden lovændringer, dog kan der være forholdomkring ophavsrettigheder, der skal afklares juridisk.
Adgangforalle.dk er udviklet af Specialskolen for Voksne, Vendsyssel, i samarbejde med efaktum Aps, Teknologicentret forHandicappede og Aalborg Universitet. www.adgangforalle.dk.Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet
13
25
Løsningsforslag 7
Fri adgang til centrale softwareprogrammer til kommunikation via inter-nettetForslaget vil sikre en hurtig og nem adgang til it-hjælpemidler, som vil kunneanvendes, uanset hvilken sektor man befinder sig i – eller hvor i verden manbefinder sig, blot der er adgang til internettetForslaget vil kunne hjælpe en lang række borgere, som kan have gavn af at an-vende it-hjælpemidlerne, uanset om de har en funktionsnedsættelse, der beret-tiger til hjælpemidler eller ej, og uanset om de kun i perioder har behov for atanvende hjælpemidlerne. Forslaget vil således også tilgodese den store gruppeaf borgere, som ikke har en funktionsnedsættelse, der er omfattende nok til, atman normalt vil vurdere, at der er et kompensationsbehovForslaget vil være med til at normalisere brugen af hjælpemidlerne og dermedfjerne noget af den stigmatisering, borgere med funktionsnedsættelse kan op-leve, når de behøver særbehandlingForslaget vil frigøre ressourcer hos vejledere i de enkelte sektorer til at fokuserepå de borgere, der har brug for mere specielle og individuelt tilpassede typer afhjælpemidler.Der er risiko for, at de enkelte sektorer overlader det til borgerne at finde fremtil hjælpemidlerne og ikke giver tilstrækkelig instruktion i brugen af hjælpemid-lerneDer er risiko for at de enkelte sektorer ikke vil foretage en individuel vurderingaf funktionsniveau og hjælpemiddelbehovet, men blot henvise til de generellehjælpemidler – eller at borgere vil undlade at bede om en individuel vurderingaf funktionsniveau og behovForslaget forudsætter velvilje fra producenternes sideForslaget løser ikke problemstillingerne om manglende integration med øvrigtstudie- eller arbejdsmiljø.
Fordele
Ulemper
DriftsøkonomiskekonsekvenserSamfundsøkonomi-ske konsekvenser
De enkelte sektorer forventes at kunne spare ressourcer til sagsbehandlingstid.Løsningen indebærer en samfundsmæssig investering i køb af rettigheder til deprogrammer, der skal gøres offentligt tilgængeligeTil gengæld vil der kunne spares sagsbehandlingstid, ligesom en bredere kredsaf borgere vil bliver dækket af kommunikationshjælpemidler.
Løsningsforslag 8
Udarbejdelse af hjælpemiddelcertifikat, der følger borgeren på tværs afsektorerOrganisatorisk barriere: Lange sagsbehandlingstider og ventetid på leverance afhjælpemidler – perioder uden hjælpemidler.Lade en sektor med ekspertise inden for funktionsnedsættelser og handicap – fxPPR, syns- eller hørecentralerne eller de kommunale specialrådgivere – udarbejdeet hjælpemiddelcertifikat til den enkelte borger, der dokumenterer funktionsned-sættelsen og hjælpemiddelbehovet. Borgeren kan bære certifikatet med sig vedovergange, og dermed behøver sagsbehandlingen ikke at starte helt fra bundenhver gang.Løsningsforslaget kan gennemføres uden lovændringer.
Dækker barrierer-ne…Beskrivelse af for-slaget
Fordele
Et hjælpemiddelcertifikat gør sagsbehandlere i den modtagende sektor opmærk-somme på, at borgeren har en funktionsnedsættelse, som kræver hjælpemiddel.Det skaber dermed et bedre fundament for hurtig afklaring af hjælpemiddelbehoveti den modtagende sektor.
Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet
26
Løsningsforslag 8
Udarbejdelse af hjælpemiddelcertifikat, der følger borgeren på tværs afsektorerFor en række borgere vil funktionsnedsættelsen ikke være statisk, og det vilderfor være svært at sikre, at oplysningerne i certifikatet er dækkende. Tilgan-gen vil ikke harmonere med det relative handicapbegreb og med, at der i hverenkelt sag skal foretages en konkret og individuel behovsvurderingKan betyde, at den modtagende sektor ikke foretager en ny vurdering af hjæl-pemiddelbehovet, men blot kører videre med de tidligere bevilgede hjælpemid-lerDet er afgørende, at borgeren selv har råderet over hjælpemiddelcertifikatet ogfrit kan vælge om han eller hun vil anvende det i den modtagende sektor ellerundlade dette
Ulemper
Driftsøkonomiskekonsekvenser
Forslaget vil medføre udgifter i den sektor, der skal stå for udstedelse af certifika-tet. Til gengæld vil man i de øvrige sektorer kunne spare sagsbehandlingstid underforudsætning af, at man kan og vil arbejde videre med de oplysninger, der fremgåraf certifikatet.Forslaget vil formentlig give bedre og hurtigere sagsbehandling, der sikrer borgerneen hurtigere og mere kvalificeret tildeling af hjælpemidler, der igen sikrer, at flerekan gennemføre en uddannelse og bestride et job.
Samfundsøkonomi-ske konsekvenser
Løsningsforslag 9Dækker barrierer-ne…Beskrivelse af løs-ningsforslaget
Tillade sagsbehandlingen at gå i gang før borgeren er optaget eller ansatOrganisatorisk barriere: Lange sagsbehandlingstider og ventetid på leverance afhjælpemidler – perioder uden hjælpemidler.Forslaget indebærer, at de enkelte sektorer får mulighed for at starte sagsbehand-lingen, inden borgeren er optaget på en uddannelse eller ansat i job/aktivering,hvis det er overvejende sandsynligt, at de bliver optaget eller ansat. Dette kan fxvære sandsynliggjort, hvis borgerens karaktergennemsnit giver adgang til optagel-se, eller der foreligger en hensigtserklæring om at ansætte medarbejderen. Forsla-get indebærer ligeledes, at der gives mulighed for tildeling af de mest gængsehjælpemidler brugt i forhold til borgerens funktionsnedsættelse – de såkaldte start-pakker inden bevillingen er givet. Forslaget kan eventuelt kombineres med forslagetom udstedelse af et hjælpemiddelcertifikat, så denne ordning udelukkende tilbydestil borgere med et hjælpemiddelcertifikat.Løsningsforslaget kræver ændring af love og bekendtgørelser.
Fordele
Mindsker ventetiden for brugeren og sikrer smidig opstart på den nye uddannel-se/job/jobsøgningssituation.Løsningen kan indebære, at der tildeles hjælpemidler til borger, som alligevel ikkeoptages på den givne uddannelse eller ikke møder op til job eller aktivering.Løsningen indebærer formentlig omkostninger til et øget antal startpakker.
Ulemper
DriftsøkonomiskekonsekvenserSamfundsøkonomi-ske konsekvenser
Forslaget vil formentlig give bedre og hurtigere sagsbehandling, der sikrer borgerneen hurtigere og mere kvalificeret tildeling af hjælpemidler, der igen sikrer, at flerekan gennemføre en uddannelse og bestride et job.
4.2
Barrierer ved overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse – overgang 1, 2 og 3I folkeskolen har de unge med en funktionsnedsættelse typisk haft rigtig meget hjælp, fx til atanvende hjælpemidler på en hensigtsmæssig måde i undervisningen. I overgangen til ungdoms-uddannelsen går de unge fra meget trygge rammer til i højere grad selv at skulle søge hjælp ogviden om, hvad de har brug for. Her tabes mange af de unge ifølge flere af de interviewede, fordide lader som om, de kan klare sig uden hjælpemidlerne. Senere finder de ud af, at de mangler
Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet
27
hjælpemidlerne, men er måske kommet bagud i studierne og skal arbejde hårdt for at indhentedet eller ender med at droppe ud af uddannelsen.Barriererne i overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelse udspringer først og fremmest afsektoransvarsprincippet, da borgerne i denne overgang går fra, at kommunen i folkeskolen eransvarlig for vejledning og visitation af hjælpemidler til, at det på private grundskoler, herunderefterskoler samt i ungdomsuddannelserne, er Uddannelsesstyrelsen, der er ansvarlig.Dette skift er medvirkende til at eleverne i forbindelse med overgangen i perioder kan komme tilat stå uden hjælpemidler, sådan som beskrevet ovenfor. Dette sker, da eleverne skal aflevere deudleverede hjælpemidler tilbage til skolen, når grundskoleforløbet afsluttes. Herefter skal den nyeskole eller ungdomsuddannelsesinstitution ansøge Uddannelsesstyrelsen om hjælpemidler til ele-ven. Her kan opstå ventetid i sagsbehandlingen, således at elever kan risikere at stå uden hjæl-pemidler, når de starter på den nye skole eller ungdomsuddannelse.Et særligt aspekt ved overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse er, at der eksisterer enlovgivningsmæssig overleveringsmodel, nemlig uddannelsesplanen. Uddannelsesplanen påbegyn-des i 8. klasse og indeholder elevens uddannelsesmæssige fremtidsplaner. Uddannelsesplanenfølger med ansøgningen til den ønskede ungdomsuddannelse (eller efterskole), når denne forla-der 9. eller 10. klasse. Relevant i denne sammenhæng er, at der i uddannelsesplanen skal note-res, hvis eleven har haft eller vurderes at have behov for hjælpemidler14. Således sker der en in-stitutionaliseret vidensoverdragelse mellem sektorerne i overgangen, der er særlig for netopdenne overgang. Gennem uddannelsesplanen gives den modtagende sektor mulighed for athandle opsøgende og proaktivt i forhold til kommende elever. På workshoppen var der flere vej-ledere, der roste den nyligt udarbejdede ”Vejledning om kommuners og uddannelsesinstitutionerssamarbejde om iværksættelse af specialpædagogisk støtte i ungdomsuddannelserne”15for at væ-re klar og instruktiv i forhold til, hvordan overgangene kan lettes for brugerne. I indeværendeundersøgelse er der dog ikke kommet entydige eksempler på, at disse tiltag har kunnet afhjælpede eksisterende barrierer i denne overgang. Dette kan eksempelvis skyldes, at der særligt på demindre skoler eller ungdomsuddannelsesinstitutioner og STX kan være organisatoriske barriererrelateret til manglende viden hos de modtagende vejledere, der skal sørge for at gribe ansvaretog få ansøgt om hjælpemidlerne (se beskrivelsen af barrierefire i afsnit 4.1). Ligeledes eksistereren juridisk barriere i forhold til ansøgningstidspunkter, hvilket kan spænde ben for overleverings-formens potentialer. Denne beskrives nedenfor.Nedenfor gennemgås de barrierer, som er specifikke for overgangen mellem grundskole og ung-domsuddannelse.4.2.1Juridisk barriereBarriere 9: Hjælpemidler kan først ansøges, når borgeren 1) har afsluttet den foregående uddannelse og2) er optaget på en specifik uddannelsesinstitution. Dette medfører perioder uden hjælpemidler (belast-ningsgrad høj)
Barrieren består i, at uddannelsesinstitutioner i Ministeriet for Børn og Undervisnings regi, herun-der ungdomsuddannelsesinstitutioner og private grundskoler, ikke kan bestille hjælpemidlethjem, før de har fået ansøgningen behandlet i Uddannelsesstyrelsen. På trods af at borgeren i sinuddannelsesplan, der sendes i forbindelsen med ansøgningen til ungdomsuddannelse (1. marts),har skrevet, at der er et behov for hjælpemidler, kan den modtagende ungdomsuddannelsesinsti-tution først ansøge om hjælpemidler, når den pågældende elev har afsluttet sin foregående ud-dannelse (ca. 25. juni) og er optaget på ungdomsuddannelsesinstitutionen16. Således skal ansøg-ningen skrives af den modtagende uddannelsesinstitution og sagsbehandles i Uddannelsesstyrel-sen i ferieperioden, for at det kan lykkes, at hjælpemidlerne er klar til skolestart. Særligt for bor-gerne kan dette forekomme frustrerende, i fald det ikke er muligt at komme i kontakt med entenDer skal dog gives skriftlig tilladelse til videregivelsen af oplysninger af eleven selv eller forældrene til eleven, i fald denneer under 18 år.”Vejledning om kommuners og uddannelsesinstitutioners samarbejde om iværksættelse af specialpædagogisk støtte i ung-domsuddannelserne”, Uddannelsesstyrelsen, april 2011. http://www.spsu.dk/vejledning_overgang_til_uu.pdfHvis uddannelsesinstitutionen søger inden, kan SPS-kontoret i Uddannelsesstyrelsen alligevel først begynde sagsbehand-lingen, når den studerende er optaget.Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet161514
28
ungdomsuddannelsen eller Uddannelsesstyrelsen i den vigtige overgangsperiode. Men også in-ternt mellem ungdomsuddannelsesinstitutionen og Uddannelsesstyrelsen kan sommerferieperio-den være en barriere for at kommer videre med arbejdet.Det er oplevelsen blandt borgerne, at denne barriere belaster voldsomt, da det ikke er muligt fordem at ”være i god tid”. Selvom forældre og elever informerer i rigtig god tid, og selvom oplys-ningerne er lettilgængelige i uddannelsesplanerne er skæringsdatoerne for, hvornår den modta-gende institution kan påbegynde en ansøgning og få den behandlet i Uddannelsesstyrelsen enstor forhindring i forhold til at få hjælpemidlerne klar til skolestart. Borgernes og de professionel-les oplevelser er derfor, at hjælpemidlerne oftest ikke er klar til studiestart. Dette er et genereltproblem, men bliver forstærket i de situationer, hvor der skal indhentes ekstra oplysninger, dermedfører ekstra sagsbehandlingstid. Herudover kan der være ventetid på levering af hjælpemid-lerne fra leverandørens side.4.2.2Organisatorisk barriereBarriere 10: Ventetid på undervisningsmaterialer (belastningsgrad middel)
En barriere, som ligger i forlængelse af ovenstående, er ventetiden på undervisningsmaterialer.Alt efter funktionsnedsættelsen kan det dreje sig om indscannede materialer og punktskriftsma-terialer til borgere med læsevanskeligheder eller synsnedsættelse. Sene offentliggørelser af sko-leårets pensum medfører, at de særlige undervisningsmaterialer ikke når at blive færdige til deelever, der har behov for særlige materialer for at kunne følge med i undervisningen. Det er op-levelsen blandt borgerne, at denne barriere begrænser dem i deres studiemuligheder. Nogle bor-gere griber det proaktivt an og kontakter selv det kommende skoleårs undervisere inden skole-året slutter for at høre, hvad der skal anskaffes af bøger og materialer til næste skoleår for påden måde at forsøge at være på forkant. Dette er dog endnu en ekstra byrde for borgeren, derpå dette tidspunkt i sit uddannelsesliv har fokus på mange andre aspekter af studie- og ung-doms-/voksenlivet og måske derfor ikke formår at løfte opgaven. Ligeledes er der den barriere,at borgerne højst sandsynligt ikke kan få lov til at gå i gang med at anskaffe sig kommende un-dervisningsmaterialer, fordi der først skal bevilges hjælp til bearbejdning af materialerne.4.2.3Økonomisk barriereBarriere 11: Stærk decentralisering af tildelingen af hjælpemidler (belastningsgrad middel)
På folkeskoleområdet er den enkelte kommune ansvarlig for at visitere til og udlevere hjælpemid-ler til de elever, der har behov for det. Ofte er ansvaret yderligere decentraliseret i den enkeltekommune, således at det er den enkelte skole, der står for visitationen – med rådgivning fra PPR– og den enkelte skole, der træffer aftale med en leverandør – ofte på baggrund af kommunaleindkøbsaftaler. Det betyder, at der kan være forskellige leverandører af hjælpemidler fra skole tilskole – selv inden for samme kommune. Den stærke decentralisering af tildelingen af hjælpemid-ler på folkeskoleområdet kan betyde, at den enkelte skoles økonomi kan blive presset, hvis den ien periode modtager mange elever med behov for hjælpemidler. Dette kan give et uheldigt synpå elever med behov for hjælpemidler, som dyre elever der belaster skoles budget. Det kan lige-ledes være en barriere ved skoleskift, hvor praksis og vurdering kan være forskellig også indenfor den enkelte kommune og derfor giver borgerne forskellige muligheder, alt efter hvor de be-finder sig. Det er en vurderingssag, om den enkelte elev har behov for hjælpemidler, og visitato-rerne kommer ikke altid frem til den samme konklusion, hvilket kan lede til afslag på ansøgningom hjælpemidler ét sted og ikke et andet.4.2.4Løsninger til brug i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse
Flere af barriererne for elever med funktionsnedsættelser, der går fra grundskolen til ungdoms-uddannelse, kan afhjælpes gennem de løsningsforslag, der er præsenteret under de tværgåendebarrierer i afsnit 4.1. Dette gælder eksempelvis i forhold til den juridiske barriere, der knytter sigtil ansøgning og sagsbehandlingen af hjælpemidler ved overgang til ungdomsuddannelse (eller fxefterskole) eller først kan starte, når eleven er optaget på en specifik uddannelsesinstitution.Denne kan afhjælpes, hvis løsningsforslaget om, at det tillades, at sagsbehandlingen går i gang,før eleven er optaget, gennemføres, eller det tværgående løsningsforslag ”Den norske model”:Centralisering af tildelingen af hjælpemidler. Ligeledes kan flere af de øvrige barrierer lettes vedeksempelvis etableringen af tværsektoriel vidensdeling.Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet
29
I det følgende præsenteres de løsningsforslag, der knytter sig specifikt til barriererne vedr. over-gangen fra grundskole til ungdomsuddannelse.Løsningsforslag 10Der indføres en fast rutine om, at når et barn er kendt i PPR i forhold tilbrugen af hjælpemidler, skal der foregå en konkret overlevering til næsteinstans. PPR og/eller UU gøres til gennemgående nøglepersoner.Økonomisk barriere: Stærk decentralisering af tildelingen af hjælpemidler.Organisatorisk barriere: Manglende viden om funktionsnedsættelser og mulighederfor kompensation.Beskrivelse af løs-ningsforslagetForslaget indebærer, at der indføres en fast procedure, hvor den afgivende instanshar pligt til at foretage en konkret overlevering til den modtagende instans i de til-fælde, hvor der er tale om elever, der er kendt i PPR. I dag er det UU, der følger deunge, men de ved ikke noget specifikt om hjælpemidler og funktionsnedsættelser.Her er den afgivende skole og PPR bedre rustet til overleveringen – evt. i samar-bejde med UU.I Capacent-rapporten fra 2009 peges der på, at ”hensyntagen i vejledningen til detspecifikke handicap varierer og er afhængig af tilgængelige oplysninger om handi-cappet. Oplysninger, som ofte er præget af tilfældigheder, fordi de ikke følger klartaf sagshistorik mv.” (Capacent, 2009, s. 85) Ved at forpligte den afgivende institu-tion (PPR eller UU) kan dette imødekommes.Løsningsforslaget kræver ændring af love og bekendtgørelser.FordeleSikre at der sker den nødvendige overlevering fra grundskolen til ungdomsud-dannelserneFlytter noget af ansvaret fra borgeren og over til uddannelsesinstitutionerneHøjere grad af forpligtelse af både den afgivende institution og den modtagnesamt mindskning af misforståelser af behovets karakter
Dækker barriererne
Ulemper
Kræver implementering af ekstra procedure i forbindelse med generel studieop-start.Løsningen indebærer formentlig omkostninger til den instans der skal varetageoverleveringen.Forslaget vil sikre en bedre overlevering, og dermed at elever kommer bedre i gangmed ungdomsuddannelsen og dermed har bedre betingelser for at gennemføre enuddannelse.
DriftsøkonomiskekonsekvenserSamfundsøkonomi-ske konsekvenser
Løsningsforslag 11
Indfør skoledatatek i Danmark, hvor eksperter kan hjælpe med at indføreog benytte hjælpemidler i samarbejde med UU og PPR.Økonomisk barriere: Stærk decentralisering af tildelingen af hjælpemidler.Organisatorisk barriere: Manglende viden om funktionsnedsættelser og mulighederfor kompensation.Teknisk barriere: Mærker og versioner skifter hele tiden.
Dækker barriererne
Beskrivelse af løs-ningsforslaget
Forslaget indebærer, at der etableres et såkaldt skoledatatek, som det kendes fraSverige. Skoledatateket i Sverige har først og fremmest den funktion, at det skalgive lærere viden om hjælpemidlers anvendelse i udviklingen af inkluderende un-dervisningsmiljøer. På skoledatateket uddannes lærere i specialpædagogisk it-anvendelse, og de præsenteres for forskellige programmer og kompensatoriskehjælpemidler. Der foretages desuden korttidsudlån af såvel programmer og udstyr,ligesom der tilbydes teknisk og pædagogisk support på det udlånte. Et af formålenemed korttidsudlån er, at meget specialudstyr er så dyrt, at en afprøvning hos ele-ven er hensigtsmæssig inden evt. indkøb.
Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet
30
Løsningsforslag 11
Indfør skoledatatek i Danmark, hvor eksperter kan hjælpe med at indføreog benytte hjælpemidler i samarbejde med UU og PPR.Nordenrapporten17fra 2011 peger på, at satsningen fra Sverige har haft en positivpåvirkning af skoleresultaterne for eleverne med funktionsnedsættelser i forhold tillæse-/skrivevanskeligheder.Alternativt kan der oprettes regionale eller tværkommunale centre, der skal stå forrådgivning af institutioner, vejledere og undervisere. Centrene skal være af en visstørrelse for at sikre, at de kompetencemæssigt kan løfte opgaven.Skoledatateket i Sverige er målrettet folkeskolen, hvorfor overgangen til ungdoms-uddannelsen skal indtænkes i udviklingen af et dansk datatek møntet på også atdække overgangen til ungdomsuddannelsen.
Fordele
Forslaget vil sikre bedre integration og forståelser for hjælpemidler i undervis-ningenForslaget vil sikre bedre rådgivning i overgangeneHoldningsændring til handicap og brugen af hjælpemidler.
UlemperDriftsøkonomiskekonsekvenserSamfundsøkonomi-ske konsekvenser
Vejledere og undervisere skal lære at bruge den nye vejledningsfunktion.Løsningen indebærer omkostninger til oprettelsen og driften af skoledatateket.
Forslaget vil sikre en bedre overlevering og at eleverne kommer bedre i gang medungdomsuddannelsen og dermed har bedre betingelser for at gennemføre.
Løsningsforslag 12
Fast procedure om atalleelever skal kompetencevurderes senest to ugerefter studiestart. I denne vurdering skal også indgå en udredning af evt.behov for hjælpemidlerEksemplet stammer fra erhvervsskolerneOrganisatorisk barriere: Manglende viden om funktionsnedsættelser og mulighederfor kompensation.Forslaget indebærer, at der institutionaliseres en systematisk procedure, hvor alleelever skal kompetencevurderes senest to uger efter studiestart på alle ungdoms-uddannelserne. I denne vurdering skal også indgå en udredning af evt. behov forhjælpemidler. På denne måde sikres, at alle med behov for hjælpemidler bliver op-daget. På erhvervsskoleområdet praktiseres en lignende ordning i dag – det er dogusikkert, i hvilken grad den er fuldt implementeret på alle erhvervsuddannelserne.Løsningsforslaget kræver ændring af love og bekendtgørelser.
Dækker barriererne
Beskrivelse af løs-ningsforslaget
Fordele
Giver en systematisk tilgang til udredning og sikrer, at alle med behov for hjælpe-midler burde blive opdaget.Kræver implementering af ekstra procedure i forbindelse med generel studieopstartLøsningen indebærer ekstra medarbejderressourcer til kompetencevurderingen,men pålægger ikke sektorerne en forpligtelse ud over den de allerede har.Forslaget vil sikre at alle med behov for hjælpemidler identificeres og at borgerenkommer bedre i gang med ungdomsuddannelsen og dermed har bedre betingelserfor at gennemføre.
UlemperDriftsøkonomiskekonsekvenserSamfundsøkonomi-ske konsekvenser
17
”Fokus på lese- og skrivevansker”, Nordens Välfärdscenter, juni 2011, s.4.
http://www.nordicwelfare.org/filearchive/1/121551/Leseskrivevansker_enk.pdf
Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet
31
4.3
Barrierer ved overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse –overgang 4Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse er ikke i så høj grad som deøvrige overgange fyldt med barrierer for borgerne, da det er Uddannelsesstyrelsen, der står forvejledning og visitation til hjælpemidler i begge sektorer, og der her synes at være taget bedrehånd om sektoransvaret.Det er dog også ved denne overgang et problem, at studerende i perioder kommer til at stå udenhjælpemidler, hvis ikke de har hjælpemidler med fra deres ungdomsuddannelse, eller hvis de harholdt sabbat mellem ungdomsuddannelse og videregående uddannelse. En del af disse kan gen-findes i den kvantitative undersøgelse ”Vi er jo ikke en del af universitetets bevidsthed… – En un-dersøgelse af barrierer for studerende med handicap på de lange videregående uddannelser, somer gennemført af Danske Studerendes Fællesråd blandt et udtræk af universitetsstuderende i2008 (Stamer og Nielsen, 2008).Nedenfor gennemgås de barrierer, som er specifikke for overgangen mellem ungdomsuddannelseog videregående uddannelse.
4.3.1
Juridiske barriererBarriere 12: Hjælpemidler kan først søges, når den studerende er optaget på en uddannelse (belast-ningsgrad høj)
Det er en barriere, at studerende, som ikke har hjælpemidler med sig fra sin ungdomsuddannel-sen, først kan søge om hjælpemidler, når de er optaget på et studium. Dette sker i starten af au-gust. Herfra er der typisk kun en måned til studiestart, hvor hjælpemidlet gerne skulle være klartil den studerende. SPS-kontoret i Uddannelsesstyrelsen skal behandle ansøgningerne og bevilgehjælpemidler, men kan først begynde sagsbehandlingen, når den studerende er optaget. Dettebetyder, at august og september bliver en periode med spidsbelastning, og man indretter perso-nalebemandingen derefter. Alligevel kan der ophobe sig en pukkel af sager, som må vente på atmedarbejderne har tid til at sagsbehandle dem. Det kan således være svært at nå at sagsbe-handle alle ansøgninger, så hjælpemidlerne er klar til studiestart – særligt i de situationer hvoransøgningen er mangelfuld, og der skal indhentes ekstra oplysninger, kan det medføre ekstrasagsbehandlingstid.Sammen med den ventetid der kan være på levering af hjælpemidlerne, kan det betyde, at denstuderende ikke får hjælpemidlerne og tilpassede studiematerialer ved starten af sin videregåen-de uddannelse. For studerende der på linje med deres studiekammerater skal bruge kræfter påat finde sig til rette i nye rammer, kan dette medføre en ekstra belastning, der medfører, at dekommer bagud med deres studier, må tage semestre om eller helt dropper ud, sådan som det erillustreret i fortællingen om Jakob i afsnit 5.4.3.2Organisatoriske barrierer
I overgangen mellem ungdomsuddannelse og videregående uddannelse er der en række eksem-pler på, at man har skabt smidige administrative ordninger til gavn for de studerende. Eksempel-vis er det relativt let for en SPS-vejleder i den modtagende sektor at overføre hjælpemidler fraungdomsuddannelsen til den videregående uddannelse. På workshoppen blev det dog påpeget, atman gerne så denne løsning gjort endnu mere smidig, så man selv kan overflytte hjælpemidlernevia ministeriets hjemmeside.Alligevel er der, som det fremgår af næste afsnit, også for denne overgang organisatoriske barri-erer, som belaster borgerne.Barriere 13: Sagsbehandling af ansøgning skal ske i ferieperiode (belastningsgrad høj)
Som beskrevet ovenfor sker sagsbehandlingen af en ansøgning om hjælpemidler i Uddannelses-styrelsen typisk hen over sommeren. Denne periode er typisk også ferieperiode på uddannelses-stederne, og flere af de interviewede kan fortælle om situationer, hvor SPS-vejlederen ikke er attræffe i tre til fire uger i denne periode, fordi de afvikler sommerferie (Se også Stamer og Niel-sen, 2008, s. 75).
Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet
32
Dette sammenfald af at ansøgninger først kan udarbejdes, når den studerende er optaget, og detkan være svært både for den studerende og for SPS-kontoret i Uddannelsesstyrelsen at komme ikontakt med SPS-vejlederen på den videregående uddannelse, kan yderligere forsinke sagsbe-handlingen og udleveringen af de nødvendige hjælpemidler.Ofte har de studerende også selv en aktie i at forlænge sagsbehandlingstiden, hvis de ikke i de-res ansøgningspapirer gør opmærksom på, at de behøver hjælpemidler, og straks de er optagetselv kontakter SPS-vejlederen. Som beskrevet i afsnit 4.1 om de tværgående barrierer handlersystemerne ofte reaktivt, og det er derfor nødvendigt, at den studerende selv gør opmærksom påsine behov og sikrer at hjælpemidler bliver overflyttet eller søgt fra ny, hvis det er nødvendigt.Da overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse på en række andre punkterer præget af skift i den unges liv, er der i interviewene en række eksempler på, at den unge førstefter studiestart får søgt om hjælpemidler.Barriere 14: Ventetid på tilpassede studiematerialer (belastningsgrad høj)
En barriere, som belaster især studerende på videregående uddannelser, knytter sig til mulighe-derne for at få særligt tilpassede studiematerialer. Det kan handle om tekster i et særligt format,indscannede bøger, lydbøger som fx daisybøger eller bøger sat med punktskrift (se også Stamerog Nielsen, 2008, s. 122). På mange af de videregående uddannelser færdiggøres pensumlisterofte først op til studiestart og ændres ofte under vejs ud fra et ønske om at gøre pensum så ak-tuelt for de studerende som muligt. Dette kan betyde, at der ikke er særlig lang tid for studeren-de med funktionsnedsættelser til at få bearbejdet studiematerialerne, så de er tilgængelige fordem. Blandt de interviewede er der studerende, der først har fået deres studiematerialer langtind i det semester, hvor de skulle anvendes eller efter eksaminationen i det pågældende fag. Pågrund af rettigheder til studiematerialerne er det ikke muligt, at uddannelserne lægger materia-lerne ud på deres intranet til fri afbenyttelse eller opstiller dem på bibliotekerne. Det er såledesikke muligt for de studerende at benytte materialer, som allerede er bearbejdet og fx indscannettil andre studerende, hvilket kunne afkorte ventetiden, der hvor der er tale om grundbøger, somgår igen fra semester til semester.Herved påføres studerende med behov for særligt tilpassede studiematerialer en ekstra byrde iforhold til deres studiekammerater, som umiddelbart har adgang til pensum.Barriere 15: Studerende der holder sabbat står uden hjælpemidler (belastningsgrad middel)
En særlig barriere ligger i forhold til studerende, der tager et eller flere sabbatår mellem ung-domsuddannelse og videregående uddannelse. Her skal den studerende aflevere hjælpemidlernepå sin ungdomsuddannelse, da han eller hun ikke længere er optaget på en uddannelse. Typisker vedkommende heller ikke tilknyttet en af de andre sektorer, men bruger tiden på fx højskole-ophold, rejser eller har småjob i løsere ansættelsesforhold og står uden hjælpemidler eller klarersig med de hjælpemidler, han eller hun er bevilliget til brug i hjemmet. Er der brug for flerehjælpemidler end de allerede bevilgede, skal disse bevilges gennem serviceloven i borgerenskommune. Som illustreret i fortællingen om Thomas, Jakob og Jan i afsnit 5 kan der imidlertidvære lang sagsbehandlingstid – i værste fald op til seks måneder – på at få truffet en afgørelse.Kommunerne er i takt med stadig strammere budgetter blevet meget opmærksomme på, at densektoransvarlige skal gribe ansvaret, og de kan eksempelvis give afslag på et punktapparat elleren CCTV-skærm til en svagsynet som hjælpemiddel efter serviceloven ud fra en vurdering om, atden type hjælpemidler primært er nødvendige i forbindelse med uddannelse eller job og dermedskal gives over uddannelseslovene. De studerende kan risikere at stå uden hjælpemidler overho-vedet i meget lang tid. Samme problemer gør sig gældende ved overgangen til ledighed, hvorder kan opstå lignende stridigheder om, hvorvidt hjælpemidlerne skal bevilges over serviceloveneller efter lov om aktiv beskæftigelsespolitik. Dette betyder, at borgeren står uden hjælpemidler ien længere periode, mens der træffes afgørelse.At skulle klare sig uden eller med færre hjælpemidler i sabbatperioden kan udgøre en barriereder kan betyde, at studerende med funktionsnedsættelser afholder sig fra at holde en måske til-trængt pause og dermed benytte sig af de samme muligheder, som andre unge har.
Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet
33
Der er ikke samme problemer for studerende, der venter med at holde en pause i studierne til deer optaget på et studium, som de kan søge orlov fra. I orlovsperioden er de stadig indskrevet ogkan typisk beholde hjælpemidlerne.4.3.3Økonomiske barrierer
Der er ingen økonomiske barrierer specifikt knyttet til overgangen fra ungdomsuddannelse til vi-deregående uddannelse.4.3.4Tekniske barriererBarriere 16: Studiematerialer udleveres i utilgængelige formater (belastningsgrad middel)
En teknisk variant af barrieren i forhold til adgang til tilpassede studiematerialer gælder det pro-blem, som kan opstå, når der udleveres artikler i pensum, som ikke er i format, der kan anven-des sammen med fx oplæsningsprogrammer. Der er sædvanligvis ikke fastlagt standarder for,hvilke formater pensum skal foreligge i for at det må anvendes i undervisningen. Det er i højgrad op til den enkelte underviser at overveje, om fx en kopieret avisartikel eller originale bygge-tegninger reelt er tilgængelige for hans eller hendes studerende. Det ville være en fordel for stu-derende med læse- og skrivevanskeligheder, hvis viden om studiematerialernes tilgængelighedblev udbredt blandt undervisere, og hvis der blev arbejdet med at fastlægge standarder for stu-diematerialers format.4.3.5Løsninger til brug i overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse
Ud over de tværgående løsningsforslag i afsnit 4.1.5 præsenteres nedenfor løsningsforslag sær-ligt knyttet til overgangen mellem ungdomsuddannelse og videregående uddannelse.Barrieren for de studerende, der går fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse, knyt-tet til det forhold, at sagsbehandlingen først kan starte, når de er optaget på en uddannelse, vilblive afhjulpet, hvis det tillades at starte sagsbehandlingen af hjælpemiddelansøgningen tidligere,sådan som det er foreslået i løsningsforslag 9 i afsnit 4.1. Det samme vil gælde for de studeren-de, der oplever ventetider på adgang til særligt tilpassede studiematerialer under forudsætningaf, at pensumlisterne ligger færdige i tilstrækkelig god tid før studiestart til, at bearbejdningenkan gå i gang, så snart hjælpemidlerne er bevilgede. Denne løsning vil dog ikke hjælpe de stude-rende, der ikke selv gør opmærksom på, at de har en funktionsnedsættelse og brug for hjælpe-midler allerede i forbindelse med optagelsen på et studium.Løsningsforslag 13Gør centrale studiematerialer tilgængelige for en bredere kreds af stude-rende med behov for kommunikationshjælpemidlerOrganisatorisk barriere: Ventetid på tilpassede studiematerialer.Teknisk barriere: Studiematerialer udleveres i utilgængelige formater.Forslaget indebærer, at der etableres aftale om, at bearbejdede studiematerialergøres tilgængelige for en bredere kreds af studerende, end blot den studerende deer udarbejdet til. Dette kan gøres ved at indgå aftale med fx Nota18(www.nota.nu)om, at elektroniske materialer er tilgængelige gennem deres hjemmeside, og atbøger sat med punktskrift gøres tilgængelige gennem Det Kongelige Bibliotek ogStatsbiblioteket.Løsningsforslaget kan gennemføres uden lovændringer.Forslaget vil mindske ventetiden for de studerende i forhold til at komme i gangmed deres studiumFlere vil kunne få gavn af studiematerialerneMed tiden vil der blive opbygget en materialesamling af studiematerialer, somer tilgængelig for ordblinde, blinde og svagtsynede, der anvender kommunikati-onshjælpemidler. Materialesamlingen vil kunne anvendes i de studerendes selv-stændige søgning af litteratur.
Dækker barrierer-ne…Beskrivelse af løs-ningsforslaget
Fordele
Nota er det landsdækkende hovedbibliotek for blinde, svagsynede og andre, der på grund af handicap er ude af stand til atlæse trykt tekst. Nota udvikler, producerer og distribuerer materialer i alternative og tilgængelige formater.Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet
18
34
Løsningsforslag 13
Gør centrale studiematerialer tilgængelige for en bredere kreds af stude-rende med behov for kommunikationshjælpemidlerLøsningen vil måske få uddannelsesinstitutioner til at afstå fra at bestille bearbejd-ning af nyere versioner af grundbøger, hvis der findes en ældre version tilgængeligfor den studerende.Løsningen indebærer formentlig omkostninger til køb af rettigheder. Til gengæld vilmange individuelle bearbejdninger af studiemateriale kunne sparesForslaget vil sikre, at studerende tidligere får adgang til relevante studiematerialerog kommer bedre i gang med deres studium og dermed har bedre betingelser for atgennemføre.
Ulemper
DriftsøkonomiskekonsekvenserSamfundsøkonomi-ske konsekvenser
Løsningsforslag 14
Tillad studerende på sabbat at låne hjælpemidler i sabbatperioden
Dækker barrierer-ne…Beskrivelse af løs-ningsforslaget
Organisatorisk barriere: Studerende der holder sabbatår står uden hjælpemidler.
Forslaget indebærer, at studerende, der holder sabbatår mellem ungdomsuddan-nelse og en videregående uddannelse, får lov til at låne hjælpemidler i sabbatperio-den, mod at de garanterer, at de søger ind på en videregående uddannelse på bag-grund af en realistisk uddannelsesplan et eller to år efter.Forslaget kan ses i sammenhæng med løsningsforslag 1 om en generel udlånsord-ning.Løsningsforslaget kan gennemføres uden lovændringer.
Fordele
Løsningen betyder, at studerende på sabbat også har hjælpemidler i sabbatperio-den.Løsningen vil betyde, at der vil blive udlånt hjælpemidler til studerende, som allige-vel ikke efterfølgende bliver indskrevet på en videregående uddannelse.Løsningen indebærer udgifter for Uddannelsesstyrelsen til udlån af hjælpemidler ogslitage på hjælpemidler i sabbatperioden samt til administration af ordningen.Studerende på sabbat vil have lettere ved at vende tilbage til studierne og vil kunnefå mere ud af deres sabbatperiode, når de har de nødvendige hjælpemidler.
Ulemper
DriftsøkonomiskekonsekvenserSamfundsøkonomi-ske konsekvenser
4.4
Barrierer ved overgangen fra uddannelse til beskæftigelse eller ledighed – overgang 5-6 og 8-9Barrierer vedrørende overgangen fra uddannelse til beskæftigelse eller ledighed udspringer delsaf sektoransvarsprincippet, hvor beskæftigede eller ledige borgere med funktionsnedsættelserskal levere deres hjælpemidler tilbage til uddannelsesinstitutionen, når de afslutter deres uddan-nelse og således står uden hjælpemidler, når de starter i et nyt job eller skal i gang med jobsøg-ning. Dels udspringer de af gråzoner mellem serviceloven og lov om en aktiv beskæftigelsesind-sats, hvor ventetiden på hjælpemidler forøges pga. uenigheder om, hvilken forvaltning der hardet økonomiske ansvar for bevillingen af hjælpemidler, der ligger på grænsen mellem de to lov-givninger. Denne barriere kan ligeledes efterlade borgere, der starter i nyt job eller skal i gangmed jobsøgning, uden hjælpemidler i overgangsperioden.Desuden er der tale om organisatoriske barrierer relateret til manglende viden hos de medarbej-dere i beskæftigelsessektoren, der overtager ansvaret for sagsbehandlingen fra uddannelsessek-toren. Endelig kan der for borgere, der skal i praktik eller starter i nyt job, opstå en teknisk barri-ere, hvis hjælpemidlet ikke kan fungere i samspil med arbejdspladsredskaberne.
Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet
35
Nedenfor gennemgås de barrierer, som er specifikke for fra uddannelse til beskæftigelse eller le-dighed.Barriere 17: Gråzoner mellem serviceloven og lov om aktiv beskæftigelsesindsats (belastningsgrad mid-del)
Gråzoner mellem serviceloven og lov om aktiv beskæftigelsesindsats er en juridisk barriere, omend der her er tale om en barriere af middel belastningsgrad. Hovedreglen er, at hjælpemidler,som skal anvendes inden for arbejdspladsen, og som er knyttet op på arbejdspladsen eller ar-bejdsfunktionen, skal bevilges gennem lov om aktiv beskæftigelsespolitik, mens hjælpemidler,som skal anvendes i hjemmet eller på vej til arbejde, skal bevilges gennem serviceloven. Græn-sedragningen imellem de to lovgivninger er imidlertid ikke altid lige klar. Et eksempel kan væreen sygeplejerske, der skal have specielle kompressionsstrømper til armene, hvor socialforvaltnin-gen vurderer, at det er beskæftigelsesforvaltningen, der skal dække hjælpemidlet, fordi sygeple-jersken skal bruge armstrømperne på sit arbejde, mens beskæftigelsesforvaltningen vurderer, atdet er lige meget, hvilket arbejde der er tale om, idet sygeplejersken vil have brug for armstrøm-perne i et hvilket som helst arbejde, hvorfor der kan argumenteres for, at der er tale om et gene-relt behov, som serviceloven skal dække. Det kan tage tid, inden de to forvaltninger får afstemt,hvilken forvaltning der skal betale, og inden den rette forvaltning får bevilget hjælpemidlet. I denperiode kan borgeren ikke selv anskaffe sig hjælpemidlet, da det så kan ende med, at vedkom-mende selv skal betale for hjælpemidlet, hvis det er anskaffet, inden bevillingen er givet. Vente-tiden kan påvirke den lediges mulighed for at søge job og den nyansattes opstart i et nyt job, såfrem den ledige/den nyansatte er afhængig af hjælpemidlet i forhold til jobsøg-ning/beskæftigelse.4.4.1Organisatoriske barriererBarriere 18: Afklaring af behov for hjælpemidler og indretning i forhold til deltagelse i aktivering forsin-kes pga. manglende viden om, at borgeren har en funktionsnedsættelse (belastningsgrad middel)
En organisatorisk barriere af middel belastningsgrad knytter sig til, at borgere, der går fra ud-dannelse til ledighed, kan have tendens til at skjule deres funktionsnedsættelse, fordi de er be-kymrede for, om deres funktionsnedsættelse kan få konsekvens for deres ret til at modtage dag-penge. Det kan fx være borgere med funktionsnedsættelse i forhold til syn, hørelse eller skrive-/læsevanskeligheder. Eftersom overlevering af viden om brug af hjælpemidler fra uddannelsessek-toren til beskæftigelsessektoren ikke automatisk finder sted, har jobcenteret derfor ingen mulig-hed har for at handle proaktivt, når de første gang møder de ledige i jobcenteret. For ledige medfunktionsnedsættelser, der skal i aktivering, er det vigtigt, at jobcenteret får gjort opmærksompå, at de ikke stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt de ledige reelt står til rådighed for arbejds-markedet pga. deres funktionsnedsættelse. Målet er at sikre, at jobcenteret sørger for udrednin-gen og skaffer hjælpemidler inden påbegyndelsen af aktiveringsforløbet, så borgeren kan få ud-bytte af aktiveringen.Barriere 19: Jobcentrene mangler viden om funktionsnedsættelser og hjælpemidler (belastningsgradhøj)
Nært beslægtet med ovenstående barriere er, at jobcentermedarbejdere ofte har et begrænsetkendskab til funktionsnedsættelser og til afklaring og tildeling af hjælpemidler. Mange jobcenter-medarbejdere mangler viden om, at der kan være andre behov for hjælpemidler, når man over-går fra uddannelse til beskæftigelse eller ledighed. Dvs. at borgerne ikke nødvendigvis bare kankøre videre med de hjælpemidler, de havde på studiet. Ligeledes mangler mange jobcentermed-arbejdere viden om, hvor man kan henvende sig i forhold til afklaring og rekvirering af hjælpe-midler. Det kan blive et problem, hvis borgeren har brug for andre hjælpemidler i forbindelsemed jobsøgning eller beskæftigelse, end vedkommende havde på studiet.4.4.2Løsninger i forhold til barrierer i overgangen fra uddannelse til beskæftigelse eller ledighed
I det følgende præsenteres de konkrete løsningsforslag, der knytter sig til barriererne vedr. over-gangen fra uddannelse til beskæftigelse eller ledighed.
Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet
36
Løsningsforslag 15
Formulering af procedurer og opfølgningsmekanismer hvad angår jobcent-renes vejledning af borgere med funktionsnedsættelseOrganisatorisk barriere: Jobcentrene mangler viden om funktionsnedsættelser oghjælpemidler.Løsningen indebærer, at der formuleres procedurer for jobcentrenes vejledning afborgere med funktionsnedsættelse. Disse kan med fordel formidles af Specialfunk-tionen Job og Handicap, som i forvejen rådgiver og underviser handicapnøgleperso-ner på jobcentrene. Det er i den sammenhæng centralt, at vejledningen tænkessammen med de øvrige vejledninger, der måtte eksistere til jobcentermedarbejde-re.Endvidere indebærer løsningen, at der indføres en mekanisme, hvormed man fracentralt hold kan følge op på, om procedurerne implementeres efter hensigten. Detkan eventuelt være i form af uvildig evaluering. Formålet er at sikre, at borgernefår den vejledning og afklaring hos jobcentrene, som den enkelte har brug for påbaggrund af sin funktionsnedsættelse. Det kan være afklaring i forhold til hjælpe-midler, og det kan være vejledning om aktiveringsmuligheder.Løsningsforslaget kan gennemføres uden lovændringer.
Dækker barrierer-ne…Beskrivelse af løs-ningsforslaget
Fordele
Dette vil på sigt skabe bedre forhold for borgerne i form de hjælpemidler og/ellerden vejledning, de har brug for i forbindelse med beskæftigelse eller ledighed.Ulempen ved forslaget er, at det kan være svært for jobcentermedarbejdere atidentificere, hvorvidt en nyledig har en funktionsnedsættelse, medmindre ved-kommende selv gør opmærksom herpå19Der er endvidere den risiko, at forslaget af kommunerne kan blive opfattet somet tillæg til det øgede bureaukrati, som mange kommuner ønsker mindsket,hvorfor der kan opstå modstand i forhold til implementeringen af forslaget.
Ulemper
Driftsøkonomiskekonsekvenser
Kommunerne skal afsætte ressourcer til implementering af procedurerne. Forslagetpålægger dog ikke kommunerne yderligere forpligtelser i forhold til vejledning ellerhjælpemidler, ud over dem de allerede har.Forslaget indebærer en samfundsmæssig investering til udarbejdelse af standarderog til opfølgning/uvildig evaluering.
Samfundsøkonomi-ske konsekvenser
19
Jf. Arbejdsmarkedsstyrelsens "Evaluering af handicapindsatsen. Barriereanalyse", 2009.
Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet
37
Løsningsforslag 16
Information til studerende med funktionsnedsættelser om mulighed for af-klaring og rekvirering af hjælpemidler i forbindelse med overgang til be-skæftigelse eller ledighedOrganisatorisk barriere: Afklaring af behov for hjælpemidler og indretning i forholdtil deltagelse i aktivering forsinkes pga. manglende viden om, at der er tale omborgere med funktionsnedsættelse.Løsningen indebærer, at man allerede i uddannelsesforløbet informerer studerendemed funktionsnedsættelser (for eksempel studerende der modtager SPS) om mu-ligheden for afklaring og rekvirering af hjælpemidler i forbindelse med overgang tilbeskæftigelse og ledighed samt om de aktiveringstilbud, som kan lette deres ad-gang til arbejdsmarkedet, for eksempel mulighed for fortrinsadgang20og job medløntilskud for nyuddannede; "isbryderordningen"21.Løsningsforslaget kan gennemføres uden lovændringer.
Dækker barrierer-ne…
Beskrivelse af løs-ningsforslaget
Fordele
Forslaget øger sandsynligheden for tidligere udredning af hjælpemiddelbehov iovergangen fra uddannelse til beskæftigelse eller ledighed.Der er umiddelbart ingen ulemper ved forslaget.Løsningsforslaget indebærer udgifter til medarbejderressourcer i forbindelse medudbredelsen af materialet på de enkelte uddannelsesinstitutioner.Løsningsforslaget indebærer en samfundsøkonomisk investering i udarbejdelseog vedligeholdelse af oplysningsmaterialetLøsningsforslaget forventes at indebære, at borgere med funktionsnedsættelsehurtigere hjælpes i gang på arbejdsmarkedet, og at flere får bedre vilkår for atbestride et job.
UlemperDriftsøkonomiskekonsekvenserSamfundsøkonomi-ske konsekvenser
4.54.5.1
Barriere i overgangen til efter- og videreuddannelse – Overgang 7 og 10Juridiske barriererBarriere 20: Området for efter- og videreuddannelse er ikke dækket af SPS-ordningen (belastningsgradhøj)
Der er primært én juridisk barriere i forbindelse med overgangen til efter- og videreuddannelse,nemlig at området for efter- og videreuddannelse ikke er dækket af SPS-ordningen. Denne barri-ere er af meget høj belastning for dem, de rammer. Denne gråzone, hvor ingen løfter sektoran-svaret, er en alvorlig hindring for borgere med funktionsnedsættelse, der af forskellige årsagerønsker at efter- og videreuddanne sig. Det kan være borgere, som pådrager sig en funktionsned-sættelse som følge af sygdom eller ulykke, og som derfor har brug for at blive omskolet, eller detkan være borgere med funktionsnedsættelse, der for at forbedre deres beskæftigelsesmulighederønsker at tage en efter– eller videreuddannelse. Barrieren udspringer af, at det ikke er afklaret,hvilken sektor der skal stå for finansieringen af hjælpemidler i forbindelse med efter- og videre-uddannelse (diplomuddannelser, masteruddannelser, meritlæreruddannelsen, HD mv.). Borgeremed funktionsnedsættelse havner derfor ofte i en situation, hvor de selv må finansiere udgifternetil hjælpemidler i forbindelse med efter- og videreuddannelse. Hertil kommer den barriere, at detikke altid er muligt for privatpersoner at købe hjælpemidler eller relevante studiematerialer, derer tilpasset borgernes kompensationsbehov, da disse ikke altid handles på et åbent marked.
Ved besættelse af ledige stillinger i det offentlige er offentlige arbejdsgivere forpligtet til at give fortrinsadgang til personer,der har den rette uddannelse og kvalifikationer, men som på grund af deres funktionsnedsættelse har svært ved at kommeind på arbejdsmarkedet. Borgeren har således krav på en jobsamtale og en efterfølgende forhandlingsret (Arbejdsmarkeds-styrelsen, specialfunktionen job og handicap, Guiden).Isbryderordningen er en løntilskudsordning, der skal give nyuddannede med funktionsnedsættelse muligheden for at opnårelevant erhvervserfaring. Det bevilges af jobcenteret, og der kan ydes løntilskud i 12 måneder. Borgeren skal have gennem-ført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, og uddannelsen skal give ret til optagelse i en statsanerkendt arbejds-løshedskasse. Endvidere skal ansættelse under isbryderordningen være begyndt senest 2 år efter endt uddannelse og borge-ren skal mangle relevant erhvervserfaring (Arbejdsmarkedsstyrelsen, specialfunktionen job og handicap, Guiden -http://bmhandicap.dk/Inspiration%20og%20Fakta/Guiden.aspx ).Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet21
20
38
At der ikke gives socialpædagogisk støtte til efter- og videreuddannelse medfører således, atnogle borgere afholder sig fra at gennemføre efter- og videreuddannelserne, da hjælpemidlerneog de tilpassede studiematerialer er en forudsætning for at kunne gennemføre disse.4.5.2Økonomiske, organisatoriske og tekniske barrierer
Der er ingen økonomiske, organisatoriske eller tekniske barrierer specifikt knyttet til overgangentil efter- og videreuddannelse.4.6Løsninger til brug på overgangen til efter- og videreuddannelseLøsningsforslag 17Dækker barrierer-ne…Beskrivelse af løs-ningsforslagetEfter- og videreuddannelsesområdet skal dækkes af SPS-lovgivningenJuridisk barriere: Området for efter- og videreuddannelse er ikke dækket af SPS-ordningen.Løsningen indebærer, at sektoransvaret ift. efter- og videreuddannelse placeres hosuddannelsessektoren og dermed dækkes af SPS-lovgivningen.Løsningsforslaget kræver ændring af love og bekendtgørelser.FordeleDet er pt. ikke afgjort, hvilken sektor der har ansvaret for at dække omkostningertil efter- og videreuddannelse. Ved en klar ansvarsfordeling vil borgere med funkti-onsnedsættelser med behov for efter- og videreuddannelse ikke risikere at faldemellem to stole, når der skal tildeles hjælpemidler.Ulempen kan være, at det i nogle tilfælde kan være svært at finde ud af, hvor manbedst kan placere bevillingskompetencen til hjælpemidler i forbindelse med efter-og videreuddannelse.Løsningsforslaget vil medføre ekstra udgifter til dækning af hjælpemidler for de om-råder, hvor sektoransvaret i dag ikke gribes.Løsningen indebærer en samfundsøkonomisk investering i hjælpemidler til efter- ogvidereuddannelse, men investeringen vil formentlig betale sig i form af bedre be-skæftigelse og fastholdelsesmuligheder for borgere med funktionsnedsættelser.
Ulemper
DriftsøkonomiskekonsekvenserSamfundsøkonomi-ske konsekvenser
Løsningsforslag 18
Give efter- og videreuddannelser bevillingskompetence, så de direkte kanrekvirere hjælpemidler gennem HjælpemiddelinstituttetJuridisk barriere: Området for efter- og videreuddannelse er ikke dækket af SPS-ordningen.Løsningen skal ses i forlængelse af ovenstående løsningsforslag (efter- og videre-uddannelsesområdet skal dækkes af SPS-lovgivningen). Den indebærer, at mansom på AMU-området, giver efter- og videreuddannelser bevillingskompetence, såde direkte kan rekvirere hjælpemidler gennem Hjælpemiddelinstituttet.Løsningsforslaget kræver ændring af love og bekendtgørelser.
Dækker barrierer-ne…Beskrivelse af løs-ningsforslaget
Fordele
AMU-området har succes med denne ordning og det betyder, at borgere på AMU-kurser får stillet hjælpemidler til rådighed, og at det sker på en måde, der oplevessom smidig af borgerenEn ulempe kan bestå i, at dem der bevilger (EVU området) ikke samtidig har detøkonomiske ansvar og derfor eventuelt ikke har øje for, hvorvidt hjælpemiddelbud-gettet til EVU samlet set overstiges
Ulemper
Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet
39
Løsningsforslag 18
Give efter- og videreuddannelser bevillingskompetence, så de direkte kanrekvirere hjælpemidler gennem HjælpemiddelinstituttetLøsningsforslaget vil medføre ekstra udgifter til dækning af hjælpemidler for deområder, hvor sektoransvaret i dag ikke gribesLøsningen indebærer en samfundsmæssig investering i medarbejderressourcertil bevilling af hjælpemidler i forbindelse med EVU, idet hjælpemidler på detteområde ikke pt. er placeret inden for en specifik sektor.
Driftsøkonomiskekonsekvenser
Samfundsøkonomi-ske konsekvenser
Løsningen indebærer en samfundsøkonomisk investering i hjælpemidler til efter- ogvidereuddannelse, men investeringen vil formentlig betale sig i form af bedre be-skæftigelse og fastholdelsesmuligheder for borgere med funktionsnedsættelser.
Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet
40
5.
PERSONASI dette afsnit præsenteres fem personas, som illustrerer, hvordan de undersøgte overgange kun-ne opleves af fem forskellige borgere med forskellig funktionsnedsættelse og behov for kompen-serende hjælpemidler.Til forskel for resten af rapporten ser vi med disse fem borgeres øjne på overgangene i sammen-hæng og på baggrund af konkrete funktionsnedsættelser og livsomstændigheder. Formålet er atgive arbejdsgruppen inspiration til, hvordan man dels kan præsentere de forskellige barrierer,dels præsentere fem portrætter, som kan bruges til at tænke videre med og som holdepunkterfor, hvordan de løsningsforslag, som arbejdsgruppen ender med at præsentere, vil fungere forAmanda, Jan, Jakob, Thomas og Hanne.Hvordan er personas konstrueret?Personas er fiktive, men realistiske fortællinger konstrueret på baggrund af data22. I vores tilfæl-de primært vores interview med borgere og pårørende. Hver persona er sekundært udbyggetmed viden fra interview med arbejdsgruppen og interessenter.Hver persona bygger på fakta om, hvordan regler og praksis er i overgangene og dermed på vi-den fra kortlægningen af overgangene, som de er præsenteret i katalogerne i bilag 1 – 4. Herud-over har vi trukket på borgernes oplevelser af barrierer, tanker og forestillinger om, hvad derskete i overgangene for at videreformidle disse brugeroplevelser i et levet liv og dermed gøre be-skrivelsen autentisk og mættet.De fem personas er prøvet af og valideret på deltagerne i workshoppen eller ved efterfølgendekvalitetstjek hos nøglepersoner med kendskab til problemstillingerne i det enkelte portræt.ServicerejserFor hver persona er der udarbejdet et diagram, der viser personens servicerejse og de forskelligekontaktformer, vedkommende har med hjælpesystemet i de forskellige overgange.For nogle af personerne er der rigtig mange kontakter (se fx servicerejsen for Thomas), mens derfor andre kun er få kontakter (se fx fortællingen om Hanne). Man kan ikke selvstændigt udlede afdiagrammernes kompleksitet, om overgangene er problematiske for borgeren, da lidt eller ingenkontakt i overgange også kan være udtryk for en belastende overgang, sådan som Hannes histo-rie viser.
5.1
Amanda – 19 år – ordblind – overgang fra folkeskole til efterskole og senere ungdoms-uddannelseAmanda startede i sin lokale folkeskole som 6-årig og var glad for at gå i skole og ivrig efter atlære nyt.Amanda havde dog rigtig svært ved at lære at læse, og skolen satte i løbet af anden klasse indmed ekstra læsestøtte. Amandas problemer med læsningen fortsatte dog. Hun brugte rigtig langtid på lektierne, og hendes glæde ved at gå i skole forsvandt lige så stille. Hendes forældre be-gyndte at overveje, om der kunne være noget i vejen med Amanda. Skolen mente, at Amandapå en lang række andre punkter var en velfungerende og glad pige, som med lidt støtte nok skul-le komme efter læsningen – hun var nok bare en langsom starter.I slutningen af tredje klasse kunne Amanda stadig ikke læse andet end nogle ganske få ord oghavde også rigtig svært ved skrivning. En ny klasselærer vurderede, at Amanda kunne være ord-blind og indstillede til PPR, at hun skulle testes for ordblindhed.Testen viste, at Amanda var stærkt ordblind, og man indstillede med det samme til, at hun skullehave hjælp gennem en it-rygsæk. Skolen havde seks it-rygsække, men de var alle i brug, og22
Niranjan Jahagirdar and Arun Joseph Martin, oktober 2010 og http://innovationsguiden.dk/brugere/analyse/personas
Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet
41
skolen havde ikke råd til at købe flere i år. Heldigvis var der en elev i niende klasse, som efter sineksamen i juni ville aflevere sin it-rygsæk. Den kunne Amanda overtage.Skolens støttecenter lånte inden sommerferien en it-rygsæk af PPR, og Amanda og hendes for-ældre fik instruktion i, hvordan de kunne bruge de forskellige programmer og indscanne tekster.It-rygsækken kunne de dog ikke beholde i mere end en uge – så skulle den bruges af en andenelev på en anden skole. Der kom derfor til at gå tre uger fra Amanda fik instruktion i brugen tilhun fik sin egen it-rygsæk.Da den endelig kom, åbnede den helt nye muligheder for Amanda, og hun var især glad for op-læsningsprogrammerne og for CD-ORD. I de store klasser brugte hun også hjælpeprogrammernei fritiden, når hun gik på Facebook. Hun syntes, at det var pinligt, hvis der var alt for mange sta-vefejl, når hun lige ville skrive en smart bemærkning til en eller anden. Efter afslutningen af ni-ende klasse afleverede hun it-rygsækken tilbage til skolen. Der var en elev i fjerde, der skullebruge rygsækken.Efter niende klasse ville Amanda gerne på efterskole. Familien overvejede om de skulle vælge enefterskole med særlig ekspertise inden for ordblindhed, men Amanda ville hellere på den efter-skole, som hendes kusine havde fortalt så meget godt om – en skole hvor sport og fritidsliv fyld-te meget. Forældrene skrev ved indmeldelsen på efterskolen, at Amanda var stærkt ordblind oghavde været vant til at bruge en it-rygsæk i sin skolegang.Det var en fest at starte på efterskole, og i begyndelsen fyldte de faglige fag ikke ret meget, ogAmanda fik ikke lige gjort opmærksom på, at hun havde store problemer med at læse. Der gikderfor to måneder, inden Amandas lærer opdagende, at hun havde rigtig svært ved at læse ogskrive og gik til skolelederen. Han kunne godt huske at have set noget om ordblindhed i indskriv-ningspapirerne, men tænkte at det måske ikke ville være så stort et problem på skolen, hvor deboglige fag ikke fyldte helt så meget. Han ville lige se tiden an…Amandas forældre pressede på, for at hun igen skulle have en it-rygsæk, og efterskolen gav sigtil at undersøge, hvordan reglerne nu var på det område. De havde ikke tidligere haft elever meddet behov.Efter nogle uger med kontakt til Amandas gamle skole og PPR blev der indsendt en ansøgning påen it-rygsæk til Uddannelsesstyrelsen. Efter yderligere tre uger kom der svar fra Uddannelsessty-relsen, at Amanda var bevilliget en it-rygsæk, som skolen kunne bestille hjem. It-rygsækken blevbestilt hjem, og efter 10 dage kom den til efterskolen.Der var en meget nyere og bedre pc, end hun havde haft på sin gamle skole, men Amanda blevnoget overrasket, da hun åbnede programmerne og opdagede, at det var helt andre systemer,end hun havde været vant til at bruge. Det var helt vildt irriterende, at tingene ikke fungerede påsamme måde, som hun var vant til. Alting tog igen lang tid. Hun fik lidt instruktion af en af læ-rerne, men der var igen af dem, der var fortrolige med at bruge hjælpeprogrammerne. Amandakom derfor ikke rigtig i gang med at bruge rygsækken før efter juleferien.Fra juleferien og frem til sommerferien brugte Amanda primært oplæsningsfunktionerne, menblev aldrig rigtig fortrolig med ordforslagsprogrammet ViTal. Ved sommerferiens begyndelse afle-verede Amanda it-rygsækken tilbage til efterskolen.Amanda og hendes forældre havde forskellige overvejelser om, hvilken uddannelsesretningAmanda skulle vælge. Amanda var glad for at lave mad, så hun meldte sig ind på erhvervssko-lens indgang Mad til Mennesker. Denne gang var Amanda og hendes forældre opmærksomme påat skrive i papirerne, at det var meget vigtigt, at der var en it-rygsæk klar til Amanda, når hunskulle starte på uddannelsen. De hørte dog ikke noget fra skolen, så Amandas mor tog kontakt tilskolen i slutningen af sommerferien for at undersøge, om de var i gang med at bestille den hjem.Hun fik at vide, at hun skulle tale med en SPS-vejleder, men hun var på ferie ind til den førsteuge af skoleperioden.
Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet
42
Amanda begyndte på uddannelsen, og allerede de første par dage fik de længere tekster medsvære fagord, som skulle være læst til næste dag. Det var helt umuligt for Amanda, men hunville helst ikke sige noget til underviserne eller de andre elver.Efter fire uger kontaktede Amandas mor igen skolen og fik fat på SPS-vejlederen. Hun satte hur-tig gang i en ansøgning til Uddannelsesstyrelsen, og denne gang gik der kun to uger, før bevillin-gen på en it-rygsæk kom retur fra Uddannelsesstyrelsen, da de allerede havde papirer liggendepå hende fra efterskolen.Ni uger inde i skoleperioden fik Amanda sin it-rygsæk og en grundig introduktion til brugen afden sammen med tre andre elever med samme udfordringer. Hun fik igen overskud til andet endat følge uddannelsen og klarede sig godt i resten af uddannelsen.
Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet
43
5.1.1
Amandas servicerejseGrundskoleHjælpem idlerSærlige it-hjælpemidler (it-rygsæk)
EfterskoleSærlige it-hjælpemidler (it-rygsæk)
UngdomsuddannelseSærlige it-hjælpemidler (it-rygsæk)
Undervisnings-ministeriet –Uddannelses-styrelsen
Bevillingssvarefter 2 ugerBevillingssvarefter 3 uger4.Tilskuds-bevilling4.Til-skuds-bevilling
Kommunen –herunder PPR
Efter 2½ måned ogforældre-initiativ2.Testogvurderinghos PPR2.Kontakttil gl. skoleog PPR
Efter 4 uger ogforældre-initiativ3.Ansøg-ning omstøtteMangelfuldinstruktion.
Skolen
Persona:AmandaTre uger fra instruktiontil anskaffelse
3.Anskaffelseaf midlertidigit-rygsæk oginstruktion
3.Ansøg-ning
Sommerferie2.Kontakttil SPS-vejleder
5.It-rygsæk
6.Ny it-rygsæk9 uger inde iuddannelsen6.Nyit-rygsæk
1.Indstil-ling tilPPR-vurderingSlutningen af 3. klasse
6.Afleve-ring
1.Indskriv-ning (noteomordblind)
10 dageslevering5.Bestil-ling oglevering
1.Indskriv-ning (noteomordblind)
Leverandør4.Bestil-ling oglevering
5.Bestil-ling oglevering
Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet
44
5.2
Jakob – 35 år – har muskelsvind – overgang fra ungdomsuddannelse til videregåendeuddannelse eller ledighedJacob fik konstateret muskelsvind som barn. Han anvender forskellige personlige hjælpemidler,som er bevilget over serviceloven, bl.a. kørestol, lift og seng. For at kunne klare sig i forhold tiluddannelse og arbejde er det store omdrejningspunkt it-skriveredskaber. Jacobs behov for it-hjælpemidler er steget i takt med, at funktionsnedsættelsen har taget til. I folkeskolen og på ef-terskolen havde han kun brug for en computer. I gymnasiet og på højskolen fik han desudenbrug for et specielt tastatur, og på universitet – og som frivillig medarbejder i forskellige handi-caporganisationer – har han fået brug for et "tale til computeren"-program, ligesom han har fåeten mus indlagt i joysticket på sin kørestol.Da Jakob skiftede fra folkeskolen til efterskolen og videre til gymnasiet, måtte han skifte hjæl-pemidler, når hjælpemidlerne skulle afleveres på de skoler, han forlod. Det samme skete, da hanafsluttede sit ophold på Egmont Højskolen, og igen da han skulle starte på universitetet. Hvergang måtte han selv stå for at søge om nye hjælpemidler, når han skulle skifte uddannelse ellersektor. Den vejledning, han fik de forskellige steder, har varieret meget. I folkeskolen og på ef-terskolen, hvor der var fagpersoner med ekspertise i funktionsnedsættelser til stede, oplevedehan en god vejledning om, hvad der ville ske i forhold til overgangen til det nye. Men på gymna-siet og på universitetet synes han ikke rigtig, at han har modtaget vejledning – i hvert fald ikke iforhold til hjælpemidler, og hvordan de bevilliges. Dette fik alvorlige konsekvenser for Jacob iovergangen fra gymnasiet til universitetet.Efter gymnasiet startede Jacob med at studere humaniora på Københavns Universitet. Jacob søg-te om it-hjælpemidler (en computer og et ”tale til computeren”-softwareprogram) med det sam-me, han modtog brevet om, at han var blevet optaget på uddannelsen. Sagsbehandlingstiden varimidlertid så lang, at han ikke kunne komme i gang med sit studie før to en halv måned inde i detførste semester. Desuden have Jacob problemer med at komme rundt på universitet med sin kø-restol. Kombinationen mellem den lange ventetid på hjælpemidlerne og problemer med tilgænge-ligheden gjorde Jacob meget frustreret, og til sidst valgte han at stoppe sit studie på KøbenhavnsUniversitet, selv om det var det studium, han havde drømt om hele sin gymnasietid. Som hanformulerer det, begynder voksenlivet, når man kommer op i det videregående system. Studietbetyder meget for ens identitet, fordi det er her, man finder ud af, hvad man vil beskæftige sigmed fremover. Det var derfor en meget svær oplevelse for ham, at han ikke kunne komme or-dentlig i gang med sit studie, og oplevelsen gjorde, at han for en tid mistede modet på at tage enuddannelse.Eftersom Jacob er på den gamle førtidspensionsordning, er han ikke forpligtet til at stå til rådig-hed for arbejdsmarkedet. Da han stoppede på Københavns Universitet, besluttede han i stedet atarbejde som frivillig medarbejder i to handicaporganisationer. Han måtte levere sine it-hjælpemidler tilbage, da han stoppede på universitet, og stod derfor uden it-hjælpemidler, dahan gik fra at være studerende til at være frivillig medarbejder. Han fik ikke nogen vejledning iovergangen fra universitet til frivillighedssektoren og har selv anskaffet sig – og betalt for – dencomputer og det softwareprogram, som han anvender i sit frivillige arbejde. Han får en it-kyndigven fra en af foreningerne til at hjælpe sig med vedligeholdelse og installation af opdateringer.Da Jacob drømmer om at få et rigtigt arbejde, tager han pt. en efteruddannelse som coach, somhan selv finansierer. Han håber, at den vil kunne åbne nogle døre på arbejdsmarkedet. Han harprøvet at søge uddannelsesinstitutionen om hjælpemidler, men har fået at vide, at der ikke rigtiger nogle klare regler, og at han kan prøve at henvende sig til kommunens socialforvaltning ellerjobcenteret.
Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet
45
5.2.1
Jakobs servicerejseHumaniora på Københavns UniversitetFrivillig medarbejderEfteruddannelse
Hjælpemidler
It-hjælpemidler (computer, specielttastatur, tale til computeren-program ogmus indlagt i joystick)
It-hjælpemidler (computer, specielt tastatur, taletil computeren-program og mus indlagt i joystick)
It-hjælpemidler (computer, specielt tastatur, taletil computeren-program og mus indlagt i joystick)
Uddannelses-styrelsen
2.Tilskudsbevilling
Manglendevejledning iovergangenIkke pligt til at stå til rådighed forarbejdsmarkedet pga. gamleførtidspensionsordning
Anskaffer selvhjælpemidlerne
Jobcenter
2.Ansøg-ning omstøtteKørestol med joystick, lift ,seng m.m.
Social-forvaltningen
Kørestol med joystick, lift ,seng m.m.
Kørestol med joystick , lift ,seng m.m.
2.Ansøg-ning omstøtte1.Ansøg-ning
Persona:Jacob
Uddannelses-institution
Der går 2½ måned fraansøgning til levering afhjælpemidler
5.Aflevering
1.Ansøg-ning omstøtteMangler klareregler – sendesvidere i systemetVejledning ibrugen afhjælpemidler
Arbejdsplads
4.Computer& programDropper ud af studiet.For lang ventetid påhjælpemidler &problemer medtilgænglighed
Leverandør
3.Bestil-ling oglevering
Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet
46
5.3
Jan 29 år – ordblind – overgangene fra ledighed til uddannelse til ledighedJan er 29 år. Siden han gik ud af skolen i 9. klasse har han haft forskellige ufaglærte job. Hanhar arbejdet på lager, været i montagen på en elektronikfabrik, i et gartneri og som chauffør. Allesammen job, hvor han ikke har skullet læse og skrive særlig meget. Det har altid været vanske-ligt for ham. Han er flere gange blevet fyret, fordi han lavede fejl i arbejdet, når han ikke altidforstod skriftlige instruktioner. Senest blev han fyret fra et chaufførjob, fordi han var for længeom turene og ofte kørte forkert, da det var svært for ham at læse køresedlerne og at få den rig-tige rute lagt ind på GPS’en.Hans seneste job var på et plejehjem, og her trivedes han fint. Han fik en leder, som han for før-ste gang turde fortælle om sine problemer med at læse og skrive. Hun fik sørget for, at han blevtestet for ordblindhed og fik hjælpemidler, så han kunne få tingene læst op. Jan blomstrede opog fik mere selvtillid. Han var også i mellemtiden blevet far, og det satte gang i tanker om, hvadhan skulle lave resten af livet. Han ville gerne have en uddannelse, så han kunne fortælle sinsøn, at han var noget.Lederen på plejehjemmet opfordrede ham til at søge ind på sosu-skolen og hjalp ham med papi-rerne. I ansøgningen skrev de, at han var ordblind og havde behov for hjælpemidler. For en sik-kerheds skyld ringede Jan til skolen i god tid inden studiestart for at høre, om de havde hjælpe-midlerne klar til, når han skulle starte. Han fik besked på, at det ikke var sådan, at det fungere-de. Først skulle han optages, og så skulle han starte på studiet, og først herefter kunne han søgeom hjælpemidler. Denne besked betød, at der kom til at gå to måneder, inden Jan fik en it-rygsæk. Introduktionen til it-rygsækken fik han sammen med to andre elever, men da det varlang tid siden, Jan havde brugt en pc til andet end at spille spil på, syntes han ikke, at han fik såmeget ud af introduktionen i, hvordan kan skulle bruge de forskellige værktøjer. Heldigvis komhan til at gå sammen med en studerende ved navn Birgitte, som var flink til at læse op for ham,og sammen fandt de efterhånden også ud af, hvordan han kunne bruge it-rygsækken.Efter første periode skulle de i praktik. Jan glædede sig til igen at komme ud at foretage sig no-get praktisk, selvom han denne gang også skulle have med journalsystemer og medicinskemaerat gøre, hvilket han var ret spændt på. Skolen sørgede for praktikken, så Jan tænkte, at de villefortælle praktikstedet, at han var ordblind og havde brug for hjælpemidler, men de havde glemtat orientere praktikstedet herom. Jan måtte derfor gå til den it-ansvarlige på plejecenteret for atspørge, om det var muligt, at han kunne få lagt sine hjælpeprogrammer ind. Det vidste hun ikke,hvordan man kunne gøre – hun var bare superbruger – og det var vist heller ikke lovligt at læggeandre programmer ind, end dem der kom gennem kommunens it-afdeling. Det var noget med enfirewall. Jan kontaktede også skolens it-ansvarlige og SPS-vejlederen, men selvom de gik ind idialogen med praktikstedet, blev det ligesom ved med at køre i ring. Imens gik tiden og praktik-ken lakkede mod enden, uden Jan syntes, at han havde prøvet kræfter med de dele af jobbetsom handlede om at planlægge plejen og at være med til at dokumentere arbejdet. Jan blev me-re og mere ked af problemerne med at få adgang til praktikstedets it-systemer. Hvis det skullevære så besværligt, kunne det også være det samme, og han besluttede at droppe ud af uddan-nelsen.Jan havde alligevel fået smag for at lære noget og at få papir på, at han kunne noget. Han gavsig derfor til at undersøge, om der var andre relevante uddannelser, som man kunne starte påuden at have gået i gymnasiet eller på HF – og om der var nogen af dem, der havde ry for at væ-re gode til folk med ordblindhed. Gennem ordblindenetværket fik han anbefalet gartnerskolen,hvor man har en god vejleder, som selv har familie med ordblindhed.Her søgte Jan ind og fik fra starten en relevant it-rygsæk og grundig instruktion i, hvordan denskulle bruges, og hvordan han kunne tilpasse den til også at kunne læse de tekniske tegninger,der bruges på gartnerskolen. Jan er i dag uddannet produktionsgartner og står gerne frem ogfortæller, at han er ordblind – måske ikke som det første, men det er ikke længere noget, hanprøver at skjule for en arbejdsgiver.
Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet
47
5.3.1
Jans servicerejseJob på plejehjemSoSu-uddannel seLedighedGartner-uddannel se
Hjælpemidler
Særlige it-hjælpemidler (it-rygsæk)
Særlige it-hjælpemidler (it-rygsæk)
Ingenhjælpe-midler
Særlige it-hjælpemidler (it-rygsæk)
Uddannelses-styrelsen
3.Til-skuds-bevilling
2.Til-skuds-bevilling
Jobcenter
3.Til-skuds-bevillingArbejdsgiver støtterog arrangerer testning1.Testetfor ord-blindhed
Ordblindenetværketog/ellertestinstans
Persona:Jan
Uddannelses-institutionellerArbejdsplads2.Ansøg-ning6.Afle-vering5.Hjælpe-midler
Kunne førstansøges efterstudiestart2.Ansøg-ning
Dropper udEgen orienteringaf praktikstedManglende viden– Kan ikke brugehjælpemidlerne ipraktikken
7.Af-levering
1.Ansøg-ning
6.Prak-tik1.Ansøg-ning tilstudieI samarbejdemed tidligerearbejdsplads.Behov noteresMangelfuldintroduktion5.Hjæl-pemidlerI alt 2måneder udenhjælpemidler4.Hjælpe-midler ogintroduktion
Leverandør4.Bestil-ling oglevering
4.Bestil-ling oglevering
3.Bestil-ling oglevering
Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet
48
5.4
Thomas 33 år – stærkt svagsynet – overgangene videregående uddannelse – sabbatår– jobThomas er 33 år og stærkt svagsynet. Han har kikkertsyn og ser verden som gennem et smaltrør. Herudover er han meget følsom over for lysforhold – kan blive blændet af direkte lys og harsvært ved at se i tusmørke.Thomas har gennem mange år haft en drøm om at blive socialpædagog og at komme til at arbej-de med udsatte unge og meget gerne noget med at anvende udelivsaktiviteter i det sociale ar-bejde. Da Thomas gik på tredje semester på pædagoguddannelsen, begyndte han at få proble-mer med synet. Han overså ting, og det blev sværere at dyrke sport. På femte semester fik hanhos øjenlægen konstateret øjensygdommen Retinitis Pigmentosa. Han fik at vide, at den for-mentlig ville blive værre med årene, og at det ville være rigtig svært for ham at realisere drøm-men om at arbejde som socialpædagog med meget udeliv.Øjenlægen skabte kontakt til synscentralen, og synscentralen hjalp SPS-vejlederen på pædagog-uddannelsen med at skrive en ansøgning om synshjælpemidler i Uddannelsesstyrelsen. Thomashavde dog rigtig svært ved at vænne sig til tanken om, at han var en person, der skulle være af-hængig af hjælpemidler, og at udelivsaktiviteter formentlig ville blive af en meget mere begræn-set og kedelig karakter, end han havde været vant til. I et semester brugte han de særligesynskompenserende hjælpemidler og materialer med blandt andet oplæsningsprogram og densærlige læselampe, han havde fået gennem Uddannelsesstyrelsen. Men han havde mistet glædenved studiet, nu da formålet syntes uden for rækkevidde. Efter fire måneder valgte han at droppehelt ud af pædagoguddannelsen og skulle ved den lejlighed aflevere en del af sine hjælpemidler.Han fik kontanthjælp, og jobcenteret prøvede at motivere ham til at lægge en ny og mere reali-stisk plan for sit liv. Thomas var da blevet 27 år og havde kun et meget begrænset synsfelt tilba-ge. I den periode havde Thomas rigtig svært ved at orientere sig i studiemulighederne, og i debreve han fik fra jobcenteret. Jobcenteret blev ved med at sige, at hjælpemidler skulle søgesgennem socialforvaltningen. Her sagde de, at han godt kunne søge om en luplampe, men hvisdet var hjælpemidler, han havde brug for til jobsøgning, så skulle jobcenteret bevillige dem.Thomas havde på det tidspunkt besluttet sig for at begynde at læse til socialrådgiver – så kunnehan da i det mindste komme til at arbejde med udsatte unge, selvom der nok ville blive mereskrivebordsarbejde end oprindeligt tænkt. Han gad derfor ikke slås med kommunen om hjælpe-midlerne. Han blev optaget på studiet, og gennem socialrådgiveruddannelsen søgte han igen omhjælpemidler – denne gang var han lidt bedre forberedt på, hvordan systemerne fungerede. Dahans sag var velbelyst hos synscentralen, gik der kun to uger med at få en startpakke med hjæl-pemidler på det nye studium. Han fik også tildelt en personlig assistent i nogle timer om ugen tilat håndtere studiematerialer i formater, der ikke umiddelbart kunne anvendes sammen med hanshjælpemidler og til oplæsning af de mange PowerPoints i undervisningen. Thomas klarede siggodt på studiet. Faktisk så godt, at han besluttede sig for at læse videre og tage en kandidatgradi socialt arbejde. Kun i praktikperioden opstod der lidt problemer. Thomas tog sine hjælpemidlermed i praktik. Det var vanskeligt at få installeret det synskompenserende program, som han ple-jede at anvende på den pc, som han fik stillet til rådighed af kommunen, da den høje sikkerhed ide programmer praktikstedet anvendte til behandling af personfølsomme oplysninger ikke tillodandre programmer at få adgang. Thomas’ praktik kom derfor ikke til at ligne et normalt arbejds-liv så meget, som han havde håbet.Da han var blevet bachelor, fik han et tilbud, han ikke kunne afslå. Hans gamle gymnasieven,Steffen, spurgte ham en dag, om ikke snart det var på tide, at de tog på den cykeltur gennemEuropa, som de længe havde planlagt. Steffen havde organiseret det sådan, at de kunne leje entandem af en cykelhandler han kendte. Steffen ville tage et halvt års orlov fra sit studium, ogThomas kunne holde en pause fra studierne, når han var blevet socialrådgiver. Så kunne han al-tid søge ind som kandidat året efter.Som sagt så gjort. Thomas valgte at tage et pusterum fra studierne og realisere den gamledrøm. Han afsluttede studiet som socialrådgiver og ville vente med at søge optagelse på kandi-
Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet
49
datdelen til han var hjemme igen. Problemet var bare, at da han meldte sig ud af studiet, skullehan aflevere den del af sine hjælpemidler, som var givet i forbindelse med studiet. Det gjordeplanlægningen af turen noget mere besværlig, end den ellers ville have været, og hvad nu nårhan kom hjem og skulle søge ind på studiet igen?Thomas og Steffen havde en skøn tur og nåede helt til Portugal, før de tog toget hjem.Da Thomas kom hjem i slutningen af oktober, meldte han sig igen på jobcenteret og søgte arbej-de som socialrådgiver. Det kunne jo være fint at få lidt praktisk erfaring, inden han skulle læsevidere. Han søgte socialforvaltningen om hjælpemidler, men der var rigtig lang sagsbehandlings-tid, og i otte uger hørte han ikke noget fra dem ud over standardbrevet om, at de var i gang medat behandle hans ansøgning.Thomas var heldig, at han i januar måned fik et barselsvikariat som socialrådgiver på et social-center i nabokommunen. Han ville rigtig gerne i gang med arbejdet og glædede sig til at få nogetpraktisk erfaring. Der havde været mange om stillingen, og han ville gerne gøre det godt. Det varderfor frustrerende, at der fortsat var diskussion om, hvem der skulle betale hans hjælpemidler –jobcenteret eller socialforvaltningen. Thomas oplevede, at han hele tiden skulle passe på med,hvad han fortalte de forskellige sagsbehandlere, fordi han oplevede, at de ville benytte en hveroplysning til at argumentere for, at det var den anden sektor, der skulle give ham hjælpemidler.Der kom til at gå næsten tre måneder, inden man kom til en afgørelse, og socialforvaltningenbevilligede filterbriller, mens jobcenteret betalte for, at han på sin arbejds-pc kunne få de nød-vendige hjælpeprogrammer lagt ind og en læselampe. På det tidspunkt var Thomas godt træt afsituationen, og vikariatet var efterhånden ved at være udløbet.
Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet
50
5.4.1
Thomas servicerejsePædagoguddannelse nLedigSocialrådgiveruddannel se ninklusive praktikSærlige syns-kompenserendehjælpemidlerSagen frasidst gørprocessenletterePause istudieforløbVikariat
Hjælpemidler
Særlige syns-kompenserendehjælpemidler
Ingenhjælpe-midler
Særlige syns-kompenserendehjælpemidler
Uddannelses-styrelsen
3.Tilskuds-bevilling
3.Tilskuds-bevilling2 uger
8 uger udensvar1.Ansøg-ning2.Hvemdækkerhvad?Utryghed omkringprocessen - 3måneder indenafgørelseVed job -henvendersig først her
Jobcenter1.Hvemdækkerhvad?
Social-forvaltningen
Øjenlægen kontaktersynscentralen
1.Hvemdækkerhvad
2.Hvemdækkerhvad?
Persona:Thomas
Synscentral1.RådgiveSPS-vejleder +udredningUddannelses-institution2.Ansøg-ning5.Hjælpe-midler6.Aflevering2.Ansøg-ning
1.Eksi-sterendedokumenta-tion
7.Af-levering4.Hjæl-pemidler6.PraktikIkke kompatibeltmed systemet påarbejdspladsen3.Bestil-ling oglevering
eller
5.Hjæl-pemidler
ArbejdspladsLeverandør
4.Bestil-ling oglevering
Hjælpemidlerbrugt ét semester
4.Bestil-ling oglevering
Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet
51
5.5
Hanne – 47 år – hjerneskaderamt og har tinnitus – overgangene beskæftigelse –ledighed – efter- og videreuddannelseHanne er 47 år og uddannet lærer. En morgen på vej til arbejde blev Hanne ramt af en venstre-svingende bil. Heldigvis havde hun cykelhjem på, så hun slap med en let hjerneskade, men fiksamtidig tinnitus.Inden ulykken underviste Hanne i dansk og samfundsfag i de store klasser på en skole i en mel-lemstor provinsby. Hun var aktiv og engageret i sit fag og arbejdede i sin fritid frivilligt i Mødre-hjælpen.Da Hanne blev kørt ned, blev hun sygemeldt og var i en periode under udredning og genoptræ-ning. Efter genoptræningsperioden bliver Hanne delvist raskmeldt, og hun starter i sit gamle jobmed få timer om ugen. Det bliver dog hurtigt klart, at selvom Hanne fortsat kan varetage de rentfaglige opgaver med hensyn til det at undervise, bliver hun let udtrættet både på grund af hjer-neskaden og som følge af tinnitusen. Når hun bliver træt eller stresset, mister hun meget hurtigtoverblikket og får også problemer med at finde rundt. Hun glemmer aftaler, og en dag fandt hunsig selv i bussen på vej til en helt anden bydel, end der hvor hun bor. Hun blev grebet af panikog stod af bussen, men kunne ikke overskue hvordan hun skulle finde tilbage på ruten og endtemed at tage en dyr taxa hjem.Hendes kommunale sagsbehandler hjælper hende med at søge hjælpemidler. Over servicelovenfår Hanne bevilget særlige høreapparater, som dæmper tinnitus-støjen, og hun får en hovedpudemed indlagt lyd for at forbedre nattesøvnen. Da hendes problemer med udtrætning og manglen-de overblik primært er knyttet til jobbet, får hun gennem jobcenteret bevilget en smartphonemed indbygget GPS. Den bruger hun til at notere aftaler i og til at notere de pauser ned, somhun er nødt til at tage i løbet af arbejdsdagen for ikke at blive for træt – hun er nemlig ikke sær-lig god til selv at mærke, hvornår hun har overskredet sine egne grænser. GPS’en bruger hun ik-ke så tit, men det giver hende en rar sikkerhed, når hun af og til mister orienteringen. Hun fårogså bevilget programmer til sin pc med oplæsningsprogram og en scanner, fordi hun har pro-blemer med at overkomme store mængder læsestof uden at miste sammenhængen. Ved at kun-ne få tingene læst op husker hun dem meget bedre, og det er også rart at have noget andet iørene end den evindelige hylen fra tinnitusen.I nogen tid går det nogenlunde med at fungere som lærer, men hun bliver så forfærdelig træt afat skulle koncentrere sig om ting, der før var lette at overkomme og af at anstrenge sig for at hø-re, hvad eleverne i klassen siger. Snakken på lærerværelset er også svær at følge med i. Efter-hånden mærker hun, at de andre lærere i udskolingen begynder at kommentere, at hun får detletteste skema. Hun mærker også et pres fra skolelederen for at tage flere timer og for igen atdeltage i pædagogisk rådsmøder, selvom hun har meget svært ved at høre, hvad der bliver sagt iså store forsamlinger. Hanne mister arbejdsglæden og begynder at have flere sygedage. Eftersommerferien kan hun næsten ikke holde ud at tænke på, at hun skal tilbage til jobbet, oghjemme taler de om, at det ikke kan blive ved på denne måde. En uge inde i det nye skoleår be-slutter Hanne, stærkt tilskyndet af sin mand, at sige sit job op.Hun forestiller sig, at der vil være en mindre skole – eller måske en efterskole – hvor hun kanbruge sine erfaringer. Hun melder sig ledig og søger job. Da hun bliver ledig, bliver hun af job-centeret bedt om at aflevere sin smartphone og at afinstallere oplæsningsprogrammet– de ernemlig bevilget til arbejdspladsen, og til den jobfunktion Hanne havde på det tidspunkt. De øvri-ge hjælpemidler beholder hun. Da hun spørger, om hun gennem jobcenteret kan få bevilget enny smartphone, en scanner og et oplæsningsprogram, får hun at vide, at det desværre ikke ermuligt, da de ikke er en forudsætning for, at hun kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hunkan prøve at søge gennem socialforvaltningen. Her får hun den besked, at det næppe kan betalesig, da der ikke er tale om hjælpemidler, der væsentligt vil afhjælpe hendes funktionsnedsættel-se i det daglige. Hun kan evt. overveje at søge en smartphone som forbrugsgode, men sagsbe-handleren giver hende ikke mange chancer for at få den bevilget, da udviklingen de seneste årgår i retning af, at alle som måtte ønske det efterhånden har en smartphone, og at det derfor ik-ke længere er noget man giver støtte til over serviceloven.
Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet
52
I fire måneder går Hanne jævnligt på jobcenteret, men der er kun få stillinger, som hun synespasser til hende og hendes arbejdskapacitet. Hun foreslår jobkonsulenten, at hun kan videreud-danne sig til familieterapeut – hun tænker, at hun kan udnytte sin erfaring fra Mødrehjælpen pro-fessionelt. Jobkonsulenten beklager meget, men der er lukket for at kunne lægge uddannelse indsom en del af jobplanen – hun kan få et tilbud om et job med løntilskud, når hun har været ledigi seks måneder.Igen er det Hannes mand, der skubber på. De kan bruge noget af opsparingen til det nye tag til,at Hanne kan tage en diplomuddannelse som familieterapeut for egen regning. Det vil blive småtmed pengene, men det går nok.Gennem en veninde har hun hørt, at uddannelsesstedet er forpligtet til at stille hjælpemidler tilrådighed for studerende med behov. Hun søger derfor om hjælpemidler umiddelbart efter, at huner blevet optaget. Hun får dog den nedslående meddelelse, at der desværre ikke er mulighed forat give støtte til hjælpemidler under åben uddannelse.Hanne lader sig ikke slå ud. Hun køber selv en pc, en scanner og finder på nettet et gratis oplæs-ningsprogram og tænker, at hun så vil kunne klare sig som studerende. Det bliver imidlertid hur-tigt tydeligt for hende, at hun ikke kan klare studiet med de samme typer af hjælpemidler, hunhavde som lærer. Der stilles andre krav til hende som studerende. Hun skal læse meget mere, ogdet er meget besværligt at skulle scanne alt studiematerialet ind – især bøger. Hun kontakterskolens SPS-vejleder. Han er venlig nok og tager en snak med hende, men da det bliver tydeligt,at det vil kræve en neuropsykologisk udredning og eventuelt også en audiologisk udredning atfastslå præcist, hvori Hannes udfordringer består, og hvordan hun bedst kan kompenseres medhjælpemidler, må han meddele, at han desværre ikke må hjælpe hende. Som studerende underåben uddannelse er hun ikke omfattet af de støtteordninger, som gælder for almindelig videregå-ende uddannelse.Efter den første eksamen, hvor Hanne ikke klarede sig ret godt, giver hun fortabt og melder sigigen ledig.
Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet
53
5.5.1
Hannes servicerejseJob som lærerHjælpem idlerSærlige it-hjælpemidler(Oplæsningsprogram til pc,smartphone med GPS)
Ledig
VidereuddannelseSærlige it-hjælpemidler (pC ogscanner)
Uddannelses-styrelsenIkke enforudsætningfor at stå tilrådighedAfslagpå fore-spørg-selHøreapparat som dæmper tinnitus oghovedpude med indlagt lydAfslagpå fore-spørgsel
Jobcenter2.Bevilling
Socialf orvaltning
Høreapparat som dæmper tinnitus oghovedpude med indlagt lyd1.Bevilling
Persona:Hanne
Arbejdsplads4.Smart-phone5.AfleveringSiger opAfhjælper ikkei tilstrækkeliggrad funk-tionsnedsæt-telsen1.Ikke muligtunder åbenuddannelse1.Afslagpåforespørgsel
Uddannelses-institution
3.Kræverudredning
Leverandør
3.Bestil-ling oglevering
2.Køber selvhjælpemidler –de er dog ikketilstrækkelige tilstudiet
4.Dropperud
Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet
BILAG 1- 4: KATALOGER OVER TYPER AF HJÆLPEMIDLER OG PRAKSIS IFORHOLD TIL DERES ANVENDELSE
Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet
BILAG 5: ANALYSENS METODEAnalysens metodiske grundlagI dette afsnit beskrives den metode, der ligger til grund for analysen.Analysen af overgangene mellem de forskellige dele af uddannelsessystemet og mellem uddan-nelse og beskæftigelse eller ledighed er foregået i fire faser:AfgrænsningKortlægningBarriereanalyseAnalyse af løsningsmodeller.
Under afgræsningen er grundlaget for undersøgelsen og analysearbejdet blevet lagt. Møder oginterview med arbejdsgruppen er gennemført, inddragelse af andre interessenter er blevet drøf-tet, og en detaljeret arbejdsplan er blevet udarbejdet. Kortlægning har haft fokus på hjælpemid-ler, og udarbejdelsen af kataloger har været med til at skabe overblik og en faktuel viden omhjælpemidler. Barriereanalysen handler primært om borgernes oplevelse af de forskellige barrie-rer samt en prioritering af disse, hvilket er med til at fokusere analysen. Afslutningsvis har vi op-stillet forskellige løsningsmodeller, og der er foretaget en konsekvensvurdering af hver.For at få dækket de forskellige overgange og barrierer på den bedste og mest effektive måde,har der været fokus på flere forskellige målgrupper, og vi har benyttet forskellige metoder til ind-hentning af viden; telefoninterviews, gruppeinterviews og en workshop er blevet afholdt for yder-ligere at skabe viden om de forskellige overgange.I det følgende afsnit vil vi redegøre for ovennævnte dataindsamlingsaktiviteter og overvejelser iforhold til disse. Yderligere vil vi beskrive den analytiske tilgang, der er anvendt i forhold til deindsamlede data.Den kvalitative tilgang og dataindsamlingGennem rapportens tre første faser er der gennemført kvalitative interview med forskellige rele-vante interessenter, her kan blandt andet nævnes interview med arbejdsgruppen, professionelle,borgere med funktionsnedsættelse og pårørende.Den første runde af interview (syv i alt) blev gennemført med arbejdsgruppen tidligt i forløbet oghar været med til at danne et sikkert grundlag for rapporten samt skabe afklaring af ønsker ogmålsætninger i forhold til analysen. Interviewene med arbejdsgruppen har ligeledes fungeret somdatavalidering i forhold til hver sektors praksis i forhold til hjælpemidler.Anden runde af interview har primært taget udgangspunkt i borgeres, pårørendes og vejlederesoplevelser med de forskellige overgange. Disse er overvejende gennemført som telefoninterview.Hovedparten af borgerne er dog interviewet personligt eller i et gruppeinterview. En enkelt høre-hæmmet borger er interviewet over en MSN-chatforbindelse. Længden af telefoninterviewene harværet på omtrent en time og gruppeinterviewene på mellem halvanden og to timers varighed. Ialt er der gennemført 24 interview med denne gruppe, hvor to af dem var gruppeinterview medhenholdsvis fire og seks deltagere.
Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet
Arbejdsgruppen7 personer
Ministeriet for Børn og Undervisning (tidligere Undervisningsministeriet)Social- og Integrationsministeriet (tidligere Socialministeriet)BeskæftigelsesministerietMinisteriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (tidli-gere Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling)Kommunernes LandsforeningDanske HandicaporganisationerSPS-vejledere/ansvarlige ved organisationer og uddannelsesinstitutioner(både korte, mellemlange og lange uddannelser)StudievejlederePPR-rådgiver/chefUU-vejledere og centerlederNøglepersoner i jobcentreRepræsentanter for brugerorganisationerOrdblindhedTalblindhedADHDSynsnedsættelse/blindhedHørenedsættelseMuskelsvindCerebral paresePsykisk sygdom
Professionelle15 personer
Borgere eller pårørendetil borgere med følgen-de funktionsnedsættel-se17 personer
Interviewene har taget udgangspunkt i den semistrukturerede interviewform. Der er taget ud-gangspunkt i det semistrukturerede interview, da vi på forhånd havde emner, som vi ønskede atbelyse, men samtidig ønskede at være åbne over for nye input. Det semistrukturerede interviewgiver mulighed for at afvige fra interviewguiden og springe spørgsmål over, hvis de er blevet be-svaret tidligere og følge nye veje, som ikke var forudset inden interviewene. Interviewformen gi-ver ligeledes mulighed for at aflæse de interviewedes signaler og handle fleksibelt på disse, hvil-ket kan være særlig anvendeligt i forhold til gruppeinterviewene.Gennemførelse af de kvalitative interviewInterviewpersonerne er identificeret enten gennem arbejdsgruppen eller fagpersoner på områdetsamt ved at skabe kontakt til forskellige handicaporganisationer. Kontakten til forskellige handi-caporganisationer har eksempelvis skabt kontakt til en stor del af brugerne. Af professionelle, ervi under interviewet, blevet henvist til andre relevante interviewpersoner. Da analysen udspringeraf en særlig opmærksomhed på forholdene for brugere af it-rygsække (jf. beslutningsforslagB33)23, er det tilstræbt, at ordblinde og borgere med læse- og skriveproblemer er vel repræsente-ret blandt de interviewede borgere. Der er dog gennemført flere interview med borgere medfunktionsnedsættelse eller deres pårørende inden for alle fire typer af funktionsnedsættelser, somanalysen retter sig mod, jf. de fire kataloger. Enkelte af de interviewede borgere har en kombina-tion af forskellige funktionsnedsættelser, såsom ADHD eller psykisk sårbarhed i kombination medordblindhed eller kognitive funktionsnedsættelser i kombination med bevægelseshandicap.Det er kendetegnende, at de interviewede borgere bidrager til undersøgelsen med deres person-lige oplevelser af overgangene mellem sektorerne – gode som mindre gode. De vil derfor værepræget af deres helt personlige historie og de tilfældigheder, der kan ligge i at møde en engage-ret og vidende vejleder på det rette tidspunkt – eller det modsatte. Deres erfaringer kan derforikke i sig selv danne grundlag for en generalisering af, om en barriere er en der opleves af man-ge og er af høj belastning. Det enkelte interview kan alene anvendes til at sætte opmærksomhedDet fremgår heraf, at Folketingets Uddannelsesudvalg den 1. juli 2010, som opfølgning på et forslag om it-rygsække tilordblinde m.fl. forud for start på ungdomsuddannelser, fandt, at det måtte være muligt, at den afgivende institution sørgerfor, at eleven beholder it-rygsækken, og informerer den modtagende institution om, at institutionen skal ansøge om overflyt-telse af startpakken.Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet23
på, at der forekommer en barriere. Vurderingen af barrierens betydning har vi foretaget ved atunderbygge den enkelte borgers oplevelser med andre borgeres og vejlederes iagttagelser. Derer således foretaget en teoretisk generalisering og vurdering af barriererne på baggrund af alleborgernes oplevelser og den barriereskala, der er fremkommet via workshoppen og interviewmed professionelle.Interviewene med brugerne danner baggrund for fremstillingen af de fem typiske borgeres ople-velser (personas), som findes i rapportens afsnit 5. De skal være med til at illustrere og beskrivede konsekvenser, overgangene har for borgeren, og dermed give en bedre forståelse af de barri-erer, de kæmper med i overgangene.Den sidste gruppe af interviewede; fagpersoner såsom PPR-, SPS- og UU-vejledere, nøgleperso-ner fra jobcentre samt andre relevante fagpersoner, har belyst problemstillingen fra flere forskel-lige perspektiver, da de møder borgerne forskellige steder i uddannelsessystemet eller i forbin-delse med borgernes arbejde, aktivering eller jobsøgning. De har på samme måde som borgerneskullet forholde sig til de forskellige overgange, om der er nogle brugergrupper, vi skulle væremere opmærksomme på end andre, samtidig er de som arbejdsgruppen blevet spurgt om, hvilkebarrierer de kan pege på af juridisk, økonomiske, teknisk og organisatorisk art.Samlet set har interviewene givet en bred og grundig belysning af barrierer og muligheder for atskabe mere smidige overgange mellem de forskellige dele af uddannelsessystemet og mellemuddannelse og beskæftigelse for mennesker, der har en funktionsnedsættelse, der medfører, atde har behov for hjælpemidler.WorkshopFor at kvalificere de fremkomne løsningsforslag yderligere og få belyst andre løsningsforslag erder, som led i arbejdsgruppens arbejdsplan, blevet afviklet en workshop i tæt samarbejde medUddannelsesstyrelsen. Denne fandt sted den 3. oktober, efter at stort set alle interview var gen-nemført. I workshoppen deltog en bred kreds af interessenter og repræsentanter for brugere.Efter et overordnet oplæg om undersøgelsens fokus og de barrierer, vi på daværende tidspunkthavde afdækket, indgik deltagerne i en af de tre nedenstående workshops efter deres primær vi-densområde:Workshop 1: Overgange fra grundskole til ungdomsuddannelse og fra grundskole til be-skæftigelse/ledighed.Workshop 2: Overgange fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse og fra ung-domsuddannelse til beskæftigelse/ledighed.Workshop 3: Overgange fra videregående uddannelse til beskæftigelse/ledighed og fravideregående uddannelse til efter- og videreuddannelse.
På hver workshop blev der arbejdet med at uddybe de præsenterede løsningsforslag i forhold tilmuligheder og konsekvenser. Dette gav spændende diskussioner, flere nuancer på barriererne ognye barrierer blev identificerede, og nye løsningsforslag opstod. Deltagerne skulle yderligere prio-ritere de forskellige løsningsforslag, de i grupperne var kommet frem til. Dette gav ny viden oghar samtidig givet os et billede af, hvad der er vigtigst at få realiseret.Der var cirka 40 deltagere i workshoppen, de er blevet kontaktet ud fra en deltagerliste, Ministe-riet for Børn og Undervisning havde videresendt. Overordnet set var der en bred repræsentationaf deltagere, dog var enkelte faggrupper underrepræsenteret. Hvad der var skyld i den manglededeltagelse af enkelte faggrupper vides ikke, det kan blot konstateres, at SPS-vejledere fra demellemlange uddannelser og formænd for forskellige skoleforeninger var underrepræsenteret,mens jobcentre og SPS-ansvarlige fra lange videregående uddannelser var overrepræsenteret.Samtidig var borgernes perspektiv ikke så velrepræsenteret. Flere deltagere i workshoppen gjor-de opmærksom på, at vi burde inddrage psykisk sårbare borgere som en del af målgruppen foranalysen, da de udgør en stor og voksende gruppe i støttesystemerne. Det blev påpeget, atmange unge, der kæmper med en funktionsnedsættelse, pådrager sig psykiske problemer somfølge af deres funktionsnedsættelse. Ved ensidigt at fokusere på de hjælpemidler vurderes det, atanalysen overser væsentlige barrierer ved overgange, som primært knytter sig til den psykiske
Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet
sårbarhed og mulighederne for at blive hjulpet videre i overgange på en måde, der tilgodeserpsykiske funktionsnedsættelser.Analytisk tilgang til datamaterialetPå baggrund af workshoppen og de forskellige interview med interessenter færdiggøres analysen.Der er blevet anvendt en systematisk tilgang til kortlægningen af barrierer og den efterfølgendeudarbejdelse af løsningsforslag. For at sikre systematisk og brugbar viden om barrierer og løs-ningsforslag er både arbejdsgruppen, fagpersoner og brugere blevet bedt om, at forholde sig tilde forskellige overgange og italesætte de udfordringer, overgangene indebærer. Både arbejds-gruppen og relevante fagpersoner har yderligere skulle forholde sig til, hvilke slags barrierer definder inden for de enkelte overgange i forhold til de enkelte hjælpemiddeltyper. De har såledesskulle forholde sig til barrierer af:Organisatorisk artJuridisk artTeknisk art ogØkonomisk art
Dette har været med til at skabe struktur og overblik over, hvilken slags barrierer borgerne og defagpersoner, der skal hjælpe dem, kæmper med, og samtidig også givet overblik over, hvor derskal sættes ind, hvis overgangene skal gøres mere smidige.
Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet
BILAG 6: LITTERATURLISTEArbejdsmarkedsstyrelsen (2009) "Evaluering af handicapindsatsen – Barriereanalyse"http://www.ams.dk/Publications/pub0313/Barrierenotat_endelig.pdf.Arbejdsmarkedsstyrelsen, Specialfunktion Job & Handicap "Guiden – opslagsværk for nøgleperso-ner". Revideret udgave 26.08.11:http://bmhandicap.dk/Inspiration%20og%20Fakta/Guiden.aspx.Capacent (2009) ”Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicap”http://www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Folke/PDF09/091118_uddannelsesresultater_unge_med_handicap.ashx.Capacent (april 2010) ”Evaluering af støttemuligheder til elever og studerende med læse- ogskrivevanskeligheder”.Deloitte (juni 2010) ”Analyse af specialundervisning i folkeskolen”.Ministerialtidende (2011) "Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning mv. – (Vejledningnr. 6 til serviceloven) " Udgivet den 24. februar 2011.Niranjan Jahagirdar and Arun Joseph Martin, “Using Personas During Design and Documentation”,oktober 2010. http://www.uxmatters.com/mt/archives/2010/10/using-personas-during-design-and-documentation.phpNordens Välfärdscenter (juni 2011), ”Fokus på lese- og skrivevansker”.Rambøll Management Consulting for Indenrigs- og Socialministeriet og Undervisningsministeriet(januar 2010) ”Undersøgelse af det specialiserede hjælpemiddel- og kommunikationsområde”.Rigsrevisionen (2010) ”Beretning til Statsrevisorerne om handicapindsatsen på uddannelses ogbeskæftigelsesområdet”: http://www.rigsrevisionen.dk/media(1437,1030)/04-2009.pdf.Stamer, Naja Buono og Solveig Baltzer Nielsen (2008) ”Vi er jo ikke en del af universitetets be-vidsthed…” Danske Studerendes Fællesråd:http://www.dsfnet.dk/drupal/files/Samlet%20handicap%20rapport.pdf.Sundhedsstyrelsen (2005) ”ICF – den danske vejledning og eksempler fra praksis – Internationalklassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand" udarbejdet af Mar-selisborg Centret: http://www.sst.dk/publ/publ2005/SESI/ICFvejl/ICFvejl.pdf.
Analyse af smidige overgange i uddannelses- og beskæftigelsessystemet
