BUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 201: Orientering om rapport fra arbejdsgruppe om mere smidige overgange mellem uddannelser og mellem uddannelse og arbejdsmarked for elever og studerende med hjælpemidler, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12
BUU Alm.del Bilag 201
Offentligt

Bilag 1: Hjælpemidler til kompensation af funktionsnedsættelser som giver bevægelseshandicapFolkeskole/grundskoleIndholdEksempler på an-vendte hjælpemidlerDer kan være stor spredning i gruppen ogbehovet for hjælpemidler. Yderligere kan dervære forskellige mærker og versioner af desamme typer af hjælpemidler på tværs afkommuner.Hvis der er behov for læse-/skrivestøtte, kander bevilges en startpakke som indeholderde standardprogrammer, der sædvanligvisanvendes af studerende med funktionsned-sættelser inden for bevægelsesområdet. Derer dog meget stor spredning i gruppen, ogstartpakkekonceptet anvendes kun i be-grænset omfang. Til gengæld bevilges derforholdsvis mange borde og stole til stude-rende med lettere bevægeproblemer fxrygproblemer.Gruppen har ikke så ofte behov for instrukti-onen, men det afhænger naturligvis af hjæl-pemidlet.Eksempel på hjælpemidler:Ergonomiske stole evt. med specialfunk-tioner, fx ståstøtte, særlig nakkestøtte,saddelsæde etc.Borde med specialfunktioner herunderhæve-/sænkeborde, vipbar bordplademv.Kilepude, kuglepudeIt-hjælpemidler, herunder støttepude tiltastatur, armunderstøttelse, andre særli-ge tastaturer, læse- og skrivestativSpeciel musBærbar pc med Viseord – ordforslagspro-gram, Antivirus og internetbeskyttelse, –F-Secure, Microsoft Office-pakke, pc-rygsæk med plads til pc og scanner ogGendannelsesprogram til gendannelse afstartpakkenProgrammet Dictus – tale til computer-programSærligt tilpassede hjælpemidlerØkonomiAnslået antal bruge-reFor folkeskolerne findes der ingen oplysnin-ger om antallet af der anvender hjælpemid-ler i forbindelse med et bevægelseshandicap.På de frie grundskoler og kostskoler var der i2010 i alt 208 elever, der anvendte hjælpe-midler i forbindelse med et bevægelseshan-dicap. En del af disse modtager andre for-mer for hjælpemidler end de medtagnehjælpemidler i denne analyse. Samtidig harflere af eleverne mere end et hjælpemiddel.Nedenfor fremgår det, hvor mange elever,der modtager de fire forskellige hjælpemid-deltyper, der er inkluderet i analysen:24 har et it-hjælpemiddel17 har særlige hjælpemidlerPå ungdomsuddannelserne var der i 2010 ialt 218 elever, der anvendte hjælpemidler iforbindelse med et bevægelseshandicap. Endel af disse modtager andre former for hjæl-pemidler end de medtagne hjælpemidler idenne analyse. Samtidig har flere af elever-ne mere end et hjælpemiddel.Nedenfor fremgår det, hvor mange elever,der modtager de fire forskellige hjælpemid-deltyper, der er inkluderet i analysen:57 har et it-hjælpemiddel8 modtager instruktion127 har ergonomiske hjælpemidler5 har særlige hjælpemidlerPå de videregående uddannelser er der i alt263 studerende elever, der anvendte hjæl-pemidler i forbindelse med et bevægelses-handicap. En del af disse studerende modta-ger andre former for hjælpemidler end demedtagne hjælpemidler i denne analyse.Samtidig har flere af studerende mere endet hjælpemiddel.Nedenfor fremgår det, hvor mange stude-rende, der modtager de fire forskellige hjæl-pemiddeltyper, der er inkluderet i analysen:56 har et it-hjælpemiddel5 modtager instruktion138 har ergonomiske hjælpemidler8 har særlige hjælpemidlerFor efter- og videreuddannelses områdetfindes der ingen oplysninger om antallet afhjælpemiddelbrugere.For beskæftigelsesområdet og socialområdetfindes der ingen oplysninger om antallet afhjælpemiddelbrugere.Hvis der er behov for læse-/skrivestøtte, kander bevilges en startpakke som indeholderde standardprogrammer, der sædvanligvisanvendes af studerende med funktionsned-sættelser inden for bevægelsesområdet. Derer dog meget stor spredning i gruppen, ogstartpakkekonceptet anvendes kun i be-grænset omfang. Til gengæld bevilges derforholdsvis mange borde og stole til stude-rende med lettere bevægeproblemer fxrygproblemer.Gruppen har ikke så ofte behov for instrukti-onen, men det afhænger naturligvis af hjæl-pemidlet.Eksempel hjælpemidler:Ergonomiske stole evt. med specialfunk-tioner, fx ståstøtte, særlig nakkestøtte,saddelsæde etc.Borde med specialfunktioner herunderhæve-/sænkeborde, vipbar bordplademv.Kilepude, kuglepudeIt-hjælpemidler, herunder støttepude tiltastatur, armunderstøttelse, andre særli-ge tastaturer, læse- og skrivestativSpeciel musBærbar pc med Viseord – ordforslagspro-gram, Antivirus og internetbeskyttelse, –F-Secure, Microsoft Office-pakke, pc-rygsæk med plads til pc og scanner ogGendannelsesprogram til gendannelse afstartpakkenProgrammet Dictus – tale til computer-programSærligt tilpassede hjælpemidlerDe typer af hjælpemidler, der er relevantepå dette område, adskiller sig ikke fra hjæl-pemidlerne på ungdoms- og videregåendeuddannelser.De typer af hjælpemidler, der er relevantepå dette område, adskiller sig ikke nødven-digvis fra hjælpemidlerne på ungdoms- ogvideregående uddannelser. I forhold til støt-te efter serviceloven vil det dog altid bero påen konkret og individuel vurdering, hvilkethjælpemiddel eller forbrugsgode der kom-penserer i det enkelte tilfælde.UngdomsuddannelserVideregående uddannelserEfter- og videreuddannelseBeskæftigelse/ledighed

Folkeskole/grundskoleOmkostninger til demedtagne hjælpe-midlerFor folkeskolerne findes der ingen oplysnin-ger om omkostningerne til hjælpemidler.På de frie grundskoler og kostskoler er desamlede udgifter til hjælpemidler 420.490kr. Fordelingen af udgifterne på de forskelli-ge hjælpemiddeltyper fremgår af nedenstå-ende:218.315 kr. til it-hjælpemidler202.175 kr. til særlige hjælpemidlerDet skal bemærkes, at der udover de opstil-lede udgifter kan være udgifter til andretyper af hjælpemidler, som ikke er medtageti analysen.JuraLovhjemmelFolkeskolelovenBekendtgørelse af lov om friskoler ogprivate grundskoler mv. nr. 755 af 24.juni 2010Bekendtgørelse nr. 702 af 30. juni 2008om tilskud mv. til friskoler og privategrundskolerBekendtgørelse af lov nr. 689 af 22. juni2011 om lov om folkehøjskoler, eftersko-ler, husholdningsskoler og håndarbejds-skoler (frie kostskoler).Bekendtgørelse nr. 604 af 24. juni 2009om tilskud mv. til folkehøjskoler, efter-skoler, husholdningsskoler og håndar-bejdsskoler (frie kostskoler).I vejledning om kommuners og uddannel-sesinstitutioners samarbejde om iværksæt-telse af specialpædagogisk støtte i ung-domsuddannelserne hedder det, at kommu-nerne har pligt til at tilbyde eleven den nød-vendige personlige støtte i overgangen tilungdomsuddannelse.

UngdomsuddannelserPå ungdomsuddannelserne er de samledeudgifter til hjælpemidler 1.082.640 kr. For-delingen af udgifterne på de forskelligehjælpemiddeltyper fremgår af nedenståen-de:338.320 kr. til it-hjælpemidler25.420 kr. til instruktion661.153 kr. til ergonomiske hjælpemidler57.470 kr. til særlige hjælpemidler

Videregående uddannelserPå de videregående uddannelser er de sam-lede udgifter til hjælpemidler 1.050.560 kr.Fordelingen af udgifterne på de forskelligehjælpemiddeltyper fremgår af nedenståen-de:294.507 kr. til it-hjælpemidler26.934 kr. til instruktion717.294 kr. til ergonomiske hjælpemidler11.829 kr. til særlige hjælpemidler

Efter- og videreuddannelseFor efter- og videreuddannelses områdetfindes der ingen oplysninger om udgifternetil hjælpemidlerne.

Beskæftigelse/ledighedPå beskæftigelsesområdet findes der ingenoplysninger om udgifterne til borgere medbevægelseshandicap. Dog findes der oplys-ninger om de samlede udgifter til hjælpe-midler i 2008 for de forsikrede ledige. Disseudgifter beløber sig til 23,2 mio. kr. og inde-holder således udgifterne til alle typer afhjælpemidler.På socialområdet findes der ikke oplysningerom udgifterne til bevægelseshandicappedeDe samlede udgifter til hjælpemidler i 2010beløber sig til 3,7 mia. kr. og indeholdersåledes udgifterne til alle typer af hjælpe-midler.

Det skal bemærkes, at der udover de opstil-lede udgifter kan være udgifter til andretyper af hjælpemidler, som ikke er medtageti analysen.

§ 40 i lov om uddannelsen til studenter-eksamen (stx) (gymnasieloven)§ 36 i lov om uddannelsen til højere for-beredelseseksamen (hf-loven)§ 29 i lov om erhvervsuddannelser§ 40 i lov om uddannelserne til højerehandelseksamen (hhx) og højere tekniskeksamen (htx)Bekendtgørelse nr. 873 af 1. september2008 om særlige tilskud til specialpæda-gogisk bistand ved ungdomsuddannelsermv.Bekendtgørelse nr. 1030 af 15. decem-ber 1993 om specialpædagogisk støtteunder erhvervsuddannelser mv.

Lov om specialpædagogisk støtte vedvideregående uddannelser, nr. 210 af 1.marts 2007Bekendtgørelse om specialpædagogiskstøtte ved videregående uddannelse(SPS-bekendtgørelsen), nr. 819 af 2. juli2007

Området ligger i en gråzone. Der er ikkehjemmel til at give SPS til uddannelserunder lov om åben uddannelse.§§ 74, 76 og 100 i lov om aktiv beskæf-tigelsesindsats gælder for ledige, der del-tager i efter- og videreuddannelse somled i deres jobplan.

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,jf. lovbekendtgørelse nr. 1428 af 14. de-cember 2009, med senere ændringer:lovbekendtgørelsenr. 710 af 23. juni 2011.Bekendtgørelse nr. 865 af 1. juli 2010om en aktiv beskæftigelsesindsats§§ 112 og 113 i lov om social service, jf.lovbekendtgørelse nr. 904 af 18. august2011, og bekendtgørelse nr. 743 af 27.juni 2011 om hjælp til anskaffelse afhjælpemidler og forbrugsgoder efter ser-viceloven. Det er en forudsætning forstøtte efter serviceloven, at der ikke kanydes hjælp efter anden lovgivning, jf.servicelovens § 115.

I vejledning om kommuners og uddannel-sesinstitutioners samarbejde om iværksæt-telse af specialpædagogisk støtte i ung-domsuddannelserne hedder det, at i gymna-siale og erhvervsskoler bør eleven løbendemodtage SPS-vejledning.De private udbydere af gymnasiale uddan-nelser har ikke noget formelt selvstændigtansvar for at støtte elever med svært handi-cap.

Retspraksis – afgø-relser fra klagenævn

Praksis er, at Uddannelsesstyrelsen dækkerskolernes udgifter til hjælpemidler efter enkonkret vurdering.

Folkeskole/grundskoleEjerskab til hjælpe-midlerneHjælpemidler i folkeskolen ejes af kommu-nen – ofte den enkelte skole.Hjælpemidler i frie grundskoler ejes typisk afUndervisningsministeriet/statenBarnet vil oftest også have brug for hjælpe-midler eller forbrugsgoder i hjemmet, sombevilges efter servicelovens § 112 – 113.OrganiseringAnsvarligt ministeri-umVisiterende myndig-hedUndervisningsministeriet

UngdomsuddannelserEjes af Undervisningsministeriet/staten. It-hjælpemidler er som hovedregel købt afUddannelsesstyrelsen med klausul om ikkeat måtte videregives til eleven.EGU er en kommunal forpligtelse, og herstiller kommunen hjælpemidler til rådighed,hvor andet ikke følger af anden lovgivning(Hjælpemiddelbekendtgørelsen § 65).

Videregående uddannelserEjes af Undervisningsministeriet/staten. It-hjælpemidler er som hovedregel købt afUddannelsesstyrelsen med klausul om ikkeat måtte videregives til den studerende.

Efter- og videreuddannelse

Beskæftigelse/ledighedHjælpemidlerne gives som udlån, hvor job-centeret står som ejer eller som tilskud,hvor arbejdsgiveren ejer hjælpemidlet.Kommunerne ejer hjælpemidler, der er be-vilget efter servicelovens § 112. Borgerenejer som alt overvejende hovedregel for-brugsgoder, hvortil der er ydet støtte efterservicelovens § 113.

Undervisningsministeriet

BeskæftigelsesministerietSocial- og IntegrationsministerietDet er jobcenteret, der bevilger tilskud tilhjælpemidler efter lov om en aktiv beskæfti-gelsesindsats. Ansøgningen om hjælpemidletindgives til jobcenteret.Det er kommunen, der bevilger støtte tilhjælpemidler og forbrugsgoder efter service-loven.

For folkeskolerne afgøres det i den enkeltekommune. I en række kommuner er visitati-on og dækning af udgifter til særligt it-hjælpemidler lagt ud til de enkelte skoler,mens de i andre stadig varetages af PPR.Ofte vil der dog stadig være en vis centrali-sering på mere specialiserede hjælpemidlersåsom mikrofonanlæg. PPR er rådgivende iforhold til skolerne.For frie grundskoler kan den enkelte skoleansøge Undervisningsministeriet om dæk-ning af udgifter til hjælpemidler, medmindreder er tale om en specialskole der forventesat råde over den type hjælpemidler quaderes specialisering.

Uddannelsesinstitutionerne ansøger Uddan-nelsesstyrelsen om støtte og vedlæggerdokumentation. Der dokumenteres normaltmed lægelige oplysninger. Uddannelsessty-relsen vurderer dokumentationen og bevilgerpå baggrund heraf.

Administrativ prak-sis generelt

Spørgsmålet om relevante hjælpemidler børbehandles i elevens uddannelsesplan. Derskal derfor i uddannelsesplanen gives infor-mation til ungdomsuddannelses-institutionenom, hvad eleven tidligere har fået af rådgiv-ning, specialundervisning, støtte, vejledningog hjælpemidler på en måde, der er brugbarog fyldestgørende for ungdomsuddannelses-institutionen. I uddannelsesplanen beskrivesforhold, som måtte give anledning til særligopmærksomhed ved elevens påbegyndelseaf ungdomsuddannelse, herunder behov forsærlige støtteforanstaltninger på den søgteungdomsuddannelse. Nødvendig dokumen-tation for elevens vanskeligheder rekvireresog vedlægges eller eftersendes.

Uddannelsesinstitutionerne har en SPS-funktion. Det er denne funktion, der skalansøge om hjælpemidler hos Undervis-ningsministeriet. Oftest afholdes der et mø-de på uddannelsesinstitutionen, hvor beho-vene afdækkes, og det afklares, om derallerede er dokumentation for funktionsned-sættelsen. Hvis der er dokumentation fratidligere, har eleven oftest materialet selv.Hvis der ikke er tidligere dokumentation,skal der gennemføres en undersøgelse, derkan anvendes som en sådan (herunder skalder foreligge en lægeerklæring).Herefter udfærdiger uddannelsesinstitutio-nen en ansøgning til Uddannelsesstyrelsen,der bevilger hjælpemidlerne. Uddannelses-styrelsen vurderer og afgør på baggrund afuddannelsesinstitutionens indstilling og denmedsendte dokumentation. Afgørelsen med-deles institutionen, som formidler den videretil eleven. Institutionen anskaffer på bag-grund af bevillingen den tildelte støtte tileleven og afholder i første omgang udgifterforbundet med støtten. Det vil sige, nårbevillingen ligger klar, foretages der enbestilling hos leverandøren. Institutionensøger herefter om refusion ved styrelsen.I henhold til § 50 i bekendtgørelse om er-hvervsuddannelser nr. 1514 af 15. december2010 skal der udarbejdes en uddannelses-

Uddannelsesinstitutionerne har en SPS-funktion. Det er denne funktion, der skalansøge om hjælpemidler hos Undervis-ningsministeriet. Oftest afholdes der et mø-de med den SPS-ansvarlige på uddannelses-stedet. Det er den studerende selv, der skalgøre opmærksom på behovet. På mødetafdækkes vanskelighederne, og det afklaresom der allerede er dokumentation for funkti-onsnedsættelsen. Hvis der er dokumentationfra tidligere, har den studerende oftest ma-terialet selv. Alternativt kan SPS-ansvarligsøge efter dokumentationen på den stude-rendes vegne. Hvis der ikke er tidligeredokumentation, og der er behov for yderli-gere, ud over hvad den studerende selv kanskaffe hos læge m.fl. (der skal foreligge enlægeerklæring), og hvad SPS-ansvarlig kanforestå, skal Uddannelsesstyrelsen ansøges.Den instans, der udfører en evt. udredning,sender resultaterne til den SPS-ansvarligepå uddannelsesinstitutionen. Hvis udrednin-gen bekræfter behovet for hjælpemidler,udfærdiger den SPS-ansvar-lige en ansøg-ning til Uddannelsesstyrelsen, der bevilgerhjælpemidlerne.Uddannelsesstyrelsen vurderer og afgør påbaggrund af uddannelsesinstitutionens ind-stilling og den medsendte dokumentation.Afgørelsen meddeles institutionen og denstuderende. Institutionen anskaffer på bag-

Der er ikke en decideret administrativ prak-sis for hovedparten af efter- og videreud-dannelserne.For AMU-kurser er praksis, at så snart kur-susstedet har fundet ud af, at der er behov(gerne i samtale med kursisten inden dennestarter på kurset), sender de en ansøgningtil Hjælpemiddelinstituttet, der fungerer somUddannelsesstyrelsens ”forlængede arm” iAMU-regi. Da mange af kurserne i AMU-regier forholdsvis korte, har man valgt at laveen anden bevillingsproces end den for ung-doms- og videregående uddannelser. I ste-det for at bevillingen foregår i Uddannelses-styrelsen, sender AMU-institutionen ansøg-ningen direkte til hjælpemiddelinstituttet.AMU-institutioner skal tilbyde en screeningog her klarlægges eventuelle behov ofte.

Hvis borgeren har en arbejdsgiver, så kon-takter arbejdsgiver jobcenteret. Sagen skaludredes, men borgeren har for det mestealle oplysninger og den dokumentation, derskal bruges. Arbejdsgiver laver en ansøgningtil jobcenteret, der afgør sagen og giverbevillingen.Kriterierne for bevillingen er, at der skalvære tale om hjælpemidler som skal anven-des på arbejdspladsen (rampe ind til ar-bejdspladsen er gennem serviceloven, meninde på arbejdspladsen over dørtrin, er detjobcenteret). Det skal samtidig være ethjælpemiddel der er knyttet op på arbejds-pladsen eller arbejdsfunktionen.Hvis borgeren er ledig, har denne gernekontakt til en a-kasse. Efter samtalen meda-kassen bliver borgeren sendt over i job-centeret. I kommunikationen med jobcente-ret bør et eventuelt behov for hjælpemidlergerne fremkomme. Det er borgeren, der skalgøre opmærksom på behovet. Herefter be-vilger jobcenteret de nødvendige hjælpemid-lerFor ledige skal hjælpemidlerne være megetspecifikt knyttet op på mulighederne for atfå et job. Der er flere fortolkninger på ogdiskussioner af, hvad der kan bevilges gen-nem jobcenteret.

Folkeskole/grundskole

Ungdomsuddannelserplan. Til brug for uddannelsesplanen skalskolen have gennemført en kompetencevur-dering af eleven i almindelighed inden 2uger fra påbegyndelse af undervisningen.Denne vurdering skal omfatte en konkretbeskrivelse af elevens forudsætninger i for-hold til den primært ønskede uddannelse,herunder et eventuelt behov for supplerendeundervisning. Vurderingen foretages blandtandet på grundlag af elevens forudgåendeskoleundervisning, uddannelse eller beskæf-tigelse. Vurderingen skal tillige give elevenen klar forståelse af egne forudsætninger ogbehov. Formålet er, at det uddannelsesfor-løb, eleven vælger, påbegyndes på det retteindgangsniveau uden dobbeltuddannelse, ogat elevens eventuelle behov for supplerendeundervisning bliver vurderet. I denne perio-de identificeres en del af de elever med enfunktionsnedsættelse.

Videregående uddannelsergrund af bevillingen den tildelte støtte til denstuderende, og afholder i første omgangudgifter forbundet med støtten. Institutionensøger herefter om refusion ved styrelsen.Når bevillingen foreligger, foretages der enbestilling hos leverandøren, og der indgås enaftale om instruktion til hjælpemidlet. In-struktionen gives gerne af enten leverandø-ren af test eller leverandøren af hjælpemid-let.Der er forskellig procedure for at gøre op-mærksom på muligheden for SPS. På nogleinstitutioner introducerer den SPS-ansvarligesig selv og muligheden for hjælp i løbet afintro-ugen. Andre steder bruges informati-onsaftener inden studiestart på at informereom mulighederne. Information på uddannel-sesinstitutionens hjemmeside er også an-vendt.Der foretages hvert semester en genansøg-ning. Denne er for nogle støtteordningergjort til en let elektronisk administrativ pro-ces.

Efter- og videreuddannelse

Beskæftigelse/ledighed

Hvis borgeren også har brug for hjælpemid-let eller forbrugsgodet ud over i arbejdssitu-ationen/ved ledighed, vil ansøgningen skullevurderes efter serviceloven. På servicelovensområde findes der ikke centralt fastsatteretningslinjer for administrativ praksis. Pro-cedurer for sagsbehandling fastsættes såle-des i hver enkelt kommune.Der synes at være en uklar snitflade mellemservicelovens bestemmelser og bestemmel-serne i lov om aktiv beskæftigelsesindsats,der giver rum for mange faglige fortolknin-ger af reglerne.

Administrativ prak-sis ved overgang tilnæste niveau

Hjælpemidlerne skal oftest afleveres, nåreleven går ud af skolen. Undtagelsen kanvære kørestol og programmer og hardwareaf ældre dato, som kommunen har sværtved at anvende andre steder. Skolerne ad-ministrerer selv tilbagekaldelse og genudlån.Der er mulighed for overflytning af alleredebevilgede hjælpemidler. Den modtagendeungdomsuddannelse skal ansøge om over-flytning af elevens udstyr hos den afgivende.I realiteten sker der meget sjældent over-flytning mellem sektorerne.Der skal søges om hjælpemidler på ny vedovergangen til ungdomsuddannelse.Sagsbehandlingen går sædvanligvis lettereved overgangen fra frie grundskoler, fordiUndervisningsministeriet i disse tilfældeallerede har oplysninger om eleven fra førstegang, der blev søgt om hjælpemidler.

Hjælpemidlerne skal oftest afleveres, nåreleven går ud af ungdomsuddannelsen. Detgælder både pc-programmer og hardware.Undtagelsen kan være ergonomiske møbler,da styrelsen ikke har en genbrugsordning pådette område.På ungdomsuddannelserne er det uddannel-sesstederne selv, der administrerer tilbage-kaldelse af hjælpemidlerne. Ergonomiskemøbler hjemkaldes normalt ikke.Hvis de unge går den direkte vej mellemungdomsuddannelse og videregående ud-dannelse, så kræves hjælpemidlerne ikkealtid tilbage hen over sommerferien. De kanbeholdes, indtil man er udredt og får de nyerelevante hjælpemidler.

Hjælpemidlerne skal oftest afleveres, nården studerende går ud af uddannelsesinsti-tutionen. Det gælder både pc-programmerog hardware. Undtagelsen kan være ergo-nomiske møbler, da styrelsen ikke har engenbrugsordning på dette område.På de videregående uddannelser er det Ud-dannelsesstyrelsen, der hjemkalder hjælpe-midlerne direkte hos den studerende efterendt uddannelse, hvis den studerende ikkeafleverer af sig selv. Intervallerne mellemudsendelse af hjemkaldelsesbreve er for-holdsvis lange, og en borger kan derforuretmæssigt råde over et udlånt hjælpemid-del i en længere periode, før det hjemkaldes.Ergonomiske møbler hjemkaldes normaltikke.Praksis er dog nogle steder således, at nårde studerende er færdige, skal de afleverehjælpemidlerne med det samme.

Hjælpemidlerne skal som hovedregel afleve-res, når man går fra beskæftigelse til ledig-hed – det gælder også for it-programmer.Herefter skal borgeren på ny søge om hjæl-pemidler i det relevante regi.Nogle jobcentre vurderer dog, at det bedrekan betale sig at lade borgerne beholdehjælpemidlerne, da der er en forventning omat borgeren alligevel efterfølgende ansøgerjobcenteret om tilsvarende hjælpemidler.

Folkeskole/grundskoleØkonomiHvem betaler forhjælpemidlet?Kommunen afholder udgiften for hjælpemid-ler til elever i folkeskolen.For frie grundskoler kan den enkelte skoleansøge Undervisningsministeriet om dæk-ning af udgifter til hjælpemidler, medmindreder er tale om en specialskole, der forventesat råde over den type hjælpemidler quaderes specialisering. Ansøgningen vedlæggesdokumentation for funktionsnedsættelsenevt. som udtalelse fra PPR. Udgifter til hjæl-pemidler afholdes af skolen og refunderesefterfølgende af styrelsen mod forevisning afdokumentation for udlæg.Praksis for indkøb afhjælpemidlerneKommunerne – og i et vist omfang skolerneselv - står selv for indkøb af hjælpemidlerne.Undervisningsministeriet indkøber centraltgennem udbudsrunder til de frie grundsko-ler.

Ungdomsuddannelser

Videregående uddannelser

Efter- og videreuddannelse

Beskæftigelse/ledighed

Uddannelsesinstitutionen afholder udgiftenog modtager herefter refusion fra Uddannel-sesstyrelsen.It-hjælpemidler er oftest købt af Uddannel-sesstyrelsen med klausul om ikke at måttevideregives til eleven – hermed sikrer man,at programmerne kan købes billigst muligt.Videre har Rigsrevisionen stillet krav om, athjælpemidlerne ikke blot deles ud, medmin-dre de er afskrevne.

Uddannelsesinstitutionen afholder udgiftenog modtager herefter refusion fra Uddannel-sesstyrelsen.It-hjælpemidler er oftest købt af Uddannel-sesstyrelsen med klausul om ikke at måttevideregives til den studerende – hermedsikrer man, at programmerne kan købesbilligst muligt. Videre har Rigsrevisionenstillet krav om, at hjælpemidlerne ikke blotdeles ud, medmindre de er afskrevne.

Beskæftigelsesforvaltningen i kommunenafholder udgiften for hjælpemidler til borgerei beskæftigelse og ledige.Socialforvaltningen i kommunen afholderudgifter til hjælpemidler og forbrugsgoderbevilget efter serviceloven.

Der gøres brug af Undervisningsministerietsleverandør. Undervisningsministeriet indkø-ber centralt gennem udbudsrunder.

Kommunerne står i vid udstrækning selv forindkøb af hjælpemidlerne. Dette gældersåvel hjælpemidler ydet efter beskæftigel-seslovgivningen som hjælpemidler ydet efterservicelovens § 112. Forbrugsgoder ydetefter servicelovens § 113 indkøbes som altovervejende hovedregel af den enkelte bor-ger selv.

Tekniske forholdKrav til instruktionaf brugerenEn del af disse hjælpemidler kræver engrundig instruktion af barnet og dets foræl-dre for at opnå det fulde udbytte. Kommu-nen er ansvarlig for at yde instruktion.Det vurderes fra sag til sag, om der er behovfor instruktion. I mange tilfælde er der ikkebehov – fx ved bevilling af ergonomiskemøbler.Det vurderes fra sag til sag, om der er behovfor instruktion. I mange tilfælde er der ikkebehov – fx ved bevilling af ergonomiskemøbler.Der følger instruktion med anskaffelsen afnye hjælpemidler i AMU- regiDet er kommunen, der er ansvarlig for in-struktion af borgeren i brug af hjælpemidlerbevilget efter servicelovens § 112. Vedrø-rende forbrugsgoder bevilget efter servicelo-vens § 113 er det som alt overvejende ho-vedregel borgeren selv i samarbejde medleverandøren, der må sørge for instruktion.Kommunerne står selv for vedligeholdelse afhjælpemidlerne. Hjælpemidler bevilget efterservicelovens § 112 skal borgeren med en-kelte undtagelser selv vedligeholde. Kom-munen yder hjælp til reparation og udskift-ning af bevilgede hjælpemidler samt reser-vehjælpemidler efter behov. Forbrugsgoderbevilget efter servicelovens § 113 skal bor-geren selv vedligeholde. Der ydes som ho-vedregel ikke hjælp til reparation og udskift-ning af forbrugsgoder.

Vedligeholdelses-/opdateringskrav

Folkeskolerne/kommunerne står selv forvedligeholdelse af hjælpemidlerne, mens friegrundskoler serviceres af Undervisningsmini-steriet.

Vedligeholdelse af hjælpemidlerne afholdesaf Undervisningsministeriet. Ved nedbrud afit-værktøj sendes dette til leverandøren tilreparation. Der gives ikke låneudstyr i ven-teperioden. Ved ønske om opdatering senderUddannelsesinstitutionen (SPS-ansvarlig) enansøgning til Uddannelsesstyrelsen medbegrundelse for opdateringsønsket. Dennebehandles efter normal ansøgningsprocedu-re.

Bilag 2: Hjælpemidler til kompensation af funktionsnedsættelser i forbindelse med hørenedsættelseFolkeskole/grundskoleIndholdEksempler på an-vendte hjælpemidlerOfte arbejdes der med startpakker, derindeholder de hjælpemidler, der sædvanlig-vis anvendes til at kompensere de givnefunktionsnedsættelser.Der kan være forskellige mærker og versio-ner af de samme typer af hjælpemidler påtværs af kommuner.Hjælpemidlerne kan bestå af en kombinationaf hjælpemidler – ofte hardware – der lånes,og hjælpemidler der fx installeres som pro-grammer på elevens egen pc.Der bevilges primært høretekniske anlæg tilgruppen. Der bevilges i begrænset omfang itstartpakker der indeholder de standardpro-grammer, som kan støtte elevens kommuni-kation.Eksempler på indholdet i startpakker:Høretekniske hjælpemidlerBærbar pcAntivirus og internetbeskyttelse– F-SecureMicrosoft Office-pakkeViseord – ordforslagsprogramRetskrivnings- og betydningsordbog forca. 20.000 ordPc-rygsæk med plads til pc og scannerGendannelsesprogram til gendannelse afstartpakkenDerudover vurderes det individuelt, hvadstøttemodtageren har behov for på denkonkrete uddannelse. Der tages hensyn tilelevens hørenedsættelse samt de rammer,der er for uddannelsen.ØkonomiAnslået antal bruge-reFor folkeskolerne findes der ingen oplysnin-ger om antallet af elever, der anvenderhjælpemidler i forbindelse med en hørened-sættelse.På de frie grundskoler og kostskoler var der i2010 i alt 134 elever der brugte hjælpemid-ler i forbindelse med en hørenedsættelse.En del af disse brugere modtager andreformer for hjælpemidler end de medtagnehjælpemidler i denne analyse. Samtidig harflere af eleverne mere end et hjælpemiddel.Nedenfor fremgår det, hvor mange elever,der modtager de hjælpemiddeltyper, der erinkluderet i analysen:6 har et it-hjælpemiddel30 har særlige hjælpemidlerPå ungdomsuddannelserne var der i 2010 ialt 212 elever der anvendte hjælpemidler iforbindelse med en hørenedsættelse. En delaf disse elever modtager andre former forhjælpemidler end de medtagne hjælpemidleri denne analyse. Samtidig har flere af ele-verne mere end et hjælpemiddel.Nedenfor fremgår det, hvor mange elever,der modtager de hjælpemiddeltyper, der erinkluderet i analysen:38 har et it-hjælpemiddel3 modtager instruktion20 har særlige hjælpemidlerPå de videregående uddannelser var der i2010 i alt 92 studerende der anvendte hjæl-pemidler i forbindelse med en hørenedsæt-telse. En del af disse studerende modtagerandre former for hjælpemidler end de med-tagne hjælpemidler i denne analyse. Samti-dig har flere af de studerende mere end ethjælpemiddel.Nedenfor fremgår det, hvor mange stude-rende, der modtager de fire forskellige hjæl-pemiddeltyper, der er inkluderet i analysen:4 har et it-hjælpemiddel1 har ergonomiske hjælpemidler17 har særlige hjælpemidlerFor efter- og videreuddannelses områdetfindes der ingen oplysninger om antallet afhjælpemiddelbrugere.For beskæftigelsesområdet og socialområdetfindes der ingen oplysninger om antallet afhjælpemiddelbrugere.Der bevilges primært høretekniske anlæg tilgruppen. Der bevilges i begrænset omfang itstartpakker, der indeholder de standardpro-grammer, som kan støtte elevens kommuni-kation.Eksempler på indholdet i startpakker:Høretekniske hjælpemidlerBærbar pcAntivirus og internetbeskyttelse– F-SecureMicrosoft Office-pakkeViseord – ordforslagsprogramRetskrivnings- og betydningsordbog forca. 20.000 ordPc-rygsæk med plads til pc og scannerGendannelsesprogram til gendannelse afstartpakkenDerudover vurderes det individuelt, hvadstøttemodtageren har behov for på denkonkrete uddannelse. Der tages hensyn tilden studerendes hørenedsættelse samt derammer, der er for uddannelsen.De typer af hjælpemidler der er relevante pådette område, adskiller sig ikke fra hjælpe-midlerne på ungdoms- og videregåendeuddannelser.De typer af hjælpemidler der er relevante pådette område, adskiller sig ikke fra hjælpe-midlerne på ungdoms- og videregåendeuddannelser.I forhold til støtte efter serviceloven vil detdog altid bero på en konkret og individuelvurdering, hvilket hjælpemiddel eller for-brugsgode der kompenserer i det enkeltetilfælde.UngdomsuddannelserVideregående uddannelserEfter- og videreuddannelseBeskæftigelse/ledighed

UngdomsuddannelserPå ungdomsuddannelserne er de samledeudgifter til hjælpemidlerne 1.223.772 kr.Fordelingen af udgifterne på de forskelligehjælpemiddeltyper fremgår af nedenståen-de:213.689 kr. til it-hjælpemidler6.300 kr. til instruktion1.003.783 kr. til særlige hjælpemidlerDet skal bemærkes, at der udover de opstil-lede udgifter kan være udgifter til andretyper af hjælpemidler, som ikke er medtageti analysen.

Videregående uddannelserPå de videregående uddannelser er de sam-lede udgifter til hjælpemidlerne 384.058 kr.Fordelingen af udgifterne på de forskelligehjælpemiddeltyper fremgår af nedenståen-de:16.438 kr. til it-hjælpemidler9.252 kr. til ergonomiske hjælpemidler358.368 kr. til særlige hjælpemidlerDet skal bemærkes, at der udover de opstil-lede udgifter kan være udgifter til andretyper af hjælpemidler, som ikke er medtageti analysen.

Efter- og videreuddannelseFor efter- og videreuddannelses områdetfindes der ingen oplysninger om udgifternetil hjælpemidlerne.

Beskæftigelse/ledighedPå beskæftigelsesområdet findes der ingenoplysninger om udgifterne til borgere medhørenedsættelse. Dog findes der oplysningerom de samlede udgifter til hjælpemidler i2008 for de forsikrede ledige. Disse udgifterbeløber sig til 23,2 mio. kr. og indeholdersåledes udgifterne til alle typer af hjælpe-midler.På socialområdet findes der oplysninger omudgifterne til høreapparater. Det vides dogikke om denne undergruppering dækker alleudgifter på området for hørehandicappede.Udgifterne til høreapparater udgjorde i 2010(11-PL) 682 mio. kr. De samlede udgifter tilhjælpemidler i 2010 beløber sig til 3,7 mia.kr. og indeholder således udgifterne til alletyper af hjælpemidler.

JuraLovhjemmelFolkeskolelovenBekendtgørelse af lov om friskoler ogprivate grundskoler mv. nr. 755 af 24.juni 2010Bekendtgørelse nr. 702 af 30. juni 2008om tilskud mv. til friskoler og privategrundskolerBekendtgørelse af lov nr. 689 af 22. juni2011 om lov om folkehøjskoler, eftersko-ler, husholdningsskoler og håndarbejds-skoler (frie kostskoler)Bekendtgørelse nr. 604 af 24. juni 2009om tilskud mv. til folkehøjskoler, efter-skoler, husholdningsskoler og håndar-bejdsskoler (frie kostskoler).I vejledning om kommuners og uddannel-sesinstitutioners samarbejde om iværksæt-telse af specialpædagogisk støtte i ung-domsuddannelserne hedder det, at kommu-nerne har pligt til at tilbyde eleven den nød-vendige personlige støtte i overgangen tilungdomsuddannelse.§ 40 i lov om uddannelsen til studenter-eksamen (stx) (gymnasieloven)§ 36 i lov om uddannelsen til højere for-beredelseseksamen (hf-loven)§ 29 i lov om erhvervsuddannelser§ 40 i lov om uddannelserne til højerehandelseksamen (hhx) og højere tekniskeksamen (htx)Bekendtgørelse nr. 873 af 1. september2008 om særlige tilskud til specialpæda-gogisk bistand ved ungdomsuddannelsermv.Bekendtgørelse nr. 1030 af 15. decem-ber 1993 om specialpædagogisk støtteunder erhvervsuddannelser mv.I vejledning om kommuners og uddannel-sesinstitutioners samarbejde om iværksæt-telse af specialpædagogisk støtte i ung-domsuddannelserne hedder det, at i gymna-siale og erhvervsskoler bør eleven løbendemodtage SPS-vejledning.De private udbydere af gymnasiale uddan-nelser har ikke noget formelt selvstændigtansvar for at støtte elever med svære handi-cap.Retspraksis – afgø-relser fra klagenævnPraksis er, at Uddannelsesstyrelsen dækkerskolernes udgifter til hjælpemidler efter enkonkret vurdering.Praksis er, at Uddannelsesstyrelsen dækkerskolernes udgifter til hjælpemidler efter enkonkret vurdering. Lov om specialpædago-gisk støtte ved videregående uddannelsergiver hjemmel til, at ministeriet kan fastsæt-te regler om begrænsning af støtte af hen-syn til overholdelse af finanslovens ramme-bevilling, men bestemmelsen har aldrigværet udmøntet.Lov om specialpædagogisk støtte vedvideregående uddannelser, nr. 210 af 1.marts 2007Bekendtgørelse om specialpædagogiskstøtte ved videregående uddannelse(SPS-bekendtgørelsen), nr. 819 af 2. juli2007Området ligger i en gråzone. Der er ikkehjemmel til at give SPS til uddannelserunder lov om åben uddannelse.§§ 74, 76 og 100 i lov om aktiv beskæf-tigelsesindsats gælder for ledige, der del-tager i efter- og videreuddannelse somled i deres jobplan.Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,jf. lovbekendtgørelse nr. 1428 af 14. de-cember 2009, med senere ændringer:lovbekendtgørelsenr. 710 af 23. juni 2011Bekendtgørelse nr. 865 af 1. juli 2010om en aktiv beskæftigelsesindsats§§ 112 og 113 i lov om social service, jf.lovbekendtgørelse nr. 904 af 18. august2011, og bekendtgørelse nr. 743 af 27.juni 2011 om hjælp til anskaffelse afhjælpemidler og forbrugsgoder efter ser-viceloven. Det er en forudsætning forstøtte efter serviceloven, at der ikke kanydes hjælp efter anden lovgivning, jf.servicelovens § 115.

Folkeskole/grundskoleEjerskab til hjælpe-midlerneHjælpemidler i folkeskolen ejes af kommu-nen – ofte den enkelte skole.Hjælpemidler i frie grundskoler ejes typisk afUndervisningsministeriet/staten.Barnet vil oftest også have brug for hjælpe-midler i hjemmet, som bevilges efter ser-vicelovens § 112 – 113.

UngdomsuddannelserEjes af Undervisningsministeriet/staten.Styrelsen har en genbrugsordning, så høre-tekniske hjælpemidler genbruges. Da der ertale om meget kostbare hjælpemidler, vide-regives de ikke til eleven, men søges gen-brugt.EGU er en kommunal forpligtelse, og herstiller kommunen hjælpemidler til rådighedhvor andet ikke følger af anden lovgivning(Hjælpemiddelbekendtgørelsen § 65).

Videregående uddannelserEjes af Undervisningsministeriet/staten.Styrelsen har en genbrugsordning, så høre-tekniske hjælpemidler genbruges. Da der ertale om meget kostbare hjælpemidler vide-regives de ikke til den studerende, mensøges genbrugt.

Efter- og videreuddannelse

OrganiseringAnsvarligt ministeri-umVisiterende myndig-hedUndervisningsministerietUndervisningsministerietUndervisningsministerietUndervisningsministerietBeskæftigelsesministerietSocial- og IntegrationsministerietDet er jobcenteret, der bevilger tilskud tilhjælpemidler efter lov om en aktiv beskæfti-gelsesindsats. Ansøgningen om hjælpemidletindgives til jobcenteret.Det er kommunen, der bevilger støtte tilhjælpemidler og forbrugsgoder efter service-loven.

For folkeskolerne afgøres det i den enkeltekommune. I en række kommuner er visitati-onen og dækning af udgifter til særligt it-hjælpemidler lagt ud til de enkelte skoler,mens de i andre stadig varetages af PPR.Ofte vil der dog stadig være en vis centrali-sering på mere specialiserede hjælpemidlersåsom mikrofonanlæg. PPR er rådgivende iforhold til skolerne.For frie grundskoler kan den enkelte skoleansøge Undervisningsministeriet om dæk-ning af udgifter til hjælpemidler, medmindreder er tale om en specialskole, der forventesat råde over den type hjælpemidler quaderes specialisering.

Uddannelsesinstitutionerne ansøger Uddan-nelsesstyrelsen om støtte og vedlæggerdokumentation. Der dokumenteres normaltmed lægelige oplysninger eller lignende.Uddannelsesstyrelsen vurderer dokumenta-tionen og bevilger på baggrund heraf.

Administrativ prak-sis generelt

Spørgsmålet om relevante hjælpemidler børbehandles i elevens uddannelsesplan. Derskal derfor i uddannelsesplanen gives infor-mation til ungdomsuddannelsesinstitutionenom, hvad eleven tidligere har fået af rådgiv-ning, specialundervisning, støtte, vejledningog hjælpemidler på en måde, der er brugbarog fyldestgørende for ungdomsuddannelses-institutionen. I uddannelsesplanen beskrivesforhold, som måtte give anledning til særligopmærksomhed ved elevens påbegyndelseaf ungdomsuddannelse, herunder behov forsærlige støtteforanstaltninger på den søgteungdomsuddannelse. Nødvendig dokumen-tation for elevens vanskeligheder rekvireresog vedlægges eller eftersendes.

Uddannelsesinstitutionerne har en SPS-funktion. Det er denne funktion, der skalansøge om hjælpemidler hos Undervis-ningsministeriet. Oftest afholdes der et mø-de på uddannelsesinstitutionen, hvor beho-vene afdækkes, og det afklares, om derallerede er dokumentation for funktionsned-sættelsen. Eleven har oftest dokumentatio-nen, da gruppen er velbeskrevet. Er der ikkedokumentation i forvejen, skal der gennem-føres en undersøgelse, der kan anvendessom dokumentation (herunder skal der fore-ligge en lægeerklæring).Herefter udfærdiger uddannelsesinstitutio-nen en ansøgning til Uddannelsesstyrelsen,der bevilger hjælpemidlerne. Uddannelses-styrelsen vurderer og afgør på baggrund afuddannelsesinstitutionens indstilling og denmedsendte dokumentation. Afgørelsen med-deles institutionen, som formidler den videretil eleven.Institutionen anskaffer på baggrund af bevil-lingen den tildelte støtte til eleven og afhol-der i første omgang udgifter forbundet medstøtten. Det vil sige når bevillingen liggerklar, foretages der en bestilling hos leveran-døren. Institutionen søger herefter om refu-sion ved styrelsen.

Uddannelsesinstitutionerne har en SPS-funktion. Det er denne funktion der skalansøge om hjælpemidler hos Undervis-ningsministeriet. Oftest afholdes der et mø-de med den SPS-ansvarlige på uddannelses-stedet. Det er borgeren selv, der skal gøreopmærksom på behovet. På mødet afdæk-kes vanskelighederne og det afklares, omder allerede er dokumentation for funktions-nedsættelsen. Den studerende har oftestdokumentationen, da gruppen er velbeskre-vet.Hvis der er behov for at udrede støttebeho-vet, kan der søges om en udredning vedstyrelsens leverandør af høretekniske hjæl-pemidler, og leverandøren sender da resul-taterne til den SPS-ansvarlige på uddannel-sesinstitutionen. Hvis udredningen bekræfterbehovet for hjælpemidler, udfærdiger denSPS-ansvarlige en ansøgning til Uddannel-sesstyrelsen, der bevilger hjælpemidlerne.I mange tilfælde vil Uddannelsesstyrelsenkende den studerende fra UU, og der vil ikkevære behov for yderligere dokumentation.Uddannelsesstyrelsen vurderer og afgør påbaggrund af uddannelsesinstitutionens ind-stilling og den medsendte dokumentation.

Der er ikke en decideret administrativ prak-sis for hovedparten af efter-/videreuddan-nelserne.For AMU-kurser er praksis, at så snart kur-susstedet har fundet ud af, at der er behov(gerne i samtale med kursisten inden dennestarter på kurset), sender de en ansøgningtil Hjælpemiddelinstituttet, der fungerer somUddannelsesstyrelsens forlængede arm iAMU-regi. Da mange af kurserne i AMU-regier forholdsvis korte, har man valgt at laveen anden bevillingsproces end den for ung-doms- og videregående uddannelser. I ste-det for at bevillingen foregår i Uddannelses-styrelsen sender AMU-institutionen ansøg-ningen direkte til hjælpemiddelinstituttet.AMU-institutioner skal tilbyde en screening,og her klarlægges eventuelle behov ofte.

Hvis borgeren har en arbejdsgiver, så kon-takter arbejdsgiver jobcenteret. Sagen skaludredes, men borgeren har for det mestealle oplysninger og den dokumentation derskal bruges. Arbejdsgiver laver en ansøgningtil jobcenteret, der afgør sagen og giverbevillingen.Kriterierne for bevillingen er, at der skalvære tale om hjælpemidler som skal anven-des på arbejdspladsen. Det skal samtidigvære et hjælpemiddel, der er knyttet op påarbejdspladsen eller arbejdsfunktionen..Hvis borgeren er ledig, har denne gernekontakt til en a-kasse. Efter samtale med a-kassen bliver borgeren sendt over i jobcen-teret. I kommunikationen med jobcenteretbør et eventuelt behov for hjælpemidlergerne fremkomme. Det er borgeren der skalgøre opmærksom på behovet. Herefter be-vilger jobcenteret de nødvendige hjælpemid-ler.For ledige skal hjælpemidlerne være megetspecifikt knyttet op på mulighederne for atfå et job. Der er flere fortolkninger på ogdiskussioner af, hvad der kan bevilges gen-nem jobcenteret.

Folkeskole/grundskole

UngdomsuddannelserI henhold til § 50 i bekendtgørelse om er-hvervsuddannelser nr. 1514 af 15. december2010 skal der udarbejdes en uddannelses-plan. Til brug for uddannelsesplanen skalskolen have gennemført en kompetencevur-dering af eleven i almindelighed inden 2uger fra påbegyndelse af undervisningen.Denne vurdering skal omfatte en konkretbeskrivelse af elevens forudsætninger i for-hold til den primært ønskede uddannelse,herunder et eventuelt behov for supplerendeundervisning. Vurderingen foretages blandtandet på grundlag af elevens forudgåendeskoleundervisning, uddannelse eller beskæf-tigelse. Vurderingen skal tillige give elevenen klar forståelse af egne forudsætninger ogbehov. Formålet er, at det uddannelsesfor-løb, eleven vælger, påbegyndes på det retteindgangsniveau uden dobbeltuddannelse, ogat elevens eventuelle behov for supplerendeundervisning bliver vurderet. I denne perio-de identificeres en del af de elever med enfunktionsnedsættelse.

Videregående uddannelserAfgørelsen meddeles institutionen og denstuderende. Institutionen anskaffer på bag-grund af bevillingen den tildelte støtte til denstuderende, og afholder i første omgangudgifter forbundet med støtten. Institutionensøger herefter om refusion ved styrelsen.Når bevillingen foreligger, foretages der enbestilling hos leverandøren, og der indgås enaftale om instruktion til hjælpemidlet. In-struktionen gives gerne af enten leverandø-ren af test eller leverandøren af hjælpemid-let.Der er forskellig procedure for at gøre op-mærksom på muligheden for SPS. På nogleinstitutioner introducerer den SPS-ansvarligsig selv og muligheden for hjælp i løbet afintro-ugen. Andre steder bruges informati-onsaftener inden studiestart på at informereom mulighederne. Information på uddannel-sesinstitutionens hjemmeside er også an-vendt.Der foretages hvert semester en genansøg-ning. Denne er for nogle støtteordningergjort til en let elektronisk administrativ pro-ces.

Efter- og videreuddannelse

Beskæftigelse/ledighedHvis borgeren også har brug for hjælpemid-let eller forbrugsgodet ud over i arbejdssitu-ationen/ved ledighed, vil ansøgningen skullevurderes efter serviceloven. På servicelovensområde findes der ikke centralt fastsatteretningslinjer for administrativ praksis. Pro-cedurer for sagsbehandling fastsættes såle-des i hver enkelt kommune.Der synes at være en uklar snitflade mellemservicelovens bestemmelser og bestemmel-serne i lov om aktiv beskæftigelsesindsats,der giver rum for mange faglige fortolknin-ger af reglerne.

Administrativ prak-sis ved overgang tilnæste niveau

Hjælpemidlerne skal oftest afleveres, nåreleven går ud af skolen. Undtagelsen kanvære programmer og hardware af ældredato, som kommunen har svært ved at an-vende andre steder. Skolerne administrererselv tilbagekaldelse og genudlån.Der er mulighed for overflytning af alleredebevilgede hjælpemidler. Den modtagendeungdomsuddannelse skal ansøge om over-flytning af elevens udstyr hos den afgivende.I realiteten sker der meget sjældent over-flytning mellem sektorerne.Der skal søges om hjælpemidler på ny vedovergangen til ungdomsuddannelse.Sagsbehandlingen går sædvanligvis lettereved overgangen fra frie grundskoler, fordiUndervisningsministeriet i disse tilfældeallerede har oplysninger om eleven fra førstegang, der blev søgt om hjælpemidler.

Hjælpemidlerne skal oftest afleveres, nåreleven går ud af ungdomsuddannelsen. Detgælder både høretekniske hjælpemidler ogevt. computer og programmer. Da de høre-tekniske hjælpemidler ofte er tilpasset denkonkrete undervisningssituation, er det van-skeligt at overføre dem til næste uddannel-sesniveau.På ungdomsuddannelserne er det uddannel-sesstederne selv, der administrerer tilbage-kaldelse af hjælpemidlerne.Hvis de unge går den direkte vej mellemungdomsuddannelse og videregående ud-dannelse, så kræves hjælpemidlerne ikkealtid tilbage hen over sommerferien, idetudlånet kan videreføres på den videregåendeuddannelse.

Hjælpemidlerne skal oftest afleveres, nården studerende går ud af uddannelsesinsti-tutionen. Det gælder både høretekniskehjælpemidler og evt. computer og program-mer. Da de høretekniske hjælpemidler ofteer tilpasset den konkrete undervisningssitua-tion, og er meget kostbare, overføres denormalt ikke til den studerende.På de videregående uddannelser er det Ud-dannelsesstyrelsen, der hjemkalder hjælpe-midlerne direkte hos den studerende efterendt uddannelse, hvis den studerende ikkeafleverer af sig selv. Intervallerne mellemudsendelse af hjemkaldelsesbreve er for-holdsvis lange og en studerende kan derforuretmæssigt råde over et udlånt hjælpemid-del i en længere periode, før det hjemkaldes.Praksis er dog nogle steder således, at nårde studerende er færdige, skal de afleverehjælpemidlerne med det samme.

Hjælpemidlerne skal som hovedregel afleve-res, når man går fra beskæftigelse til ledig-hed – det gælder også for it-programmer.Herefter skal borgeren på ny søge om hjæl-pemidler i det relevante regi.Nogle jobcentre vurderer dog, at det bedrekan betale sig at lade borgerne beholdehjælpemidlerne, da der er en forventningom, at borgeren alligevel efterfølgende an-søger jobcenteret om tilsvarende hjælpemid-ler.

Folkeskole/grundskoleØkonomiHvem betaler forhjælpemidlet?Kommunen afholder udgiften for hjælpemid-ler til elever i folkeskolen.For frie grundskoler kan den enkelte skoleansøge Undervisningsministeriet om dæk-ning af udgifter til hjælpemidler, medmindreder er tale om en specialskole, der forventesat råde over den type hjælpemidler quaderes specialisering. Ansøgningen vedlæggesdokumentation for funktionsnedsættelsenevt. som udtalelse fra PPR. Udgifter til hjæl-pemidler afholdes af skolen og refunderesefterfølgende af styrelsen mod forevisning afdokumentation for udlæg.Praksis for indkøb afhjælpemidlerneKommunerne – og i et vist omfang skolerneselv – står selv for indkøb af hjælpemidler-ne.Undervisningsministeriet indkøber centraltgennem udbudsrunder til de frie grundsko-ler.

Ungdomsuddannelser

Videregående uddannelser

Efter- og videreuddannelse

Beskæftigelse/ledighed

Uddannelsesinstitutionen afholder udgiftenog modtager herefter refusion fra Uddannel-sesstyrelsen.It-hjælpemidler er i nogle tilfælde købt afUddannelsesstyrelsen med klausul om ikkeat måtte videregives til eleven – hermedsikrer man, at programmerne kan købesbilligst muligt. Videre har Rigsrevisionenstillet krav om, at hjælpemidlerne ikke blotdeles ud, medmindre de er afskrevne.

Uddannelsesinstitutionen afholder udgiftenog modtager herefter refusion fra Uddannel-sesstyrelsen.It-hjælpemidler er i nogle tilfælde købt afUddannelsesstyrelsen med klausul om ikkeat måtte videregives til den studerende –hermed sikrer man, at programmerne kankøbes billigst muligt. Videre har Rigsrevisio-nen stillet krav om, at hjælpemidlerne ikkeblot deles ud, medmindre de er afskrevne.

Der gøres brug af Undervisningsministerietsleverandører.

Tekniske forholdKrav til instruktionaf brugerenDe fleste af disse hjælpemidler kræver engrundig instruktion af barnet og dets foræl-dre for at opnå det fulde udbytte. Kommu-nen er ansvarlig for at yde instruktion.Det vurderes fra sag til sag, om der er behovfor instruktion. Der vil normalt gives instruk-tion ved bevilling af høretekniske hjælpemid-ler.Det vurderes fra sag til sag, om der er behovfor instruktion. Der vil normalt gives instruk-tion ved bevilling af høretekniske hjælpemid-ler.Der følger instruktion med anskaffelsen afnye hjælpemidler i AMU-regi.Det er kommunen, der er ansvarlig for in-struktion af borgeren i brug af hjælpemidlerbevilget efter servicelovens § 112. Vedrø-rende forbrugsgoder bevilget efter servicelo-vens § 113 er det som alt overvejende ho-vedregel borgeren selv i samarbejde medleverandøren, der må sørge for instruktion.Kommunerne står selv for vedligeholdelse afhjælpemidlerne.Hjælpemidler bevilget efter servicelovens §112 skal borgeren – med enkelte undtagel-ser – selv vedligeholde. Kommunen yderhjælp til reparation og udskiftning af bevil-gede hjælpemidler samt reservehjælpemid-ler efter behov. Forbrugsgoder bevilget efterservicelovens § 113 skal borgeren selv ved-ligeholde. Der ydes som hovedregel ikkehjælp til reparation og udskiftning af for-brugsgoder.

Vedligeholdelses-/opdateringskrav

Folkeskolerne/kommunerne står selv forvedligeholdelse af hjælpemidlerne, mens friegrundskoler serviceres af Undervisningsmini-steriet.

Vedligeholdelse af hjælpemidlerne afholdesaf Undervisningsministeriet. Ved nedbrud afit-værktøj sendes dette til leverandøren tilreparation. Høreteknisk udstyr repareres afstyrelsens leverandør af denne type udstyr.Ved ønske om opdatering sender uddannel-sesinstitutionen (SPS-vejleder) en ansøgningtil Uddannelsesstyrelsen med begrundelsefor opdateringsønsket. Denne behandlesefter normal ansøgningsprocedure.

Bilag 3: Hjælpemidler til kompensation af funktionsnedsættelser i forbindelse med læse- og skrivevanskelighederFolkeskole/grundskoleIndholdEksempler på an-vendte hjælpemidlerOfte arbejdes der med startpakker, der inde-holder de hjælpemidler, der sædvanligvis an-vendes til at kompensere de givne funktions-nedsættelser.Mikroværkstedet er hovedleverandør til folke-skolen. Der kan dog være forskellige mærkerog versioner af de samme typer af hjælpemid-ler på tværs af kommuner.En kombination af hjælpemidler – ofte hard-ware – der lånes, og hjælpemidler, der fx in-stalleres som programmer på elevens egen pc.Eksempler på indholdet i startpakker:Pc-rygsækOplæsningsprogrammerOrdforslagsprogrammer som CD-ORDSoftwarebaserede elektroniske ordbøgerLommeregnerOfte arbejdes der med startpakker, derindeholder de hjælpemidler, der sædvanlig-vis anvendes til at kompensere de givnefunktionsnedsættelser. Der kan enten søgesom en startpakke med computer og soft-ware, eller der kan søges om programmer tilinstallation på elevens egen pc. I forbindelsemed instruktionen tilpasses it-startpakkentil den enkelte, og der tages stilling til, omder er behov for at supplere it-startpakkenmed yderligere kompenserende program-mer.ScanDis er leverandør af it til ungdomsud-dannelserne.Eksempler på bevilgede hjælpemidler:Bærbar pc (standard eller til krævendeuddannelse)Antivirus og internetbeskyttelse– F-SecureMicrosoft Office-pakkeHovedtelefonerViTal – talesyntese, dansk, engelsk,tysk, fransk og spanskViseord – ordforslagsprogramViTex scanner til højtlæsningFineReaderEasyReaderDiktafonC-Pen 20 – ord og sætningsscanner –oplæsning via ViTalStor retskrivnings- og betydningsordbogPc-rygsæk med plads til pc og scannerScanner og printerGendannelsesprogram til gendannelse afstartpakkenDer bevilges normalt 10 timers instruktionpå uddannelsesstedet til instruktion i brug afhjælpemidlerne.Ofte arbejdes der med startpakker, derindeholder de hjælpemidler, der sædvanlig-vis anvendes til at kompensere de givnefunktionsnedsættelser. Der kan enten søgesom en startpakke med computer og soft-ware, eller der kan søges om programmertil installation på den studerendes egen pc. Iforbindelse med instruktionen tilpasses it-startpakken til den enkelte, og der tagesstilling til, om der er behov for at supplereit-startpakken med yderligere kompense-rende programmer.ScanDis er leverandør af it til de videregå-ende uddannelser.Eksempler på bevilgede hjælpemidler:Bærbar pc (standard eller til krævendeuddannelse)Antivirus og internetbeskyttelse– F-SecureMicrosoft Office-pakkeHovedtelefonerViTal – talesyntese, dansk, engelsk,tysk, fransk og spanskViseord – ordforslagsprogramViTex scanner til højtlæsningFineReaderEasyReaderDiktafonC-Pen 20 – ord og sætningsscanner –oplæsning via ViTalStor retskrivnings- og betydningsordbogPc-rygsæk med plads til pc og scannerScanner og printerGendannelsesprogram til gendannelse afstartpakkenDer bevilges normalt 10 timers instruktionved ekstern leverandør til instruktion i brugaf hjælpemidlerne.De typer af hjælpemidler, der er relevantepå dette område, adskiller sig ikke frahjælpemidlerne på ungdoms- og videregå-ende uddannelser.Eksempler på bevilgede hjælpemidler tilAMU-kurser:It-rygsæk med diverse tilhørende pro-grammerDe typer af hjælpemidler, der er relevantepå dette område, adskiller sig ikke nødven-digvis fra hjælpemidlerne på ungdoms- ogvideregående uddannelser.I forhold til støtte efter serviceloven vil detdog altid bero på en konkret og individuelvurdering, hvilket hjælpemiddel eller for-brugsgode der kompenserer i det enkeltetilfælde.UngdomsuddannelserVideregående uddannelserEfter- og videreuddannelseBeskæftigelse/ledighed

Folkeskole/grundskoleØkonomiAnslået antal bruge-reFor folkeskolerne findes der ingen oplysningerom antallet af elver, der anvender hjælpemid-ler i forbindelse med læse- eller skrivevanske-ligheder.På de frie grundskoler og kostskoler var der i2010 i alt 961 elever, der anvendte hjælpemid-ler i forbindelse med læse- eller skrivevanske-ligheder. En del af disse elever modtager andreformer for hjælpemidler end de medtagnehjælpemidler i denne analyse. Samtidig harflere af eleverne mere end et hjælpemiddel.Nedenfor fremgår det, hvor mange elever medlæse- eller skrivevanskeligheder, der modtogde hjælpemiddeltyper, der er inkluderet i ana-lysen:467 har et it-hjælpemiddel34 har særlige hjælpemidlerOmkostninger til demedtagne hjælpe-midlerFor folkeskolerne findes der ingen oplysningerom omkostningerne til hjælpemidler.På de frie grundskoler og kostskoler er desamlede udgifter til elver med læse- eller skri-vevanskeligheder på 4.594.426 kr. Fordelingenaf udgifterne på de forskellige hjælpemiddel-typer fremgår af nedenstående:4.387.137 kr. til it-hjælpemidler202.175 kr. til særlige hjælpemidlerDet skal bemærkes, at der udover de opstilledeudgifter kan være udgifter til andre typer afhjælpemidler, som ikke er medtaget i analy-sen.

Ungdomsuddannelser

Videregående uddannelser

Efter- og videreuddannelse

Beskæftigelse/ledighed

På ungdomsuddannelserne var der i 2010 ialt 6.940 elever. En del af disse elever mod-tager andre former for hjælpemidler end demedtagne hjælpemidler i denne analyse.Samtidig har flere af eleverne mere end ethjælpemiddel.Nedenfor fremgår det, hvor mange elever,der modtager de hjælpemiddeltyper, der erinkluderet i analysen:5.732 har et it-hjælpemiddel3.617 modtager instruktion6 har ergonomiske hjælpemidler

På de videregående uddannelser var der i2010 i alt 1.613 studerende med læse- ogskrivevanskeligheder. En del af disse stude-rende modtager andre former for hjælpe-midler end de medtagne hjælpemidler idenne analyse. Samtidig har flere af destuderende mere end et hjælpemiddel.Nedenfor fremgår det, hvor mange stude-rende, der modtager de hjælpemiddeltyper,der er inkluderet i analysen:894 har et it-hjælpemiddel494 modtager instruktion7 har ergonomiske hjælpemidler21 har særlige hjælpemidler

For efter- og videreuddannelses områdetfindes der ingen oplysninger om antallet afhjælpemiddelbrugere.

For beskæftigelsesområdet og socialområ-det findes der ingen oplysninger om antalletaf hjælpemiddelbrugere.

På ungdomsuddannelserne er de samledeudgifter til eleverne på 45.317.778 kr. For-delingen af udgifterne på de forskelligehjælpemiddeltyper fremgår af nedenståen-de:37.518.574 kr. til it-hjælpemidler7.772.081 kr. til instruktion29.123 kr. til ergonomiske hjælpemidlerDet skal bemærkes, at der udover de opstil-lede udgifter kan være udgifter til andretyper af hjælpemidler, som ikke er medta-get i analysen.

På de videregående uddannelser er de sam-lede udgifter til de studerende på 9.734.755kr. Fordelingen af udgifterne på de forskelli-ge hjælpemiddeltyper fremgår af nedenstå-ende:6.428.411 kr. it-hjælpemidler3.199.969 kr. til instruktion27.306 kr. til ergonomiske hjælpemidler79.069 kr. til særlige hjælpemidler

For efter- og videreuddannelses områdetfindes der ingen oplysninger om udgifternetil hjælpemidlerne

På beskæftigelsesområdet findes der ingenoplysninger om udgifterne til borgere medfunktionsnedsættelser i forbindelse medlæsning, skrivning, talbehandling. Dog fin-des der oplysninger om de samlede udgiftertil hjælpemidler i 2008 for de forsikredeledige. Disse udgifter beløber sig til 23,2mio. kr. og indeholder således udgifterne tilalle typer af hjælpemidler.På socialområdet findes der ikke oplysningerom udgifterne til læse-/skrivevanskelig-heder. De samlede udgifter til hjælpemidleri 2010 beløber sig til 3,7 mia. kr. og inde-holder således udgifterne til alle typer afhjælpemidler.

Det skal bemærkes, at der udover de opstil-lede udgifter kan være udgifter til andretyper af hjælpemidler, som ikke er medta-get i analysen.

Folkeskole/grundskoleJuraLovhjemmelFolkeskolelovenBekendtgørelse af lov om friskoler og priva-te grundskoler m.v. nr. 755 af 24. juni2010Bekendtgørelse nr. 702 af 30. juni 2008 omtilskud m.v. til friskoler og private grund-skolerBekendtgørelse af lov nr. 689 af 22. juni2011 om lov om folkehøjskoler, efterskoler,husholdningsskoler og håndarbejdsskoler(frie kostskoler).Bekendtgørelse nr. 604 af 24. juni 2009 omtilskud m.v. til folkehøjskoler, efterskoler,husholdningsskoler og håndarbejdsskoler(frie kostskoler).I vejledning om kommuners og uddannelsesin-stitutioners samarbejde om iværksættelse afspecialpædagogisk støtte i ungdomsuddannel-serne hedder det, at kommunerne har pligt tilat tilbyde eleven den nødvendige personligestøtte i overgangen til ungdomsuddannelse.

Ungdomsuddannelser

Videregående uddannelser

Efter- og videreuddannelse

Beskæftigelse/ledighed

§ 40 i lov om uddannelsen til studenter-eksamen (stx) (gymnasieloven)§ 36 i lov om uddannelsen til højereforberedelseseksamen (hf-loven)§ 29 i lov om erhvervsuddannelser§ 40 i lov om uddannelserne til højerehandelseksamen (hhx) og højere tekniskeksamen (htx)Bekendtgørelse nr. 873 af 1. september2008 om særlige tilskud til specialpæda-gogisk bistand ved ungdomsuddannelsermv.Bekendtgørelse nr. 1030 af 15. decem-ber 1993 om specialpædagogisk støtteunder erhvervsuddannelser m.v.I vejledning om kommuners og uddannel-sesinstitutioners samarbejde om iværksæt-telse af specialpædagogisk støtte i ung-domsuddannelserne hedder det, at i gymna-siale og erhvervsskoler bør eleven løbendemodtage SPS-vejledning.De private udbydere af gymnasiale uddan-nelser har ikke noget formelt selvstændigtansvar for at støtte elever med svære han-dicap.

Området ligger i en gråzone. Der er ikkehjemmel til at give SPS til uddannelserunder lov om åben uddannelse.§§ 74, 76 og 100 i lov om aktiv beskæf-tigelsesindsats gælder for ledige, derdeltager i efter- og videreuddannelsesom led i deres jobplan.

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,jf. lovbekendtgørelse nr. 1428 af 14. de-cember 2009 med senere ændringer:lovbekendtgørelse nr. 710 af 23. juni2011.Bekendtgørelse nr. 865 af 1. juli 2010om en aktiv beskæftigelsesindsats.§§ 112 og 113 i lov om social service, jf.lovbekendtgørelse nr. 904 af 18. august2011 og bekendtgørelse nr. 743 af 27.juni 2011 om hjælp til anskaffelse afhjælpemidler og forbrugsgoder efterserviceloven. Det er en forudsætning forstøtte efter serviceloven, at der ikke kanydes hjælp efter anden lovgivning, jf.servicelovens § 115.

Retspraksis – afgø-relser fra klagenævn

Praksis er, at Uddannelsesstyrelsen dækkerskolernes udgifter til hjælpemidler efter enkonkret vurdering.

Praksis er, at Uddannelsesstyrelsen dækkerskolernes udgifter til hjælpemidler efter enkonkret vurdering. Lov om specialpædago-gisk støtte ved videregående uddannelsergiver hjemmel til, at ministeriet kan fast-sætte regler om begrænsning af støtte afhensyn til overholdelse af finanslovensrammebevilling, men bestemmelsen haraldrig været udmøntet.Ejes af Undervisningsministeriet/staten. It-hjælpemidler er som hovedregel købt afUddannelsesstyrelsen med klausul om ikkeat måtte videregives til den studerende.Hjælpemidlerne gives som udlån, hvor job-centeret står som ejer, eller som tilskud,hvor arbejdsgiveren ejer hjælpemidlet.Kommunerne ejer hjælpemidler, der erbevilget efter servicelovens § 112. Borgerenejer som alt overvejende hovedregel for-brugsgoder, hvortil der er ydet støtte efterservicelovens § 113.

Ejerskab til hjælpe-midlerne

Hjælpemidler i folkeskolen ejes af kommunen –ofte den enkelte skole.Hjælpemidler i frie grundskoler ejes typisk afUndervisningsministeriet/staten.

Ejes af Undervisningsministeriet/staten. It-hjælpemidler er som hovedregel købt afUddannelsesstyrelsen med klausul om ikkeat måtte videregives til eleven.EGU er en kommunal forpligtelse, og herstiller kommunen hjælpemidler til rådighed,hvor andet ikke følger af anden lovgivning

Folkeskole/grundskoleOrganiseringAnsvarligt ministeri-umVisiterende myndig-hedUndervisningsministeriet

Ungdomsuddannelser

Videregående uddannelser

Efter- og videreuddannelse

Beskæftigelse/ledighed

Undervisningsministeriet

BeskæftigelsesministerietSocial- og IntegrationsministerietJobcenteret bevilger tilskud til hjælpemidlerefter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.Ansøgningen om hjælpemidlet indgives tiljobcenteret.Det er kommunen, der bevilger støtte tilhjælpemidler og forbrugsgoder efter ser-viceloven.

For folkeskolerne afgøres det i den enkeltekommune. I en række kommuner er visitationog dækning af udgifter til særligt it-hjælpe-midler til læse-/skrivesvage elever lagt ud tilde enkelte skoler, mens de i andre stadig vare-tages af PPR. PPR er rådgivende i forhold tilskolerne.For frie grundskoler kan den enkelte skoleansøge Undervisningsministeriet om dækningaf udgifter til hjælpemidler, medmindre der ertale om en specialskole – fx ordblindeefterskole– der forventes at råde over den type hjælpe-midler qua deres specialisering. Ansøgningenvedlægges dokumentation for funktionsned-sættelsen evt. som udtalelse fra PPR. Udgiftertil hjælpemidler afholdes af skolen og refunde-res efterfølgende af styrelsen mod forevisningaf dokumentation for udlæg.

Uddannelsesinstitutionen ansøger Undervis-ningsministeriet om støtte og vedlægger engennemført screening eller andet, der kanbelyse elevens vanskeligheder, og som erudarbejdet af en fagperson. Ofte vil elevenikke råde over dokumentation, og der vilderfor være behov for, at uddannelsesstedetgennemfører den screening, som styrelsenstiller til rådighed. Uddannelsesstedet ind-stiller på baggrund af screeningsresultatet.Uddannelsesstyrelsen vurderer dokumenta-tionen og bevilger på baggrund heraf.

Uddannelsesinstitutionen, der ansøger Un-dervisningsministeriet om støtte, kan indle-de med at søge om en test ved eksternleverandør. Der kan også anvendes andendokumentation, hvis der foreligger noget. Erden studerende kendt fra UU, vil afgørelsenherfra indgå i vurderingen, og der vil ofteikke blive bevilget ny test. Uddannelsesste-det indstiller på baggrund af testresultatet.Uddannelsesstyrelsen vurderer dokumenta-tionen og bevilger på baggrund heraf.

Administrativ praksisgenerelt

Spørgsmålet om relevante hjælpemidler børbehandles i elevens uddannelsesplan. Der skalderfor i uddannelsesplanen gives information tilungdomsuddannelses-institutionen om, hvadeleven tidligere har fået af rådgivning, special-undervisning, støtte, vejledning og hjælpemid-ler på en måde, der er brugbar og fyldestgø-rende for ungdomsuddannelsesinstitutionen. Iuddannelsesplanen beskrives forhold, sommåtte give anledning til særlig opmærksomhedved elevens påbegyndelse af ungdoms-uddannelse, herunder behov for særlige støtte-foranstaltninger på den søgte ungdoms-uddannelse. Nødvendig dokumentation forelevens vanskeligheder rekvireres og vedlæg-ges eller eftersendes.

Uddannelsesinstitutionerne har en SPS-funktion. Det er denne funktion, der skalansøge om hjælpemidler hos Undervis-ningsministeriet. Oftest afholdes der etmøde på uddannelsesinstitutionen, hvorbehovene afdækkes, og det afklares, om derallerede er dokumentation for funktionsned-sættelsen. Hvis der er dokumentation fratidligere, har eleven oftest materialet selv.Hvis der ikke er tidligere dokumentation,skal der gennemføres en screening, der kananvendes som en sådan (ofte kan dette skepå uddannelsesinstitutionen).Herefter udfærdiger uddannelsesinstitutio-nen en ansøgning til Uddannelsesstyrelsen.Uddannelsesstyrelsen vurderer og afgør påbaggrund af uddannelsesinstitutionens ind-stilling og medsendte dokumentation. Afgø-relsen meddeles institutionen, som formidlerden videre til eleven.Institutionen anskaffer på baggrund afbevillingen den tildelte støtte til eleven ogafholder i første omgang udgifter forbundetmed støtten. Det vil sige når bevillingenligger klar, foretages der en bestilling hosleverandøren. Institutionen søger herefterom refusion ved styrelsen.I henhold til § 50 i bekendtgørelse om er-hvervsuddannelser nr. 1514 af 15. decem-ber 2010 skal der udarbejdes en uddannel-sesplan. Til brug for uddannelsesplanen skalskolen have gennemført en kompetencevur-dering af eleven i almindelighed inden 2uger fra påbegyndelse af undervisningen.Denne vurdering skal omfatte en konkretbeskrivelse af elevens forudsætninger i

Uddannelsesinstitutionerne har en SPS-funktion. Det er denne funktion, der skalansøge om hjælpemidler hos Undervis-ningsministeriet. Oftest afholdes der etmøde med den SPS-ansvarlige på uddannel-sesstedet, når den studerendes behov bliversynligt for den SPS-ansvarlig. Det er denstuderende selv, der skal gøre opmærksompå behovet. På mødet afdækkes vanskelig-hederne, og det afklares, om der allerede erdokumentation for funktionsnedsættelsen.Hvis der er dokumentation fra tidligere, harden studerende oftest materialet selv. Al-ternativt kan SPS-vejlederen søge om gen-nemførelse af en test på den studerendesvegne. Hvis der ikke er tidligere test, skalder ansøges Uddannelsesstyrelsen om, atder foretages en test. Den instans, der ud-fører testen, sender resultaterne til denSPS-ansvarlige på uddannelsesinstitutionen.Hvis testen bekræfter, at der er en funkti-onsnedsættelse og behov for hjælpemidler,udfærdiger den SPS-ansvarlige en ansøg-ning til Uddannelsesstyrelsen.Uddannelsesstyrelsen vurderer og afgør påbaggrund af uddannelsesinstitutionens ind-stilling og medsendte dokumentation. Afgø-relsen meddeles både institutionen og denstuderende. Institutionen anskaffer på bag-grund af bevillingen den tildelte støtte tilden studerende og afholder i første omgangudgifter forbundet med støtten. Institutio-nen søger herefter om refusion ved styrel-sen. Når bevillingen ligger, foretages der enbestilling hos leverandøren, og der indgåsen aftale om instruktion til hjælpemidlet.Instruktionen gives gerne af enten leveran-

Der er ikke en decideret administrativ prak-sis for hovedparten af efter-/videre-uddannelserne.For AMU-kurser er praksis, at så snartkursusstedet har fundet ud af, at der erbehov (gerne i samtale med kursisten in-den denne starter på kurset), sender de enansøgning til Hjælpemiddelinstituttet, derfungerer som Uddannelsesstyrelsens for-længede arm i AMU-regi. Da mange afkurserne i AMU-regi er forholdsvis korte,har man valgt at foretage en anden bevil-lingsproces end den for ungdoms- og vide-regående uddannelser. I stedet for at bevil-lingen foregår i Uddannelsesstyrelsen,sender AMU-institutionen ansøgningendirekte til Hjælpemiddelinstituttet. Hjælpe-middelinstituttet kan klare ansøgningenhurtigt og kan i nogle tilfælde være udemed hjælpemidlerne allerede dagen efter.AMU-institutioner skal tilbyde en screening,og her klarlægges eventuelle behov ofte.

Hvis borgeren har en arbejdsgiver, så kon-takter arbejdsgiver jobcenteret. Sagen skaludredes, men borgeren har for det mestealle oplysninger og den dokumentation, derskal bruges. Arbejdsgiver udarbejder enansøgning til jobcenteret, der afgør sagenog giver bevillingen.Kriterierne for bevillingen er, at der skalvære tale om hjælpemidler, som skal an-vendes på arbejdspladsen. Det skal samti-dig være et hjælpemiddel, der er knyttet oppå arbejdspladsen eller arbejdsfunktionen.Hvis borgeren er ledig, har denne gernekontakt til en a-kasse. efter samtale med a-kassen bliver borgeren sendt over i jobcen-teret. I kommunikationen med jobcenteretbør et eventuelt behov for hjælpemidlergerne fremkomme. Det er borgeren, derskal gøre opmærksom på behovet. Herefterbevilger jobcenteret de nødvendige hjæl-pemidler.For ledige skal hjælpemidlerne være megetspecifikt knyttet op på mulighederne for atfå et job. Der er flere fortolkninger på ogdiskussioner af, hvad der kan bevilges gen-nem jobcenteret.Hvis borgeren også har brug for hjælpemid-let eller forbrugsgodet ud over i arbejdssitu-ationen/ved ledighed, vil ansøgningen skullevurderes efter serviceloven. På servicelo-vens område findes der ikke centralt fast-satte retningslinjer for administrativ praksis.Procedurer og sagsbehandling fastsættessåledes i hver enkelt kommune.

Folkeskole/grundskole

Ungdomsuddannelserforhold til den primært ønskede uddannelse,herunder et eventuelt behov for suppleren-de undervisning. Vurderingen foretagesblandt andet på grundlag af elevens forud-gående skoleundervisning, uddannelse ellerbeskæftigelse. Vurderingen skal tillige giveeleven en klar forståelse af egne forudsæt-ninger og behov. Formålet er, at det uddan-nelsesforløb, eleven vælger, påbegyndes pådet rette indgangsniveau uden dobbeltud-dannelse, og at elevens eventuelle behovfor supplerende undervisning bliver vurde-ret. I denne periode identificeres en del afde elever med en funktionsnedsættelse.

Videregående uddannelserdøren af test eller leverandøren af hjælpe-midlet.Der er forskellig procedure for at gøre op-mærksom på muligheden for SPS. På nogleinstitutioner introducerer den SPS-ansvarligsig selv og muligheden for hjælp i løbet afintro-ugen. Andre steder bruges informati-onsaftener inden studiestart på at informereom mulighederne. Information på uddannel-sesinstitutionens hjemmeside er også an-vendt.

Efter- og videreuddannelse

Beskæftigelse/ledighedDer synes at være en uklar snitflade mellemservicelovens bestemmelser og bestemmel-serne i lov om aktiv beskæftigelsesindsats,der giver rum for mange faglige fortolknin-ger af reglerne.

Administrativ praksisved overgang tilnæste niveau

Hjælpemidlerne skal oftest afleveres, når ele-ven går ud af skolen. Undtagelsen kan væreprogrammer og hardware af ældre dato, somkommunen har svært ved at anvende andresteder. Skolerne administrerer selv tilbagekal-delse og genudlån.Der er mulighed for overflytning af alleredebevilgede hjælpemidler. Den modtagendeungdomsuddannelse skal ansøge om overflyt-ning af elevens udstyr hos den afgivende. Irealiteten sker der meget sjældent overflytningmellem sektorerne, da prissættelsen er svær.Der skal søges om hjælpemidler på ny vedovergangen til ungdomsuddannelse.Sagsbehandlingen går sædvanligvis lettere vedovergangen fra frie grundskoler, fordi Under-visningsministeriet i disse tilfælde allerede haroplysninger om eleven fra første gang, der blevsøgt om hjælpemidler.

Hjælpemidlerne skal oftest afleveres, nåreleven går ud af skolen. Det gælder bådepc-programmer og hardware.På ungdomsuddannelserne er det uddan-nelsesstederne selv, der administrerer tilba-gekaldelse af hjælpemidlerne.Hvis de unge går den direkte vej mellemungdomsuddannelse og videregående ud-dannelse, så kræves hjælpemidlerne ikkealtid tilbage hen over sommerferien, idetudlånet kan videreføres til den videregåendeuddannelse.

Hjælpemidlerne skal oftest afleveres, nården studerende går ud af uddannelsesinsti-tutionen. Det gælder både pc-programmerog hardware.På de videregående uddannelser er detUddannelsesstyrelsen, der hjemkalder hjæl-pemidlerne direkte hos den studerende efterendt uddannelse, hvis den studerende ikkeafleverer af sig selv. Intervallerne mellemudsendelse af hjemkaldelsesbreve er for-holdsvis lange, og en studerende kan derforuretmæssigt råde over et udlånt hjælpe-middel i en længere periode, før det hjem-kaldes.Praksis er dog nogle steder således, at nårde studerende er færdige, skal de afleverehjælpemidlerne med det samme.

Hjælpemidlerne skal som hovedregel afleve-res, når man går fra beskæftigelse til ledig-hed – det gælder også for it-programmer.Herefter skal borgeren på ny søge om hjæl-pemidler i det relevante regi.Nogle jobcentre vurderer dog, at det bedrekan betale sig at lade borgerne beholdehjælpemidlerne, da der er en forventningom, at borgeren alligevel efterfølgendeansøger jobcenteret om tilsvarende hjæl-pemidler.

ØkonomiHvem betaler forhjælpemidlet?Kommunen afholder udgiften for hjælpemidlertil elever i folkeskolen.I en række kommuner er visitation og dækningaf udgifter til særligt it-hjælpemidler til læse-/skrivesvage elever lagt ud til de enkelte skoler,mens de i andre stadig varetages af PPR. PPRer rådgivende i forhold til skolerne.For frie grundskoler kan den enkelte skoleansøge Undervisningsministeriet om dækningaf udgifter til hjælpemidler, medmindre der ertale om en specialskole – fx ordblindeefterskole– der forventes at råde over den type hjælpe-midler qua deres specialisering. Ansøgningenvedlægges dokumentation for funktionsned-sættelsen evt. som udtalelse fra PPR. Udgiftertil hjælpemidler afholdes af skolen og refunde-res efterfølgende af styrelsen mod forevisningaf dokumentation for udlæg.Uddannelsesinstitutionen afholder udgiftenog modtager herefter refusion fra Uddannel-sesstyrelsen.It-hjælpemidler er oftest købt af Uddannel-sesstyrelsen med klausul om ikke at måttevideregives til eleven – hermed sikrer man,at programmerne kan købes billigst muligt.Videre har Rigsrevisionen stillet krav om, athjælpemidlerne ikke blot deles ud, medmin-dre de er afskrevne.Uddannelsesinstitutionen afholder udgiftenog modtager herefter refusion fra Uddannel-sesstyrelsen.It-hjælpemidler er oftest købt af Uddannel-sesstyrelsen med klausul om ikke at måttevideregives til den studerende – hermedsikrer man, at programmerne kan købesbilligst muligt. Videre har Rigsrevisionenstillet krav om, at hjælpemidlerne ikke blotdeles ud, medmindre de er afskrevne.Beskæftigelsesforvaltningen i kommunenafholder udgiften for hjælpemidler til borge-re i beskæftigelse og ledige.Socialforvaltningen i kommunen afholderudgifter til hjælpemidler og forbrugsgoderbevilget efter serviceloven.

Folkeskole/grundskolePraksis for indkøb afhjælpemidlerneFolkeskolerne står i vid udstrækning selv forindkøb af hjælpemidlerne.Undervisningsministeriet indkøber centraltgennem udbudsrunder til de frie grundskoler.

UngdomsuddannelserDer gøres brug af Undervisningsministerietsleverandør. Undervisningsministeriet indkø-ber centralt gennem udbudsrunder.

Videregående uddannelserDer gøres brug af Undervisningsministerietsleverandør. Undervisningsministeriet indkø-ber centralt gennem udbudsrunder.

Efter- og videreuddannelse

Beskæftigelse/ledighedKommunerne står i vid udstrækning selv forindkøb af hjælpemidlerne. Dette gældersåvel hjælpemidler ydet efter beskæftigel-seslovgivningen som hjælpemidler ydetefter servicelovens § 112. Forbrugsgoderydet efter servicelovens § 113 indkøbessom alt overvejende hovedregel af denenkelte borger selv.

Tekniske forholdKrav til instruktionaf brugerenDe fleste af disse hjælpemidler kræver engrundig instruktion af barnet og dets forældrefor at opnå det fulde udbytte. Kommunen eransvarlig for at yde instruktion.Der følger normalt instruktion med anskaf-felsen af nye hjælpemidler, medmindreeleven tidligere har haft en startpakke ogmodtaget instruktion. Instruktionen udgør10 timer og gives af uddannelsesstedet,men betales af Uddannelsesstyrelsen.Der følger normalt instruktion med anskaf-felsen af nye hjælpemidler, medmindre denstuderende tidligere har haft en startpakkeog modtaget instruktion. Instruktionenudgør 10 timer og gives af en ekstern leve-randør og betales af uddannelsesstyrelsen.Med instruktionen følger en udredning afyderligere støttebehov. Instruktionen bestil-les fx hos leverandøren af test og udred-ning.Vedligeholdelse af hjælpemidlerne afholdesaf Undervisningsministeriet. Ved nedbrud afit-værktøj sendes dette til leverandøren tilreparation. Der gives ikke låneudstyr i ven-teperioden. Ved ønske om opdatering sen-der uddannelsesinstitutionen (SPS-vejleder)en ansøgning til Uddannelsesstyrelsen medbegrundelse for opdateringsønsket. Dennebehandles efter normal ansøgningsprocedu-re.Der følger instruktion med anskaffelsen afnye hjælpemidler i AMU- regi.Det er kommunen, der er ansvarlig for in-struktion af borgeren i brug af hjælpemidlerbevilget efter servicelovens § 112. Vedrø-rende forbrugsgoder bevilget efter service-lovens § 113 er det som alt overvejendehovedregel borgeren selv i samarbejde medleverandøren, der må sørge for instruktion.

Vedligeholdelses-/opdateringskrav

Folkeskolerne/kommunerne står selv for vedli-geholdelse af hjælpemidlerne, mens friegrundskoler serviceres af Undervisningsmini-steriet.

Vedligeholdelse af hjælpemidlerne afholdesaf Undervisningsministeriet. Ved nedbrud afit-værktøj sendes dette til leverandøren tilreparation. Der gives ikke låneudstyr i ven-teperioden. Ved ønske om opdatering sen-der uddannelsesinstitutionen (SPS-vejleder)en ansøgning til Uddannelsesstyrelsen medbegrundelse for opdateringsønsket. Dennebehandles efter normal ansøgningsprocedu-re.

Kommunerne står selv for vedligeholdelse afhjælpemidlerne.Hjælpemidler bevilget efter servicelovens §112 skal borgeren med enkelte undtagelserselv vedligeholde. Kommunen yder hjælp tilreparation og udskiftning af bevilgede hjæl-pemidler samt reservehjælpemidler efterbehov. Forbrugsgoder bevilget efter service-lovens § 113 skal borgeren selv vedligehol-de. Der ydes som hovedregel ikke hjælp tilreparation og udskiftning af forbrugsgoder.

Bilag 4: Hjælpemidler til kompensation af funktionsnedsættelser som følge af synsnedsættelseFolkeskole/grundskoleIndholdEksempler på an-vendte hjælpemidlerOfte arbejdes der med startpakker, derindeholder de hjælpemidler, der sædvanlig-vis anvendes til at kompensere de givnefunktionsnedsættelser.Der kan være forskellige mærker og versio-ner af de samme typer af hjælpemidler påtværs af kommuner.Hjælpemidlerne kan bestå af en kombinationaf hjælpemidler – ofte hardware – der lånes,og hjælpemidler der fx installeres som pro-grammer på elevens egen pc.Eksempel på indholdet i startpakker:TalesynteseOfte arbejdes der med startpakker, derindeholder de hjælpemidler, der sædvanlig-vis anvendes til at kompensere de givnefunktionsnedsættelser. I forbindelse medinstruktionen tilpasses startpakken til denenkelte, og der tages stilling til, om der erbehov for at supplere startpakken med yder-ligere hjælpemidler.ScanDis er leverandør af hjælpemidlerne.Eksempler på indholdet i startpakker:Bærbar pc med styresystemEvt. docking station til bærbar pcPc-rygsækMicrosoft Office-pakkeAntivirus og internetbeskyttelse– F-SecureFineReaderJaws 9 eller Zoom Textversion 9.0Dansk talesyntese + evt. på andre sprogEasyReaderHeadsetGendannelsesprogram til gendannelse afstartpakkenStartpakkerne kan suppleres efter en kon-kret vurdering med:Tavlekamera (bærbart CCTV)Stationært CCTVEkstra skærmPronto eller lign.Der bevilges normalt instruktion i brug afhjælpemidlerne.ØkonomiAnslået antal bruge-reFor folkeskolerne findes der ingen oplysnin-ger om antallet af elever, der anvenderhjælpemidler i forbindelse med en synsned-sættelse.På de frie grundskoler og kostskoler var der i2010 i alt 84 der anvendte hjælpemidler iforbindelse med en synsnedsættelse. En delaf disse modtager andre former for hjælpe-midler end de medtagne hjælpemidler idenne analyse. Samtidig har flere af elever-ne mere end et hjælpemiddel.Nedenfor fremgår det, hvor mange elever,der modtager de hjælpemiddeltyper, der erinkluderet i analysen:41 har et it-hjælpemiddelPå ungdomsuddannelserne var der i 2010 ialt 103 elever, der anvendte hjælpemidler iforbindelse med en synsnedsættelse. Det ervigtigt at understrege at en del af dissemodtager andre former for hjælpemidler endde medtagne hjælpemidler i denne analyse.Samtidig har flere af eleverne mere end ethjælpemiddel.Nedenfor fremgår det, hvor mange elever,der modtager de hjælpemiddeltyper, der erinkluderet i analysen:65 har et it-hjælpemiddel6 modtager instruktion1 har ergonomiske hjælpemidler26 har særlige hjælpemidlerPå de videregående uddannelser var der i2010 i alt 106 studerende, der anvendtehjælpemidler i forbindelse med en synsned-sættelse. En del af disse modtager andreformer for hjælpemidler end de medtagnehjælpemidler i denne analyse. Samtidig harflere af de studerende mere end et hjælpe-middel.Nedenfor fremgår det, hvor mange stude-rende, der modtager de hjælpemiddeltyper,der er inkluderet i analysen:58 har et it-hjælpemiddel7 modtager instruktion6 har ergonomiske hjælpemidler19 har særlige hjælpemidlerFor efter- og videreuddannelses områdetfindes der ingen oplysninger om antallet afhjælpemiddelbrugere.For beskæftigelsesområdet og socialområdetfindes der ingen oplysninger om antallet afhjælpemiddelbrugere.Ofte arbejdes der med startpakker, derindeholder de hjælpemidler, der sædvanlig-vis anvendes til at kompensere de givnefunktionsnedsættelser. I forbindelse medinstruktionen tilpasses startpakken til denenkelte, og der tages stilling til, om der erbehov for at supplere startpakken med yder-ligere hjælpemidler.ScanDis er oftest leverandør af hjælpemid-lerne.Eksempler på indholdet i startpakker:Bærbar pc med styresystemEvt. docking station til bærbar pcPc-rygsækMicrosoft Office-pakkeAntivirus og internetbeskyttelse– F-SecureFineReaderJaws 9 eller Zoom Textversion 9.0Dansk talesyntese + evt. på andre sprogEasyReaderHeadsetGendannelsesprogram til gendannelse afstartpakkenStartpakkerne kan suppleres efter en kon-kret vurdering med:Tavlekamera (bærbart CCTV)Stationært CCTVEkstra skærmPronto eller lign.Der bevilges normalt instruktion i brug afhjælpemidlerne.De typer af hjælpemidler, der er relevantepå dette område, adskiller sig ikke fra hjæl-pemidlerne på ungdoms- og videregåendeuddannelser.De typer af hjælpemidler, der er relevantepå dette område, adskiller sig ikke nødven-digvis fra hjælpemidlerne på ungdoms- ogvideregående uddannelser. I forhold til støt-te efter serviceloven vil det dog altid bero påen konkret og individuel vurdering, hvilkethjælpemiddel eller forbrugsgode der kom-penserer i det enkelte tilfælde.UngdomsuddannelserVideregående uddannelserEfter- og videreuddannelseBeskæftigelse/ledighed

Folkeskole/grundskole32 har særlige hjælpemidlerOmkostninger til demedtagne hjælpe-midlerFor folkeskolerne findes der ingen oplysnin-ger om omkostningerne til hjælpemidler.På de frie grundskoler og kostskoler er desamlede udgifter til hjælpemidlerne1.648.092 kr. Fordelingen af udgifterne påde forskellige hjælpemiddeltyper fremgår afnedenstående:1.439.846 kr. til it-hjælpemidler208.246 kr. til særlige hjælpemidlerDet skal bemærkes, at der udover de opstil-lede udgifter kan være udgifter til andretyper af hjælpemidler, som ikke er medtageti analysen.

Ungdomsuddannelser

Videregående uddannelser

Efter- og videreuddannelse

Beskæftigelse/ledighed

På ungdomsuddannelserne er de samledeudgifter til hjælpemidlerne 1.441.050 kr.Fordelingen af udgifterne på de forskelligehjælpemiddeltyper fremgår af nedenståen-de:1.098.892 kr. til it-hjælpemidler19.637 kr. til instruktion850 kr. til ergonomiske hjælpemidler321.676 kr. til særlige hjælpemidler

På de videregående uddannelser er de sam-lede udgifter til hjælpemidlerne 1.028.675kr. Fordelingen af udgifterne på de forskelli-ge hjælpemiddeltyper fremgår af nedenstå-ende:793.052 kr. til it-hjælpemidler26.659 kr. til instruktion5.402 kr. til ergonomiske hjælpemidler200.652 kr. til særlige hjælpemidler

For efter- og videreuddannelses områdetfindes der ingen oplysninger om udgifternetil hjælpemidlerne

På beskæftigelsesområdet findes der ingenoplysninger om udgifterne til borgere medsynsnedsættelser. Dog findes der oplysnin-ger om de samlede udgifter til hjælpemidleri 2008 for de forsikrede ledige. Disse udgif-ter beløber sig til 23,2 mio. kr. og indeholdersåledes udgifterne til alle typer af hjælpe-midler.På socialområdet findes der oplysninger omudgifterne til optiske synshjælpemidler. Detvides dog ikke om denne undergrupperingdækker alle udgifter på området for syns-handicappede. Udgifterne til optiske syns-hjælpemidler udgjorde i 2010 (11-PL) 65,6mio. kr. De samlede udgifter til hjælpemidleri 2010 beløber sig til 3,7 mia. kr. og indehol-der således udgifterne til alle typer af hjæl-pemidler.

Det skal bemærkes, at der udover de opstil-lede udgifter kan være udgifter til andretyper af hjælpemidler, som ikke er medtageti analysen.

JuraLovhjemmelFolkeskolelovenBekendtgørelse af lov om friskoler ogprivate grundskoler m.v. nr. 755 af 24.juni 2010Bekendtgørelse nr. 702 af 30. juni 2008om tilskud m.v. til friskoler og privategrundskolerBekendtgørelse af lov nr. 689 af 22. juni2011 om lov om folkehøjskoler, eftersko-ler, husholdningsskoler og håndarbejds-skoler (frie kostskoler).Bekendtgørelse nr. 604 af 24. juni 2009om tilskud mv. til folkehøjskoler, efter-skoler, husholdningsskoler og håndar-bejdsskoler (frie kostskoler).I vejledning om kommuners og uddannel-sesinstitutioners samarbejde om iværksæt-telse af specialpædagogisk støtte i ungdoms-uddannelserne hedder det, at kommunernehar pligt til at tilbyde eleven den nødvendigepersonlige støtte i overgangen til ungdoms-uddannelse.§ 40 i lov om uddannelsen til studenter-eksamen (stx) (gymnasieloven)§ 36 i lov om uddannelsen til højere for-beredelseseksamen (hf-loven)§ 29 i lov om erhvervsuddannelser§ 40 i lov om uddannelserne til højerehandelseksamen (hhx) og højere tekniskeksamen (htx)Bekendtgørelse nr. 873 af 1. september2008 om særlige tilskud til specialpæda-gogisk bistand ved ungdomsuddannelsermv.Bekendtgørelse nr. 1030 af 15. decem-ber 1993 om specialpædagogisk støtteunder erhvervsuddannelser m.v.I vejledning om kommuners og uddannel-sesinstitutioners samarbejde om iværksæt-telse af specialpædagogisk støtte i ungdoms-uddannelserne hedder det, at i gymnasialeog erhvervsskoler bør eleven løbende mod-tage SPS-vejledning.De private udbydere af gymnasiale uddan-nelser har ikke noget formelt selvstændigtansvar for at støtte elever med svært handi-cap.Retspraksis – afgø-relser fra klagenævnPraksis er, at Uddannelsesstyrelsen dækkerskolernes udgifter til hjælpemidler efter enkonkret vurdering.Praksis er, at Uddannelsesstyrelsen dækkerskolernes udgifter til hjælpemidler efter enkonkret vurdering. Lov om specialpædago-gisk støtte ved videregående uddannelsergiver hjemmel til, at ministeriet kan fastsæt-te regler om begrænsning af støtte af hen-syn til overholdelse af finanslovens ramme-bevilling, men bestemmelsen har aldrigværet udmøntet.Lov om specialpædagogisk støtte vedvideregående uddannelser, nr. 210 af 1.marts 2007Bekendtgørelse om specialpædagogiskstøtte ved videregående uddannelse(SPS-bekendtgørelsen), nr. 819 af 2. juli2007Området ligger i en gråzone. Der er ikkehjemmel til at give SPS til uddannelserunder lov om åben uddannelse.§§ 74, 76 og 100 i lov om aktiv beskæf-tigelsesindsats gælder for ledige, der del-tager i efter- og videreuddannelse somled i deres jobplan.Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,jf. lovbekendtgørelse nr. 1428 af 14. de-cember 2009 med senere ændringer:lovbekendtgørelsenr. 710 af 23. juni 2011.Bekendtgørelse nr. 865 af 1. juli 2010om en aktiv beskæftigelsesindsats§§ 112 og 113 i lov om social service, jf.lovbekendtgørelse nr. 904 af 18. august2011 og bekendtgørelse nr. 743 af 27.juni 2011 om hjælp til anskaffelse afhjælpemidler og forbrugsgoder efter ser-viceloven. Det er en forudsætning forstøtte efter serviceloven, at der ikke kanydes hjælp efter anden lovgivning, jf.servicelovens § 115.

Folkeskole/grundskoleEjerskab til hjælpe-midlerneHjælpemidler i folkeskolen ejes af kommu-nen – ofte den enkelte skole.Hjælpemidler i frie grundskoler ejes typisk afUndervisningsministeriet/statenEleven vil oftest også have brug for hjælpe-midler eller forbrugsgoder i hjemmet, sombevilges efter servicelovens § 112 – 113OrganiseringAnsvarligt ministeri-umVisiterende myndig-hedUndervisningsministeriet

Videregående uddannelserEjes af Undervisningsministeriet/staten. It-hjælpemidler er som hovedregel købt afUddannelsesstyrelsen med klausul om ikkeat måtte videregives til den studerende.

Efter- og videreuddannelse

Beskæftigelse/ledighedHjælpemidlerne gives som udlån, hvor job-centeret står som ejer, eller som tilskud,hvor arbejdsgiveren ejer hjælpemidlet.Kommunerne ejer hjælpemidler, der er be-vilget efter servicelovens § 112. Borgerenejer som alt overvejende hovedregel for-brugsgoder, hvortil der er ydet støtte efterservicelovens § 113.

Undervisningsministeriet

BeskæftigelsesministerietSocial- og IntegrationsministerietDet er jobcenteret, der bevilger tilskud tilhjælpemidler efter lov om en aktiv beskæfti-gelsesindsats. Ansøgningen om hjælpemidletindgives til jobcenteret.Jobcenteret kan henvende sig til de kommu-nale synskonsulenter eller IBOS for at fårådgivning. Det samme kan borgerne.Det er kommunen, der bevilger støtte tilhjælpemidler og forbrugsgoder efter service-loven.

For folkeskolerne afgøres det i den enkeltekommune. I en række kommuner er visitati-on og dækning af udgifter til særligt it-hjælpemidler til elever lagt ud til de enkelteskoler, mens de i andre stadig varetages afPPR. PPR er rådgivende i forhold til skolerne.Skolerne kan henvende sig til de kommunalesynskonsulenter for rådgivning. Det sammekan borgerne.For frie grundskoler kan den enkelte skoleansøge Undervisningsministeriet om dæk-ning af udgifter til hjælpemidler, medmindreder er tale om en specialskole, der forventesat råde over den type hjælpemidler quaderes specialisering.

Uddannelsesinstitutionerne kan søge områdgivning og en synspædagogisk udredningved IBOS (udredning af funktionsniveau –ikke af funktionsnedsættelse). Det er aftaltmed synskonsulenterne, at de gør IBOSopmærksom på, når der er nye elever medsynsvanskeligheder på vej ind på en ung-domsuddannelse.Uddannelsesinstitutionerne ansøger Uddan-nelsesstyrelsen om støtte og vedlæggeroplysninger fra øjenlæge eller lignende somdokumentation. Uddannelsesstyrelsen vur-derer dokumentationen og bevilger på bag-grund heraf.

Uddannelsesinstitutionerne kan søge om ensynspædagogisk udredning ved IBOS (ud-redning af funktionsniveau – ikke af funkti-onsnedsættelse).Uddannelsesinstitutionerne ansøger Uddan-nelsesstyrelsen om støtte og vedlæggeroplysninger fra øjenlæge eller lignende somdokumentation. Uddannelsesstyrelsen vur-derer dokumentationen og bevilger på bag-grund heraf.

Administrativ prak-sis generelt

Uddannelsesinstitutionerne har en SPS-funktion. Det er denne funktion, der skalansøge om hjælpemidler hos Undervisnings-ministeriet. Oftest afholdes der et møde påuddannelsesinstitutionen, hvor behoveneafdækkes, og det afklares, om der alleredeer dokumentation for funktionsnedsættelsen.Eleven har oftest dokumentationen, dagruppen er velbeskrevet. Er der ikke doku-mentation i forvejen, skal der gennemføresen undersøgelse, der kan anvendes somdokumentation (herunder skal der foreliggeen lægeerklæring).Herefter udfærdiger uddannelsesinstitutio-nen en ansøgning til Uddannelsesstyrelsen,der bevilger hjælpemidlerne. Uddannelses-styrelsen vurderer og afgør på baggrund afuddannelsesinstitutionens indstilling og denmedsendte dokumentation. Afgørelsen med-deles institutionen, som formidler den videretil eleven.Institutionen anskaffer på baggrund af bevil-lingen den tildelte støtte til eleven og afhol-der i første omgang udgifter forbundet medstøtten. Det vil sige når bevillingen liggerklar, foretages der en bestilling hos leveran-døren. Institutionen søger herefter om refu-sion ved styrelsen.

Uddannelsesinstitutionerne har en SPS-funktion. Det er denne funktion, der skalansøge om hjælpemidler hos Undervisnings-ministeriet. Oftest afholdes der et møde medden SPS-ansvarlige på uddannelsesstedet.Det er den studerende selv, der skal gøreopmærksom på behovet. På mødet afdæk-kes vanskelighederne, og det afklares, omder allerede er dokumentation for funktions-nedsættelsen. Den studerende har oftestdokumentationen, da gruppen er velbeskre-vet. Hvis der er behov for at udrede støtte-behovet, kan der søges om en udredningved IBOS, og IBOS sender da resultaterne tilden SPS-ansvarlige på uddannelsesinstituti-onen. Hvis udredningen bekræfter behovetfor hjælpemidler, udfærdiger den SPS-ansvarlige en ansøgning til Uddannelsessty-relsen, der bevilger hjælpemidlerne.I de fleste tilfælde kan der dog bevilges enstartpakke og efterfølgende foretages ud-redning af yderligere støttebehov ved IBOS.I mange tilfælde vil Uddannelsesstyrelsen ogIBOS kende den studerende fra UU, og dervil ikke være behov for yderligere dokumen-tation.Uddannelsesstyrelsen vurderer og afgør påbaggrund af uddannelsesinstitutionens ind-stilling og medsendte dokumentation. Afgø-

Der er ikke en decideret administrativ prak-sis for hovedparten af efter- og videreud-dannelserne.For AMU-kurser er praksis, at så snart kur-susstedet har fundet ud af, at der er behov(gerne i samtale med kursisten inden dennestarter på kurset), sender de en ansøgningtil Hjælpemiddelinstituttet, der fungerer somUddannelsesstyrelsens forlængede arm iAMU-regi. Da mange af kurserne i AMU-regier forholdsvis korte, har man valgt at forta-ge en anden bevillingsproces end den forungdoms- og videregående uddannelser. Istedet for at bevillingen foregår i Uddannel-sesstyrelsen, sender AMU-institutionen an-søgningen direkte til hjælpemiddelinstituttet.AMU-institutioner skal tilbyde en screening,og der afsløres eventuelle behov ofte.

Hvis borgeren har en arbejdsgiver, så kon-takter arbejdsgiver jobcenteret. Sagen skaludredes, men borgeren har for det mestealle oplysninger og den dokumentation, derskal bruges. Arbejdsgiver udarbejder enansøgning til jobcenteret, der afgør sagen oggiver bevillingen.Kriterierne for bevillingen er, at der skalvære tale om hjælpemidler, som skal an-vendes på arbejdspladsen. Det skal samtidigvære et hjælpemiddel, der er knyttet op påarbejdspladsen eller arbejdsfunktionen.Hvis borgeren er ledig, har denne gernekontakt til en a-kasse. Efter samtalen meda-kassen bliver borgeren sendt over i job-centeret. I kommunikationen med jobcente-ret bør et eventuelt behov for hjælpemidlergerne afsløres. Det er borgeren, der skalgøre opmærksom på behovet. Herefter be-vilger jobcenteret de nødvendige hjælpemid-ler.For ledige skal hjælpemidlerne være megetspecifikt knyttet op på mulighederne for atfå et job. Der er flere fortolkninger på ogdiskussioner af, hvad der kan bevilges gen-nem jobcenteret.

Folkeskole/grundskole

Videregående uddannelserrelsen meddeles institutionen og den stude-rende. Institutionen anskaffer på baggrundaf bevillingen den tildelte støtte til den stu-derende og afholder i første omgang udgifterforbundet med støtten. Institutionen søgerherefter om refusion ved styrelsen. Nårbevillingen ligger, foretages der en bestillinghos leverandøren, og der indgås en aftaleom instruktion til hjælpemidlet. Instruktio-nen gives gerne af enten leverandøren aftest eller leverandøren af hjælpemidlet.Der er forskellig procedure for at gøre op-mærksom på muligheden for SPS. På nogleinstitutioner introducerer den SPS-ansvarligsig selv og muligheden for hjælp i løbet afintro-ugen. Andre steder bruges informati-onsaftener inden studiestart på at informereom mulighederne. Information på uddannel-sesinstitutionens hjemmeside er også an-vendt.Der foretages hvert semester en genansøg-ning. Denne er for nogle støtteordningergjort til en let elektronisk administrativ pro-ces.

Efter- og videreuddannelse

Administrativ prak-sis ved overgang tilnæste niveau

Hjælpemidlerne skal oftest afleveres, nåreleven går ud af skolen. Undtagelsen kanvære programmer og hardware af ældredato, som kommunen har svært ved at an-vende andre steder. Skolerne administrererselv tilbagekaldelse og genudlån.Der er mulighed for overflytning af alleredebevilgede hjælpemidler. Den modtagendeungdomsuddannelse skal ansøge om over-flytning af elevens udstyr hos den afgivende.I realiteten sker der meget sjældent over-flytning mellem sektorerneDer skal søges om hjælpemidler på ny vedovergangen til ungdomsuddannelse.Sagsbehandlingen går sædvanligvis lettereved overgangen fra frie grundskoler, fordiUndervisningsministeriet i disse tilfældeallerede har oplysninger om eleven fra førstegang, der blev søgt om hjælpemidler.

Hjælpemidlerne skal oftest afleveres, nåreleven går ud af ungdomsuddannelsen. Detgælder både pc-programmer og hardware.På ungdomsuddannelserne er det uddannel-sesstederne selv, der administrerer tilbage-kaldelse og genudlån af hjælpemidlerne.Hvis de unge går den direkte vej mellemungdomsuddannelse og videregående ud-dannelse, så kræves hjælpemidlerne ikkealtid tilbage hen over sommerferien, idetudlånet kan videreføres på den videregåendeuddannelse.På synsområdet arbejder man tæt sammenmed IBOS om udlevering af startpakke ogudredning af det specifikke behov i denvideregående uddannelse hen over sommer-ferien – herefter foretages den egentligesagsbehandling. Denne gruppe elever har etåbenbart behov for hjælpemidler, og vil ikkekunne starte på deres uddannelse udenhjælpemidler.

Hjælpemidlerne skal oftest afleveres, nården studerende går ud af uddannelsesinsti-tutionen. Det gælder både pc-programmerog hardware.På de videregående uddannelser er det Ud-dannelsesstyrelsen, der hjemkalder hjælpe-midlerne direkte hos den studerende efterendt uddannelse, hvis den studerende ikkeafleverer af sig selv. Intervallerne mellemudsendelse af hjemkaldelsesbreve er for-holdsvis lange og en studerende kan derforuretmæssigt råde over et udlånt hjælpemid-del i en længere periode, før det hjemkaldes.Praksis er dog nogle steder således, at nårde studerende er færdige, skal de afleverehjælpemidlerne med det samme.

Hjælpemidlerne skal som hovedregel afleve-res, når man går fra beskæftigelse til ledig-hed – det gælder også for it-programmer.Herefter skal borgeren på ny søge om hjæl-pemidler i det relevante regi.Nogle jobcentre vurderer dog, at det bedrekan betale sig at lade borgerne beholdehjælpemidlerne, da der er en forventningom, at borgeren alligevel efterfølgende an-søger jobcenteret om tilsvarende hjælpemid-ler.

Folkeskole/grundskoleØkonomiHvem betaler forhjælpemidlet?Kommunen afholder udgiften for hjælpemid-ler til elever i folkeskolen.For frie grundskoler kan den enkelte skoleansøge Undervisningsministeriet om dæk-ning af udgifter til hjælpemidler, medmindreder er tale om en specialskole, der forventesat råde over den type hjælpemidler quaderes specialisering. Ansøgningen vedlæggesdokumentation for funktionsnedsættelsenevt. som udtalelse fra PPR. Udgifter til hjæl-pemidler afholdes af skolen og refunderesefterfølgende af styrelsen mod forevisning afdokumentation for udlæg.Praksis for indkøb afhjælpemidlerneKommunerne – og i et vist omfang skolerneselv – står selv for indkøb af hjælpemidler-ne.Undervisningsministeriet indkøber centraltgennem udbudsrunder til de frie grundsko-ler.

Ungdomsuddannelser

Videregående uddannelser

Efter- og videreuddannelse

Beskæftigelse/ledighed

Uddannelsesinstitutionen afholder udgiftenog modtager herefter refusion fra Uddannel-sesstyrelsen.It-hjælpemidler er oftest købt af Uddannel-sesstyrelsen med klausul om ikke at måttevideregives til den studerende – hermedsikrer man, at programmerne kan købesbilligst muligt. Videre har Rigsrevisionenstillet krav om, at hjælpemidlerne ikke blotdeles ud, medmindre de er afskrevne.

Der gøres brug af Undervisningsministerietsleverandør. Undervisningsministeriet indkø-ber centralt gennem udbudsrunder.

Tekniske forholdKrav til instruktionaf brugerenDe fleste af disse hjælpemidler kræver engrundig instruktion af barnet og dets foræl-dre for at opnå det fulde udbytte. Kommu-nen er ansvarlig for at yde instruktion.Der følger normalt instruktion med anskaf-felsen af nye hjælpemidler, medmindreeleven tidligere har haft en startpakke ogmodtaget instruktion. Instruktionen gives afIBOS og betales af Uddannelsesstyrelsen.Der følger normalt instruktion med anskaf-felsen af nye hjælpemidler, medmindre denstuderende tidligere har haft en startpakkeog modtaget instruktion. Instruktionen givesaf IBOS og betales af Uddannelsesstyrelsen.Men instruktionen følger en udredning afyderligere støttebehov.Vedligeholdelse af hjælpemidlerne afholdesaf Undervisningsministeriet. Ved nedbrud afit-værktøj sendes dette til leverandøren tilreparation. Der gives ikke låneudstyr i ven-teperioden. Ved ønske om opdatering senderuddannelsesinstitutionen (SPS-vejleder) enansøgning til Uddannelsesstyrelsen medbegrundelse for opdateringsønsket. Dennebehandles efter normal ansøgningsprocedu-re.Der følger instruktion med anskaffelsen afnye hjælpemidler i AMU-regi.Det er kommunen, der er ansvarlig for in-struktion af borgeren i brug af hjælpemidlerbevilget efter servicelovens § 112. Vedrø-rende forbrugsgoder bevilget efter servicelo-vens § 113 er det som alt overvejende ho-vedregel borgeren selv i samarbejde medleverandøren, der må sørge for instruktion.Kommunerne står selv for vedligeholdelse afhjælpemidlerne. Hjælpemidler bevilget efterservicelovens § 112 skal borgeren med en-kelte undtagelser selv vedligeholde. Kom-munen yder hjælp til reparation og udskift-ning af bevilgede hjælpemidler samt reser-vehjælpemidler efter behov. Forbrugsgoderbevilget efter servicelovens § 113 skal bor-geren selv vedligeholde. Der ydes som ho-vedregel ikke hjælp til reparation og udskift-ning af forbrugsgoder.

Vedligeholdelses-/opdateringskrav

Folkeskolerne/kommunerne står selv forvedligeholdelse af hjælpemidlerne, mens friegrundskoler serviceres af Undervisningsmini-steriet.

Vedligeholdelse af hjælpemidlerne afholdesaf Undervisningsministeriet. Ved nedbrud afit-værktøj sendes dette til leverandøren tilreparation. Der gives ikke låneudstyr i ven-teperioden. Ved ønske om opdatering senderuddannelsesinstitutionen (SPS-vejleder) enansøgning til Uddannelsesstyrelsen medbegrundelse for opdateringsønsket. Dennebehandles efter normal ansøgningsprocedu-re.