Forberedende voksenundervisning (FVU) blev indført for at opfylde et vigtigt samfundsmæssigtbehov blandt voksne, der kunne have gavn af at forbedre og supplere deres grundlæggendefærdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling samt talforståelse, regning og basale ma-tematiske begreber. Dette behov er ikke blevet mindre i de år, der er gået. Derfor har der også ien årrække været et bredt politisk ønske om at øge aktiviteten på FVU. Evalueringen af FVU do-kumenterer, at stadig flere voksne deltager i FVU og herigennem forbedrer deres læse- og regne-færdigheder. FVU-udbuddet er geografisk bredt fordelt, og samarbejdet mellem udbyderne erstort set velfungerende. Evalueringen viser dog også, at FVU kun delvist har indfriet de politiskeforventninger og kun i begrænset omfang gør brug af lovens muligheder.

Den samlede FVU-aktivitet er stigende, men fortsat langt fra de politiske målsætninger. SidenVUC overtog det koordinerende ansvar for FVU i 2007, er aktiviteten steget hos andre udbydereend VUC’erne. Ser man på aktiviteten nationalt, er den skævt fordelt i landets kommuner. Her-udover viser aktiviteten, at deltagerne ikke udnytter den mulighed, der er for progression i trinsy-stemet, og at en stigende andel gennemfører FVU uden at aflægge prøve.

Aktiviteten er stigende, men halter bagefter de politiske mål

Siden FVU blev indført i 2001 og til og med skoleåret 2009/10, har i alt 60.518 personer gen-nemført et eller flere kurser i FVU-læsning, og 18.502 personer har gennemført et eller flere kur-ser i FVU-matematik. FVU bidrager således til, at flere voksne kan leve op til de krav om læse- ogregnefærdigheder, de møder, når de vil gennemføre en uddannelse, skal varetage et job eller påanden måde fungere i et videnssamfund. Det er også positivt, at stadig flere borgere gør brug afFVU. Aktiviteten inden for FVU-læsning var i 2009/10 på knap 25.000 holdkursister – eller mereend det dobbelte af aktiviteten i 2001/02. Aktiviteten inden for FVU-matematik steg jævnt fra2001/02 til 2005/06, men har siden ligget på samme niveau på omkring 5.000 holdkursister år-ligt med en svagt stigende tendens de sidste par år.

Selv om aktiviteten er stigende, peger evalueringen på to problemer ved aktivitetsudviklingen. Fordet første modsvarer brugen af FVU ikke i tilstrækkelig grad behovet og de politiske mål for akti-viteten. OECD vurderede før år 2000, at 1,5 millioner voksne i Danmark havde utilstrækkelige læ-sekundskaber, og at 300.000 havde så store problemer med at læse, at de fx knap kan læse ogforstå en avisartikel eller en madopskrift, som det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget fra2000 (lov nr. 252 af 1999). I forbindelse med lovforslaget i 2000 blev der i den forbindelse for-muleret et aktivitetsmål på 28.000 kursister. Dette mål blev i 2006 i det såkaldte velfærdsforligopjusteret til en målsætning om, at 40.000 kursister årligt skulle deltage i læse-, skrive- og regne-kurser. For det andet har en meget stor del af aktivitetsfremgangen fundet sted blandt personermed dansk som andetsprog, hvilket indikerer et problem, fordi en del af denne gruppe ikke nød-vendigvis får det optimale tilbud med FVU’s fokus på skriftlighed (se nærmere nedenfor).

Aktiviteten er gået frem hos andre udbydere, efter at VUC’erne overtog ansvaret for

FVU

At VUC’erne overtog det koordinerende ansvar for FVU i 2007, har ikke betydet, at de øvrige ud-byderes andel af den samlede aktivitet er blevet mindre. Tværtimod har en meget stor del af akti-vitetsfremgangen fundet sted hos de øvrige udbydere, hvilket formentlig er en medvirkende år-sag til, at deltagersammensætningen har ændret sig i retning af en større andel af personer meddansk som andetsprog. VUC’ernes stagnerende aktivitet de sidste par år hænger givetvis sammenmed, at VUC’erne har fået mulighed for at udbyde dansk som andetsprog (DSA) på basisniveauinden for rammerne af almen voksenuddannelse (avu) – et tilbud, som mange personer meddansk som andetsprog benytter sig af som et mere målrettet alternativ til FVU.

Muligheden for progression i trinsystemet bruges kun i begrænset omfang

Det er i langt højere grad undtagelsen snarere end reglen, at deltagere benytter sig af den mulig-hed, som trinsystemet giver for at følge kurser i FVU-læsning successivt efter hinanden på højerefaglige niveauer. FVU er konstrueret med et successivt trinsystem (fire trin inden for FVU-læsningog to trin inden for FVU-matematik) og et prøvesystem, hvor hvert trin kan afsluttes med en prø-ve. Det er imidlertid under 10 % af alle dem, der har gennemført et eller flere kurser i læsning,der har afsluttet FVU-læsning 4, og kun 0,5 %, der har gennemført FVU-læsning 1,2, 3 og 4 idenne rækkefølge.Det store flertal af deltagerne nøjes med ét niveau – og her især FVU-læsning 1. Desuden er detmere almindeligt at gentage samme kursus end at tage det efterfølgende trin. Det er et problem,at langt de fleste deltagere ikke kommer igennem flere trin, hvis man vurderer, at det er nødven-digt med læse- og regnefærdigheder svarende til folkeskolens afgangsniveau (FVU-læsning, trin 4og FVU-matematik, trin 2) for at kunne begå sig på arbejdsmarkedet og i samfundet generelt. Enmulighed er at forenkle trinsystemet ved at sammenlægge de nuværende fire trin inden for FVU-læsning til to trin. Der er dog både fordele og ulemper forbundet med denne løsning.10Danmarks Evalueringsinstitut

Langt størstedelen af deltagerne gennemfører FVU uden prøve

70 % af deltagerne gennemførte et FVU-kursus uden prøve i skoleåret 2009/10, og igennem deseneste fem år har en stadig større andel af deltagerne valgt at gennemføre FVU uden prøve.Grunden til dette er formentlig, at mange deltagere ikke oplever, at de skal bruge prøverne tilnoget. Man kan derfor overveje, om prøvesystemet kan gøres mere meningsfuldt og nyttigt forbrugerne.

Aktiviteten fordeler sig skævt i landets kommuner

Aktiviteten fordeler sig geografisk skævt, både set i absolutte tal og når man ser på antallet afFVU-kursister i forhold til antallet af kortuddannede. Ser man på denne relative aktivitet, svingerden fra en promille og derunder i de ti kommuner, hvor den er mindst, og til omkring 4 promilleog derover i de ti kommuner, hvor den er størst. Mens mange kommuner i Region Nordjylland ogRegion Syddanmark har en stor aktivitet, har mange kommuner i Region Hovedstaden og RegionSjælland samt i den vestlige del af Region Midtjylland en lille aktivitet. Udbydere og regionsråde-ne kan bruge denne viden om de geografiske forskelle som afsæt for det videre arbejde med atkoordinere FVU-indsatsen i deres region.

En stor del af deltagerne har dansk som andetsprog. Desuden har en stigende andel af deltager-ne en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse.

En stor del af deltagerne er personer med dansk som andetsprog

Deltagerne på FVU er i dag i lige høj grad indvandrere fra ikke-vestlige lande og deltagere afdansk oprindelse. Ser man alene på læsning 1, er der dobbelt så mange indvandrere fra ikke-vestlige lande som deltagere af dansk oprindelse. Dette indikerer, at FVU til en vis grad brugessom sprogundervisning for personer med dansk som andetsprog, selvom der eksisterer mere mål-rettede tilbud som fx DSA i avu- og AMU-regi. Men DSA i avu-regi udbydes alene på VUC’erne,mens væksten i FVU-aktiviteten siden 2006-07 i høj grad har fundet sted hos andre udbydere endVUC’erne. Sprogskolerne er en af de institutionstyper, som har haft en stor aktivitetsstigning si-den 2006-07, og det øgede udbud af FVU på blandt andet sprogskolerne i denne periode er enmedvirkende årsag til, at så stor en andel af FVU-deltagerne er indvandrere fra ikke-vestlige lan-de.Dette indikerer, at der formentlig er en del personer med dansk som andetsprog uden forVUC’erne, der ikke får et optimalt undervisningstilbud, fordi FVU har et mere snævert fokus påskriftligt dansk. Hertil kommer, at FVU-hold, hvor deltagerne mangler grundlæggende kendskabtil dansk sprog og kultur, kan have den uheldige konsekvens, at personer med dansk som mo-dersmål ikke i tilstrækkelig grad oplever FVU som et relevant tilbud til dem. Denne problemstillingvil formentlig ikke gøre sig gældende på sprogcentrene, da alle deres deltagere er personer medEvaluering af forberedende voksenundervisning (FVU)11

Det overordnede styringssystem, hvor FVU er blevet en del af VUC’ernes ansvarsområde, er gene-relt velfungerende, og FVU udbydes på en bred vifte af institutionstyper i hele landet. Men der erogså muligheder for forbedringer: FVU-planerne kan bruges mere effektivt, og der er behov forat tydeliggøre arbejds- og ansvarsdelingen mellem de forskellige udbydere vedrørende undervi-sernes kompetenceudvikling.

Styringssystemet er generelt velfungerende

FVU har siden 2007 været en del af VUC’ernes ansvarsområde, og som en del af det koordine-rende ansvar er det op til VUC’erne at indgå driftsoverenskomster med andre institutioner, derønsker at udbyde FVU. Institutionerne er generelt set tilfredse med dette system, men særligtblandt de erhvervsrettede institutioner er der et stort mindretal af institutioner, der er kritiske overfor den underordning under VUC’erne, som styringssystemet indebærer. Et andet aspekt af sty-ringssystemet er den koordinering af FVU, der skal finde sted i regionerne i samarbejde medVUC’erne. Her kan FVU-bekendtgørelsens bestemmelse om de såkaldte FVU-planer med fordelbruges mere aktivt og synligt eller eventuelt afløses af en anden måde at koordinere indsatsenpå.

Udbyderne prioriterer kompetenceudvikling meget forskelligt

Der er fortsat god grund til at være særligt opmærksom på de muligheder, små udbydere har forat vedligeholde og udvikle undervisernes kompetencer samt opsamle og dele viden om god prak-sis. De faglige miljøer på de institutioner, der udbyder FVU, er meget forskellige, hvad angår bådestørrelse og organisering. Hvad angår kompetenceudvikling og netværk, er forholdet mellemVUC’erne og deres overenskomstparter et vigtigt omdrejningspunkt. Men rollefordelingen mel-lem VUC’erne og de øvrige udbydere er ikke altid klar, hvad angår kompetenceudvikling af un-derviserne. Der kan derfor være behov for at tydeliggøre arbejds- og ansvarsfordelingen mellemde forskellige aktører.

FVU-udbyderne anvender i vidt omfang FVU-tests til at identificere personer i FVU-målgruppen,men disse fører langt fra altid til undervisning. Herudover viser evalueringen, at udbydernes ar-bejde med mål og strategi kan bidrage til at fremme deltageraktiviteten.

FVU-tests bruges i stort omfang, men fører ikke i tilstrækkelig grad til undervisning

Selvom det er udbredt blandt FVU-udbyderne at anvende FVU-tests til grupper af deltagere for atidentificere personer med behov for FVU (også kaldet screening), oplever flere institutioner detsom en stor udfordring at omsætte testresultater til undervisning. Der er derfor et potentiale i atstyrke den indsats, der ligger i forlængelse af FVU-testene, så en større andel af de testede endermed at modtage undervisning.

Strategi kan fremme aktiviteten

Selvom der er stor forskel på, hvor meget de forskellige udbydere arbejder med mål og strategierfor deres FVU-indsats, peger evalueringen på, at fokus på strategier for FVU-indsatsen kan bidra-ge til at fremme deltagelsen i FVU. Sådanne mål og strategier kan fx handle om indsatser rettetmod bestemte målgrupper.

Der er samlet set en række konkrete udfordringer for FVU, hvor der er mulighed for forbedringeraf regler og praksis:

Styrkelse af rekrutteringen

Rekrutteringsindsatsen kan styrkes gennem bedre planlægning, herunder beslutning om, hvorvidtde eksisterende FVU-planer skal anvendes mere systematisk eller udskiftes med en anden måde atkoordinere indsatsen på. Desuden kan FVU-tests anvendes mere systematisk, ligesom rekrutte-ringsindsatsen over for især ledige kan styrkes.

Bedre muligheder for personer med dansk som andetsprog

Rapporten skitserer tre scenarier for at tilgodese behovene for basal danskundervisning hos per-soner med dansk som andetsprog: at udvikle nye, særligt tilrettelagte FVU-tilbud, at samordne deeksisterende tilbud og at øge brugen af de eksisterende tilbud.

Forenkling af trinsystemet inden for FVU-læsning

Det kan overvejes at forenkle trinsystemet ved at sammenlægge de nuværende fire trin inden forFVU-læsning til fx to trin, svarende til FVU-matematik. Man bør dog være opmærksom på, at derogså er ulemper forbundet med denne løsning.

FVU blev indført for at opfylde et vigtigt samfundsmæssigt behov blandt voksne, der kunne havegavn af at forbedre og supplere deres grundlæggende færdigheder i læsning, stavning og skrift-lig fremstilling samt talforståelse, regning og basale matematiske begreber. Evalueringen beskri-ver og vurderer FVU-indsatsen med særligt fokus på de nye styringsmæssige rammer efter kom-munalreformen og amternes nedlæggelse i 2007. Her overgik det koordinerende ansvar for FVUfra amtsrådene til VUC’erne. Hermed fik de nu selvejende VUC’er en endnu mere central rolle iindsatsen over for det store antal voksne med svage læse-, skrive- og regnefærdigheder.Der har i en årrække været et bredt politisk ønske om at øge antallet af voksne, der modtagergrundlæggende undervisning i læsning, skrivning og regning. Indsatsen er gennem de seneste tiår i høj grad foregået i regi af FVU, som EVA evaluerede i 2004-05. Evalueringen konstaterededengang, at FVU-indsatsen generelt var kendetegnet ved, at engagerede undervisere og ledereskabte et frugtbart voksenpædagogisk miljø, hvor deltagerne følte sig trygge, og hvor undervis-ningen tog udgangspunkt i deltagernes forudsætninger og behov. Men evalueringen konstatere-de også, at FVU-indsatsen ikke levede op til de politiske forventninger på en række områder.En af de store udfordringer i FVU-systemet er at rekruttere deltagere. Her viser EVA’s evalueringfra 2005, at relevante og fleksible tilbud tæt på de potentielle brugere er en vigtig faktor for re-kruttering, og at indgangen til FVU ofte er erhvervsrettede uddannelser eller arbejdspladsen. Detunderstreger vigtigheden af et godt samspil både mellem de forskellige typer institutioner, derudbyder FVU, og mellem udbyderne og de lokale virksomheder.

Evalueringen beskriver og vurderer, hvordan VUC’erne i samarbejde med de øvrige udbydere afFVU styrker indsatsen over for voksne med svage læse-, skrive- og regnefærdigheder.Evalueringen besvarer følgende spørgsmål:• Hvordan har aktiviteten gennem årene udviklet sig både samlet set og hos de enkelte VUC’erog øvrige udbydere?• Hvem deltager i FVU, herunder deltagernes køn, alder, uddannelse, bopæl, etnicitet og til-knytning til erhverv og arbejdsmarked? Er der tale om ændringer over tid med hensyn til del-tagelsen i FVU?• Hvordan er indsatsen organiseret på de enkelte VUC’er?• Hvordan samarbejder VUC’er og øvrige udbydere af FVU, herunder erhvervsrettede uddannel-sesinstitutioner, om at fremme FVU-aktiviteten?• Hvilke initiativer har VUC’erne igangsat for at fremme aktiviteten, og hvordan vurdererVUC’erne, at disse påvirker FVU-aktiviteten?• Hvilke stærke og svage sider har det nuværende styringssystem i forhold til at fremme FVU?

Register-undersøgelseHvordan har aktiviteten gennem årene udviklet sig både samlet setog hos de enkelte VUC’er og øvrige udbydere?Hvem deltager i FVU, herunder deltagernes køn, alder, uddannel-se, bopæl, etnicitet og tilknytning til erhverv og arbejdsmarked? Erder tale om ændringer over tid med hensyn til deltagelsen i FVU?Hvordan er indsatsen organiseret på de enkelte VUC’er?Hvordan samarbejder VUC’er og øvrige udbydere af FVU, herundererhvervsrettede uddannelsesinstitutioner, om at fremme FVU-aktiviteten?Hvilke initiativer har VUC’erne igangsat for at fremme aktiviteten,og hvordan har dette påvirket FVU-aktiviteten?Hvilke stærke og svage sider har det nuværende styringssystem iforhold til at fremme FVU?XX

2.2.1 Registerundersøgelse

Vi har gennemført en CPR-baseret registerundersøgelse med data fra Danmarks Statistik, der om-fatter alle, der har været tilmeldt FVU, siden loven trådte i kraft i 2001 (totalundersøgelse). Regi-sterundersøgelsen har haft to formål. For det første var målet at beskrive udviklingen i aktivitetenfordelt på institutioner, typer af institutioner, forlagt undervisning, prøvehyppighed m.m. For detandet var målet at beskrive, hvem der bruger FVU, herunder hvordan deltagerne fordeler sig påvariable som køn, alder, etnicitet, uddannelsesniveau og arbejdsmarkedsstatus. Registerdataenegiver en unik mulighed for dette, da de indeholder oplysninger om hele populationen af FVU-kursister.I evalueringen fremlægger vi hovedresultaterne af registerundersøgelsen om deltageraktivitet påFVU i perioden 2001/02 til og med 2009/10. Der henvises i øvrigt til den særskilte tabelrapportom registerundersøgelsen. Danmarks Statistik har leveret undersøgelsens data, som stammer fradets deltagerregister og omfatter registreringer af al deltageraktivitet på FVU-hold. Det er regi-streret i deltagerregistret, hver gang en person har været tilmeldt et FVU-hold. Til hver deltager-aktivitet er knyttet en række oplysninger, herunder:• personidentitet,• kursustype (FVU-læsning 1, 2, 3 og 4 samt FVU-matematik 1 og 2),• prøvekode, det vil sige værdisæt for afslutning (hhv. fuldendt med prøve, fuldendt uden prø-ve, kursus afbrudt og fortsættelse i samme fag/på samme modul)• institution• institutionstype.Evaluering af forberedende voksenundervisning (FVU)17

Aktiviteten er i evalueringen opgjort på to forskellige måder, der svarer til de begreber, DanmarksStatistik anvender:•Som holdkursister,hvor enheden er personer, der har deltaget i FVU på et hold i et skoleår.Når aktiviteten måles på denne måde, kan samme person tælle med flere gange.•Som unikke personer (ud fra cpr-nummer),der har gennemført et FVU-kursus. Når aktivitetenmåles på denne måde, tæller hver person kun med en gang, uanset hvor mange hold perso-nen har været tilmeldt. I de tabeller, hvor data fra deltagerregisteret er sammenkørt med datafra befolkningsregisteret for at belyse køn, alder, herkomst, uddannelse og arbejdsmarkeds-status (ifølge RAS-registeret), indgår dog kun personer, der fandtes i befolkningsregisteret pr.1. januar i det pågældende år.Det vil fremgå af tabellerne i evalueringen, hvornår vi taler om holdkursister, og hvornår der ertale om unikke personer.

2.2.2 Spørgeskemaundersøgelse

Vi har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige udbydere af FVU, herunder alleVUC’er og de institutioner, de har indgået driftsoverenskomst med (totalundersøgelse). Respon-denterne er identificeret ved at rekvirere lister fra samtlige VUC’er over kontaktpersoner med vi-den om institutionens FVU-aktivitet (se appendiks B for en oversigt over VUC’er og de institutio-ner, de har driftsoverenskomst med). Målet med undersøgelsen har været at give et samlet bille-de af aktiviteten, organiseringen af arbejdet med FVU samt udbydernes initiativer for at fremmeaktiviteten i forskellige målgrupper.Spørgeskemaet blev udsendt til 133 institutioner, der havde FVU-aktivitet, hvoraf 109 besvaredeskemaet. Dette giver en svarprocent på 82 %, hvilket vi vurderer som meget tilfredsstillende.

2.2.3 Besøg med interview

Vi har besøgt nedenstående fire VUC’er, som er valgt ud fra to kriterier: For det første skulle dehave en relativt stor FVU-aktivitet. For det andet skulle de tilsammen sikre en god geografiskdækning af landet:• Københavns VUC• VUC Fyn• VUC Nordjylland• VUC Sønderjylland.Desuden har vi besøgt følgende institutioner, der hver især har driftsoverenskomst med et afovenstående fire VUC’er:• AOF Syd (VUC Sønderjylland)• IA Sprog (Københavns VUC)18Danmarks Evalueringsinstitut

• Tietgenskolen (VUC Fyn)• Tradium (VUC Nordjylland).EVA udvalgte de fire driftsoverenskomstinstitutioner, så de repræsenterer både erhvervsrettedeinstitutioner og øvrige institutioner, herunder oplysningsforbund og sprogskoler.Formålet med besøgene var at få mulighed for at beskrive og analysere arbejdet med FVU på ennuanceret måde, der baserer sig på institutionernes konkrete muligheder og vilkår. Vi interviewe-de i forbindelse med besøgene hhv. ledelse, undervisere og vejledere. Desuden mødtes vi medFVU-kursister på Tietgenskolen og på VUC Fyn. Interviewundersøgelsen blev gennemført i maj2011.

2.2.4 Seminar

Vi afholdt et seminar i september 2011, hvor der deltog repræsentanter for de VUC’er og drifts-overenskomstparter, som indgik i interviewundersøgelsen, samt for følgende interessenter og ak-tører fra feltet: Ministeriet for Børn og Undervisning1, Dansk Industri, 3F, Danske Erhvervsskoler,Dansk Folkeoplysnings Samråd og Statens Center for Kompetenceudvikling.Seminaret havde til formål at perspektivere evalueringens resultater fra registerundersøgelsen,spørgeskemaundersøgelsen og interviewundersøgelsen. Seminaret fokuserede særligt på følgen-de tre temaer:• Deltageraktiviteten med særligt henblik på, om den nuværende aktivitet er passende, og omman når de relevante målgrupper.• Særligt perspektivrige initiativer for at styrke indsatsen for at nå målgrupperne.• Stærke og svage sider ved det nuværende styringssystem i forhold til at fremme aktiviteten.I seminaret deltog tidligere forstander på VUC Lyngby Erling Klinkby, der var formand for evalue-ringsgruppen i forbindelse med EVA’s evaluering af FVU i 2005. Erling Klinkby bidrog med per-spektivering af resultaterne set i lyset af sigtet med FVU-lovgivningen samt resultaterne af evalue-ringen fra 2005. Herudover deltog Erling Klinkby i et efterfølgende møde hos EVA med det for-mål at kvalificere evalueringsrapporten.Rapporten har i marts 2012 været i høring på de institutioner, der har medvirket i evalueringen.

FVU-loven fra 30. marts 2000 (lovforslag nr. 252) var ifølge bemærkningerne til lovforslaget”…et led i realiseringen af regeringens målsætning om, at alle voksne skal have ret og adgang tilkompetenceudvikling og til at lære hele livet”.FVU omfatter de to fag FVU-læsning og FVU-matematik. Formålet med FVU, der har været uændret siden starten i 2000, er at:”give voksne mulighed for at forbedre og supplere deres grundlæggende færdigheder i læsning,stavning og skriftlig fremstilling samt talforståelse, regning og basale matematiske begreber medhenblik på videre uddannelse samt at styrke voksnes forudsætninger for aktiv medvirken i alle si-der af samfundslivet”(FVU-loven).Baggrunden for FVU-loven var blandt andet en undersøgelse (Jensen og Holm, 2000) af den dan-ske befolknings læse- og regnefærdigheder, som viste, at store dele af den danske befolkninghavde utilstrækkelige færdigheder i læsning, skrivning og regning. Således fremgik det af be-mærkningerne til lovforslaget, at:”omkring 1,5 mio. voksne læser på et niveau, som ifølge OECD vurderes som utilstrækkeligt i for-hold til videnssamfundets læsekrav. Heraf har omkring 300.000 voksne så store problemer medat læse, at de f.eks. knap kan læse og forstå en avisartikel eller følge en madopskrift”(lovforslagnr. 252).

Der havde tidligere været et tilbud i form af såkaldte læsekurser for voksne, som omfangsmæs-sigt toppede i 1999 med 531 årsdeltagere2(Undervisningsministeriet, 2004, s. 311). Men læse-kurserne blev med FVU-loven fra 2000 erstattet af FVU-læsning. Bemærkningerne til loven inde-holdt en målsætning om at nå op på 27.000 deltagere i 2003. Dette svarede til godt 3.000 års-deltagere. I dette tal skal dog modregnes godt 1.200 årsdeltagere, som ved overgangen til FVUallerede fulgte en FVU-lignende aktivitet i form af de daværende læsekurser og basisforløb idansk og matematik på VUC (Klinkby, 2000, s. 2).Man indførte ved samme lejlighed FVU-matematik. Det skyldtes, at man vurderede, at omkringhver fjerde voksne dansker eller omkring 900.000 personer havde meget begrænsede regnefær-digheder på et niveau,”som svarer til at kunne lægge sammen og trække fra”(lovforslag nr. 252,bemærkninger).

Det fremgår af FVU-bekendtgørelsen, at FVU-læsning 1, 2, 3 og 4 samt FVU-matematik 1 hverhar et omfang på mindst 30 og højst 60 timer, mens FVU-matematik 2 har et omfang på mindst45 og højst 60 timer (§ 4-5). Undervisningens indhold er beskrevet i detaljerede fagbeskrivelser (§10) og kan”tilrettelægges som holdundervisning eller fleksibel undervisning og kan omfatte del-tagere på flere trin”(§ 8). Hvert fag kan på hvert trin afsluttes med en skriftlig prøve, som det erfrivilligt at deltage i (§ 6).Den styringsmæssige ramme for at udbyde FVU blev ændret i 2007 i forbindelse med kommunal-reformen og amternes nedlæggelse: Hvor FVU før 2007 blev koordineret af amterne, harVUC’erne siden 2007 haft det koordinerende ansvar for at give alle over 18 år (alderskravet kanfraviges under særlige betingelser):”et tilstrækkeligt tilbud, således at det sikres, at alle, der er berettiget hertil (…), kan modtageforberedende voksenundervisning inden for en rimelig geografisk afstand. Forberedende voksen-undervisning skal udbydes på flere typer uddannelsesinstitutioner inden for det geografiske om-råde, som voksenuddannelsescentret har ansvaret for.”VUC’erne fik således i 2007 et særligt ansvar for at sikre udbuddet af FVU på flere typer uddan-nelsesinstitutioner og inden for”rimelig geografisk afstand”(§ 14). Det fremgår af bekendtgørel-sen, at FVU skal udbydes mindst fire gange om året i hvert af de to fag og på alle trin (det vil sigeFVU-læsning 1, 2, 3 og 4 samt FVU-matematik 1 og 2) af mindst to uddannelsesinstitutioner m.v.inden for det geografiske område (§ 15). FVU kan udbydes af en række andre institutionstyper2

gennem en driftsoverenskomst med et VUC. Forinden VUC’et indgår en driftsoverenskomst, ind-hentes en udtalelse fra uddannelsesudvalget, og regionsrådet høres (§ 19, stk. 2).Det enkelte VUC skal udarbejde en plan for både VUC’ets eget udbud og driftsoverenskomstpar-ternes udbud af FVU inden for det geografiske område,”som centret har ansvar for etablering afkapaciteten til”(§ 16). Planen skal omfatte prognoser for behovet og mål for indsatsen. Desudenskal omfanget af udbuddet angives, herunder”arten og antallet af undervisningssteder”.Regionsrådet skal årligt høres om planen samt”forud for indgåelse eller opsigelse af driftsover-enskomst”.Så selvom VUC’erne har fået et hovedansvar for udbuddet af FVU, skal dette forvaltesi samarbejde med både de institutioner, VUC’et indgår driftsoverenskomster med, og regionsrå-det, der ifølge loven er tiltænkt en overordnet rolle i koordineringen af indsatsen i regionen (§18).

Ifølge FVU-loven, der trådte i kraft 1. januar 2001, skulle loven tages op til revision senest i folke-tingsåret 2005/06. Som bidrag hertil gennemførte EVA i 2005 en evaluering, der konkluderede,at FVU generelt er:”kendetegnet ved at engagerede undervisere og ledere formår at skabe et frugtbart voksenpæ-dagogisk miljø hvor deltagerne føler sig trygge, og hvor undervisningen tager udgangspunkt ideltagernes forudsætninger og behov. Mange deltagere får et stort personligt og socialt udbytteaf FVU, og en del benytter FVU som springbræt til videre uddannelse.”Men der blev også givet en række anbefalinger til, hvordan dette undervisningstilbud kunne styr-kes, hvor følgende særligt kan fremhæves:• Mere målrettet undervisning i forhold til deltagernes behov• Mere systematisk opsøgende arbejde og forlagt undervisning• Fokus på kompetenceudvikling og netværk udbyderne imellem.Med hensyn til behovet for at målrette undervisningenkonstaterede evalueringsrapporten, atselvom FVU kunne fremvise mange succeshistorier, hvor deltagerne tydeligvis har fået et tilbud,som de har kunnet bruge, stod det også klart, at FVU for nogle ikke er det optimale tilbud. Detgjaldt særligt de mange personer med dansk som andetsprog, der manglede sproglige og kultu-relle forudsætninger for at kunne deltage i holdundervisning på FVU, og som havde undervis-ningsbehov, som FVU ikke umiddelbart kunne opfylde inden for de gældende rammer. Evalue-ringsgruppen anbefalede derfor Undervisningsministeriet at afklare grænserne såvel mellem spe-cialundervisning og FVU som mellem sprogskoleundervisning og FVU og at sikre mere målrettede

tilbud, der passede bedre til de forskellige deltagergruppers behov.Med hensyn til det opsøgende arbejde og forlagt undervisningkonstaterede evalueringsrappor-ten, at FVU var kendetegnet ved fleksibilitet, og at der landet rundt var mange gode eksemplerpå opsøgende arbejde. Dog var det opsøgende arbejde hidtil foregået på meget forskellig visrundt om i landet, blandt andet afhængigt af udbydernes vilkår og prioriteringer.Med hensyn til kompetenceudvikling og netværk mellem udbydernekonstaterede evaluerings-rapporten, at FVU-lærerne generelt set var velkvalificerede og i stand til at gennemføre undervis-ningen med udgangspunkt i deltagernes forudsætninger og behov, men at der også var eksem-pler på, at dette ikke var tilfældet. Derfor blev det anbefalet, at den enkelte udbyder i højere gradskulle vurdere lærernes forudsætninger, for at sikre at alle lærere inddrager deltagernes erfarin-ger i undervisningen og selv deltager i dynamiske faglige og pædagogiske miljøer enten på egenskole eller fx gennem deltagelse i netværk på tværs af udbydere.Nærværende evaluering har til dels et andet fokus end evalueringen af FVU fra 2005. Først ogfremmest fokuserer den nye evaluering i højere grad på VUC’ernes rolle og indsats, efter at detnye styringssystem blev indført i 2007. Det betyder også, at nærværende evaluering ikke kommerlige så tæt på undervisningen, den enkelte underviser og den enkelte deltagers oplevelser medFVU som evalueringen i 2005.De to evalueringer adskiller sig også fra hinanden ved at have et forskelligt metodisk og kilde-mæssigt grundlag: Hvor evalueringen i 2005 særligt fokuserede på ti udvalgte udbydere af FVU,som udarbejdede selvevalueringer og blev besøgt af EVA sammen med en ekspertgruppe, ogderudover omfattede en spørgeskemaundersøgelse blandt deltagere i FVU, baserer denne evalue-ring sig især på en omfattende registerundersøgelse, en interviewundersøgelse og en spørgeske-maundersøgelse blandt repræsentanter for landets FVU-udbydere.Der er dog også en tydelig kontinuitet i de to evalueringer, hvad angår en række centrale pro-blemstillinger. Det gælder fx spørgsmålet om, hvem der bruger FVU, og i den sammenhæng omFVU bruges på den mest hensigtsmæssige måde. Og det gælder spørgsmålet om, hvordan udby-derne organiserer deres FVU-indsats, herunder det opsøgende arbejde.Som det vil fremgå af de følgende kapitler, er en række af de centrale udfordringer i forbindelsemed FVU grundlæggende de samme i 2012 som i 2005, selvom der også på en række områderhar været tale om positive såvel som mindre positive udviklinger.

Dette kapitel viser, at den samlede FVU-aktivitet er stigende, men fortsat langt fra de politiskemålsætninger. Hertil kommer, at aktiviteten på nationalt plan er skævt fordelt i landets kommu-ner. Kapitlet viser også, at deltagerne kun i begrænset omfang udnytter den mulighed for pro-gression, der er i trinsystemet, og at langt størstedelen af deltagerne gennemfører FVU-kurserneuden prøve.Kapitlet beskriver den samlede aktivitetsudvikling samt udviklingen inden for hhv. FVU-læsningog FVU-matematik, herunder aktiviteten på de forskellige trin i fagene og prøvedeltagelsen. Her-efter beskrives den geografiske fordeling af aktiviteten blandt kommunerne.Deltageraktiviteten omfatter som udgangspunkt alle personer, der har været tilmeldt FVU, fra lo-ven trådte i kraft i 2001 til og med sommeren 2010.

Aktiviteten måles i såkaldte holdkursister, det vil sige, at enheden er en person, der har været til-meldt et hold. Man skal derfor være opmærksom på, at samme person kan tælle med flere gan-ge, hvis den pågældende har modtaget undervisning på flere hold. Noget andet, man skal væreopmærksom på, er, at aktiviteten omfatter både deltagere, der har gennemført et kursus medeller uden prøve, og deltagere, der ikke har gennemført hele kurset.Som figur 1 viser, er den årlige aktivitet inden for FVU-læsning over de ni år vokset fra 10.217 til24.803 holdkursister, mens den årlige aktivitet inden for FVU-matematik er steget fra 2.182 til5.770 holdkursister. Alt i alt var FVU-aktiviteten i 2009/10 således nået op på 30.573 holdkursi-ster. Hvis man til sammenligning regner i unikke personer, det vil sige, at en person kun tællermed en gang, og man kun ser på de personer, der har gennemført et kursus, er tallet 14.094 i2009/10. Man kan således skelne mellem på den ene side aktivitet beregnet som antallet af unik-ke personer, hvilket ligger i forlængelse af OECD’s vurdering af, hvor mange personer i befolk-ningen der har utilstrækkelige færdigheder i læsning, skrivning og regning, og på den anden sideEvaluering af forberedende voksenundervisning (FVU)25

aktivitet beregnet som antallet af holdkursister, hvilket er den mest udbredte måde at beregneaktivitet i relation til uddannelse på. I de politiske mål for FVU-aktiviteten er det ikke altid eksplici-teret og dermed entydigt, hvilken slags aktivitet man taler om.Målsætningen var at nå en aktivitet på 21.000 inden for FVU-læsning og 7.000 inden for FVU-matematik i 2003, jf. bemærkningerne til FVU-lovforslaget fra 2000. Men det fremgik ikke afbemærkningerne, om man her tænkte på unikke personer (ud fra cpr-nummer) eller holdkursi-ster. Vælger man at tælle i holdkursister, som giver et højere tal, end hvis man tæller i unikkepersoner, ses det af figur 1, at målet for FVU-læsning først nås i 2009/10, og for FVU-matematiker det ikke nået endnu.Den reviderede målsætning om ”40.000 kursister årligt på læse-, skrive- og regnekurser for voks-ne” (s. 77) blev formuleret som en del af det såkaldte velfærdsforlig fra 20063. Sammenlignerman med dette mål, viser tallene, at den samlede FVU-aktivitet i 2009/10 målt i holdkursister varnået op på 76 % af målet.Tæller man i stedet unikke personer, der har deltaget i FVU, er man langt fra målene: I alt har kun60.518 personer over de ni år gennemført et eller flere kurser i FVU-læsning, og kun 18.502 per-soner har gennemført et eller flere kurser i FVU-matematik.

Figur 1 viser i øvrigt, at aktiviteten falder i 2007 på det tidspunkt, hvor amterne nedlægges, ogdet koordinerende ansvar for FVU flyttes til VUC’erne. Herefter vokser aktiviteten med nogenlun-de samme hastighed som frem til 2007. Dette midlertidige fald kan hænge sammen med denforstyrrelse af indsatser og aktiviteter, som omstruktureringen af styringssystemet gav anledningtil. Men det kan også hænge sammen med, at der i 2007 blev ændret i måden, deltagerne påinstitutionerne blev registreret på4.Samlet set kan man konkludere, at aktiviteten halter bagefter de politiske mål. Derfor kan det og-så overraske, at 83 % af repræsentanterne for de institutioner, der udbyder FVU, vurderer, at be-hovet for FVU-læsning i deres geografiske dækningsområde er dækket i høj grad eller i nogengrad. Det tilsvarende tal for FVU-matematik er 62 %. Kun hhv. 11 % og 18 % vurderer, at beho-vet i deres geografiske dækningsområde i mindre grad eller slet ikke er dækket for FVU-læsninghhv. FVU-matematik. Disse svar kan dog også skyldes, at nogle respondenter nok snarere hartænkt på den konkrete efterspørgsel frem for det behov for FVU, der måtte være i deres geogra-fiske dækningsområde. Denne forskel på behov og efterspørgsel fremgår også af bemærkninger-4

ne til FVU-loven, som påpeger, ”… at blot 50.000 – eller under 5 pct. – af dem, som læser dår-ligst, selv føler, at de har et problem i dagligdagen og på arbejdspladsen”. Man kan på dennebaggrund skelne mellem et objektivt behov, som OECD har forsøgt at vurdere ved at undersøgebefolkningens læsekompetencer i forhold til vidensamfundets krav, og så et oplevet eller subjek-tivt behov, som er langt mindre – og som derfor giver anledning til at ”… afdække behovet hosmedarbejderne og skabe interesse for deltagelse i undervisningen…” (lovforslag nr. 252, be-mærkninger).Nedenfor beskriver vi, hvordan aktiviteten har udviklet sig inden for hhv. FVU-læsning og FVU-matematik.

Både FVU-læsning og FVU-matematik er opbygget af trin, som ligger fagligt i forlængelse af hin-anden, så deltagerne har mulighed for at opnå niveaumæssig progression ved at deltage i fleretrin. FVU-læsning består af fire trin, mens FVU-matematik består af to trin. Inden for FVU-læsninger der defineret et formål med undervisningen og mål for deltagerens kunnen for hvert trin. Sedesuden appendiks D for en detaljeret beskrivelse af formål med og mål for hvert trin.Nedenstående figur viser aktiviteten over de sidste ni år fordelt på de fire trin, FVU-læsning 1-4.En mindre del af aktiviteten inden for FVU-læsning 1 har været tilrettelagt for tosprogede hhv.ordblinde.

Figur 2

Deltageraktivitet på FVU-læsning 1-4

Læsning 1Læsning 22009/102008/092007/082006/072005/062004/052003/042002/032001/02År

Figur 2 viser, at aktiviteten inden for FVU-læsning steg væsentligt fra 2001/02 til 2006/07, hvoref-ter den faldt i 2007/08 til godt 19.000 holdkursister. Fra 2008/09 har der igen været fremgang iaktiviteten, så niveauet i 2009/10 er kommet op på knap 25.000 holdkursister – eller mere enddet dobbelte af aktiviteten i 2001/02.Som det også fremgår af figur 2, er aktiviteten størst på FVU-læsning 1 og 2 og noget mindre påFVU-læsning 3 og især 4. Dette viser, at mange deltagere ikke følger trin 1 og 2 op med trin 3 og4. Tabel 1 nedenfor belyser nærmere, hvorvidt deltagere, der har gennemført et læsekursus, føl-ger det op med et andet.

Tabel 1

Personer, der højst har gennemført et eller to kurser i FVU-læsning i perioden 2001-10,

fordelt på type af første kursus, og hvorvidt dette efterfølges af et andet læsekursus

1. kursus/2. kursusKun et kursus iFVU-læsningFVU-læsning 1FVU-læsning 2FVU-læsning 3FVU-læsning 471,6 %75,8 %80,5 %89,0 %FVU-læsning 113,7 %3,3 %1,4 %0,5 %FVU-læsning 211,4 %10,6 %2,2 %0,5 %FVU-læsning 32,7 %9,5 %6,5 %1,4 %FVU-læsning 40,6 %0,8 %9,4 %8,6 %Antalpersoner25.71513.2428.3632.810

Tabel 1 omfatter de personer, der har gennemført et eller to læsekurser, og viser, at kun 11,4 %har fulgt FVU-læsning 1 op med FVU-læsning 2, mens en lidt større andel på 13,7 % har genta-get FVU-læsning 1. Langt den største andel tager dog kun et læsekursus. Et tilsvarende mønstergør sig gældende for FVU-læsning 2.Ser man på de 7.573 personer, der har gennemført tre eller fire kurser (fremgår ikke af tabellen),viser det sig, at kun 17,3 % alene har taget et kursus pr. læseniveau, mens 82,7 % har tagetsamme niveau mindst to gange.Samlet set er der blandt de 60.518 personer, der har gennemført et eller flere læsekurser, kun304, der har gennemført FVU-læsning 1, 2, 3 og 4 og kun dem og i denne rækkefølge. Det sva-rer til 0,5 % af dem, der har gennemført et eller flere kurser i FVU-læsning. Og ser man på, hvor

Som vi så tidligere i figur 1, steg aktiviteten inden for FVU-matematik jævnt fra 2001/02 til2005/06, mens aktiviteten herefter har ligget på samme niveau på omkring 5.000 holdkursister –med en svagt stigende tendens de sidste par år. I alt er der registreret 38.239 holdkursister overde ni år.Det faktiske antal personer, der har gennemført et FVU-matematikkursus, ligger imidlertid på etvæsentligt lavere niveau. Dels fordi mange har taget mere end et kursus, dels fordi mange ikkehar gennemført kurset. I alt har 18.502 personer således gennemført et eller flere kurser i mate-matik i løbet af de ni år. Tabel 2 viser, hvordan disse personer fordeler sig på antal kurser og kur-sustype, samt rækkefølgen af kurser, hvis de har taget mere end en type.

Tabel 2

Antal personer, der har gennemført et eller flere kurser i FVU-matematik i 2001-10, for-

delt på antal kurser, kursustype og evt. rækkefølge

Kun FVU-matematik 1Kun FVU-matematik 2FVU-matematik1 og herefterFVU-matematik2FVU-matematik2 og herefterFVU-matematik1I altAntal perso-ner, der hargennemført eteller flerematematik-kurser1 kursus2 kurser3 kurser4 eller flere kurserI alt62,5 %28,1 %29,5 %18,9 %53,8 %37,5 %15,2 %9,3 %8,4 %31,6 %0,0 %53,2 %52,2 %63,6 %13,4 %0,0 %3,5 %9,0 %9,1 %1,2 %100,0 %100,0 %100,0 %100,0 %100,0 %13.8963.53365541818.502

Tabellen viser to ting. For det første har 13.896 ud af de 18.502 personer, svarende til 75 % afalle, der har gennemført et eller flere matematikkurser, alene gennemført ét kursus. 62,5 % hargennemført FVU-matematik 1, og 37,5 % har gennemført FVU-matematik 2. For det andet visertabellen, at godt halvdelen af dem, der har gennemført to kurser, først har taget FVU-matematik1 og dernæst FVU-matematik 2, mens den anden halvdel enten har taget samme kursus to gan-ge (43,3 %) eller har taget de to kurser i omvendt rækkefølge. Og som det ses, er det relativt få,der har gennemført mere end to kurser. Til forskel fra FVU-læsning er andelen af deltagere, derhar gennemført et matematikkursus på højeste niveau, væsentligt højere, nemlig 46,2 % af alle,der har gennemført et eller flere matematikkurser, hvor det tilsvarende tal for FVU-læsning var9,8 %. Trinsystemet synes altså at fungere bedre inden for FVU-matematik, hvor deltagerne ilangt højere grad benytter muligheden for at afslutte på højeste niveau. Se desuden kapitel 8 omudfordringer for FVU.

Som det fremgår af figur 3, har antallet af kurser, som gennemføres uden prøve, været kraftigtstigende siden 2004/05, mens antallet af kurser gennemført med prøve er stagneret. Antallet afkurser, der gennemføres med prøve, har dog været moderat stigende de sidste par år. I 2009/10var der 17.059 kursister, der gennemførte et kursus uden prøve (70 %), sammenholdt med 7353kursister (30 %), der gennemførte et kursus med prøve.Frafaldet steg de første par år og lå herefter på samme niveau frem til 2006/07, hvorefter derskete et markant fald. De sidste par år er frafaldet igen begyndt at stige svagt. De indsamlede da-ta giver ikke grundlag for at vurdere, hvorvidt der er en sammenhæng mellem nedgangen i fra-faldet og stigningen i antallet af FVU-kurser, der gennemføres uden prøve. Det kan dog heller ik-ke udelukkes, at det kan hænge sammen med en ændret praksis, herunder en ændret registre-ringspraksis på institutionerne.Spørgeskemaundersøgelsen viser, at institutionsrepræsentanterne deler sig i to næsten lige storegrupper med hensyn til tilfredshed med den nuværende prøvehyppighed: 51 % er tilfredse medden nuværende andel, der går til prøve i FVU-læsning, 34 % så gerne, at lidt flere gik til prøve iFVU-læsning, mens 14 % gerne så, at mange flere gik til prøve. For FVU-matematik er billedetnogenlunde det samme, idet 48 % er tilfredse med den nuværende andel, der går til prøve, 36% så gerne, at lidt flere gik til prøve, mens 17 % gerne så, at mange flere gik til prøve.På det seminar, EVA afholdt, gav udbyderne forskellige forklaringer på, hvorfor så få afslutter etkursus med prøve:• Prøven betragtes som overflødig, hvis man bruger FVU som støtte til at gennemføre andenuddannelse som fx AMU eller hf, fordi deltagerne typisk nøjes med at aflægge en prøve påderes primære uddannelse i stedet for at aflægge prøve på både FVU og fx AMU eller hf.• Mange deltagere oplever, at de ikke har noget at bruge et FVU-bevis til, da en bestået prøveikke giver nogen formel kompetence, ud over hvad et afsluttet grundskoleforløb giver.• Der sker en naturlig afvandring fra FVU, når de ledige kommer i job, hvilket kan medføre bådegennemførelse af kurset uden prøve og afbrydelse af kurset.Interviewundersøgelsen gav desuden flere eksempler på lærere, der ønskede feedback på, hvor-for kursisterne består eller ikke består. Hertil kommer, at prøvesystemet på seminaret blev beskre-vet som et forholdsvist tungt system. Samlet set giver registerundersøgelsen, interviewundersø-gelsen og seminaret anledning til at overveje, om det er muligt at etablere et system, som delta-gere og institutioner oplever som mere meningsfyldt. Se desuden afsnit 8.4 om udfordringer forFVU.I det følgende vil vi flytte fokus fra aktivitet på kursistniveau til aktivitet fordelt blandt landetskommuner.32Danmarks Evalueringsinstitut

Vi har set nærmere på FVU-aktiviteten blandt kortuddannede fra 2001 til 2010 ved hjælp af datafra registerundersøgelsen. Aktiviteten er delt op efter de nuværende kommuneenheder, der blevetableret i 2007. For at kunne få et indtryk af, hvor succesfuld indsatsen har været i de enkeltekommuner, har vi sammenholdt aktiviteten blandt kortuddannede (den absolutte aktivitet) medantallet af kortuddannede i kommunerne og på denne måde fået et udtryk for den relative aktivi-tet. Resultatet heraf ses i tabel 8 i appendiks C.Det er vigtigt at understrege, at man ikke nødvendigvis tilhører målgruppen for FVU, fordi man erkortuddannet. Omvendt er det rimeligt at antage – som vi vil beskrive nærmere i afsnit 5.2 – atmålgruppen for FVU særligt er kortuddannede. Og hvis man antager, at andelen af kortuddan-nede, der har behov for FVU, er den samme i alle landets kommuner, giver det mening at sam-menligne FVU-aktiviteten kommunerne imellem.Det fremgår af tabel 8 (se appendiks C), at såvel den absolutte som den relative aktivitet svingermeget kommunerne imellem. De kommuner, hvor den absolutte aktivitet har været størst, er ikkeoverraskende de mest folkerige kommuner København, Aalborg, Aarhus, Esbjerg og Odense – inævnte rækkefølge – hvor der også ligger store VUC’er.Der tegner sig et andet billede, hvis man ser på den relative aktivitet – altså hvor stor en andel afde kortuddannede der har gjort brug af FVU. Så er det især befolkningsmæssigt set mindre ogmellemstore jyske kommuner, der har den største relative aktivitet. De ti kommuner med denstørste relative aktivitet er Billund, Mariagerfjord, Jammerbugt, Varde, Haderslev, Esbjerg, Vejen,Vesthimmerland, Skive, Horsens, Morsø, Rebild, Tønder og Thisted Kommuner, som alle har enrelativ aktivitet på over 0,33 %.Når den relative aktivitet er stor i disse kommuner, antager vi, at der ligger særlige lokale forholdbag, herunder at udbydere af FVU har gjort en særlig indsats for at rekruttere i disse kommuner,eller at virksomheder og andre i disse kommuner i særlig grad har efterspurgt FVU.I den anden ende af listen ligger dels nogle af de små øsamfund som Samsø, Ærø og Læsø, delsen lang række især midt- og vestjyske og sjællandske kommuner. Der er derfor særlig grund til atoverveje, om man i disse kommuner kunne styrke indsatsen for at nå en større del af målgrup-pen.De følgende to danmarkskort viser fordelingen af hhv. den absolutte og den relative FVU-aktiviteti landets kommuner.

Kapitlet viser for det første, at en stor del af deltagerne i FVU er indvandrere af ikke-vestlig oprin-delse. Selvom loven sigter mod en bred målgruppe af personer med behov for læse- og/eller reg-neundervisning, er det interessant, at deltagerprofilen på FVU har udviklet sig i en retning, hvorden kun delvist afspejler befolkningens sammensætning, hvad angår herkomst og til dels køn.Denne udvikling hænger sammen med, at en stor del af aktivitetsfremgangen har fundet steduden for VUC’erne.For det andet viser kapitlet, at FVU i vidt omfang bruges af personer, der har en ungdomsuddan-nelse eller en videregående uddannelse. Det er derfor en styrke, at FVU kan finde sted på institu-tioner, der udbyder erhvervsrettede og andre uddannelser.For det tredje beskriver kapitlet mere generelt, hvem der bruger FVU. Den typiske FVU-kursist ersåledes en kvindelig lønmodtager på mellem 30 og 49 år med grundskole som højeste uddannel-sesniveau, og der er stor sandsynlighed for, at hun går på FVU-læsning trin 1 og er indvandrer fraet ikke-vestligt land.Beskrivelsen af, hvem der bruger FVU, bygger på en analyse af samtlige personer, der har gen-nemført et FVU-kursus i perioden 2001/02 til og med skoleåret 2009/10.

Indvandrere er personer, der er født i udlandet af forældre, der begge (eller den ene, hvis der ikke findes oplysnin-ger om den anden) er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen afforældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer.Efterkommere er personer, der er født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark.Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes perso-nen også som efterkommer.Danskere er personer, hvor mindst en af forældrene er dansk statsborger og født i Danmark, uanset personenseget fødeland og statsborgerskab. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, tilhører personengruppen danskere, hvis personen er dansk statsborger og født i Danmark.38Danmarks Evalueringsinstitut

Figur 5 viser en markant nedgang siden 2005 i antallet af personer af dansk oprindelse, der hargennemført FVU-læsning 1. Dermed er andelen af personer af dansk oprindelse faldet fra 63 % i2001/02 af de personer, der har gennemført FVU-læsning 1, til 29 % i 2009/10. Dette rejserspørgsmålet om, hvorvidt FVU i udbredt omfang bruges som erstatning for sprogundervisning forpersoner med dansk som andetsprog. Her kan det være relevant at skelne mellem to grupper: Påden ene side personer, der har afsluttet en danskuddannelse og eksempelvis arbejdet en årrækkei Danmark, og som derfor har tilstrækkelige danskkundskaber til at få gavn af FVU. Og på denanden side personer, der af forskellige årsager mangler grundlæggende danskkundskaber. Pro-blemstillingen gælder den sidste gruppe.Informanter fra VUC’er med mange personer med dansk som andetsprog vurderede, at FVU oftebenyttes som et supplerende dansktilbud, og at mange af disse personer ikke har de fornødneEvaluering af forberedende voksenundervisning (FVU)39

sproglige forudsætninger for FVU-læsning. Flere udbydere vurderede, at der mangler et passendetilbud til de personer med dansk som andetsprog, der har gennemført sprogskolernes tilbud. Deundervisere, vi talte med, beskrev det som en stor udfordring at tilgodese behovene hos bådepersoner med dansk som modersmål og personer med dansk som andetsprog på samme hold.Eksempelvis oplevede de, at der går for meget undervisningstid med at forklare ord, som perso-ner med dansk som modersmål i modsætning til indvandrerne er vokset op med – det kan væreord som brønddæksel. Nogle af underviserne gav derfor udtryk for, at det ikke altid er hensigts-mæssigt at have personer med dansk som andetsprog med svage danskkundskaber og personermed dansk som modersmål på samme hold, da førstnævnte gruppe typisk har et langt større be-hov for ordforklaring og mundtlig udtale. Man risikerer også, at personer med dansk som mo-dersmål oplever undervisningen som fremmedgørende eller mindre relevant, hvis der fokuserespå at forklare hverdagsord og mundtlig udtale. De udbydere, vi har talt med, forsøger at plan-lægge sig ud af denne problematik ved at samlæse deltagere med behov, der ligner hinanden, ogved i nogle tilfælde at indsætte en ekstra underviser på store hold, hvor der kan være storspændvidde i deltagernes behov. Det bliver dog vurderet som en stor udfordring blandt undervi-serne, og flere informanter så derfor gerne, at de fik muligheden for at tilrettelægge særlige holdfor tosprogede tilbage. Informanter fra en sprogskole oplevede det som en styrke, at de kunnetilbyde undervisning udelukkende for deltagere med dansk som andetsprog.Interviewundersøgelsen gav også nogle forklaringer på, hvad der er med til at gøre FVU så attrak-tivt blandt personer med dansk som andetsprog. En informant fra en institution med mange per-soner med dansk som andetsprog vurderede således, at FVU adskiller sig fra andre uddannelses-tilbud ved at være ren instrumentel træning, hvor man ikke bliver udstillet, hvis man ikke har vi-den om politik og kultur. En informant fra en sprogskole vurderede ligeledes, at FVU er attraktivtfor skolens målgruppe, bl.a. fordi fokus er sprogteknisk frem for kulturelt og politisk opdragende.Flere informanter har desuden oplevet en stor interesse blandt personer med dansk som andet-sprog, fordi en bestået prøve i FVU-læsning på trin 4 kunne bruges i forbindelse med ansøgningom dansk statsborgerskab.Det var dog ikke alle institutionsrepræsentanter blandt driftsoverenskomstparterne, der kendte deøvrige uddannelsestilbud som fx DSA, basis som er et alternativ til de personer med dansk somandetsprog, der har svage danskkundskaber. Det manglende kendskab kan altså være en barrierefor, at de eksisterende uddannelsestilbud bliver udnyttet bedst muligt. Blandt VUC’er, som henvi-ser mange til DSA, basis var der eksempler på, at de havde oplevet en nedgang i FVU-aktivitetensom følge af den øgede aktivitet inden for DSA, basis.På seminaret blev det drøftet, hvorfor DSA, basis ikke bliver benyttet i større udstrækning, enddet er tilfældet, som alternativ til FVU til personer med dansk som andetsprog. Der fremkom herto bud på, hvad årsagen kan være. Det ene bud var, at DSA, basis betragtes som et væsentligt40Danmarks Evalueringsinstitut

mindre fleksibelt tilbud end FVU, fordi DSA, basis kræver flere deltagere, for at et hold kan bliveoprettet. Herudover er FVU også et kortere forløb, og undervisningen kan måske lettere foregåom aftenen. DSA, basis bliver derfor anset for et mindre fleksibelt tilbud, til trods for at det ind-holdsmæssigt kan være et mere relevant tilbud til mange personer med dansk som andetsprog.Det andet bud på en forklaring var, at der kan være økonomiske årsager til, at der ikke er flerepersoner med dansk som andetsprog, som benytter DSA, basis frem for FVU, idet FVU er gratis,og DSA, basis er et avu-fag med deltagerbetaling6.Der kan altså være flere forklaringer på, at de øvrige relevante uddannelsestilbud som eksempel-vis DSA, basis ikke bliver anvendt i stedet for FVU, i de tilfælde hvor disse er indholdsmæssigt me-re relevante.I kapitel 8 ser vi nærmere på dette spørgsmål og opstiller scenarier for, hvilken rolle FVU kan spillesammen med de målrettede uddannelsestilbud til personer med dansk som andetsprog.

Personer med grundskole som højeste uddannelsesniveau er ikke overraskende den største grup-pe blandt personer, der har gennemført et FVU-kursus. Gruppen af kortuddannede udgør dog enstadig mindre andel af det samlede antal kursister: Andelen af FVU-kursister med grundskole somhøjeste uddannelsesniveau er løbende faldet gennem de ni år fra 56,3 % i 2001/02 og til 45,5 %i 2009/10.Dette hænger sammen med, at en stigende andel af deltagerne har en gymnasial uddannelse(7,8 % i 2009/10) eller en videregående uddannelse (9,7 % i 2009/10). En relativt stor gruppe(12,0 % i 2009/10) udgøres af personer uden oplyst uddannelse. Indvandrere, der har gennem-ført en uddannelse i udlandet, udgør en stor del af både gruppen uden oplyst uddannelse og42Danmarks Evalueringsinstitut

gruppen af personer med hhv. gymnasiale uddannelser og videregående uddannelser. Personeraf udenlandsk herkomst udgør 34 % af de deltagere, der alene har en grundskolebaggrund,mens de udgør hele 77 % af deltagerne med en gymnasial uddannelse og også 77 % af delta-gerne med en videregående uddannelse.Figur 6 viser også, at en stor gruppe på omkring en ud af fire (24,9 % i 2009/10) har en erhvervs-faglig uddannelse.Samlet set kan man konkludere, at FVU i høj grad også bruges af personer, der er kommet igen-nem ungdomsuddannelser og videregående uddannelser uden at besidde eller undervejs opnåtilstrækkelige basale færdigheder i læsning, skrivning og regning. Det er derfor en styrke vedFVU, at undervisningen kan finde sted på forskellige typer institutioner, herunder erhvervsrettedeuddannelsesinstitutioner.

Figur 8 viser, at udviklingen i antallet af mænd og kvinder på VUC’erne er nogenlunde ens i heleperioden. Dog stiger antallet af mænd, samtidig med at antallet af kvinder falder, fra 2006/07 til2008/09. Ser man på de øvrige institutioner, der udbyder FVU, er antallet af mænd og kvindermeget ens frem til 2005/06. Herefter stiger især antallet af kvinder markant.Sammenligner man de fire grupper fra 2005/06 og til 2009/10, er antallet af kvinder, der hargennemført FVU på VUC, faldet med 16 %, mens antallet af mænd, der har gennemført FVU påVUC, er steget med 7 %. I modsætning til denne relativt jævne udvikling er antallet af mænd,der har gennemført FVU på de øvrige institutioner, steget med 227 %, og antallet af kvinder, derhar gennemført FVU på de øvrige institutioner, er steget med ikke mindre end 393 %.Stigningen i antallet af kvindelige FVU-kursister i disse år har især fundet sted på sprogskoler, hosoplysningsforbund og på erhvervsrettede institutioner.

Det er et markant resultat af registerundersøgelsen, at så stor en del af aktivitetsfremgangen harfundet sted hos andre udbydere end VUC’erne, efter at VUC’erne har overtaget det koordineren-de ansvar for FVU. Denne udvikling indikerer, at VUC’erne ikke har fået en konkurrencefordel el-ler udnyttet en eventuel konkurrencefordel til at øge deres egen FVU-aktivitet på bekostning afandre udbydere. Ligesom det springer i øjnene, at fremgangen særligt skyldes et øget antal kvin-delige FVU-kursister.En medvirkende forklaring på, at VUC’ernes aktivitet er stagneret, er avu-faget dansk som andet-sprog (DSA) Basis som blev indført i forbindelse med den nye lov om avu fra 20087(se endvidereafsnit 5.1).

Flertallet af FVU-kursister i hele perioden er lønmodtagere i beskæftigelse, og som figur 10 viser,er det også den gruppe, der igennem årene vokser mest – især efter 2006/07. Lønmodtagere ibeskæftigelse udgør i gennemsnit over hele perioden 59,1 % af FVU-kursisterne.Gruppen af ledige falder i anden halvdel af perioden, hvilket skal ses i lyset af den faldende ledig-hed under højkonjunkturen. Dette ændrer dog ikke på, at antallet af ledige, der gennemførerFVU, er relativt lille. En mulig årsag kan være, at jobcentrene i højere grad har haft fokus på at fåde ledige hurtigst muligt i job frem for først at give dem en uddannelse. Men ikke mindst underden aktuelle lavkonjunktur kan der være grund til at overveje en større indsats for at rekruttereledige til FVU (se mere om indsatser for ledige i afsnit 7.4 og udfordringer for FVU i kapitel 8.7).Gruppen af øvrige personer uden for arbejdsstyrken, herunder først og fremmest pensionister, erigennem det meste af perioden den næststørste og vokser jævnt igennem perioden. VUC’ernetegner sig for to tredjedele af aktiviteten i denne befolkningsgruppe, når man ser på de ni år un-der et.Hertil kommer gruppen, der midlertidigt er uden for arbejdsstyrken, herunder studerende, som errelativt stabil. Dette kan umiddelbart virke overraskende i lyset af de tiltag, der har været gjort forat supplere erhvervsrettet uddannelse med FVU, men en medvirkende forklaring er her, at langtstørstedelen af AMU-deltagerne er lønmodtagere i beskæftigelse.I afsnit 7.4 vender vi tilbage til forskellige målgruppers brug af FVU, og vi ser nærmere på udby-dernes målrettede indsatser i den forbindelse.

voksne EUD, GVU m.m. Herudover udbydes FVU af en bred vifte af institutioner, der dels vareta-ger den brede folkeoplysning, dels henvender sig til grupper af personer med særlige læringsbe-hov. Til sidstnævnte gruppe hører personer med behov for at forbedre deres danskkundskaber(sprogskoler), personer, der har behov for at styrke deres forudsætninger for at klare sig på ar-bejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet (daghøjskoler), og personer med forskellige handikap(specialundervisning).Det brede udbud på forskellige typer institutioner understøtter det resultat, vi har beskrevet i af-snit 5.3, nemlig at den største vækst i FVU-aktiviteten siden 2006 har fundet sted på andre insti-tutioner end på VUC’erne. I 2009/10 stod VUC’erne samlet set for 53,1 % af de (unikke) perso-ner, der gennemførte et eller flere FVU-kurser, mens de øvrige almene institutioner stod for 35,9%, og de erhvervsrettede institutioner tilsammen stod for 10,9 %. Vi vil i det følgende afsnit be-skrive fordelingen af aktiviteten mellem de enkelte VUC’er og deres driftsoverenskomstparter.

Aktivitetsfordelingen mellem VUC’er og deres driftsoverenskomstparter er med til at belyse,hvordan samarbejdet udmøntes mellem udbyderne, og dermed hvordan det overordnede sty-ringssystem fungerer. De enkelte VUC’er skal udarbejde en plan både for deres eget udbud afFVU og for driftsoverenskomstparternes udbud inden for det geografiske område, ”som centrethar ansvar for etablering af kapaciteten til” (FVU-bekendtgørelsen, § 16). Som det ses af den føl-gende tabel, er der stor forskel på, hvordan aktiviteten fordeler sig mellem de enkelte VUC’er ogde institutioner, de har driftsoverenskomst med. Den aktivitet, der fremgår af tabellen, er sum-men af aktiviteten i de tre skoleår fra 2007 til 2010, det vil sige i en periode med den kommune-inddeling, der trådte i kraft 1. januar 2007, og hvor det nuværende styringskoncept for FVU harværet gældende.

Som det fremgår af tabel 4, er der ikke nogen entydig sammenhæng mellem den samlede FVU-aktivitet, og hvor stor en andel af aktiviteten der finder sted hhv. på det enkelte VUC og hos detsdriftsoverenskomstparter. Ser man således på de fem VUC’er med den største samlede aktivitet iperioden 2007-10, står VUC Sønderjylland selv for langt størstedelen af aktiviteten, mens aktivite-ten fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem Københavns VUC og dets driftsoverenskomstparter.VUC FYN, VUC Nordjylland og VUC Aarhus uddelegerer derimod størstedelen af aktiviteten tilderes driftsoverenskomstparter.Med VUC Sønderjylland som undtagelse er der dog den tendens, at VUC’er med størst aktivitetogså har flest driftsoverenskomster (se appendiks C). Denne tendens må dog ses med forbeholdfor, hvordan VUC’erne i øvrigt organiserer udbuddet, herunder hvor mange afdelinger og adres-ser deres udbud er fordelt på. Et eksempel på dette er VUC Sønderjylland og VUC Nordjylland,der har mobile undervisningsenheder, der kan køres hen til bestemte virksomheder og andre ste-der, hvor der er brug for undervisning.Figur 11 viser aktivitetsfordelingen grafisk illustreret med liggende bjælker, sådan at VUC’erne ersorteret efter, hvor stor en andel af FVU-aktiviteten der varetages af dem selv hhv. af deres drifts-overenskomstparter.

Som figur 11 viser, er der meget stor forskel på, hvordan FVU-aktiviteten fordeler sig mellem detenkelte VUC og driftsoverenskomstparterne: I den ene ende er der VUC’er som VUC VestsjællandNord, VUC Aarhus, VUC FYN samt Randers HF og VUC, som selv står for under halvdelen af densamlede aktivitet, og i den anden ende er der VUC’er, hvor der enten slet ikke er nogen eller ogsåkun en ganske beskeden FVU-aktivitet hos driftsoverenskomstparterne.Det er også værd at bemærke, at der kan være store forskelle på, hvilke krav VUC’erne stiller, forat en potentiel udbyder kan opnå en driftsoverenskomst. Interviewundersøgelsen gav således eteksempel på en udbyder, som blev afvist af et VUC, men uden vanskeligheder indgik et samar-bejde med et andet VUC. Herudover gav interviewundersøgelsen et indtryk af, at VUC’erne harnået et punkt, hvor selv VUC’er med mange driftsoverenskomstparter fremover vil afvise at indgåflere driftsoverenskomster, idet de vurderer, at behovet kan dækkes inden for deres geografiskeområde. Det er derfor sandsynligt, at det fremover kan blive vanskeligere for potentielle udbydereat få lov til at udbyde FVU. Og man kan derfor overveje, om der bør være fælles retningslinjer for,hvilke krav der skal opfyldes for at kunne udbyde FVU, således at alle potentielle udbydere stilleslige.Den store forskel på aktivitetsfordelingen mellem VUC’erne og deres driftsoverenskomstpartergør det særligt interessant at se nærmere på, hvordan de forskellige udbydere i praksis opleversamarbejdet i det nuværende styringssystem.

Tabel 5

Tilfredshed med det nuværende styringssystem i forhold til styringssystemet før kom-

munalreformen, fordelt på institutionstyper

TilfredsOver-vejendetilfredsVUCErhvervsrettet uddannelsesinstitution (er-hvervsskoler, SOSU-skoler, AMU-udbyderem.fl.), der har indgået driftsoverenskomstAnden type institution (oplysningsforbund,sprogskole m.m.), der har indgået drifts-overenskomstKilde: Spørgeskemaundersøgelsen15 %43 %11 %12 %18 %100 %6520 %30 %25 %15 %10 %100 %2079 %21 %Over-vejendeutilfreds0%0%0%100 %24UtilfredsVed ikkeTotalN

Som det ses af tabellen, er alle VUC’er enten tilfredse eller overvejende tilfredse med det nuvæ-rende styringssystem, men det ses også, at hhv. 50 % og 58 % af respondenterne fra hhv. deerhvervsrettede og de øvrige driftsoverenskomstparter er tilfredse eller overvejende tilfredse. Nårdenne høje grad af tilfredshed skal vurderes, hører det med til billedet, at de institutioner, der harønsket at få en driftsoverenskomst, men som af forskellige grunde ikke har fået det, ikke indgår igruppen af respondenter. Havde de været med, ville det efter alt at dømme have betydet et min-dre positivt resultat.Selvom hovedresultatet er positivt, er det også værd at notere, at 40 % af respondenterne fra deerhvervsrettede og 23 % af respondenterne fra de øvrige driftsoverenskomstparter er utilfredseeller overvejende utilfredse med styringskonceptet. Denne relativt store utilfredshed med styrings-systemet blandt især de erhvervsrettede institutioner betyder ikke nødvendigvis, at man er util-freds med selve samarbejdet med det VUC, man har driftsoverenskomst med. Således vurderedeikke mindre end 93 % af driftsoverenskomstparterne, at deres samarbejde med VUC i høj gradeller i nogen grad fungerede hensigtsmæssigt. Utilfredsheden vedrører heller ikke nødvendigvisfordelingen af aktiviteten mellem udbyderne. Således var 83,4 % af alle respondenterne i spørge-skemaundersøgelsen tilfredse eller overvejende tilfredse med, hvordan FVU-aktiviteten var fordeltmellem udbyderne i deres geografiske dækningsområde.Når der alligevel udtrykkes utilfredshed, hænger det snarere sammen med det, som er kommet tiludtryk i forbindelse med institutionsbesøgene: dels at nogle driftsoverenskomstinstitutioner finderdet uhensigtsmæssigt, at VUC’erne kan bestemme, hvem der kan opnå driftsoverenskomst, delsat VUC’erne modtager en procentdel af taxametertilskuddet til at dække omkostninger til admi-nistration og prøver. Informanter fra erhvervsrettede institutioner vurderede således, at den nu-værende styringsmodel, hvor de erhvervsrettede institutioner er underordnet VUC’erne, kan virkedemotiverende for at yde en særlig indsats for FVU. Desuden vurderede de, at der anvendesuhensigtsmæssigt mange ressourcer på dobbeltadministration og kontrol mellem erhvervsskoler-ne og VUC’erne. Man fandt det således inkonsekvent, at Ministeriet for Børn og Undervisningkunne give institutionen ret til at udbyde fx EUD og AMU, mens den skulle spørge et VUC, omden måtte udbyde FVU.

EVA har registreret i alt 29 VUC’er9, som er blevet bedt om at oplyse, hvilke institutioner de hardriftsoverenskomst med vedrørende FVU (på danmarkskortene på side 35 og 36 har vi indtegnetVUC’ernes hovedsæder, for så vidt de kunne lokaliseres). Antallet af institutioner med driftsover-enskomst med et VUC er på denne måde opgjort til 117 (se appendiks B). Sagt med andre ordhar hvert VUC i gennemsnit fire FVU-driftsoverenskomster. Nogle udbydere har driftsoverens-komst med mere end et VUC, så det faktiske antal udbydere er lidt mindre end summen af 29 og117. EVA har således i alt registreret 133 udbydere, som indgår i spørgeskemaundersøgelsen.Det faktiske antal driftsoverenskomster svinger fra, at nogle VUC’er kun har en driftsoverens-komst, til at Københavns VUC har 11, VUC FYN har 12, og VUC Nordjylland har 15. Dette, sam-menholdt med at der er forskel på, hvor mange adresser og/eller afdelinger det enkelte VUC har,betyder, at der kan være stor forskel på, hvor langt der er til den nærmeste udbyder af FVU for-skellige steder i landet.Den store forskel i antallet af driftsoverenskomster pr. VUC, sammenholdt med at FVU-bekendtgørelsen slår fast, at alle, der er berettiget til undervisning, skal tilbydes det ”inden for enrimelig geografisk afstand” (§ 16), gør, at det har været vigtigt i evalueringen at få belyst, om an-tallet af udbudssteder er optimalt. At spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført blandt netopudbyderne af FVU, indebærer den metodiske svaghed, at respondenterne kan tænkes at vurderedet eksisterende antal mere positivt, end andre ville have gjort, herunder fx de institutioner, derhar ønsket, men ikke har fået en driftsoverenskomst. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at hvertfjerde VUC har afvist en institution, der har ønsket at indgå driftsoverenskomst.Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen viser, at 91 % af udbyderne har vurderet, at antallet afudbudssteder i høj grad eller i nogen grad er passende i deres geografiske dækningsområde.9

Ifølge FVU-bekendtgørelsen skal det enkelte VUC udarbejde en plan for sit udbud af FVU samtfor driftsoverenskomstparternes udbud inden for det geografiske område, som VUC’et har ansvarfor etablering af kapaciteten til. Planen skal indeholde prognoser for behovet, mål for indsatsensamt angivelse af omfanget af udbuddet ved både VUC’et og driftsoverenskomstparterne. Desu-den skal regionsrådet høres om planen årligt og forud for indgåelse og opsigelse af driftsoverens-komster (FVU-bekendtgørelsen, § 16).I interviewundersøgelsen blev FVU-planerne fremhævet som et vigtigt strategisk værktøj, blandtandet til at arbejde målrettet mod et fastlagt aktivitetstal og til at koordinere den samlede FVU-indsats i regionen. En respondent i interviewundersøgelsen fremhævede den årlige udarbejdelseaf FVU-planen i samarbejde med regionen som en væsentlig del af institutionens FVU-strategi,idet den grundige afdækning er med til at give et samlet overblik.Interviewundersøgelsen, seminaret og en efterfølgende søgning på, hvad der findes af tilgænge-lige FVU-planer, viser dog, at langtfra alle udarbejder FVU-planer eller benytter dem til at koordi-nere den samlede FVU-aktivitet i regionen.Det tyder altså på, at der er et potentiale i at bruge FVU-planerne mere systematisk til at koordi-nere de regionale og nationale indsatser.

I spørgeskemaundersøgelsen svarer langt størstedelen af FVU-udbyderne, nemlig 83 %, at under-viserne i høj eller i nogen grad bliver kompetenceudviklet til FVU. Talmaterialet viser ingen signifi-kant sammenhæng mellem typen af uddannelsesinstitution, og i hvilken grad underviserne lø-bende bliver kompetenceudviklet til FVU.Hvor spørgeskemaundersøgelsen således peger i retning af en relativt omfattende kompetence-udvikling, peger interviewundersøgelsen snarere på en generelt set stor efterspørgsel på merekompetenceudvikling af underviserne, og her især af de løst ansatte.Interviewundersøgelsen har også vist, at der er modstridende forventninger til, hvilken rolle deforskellige aktører, herunder de enkelte VUC’er, skal spille i arbejdet med kompetenceudviklingEvaluering af forberedende voksenundervisning (FVU)57

Der er store forskelle på FVU-udbydernes faglige miljøer, hvad angår både deres størrelse og de-res organisering. Hvad angår størrelse, har 30 % af udbyderne flere end 10 medarbejdere ansat,som beskæftiger sig med FVU, mens 22 % kun har 1-4 medarbejdere ansat, som beskæftiger sigmed FVU, inklusive administrative medarbejdere. Ser man udelukkende på, hvor mange medar-bejdere der underviser på FVU, svarer 62 %, at de har flere end fire medarbejdere på deres insti-tution, som underviser på FVU, 16 % har 3-4 FVU-undervisere ansat, mens 22 % kun har 1-2 an-satte, som underviser på FVU.Udfordringen med meget små faglige miljøer blev også fremhævet i EVA’s evaluering af FVU fra2005, og der er altså fortsat god grund til at være særligt opmærksom på de muligheder, de småudbydere har for at vedligeholde og udvikle undervisernes kompetencer samt opsamle og deleviden (EVA 2005, side 53).En måde at styrke de meget små faglige miljøer på er, at underviserne deltager i eksterne net-værk. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 71 % af samtlige FVU-udbydere svarer, at underviser-ne i høj eller i nogen grad indgår i eksterne faglige netværk vedrørende FVU, mens 29 % slet ikkeeller i mindre grad indgår i disse netværk.Interviewundersøgelsen har vist, at det på nogle institutioner er et krav, at alle undervisere er ud-dannede som FVU-undervisere, det vil sige, at de har en diplomuddannelse i undervisning i læs-ning og matematik for voksne, mens andre ikke stiller krav herom. Der kan således være forskelpå undervisernes kvalifikationer og dermed undervisernes grundlag for at tage del i den løbendevidensdeling og kompetenceudvikling i de faglige miljøer.Der er også stor forskel på, hvordan de forskellige FVU-miljøer har organiseret deres undervisere.Nogle har en lille kerne af faste undervisere og fremhæver det som en fordel, fordi de kender un-dervisernes kompetencer og dermed kan matche et opstået behov med en konkret underviser ogdennes særlige kompetencer. Udbyderne med en lille kerne af faste undervisere fremhæver detsom en styrke, at de kan sikre en høj kvalitet i kraft af deres kendskab til underviserne. Andre ud-58Danmarks Evalueringsinstitut

Ifølge FVU-bekendtgørelsen skal både lærere og deltagere løbende evaluere undervisningensform, indhold og tilrettelæggelse samt deltagernes læreproces (§ 9).Vi kan i den sammenhæng konstatere, at 71 % af respondenterne svarer, at kursisterne evaluererforløbene på FVU-holdene, og 76 % svarer, at underviserne regelmæssigt evaluerer resultaterneaf undervisningen. Selvom disse tal kunne være større, hører det med til billedet, at der også fo-regår andre former for evaluering af FVU. Således svarer 39 % af institutionerne, at virksomhederog andre interessenter evaluerer indsatsen, og 89 % af institutionerne svarer, at de evaluerer de-res initiativer til at fremme FVU-aktiviteten. Samlet set er det kun 4 % af institutionerne, som sletikke evaluerer FVU.

Dette kapitel viser, at FVU-udbyderne i vidt omfang anvender FVU-tests til at identificere personeri FVU-målgruppen, men at disse tests langt fra altid fører til undervisning. Kapitlet viser også, atudbydernes arbejde med mål og strategi kan bidrage til at fremme deltageraktiviteten.Kapitlet fokuserer på udbydernes indsatser for at fremme aktiviteten, herunder brug af FVU-testsog arbejdet med mål og strategi. Herefter beskriver kapitlet udbydernes arbejde med at nå mål-gruppen gennem opsøgende arbejde og særlige indsatser rettet mod bestemte målgrupper. Somogså EVA’s evaluering fra 2005 viste, har dette arbejde afgørende betydning for aktiviteten.

For at en person kan deltage i FVU, skal der foretages en vurdering af, om FVU er det rette tilbud.Hvis FVU skønnes at være det rette tilbud, skal kursisten gennemføre en vejledende test. Testener skriftlig og danner baggrund for den efterfølgende trinindplacering. Spørgeskemaundersøgel-sen viser, at 91 % af institutionerne som hovedregel trinindplacerer deltagerne på baggrund aftest og samtale med en vejleder. Det er altså næsten alle, der foretager trinindplacering på bag-grund af en grundig procedure bestående af både test og samtale med en vejleder. Spørgeske-maundersøgelsen viser også, at Ministeriet for Børn og Undervisnings testredskaber bliver an-vendt i vid udstrækning til både matematik og læsning. Således svarer 61 % af institutionerne, atde anvender Ministeriet for Børn og Undervisnings ”Vejledende læsetest for voksne” som test-redskab til alle deres deltagere, og i alt 85 % benytter den til mere end halvdelen af deres delta-gere. Hvad angår ”Vejledende matematiktest for voksne”, svarer 68 %, at de anvender den somtestredskab til alle deres deltagere, og i alt 88 % anvender den til mere end halvdelen af deresdeltagere.Interviewundersøgelsen har vist, at det kan være nødvendigt at samlæse flere trin på samme holdfor overhovedet at kunne oprette hold. De udbydere med stor aktivitet, som EVA har besøgt, harEvaluering af forberedende voksenundervisning (FVU)61

En stor del af udbyderne anvender hhv. den vejledende læsetest for voksne og den vejledendematematiktest for voksne til at identificere grupper af personer med behov for FVU. I praksis an-vendes også begrebet screening om situationer, hvor en gruppe personer testes fx på udbyderensegen institution, på andre uddannelsesinstitutioner, i virksomheder, i organisationer, på jobcentrem.m. Evalueringen har vist, at denne form for test bruges på meget varierende måder af de for-skellige udbydere af FVU.Næsten alle FVU-udbydere anvender screening på deres egen institution. Således svarede 92 %af respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen, at de i høj grad eller i nogen grad anvenderscreening på deres egen institution. Godt tre ud af fire (77 %) anvender i høj eller i nogen gradscreening i virksomheder, i organisationer, på jobcentre el.lign., mens knap halvdelen (46 %) i højeller i nogen grad anvender screening på andre uddannelsesinstitutioner.FVU-udbyderne har forskellige tilgange til, hvordan de anvender FVU-testen. . Interviewundersø-gelsen gav således eksempler på, at nogle udbydere anbefaler at teste samtlige medarbejdere,når de tester i en virksomhed, og ligeledes samtlige elever, når de tester på hf-kurser. Andre ud-bydere lægger vægt på, at FVU-testen er frivillig, og tilbyder den derfor kun til personer, i detomfang underviseren eller deltageren selv vurderer, at det er nødvendigt.Blandt dem, EVA har talt med, som tester i stort omfang, bliver det fremhævet som en effektivtilgang til at nå så mange deltagere som muligt, mens de, som ikke tester i stort omfang, i stedetfremhæver, at de ikke vil presse nogen til at lade sig teste, og at de ikke ønsker en negativ signal-værdi.På flere institutioner har man oplevet, at en stor del af dem, som bliver testet til at være i mål-gruppen for FVU, ikke efterfølgende påbegynder undervisning. Flere har peget på, at det især eret problem, hvis den efterfølgende undervisning foregår et andet sted. Herudover blev økonomi-ske barrierer nævnt som forklaring på, hvorfor en del af dem, der har behov for FVU, ikke tagerimod tilbuddet. De økonomiske barrierer gælder både for dem, som ikke kan få SU, og for dem,

Evalueringen peger på, at udbyderne kan fremme aktiviteten ved at fokusere på strategier ogmål. Det fremgår således af spørgeskemaundersøgelsen, at der er en signifikant sammenhængmellem, hvorvidt man har beskrevet en strategi for FVU-indsatsen, og i hvilken grad man vurde-rer, at man har mulighed for at fremme FVU-aktiviteten. Spørgeskemaundersøgelsen viser desu-den, at der er en signifikant sammenhæng mellem, om man har beskrevet en strategi for FVU-indsatsen, og om man arbejder med mål for FVU-aktiviteten. Således svarer 92 % af dem, somhar udarbejdet en strategi, at de også arbejder med mål, mens 43 % af dem, som ikke har enstrategi, alligevel arbejder med mål for FVU-aktiviteten.Selvom det ser ud til, at det kan fremme aktiviteten, er der store forskelle på, hvor meget de for-skellige udbydere arbejder med mål og strategier for deres FVU-indsats. 66 % af alle FVU-udbydere har beskrevet en strategi for deres FVU-indsats, mens 34 % ikke har.Blandt dem, som har udarbejdet en strategi, svarer 93 %, at de i høj eller nogen grad har mulig-hed for at fremme aktiviteten, mens 7 % vurderer, at de i mindre grad har mulighed for atfremme aktiviteten. Sammenligner man med dem, som ikke har beskrevet en strategi, vurdererde, at mulighederne for at fremme aktiviteten er meget mindre: 14 % svarer, at de i høj grad harmulighed for at fremme aktiviteten, 60 % svarer, at de i nogen grad har mulighed for at fremmeaktiviteten, og 26 % svarer, at de i mindre grad har mulighed for at fremme aktiviteten. Resulta-tet viser, at der er en sammenhæng mellem strategi og effekt. Men man kan ikke ud fra disse talalene vide, om sammenhængen er, at udbydere, som mener at kunne opnå en effekt, også ud-arbejder en strategi, eller at udbydere, der har udarbejdet en strategi, i højere grad oplever en ef-fekt.Spørgeskemaundersøgelsen viser derudover, at der er en signifikant sammenhæng mellem, hvil-ken type institution man er ansat på, og hvorvidt man arbejder med mål for FVU-aktiviteten.Blandt VUC’erne svarer 96 %, at de arbejder med mål, mens 77 % af de erhvervsrettede uddan-nelsesinstitutioner og 68 % af de andre institutioner arbejder med mål.Ser man på, hvordan FVU-udbyderne arbejder med mål for deres aktivitet, så viser spørgeskema-undersøgelsen, at godt tre ud af fire udbydere arbejder med mål for aktiviteten. Således svarer 76%, at de arbejder med mål for aktiviteten, og langt de fleste af disse, nemlig 69 %, arbejder medbåde kvalitative og kvantitative mål for deres FVU-aktivitet. Blandt alle udbydere er der 13 %, derudelukkende arbejder med kvalitative mål, og 18 %, der udelukkende arbejder med kvantitativeEvaluering af forberedende voksenundervisning (FVU)63

Det opsøgende arbejde har fra starten været et vigtigt element for at få fat i de relevante mål-grupper og motivere dem til at deltage i et FVU-forløb. EVA’s evaluering fra 2005 betonede ogsåvigtigheden af opsøgende arbejde, ikke mindst i form af personlige kontakter og netværk medvirksomheder. Men evalueringen viste også, at det opsøgende arbejde foregik meget forskelligtrundt om i landet afhængigt af udbydernes vilkår og prioriteringer.Det fremgår af spørgeskemaundersøgelsen, at tre ud af fire udbydere har medarbejdere ansat tilat udføre opsøgende arbejde. Der er forholdsvis stor variation i, hvor mange medarbejdere derudfører opsøgende arbejde. Således har 58 % af udbyderne 1-2 medarbejdere ansat, som delta-ger i opsøgende arbejde, 17 % har 3-4 medarbejdere ansat til opsøgende arbejde, 13 % har fle-re end 4 medarbejdere ansat til opsøgende arbejde, mens 13 % slet ikke udfører opsøgende ar-bejde.I interviewundersøgelsen blev det opsøgende arbejde beskrevet som en ressourcekrævende, meneffektiv måde at nå målgrupperne på. En sprogskole gav dog også udtryk for, at den ikke gjordemeget ud af opsøgende arbejde over for virksomhederne, men at den i stedet fik kursister viauformelle kanaler, som fx når kursisterne fortæller om FVU i deres omgangskreds. Selvom opsø-gende arbejde i udgangspunktet vurderes positivt, kan det dog være et problem – som det blevpåpeget i forbindelse med interviewundersøgelsen – hvis der er flere opsøgende konsulenter, derhenvender sig ukoordineret til de samme virksomheder og dermed ender med at være til genefor virksomhederne. Hertil kommer, at der foregår opsøgende arbejde i regi af VEU-centrene. Se iøvrigt EVA’s evaluering af VEU-centrene (EVA 2012).

Nedenstående tabel viser, i hvor høj grad henholdsvis VUC’er, erhvervsrettede institutioner og øv-rige institutioner yder en særlig indsats for at rekruttere bestemte målgrupper.

Tabel 6

Særlige indsatser for bestemte målgrupper

Respondenter fra følgende typer institutioner:Andel, der svarer, at de i høj eller inogen grad yder en særlig indsatsfor at rekruttere følgende grupper:VUC’er(n = 21-24)Erhvervsrettede institutioner Øvrige institutioner med drifts-med drifts-overenskomst(n = 11-12)overenskomst, herunder oplys-ningsforbund og sprogskoler(n = 53-59)BeskæftigedeOrdblindeLedigePersoner under uddannelseTosprogedePensionister m.fl.Kilde: Spørgeskemaundersøgelse100 %86 %79 %78 %65 %10 %92 %58 %67 %92 %75 %9%55 %49 %77 %47 %80 %31 %

De beskæftigede

Som det fremgår af tabellen, yder næsten alle VUC’er og erhvervsrettede institutioner en særligindsats for at rekruttere de beskæftigede, mens dette kun gælder lidt over halvdelen af de øvrigeinstitutioner. Selvom der ikke er tale om signifikante sammenhænge, er tendensen, at det pri-mært er VUC’erne og de erhvervsrettede institutioner, som yder en særlig indsats over for de be-skæftigede. At VUC’erne og de erhvervsrettede institutioner har fokus på de beskæftigede, liggeri god forlængelse af den prioritering af det opsøgende arbejde over for virksomheder, som ogsåinterviewundersøgelsen peger på. Det kan i øvrigt bemærkes, at dette særlige fokus på de be-skæftigede stemmer overens med en politisk aftale fra 200910(Regeringen og Socialdemokrater-ne, 2009).

Ordblinde

86 % af VUC’erne yder i høj grad eller i nogen grad en særlig indsats for at rekruttere ordblinde,som VUC’erne har et særligt ansvar over for. Men også andre udbydere yder en særlig indsats

over for de ordblinde. Det er vigtigt at være opmærksom på snitfladen mellem tilbud, der direkteretter sig mod ordblinde, og FVU, der ikke retter sig specielt mod denne målgruppe, jævnfør og-så, at den tidligere mulighed for at tilrettelægge FVU-læsning særligt for ordblinde ikke eksisterermere. Informanter fra interviewundersøgelsen påpegede, at skellet mellem ordblinde og FVU-målgruppen i praksis kan være vanskeligt at håndtere.

Samarbejde med jobcentre om ledige

Som vi så i afsnit 5.5, viste registerundersøgelsen, at antallet af ledige, der gennemfører FVU, errelativt lille. Men som det fremgår af tabel 6, er de ledige en målgruppe, som alle typer af udby-dere fokuserer på. Dette fokus stemmer overens med, at der er sket en styrkelse af rekrutterings-indsatsen overfor ledige gennem ungepakke 1 fra 2009 (Regeringen og Dansk Folkeparti, 2009)samt en aftale om bekæmpelse af langtidsledighed (Regeringen og Dansk Folkeparti, 2010), hvorider blandt andet er afsat midler til at læse- og regneteste ledige. Interviewundersøgelsen har daogså vist eksempler på godt samarbejde mellem jobcentre og FVU-udbydere om FVU for ledige,fx ved at FVU-testere fast gennemfører tests på kommunens jobcentre og dermed kan opretteFVU-hold med faste tidsintervaller, eller ved at FVU indgår i aktiveringsforløb sammen med er-hvervsvejledning. Vi mødte dog også kritik af, at jobcentrets medarbejdere i nogle tilfælde tagersig af den efterfølgende vejledning om FVU, fordi de ikke altid har den fornødne indsigt i de for-skellige undervisningstilbud. Der kan herved være en risiko for at fejlplacere ledige, som har be-hov for et andet tilbud end FVU.

Personer med dansk som andetsprog

De personer med dansk som andetsprog, der tager FVU uden for VUC’erne, er en central mål-gruppe for de øvrige udbydere af FVU. Tabel 6 viser, at hhv. 65 % af VUC’erne, 75 % af de er-hvervsrettede institutioner og 80 % af de øvrige udbydere i høj eller i nogen grad yder en særligindsats for at rekruttere tosprogede.

Personer under uddannelse

Næsten alle erhvervsrettede institutioner yder en særlig indsats for personer under uddannelse(92 %), mens dette kun er tilfældet for godt 3 ud af 4 af VUC’erne og knap halvdelen af de øvri-ge institutioner. I interviewundersøgelsen har respondenter peget på, at der ud over behovet påerhvervsuddannelserne også er et stort behov for FVU blandt hf-kursister, og at FVU derfor kanspille en vigtig rolle i opfyldelsen af regeringens politiske målsætning om, at 95 % af en ung-domsårgang skal gennemføre minimum en ungdomsuddannelse. Det blev dog påpeget som enbarriere, som afholder nogle af især hf-kursisterne i målgruppen, at de ikke kan få SU til FVU,medmindre de samtidig har timer på avu.1111

Nedenfor følger en række eksempler på initiativer, som de udbydere, vi har besøgt, fremhævedesom effektive eller perspektivrige initiativer til at nå målgruppen. Flere udbydere påpegede desu-den, at de bruger det opsøgende arbejde i VEU-centrene til at oplyse om FVU.

Mobile enheder

Mobile FVU-enheder kendes fra Nordjylland og Sønderjylland og fremhæves som måder at over-vinde både afstandsmæssige barrierer og barrierer mod at skulle forlade sine vante omgivelsermed kendte kollegaer på. Med de mobile enheder behøver kursisten ikke at møde op på et ud-dannelsessted og kan lettere deltage sammen med sine kollegaer. De mobile enheder blev derforfremhævet som positive bidrag til at kunne tilbyde et meget fleksibelt FVU-tilbud.

Forældreundervisning

Tietgenskolen i Odense har de seneste fem år gennemført FVU-matematik som forældreunder-visning på folkeskoler. Tilbuddet var rettet mod forældre til børn i folkeskolen med henblik på atstøtte forældrene i at hjælpe deres børn med matematik. Forud for undervisningen blev der ud-arbejdet omkring 20.000 foldere, som blev uddelt på folkeskoler på hele Fyn.

Læsecenter

Projektet Regionalt læsecenter er et regionalt vejlednings- og rådgivningscenter for unge ogvoksne med læse- og skrivevanskeligheder, der er organiseret i et samarbejde mellem VUC Nord-jylland, VUC Thy-Mors, Taleinstituttet i Aalborg og en række gymnasier og hf-centre. Projektetfokuserer på læsevanskeligheder mere generelt og gennemfører blandt andet screeninger afgymnasieelever og hf-elever samt uddanner læsevejledere til ungdomsuddannelserne. Der er enFVU-kontaktperson tilknyttet hver afdeling, som har til opgave at være til rådighed for lærerne påstedet og lave opsøgende arbejde.

Fjernundervisning

Fjernundervisning er en aktivitet, som har bragt FVU ud til nye grupper af deltagere, der har basa-le it-færdigheder, men som har brug for en mere fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen, fxat den kan foregå hjemmefra på tidspunkter, der passer kursisten. Den mere fleksible undervis-ningsform kan også være et tilbud til de små og mellemstore virksomheder, hvor det kan væresvært at undvære en medarbejder. Fjernundervisning er dog et forholdsvist nyt tiltag, og der erderfor endnu ikke mange erfaringer med at bruge det inden for FVU. Repræsentanter forVUC’erne fremhævede dog på seminaret, at de har en forventning om en stor stigning i brugenaf fleksible former for FVU, dvs. både forløb udelukkende med fjernundervisning og kombineredeforløb (blended learning), hvor fjernundervisning erstatter en del af tilstedeværelsesundervisnin-gen.

Størstedelen af udbyderne vurderer, at rekruttering via hjemmesiden kun har mindre betydningfor aktiviteten. Således viser spørgeskemaundersøgelsen, at 60 % af FVU-udbyderne vurderer, atderes hjemmeside har mindre eller ingen betydning for rekruttering af FVU-kursister. Kun 9 %svarer, at deres hjemmeside har stor betydning, og 19 % svarer, at den har nogen betydning.Herudover viser spørgeskemaundersøgelsen, at langt de fleste udbydere, nemlig 86 %, har lavetkampagner og lignende initiativer inden for det seneste år om FVU. Det er dog kun 13 %, somvurderer, at kampagner i form af annoncer, reklamer m.m. har stor betydning for FVU-aktiviteten, mens 47 % vurderer, at kampagner i nogen grad har betydning. 40 % vurderer, atde i mindre grad eller slet ikke har haft betydning. Det tyder altså på, at også kampagner vurde-res at have en begrænset effekt på rekrutteringen af deltagere.Interviewundersøgelsen understregede, at information og oplysning ofte i højere grad foregår viadialog end gennem skriftlige kampagner og annoncering, fx gennem undervisernes netværk, op-søgende arbejde og deltagernes netværk. Dog var der også enkelte positive eksempler på annon-cering i aviser og lignende. Dette resultat ligger i god forlængelse af resultaterne af EVA’s evalue-ring fra 2005.

Evalueringen har identificeret en række udfordringer vedrørende rekrutteringen af deltagere tilFVU. Disse udfordringer har vi tidligere i rapporten været inde på i forbindelse med behandlingenaf den samlede aktivitet, udbydernes brug af FVU-test, den geografiske fordeling af aktivitetensamt udbydernes særlige indsatser for at rekruttere forskellige typer deltagere. Nedenfor vil visamle op på disse udfordringer.

8.1.1 Øget aktivitet gennem bedre planlægning

Hvad angår den samlede aktivitet, har evalueringen vist, at aktiviteten er stigende, men at denfortsat halter efter de politiske mål (jf. afsnit 4.1). Interviewundersøgelsen efterlod også et samletindtryk af, at behovet for FVU fortsat er væsentlig større end det nuværende aktivitetsomfang.Der er derfor ikke noget, der indikerer, at de politiske mål er sat for højt, i forhold til hvor mangepersoner der har behov for FVU. Med andre ord ligger der fortsat en stor udfordring i dels atidentificere de mange personer med behov for at forbedre deres grundlæggende læse- og regne-færdigheder, dels at motivere dem, der har behov for FVU, til at påbegynde undervisning.

Evalueringen har også vist, at aktiviteten er geografisk skævt fordelt, både når man ser på den iabsolutte tal, og når man ser på antallet af FVU-deltagere i forhold til antallet af kortuddannede,jf. afsnit 4.5. Det er derfor relevant at undersøge, om der kan gøres en større indsats i de dele aflandet, hvor aktiviteten er mindst. Her kan lokale FVU-udbydere, regioner og andre fx lade sig in-spirere af udbydere af FVU, der har en stor aktivitet, i andre dele af landet.FVU-planer kan være et velegnet redskab for lokale og regionale aktører til at skabe en stærkereog mere koordineret rekrutteringsindsats – ikke mindst i geografiske områder med lille aktivitet,jf. afsnit 6.5. Ministeriet for Børn og Undervisning kan derfor overveje, hvordan bekendtgørelsens§ 16 i højere grad kan omsættes til praksis, eller subsidiært ændre bekendtgørelsen med henblikpå at pege på en anden måde at koordinere indsatsen for at styrke rekrutteringen på.

8.1.2 Mere systematisk brug af FVU-test

Screening er en udbredt metode til at identificere og rekruttere deltagere til FVU, jf. afsnit 7.2. Vihar i evalueringen identificeret to udfordringer i relation til udbydernes brug af screening. For detførste kan det tilsyneladende være vanskeligt at omsætte FVU-tests til undervisning, hvor perso-ner i målgruppen faktisk påbegynder et FVU-forløb. For det andet har udbyderne meget forskelli-ge tilgange til brugen af test, der har betydning for, hvor mange der får testet deres læse- ogregnefærdigheder.Hvad angår den første udfordring, er antallet af tests langt højere end antallet af personer, derpåbegynder et FVU-forløb. Der er behov for mere viden om, hvad denne forskel skyldes, hvis ud-byderne skal anvende FVU-tests som et målrettet redskab til at øge aktiviteten. Forskellen kan na-turligvis hænge sammen med, at mange af de personer, som har gennemført en test, viser sigikke at være i målgruppen for FVU. Evalueringen har dog vist, at der på institutionerne er en ud-bredt opfattelse af, at forskellen hænger sammen med, at overgangen fra test til undervisningkan være vanskelig for den enkelte person. Derfor vil det være interessant at undersøge, hvormange der falder fra i overgangen mellem test og undervisning, og hvorvidt dette ”tab” hængersammen med, om testen og undervisningen finder sted på samme institution.Den anden udfordring handler om, hvordan man anvender screening mest hensigtsmæssigt.Mens nogle udbydere lægger vægt på, at FVU er et frivilligt tilbud, som den enkelte deltager ak-tivt skal tilvælge, gennemfører andre udbydere mere omfattende screeninger, hvor man i højeregrad lægger op til, at man forventer, at den enkelte deltager lader sig teste. Udbydere, der harden sidstnævnte tilgang, fremhæver screening som en effektiv måde at identificere et stort antalpersoner med behov for FVU på. Der er derfor behov for mere viden om, hvordan screeningbedst kan anvendes til at identificere personer i målgruppen og øge deltagelsen i FVU.

8.1.3 Indsatsen over for ledige kan styrkes

I kapitel 5.5 konstaterede vi, at der kan være god grund til at gøre en større indsats for at rekrut-tere ledige til FVU. Antallet af ledige, der gennemfører FVU, er relativt lille, jf. figur 9, og der kanvære et potentiale i i højere grad at tænke FVU ind i opkvalificeringsforløb for ledige.Hvis indsatsen for ledige skal styrkes, forudsætter det et tæt samarbejde mellem på den ene sideudbydere af FVU og på den anden side jobcentre og andre aktører, herunder a-kasser og fagfor-eninger. Det kan dog være en udfordring at prioritere uddannelse, hvis de ledige er mere optagetaf at komme i beskæftigelse hurtigst muligt. Hertil kommer, at det kan være en udfordring at sik-re en grundig vejledning af de ledige, da jobcentrenes medarbejdere ikke nødvendigvis har til-strækkelig viden og opmærksomhed om FVU-tilbuddet.

Som vi har set i kapitel 5.1, har deltagerprofilen på FVU ændret sig over tid, så det i stigende grader indvandrere af ikke-vestlig oprindelse, der deltager i FVU. Udviklingen har været så markant, atandelen af danskere og andelen af indvandrere af ikke-vestlig oprindelse var nogenlunde lige sto-re i 2009/10, jf. figur 7. Ser man på deltagersammensætningen inden for FVU-læsning 1, er an-delen af personer af dansk oprindelse faldet fra 63 % i 2001/02 til 29 % i 2009/10.I evalueringsrapporten fra 2005 vurderede evalueringsgruppen, at ”gruppen af tosprogede ikke itilstrækkelig grad får tilgodeset deres behov for at lære dansk ved FVU”, og tilføjede: ”hvilketheller ikke er meningen med FVU”, og videre: ”at det ikke er hensigtsmæssigt at FVU skal rummemålrettet læse- og skrivetræning for deltagere hhv. med og uden helt grundlæggende forudsæt-ninger for at forstå dansk kultur og sprog” (EVA 2005, side 27).Siden er muligheden for at tilrettelægge FVU-læsning 1 særskilt for tosprogede blevet fjernetmed den begrundelse, at FVU ikke er et tilbud om dansk som andetsprog, men et målrettet læse-og skrivetilbud til voksne, og at de tosprogedes behov i stedet bør tilgodeses af andre uddannel-sestilbud, som er specifikt målrettet de tosprogedes behov, herunder arbejdsmarkedsdansk (VEU-rådet 2011, side 40).Hvis FVU bruges i udbredt omfang som erstatning for sprogundervisning, indebærer det to pro-blemer: For det første er der personer med dansk som andetsprog, der ikke får et optimalt under-visningstilbud. For det andet vælger gruppen af personer af dansk oprindelse ikke i tilstrækkeliggrad FVU. Det sidste skal vurderes i forhold til den oprindelige målgruppe af voksne danskere,som blev identificeret i OECD-undersøgelsen, og de deraf følgende politiske mål for FVU-aktiviteten (se afsnit 3.1). Der er risiko for, at denne udvikling kan være selvforstærkende, fordiEvaluering af forberedende voksenundervisning (FVU)71

nogle danskere kan opleve FVU som et tilbud, som kun i mindre grad opfylder deres behov, hvisFVU i stigende grad bruges af personer med dansk som andetsprog til at lære om dansk sprog ogkultur. Denne problemstilling vil formentlig ikke gøre sig gældende på sprogcentrene, da de ude-lukkende beskæftiger sig med personer med dansk som andetsprog.Både aktivitetstallene og interviewundersøgelsen indikerer, at FVU-læsning fortsat bruges i bety-deligt omfang på en utilsigtet måde, nemlig til en målgruppe, der har behov for et bredere sprog-tilbud end FVU.Der er mindst tre overordnede forhold at tage hensyn til i relation til personer med dansk somandetsprog og FVU:• Gruppen af personer med dansk som andetsprog skal have mulighed for at vælge et passendeundervisningstilbud, der matcher dens behov• Udbuddet af uddannelser og undervisningstilbud skal være gennemskueligt• Der skal være niveaumæssig sammenhæng og klare overgange mellem de forskellige under-visningstilbud.Nedenfor skitserer vi tre scenarier for, hvordan disse hensyn kan imødekommes, herunder hvilkefordele og ulemper der kan være forbundet med hvert scenarium. Scenarierne lægger op til for-skellige grader af forandring af den nuværende uddannelsesstruktur:• Det første scenarium fokuserer på udfordringerne inden for FVU og lægger derfor udelukken-de op til en forandring af FVU.• Det andet scenarium fokuserer bredere på det samlede uddannelsestilbud til personer meddansk som andetsprog og lægger op til en mere omfattende forandring, der omfatter flereuddannelsestilbud end blot FVU.• Det tredje scenarium omfatter ikke strukturændringer, men fokuserer i stedet på at gøre mereeffektivt brug af de nuværende uddannelsestilbud, herunder at forbedre overgangene mellemde forskellige tilbud.

Scenarium 1:

Nye FVU-tilbud særligt tilrettelagt for personer med dansk som andetsprog

Scenarium etsupplererde nuværende FVU-tilbud med særlige tilbud rettet mod personer meddansk som andetsprog. Denne mulighed er foreslået af en arbejdsgruppe under VEU-rådet, somforeslår, at: ”Der udvikles et nyt FVU-tilbud tilrettelagt for tosprogede med fokus på mundtligefærdigheder, som kan fungere som forberedelse til at kunne deltage i undervisningen i FVU-læsning og Dansk som andetsprog i avu og AMU”, samt at: ”Der etableres en variant af den ek-sisterende FVU-læsning blot tilrettelagt for tosprogede” (VEU-rådet 2011, side 43). Arbejdsgrup-pen har undersøgt tilbud til tosprogede voksne og identificeret en gruppe af personer, som af72Danmarks Evalueringsinstitut

forskellige årsager mangler grundlæggende danskkundskaber, og som ikke har mulighed for atbenytte danskuddannelserne for udlændinge12. Disse personer kan opleve vanskeligheder ved atbenytte de andre uddannelsestilbud på grund af sproglige adgangskriterier (VEU-rådet 2011, side42).

Fordele

• Et særligt tilrettelagt forløb for tosprogede vil være et mere målrettet tilbud til en stor del afde personer med dansk som andetsprog, som i dag benytter FVU-læsning 1.• Det vil gøre det lettere for underviserne at imødekomme de særlige behov for blandt andetordforklaringer, hvis de har mulighed for at gennemføre FVU tilrettelagt for tosprogede.• Et nyt forberedende tilbud med fokus på mundtlige færdigheder vil sandsynligvis kunne imø-dekomme et behov hos de personer, som ikke har fået tilstrækkelig danskundervisning pådanskuddannelserne, og som derfor mangler danskfærdigheder for at kunne få det fulde ud-bytte af at deltage i de øvrige uddannelsestilbud til personer med dansk som andetsprog.• Fra et institutions- og deltagerperspektiv kan det være økonomisk fordelagtigt at vælge FVUfrem for de øvrige undervisningstilbud på grund af det højere taxametertilskud, og fordi derikke er deltagerbetaling på FVU.• FVU er et fleksibelt tilbud, der udbydes hyppigt og af mange forskellige institutioner.• Forslaget lægger sig tæt op ad en allerede kendt praksis, som der er konkrete erfaringer med.• Mange personer med dansk som andetsprog oplever FVU som et attraktivt tilbud, blandt an-det fordi det er et konkret og målrettet færdighedstilbud uden at være kulturelt opdragende.

Ulemper

• Der er en risiko for, at man udvander FVU’s profil, hvis FVU også skal handle om mundtlighedog rumme personer med utilstrækkelige danskfærdigheder. En udvanding af FVU-profilen kangøre det endnu vanskeligere at rekruttere etniske danskere til FVU.• Der er en risiko for, at det samlede tilbud til personer med dansk som andetsprog bliver min-dre gennemskueligt.• Snitfladerne mellem FVU, danskuddannelserne og de øvrige tilbud til personer med dansk somandetsprog kan blive mere uklare.• Der bliver behov for en opkvalificering af de undervisere, som skal varetage undervisningen afpersoner med dansk som andetsprog, og som ikke gør dette i dag.• De faglige miljøer for undervisning af personer med dansk som andetsprog risikerer at bliveudtyndet, hvis flere udbydere skal tage sig af sprogundervisning for tosprogede.

• Der er en risiko for, at personer med dansk som andetsprog, selv i de tilfælde hvor en særligtilrettelæggelse for tosprogedeindholdsmæssigter det bedste tilbud, ikke finder tilbuddet ligeså attraktivt, fordi det netop er samværet med danskere, som de finder attraktivt.

Scenarium 2:

Videreudvikling af nuværende tilbud om danskundervisning for udlændinge

Scenarium tosamordnerde danskuddannelser, som udlændinge tilbydes, når de kommer tilDanmark, med de øvrige uddannelsestilbud om grundlæggende mundtligt og skriftligt dansk,herunder FVU-læsning samt DSA inden for avu og AMU. Samordningen har til formål, at ud-gangsfærdighederne på danskuddannelserne for udlændinge niveau- og indholdsmæssigt skalmatche indgangsfærdighederne på FVU-læsning og DSA Basis.

Fordele

• Dette kan bidrage til at eliminere huller og deltagerbarrierer mellem sprogundervisningen pådanskuddannelserne, tilbud til personer med dansk som andetsprog inden for FVU samt DSA iavu og AMU• Viften af uddannelsestilbud til personer med dansk som andetsprog kan blive mere overskue-lig, hvis man tydeliggør sammenhængen mellem de forskellige tilbud og deres adgangs- ogslutniveauer• Det vil kunne lette undervisningen på FVU, at deltagerne har et mere ensartet startniveau• Samordningen af danskuddannelserne for udlændinge og FVU mv. vil kunne finde sted indenfor samme ministerium, Ministeriet for Børn og Undervisning.

Ulemper

• Forslaget vil berøre flere uddannelsestilbud end FVU og vil derfor kræve et større udrednings-mæssigt og lovforberedende arbejde, end hvis man kun ændrer FVU-regelsættet.

Scenarium 3:

Bedre vejledning og henvisning til de rette tilbud

Scenarium tre består i, at personer med dansk som andetsprog og behov for sprogundervisning ihøjere gradhenvisestil et af de nuværende målrettede tilbud, herunder dansk som andetsproginden for avu eller AMU. Dette scenarium vil sandsynligvis kræve en gennemgang af de forhold,der gør, at nogle personer ikke opnår tilstrækkelige danskfærdigheder, inden de benytter tilbudsom FVU, AMU eller avu, eksempelvis at retten til danskuddannelse er begrænset til tre år.

Fordele

• FVU bliver fastholdt som et målrettet tilbud med fokus på skriftlighed.• Man udnytter og optimerer overgangene i det nuværende udbud af uddannelser frem for atudvikle nye tilbud med risiko for at skabe et mindre overskueligt system med overlap mellemde forskellige tilbud.

Ulemper

• Det kan i praksis være vanskeligt at foretage denne henvisning til det mest passende tilbud.De målrettede tilbud til personer med dansk som andetsprog, som eksisterer i dag inden forAMU og avu, benyttes ikke i samme omfang som FVU (VEU 2011, side 17).• Der er risiko for, at det ikke altid vil være muligt at henvise til et passende tilbud, hvis der ipraksis eksisterer et niveaumæssigt gab mellem danskuddannelserne og de øvrige tilbud.• Der kan være en risiko for, at FVU imødekommer nogle behov hos deltagerne, fx for fleksibili-tet, som fortsat vil gøre FVU mere attraktivt end de øvrige tilbud, selv når disse indholdsmæs-sigt set er de bedste.Samlet set synes der at være flere muligheder for at løse de udfordringer, der i dag findes, med attilgodese behovene hos personer med dansk som andetsprog inden for rammerne af FVU. Scena-rierne ovenfor kan indgå i en samlet vurdering af, hvordan den samlede gruppe af voksne medbehov for læseundervisning hhv. basal undervisning i dansk sprog kan få det bedste undervis-ningstilbud, samt hvordan det samlede uddannelsestilbud gøres så gennemskueligt og effektivtsom muligt.

Vi har i evalueringen identificeret flere udfordringer i relation til trinsystemet inden for FVU-læsning. For det første udnyttes muligheden for progression over flere trin kun i begrænset om-fang. For det andet opnår de fleste deltagere ikke det afsluttende niveau. For det tredje samlæseshold ofte på flere niveauer til trods for en grundig trinindplacering.Dette rejser spørgsmålet om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at FVU-læsning er opdelt i fire trin.Det er et problem, at deltagerne i FVU-læsning ofte nøjes med et enkelt trin – og her især trin 1eller trin 2, jf. afsnit 4.2 – hvis man vurderer, at det er nødvendigt med læse- og skrivefærdighe-der svarende til folkeskolens afgangsniveau for at kunne begå sig på arbejdsmarkedet, i det øvri-ge uddannelsessystem og i samfundet generelt.Hvis man sammenlægger de nuværende fire trin inden for FVU-læsning til fx to trin svarende tilFVU-matematik, kunne man overveje at slække på de nuværende varighedskrav, jf. FVU-Evaluering af forberedende voksenundervisning (FVU)75

bekendtgørelsen § 4, så det i højere grad bliver muligt at forkorte eller forlænge varigheden af-hængigt af deltagernes behov.

Fordele:

• Det vil forenkle trinsystemet at gå fra fire til to læsetrin og dermed gøre det lettere at over-skue mulighederne• Det vil give mere rummelige indholdskrav, hvor flere deltagere kan passe ind på de enkeltetrin.• Der vil blive færre overgange for den enkelte kursist, fx fra FVU-læsning på trin 1 til FVU-læsning på trin 2, hvorved flere muligvis vil opnå kompetencer på et højere niveau.

Ulemper:

• Der er sprogfaglige begrundelser for at opdele FVU-læsning i fire trin.• Det kan give større behov for differentieret undervisning, især for de store udbydere, som kangennemføre undervisning uden at samlæse flere trin• Der vil være mere fagligt stof, som deltagerne skal lære, før de kan afslutte et trin.• Det kan gøre FVU-læsning mindre fleksibelt, hvis man sammenlægger det nuværende indholdpå to længerevarende trin.

Langt de fleste deltagere gennemfører FVU uden prøve, jf. afsnit 4.4. Der kan være mange årsa-ger til den lave prøvedeltagelse, herunder at deltagerne i mange tilfælde betragter prøven somoverflødig.En mulighed er derfor at ændre prøverne, så de gøres mere formative, i stedet for at være sum-mative, som de er nu. At gøre prøverne formative betyder, at lærerne giver deltagerne konkretetilbagemeldinger på deres styrker og svagheder frem for den nuværende tilbagemelding på, omdeltageren har bestået eller ikke har bestået. Dette ville kunne gøre prøverne mere meningsfuldefor deltagerne.

Fordele:

• Hvis prøverne opleves som mere meningsfulde, vil deltagerne sandsynligvis benytte prøverne ihøjere grad, end det er tilfældet i dag• En formativ prøve vil kunne anvendes fremover af deltagerne, fordi de får en bedre forståelseaf deres faglige styrker og svagheder• Formative prøver vil kunne anvendes af underviserne til at få et bedre indblik i den enkeltedeltagers faglige styrker og svagheder som grundlag for at differentiere undervisning og vej-ledning til den enkeltes behov.76Danmarks Evalueringsinstitut

Evalueringen har identificeret to udfordringer vedrørende planlægning og koordinering af opga-ver. For det første har evalueringen vist, at der er modstridende forventninger til, hvilken rolle deforskellige aktører, herunder de enkelte VUC’er, skal spille i arbejdet med kompetenceudviklingog videndeling. For det andet har evalueringen vist, at der lokalt er en vis uklarhed om, hvilke rol-ler VUC’erne skal spille i forbindelse med tilsyn med og kvalitetssikring af FVU hos driftsoverens-komstparterne.Der kan derfor være behov for, at Ministeriet for Børn og Undervisning præciserer ansvarsforde-lingen mellem VUC’erne og driftsoverenskomstparterne i forbindelse med undervisernes kompe-tenceudvikling. Et muligt scenarium er at lade VUC’erne spille en større rolle med hensyn til atsikre, at alle undervisere løbende vedligeholder og udvikler deres relevante kompetencer, herun-der også undervisere fra institutioner, der har en driftsoverenskomst med et VUC.Der kan desuden være behov for, at Ministeriet for Børn og Undervisning præciserer, hvilke for-pligtelser VUC’erne har til at kvalitetssikre og føre tilsyn med FVU på de institutioner, de indgårdriftsoverenskomster med. Et scenarium er, at Ministeriet for Børn og Undervisning styrker sit til-syn med FVU-udbyderne. Et andet scenarium kan være, at VUC’erne kommer til at spille en størrerolle i kvalitetssikringen af FVU hos deres driftsoverenskomstparter. Følgende fordele og ulemperer fælles for scenarierne:

Fordele:

• Ansvars- og arbejdsdelingen bliver mere klar, hvad angår kompetenceudvikling, videndelingog kvalitetssikring• En mere ensartet kompetenceudvikling, videndeling og kvalitetssikring vil understøtte en højkvalitet i undervisningen hos alle udbydere.

Ulemper:

• Udbydere med driftsoverenskomst med et VUC kan opleve, at deres selvstændighed udfor-dres, hvis eksterne aktører kommer til at spille en større rolle.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har med sin handlingsplan for 2010 besluttet at evaluere vok-senuddannelsescentrenes (VUC’ernes) rolle i den forberedende voksenundervisning (FVU). Denneprojektbeskrivelse gør rede for evalueringens formål, organisering og metodiske design.

Baggrund

Der har i en årrække været et bredt politisk ønske om at øge antallet af voksne, der modtagergrundlæggende undervisning i FVU-læsning, skrivning og regning. Indsatsen er gennem de sene-ste ti år i høj grad foregået i regi af FVU, som EVA evaluerede i 2004-05. Evalueringen konstate-rede, at FVU-indsatsen på en række områder ikke levede op til de politiske forventninger. FVU-indsatsen har siden undergået en række forandringer.I forbindelse med kommunalreformen og amternes nedlæggelse i 2007 overgik ansvaret for FVU-indsatsen fra amtsrådene til VUC’erne. Hermed fik de nu selvejende VUC’er en endnu mere cen-tral rolle i indsatsen over for voksne med svage læse-, skrive- og regnefærdigheder. En af de storeudfordringer i FVU-systemet er at rekruttere de voksne deltagere. Her viser erfaringer, at relevan-te og fleksible tilbud tæt på de potentielle brugere er en vigtig faktor for rekruttering, og at ind-gangen til FVU ofte er erhvervsrettede uddannelser eller arbejdspladsen. Det understreger vigtig-heden af et godt samspil mellem erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner, virksomheder ogVUC’er.

Formål

Evalueringen sigter mod at vurdere VUC’ernes rolle i at styrke indsatsen over for voksne med sva-ge læse-, skrive- og regnefærdigheder i samarbejde med de øvrige udbydere af FVU.Evalueringen sigter mod at besvare følgende spørgsmål:• Hvordan har aktiviteten gennem årene udviklet sig både samlet set og hos de enkelte VUC’erog øvrige udbydere?

Evalueringens metode og datagrundlag

Evalueringen vil inddrage både kvantitative og kvalitative datakilder til at besvare evaluerings-spørgsmålene. De forskellige metodeelementer har hver især en funktion i forhold til at besvareet eller flere evalueringsspørgsmål. Nedenstående tabel illustrerer sammenhængen mellem deforskellige metodeelementer og evalueringsspørgsmålene.

Registerundersøgelse

Der gennemføres en CPR-baseret registerundersøgelse med data fra Danmarks Statistik, der om-fatter alle, der har været tilmeldt FVU (totalundersøgelse). Målet med undersøgelsen er at beskri-ve udviklingen i aktiviteten fordelt på institutioner, typer af institutioner, forlagt undervisning,prøvehyppighed m.m. Derudover er målet at beskrive, hvem der bruger FVU, herunder opdelt ef-ter variable som køn, alder, etnicitet, uddannelsesniveau og arbejdsmarkedsstatus. Registerdatae-ne giver en unik mulighed for dette, da de indeholder oplysninger om hele populationen af FVU-kursister.

Spørgeskemaundersøgelse

Der gennemføres en spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige udbydere af FVU, herunder såvelVUC’erne som driftsoverenskomstparterne (totalundersøgelse). Respondenterne identificeres vedat rekvirere lister fra samtlige VUC’er over kontaktpersoner med viden om institutionens FVU-aktivitet. Målet med undersøgelsen er at give et samlet billede af aktiviteten, organiseringen afarbejdet med FVU samt udbydernes initiativer for at fremme aktiviteten i forhold til forskelligemålgrupper.

Besøg med interview

EVA udvælger på baggrund af registerdata og evt. spørgeskemaundersøgelsen fire til fem VUC’ermed henblik på besøg. Formålet med dette er at få mulighed for at beskrive og analysere arbej-det med FVU på en mere helhedsorienteret og kontekstuel måde, der baserer sig på institutio-nens konkrete muligheder og vilkår. EVA gennemfører i forbindelse med besøgene interview medledelse, undervisere og vejledere.80Danmarks Evalueringsinstitut

Register-undersøgelseHvordan har aktiviteten gennem årene udviklet sig både samlet set oghos de enkelte VUC’er og øvrige udbydere, herunder med hensyn tilomfanget af virksomhedsforlagt undervisning?Hvem deltager i FVU, herunder fordelt på køn, alder, uddannelse, bo-pæl, etnicitet og tilknytning til erhverv og arbejdsmarked? Er der taleom ændringer over tid med hensyn til deltagelsen i FVU?Hvordan er indsatsen organiseret på de enkelte VUC’er?Hvordan samarbejder VUC’er og øvrige udbydere af FVU, herundererhvervsrettede uddannelsesinstitutioner, om at fremme FVU-aktiviteten?Hvilke initiativer har VUC’erne igangsat for at fremme aktiviteten, oghvordan har dette påvirket FVU-aktiviteten?Hvilke stærke og svage sider har det nuværende styringssystem i for-hold til at fremme FVU?XX

… fortsat fra forrige sideVUCRanders HF og VUCInstitutionLOF MidtjyllandFOF RandersAOF RandersDaghøjskolen i RandersTradiumVoksenUddannelsescenter Frederiks-bergVUC Bornholm/Campus BornholmVUC DjurslandVUC FredericiaVUC FYN og FYNs HF-kursusFrederiksberg Daghøjskole og KursuscenterFOF FrederiksbergTietgen KompetencecenterAOF BornholmAOF RandersViden DjursSprogcenter FredericiaCSV KoldingAOF MiddelfartAOF Odense.dkAOF SydfynAOF ØstfynAMU FYNLOF Faaborg-MidtfynCSV Odense-Vestfyn-BrangstrupCSV SydØstfynNyborgskolenSocial- og Sundhedsskolen FynSyddansk Erhvervsskole Odense-VejleTietgen KompetencecenterVUC Holstebro-Lemvig-StruerVUC Hvidovre-AmagerVUC KoldingVUC LyngbyAOF HerningAOF i HvidovreVestegnens Sprog- og kompetencecenterLærdansk KoldingCSV Kolding-FredericiaFOF LyngbyAOF DaghøjskoleBallerup Sprogcenterfortsættes næste side …

… fortsat fra forrige sideVUCVUC NordjyllandInstitutionSpecialskolen for VoksneTaleinstituttetSOSU NordAalborg SprogcenterAOF Dronninglund DaghøjskoleAOF Daghøjskolen AalborgAOF NordFOKUS folkeoplysningLOF VesthimmerlandAMU NordjyllandTech CollegeEUC NordVrå HøjskoleCenter for Døvblindhed og HøretabTradiumVUC NordsjællandVUC Ringkøbing-SkjernVUC RoskildeVUC Silkeborg/Th. LangsVUC Skanderborg OdderLOF ØresundSprogcenter NordsjællandAOF HerningKøge SprogcenterClavisAOF Aftenskolen SilkeborgOrdskolen Århus, AOF ØstjyllandSprogcenter MidtFO-AarhusVUC SønderjyllandVUC Thy-MorsAOF Syd, AabenraaAOF Morsø DaghøjskoleAOF NORDSOSU – ThistedSprogcenter ThistedNordvestjysk Handelsgymnasiumfortsættes næste side …

… fortsat fra forrige sideDen absolutte FVU-aktivitet:Antal FVU-kursisterDen relative FVU-aktivitet:Antal FVU-kursister i procent afalle kortuddannedeAalborgAlbertslundFanøRandersHjørringBrønderslevKoldingLangelandViborgAarhusAssensBornholmHedenstedLollandOdenseGuldborgsundAabenraaFredensborgIshøjKøbenhavnMiddelfartNæstvedSvendborgFaaborg-MidtfynHolbækIkast-BrandeNordfynsHvidovreNorddjursOdderFrederiksbergFrederikshavnfortsættes næste side …78511594223121613307436375318120819925963128324799831229125282176177225156110143143531412180,31 %0,30 %0,30 %0,30 %0,29 %0,28 %0,28 %0,28 %0,28 %0,28 %0,27 %0,27 %0,27 %0,27 %0,27 %0,26 %0,26 %0,25 %0,23 %0,23 %0,23 %0,23 %0,23 %0,22 %0,22 %0,22 %0,22 %0,21 %0,21 %0,21 %0,20 %0,20 %

… fortsat fra forrige sideDen absolutte FVU-aktivitet:Antal FVU-kursisterDen relative FVU-aktivitet:Antal FVU-kursister i procent afalle kortuddannedeHelsingørHillerødRingstedRødovreSkanderborgVallensbækBrøndbyGlostrupRoskildeSlagelseStruerVordingborgFuresøHerningHøje-TaastrupKertemindeKøgeFaxeHolstebroRingkøbing-SkjernSilkeborgGreveLyngby-TaarbækSolrødSyddjursTårnbyAllerødBallerupFrederikssundGladsaxeLejreLemvigfortsættes næste side …15289969412730102501452276913750224119641379313715517785523281842282778640500,20 %0,20 %0,20 %0,20 %0,20 %0,20 %0,18 %0,18 %0,18 %0,18 %0,18 %0,18 %0,17 %0,17 %0,17 %0,17 %0,17 %0,16 %0,16 %0,16 %0,16 %0,15 %0,15 %0,14 %0,14 %0,14 %0,13 %0,13 %0,13 %0,13 %0,13 %0,13 %

… fortsat fra forrige sideFormålet med undervisningen er:at deltageren forbedrer eller ud-vikler sit kendskab til ords gram-matiske sammenhæng og til for-skellige teksttypers karakteristikaog bevidstgøres om, hvordanTrin 3denne viden kan støtte FVU-læsning, skrivning og stavning afforskellige tekster.•••••at deltageren primært udviklerskriftsproglige færdigheder ogteknikker, der kan støtte tilegnelse •af ny viden i relation til erhverv,Trin 4uddannelse eller interesseområde. •••••••Undervisningens mål er at deltageren:••har kendskab til avancerede lydfølgeregler på dansk,har kendskab til reglen om, at samme betydningsenhed staves ens iforskellige ord (tegnkonstansprincippet),har kendskab til betydning og stavemåde af uregelmæssige ord afudenlandsk oprindelse (låneord),har kendskab til sætningsbygning og ords grammatiske sammenhæng,har kendskab til forskellige teksttyper og deres karakteristika,kan benytte forskellige læsestrategier i forhold til læseformål og tekst-type,kan vurdere læseudbyttet ud fra et bestemt læseformål ogkan udnytte viden om teksttyper og afsender-/modtager-forhold i ud-formningen af forskellige tekster.kan læse, stave og udtale relevante ord inden for deltagerens fag- ellerinteresseområde,har kendskab til relevante udenlandske betydningsenheder (morfe-mer),har kendskab til betydningen af relevante fagord,har kendskab til struktur og opbygning af tekster i fagbøger,kan uddrage væsentlige elementer i en faglig beskrivelse,skriftligt kan formidle et fagligt indhold oghar kendskab til hjælpemidler, metoder og aktiviteter til fremme forstudieudbytte.Kilde: FVU-bekendtgørelsen, Bilag 2, Fagbeskrivelser for FVU-læsning

EVA (2005).Forberedende voksenundervisningEVA (2012).Evaluering af VEU-centreneFVU-bekendtgørelsen. Bekendtgørelse nr. 973 af 19/7/2007FVU-loven. Lov nr. 487 af 31/05/2000 om forberedende voksenundervisningJensen, Torben Pilegaard; Anders Holm (2000):Danskernes læse-regne-færdigheder – i et in-ternationalt lys.AKF forlaget, KøbenhavnKlinkby, Erling (2000).Tanker om tre bogstaver:Undervisningsministeriets tidsskrift Uddannel-se nr. 5Lovbekendtgørelse nr. 1010. Bekendtgørelse af lov om danskuddannelse til voksne udlændin-ge m.fl. af 16/08/2010Lovforslag nr. 252 af 1999/1 om forberedende voksenundervisningRegeringen og Dansk Folkeparti (2006).Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investe-ringer i fremtiden.Aftale om fremtidig indvandringRegeringen og Dansk Folkeparti (2009).Ungepakken.Aftale mellem regeringen (Venstre ogKonservative), Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre.Regeringen og Dansk Folkeparti (2010).Stærkere ud af krisen – bekæmpelse af langtidsledig-hed.Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Radikale Venstre,Liberal Alliance og Per Ørum JørgensenRegeringen og Socialdemokraterne (2009). Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservati-ve), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om udmøntning af den afsattereserve til styrket voksen- og efteruddannelse i perioden 2010-2012 og VEU-puljenUndervisningsministeriet (2004).Uddannelse på kryds og tværsVEU-rådet (2011).Rapport fra arbejdsgruppe under VEU-rådet om tilbud til voksne tosproge-de.

Aktiviteten er stigende, men halter bagefter de politiske mål

Aktiviteten er gået frem hos andre udbydere, efter at VUC’erne overtog ansvaret for

FVU

Muligheden for progression i trinsystemet bruges kun i begrænset omfang

Langt størstedelen af deltagerne gennemfører FVU uden prøve

Aktiviteten fordeler sig skævt i landets kommuner

En stor del af deltagerne er personer med dansk som andetsprog

Flere og flere deltagere har en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse

Styringssystemet er generelt velfungerende

Udbyderne prioriterer kompetenceudvikling meget forskelligt

FVU-tests bruges i stort omfang, men fører ikke i tilstrækkelig grad til undervisning

Strategi kan fremme aktiviteten

Styrkelse af rekrutteringen

Bedre muligheder for personer med dansk som andetsprog

Forenkling af trinsystemet inden for FVU-læsning

Prøverne kan gøres mere formative

Tydeliggørelse af roller og ansvar

2.2.1

Registerundersøgelse

2.2.2

Spørgeskemaundersøgelse

2.2.3

Besøg med interview

2.2.4

Seminar

Figur 1

Deltageraktiviteten på FVU

Figur 2

Deltageraktivitet på FVU-læsning 1-4

Tabel 1

Personer, der højst har gennemført et eller to kurser i FVU-læsning i perioden 2001-10,

fordelt på type af første kursus, og hvorvidt dette efterfølges af et andet læsekursus

Tabel 2

Antal personer, der har gennemført et eller flere kurser i FVU-matematik i 2001-10, for-

delt på antal kurser, kursustype og evt. rækkefølge

Figur 3

Antal kursister der har gennemført et FVU-kursus med eller uden prøve, eller ikke har

gennemført (frafald)

Danmarkskort 1

Den absolutte FVU-aktivitet i perioden 2001-10. Kommunerne er delt op i tre grupper –

dem med størst, dem med middelstor og dem med mindst absolut aktivitet – med lige

mange kommuner i hver af de tre grupper. Kilde: Registerundersøgelsen.

Danmarkskort 2

Den relative FVU-aktivitet i perioden 2001-10. Kommunerne er delt op i tre grupper –

dem med størst, dem med middelstor og dem med mindst relativ aktivitet – med lige

mange kommuner i hver af de tre grupper. Kilde: Registerundersøgelsen.

Figur 4

FVU-kursister fordelt på herkomst

Figur 5

Kursister på FVU-læsning 1 fordelt på herkomst

Figur 6

FVU-kursister fordelt på højeste uddannelse

Figur 7

FVU-kursister fordelt på køn

Figur 8

FVU-kursister fordelt på køn og hhv. VUC’er og øvrige institutioner

Figur9

FVU-kursister fordelt på alder

Figur 10

FVU-kursister fordelt på arbejdsmarkedsstatus

Tabel 3

FVU-udbydere fordelt på institutionstyper

Tabel 4

FVU-aktiviteten 2007-10 på landets VUC’er og på de institutioner, de har driftsoverens-

komst med

Figur 11

FVU-aktiviteten, 2007-2010, fordelt på VUC’erne og de institutioner de har haft drifts-

overenskomst medkursister fordelt på arbejdsmarkedsstatus

Tabel 5

Tilfredshed med det nuværende styringssystem i forhold til styringssystemet før kom-

munalreformen, fordelt på institutionstyper

Tabel 6

Særlige indsatser for bestemte målgrupper

De beskæftigede

Ordblinde

Samarbejde med jobcentre om ledige

Personer med dansk som andetsprog

Personer under uddannelse

Andre grupper af voksne

Mobile enheder