BUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 195: Rapport fra SFI: Indsatser for tosprogede elever

INDSATSER FORTOSPROGEDE ELEVER. KORTLÆGNING OG ANALYSEAfdelingsleder: Anne-Dorthe HestbækAfdelingen for børn og familieUndersøgelsens følgegruppe:Simon Calmar Andersen, Aarhus UniversitetTina Fehrmann, Ministeriet for børn og undervisningCamilla Ottsen, Brønshøj Skole, KøbenhavnAnja Ougaard, Ministeriet for børn og undervisningBeatrice Schindler Rangvid, AKFRune Hejlskov Schjerbeck, Ministeriet for børn og undervisningAnna Vadgaard, H.C. Andersen Skolen, OdenseISSN: 1396-1810e-ISBN: 978-87-7119-094-6Layout: Hedda BankForsidefoto: Lars Just/POLFOTONetpublikation� 2012 SFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdSFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdHerluf Trolles Gade 111052 København KTlf. 33 48 08 00[email protected]www.sfi.dkSFI’s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver SFI’spublikationer, bedes sendt til centret.

FORORDDet er ofte påvist, at folkeskolens tosprogede elever møder større udfor-dringer end deres danske kammerater med hensyn til at præstere fagligt,at komme videre i et uddannelsesforløb i ungdomsårene og at holde vedi en påbegyndt uddannelse. Derfor har kommuner og folkeskoler sat enrække tiltag i værk, som bredt sagt alle sigter mod at forbedre de tospro-gede elevers skole- og uddannelsessituation. For at få mere viden om,hvorvidt nogle af disse indsatser har den tilsigtede virkning, er et størreprojekt om styrkelse af kommunernes målrettede indsats for at hæveskolepræstationerne hos elever med anden etnisk baggrund end dansk sati gang. Projektet omfatter i første fase en kortlægning og analyse af for-skellige indsatser for tosprogede elever. Det er denne kortlægning oganalyse, som vi nu afrapporterer.Kortlægningen, som er baseret på de svar, forvaltninger og sko-ler har givet på spørgeskemaer om aktiviteten på udvalgte områder, giversig ikke ud for at være udtømmende. Den skal blandt andet ses som etsupplement tilTosprogs-Taskforcen,der arbejder for at øge faglighedenblandt tosprogede elever i grundskolen.Kortlægningen er gennemført af SFI – Det Nationale Forsk-ningscenter for Velfærd og EVA – Danmarks Evalueringsinstitut. Rap-porten er blevet til i et samarbejde mellem de to institutioners medarbej-dere. Fra SFI medvirker: seniorforsker Dines Andersen, seniorforsker

Vibeke Jakobsen, forsker Vibeke Myrup Jensen og stud.polit. Sarah San-der Nielsen. Fra EVA medvirker: evalueringskonsulent Kristine CecilieZacho Pedersen, metodekonsulent Dorte Stage Petersen og områdechefKatja Munch Thorsen. SFI står for kapitlerne 1, 2, 3, 8 og 9 samt bilage-ne, mens EVA har udarbejdet kapitlerne 4, 5, 6 og 7.Professor Mads Jæger ved Institut for Uddannelse og Pædagogik– Center for Grundskoleforskning, Aarhus Universitet, har læst udkast tilrapporten og takkes for sine kommentarer og forslag til forbedringer.Også en tak til medlemmerne af projektets følgegruppe for deres mangekonstruktive bemærkninger og rettelsesforslag. Sidst, men ikke mindst,en stor tak til de skolechefer i kommunerne samt ledere og lærere på enlang række folkeskoler, som stillede sig til rådighed og besvarede et spør-geskema. Endelig skal der lyde en varm tak til de tosprogede forældresamt elever, som i stort tal gav sig tid til at deltage i et interview til under-søgelsen. Uden medvirken fra de forskellige grupper af respondenterhavde undersøgelsen ikke kunnet gennemføres.Seniorforsker Dines Andersen, SFI, har været leder af projektet,og forskningssekretær Dorrit Kümmel har varetaget korrektur og opsæt-ning af manuskriptet. Undersøgelsen er via Ministeriet for børn og un-dervisning betalt med midler fra satspuljeaftalen 2009 om integration.København, marts 2012JØRGEN SØNDERGAARD

RESUMÉTosprogede elever i folkeskolen har ofte behov for supplerende under-visning i dansk som andetsprog. Det er tænkt som en ekstra hjælp til ele-verne, for at de kan få tilstrækkeligt udbytte af den almindelige undervis-ning. Støtten kan være integreret i den almindelige klasseundervisning, fxved indsættelse af en ekstra lærer, eller den kan ligge uden for klassen ieller uden for den almindelige undervisningstid. Gives den efter skoletid,kan eleven deltage fuldt ud i den almindelige klasseundervisning og gen-nem ekstraundervisningen få styrket sine dansksproglige kundskaber.Hvis eleven derimod forlader sin klasse i nogle timer for i stedet at bliveundervist særskilt, vil eleven gå glip af den almindelige klasseundervis-ning og får således svært ved at opnå samme faglige niveau som sineklassekammerater.BEDRE RESULTATER, NÅR ELEVERNE BLIVER I KLASSEN

tydning for det faglige niveau, hvis de forbliver i klassen og støttes dereller får ekstraundervisning efter skoletid. De samme resultater finder viderimodikke på skoler med relativt mange tosprogede elever.Når der er tosprogede elever i klassen, skal dansk som andet-sprog indgå som en dimension i alle fag. Undersøgelsen har haft fokuspå lærere i 2. og 9. klasse. De har kun i mindre grad fokus på denne delaf undervisningen. Hver tredje lærer i 2. klasse og hver anden i 9. har detsjældent eller aldrig. Det kunne tænkes at hjælpe, hvis lærerne oplevede,at deres skoleledelse havde tydelige forventninger til, at de skal inddragedansk som andetsprog i undervisningen. Men det oplever de kun i min-dre grad. Og blot hver fjerde skole har formuleret krav om, at dansk somandetsprog skal indgå i årsplanerne for undervisningen.De fleste kommuner har udviklet målsætninger og handleplanerfor tosprogede elever. Kommunerne har især fokus på målsætninger oghandleplaner, der vedrører den faktiske undervisning af tosprogede ele-ver, og som går på at styrke de tosprogede elevers faglighed. Dettekommer blandt andet til udtryk ved et stærkt fokus på undervisning idansk som andetsprog. Næsten alle kommuner har endvidere en elleranden form for kommunikation med skolerne om deres arbejde medundervisningen i dansk som andetsprog, hvor forvaltningen indsamlerviden om skolernes erfaringer. Analyserne i denne rapport tyder på, atdet har en positiv indflydelse på skolernes arbejde med de tosprogedeelever og dermed på de tosprogede elevers faglige præstationer, nårkommunerne opstiller målsætninger for indsatser over for tosprogedeelever, og når kommunerne følger op på skolernes undervisning af to-sprogede elever. Det er dog især i kommuner med mange tosprogedeelever, at vi finder en sammenhæng mellem kommunernes arbejde og detosprogede elevers faglige præstationer.OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE

Undersøgelsens resultater peger på, at det spiller en afgørenderolle for graden af succes, der kan forventes af forskellige indsatser fortosprogede elever, hvor mange af disse elever der er i kommunen eller påden enkelte skole. Er der mange tosprogede elever, kan tilgangen til den-ne gruppe i kommunen og på skolerne tænkes at være en anden, end hvisde tosprogede udgør et forsvindende mindretal.Undersøgelsen viser endvidere, at langt de fleste skoleledere oglærere mener, at der er behov for, at skolen gør noget særligt for at sikre,at tosprogede elevers forældre deltager i skole-hjem-samarbejdet. Lærer-ne føler sig også klædt på til opgaven. Alligevel oplever forældrene ikke,at der bliver taget særlige hensyn til dem, fordi de har en anden etniskbaggrund. Og de fleste ønsker heller ikke en sådan særbehandling. Demener godt, at de ved, hvilke forventninger lærerne har til deres måde atstøtte deres barns skolegang på, og de erklærer sig enige i dem. Det serud, som om forældrene først og fremmest ønsker at blive set som heltalmindelige forældre uden en påklistret etnisk label.UNDERSØGELSENS DESIGN

Undersøgelsen er baseret på spørgeskemadata indsamlet fra kommuner-nes skoleforvaltninger, fra skoler med mange tosprogede elever (dvs.mere end landsgennemsnittet på 10 pct.) og fra skoler med få (3-10 pct.)tosprogede elever. Fra skolerne har skolelederen, lærere i 2. og 9. klasse,tosprogede elever i 9. klasse samt forældre til tosprogede elever i 2. klassebesvaret et spørgeskema. Endelig er der inddraget data fra registre iDanmarks Statistik og i Ministeriet for børn og undervisning, ligesomSFI’s forløbsundersøgelser af henholdsvis danske og etniske børn født i1995 er blevet anvendt.

SAMMENFATNING OGPERSPEKTIVERINGI kommunernes skoleforvaltninger og ude på de enkelte folkeskoler gø-res mange ting for at hæve det faglige niveau blandt elever med andenetnisk baggrund. Vi har i denne rapport foretaget en kortlægning af enrække af de indsatser, som netop skolerne og kommunerne har fokus på.I forlængelse heraf har vi også set nærmere på betydningen af skolers ogkommuners indsatser for at fremme de tosprogede elevers trivsel i sko-len, deres karakterer ved folkeskolens afgangsprøve og deres incitamenttil, at de begynder på en ungdomsuddannelse. Analyserne bygger på etstort datamateriale, som er indsamlet ved hjælp af spørgeskemaer til sko-lechefer, skoleledere, lærere i 2. og 9. klasse, forældre og elever samt regi-sterdata fra Danmarks Statstik og Ministeriet for børn og undervisning.Rapporten er fra første fase af en større undersøgelse, som For-mandskabet for Skolerådet har iværksat med det overordnede formål atøge de faglige præstationer hos tosprogede elever. Rapportens kortlæg-ning af en række indsatser og de statistiske analyser af elevernes ”præsta-tioner” med hensyn til trivsel og faglighed har til formål at danne grund-laget for anden fase, hvor kontrollerede forsøg i udvalgte kommuner ogskoler sættes i gang, mens tredje fase vil omhandle formidling af godpraksis. Alt dette skal desuden ses som et supplement tilTosprogs-Taskforcen,der arbejder for at øge fagligheden blandt tosprogede elever igrundskolen.

Halvdelen af landets folkeskoler har praktisk taget ingen tosprogede ele-ver, mens den ene procent af skoler med flest tosprogede elever tegnersig for cirka 40 pct. af samtlige tosprogede elever i folkeskolen. Med såforskellige vilkår siger det sig selv, at det, der kan være en relevant indsatsfor tosprogede elever på én skole, ikke behøver at være det på en anden.Derfor viser kortlægningen også en udpræget forskellighed skoler ogkommuner imellem. Det er således vanskeligt at pege på ”den røde tråd”i kortlægningen forstået som de indsatser over for tosprogede elever, deranvendes bredt og med bestemte resultater i folkeskolen. Rapporten skalsåledes læses som en række nedslag i et broget billede af, hvordan kom-muner og skoler har valgt at håndtere de udfordringer, som ligger i atfremme det faglige niveau blandt tosprogede elever. Vi finder en rækkeinteressante, enkeltstående resultater, som vil blive fremhævet i dette afsnit.KOMMUNERNES SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER OG DERESINDSAMLING AF VIDEN OM ARBEJDET PÅ SKOLERNE MEDDANSK SOM ANDETSPROG

De fleste kommuner har udviklet målsætninger og handleplaner for to-sprogede elever, og figur 1.1 viser, at kommunerne især har fokus påmålsætninger og handleplaner, der vedrører den faktiske undervisning aftosprogede elever. Det vil sige målsætninger og handleplaner, som går påat styrke de tosprogede elevers faglighed. Dette kommer blandt andet tiludtryk ved et stort fokus på undervisning i dansk som andetsprog. Mål-sætningerne og handleplanerne fokuserer derimod i begrænset omfangpå tiltag, der skal sikre og understøtte tosprogede elevers overgang til oggennemførelse af en ungdomsuddannelse. Det begrænsede fokus påovergang til ungdomsuddannelse er interessant, da vi ved, at mange to-sprogede ikke gennemfører en ungdomsuddannelse.Selvom stort set alle skolechefer angiver, at kommunerne harformuleret målsætninger og handleplaner på tosprogsområdet, er derforholdsvis mange skoleledere (en femtedel), som ikke ved, om dereskommune har målsætninger på tosprogsområdet. Dette kunne være pro-blematisk, fordi det må antages at være en forudsætning for målsætnin-gernes realisering, at de er kendt af de aktører, som skal arbejde meddem. Vores analyser viser imidlertid en positiv sammenhæng mellem, at

Overgang fra grundskole tilungdomsuddannelse blandt tosprogedeUU-vejledning målrettet tosprogedeFaglighed blandt tosprogedeKulturel mangfoldighedSamarbejde mellem sprogstimuleringstilbudog indskolingSprogstimulering for førskolebørn, der ikke eroptaget i dagtilbudKvalitetssikring af undervisningen i dansksom andetsprogKompetenceudvikling/opkvalificering af læreri dansk som andetsprogSkole-hjem-samarbejde med tosprogedeelevers forældreDansk som andetsprog som dimension i allefagSprogstimulering for førskolebørnSupplerende undervisning i dansk somandetsprog010203040506070

Hovedparten af kommunerne har ansat en tosprogskonsulent, men skolele-dernes og lærernes besvarelser indikerer, at de ikke bruger disse personer ligeså meget, som de kunne. Ifølge skolelederne bruges de primært til individuelrådgivning af lærere om undervisning af tosprogede elever, mens de eksem-pelvis i mindre grad bruges til oplæg eller deltagelse på lærermøder.Der ligger også et uudnyttet potentiale i at blive bedre til at bru-ge skolernes egne ressourcepersoner, fx dansk som andetsprogs-lærerne.Det uudnyttede potentiale i brug af kommunale tosprogskonsulenter ogressourcepersoner på skolerne skal også ses i lyset af, at mange af lærerne

Lærerne skal inddrage dansk som andetsprog som en dimension i under-visningen i alle fag. Undersøgelsens resultater viser, at skolelederne iovervejende grad vurderer, at det kræver noget særligt at lede en skolemed tosprogede elever. Lærerne vurderer dog ikke, at skoleledelsens fo-kus altid omsættes til tydelige forventninger til, at de skal inddrage dansksom andetsprog i undervisningen. Kun 46 pct. af lærerne oplever, at sko-leledelsen enten i høj grad eller i nogen grad har tydelige forventninger til,at de inddrager dansk som andetsprog som en dimension i undervisnin-gen af tosprogede elever.FIGUR 1.3Lærere fordelt efter, hvor ofte de havde fokus på dansk som andetsprog i under-visningen, særskilt for lærere i 9. klasse og lærere i 2. klasse. Skoleåret 2010/11.Procent.

opgaven med at inddrage dansk som andetsprog i undervisningen i deresteam. Trods dette anvender lærerne rent faktisk forskellige andetsprogs-pædagogiske metoder. Eksempelvis viser figur 1.4, at 80 pct. af både 2.-og 9.-klasses-lærerne løbende undersøger, om eleverne forstår de vigtig-ste udtryk inden for et emne. 81 pct. af 2.-klasses-lærerne anvender vi-sualisering som strategi i undervisningen, og lidt over halvdelen af både2.- og 9.-klasses-lærerne anvender strategier for faglig læsning.FIGUR 1.4Andelen af lærere, der i høj grad eller i nogen grad er enige i, at de sidste år ind-drog andetsprogspædagogiske metoder, når der var tosprogede elever i klassen.Særskilt for lærere i 2. og 9. klasse. Skoleåret 2010/11. Procent.

Jeg inddrog elevernes modersmålJeg valgte bøger ogundervisningsmaterialer, der omhandlerkulturelle emnerJeg valgte bøger ogundervisningsmaterialer, der var sprogligttilgængelige for tosprogede eleverJeg underviste i strategier for faglig læsningJeg havde særligt fokus på at suppleremundtlige instruktioner med skriftligebeskederJeg synliggjorde mangfoldigheden ielevgruppen i klasseværelsetJeg anvendte visualisering som strategiJeg undersøgte løbende, om de forstod devigtigste udtryk for et emne050ProcentLærere, 9. klasseLærere, 2. klasse100

imidlertid den supplerende undervisning i dansk som andetsprog udenfor klassen i den almindelige undervisningstid. Dette strider imod formu-leringen i bekendtgørelsen om folkeskolens undervisning i dansk somandetsprog, hvoraf det fremgår, at undervisningen kun skal foregå udenfor klasseundervisningen, hvis eleven vurderes ikke at have tilstrækkeligedansksproglige kompetencer til at kunne følge med i undervisningen.Dermed antyder resultaterne, at skolerne mangler viden om, hvordan debedst organiserer den supplerende undervisning i dansk som andetsprog.FIGUR 1.5Andelen af skoleledere, der benytter forskellige former for organisering af densupplerende undervisning i dansk som andetsprog. Skoleåret 2010/11. Procent.

Undersøgelsens resultater viser, at både skoleledere og lærere vurderer, atder er behov for at gøre noget særligt for at sikre, at tosprogede eleversforældre deltager i skole-hjem-samarbejdet. Men i praksis vidner skolele-deres, læreres og forældres besvarelser om, at skolerne i praksis sjældentgør noget særligt i samarbejdet med forældrene til de tosprogede elever.Eksempelvis viser figur 1.6, at der i cirka halvdelen af skolerne ikke tagessærlige skole-hjem-samarbejdsinitiativer.FIGUR 1.6Andelen af skoler, der har gennemført særlige skole-hjem-samarbejdsinitiativerfor forældre til tosprogede elever, opdelt efter type af initiativ. Skoleåret 2010/11.Procent.Nej, vi har ikke gennemført særlige skole-hjem-samarbejdsinitiativer for tosprogedeelever og forældreAndre initiativer

54 pct. af de kommuner, som har deltaget i undersøgelsen, har retnings-linjer for overlevering af viden fra dagtilbud til skole. Det er til gengældmindre udbredt med retningslinjer for overlevering af viden fra skole tilungdomsuddannelse, hvor 35 pct. af kommunerne har retningslinjer.Samtidig vurderer knap halvdelen af kommunerne, at UU-vejlederne ikkehar haft et særligt fokus på vejledning af tosprogede elever. Flertallet afskolecheferne vurderer dog, at det kræver en særlig vejledningsindsats atsikre, at de tosprogede elever påbegynder en ungdomsuddannelse.Både kommuner og skoler er blevet spurgt, om de tilbyder lek-tiehjælp, mentorordninger og særlige vejledningsforløb med henblik på atøge andelen af tosprogede elever, der påbegynder en ungdomsuddannel-se. Figur 1.8 viser, at især lektiehjælp er udbredt. Herefter følger mentor-ordninger og særlige vejledningsforløb. Flertallet af skoler tilbyder endvi-dere brobygningsforløb og erhvervspraktik. Eleverne i 9. klasse oplever,

tosprogede elever. Derimod ser de mere konkrete indsatser i skolerne (fxorganisering af supplerende undervisning i dansk som andetsprog) ud tilisær at have positiv indvirkning på elevpræstationer i skoler med få to-sprogede elever.Andelen af tosprogede elever synes med andre ord at have be-tydning for, hvordan indsatserne virker. Det er vigtigt at vide, hvorfordet forholder sig sådan. Vi giver her nogle mulige forklaringer på dette.Det, at vi i højere grad finder en positiv sammenhæng mellemskolepolitiske målsætninger i kommuner med mange tosprogede eleverend i kommuner med få tosprogede elever, kan hænge sammen med, atkommuner med mange tosprogede elever måske har haft målsætningernei en længere periode og derfor har større erfaring med at implementeremålsætningerne. Hvis kommunerne med få tosprogede elever kun harhaft målsætningerne i en kort periode, og det især er de kommuner, hvorde tosprogede elever har klaret sig særligt dårligt, som har indført de på-gældende målsætninger, kan det måske forklare den manglende eller ne-gative sammenhæng.Det, at supplerende undervisning i dansk som andetsprog kunhar gennemslagskraft på skoler med få tosprogede elever, kan hængesammen med, at lærer/elev-ratioen måske er større i den supplerendeundervisning uden for klassen på skoler med få tosprogede elever end påskoler med mange tosprogede elever. Jo større lærer/elev-ratioen er, jomere lærerkontakt får den enkelte elev, og i jo højere grad kan undervis-ningen skræddersys til den enkelte elevs behov.En anden mulig forklaring på, at indsatser i mindre grad har enpositiv betydning på skoler med mange tosprogede elever, kan være, atdet er mere stigmatiserende at være tosproget elev på disse skoler end påskoler med få tosprogede elever. Et eksisterende studie (Rambøll Mana-gement Consulting & Andersen, 2010) peger eksempelvis på, at andelenaf tosprogede elever har betydning for, om de tosprogede elever er endel af skolens fællesskab. På skoler med forholdsvis få tosprogede omta-les disse elever i højere grad positivt og bliver en del af fællesskabet,mens især de tosprogede drenge på skoler med mange tosprogede eleveroplever manglende anerkendelse og derfor danner egne fælleskaber, somkan være en modkultur til skolen, hvor det fx ikke er positivt at lave lek-tier og deltage aktivt i undervisningen.Denne undersøgelse viser, at andelen af tosprogede i kommunerog skoler nogle gange har betydning for, hvordan en given indsats virker.

I analyserne til denne rapport er kommuner og skoler grupperet efter,om deres andel af tosprogede elever er over eller under landsgennemsnit-tet på cirka 10 pct. Det betyder, at kategorien ”skoler med mange to-sprogede elever” både kan indeholde skoler med tre tosprogede elever ihver klasse og skoler med 15 tosprogede elever i hver klasse. Om klassenhar tre eller 15 tosprogede elever giver forskellige betingelser for under-visningen. Vi ved fx ikke, hvor mange tosprogede elever der skal være,før der dannes en modkultur, der står i kontrast til det store fællesskab.

Landets folkeskoler har i de senere år måttet stille op til en lang række afundersøgelser og elevtest, der, hvad ressourceforbrug angår, med rettekan opleves som indlagte dræn i den almindelige undervisning. Der har isærlig grad været opmærksomhed omkring de tosprogede elever, hvilkethar medført, at de relativt få skoler med mange af den slags elever til ti-der er blevet overrendt af forskere og andre, som har villet samle dataind på netop disse skoler. En vis træthed ved udsigten til at skulle med-virke i endnu en undersøgelse er forståelig og kan være en del af forkla-ringen på, at vi i denne undersøgelse havde en stor udfordring med atsikre deltagelse fra alle kommuner og de udvalgte skoler. I nogle tilfældemåtte vores interviewere, som har stor erfaring i skoleundersøgelser, op-søge skolerne mange gange for at få dem til at svare.Konsekvensen af, at en række kommuner og skoler har set signødsaget til at afstå fra at deltage, kunne være blevet, at datamaterialetblev for spinkelt eller ikke repræsentativt for de skoler eller kommuner,vi ønskede at udtale os om. Bortfaldsanalyser viser dog, at vi i denne un-dersøgelse ikke har fundet store forskelle på de skoler/kommuner, derhar deltaget i undersøgelsen, og de skoler/kommuner, der ikke ville del-tage.

Denne rapport viser, at andelen af tosprogede elever kan have be-tydning for, hvordan en given indsats påvirker de tosprogede eleversfaglige præstationer og trivsel i skolen. Hvorfor det er sådan, kan viikke fastslå med denne undersøgelse, men det er vigtigt at have an-delen af tosprogede elever med i overvejelserne af undersøgelsesde-sign. Vi har i rapporten valgt at opdele skoler og kommuner i togrupper ud fra landsgennemsnittet. Det kan måske være relevant atse nærmere på især de skoler med rigtig mange tosprogede elever.Samspillet mellem kommunernes og skolernes arbejde kan være væ-sentligt at inddrage. Resultaterne i denne rapport tyder på, at det haren positiv betydning for skolernes arbejde med de tosprogede elever,når kommunen og skolerne spiller sammen om opgaven, fx ved atder på kommunalt niveau er udformet skolepolitiske målsætninger,og at der foregår en indsamling af viden om skolernes undervisning.Tosprogede drenge klarer sig dårligere i uddannelsessystemet endtosprogede piger, og et interessant spørgsmål er derfor, om de eksi-sterende indsatser virker forskelligt for drenge og piger. Vores un-dersøgelse tyder på, at kønnet ikke synes at være afgørende for be-tydningen af den enkelte indsats for de tosprogede elevers fagligepræstationer. Med hensyn til trivsel i skolen er der dog en tendens til,at nogle indsatser på skolerne øger de tosprogede drenges trivselmere end pigernes.Denne rapport har visse begrænsninger, idet det ikke har været mu-ligt at gå dybere ind i, hvordan de enkelte indsatser har været im-plementeret ude i kommunerne og på de enkelte skoler. Hvordan enindsats implementeres, kan være altafgørende for dens succes. Etkvalitativt aspekt i form af en dybere undersøgelse af diverse imple-menteringsformer kan derfor være et vigtigt afsæt for at kortlæggealle mekanismer fra eksempelvis kommunernes overordnede strate-gier til belysning af, hvordan strategierne virker for den enkelte elevsfaglige præstationer. Vigtigheden af et nærmere fokus på, hvordanen indsats implementeres, viser sig eksempelvis i enkelte modsæt-ninger i vores undersøgelse. Således viser vi (som beskrevet i afsnit1.1), at selvom lærerne kun i mindre grad vurderer, at de har fokus

på dansk som andetsprog, når de underviser i klasser med tosproge-de elever, så anvender de rent faktisk forskellige andetsprogspæda-gogiske metoder.Det har været en udfordring at få kommuner og skoler til at deltage idenne undersøgelse, hvilket kan hænge sammen med de mange un-dersøgelser, som er gennemført på skoleområdet i de senere år. Detvil derfor være væsentligt i fremtidige undersøgelser nøje at overveje,hvordan man kan motivere kommuner og skoler bedst muligt til atafsætte de nødvendige ressourcer til deltagelse i en undersøgelse.

I løbet af de seneste 30 år er andelen af befolkningen med etnisk minori-tetsbaggrund steget, og som en følge heraf er antallet af tosprogede ele-ver på landets skoler også steget. I dag er omkring hver tiende elev i dedanske grundskoler tosproget (Ministeriet for børn og undervisning,2012). Samtidig viser tidligere undersøgelser, at tosprogede elever klarersig dårligere både i grundskolen og i det videre uddannelsessystem endjævnaldrende etniske danskere (Danmarks Statistik, 2011; Jakobsen &Liversage, 2010).Stigningen i antallet af tosprogede elever skaber store udfordrin-ger for skoleforvaltninger, skoleledere og lærere landet over. Det er ud-fordringer, som ikke alene handler om at skabe det bedste læringsrum iklasseværelset for alle elever. Der er også en række udfordringer på detorganisatoriske plan, når eksempelvis de tosprogede elevers forældre,som ikke er vokset op med det danske skolesystem, skal inddrages i sko-learbejdet. Som følge af det stigende antal tosprogede elever og de ud-fordringer, som undervisning af tosprogede giver, har der i de senere årværet et stort fokus på indsatser, som kan forbedre tosprogede eleverssucces i skole- og uddannelsessystemet. Især har der været fokus på ind-satser i folkeskolen.

Formålet med denne undersøgelse er at kortlægge indholdet i og udbre-delsen af indsatser rettet mod tosprogede elever i de danske folkeskolersamt at se på, om kommunernes og skolernes særlige arbejde med detosprogede elever har betydning for elevernes succes i skolen. Succes iskolen er imidlertid svær at måle. Vi anvender derfor tre mål, som hverisær indfanger noget af det, der skal til for at have succes i skolen, ogsom samtidig har betydning for mulighederne i det videre uddannelsessy-stem. De tre mål er elevernes karakterer ved folkeskolens afgangsprøve,trivslen i skolen og overgangen til ungdomsuddannelse.Som udgangspunkt for analyserne af kommuners og skolers ind-satser for de tosprogede elever starter vi med en beskrivelse af de to-sprogedes vej fra før skolestart til ungdomsuddannelse.Det er vigtigt at inddrage perioden før skolestart, da ny forsk-ning peger på, at succes i skolen allerede starter i førskolen (fxBauchmüller, Gørtz & Rasmussen, 2011).Analyserne i denne rapport falder i tre dele:•

I beskrivelsen af de tosprogede elevers vej fra før skolestart til ungdoms-uddannelse ser vi i rapportens første del (kapitel 3) blandt andet på, omdet at have gået i børnehave har betydning for de tosprogede elevers fag-lige kundskaber og trivsel i skolen, og på, hvorvidt karakterer ved folke-skolens afgangsprøve har betydning for overgangen til ungdomsuddan-nelse. Vi analyserer disse sammenhænge ved hjælp af regressionsanalyser,hvor vi kontrollerer for en række sociale baggrundsfaktorer. Analyserneindeholder endvidere en sammenligning af tosprogede børn og unge ogjævnaldrende etnisk danske børn og unge.

De kommunale indsatser, der beskrives i rapportens anden del(kapitel 4-7), er dels nogle af de rammebetingelser, kommunen sætter forskolernes undervisning af tosprogede elever, fx kommunale målsætnin-ger på tosprogsområdet, dels konkrete indsatser som fx tilbud om mo-dersmålsundervisning. I analyserne af skolernes arbejde ser vi også på deoverordnede rammer, som skoleledelsen sætter for lærerne, og lærernesmere konkrete arbejde med at styrke undervisningen af de tosprogedeelever i klasserummet. De rammer, som skoleledelsen sætter, er blandtandet prioriteringen af efteruddannelse af skolens lærere i dansk somandetsprog, mens et eksempel på skolernes mere konkrete arbejde erorganiseringen af den supplerende undervisning i dansk som andetsprog.I analyserne ser vi blandt andet på, om udbredelsen af kommunernes ogskolernes arbejde har udviklet sig igennem de seneste 4 år, og om kom-muner og skoler med henholdsvis mange og få tosprogede elever forhol-der sig forskelligt til de særlige udfordringer, der ligger i at højne de fagli-ge præstationer hos de tosprogede elever.I rapportens tredje del (kapitel 8-9) går vi skridtet videre og serpå, om de indsatser, der er beskrevet i rapportens anden del, har betyd-ning for de tosprogede elevers succes i skolen. Dette gør vi ved hjælp afregressionsanalyser, hvor vi eksempelvis sammenligner de skoler, dergiver ekstra lektiehjælp, med de skoler, som ikke gør dette. I disse analy-ser tager vi højde for en række sociale baggrundsfaktorer. Dette gør vifor at sikre, at vi, så vidt det er muligt, tager højde for den lange række afandre faktorer, som påvirker elevernes succes i skolen, men som er udenfor kommunernes og skolernes indflydelse. I denne del af analyserne servi også på, hvordan de tosprogede elever klarer sig sammenlignet medderes etnisk danske klassekammerater.I analyserne af de tosprogede elevers vej fra før skolestart tilungdomsuddannelse og af betydningen af indsatserne for de tosprogedeelevers succes i skolen ser vi også på kønsforskelle. Flere studier viser, atde tosprogede piger klarer sig langt bedre i skolen end drengene (Jakob-sen & Liversage, 2010), men vi ved ikke, om kommunernes og skolernesindsatser rettet mod tosprogede virker forskelligt for tosprogede drengeog tosprogede piger. Påvirkes drengene eksempelvis mere af den ekstralektiehjælp end pigerne? Det vil vi undersøge i denne rapport.Samlet set bidrager vores rapport med ny viden til den eksiste-rende debat om de tosprogede elevers faglige præstationer. Der er ikketidligere lavet en samlet kortlægning over indholdet og udbredelsen af

kommunernes og skolernes særlige indsatser med hensyn til de tospro-gede elevers faglige kundskaber. Ej heller er der tidligere lavet analyser af,om kommunernes og skolernes arbejde har betydning for de tosprogedeelevers faglige præstationer. Tidligere undersøgelser har fokuseret merespecifikt på den konkrete undervisning, som skolerne tilbyder de tospro-gede elever (se blandt andet EVA, 2007), på udbyttet af konkrete indsat-ser (se blandt andet Oxford Research, 2012) eller på erfaringerne medkonkrete udviklingsprojekter med undervisning af tosprogede elever ifolkeskolen (se blandt andet Rambøll Management, 2008).Bemærk, at vi på baggrund af vores analyser ikke kan sige nogetom, hvorvidt de enkelte indsatser har en direkte positiv effekt på de to-sprogede elevers succes i skolen. I denne rapport finder vi fx, at elever ikommuner, der prioriterer en række efteruddannelsestilbud til deres lære-re, klarer sig langt bedre end elever i kommuner, som ikke tilbyder sam-me efteruddannelse. Denne sammenhæng kan skyldes, at efteruddannel-se klæder lærerne bedre på til at inddrage dansk som andetsprog i alle fagog hermed øger de tosprogede elevers faglige præstationer. Det kan dogogså skyldes, at de kommuner, der prioriterer efteruddannelse af dereslærere, også i en bredere forstand har en skolepolitik med særligt fokuspå de tosprogede elever – en politik, som samtidig har en positiv indfly-delse på de tosprogede elevers resultater og trivsel.Sammen med kortlægningen af indhold og udbredelse af de ind-satser, som kommunerne og skolerne anvender over for de tosprogedeelever, giver den statistiske analyse dog et billede af, hvor der kan værenogle indsatser, der bidrager positivt til at føre de tosprogede elever gen-nem uddannelsessystemet. Vores analyse er derfor første skridt hen imoden mere systematisk undersøgelse af, hvordan enkelte indsatser egentligvirker på de tosprogede elevers vej gennem uddannelsessystemet.Analysen baserer sig på et datamateriale, der er sammensat af niforskellige datakilder. Det er de fem spørgeskemaundersøgelser med hhv.kommunale skolechefer, skoleledere, lærere med elever i 2. eller 9. klasse,elever i 9. klasse og forældre til elever i 2. klasse, som er gennemført spe-cielt til undersøgelsen. Desuden anvender vi to af SFI’s børneforløbsun-dersøgelser af 1995-årgangen samt registerdata fra Danmarks Statistik ogfra Ministeriet for børn og undervisnings enhed for statistik og analyse –UNI-C.

Figur 2.1 viser de forskellige kilder, som vi anvender i datamaterialet,samtidig med at den skitserer dataindsamlingsprocessen for vores egnespørgeskemaundersøgelser. De lilla bokse i figuren illustrerer de to ni-veauer, hvorfra vi indsamler data. Det ene niveau er kommunerne, hvorvi har sendt spørgeskemaer ud til skolecheferne, mens det andet niveauer skolerne, hvor vi har sendt spørgeskemaer ud til skoleledere, lærere ihenholdsvis 2. og 9. klasse, elever i 9. klasse samt forældre til elever i 2.klasse. De sidste grønne blokke illustrerer, at alle data fra vores egnespørgeskemaundersøgelser kobles til eksisterende data fra henholdsvisSFI’s forløbsundersøgelser af årgang 1995 og registerdata fra DanmarksStatistik og UNI-C.Et centralt tema i indsamlingsprocessen er vores fokus på hen-holdsvis kommuner og skoler med få og med mange tosprogede elever.Vi definerer henholdsvis kommuner og skoler med få og med mange

Tosprogede elever afslutter grundskolen med svagere skolekompetencerend deres etnisk danske klassekammerater. Dels viser en sammenligningaf karakterer ved folkeskolens afgangsprøve i 2010, at etnisk danske ele-ver har højere gennemsnitskarakterer end etniske minoritetselever i allefag med bundne prøver (UNI-C, 2011). Dels viser resultater fra PISA-undersøgelsen fra 2009, som omfatter 15-16-årige fra 285 skoler, at to-sprogede elever klarer sig dårligere i PISA-testene end etnisk danske ele-ver. PISA opererer med en grænse for, hvornår der foreligger en funkti-onel læsekompetence forstået på den måde, at eleverne læser så godt, atde er i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Samlet set savner13 pct. af de etnisk danske elever funktionelle læsekompetencer. Tilsva-rende læseproblemer gør sig gældende for 42 pct. af de tosprogede eleverfødt uden for Danmark og 32 pct. af de tosprogede elever født i Dan-mark.2Tosprogede elever klarer sig også dårligere i PISA-testene i ma-tematik og naturfag end etnisk danske elever (Egelund, Nielsen & Rang-vid, 2011). PISA-undersøgelsen viser desuden, at kun en del af præstati-onsgabet mellem etnisk danske og tosprogede elever fundet i PISA-

1. Mere konkret betyder det, at de skoler med få tosprogede elever, vi analyserer, har mellem 15-85tosprogede elever, mens skoler med mange tosprogede elever har 30-300 tosprogede elever. Forskoler med få tosprogede elever har vi endvidere ekskluderet dem, der havde under 3 pct. to-sprogede elever.2. En analyse af sammenhængen mellem PISA-resultater og opnåelse af ungdomsuddannelse viser,at personer, som ifølge testen mangler funktionelle kompetencer, har væsentligt lavere odds endandre unge i forhold til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Analysen viser dog også, at nogleaf de unge, der ifølge PISA-resultaterne skulle være uden funktionelle læsekompetencer, rent fak-tisk gennemfører en ungdomsuddannelse (Andersen, 2005).

testene er forklaret af forskelle i socioøkonomisk baggrund (Egelund,Nielsen & Rangvid, 2011).3De svagere skolekompetencer er ét af de forhold, som er blevetanvendt til at forklare, at tosprogede unge har et højere frafald på ung-domsuddannelserne og i mindre omfang opnår en kompetencegivendeuddannelse end etnisk danske unge (Jakobsen & Liversage, 2010). Derforer folkeskolen også et vigtigt fokusområde, hvis man ønsker at øge ud-dannelsesniveauet blandt tosprogede børn og unge, som er helt eller del-vist opvokset i Danmark.Det er ikke kun elevernes faglige præstationer i folkeskolen, derer interessante i forhold til, hvilket uddannelsesniveau de tosprogede ele-ver opnår. Elevernes trivsel i folkeskolen kan også spille ind på deresmotivation til at tage uddannelse efter folkeskolen. Flere undersøgelserhar sammenlignet generel skoletrivsel for tosprogede og etnisk danskeelever, men de kommer frem til lidt forskellige resultater. Deding og Ols-son (2009) har sammenlignet skoletrivsel for 11-årige og finder, at to-sprogede børn er mere glade for at gå i skole end etnisk danske børn,idet 85 pct. af de tosprogede børn mod 70 pct. af de etnisk danske børnsynes, det er godt eller virkelig godt at gå i skole. For begge grupper erpigerne desuden mere glade for at gå i skole end drengene. Jensen ogHolstein (2010) finder imidlertid små forskelle i, hvor glade tosprogedeog etnisk danske elever er for at gå i skole. I en undersøgelse foretagetblandt elever i 5., 7. og 9. klasse finder de, at andelen, der slet ikke ellerikke særligt godt kan lide skolen, er omtrent den samme for tosprogededrenge født uden for Danmark og etnisk danske drenge (21-22 pct.).Blandt tosprogede drenge født i Denmark er der dog en lidt lavere andel,der ikke er glad for skolen (17 pct.). For pigerne finder de ingen forskelpå tosprogede og etnisk danske elever, idet omkring 15 pct. af både deetnisk danske og de tosprogede piger ikke særligt godt eller slet ikke kanlide at gå i skole (Jensen & Holstein, 2010).4De nævnte undersøgelser om skoletrivsel tyder altså på, at selv-om de tosprogede elever rent fagligt klarer sig dårligere i skolen end deetnisk danske elever, så trives de lige så godt. Et væsentligt spørgsmål er,hvordan faglighed hænger sammen med trivsel. De indsatser, som vi ana-3. For førstegenerationsindvandrere kan 32 pct. af efterslæbet forklares ved forskelle i socioøkono-misk baggrund, mens 52 pct. af efterslæbet kan forklares ved forskelle i socioøkonomisk bag-grund for andengenerationsindvandrere (Egelund, Nielsen & Rangvid, 2011).4. Det skal bemærkes, at de nævnte tal ikke siger noget om, hvorfor eleverne er glade for at gå i skole– om det er på grund af kammerater, lærere, det faglige eller andet.

lyserer i denne rapport, retter sig først og fremmest mod de tosprogedeelevers faglige præstationer. Men vil forbedrede faglige præstationer ogsåbetyde forbedret skoletrivsel for de tosprogede elever? På baggrund afPISA-resultaterne har det været diskuteret, om der er en negativ sam-menhæng mellem et stærkt fokus på faglighed i skolerne og elevernestrivsel.5To nyere danske undersøgelser finder dog en positiv sammen-hæng mellem faglige præstationer og trivsel i skolen (KREVI, 2011; Rå-det for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen, 2011). Man kandog ikke på baggrund af de to undersøgelser konkludere, om gode fagli-ge præstationer medfører god trivsel eller omvendt, og begge mekanis-mer kan også være til stede på én gang. Som et bidrag til diskussionen af,hvad der påvirker elevernes trivsel, ser vi i vores rapport på, om indsatserrettet mod at øge de tosprogede elevers faglige præstationer har en posi-tiv indflydelse på de tosprogede elevers skoletrivsel.

Del 1: Kapitel 3, som er første analysekapitel, indeholder en beskrivelseaf de tosprogede elevers vej fra før skolestart til ungdomsuddannelse.Del 2: Kapitel 4-7 indeholder kortlægningen af indholdet og ud-bredelsen af indsatser rettet mod tosprogede elever. Kapitel 4 har fokuspå nogle af de rammebetingelser, der kan have betydning for kommu-nernes og skolernes arbejde med undervisning af tosprogede elever. Ka-pitel 5 belyser udbredelsen af konkrete kommunale indsatser. Eksemplerpå konkrete indsatser er ansættelse af tosprogskonsulenter og tilbud ommodersmålsundervisning. Kapitel 6 fokuserer på skolernes arbejde fortosprogede elever med særligt fokus på den undervisning, som skolernetilbyder. Kapitel 7 belyser kommunale og skolemæssige indsatser, derskal styrke tosprogede elevers overgang fra førskolen til folkeskolen ogfra folkeskolen til ungdomsuddannelse.Del 3: Kapitel 8 og 9 viser resultaterne af kortlægningen afsammenhængen mellem indsatser rettet mod tosprogede elever og detosprogede elevers faglige præstationer og trivsel. Kapitel 8 fokuserer på

FRA FØRSKOLE TILUNGDOMSUDDANNELSEForskning inden for uddannelse og pædagogik anerkender i stigende grad,at det, der sker i førskolealderen, har betydning for udviklingen af detenkelte barns faglige kundskaber. Ønsker vi at bryde den negative socialearv, er der derfor gode grunde til at starte den sproglige udvikling i entidlig alder. Internationale studier viser, at det at gå i dagtilbud har positivbetydning for børns kognitive og non-kognitive udvikling (Felfe & Lalive,2010). Nyere dansk forskning viser også, at kvaliteten af børnehaven harbetydning for, hvor godt eleverne klarer sig ved folkeskolens afgangs-prøve (Bauchmüller, Gørtz & Rasmussen, 2011). Det gælder både, nårkvaliteten eksempelvis måles ved antallet af voksne i børnehaven og an-tallet af fagligt uddannede pædagoger. Samme studie viser også, at speci-elt de tosprogede børn har gavn af, at personalet er tilknyttet det enkeltedagtilbud i længere tid. I kapitel 2 beskrev vi, at de tosprogede elever harsærligt vanskeligt ved at klare sig i skolen, både når det gælder fagligepræstationer i grundskolen og med hensyn til at påbegynde en ungdoms-uddannelse. Det synes derfor vigtigt at have fokus på, hvad der skaber debedste læringsmuligheder for denne gruppe af elever.Mens de resterende kapitler i denne rapport har fokus på kom-munernes og skolernes særlige arbejde med at fremme de tosprogedeelevers faglige kundskaber, ser vi i dette kapitel på de overordnede træk ide tosprogede elevers faglige udvikling. Vi beskriver først, hvordan de

tosprogede elever fordeler sig, når det gælder andelen, der går i børneha-ve, hvor gamle de er, når de starter i institution, hvor mange der fårsprogstimulering, før de starter i skolen, hvordan de trives i skolen, dereskaraktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve efter 9. klasse, oghvor stor en andel der er i gang med eller allerede har færdiggjort enungdomsuddannelse, når de er 17 år.Derefter undersøger vi, om der for tosprogede elever er ensammenhæng mellem at have gået i børnehave og henholdsvis trivsel iskolen, at få gode karakterer i skolen og at være i gang med en ungdoms-uddannelse. På samme vis undersøger vi, om henholdsvis alder ved insti-tutionsstart eller modtagelse af sprogstimulering i førskolealderen harbetydning for, hvor godt eleverne trives i skolen.Tidligere undersøgelser har vist, at der er store kønsforskelle i detosprogedes succes i uddannelsessystemet (Jakobsen & Liversage, 2010).Bauchmüller, Gørtz og Rasmussen (2011) finder ligeledes, at drengenemere end pigerne har udbytte af at gå i dagtilbud af høj kvalitet. Igennemhele kapitlet analyserer vi derfor kønsforskelle i tosprogedes vej fra førskolestart til ungdomsuddannelse. Endvidere sammenlignes de tospro-gede med jævnaldrende etnisk danske unge, idet de tosprogede eleveraltid ses relativt til de etnisk danske unge i den samfundsmæssige debat.

En høj andel (70-72 pct.) af de tosprogede børn går i børnehave, men seti forhold til de etnisk danske børn (80 pct.) er der stadig flere forældre tiltosprogede børn, som vælger at passe deres børn hjemme. Det viser ta-bel 3.1, hvori tosprogede og etnisk danske børn sammenlignes med hen-syn til børnehave, sprogstimulering og alder ved institutionsstart. Vi serpå børn, der er født fra 1991-1995. Sammenlignes disse årgange med an-delen af børn, der i dag går i børnehave, synes de 70-80 pct. som en rela-tivt lav andel. Bauchmüller, Gørtz og Rasmussen rapporterer, at omkring90 pct. af alle børn i alderen 3-5 år var i børnehave i 2000, og sammeandel gjorde sig gældende i 2006 (OECD, 2009). Andelen af 3-5-årige,der går i børnehave i dag, er således noget større end andelen, der gik ibørnehave sidst i 1990’erne, hvor kohorterne 1991-1995 var i børneha-vealderen. Vi har dog valgt at fokusere på de børn, der er født mellem

1991-1995, idet vi i de senere afsnit anvender de samme kohorter til at sepå, hvorvidt det at gå i børnehave har betydning for skoletrivsel og elev-præstationer.6Tabel 3.1 viser også, at det i lidt højere grad er de tospro-gede piger, som passes hjemme eller privat, mens drengene i højere gradsendes i børnehave. Samme kønsforskel gør sig ikke gældende for de et-nisk danske børn.TABEL 3.1Skolebørns førskoleforhold, særskilt for tosprogede og etnisk danske børn, opdeltefter køn. Procent, antal og alder.TosprogedeDrengePiger737110.1899.8033,73,81.4241.3261710185193Etnisk danskeDrengePiger8080172.446163.6613,63,529.22327.290----

Tabellen viser også den gennemsnitlige alder ved institutionsstart. Alderved institutionsstart er barnets alder, første gang det optræder i dagtil-budsregisteret i enten en dagpleje, vuggestue, børnehave eller integreretinstitution. Jo tidligere et barn kommer i dagtilbud, jo tidligere vil institu-tionens positive indflydelse på danskkundskaberne gøre sig gældende, ogjo større vil den samlede virkning heraf forventeligt være. Tabel 3.1 viseri øvrigt, at de tosprogede børn, som benytter et dagtilbud, gennemsnitligtset starter herpå i samme alder som deres danske kammerater. Den gen-nemsnitlige alder ved institutionsstart er mellem 3,5-3,8 år, hvilket i dagsynes som en høj alder. Dette kan til dels skyldes, at private dagtilbuds-ordninger ikke indgår i statistikken.Med tal fra SFI’s forløbsundersøgelse af tosprogede børn født i1995 fremgår det af tabel 3.1, at 17 pct. af de tosprogede drenge og 10pct. af pigerne har modtaget sprogstimulering, inden de startede i skolen.Relativt få forældre har dog svaret på dette spørgsmål, hvilket medføreren vis usikkerhed i denne afrapportering.6. En del af forskellen i tallene kan også skyldes, at daginstitutionsregisteret først startede i 1995. Derer muligvis en smule flere målefejl i registerets første år, således at alle børn i institution ikke ind-går. Denne målefejl bør dog være den samme for både de tosprogede og de etnisk danske elever.

I foregående afsnit så vi på, hvor stor en andel af børnene der går i bør-nehave. I dette afsnit ser vi i stedet på, hvordan de siden hen trives ogpræsterer i folkeskolen.TABEL 3.2Skoleelevers trivsel i grundskolen, karakterer i grundskolen og påbegyndt ung-domsuddannelse særskilt for tosprogede og etnisk danske elever, opdelt efterkøn. Procent, antal, karakterer.DrengeSkoletrivsel v. 7 år: andel, der er glad ellervirkeligt glad for at gå i skole1(i pct.)Antal elever, børn født i 1995Skoletrivsel v. 11 år: andel, der synes, det ergodt eller virkelig godt at gå i skole2(i pct.)Antal elever, børn født i 1995Skoletrivsel v. 15-16 år: Andel, der synes, deter godt eller virkelig godt at gå i skole2(i pct.)Antal elever, 9. kl. 2011/12 og årgang 1995Gennemsnitskarakterer i folkeskolenAndel elever med et karaktergennemsnit over7 (i pct.)Antal elever, børn født i 1990-1995Andel elever, der er i gang med eller har fær-diggjort en ungdomsuddannelse v. 17 år (ipct.)Antal elever, børn født i 1991-19929518380282933714,261213.716493.856TosprogedePiger9618888275944074,962013.447613.639Etnisk danskeDrengePiger972.575662.322922.2145,6627137.4385363.591972.358762.175922.1026,3540132.7146460.511

I tabel 3.2 er eleverne karakteriseret ved deres trivsel i skolen, karaktererved grundskolens afgangsprøve i 9. klasse samt overgang til ungdomsud-dannelse. I 7-års-alderen er det forældrenes vurdering af deres barns triv-sel i skolen, der vises. Uanset køn og etnisk baggrund ligger vurderingenpå samme niveau, idet 95-97 pct. af samtlige forældre mener, at trivslenmindst kan udtrykkes ved ”er glad for at gå i skole”.Ser vi derimod på skoletrivsel i 11-års-alderen, hvor børnene selvvurderer, hvor godt de synes om at gå i skole, er der flere forskelle mel-lem de tosprogede og de etnisk danske børn. I særdeleshed synes de to-

sprogede piger virkelig godt eller godt om at gå i skole (88 pct.), mensdette gør sig gældende for en mindre andel af de etnisk danske piger (76pct.). De etnisk danske drenge synes dårligst om at gå i skole, idet kun 66pct. vurderer, at de trives i skolen, mens hele 80 pct. af de tosprogededrenge trives i skolen. De tosprogede elever synes derfor at trives bedre iskolen end de etnisk danske elever, når man spørger børnene selv. Talle-ne siger dog ikke noget om, hvorfor børnene er glade for at gå i skole –om det er pga. kammeraterne, lærerne, det faglige niveau eller noget heltandet.En række undersøgelser har samstemmende vist, at skolebørnsglæde ved at gå i skole aftager med alderen, når de selv skal udtrykke de-res syn på skolelivet. Det er navnlig de børn, der rent fagligt klarer sigmindre godt, som synes at miste glæden ved at gå i skole. Generelt ud-trykker drenge mindre skoleglæde end piger (Andersen, 1995; Andersen& Kjærulff, 2003; Rasmussen & Due, 2011). Rent fagligt præsterer to-sprogede elever ikke så godt i skolen som deres danske kammerater(Egelund & Rangvid, 2005; Egelund, Nielsen & Rangvid, 2011). Derforskulle man vente en lavere skoleglæde blandt tosprogede end blandt dan-ske elever. Ifølge SFI’s forløbsundersøgelse af årgang 1995 vurderedeomkring 95 pct. af mødrene til såvel etnisk danske børn som tosprogedebørn, da børnene var 7 år gamle og igen i 11-års-alderen, at de i høj gradeller i nogen grad kunne følge med i timerne (Christensen, 2004a; De-ding & Olsson, 2009).I vores egen spørgeskemaundersøgelse måler vi også de tospro-gede elevers trivsel i 9. klasse. Dette mål sammenligner vi med de etniskdanske elevers trivsel i 15-års-alderen. Som i 11-års-alderen er de tospro-gede elever mere glade for at gå i skole (94 pct.) end de etnisk danskeelever (92 pct.), men i 15-års-alderen er forskellene langt mindre mellemde to etniske grupper. Endvidere er det interessant, at kønsforskellenefor både de etnisk danske og de tosprogede elever ikke længere ses i 15-års-alderen, da både drengene og pigerne trives i skolen.I overensstemmelse med tidligere undersøgelser finder vi, at to-sprogede elever får lavere karakterer end de etnisk danske elever ved 9.-klasses-afgangsprøver (jf. tabel 3.2).7Det ses endvidere, at piger får bedrekarakterer end drenge inden for de to etniske grupper. Tosprogede dren-ge har et karaktergennemsnit på 4,26, mens tosprogede piger har et ka-raktergennemsnit på 4,96. Etnisk danske drenge har et karaktergennem-7. Se fx Colding, 2005 og UNI-C, 2001.

snit på 5,66, mens de etnisk danske piger har et karaktergennemsnit på6,35. I analyserne i denne rapport definerer vi en høj karakter som etgennemsnit ved den afsluttende eksamen i grundskolen på over 7. Blandtde tosprogede børn har 12 pct. af drengene og 20 pct. af pigerne et ka-raktergennemsnit over 7. Blandt de etnisk danske børn har 27 pct. afdrengene og 40 pct. af pigerne et gennemsnit over 7.Det fremgår endvidere af tabel 3.2, at andelen, der som 17-årigeer i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse, også er min-dre for tosprogede unge end for etnisk danske unge. Inden for hver et-nisk gruppe finder vi, at der er flere piger end drenge, som er i gang meden ungdomsuddannelse. Eksempelvis er 61 pct. af de tosprogede piger igang med en ungdomsuddannelse, mens kun 49 pct. af de tosprogededrenge er i gang med en ungdomsuddannelse. Den høje andel af tospro-gede piger, der er i gang med en ungdomsuddannelse, er dog et relativtnyt fænomen. Den indledende analyse viste nemlig, at en større andel afde etnisk danske drenge end de tosprogede piger er i gang med en ung-domsuddannelse, hvis vi ser på årgang 1985-1992.

I forrige afsnit beskrev vi, hvordan de tosprogede børn i forhold til deetnisk danske børn fordeler sig, når det eksempelvis gælder det at havegået i børnehave og trivsel i skolen. Tabel 3.1 viste blandt andet, at ikkealle børn kommer i børnehave. Det gælder for cirka 20 pct. af de etniskdanske elever og 30 pct. af de tosprogede, som er født i den første halv-del af 1990’erne. I dette afsnit udnytter vi denne variation og ser på,hvorvidt det at have gået i børnehave har betydning for, hvor godt ele-verne trives i skolen, deres faglige resultater i 9. klasse, og om de er igang med en ungdomsuddannelse som 17-årige.Vi har først set på, om der er en sammenhæng mellem at havegået i børnehave og trivsel i skolen. Her finder vi imidlertid ingen statisti-ske sammenhænge, hverken når det gælder trivsel målt i 7- eller 11-års-alderen. Tabel 3.1 viste, at der ikke var de store kønsforskelle i andelen aftosprogede elever, som går i børnehave, og vi finder derfor heller ikke, atdet at gå i børnehave kan forklare de kønsforskelle, vi fandt i elevernestrivsel i tabel 3.2. Sammenligner vi de tosprogede elever med de etnisk

danske elever, er der heller ikke nogen sammenhæng mellem den lavereandel af tosprogede, som er i børnehave, og den højere andel af de to-sprogede elever, som trives i skolen. Vi har derfor udeladt at vise disseresultater.TABEL 3.3Sammenhængen mellem at have gået i børnehave og sandsynligheden for at væ-re i gang med eller have færdiggjort en ungdomsuddannelse i en alder af 17 år.Tosprogede børnForskel mellem tosprogede drenge og pigerAntal eleverForskel mellem tosprogede og etnisk danskebørnAntal eleverUden kontrolvariabler0,079 ***(0,011)0,023(0,014)9.5980,013(0,013)127.574Med kontrolvariabler0,066 ***(0,013)-0,014(0,047)9.5980,079 ***(0,011)127.574

Ser vi på sammenhængen mellem at have gået i børnehave, og om ele-verne er i gang med en ungdomsuddannelse, viser tabel 3.3 to sæt af re-sultater. Det første sæt af resultater er beregnet uden brug af baggrunds-variabler i den statistiske model, mens vi i det andet sæt af resultater ta-ger højde for en lang række af baggrundsforhold, såsom forældrenes ud-dannelse og indkomst. I bilag 3 gennemgår vi, hvilke kategorier af bag-grundsvariabler der tages højde for i den statistiske model. Som detfremgår, er resultaterne forskellige, alt efter om vi tager højde for bag-grundsvariabler. Eksempelvis finder vi, at de tosprogede elever har 7,9procentpoint større sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddan-nelse, hvis de har gået i børnehave, når vi ikke tager højde for nogenbaggrundsforhold. Tager vi derimod højde for baggrundsforhold, findervi en lidt mindre betydning af at gå i børnehave: Tosprogede elever harnu kun 6,6 procentpoint større sandsynlighed for at påbegynde en ung-domsuddannelse, hvis de har gået i børnehave. At betydningen af at havegået i børnehave falder, når vi tager højde for baggrundsforhold, skyldes,at disse baggrundsforhold også har betydning for, om de tosprogedebørn går i børnehave eller ej. For eksempel at et højt uddannelsesniveau

hos forældrene både øger sandsynligheden for, at børnene går i børneha-ve, og for, at børnene får en ungdomsuddannelse.Alt i alt viser tabel 3.3., at der for tosprogede børn er en sam-menhæng mellem at have gået i børnehave og at tage en ungdomsud-dannelse.Vi finder ingen kønsforskel for tosprogede børn i forhold tilsammenhængen mellem at have gået i børnehave og gennemføre enungdomsuddannelse i 17-års-alderen. Ser vi derimod på, om tosprogedeelever har større gavn af at gå i børnehave end etnisk danske børn, synesdette at være tilfældet. Vi finder, at tosprogede børn, der har gået i bør-nehave, har 8 procentpoint større sandsynlighed for at have påbegyndteller have færdiggjort en ungdomsuddannelse, når de er 17 år, sammen-lignet med etnisk danske børn, der har gået i børnehave. Det er endvide-re interessant, at vi kun finder en signifikant sammenhæng for den del afanalysen, hvor vi kontrollerer for en række baggrundsvariabler. Gruppenaf tosprogede elever er meget forskellig fra gruppen af etnisk danske ele-ver i forhold til en række socioøkonomiske baggrundsfaktorer (fx foræl-drenes uddannelse og indkomst), og en inddragelse af disse variabler ty-deliggør, at det at gå i børnehave øger sandsynligheden for at få en ung-domsuddannelse mere for tosprogede børn end for etnisk danske børn.

I stedet for blot at se på,ombørnene kommer i børnehave, kan man retteblikket mod,hvornårde starter i dagtilbud. Eksisterende studier pegernemlig på, at en tidlig indsats over for børn har langt større effekt endindsatser senere i livet (for en gennemgang af litteraturen, se Cunha m.fl.,2006). Studierne antyder, at børnene har godt af at komme i institution,idet de her får en anderledes stimulering, end de ville have fået hjemme.Vi har derfor undersøgt, om alder ved start i dagtilbud har betydning for,hvor godt de senere trives i skolen, men finder dog ingen sammenhæng,hverken når trivslen måles i 7- eller 11-års-alderen, jf. tabel 3.4.Derimod finder vi en forskel mellem drenge og piger. Jo ældrebørnene er ved institutionsstart, desto bedre trives drengene i forhold tilpigerne. Vi finder nemlig, at drengene har 4 procentpoint større sandsyn-lighed for at trives end pigerne, for hvert år ældre de er, når de begynder

Anm.: *** signifikant på 1-procents-niveau, ** signifikant på 5-procents-niveau. Analysen er foretaget ved hjælp af enlineær fixed effect-model med clusterkorrigeret standardfejl. Til analysen anvender vi en stikprøve af børn født i1995. Stikprøven stammer fra SFI’s forløbsundersøgelser BFU og EFU.1.Ved 7-års-alderen er spørgsmålet om trivsel i skolen besvaret af moren.2.Ved 11-års-alderen er spørgsmålet om trivsel i skolen besvaret af barnet selv.Kilde: Egne beregninger ved hjælp af tal fra Danmarks Statistik og SFI’s børneforløbsundersøgelser BFU og EFU.

En af grundene til, at nogle børn mistrives i skolen, kan være, at de harsvært ved at leve op til de faglige krav, de bliver stillet over for i skolen.Kommunerne har siden 2007 været forpligtet til at tilbyde alle 3-årige ensprogvurdering med efterfølgende hjælp til at løfte det sproglige niveau,hvis der findes behov for det. Allerede i 2003, hvor årgang 1995 var 7 årgamle, modtog flere af de tosprogede elever sprogstimulering, inden debegyndte i skole. Vi finder dog, at de elever, som har modtaget sprogsti-mulering, ikke synes at være mere glade for at gå i skole end de elever,der ikke har modtaget sprogstimulering. Sprogstimulering synes hellerikke at kunne forklare kønsforskelle i skoletrivsel eller de forskelle, vi harset blandt tosprogede og etnisk danske elever med hensyn til trivsel iskolen. Vi har derfor undladt at afrapportere disse resultater. Det skaldog nævnes, at den sprogstimulering, som blev udbudt i 2003, er ander-ledes end den sprogstimulering, der gives i dag. Vi kan derfor ikke ude-lukke, at den sprogstimulering, der gives i dag, har betydning for elever-nes trivsel og præstationer i skolen.

De forrige afsnit har belyst, om tiltag i førskolealderen har betydning forenten de yngre elevers trivsel i skolen eller for deres påbegyndelse af enungdomsuddannelse. I dette afsnit ser vi i stedet på, om der findes ensammenhæng mellem gode karakterer i grundskolen, og hvorvidt mantager en ungdomsuddannelse. Vi vælger at definere gode karakterer somet karaktergennemsnit over 7 på den i dag gældende 7-trins-skala.Vi finder, at der er en positiv sammenhæng mellem gode karak-terer i grundskolen, og om eleverne tager en ungdomsuddannelse. Når viikke tager højde for baggrundsfaktorer, har tosprogede elever med etkaraktergennemsnit over 7 53 procentpoint større sandsynlighed for atvære i gang med en ungdomsuddannelse end de tosprogede elever medet gennemsnit under 7, jf. tabel 3.5. Den øgede sandsynlighed falder dogtil 39 procentpoint, når vi tager højde for de øvrige baggrundsfaktorer.At betydningen af karakterne falder, når vi tager højde for forældrenesuddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet mv., henviser til, at disse øv-rige faktorer i høj grad har betydning for, om eleverne påbegynder enungdomsuddannelse, og også har betydning for, om eleverne får godekarakterer i folkeskolen.Gode karakterer i folkeskolen har endvidere større betydning for,om drengene er i gang med en ungdomsuddannelse, frem for om pigerneer det. Tosprogede drenge med et karaktergennemsnit over 7 har således8 procentpoint større sandsynlighed for at være i gang med en ungdoms-uddannelse end tosprogede piger med tilsvarende karaktergennemsnit.Endvidere finder vi, at tosprogede elever med et karaktergennemsnitover 7 har 4 procentpoint større sandsynlighed for at tage en ungdoms-uddannelse end etnisk danske elever med et karaktergennemsnit over 7. Ibetragtning af at andelen af tosprogede unge, som påbegynder og gen-nemfører en ungdomsuddannelse, generelt er lavere end blandt etniskdanske unge, er det et interessant resultat, som viser, at de tosprogedeunge, der klarer sig godt i skolen, også synes at have vilje og evne til atklare sig godt i ungdomsuddannelserne.

Det primære fokus for denne rapport er at se på, hvilke tiltag kommu-nerne og skolerne har gjort for at fremme de tosprogede elevers fagligekundskaber. Flere studier peger imidlertid på, at førskolealderen også ervigtig, når det gælder om at fremme de faglige kundskaber. I dette indle-dende analysekapitel har vi derfor først set på, hvordan de tosprogedeelever fordeler sig, når det gælder det at gå i børnehave, alder ved institu-tionsstart og det at være genstand for sprogstimulerende tiltag.Den beskrivende analyse viser blandt andet, at lidt færre tospro-gede børn (71 pct.) end etnisk danske børn (80 pct.) født i 1991-1995 hargået i børnehave. Denne analyse viste også, at lidt flere af de tosprogededrenge (73 pct.) går i børnehave frem for de tosprogede piger (71 pct.).Vi finder også, at tosprogede elever i 11-års-alderen trives bedrei skolen end etnisk danske elever, men vi synes ikke at kunne forklareforskellen i trivsel i skolen med hverken det at have gået i børnehave el-ler alder ved institutionsstart. Forskellene i trivsel i skolen i 11-års-alderen mellem køn og etnicitet synes dog at forsvinde over tid. Når ele-vernes trivsel i skolen måles i 15-års-alderen, er der nemlig ikke længereforskel mellem drenge og piger eller mellem tosprogede og etnisk danskeelever.

Vi finder samtidig en sammenhæng mellem, hvorvidt de tospro-gede elever har gået i børnehave, og om de er i gang med en ungdoms-uddannelse, når de er 17 år. At gå i dagtilbud synes også at fremme over-gangen til ungdomsuddannelse mere for de tosprogede elever end for deetnisk danske elever. Dette resultat er i tråd med den eksisterende forsk-ning (Cunha m.fl., 2006), der peger på, at en tidlig indsats i særdelesheder vigtig for de mest udsatte grupper såsom tosprogede elever.Analysen viser også, at de tosprogede elever klarer sig dårligereved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse end de etnisk danske elever. Itråd med eksisterende forskning er det i særdeleshed de tosprogededrenge, der halter bagefter. Samme tendens viste sig, når vi så på, hvorstor en andel af eleverne der går i gang med en ungdomsuddannelse.Det vil altid kunne diskuteres, hvor afgørende det for unge er atopnå gode karakterer ved folkeskolens afgangsprøve for at komme igang på deres mest ønskede ungdomsuddannelse. Vores analyse viserdog, at gode karakterer i folkeskolen har betydning for, om de unge på-begynder en ungdomsuddannelse eller ej. Vores analyse viser også, atgode karakterer hjælper de tosprogede drenge mere end pigerne med atkomme i gang med en ungdomsuddannelse. Ligeledes hjælper gode ka-rakterer også tosprogede mere end etnisk danske unge med at komme igang med en ungdomsuddannelse.

KOMMUNALE RAMMER FORARBEJDET MED INDSATSERFOR TOSPROGEDE ELEVERDet fremgår af folkeskolelovens § 2, at kommunalbestyrelsen har ansva-ret for folkeskolen (Bekendtgørelse af lov om folkeskolen nr. 998 af 16-08-2010). Heri ligger, at kommunalbestyrelsen har ansvar for at sikre ogudvikle kvaliteten af undervisningen i folkeskolen for alle elever, herun-der også kvaliteten af undervisningen for de tosprogede elever i folke-skolen. Det fremgår dog også af folkeskoleloven, at den enkelte skolele-der inden for rammerne af lovgivningen og kommunalbestyrelsens ogskolebestyrelsens beslutninger har ansvaret for undervisningens kvalitet ihenhold til folkeskolens formål, og det er også skolelederen, der fastlæg-ger undervisningens konkrete organisering og tilrettelæggelse på skolen.Folkeskoleloven siger videre, at både elever og forældre skal samarbejdemed skolen om at leve op til folkeskolens formål. Folkeskoleloven sigeraltså, at der er et fælles ansvar hos alle aktørerne for at sikre og udviklekvaliteten af undervisningen i folkeskolen. Det ligger derved også i folke-skoleloven, at aktørerne har et fælles ansvar for at sikre og udvikle kvali-teten af undervisningen for de tosprogede elever i folkeskolen og for atfokusere på og prioritere tosprogsområdet.I dette kapitel og i kapitel 5-7 sætter vi fokus på flere af dissefaktorer. Vi undersøger i dette kapitel kommunernes og skolernes arbej-de med at udvikle og implementere handleplaner og målsætninger forundervisningen af tosprogede elever, herunder hvilken dialog der er mel-

lem kommunerne og folkeskolerne. Vi fokuserer på, om der på folkesko-leniveau er kendskab til de handleplaner og målsætninger, der er udar-bejdet af politikerne og forvaltningen, og på, hvordan kommunerne fårkendskab til folkeskolernes praksis på området. Herudover undersøger viogså, om lærerne grundlæggende oplever, at de er klædt på til at inddragedansk som andetsprog som en dimension i undervisningen, og hvadkommunerne og skolerne gør for at understøtte deres kompetenceudvik-ling inden for dette felt.8Først i de følgende kapitler ser vi nærmere påde konkrete indsatser, som henholdsvis kommuner og skoler yder for atunderstøtte undervisningen af de tosprogede elever i folkeskolen.

Undersøgelser viser, at der er sammenhæng mellem det, at kommunerhar formuleret klare målsætninger for tosprogede elever, og gode elev-præstationer (Mehlbye, 2010). Det er disse målsætninger – dog på bådekommunalt niveau og skoleniveau – vi undersøger i dette afsnit.Kommunalbestyrelserne har som overordnet ansvarlige for fol-keskolen en stor indflydelse på, hvordan og i hvilket omfang skoleledere,lærere, forældre og elever forholder sig til tosprogsområdet. De kan såle-des via de vedtagne skolepolitikker medvirke til, at aktørerne sætter fokuspå og prioriterer undervisningen af tosprogede elever.EVA og SFI har i denne undersøgelse opstillet en række indika-torer, som kan være med til at belyse, om der fra politisk side er fokus påtosprogsområdet. Indikatorerne knytter sig til, om politikerne har medta-get en række centrale skolepolitiske målsætninger/handleplaner for ud-viklingen af kommunens indsats for tosprogede elever. De udvalgte indi-katorer dækker forskellige områder inden for arbejdet med at styrke detosprogede elevers faglige færdigheder og overgang til ungdomsuddan-nelse, herunder både den konkrete undervisning af tosprogede elever,skolernes samarbejde med hjemmene samt overgangene mellem førskoleog skole og skole og ungdomsuddannelse. Vi har undersøgt kommuner-8. Vi har ligeledes spurgt skolecheferne og skolelederne om hhv. kommunernes udgifter til kurser ogefteruddannelse i dansk som andetsprog samt skolernes afsatte medarbejdertimer og udgifterhertil. Der var imidlertid kun ganske få, der videregav et overslag vedrørende disse forhold. Vo-res estimater er derfor behæftet med så stor usikkerhed, at vi har valgt at udelade dem af kort-lægningen.

Vi har i spørgeskemaundersøgelsen blandt skoleledere bedt dem forhol-de sig til et lignende spørgsmål, der knytter sig til, om skolen har formu-leret selvstændige målsætninger inden for de oplistede områder – dogmed undtagelse af de elementer, der ikke direkte ligger inden for deresvirke, såsom sprogstimulering af førskolebørn og samarbejde mellemsprogstimuleringstilbud og indskoling. Resultaterne af både skolechef- ogskolelederundersøgelsen fremgår af tabel 4.1.Over halvdelen af skolecheferne (56-63 pct.) angiver, at ”supple-rende undervisning i dansk som andetsprog”, ”sprogstimulering af før-skolebørn” og ”dansk som andetsprog som dimension i alle fag” indgik ide skolepolitiske målsætninger/handleplaner i deres kommune i skoleåret2010/11. De samme tre områder ligger også højest på skoleniveauet, omend andelen af skoleledere, der angiver, at de har formuleret målsætnin-ger inden for disse tre områder, ligger på 33-36 pct. Det vil sige i et nogetlavere omfang end på kommuneniveau. Der er således ingen af de opli-stede temaer/områder, som mere end halvdelen af alle skoler har formu-leret målsætninger indenfor.På skoleniveauet ligger målsætninger inden for ”faglighed blandttosprogede elever” (33 pct.) og ”kompetenceudvikling/opkvalificering afdansk som andetsprogs-lærere” (31 pct.) på samme niveau som de treførstnævnte. Igen gælder det dog for sidstnævnte, at dette niveau er no-

Supplerende undervisning i dansk som andetsprogSprogstimulering for førskolebørnDansk som andetsprog som dimension i alle fagSkole-hjem-samarbejde med tosprogede elevers forældreKompetenceudvikling/opkvalificering af dansk som andet-sprogs-lærerKvalitetssikring af undervisningen i dansk som andetsprogSprogstimulering for førskolebørn, der ikke er optaget i dag-tilbudSamarbejde mellem sprogstimuleringstilbud og indskolingKulturel mangfoldighedFaglighed blandt tosprogede eleverUU-vejledning målrettet tosprogede eleverOvergang fra grundskole til ungdomsuddannelse blandt to-sprogede eleverIngen af elementerne indgårI alt1.Respondenten har ikke haft denne svarmulighed.Kilde: Spørgeskemaundersøgelser blandt skolechefer og skoleledere.

Kommunerne og skolerne har altså et relativt stort fokus på at sikre, atdansk som andetsprog indgår som en dimension i alle fag. At lærerneskal kompetenceudvikles inden for dette, kan være et udtryk for de sene-re års særlige fokus på behovet for dette. Vi ser senere i dette kapitelnærmere på, hvilke kompetenceudviklingsaktiviteter lærerne blandt andettilbydes, i afsnittet Kompetenceudvikling i dansk som andetsprog.De tiltag, der skal sikre og understøtte de tosprogede eleversovergang til og gennemførelse af en ungdomsuddannelse, er dem, somfærrest skolechefer og skoleledere angiver, at der er målsætninger for.Henholdsvis 26 pct. og 24 pct. af skolecheferne angiver, at områder-ne ”UU-vejledning målrettet tosprogede elever” og ”overgang fra grund-skole til ungdomsuddannelse blandt tosprogede elever” indgik i de sko-lepolitiske målsætninger for skoleåret 2010/11, mens 16 pct. af skolele-derne angiver, at skolen havde formuleret konkrete målsætninger indenfor de to områder.

Det begrænsede fokus på tosprogede elevers overgang til ung-domsuddannelse i forhold til de andre oplistede områder er interessant,fordi tosprogede elever er underrepræsenterede på ungdomsuddannel-serne. Det indikerer, at der er behov for en særlig indsats for de tospro-gede elever for at sikre deres overgang til og fastholdelse på ungdomsud-dannelserne.Endelig var der ifølge skolechefernes og skoleledernes besvarel-ser i skoleåret 2010/11 henholdsvis 13 pct. af kommunerne og 33 pct. afskolerne, som ikke havde formuleret målsætninger inden for de nævnteområder. Det skal hertil bemærkes, at det ikke kan udelukkes, at de harfokuseret på andre beslægtede elementer i relation til tosprogsområdet,som undersøgelserne ikke har afdækket.Skolechefernes og skoleledernes besvarelser giver tilsammen etbillede af, at kommuner og skoler især har fokus på undervisningen aftosprogede elever og på at styrke de tosprogede elevers faglighed, mensde i mere begrænset omfang fokuserer på blandt andet den vejledning,der skal sikre, at de tosprogede elever påbegynder og gennemfører enungdomsuddannelse. Dette indtryk udfoldes og styrkes yderligere i kapi-tel 7, hvor vi ser nærmere på arbejdet med overgangene fra førskole tilungdomsuddannelse.Men én ting er målsætninger, noget andet er at arbejde med mål-sætningerne. For at de formulerede målsætninger således kan forventesat føre til gode elevpræstationer (Mehlbye, 2010), må en vigtig forudsæt-ning være, at de aktører, der skal arbejde med målsætningerne, også ken-der til dem. Mehlbyes undersøgelse fra 2010 har blandt andet vist, at entæt dialog mellem forvaltning og skole er et af kendetegnene ved højt-præsterende skoler.Vi har spurgt skolelederne, om der i kommunen er formuleretmålsætninger vedrørende undervisningen af tosprogede elever, men vihar også spurgt lærerne, om deres skole har udarbejdet målsætninger her-for. Resultaterne viser, at cirka hver femte skoleleder (21 pct.) ikke ved,om hans/hendes kommune har formuleret målsætninger vedrørendeundervisningen af tosprogede elever. Blandt lærerne er det knap en tred-jedel (29 pct.), som ikke ved, om deres skole har formuleret målsætningerfor undervisningen af tosprogede elever. Resultaterne indikerer, at derkun er en begrænset dialog om kommunernes og skolernes målsætningerfor undervisningen af tosprogede elever. Det er en dialog, som vi vurde-rer er væsentlig for at sikre, at skolerne og lærerne fastholder fokus på

denne del af deres arbejde, og som ifølge Mehlbyes rapport er et kende-tegn ved skoler, der i en årrække har præsteret høje faglige resultater. Re-sultatet lægger op til, at man i kommunerne og skolerne bliver endnubedre til at indgå i en dialog om de målsætninger, der blandt andet skalligge til grund for skolernes og lærernes arbejde.Netop fordi deling af viden vurderes at være væsentlig forkommunernes, skolernes og lærernes indsatser, har vi i spørgeskemaun-dersøgelsen spurgt skolecheferne, hvordan de i skoleforvaltningerne fårviden om skolernes arbejde med undervisningen i dansk som andetsprog.TABEL 4.2Kilder, som skolecheferne har anvendt til at få viden om skolernes arbejde medundervisningen i dansk som andetsprog. Skoleåret 2010/11. Procent og antal.Samtaler med skolernes ledelserRapporterSamtaler med tosprogskonsulenterTemamøderIndberetningsformularerResultatsamtalerAndetIngen kilderVed ikkeI altKilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere samt 2.- og 9.-klasses-lærere.

Tabel 4.2 viser, at skoleforvaltningerne især får viden om skolernes ar-bejde med undervisningen i dansk som andetsprog gennem samtaler,dels med skolernes ledelse (69 pct.), dels med kommunens tosprogskon-sulent (54 pct.). Men 56 pct. får også viden via rapporter, herunder for-mentlig via skolernes skriftlige bidrag til kommunens samlede kvalitets-rapport for skolevæsenet. Kun én skolechef angiver, at vedkommendeskommune ikke bruger nogen kilder for at få viden om skolernes arbejdemed undervisningen i dansk som andetsprog.Stort set alle skoleforvaltninger har således en eller anden formfor kommunikation med skolerne enten direkte eller indirekte via kom-munens tosprogskonsulent. Alligevel viser undersøgelsen samlet set, atlangtfra alle skoleledere kender deres kommunes målsætninger eller ved,om kommunen overhovedet har formuleret målsætninger.Men uanset kendskabet til de overordnede målsætninger oghandleplaner må en grundlæggende forudsætning for, at de kan blive

Det fremgår af faghæfterne til fælles mål i alle fag, at lærerne skal inddra-ge dansk som andetsprog som en dimension i undervisningen i alle fag.EVAs rapportUndervisning af tosprogede elever i folkeskolen(2007) viser imid-lertid, at det ikke er alle lærere, der føler sig rustet til at varetage denneopgave. Mange lærere efterspørger kompetenceudvikling eller efterud-dannelse for at kunne efterleve kravene og være i stand til kvalificeret atinddrage dansk som andetsprog som en dimension i undervisningen i allederes fag. Samme resultat fremgår af vores spørgeskemaundersøgelseblandt lærerne i 2. og 9. klasse. Resultaterne viser, at mange lærere fortsatikke føler sig klædt på til at undervise i dansk som andetsprog som di-mension i undervisningen, jf. figur 4.1.FIGUR 4.1Lærere fordelt efter, i hvor høj grad de føler sig klædt på til at undervise i dansksom andetsprog som dimension i undervisningen. Procent.40353025Procent20151050I høj gradI nogen gradI mindre gradSlet ikke

Figur 4.1 viser, at i alt 61 pct. af lærerne enten i mindre grad eller slet ik-ke føler sig klædt på til at undervise i dansk som andetsprog som dimen-sion i undervisningen.Set ud fra skolechefernes besvarelser synes der også fortsat atvære behov for kompetenceudvikling af lærere i dansk som andetsprog.Kun 24 pct. af skolecheferne angiver således, at kommunen råder over ettilstrækkeligt antal lærere med uddannelse i dansk som andetsprog (sva-rende til linjefag i dansk som andetsprog). Resten af skolecheferne (i alt76 pct.) mener, at kommunen enten mangler nogle få (48 pct.) eller man-ge (20 pct.) lærere med uddannelse i dansk som andetsprog.I tilknytning hertil angiver skolelederne, at 60 pct. af lærerne påde deltagende skoler i undersøgelsen i skoleåret 2010/11 havde deltaget ikurser, uddannelse eller efteruddannelse i dansk som andetsprog. 60 pct.af lærerne havde således i skoleåret 2010/11 fået en eller anden form forkompetenceudvikling i dansk som andetsprog. Spørgeskemaundersøgel-sen blandt skolelederne indikerer, at det især er korterevarende kurser idansk som andetsprog, som kompetenceudviklingen fokuseres på. Tabel4.3 viser, at der på hhv. 85 pct. og 91 pct. af de deltagende skoler er eneller flere lærere, der enten har påbegyndt eller færdiggjort korterevaren-de kurser i dansk som andetsprog. Det er til gengæld kun et fåtal af sko-lerne, hvor en eller flere lærere har påbegyndt (12 pct.) eller færdiggjort(9 pct.) diplomuddannelsen i dansk som andetsprog.TABEL 4.3Andelen af skoler, der har én eller flere lærere, der har påbegyndt eller færdig-gjort en uddannelse/efteruddannelse i dansk som andetsprog, opdelt efter ud-dannelsestype. Procent og antal.PåbegyndtPct.Antal662554213912-15434-39FærdiggjortPct.Antal87468453659-30332-63

20 pct. angiver andre aktiviteter, såsom dannelse af netværk for lærerevedrørende undervisningen i dansk som andetsprog. Et flertal af skole-cheferne angiver imidlertid også, at kommunen enten slet ikke eller kun imindre grad finansierer formel efteruddannelse eller kurser. Henholdsvis35 pct. og 26 pct. af skolecheferne angiver således, at kommunen entenslet ikke eller kun i mindre grad finansierer uddannelse til lærere i dansksom andetsprog, og henholdsvis 26 pct. og 30 pct. af dem angiver, atkommunen slet ikke eller i mindre grad finansierer kurser i dansk somandetsprog, der henvender sig særligt til faglærere, der skal medtænkedansk som andetsprog som dimension i alle deres fag.Skolechefernes og skoleledernes besvarelser indikerer, at kom-munernes og skolernes støtte til kompetenceudvikling ikke fokuserer påformel efteruddannelse, men snarere på tildeling af kurser og eventuelleandre aktiviteter såsom pædagogiske dage eller oprettelsen af netværk.

Kapitlet sætter fokus på, hvordan kommunerne og skolerne arbejdermed at opstille målsætninger og handlingsplaner for tosprogede elever.Kortlægningen giver i sin helhed et billede af, at kommuner og skolerisær har fokus på undervisningen af tosprogede elever og på at styrketosprogede elevers faglighed, mens de i mere begrænset omfang fokuse-rer på områder, der knytter sig til tiltag, der skal sikre og understøtte to-sprogede elevers overgang til og gennemførelse af en ungdomsuddannel-se. Flest kommuner og skoler har således i skoleåret 2010/11 udarbejdetmålsætninger eller handleplaner inden for ”supplerende undervisning idansk som andetsprog”, ”sprogstimulering af førskolebørn” og ”dansksom andetsprog som dimension i alle fag”. Færrest har udarbejdet mål-sætninger eller handleplaner vedrørende ”UU-vejledning målrettet to-sprogede elever” og ”overgang fra grundskole til ungdomsuddannelseblandt tosprogede elever”.Det er imidlertid langtfra alle skoleledere, der ser ud til at kendederes kommunes målsætninger eller ved, om kommunen overhovedethar formuleret målsætninger. Dette på trods af, at stort set alle skolefor-valtninger har en eller anden form for kommunikation med skolerne di-rekte eller indirekte via kommunens tosprogskonsulent. Kommunerneindsamler således viden om skolernes arbejde med undervisningen i

dansk som andetsprog gennem samtaler med skolernes ledelse (69 pct.),gennem samtaler med kommunens tosprogskonsulent (54 pct.) og viarapporter (56 pct.), herunder formentlig skolernes skriftlige bidrag tilkommunens samlede kvalitetsrapport for skolevæsenet.Lærerne skal i dag inddrage dansk som andetsprog som en di-mension i undervisningen i alle fag. Derfor sætter dette kapitel også fo-kus på, om lærerne grundlæggende oplever, at de har kompetencernehertil. Svaret er nej. Både denne kortlægning og en tidligere undersøgelseviser, at flere lærere ikke føler sig rustet til at varetage opgaven. I dennekortlægning vurderer 61 pct. af lærerne, at de enten slet ikke eller kun imindre grad føler sig klædt på til at undervise i dansk som andetsprogsom en dimension i alle fag.Både skolechefer og skoleledere anerkender lærernes behov forefteruddannelse og kompetenceudvikling i dansk som andetsprog ogstøtter op ved blandt andet at afholde kurser og pædagogiske råd, sam-mensætte netværk mellem lærere, tilbyde formel efteruddannelse og af-sætte timer til lærernes efteruddannelse. Kortlægningen indikerer dog, atkommunernes og skolernes støtte til kompetenceudvikling primært går tilmere eller mindre formelle kurser eller aktiviteter. De færreste synes atfinansiere formelle efteruddannelsestilbud.

Et af de indsatsområder, som denne kortlægning afdækker, er kommu-nernes indsatser for at påvirke skolernes elevsammensætning. De senereår har man blandt andet i den offentlige debat kunnet følge landets stør-ste kommuners, Københavns og Aarhus’, arbejde med at fordele kom-munens tosprogede elever på kommunens skoler. Dette med udgangs-punkt i en vurdering af, at det vil bidrage positivt til elevernes faglige ud-vikling, hvis de tosprogede elever er fordelt på flere skoler i stedet for atvære koncentreret på få skoler.Motivationen til at arbejde med denne form for indsats kan fin-des i undersøgelser, der viser, at der er en sammenhæng mellem andelenaf tosprogede elever og den samlede elevgruppes faglige præstationer. Enundersøgelse viser bl.a., at de faglige præstationer falder, når andelen aftosprogede elever udgør mere end 50 pct. (Andersen & Thomsen, 2011).Det er i den forbindelse dog væsentligt at være opmærksom på, at under-søgelsen ikke forholder sig til den undervisning, der foregår på skolerne,og at det faldende præstationsniveau også kan hænge sammen med denundervisning, som eleverne modtager. Det kan fx ikke afvises, at forkla-ringen ligger i, at lærerne ikke har de nødvendige kompetencer til at gen-nemføre en undervisning, der tager udgangspunkt i de tosprogede ele-vers særlige sproglige forudsætninger.Spørgeskemaundersøgelsen blandt skolecheferne viser imidlertid,at det fortsat er et forholdsvis begrænset antal kommuner, der har iværk-sat fordelingsaktiviteter. Samtidig viser besvarelserne, at der er en stigen-de tendens til, at flere kommuner iværksætter denne indsats. I skoleåret2007/08 havde 5 ud af 54 kommuner iværksat indsatser med henblik påat påvirke skolernes elevsammensætning, mens det i skoleåret 2010/11var 13 kommuner, der havde det som indsats. Kortlægningen viser, atder ikke er nogen sammenhænge mellem, om kommunen har iværksat etfordelingstiltag, og om de har en høj eller lav andel af tosprogede elever.9Det kan umiddelbart virke overraskende. Man kunne således have for-ventet, at det især er kommuner med en høj andel af tosprogede elever,som har iværksat sådanne tiltag. Blandt andet viste EVAs undersøgelse af9. På landsplan er der i gennemsnit 10 pct. tosprogede elever i skolerne. SFI og EVA har anvendtdette gennemsnit som afsæt for at vurdere, om en skole har en høj eller en lav andel af tosproge-de elever på skolen.

undervisningen af tosprogede elever fra 2007, at det især er skoler meden høj andel af tosprogede elever, som har særligt fokus på denne opgave(EVA, 2007). Man kunne således forvente, at samme tendens gjorde siggældende for kommunerne. Dette modsiger denne kortlægning imidlertid.På trods af den stigende tendens til, at kommunerne med for-skellige indsatser søger at påvirke elevsammensætningen på skolerne,viser en rapport fra AKF, som sammenligner undervisning af tosprogedeelever i Danmark og Sverige (Mehlbye m.fl., 2011), at der er forskelligeholdninger til spredningspolitikken. Hvor nogle skoleledere ser dennesom en fordel, fordi de derved får bedre mulighed for at gøre noget forde relativt færre tilbageværende tosprogede elever, ser andre den som enstigmatisering af de tosprogede elever. En anden kritisk holdning er, atman ved at fordele de tosprogede elever på alle kommunens skoler risi-kerer at skabe en stor geografisk afstand, der kan få negative konsekven-ser for elevernes kontakt til deres kammerater og deres lokale netværk,ligesom den kan gøre skole-hjem-samarbejdet sværere (Mehlbye m.fl.,2011).Med henblik på at belyse kommunernes formål med at iværksæt-te forskellige fordelingsindsatser sondrer vi mellem to overordnede stra-tegier eller formål. Det ene er at fordele (sprede) tosprogede elever påforskellige skoler i kommunen. Det kan fx være tilfældet, når en kom-mune beslutter, at andelen af tosprogede elever ikke må udgøre mere end50 pct. af elevgrundlaget på en skole. Det andet formål er at samle detosprogede elever på skoler, hvor der er særlige andetsprogspædagogisketilbud, og hvor der fx er særlige lærerkompetencer til stede til at undervi-se tosprogede elever. Ud af de 13 kommuner, der svarer, at de i skoleåret2010/11 har iværksat indsatser med henblik på at påvirke elevsammen-sætningen, svarer otte skolechefer, at formålet var at fordele (sprede) to-sprogede elever på forskellige skoler i kommunen. Der er kun én skole-chef, der svarer, at kommunens formål var at samle de tosprogede eleverpå skoler med særlige andetsprogspædagogiske tilbud. Fire skolecheferhar anført ”andre” årsager. Svarene indikerer, at kommunerne, når devælger at iværksætte tiltag, der skal påvirke elevsammensætningen på sko-lerne, for de flestes vedkommende gør det for at fordele de tosprogedeelever på kommunens skoler, ikke for at samle dem.Et andet relevant forhold i karakteristikken af de fordelingstiltag,som kommunerne har iværksat, er, om de er iværksat som problemløs-ende eller forebyggende indsatser. Denne sondring går på, om kommu-

nerne fx først har iværksat fordelingstiltaget, når de har konstateret etproblem, eller om de har iværksat fordelingstiltaget, fordi de vurderer, atder er risiko for, at der vil opstå et problem. Vores spørgeskemaundersø-gelse blandt skolecheferne viser, at størstedelen af dem ser indsatsen sombåde forebyggende og problemløsende. 9 ud af 13 skoleledere har svaret,at indsatsen er iværksat som problemløsende, mens 11 svarer, at den eriværksat som forebyggende. Skolecheferne synes dermed ikke at sondreskarpt mellem, om fordelingstiltaget har haft et problemløsende eller fo-rebyggende formål. De ser det som ”både-og”.Et interessant spørgsmål at få afdækket er skolechefernes ogskoleledernes vurderinger af, hvorvidt indsatsen med at fordele elevernehar båret frugt. De mest centrale spørgsmål er, om fordelingsaktiviteter-ne har bidraget til, at kommunens elever nu er fordelt mere hensigtsmæs-sigt, og om de har bidraget til at skabe et mere målrettet andetsprogspæ-dagogisk undervisningstilbud til kommunens tosprogede elever. Det harvi i kortlægningen bedt både skolecheferne og skolelederne om at vurde-re. Vores datagrundlag for at vurdere disse to spørgsmål er imidlertidmeget lille. Der er således kun i alt henholdsvis 13 af de deltagende sko-lechefer og 13 af de deltagende skoleledere, som har erfaring med aktivi-teter, der har haft til formål at påvirke elevsammensætningen på skolerne.Blandt dem, der har erfaringer, viser resultaterne, at der er blandede erfa-ringer med udbyttet af tiltagene. 8 ud af 13 skolechefer vurderer, at tilta-get i høj grad eller i nogen grad har bidraget til, at eleverne er blevet for-delt hensigtsmæssigt, mens 9 ud af 13 vurderer, at det har bidraget til atskabe et mere målrettet andetsprogspædagogisk tilbud. Samtidig angiverhenholdsvis fem og fire skolechefer, at tiltagene kun i mindre grad ellerslet ikke har bidraget til dette. Svarene fra skolelederne ligner disse ogvidner om, at der er overvejende positive erfaringer med tiltagene, menat andelen, der ikke vurderer, at de har haft den ønskede effekt, samtidiger forholdsvis stor.Afsnittet har vist, at det fortsat er de færreste kommuner, somhar iværksat tiltag, der har til formål enten at sprede eller at samle to-sprogede elever på kommunens skoler. I de kommuner og på de skoler,hvor der er erfaringer med tiltaget, anser skolecheferne og skoleledernedet for at være et både forebyggende og problemløsende tiltag. Deresbesvarelser synes samtidig at indikere, at der er blandede erfaringer medfordelingsaktiviteterne.

Et andet kommunalt indsatsområde, som undersøges i denne kortlæg-ning, er modersmålsundervisning. Udenlandske undersøgelser har vist, atmodersmålsundervisning kan være en støtte for de tosprogede elever.Dette understøttes nu også af en dansk undersøgelse på området, dersammenligner tosprogede elevers præstationer i Danmark og Sverige(Mehlbye m.fl., 2011). Undersøgelsen indikerer, at modersmålsundervis-ningen i Danmark har en positiv betydning for elevernes læseforståelse,mens den i Sverige også synes at have en positiv betydning for elevernespræstationer i svensk og matematik. Der er imidlertid stor forskel på,hvor udbredt modersmålsundervisning er i de forskellige kommuner iDanmark.I Danmark er kommunerne forpligtet til at tilbyde modersmåls-undervisning til undervisningspligtige børn, hvis de forsørges af en per-son, som er statsborger i en anden medlemsstat i EU eller i en stat, der eromfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde(EØS). Ligeledes er kommunerne forpligtet til at tilbyde modersmålsun-dervisning til undervisningspligtige børn, som har færøsk eller grøn-landsk som modersmål.De danske kommuner har også tidligere haft pligt til at tilbydemodersmålsundervisning til børn af forældre med statsborgerskab i etland uden for EU eller EØS. Det har de ikke i dag. Den pligt blev afskaf-fet i 2002. For denne gruppe af børn er det altså op til den enkelte kom-mune at beslutte, om den vil tilbyde undervisning i det sprog, barnet talerderhjemme med sine forældre.Spørgeskemaundersøgelsen blandt skolechefer viser, at for-holdsvis få kommuner tilbyder modersmålsundervisning ud over den, deer forpligtet til. Således svarer 15 ud af de deltagende 54 kommuner (28pct.), at de har tilbudt modersmålsundervisning til børn af forældre medbaggrund uden for EU, EØS, Grønland og Færøerne. Et flertal af kom-munerne (67 pct.) tilbyder altså i dagikke andenmodersmålsundervisningend den, de er forpligtet til. Vi kan ikke på baggrund af kortlægningenforklare, hvad det skyldes. Det kræver et dybere studie af konteksten. Fordet kan være udtryk for, at der ikke er et behov, men også, at det ikke eret prioriteret område i kommunerne at tilbyde.Af de 15 kommuner, der tilbyder modersmålsundervisning, ind-førte en enkelt det i 1980, mens de resterende har indført det enten i

Det tredje kommunale indsatsområde, som denne kortlægning afdækkerudbredelsen af, er omfanget af og brugen af kommunale tosprogskonsu-lenter, dvs. konsulenter med en særlig viden om og indsigt i undervisnin-gen af tosprogede elever. Spørgeskemaundersøgelsen blandt skolecheferviser, at 37 ud af de deltagende 54 kommuner (67 pct.) har ansat en to-sprogskonsulent. Vores analyser viser, at der ikke er en sammenhængmellem andelen af tosprogede elever i kommunen, og om kommunenhar en kommunal tosprogskonsulent.De kommunale tosprogskonsulenter kan varetage forskelligefunktioner. Således kan de på den ene side hjælpe kommunen med at fåoverblik over og sammenhæng i sit arbejde på tosprogsområdet. På denanden side kan de fungere som ressourcepersoner og sparringspartnerefor skoleledere og lærere på kommunens skoler og støtte dem i deresarbejde for og med tosprogede elever.Det er den enkelte kommune, som fastlægger funktionsbeskri-velsen for sine tosprogskonsulenter. Konsulenterne kan dels bruges tilrådgivning og sparring i tilknytning til undervisningen af tosprogede ele-ver, dels som led i en fælles kompetenceudvikling af lærerne, fx gennemoplæg og deltagelse på lærerrådsmøder eller teammøder. De konkretearbejdsopgaver kan derfor variere mellem kommunerne, ligesom skoler-ne kan benytte tosprogskonsulenterne på forskellige måder. Af tabel 5.1fremgår det, hvordan skolerne primært benytter kommunens tosprogs-konsulent.Ifølge skolelederne bruges tosprogskonsulenterne primærttil ”rådgivning om undervisning af tosprogede elever – i eller uden forklassen” (57 pct.) og ”sparring og rådgivning af den enkelte lærer” (46pct.). Til sammenligning er det blot 17 pct. af skolelederne, som svarer,at de benytter tosprogskonsulenterne til at holde oplæg på møder. Af

tabel 5.1 fremgår det yderligere, at 31 pct. af skolelederne slet ikke harbenyttet sig af kommunens tosprogskonsulenter.TABEL 5.1Andelen af skoler, der har benyttet kommunens tosprogskonsulent, opdelt eftertype af benyttelse. Skoleåret 2010/11. Procent og antal.Rådgivning om undervisning af tosprogede elever – i eller uden for klassenSparring og rådgivning af den enkelte lærerAndetHolde oplæg ved lærerrådsmøder, deltagelse i teammøder etc.Hjælpe med at opstille andetsprogspædagogiske mål i faglærernes årspla-ner, elevplaner etc.Skolen har ikke benyttet sig af kommunale tosprogskonsulenterI altKilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere.

Ifølge lærerne inddrog de eller deres team i skoleåret 2010/11 sjældentkommunens tosprogskonsulent. 86 pct. af lærerne angiver, at de aldriginddrog kommunens tosprogskonsulent, mens 7 pct. svarer, at de sjæl-dent gjorde det. Alene 1 pct. og 6 pct. af lærerne svarer således, at de el-ler deres team ofte eller nogle gange inddrog tosprogskonsulenterne.Resultaterne indikerer, at det i højere grad er skolelederne endlærerne, der bruger kommunens tosprogskonsulent. Endvidere giver detanledning til at spørge om, hvorvidt man i kommunerne og på skolerne ihøjere grad kunne understøtte lærernes brug af den viden, som de kom-munale tosprogskonsulenter har. Særligt set i lyset af den store andel aflærere, der svarer, at de ikke føler sig klædt på til opgaven med at inddra-ge dansk som andetsprog i undervisningen (se tabel 4.1).

En undersøgelse viser, at elevernes samlede præstationsniveau erfaldende, når andelen af tosprogede elever udgør mere end 50 pct. (An-dersen & Thomsen, 2011). Det er på den baggrund interessant at under-søge, i hvilket omfang kommunerne har iværksat tiltag med henblik på atpåvirke skolernes elevsammensætning. Resultaterne viser, at det kun gæl-der for ganske få kommuner, om end resultaterne indikerer en stigendetendens. I skoleåret 2010/11 har 13 af de adspurgte 54 kommuner iværk-sat et sådant tiltag. I skoleåret 2007/08 gjaldt det alene fem af de ad-spurgte. Skolecheferne angiver, at det primære formål med tiltagene harværet at fordele (sprede) de tosprogede elever på forskellige skoler ikommunen snarere end at samle tosprogede elever på skoler med særligeandetsprogspædagogiske tilbud. Erfaringerne med, om tiltagene bidragertil, at de tosprogede elever fordeles mere hensigtsmæssigt, og bidrager tilat skabe mere målrettede andetsprogspædagogiske undervisningstilbud,er blandede. Mens størstedelen af skolecheferne (9 ud af 13) og skolele-derne (7 ud af 13) angiver, at tiltagene i høj grad eller i nogen grad harbidraget til dette, er der især blandt skolelederne flere (5 ud af 13), sommener, at tiltagene kun i nogen grad eller slet ikke har bidraget til dette.I Danmark er kommunerne udelukkende forpligtet til at tilbydemodersmålsundervisning til børn og unge, hvis forældre kommer fraEU- eller EØS-lande samt fra Grønland eller Færøerne. En nyere under-søgelse viser imidlertid, at modersmålsundervisning kan have positiv be-tydning for elevernes læseforståelse. Denne kortlægning viser, at 15 ud afde 54 adspurgte kommuner tilbød modersmålsundervisning i skoleåret2010/11. Vi kan ikke på baggrund af kortlægningen forklare, hvorforandelen ikke er større. Det kan skyldes et manglende behov, men også, atmodersmålsundervisning ikke er et prioriteret indsatsområde i de danskekommuner.Endelig viser kapitlet, at en større del af kommunerne har ansatkommunale tosprogskonsulenter. Dette har 37 ud af de 54 kommunergjort. Kortlægningen viser dog samtidig, at der er et potentiale for, atskolerne i større omfang anvender de kommunale tosprogskonsulenter.31 pct. af de adspurgte skoler og 86 pct. af de adspurgte lærere angiver,at de ikke har benyttet sig af de kommunale konsulenter. Ifølge skolele-derne bliver konsulenterne oftest brugt til at rådgive skolerne om under-visningen af tosprogede elever, mens de i mindre grad bliver brugt til atholde oplæg på eller deltage i forskellige typer af lærermøder.

SKOLERNES ARBEJDEMED STYRKELSE AFUNDERVISNINGEN AFTOSPROGEDE ELEVERDet foregående kapitel fokuserer på de indsatser, kommunerne har initi-eret med henblik på at styrke undervisningen af tosprogede elever. I det-te kapitel fokuserer vi på skolerne og deres arbejde med at styrke under-visningen af tosprogede elever.Kapitlet tager afsæt i spørgeskemaundersøgelser gennemførtblandt skoleledere og lærere, som sidste år underviste på henholdsvis 2.og 9. klassetrin. Spørgeskemaundersøgelserne belyser, hvilke indsatserskolerne har haft gennem de seneste 4 skoleår, dvs. fra skoleåret 2007/08til skoleåret 2010/11. Dette forløbsperspektiv giver mulighed for at af-dække, hvordan skolernes indsatser har udviklet sig i løbet af de seneste4 skoleår, og bidrager derved til at afdække udviklingen i indholdet ogomfanget af de indsatser, som skolerne har iværksat. Derudover byggerkapitlet på en spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt tosprogedeelever i 9. klasse og forældre til tosprogede elever, som går i 2. klasse.Hensigten med spørgeskemaundersøgelsen blandt forældrene er at belysederes erfaringer med og perspektiver på de indsatser, som skolerne hariværksat.Tosprogede elever har nogle særlige sproglige forudsætninger,som det er vigtigt, at skolen og lærerne forholder sig til. Det betyder også,at det er en særlig opgave at undervise tosprogede elever – en opgave,som kræver opmærksomhed samt kompetencer og viden hos skoleledere

og lærere, for at de kan tilrettelægge og gennemføre en undervisning, dertager afsæt i de tosprogede elevers særlige sproglige forudsætninger.Tosprogede elever præsterer fagligt dårligere end etnisk danskeelever. Det viser flere undersøgelser. Den seneste PISA-undersøgelse fra2009 konstaterer, at præstationsgabet i læsning mellem tosprogede eleverog etnisk danske elever er mindsket siden PISA-undersøgelsen i 2006. Tilgengæld er præstationsgabet i naturvidenskab øget, og det er uforandret imatematik. Præstationsgabet er fortsat generelt større i Danmark, enddet er i andre lande, blandt andre Sverige. Det fremgår af PISA-undersøgelsen, at cirka en tredjedel af præstationsgabet kan forklaresmed de tosprogede elevers socioøkonomiske baggrund, men det efterla-der to tredjedele af præstationsgabet, som skal forklares med andre for-hold. Disse forhold kan have sammenhæng med den undervisning, somde tosprogede elever modtager i folkeskolen (Egelund, Nielsen & Rang-vid, 2011).Det er på den baggrund interessant at kortlægge den undervis-ning, som tosprogede elever modtager i folkeskolen. I denne kortlægninger der sat fokus på fire forhold, der har betydning for den undervisning,tosprogede elever modtager, nemlig:••

relle forudsætninger skal tilegne sig færdigheder i at forstå og anvendetalt og skrevet dansk med henblik på at sikre deres faglighed, så de efterfolkeskolen kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Undervisningenskal således bygge videre på de sproglige kompetencer, de tosprogedeelever allerede har. Målet med undervisning i dansk som andetsprog er atsikre, at der tages hensyn til de tosprogede elevers særlige sproglige for-udsætninger, samt at sikre, at de får et tilstrækkeligt udbytte af undervis-ningen (Undervisningsministeriet, 2009b).Undervisningen i dansk som andetsprog kan være organiseretenten som basisundervisning (§ 4) eller som supplerende undervisning (§3) (Bekendtgørelse af lov om folkeskolens undervisning i dansk som an-detsprog nr. 31 af 20/01/2006). Basisundervisning i dansk som andet-sprog henvender sig til tosprogede elever, der vurderes ikke at have ettilstrækkeligt kendskab til det danske sprog. Undervisningen foregår heruden for klassens rammer, fx i modtagelsesklasser eller på særlige hold.Den supplerende undervisning i dansk som andetsprog retter sig modtosprogede elever, der ved skolestart har brug for støtte, men er i standtil at deltage i den almindelige undervisning.Den supplerende undervisning i dansk som andetsprog kan til-rettelægges på forskellige måder. Undervisningen i dansk som andetsprogkan fx være organiseret som en integreret del af den almindelige klasse-undervisning, en ekstra lærer kan tilknyttes undervisningen, og/eller denkan foregå uden for klassen i eller uden for den almindelige undervis-ningstid. Figur 6.1 viser, hvordan skolerne organiserer den supplerendeundervisning i dansk som andetsprog.Figur 6.1 viser, at skolerne benytter flere forskellige organise-ringsformer, når de organiserer den supplerende undervisning i dansksom andetsprog. Den mest udbredte organisering på skolerne er, at dergives supplerende undervisning i dansk som andetsprog uden for klasseni den almindelige undervisningstid (79 pct.). Det er altså mest udbredt attage de tosprogede elever ud af den undervisning, som gives i klassen, ogtilbyde dem en anden undervisning parallelt med den undervisning, deresklassekammerater modtager. Dette er et interessant resultat i lyset af be-kendtgørelsens formulering om, at den supplerende undervisning i dansksom andetsprog kun kan foregå parallelt med klassens undervisning,hvis ”… den tosprogede elev på grund af utilstrækkeligt dansk ikke vil fåtilstrækkeligt udbytte af at deltage i klassens undervisning, selvom derydes støtte i klassen” (Bekendtgørelse af lov om folkeskolens undervis-

Den valgte organiseringsmodel kan ses som udtryk for, at skolernemangler viden, som kan gøre dem i stand til at træffe kvalificerede be-slutninger om organiseringen af den supplerende undervisning i dansksom andetsprog. En midtvejsevaluering foretaget af den nationale to-sprogsindsats i folkeskolen,Tosprogs-Taskforcen,viste, at mange skolelede-re efterspørger viden om, hvordan de skal tilrettelægge undervisningen,og at en stor del af skolerne ændrede deres organiseringsform i forbin-delse med samarbejdet med taskforcen enten ved at begynde at tilknytteen ekstra lærer til undervisningen eller ved at lægge den supplerende un-dervisning uden for den almindelige undervisningstid (Oxford Research,2011).

I EVAs evaluering af undervisningen af tosprogede elever fra 2007fremhæves betydningen af, at skoleledelsen sætter dansk som andetsprogpå dagsordenen på skolerne. Det er skoleledelsens ansvar at sikre, at derpå skolen foregår en professionel dialog om undervisningens kvalitet, ogat lærerne aktivt forholder sig til de tosprogede elever, når de planlæggerog gennemfører deres undervisning. Det stiller således nogle særlige kravtil skolelederen at lede en skole med tosprogede elever (EVA, 2007).Vores undersøgelse viser, at flertallet af skolelederne er bevidsteom dette. Således vurderer 72 pct., at det enten i høj grad eller i nogengrad kræver noget særligt af dem som ledere at lede en skole med to-sprogede elever. Skoleledernes besvarelser er gengivet i figur 6.2.FIGUR 6.2Skoleledere fordelt efter egen vurdering af, i hvilken grad det kræver noget sær-ligt af dem som ledere at lede en skole med tosprogede elever. Procent.605040Procent3020100I høj gradI nogen gradI mindre gradSlet ikke

Vores analyser viser, at det især er skoleledere med en stor andel af to-sprogede elever, som vurderer, at det i høj grad kræver noget særligt afdem som leder at lede en skole med tosprogede elever. 38 pct. af skole-lederne på skoler med en høj andel vurderer, at det i høj grad kræver no-get særligt, mens dette gælder for 3 pct. af skolelederne på skoler med enlavere andel end gennemsnittet eller derunder.10Det fremgår således ty-deligt af analyserne, at der hersker forskellige opfattelser af skolelederensrolle alt efter, hvor mange tosprogede elever der går på skolen.Spørger man lærerne, om de oplever, at deres skoleleder har fo-kus på at lede en skole med tosprogede elever, svarer 72 pct. af lærerneogså, at ledelsen på deres skole enten i høj grad eller i nogen grad harfokus på at lede en skole, hvor der går tosprogede elever.TABEL 6.1Skoleledere fordelt efter egen vurdering af graden af kendskab til forhold vedrø-rende lærernes undervisning af tosprogede elever, særskilt for specifikke forhold.Procent.Et konkret ogdetaljeret Et overordnetkendskabkendskabDe måder, hvorpå lærerne samarbej-der med eleverne om at fastlæggearbejdsformer, metoder og stofvalgDe redskaber, lærerne bruger til mål-fastsættelse for den enkelte elev ogtil løbende evalueringLærernes overordnede planlægning afundervisningen, fx afdelings-, år-gangs- eller fagniveauLærernes konkrete tilrettelæggelsepå fx klasseteamniveau, herunderkendskab til undervisningsforløbDe tosprogede elevers individuelleelevmål41112126560574945Et megetbegrænsetkendskab2825354433Intetkendskab446510

Kortlægningen viser dog samtidig, at skolelederne ikke altid formår atomsætte deres fokus på at lede en skole med tosprogede elever til klareforventninger om, at lærerne inddrager dansk som andetsprog som endimension i undervisningen, sådan som loven foreskriver. Således vurde-rer kun knap halvdelen (46 pct.) af lærerne, at ledelsen på deres skole10. På landsplan er der i gennemsnit 10 pct. tosprogede elever i skolerne. SFI og EVA har anvendtdette gennemsnit som afsæt for at vurdere, om en skole har en høj eller en lav andel af tosproge-de elever.

enten i høj grad eller i nogen grad har tydelige forventninger til, at deinddrager dansk som andetsprog som en dimension i undervisningen. Iforlængelse heraf angiver skolelederne også selv, at de oftest har et over-ordnet kendskab til en række forhold vedrørende lærernes undervisningaf tosprogede elever og ikke et konkret og detaljeret kendskab. Det kanvære én forklaring på, at lærerne ikke oplever tydelige forventninger fraskoleledelsen. Skoleledernes vurdering af deres kendskab til en rækkeforhold vedrørende lærernes undervisning fremgår af tabel 6.1.Tabel 6.1 viser, at et flertal af skolelederne har et overordnetkendskab til:•

Forklaringen på lærernes manglende oplevelse af, at skoleledelsen hartydelige forventninger til, at de inddrager dansk som andetsprog som endimension i undervisningen, kan også ligge i, at skolerne generelt kun ibegrænset, men dog stigende, omfang har iværksat konkrete tiltag for atsikre, at dansk som andetsprog indgår som en dimension i alle fag. Detmest udbredte er, at skolerne har en materialesamling vedrørende dansksom andetsprog. Det har 68 pct. af skolerne. Til gengæld indgår dansksom andetsprog kun på hver femte skole (21 pct.) som en dimension ialle årsplaner. Tilsvarende resultat gælder i forhold til, om der udarbejdessærlige årsplaner for undervisningen i dansk som andetsprog. Dette gørogså cirka hver femte skole (22 pct.). For skoleåret 2010/11 angiver 16pct. af skolelederne, at de ikke har nogen af de oplistede tiltag i spørge-

skemaundersøgelsen. Disse resultater fremgår af skoleledernes egne be-svarelser, som er gengivet i tabel 6.2.TABEL 6.2Andelen af skoler, der har gjort noget for at sikre, at dansk som andetsprog indgårsom en dimension i alle fag, opdelt efter aktivitetstype særskilt for skoleår. Pro-cent og antal.Skoleåret2007/08Pct.AntalDansk som andetsprog ind-går som en dimension i alleårsplanerDer udarbejdes særlige års-planer for undervisningen idansk som andetsprogDansk som andetsprog ind-går som en dimension i ef-teruddannelsesplanerDansk som andetsprog ertaget op som emne på pæ-dagogiske rådsmøderSkolen har en materialesam-ling vedrørende dansk somandetsprogDer udbydes lærerkonferen-cer vedrørende dansk somandetsprog på intranettetVidensdeling med funktions-lærere/koordinatorer omdansk som andetsprogDer udbydes lærerkurser idansk som andetsprogDer afholdes temadage omdansk som andetsprogIngen af deleneI alt7511166394121721-4369355231241256Skoleåret2008/09Pct.Antal128132861846251020-75817375281561261Skoleåret2009/10Pct.Antal22151740681557261717-1611122949114119121272Skoleåret2010/11Pct.Antal212221262411681758261716-1718213355144721141381

Foruden den nævnte ”materialesamling vedrørende dansk som andet-sprog”, som 68 pct. af skolerne har, viser tabel 6.3, at det næstmest ud-bredte tiltag på skolerne i skoleåret 2010/11 var ”vidensdeling med funk-tionslærere/koordinatorer om dansk som andetsprog” (58 pct.). Dettredjemest udbredte tiltag var at tage dansk som andetsprog op som em-ne på pædagogiske rådsmøder. Det gjorde 41 pct. af skolerne i skoleåret2010/11. Omvendt var det mindst udbredt at udbyde lærerkurser i dansksom andetsprog (26 pct.) og afholde temadage om dansk som andet-sprog (17 pct.) i skoleåret 2010/11. Endelig angiver 16 pct. af skolele-derne, at deres skole i skoleåret 2010/11 ikke havde iværksat nogen af denævnte tiltag.Samlet set har afsnittet vist, at selvom skolelederne både selv ogaf lærerne anerkendes for at være bevidste om, at det kræver noget sær-ligt at lede en skole med tosprogede elever, så går det knap så godt medat få dette fokus omsat i praksis. Skoleledelserne har kun et overordnetkendskab til, hvordan lærerne griber opgaven an med at undervise to-sprogede elever og inddrage dansk som andetsprog som en dimension ialle fag. Der er fortsat mange skoler, som kun i begrænset omfang hariværksat konkrete tiltag for at understøtte lærernes tilrettelæggelse oggennemførelse af undervisningen af tosprogede elever. Resultaterne indi-kerer, at der er et behov for, at skolelederen i højere grad omsætter sitfokus til tydelige forventninger til lærerne om, at de inddrager dansk somandetsprog som en dimension i undervisningen, og at de følger disseforventninger op med konkrete tiltag. Som det også vil fremgå af neden-stående afsnit, ses det således som en væsentlig forudsætning for at styr-ke undervisningen af de tosprogede elever, at lærerne inddrager dansksom andetsprog som en dimension i alle fag.

at lærerne anlægger et ressourcesyn på eleverne, og at lærerne udviser enanerkendende tilgang til elevernes modersmål og kulturelle baggrund. Detosprogede elever oplever det således positivt, når lærerne inddrager ogsynliggør deres modersmål og kulturelle baggrund i undervisningen(EVA, 2007; Rambøll Management, 2008).Vores kortlægning viser, at lærerne gennemgående oplever detsom berigende at have tosprogede elever i klassen. Lærerne er såledesenige eller overvejende enige i, at det er berigende for eleverne generelt,at der er en mangfoldighed i elevgruppen (96 pct.), og i, at det er beri-gende for tosprogede elever at have flere sprog i spil (82 pct.). Hertilkommer, at 70 pct. er overvejende uenige eller uenige i, at det er vanske-ligt at inkludere tosprogede elever i skolens sociale liv.Lærerne vurderer til gengæld, at det er vanskeligt at sikre tospro-gede elevers faglige udbytte af undervisningen. Omkring halvdelen (52pct.) af lærerne er enige eller overvejende enige i, at det kan være vanske-ligt at sikre de tosprogede elevers faglige udbytte af undervisningen. Vo-res analyser viser, at denne holdning især deles af de lærere, som samtidigangiver, at de ikke føler sig klædt på til at tage højde for dansk som an-detsprog i undervisningen. Blandt de lærere, som svarer, at de slet ikkeføler sig klædt på til opgaven med at undervise i dansk som andetsprog,er 60 pct. enige eller overvejende enige i, at det er vanskeligt at sikre detosprogede elevers faglige udbytte af undervisningen. Blandt de lærere,der i høj grad føler sig klædt på til opgaven med at undervise i dansk somandetsprog, er det blot 21 pct., som er enige eller overvejende enige iudsagnet. Dermed viser undersøgelsen, at de lærere, som i mindre gradføler sig klædt på til opgaven med at undervise tosprogede elever, også erde lærere, som oplever det som vanskeligst at sikre de tosprogede eleversfaglige udbytte af undervisningen.Resultaterne viser, at lærerne grundlæggende bærer et ressource-syn med ind i deres undervisning, men også, at det for nogle er en van-skelig opgave at sikre de tosprogede elevers faglige udbytte af undervis-ningen.

rer til to forhold, der knytter sig til undervisningen i folkeskolen. Dels erdansk som andetsprog et selvstændigt fag eller fagområde, som kan or-ganiseres på flere forskellige måder, dels er dansk som andetsprog endimension i undervisningen og noget, alle lærere er forpligtede til at ind-drage i alle fag. Det betyder, at den enkelte lærer skal tilrettelægge under-visningen således, at der tages særligt hensyn til de tosprogede eleverssærlige sproglige forudsætninger, fx ved at være bevidst om sprogbrug ogmaterialevalg. Flere lærere er imidlertid af den opfattelse, at undervisnin-gen i dansk som andetsprog er noget, som er dansklærerens og dansksom andetsprogs-lærerens opgave- og ansvarsområde, hvilket medfører,at ikke alle lærere har dette andetsprogspædagogiske fokus i undervisnin-gen.Kapitel 5 viste, at flere lærere ikke føler sig klædt på til at under-vise i dansk som andetsprog som en dimension i undervisningen. Énmåde at afhjælpe dette på kunne være at inddrage sit team i planlægnin-gen af undervisningen. Lærerne angiver dog i kortlægningen, at de kunsjældent diskuterer dansk som andetsprog på teammøder. 72 pct. af læ-rerne fra begge klassetrin svarer, at de sjældent eller aldrig gør dette.Kapitel 5 viste også, at usikkerheden var størst hos lærerne i 9.klasse. Vores analyser viser, at denne usikkerhed har betydning for, hvorofte eller sjældent lærerne fokuserer på dansk som andetsprog i under-visningen. Således viser spørgeskemaundersøgelserne blandt lærerne, atlærere, der underviser i 2. klasse, hyppigere har fokus på dansk som an-detsprog, når de underviser, end lærerne i 9. klasse, jf. figur 6.3.Figur 6.3 viser, at 40 pct. af de lærere, der i skoleåret 2010/11underviste i 2. klasse, altid eller ofte havde fokus på dansk som andet-sprog, mens der blandt lærere, der underviste i 9. klasse, var 23 pct., somaltid eller ofte havde fokus på dette. Grundlæggende peger vores analyserpå, at det, der betyder noget for, hvor ofte lærerne har fokus på dansksom andetsprog i undervisningen, er, om de føler sig klædt på til det. 65pct. af de lærere, som i høj grad føler sig klædt på til at inddrage dansksom andetsprog som en dimension i undervisningen, svarer, at de altideller ofte har fokus på dansk som andetsprog. Omvendt svarer 89 pct. afde lærere, der vurderer, at de slet ikke er klædt på til det, at de sjældenteller aldrig har fokus på dansk som andetsprog i undervisningen. Der-med viser analyserne, at der er en tæt sammenhæng mellem, om man harfokus på dansk som andetsprog, og om man føler sig klædt på til opga-ven.

For at sikre de tosprogede elevers udbytte af undervisningen kan det væ-re relevant for lærerne at anvende en række konkrete andetsprogspæda-gogiske redskaber og metoder i undervisningen.Vi har på denne baggrund spurgt lærerne, hvilke metoder de an-vender, når de underviser i klasser med tosprogede elever. Resultaterneaf spørgeskemaundersøgelsen blandt lærerne viser, at flere lærere anven-der de andetsprogspædagogiske redskaber og metoder, som vi har spurgtom. Dette på trods af at de som vist i forrige afsnit dels sjældent elleraldrig vurderer, at de fokuserer på dansk som andetsprog i undervisnin-gen, dels ikke føler sig klædt på til opgaven. Dette vidner om, at lærerneikke er fortrolige med, hvad det betyder at inddrage dansk som andet-sprog i undervisningen, og hvordan det håndteres. Tabel 6.3 viser, hvilkeandetsprogspædagogiske metoder lærerne inddrager i undervisningen.

TABEL 6.3Andelen af lærere, der i høj grad eller i nogen grad er enige i, at de inddrager an-detsprogspædagogiske metoder, opdelt efter metoder, særskilt for lærere i 2. og9. klasse. Skoleåret 2010/11. Procent.Lærere, 2. klassePct.Jeg undersøgte løbende, om de forstodde vigtigste udtryk for et emneJeg anvendte visualisering som strategiJeg synliggjorde mangfoldigheden ielevgruppen i klasseværelsetJeg havde et særligt fokus på at supple-re mundtlige instruktioner med skrift-lige beskederJeg underviste i strategier for fagliglæsningJeg valgte bøger og undervisningsmate-rialer, der var sprogligt tilgængeligefor tosprogede eleverJeg valgte bøger og undervisningsmate-rialer, der omhandler kulturelle emnerJeg inddrog elevernes modersmål1.2.4.6.8.10.12.Kilde:

Tabel 6.3 viser, at det er mest udbredt blandt både 2.- og 9.-klasses-lærere at undersøge, om eleverne forstår de vigtigste udtryk for et emne,samt at anvende visualisering som strategi. Således svarer hhv. 87 pct. og81 pct. af 2.-klasses-lærerne, at de brugte disse metoder, mens hhv. 80pct. og 68 pct. af 9.-klasses-lærerne svarer, at de brugte disse metoder.Der er dog flere 2.-klasses-lærere, der anvendte visualisering som strategi,end 9.-klasses-lærere.Vi har i tilknytning til forståelsesaspektet spurgt de tosprogede9.-klasses-elever i en spørgeskemaundersøgelse, hvor ofte de har brug forhjælp til at forstå ord i timen, og hvor ofte de spørger, når der er ord, deikke forstår. Deres besvarelser viser, at en forholdsvis stor andel (60 pct.)af de tosprogede elever i 9. klasse vurderer, at de til tider har brug forhjælp til at forstå de ord, der bruges i undervisningen. Således er det kun

omkring hver tredje tosprogede 9.-klasses-elev (34 pct.), som aldrig ople-ver, at han/hun har brug for hjælp til at forstå ord i timerne.Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen blandt de tosproge-de 9.-klasses-elever viser også, at 42 pct. af eleverne altid eller ofte spør-ger, når der er ord, de ikke forstår, mens 58 pct. angiver, at de kun af ogtil eller aldrig spørger. Når eleverne spørger om hjælp, er det oftest lære-ren, de spørger. Dette angiver 83 pct. af eleverne. Resultaterne under-støtter vigtigheden i, at læreren er opmærksom på at inddrage andet-sprogspædagogiske redskaber og metoder i undervisningen, herundersikringen af, at de tosprogede elever forstår de vigtigste udtryk inden foret emne.Lærernes besvarelser, som de fremgår af tabel 6.3, viser, at der erforskel på de strategier, som lærerne i henholdsvis 2. og 9. klasse anven-der. Lærerne i 2. klasse vælger i højere grad end 9.-klasses-lærerne bøgerog undervisningsmaterialer, der er sprogligt tilgængelige for tosprogedeelever (47 pct. mod 29 pct.), mens 9.-klasses-lærerne i højere grad vælgerbøger og undervisningsmaterialer, der omhandler kulturelle emner (48pct. mod 39 pct.). Herudover gør 2.-klasses-lærerne også mere ud af atsynliggøre mangfoldigheden i elevgruppen i klasseværelset. Dette gør 63pct. af 2.-klasses-lærerne, mens det gælder for 48 pct. af 9.-klasses-lærerne.2.- og 9.-klasses-lærerne har til gengæld i lige stort omfang fokuspå at supplere mundtlige instruktioner med skriftlige beskeder (hhv. 58pct. og 51 pct.) og på at undervise i strategier for faglig læsning (hhv. 56pct. og 54 pct.). De er også fælles om i mindre grad at inddrage elevernesmodersmål. 9 pct. af 2.-klasses-lærerne og 8 pct. af 9.-klasses-lærerneinddrog således elevernes modersmål, da de i skoleåret 2010/11 undervi-ste i klasser, hvor der var tosprogede elever.Grundlæggende synes 2.-klasses-lærerne at anvende de nævntemetoder mere end 9.-klasses-lærerne. Dette harmonerer med de resulta-ter i forrige afsnit, der viste, at 2.-klasses-lærerne oftere har fokus pådansk som andetsprog i undervisningen.At lærerne i 2. klasse har større fokus på dansk som andetsprogog i højere grad end 9.-klasses-lærerne anvender forskellige andetsprogs-pædagogiske metoder, kan ses som udtryk for, at lærere i indskolingengennemgående arbejder mere sprogligt bevidst end lærere i udskolingen.Det hænger måske sammen med, at sproget især her ses som et væsent-ligt redskab for den læring, der skal finde sted. I tilknytning til dette er

det væsentligt at bemærke, at sprog ikke kun er en forudsætning for læ-ring, men at sprog også er en integreret del af elevers almene læring ogbetydningsdannelse i fagene, hvorfor det er vigtigt, at lærere på alle klas-setrin arbejder sprogligt bevidst (EVA, 2007). Forskellen kan imidlertidogså skyldes, at der er forskel på, i hvilken grad lærere, der underviser iforskellige fag, har fokus på opgaven med at inddrage dansk som andet-sprog som en dimension i faget – selvom der er krav om, at dansk somandetsprog skal indgå som en dimension i alle fag. I 2. klasse har vi svarfra dansk- og matematiklærere, mens vi i 9. klasse har svar fra dansk- ogmatematiklærere samt engelsk- og fysiklærere.Resultaterne af denne analyse indikerer samlet set, at der er be-hov for en fortsat bevidsthed hos alle lærergrupper og på alle undervis-ningstrin om, at der skal arbejdes med dansk som andetsprog som endimension i alle fag og gennem hele skoleforløbet.

Skolerne har i forskelligt omfang ansat og uddannet lærere i dansk somandetsprog. Disse særligt uddannede lærere fungerer ofte som særligeressourcepersoner for skolernes elever og lærere.De særligt uddannede dansk som andetsprogs-lærere kan vareta-ge forskellige opgaver. Typisk fungerer de som særlige ressourcepersoner,og de bruges blandt andet til at gennemføre undervisningen af tosproge-de elever eller til at støtte og vejlede skolens øvrige lærere i forhold tilandetsprogspædagogik. Disse ressourcepersoner kan således hjælpe læ-rerne med at blive klædt bedre på til at inddrage dansk som andetsprogsom dimension i deres undervisning.Spørgeskemaundersøgelsen blandt skolelederne viser, at skolernei skoleåret 2010/11 i gennemsnit havde tre lærere ansat, som er uddanneti dansk som andetsprog, ud af en samlet lærerstab på i gennemsnit 42lærere. Skolerne råder altså typisk over flere dansk som andetsprogs-lærere. Alligevel viser spørgeskemaundersøgelsen blandt lærerne, at læ-rerne eller deres team kun i begrænset omfang inddrog dem i undervis-ningen sidste skoleår.51 pct. af lærerne i 2. klasse svarer, at de selv eller deres teamsjældent eller aldrig inddrog skolens dansk som andetsprogs-lærere, mens

det blandt lærerne i 9. klasse er 72 pct., som sjældent eller aldrig inddrogdem. Resultaterne viser, at det er mere udbredt blandt lærere i 2. klasse atinddrage dansk som andetsprogs-lærerne end blandt de lærere, der un-derviser i 9. klasse.Fælles for lærerne i 2. og 9. klasse er, at de oftest bruger dansksom andetsprogs-lærerne i selve undervisningen af de tosprogede eleverog i mindre grad til vidensdeling og sparring. Lærernes besvarelser frem-går af tabel 6.4.TABEL 6.4Andelen af lærere, der i høj grad eller i nogen grad har brugt skolens dansk somandetsprogs-lærere, opdelt efter specifikke sammenhænge, særskilt for lærere i2. og 9. klasse. Skoleåret 2010/11. Procent og antal.Lærere, 2. klassePct.AntalUndervisning af tosprogede elever – i eller uden forklassenSparring og rådgivning af den enkelte lærerInspiration på baggrund af fælles oplæg på PR-møder, lærerrådsmøder etc.Hjælp med at opstille andetsprogspædagogiskemål i faglærernes årsplaner, elevplaner etc.1.

Sidste skoleår brugte 67 pct. af lærerne i 2. klasse i høj grad eller i nogengrad skolens dansk som andetsprogs-lærere til undervisning af de to-sprogede elever. Til sammenligning brugte 32 pct. af lærerne i 9. klassedem i høj grad eller i nogen grad til dette.Lærerne i 2. klasse brugte også oftere skolens dansk som andet-sprogs-lærere til sparring og rådgivning af den enkelte lærer end lærerne i9. klasse. 26 pct. af lærerne i 2. klasse brugte således i høj grad eller i no-gen grad skolens dansk som andetsprogs-lærere til sparring og rådgivning,mens det gjaldt for 13 pct. af lærerne i 9. klasse.For begge lærergrupper gør det sig gældende, at de kun i be-grænset omfang brugte dansk som andetsprogs-lærerne til inspiration påbaggrund af fælles oplæg på pædagogisk råd (PR-møder), lærerrådsmøder

osv. eller til at hjælpe med at opstille andetsprogspædagogiske mål i fag-lærernes årsplaner, elevplaner osv.Ud fra lærernes besvarelser og i lyset af den store andel af lærere,som ikke føler sig klædt på til at varetage opgaven med at inddrage dansksom andetsprog som en dimension i undervisningen, synes resultaterneat indikere, at der er et uudnyttet potentiale på lærerniveau i brugen af desærlige ressourcepersoner/dansk som andetsprogs-lærere.Resultaterne peger på, at det endnu ikke er udbredt blandt lærer-ne at søge støtte og rådgivning hos de særlige ressourcepersoner. Dettekan eventuelt hænge sammen med, at dansk som andetsprog endnu ikkeer et fokusområde for mange lærere (se tabel 6.5). Således er det hellerikke en naturlig del af lærernes praksis at opsøge viden om undervisnin-gen af tosprogede elever. Når en større andel af lærerne samtidig angiver,at deres ledelse kun i mindre grad eller slet ikke har tydelige forventnin-ger til, at de inddrager dansk som andetsprog i undervisningen, kan dettegive anledning til at pege på skolelederne som væsentlige aktører, derdels kan sikre, at alle lærere har fokus på dansk som andetsprog, når degennemfører undervisning, hvor der deltager tosprogede elever, dels kansikre, at de særlige ressourcepersoner bliver brugt af skolernes lærere.Disse analyser bekræftes i andre undersøgelser, fx i rapportenUndervisning af tosprogede elever i folkeskolen(EVA, 2007). Heri understregesdet blandt andet, at skoleledelsen har et særligt ansvar for at sætte dansksom andetsprog på dagsordenen og sikre strukturer, der hos lærerne ska-ber bevidsthed om andetsprogspædagogik. En anden nyere undersøgelse(EVA, 2009) fremhæver, at der kan være behov for, at skoleleder og res-sourcepersoner overvejer, hvordan man skaber bedre rammer for vejled-ningsforløb, der på længere sigt bidrager til at kvalificere lærernes under-visning.

ge udvikling. I folkeskolelovens § 1, stk. 1, er det formuleret på følgendemåde:Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give elevernekundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre ud-dannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortroligemed dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lan-de og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets sam-spil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvik-ling.Folkeskoleloven præciserer også, at samarbejdet mellem skole og hjemhar til hensigt at medvirke til at realisere skolens dannelsesprojekt, og atskolen og hjemmet i fællesskab skal understøtte og medvirke til, at alleelever får mulighed for at udvikle deres potentiale for læring og udvikling.Når samarbejdet mellem skole og hjem fremhæves, hænger detblandt andet sammen med, at forskningsresultater viser, at forældrenehar en stor betydning for deres børns skolegang, og at en høj grad afforældreinvolvering er en af de mest afgørende faktorer for, at børn fåret succesfuldt skoleforløb (Desforges & Abouchaar, 2003). Et frugtbartog konstruktivt samarbejde forudsætter, at forældre og lærere udvikler enfælles forståelse af skolens projekt. Forskningsresultater viser også, atforældrenes tilgang og holdning til skolen er af væsentlig betydning forelevernes læring. Forældres engagement og medleven i deres barns sko-legang vurderes således at have en stor betydning for barnets læring ogvidere uddannelse (fx Desforges & Abouchaar, 2003; Nielsen, Fink-Jensen & Ringsmose, 2005; Plough, 2003).Forventningerne om, at der er et samarbejde mellem skole oghjem, har altså været en etableret del af den danske folkeskole i årtier.Alligevel er formålet med samarbejdet sjældent klart formuleret, og for-ståelsen af opgaven kan være meget forskellig. Lærere og forældre harofte forskellige opfattelser af og forventninger til samarbejdet. Dette kanvære med til at skabe konflikter og misforståelser i skole-hjem-samarbejdet (Skole og Samfund, 2005). Samarbejdet mellem skole oghjem kan således være både godt og konstruktivt, men det kan ogsårumme en række udfordringer for både lærere og forældre.

I skolens samarbejde med forældre til tosprogede elever kan der værebehov for at have særlig fokus på, hvordan man etablerer et godt samar-bejde. Sproglige barrierer kan fx betyde, at forældrene til de tosprogedeelever føler sig usikre over for, hvordan de kan følge med i barnets sko-legang (Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration, 2010). Un-dersøgelser har samtidig vist, at der i skole-hjem-samarbejdet kan herskeforskellige forventninger til eller forestillinger om, hvad samarbejdet skalomhandle på grund af forskelle i skolens og forældrenes kultur (EVA,2007). Nogle forældre til tosprogede børn kan især have en forventningom, at skolen alene skal kvalificere eleverne fagligt til at kunne gennem-føre en ungdomsuddannelse, mens lærerne også ser det som en væsentligopgave at arbejde med elevernes personlige, sociale og relationelle kom-petencer (Rambøll Management, 2008). En anden udfordring er, at detkan være vanskeligt at få nogle forældre til tosprogede elever til at deltageaktivt i skole-hjem-samarbejdet.Vores undersøgelse viser, at et flertal af lærerne (79 pct.) vurde-rer, at de enten i høj grad eller i nogen grad har kompetencer/værktøjertil at få forældre til tosprogede elever til dels at forstå, at de er en vigtigressource i forhold til deres børns læring, dels hvad formålet er med sko-le-hjem-samarbejdet. 78 pct. af lærerne vurderer ligeledes, at de enten ihøj grad eller i nogen grad har kompetencer/værktøjer til at få forældretil tosprogede elever til at føle sig trygge i skole-hjem-samarbejdet.Samtidig fremgår det også af spørgeskemaundersøgelserneblandt skoleledere og lærere, at der gennemgående hersker en opfattelseaf, at der er behov for at gøre noget særligt for at få forældre til tospro-gede elever til at deltage i skole-hjem-samarbejdet. I alt 93 pct. af skole-lederne og 90 pct. af lærerne er enten enige eller overvejende enige i, atder er behov for, at skolen gør noget særligt for at sikre, at tosprogedeelevers forældre deltager i skole-hjem-samarbejdet. Det er særligt på sko-ler, hvor andelen af tosprogede elever er større end gennemsnittet, atskolelederne er enige.11Således svarer 84 pct. af skolelederne på skolermed over 10 pct. tosprogede elever, at de er enige i, at der er behov for11. På landsplan er der i gennemsnit 10 pct. tosprogede elever i skolerne. SFI og EVA har anvendtdette gennemsnit som afsæt for at vurdere, om en skole har en høj eller en lav andel af tosproge-de elever på skolen.

at gøre noget særligt for at sikre, at tosprogede elevers forældre deltager iskole-hjem-samarbejdet.Skolelederne mener gennemgående, at der er behov for at gøreen særlig indsats, men dette genspejles ikke i de oplevelser, som foræl-drene til de tosprogede elever har.TABEL 6.5Forældre til tosprogede elever fordelt efter deres enighed i udsagn om lærernesforventninger til og hensyntagen i skole-hjem-samarbejdet, særskilt for specifikkeudsagn. Procent.EnigJeg ønsker, at lærerne i skole-hjem-samar-bejdet skal tage særlige hensyn til, at jeghar en anden etnisk baggrund end danskJeg oplever, at lærerne i skole-hjem-samar-bejdet tager særlige hensyn til, at jeg haren anden etnisk baggrund end danskJeg ved, hvilke forventninger lærerne har til,hvordan jeg skal støtte mit barns skole-gangJeg er enig i de forventninger, lærerne har til,hvordan jeg skal støtte mit barns skole-gang43398480Uenig53571410Ved ikke44311Total10010010111011

Tabel 6.5 viser, at et flertal (57 pct.) af forældrene er uenige i, at lærerne iskole-hjem-samarbejdet tager særlige hensyn, fordi forældrene har enanden etnisk baggrund end dansk. Samtidig viser deres besvarelser, at deikke ønsker særbehandling. Et flertal på 53 pct. af forældrene er såledesuenige i, at lærerne i skole-hjem-samarbejdet skal tage særlige hensyn til,at de har en anden etnisk baggrund end dansk.Set ud fra et forældreperspektiv synes der ikke at være usikker-hed om, hvilke forventninger lærerne har til, hvordan de skal støtte deresbarns skolegang. Et flertal på 84 pct. er således enige i, at de ved, hvilkeforventninger lærerne har til, hvordan de skal støtte deres barns skole-gang. Og en overvejende del af forældrene (80 pct.) er også enige i deforventninger, lærerne har til, hvordan de skal støtte deres barns skole-gang. Undersøgelsen viser således, at forældrene gennemgående oplever,at de både har kendskab til og er enige i de forventninger, som lærernehar til, hvordan de skal støtte deres børns skolegang. Svarene kan dogvære udtryk for, at lærere og forældre har hver deres opfattelse af, hvadet velfungerende skole-hjem-samarbejde består i, og at de ikke får drøftet

På trods af at det ovenfor fremgår, at skoledere og lærere vurderer, at derer behov for en særlig indsats for at sikre, at forældre til tosprogede ele-ver deltager i skole-hjem-samarbejdet, viser kortlægningen, at skolernekun i begrænset omfang iværksætter særlige indsatser med henblik på atstyrke samarbejdet med forældrene. Dette fremgår af tabel 6.6.TABEL 6.6Andelen af skoleledere og lærere, der har gennemført særlige skole-hjem-samarbejdsinitiativer for tosprogede elever og forældre, opdelt efter initiativ, sær-skilt for skoleledere og lærere. Skoleåret 2010/11. Procent og antal.SkolelederePct.AntalJa, vi har afholdt særlige arrangementer for tosprogede eleverog forældreJa, vi har holdt særlige arrangementer udelukkende for kvin-derJa, vi har afholdt særlige arrangementer udelukkende formændJa, vi har samarbejdet med lokalmiljøetAndetNej, vi har ikke gennemført særlige skole-hjem-samarbejdsinitiativer for tosprogede elever og forældreI altKilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere og 2.- og 9.-klasses-lærere.

Tabel 6.6 viser, at 51 pct. af skolelederne og 83 pct. af lærerne i skoleåret2010/11 angiver, at der ikke blev gennemført særlige skole-hjem-samarbejdsinitiativer for tosprogede elevers forældre. Dette understøtterforældrenes oplevelse af, at de heller ikke i praksis oplever, at der blivertaget særlige hensyn til dem.De tiltag som flest, om end et mindretal, af skolelederne angiver,at skolen har gennemført, er afholdelse af særlige arrangementer for to-sprogede elever og forældre (37 pct.) og samarbejde med lokalmiljøet (23pct.). Kigger man omvendt på de tiltag, som de enkelte lærere, der delta-ger i denne evaluering, har gennemført, fremgår det, at 8 pct. af lærerne

har afholdt særlige arrangementer for tosprogede elever og forældre, ogat 5 pct. har samarbejdet med lokalmiljøet. Både skoleledere og lærereangiver, at de stort set ikke har afholdt særlige arrangementer udelukken-de for kvinder eller mænd (0-7 pct.). Kigger man overordnet på, hvilkeskoler der typisk har gennemført ovenstående tiltag, viser det sig, at detisær er skoler med en andel af tosprogede elever på mere end gennem-snittet. Blandt de skoler, hvor de tosprogede elever udgør mindst 11 pct.(høj andel), er det således 50 pct. af skolerne, som har afholdt særligearrangementer for tosprogede elever og forældre.Forældrenes besvarelser synes at understøtte lærernes vurderingaf, hvor udbredt det er at afholde særlige arrangementer for forældre tiltosprogede elever. Således angiver 10 pct. af de tosprogede elevers for-ældre i vores undersøgelse, at lærerne i deres barns klasse sidste år holdtmøder kun for forældre til tosprogede elever. Et flertal på 72 pct. angiverdog, at de ikke synes, at lærerne i deres barns klasse bør holde møder,som kun er for forældre til tosprogede elever. Igen tilkendegiver foræl-drene en holdning, der indikerer, at de ikke ønsker en særlig eller andenbehandling end andre forældre.

Skolelederne og lærerne vurderer, at der er behov for, at skolerne gørnoget særligt for at sikre et godt skole-hjem-samarbejde med de tospro-gede elevers forældre. Men som forrige afsnit viste, ser denne vurderingikke ud til at udmønte sig i særlige samarbejdsaktiviteter i praksis.Vores undersøgelse viser til gengæld, at et flertal af skolerne an-vender særlige kommunikationsformer i kommunikationen og dialogenmed forældre til tosprogede elever. Brugen af de forskellige kommunika-tionsformer fremgår af tabel 6.7.Tabel 6.7 viser, at kun 4 pct. af skolelederne slet ikke anvendersærlige kommunikationstyper til forældre til tosprogede børn. Til gen-gæld viser tabellen, at skolerne generelt gør brug af en bred vifte afkommunikationstyper rettet mod forældrene til de tosprogede børn. Deter især anvendelsen af tolke, der er meget udbredt. 96 pct. af skoleleder-ne angiver, at skolerne i skoleåret 2010/11 anvendte tolke. Hertil kom-mer, at 66 pct. angiver, at de har haft telefonisk kontakt, 49 pct., at de

har oversat skriftligt materiale, 43 pct., at de har haft hjemmebesøg, og31 pct., at de har udarbejdet særligt skriftligt materiale på de tosprogedeelevers forældres modersmål. Kun et fåtal af skolerne (7 pct.) angiverdog, at de har anvendt forældreforum som en særlig kommunikationsty-pe til de tosprogede elevers forældre.TABEL 6.7Andelen af skoleledere og lærere, der har anvendt særlige kommunikationstyper idialogen med forældre til tosprogede børn, opdelt efter kommunikationstype,særskilt for skoleledere og lærere. Skoleåret 2010/11. Procent og antal.SkolelederePct.Antal49413174366964-266365581384Pct.11599364149-LærereAntal52243941165187224461

Blandt lærerne angiver 49 pct., at de eller deres team ikke har anvendtsærlige kommunikationstyper til tosprogede elever. For lærerne tegnerder sig således et andet billede i forhold til brugen af særlige kommunika-tionstyper rettet mod forældre til tosprogede elever end for skolelederne.Brugen af tolke er det tiltag, flest har anvendt (41 pct.), herefter kommertelefonisk kontakt (36 pct.) og oversættelse af skriftligt materiale (11 pct.).De tre mest anvendte kommunikationstyper er således de samme, somskolelederne angiver. Lærerne angiver dem således bare i mindre omfang.På trods af at tolke synes at være et anvendt tiltag for at forbedrekommunikationen mellem skole og hjem, når det gælder tosprogede ele-vers forældre, vurderer kun 16 pct. af forældrene selv, at de har brug foren tolk, når de kommer til møder i deres barns klasse. At der kan herskeforskellige opfattelser af, om tolkning er nødvendig i dialogen mellemskole og hjem, fremgår blandt andet også af evalueringen afTosprogs-Taskforcen(Oxford Research, 2012). Her fremhæver lærere, hvordan deoplever, at forældre til tosprogede elever ikke nødvendigvis er bevidsteom, at de har brug for tolke. Samtidig har lærerne gode erfaringer med atanvende tolk alligevel, fordi det forbedrer forældrenes udbytte af de akti-

viteter, de deltager i. I den forbindelse understreger lærerne, at forældre-ne sagtens kan have et veludviklet dansk sprog, men samtidig have be-hov for at få oversat de ord, som anvendes i og knytter sig til en skole-sammenhæng. Når denne kortlægning derfor viser, at der er et misfor-hold mellem skolernes brug af tolke og forældrenes egne vurderinger afbehovet for tolkning, er dette således ikke ensbetydende med, at skolernehar overdrevet brugen af tolke.Tabel 6.8 viser, at forældrene får deres viden på flere forskelligemåder, når de skal have viden om deres barns skolegang.TABEL 6.8Andelen af forældre til tosprogede, der fik viden om deres barns skolegang, dabarnet gik i 2. klasse, opdelt efter informationsmåde. Procent og antal.Deltog du i skole-hjem-samtaler?Deltog du i forældremøder i klassen?Gik du på internettet, fx Skolekom eller Skoleintra?Deltog du i fester/sociale arrangementer i klassen?Fik du tilsendt breve på dansk?Ringede du/I til lærerne?Ringede lærerne til dig?Fik du/I besøg hjemme af lærerne?Fik du tilsendt breve, som var oversat til dit modersmål?Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt tosprogede elever i 9. klasse.

Tabel 6.8 viser, at forældrene til de tosprogede elever hovedsageligt fårviden om deres barns skolegang via skole-hjem-samtaler (99 pct.), foræl-dremøder i klassen (95 pct.), ved at gå på internettet og besøge fx Skole-kom eller Skoleintra (87 pct.) og via fester eller sociale arrangementer iklassen (87 pct.). Herudover angiver forældrene, at de ser det som vigtigtat deltage i skole-hjem-samtaler og forældremøder. I alt 99 pct. af foræl-drene vurderer således, at det enten er meget vigtigt eller vigtigt at delta-ge i skole-hjem-samtalerne, mens 95 pct. vurderer, at det enten er megetvigtigt eller vigtigt at deltage i forældremøder.Endnu et vigtigt redskab i skole-hjem-samarbejdet, som ikkefremgår af tabel 6.8, er elevplaner. 88 pct. af forældrene angiver, at desidste skoleår fik en elevplan, der redegjorde for, hvordan det gik medderes barn i 2. klasse. I tilknytning hertil vurderer i alt 98 pct. af foræl-drene, at elevplanen enten er meget vigtig eller vigtig, for at de kan følgemed i deres barns skolegang.

I dette afsnit undersøger vi, hvordan de tosprogede elevers forældre op-lever, at lærerne ser på deres bidrag til skole-hjem-samarbejdet, men ogsåhvilke ressourcer lærerne vurderer, at forældrene har at trække på, oghvor mange af dem de oplever, der i praksis yder en indsats i forhold tilderes barns skolegang.Grundlæggende oplever hovedparten af forældrene (93 pct.), atlærerne er tilfredse med den måde, de støtter deres barns skolegang på.Vores undersøgelse viser dog, at lærernes vurdering af dels hvil-ken andel af de tosprogede elevers forældre, der i praksis yder en indsats,dels hvilke ressourcer forældrene har at trække på, afhænger af, hvilkeaspekter der ses på, men også af, hvilke klassetrin lærerne underviser på.Vi har i undersøgelsen bedt lærerne vurdere de tosprogede ele-vers forældres indsats og ressourcer i forhold til følgende tre aspekter:•••

Lærernes besvarelser fremgår af tabel 6.9 og tabel 6.10.TABEL 6.9Lærere, der oplever, at tosprogede elevers forældre har ressourcer at trække på iforhold til faglig støtte, lektiestøtte og fremmøde, fordelt efter vurderet andel afforældre, særskilt for ressourcetype og klassetrin. Procent.Hvor stor en andel af detosprogede eleversHvor stor en andel af Hvor stor en andel afforældre, oplever du,de tosprogede ele-de tosprogede ele-har ressourcer at træk-vers forældre, ople-vers forældre, ople-ver du, har ressour-ver du, har ressour-ke på i forhold til dencer at trække på ifaglige støtte (fx hjælpecer at trække på imed lektier eller læseforhold til at få bar-forhold til barnetsmed barnet)?net til at lave lektier?fremmøde?Lærere, 2.Lærere, 9. Lærere, 2. Lærere, 9. Lærere, 2. Lærere, 9.klasseklasseklasseklasseklasseklasse41255436886027272934822324818304181001001011100100100158290160298160291

TABEL 6.10Lærere, der oplever, at tosprogede elevers forældre i praksis yder en indsats iforhold til faglig støtte, lektiestøtte og fremmøde, fordelt efter vurderet andel afforældre, særskilt for indsatstype og klassetrin. Procent.Hvor stor en andel af detosprogede elevers for-ældre, oplever du i prak-sis yde en indsats i for-hold til den faglige støtte(fx hjælpe med lektiereller læse med barnet)?Lærere, 2.Lærere, 9.klasseklasse472531262210016149100296Hvor stor en andel af detosprogede eleversforældre, oplever du ipraksis yde en indsatsi forhold til at få bar-net til at lave lektier?Lærere, 2. Lærere, 9.klasseklasse523533351510016130100295Hvor stor en andel af detosprogede eleversforældre, oplever du ipraksis yde en indsatsi forhold til barnetfremmøde?Lærere, 2. Lærere, 9.klasseklasse865711254101116018100294

Grundlæggende gælder det for lærernes svar i relation til de spørgsmål,der er gengivet i tabel 6.9 og 6.10, at det er nogle af de få forhold, hvor viser en signifikant forskel på holdningerne blandt 2.- og 9.-klasses-lærerne.2.-klasses-lærerne har generelt en mere positiv oplevelse af forældrenesstøtte i forbindelse med deres barns skolegang end 9.-klasses-lærerne.De fleste 2.- og 9.-klasses-lærere oplever dog, at alle eller de fle-ste forældre til tosprogede elever i praksis både yder en indsats og harressourcer at trække på i forhold til barnets fremmøde. Men hvor hhv.86 pct. og 88 pct. af 2.-klasses-lærere oplever, at alle eller de fleste foræl-dre til tosprogede elever dels i praksis yder en indsats, dels har ressourcerat trække på i forhold til barnets fremmøde, gælder det tilsvarende for 57pct. og 60 pct. af 9.-klasses-lærerne. Bidraget til barnets fremmøde erreelt det eneste af de tre undersøgte aspekter, som et flertal af 9.-klasses-lærerne oplever, at alle eller de fleste af de tosprogede elevers forældreenten i praksis yder en indsats for eller har ressourcer at trække på i for-hold til.Et flertal af 2.-klasses-lærerne oplever ellers også, at alle eller defleste tosprogede elevers forældre i praksis yder en indsats (52 pct.) oghar ressourcer at trække på (54 pct.) i forhold til at få barnet til at lavelektier. Blandt 9.-klasses-lærerne er andelen henholdsvis 35 pct. og 36 pct.

Det aspekt, som både 2.- og 9.-klasses-lærerne oplever, at de to-sprogede elevers forældre har sværest ved, er den faglige støtte. 47 pct. af2.-klasses-lærerne oplever, at alle eller de fleste forældre i praksis yder enindsats i forhold til den faglige støtte, mens andelen er 25 pct. af 9.-klasses-lærerne. Yderligere oplever 41 pct. af 2.-klasses-lærerne, at alleeller de fleste tosprogede elevers forældre har ressourcer at trække på iforhold til den faglige støtte, mens det alene er oplevelsen blandt 25 pct.af 9.-klasses-lærerne.Resultaterne tyder samlet set på, at lærerne i 9. klasse i mindregrad end lærerne i 2. klasse oplever, at de tosprogede elever kan hentestøtte hos deres forældre. I lyset af forældrenes betydning for, at elevernefår et succesfuldt skoleforløb (Desforges, 2003), indikerer vores under-søgelse, at der på 9. klassetrin er andre, og måske større, udfordringer forskole-hjem-samarbejdet og for understøttelsen af undervisningen fortosprogede elever end på 2. klassetrin. Det kan blandt andet forventes atpåvirke samarbejdet, at eleverne er blevet ældre, og at forældrene i for-længelse af dette oplever at have mindre indflydelse på elevernes frem-møde og lektielæsning.

almindelige klasseundervisning, strider imod formuleringen i bekendtgø-relsen om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog. Det frem-går af bekendtgørelsen, at undervisningen kun skal foregå uden for klas-seundervisningen, hvis eleven ikke vurderes at have tilstrækkelige dansk-sproglige kompetencer til at kunne følge med i undervisningen. På dennebaggrund vurderes det, at skolelederne mangler viden om, hvordan debedst organiserer den supplerende undervisning i dansk som andetsprog.Kapitlet viser, at skolelederne i overvejende grad vurderer, at detkræver noget særligt at lede en skole med tosprogede elever, og at lærer-ne i overvejende grad vurderer, at deres skoleledelse har fokus på at ledeen skole med tosprogede elever. Imidlertid vurderer lærerne kun i mindregrad, at deres skoleledelse har tydelige forventninger til, at de skal ind-drage dansk som andetsprog i undervisningen, og det er kun omkring enfjerdedel af skolerne, som har formuleret krav om, at dansk som andet-sprog skal indgå i årsplanerne for undervisningen. En lidt større del afskolerne har taget dansk som andetsprog op som emne på pædagogiskerådsmøder (41 pct.) og sikret vidensdeling om undervisning i dansk somandetsprog gennem brug af lærere med uddannelse i dansk som andet-sprog (58 pct.). En endnu større del af skolerne har oparbejdet en mate-rialesamling vedrørende dansk som andetsprog (68 pct.). Disse tre tiltager de mest udbredte med henblik på at sikre, at dansk som andetsprogindgår som en dimension i alle fag.Imidlertid viser lærernes besvarelser, at lærerne kun i mindregrad har fokus på dansk som andetsprog, når de underviser i klasser medtosprogede elever. 34 pct. af lærerne i 2. klasse og 53 pct. af lærerne i 9.klasse har sjældent eller aldrig fokus på dette. Yderligere viser besvarel-serne, at lærerne i endnu mindre grad diskuterer opgaven med at inddra-ge dansk som andetsprog i undervisningen i deres team. 72 pct. af lærer-ne svarer, at de sjældent eller aldrig gør dette.På trods af at lærerne vurderer, at de kun sjældent eller aldrig harfokus på dansk som andetsprog i undervisningen, viser deres besvarelsersamtidig, at de i praksis anvender forskellige andetsprogspædagogiskemetoder. Dette er særligt hyppigt blandt lærere, der underviser i 2. klasse,hvilket kan ses som udtryk for, at lærere i indskolingen gennemgåendearbejder mere sprogligt bevidst i undervisningen end lærere i udskolingen.De andetsprogspædagogiske metoder, som begge lærergrupper især an-vender, er at undersøge, om eleverne forstår de vigtigste udtryk inden for

et emne, at anvende visualisering som strategi i undervisningen samt atanvende strategier for faglig læsning.Et af de indsatsområder, som denne kortlægning belyser, er sko-lernes brug af særlige ressourcepersoner i dansk som andetsprog. Analy-serne i kapitlet indikerer, at der er et stort potentiale i forhold til at styrkeskolernes og lærernes brug af de særlige ressourcepersoner, særligt set ilyset af den store andel af lærere, som ikke føler sig klædt på til at inddra-ge dansk som andetsprog i undervisningen. Evalueringen viser, at sko-lerne i gennemsnit har ansat tre lærere med uddannelse i dansk som an-detsprog, men at det blot er 49 pct. af lærerne i 2. klasse og 28 pct. aflærerne i 9. klasse, som ofte eller nogle gange anvender skolernes dansksom andetsprogs-lærere. Oftest bruges dansk som andetsprogs-lærernetil at undervise de tosprogede elever, mens de sjældnere bruges til spar-ring og rådgivning af lærere. 26 pct. af lærerne i 2. klasse og 13 pct. aflærerne i 9. klasse har brugt dem til dette.Gennemgående viser kapitlet, at lærere i 2. klasse i højere gradend lærere i 9. klasse arbejder med dansk som andetsprog i undervisnin-gen og hyppigere bruger skolernes dansk som andetsprogs-lærere – bådei forbindelse med undervisningen af de tosprogede elever og til sparringog rådgivning.Skolernes arbejde med at sikre et godt skole-hjem-samarbejdemed forældre til tosprogede elever er endnu et indsatsområde, som den-ne kortlægning belyser. Kapitlet viser, at både skoleledere og lærere vur-derer, at der er behov for at gøre noget særligt for at sikre, at tosprogedeelevers forældre deltager i skole-hjem-samarbejdet. Men i praksis vidnerskolelederes, læreres og forældres besvarelser om, at skolerne i praksissjældent gør noget særligt i samarbejdet med forældrene til de tosprogedeelever. 51 pct. af skolelederne og 83 pct. af lærerne svarer, at de ikke hargennemført særlige samarbejdsinitiativer for forældre til tosprogede ele-ver. Og i tilknytning til dette svarer 57 pct. af forældrene, at de ikke ople-ver, at der bliver taget særligt hensyn til, at de har en anden etnisk bag-grund end dansk. De mest udbredte indsatser for at skabe et godt sam-arbejde med forældrene er ifølge skolelederne at afholde særlige arran-gementer for forældrene til de tosprogede elever (37 pct.) og at samar-bejde med lokalmiljøet (23 pct.). Med henblik på at sikre en god dialogmed forældrene er det ifølge skolelederne mest udbredt at anvende tolk(96 pct.), at have telefonisk kontakt med forældrene (66 pct.) samt at tagepå hjemmebesøg (43 pct.). Skoleledernes besvarelser indikerer, at skoler-

ne i høj grad benytter sig af særlige kommunikationstyper i dialogen medforældrene til de tosprogede elever. Dette står imidlertid i kontrast tillærernes besvarelser, hvor 49 pct. angiver, at de ikke benytter sig af særli-ge kommunikationstyper i dialogen med forældre til tosprogede elever.Det sidste forhold, som dette kapitel belyser, handler om foræl-drenes ressourcer til at bidrage med faglig støtte, lektiehjælp og fremmø-de i relation til deres børns skolegang. Grundlæggende oplever 2.-klasses-lærerne i højere grad end 9.-klasses-lærerne, at forældrene både yder enindsats og har ressourcer at trække på, når det gælder støtte til deresbarns skolegang. Det aspekt, som både 2.- og 9.-klasses-lærerne imidler-tid oplever, at forældrene til de tosprogede elever har sværest ved, hand-ler om den faglige støtte til fx at hjælpe med lektier eller læse med deresbarn. Vi ved, at forældrene har stor betydning for, at deres børn får etsuccesfuldt skoleforløb (Desforges, 2003). De udfordringer, som 9.-klasses-lærernes svar peger på eksisterer, giver anledning til at tro, at dermåske er større udfordringer for skole-hjem-samarbejdet og for under-støttelsen af undervisningen for tosprogede elever i 9. klasse end på 2.klassetrin. Dette bør skolerne have in mente i skole-hjem-samarbejdetmed forældrene til de tosprogede elever i 9. klasse.

HÅNDTERING AFOVERGANGENE FRA FØRSKOLETIL UNGDOMSUDDANNELSEKommunerne blev i forbindelse med den såkaldte ”anbringelsesreform”,der trådte i kraft i 2006, pålagt at udarbejde en sammenhængende børne-politik. Formålet var at sikre sammenhængen mellem på den ene side detgenerelle og forebyggende arbejde og på den anden side den målrettedeindsats over for børn og unge med behov for særlig støtte og deres fami-lier og herigennem blandt andet give udsatte børn og unge samme mu-lighed for uddannelse som andre børn (lov om social service). Kommu-nernes sammenhængende børnepolitik er blandt andet tænkt som et red-skab, der kan sikre sammenhæng i kommunens indsatser over for to-sprogede børn og elever. Den nævnes derfor her som et eksempel på denværdi, loven fremfører, der er i en sammenhængende kommunal indsats.Vi vil i dette kapitel se på, hvordan kommunerne arbejder med dennelogik i forhold til at skabe sammenhæng i deres indsatser for tosprogedeelever fra førskole- til ungdomsuddannelsestiden.Kommunerne har imidlertid kun ansvaret for dagtilbudsområdetog for folkeskolen12, men ikke for de tilbud, der ligger inden for ung-domsuddannelsesområdet såsom de gymnasiale og erhvervsrettede ud-dannelser. Disse uddannelsesområder har børne- og undervisningsmini-

steren det overordnede ansvar for.13Kommunerne har således ikke befø-jelser til direkte at påvirke de indsatser, der igangsættes for tosprogedeelever på ungdomsuddannelsesområdet.I dette kapitel ser vi på, hvordan kommunerne arbejder med atsikre sammenhæng i indsatserne for de tosprogede elever i overgangendels fra dagtilbud til folkeskole, dels fra folkeskole til ungdomsuddannel-serne.Analyserne i kapitlet bygger på spørgeskemaundersøgelserblandt skolechefer, skoleledere, lærere og elever. Dette giver mulighedfor dels at afdække, hvilke indsatser kommuner og skoler iværksætter,dels hvordan de i praksis forvaltes af lærerne, og endelig hvordan de op-leves af eleverne.I spørgeskemaundersøgelsen blandt skolechefer er der blevetspurgt om kommunens indsatser inden for de seneste 4 skoleår. Dettegiver mulighed for at belyse den udvikling, der eventuelt har været i deindsatser, der skal understøtte overgangen mellem henholdsvis førskoleog skole og skole og ungdomsuddannelse.

Kommunerne blev i 2007 forpligtet til at tilbyde alle 3-årige en sprogvur-dering og efterfølgende sprogunderstøttende aktiviteter ved behov. I juni2010 blev dagtilbudsloven imidlertid ændret som led i regeringens afbu-reaukratiseringsprogram. Kommunerne skal derfor i dag kun gennemfø-re en sprogvurdering, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andreforhold, der giver en formodning om, at barnet kan have behov for enopfølgende sprogindsats. Desuden er det nu blandt andet obligatorisk atgennemføre en sprogvurdering af alle børn i 3-års-alderen, som ikke eroptaget i et dagtilbud, ligesom loven giver særlige anvisninger i forhold tilopfølgende sprogindsatser for tosprogede børn (Undervisningsmini-steriet, 2009a).En undersøgelse af sprogvurderinger fra 2008 viser imidlertid, atder i forbindelse med overgangen fra førskole til folkeskole er risiko for,at viden om barnets sproglige kompetencer går tabt (EVA, 2008). For atsikre overførsel af viden om de indsatser, der eventuelt er iværksat over13. Bekendtgørelse af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), nr. 860 af 05-07-2010, § 36; Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser, nr. 171 af 02-03-2011, § 1.

for de tosprogede elever, der starter i folkeskolen, er det derfor vigtigt, atkommunerne og skolerne har skabt et system, der sikrer overlevering afvigtig viden fra de førskoletilbud, børnene kommer fra (EVA, 2008). Vihar på den baggrund undersøgt, hvordan overleveringen foregår i kom-munerne og på skolerne, og om den foregår.I kapitel 4 om handleplaner og målsætninger for tosprogede ele-ver viste vi, at 39 pct. af kommunerne i skoleåret 2010/11 havde ”sam-arbejde mellem sprogstimuleringstilbud og indskoling” som en del afderes skolepolitiske målsætninger. Spørgeskemaundersøgelsen blandtskolechefer viser i forlængelse heraf, at 29 ud af de deltagende 54 kom-muner (54 pct.) har særlige retningslinjer for,hvilkenviden der skal over-leveres, når tosprogede børn overgår fra dagtilbud til skole, dvs. retnings-linjer, der ligger ud over dem, der gælder for alle børns overgang fra dag-tilbud til skole. Tabel 7.1 viser, hvilken type af viden, som de kommunaleretningslinjer foreskriver, skal overleveres, når børn overgår fra dagtilbudtil skole, men også hvilken viden skolerne ifølge skolelederne faktiskmodtager, når den tosprogede elev bliver overleveret fra dagtilbud tilskole.TABEL 7.1Andelen af skolechefer og skoleledere, der mener, at bestemte typer viden skaloverleveres, når den tosprogede elev overgår fra dagtilbud til skole, opdelt eftervidenstype. Skoleåret 2010/11. Procent og antal.SkolecheferPct.Antal100297221624110--18123-29SkolelederePct.Antal917385684535215-362817480

vores undersøgelse, der har udarbejdet retningslinjer, indgår viden ombarnets sproglige udvikling således i 100 pct. af tilfældene, og 91 pct. afskolelederne angiver, at skolerne også får viden herom. De tilsvarende talfor viden om barnets sociale udvikling er henholdsvis 72 pct. og 85 pct.Overleveringerne kan foregå enten mundtligt eller skriftligt. Detkan blandt andet indebære, at fagpersoner fra daginstitution og skole ud-veksler viden om barnet på såkaldte overleveringsmøder, og/eller detkan foregå gennem skriftlige dokumenter. I en undersøgelse fra 2008anbefales det, at overleveringen foregår skriftligt med henblik på at sikre,at dagtilbud og folkeskole har samme fokus på indholdet i overleverin-gen (EVA, 2008).Spørgeskemaundersøgelsen blandt skolecheferne viser, at 6 ud afde 54 deltagende kommuner i udgangspunktet ikke havde retningslinjerfor,hvordanoverleveringen skulle foregå i skoleåret 2010/11. Resultater-ne fra spørgeskemaundersøgelsen blandt skolecheferne viser også, atoverleveringen ifølge de kommunale retningslinjer lige så ofte skal foregåskriftligt (67 pct.) som mundtligt (65 pct.). Spørger man skolelederne,hvordan de tilsvarende tilegner sig viden om tosprogede børn, når debegynder i skolen, viser resultaterne, at 83 pct. af dem tilegner sig denneviden gennem mundtlig overlevering, mens 60 pct. tilegner sig videngennem skriftlige/elektroniske dokumenter.

Dette afsnit belyser, hvad kommuner, skoler og lærere gør for at støttetosprogede elever i at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.Forskningen viser, at tosprogede elever gennemgående har van-skeligere ved at træffe et valg om, hvad de skal efter 9. klasse end etniskdanske elever (Pless & Katznelson, 2005), og at særligt tosprogede dren-ge er underrepræsenterede på ungdomsuddannelserne. Dette stiller kravom, at kommuner og skoler retter en særlig opmærksomhed mod, at derblandt nogle tosprogede elever skal en særlig vejledningsindsats til for atstøtte dem i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Atder kan være behov for en særlig vejledningsindsats over for de tospro-gede elever specifikt, bliver bekræftet i en undersøgelse fra 2005. I un-dersøgelsen er en række etniske minoritetsunge, som er faldet fra enungdomsuddannelse, blevet spurgt om årsagerne til dette frafald. Af un-

dersøgelsen fremgår det, at de blandt andet ikke havde tilstrækkelig videnom de faglige krav, der blev stillet på uddannelsen – krav, som de fandtfor vanskelige at indfri (Jensen & Jørgensen, 2005).Kapitel 4 viste, at kommuner og skoler kun i begrænset omfanghar formuleret målsætninger og handleplaner for de tosprogede eleversovergang fra skole til ungdomsuddannelse. Således havde størstedelen afkommunerne og skolerne formuleret mål og handleplaner for overgan-gen fra daginstitution til skole og for den undervisning, eleverne modta-ger i skolen, men i mindre grad for UU-vejledning og overgang til ung-domsuddannelse. På denne baggrund undersøger vi i dette afsnit, hvor-vidt dette hænger sammen med, at kommuner og skoler ikke ser det somen særlig opgave at støtte de tosprogede elever i denne overgang.Afsnittet vil derudover afdække, hvorvidt kommunerne og sko-lerne har iværksat særlige UU-vejledningsforløb for de tosprogede elever,og hvordan skolerne tilrettelægger henholdsvis brobygning og erhvervs-praktik. Herudover belyses det, hvorvidt og hvordan lærerne deltager ivejledningen af de tosprogede elever.

Mens det er forholdsvis udbredt at have vidensoverleveringssystemer,der fastholder og overleverer viden om det enkelte barn, når det går fraførskole til skole, ses det sjældnere, at kommunerne har overleveringssy-stemer, der sikrer, at viden overleveres fra skole til ungdomsuddannelse.19 ud af de 54 kommuner (35 pct.) anvendte i skoleåret 2010/11et overleveringssystem, der sikrede, at viden fulgte eleven i overgangenmellem grundskole og ungdomsuddannelse. I den forbindelse er det væ-sentligt at bemærke, at 11 af de 54 kommuner (20 pct.) ikke ved, hvor-vidt kommunen har et sådant system. Samtidig svarer en lidt større andelaf skolelederne, 52 pct., at de i skoleåret 2010/11 overleverede viden omeleven, da denne påbegyndte en ungdomsuddannelse.Dermed indikerer svarene, at kun få kommuner har decideredesystemer, der sikrer overlevering af viden. På knap halvdelen af de skoler,der indgår i spørgeskemaundersøgelsen, er det normalt at overlevere vi-den, i forbindelse med at eleven starter på en ungdomsuddannelse.

Vejledning er blevet et centralt omdrejningspunkt i arbejdet med at for-berede unge til videre uddannelse efter folkeskolen. Det er et lovkrav, atelever fra 7. klasse skal modtage vejledning. Vejledningen skal dog i sær-lig grad målrettes unge, som uden en særlig vejledningsindsats har ellervil få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en ud-dannelse eller vælge et erhverv (Bekendtgørelse af lov om erhvervsud-dannelser nr. 671 af 21-06-2010).Forskning viser som nævnt, at tosprogede elever gennemgåendehar vanskeligere ved at træffe et valg om, hvad de skal efter 9. klasse, ogat der kan være behov for særlige indsatser for at støtte tosprogede ele-ver i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse (Pless & Kat-znelson, 2005). På denne baggrund er det relevant at undersøge, i hvilkengrad denne opfattelse også er herskende i kommuner og på skoler, og ihvilken grad kommuner og skoler har iværksat indsatser, der skal støttenetop de tosprogede elever i deres overgang til ungdomsuddannelse.Spørgeskemaundersøgelsen blandt de kommunale chefer viser,at en overvejende del af kommunerne i nogen eller høj grad vurderer, attosprogede elever, sammenlignet med etnisk danske elever, har brug foren særlig vejledningsindsats for at komme i gang med en ungdomsud-dannelse. Således svarer 80 pct. af skolecheferne, at tosprogede elever ihøj grad eller i nogen grad har brug for en særlig vejledningsindsats,mens kun 11 pct. i mindre grad eller slet ikke vurderer, at disse elever harbehov for dette. 9 pct. af skolecheferne svarer, at de ikke ved det.Også blandt skolelederne er der gennemgående en opmærksom-hed om, at tosprogede elever har behov for en særlig vejledningsindsats.Her svarer 57 pct. af skolelederne, at der er behov for en særlig vejled-ningsindsats for tosprogede elever, mens 37 pct. af skolelederne ikkemener dette.I lyset af den store andel af skolechefer og skoleledere, som vur-derer, at der er behov for en særlig vejledningsindsats for tosprogedeelever, er det interessant at undersøge, om kommunerne og skolerne hariværksat særlige initiativer for de tosprogede elever.Tabel 7.2 viser, at størstedelen af kommunerne har iværksat ini-tiativer med henblik på at øge andelen af tosprogede elever, der påbe-gynder en ungdomsuddannelse. Kigger man nærmere på skolernes ind-satser for at lette overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse

Tabel 7.2 viser, at det mest udbredte initiativ i kommunerne er lektie-hjælp. Således har 69 pct. af kommunerne iværksat dette som et initiativ.35 pct. af kommunerne har iværksat mentorordninger og særlige vejled-ningsforløb for tosprogede elever. 13 pct. af kommunerne har ikkeiværksat særlige initiativer. Det fremgår af skolechefernes besvarelser, atder ikke er sket en signifikant stigning i de kommunale indsatser fra sko-leåret 2007/08 til 2010/11. Således er der gennem de seneste 4 skoleårikke kommet signifikant flere initiativer til, der skal øge andelen af to-sprogede elever, der påbegynder en ungdomsuddannelse.Tabel 7.3 viser, at 34 pct. af skolerne, dvs. cirka en tredjedel, ikkehar iværksat særlige initiativer. Det initiativ, som er mest udbredt, er lek-tiehjælp, hvilket 58 pct. af skolerne tilbyder. 24 pct. af lederne svarer, atde tilbyder særlige vejledningsforløb for tosprogede elever, mens 16 pct.svarer, at de tilbyder mentorordninger.Undersøgelser af unges vej gennem uddannelsessystemet viser,at selve vejledningen er særligt væsentlig i arbejdet med at støtte tospro-gede elever i overgangen til ungdomsuddannelse (Pless & Katznelson,2005).Ifølge halvdelen af de 48 skolechefer, som har svaret på spørgs-målet, har kommunens UU-vejledere særligt fokus på de tosprogede ele-ver, mens 12 skolechefer svarer, at deres UU-vejledere ikke har særligfokus på de tosprogede.

På skoleniveau angiver 63 pct. af skolelederne, at skolens tosprogede ele-ver i skoleåret 2010/2011 i høj grad eller i nogen grad modtog særlig ellerekstra UU-vejledning i forbindelse med brobygning, erhvervspraktik elleruddannelsesvalg. Skoleledernes besvarelser viser også, at der er en signi-fikant stigning i denne andel siden skoleåret 2007/08. Resultaterne viser,at det især er skoler med en stor andel af tosprogede elever, dvs. over 10pct., hvor skolelederne angiver, at eleverne har modtaget særlig eller eks-tra UU-vejledning. På de skoler svarer 79 pct. af skolelederne modsatgennemsnittet på 63 pct., at deres tosprogede elever i høj grad eller i no-gen grad modtog særlig UU-vejledning, da de skulle vejledes i forbindelsemed brobygning, erhvervspraktik eller uddannelsesvalg.Der er stor forskel på, i hvilket omfang og hvordan lærerne del-tager i vejledningen af de tosprogede elever i forbindelse med ungdoms-uddannelsesvalg. Det fremgår af tabel 7.4.3 ud af 4 lærere angiver, at de enten i høj grad eller i nogen gradtalte med de tosprogede elever omkring deres uddannelsesvalg. Til gen-gæld har et mindretal på 45 pct. af lærerne i høj grad eller i nogen gradværet inddraget i udarbejdelsen af de tosprogede elevers uddannelsespla-ner. Endelig har et lille flertal på hhv. 54 pct. og 52 pct. af lærerne taltmed forældrene til de tosprogede elever om deres uddannelsesplaner oguddannelsesvalg og været i dialog med UU-vejlederen vedrørende særligvejledning af tosprogede elever.Spørger man eleverne, i hvilken grad de oplever, at samtaler medhenholdsvis UU-vejleder og lærere har hjulpet dem med at blive afklaretomkring deres ungdomsuddannelsesvalg, viser svarene, at eleverne iovervejende grad oplever, at disse samtaler bidrager til afklaring. Såledessvarer 75 pct. af eleverne, at samtaler med UU-vejlederen i høj grad eller

i nogen grad har bidraget til afklaring, mens 74 pct. vurderer, at samta-lerne med lærerne i høj grad eller i nogen grad har bidraget til dette. Det-te indikerer, at lærerne såvel som UU-vejlederne i endnu højere grad, enddet er tilfældet i dag, med fordel kan involvere sig i de tosprogede eleversovervejelser omkring uddannelsesvalg. En endnu vigtigere sparringspart-ner for de tosprogede elever er imidlertid deres forældre. 88 pct. af detosprogede 9.-klasses-elever i vores undersøgelse angiver, at det enten ihøj grad eller i nogen grad er samtaler med deres forældre, som har hjul-pet dem med at blive afklaret i forhold til uddannelsesvalg.TABEL 7.4Lærere fordelt efter, i hvilken grad de har været inddraget i de tosprogede eleversuddannelsesvalg, særskilt for typer af inddragelse. Skoleåret 2010/11. Procent ogantal.I høj grad/i nogen gradPct.AntalI hvilken grad talte du med de tosproge-de elever i din 9. klasse om deres over-vejelser om uddannelsesvalg?I hvilken grad var du inddraget i udarbej-delsen af de tosprogede elevers ud-dannelsesplaner?I hvilken grad talte du med forældrenetil de tosprogede elever om deres ud-dannelsesplaner og uddannelsesvalg?I hvilken grad har du været i dialog medUU-vejlederen vedr. særlig vejledningaf tosprogede elever?Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere i 9. klasse.

Et andet initiativ, som ifølge Pless og Katznelson er væsentligt i arbejdetmed at støtte tosprogede elevers overgang til ungdomsuddannelse, erbrobygning og praktik. CEFUs (Center for Ungdomsforsknings) rapportom unges valg (Pless & Katznelson, 2005) viser, at unge generelt har etdårligt overblik over deres uddannelsesmuligheder. Med henblik på attydeliggøre over for eleverne, hvilke uddannelsesmuligheder de har, an-befaler CEFU i sin rapport, at kommunerne styrker brobygningsaktivite-ter, erhvervspraktik og vejledningsforløb fra 8. klasse og fortsætter meddem i 9. klasse. Disse elementer vurderes at være med til at skabe et godt

udgangspunkt for et velovervejet valg af, hvad de tosprogede elever skalefter 9. klasse.Ifølge bekendtgørelsen af lov om vejledning om uddannelse ogerhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. skal brobygningfungere som et vejlednings- og undervisningsforløb. Brobygningen skalgive den unge bedre mulighed for og motivation til at vælge og gennem-føre en ungdomsuddannelse samt udvikle den unges faglige og personli-ge kompetencer. Ifølge bekendtgørelsenkanelever i 8. klasse tilbydessåkaldte introduktionskurser til ungdomsuddannelser i op til en uge.Herudover fremgår det, at elever, der i 9. klasse er uafklarede omkringderes uddannelsesvalg,skaltilbydes brobygning af mindst 2 og højst 10dages varighed. Dog kan disse forløb udvides til at vare 4 uger, hvis sko-len i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, atder er særligt behov herfor.Af folkeskoleloven fremgår det desuden, at skolerne med ind-dragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning kan tilbyde elever i 8.og 9. klasse, at de i kortere perioder udsendes i praktik i virksomheder oginstitutioner. Vores kortlægning viser, at det er mere udbredt at tilbydebrobygning fra 8. klasse, end det er at tilbyde erhvervspraktik. 75 pct. afskolerne tilbyder brobygning i 8. klasse, mens det blot er 39 pct. af sko-lerne, der tilbyder praktik i 8. klasse. I 9. klasse tilbyder en stort set tilsva-rende andel brobygning, nemlig 72 pct., mens en større andel af skolernetilbyder erhvervspraktik, nemlig 91 pct.Elevernes besvarelser viser, at de grundlæggende har stor glædeaf disse tiltag, når det gælder en større afklaring omkring deres uddannel-sesvalg. 71 pct. af eleverne vurderer således, at erhvervspraktikken i højgrad eller i nogen grad har hjulpet dem med at blive afklaret omkringderes uddannelsesvalg, mens 82 pct. af eleverne vurderer, at brobygning ihøj grad eller i nogen grad har bidraget til dette. Deres svar er med til atunderstrege behovet for, at skolerne prioriterer disse indsatser i arbejdetmed at understøtte de tosprogede elevers overgang til ungdomsuddan-nelse.

med henblik på at give skolerne de bedste forudsætninger for undervis-ningen af de tosprogede elever, dels med henblik på at understøtte detosprogede elevers overgang til ungdomsuddannelse.29 ud af de adspurgte 54 kommuner har særlige retningslinjer for,hvilken viden der skal overleveres, når tosprogede elever overgår fra dag-tilbud til skole. Især er det udbredt, at kommunerne har retningslinjer for,at der skal overleveres viden om barnets sproglige udvikling (88 pct.),viden om barnets sociale udvikling (64 pct.) og viden om dagtilbuddetsandetsprogspædagogiske praksis/indsats (55 pct.). Dette stemmeroverens med skoleledernes angivelser af, hvilken viden de modtager ombarnet, når det begynder i skole. Ifølge skolelederne bliver denne videnoftest overleveret mundtligt.Mens det er forholdsvist udbredt at have vidensoverleveringssy-stemer, der fastholder og overleverer viden om dagtilbud og skole, er detmindre udbredt at have systemer, der sikrer overlevering af viden mellemskole og ungdomsuddannelse. 19 ud af de 54 adspurgte kommuner an-vendte i skoleåret 2010/11 et system, der sikrede overlevering af viden.Gennemgående vurderer skolecheferne, at der er behov for ensærlig vejledningsindsats for at sikre, at tosprogede elever påbegynder enungdomsuddannelse. Samtidig angiver 24 af kommunerne, at deres UU-vejledere har haft særlig fokus på vejledningen af de tosprogede elever,mens 12 af kommunerne angiver, at deres UU-vejledere ikke har haftsærlig fokus på dette. De mest udbredte kommunale indsatser for at sikre,at tosprogede elever påbegynder en ungdomsuddannelse, er tilbud omlektiehjælp. Det har 37 ud af de 54 adspurgte kommuner tilbudt i skole-året 2010/11. 19 kommuner tilbyder mentorordninger og særlige vejled-ningsforløb for tosprogede elever.Kigger man nærmere på, hvad skolerne og lærerne gør for at sik-re, at tosprogede elever påbegynder en ungdomsuddannelse, viser skole-ledernes besvarelser, at en overvejende del (63 pct.) af skolerne i skole-året 2010/11 har givet tosprogede elever en ekstra vejledningsindsats. Enforholdsvis stor del af skolelederne (37 pct.) angiver dog, at de kun imindre grad eller slet ikke har gjort dette. Dette indikerer, at en for-holdsvis stor del af skolerne ikke har særligt fokus på at støtte de tospro-gede elever i overgangen mellem skole og ungdomsuddannelse. Detteunderstøttes af lærernes besvarelser, hvor kun omkring halvdelen af læ-rerne angiver, at de i høj grad eller i nogen grad var inddraget i de to-sprogede elevers uddannelsesplaner, talte med forældrene til de tospro-

gede elever om uddannelsesvalg eller var i dialog med UU-vejlederenvedrørende elevernes uddannelsesvalg. Den overvejende del af lærerne(75 pct.) angiver dog, at de talte med eleven om dennes uddannelsesvalg,og ifølge 74 pct. af eleverne bidrog denne samtale med læreren i høj gradeller i nogen grad til afklaring af uddannelsesvalg. Dette er med til at un-derstrege den positive betydning, lærernes involvering har for eleverne.Endelig viser kapitlet, at den overvejende del af skolerne tilbyderbrobygning i både 8. klasse (75 pct.) og 9. klasse (72 pct.). Et mindre an-tal skoler tilbyder erhvervspraktik i 8. klasse (39 pct.), mens det er megetudbredt i 9. klasse (91 pct.). Ifølge eleverne lader både brobygning ogerhvervspraktik til at være gode redskaber i forhold til at blive afklaretomkring uddannelsesvalg. 71 pct. af eleverne svarer, at erhvervspraktik-ken i høj grad eller i nogen grad har bidraget til afklaring omkring ud-dannelsesvalg, mens 82 pct. angiver, at brobygning i høj grad eller i no-gen grad har bidraget til dette.

KOMMUNERNES ARBEJDE OGDE TOSPROGEDE ELEVERSSUCCES I SKOLESYSTEMETKapitlerne 4-7 beskriver kommunernes og skolernes særlige indsatserrettet mod tosprogede elever i folkeskolen. Men nytter det noget at gøreen særlig indsats for de tosprogede elever? Det vil vi i dette og næste ka-pitel se nærmere på ved at fokusere på tre mål for elevernes succes i sko-len: karaktererne ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse, overgangentil ungdomsuddannelse efter 9. klasse og trivslen i skolen. I dette kapitelser vi på, om vi kan påvise en sammenhæng mellem kommunernes ar-bejde rettet mod tosprogede elever i skolerne på den ene side og de tresucceskriterier på den anden side.De kommunale indsatser, som analyseres i dette kapitel, er ind-delt i en række temaer, som er beskrevet i kapitel 4 og 7, og viden omindsatserne stammer fra spørgeskemaet sendt til kommunale skolechefer.De overordnede temaer er:••

Til at kortlægge sammenhængene mellem kommunale indsatser på denene side og elevpræstationer (karakterer og overgang til ungdomsuddan-nelse) og trivsel på den anden side anvender vi regressionsanalyser. I dis-se analyser sammenlignes tosprogede elever i kommuner med en givenindsats med tosprogede elever i kommuner uden denne indsats.14Vi ana-lyserer på indsatser, der er gennemført i skoleårene 2007/08 og 2008/09.Elevpræstationer er målt i 2008 og 2009, mens trivsel i skolen er målt iefteråret 2011 (der henvises til bilag 1 om data for en uddybende forkla-ring på, hvorfor vi anvender elevpræstationer for 2008 og 2009). Det vilsige, at vi fx ser på betydningen af en bestemt skolepolitisk målsætning,som kommunerne har haft i skoleåret 2007/08 for elevernes karaktererved afgangsprøven i juni 2008. Det indebærer, at vi, hvis målsætningenførst er indført i 2007/08, og der går mere end 1 skoleår, før det at havemålsætningen påvirker elevpræstationerne, ikke vil finde nogen sammen-hæng og dermed vil undervurdere betydningen af målsætningen.15Be-mærk endvidere, at vi ikke har medtaget alle de kommunale indsatser, derer beskrevet i kapitel 4 og 7, men kun de indsatser, som et vist antalkommuner har haft i skoleårene 2007/08 og 2008/09.16De indledende statistiske analyser viste, at vi får forskellige resul-tater for kommuner med mange tosprogede elever og kommuner med få.I dette kapitel vælger vi derfor at udføre analyserne særskilt for kommu-ner med mange og med få tosprogede elever. På landsplan er der gen-nemsnitligt 10 pct. tosprogede elever i skolerne. Kommuner med fleretosprogede elever end landsgennemsnittet har i vores sprogbrug mangetosprogede elever, og kommuner under gennemsnittet har få.Analyserne i dette kapitel bidrager til, at vi får en større videnom sammenhængen mellem indsatser på kommunalt niveau rettet modtosprogede elever og disse elevers succes i skolesystemet. Som nævnt idet indledende kapitel 2 kan vi ikke på baggrund af analysen sige, om enspecifik indsats direkte medfører, at de tosprogede elever klarer sig godt iskolen, da andre forhold også kan spille ind. For eksempel kan de kom-muner, der har mange skolepolitiske målsætninger omkring dansk som

De forskellige målsætninger, vi har spurgt ind til i spørgeskemaundersø-gelsen, og udbredelsen af dem er beskrevet i kapitel 5. Det har ikke væretmuligt at lave statistiske analyser for alle målsætningerne, da enkelte afmålsætningerne kun anvendes af forholdsvis få kommuner. De målsæt-ninger, vi har medtaget i dette kapitel, fokuserer på dansk som andet-sprog, kulturel mangfoldighed, skole-hjem-samarbejde og overgang tiluddannelse efter folkeskole. Kapitel 4 viser, at det er forholdsvis fåkommuner, der ikke har formuleret målsætninger inden for de områder,vi har spurgt ind til (13 pct.). Blandt de 87 pct. kommuner, som har for-muleret skolepolitiske målsætninger, varierer det, hvilke af målsætninger-ne de har indført. De mest udbredte målsætninger er om ”supplerendeundervisning i dansk som andetsprog” og ”dansk som andetsprog somdimension i alle fag”. Omkring 60 pct. af kommunerne har disse målsæt-ninger.17. Vi har gennemført alle analyserne i dette kapitel og det næste kapitel med et karaktergennemsnitover 5 i stedet for et karaktergennemsnit over 7. Resultaterne adskiller sig dog ikke væsentligt frahinanden. Dog er tendensen, at lidt færre sammenhænge er statistisk signifikante, når der anven-des et karaktergennemsnit over 5. Endelig har vi gennemført analyserne med karaktergennem-snittet som udfaldsvariablen. Her får vi nogenlunde det samme, som når vi anvender et karakter-gennemsnit over 7.

+/¶ betyder henholdsvis en positiv eller negativ sammenhæng, der er signifikant på min. et 5-procents-niveau. - betyder ingen sammenhæng. Elevtrivsel måles i 2011, elevpræstationer i skoleårene2007/08 og 2008/09. For at analysere sammenhængene mellem elevpræstationer og indsatser anvendes spørgsmål, hvor skolecheferne spørges om, hvordan praksis var for skoleårene 2007/08 og2008/09.Sammenhæng mellem indsats og elevpræstationer for tosprogede elever. Kommuner, der implementerer indsatsen, sammenlignes med kommuner, der ikke implementerer indsatsen.Et relativt præstationsmål, hvor de tosprogede elever sammenlignes med deres etnisk danske klassekammerater. Det relative mål beregnes ved et interaktionsled mellem indsats og elevtype (tosprogetvs. etnisk dansk) i en skole fixed effect-model.Elevtrivsel i 2. klasse er målt i form af et spørgsmål til forældrene om, hvor glade deres børn er for at gå i skole.Elevtrivsel i 9. klasse er målt i form af et spørgsmål til eleverne om, hvor glade de er for at gå i skole.Egne beregninger på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen blandt skolechefer og registerdata fra Danmarks Statistik.

Resultatet af analyserne af sammenhængen mellem målsætninger og hen-holdsvis elevpræstation og skoletrivsel er for kommuner med mange to-sprogede elever vist i tabel 8.1 og for kommuner med få tosprogede ele-ver i tabel 8.2. Vi har også analyseret sammenhængen mellem antal mål-sætninger, kommunerne har, og henholdsvis elevpræstationer og skole-trivsel. Resultaterne heraf er vist i den næstnederste række i tabel 8.1 ogtabel 8.2.Den første resultatkolonne i tabel 8.1 viser, om tosprogede ele-ver i kommuner med en given målsætning har en større sandsynlighedfor at have et karaktergennemsnit over 7 end tosprogede elever i kom-muner uden denne målsætning. Dette er beregnet udelukkende for to-sprogede elever. I denne og de øvrige tabeller har vi udeladt de eksakteresultater (de beregnede koefficienter og standardfejl) og erstattet demmed symboler (de eksakte resultater er vist i bilag 4). Et plus (+) betyder,at der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem en skole-politisk målsætning, og om de får et karaktergennemsnit over 7, mens etminus (¶) betyder, at der er en statistisk signifikant negativ sammenhæng.Endelig betyder en streg (–), at der ingen statistisk signifikant sammen-hæng er mellem en skolepolitisk målsætning og præstationsmålet. Foreksempel er der et plus ud for ”Kvalitetssikring af undervisningen idansk som andetsprog” i resultatkolonne 1 i tabel 8.1. Det betyder, at vifinder en positiv sammenhæng mellem det at have en skolepolitisk mål-sætning omkring kvalitetssikring og de tosprogede elevers karaktergen-nemsnit for kommuner med mange tosprogede elever.I resultatkolonne 2 er både tosprogede elever og etnisk danskeelever medtaget i analysen. Vi ser her på et relativt mål: Hvordan tospro-gede elever klarer sig i forhold til deres etnisk danske klassekammerater.Kolonnen viser, om en skolepolitisk målsætning betyder, at de tosproge-de elever klarer sig bedre i forhold til danske elever end de tosprogedeelever i kommuner uden den pågældende skolepolitiske målsætning.18Vi inddrager det relative mål for at tage højde for, at alle kom-muner har en række tiltag, som har til hensigt at forbedre elevpræstatio-nerne for alle elever i kommunens folkeskoler uanset etnisk og sprogligbaggrund. I denne rapport er fokus imidlertid på indsatser, der er rettetsærligt mod at forbedre elevpræstationerne for de tosprogede elever. Det18. Bemærk, at hvis en skolepolitisk målsætning indebærer, at de tosprogede elever klarer sig bedre iforhold til etnisk danske elever, kan det betyde, at forskellene i karaktererne mindskes, og ikkenødvendigvis, at tosprogede elever får højere karakterer end danske elever.

vil eksempelvis være en skolepolitisk målsætning omkring kvalitetssikringaf undervisning i dansk som andetsprog. Hvis de kommuner, som har ensådan målsætning, også er de kommuner, som i størst omfang har indsat-ser, der øger alle elevers (inklusive tosprogede elevers) præstationer, kanen positiv sammenhæng mellem målsætningen og de tosprogede eleverskarakterer fundet i resultatkolonne 1 meget vel skyldes den generelle ind-sats over for kommunens elever og ikke den særlige indsats rettet modde tosprogede elever. Ved at se på det relative mål i kolonne 2 tager vihøjde for forskelle i det generelle undervisningstilbud mellem kommunermed og uden målsætningen omkring kvalitetssikring af undervisning idansk som andetsprog.Selvom vi inddrager to mål, er det værd at bemærke, at manumiddelbart ikke kan sammenligne resultaterne fra resultatkolonne 1 og2. Det skyldes, at der indgår betydeligt flere personer i beregningerne tilresultatkolonne 2 (både etnisk danske og tosprogede elever) end i bereg-ningerne til resultatkolonne 1 (udelukkende tosprogede elever). Resulta-ter har alt andet lige en højere sandsynlighed for at blive signifikante –altså markeret med et plus – når mange frem for få elever indgår i bereg-ningerne. Så når vi ud for ”Dansk som andetsprog som dimension i allefag” ikke finder en sammenhæng i resultatkolonne 1, men en positivsammenhæng i resultatkolonne 2, kan en forklaring være, at denne mål-sætning faktisk øger de tosprogede elevers karaktergennemsnit i forholdtil etnisk danske elever, men at vi på grund af det lavere antal personer,som indgår i beregningerne til resultatkolonne 1, ikke finder en statistisksignifikant sammenhæng her.19Resultatkolonne 3 og 4 viser resultaterne fra de samme typeranalyser som resultatkolonne 1 og 2, blot ser vi her på overgangen tilungdomsuddannelse. Resultatkolonne 5 og 6 viser sammenhængen mel-lem skolepolitiske målsætninger og skoletrivsel i 2. og 9. klasse for to-sprogede elever. Bemærk, at vi i analyserne af skoletrivsel ikke har med-taget det relative mål, hvor tosprogede elever sammenlignes med etnisk

19. Om sammenhængen i resultatkolonne 1 vil blive statistisk signifikant med et større antal perso-ner, kan man komme lidt nærmere ved at se i bilagstabellerne i bilag 4, som viser koefficienter ogstandardfejl. En koefficient tæt på nul kan tolkes som, at der ingen sammenhæng er. I resultatko-lonne 1 i bilagstabel B4.1 ud for ”Dansk som andetsprog som dimension i alle fag” er koefficien-ten 0,03 og ville fx sandsynligvis blive signifikant, hvis antallet af personer, som indgik i bereg-ningerne, var større. Ud for ”Supplerende undervisning i dansk som andetsprog” er koefficien-ten 0,00, og her vil sammenhængen sandsynligvis ikke blive statistisk signifikant på trods af etøget antal personer.

danske elever, fordi vi ikke har trivselsmål for de etnisk danske klasse-kammerater (jf. bilag 1).For kommuner med mange tosprogede elever finder vi for defleste målsætninger en positiv sammenhæng mellem, at kommunen harden skolepolitiske målsætning og de tosprogede elevers præstationer (ta-bel 8.1). Dette gælder ikke mindst de to målsætninger omkring undervis-ning i dansk som andetsprog og målsætningen omkring kvalitetssikring afundervisningen i dansk som andetsprog. Disse tre målsætninger hængerbåde positivt sammen med sandsynligheden for, at tosprogede eleveropnår et karaktergennemsnit over 7, og for, at de starter på en ungdoms-uddannelse efter 9. klasse. Det er samtidig nogle af de målsætninger, somer mest udbredt i kommunerne (jf. kapitel 4). Vi finder også en positivsammenhæng mellem antallet af målsætninger i kommunen og de to-sprogede elevers karaktergennemsnit. Dette resultat tyder på, at jo fleremålsætninger der er, desto bedre karakterer opnår de tosprogede elever.Derimod finder vi ingen sammenhæng mellem antallet af målsætningerog de tosprogede elevers start på ungdomsuddannelse.Billedet er mindre klart for kommuner med få tosprogede elever(tabel 8.2). Her finder vi generelt færre sammenhænge mellem de politi-ske målsætninger og de tosprogede elevers præstationer. I enkelte tilfældefinder vi også en negativ sammenhæng mellem en målsætning og elev-præstationer.Et interessant spørgsmål er, hvorfor der typisk er en positivsammenhæng mellem skolepolitiske målsætninger og elevpræstationerfor tosprogede elever i kommuner med mange tosprogede elever, mensder oftere ingen sammenhæng er eller ligefrem er en negativ sammen-hæng i kommuner med få tosprogede elever. Én mulig forklaring kanvære, at kommuner med mange tosprogede elever har haft målsætnin-gerne i en længere periode og derfor har større erfaring med at imple-mentere målsætningerne. Hvis kommunerne med få tosprogede eleverkun har haft målsætningerne i en kort periode, og det især er de kommu-ner, hvor de tosprogede elever har klaret sig særligt dårligt, som har ind-ført de pågældende målsætninger, kan det måske forklare den manglendeeller negative sammenhæng. Om denne forklaring er den rigtige, kan vidog ikke slutte på baggrund af den foreliggende spørgeskemaundersøgel-se. Det er et spørgsmål for fremtidig forskning.For kommuner med mange tosprogede elever finder vi ingensammenhæng mellem skolepolitiske målsætninger og de tosprogede ele-

vers skoletrivsel (tabel 8.1). For kommuner med få tosprogede eleverfinder vi en positiv sammenhæng mellem nogle af målsætningerne og detosprogede elevers skoletrivsel (tabel 8.2), idet vores resultater viser, ateleverne trives forholdsvis bedre i kommuner med skolepolitiske mål-sætninger, der omhandler kulturel mangfoldighed eller har særlig fokuspå overgang fra grundskolen til ungdomsuddannelserne. Vi finder også,at eleverne trives bedre i kommuner, der har mange skolepolitiske mål-sætninger frem for få skolepolitiske målsætninger.Samlet set indikerer analyseresultaterne i dette afsnit, at skolepo-litiske målsætninger inden for tosprogsområdet alene har en positiv be-tydning for tosprogede elevers præstationer i kommuner med mange to-sprogede elever. Målsætningerne har generelt set mindre betydning forde tosprogede elevers skoletrivsel end for de tosprogede elevers præsta-tioner. Det er samtidig kun i kommuner med få tosprogede elever, at vifinder en positiv betydning af målsætningerne for elevernes skoletrivsel.

Kapitel 4 viser, at stort set alle skoleforvaltninger har en eller anden formfor kommunikation med skolerne om deres arbejde med undervisningeni dansk som andetsprog, hvor forvaltningen indsamler viden om skoler-nes erfaringer. Denne indsamling af skolernes erfaringer, der følges op afen grundig bearbejdning af materialet og formidling tilbage til skoler medbehov herfor, må forventes at have en positiv indflydelse på de fagligepræstationer blandt kommunens tosprogede elever.Skoleforvaltningerne i de forskellige kommuner anvender imid-lertid ikke helt de samme kilder til at få viden om skolernes arbejde meddansk som andetsprog (jf. kapitel 4). I dette afsnit ser vi på, om de to-sprogede elevers præstationer og skoletrivsel hænger sammen med, hvil-ke kilder kommunerne anvender. Resultaterne af analyserne er vist i tabel8.2 og tabel 8.3.

+/¶ betyder henholdsvis en positiv eller negativ sammenhæng, der er signifikant på min. et 5-procents-niveau. - betyder ingen sammenhæng. Elevtrivsel måles i 2011, elevpræstationer i skoleårene2007/08 og 2008/09. For at analysere sammenhængene mellem elevpræstationer og indsatser, anvendes spørgsmål, hvor skolecheferne spørges om, hvordan praksis var for skoleårene 2007/08 og2008/09.Sammenhæng mellem indsats og elevpræstationer for tosprogede elever. Kommuner, der implementerer indsatsen, sammenlignes med kommuner, der ikke implementerer indsatsen.Et relativt præstationsmål, hvor de tosprogede elever sammenlignes med deres etnisk danske klassekammerater. Det relative mål beregnes ved et interaktionsled mellem indsats og elevtype (tosprogetvs. etnisk dansk) i en skole fixed effect-model.Elevtrivsel i 2. klasse er målt i form af et spørgsmål til forældrene om, hvor glade deres børn er for at gå i skole.Elevtrivsel i 9. klasse er målt i form af et spørgsmål til eleverne om, hvor glade de er for at gå i skole.Egne beregninger på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen blandt skolechefer og registerdata fra Danmarks Statistik.

I kommuner med mange tosprogede elever har anvendelsen af de flestekilder, der er vist i tabellerne, en positiv sammenhæng med sandsynlig-heden for et karaktergennemsnit over 7 eller start af en ungdomsuddan-nelse efter 9. klasse (tabel 8.3). Antallet af kilder, som kommunerne an-vender, har endvidere en positiv betydning for, om de tosprogede eleverfår relativt bedre karakterer end de danske klassekammerater, og hvor-vidt de tosprogede starter på en ungdomsuddannelse. Jo flere kilder,kommunen anvender, desto bedre er det tilsyneladende. Det hængersandsynligvis sammen med, at kilderne giver lidt forskellige typer af in-formationer – så jo flere kilder, der anvendes, desto bedre et billede fårskoleforvaltningen af skolernes arbejde med undervisningen i dansk somandetsprog.Det ser anderledes ud for kommuner med få tosprogede elever.Der er færre kilder, hvor vi finder en sammenhæng, og for en enkeltsammenhæng mellem information via rapporter og elevernes præstatio-ner er sammenhængen negativ (tabel 8.4). Dermed er analyseresultaternei dette afsnit parallelle til analyseresultaterne vedrørende skolepolitiskemålsætninger i forrige afsnit. For kommuner med få tosprogede eleverkan en af grundene til de få sammenhænge mellem anvendelsen af kilderog elevpræstationer være, at disse kommuner har færre erfaringer medanvendelsen af kilderne og derfor på nuværende tidspunkt ikke udnytterderes erfaringer lige så godt som kommuner med mange tosprogede ele-ver.Der er generelt ingen sammenhæng mellem skoletrivsel for to-sprogede elever, og hvilke kilder kommunerne anvender til at få videnomkring skolernes arbejde med undervisningen i dansk som andetsprog(tabel 8.3 og tabel 8.4).Samlet kan vi sige, at resultaterne for kommuner med mange to-sprogede elever tyder på, at de tosprogede elever klarer sig bedre i skolen,hvis kommunen anvender flere kilder til at indsamle erfaringer om sko-lernes arbejde på tosprogsområdet. For kommuner med få tosprogedeelever finder vi derimod ikke systematisk en positiv sammenhæng mel-lem anvendelsen af kilderne og de tosprogede elevers præstationer. En-delig finder vi generelt ikke nogen sammenhæng mellem anvendelsen afkilder og skoletrivsel.

Langt de fleste af de kommuner, der har besvaret vores spørgeskema,har iværksat forskellige indsatser for at lette de tosprogede elevers over-gang til ungdomsuddannelse (jf. kapitel 8). Omkring 10 pct. af dissekommuner har dog ingen særlige initiativer rettet mod at lette tosprogedeelevers overgang til ungdomsuddannelse. Flere af kommunerne har prø-vet at øge andelen af tosprogede elever, som starter på en ungdomsud-dannelse, ved at tilbyde lektiehjælp, mentorordninger og særlige vejled-ningsforløb rettede mod tosprogede elever. Især lektiehjælpsordningennyder udbredelse – 69 pct. af kommunerne har dette tilbud til eleverne.35 pct. af kommunerne har en mentorordning og særlige vejledningsfor-løb (jf. kapitel 7). Selvom disse indsatser har til formål at skabe en bedreovergang til ungdomsuddannelserne for de tosprogede elever, kan ind-satserne også have indflydelse på de tosprogede elevers karakterer ogtrivsel (nok i mindre grad særlige vejledningsforløb end lektiehjælp ogmentorordninger).For både kommuner med mange og med få tosprogede eleverviser tabel 8.5 sammenhængen mellem de initiativer, som kommunerneforetager for at øge andelen af tosprogede elever, der påbegynder enungdomsuddannelse på den ene side, og karaktergennemsnit, påbegyn-delse af en ungdomsuddannelse og skoletrivsel for tosprogede elever påden anden side. For kommuner med mange tosprogede elever finder viingen sammenhæng mellem, om kommunerne har indsatser omkringlektiehjælp og de faglige præstationer. Der er derimod en positiv sam-menhæng mellem mentorordninger og særlige vejledningsforløb på denene side og elevpræstationer på den anden side (tabel 8.5). At vi finder ensammenhæng mellem mentorordninger og elevpræstationer og mellemvejledningsforløb og elevpræstationer for de tosprogede elever, er i trådmed Jensen og Nielsen (2010), der påpeger, at UU-vejledning i særdeles-hed har betydning for, om de tosprogede elever påbegynder en ung-domsuddannelse.For kommuner med få tosprogede elever finder vi en positivsammenhæng mellem lektiehjælp og de tosprogedes sandsynlighed for atstarte på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse (tabel 8.5). For mentor-ordninger og særlige vejledningsforløb finder vi derimod enten en nega-tiv eller ingen sammenhæng med elevpræstationer (tabel 8.5).

TABEL 8.5Sammenhæng mellem kommunale initiativer med henblik på at øge andelen af tosprogede elever, der påbegynder en ungdomsuddannelse, oghhv. karaktergennemsnit, overgang til ungdomsuddannelse efter 9. klasse og skoletrivsel. Særskilt for kommuner med mange og få tosproge-de elever.Karaktergennemsnit over 7 i 9. kl.TosprogedeTosprogede ift.elever1etnisk dansk2Påbegyndt en ungdomsuddannelse efter 9. kl.Tosprogede ift. etniskTosprogede elever1dansk2--+-3.258+---1.026----20.250+---35.626Skoletrivsel i 9. klasseTosprogede elever----216---¶277

+/¶ betyder henholdsvis en positiv eller negativ sammenhæng, der er signifikant på min. et 5-procents-niveau. - betyder ingen sammenhæng. Elevtrivsel måles i 2011, elevpræstationer i skoleårene2007/08 og 2008/09. For at analysere sammenhængene mellem elevpræstationer og indsatser anvendes spørgsmål, hvor skolecheferne spørges om, hvordan praksis var for skoleårene 2007/08 og2008/09.Sammenhæng mellem indsats og elevpræstationer for tosprogede elever. Kommuner, der implementerer indsatsen, sammenlignes med kommuner, der ikke implementerer indsatsen.Et relativt præstationsmål, hvor de tosprogede elever sammenlignes med deres etnisk danske elever i kommunen. En positiv sammenhæng betyder, at indsatsen forbedrer de tosprogedes elevpræstati-oner mere end etnisk danskeres elevpræstationer. Det relative mål beregnes ved et interaktionsled mellem indsats og elevtype (tosproget vs. etnisk dansk) i en kommune fixed effect-model.Egne beregninger på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen blandt skolechefer og registerdata fra Danmarks Statistik.

Tosprogede drenge klarer sig dårligere i uddannelsessystemet end to-sprogede piger. Det samme gør sig gældende for etnisk danske elever,men kønsforskellene er større for tosprogede end for etnisk danske ele-ver. Pigerne trives også bedre i skolen end drengene (jf. kapitel 2 og 3).Et interessant spørgsmål er i den forbindelse, om kommunernes arbejdemed de tosprogede elever har en forskellig indflydelse på de tosprogededrenges og pigers præstationer og trivsel i skolen. Vi har derfor under-søgt, om indsatserne betyder, at tosprogede drenge i større udstrækningend piger hjælpes til at opnå et højere karaktergennemsnit. Resultaterneer vist i bilag 4.Generelt finder vi ikke systematiske forskelle i betydningen afindsatserne for tosprogede drenges og pigers præstationer og trivsel iskolen. Der er ingen kønsforskelle i betydningen af lektiehjælp, mentor-ordninger og særlige vejledningsforløb (bilagstabel B4.9-B4.11). Skolepo-litiske målsætninger har kun i få tilfælde forskellig betydning for tospro-gede drenge og piger (bilagstabel B4.1-B4.5). De forskellige kilder, somkommunerne anvender til at få viden om skolernes arbejde med tospro-gede, øger dog i højere grad drengenes end pigernes sandsynlighed for atstarte på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse i kommuner med mangetosprogede elever (bilagstabel B4.6). Dermed ser det ud til, at kommu-nernes indsamling af information om skolernes arbejde med dansk somandetsprog har størst betydning for elevpræstationerne for den fagligtsvageste gruppe: de tosprogede drenge.

I dette kapitel har vi set på, hvilken betydning kommunale indsatser harfor de tosprogede elevers karakterer, overgang til ungdomsuddannelse ogskoletrivsel.For kommuner med mange tosprogede elever viser analysernegenerelt en positiv sammenhæng mellem på den ene side skolepolitiskemålsætninger inden for tosprogsområdet og kilder, der anvendes til atindsamle viden om skolernes arbejde med undervisning i dansk som an-detsprog, og på den anden side tosprogede elevers faglige præstationer.Dette tyder på, at det har en positiv indflydelse på de tosprogede eleversfaglige præstationer, når kommunerne opstiller målsætninger for indsat-ser over for tosprogede elever, og når kommunerne følger op på skoler-nes undervisning af tosprogede.For kommuner med få tosprogede elever finder vi generelt ikkesamme positive sammenhænge. Det kan måske skyldes, at kommunermed få tosprogede elever ikke har lige så store erfaringer med (eller ligeså store incitamenter til) at implementere målsætninger på tosprogsom-rådet og med at udnytte den viden, de indsamler om skolernes arbejdemed undervisning i dansk som andetsprog. Hvis det samtidig især erkommuner, hvor de tosprogede elever har klaret sig særligt dårligt, derhar indført målsætningerne, kan det forklare, at vi ligefrem i nogle tilfæl-de finder en negativ sammenhængVi har også undersøgt sammenhængen mellem mere konkretekommunale indsatser (mere konkrete end fx skolepolitiske målsætninger)som lektiehjælp, mentorordninger og særlige vejledningsforløb rettetmod tosprogede elever for at øge deres faglige præstationer. Samlet set erbilledet noget blandet. Der er kun fundet en positiv sammenhæng mel-lem lektiehjælp og elevpræstationer i kommuner med få tosprogede ele-ver, mens der kun er fundet en positiv sammenhæng mellem mentorord-ninger og særlige vejledningsforløb på den ene side og elevpræstationerpå den anden side i kommuner med mange tosprogede elever.Generelt finder vi ingen sammenhæng mellem kommunale ind-satser og de tosprogede elevers skoletrivsel. Vi finder endvidere kun fåforskelle i betydningen af indsatserne for tosprogede drenges og pigerspræstationer og trivsel i skolen.

SKOLERNES ARBEJDE OG DETOSPROGEDE ELEVERS SUCCESI SKOLESYSTEMETKapitel 6 beskriver de indsatser, som skolerne iværksætter for at fremmede tosprogede elevers faglige succes i skolen, mens kapitel 7 beskriverbåde kommunernes og skolernes arbejde med overleveringen af de to-sprogede elever fra dagtilbud til ungdomsuddannelse. I dette kapitel gårvi skridtet videre og ser på, om der er en sammenhæng mellem disse ind-satser og elevpræstationer samt elevernes trivsel i skolen. Ligesom i detforegående kapitel anvender vi to mål for elevpræstationer. Det førstemål er, om eleverne har et karaktergennemsnit over 7 ved folkeskolensafgangsprøve i 9. klasse. Det andet mål er, om eleverne er i gang med enungdomsuddannelse efter endt 9. klasse. Skoletrivsel måles ved etspørgsmål om, hvor glade eleverne er for skolen.De indsatser, som analyseres i dette kapitel, er inddelt i en rækketemaer, som følger beskrivelserne af de enkelte indsatser i kapitel 6 og 7.Viden om indsatserne stammer fra spørgeskemaet udfyldt af skoleledere.De overordnede temaer er:•

De statistiske analyser af sammenhængen mellem skolernes arbejde påden ene side og elevpræstationer og trivsel i skolen på den anden side erbygget op på samme måde, som analyserne af kommunernes arbejde (jf.kapitel 8). Det vil sige, at vi analyserer indsatser, der er gennemført i sko-leårene 2007/08 og 2008/09, mens elevpræstationerne er målt i 2008 og2009, og trivsel i skolen er målt i 2011. Vi har ikke medtaget alle de ind-satser på skoleniveau, som er beskrevet i kapitel 6 og 7, men kun de ind-satser, som et vist antal skoler har haft i skoleårene 2007/08 og2008/09.20Vores indledende analyse af disse temaer viste, at betydningen afde enkelte indsatser er meget forskellige for skoler med få og med mangetosprogede elever. I analyserne af de ovenstående fem temaer ser vi der-for særskilt på skoler med henholdsvis få og mange tosprogede elever.Skoler med få tosprogede elever defineres som skoler, hvor de tosproge-de elever udgør færre end 10 pct. af den samlede elevbestand. Skolermed mange tosprogede elever defineres derimod som skoler med 10 pct.eller flere tosprogede elever.Der kan være flere grunde til, at vi får forskellige resultater forskoler med få og med mange tosprogede elever, men der er ingen tvivlom, at sammensætningen af elevgruppen i høj grad er med til at skabe depædagogiske rammebetingelser for skolelederne og de enkelte lærerteam.De udfordringer, der ligger i at lede og undervise på en skole med mangetosprogede elever fra forskellige etniske minoritetsgrupper, vil være an-derledes end for de skoler, hvor de tosprogede elever alene udgør nogleenkelte i klassen.Analyserne i dette kapitel giver et billede af, hvilke af skolernesindsatser der muligvis har en betydning for de tosprogede elevers succesi skolelivet. Analysen siger dog ikke noget om, hvorvidt den pågældendeindsats generelt har en effekt på de tosprogedes elevpræstationer og sko-letrivsel. I de følgende fem afsnit gennemgår vi de fem temaer hver forsig.

Kapitel 6 beskriver, hvordan skolerne benytter sig af flere strategier sam-tidig, når de organiserer den supplerende undervisning i dansk som an-detsprog. Det varierer for skolerne, hvilke strategier de benytter. Denhyppigst anvendte strategi er, at de tosprogede elever adskilles fra deresetnisk danske klassekammerater og får supplerende undervisning i dansksom andetsprog i den almindelige undervisningstid.Tabel 9.1 og tabel 9.2 viser, hvordan den supplerende undervis-ning i dansk som andetsprog kan organiseres, og hvordan organiserings-formerne hænger sammen med elevpræstationer samt skole. Tabel 9.1viser sammenhængene for skoler med mange tosprogede elever, menstabel 9.2 viser samme resultater for skoler med få tosprogede elever.Tabellerne viser endvidere seks kolonner med resultater. Det enesæt af resultater (resultatkolonne 1, 3, 5 og 6) viser sammenhængene mel-lem den givne indsats og elevpræstationer eller skoletrivsel. For disse re-sultater ser vi kun på de tosprogede elever. Det andet sæt af resultater(resultatkolonne 2 og 4) viser et relativt mål, hvor vi ser på sammenhæn-gen mellem den enkelte indsats, og hvordan de tosprogede elever klarersig sammenlignet med deres etnisk danske klassekammerater. Vi sam-menligner tosprogede elever og deres etnisk danske klassekammerater påhenholdsvis skoler, der har implementeret en indsats, og de skoler, derikke har.Rapportens fokus er at kortlægge, om skolerne og kommunernegør noget særligt for at fremme de tosprogede elevers præstationer. To-sprogede elever, som ikke modtager særlige indsatser, vil dog alligevelforbedre sig, idet de modtager det generelle undervisningstilbud. Vi ind-drager derfor et relativt mål for elevpræstationer for at tage højde fordenne generelle udvikling (se endvidere kapitel 8 og bilag 1).Som i kapitel 8 vises resultaterne i form af en række tegn: plus,minus og streg. Et plus betyder, at der er en statistisk signifikant positivsammenhæng mellem en indsats og et præstationsmål, mens et minusbetyder, at der er en statistisk signifikant negativ sammenhæng. En stregbetyder, at vi ikke finder nogen statistisk signifikant sammenhæng.

TABEL 9.1Sammenhæng mellem organiseringen af den supplerende undervisning i dansk som andetsprog og hhv. karaktergennemsnit, overgang til ung-domsuddannelse efter 9. klasse og skoletrivsel. Skoler med mange tosprogede elever.Karaktergennemsnit over 7Tosprogede elever1Undervisning i dansk som andetsprog er en integreretdel af den almindelige undervisningEn ekstra lærer tilknyttes den almindelige undervisningSupplerende danskundervisning gives uden for klassenog uden for den almindelige undervisningstidSupplerende danskundervisning gives uden for klassen iden almindelige undervisningstidAntal eleverAnm.:

+/¶ betyder henholdsvis en positiv eller negativ sammenhæng, der er signifikant på min. et 5-procents-niveau. - betyder ingen sammenhæng. Elevtrivsel måles i 2011, elevpræstationer i skoleårene2007/08 og 2008/09. For at analysere sammenhængene mellem elevpræstationer og indsatser anvendes spørgsmål, hvor skolelederne spørges om, hvordan praksis var for skoleårene 2007/08 og2008/09.Sammenhæng mellem indsats og elevpræstationer for tosprogede elever. Kommuner, der implementerer indsatsen, sammenlignes med kommuner, der ikke implementerer indsatsen.Et relativt præstationsmål, hvor de tosprogede elever sammenlignes med deres etnisk danske klassekammerater. Det relative mål beregnes ved et interaktionsled mellem indsats og elevtype (tosprogetvs. etnisk dansk) i en skole fixed effect-model.Elevtrivsel i 2. klasse er målt i form af et spørgsmål til forældrene om, hvor glade deres børn er for at gå i skole.Elevtrivsel i 9. klasse er målt i form af et spørgsmål til eleverne om, hvor glade de er for at gå i skole.Egne beregninger på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen blandt skoleledere, forældrene til elever i 2. klasse, eleverne i 9. klasse og registerdata fra Danmarks Statistik.

TABEL 9.2Sammenhæng mellem organiseringen af den supplerende undervisning i dansk som andetsprog og hhv. karaktergennemsnit, overgang til ung-domsuddannelse efter 9. klasse og skoletrivsel. Skoler med få tosprogede elever.Karaktergennemsnit over 7Tosprogede elever1Undervisning i dansk som andetsprog er en integreretdel af den almindelige undervisningEn ekstra lærer tilknyttes den almindelige undervisningSupplerende danskundervisning gives uden for klassenog uden for den almindelige undervisningstidSupplerende danskundervisning gives uden for klassen iden almindelige undervisningstidAntal eleverAnm.:

+/¶ betyder henholdsvis en positiv eller negativ sammenhæng, der er signifikant på min. et 5-procents-niveau. - betyder ingen sammenhæng. Elevtrivsel måles i 2011, elevpræstationer i skoleårene2007/08 og 2008/09. For at analysere sammenhængene mellem elevpræstationer og indsatser anvendes spørgsmål, hvor skolelederne spørges om, hvordan praksis var for skoleårene 2007/08 og2008/09.Sammenhæng mellem indsats og elevpræstationer for tosprogede elever. Kommuner, der implementerer indsatsen, sammenlignes med kommuner, der ikke implementerer indsatsen.Et relativt præstationsmål, hvor de tosprogede elever sammenlignes med deres etnisk danske klassekammerater. Det relative mål beregnes ved et interaktionsled mellem indsats og elevtype (tosprogetvs. etnisk dansk) i en skole fixed effect-model.Elevtrivsel i 2. klasse er målt i form af et spørgsmål til forældrene om, hvor glade deres børn er for at gå i skole.Elevtrivsel i 9. klasse er målt i form af et spørgsmål til eleverne om, hvor glade de er for at gå i skole.Egne beregninger på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen blandt skoleledere, forældrene til elever i 2. klasse, eleverne i 9. klasse og registerdata fra Danmarks Statistik.

Både for skoler med mange og med få tosprogede elever viser tabellerne,at der er få sammenhænge mellem organisering af den supplerendedanskundervisning på den ene side og elevpræstationer og trivsel i skolenpå den anden side. Vi finder dog flere sammenhænge for skoler med fåtosprogede elever end for skoler med mange tosprogede elever.For skoler med få tosprogede elever tyder resultaterne på, at detgør en forskel, om den supplerende undervisning i dansk som andet-sprog ligger uden for eller inden for den almindelige undervisningstid.Tosprogede elever på skoler, som giver den supplerende undervisning idansk som andetsprog uden for klassen og uden for den almindelige un-dervisningstid, klarer sig relativt bedre end deres etnisk danske klasse-kammerater, sammenlignet med skoler, der ikke anvender denne organi-sationsform.21Modsat har tosprogede elever på skoler, som giver densupplerende undervisning i dansk som andetsprog uden for klassen, meninden for den almindelige undervisningstid, relativt dårligere elevpræsta-tioner end deres etnisk danske klassekammerater, sammenlignet medtosprogede elever på skoler, der ikke anvender denne organisationsform.Dette gælder både, når vi ser på karaktergennemsnittet og overgang tilungdomsuddannelse.At give den supplerende undervisning i dansk som andetsproguden for den almindelige undervisningstid indebærer, at de tosprogedeelever får mere undervisning end deres etnisk danske klassekammerater.Vi ville derfor også alt andet lige forvente, at de tosprogede elever hurti-gere udvikler deres faglige præstationer her frem for på de skoler, derikke giver supplerende danskundervisning efter normal undervisningstid.Interessant er det også, at vi finder et parallelt negativt forholdmellem den supplerende undervisning i dansk som andetsprog og elev-præstationer, når undervisningen gives uden for klassen, men i den al-mindelige undervisningstid. Det vil sige, at vi finder, at de tosprogedeelever klarer sig relativt dårligere rent fagligt end deres etnisk danskeklassekammerater, når de tages ud af den almindelige undervisning for atfå (supplerende) undervisning i dansk som andetsprog sammenlignetmed tosprogede elever på skoler, der ikke anvender denne organisations-form.21. Husk, at hvis en given måde at organisere undervisningen på indebærer, at de tosprogede eleverklarer sig bedre i forhold til etnisk danske elever mht. karaktergennemsnit, kan det betyde, at for-skellene i karaktererne mindskes og ikke nødvendigvis, at tosprogede elever får højere karaktererend danske elever.

Der kan være flere forklaringer på, at de tosprogede elever klarersig relativt dårligere end deres etnisk danske klassekammerater. Eksem-pelvis kan det skyldes, at de etnisk danske elever klarer sig relativt bedre,når de tosprogede elever tages ud af klassen. Det kan også skyldes, at deelever, som den enkelte skole vælger at give særskilt undervisning, harlangt flere sprogvanskeligheder end de tosprogede elever, som sammeskole eller andre skoler vælger at give undervisning sammen med deresetnisk danske klassekammerater. Endvidere kan det skyldes, at tosproge-de elever, der undervises særskilt, går glip af den ordinære undervisning,når de tages ud af fællesskabet og hermed ikke får den ekstra undervis-ning, som de har behov for.At den måde, man organiserer supplerende undervisning i dansksom andetsprog på, samtidig kun har gennemslagskraft på skoler med fåtosprogede elever, kan hænge sammen med, at lærer/elev-ratioen er stør-re i den supplerende undervisning uden for klassen på skoler med få to-sprogede elever end på skoler med mange tosprogede elever. Jo størrelærer/elev-ratioen er, jo mere lærerkontakt får den enkelte elev, og i johøjere grad kan undervisningen skræddersys til den enkelte elevs behov.Denne forklaring underbygges til dels af eksisterende forskning, idet ek-sempelvis Bingley, Jensen og Walker (2005) konkluderer, at et lavt antalelever pr. lærer har en lille, men positiv indvirkning på elevpræstationer.Vi finder ingen sammenhæng mellem måden, hvorpå den supplerendedanskundervisning organiseres, og elevernes trivsel i skolen.

+/¶ betyder henholdsvis en positiv eller negativ sammenhæng, der er signifikant på min. et 5-procents-niveau. - betyder ingen sammenhæng. Elevtrivsel måles i 2011, elevpræstationer i skoleårene2007/08 og 2008/09. For at analysere sammenhængene mellem elevpræstationer og indsatser anvendes spørgsmål, hvor skolelederne spørges om, hvordan praksis var for skoleårene 2007/08 og2008/09.Sammenhæng mellem indsats og elevpræstationer for tosprogede elever. Kommuner, der implementerer indsatsen, sammenlignes med kommuner, der ikke implementerer indsatsen.Et relativt præstationsmål, hvor de tosprogede elever sammenlignes med deres etnisk danske klassekammerater. Det relative mål beregnes ved et interaktionsled mellem indsats og elevtype (tosprogetvs. etnisk dansk) i en skole fixed effect-model.Elevtrivsel i 2. klasse er målt i form af et spørgsmål til forældrene om, hvor glade deres børn er for at gå i skole.Elevtrivsel i 9. klasse er målt i form af et spørgsmål til eleverne om, hvor glade de er for at gå i skole.Egne beregninger på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen blandt skoleledere, forældrene til elever i 2. klasse, eleverne i 9. klasse og registerdata fra Danmarks Statistik.

Ser man nærmere på de tiltag, som skolelederne anvender, viser kapitel 6også, at skolernes fokus på implementeringen af dansk som andetsprog ialle fag er øget fra 2007/08 til 2010/11. For henholdsvis skoler med fåog mange tosprogede elever viser tabel 9.3 og tabel 9.4 nogle af de tiltag,som skolelederne anvender. Dette er eksempelvis, at lærerne får kurser idansk som andetsprog, og at dansk som andetsprog diskuteres på pæda-gogiske rådsmøder. For nogle af tiltagene er der imidlertid for få skoler,der anvender det pågældende tiltag, til, at vi kan lave den statistiske ana-lyse. Tabel 9.3 og tabel 9.4 viser derfor kun de tiltag, som vi analyserer.Vi henviser til tabel 6.3 i kapitel 6 for den komplette liste over tiltag.Som i forrige afsnit viser vores data i tabel 9.3 og tabel 9.4 etfragmenteret billede af, hvilke tiltag der påvirker elevpræstationer og sko-letrivsel. Det interessante er samtidig, at der alt i alt er flere negativesammenhænge end positive sammenhænge. Eksempelvis har tosprogedeelever på de skoler, derikkehar implementeret nogen af tiltagene, bedreelevpræstationer i forhold til deres etnisk danske klassekammerater endtosprogede elever på skoler, der har implementeret mindst et af tiltagene.Der kan være flere grunde hertil. Blandt andet kan de skoler, som ikkeanvender de angivne tiltag, have en række andre tiltag, som hjælper detosprogede elever godt på vej. Det kan også være, at elever på skolermed ingen særlige tiltag har gode sproglige kompetencer, hvilket gør spe-cielle tiltag overflødige.For skoletrivsel viser tabel 9.3 og tabel 9.4 dog et mere ensly-dende billede. Skoler med få tosprogede elever, som anvender specifikketiltag for at sikre, at dansk som andetsprog implementeres som en di-mension i alle fag, har flere 9.-klasses-elever, som er glade for at gå i sko-le. Skoletrivsel i 2. klasse er dog ikke påvirket heraf. For skoler medmange tosprogede elever er der hverken sammenhænge for elevernesskoletrivsel i 2. eller 9. klasse.

form af udgivelsen af en række hæfter til forældrene. I hæftetForældre somaktive medspillere i skolenskriver de:Det er vigtigt for elevernes faglige og personlige udvikling, atforældrene er interesserede i deres børns undervisning og delta-ger aktivt i et samarbejde. Det viser den daglige erfaring fra sko-lerne, men det er også dokumenteret med videnskabelige under-søgelser, både her i Danmark og i en række andre lande (Christi-ansen, 2006).Når skole-hjem-samarbejdet fungerer, undgår man bl.a., at forældrenekritiserer skolen i elevernes påhør. I stedet bakkes lærerne op, og eventu-elle modstridende interesser mellem forældre og lærerne mødes, uden ateleverne bliver involveret i det.SKOLE-HJEM-SAMARBEJDSINITIATIVER RETTET MODTOSPROGEDE ELEVERS FORÆLDRE

Til trods for at skolens aktører og den eksisterende litteratur (jf. kapitel 6)peger på vigtigheden af et frugtbart skole-hjem-samarbejde, konkluderervi i kapitel 6, at meget få skoler anvender særlige samarbejdsinitiativer forat fremme skole-hjem-samarbejdet med de tosprogede elevers forældre.Kun to spørgsmål omkring samarbejdsinitiativer med forældrenehar tilstrækkeligt med besvarelser til, at vi kan lave den statistiske analyse.Det første spørgsmål er, om skolerne har afholdt særlige arrangementerfor tosprogede elever og deres forældre. Det andet spørgsmål er, omskolerneikkehar gennemført særlige initiativer for tosprogede elever ogderes forældre. For disse to spørgsmål viser tabel 9.5 og tabel 9.6, omsærlige arrangementer (og mangel på samme) hænger sammen med elev-præstationer og skoletrivsel.Tabel 9.5 og tabel 9.6 viser, at samarbejdsinitiativer alene har enpositiv betydning for elevpræstationer på skoler med få tosprogede ele-ver. Her finder vi, at tosprogede elever på skoler, der har afholdt særligearrangementer, har et højere karaktergennemsnit i forhold til deres etniskdanske klassekammerater end tosprogede elever på andre skoler.

+/¶ betyder henholdsvis en positiv eller negativ sammenhæng, der er signifikant på min. et 5-procents-niveau. - betyder ingen sammenhæng. Elevtrivsel måles i 2011, elevpræstationer i skoleårene2007/08 og 2008/09. For at analysere sammenhængene mellem elevpræstationer og indsatser anvendes spørgsmål, hvor skolelederne spørges om, hvordan praksis var for skoleårene 2007/08 og2008/09.Sammenhæng mellem indsats og elevpræstationer for tosprogede elever. Kommuner, der implementerer indsatsen, sammenlignes med kommuner, der ikke implementerer indsatsen.Et relativt præstationsmål, hvor de tosprogede elever sammenlignes med deres etnisk danske klassekammerater. Det relative mål beregnes ved et interaktionsled mellem indsats og elevtype (tosprogetvs. etnisk dansk) i en skole fixed effect-model.Elevtrivsel i 2. klasse er målt i form af et spørgsmål til forældrene om, hvor glade deres børn er for at gå i skole.Elevtrivsel i 9. klasse er målt i form af et spørgsmål til eleverne om, hvor glade de er for at gå i skole.Egne beregninger på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen blandt skoleledere, forældrene til elever i 2. klasse, eleverne i 9. klasse og registerdata fra Danmarks Statistik.

For skoler med mange tosprogede elever finder vi modsat, at tosprogedeelever på skoler, som afholder særlige arrangementer for tosprogede ele-ver og deres forældre, har et dårligere karaktergennemsnit i forhold tilderes etnisk danske klassekammerater end tosprogede elever på skoleruden denne type arrangementer. I tråd hermed er der en positiv sam-menhæng mellem, at en skole ikke gennemfører særlige initiativer, oghvor godt de tosprogede elever klarer sig i forhold til deres etnisk danskeklassekammerater.Denne forskel mellem skoler med mange og med få tosprogedeelever er interessant og kan skyldes flere forhold. Et af dem kan være, atskoler med få tosprogede elever, som afholder særlige arrangementer,skaber langt mere opmærksomhed omkring den enkelte elev og dennesforældre. Alene denne særlige opmærksomhed kan være første skridt henimod engagerede forældre, der i sig selv er motiverende for den enkelteelevs forhold til skolen (Desforges, 2003).KOMMUNIKATIONSFORMER OG VIDEREGIVELSE AFINFORMATIONER

Som tidligere nævnt er der meget få skoler, der har implementeret særligemøder for tosprogede elever og deres forældre for at fremme skole-hjem-samarbejdet. I stedet synes skolerne i højere grad at anvende særli-ge kommunikationsformer. Dette sker eksempelvis i form af brug af entolk, oversat skriftligt materiale eller mere telefonisk kontakt. For hen-holdsvis skoler med få og med mange tosprogede elever viser tabel 9.7og tabel 9.8 sammenhængene mellem de særlige kommunikationsformerog elevpræstationer samt skoletrivsel.Tabellerne synes at vise to generelle tendenser. For det første erder overvejende flere positive sammenhænge mellem kommunikations-form og elevpræstationer for skoler med få tosprogede elever.For det andet er der overvejende flere positive sammenhængemellem de særlige kommunikationsformer og det relative præstationsmålfor påbegyndt ungdomsuddannelse. Med andre ord starter de tosprogedeelever på skoler, som anvender de særlige kommunikationsformer, i hø-jere grad på en ungdomsuddannelse i forhold til deres etnisk danske klas-sekammerater end tosprogede elever på skoler, som ikke anvender dissekommunikationsformer.

+/¶ betyder henholdsvis en positiv eller negativ sammenhæng, der er signifikant på min. et 5-procents-niveau. - betyder ingen sammenhæng. Elevtrivsel måles i 2011, elevpræstationer i skoleårene2007/08 og 2008/09. For at analysere sammenhængene mellem elevpræstationer og indsatser anvendes spørgsmål, hvor skolelederne spørges om, hvordan praksis var for skoleårene 2007/08 og2008/09.Sammenhæng mellem indsats og elevpræstationer for tosprogede elever. Kommuner, der implementerer indsatsen, sammenlignes med kommuner, der ikke implementerer indsatsen.Et relativt præstationsmål, hvor de tosprogede elever sammenlignes med deres etnisk danske klassekammerater. Det relative mål beregnes ved et interaktionsled mellem indsats og elevtype (tosprogetvs. etnisk dansk) i en skole fixed effect-model.Elevtrivsel i 2. klasse er målt i form af et spørgsmål til forældrene om, hvor glade deres børn er for at gå i skole.Elevtrivsel i 9. klasse er målt i form af et spørgsmål til eleverne om, hvor glade de er for at gå i skole.Egne beregninger på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen blandt skoleledere, forældrene til elever i 2. klasse, eleverne i 9. klasse og registerdata fra Danmarks Statistik.

For skoler med mange tosprogede elever, som anvender de særligekommunikationsformer, er det også værd at bemærke, at de samtidig hartosprogede elever med et lavere karaktergennemsnit i forhold til deresetnisk danske klassekammerater end skoler uden disse kommunikations-former.For de særlige kommunikationsformer ser vi derfor, ligesom vedde særlige samarbejdsinitiativer, at der overvejende er positive effekterfor skoler med få tosprogede elever. Som påpeget tidligere kan dettehænge sammen med, at det, når skoler med få tosprogede elever anven-der disse strategier, alt andet lige vil virke som en særindsats – en særind-sats, der får de tosprogede elevers forældre til i højere grad at engageresig i deres børns skolearbejde.

I det indledende kapitel 2 og i analysen i kapitel 3 beskrev vi, at en rækkedanske undersøgelser viser, at en relativt større andel af de tosprogedeunge ikke påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. Nogle afårsagerne til, at flere af de tosprogede elever falder igennem systemet ogikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse, kan findes allerede iførskolealderen.Set i lyset af den eksisterende forskning synes det derfor vigtigt,at der er et tæt samarbejde mellem daginstitution og skole, for at overle-vering af viden om den enkelte elev ikke går tabt. Ligeledes er der godegrunde til at hjælpe unge i overgangen fra folkeskolen til ungdomsud-dannelserne, således at de kommer videre i uddannelsessystemet.I dette afsnit ser vi først på, hvordan skolerne arbejder for at sik-re overlevering af viden fra førskole til skolen, og om dette arbejde hæn-ger sammen med elevernes trivsel i skolen i 2. klasse. Dernæst ser vi på,hvordan den hjælp, som skolerne tilbyder de unge på deres vej til ung-domsuddannelserne, har betydning for elevpræstationer og trivsel i sko-len.OVERLEVERING AF VIDEN FRA FØRSKOLE TIL SKOLE

omkring elevernes sociale og sproglige kompetencer, mens der eksem-pelvis i mindre grad er tale om overlevering af viden omkring de materia-ler, som dagtilbuddene anvender i sprogstimuleringen.TABEL 9.9Sammenhæng mellem den type af viden, som skolerne modtager, når et barnoverleveres fra dagtilbud til skole, og de tosprogede elevers trivsel i skolen i 2.klasse. Særskilt for skoler med mange og med få tosprogede elever.Type af viden, som skolerne modtagerViden om den pædagogiske praksis på dagtilbudViden om materialer anvendt til sprogstimuleringViden om barnets sproglige udviklingAnden form for videnAntal eleverAndel tosprogede elever på skolenMangeFå--¶---+-14653

Tabel 9.9 viser, hvordan overlevering af forskellige typer af viden hængersammen med forældrenes vurdering af elevernes trivsel i skolen i 2. klas-se. I langt de fleste tilfælde finder vi ikke nogen sammenhænge mellemden type af viden, som skolerne modtager, og elevernes trivsel i skolen. Iet enkelt tilfælde finder vi en negativ sammenhæng. Skoler, der har man-ge tosprogede elever og samtidig får viden om de anvendte materialer tilsprogstimulering, har samtidig også elever, der ikke trives i skolen.Der kan også være forskel på, hvordan overleveringen af videnforegår, idet overleveringen kan foregå mundtligt såvel som skriftligt.Kapitel 7 viser, at 83 pct. af skolerne får viden overleveret mundtligt,mens kun 60 pct. af skolerne får viden overleveret skriftligt.Tabel 9.10 viser, at der i det store hele ikke er nogen sammen-hæng mellem, hvordan viden overleveres, og elevernes trivsel i skolen i 2.klasse. I et enkelt tilfælde finder vi dog en negativ sammenhæng. Skolermed mange tosprogede elever, der får viden overleveret mundtligt, harsamtidig også elever, der ikke trives i skolen.

Kapitel 7 viser, at 60 pct. af skolerne i dag tilbyder lektiehjælp til de to-sprogede elever for at lette overgangen fra folkeskolen til ungdomsud-dannelserne. Op imod en tredjedel af skolerne har dog ikke iværksat sær-lige indsatser for at lette overgangen. Tabel 9.11 viser, om lektiehjælp ogdet ikke at have nogle særlige indsatser har betydning for overgang tilungdomsuddannelse og trivsel i skolen.For skoler med få tosprogede elever finder vi ingen sammen-hænge mellem særlige initiativer for at lette overgange til ungdomsud-dannelse og elevpræstationer eller skoletrivsel.For skoler med mange tosprogede elever finder vi i langt de fle-ste tilfælde heller ingen sammenhænge, men også nogle negative sam-menhænge. De negative sammenhænge betyder, at skoler med lidt elleringen lektiehjælp samtidig har elever, som i høj grad trives i skolen ellerklarer sig godt i skolen.Der kan være flere forskellige årsager til disse modsatrettedesammenhænge. Eksempelvis kan det være, at skoler, der ikke udbyderlektiehjælp, har flere ressourcestærke tosprogede elever, som ikke harbehov for en sådan ekstra hjælp. Selvom vi i analyserne i høj grad tagerhøjde for en række sociale baggrundsfaktorer med videre, kan det ikkeudelukkes, at sådanne faktorer i sidste ende spiller ind på resultaterne.

Anm.: +/¶ betyder henholdsvis en positiv eller negativ sammenhæng, der er signifikant på min. et 5-procents-niveau. -betyder ingen sammenhæng. Elevtrivsel måles i 2011, elevpræstationer i skoleårene 2007/08 og 2008/09. For atanalysere sammenhængene mellem elevpræstationer og indsatser anvendes spørgsmål, hvor skolelederne spørgesom, hvordan praksis var for skoleårene 2007/08 og 2008/09.1.Sammenhæng mellem indsats og elevpræstationer for tosprogede elever. Skoler, der implementerer indsatsen,sammenlignes med skoler, der ikke implementerer indsatsen.2.Et relativt præstationsmål, hvor de tosprogede elever sammenlignes med deres etnisk danske klassekammerater.Det relative mål beregnes ved et interaktionsled mellem indsats og elevtype (tosproget vs. etnisk dansk) i en skolefixed effect-model.3.Elevtrivsel i 9. klasse er målt i form af et spørgsmål til eleverne om, hvor glade de er for at gå i skole.Kilde: Egne beregninger på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen blandt skoleledere, eleverne i 9. klasse og registerda-ta fra Danmarks Statistik.

skolen, hvor de tosprogede drenge klarer sig væsentligt dårligere end detosprogede piger. Der er ingen eksisterende forskning, som viser, omindsatser rettet mod tosprogede virker forskelligt for drengene og piger-ne.Analyserne af kønsforskelle er ikke afrapporteret i tabellerne idette kapitel, men bilagstabellerne B5.1-B5.12 og B5.15-B5.16 viserkønsforskellene i sammenhængen mellem indsatser og elevpræstationereller skoletrivsel.Der er nogle overordnede tendenser i analyserne. For det førsteer det primært for skoletrivsel, at vi finder kønsforskelle, mens der stortset ikke er nogen kønsforskelle, hvad angår i elevpræstationer. Eksem-pelvis finder vi, at de forskellige arbejdsmetoder, som skolerne anvenderfor at sikre, at dansk som andetsprog indgår i undervisningen, i høj gradpåvirker kønsforskellene i elevtrivsel, men ikke elevpræstationer (jf. bi-lagstabel B5.4-B5.6).For det andet er der overvejende flere positive sammenhængeend negative sammenhænge. Det betyder, at skolernes arbejde de steder,hvor vi finder en sammenhæng, i højere grad synes at have betydning fordrengenes frem for pigernes trivsel i skolen. Med andre ord er skolernesarbejde med til at reducere kønsforskellene i primært elevernes skoletriv-sel.For nogle aspekter af skolernes arbejde finder vi et meget konsi-stent billede. Eksempelvis viser bilagstabel B5.15, at lektiehjælp i højeregrad øger drengenes frem for pigernes trivsel. I tråd med dette har piger-ne højere trivsel end drengene på de skoler, som ikke yder lektiehjælpeller andre former for initiativer til at øge overgangen til ungdomsuddan-nelse. Denne sammenhæng gør sig både gældende for skoler med mangeog med få tosprogede elever.For skoler med få tosprogede elever viser bilagstabel B5.6 også,at de fleste af de angivne arbejdsmetoder til at sikre, at dansk som andet-sprog indgår i undervisningen, forøger drengenes frem for pigernes triv-sel. For skoler med mange tosprogede elever gør det modsatte sig gæl-dende. Halvdelen af de angivne arbejdsmetoder forøger pigernes fremfor drenges trivsel i skolen. Der er dog ikke noget entydigt billede af,hvilke typer af arbejdsmetoder der fremmer pigernes frem for drengenestrivsel i skolen.

Som en forlængelse af kortlægningen af skolernes arbejde for at øgekompetencerne hos de tosprogede elever har vi i dette kapitel set på, omde enkelte indsatser har haft betydning for elevpræstationer og trivsel iskolen. Ud over at se på, hvordan skolernes arbejde påvirker elevernespræstationer og trivsel i skolen, har vi også set på, om der er kønsforskel-le i betydningen af de enkelte indsatser. Kønsforskellene er valgt som enekstra dimension, idet flere analyser viser, at de tosprogede piger opleverskolegangen vidt forskelligt fra drengene.To tendenser synes at gøre sig gældende ud fra kapitlet.For detførstefinder vi primært kønsforskelle i sammenhængene mellem skolernesarbejde og elevernes trivsel. På baggrund af analysen kan vi derfor ikkekonkludere, at skolernes arbejde med at fremme de tosprogede eleverskundskaber direkte er med til at reducere kønsforskellen i elevpræstatio-ner. I det indledende kapitel 2 beskriver vi dog, at eksisterende forskningpeger på, at trivsel i skolen og elevpræstationer positivt påvirker hinan-den. Vi har derfor en forventning om, at den del af skolernes arbejde,som har fremmet drengenes frem for pigernes trivsel i skolen, også i sid-ste ende vil have en positiv betydning for specielt drengenes elevpræsta-tioner, selvom vi ikke direkte har fundet nogen kønsforskelle i elevpræ-stationer.For det andetsynes skolernes arbejde at have vidt forskellig virk-ning for skoler med få frem for mange tosprogede elever. De steder,hvor vi finder en sammenhæng mellem skolernes arbejde og de tospro-gede elevers elevpræstationer eller trivsel i skolen, er det primært for sko-ler med få elever. Derimod er der ofte ikke nogen sammenhænge forskoler med mange tosprogede elever. Denne forskel mellem de to typeraf skoler er interessant og kan skyldes mange forhold. Blandt andet kanvi ikke udelukke, at de tosprogede elever, der går på skoler med få to-sprogede elever, er mere ressourcestærke. Hvis det er tilfældet, kan viikke udelukke, at dette spiller ind på resultaterne.En yderligere faktor, der måske kan være med til at forklare, at vifår forskellige resultater for skoler med få og mange tosprogede elever, erden geografiske placering. I udvælgelsen af skoler tager vi højde for, atskoler med få og skoler med mange tosprogede elever kommer fra desamme kommuner. Vores bortfaldsanalyse (jf. bilag 1 og 3) viser også, atder ikke er regionale forskelle på de skoler og kommuner, som vi analy-

serer. Vi kan dog ikke udelukke, at geografisk placering spiller ind på vo-res resultater. Skoler med mange tosprogede elever ligger oftest i de stør-re byer, mens mange skoler med få tosprogede elever i højere grad liggeruden for byerne. Skoler med få tosprogede elever befinder sig samtidigofte i lokalområder, hvor der generelt kun er få andre indbyggere medanden etnisk herkomst end dansk. Fra flere sider er disse elever og deresforældre derfor i tættere kontakt med det danske samfund. Dette forholdspiller muligvis ind på, hvordan eksempelvis forældrene håndterer deinformationer, de får fra skolerne.En mulig forklaring på, at indsatser i mindre grad har en positivbetydning på skoler med mange tosprogede elever, kan også være, at deter mere stigmatiserende at være tosproget elev på disse skoler end påskoler med få tosprogede elever. Et mindre studie tyder fx på, at andelenaf tosprogede elever har betydning for, om de tosprogede elever er endel af skolens fællesskab: På skoler med forholdsvis få tosprogede eleveromtales disse elever i højere grad positivt og bliver en del af fællesskabet,mens især de tosprogede drenge på skoler med mange tosprogede eleveroplever manglende anerkendelse og danner deres egne fælleskaber, somkan være en modkultur til skolen, hvor det fx ikke er positivt at lave lek-tier og deltage aktivt i undervisningen (Rambøll Management Consulting& Andersen, 2010).Alt i alt er det interessant, at strategier for at fremme de tospro-gede elevers kundskaber har forskellig betydning for elevernes præstatio-ner på skoler med få og skoler med mange tosprogede elever. Det er etforhold, det er vigtigt at tage højde for i mere uddybende undersøgelseraf, hvilke indsatser der påvirker elevernes kundskaber.

LITTERATURAndersen, D. (2005):Kan unge med dårlige læsefærdigheder gennemføre en ung-domsuddannelse?København: Socialforskningsinstituttet, Arbejds-papir, AP 01:2005.Andersen, D. (1995):Skolebørns fritid. De 7-15-åriges levekår og fritids-anvendelse i 1993 sammenlignet med 1987.København: Socialforsk-ningsinstituttet, 95:2.Andersen, D. & A. Kjærulff (2003):Hvad kan børn svare på? Om børn somrespondenter i kvantitative spørgeskemaundersøgelser.København:Socialforskningsinstituttet, 03:07.Andersen, S.C. & M.K. Thomsen (2011): ”Policy Implications of Limit-ing Immigrants Concentration in Danish Public Schools”.Scan-dinavian Political Studies,34(1), s. 27.Agresti, A. & B. Finlay (1999):Statistical Methods for the Social Sciences.3.udg. New Jersey: Prentice-Hall International.Angrist, J.D. & V. Lavy (1999): ”Using Maimonides’ Rule to Estimatethe Effect of Class Size on Scholastic Achievement”.The Quar-terly Journal of Economics,114(2), s. 533-575.Angrist, J.D. & J.-S. Pischke (2009):Mostly Harmless Econometrics – AnEmpiricst’s Companion.1 udg. Princeton & Oxford: PrincetonUniversity Press.

Bauchmüller, R., M. Gørtz & A.W. Rasmussen (2011):Long-run Benefitsfrom Universal High-Quality Pre-Schooling,AKF Working Paper.Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og un-ge (dagtilbudsloven) nr. 668 af 17-06-2011.Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser nr. 171 af 02-03-2011.Bekendtgørelse af lov om folkeskolen nr. 998 af 16-08-2010.Bekendtgørelse af lov om folkeskolens undervisning i dansk som andet-sprog nr. 31 af 20-01-2006.Bekendtgørelse af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gym-nasieloven) nr. 860 af 05-07-2010.Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samtpligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. nr. 671 af 21-06-2010.Bingley, P., V.M. Jensen & I. Walker (2005): ”The Effects of SchoolClass Size on Length of Post-Compulsory Education: SomeCost-Benefit Analysis”.IZA Discussion Paper Series,nr. 1605.Björklund, A., M. Lindahl & E. Plug (2006): ”The Origins of Intergene-rational Associations: Lessons from Swedish Adoption Data”.Quarterly Journal of Economics, 121(3),s. 999-1028.Black, S.E., P.J. Devereux & K.G. Salvanes (2007): ”From the Cradle tothe Labor Market – The Effect of Birthweight on Adult Out-comes”.Quarterly Journal of Economics,122(1), s. 409-439.Bonesrønning, H. (2008): ”The Effect of Grading Practices on GenderDifferences in Academic Performance”.Bulletin of Economic Re-search,60(3), s. 245-264.Browning, M. & E. Heinesen (2007): ”Class Size, Teacher Hours andEducational Attainment”.The Scandinavian Journal of Economics,109(2), s. 415-438.CEPOS (2010):Undervisningseffekt 2007.Christensen, G.L. København:CEPOS.Christensen, E. (2004a):7 års børneliv. Velfærd, sundhed og trivsel hos børn fødti 1995.København: Socialforskningsinstituttet, 04:13.Christensen, E. (2004b):7-årige børn med anden etnisk baggrund – Forældrenesressourcer, børnenes udvikling, skolestart og kontakt med socialforvaltningen.København: Socialforskningsinstituttet, 04:28.Christiansen, H. (2006):Forældre som aktive medspillere i skolen.København:Skole og Samfund, Danmarks Lærerforening og KommunernesLandsforening.

Colding, B. (2005):En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer frafolkeskolernes afgangsprøver og de gymnasiale uddannelser, i Tænketankenom udfordringer for integrationsindsatsen: Udlændinge på ungdomsuddan-nelserne – frafald og faglige kundskaber.København: Integrationsmi-nisteriet.Cunha, F., J.J. Heckman, L.J. Lochner & D.V. Masterov (2006): ”Inter-preting the Evidence on Life Cycle Skill Formation.” I:Hand-book of the Economics of Education.red.: Hanushek, E. & F. Welch,s. 697-812. Amsterdam: Elsevier.Danmarks Statistik (2011): www.statistikbanken.dk: Statistikban-ken/tabelFOLK5. Besøgt 12. december 2011.Danmarks Statistik (2008):Forskerbeskyttelse i CPR 2008.København:Danmarks Statistik.Deding, M., T. Fridberg & V. Jakobsen (2008): ”Non-Response in a Sur-vey among Immigrants in Denmark”.Survey Research Methods,2(3), s. 107-121.Deding, M. & M. Olsson (2009):Hverdagsliv for 11-årige børn med anden et-nisk baggrund end dansk. Resultater fra SFI’s forløbsundersøgelser af år-gang 1995.København: SFI – Det Nationale Forskningscenterfor Velfærd, 09:23.Desforges, C. & A. Abouchaar (2003):The Impact of Parental Involvement,Parental Support and Family Education on Pupil Achievement and Ad-justment: A Literature Review.Research Report RR433. UK: De-partment for Education.Dex, S. & R. Rosenberg (2008):Ethnic Minorities and Non-Response in theMillennium Cohort Study.CLS Working Paper. London: Centre forLongitudinal Studies.Egelund, N. & B.S. Rangvid (2005):PISA-København 2004.København:AKF-forlaget.Egelund, N. & T. Tranæs (2007):PISA etnisk 2005. Kompetencer hos danskeog etniske elever i 9. klasser i Danmark 2005.Rockwool FondensForskningsenhed. Odense: Syddansk Universitetsforlag.Egelund, N., C.P. Nielsen & B.S. Rangvid (2011):PISA etnisk 2009. Etni-ske og danske unges resultater i PISA 2009.København: AKF Forla-get.EVA (2009):Særlige ressourcepersoner i folkeskolen.København: EVA.EVA (2008):Ord med på vejen – vurderinger af børns sprog i tiden omkring skole-start.København: EVA.

EVA (2007):Undervisningen af tosprogede elever i folkeskolen.København:EVA.Felfe, C. & R. Lalive (2010):How Does Early Childcare Affect Child Develop-ment? Learning from the Children of German Unification.Schweiz:University of Lausanne.Hanushek, E. & F. Welch (2006):Handbook of Economics of Education.1.udg. Amsterdam: Elsevier.Heinesen, E. (2010): ”Estimating Class-Size Effects Using Within-SchoolVariation in Subject-Specific Classes”.Economic Journal,120(545),s. 737-760.Heinesen, E. & B.K. Graversen (2005): ”The Effect of School Resourceson Educational Attainment: Evidence from Denmark”.Bulletin ofEconomic Research,57(2), s. 109-143.Hoxby, C.M. (2000): ”The Effects of Class Size on Student Achievement:New Evidence from Population Variation”.The Quarterly Journalof Economics,115(4), s. 1239-1285.Jakobsen, V. & A. Liversage (2010):Køn og etnicitet i uddannelsessystemet.Litteraturstudier og registerdata.København: SFI – Det NationaleForskningscenter for Velfærd, 10:29.Jensen, H.N. & B. Holstein (2010):Sundhed og trivsel blandt indvandrere, ef-terkommere og etniske danskere i 5., 7. og 9. klasse.København: Sta-tens Institut for Folkesundhed.Jensen, V.M. & L.P. Nielsen (2010):Veje til Ungdomsuddannelse 1, Statisti-ske analyser af folkeskolens betydning for unges påbegyndelse og gennemfø-relse af en ungdomsuddannelse.København: SFI – Det NationaleForskningscenter for Velfærd, 10:24.Jensen, V.M. & A.W. Rasmussen (2011): ”Danish Education Registers”.Scandinavian Journal of Public Health,39(7), s. 91-95.Katznelson, N. & M. Pless (2005):Niende klasse og hvad så? En midtvejsrap-port om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsud-dannelse og arbejde.København: Center for Ungdomsforskning,Learning Lab Denmark, Danmarks Pædagogiske Universitet.KREVI (2011):Folkeskolens faglige kvalitet. Analyse af skolernes faglige kvalitet.Analyse af skolernes undervisningseffekt.www.krevi.dk.Krueger, A.B. (1999): ”Experimental Estimates of Education ProductionFunctions”.The Quarterly Journal of Economics,114(2), s. 497-532.Marcotte, D.E. (2007): ”Schooling and Test Scores: A Mother-NaturalExperiment”.Economics of Education Review, 26(5),s. 629-640.

Mattsson, C., A.-D. Hestbæk & A.R. Andersen (2008):11-åriges hverdagslivog trivsel. Resultater fra SFI’s forløbsundersøgelser af årgang 1995.Kø-benhavn: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd,08:16.Mehlbye, J. (2010):Den højt præsterende skole – hvordan kan skolen løfte elevermed svag social baggrund.København: AKF.Mehlbye, J., B.S. Rangvid, B.Ø. Larsen, A. Fredriksson & K.S. Nielsen(2011):Tosprogede elevers undervisning i Danmark og Sverige.Køben-havn: AKF.Ministeriet for børn og undervisning (2012):Nøgletal fra databanken.Til-gængelig på: www.uvm.dk. Besøgt 09-01-2012.Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration (2010):Håndbog tilskole-hjem-samarbejde med nydanske forældre.København: Ministerietfor flygtninge, indvandrere og integration.Nielsen, A.M., K. Fink-Jensen & C. Ringsmose (2005):Skolen og den socialearv.København: Socialforskningsinstituttet, 05:07.OECD (2009):Society at a Glance 2009: OECD Social Indicators.Ohlsson, A. & P. Shah (2008):Determinants and Prevention of Low BirthWeight: A Synopsis of the Evidence.Alberta, Canada: The Instituteof Health Economics (IHE).Ottosen, M.H. (2004):Samvær og børns trivsel.København: SFI – Det Na-tionale Forskningscenter for Velfærd, 04:05.Oxford Research (2012):Evaluering af Tosprogs-Taskforcen i grundskolen.Ox-ford Research i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut.Oxford Research (2011):Midtvejsevaluering af Tosprogs-Taskforcen i grundsko-len.Oxford Research i samarbejde med Danmarks Evaluerings-institut.Pless, M. & N. Katznelson (2005):Niende klasse og hvad så? En midtvejsrap-port om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsud-dannelse og arbejde.København: Center for Ungdomsforskning.Ploug, N. (2003):Vidensopsamling om social arv.København: Socialministe-riet, Sekretariatet for social arv.Rambøll Management (2008):Sammenfatning af erfaringerne fra Dette virkerpå vores skole.København: Undervisningsministeriet.Rambøll Management Consulting & S.C. Andersen (2010):Mehmet ogmodkultur. En undersøgelse af drenge med etnisk minoritetsbaggrund.Aarhus: Rambøll Management Consulting.

Rangvid, B.S. (2008):Skolegennemsnit af karakterer ved folkeskolens afgangsprø-ver. Korrektion for social baggrund.København: AKF. AKF WorkingPaper.Rasmussen, M. & E.P. Due (2011):Skolebørnsundersøgelsen 2010.København: Statens Institut for Folkesundhed, SyddanskUniversitet.Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen (2011):Beret-ning om evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen 2011.Afgivet afformandskabet for Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling afFolkeskolen. København: Skolerådet.Sacerdote, B. (2007): ”How Large Are the Effects from Changes in Fa-mily Environment? A Study of Korean American Adoptees”.The Quarterly Journal of Economics,122(1), s. 119.Skole og Samfund (2005):Undersøgelse af skole/hjem-samarbejdet.Køben-havn: Skole og samfund.Undervisningsministeriet (2009a):Fælles mål 2009, Børnehaveklassen.Fag-hæfte 23. Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 25.Undervisningsministeriet (2009b):Fælles mål 2009, Dansk som andetsprog.Faghæfte 19. Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21.UNI-C (2012):Profilmodellen.Tilgængelig på: www.uvm.dk/Service/Statistik/Tvaergaaende-statistik/Andel-af-en-aargang-der-forventes-at-faa-en-uddannelse. Besøgt 10-01-2012.UNI-C (2011):Grundskolekarakterer. Prøvetermin maj/juni 2010.UNI-CStatistik & Analyse. Besøgt 07-02-2011.

SFI-RAPPORTER SIDEN 2011SFI-rapporter kan købes eller downloades gratis fra www.sfi.dk. Enkelterapporter er kun udkommet som netpublikationer, hvilket vil fremgå aflisten nedenfor.11:01 Liversage, A., Jakobsen, V. & Rode Hansen, I.:”Det var ikke nemt,men jeg klarede det!” Interviewundersøgelse med etniske minoritetskvinderom uddannelse.156 sider. ISBN: 978-87-7119-000-7. Vejledendepris: 150,00 kr.11:02 Filges, T. & Holt, H.:AC-arbejdskraft i den vestlige del af RegionMidtjylland. Muligheder og barrierer.96 sider. ISBN: 978-87-7119-001-4. Vejledende pris: 90,00 kr.11:03 Lausten, M., Mølholt, A.-K., Hansen, H., Heiner Schmidt, L. &Aaquist, M:Forebyggende foranstaltninger 5-9 år. Dialoggruppe – om fo-rebyggelse som alternativ til anbringelse. Delrapport 3.184 sider. ISBN:978-87-7119-002-1. Vejledende pris: 180,00 kr.11:04 Jacobsen, J. & Lindstrøm, M.:Lokal integration af førtidspensionister.110 sider. ISBN: 978-87-7119-003-8. Vejledende pris: 110 kr.11:05 Deding, M. (red.):Forskning om tvang i misbrugsbehandling. En kort-lægning foretaget af SFI Campbell.110 sider. ISBN: 978-87-7119-004-5. Netpublikation.

Oldrup, H., Lindstrøm, M. & Korzen, S.:Vold mod førskolebørn.Praksis og barrierer for opsporing og underretning.110 sider. ISBN:978-87-7119-005-2. Netpublikation.Christensen, E.:Væk fra Grønland. Udsatte grønlændere, der er flyttettil Danmark med deres børn.88 sider. ISBN: 978-87-7119-006-9.Vejledende pris: 90,00 kr.Brink Thomsen, L. & Høgelund, J.:Handicap og beskæftigelse. Ud-viklingen mellem 2002 og 2010.140 sider. ISBN: 978-87-7119-007-6. Vejledende pris: 140,00 kr.Bengtsson, S., Hansen, H. & Røgeskov, M.:Børn med en funk-tionsnedsættelse og deres familier. Den første kortlægning i Norden.108 si-der. ISBN: 978-87-7119-008-3. Vejledende pris: 110,00 kr.Vitus, K. & Kjær, A.A.:PSP-samarbejdet. En kortlægning af PSP-Frederiksberg, Odense, Amager og Esbjerg.201 sider. ISBN: 978-87-7119-009-0. Netpublikation.Graversen, B.K.:Tættere på arbejdsmarkedet? Om effektmåling af be-skæftigelsesindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate ledige.78 sider.ISBN: 978-87-7119-010-6. e-ISBN: 978-87-7119-048-9. Vejle-dende pris: 70,00 kr.Andersen, D., Thomsen, R., Langhede, A.P., Albæk Nielsen, A.& Toft Hansen, A.:Skolernes samarbejde. Kortlægning af skolerneskontakt med kommunale forvaltninger og andre institutioner.249 sider.ISBN: 978-87-7119-011-3. Netpublikation.Larsen, M., Bach, H.B. & Ellerbæk, L.S.:55-70-åriges forbliven påarbejdsmarkedet. Adfærd, forventninger, aftaler og kendskab til regler.222sider. ISBN: 978-87-7119-012-0. e-ISBN: 978-87-7119-045-8.Vejledende pris: 220,00 kr.Christoffersen, M.N. & Hammen, I.:ADHD-indsatser. En forsk-ningsoversigt.129 sider. ISBN: 978-87-7119-013-7. Vejledende pris:130,00 kr.Oldrup, H., Korzen, S., Lindstrøm, M. & Christoffersen, M.N.:Vold mod børn og unge. Hovedrapport.95 sider. ISBN: 978-87-7119-014-4. Vejledende pris: 90,00 kr.Rostgaard, T., Bjerre, L., Sørensen, K. & Rasmussen, N.:Omsorgog etnicitet. Nye veje til rekruttering og kvalitet i ældreplejen.207 sider.ISBN: 978-87-7119-015-1. Vejledende pris: 200,00 kr.Bengtsson, S., Alim, W., Holmskov, H. & Lund, A.:Sociale indsat-ser til mennesker med ADHD. En kortlægning.166 sider. ISBN: 978-

87-7119-017-5. e-ISBN: 978-87-7119-040-3. Vejledende pris:160,00 kr.Böcker Jakobsen, T., Langhede, A.P. & Sørensen, K.:Lige mulig-heder – støtte til udsatte børn og unge. Evalueringsrapport 1: Beskrivelse afigangsatte forsøgsprojekter.87 sider. ISBN: 978-87-7119-016-8. Net-publikation.Albæk, K. & Brink Thomsen, L.:Er kvindefag lavtlønsfag? En ana-lyse af sammenhængen mellem løn og andelen af kvinder i enkelte arbejds-funktioner.97 sider. ISBN: 978-87-7119-018-2. Vejledende pris:97,00 kr.Knudsen, L. & Egelund, T.:Effekter af slægtspleje. Slægtsanbragtebørn og unges udvikling sammenlignet med plejebørn fra traditionelle pleje-familier.161 sider. ISBN: 978-87-7119-019-9. Vejledende pris:160,00 kr.Kofod, J., Dyrvig, T.F., Markwardt, K., Lagoni, N., Bille, R., Ter-mansen, T., Christiansen, L., Toldam, E.J. & Vilshammer, M.:Pro-stitution i Danmark.395 sider. ISBN: 978-87-7119-020-5. Vejle-dende pris: 390,00 kr.Brink Thomsen, L. & Høgelund, J.:Handicap og beskæftigelse i2010. Regionale Forskelle.68 sider. ISBN: 978-87-7119-021-2. e-ISBN: 978-87-7119-022-9. Vejledende pris: 60,00 kr.Amilon, A.:Supplerende arbejdsmarkedspension. Hvorfor vælger ellerfravælger førtidspensionister ordningen?92 sider. ISBN: 978-87-7119-023-6. e-ISBN: 978-87-7119-024-3. Vejledende pris: 90,00 kr.Christensen, E. & Hansen, H.:Den sociale indsats for børn og unge iGrønland. Kortlægning af aktiviteterne 2011.44 sider. ISBN: 978-87-7119-025-0. e-ISBN: 978-87-7119-026-7. Vejledende pris: 40,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., Weatherall, C.D., Heidemann, J., Damgaard, M.& Glad, A.:Soldater før og under udsendelse. En kortlægning.190 sider.e-ISBN: 978-87-7119-028-1. Netpublikation.Ottosen, M.H. & Stage, S.:Dom til fælles forældremyndighed. En eva-luering af forældreansvarsloven.257 sider. ISBN: 978-87-7119-029-8.e-ISBN: 978-87-7119-030-4. Vejledende pris: 250,00 kr.Liversage, A. & Leelo Knudsen, L.:Kvinder i byggefag. En interview-undersøgelse.131 sider. ISBN: 978-87-7119-031-1. e-ISBN: 978-87-7119-032-8. Vejledende pris: 130,00 kr.Christensen, E. & Hansen, H.:Kalaallit nunaanni meeqqanut inu-usuttunullu isumaginninnikkut suliniutit.46 sider. ISBN: 978-87-

7119-033-5. e-ISBN: 978-87-7119-034-2. Vejledende pris: 40,00kr.Lausten, M., Mølholt, A.-K., Hansen, H., Vammen, K.S.,Schmidt, L.H. & Legendre, A.-C.:Forebyggende foranstaltninger 10-13 år. Dialoggruppe – om forebyggelse som alternativ til anbringelse. Del-rapport 4.184 sider. ISBN: 978-87-7119-036-6. e-ISBN: 978-87-7119-037-3. Vejledende pris: 180,00 kr.Bengtsson, S.:Danmark venter stadig på sin psykiatrireform. Et rids afudviklingen de seneste årtier.78 sider. ISBN: 978-87-7119-038-0. e-ISBN: 978-87-7119-039-7. Vejledende pris: 70,00 kr.Oldrup, H.H. & Vitus, K.:Indsatser over for udsatte 0-3-årige og deres foræl-dre. En systematisk forskningsoversigt.213 sider. ISBN: 978-87-7119-041-0.e-ISBN: 978-87-7119-042-7. Vejledende pris: 210,00 kr.Bo Madsen, M., Jacobsen, S. & Jensen, S.:Socialt bedrageri. Et littera-turstudie.100 sider. e-ISBN: 978-87-7119-044-1. Netpublikation.Christoffersen, M.N., Skov Olsen, P., Vammen, K.S., SanderNielsen, S., Lausten, M. & Brauner, J.:Tidlig identifikation af kri-minalitetstruede børn og unge. Risiko- og beskyttelsesfaktorer.207 sider.ISBN: 978-87-7119-046-5. e-ISBN: 978-87-7119-047-2. Vejle-dende pris: 200,00 kr.Fuglsang Olsen, R., Egelund, T. & Lausten, M.:Tidligere anbragtesom unge voksne.145 sider. ISBN: 978-87-7119-043-4. e-ISBN:978-87-7119-051-9. Vejledende pris: 140,00 kr.Brink Thomsen, L. & Høgelund, J.:Køn, Handicap og beskæftigelse i2010.47 sider. e-ISBN: 978-87-7119-053-3. Netpublikation.Liversage, A. & Gudrun Jensen, T.:Parallelle retsopfattelser i Dan-mark. Et kvalitativt studie af privatretlige praksisser blandt etniske mino-riteter.191 sider. ISBN: 978-87-7119-054-0. e-ISBN: 978-87-7119-055-7. Vejledende pris: 190,00 kr.Ottosen, M.H., Stage, S. & Søndergaard Jensen, H.:Børn i dele-ordninger. En kvalitativ undersøgelse.209 sider. ISBN: 978-87-7119-056-4. ISBN: 978-87-7119-057-1. Vejledende pris: 200,00 kr.Jin Pedersen, M., Rosdahl, A., Winther, S.C., Langhede, A.P. &Lynggaard, M.:Ledelse af folkeskolerne. Vilkår og former for skoleledel-se.283 sider. e-ISBN: 978-87-7119-058-8. Netpublikation.Dreyer Espersen, L., Eiberg, M. & Andersen, D.:Veje til ungdoms-uddannelse 2. Kvalitative interview med skoleledere, lærere, elever og UU-vejledere.169 sider. e-ISBN: 978-87-7119-060-1. Netpublikation.

Palmhøj Nielsen, L. & Skov Olsen, P.:11-åriges trivsel og risiko.Statistiske analyser af 11-åriges trivsel.115 sider. ISBN: 978-87-7119-061-8. e-ISBN: 978-87-7119-062-5. Vejledende pris: 110,00 kr.Thuesen, F., Tørslev, M.K. & Gudrun Jensen, T.:Rekruttering ogfastholdelse af højtuddannet arbejdskraft. Danmark, Norge, Holland,Storbritannien og Canada.244 sider. ISBN: 978-87-7119-063-2. e-ISBN: 978-87-7119-064-9. Vejledende pris: 240,00.Brink Thomsen, L., Holt, H., Jensen, S. & Thuesen, Frederik:Virksomheders sociale engagement. Årbog 2011.194 sider. ISBN: 978-87-7119-065-6. e-ISBN: 978-87-7119-066-3. Vejledende pris:190,00 kr.Bengtsson, S. & Stigaard, D.L.:Aktuel skandinavisk og britisk handi-capforskning. En kortlægning af miljøer.318 sider. ISBN: 978-87-7119-067-0. e-ISBN: 978-87-7119-068-7. Vejledende pris: 310,00 kr.Lauritzen, H.H., Boje-Kovacs, B. & Benjaminsen, L.:Hjemløshed iDanmark 2011. National kortlægning.148 sider. ISBN: 978-87-7119-069-4. e-ISBN: 978-87-7119-070-0. Vejledende pris: 140,00 kr.Stigaard, D.L.:Fra hjemløshed til egen bolig. Et interviewstudie blandt tidlige-re hjemløse.68 sider. e-ISBN: 978-87-7119-071-7. Netpublikation.Calmar Andersen, S. & Winter. S.C. (red.):Ledelse, læring og trivsel ifolkeskolerne.164 sider. ISBN: 978-87-7119-072-4. e-ISBN: 978-87-7119-073-1. Vejledende pris: 160,00 kr.Holt, H. & Larsen, M.:Kønsopdelt lønstatistik og redegørelse om lige løn.Evaluering af loven.118 sider. e-ISBN: 978-87-7119-074-8. Net-publikation.Brauner, J., Skov Olsen, P. & Egelund, T.:Muligheder for Doku-mentation af anbringelser. En gennemgang af målemetoder.168 sider.ISBN: 978-87-7119-076-2. e-ISBN: 978-87-7119-077-9. Vejle-dende pris: 160,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., Glad, A., Heidemann, J. & Damgaard, M.:Soldater efter udsendelse. En spørgeskemaundersøgelse.117 sider. e-ISBN: 978-87-7119-075-5. Netpublikation.Lausten, M., Hansen, H., Mølholt, A.-K., Vammen, K.S. & Le-gendre, A.-C.:Forebyggende foranstaltninger 14-17 år. Dialoggruppe –om forebyggelse som alternativ til anbringelse. Delrapport 5.235 sider.ISBN: 978-87-7119-078-6. e-ISBN: 978-87-7119- 079-3. Vejle-dende pris: 230,00 kr.

Rostgaard, T., Brunner, T.N. & Fridberg, T.:Omsorg og livskvaliteti plejeboligen.150 sider. ISBN: 978-87-7119-080-9. e-ISBN: 978-87-7119-081-6. Vejledende pris: 150,00 kr.Mølholt, A.K., Stage, S. Hyld Pejtersen, J. & Thomsen, P:Efterværn for tidligere anbragte unge. En videns- og erfaringsopsamling.222 sider. ISBN: 978-87-7119-082-3. e-ISBN: 978-87-7119-083-0.Vejledende pris: 220,00 kr.Ellerbæk, L.S. & Høst, A.:Udlejningsredskaber i almene boliger. Enanalyse af brugen og effekterne af udlejningsredskaber i almene boligområder.258 sider. ISBN: 978-87-7119-084-7. e-ISBN: 978-87-7119- 085-4. Vejledende pris: 250,00 kr.Høgelund, J.:Effekter af den beskæftigelsesrettede indsats for sygemeldte.En litteraturoversigt.112 sider. e-ISBN: 978-87-7119-086-1. Net-publikation.Skovbo Rasmussen, P. & Skov Olsen, S.:Positiv adfærd i læring ogsamspil (PALS). En evaluering af en skoleomfattende intervention på 11pilotskoler.159 sider. ISBN: 978-87-7119-087-8. e-ISBN: 978-87-7119-088-5. Vejledende pris: 150,00 kr.Fridberg, T. & Damgaard, M.:Frivillige i hjemmeværnet 2011.120sider. ISBN: 978-87-7119-089-2. e-ISBN: 978-87-7119-090-8.Vejledende pris: 120,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., Heidemann, J. & Glad, A.:Soldater – før og efterudsendelse. En analyse af motivation, økonomiske forhold og kriminalitet.164 sider. e-ISBN: 978-87-7119-091-5. Netpublikation.Bengtsson, S.:Vækstfaktorer på det specialiserede socialområde.120sider. ISBN: 978-87-7119-092-2. e-ISBN: 978-87-7119-093-9.Vejledende pris: 120,00 kr.Dines, A., Jakobsen, V., Myrup Jensen, V., Sander Nielsen, S.,Zacho Pedersen, K.C., Stage Petersen, D. & Munch Thorsen, K.:Indsatser for tosprogede elever. Kortlægning og analyse.162 sider. e-ISBN:978-87-7119-094-6. Netpublikation.Christensen, E.:Nakuusa – vi vil og vi kan. En opfølgning på YouthForum i Ilulissat 2011.48 sider. e-ISBN: 978-87-7119-096-0. Net-publikation.Christensen, E.:Nakuusa – piumavugut saperatalu. 2011-mi ilulissaniYouth Forum pillugu nangitsineq.50 sider. e-ISBN: 978-87-7119-097-7. Netpublikation.

INDSATSER FOR TOSPROGEDE ELEVERKORTLÆGNING OG ANALYSEFagligt set klarer tosprogede elever sig dårligere i skolen og det videre uddannelsessystem end ’danske’ elever. Kommuner og folkesko-ler har derfor sat en række tiltag i værk, som sigter mod at forbedre de tosprogede elevers skole- og uddannelsessituation.Rapporten kortlægger og analyserer indsatser for tosprogede børn. Kortlægningen viser blandt andet, at skolerne griber opgaven megetforskelligt an. Nogle tilbyder ekstra undervisning i dansk som andetsprog efter skole, andre tilbyder undervisning parallelt med klas-seundervisningen, og andre igen tilbyder undervisning som en integreret del af klasseundervisningen.Analysen viser, at de elever, der bliver taget ud af klassen for at få ekstra undervisning i dansk som andetsprog, klarer sig dårligere endelever, der modtager ekstraundervisningen i klassen eller uden for skoletid.Undersøgelsen er baseret på spørgeskemaundersøgelser blandt kommunale forvaltningschefer, skoleledere, lærere og forældre tilbørn i 2. klasse samt lærere til og elever i 9. klasse, SFI’s forløbsundersøgelse af årgang 1995 og registerdata. Undersøgelsen er viaMinisteriet for Børn og Undervisning betalt med midler fra satspuljeaftalen 2009 om integration.