BUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 195: Rapport fra SFI: Indsatser for tosprogede elever

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12
BUU Alm.del Bilag 195
Offentligt

12:11

BILAGSSEKTION TILINDSATSER FORTOSPROGEDE ELEVERKORTLÆGNING OG ANALYSE

DINES ANDERSENVIBEKE JAKOBSENVIBEKE MYRUP JENSENSARAH SANDER NIELSENKRISTINE CECILIE ZACHO PEDERSENDORTE STAGE PETERSENKATJA MUNCH THORSEN

KØBENHAVN

2012

SFI – DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

BILAGSSEKTION TILINDSATSER FOR TOSPROGEDE ELEVER. KORTLÆGNING OG ANALYSEAfdelingsleder: Anne-Dorthe HestbækAfdelingen for børn og familieUndersøgelsens følgegruppe:Simon Calmar Andersen, Aarhus UniversitetTina Fehrmann, Ministeriet for børn og undervisningCamilla Ottsen, Brønshøj Skole, KøbenhavnAnja Ougaard, Ministeriet for børn og undervisningBeatrice Schindler Rangvid, AKFRune Hejlskov Schjerbeck, Ministeriet for børn og undervisningAnna Vadgaard, H.C. Andersen Skolen, OdenseISSN: 1396-1810e-ISBN: 978-87-7119-094-6Layout: Hedda BankForsidefoto:Navn� 2012 SFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdSFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdHerluf Trolles Gade 111052 København KTlf. 33 48 08 00[email protected]www.sfi.dkSFI’s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver SFI’spublikationer, bedes sendt til centret.

INDHOLD

BILAGBilag 1Bilag 2Bilag 3Bilag 4Bilag 5Data og metodeBortfaldsanalyseBaggrundsvariabletabeller til kapitel 8Tabeller til kapitel 9

5531424557

BILAG

BILAG 1

DATA OG METODE

I dette bilag beskriver vi det datamateriale, som danner grundlag for ana-lyserne. Bilaget indeholder fire dele. Første del beskriver vores fem spør-geskemaundersøgelser og nogle af de overvejelser, vi har gjort os i for-bindelse med dataindsamlingen – herunder foretager vi en detaljeretbortfaldsanalyse.Den anden del beskriver de øvrige datakilder, som vi anvender.Det drejer sig primært om registerdata fra Danmarks Statistik samt eksi-sterende børneforløbsundersøgelser fra SFI. Disse datakilder anvendesdels til særskilte analyser, dels i kombination med vores egne spørgeske-maundersøgelser.De forskellige datakilder udgør tilsammen grundmaterialet i vo-res statistiske analyse, men dækker dog over forskellige elevårgange. Itredje del giver vi en oversigt over, hvilke datasæt vi anvender til de for-skellige statistiske analyser, herunder hvilke baggrundsfaktorer vi tagerhøjde for. Fjerde og sidste del beskriver de statistiske metoder, vi anven-der i rapporten.

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OMKRING KOMMUNERNES OGSKOLERNES INDSATSER OVER FOR TOSPROGEDE ELEVER

Fælles for de fem spørgeskemaundersøgelser er, at de indsamler videnom kommunernes og skolernes indsatser over for tosprogede elever. Deter et arbejde, der skal sikre, at tosprogede elever får gode faglige resulta-ter, trives i skolen samt overgår til en ungdomsuddannelse. Respondenteri undersøgelsen er de forskellige involverede aktører:•

••••

Kommuner (fx repræsenteret af en skolechef eller en tosprogskon-sulent)SkolelederLærere i 2. klasse og 9. klasseTosprogede elever i 9. klasseForældre til tosprogede elever i 2. klasse.

At vi fokuserer på netop 2. og 9. klasse, hænger sammen med, at vi i sær-lig grad er interesseret i indsatser, der er rettet mod indskolingen og modudskolingen. Vi anerkender, at alle klassetrin er centrale i den enkelteelevs udvikling og foretager udelukkende denne afgrænsning for i stedetat kunne gå mere i dybden.Dataindsamlingen har fundet sted i begyndelse af skoleåret2011/12. Dette har betydet, at vi i spørgeskemaerne til forældrene oglærerne spørger til deres erfaringer fra det foregående skoleår. Det vilsige, at forældrene er kontaktet på det tidspunkt, hvor deres børn lige erbegyndt i 3. klasse. Det samme gælder for lærerne. Vi har forsøgt at få fati de lærere, der i det foregående år underviste i henholdsvis 2. og 9. klasse.I nedenstående gennemgår vi nærmere, hvilke overvejelser vi har haft iforbindelse med udvælgelse af respondenter samt udarbejdelse af spørge-skemaerne.UDARBEJDELSE AF SPØRGESKEMAER

Spørgeskemaerne blandt skolechefer og skoleledere afdækker overordnetset kommunernes og skolernes arbejde. Undersøgelsen blandt lærere af-dækker derimod lærernes praksis med specifikke værktøjer for fremme afde tosprogede elevers succes i skolen.Spørgeskemaerne til skolecheferne og skolelederne har også hafttil hensigt at afdække, om der de seneste 4 år er sket en udvikling indenfor indsatsområderne. På denne baggrund er både skolechefer og skole-

ledere blevet bedt om at registrere deres praksis inden for de seneste 4skoleår, dvs. fra skoleåret 2007/08 til skoleåret 2010/11. Grundet kom-munalreformen har vi valgt alene at spørge 4 år tilbage i tid.Spørgeskemaundersøgelserne til både skolecheferne, skoleleder-ne og lærerne indeholder dog også såkaldte vurderingsspørgsmål, sombidrager til at belyse respondenternes erfaringer med de konkrete indsat-ser. Disse vurderingsspørgsmål indeholder ikke et bagudskuende element.De belyser derimod de aktuelle erfaringer med indsatserne.Som en ekstra dimension foretages også spørgeskemaundersø-gelser blandt forældre til de tosprogede elever samt eleverne selv. Disseto dele af datamaterialet har til hensigt at belyse, hvordan henholdsvisforældrene og eleverne oplever kommunernes og skolernes arbejde.DE FIRE TEMAER I SPØRGESKEMAUNDERSØGELSERNE

Spørgeskemaundersøgelserne omfatter fire overordnede temaer. De firetemaer er alle valgt, idet den eksisterende forskning vurderer, at de styr-ker de tosprogede elevers succes i skolen. Se eksempelvis Mehlbye m.fl.(2011), Andersen og Thomsen (2011), Deforges og Abouchar (2003) ogEVA (2009). De fire temaer er:•

•

••

Rammebetingelserne for tosprogsindsatserne, herunder kommuner-nes og skolernes ressourceforbrug og målsætninger på tosprogs-områdetKommunernes konkrete indsatser med henblik på at styrke under-visningen af tosprogede eleverSkolernes arbejde med at styrke undervisningen af tosprogede eleverKommunernes og skolernes håndtering af overgangene mellem hhv.førskole og skole og skole og ungdomsuddannelse.

Eksempelvis vurderer vi rammebetingelserne til at være et relevant tema,idet tidligere undersøgelser viser, at ressourceforbruget og kommunernesog skolernes prioritering af dansk som andetsprog har betydning for,hvordan eleverne klarer sig ved afgangsprøven (fx EVA, 2007; Mehlbye,2010). Kortlægningen af kommunernes og skolernes samarbejde i over-gangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse tager afsæt i bl.a. Pless ogKatznelsons undersøgelse (2005) om unges uddannelsesvalg og overgangfra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejdsmarkedet.

UDVÆLGELSE AF RESPONDENTER

Populationen i spørgeskemaundersøgelserne er dels landets 98 kommu-ner, dels landets folkeskoler. Til dataindsamlingen blandt kommuner erder ikke udtrukket en stikprøve, idet hele populationen indgår. Til gen-gæld er der til dataindsamlingen blandt skoleledere, lærere, elever og for-ældre udvalgt en stikprøve af folkeskolerne.I udvælgelsen af stikprøven anvender vi en gruppering af skolerud fra, om de har mange eller få tosprogede elever. På landsplan er om-kring 10 pct. af eleverne tosprogede (UNI-C, 2011). Skoler med mangetosprogede elever er derfor her defineret som skoler med en andel påover 10 pct., mens skoler med få tosprogede elever er defineret som sko-ler med en andel tosprogede elever på højst 10 pct.Til kategoriseringen af skoler efter andel af tosprogede anvendesen liste over alle uddannelsesinstitutioner i Danmark fra Danmarks Stati-stik. Listen indeholder oplysninger om antal elever pr. 30. september2009, herunder antallet af henholdsvis indvandrere og efterkommere.Det betyder for det første, at det er skolernes andel af tosprogede elever iskoleåret 2009/10, der definerer vores kategorisering af skoler med fåeller med mange tosprogede elever. Uanset om vi analyserer kommuner-nes eller skolernes besvarelser fra dette, tidligere eller senere skoleår. Fordet andet betyder det, at vi anvender Danmarks Statistiks kategoriseringaf indvandrere og efterkommere til at definere, hvad det vil sige at væreen tosproget elev. Det kan derfor være, at de elever, som vi definerersom værende tosprogede elever, ikke nødvendigvis er det, hvis de aleneer vokset op med at tale dansk. Udvælgelsen af skoler, lærer, forældre ogelever er foregået i fire trin:••••

Udvælgelse af 60 kommunerUdvælgelse af to skoler i hver kommuneUdvælgelse af lærer og elever på hver skoleUdvælgelse af forældre til tosprogede elever.

UDVÆLGELSE AF 60 KOMMUNER

De 60 kommuner er udvalgt tilfældigt blandt de 74 kommuner i Dan-mark, som både har skoler med få og med mange tosprogede elever.

UDVÆLGELSE AF 2 SKOLER I HVER KOMMUNE

I hver af de 60 kommuner er der udvalgt to skoler. Det vil sige, at i alt er120 skoler udvalgt. Skolerne er først opdelt i to grupper ud fra, om dehar mange eller få tosprogede elever. Herefter er skolerne udtrukketsimpelt tilfældigt med lige mange skoler fra hver af de to grupper. Der ersåledes udtrukket én skole med mange tosprogede elever og én skolemed få tosprogede elever i hver kommune. Skoler med færre end 3 pct.tosprogede elever indgår dog ikke i udvælgelsesgrundlaget, da de ikkeforventes at have implementeret særlig mange typer af indsatser over forde tosprogede elever.1Ud over de 120 udvalgte skoler har vi udtrukket en stikprøvemed erstatningsskoler. Ved bortfald af en oprindelig skole er denne her-efter erstattet af en skole fra erstatningsstikprøven fra samme kommunemed samme andel tosprogede elever. Endeligt har vi haft en restliste afskoler, som kunne bruges ved bortfald af en erstatningsskole. Skolen frarestlisten vil i så vidt muligt omfang svare til den bortfaldne skole, hvadangår geografisk placering (kommune eller region) samt andelen af to-sprogede elever.UDVÆLGELSE AF LÆRERE OG ELEVER PÅ HVER SKOLE

På hver skole er skolelederen, fire lærere på 9. klassetrin (en dansk-, ma-tematik-, fysik- og engelsklærer), to lærere på 2. klassetrin (dansk- og ma-tematiklærer) og alle tosprogede elever i 9. klasse blevet bedt om at del-tage. For at få et bredt og retvisende billede af lærernes undervisnings-praksis har vi lagt vægt på at indhente svar fra forskellige typer af faglæ-rere. Dette skyldes bl.a., at tidligere undersøgelser viser, at forskelligefaggrupper i forskellig grad inddrager dansk som andetsprog som en di-mension i undervisningen (se bl.a. EVA, 2007).UDVÆLGELSE AF FORÆLDRE TIL TOSPROGEDE ELEVER

For de skoler, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, er forældretil alle tosprogede elever i 3. klasse udvalgt til at deltage. Danmarks Stati-stik har fået institutionsnumrene på skolerne af SFI Survey og derefterfundet CPR-numre på de tosprogede elever og deres forældre. I de til-fælde, hvor barnet bor med begge forældre, er det valgt tilfældigt, om det1. En yderlig begrænsning i udvælgelsen af skoler er, at skoler, der i marts og april måned 2011 del-tog i PISA12-pilotundersøgelsen, ikke indgår i udvælgelsesgrundlaget. Dette skyldes en forvent-ning om, at disse skoler i højere grad ville nægte at deltage i den foreliggende undersøgelse pågrund af tidspres.

er moren eller faren, der skal deltage i besvarelsen af spøgeskemaet.2Idet tilfælde, hvor barnet kun bor med den ene forælder, er det denneforælder, der deltager.DATAINDSAMLINGEN

SFI Survey har stået for dataindsamlingen blandt kommuner, skoleledere,lærere og elever, mens Danmarks Statistiks Interviewservice har stået fordataindsamlingen blandt forældre.Dataindsamlingen blandt de 98 kommuner er gennemført somen webundersøgelse i perioden 12. september 2011 til 14. oktober 2011.Dataindsamlingen blandt skoleledere, lærere og elever blev gen-nemført i perioden 12. september til 31. oktober 2011 i form af udfyldel-se af et papirskema. Interviewere fra SFI Survey har kontaktet skolernefor at lave en aftale og er derefter taget ud på skolerne og har gennem-ført dataindsamlingen blandt 9.-klasses-eleverne. Hvis en del af eleverneikke var til stede, kunne interviewerne efterlade skemaer til senere udfyl-delse og indsendelse. Interviewerne udleverede samtidig skemaer til sko-leleder og lærerne – enten via en kontaktperson, kontoret eller ved atopsøge de forskellige lærere på skolen. Disse skemaer skulle efterfølgen-de indsendes i returkuvert af respondenten.Dataindsamlingen blandt forældrene blev gennemført i perioden25. oktober til 5. november 2011 som telefoninterview. Til dataindsam-lingen er der anvendt tosprogede interviewere, hvilket indebærer, at for-ældrene har haft mulighed for at gennemføre interviewet på deres egetsprog. Interviewservice dækker de største sprog blandt ikke-vestlige ind-vandrere.GENNEMFØRELSE OG BORTFALD

I spørgeskemaundersøgelsen blandt kommunerne blev alle 98 kommu-ner udvalgt, og bilagstabel B1.1 viser, at vi har fået svar fra 54 kommunersvarende til en svarprocent på 55 pct. Tabellen viser også, at det primærter tosprogskonsulenten eller andet personale i kommunen, som har be-svaret skemaet. I undersøgelsen benævner vi dog besvarelser fra kom-munen som besvaret af skolechefen, selv om kun 7 ud af de 54 gennem-førte besvarelser kommer fra skolechefen.

2. Dog, hvis fx moren var udvalgt, men det var faren, som tog telefonen, er det i nogle tilfælde faren,som blev interviewet.

BILAGSTABEL B1.1Kommuner fordelt efter, om de har besvaret eller ikke har besvaret spørgeske-maet. Procent og antal.BortfaldPct.44,955,17,13,129,615,3100Antal445473291598

Gennemført

heraf:SkolechefenSkolesouschefenTosprogskonsulenterAndreI altKilde: Dokumentation af spørgeskemaundersøgelse fra SFI Survey.

I alt 115 folkeskoler har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen enten i form afbesvarelser fra lærerne eller skolelederne, og bilagstabel B1.2 viser, hvordanbesvarelserne er fordelt.3Ud af de 120 skoler i den oprindelige stikprøve har69 skoler deltaget, hvilket svarer til en svarprocent på 58 pct.BILAGSTABEL B1.2Udtrukne skoler fordelt efter, om de har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen.Særskilt for den oprindelige stikprøve og erstatningsstikprøven og for skoler medhenholdsvis lav og høj andel tosprogede. Procent og antal.Antal gennemførtOprindelig stikprøve6924513615120606057,542,5100Erstatningsstikprøve14632144336789682151,748,3100I alt11556599472222091288155,045,0100

heraf:Få tosprogede eleverMange tosprogede eleverheraf:Få tosprogede eleverMange tosprogede elever

Bortfald

I alt, skoler

heraf:Få tosprogede eleverMange tosprogede eleverProcent gennemførtBortfaldProcent i alt

1.Indeholder også skoler fra restlisten.Kilde: Dokumentation af spørgeskemaundersøgelse fra SFI Survey.

3. Der er sammenfald mellem spørgeskemaerne blandt nogle af kommunerne og nogle af skolerne.For 71 af de 115 deltagende skoler er der spørgeskemaoplysninger om kommunen. For de 87skoler, hvor skolelederen har besvaret spørgeskemaet, er der spørgeskemaoplysninger om kom-munen for 53 af skolerne.

I alt 89 erstatningsskoler4blev kontaktet, og 46 af disse skoler har delta-get, hvilket svarer til en svarprocent på 52 pct. Som det fremgår af bilags-tabel B1.2, er det primært skoler med få tosprogede elever, hvor vi haranvendt erstatningsskoler (68 af de 89 erstatningsskoler).Bilagstabel B1.3 viser årsagen til bortfaldet, og alene 15 pct. af sko-lerne har afvist at deltage. Den primære årsag (39 pct.) til, at en skole erstat-tes med en erstatningsskole, er, at den i sidste ende ikke opfylder kriteriernefor at indgå i stikprøven. Dette hænger sammen med, at flere af skolerne iden oprindelige stikprøve ikke havde tosprogede elever på de relevante klas-setrin, selv om de i alt på skolen havde tilstrækkeligt med tosprogede elever.5BILAGSTABEL B1.3Bortfaldsskoler fordelt på bortfaldsårsag. Procent og antal.Afviser at deltageOpfylder ikke kriterierneLukket/sammenlagtAndet/ukendtI altKilde: Dokumentation af spørgeskemaundersøgelse fra SFI Survey.

Pct.14,939,44,341,5100

Antal143743994

Det er dog også bortfald blandt de individuelle respondenter på de delta-gende skoler, og bilagstabel B1.4 viser, hvordan bortfaldet blandt skole-ledere og lærere på 2. og 9. klassetrin samt eleverne i 9. klasse fordeler sig.BILAGSTABEL B1.4De individuelle respondenter på de deltagende skoler, der har udfyldt spørgeske-maet, opdelt efter antal i stikprøven, gennemførte besvarelser, antal skoler medmindst én respondent og gennemsnitligt antal respondenter pr. skole. Antal ogprocent.Antal istikprøven115460230-AntalAntal skolerGennemsnitligtgennemførtemed mindst én antal responden-besvarelser Svarprocentrespondentter pr. skole18775,7871,032771,11063,116370,9961,7786-1156,8

Skoleleder9.-klasses-lærere2.-klasses-lærere9.-klasses-elever

1.For de skoler, som har besvaret skemaet.Kilde: Dokumentation af spørgeskemaundersøgelse fra SFI Survey.

4. Dette tal for erstatningsskoler indeholder også skoler fra restlisten.5. Bortfaldskategorien ”ukendt grund” kan også dække over skoler, der ikke opfylder kriterierne.

På alle 115 deltagende skoler er der opnået besvarelser med tosprogede9.-klasses-elever. Der er i alt opnået besvarelser med 786 elever. Vi harikke information om, hvor mange tosprogede 9.-klasses-elever der nøjag-tigt er på skolerne, og kan derfor ikke angive en svarprocent. På 87 ud afde 115 skoler har skolelederen udfyldt et skema svarende til 76 pct. af dedeltagende skoler.6På lidt flere af skolerne er der opnået besvarelser medmindst en 9.-klasses-lærer (106 skoler svarende til 92 pct.) og mindst en2.-klasses-lærer (96 skoler svarende til 83 pct.). Målet var at opnå svar frafire 9.-klasses-lærere og to 2.-klasses-lærere på hver skole. Det vil sige ialt 460 9.-klasses-lærere og 230 2.-klasses-lærere. Svarprocenten er om-kring 71 pct. for begge grupper af lærere og dækker dels over, at der ernogle skoler, hvor vi slet ikke har besvarelser fra nogen lærere, dels over,at vi ikke har opnået besvarelser fra fire 9.-klasses-lærere og to 2.-klasses-lærere på alle skoler.Der har ikke været en systematisk registrering af bortfaldsårsagerblandt lærere og skoleledere. Men nogle af lærerne, som havde undervisti 2. eller 9. klasse det foregående skoleår, kunne ikke træffes, fx fordi dehavde skiftet job efterfølgende eller var på barselsorlov. Der var ogsålærere på flere skoler, som besvarede skemaet på vegne af to faglærere.Nogle få skoler viste sig at være sammenlagte/omstrukturerede, og hergav det ikke mening eller var ikke muligt for skoleleder og lærere at be-svare skemaerne. Endelig var der nogle skoleledere og lærere, der ikkeønskede at deltage i undersøgelsen.På de skoler, der har deltaget, er forældre til tosprogede 3.-klasses-elever udvalgt til interview, og bilagstabel B1.5 viser, hvordanforældrene fordeler sig med hensyn til besvarelser og bortfald.I alt 797 forældre blev udtrukket til interview og udgør brutto-stikprøven af forældre. Af de 797 personer er der 107 personer, som viikke har kunnet kontakte, enten fordi de har forskerbeskyttelse, eller for-di de ikke har en fast adresse. Forskerbeskyttelse indebærer, at personerikke kan kontaktes i forbindelse med statistiske og videnskabelige under-søgelser.7331 ud af de 690 forældre i nettostikprøven besvarede spørge-skemaet svarende til en svarprocent på 48 pct.

6. Der er seks kommuner, hvor kun én skole har deltaget. På grund af bortfaldet blandt skoleledereer der 27 kommuner, hvor kun én skoleleder har deltaget.7. I 2008 havde næsten 700.000 danskere en forskerbeskyttelsesmarkering i CPR-registeret, hvilketsvarer til 12,6 pct. af befolkningen (jf. Danmarks Statistik, 2008).

BILAGSTABEL B1.5Udtrukne forældre til tosprogede 3.-klasses-elever fordelt efter, om de har besva-ret eller ikke har besvaret spørgeskemaet. Procent og antal.BruttostikprøveNettostikprøveGennemførtBortfald (af nettostikprøve)Svarprocent (af nettostikprøve)Respondenter79769033135948,0

Anm.: Personer. som er under forskerbeskyttelse, er med i bruttostikprøven, men ikke i nettostikprøven. Det sammegælder personer uden fast adresse.Kilde: Dokumentation af spørgeskemaundersøgelse fra Danmarks Statistiks Interviewservice.

Der er forskellige årsager til, at forældrene ikke svarer, og bilagstabelB1.6 viser bortfaldet blandt forældrene fordelt på bortfaldsårsag. Denvigtigste årsag til bortfaldet er, at Interviewservice ikke har fundet et tele-fonnummer på forældrene, og den næstvigtigste årsag er, at interviewer-ne har ringet forgæves (ikke truffet nogen hjemme).BILAGSTABEL B1.6Bortfald blandt forældre til tosprogede 3.-klasses-elever, fordelt efter bortfalds-årsag. Procent og antal.Ikke truffetNægtereØvrigt bortfald1SprogvanskelighederIkke opnået kontakt på telefonnummerIkke fundet telefonnummerIkke relevantI altPct.34,02,50,35,62,853,51,4100Antal1229120101925359

1.Personer, som har sygdom/handicap/er døde samt personer, som er væk fra hjemmet i interviewperioden.Kilde: Dokumentation af spørgeskemaundersøgelse fra Danmarks Statistiks Interviewservice.

BORTFALDSANALYSE

Som vist i ovenstående er der altid flere årsager til bortfald, og bortfaldvil altid have konsekvenser for analysen. Dog betragter vi normalt ikkebortfald som værende kritisk for analysen, med mindre at bortfaldet ermeget skævt. Med et skævt bortfald mener vi, at de deltagende respon-denter er forskellige fra de ikke-deltagende respondenter på en rækkeparametre, der er væsentlige for analysen.Vi analyserer derfor bortfaldet for de deltagende kommuner,skoler og forældre ud fra en række parametre, som vi trækker fra Dan-

marks Statistik. Parametrene falder i fem kategorier: regional placering,oprindelsesland, socioøkonomisk status, skolekarakteristika og elevpræ-stationer. Bilag 2 viser bortfaldsanalysen, mens vi her alene gengiverkonklusionen.Alt i alt finder vi meget få forskelle blandt henholdsvis deltagen-de og ikke-deltagende forældre, kommuner og skoler. Kun for forældre-ne er der en lille tendens til et skævt bortfald. Forældre, der er eneforæl-dre, har ukendt oprindelsesland eller er permanent uden for arbejdsstyr-ken/på pension har i mindre grad deltaget. Dog er der for uddannelses-niveauet eller øvrige oprindelseslande ingen forskelle. Der tegner sig der-for et billede af, at ressourcesvage forældre til tosprogede er en smuleunderrepræsenterede.På kommuneniveau er der på nogle områder forskelle. Kommu-nerne i Region Nordjylland har i mindre grad deltaget. Ingen af kommu-nerne i Region Nordjylland har dog en høj andel af tosprogede, så frafal-det er ikke drevet af en øget arbejdsbyrde grundet tosprogede. For dekommuner, der har deltaget, er der ligeledes en tendens til, at de har flerestørre end små skoler. Vi finder dog ikke forskelle på deltagende og ikke-deltagende kommuner mht. forældrenes socioøkonomiske status ogelevpræstationer.For skolerne finder vi forskelle, når det gælder skolekarakteristi-ka og til dels også elevpræstationer. Flere store end små skoler deltager,og andelen af skoler med en lav lærer/elev-ratio er også mindre for dedeltagende frem for de ikke-deltagende skoler. Skoler, der vælger at del-tage, har dog elever, som får lavere karaktergennemsnit, set i forhold tilde skoler, der ikke deltager. Der er derfor ikke noget entydigt billede af,hvilke skoler der vælger at deltage.DE ØVRIGE DATAKILDER I ANALYSEN: SFI’SBØRNEFORLØBSUNDERSØGELSER OG REGISTERDATA

Som nævnt indledningsvis anvender vi ikke alene informationer fra voresegne spørgeskemaundersøgelser. Vi anvender også andre datakilder, derdels bruges til selvstændige analyser i rapporten, dels bruges i kombinati-on med vores egne spørgeskemaundersøgelser.

SFI’S BØRNEFORLØBSUNDERSØGELSE AF TOSPROGEDE BØRN (EFU) OGETNISK DANSKE BØRN (BFU)

Til nogle af analyserne i rapporten anvender vi SFI’s forløbsundersøgel-ser af tosprogede børn (EFU)8født i 1995 samt en lignende undersøgel-se af etnisk danske børn (BFU).EFU og BFU er indsamlet som to selvstændige spørgeskemaun-dersøgelser, men de indeholder en række overlappende spørgsmål. Beggedatasæt udmærker sig ved at være forløbsundersøgelser, hvilket vil sige,at samme børn og deres forældre er spurgt over flere omgange. Eksem-pelvis blev informationer til BFU indsamlet første gang i 1996, hvorbørnene var knap 1 år, og igen i 1999, 2003, 2007 og senest i 2011, hvorbørnene er 15 år.Fra BFU og EFU anvender vi spørgsmål omkring elevernes triv-sel i skolen. Sammenlignelige trivselsmål kommer fra henholdsvis tredjeog fjerde bølge svarende til, at børnene på indsamlingstidspunktet er 7eller 11 år.I alt indeholder vores datasæt fra EFU og BFU 6.333 besvarelser,hvoraf 12,3 pct. kommer fra tosprogede elever eller deres forældre.9BILAGSTABEL B1.7Tredje og fjerde BFU- og EFU-dataindsamling fordelt efter antal svar og bortfald.Procent og antal.Bruttostikprøve (antal)BFUEFU6.0116116.0111.193Besvaret spørgsmålom skoletrivsel (pct.)BFUEFU82627647

Tredje dataindsamlingFjerde dataindsamling

Kilde: Deding og Olsson (2009) samt egne beregninger på baggrund af BFU og EFU.

Bilagstabel B1.7 viser fordelingen af antal svar og bortfald for de anvend-te bølger i EFU og BFU. Bruttostikprøven for BFU er 6.011 børn, hvil-ket vil sige, at 6.011 børn ved forløbsundersøgelsens opstart blev ud-8. Kriteriet for at deltage i EFU er blandt andet, at mødrene ikke har dansk statsborgerskab og entenkommer fra de tre største indvandrerlande (Tyrkiet, Pakistan og Eksjugoslavien) eller de tre stør-ste flygtningelande (Sri Lanka, Somalia og Irak) (Deding & Olsson, 2009). At de tosprogede børnkommer fra udvalgte immigrationslande betyder, at de ikke er repræsentativt fordelt på oprindel-sesland.9. I januar 2010 udgjorde de tosprogede børn 9,8 pct. af hele årgang 1995 (Danmarks Statistik, 2011).I vores stikprøve udgør de tosprogede børn dog 12,3 pct. De tosprogede elever er således over-repræsenteret i vores stikprøve i forhold til den samlede andel tosprogede elever født i sammeårgang. Denne overrepræsentativitet har imidlertid ingen konsekvenser for analysen.

trukket til at deltage i undersøgelsen. Bruttostikprøven i EFU var i deførste bølger på 610 børn, men i fjerde bølge blev undersøgelsen supple-ret med 582 børn svarende til en bruttostikprøve på i alt 1.193 børn forfjerde bølge.Ud af de 6.011 deltagere i BFU har 82 pct. svaret på spørgsmåletom skoletrivsel i tredje bølge, mens 76 pct. har svaret i fjerde bølge. ForEFU har 62 pct. af deltagerene svaret på spørgsmålet om skoletrivsel itredje bølge, mens 47 pct. har bevaret spørgsmålet i fjerde bølge. For enyderligere beskrivelse af dataindsamlingen for de tosprogede børn henvi-ses til Deding og Olsson (2009), mens Mattsson, Hestbæk og Andersen(2008) i detaljer gennemgår dataindsamlingen for de etnisk danske børn.REGISTERDATA

Til alle rapportens statistiske analyser anvendes helt eller delvist et regi-sterbaseret datamateriale. Datamaterialet stammer dels fra DanmarksStatistiks registre, dels fra Danmarks it-center for uddannelse og forsk-ning (UNI-C). Danmarks Statistik indsamler og opbevarer oplysningerfra en række administrative registre. Eksempelvis er alle folkeskoler for-pligtet til at indrapportere CPR-numrene på de elever, der er indskrevetpå skolen.Registeroplysningerne fra Danmarks Statistik indeholder en me-get bred vifte af informationer fra eksempelvis oplysninger om bopæl,civilstand, uddannelse og beskæftigelse. For den del af den levende be-folkning, der er født i Danmark, er kvaliteten af dataene helt i top. Ek-sempelvis er der i uddannelsesregistrene i gennemsnit kun 3 pct. målefejl,som blandt andet dækker over fejlrapporteringer eller ukendte oplysnin-ger.For den del af befolkningen, som er født i udlandet, er datakvali-teten stadig høj, men med flere målefejl eller manglende oplysninger, idetregisteroplysningerne for denne gruppe er suppleret med informationerfra spørgeskemaundersøgelser. For uddannelsesregisteret er målefejleneomkring 10-15 pct. for indvandrere (Jensen & Rasmussen, 2011). Detbetyder, at en større del af de tosprogede elevers forældre har manglendeoplysninger på eksempelvis uddannelse.Fra Danmarks Statistiks register henter vi informationer om allebørn og unge, der er født mellem 1985-1995, og som bor eller har boet iDanmark fra 2002 til 2010. Vi henter samtidig også oplysninger om deresforældre og søskende. Idet rapportens statistiske analyser har forskellige

fokusområder, anvender vi forskellige kohorter til de enkelte delanalyser.I næste afsnit gennemgår vi kort det registerbaserede datamateriale, somvi anvender til de enkelte analyser.Fra UNI-C henter vi enkelte oplysninger om folkeskolerne fraskoleårene 2001/02 og 2008/09. Det handler blandt andet om oplysnin-ger omkring skolestørrelse, lærer/elev-ratio, aldersfordelingen på lærerneog antallet af undervisningstimer. Dataene fra UNI-C er af varierendekvalitet med 15-20 pct. bortfald eller målefejl for de første år og omkring5-10 pct. bortfald eller målefejl fra de senere år. Bortfaldet skyldes dels,at nogle skoler har undladt at indberette de statistiske oplysninger, dels,at der i de første år ikke var præcise oplysninger for, hvordan indberet-ningen skulle foretages.DE FORSKELLIGE DATASÆT, DER ANVENDES I DENSTATISTISKE ANALYSE

De otte datakilder – vores egne fem spørgeskemaundersøgelser, to afSFI’s børneforløbsundersøgelser og registerdata – udgør tilsammen vo-res datamateriale. Tilsammen beskriver datamaterialet dele af de tospro-gede elevers vej gennem uddannelsessystemet fra dagtilbud til ungdoms-uddannelse.GRUNDPOPULATIONEN I DE FORSKELLIGE DELANALYSER

Til de forskellige delanalyser anvender vi dog forskellige dele af det sam-lede datamateriale, hvilket blandt andet medfører, at der er meget storforskel på antallet af elever, som indgår i de forskellige delanalyser.

BILAGSTABEL B1.8Beskrivelse af udvalgte datasæt til kapitel 3: Fra førskole til ungdomsuddannelse. Antal og procent.Sammenhæng mellem:Børnehave ogskoletrivsel36.0246991995varierer8 pct.DST og BFU/EFUjajanejnejBørnehave og ung-domsuddannelse1127.5749.4471991-1992ukendt92 pct.DSTjajanejnejKarakter og ungdoms-uddannelse25.0015441995varierer7 pct.DST og BFU/EFUjajanejnejSprogstimule-ring og skole-trivsel43733731995varierer0,5 pct.DST og EFUjajanejnejKarakter og ung-domsuddannelse5289.90321.8621985-19922001/02 og 2008/0965 pct.DSTjajajaja

Antal elever i altAntal tosprogede eleverFødselsårgangeElevårgangeAndel i forhold til alle elever i samme årgang iDanmark6DatakildeData indeholder elevkarakteristikaData indeholder forældrekarakteristikaData indeholder skolekarakteristikaData indeholder informationer om elevsammen-sætning1.2.3.4.5.6.Kilde:

Sammenhæng mellem at have været i børnehave og påbegyndt ungdomsuddannelse som 17-årig.Sammenhæng mellem karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse og påbegyndt ungdomsuddannelse som 17-årig.Sammenhæng mellem at have været i børnehave og skoletrivsel i 7- og 11-års-alderen.Sammenhæng mellem sprogstimulering og skoletrivsel.Sammenhæng mellem karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse og påbegyndt ungdomsuddannelse som 17-årig.Vi sammenligner primært elevårgange. I de tilfælde, hvor elevårgangen er ukendt, anvendes fødselsårgangen.Egne beregninger på baggrund af SFI's forløbsundersøgelser BFU og EFU, registerdata samt data fra statistikbanken fra Danmarks Statistik.

Bilagstabel B1.8 giver en oversigt over, hvilket datamateriale der indgår ide delanalyser i kapitel 3, hvor vi ser på de store træk fra førskolen tilungdomsuddannelse. Fælles for analyserne i kapitel 3 er, at de alene base-rer sig på registerdata eller kombinerer informationer fra SFI’s forløbs-undersøgelser og registerdata. Bilagstabel B1.8 viser eksempelvis, at vi tilførste delanalyse anvender et datasæt med 6.024 elever, og at vi herkombinerer data fra BFU og registerdata. Tabellen viser også, at de 6.024elever svarer til ca. 8 pct. af 1995-årgangen, og at der i alt er 699 tospro-gede elever i dette datasæt. Til anden delanalyse anvender vi et nogetstørre datasæt, idet vi anvender 127.574 unge født i 1991 og 1992, hvilketsvarer til 92 pct. af alle unge født i 1991-1992. I dette datasæt udgør detosprogede elever 4.427 elever (7,13 pct.).10Tabellen viser også, at vi tildenne alene anvender registerdata.BILAGSTABEL B1.9Beskrivelse af de anvendte datasæt til kapitel 8 om kommunernes arbejde med atfremme de tosprogede elevers succes i skolen.Sammenhæng mellem kommunale indsatser og:Skoletrivsel i 2.Skoletrivsel i 9.Elevpræstationer1klasse2klasse357.4411975234.4271991-19952007/08-2008/0957 pct.DST og svar fraskolecheferjajajaja197ukendt2010/113 pct. af tospr.DST og svar fraskolechefer ogforældrenejjanejnej523ukendt2010/118 pct. af tospr.DST og svar fraskolechefer og9.-klasses-elevernejnejnejnej

Antal elever i alt i datasættetAntal tosprogede elever idatasættetFødselsårgangeElevårgangeAndel i forhold til alle elever isamme årgang i Danmark4DatakildeData indeholder elevkarakte-ristikaData indeholder forældreka-rakteristikaData indeholder skolekarak-teristikaData indeholder informationerom elevsammensætning1.2.3.4.Kilde:

Sammenhæng mellem kommunale indsatser og elevpræstationer.Sammenhæng mellem kommunale indsatser og skoletrivsel i 2. klasse.Sammenhæng mellem kommunale indsatser og skoletrivsel i 9. klasse.Vi sammenligner primært elevårgange. I de tilfælde, hvor elevårgangen er ukendt, anvendes fødselsårgangen.Egne beregninger på baggrund af spørgeskemaundersøgelserne af skolechefer, skoleledere, elever i 9. klasse,forældre til elever i 2. klasse, registerdata samt data fra statistikbanken fra Danmarks Statistik.

10. For alle personer, der er født i 1991 og 1992, udgør de tosprogede dog i alt 11,2 pct. i dag. For-skellen skyldes primært, at vi ekskluderer tosprogede, der er indvandret efter 6-års-alderen, davores analyse er betinget af, at børnene har været i landet i daginstitutionsalderen.

BILAGSTABEL B1.10Beskrivelse af de anvendte datasæt til kapitel 9 om skolernes arbejde med atfremme de tosprogede elevers succes i skolen.Sammenhæng mellem skolernes arbejde og:Skoletrivsel i 2.Skoletrivsel i 9.Elevpræstationer1klasse2klasse39.1992076515251991-19952007/08 og2008/099 pct.DST og svar fraskolelederejajajaja207ukendt2010/114 pct. af tospr.DST og svar fraskoleledereog forældrenejjanejnej651ukendt2010/1110 pct. af tospr.DST og svar fraskoleledere og9.-klasses-elevernejnejjaja

Antal elever i alt i datasættetAntal tosprogede elever i data-sættetFødselsårgangeElevårgangeAndel i forhold til alle elever isamme årgang i Danmark4DatakildeData indeholder elevkarakteri-stikaData indeholder forældrekarak-teristikaData indeholder skolekarakteri-stikaData indeholder informationerom elevsammensætning1.2.3.4.Kilde:

På samme vis som bilagstabel B1.8 giver bilagstabel B1.9 og bilagstabelB1.10 en oversigt over, hvilket datamateriale vi anvender til analyserne ihenholdsvis kapitel 8 og 9. Fælles for analyserne i kapitel 8 og 9 er, at viher kombinerer informationer fra vores egne spørgeskemaundersøgelsermed registerdataene. Bilagstabel B1.9 viser blandt andet, at vi for analy-serne af sammenhængene mellem kommunernes arbejde med elevpræ-stationer anvender et datasæt med cirka halvdelen af alle 9.-klasses-eleverfra årgangene 2007/08 og 2008/09. Bilagstabel B1.10 viser derimod, at vifor samme analyse på skoleniveau anvender cirka et 10-procents-udsnitaf 9.-klasses-eleverne. Den store forskel skyldes, at vi for analysen afkommunerne inddrager alle folkeskoler i kommunen, mens vi for analy-sen af skolerne alene kan inddrage de skoler, hvor skolecheferne har be-svaret spørgeskemaet.For både analyserne af de kommunale indsatser og skolernes ar-bejde gælder det, at vi kobler kommunernes og skolernes besvarelsermed elevpræstationer i 2007/08 og 2008/09 og ikke eksempelvis

2010/11. Informationer om elevpræstationer kommer fra Danmarks Sta-tistik, og da oprensning og validering af data tager lang tid, er elevpræsta-tioner for årgangen 2008/09 de nyeste tilgængelige data i skrivende stund.Denne databegrænsning har konsekvenser for analysen. For detførste kan vi alene se på sammenhængen mellem indsats og elevpræstati-oner for de spørgsmål, hvor kommunecheferne eller skolelederne spør-ges til indsatser i 2007/08 og 2008/09.For det andet betyder det, at vi for skolerne kun kan se påspørgsmål, som skolelederne har besvaret. I udviklingen af spørgeskema-erne vurderede vi, at et lærerteam i højere grad varierer fra årgang til år-gang, hvorfor det her ikke er muligt at spørge tilbage i tid.Bilagstabel B1.9 viser også, at antallet af besvarelser fra forældretil elever i 2. klasse udgør 197, mens bilagstabel B1.10 viser, at vi anven-der 207 besvarelser fra 207 forældre i analysen af kommunernes arbejde.Vi har tidligere beskrevet, at 331 forældre i alt har besvaret skemaet, ogat forældre er udvalgt på skoler, der deltager i undersøgelsen. Da spørge-skemaerne er uddelt særskilt til skoleledere og lærere, er der nogle skoler,hvor vi kun har besvarelser fra lærerne. De 207 forældrebesvarelser ud-gør derfor de skoler, hvor vi både har besvarelser fra forældrene og sko-lelederne, mens de 197 besvarelser er for de skoler, hvor både skoleche-ferne og forældrene har svaret.PARAMETRE FOR ELEVPRÆSTATIONER OG SKOLETRIVSEL

Elevernes succes i skolen definerer vi som elevpræstationer og skoletriv-sel. Elevpræstationer består overordnet set af to mål:••

Elevernes faglige kundskaber efter endt 9. klassePåbegyndt ungdomsuddannelse.

Elevernes faglige kundskaber efter 9. klasse måler vi primært som dereskaraktergennemsnit ved folkeskoleskolens afgangsprøve. Vi inddeler ka-raktergennemsnittet i to kategorier: elever med et højt karaktergennem-snit (dvs. 7 eller derover) og elever med et lavere karaktergennemsnit(dvs. under 7). Vi vælger karakteren 7 som vores skillelinje, idet karakte-ren 7 svarer til den gode (middel) præstation.

Det andet mål for elevpræstationer er, hvorvidt de unge er påbe-gyndt en ungdomsuddannelse.11Dette mål definerer vi imidlertid på toforskellige måder i rapporten. I kapitel 3 ser vi på, hvorvidt det har be-tydning, at eleverne har gået i børnehave. I det kapitel definerer vi påbe-gyndt ungdomsuddannelse som de elever, der er i gang med eller harfærdiggjort en ungdomsuddannelse, når de er 17 år. Vi vælger denne de-finition, idet den tillader, at eleverne starter en ungdomsuddannelse lidtsenere end normalt.I kapitel 8 og 9 om henholdsvis de kommunale indsatser og sko-lernes arbejde definerer vi derimod påbegyndt ungdomsuddannelse somde elever, der går i gang med en ungdomsuddannelse lige efter 9. klasse.Definitionen er primært af praktisk karakter. På grund af kommunalre-formen spørger vi kun 4 år tilbage i tid (for skoleårene 2007/08 og2010/11), når vi måler de kommunale indsatser og skolernes arbejdemed de tosprogede elever. Idet elevpræstationer senest kan måles i2008/09, kan vi måle påbegyndt ungdomsuddannelse lige efter 9. klassefor to elevårgange. At måle sammenhængen mellem eksempelvis dekommunale indsatser og elevpræstationer i to frem for én årgang har denfordel, at resultaterne er mindre følsomme over for specifikke forholdfor den enkelte kohorte. En følsomhed, som blandt andet har vist sig atvære udslagsgivende i andre analyser af skolernes arbejde (Rangvid, 2008).Ud over elevpræstationer måler vi elevernes succes i skolen udfra, hvor godt de trives i skolen, idet skoletrivsel kan have betydning forelevernes motivation for videre uddannelse (jf. kapitel 2). Der findes dogingen konsensus omkring definitionen af begrebet trivsel i skolen. Jensenog Holstein (2010) anvender i deres rapportSundhed og trivsel blandt ind-vandrere, efterkommere og etniske danskere i 5., 7., og 9. klasseforskellige målfor trivsel i skolen som fx, hvor glade eleverne generelt set er for at gå iskole, tryghed i skolen, forhold til lektier, kammerater med videre. Gene-relt set finder de ikke nogen entydig trend i resultaterne, hvilket indikerer,at trivsel i skolen er et meget komplekst begreb, som ikke lader sig analy-sere ud fra en enkelt parameter.11. Et andet og måske mere relevant mål er færdiggjort ungdomsuddannelse. Vi er dog ikke i standtil at se tilstrækkeligt langt frem i tid, til at vi kan beregne, hvor stor en andel af de tosprogedeelever der færdiggør en ungdomsuddannelse. At man ofte ikke er i stand til at se tilstrækkeligtlangt frem i tiden er et generelt problem, som UNI-C forsøger at løse ved hjælp af deres profil-model (UNI-C, 2012). I tidligere analyser har vi anvendt dette mål til at forudsige, hvor stor enandel af skolernes elever der færdiggør en ungdomsuddannelse (Jensen & Nielsen, 2010). Imid-lertid kan denne beregning ikke anvendes i vores nuværende analyse, idet beregningen af gen-nemførsel ligger forud i tid for de kommunale indsatser og skolernes arbejde.

Idet vores rapport ikke har samme mulighed for at gå i dybdenmed analysen af trivsel i skolen, anvender vi et generelt spørgsmål om,hvor glade eleverne er for at gå i skole.Det generelle mål om trivsel i skolen er også anvendt i andresammenhænge som fx SFI’s børneforløbsundersøgelser af etnisk danskebørn og tosprogede børn (fx Deding & Olsson, 2009). Til eleverne i 2.klasse anvender vi dog forældrenes vurderinger af, hvor glade eleverne erfor at gå i skole, mens eleverne i 9. klasse selv vurderer egen trivsel i sko-len.Spørgsmålet besvares ud fra fire kategorier – fra i høj grad til sletikke. Vi inddeler spørgsmål i to kategorier, således at de elever, der svarer,at de i høj grad eller i nogen grad er glade for at gå i skole, vurderes til attrives i skolen. Modsat vurderes de elever, som svarer, at de kun i mindregrad eller slet ikke er glade for at gå i skole, til at de ikke trives i skolen.BAGGRUNDSVARIABLER I DATAMATERIALET

Ovenstående afsnit introducerede vores forskellige definitioner af ele-vernes succes i skolen. Datamaterialet indeholder imidlertid også en ræk-ke af baggrundsvariabler, der alle har det til fælles, at de har indflydelsepå elevernes veje gennem skolesystemet. Generelt kan disse karakteristi-ka opdeles i tre kategorier:•

•

Karakteristika, der ikke er relateret til skolen og er helt uden for sko-lens indflydelseKarakteristika, der er relateret til skolen, men som skolen ikke ellerkun i begrænset omfang har indflydelse påKarakteristika, der er relateret til skolen, og som skolen har indfly-delse på.

Den første kategori er variabler, som ikke relaterer sig direkte til den en-kelte skole, men som ikke desto mindre påvirker elevpræstationer. Detteer eksempelvis individuelle elevkarakteristika som køn og etnicitet ellerinformationer om forældrene som fx deres uddannelse.Den anden kategori er variabler relateret til skolerne, men somskolen ikke har direkte indflydelse på, som fx elevsammensætningen.Nogle studier påpeger betydningen af elevsammensætningen for den en-kelte elevs præstationer, idet elevsammensætningen afspejler ”kvaliteten”af den enkelte elevs klassekammerater, se eksempelvis Bonesrønning

(2008) og Rangvid (2008). Vi karakteriserer kvaliteten af den enkelteelevs klassekammerater ved hjælp af gennemsnit af klassekammeraternesforældrekarakteristika, som fx andelen af klassekammerater, hvis forældrestår uden for arbejdsmarkedet.Den tredje kategori er variabler, som skolerne har direkte indfly-delse på, såsom klassestørrelse, lærer/elev-ratio og antallet af undervis-ningstimer. Alle er forhold, som har betydning for elevpræstationer sompåpeget i tidligere studier. Alt i alt anvender vi mange forskellige bag-grundsvariabler i analysen. I bilag 3 begrunder vi vores valg af bag-grundsvariabler ud fra den eksisterende litteratur.Vi har dog ikke kontrolleret for de samme baggrundsvariabler ialle dele af analysen. Det skyldes primært, at vi ikke har tilstrækkelig medoplysninger til at kunne identificere eleverne eller forældrene i alle analy-serne.Bilagstabellerne B1.8-B1.10 viser, hvilke kategorier af bag-grundsvariabler vi inkluderer i analysen. Bilagstabel B1.8 viser eksempel-vis, at vi for sammenhængene mellem det at have gået i børnehave oghave påbegyndt ungdomsuddannelse ikke kontrollerer for skolekarakteri-stika. Dette skyldes dels, at man statistisk set ikke kan kontrollere forforhold, der ligger efter den forklarende variabel (det at have gået i bør-nehave), dels, at vi ikke har generelle oplysninger om børnehaven til rå-dighed.På samme vis ser vi i bilagstabel B1.9, at vi for sammenhængenmellem kommunale indsatser og elevernes trivsel i 2. klasse ikke kontrol-lerer for skolekarakteristika og elevsammensætningen. Det skyldes, at viikke har informationer om 2.-klasserne. For sammenhængen mellemkommunale indsatser og elevernes trivsel i 9. klasse har vi heller ikke in-formationer for skoleåret 2010/11, men anvender informationer fra2008/09 som en proxy.METODE

I dette afsnit beskrives de statistiske metoder, som vi anvender. Afsnittetbestår af tre dele. Den første del beskriver, hvad det vil sige, når ensammenhæng mellem to faktorer er signifikant. Et generelt begreb, somvi anvender gennem hele analysen. Den anden del beskriver vores stati-stiske tilgang til kortlægningen af indsatser i kapitel 4-7, mens tredje delbeskriver den metode, vi anvender, når vi ser på sammenhængene mel-lem indsatser og elevpræstationer eller skoletrivsel i kapitel 3, 8 og 9.

ANALYSE AF STATISTISKE SAMMENHÆNGE – SIGNIFIKANSNIVEAU

Beregningen af statistiske sammenhænge er altid behæftet med en visusikkerhed. Når man forsøger at finde en sammenhæng mellem to fakto-rer, får man altid kun et skøn over, hvor stor denne sammenhæng er. Vived derfor, at en eller flere ukendte parametre altid kan spille ind på densande sammenhæng, når vi analyserer statistiske sammenhænge.Et sådant skøn angives altid ved en punktværdi samt en vurde-ring af, hvor stor usikkerhed der er forbundet med denne værdi. Usik-kerheden vises ofte ved hjælp af et signifikansniveau. Jo lavere signifi-kansniveau, desto mere sandsynligt er det, at sammenhængen eksisterer.Der arbejdes typisk med forskellige signifikansniveauer, og niveauet an-gives altid ved hjælp af stjerner. *** betyder et 1-procents-signifikans-niveau, ** betyder et 5-procents-signifikansniveau, og * betyder et 10-procents-signifikansniveau.Vi vælger et signifikansniveau på 5 pct. som den grænse, hvor viskelner mellem, at der henholdsvis er og ikke er en sammenhæng mellemto faktorer. Ser vi eksempelvis på sammenhængen mellem skolernes ar-bejde og elevernes trivsel i skolen, så tolker vi det, som om der ikke ernogen sammenhæng, hvis signifikansniveauet er over 5 pct.I kapitel 4-7 analyserer vi dog på enkelte sammenhænge, der kuner signifikante på et 10-procents-niveau. I disse kapitler fremgår det tyde-ligt, hvornår vi henholdsvis anvender et signifikansniveau på 5 pct. og etpå 10 pct.12At vi i denne del af analysen ændrer signifikansniveauet,skyldes det få antal besvarelser, vi har til denne del af analysen.SAMMENHÆNGE MELLEM TO INDSATSER

I kapitel 4-7 beskriver vi de kommunale indsatser og skolernes arbejdeved at se på beskrivende tabeller med fordelinger og gennemsnitsværdier.På udvalgte spørgsmål analyserer vi, om der er en sammenhæng i re-spondenternes egne besvarelser. Om disse sammenhænge er signifikante,testes ved brug af chi2-test. Testen fortæller populært sagt, hvor sikre vikan være på, at de målte sammenhænge i gennemsnitsværdierne er reelle.

12. I anmærkningen til tabellen angiver vi, om forskellen er signifikant på et 1-procents-niveau, signi-fikant på et 5-procents-niveau eller signifikant på et 10-procents-niveau, eller at forskellen ikke ersignifikant. Det er vigtigt at være opmærksom på, at datagrundlaget til denne rapport i nogle til-fælde er beskedent af størrelse, og at forskelle på fx fordelinger mellem skoler med mange ogmed få tosprogede elever, som ikke er signifikante i vores analyser, i nogle tilfælde vil være signi-fikante på et større datamateriale.

Vi har endvidere testet, om eksempelvis skolernes arbejde æn-drer sig over tid, eller om der er overensstemmelse mellem besvarelsernefra forskellige respondentgrupper (eksempelvis skoleledere vs. skoleche-fer). Disse forskelle er analyseret ud fra usikkerhedsberegninger på re-spondenternes svar. Usikkerhedsberegningerne er foretaget ved hjælp afat angive et sikkerhedsinterval (også benævnt konfidensinterval) omkringgennemsnitsværdien.Sikkerhedsintervallet angiver, inden for hvilke grænser den sandeværdi af gennemsnitsværdien ligger. Sættes sikkerhedsintervallet til 5 pct.,beregnes herefter en minimum- og en maksimumværdi for gennemsnits-værdien. Når vi eksempelvis sammenligner de gennemsnitlige besvarelserfra skolelederne og skolecheferne, må de to gennemsnitsværdier ikkeligge inden for hinandens sikkerhedsinterval for, at vi med 95 pct.s sand-synlighed kan sige, at der er tale om en forskel i besvarelserne.Det er endvidere væsentligt at bemærke, at analyserne i kapitel 4-7 bygger på uvægtede data. I dele af analysen tager vi dog højde for, omskolerne har få eller mange tosprogede elever. Det er således et formålmed analysen at undersøge, hvorvidt der er forskel på besvarelserne af-hængigt af, om kommunerne og skolerne har færre eller flere tosprogedeelever end gennemsnittet. I den forbindelse er det værd at bemærke, atde nyeste data om andelen af tosprogede elever i kommunerne og påskolerne i skoleåret 2010/11 endnu ikke er tilgængelige. Det betyder, atkommunernes og skolernes indsatser for skoleåret 2010/11 analyseres iforhold til andelen af tosprogede elever for skoleåret 2009/10.SAMMENHÆNGE MELLEM INDSATSER OG ELEVPRÆSTATIONER – DENLINEÆRE REGRESSIONSMODEL

I kapitel 8 og 9 ser vi på, om der for de tosprogede elever er en sam-menhæng mellem de kommunale indsatser eller skolernes arbejde ogelevpræstationer samt trivsel i skolen. Generelt for denne analyse sam-menligner vi eksempelvis de kommuner, som rapporterer, at de har im-plementeret en indsats, med de kommuner, som ikke har. Samme tilganganvender vi i kapitel 3, hvor vi sammenligner de tosprogede elever, derhar gået i børnehave, med de tosprogede elever, der ikke har. Her ser vipå, om det at have gået i børnehave hænger sammen med, at eleverneogså påbegynder en ungdomsuddannelse.Til denne type af analyser anvender vi den lineære regressions-model. Den lineære regressionsmodel giver et bud på, hvor stærk den

lineære sammenhæng er mellem den forklarende variabel (fx implemen-teret indsats) og responsvariablen (fx elevpræstationer). Den lineære re-gressionsmodel anvender mindste kvadraters metode til at bestemme,hvorvidt der er en lineær sammenhæng mellem to variabler, for en tek-nisk gennemgang af metoden henviser vi til Agresti og Finlay (1999).Det, der er værd at have for øje med denne statistiske model, er,at hvis ikke den sande sammenhæng mellem eksempelvis andelen afkommuner, der har implementeret en given indsats, og elevernes karak-tergennemsnit er lineær, så vil modellen alligevel beregne den bedste li-neære sammenhæng, men resultaterne vil være misvisende. Fordelen veddenne model frem for eksempelvis analyse af frekvenstabeller som i ka-pitel 4-7 er, at vi er i stand til at tage højde for en række baggrundsfakto-rer, som vi tror påvirker sammenhængen mellem den forklarende varia-bel og responsvariablen.Når vi eksempelvis ser på sammenhængen mellem kommunaleindsatser og elevernes karaktergennemsnit, tager vi højde for en rækkeforhold som fx forældrenes socioøkonomiske status. Det er vigtigt attage højde for en række baggrundsfaktorer, som vi ved har betydning forelevpræstationer. Eksempelvis kan forældrenes socioøkonomiske statuspåvirke sammenhængen mellem kommunale indsatser og elevpræstatio-ner, hvis de kommuner, der implementerer en given indsats, også harmange forældre med høj socioøkonomisk status.Det skal dog understreges, at den lineære regressionsmodel ikkeberegner årsagssammenhængen mellem indsatser og elevpræstationer.Metoden opfanger derimod korrelationer eller samvariation mellem deenkelte indsatser og elevpræstationer. Korrelationer er et kvantitativt målfor sammenhængen mellem to eller flere faktorer.At det ikke er muligt at fortolke årsagssammenhænge på bag-grund af den lineære regressionsmodel, skyldes, at metoden ikke er bedreend summen af de baggrundsvariabler, der indgår. Der er altid en risikofor, at vi, uanset hvor mange baggrundsvariabler vi kontrollerer for i ana-lysen, vil mangle præcis den ene baggrundsvariabel, der forklarer helesammenhængen mellem en given indsats og elevpræstationer. Ønskerman at analysere, hvorvidt en given indsats direkte påvirker elevpræstati-oner, kræves helt andre metoder såsom kontrollerede forsøg.Gennemgående for den statistiske analyse i kapitel 3, 8 og 9 væg-ter vi vores besvarelser, således at en lille skole eller en lille kommune harlige så meget vægt i analysen som en stor skole. Vi vælger at vægte for at

undgå, at tiltag på en eller nogle få store skoler er afgørende for resulta-terne. Vores resultater har dog vist sig at være følsomme over for, hvor-vidt vi vægter eller ej.SAMMENHÆNGE MELLEM INDSATSER OG ELEVPRÆSTATIONER – DETRELATIVE PRÆSTATIONSMÅL

I kapitel 3, 8 og 9 anvender vi også et relativt præstationsmål for de to-sprogede elevers succes i skolen. Med det relative præstationsmål ser vipå, hvordan de enkelte indsatser får de tosprogede elever til at klare sig iforhold til deres etnisk danske klassekammerater. Som nævnt i ovenstå-ende afsnit er det gennemgående for den statistiske analyse, at vi eksem-pelvis sammenligner skoler med og uden ekstra lektiehjælp. Vi laversamme sammenligning, når vi anvender det relative præstationsmål. Herser vi dog på, om forskellen mellem de tosprogede elever og deres etniskdanske klassekammeraters præstationer er større på skoler med særliglektiehjælp end på skoler uden lektiehjælp.Denne dimension er relevant, idet fx skolernes generelle under-visningstilbud er forskellige (se fx CEPOS, 2010; Jensen & Palmhøj,2010; Rangvid, 2008) i en sådan grad, at det kan være afgørende for vo-res resultater. Eksempelvis kan det være, at de skoler, som ikke imple-menterer særlig lektiehjælp, heller ikke har brug for det, fordi deres gene-relle undervisningstilbud er så godt, at de tosprogede elever i forvejenhar stor succes i skolen. Det relative præstationsmål tager højde for den-ne forskel i det generelle undervisningstilbud, idet både de tosprogedeelever og etnisk danske elever af samme årgang og på samme skole mod-tager det samme generelle undervisningstilbud.Dog kan man heller ikke med det relative mål se helt bort fra, atindsatser, som er møntet på tosprogede elever, faktisk også har en be-tydning for de danske elever. Hermed ender alle elever med i et eller an-det omfang at få glæde af indsatsen. Det vil i så fald medføre, at det rela-tive løft af tosprogede elever bliver mindre, fordi deres absolutte løft skalses i forhold til en gruppe, som også har fået et løft. Som eksempel pådenne mulighed kan nævnes tiltag såsom en ekstra lærer i den almindeli-ge undervisning. Et sådan tiltag understøtter ikke alene de tosprogedeelevers læring, men er også med til at skabe mere ro og disciplin i klasse-lokalet, således at såvel de tosprogede elever som de danske får mere ud-bytte af undervisningen. Analyserne tager ikke højde for den side af demeget komplekse sammenhænge, vi her forsøger at udrede.

Det relative mål beregnes helt konkret ved hjælp af et interakti-onsled mellem elevtype (tosprogede vs. etnisk danske elever) i en fixedeffects-model. For en detaljeret gennemgang af fixed effects-metodenhenvises til eksempelvis Angrist og Pischke (2009).

BILAG 2

BORTFALDSANALYSE

I forbindelse med denne rapport har vi foretaget spørgeskemaundersø-gelser blandt kommunale skolechefer, skolernes ledere og lærere, foræl-dre til elever i 2. klasse samt elever i 9. klasse. I spørgeskemaundersøgel-ser vil der altid være bortfald, da det aldrig er muligt at opnå svar fra alleudtrukne personer. Der er flere årsager til bortfald. Eksempelvis kan detvære svært for interviewerne at opnå kontakt til de udtrukne personer,mens andre af de udtrukne personer ikke ønsker at deltage i undersøgel-sen af forskellige årsager.Vi undersøger i dette kapitel, hvordan bortfaldet fordeler sig pådeltagende kommuner, skoler og forældre. Til denne analyse anvender viinformationer fra Danmarks Statistik og ser på, hvordan forældre, kom-muner og skoler fordeler sig med hensyn til regional placering, et sætsocioøkonomiske faktorer og oprindelsesland. For bortfaldsanalysen afkommuner og skoler ser vi endvidere på enkelte skolekarakteristika samtpræstationsmål på uddannelsesområdet.I spørgeskemaundersøgelserne har vi gjort et stort stykke arbejdefor at reducere bortfaldet, idet et meget stort bortfald medfører, at data-materialet bliver for spinkelt til at foretage detaljerede analyser. Et andetog mere væsentligt problem ved bortfald er, at det kan være skævt. Vedskævt bortfald forstås, at nogle typer af personer er mere tilbøjelige til atdeltage i spørgeskemaundersøgelser end andre. Konsekvensen ved etskævt bortfald er, at datamaterialet ikke bliver repræsentativt for dengruppe af personer, skoler eller kommuner, som vi ønsker at udtale osom. Tidligere erfaringer tyder på, at det er svært at opsamle data for etni-ske minoriteter samt blandt fagpersoner på skole- og kommuneniveau(fx Deding, Fridberg & Jakobsen, 2008; Dex & Rosenberg, 2008). Nogleaf grundene til de manglende svar er blandt andet sprogproblemer hostosprogede samt manglende tid og ressourcer til at besvare skemaerne.Bortfaldsanalysen af forældreinterviewene anvender baggrunds-informationer omkring den forælder, der besvarer interviewet. For bort-faldsanalysen af kommunerne og skolerne anvender vi derimod informa-tioner omkring forældrene til henholdsvis kommunernes og skolernes 9.-klasses-folkeskoleelever, idet langt størstedelen af vores analyser om-handler eleverne i 9. klasse.

BORTFALD I FORÆLDRESKEMAERNE

I analysen af forældrenes oplevelse af deres børns skolegang spørger vien række forældre til elever i 2. klasse. I dette afsnit undersøger vi, omder er et større frafald blandt nogle forældre end blandt andre. Det gøresved at sammenligne fordeling af henholdsvis deltagende og ikke-deltagende forældre på en række baggrundskarakteristika, der er hentetfra Danmarks Statistiks registre. 331 forældre har besvaret spørgeskema-et, mens 359 har undladt at svare. Den overordnede svarprocent er der-for 48 pct., hvilket er på niveau med tidligere undersøgelser af personermed anden etnisk herkomst end dansk (Deding & Olsson, 2009). For deudvalgte elever besvares forældreinterviewet i lidt mere end halvdelen aftilfældene af mødrene (56,8 pct.).Vi undersøger først, hvordan fordelingen af deltagende og ikke-deltagende forældre til tosprogede børn fordeler sig inden for regionerne.Bilagstabel B2.1 viser denne fordeling. For hver region sammenlignesandelen af deltagende og ikke-deltagende kommuner. Det gøres ved atlave en t-test, hvor det testes, om forskellen på andelene er signifikantforskellig fra nul.13Det fremgår af bilagstabel B2.1, at de deltagende og ikke-deltagende forældre til tosprogede børn ikke fordeler sig nævneværdigtforskelligt, når det gælder bopælsregion. Dette ses ud fra, at der i tabellenikke er nogen signifikant forskel på fordelingen af deltagende og ikke-deltagende forældre til tosprogede børn. Der er derfor ikke noget skævtbortfald i forhold til, hvor i landet forældrene er bosat, som kan påvirkeudfaldet i analysen.Vi vil nu undersøge, hvordan frafaldet af forældre til tosprogedebørn fordeler sig på en række socioøkonomiske faktorer. Vi har valgt atfokusere på, om der er et skævt frafald, hvis den deltagende forælder erarbejdsløs, på pension eller uden for arbejdstyrken, og hvis forælderen erlavt uddannet. Det vil sige, hvis højeste fuldførte uddannelse er grund-skolen. Desuden ser vi på, om der er et skævt frafald blandt eneforældretil tosprogede børn. Fælles for disse socioøkonomiske faktorer er, at dealle er en indikation på familier med knappe ressourcer. Fordelingen afdeltagende og ikke-deltagende forældre fremgår af bilagstabel B2.2.

13. Ligesom chi2-testen fortæller t-testen populært sagt, hvor sikre vi kan være på, at de målte sam-menhænge i gennemsnitsværdierne er reelle (jf. kapitel 3).

BILAGSTABEL B2.1Deltagende og ikke-deltagende tosprogede forældre fordelt efter bopælsregion.Procent.DeltagetJa5,119,019,632,616,96,6331Nej4,517,317,336,512,512,0359Forskel-0,6-1,7-2,33,9-4,45,4

Region

NordjyllandMidtjyllandSyddanmarkHovedstadenSjællandUkendt regionAntal observationer

Anm.: ***: signifikant på et 1-procents-niveau, **: signifikant på et 5-procents-niveau. Forskel er beregnet ud fra en t-test.

Der er ingen signifikant forskel på, om forældre til tosprogede børn hardeltaget eller ikke deltaget, når der ses på andelen af lavt uddannede for-ældre. Blandt forældre til tosprogede børn, der er på pension eller udenfor arbejdsstyrken, er der derimod en signifikant forskel på, hvor mangeder har deltaget. 27,5 pct. af de forældre, der har deltaget, er pensionereteller står uden for arbejdsstyrken, mens det gælder for 35,9 pct. af de 359forældre, der ikke har deltaget. Når andelen af forældre, der er på pensi-on eller uden for arbejdsstyrken, er lavere hos de deltagende end de ikke-deltagende forældre, tyder det på, at de forældre, der har deltaget, kom-mer fra mere ressourcestærke hjem.Samme tendens ser vi hos den andel af forældre, der bor alenemed deres børn. Her er der ligeledes en lavere andel af eneforældreblandt de deltagende forældre set i forhold til de ikke-deltagende foræl-dre. Idet 13,9 pct. af de deltagende tosprogede forældre er eneforældremod 25,6 pct. af de ikke-deltagende forældre, jf. bilagstabel B2.2. Foreneforældre er der således en tilbøjelighed til ikke at deltage, idet der eren signifikant forskel på 11,7 procentpoint.Vi ser nu på bortfaldet for forældre til tosprogede børn i forholdtil deres oprindelsesland, fordelingen vises i bilagstabel B2.3. Vi benytteroprindelseslandet for den forælder, der har deltaget i undersøgelsen. Forforældre, der stammer fra EU og Norden, er der ingen signifikant forskelpå fordelingen af deltagende og ikke-deltagende forældre. Ser vi derimodpå forældre, der stammer fra det øvrige Europa, er der et skævt frafald.Der er 36,3 pct. af de deltagende forældre, der stammer fra det øvrigeEuropa, mens kun 21,7 pct. af de ikke-deltagende stammer fra det øvrigeEuropa. Der er således en tendens til, at forældre, der stammer fra det

øvrige Europa, er mere tilbøjelige til at deltage, sammenlignet med for-ældre, der stammer fra de øvrige lande.BILAGSTABEL B2.2Socioøkonomiskbaggrund for deltagende og ikke-deltagende tosprogede forældre.Procent.DeltagetGrundskole er højest fuldførte uddannelsePension/uden for arbejdsstyrkenArbejdsløshedEneforælderAntal observationerJa29,327,510,613,9331Nej32,335,99,225,6359Forskel3,08,4 **-1,411,7 ***

Anm.: ***: signifikant på et 1-procents-niveau, **: signifikant på et 5-procents-niveau. Forskel er beregnet ud fra en t-test.

For forældre, der stammer fra Afrika, er der en signifikant forskel på 4,5procentpoint i fordelingen af deltagende og ikke-deltagende. Der er der-imod ingen signifikant forskel i fordeling af deltagende og ikke-deltagende for forældre, der stammer fra USA, Canada, Australien, NewZealand, Asien og Oceanien.Desuden er der en signifikant forskel i fordelingen af deltagendeog ikke-deltagende for forældre, hvor deres oprindelsesland er ukendt idatasættet. Der er blandt de deltagende forældre 8,2 pct., hvis oprindel-sesland er ukendt. Blandt de forældre, der ikke deltog, er der 13,4 pct.,der har et ukendt oprindelsesland. Det svarer til en signifikant forskel på5,2 procentpoint. Der er således en tendens til, at forældre med oprindel-se i Afrika og forældre med ukendt oprindelsesland er mere tilbøjelige tilikke at deltage, mens forældre med oprindelse i ”øvrige Europa” (ikkeEU og Norden) er mere tilbøjelige til at deltage. Forældre med afrikanskoprindelse og statsløse er typisk flygtninge. De har derfor også i ud-gangspunktet meget få ressourcer. De knappe ressourcer kan til dels for-klare deres manglende engagement i spørgeskemaundersøgelsen.Alt i alt er der meget små forskelle mellem de forældre, der del-tager, og de forældre, der ikke deltager i vores undersøgelse, hvilket be-tyder, at bortfaldet ikke er særligt skævt. De enkelte forskelle, som vi dogfinder, peger alle i retning af, at der er lidt flere ressourcestærke forældre,som svarer på vores spørgsmål. Eksempelvis er der en lavere andel afstatsløse forældre (ukendt oprindelsesland) og eneforældre, der besvarerskemaet.

BILAGSTABEL B2.3Deltagende og ikke-deltagende tosprogede forældre fordelt efter oprindelsesland.Procent og antal.DeltagetEU samt NordenØvrige EuropaAfrikaUSA/CN/AUS/NZ1Asien/Oceanien2Ukendt oprindelseslandAntal observationerJa5,436,310,30,639,38,2331Nej5,621,714,81,942,613,4359Forskel0,1-14,5 ***4,51,33,35,2 **

Anm.: ***: signifikant på et 1-procents-niveau, **: signifikant på et 5-procents-niveau. Forskel er beregnet ud fra en t-test.1.CN: Canada, AUS: Australien, NZ: New Zealand.2.Oceanien: Kiribati, Vanuatu, Tonga, Fiji, Samoa, Papua Ny Guinea, Salomonøerne og øer i Stillehavet.

BORTFALDSANALYSE AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSENSTILET MOD SKOLECHEFERNE

I analysen af kommunernes arbejde over for tosprogede elever er alle 98kommuner blevet bedt om at deltage i spørgeskemaundersøgelsen. Derer 54 kommuner, der har deltaget, og 44 kommuner, der ikke har delta-get i spørgeskemaundersøgelsen. Det giver en samlet svarprocent på 55pct. Vi ser først på, hvordan kommunerne fordeler sig rent geografisk,hvilket fremgår af bilagstabel B2.4.Inden for hver region er der stort set ikke nogen forskel mellemandelen af kommuner, der har deltaget og ikke deltaget. Der er dog enenkelt undtagelse. I Region Nordjylland er der en større andel af kom-muner, der ikke har deltaget (18,2 pct.) end deltaget (5,6 pct.). Forskellenpå 12,6 procentpoint er signifikant, dermed er skolechefer fra RegionNordjylland underrepræsenteret i datamaterialet.Vi ser nu på bortfaldet af kommunerne i forhold til forældrenessocioøkonomiske status. Vi benytter samme socioøkonomiske faktorersom i foregående afsnit, dog er det her farens socioøkonomiske bag-grund, der bruges som indikator. Vi ser her på alle fædre til tosprogedeelever i 9. klasse i kommunen. Bilagstabel B2.5 viser fordelingen af delta-gende og ikke-deltagende kommuner. Der er ingen signifikant forskel påfordelingen af deltagende og ikke-deltagende kommuner, når der ses påfamiliernes socioøkonomiske baggrund. Derved har andelen af forældremed knappe ressourcer bosat i kommunen ingen indflydelse på, hvorvidtkommunerne har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen.

BILAGSTABEL B2.4Deltagende og ikke-deltagende kommuner fordelt efter region. Procent og antal.DeltagetJa5,622,224,133,314,854Nej18,215,920,520,50,344Forskel12,6 **-6,3-3,6-12,9-14,6

Region

NordjyllandMidtjyllandSyddanmarkHovedstadenSjællandAntal observationer

Anm.: ***: signifikant på et 1-procents-niveau, **: signifikant på et 5-procents-niveau. Forskel er beregnet ud fra en t-test.

BILAGSTABEL B2.5Socioøkonomisk baggrund for forældrene i deltagende og ikke-deltagende kom-muner. Procent.DeltagetGrundskole er højest fuldførte uddannelsePension/uden for arbejdsstyrkenArbejdsløshedEneforælderAntal observationerJa21,510,82,913,354Nej22,410,93,113,444Forskel0,90,10,20,2

Anm.: ***: signifikant på et 1-procents-niveau, **: signifikant på et 5-procents-niveau. Forskel er beregnet ud fra en t-test.

Vi undersøger nu, om der er forskel på andelen af kommuner, der hardeltaget og ikke deltaget på baggrund af forældrenes oprindelsesland. Ibilagstabel B2.6 ses fordelingen af deltagende og ikke-deltagende kom-muner efter oprindelsesland. Kun andelen af forældre med afrikansk op-rindelse er overrepræsenteret, idet 0,6 pct. af forældrene i de deltagendekommuner har afrikansk oprindelse mod 0,3 pct. af forældrene i de ikke-deltagende kommuner. Forskellen på 0,3 procentpoint er signifikant pået 5-procents-niveau.Vi ser nu på bortfaldet af kommunerne i forhold til skolerneskarakteristika. Vi ser på skolernes størrelse, forholdet mellem antallet afelever pr. lærer og antallet af undervisningstimer i 9. klasse. Fordelingenaf deltagende og ikke-deltagende kommuner vises i bilagstabel B2.7.Antallet af elever viser folkeskolernes størrelse. Folkeskolerne ide deltagende kommuner har i gennemsnit 533,1 elever, mens folkesko-lerne i de ikke-deltagende kommuner i gennemsnit har 491,7 elever. Dedeltagende kommuner har således i gennemsnit flere elever på deres fol-keskoler end de ikke-deltagende kommuner. For de øvrige skolekarakte-

ristika finder vi ingen forskelle mellem deltagende og ikke-deltagendekommuner.BILAGSTABEL B2.6Deltagende og ikke-deltagende kommuner fordelt efter forældrenes oprindelses-land. Procent.DeltagetDanmarkEU samt NordenØvrige EuropaAfrikaUSA/CN/AUS/NZ1Asien/Oceanien2Antal observationerJa88,80,33,70,60,13,154Nej91,60,32,40,30,12,044Forskel2,80,0-1,3-0,3 **0,0-1,1

BILAGSTABEL B2.7Skolekarakteristika for deltagende og ikke-deltagende kommuner. Antal og pro-cent.DeltagetFolkeskoleelever i altLaveste lærer/elev-ratio1Samlet antal undervisningstimer i 9. klasseAntal observationerJa533,114,9615,154Nej491,721,5588,744Forskel-41,3 **6,6-26,4

Anm.: ***: signifikant på et 1-procents-niveau, **: signifikant på et 5-procents-niveau. Forskel er beregnet ud fra en t-test.1.Lærer/elev-ratio definerer andelen af fuldtidsansatte lærer pr. elev. Ratioen er opdelt i fire kvartiler. Laveste læ-rer/elev-ratio angiver andelen af skoler i kommunen med lærer/elev-ratio blandt de nederste 25 pct. på landsplan.

Vi ser nu på, om der er forskel på andelen af deltagende og ikke-deltagende kommuner i forhold til nogle præstationsmål på uddannel-sesområdet. Vi ser på andelen af elever, der ikke er i gang med en ud-dannelse, 3 måneder efter de har afsluttet 9. klasse. Dernæst ser vi påandelen af elever, der er ved at tage en kompetencegivende ungdomsud-dannelse, 3 måneder efter de har afsluttet 9. klasse. Til sidst ses på ande-len af elever, der har et karaktergennemsnit over 7 på den nye skala. For-delingen af deltagende og ikke-deltagende kommuner vises i bilagstabelB2.8. Vi finder ikke nogen forskelle mellem deltagende og ikke deltagen-de kommuner inden for de forskellige præstationsmål.

BILAGSTABEL B2.8Præstationsmål for deltagende og ikke-deltagende kommuner. Procent.DeltagetIkke i uddannelse 3 måneder efter 9. klassePåbegyndt en kompetencegivende ungdomsuddannelse3 måneder efter 9. klasseKaraktersnit over 7Antal observationerJa7,433,123,454Nej7,230,225,444Forskel-0,1-2,92

Anm.: ***: signifikant på et 1-procents-niveau, **: signifikant på et 5-procents-niveau. Forskel er beregnet ud fra en t-test.

BORTFALDSANALYSE AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN TILSKOLERNE

På skoleniveau er det skolelederen eller lærere, som underviser i 2. og 9.klasse, der har deltaget i undersøgelsen. Der er 115 skoler, der har delta-get, mod 88 skoler, der ikke har deltaget. Den samlede svarprocent erderfor 57 pct.I bilagstabel B2.9 ser vi på fordelingen af deltagende og ikke-deltagende skoler fordelt på regioner. Geografisk set er der ingen signifi-kant forskel på fordelingen af deltagende og ikke-deltagende skoler. Detbemærkes dog, at i Region Syddanmark og Region Hovedstaden er ande-len af ikke-deltagende større end andelen af deltagende skoler, mens detforholder sig omvendt for de resterende regioner, jf. bilagstabel B2.9.BILAGSTABEL B2.9Deltagende og ikke-deltagende skoler fordelt efter region. Procent.DeltagetJa10,420,023,530,415,7115Nej5,717,028,437,511,488Forskel-4,8-3,04,97,1-4,3

Region

NordjyllandMidtjyllandSyddanmarkHovedstadenSjællandAntal observationer

Anm.: ***: signifikant på et 1-procents-niveau, **: signifikant på et 5-procents-niveau. Forskel er beregnet ud fra en t-test.

Vi ser nu på bortfaldet af skoler i forhold til forældrenes socioøkonomi-ske status. Vi benytter igen oplysninger på faren som en indikator forforældrenes socioøkonomiske status. Fordelingen af deltagende og ikke-deltagende skoler ses i bilagstabel B2.10.Der er ingen signifikant forskel på, om skolerne har deltaget ellerej, når der ses på forældrenes socioøkonomiske baggrund. Der er dermed

ingen tendens til, at skoler, hvor mange af eleverne kommer fra en res-sourcesvag familie, ikke har deltaget. Elevernes socioøkonomiske bag-grund giver dermed ikke nogen skævhed i bortfaldet.BILAGSTABEL B2.10Socioøkonomiske faktorer for forældrene i deltagende og ikke-deltagende skoler.Procent.DeltagetGrundskole er højest fuldførte uddannelsePension/uden for arbejdsstyrkenArbejdsløshedEneforælderAntal observationerJa23,413,12,815,3115Nej22,611,32,513,588Forskel-0,8-1,8-0,3-1,8

Anm.: ***: signifikant på et 1-procents-niveau, **: signifikant på et 5-procents-niveau. Forskel er beregnet ud fra en t-test.

Vi ser nu på bortfaldet af skoler i forhold til forældrenes oprindelsesland.Fordelingen af deltagende og ikke-deltagende skoler fremgår af bilagsta-bel B2.11. Vi finder alene en forskel blandt andelen af forældre med op-rindelse i Asien eller Oceanien. Her er andelen 3,5 pct. blandt de delta-gende skoler og 2,0 blandt de ikke-deltagende skoler. Forskellen på 1,4procentpoint er signifikant, jf. bilagstabel B2.11. Derved er skoler, hvorflere af forældrene er af asiatisk oprindelse, mere tilbøjelige til at deltage.Andelen er dog så lille, at den ikke giver nogen mærkbar skævhed i da-tamaterialet.BILAGSTABEL B2.11Deltagende og ikke-deltagende skoler fordelt efter forældrenes oprindelsesland.Procent.DeltagetDanmarkEU samt NordenØvrige EuropaAfrikaUSA/CN/AUS/NZ1Asien/Oceanien2Antal observationerJa87,00,34,30,30,13,5115Nej89,70,33,70,60,12,088Forskel2,70,0-0,70,30,0-1,4 **

Vi ser nu på fordelingen af deltagende og ikke-deltagende skoler i for-hold til skolens karakteristika. Fordelingerne fremgår af bilagstabel B2.12.De deltagende skoler har i gennemsnit flere elever end de ikke-deltagende skoler. Det tyder på, at små skoler er mindre tilbøjelige til atdeltage i undersøgelsen. Der er også forskel på lærer/elev-ratio. Andelenaf skoler med den laveste lærer/elev-ratio er højere for ikke-deltagendeskoler frem for deltagende skoler. Hvor 18,3 pct. af de deltagende skolerligger i de dårligste 25 pct., når det gælder lærer/elev-ratio på landsplan,mens 33,0 pct. af de ikke-deltagende kommuner har skoler med den dår-ligste lærer/elev-ratio. Der er derfor en tendens til, at det er de mere res-sourcestærke skoler, som har deltaget i undersøgelsen. Desuden kan detbemærkes, at de skoler, der ikke har deltaget, har et højere antal under-visningstimer i 9. klasse. Forskellen på det samlede antal undervisnings-timer i 9. klasse er dog ikke signifikant.BILAGSTABEL B2.12Skolekarakteristika for deltagende og ikke-deltagende skoler. Procent og antal.DeltagetAntal folkeskoleelever i altLaveste lærer/elev-ratio1Samlet antal undervisningstimer i 9. klasseAntal observationerJa550,418,3609,8115Nej492,333,0613,788Forskel-58,1 **14,7 **3,8

Anm.: ***: signifikant på et 1-procents-niveau, **: signifikant på et 5-procents-niveau. Forskel er beregnet ud fra en t-test.1.Lærer/elev-ratio definerer andelen af fuldtidsansatte lærer pr. elev. Ratioen er opdelt i fire kvartiler. Laveste læ-rer/elev-ratio angiver andelen af skoler med en lærer/elev-ratio blandt de nederste 25 pct. på landsplan.

Vi ser nu på, om der er forskel på andelen af deltagende og ikke-deltagende skoler i forhold til nogle præstationsmål på uddannelsesom-rådet. Vi benytter samme præstationsmål, som vi gjorde på kommuneni-veau. Fordelingen af deltagende og ikke-deltagende skoler på elevernespræstationsmål vises i bilagstabel B2.13. Bortfaldet er ikke skævt, når derses på de første to præstationsmål, derimod er der en skævhed i forholdtil andelen af elever med et karaktersnit over 7. Der er 19,3 pct. og 22,3pct. af eleverne på henholdsvis de deltagende og de ikke-deltagende sko-ler, der har et karaktersnit over 7. Der er derved en signifikant større an-del af eleverne i de ikke-deltagende skoler, der har et karaktersnit over 7,end i de deltagende skoler, jf. bilagstabel B2.13. Når vi ser på præstati-onsmålene, er der således ingen tendens til, at de mere ressourcestærkeskoler i højere grad deltager.

BILAGSTABEL B2.13Præstationsmål for deltagende og ikke-deltagende skoler. Procent.DeltagetIkke i uddannelse 3 måneder efter 9. klassePåbegyndt en kompetencegivende ungdomsuddannelse3 måneder efter 9. klasseKaraktersnit over 7Antal observationerJa7,031,919,3115Nej8,233,122,388Forskel1,21,23,1 **

Anm.: ***: signifikant på et 1-procents-niveau, **: signifikant på et 5-procents-niveau. Forskel er beregnet ud fra en t-test.

SAMMENFATNING

Alt i alt finder vi meget få forskelle blandt henholdsvis deltagende ogikke-deltagende forældre, kommuner og skoler. Kun for forældrene erder en lille tendens til et skævt bortfald. Forældre, der er eneforældre, erstatsløse eller permanent uden for arbejdsstyrken/på pension har i min-dre grad deltaget. Dog er der for uddannelsesniveauet eller øvrige oprin-delseslande ingen forskelle. Der tegner sig derfor et billede af, at ressour-cesvage forældre til tosprogede er en smule underrepræsenteret.På kommuneniveau er der på nogle områder forskelle. Kommu-nerne i Region Nordjylland har i mindre grad deltaget. Ingen af kommu-nerne i Region Nordjylland har en høj andel af tosprogede, så frafaldet erikke drevet af en øget arbejdsbyrde grundet tosprogede. For kommuner-ne er der ligeledes en tendens til, at de har flere større end små skoler.Mere vigtigt er det dog, at vi hverken finder nogle forskelle i forældrenessocioøkonomiske status eller nogle forskelle i elevpræstationer.For skolerne finder vi nogle forskelle, når det gælder skolekarak-teristika og til dels også elevpræstationer. Flere store end små skoler del-tager, og andelen af skoler med en lavt lærer/elev-ratio er også mindrefor de deltagende frem for de ikke-deltagende skoler. Skoler, der vælgerat deltage, har dog elever, som får lavere karaktergennemsnit, set i for-hold til de skoler, der ikke deltager. Der er derfor ikke noget entydigtbillede af, hvilke skoler der vælger at deltage.

BILAG 3

BAGGRUNDSVARIABLE

I dette bilag beskriver vi, hvilke baggrundsvariabler som vi anvender ianalysen samt vores begrundelser for at anvende dem. Baggrundsvariab-lerne er inddelt i tre kategorier. Den første kategori er karakteristika, derikke er relateret til skolen, og som er helt uden for skolens indflydelse.Den anden kategori er karakteristika, der er relateret til skolen, men somskolen ikke har eller kun i begrænset omfang har indflydelse på. Mensden sidste kategori er karakteristika, der er relateret til skolen, og somskolen har indflydelse på.KARAKTERISTIKA, DER IKKE ER RELATERET TIL SKOLEN, OGSOM ER HELT UDEN FOR SKOLENS INDFLYDELSE

Individuelle elevkarakteristika er blandt andet nogle af de forhold, som erhelt uden for skolernes indflydelse, men som ikke desto mindre har be-tydning for elevernes succes i skolen. Vi tager højde for køn og oprindel-sesland i analyserne. Variabler, som en række analyser fremhæver som toafgørende demografiske indikatorer for elevernes præstationer i uddan-nelsessystemet. Eksempelvis er det et velkendt fænomen i nyere tid, atdrenge klarer sig dårligere i skolen end piger. Dette gør sig også i særde-leshed gældende blandt tosprogede elever (Jakobsen & Liversage, 2010).Nyere studier af kønsforskelle i uddannelsessystemet peger på, at en afårsagerne til kønsforskellene er, at drenges og pigers præstationer igrundskolen ikke bedømmes på samme måde (Bonesrønning, 2008).I analysen tager vi også højde for fødselsvægten, idet nogle stu-dier påviser, at lav fødselsvægt har en kausal betydning for elevernes sko-lemæssige præstationer samt påbegyndelse af en ungdomsuddannelse, seeksempelvis Black, Deveraux og Salvanes (2007). Årsagerne hertil kanvære mange, men generelt hentyder denne litteratur, at finmotoriske ele-menter i fosterets udvikling også har betydning for indlæringen.Den sidste form for individuelle karakteristika, som vi inddrageri analysen, er elevernes alder (i aldersgruppen 14-17 år) på det tidspunkt,hvor de afslutter 9.-klasses-afgangseksamen. Danske undersøgelser harnemlig vist, at alderen hænger sammen med elevernes præstationer tileksamen (CEPOS, 2008). De elever, der er lidt ældre end 16 år på tids-punktet for afgangseksamen, klarer sig generelt lidt bedre, end de elever,der er under 16 år på tidspunktet for afgangsprøven. Alderen kan derforses som en indikator på modenhed eller læringsparathed i skolen.

I analysen tager vi også højde for familieforhold og mors alderved fødslen. Stabile familiemønstre har i flere sammenhænge vist sig af-gørende for børns trivsel (Ottosen, 2004). Da trivsel og læring i høj gradhænger sammen, vil stabile familiemønstre også have betydning for, hvormodtagelige børnene er over for læring i folkeskolen.Mors alder ved fødslen har også vist sig at spille en rolle forbørnenes udvikling. Specielt hævder flere undersøgelser, at der er negati-ve konsekvenser af at være født af yngre mødre (mødre under 24 år) iform af lavere fødselsvægt og for tidlig fødsel. Samtidig er selve gravidi-teten og fødslen også forbundet med flere risici for mødre over 35 år.For en gennemgang af denne litteratur, se Ohlsson & Shah (2008).En væsentlig baggrundsvariabel er forældrenes uddannelse. Enrække studier viser, at forældrenes egen uddannelse har en lille, men dogdirekte effekt for børnenes uddannelsesvalg (Bingley m.fl., 2009;Björklund, Lindahl & Plug, 2006; Sacerdote, 2007). Forældrenes uddan-nelse anvendes ofte som indikator for familiens generelle socioøkonomi-ske status. Af andre faktorer kan nævnes forældrenes indkomst eller nu-værende jobstatus. Specielt tilknytning til arbejdsmarkedet er også en godindikator for, hvorvidt forældrene tilhører en marginaliseret gruppe. Vitager både højde for begge forældres uddannelse, jobstatus og indkomst ianalyserne.KARAKTERISTIKA, DER ER RELATERET TIL SKOLEN, MEN SOMSKOLEN IKKE HAR ELLER KUN I BEGRÆNSET OMFANG HARINDFLYDELSE PÅ

Elevsammensætningen er et forhold, som skolen ikke har direkte indfly-delse på, men som også har betydning for elevernes succes i skolen. En-kelte studier påpeger betydningen af elevsammensætningen, idet elev-sammensætningen afspejler ”kvaliteten” af den enkelte elevs klassekam-merater, se eksempelvis Bonesrønning (2008) og Rangvid (2008). Vi ka-rakteriserer kvaliteten af den enkelte elevs klassekammerater ved hjælp afet gennemsnit af klassekammeraternes forældrekarakteristika, såsom an-delen af klassekammerater, hvis forældre står uden for arbejdsmarkedet.KARAKTERISTIKA, DER ER RELATERET TIL SKOLEN, OG SOMSKOLEN HAR INDFLYDELSE PÅ

Skolestørrelse er et af de fysiske skoleforhold, som vi tager højde for.Flere undersøgelser diskuterer betydningen af skolestørrelse. En stor

skole har flere stordriftsfordele, mens mindre skoler kan have tætterekontakt mellem elever og lærere. Generelt finder litteraturen dog alenemindre effekter af skolestørrelse (Hanushek & Welch, 2006).En anden indikator for fysiske skoleforhold, som vi anvender, erklassestørrelsen. Inden for primært den økonomiske litteratur er der me-get fokus på klassestørrelsen. Tesen er, at jo færre elever i klasserne, de-sto mere opmærksomhed får eleverne fra lærerne, og hermed øges sand-synligheden for optimal læring for hver enkelt elev. For internationalestudier, se eksempelvis Angrist og Lavy (1999), Hoxby (2000), Krueger(1999), og for skandinaviske studier, se eksempelvis Heinesen (2010).Vi tager også højde for antallet af skemalagte undervisningstimeri 9. klasse samt antallet af skemalagte undervisningstimer i henholdsvisdansk og matematik. Specielt inden for den økonomiske litteratur in-teresserer man sig for antallet af undervisningstimer, hvor tesen er, at joflere undervisningstimer, den enkelte elev får, desto mere vil de lære.Marcotte (2007) viser eksempelvis, at antallet af undervisningstimer harbetydning for elevernes præstationer i både læsning og matematik.I flere af analyserne tager vi også højde for lærer/elev-ratio. Li-gesom klassestørrelse har lærer/elev-ratio traditionelt set været meget ifokus i den økonomiske uddannelseslitteratur, idet færre elever pr. læreranses for at være et godt mål for, hvor meget tid den enkelte lærer har tilhver elev. Resultaterne er dog ikke entydige. Når det angår Danmark,viser Heinesen og Graversen (2005) eksempelvis, at færre elever i for-hold til lærere i grundskolen ikke har betydning for elevernes videre ud-dannelse, mens Bingley, Jensen og Walker (2005) viser, at der er en min-dre positiv effekt.I vores datamateriale indgår der også oplysninger om lærernesalder, hvilket i internationale studier oftest anvendes som en indikatorfor lærernes erfaringer (Hanushek & Welsh, 2006).

BILAG 4

TABELLER TIL KAPITEL 8

Bilagstabeller til kapitel 8 vises på de følgende sider. I tabellerne ses koef-ficienter og standardfejl fra regressioner på kommuneniveau.BILAGSTABEL B4.1Sammenhæng mellem kommunale skolepolitiske målsætninger/handleplaner ogkaraktergennemsnit. Kommuner med mange tosprogede elever.Karaktergennemsnit over 7 i 9. kl.TosprogedeTosprogede ift.etnisk danske3Kønsforskel20,010,04 **(0,02)(0,02)0,040,04 **(0,02)(0,02)0,040,04 **(0,02)(0,02)0,040,02(0,02)(0,02)0,020,01(0,02)(0,02)0,030,03(0,02)(0,02)0,020,02(0,03)(0,02)-0,020,02(0,03)(0,02)0,000,00(0,00)(0,00)3.25820.250

Supplerende undervisning i dansk som an-detsprogDansk som andetsprog som dimension i allefagKvalitetssikring af undervisningen i dansksom andetsprogKompetenceudvikling/opkvalificering aflærer i dansk som andetsprogsKulturel mangfoldighedSkole-hjem-samarbejde med tosprogedeelevers forældreUU-vejledning målrettet tosprogede eleverOvergang fra grundskole til ungdomsuddan-nelse blandt tosprogede eleverAntal målsætninger, kommunen harAntal elever

Alle10,00(0,01)0,03(0,01)0,03 **(0,01)-0,02(0,01)0,02(0,01)0,01(0,01)0,07 ***(0,02)0,03(0,02)0,01 ***(0,00)3.258

Anm.: ***: signifikant på et 1-procents-niveau, **: signifikant på et 5-procents-niveau. Elevtrivsel måles i 2011, elevpræsta-tioner i skoleårene 2007/08 og 2008/09. For at analysere sammenhængene mellem elevpræstationer og indsatseranvendes spørgsmål, hvor skolelederne spørges om, hvordan praksis var for skoleårene 2007/08 og 2008/09.1.Sammenhæng mellem indsats og elevpræstationer for tosprogede elever. Kommuner, der implementerer indsat-sen, sammenlignes med kommuner, der ikke implementerer indsatsen.2.Kønsforskellen i sammenhængen mellem indsats og elevpræstationer. En positiv sammenhæng betyder, at dren-gene i højere grad end pigerne drager nytte af, at kommunerne har implementeret indsatsen. Kønsforskellen bereg-nes ved hjælp af et interaktionsled mellem køn og indsats.3.Et relativt præstationsmål, hvor de tosprogede elever sammenlignes med de etnisk danske elever i kommunen. Enpositiv sammenhæng betyder, at indsatsen forbedrer de tosprogedes elevpræstationer mere end etniske danskereselevpræstationer. Det relative mål beregnes ved et interaktionsled mellem indsats og elevtype (tosproget vs. etniskdansk) i en kommune fixed effekt-model.Kilde: Egne beregninger på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen blandt skolechefer og registerdata fra DanmarksStatistik.

BILAGSTABEL B4.2Sammenhæng mellem kommunale skolepolitiske målsætninger/handleplaner ogovergang til ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Kommuner med mange tospro-gede eleverPåbegyndt en ungdomsuddannelse efter 9. kl.TosprogedeTosprogedeift. etniskKønsfor-danske3Alle1skel20,06 ***0,000,04(0,02)(0,03)(0,02)0,06 ***0,040,03(0,02)(0,03)(0,02)0,04 **0,050,03(0,02)(0,03)(0,02)0,020,07 **-0,03(0,02)(0,03)(0,02)0,03-0,060,04 ***(0,02)(0,03)(0,01)-0,040,000,02(0,02)(0,03)(0,02)-0,03-0,070,02(0,03)(0,05)(0,02)-0,01-0,030,03(0,03)(0,05)(0,02)0,00-0,000,00(0,00)(0,00)(0,00)3.2583.25820.250

Supplerende undervisning i dansk som an-detsprogDansk som andetsprog som dimension i allefagKvalitetssikring af undervisningen i dansksom andetsprogKompetenceudvikling/opkvalificering aflærer i dansk som andetsprogKulturel mangfoldighedSkole-hjem-samarbejde med tosprogedeelevers forældreUU-vejledning målrettet tosprogede eleverOvergang fra grundskole til ungdomsuddan-nelse blandt tosprogede eleverAntal målsætninger, kommunen harAntal elever

Anm.: ***: signifikant på et 1-procents-niveau, **: signifikant på et 5-procents-niveau. Elevtrivsel måles i 2011, elevpræsta-tioner i skoleårene 2007/08 og 2008/09. For at analysere sammenhængene mellem elevpræstationer og indsatseranvendes spørgsmål, hvor skolelederne spørges om, hvordan praksis var for skoleårene 2007/08 og 2008/09.1.Sammenhæng mellem indsats og elevpræstationer for tosprogede elever. Kommuner, der implementerer indsat-sen, sammenlignes med kommuner, der ikke implementerer indsatsen.2.Kønsforskellen i sammenhængen mellem indsats og elevpræstationer. En positiv sammenhæng betyder, at drenge-ne i højere grad end pigerne drager nytte af, at kommunerne har implementeret indsatsen. Kønsforskellen beregnesved hjælp af et interaktionsled mellem køn og indsats.3.Et relativt præstationsmål, hvor de tosprogede elever sammenlignes med de etnisk danske elever i kommunen. Enpositiv sammenhæng betyder, at indsatsen forbedrer de tosprogedes elevpræstationer mere end etniske danskereselevpræstationer. Det relative mål beregnes ved et interaktionsled mellem indsats og elevtype (tosproget vs. etniskdansk) i en kommune fixed effekt-model.Kilde: Egne beregninger på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen blandt skolechefer og registerdata fra DanmarksStatistik.

BILAGSTABEL B4.3Sammenhæng mellem kommunale skolepolitiske målsætninger/handleplaner ogkaraktergennemsnit. Kommuner med få tosprogede elever.Karaktergennemsnit over 7 i 9. klasseTosprogedeTosprogedeift. etniskKønsfor-12danske3Alleskel-0,06 **0,04-0,01(0,02)(0,04)(0,03)-0,060,04-0,04(0,03)(0,06)(0,03)-0,030,08-0,02(0,03)(0,05)(0,03)-0,050,04-0,01(0,03)(0,05)(0,03)-0,06 **-0,07-0,02(0,03)(0,05)(0,03)-0,03-0,01-0,01(0,03)(0,05)(0,03)-0,030,020,00(0,03)(0,05)(0,03)0,010,010,01(0,03)(0,06)(0,03)-0,01 **0,00-0,00(0,00)(0,01)(0,00)1.0261.02635.626

Supplerende undervisning i dansk som andet-sprogDansk som andetsprog som dimension i alle fagKvalitetssikring af undervisningen i dansk somandetsprogKompetenceudvikling/opkvalificering af lærer idansk som andetsprogKulturel mangfoldighedSkole-hjem-samarbejde med tosprogede ele-vers forældreUU-vejledning målrettet tosprogede eleverOvergang fra grundskole til ungdomsuddannel-se blandt tosprogede eleverAntal målsætninger, kommunen harAntal elever

Anm.: ***: signifikant på et 1-procents-niveau, **: signifikant på et 5-procents-niveau. Elevtrivsel måles i 2011, elevpræsta-tioner i skoleårene 2007/08 og 2008/09. For at analysere sammenhængene mellem elevpræstationer og indsatseranvendes spørgsmål, hvor skolelederne spørges om, hvordan praksis var for skoleårene 2007/08 og 2008/09.1.Sammenhæng mellem indsats og elevpræstationer for tosprogede elever. Kommuner, der implementerer indsat-sen, sammenlignes med kommuner, der ikke implementerer indsatsen.2.Kønsforskellen i sammenhængen mellem indsats og elevpræstationer. En positiv sammenhæng betyder, at dren-gene i højere grad end pigerne drager nytte af, at kommunerne har implementeret indsatsen. Kønsforskellen bereg-nes ved hjælp af et interaktionsled mellem køn og indsats3.Et relativt præstationsmål, hvor de tosprogede elever sammenlignes med de etnisk danske elever i kommunen. Enpositiv sammenhæng betyder, at indsatsen forbedrer de tosprogedes elevpræstationer mere end etniske danskereselevpræstationer. Det relative mål beregnes ved et interaktionsled mellem indsats og elevtype (tosproget vs. etniskdansk) i en kommune fixed effekt-model.Kilde: Egne beregninger på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen blandt skolechefer og registerdata fra DanmarksStatistik.

BILAGSTABEL B4.4Sammenhæng mellem kommunale skolepolitiske målsætninger/handleplaner ogovergang til ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Kommuner med få tosprogedePåbegyndt en ungdomsuddannelse efter 9. klasseTosprogedeTosprogedeift. etniskdanske3Alle1Kønsforskel20,03-0,090,02(0,03)(0,06)(0,03)0,04-0,18 **0,02(0,04)(0,08)(0,04)0,03-0,15 **0,01(0,04)(0,07)(0,03)0,11 ***-0,120,06(0,04)(0,07)(0,04)0,12 ***-0,110,00(0,04)(0,07)(0,04)0,03-0,04-0,04(0,04)(0,07)(0,03)-0,060,01-0,05(0,04)(0,07)(0,04)-0,060,02-0,07(0,04)(0,07)(0,04)0,00-0,01-0,00(0,00)(0,01)(0,00)1.0261.02635.626

Supplerende undervisning i dansk somandetsprogDansk som andetsprog som dimension ialle fagKvalitetssikring af undervisningen i dansksom andetsprogKompetenceudvikling/opkvalificering aflærer i dansk som andetsprogKulturel mangfoldighedSkole-hjem-samarbejde med tosprogedeelevers forældreUU-vejledning målrettet tosprogede eleverOvergang fra grundskole til ungdomsud-dannelse blandt tosprogede eleverAntal målsætninger, kommunen harAntal elever

Anm.: ***: signifikant på et 1-procents-niveau, **: signifikant på et 5-procents-niveau. Elevtrivsel måles i 2011, elevpræsta-tioner i skoleårene 2007/08 og 2008/09. For at analysere sammenhængene mellem elevpræstationer og indsatseranvendes spørgsmål, hvor skolelederne spørges om, hvordan praksis var for skoleårene 2007/08 og 2008/09.1.Sammenhæng mellem indsats og elevpræstationer for tosprogede elever. Kommuner, der implementerer indsat-sen, sammenlignes med kommuner, der ikke implementerer indsatsen.2.Kønsforskellen i sammenhængen mellem indsats og elevpræstationer. En positiv sammenhæng betyder, at drenge-ne i højere grad end pigerne drager nytte af, at kommunerne har implementeret indsatsen. Kønsforskellen beregnesved hjælp af et interaktionsled mellem køn og indsats3.Et relativt præstationsmål, hvor de tosprogede elever sammenlignes med de etnisk danske elever i kommunen. Enpositiv sammenhæng betyder, at indsatsen forbedrer de tosprogedes elevpræstationer mere end etniske danskereselevpræstationer. Det relative mål beregnes ved et interaktionsled mellem indsats og elevtype (tosproget vs. etniskdansk) i en kommune fixed effekt-model.Kilde: Egne beregninger på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen blandt skolechefer og registerdata fra DanmarksStatistik.

BILAGSTABEL B4.5Sammenhæng mellem kommunale skolepolitiske målsætninger/handleplaner ogskoletrivsel. Særskilt for kommuner med mange og med få tosprogede elever.Kommuner med mangetosprogede elever2. kl.9. kl.Kønsforfor-skel2Alle1Alle1-0,02-0,000,00(0,08)(0,00)(0,00)-0,090,00-0,00(0,07)(0,00)(0,00)-0,060,00-0,00(0,08)-0,02(0,08)0,09(0,07)-0,03(0,06)-0,13(0,08)-0,13(0,08)-0,01(0,01)73(0,00)-0,00(0,00)0,00(0,00)0,00(0,00)-0,00(0,00)-0,00(0,00)0,00(0,00)216(0,00)0,00(0,00)-0,00(0,00)-0,00(0,00)0,00(0,00)0,00(0,00)0,00(0,00)216Kommuner med få tosprogedeelever2. kl.9. kl.Alle1-0,00(0,05)-0,04(0,06)0,03(0,05)0,02(0,05)-0,02(0,05)0,01(0,05)0,05(0,05)0,11(0,06)0,00(0,01)124Alle10,11(0,09)0,17(0,10)0,02(0,11)0,15(0,13)0,21 **(0,08)0,11(0,10)0,26 **(0,10)0,14 **(0,06)0,07(0,06)277Kønsfor-skel20,17(0,14)0,07(0,19)0,30(0,17)0,48(0,24)-0,04(0,17)0,29(0,18)-0,03(0,23)0,06(0,12)0,12(0,12)277

Supplerende undervisning idansk som andetsprogDansk som andetsprog somdimension i alle fagKvalitetssikring af undervis-ningen i dansk som andet-sprogKompetenceudvikling/op-kvalificering af lærer i dansksom andetsprogKulturel mangfoldighedSkole-hjem-samarbejde medtosprogede elevers forældreUU-vejledning målrettet to-sprogede eleverOvergang fra grundskole tilungdomsuddannelse blandttosprogede eleverAntal målsætninger, kommu-nen harAntal elever

Anm.: ***: signifikant på et 1-procents-niveau, **: signifikant på et 5-procents-niveau. Elevtrivsel måles i 2011, elevpræsta-tioner i skoleårene 2007/08 og 2008/09. For at analysere sammenhængene mellem elevpræstationer og indsatseranvendes spørgsmål, hvor skolelederne spørges om, hvordan praksis var for skoleårene 2007/08 og 2008/09.1.Sammenhæng mellem indsats og elevpræstationer for tosprogede elever. Kommuner, der implementerer indsat-sen, sammenlignes med kommuner, der ikke implementerer indsatsen.2.Kønsforskellen i sammenhængen mellem indsats og elevpræstationer. En positiv sammenhæng betyder, at dren-gene i højere grad end pigerne drager nytte af, at kommunerne har implementeret indsatsen. Kønsforskellen bereg-nes ved hjælp af et interaktionsled mellem køn og indsats.Kilde: Egne beregninger på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen blandt skolechefer og registerdata fra DanmarksStatistik.

BILAGSTABEL B4.6Sammenhæng mellem kilder, skoleforvaltningen anvender til at få viden om skolernes arbejde med undervisning i dansk som andetsprog, oghhv. karaktergennemsnit og overgang til ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Kommuner med mange tosprogede elever.Karaktergennemsnit over 7 i 9. klasseTosprogedeTosprogede ift.Alle1Kønsforskel2etnisk danske30,010,010,02(0,01)(0,02)(0,02)0,020,010,05 ***(0,01)(0,02)(0,02)0,010,000,05 **(0,01)(0,02)(0,02)-0,010,000,04 **(0,01)(0,02)(0,02)-0,01-0,02-0,00(0,01)(0,02)(0,02)-0,000,000,01 ***(0,00)(0,01)(0,00)3.2583.25820.250Påbegyndt en ungdomsuddannelse efter 9. klasseTosprogedeTosprogede ift.Alle1Kønsforskel2etnisk danske30,000,08 **-0,01(0,02)(0,04)(0,02)0,09 ***0,08 **0,05 ***(0,02)(0,03)(0,02)0,12 ***0,12 ***0,04(0,02)(0,04)(0,02)0,10 ***0,08 **0,05 ***(0,02)(0,03)(0,02)0,06 ***0,07 **-0,00(0,02)(0,03)(0,01)0,02 ***0,03 ***0,01(0,00)(0,01)(0,01)3.2583.25820.250

RapporterIndberetningsformularerTemamøderSamtaler med skolernes ledelseSamtaler med tosprogskonsulenterAntal kilder, kommunen anvenderAntal eleverAnm.:1.2.3.Kilde:

***: signifikant på et 1-procents-niveau, **: signifikant på et 5-procents-niveau. Elevtrivsel måles i 2011, elevpræstationer i skoleårene 2007/08 og 2008/09. For at analysere sammenhængene mellemelevpræstationer og indsatser anvendes spørgsmål, hvor skolelederne spørges om, hvordan praksis var for skoleårene 2007/08 og 2008/09.Sammenhæng mellem indsats og elevpræstationer for tosprogede elever. Kommuner, der implementerer indsatsen, sammenlignes med kommuner, der ikke implementerer indsatsen.Kønsforskellen i sammenhængen mellem indsats og elevpræstationer. En positiv sammenhæng betyder, at drengene i højere grad end pigerne drager nytte af, at kommunerne har implementeret indsat-sen. Kønsforskellen beregnes ved hjælp af et interaktionsled mellem køn og indsats.Et relativt præstationsmål, hvor de tosprogede elever sammenlignes med de etnisk danske elever i kommunen. En positiv sammenhæng betyder, at indsatsen forbedrer de tosprogedes elevpræstationermere end etniske danskeres elevpræstationer. Det relative mål beregnes ved et interaktionsled mellem indsats og elevtype (tosproget vs. etnisk dansk) i en kommune fixed effekt-model.Egne beregninger på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen blandt skolechefer og registerdata fra Danmarks Statistik.

BILAGSTABEL B4.7Sammenhæng mellem kilder, skoleforvaltningen anvender til at få viden om skolernes arbejde med undervisning i dansk som andetsprog, oghhv. karaktergennemsnit og overgang til ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Kommuner med få tosprogede elever.Karaktergennemsnit over 7 i 9. klasseTosprogedeTosprogede ift.Alle1Kønsforskel2etnisk danske3-0,07 ***0,06-0,06 **(0,02)(0,05)(0,03)0,07 **-0,060,04(0,04)(0,07)(0,03)-0,040,09-0,03(0,03)(0,05)(0,03)-0,04-0,01-0,02(0,02)(0,04)(0,03)-0,010,000,01(0,03)(0,04)(0,03)-0,010,01-0,00(0,01)1.026(0,01)1.026(0,01)35.626Påbegyndt en ungdomsuddannelse efter 9. klasseTosprogedeTosprogede ift.Alle1Kønsforskel2etnisk danske3-0,050,09-0,02(0,03)(0,06)(0,03)-0,02-0,030,03(0,05)(0,09)(0,04)-0,040,000,06(0,04)(0,06)(0,03)0,10 ***0,030,08 ***(0,03)(0,06)(0,03)0,030,050,01(0,03)(0,06)(0,03)0,010,010,01(0,01)1.026(0,02)1.026(0,01)35.626

RapporterIndberetningsformularerTemamøderSamtaler med skolernes ledelseSamtaler med tosprogskonsulenterAntal kilder, kommunen anvenderAntal eleverAnm.:1.2.3.Kilde:

***: signifikant på et 1-procents-niveau, **: signifikant på et 5-procents-niveau. Elevtrivsel måles i 2011, elevpræstationer i skoleårene 2007/08 og 2008/09. For at analysere sammenhængene mellemelevpræstationer og indsatser anvendes spørgsmål, hvor skolelederne spørges om, hvordan praksis var for skoleårene 2007/08 og 2008/09.Sammenhæng mellem indsats og elevpræstationer for tosprogede elever. Kommuner, der implementerer indsatsen. sammenlignes med kommuner, der ikke implementerer indsatsen.Kønsforskellen i sammenhængen mellem indsats og elevpræstationer. En positiv sammenhæng betyder, at drengene i højere grad end pigerne drager nytte af, at kommunerne har implementeret indsat-sen. Kønsforskellen beregnes ved hjælp af et interaktionsled mellem køn og indsats.Et relativt præstationsmål, hvor de tosprogede elever sammenlignes med de etnisk danske elever i kommunen. En positiv sammenhæng betyder, at indsatsen forbedrer de tosprogedes elevpræstationermere end etniske danskeres elevpræstationer. Det relative mål beregnes ved et interaktionsled mellem indsats og elevtype (tosproget vs. etnisk dansk) i en kommune fixed effekt-model.Egne beregninger på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen blandt skolechefer og registerdata fra Danmarks Statistik.

BILAGSTABEL B4.8Sammenhæng mellem kilder, skoleforvaltningen anvender til at få viden om skolernes arbejde med undervisning i dansk som andetsprog, ogskoletrivsel. Særskilt for kommuner med mange og med få tosprogede elever.Kommuner med mange tosprogede elever2. kl.9. kl.Alle1Alle1Kønsforskel20,020,00-0,00(0,07)(0,00)(0,00)-0,06-0,00-0,00(0,07)(0,00)(0,00)-0,060,000,00(0,08)(0,00)(0,00)0,120,000,00(0,07)(0,00)(0,00)0,03-0,00-0,00(0,06)(0,00)(0,00)0,010,000,00(0,02)(0,00)(0,00)73216216Kommuner med få tosprogede elever2. kl.9. kl.Alle1Alle1Kønsforskel2-0,03-0,11-0,23(0,05)(0,09)(0,18)0,04-0,020,15(0,06)(0,07)(0,13)0,080,09-0,20(0,06)(0,05)(0,11)-0,020,02-0,26(0,06)(0,06)(0,16)0,040,23 **-0,26(0,05)(0,09)(0,21)0,040,00-0,34(0,01)(0,05)(0,16)124277277

RapporterIndberetningsformularerTemamøderSamtaler med skolernes ledelseSamtaler med tosprogskonsulenterAntal kilder, kommunen anvenderAntal eleverAnm.:1.2.Kilde:

BILAGSTABEL B4.9Sammenhæng mellem kommunale initiativer med henblik på at øge andelen af tosprogede elever, der påbegynder en ungdomsuddannelse, oghhv. karaktergennemsnit og overgang til ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Kommuner med mange tosprogede elever.Karaktergennemsnit over 7 i 9. klasseTosprogedeTosprogede ift.Alle1Kønsforskel2etnisk danske30,03-0,010,02(0,01)(0,03)(0,02)0,04 **0,040,03(0,02)(0,03)(0,02)0,020,020,03(0,01)(0,02)(0,02)-0,030,00-0,04(0,02)(0,04)(0,03)3.2583.25820.250Påbegyndt en ungdomsuddannelse efter 9. klasseTosprogedeTosprogede ift.Alle1Kønsforskel2etnisk danske30,040,050,02(0,02)(0,04)(0,02)-0,010,010,00(0,02)(0,04)(0,02)0,04 **-0,010,02(0,02)(0,03)(0,02)-0,02-0,05-0,04(0,03)(0,05)(0,03)3.2583.25820.250

LektiehjælpMentorordningerSærlige vejledningsforløb for tosprogede eleverIngen særlige initiativerAntal eleverAnm.:1.2.3.Kilde:

BILAGSTABEL B4.10Sammenhæng mellem kommunale intiativer med henblik på at øge andelen af tosprogede elever, der påbegynder en ungdomsuddannelse, oghhv. karaktergennemsnit og overgang til ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Kommuner med få tosprogede elever.Karaktergennemsnit over 7 i 9. klasseTosprogedeTosprogede ift.etnisk danske3Alle1Kønsforskel2-0,030,02-0,02(0,03)(0,05)(0,03)-0,08 ***0,09-0,06 ***(0,03)(0,05)(0,03)0,01-0,010,01(0,03)(0,05)(0,03)0,020,110,02(0,03)(0,05)(0,04)1.0261.02635.626Påbegyndt en ungdomsuddannelse efter 9. klasseTosprogedeTosprogede ift.etnisk danske3Alle1Kønsforskel20,14 ***0,010,07 **(0,03)(0,06)(0,03)-0,020,030,00(0,04)(0,06)(0,03)0,030,020,01(0,04)(0,06)(0,03)-0,050,02-0,04(0,04)(0,07)(0,04)1.0261.02635.626

LektiehjælpMentorordningerSærlige vejledningsforløb for tosprogede eleverIngen særlige initiativerAntal eleverAnm.:1.2.3.Kilde:

BILAGSTABEL B4.11Sammenhæng mellem kommunale intiativer med henblik på at øge andelen af tosprogede elever, der påbegynder en ungdomsuddannelse, oghhv. karaktergennemsnit og overgang til ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Særskilt for kommuner med mange og med få tosprogede ele-ver.Kommuner med mange tosprogede elever, 9. klasseAlle1Kønsforskel20,000,00(0,00)(0,00)-0,000,00(0,00)(0,00)-0,000,00(0,00)(0,00)0,00-0,00(0,00)(0,00)216216Kommuner med få tosprogede elever, 9. klasseAlle1Kønsforskel20,04-0,27(0,08)(0,15)0,040,08(0,09)(0,14)0,090,02(0,08)(0,13)-0,15 **0,03(0,07)(0,14)277277

LektiehjælpMentorordningerSærlige vejledningsforløb for tosprogede eleverIngen særlige initiativerAntal eleverAnm.:1.2.Kilde:

BILAG 5

TABELLER TIL KAPITEL 9

På de kommende sider vises bilagstabeller til kapitel 9. I tabellerne seskoefficienter og standardfejl for regressioner på skoleniveau.

BILAGSTABEL B5.1Sammenhæng mellem organiseringen af den supplerende undervisning i dansk som andetsprog og elevpræstationer. Skoler med mange to-sprogede elever.Karaktergennemsnit over 7 i 9. klasseTosprogedeTosprogede ift.etnisk danske3Alle1Kønsforskel20,08-0,110,04(0,08)(0,09)(0,03)0,080,10,01(0,07)(0,09)(0,03)-0,020,01-0,05(0,06)(0,09)(0,03)-0,050,12-0,01(0,07)(0,10)(0,03)2592593.183Påbegyndt en ungdomsuddannelse efter 9. klasseTosprogedeTosprogede ift.etnisk danske3Alle1Kønsforskel20,27 **0,11-0,01(0,12)(0,14)(0,03)0,190,20,13 ***(0,10)(0,14)(0,03)-0,060,150,04(0,10)(0,13)(0,03)-0,090,30 **0,02(0,11)(0,15)(0,03)2782783.655

Undervisning i dansk som andetsprog er en integreret del af denalmindelige undervisningEn ekstra lærer tilknyttes den almindelige undervisningSupplerende danskundervisning gives uden for klassen og uden forden almindelige undervisningstidSupplerende danskundervisning gives uden for klassen i den almin-delige undervisningstidAntalAnm.:1.2.3.

Kilde:

***: signifikant på et 1-procents-niveau, **: signifikant på et 5-procents-niveau. Elevtrivsel måles i 2011, elevpræstationer i skoleårene 2007/08 og 2008/09. For at analysere sammenhængene mellemelevpræstationer og indsatser anvendes spørgsmål, hvor skolelederne spørges om, hvordan praksis var for skoleårene 2007/08 og 2008/09.Sammenhæng mellem indsats og elevpræstationer for tosprogede elever. Skoler, der implementerer indsatsen, sammenlignes med skoler, der ikke implementerer indsatsen.Kønsforskellen i sammenhængen mellem indsats og elevpræstationer. En positiv sammenhæng betyder, at drengene i højere grad end pigerne drager nytte af, at skolerne har implementeret indsatsen.Kønsforskellen beregnes ved hjælp af et interaktionsled mellem køn og indsats.Et relativt præstationsmål, hvor de tosprogede elever sammenlignes med deres etnisk danske klassekammerater. En positiv sammenhæng betyder, at indsatsen forbedrer de tosprogedes elevpræstati-oner mere end deres etnisk danske klassekammeraters elevpræstationer. Det relative mål beregnes ved et interaktionsled mellem indsats og elevtype (tosproget vs. etnisk dansk) i en skole fixed effekt-model.Egne beregninger på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen blandt skoleledere og registerdata fra Danmarks Statistik.

BILAGSTABEL B5.2Sammenhæng mellem organiseringen af den supplerende undervisning i dansk som andetsprog og elevpræstationer. Skoler med få tosproge-de elever.Karaktergennemsnit over 7 i 9. klasseTosprogedeTosprogede ift.etnisk danske3Alle1Kønsforskel20,50,36-0,06 **(0,25)(0,24)(0,03)0,71 **-0,06-0,05(0,27)(0,22)(0,03)0,17-0,030,06 **(0,19)(0,27)(0,03)0,30,08-0,19 ***(0,36)(0,27)(0,03)1121123.145Påbegyndt en ungdomsuddannelse efter 9. klasseTosprogedeTosprogede ift.etnisk danske3Alle1Kønsforskel20,11-0,140,04(0,41)(0,40)(0,04)-0,14-0,050,05(0,49)(0,38)(0,04)0,270,610,22 ***(0,31)(0,40)(0,03)-0,12-0,3-0,18 ***(0,57)(0,44)(0,04)1141143.301

Undervisning i dansk som andetsprog er en integreret delaf den almindelige undervisningEn ekstra lærer tilknyttes den almindelige undervisningSupplerende danskundervisning gives uden for klassen oguden for den almindelige undervisningstidSupplerende danskundervisning gives uden for klassen iden almindelige undervisningstidAntal eleverAnm.:1.2.3.

Kilde:

***: signifikant på et 1-procents-niveau, **: signifikant på et 5-procents-niveau. Elevtrivsel måles i 2011, elevpræstationer i skoleårene 2007/08 og 2008/09. For at analysere sammenhængene mellemelevpræstationer og indsatser anvendes spørgsmål, hvor skolelederne spørges om, hvordan praksis var for skoleårene 2007/08 og 2008/09.Sammenhæng mellem indsats og elevpræstationer for tosprogede elever. Skoler, der implementerer indsatsen, sammenlignes med skoler, der ikke implementerer indsatsen.Kønsforskellen i sammenhængen mellem indsats og elevpræstationer. En positiv sammenhæng betyder, at drengene i højere grad end pigerne drager nytte af, at skolerne har implementeret indsatsen.Kønsforskellen beregnes ved hjælp af et interaktionsled mellem køn og indsats.Et relativt præstationsmål, hvor de tosprogede elever sammenlignes med deres etnisk danske klassekammerater. En positiv sammenhæng betyder, at indsatsen forbedrer de tosprogedes elevpræstati-oner mere end deres etnisk danske klassekammeraters elevpræstationer. Det relative mål beregnes ved et interaktionsled mellem indsats og elevtype (tosproget vs. etnisk dansk) i en skole fixed effekt-model.Egne beregninger på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen blandt skoleledere og registerdata fra Danmarks Statistik.

BILAGSTABEL B5.3Sammenhæng mellem organiseringen af den supplerende undervisning i dansk som andetsprog og tosprogede elevers trivsel i skolen. Sær-skilt for skoler med mange og med få tosprogede elever2. kl.Alle30,01(0,05)0,0(0,06)0,09(0,05)0,01(0,06)1461

Undervisning i dansk som andetsprog er en integreret del af den almindeligeundervisningEn ekstra lærer tilknyttes den almindelige undervisningSupplerende danskundervisning gives uden for klassen og uden for den al-mindelige undervisningstidSupplerende danskundervisning gives uden for klassen i den almindeligeundervisningstidAntal eleverAnm.:1.2.3.4.Kilde:

Skoler med mange tosprogede elever9. kl.23AlleKønsforskel4-0,020,07(0,05)(0,07)0,02-0,10 **(0,03)(0,05)0,0-0,03(0,04)(0,05)0,06 **-0,06(0,03)(0,04)352352

Skoler med få tosprogede elever2. kl.19. kl.233AlleAlleKønsforskel40,04-0,19-0,24(0,07)(0,13)(0,24)0,04-0,04-0,07(0,07)(0,02)(0,05)0,03-0,08-0,13(0,08)(0,05)(0,10)0,00,00,03(0,09)(0,04)(0,06)51130130

***: signifikant på et 1-procents-niveau, **: signifikant på et 5-procents-niveau. Elevtrivsel måles i 2011, elevpræstationer i skoleårene 2007/08 og 2008/09. For at analysere sammenhængene mellemelevpræstationer og indsatser anvendes spørgsmål, hvor skolelederne spørges om, hvordan praksis var for skoleårene 2007/08 og 2008/09.Elevtrivsel i 2. klasse er målt i form af et spørgsmål til forældrene om, hvor glade deres børn er for at gå i skole.Elevtrivsel i 9. klasse er målt i form af et spørgsmål til eleverne om, hvor glade de er for at gå i skole.Sammenhæng mellem indsats og trivsel i skolen for tosprogede elever. Skoler, der implementerer indsatsen, sammenlignes med skoler, der ikke implementerer indsatsen.Kønsforskellen i sammenhængen mellem indsats og trivsel i skolen. En positiv sammenhæng betyder, at drengene i højere grad end pigerne drager nytte af, at skolerne har implementeret indsatsen.Kønsforskellen beregnes ved hjælp af et interaktionsled mellem køn og indsats.Egne beregninger på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen blandt skoleledere og registerdata fra Danmarks Statistik.

BILAGSTABEL B5.4Sammenhæng mellem arbejdsmetoder for at sikre, at dansk som andetsprog indgår i alle fag, og elevpræstationer. Skoler med mange tospro-gede elever.Karaktergennemsnit over 7 i 9. klasseTosprogedeTosprogede ift.etnisk danske3Alle1Kønsforskel2-0,050,19-0,05(0,09)(0,12)(0,03)0,080,040,01(0,12)(0,15)(0,04)0,080,130(0,10)(0,13)(0,03)-0,050,15-0,01(0,10)(0,12)(0,03)0,15-0,560,08(0,22)(0,32)(0,05)1861862.710Påbegyndt en ungdomsuddannelse efter 9. klasseTosprogedeTosprogede ift.etnisk danske3Alle1Kønsforskel2-0,18-0,19-0,16 ***(0,14)(0,17)(0,04)-0,330,13-0,13 ***(0,18)(0,23)(0,04)0,25-0,1-0,05(0,15)(0,20)(0,03)0,04-0,070,11 ***(0,15)(0,20)(0,04)0,66**-0,360,44 ***(0,32)(0,49)(0,06)1991993.144

Arbejdsmetode:Dansk som andetsprog tages op på pædagogiske rådsmøderMaterialesamling om dansk som andetsprogVidensdeling med funktionslærere/koordinatorer om dansk somandetsprogLærerkurser i dansk som andetsprogIngen særlig praksis for at dansk som andetsprog indgår i alle fagAntal eleverAnm.:1.2.3.Kilde:

***: signifikant på et 1-procents-niveau, **: signifikant på et 5-procents-niveau. Elevtrivsel måles i 2011, elevpræstationer i skoleårene 2007/08 og 2008/09. For at analysere sammenhængene mellemelevpræstationer og indsatser anvendes spørgsmål, hvor skolelederne spørges om, hvordan praksis var for skoleårene 2007/08 og 2008/09.Sammenhæng mellem indsats og elevpræstationer for tosprogede elever. Skoler, der implementerer indsatsen, sammenlignes med skoler, der ikke implementerer indsatsen.Kønsforskellen i sammenhængen mellem indsats og elevpræstationer. En positiv sammenhæng betyder, at drengene i højere grad end pigerne drager nytte af, at skolerne har implementeret indsatsen.Kønsforskellen beregnes ved hjælp af et interaktionsled mellem køn og indsats.Et relativt præstationsmål, hvor de tosprogede elever sammenlignes med deres etnisk danske klassekammerater. En positiv sammenhæng betyder, at indsatsen forbedrer de tosprogedes elevpræstati-oner mere end deres etnisk danske klassekammeraters elevpræstationer. Det relative mål beregnes ved et interaktionsled mellem indsats og elevtype i en skole fixed effekt-model.Egne beregninger på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen blandt skoleledere og registerdata fra Danmarks Statistik.

BILAGSTABEL B5.5Sammenhæng mellem arbejdsmetoder for at sikre, at dansk som andetsprog indgår i alle fag, og elevpræstationer. Skoler med få tosprogedeelever.Karaktergennemsnit over 7 i 9. klasseTosprogedeTosprogede ift.etnisk danske3Alle1Kønsforskel20,83-0,050,01(0,64)(0,27)(0,05)-0,050,01-0,06 **(0,31)(0,27)(0,03)-0,47-0,060,02(0,31)(0,19)(0,03)-0,560,000,00(0,50)(0,39)(0,04)1,070,060,13 ***(0,59)(0,30)(0,03)1021022.902Påbegyndt en ungdomsuddannelse efter 9. klasseTosprogedeTosprogede ift.etnisk danske3Alle1Kønsforskel2-1,65-0,220,21 ***(1,33)(0,54)(0,06)-0,04-0,120,09**(0,64)(0,51)(0,04)-0,09-0,43-0,27 ***(0,63)(0,38)(0,04)0,971,060,06(0,92)(0,69)(0,05)-0,550,370,02(1,25)(0,59)(0,04)1041043.031

***: signifikant på et 1-procents-niveau, **: signifikant på et 5-procents-niveau. Elevtrivsel måles i 2011, elevpræstationer i skoleårene 2007/08 og 2008/09. For at analysere sammenhængene mellemelevpræstationer og indsatser anvendes spørgsmål, hvor skolelederne spørges om, hvordan praksis var for skoleårene 2007/08 og 2008/09.Sammenhæng mellem indsats og elevpræstationer for tosprogede elever. Skoler, der implementerer indsatsen, sammenlignes med skoler, der ikke implementerer indsatsen.Kønsforskellen i sammenhængen mellem indsats og elevpræstationer. En positiv sammenhæng betyder, at drengene i højere grad end pigerne drager nytte af, at skolerne har implementeret indsatsen.Kønsforskellen beregnes ved hjælp af et interaktionsled mellem køn og indsats.Et relativt præstationsmål, hvor de tosprogede elever sammenlignes med deres etnisk danske klassekammerater. En positiv sammenhæng betyder, at indsatsen forbedrer de tosprogedes elevpræstati-oner mere end deres etnisk danske klassekammeraters elevpræstationer. Det relative mål beregnes ved et interaktionsled mellem indsats og elevtype i en skole fixed effekt-model.Egne beregninger på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen blandt skoleledere og registerdata fra Danmarks Statistik.

BILAGSTABEL B5.6Sammenhæng mellem arbejdsmetoder for at sikre, at dansk som andetsprog indgår i alle fag, og tosprogede elevers trivsel i skolen.Skoler med mange tosprogede elever2. kl.19. kl.233AlleAlleKønsforskel4-0,05-0,020,08(0,06)(0,03)(0,06)-0,08-0,010,03(0,07)(0,01)(0,02)0,030,07-0,26 **(0,06)(0,04)(0,11)-0,010,01-0,19 **(0,06)(0,05)(0,09)-0,050,010,01(0,18)(0,00)(0,01)136347347Skoler med få tosprogede elever2. kl.9. kl.233AlleAlleKønsforskel4-0,020,12 **0,21 **(0,09)(0,05)(0,10)-0,070,25 **0,62 **(0,07)(0,12)(0,26)0,010,31 **0,54 **(0,07)(0,13)(0,23)-0,080,150,05(0,08)(0,08)(0,11)0,03-0,18-0,12(0,09)(0,10)(0,14)551411411

Arbejdsmetode:Dansk som andetsprog tages op på pædagogiske rådsmøderMaterialesamling om dansk som andetsprogVidensdeling med funktionslærere/koordinatorer om dansk som andetsprogLærerkurser i dansk som andetsprogIngen særlig praksis for, at dansk som andetsprog indgår i alle fagAntal eleverAnm.:1.2.3.4.Kilde:

***: signifikant på et 1-procents-niveau, **: signifikant på et 5-procents-niveau. Elevtrivsel måles i 2011, elevpræstationer i skoleårene 2007/08 og 2008/09. For at analysere sammenhængene mellemelevpræstationer og indsatser anvendes spørgsmål, hvor skolelederne spørges om, hvordan praksis var for skoleårene 2007/08 og 2008/09.Elevtrivsel i 2. klasse er målt i form af et spørgsmål til forældrene om, hvor glade deres børn er for at gå i skole.Elevtrivsel i 9. klasse er målt i form af et spørgsmål til eleverne om, hvor glade de er for at gå i skole.Sammenhæng mellem indsats og trivsel i skolen for tosprogede elever. Skoler, der implementerer indsatsen, sammenlignes med skoler, der ikke implementerer indsatsen.Kønsforskellen i sammenhængen mellem indsats og trivsel i skolen. En positiv sammenhæng betyder, at drengene i højere grad end pigerne drager nytte af, at skolerne har implementeret indsatsen.Kønsforskellen beregnes ved hjælp af et interaktionsled mellem køn og indsats.Egne beregninger på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen blandt skoleledere og registerdata fra Danmarks Statistik.

BILAGSTABEL B5.7Sammenhæng mellem skole-hjem-samarbejdsinitiativer og elevpræstationer. Skoler med mange tosprogede elever.Karaktergennemsnit over 7 i 9. klasseTosprogedeTosprogede ift.12etnisk danske3AlleKønsforskel-0,060,1-0,08 ***(0,13)(0,17)(0,03)-0,02-0,230,08 **(0,16)(0,18)(0,03)1611612.653Påbegyndt en ungdomsuddannelse efter 9. klasseTosprogedeTosprogede ift.12etnisk danske3AlleKønsforskel-0,190,09-0,03(0,16)(0,20)(0,03)-0,08-0,210,07(0,19)(0,20)(0,04)1731733.188

Skole-hjem-samarbejdsinitiativ:Afholdt særlige arrangementer for tosprogede elever og deresforældreIkke gennemført særlige initiativer for skole-hjem-samarbejdet fortosprogede elever og deres forældreAntal eleverAnm.:1.2.3.Kilde:

***: signifikant på et 1-procents-niveau, **: signifikant på et 5-procents-niveau. Elevtrivsel måles i 2011, elevpræstationer i skoleårene 2007/08 og 2008/09. For at analysere sammenhængene mellemelevpræstationer og indsatser anvendes spørgsmål, hvor skolelederne spørges om, hvordan praksis var for skoleårene 2007/08 og 2008/09.Sammenhæng mellem indsats og elevpræstationer for tosprogede elever. Skoler, der implementerer indsatsen, sammenlignes med skoler, der ikke implementerer indsatsen.Kønsforskellen i sammenhængen mellem indsats og elevpræstationer. En positiv sammenhæng betyder, at drengene i højere grad end pigerne drager nytte af, at skolerne har implementeret indsatsen.Kønsforskellen beregnes ved hjælp af et interaktionsled mellem køn og indsats.Et relativt præstationsmål, hvor de tosprogede elever sammenlignes med deres etnisk danske klassekammerater. En positiv sammenhæng betyder, at indsatsen forbedrer de tosprogedes elevpræstati-oner mere end deres etnisk danske klassekammeraters elevpræstationer. Det relative mål beregnes ved et interaktionsled mellem indsats og elevtype i en skole fixed effekt-model.Egne beregninger på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen blandt skoleledere og registerdata fra Danmarks Statistik.

BILAGSTABEL B5.8Sammenhæng mellem skole-hjem-samarbejdsinitiativer og elevpræstationer. Skoler med få tosprogede elever.Karaktergennemsnit over 7 i 9. klasseTosprogedeTosprogede ift.12etnisk danske3AlleKønsforskel-0,530,110,21 ***(0,83)(0,89)(0,04)0,53-0,11-0,21 ***(0,83)(0,89)(0,04)93932.904Påbegyndt en ungdomsuddannelse efter 9. klasseTosprogedeTosprogede ift.12etnisk danske3AlleKønsforskel-0,942,250,09(1,42)(1,29)(0,05)0,94-2,25-0,09(1,42)(1,29)(0,05)95953.056

***: signifikant på et 1-procents-niveau, **: signifikant på et 5-procents-niveau. Elevtrivsel måles i 2011, elevpræstationer i skoleårene 2007/08 og 2008/09. For at analysere sammenhængene mellemelevpræstationer og indsatser anvendes spørgsmål, hvor skolelederne spørges om, hvordan praksis var for skoleårene 2007/08 og 2008/09.Sammenhæng mellem indsats og elevpræstationer for tosprogede elever. Skoler, der implementerer indsatsen, sammenlignes med skoler, der ikke implementerer indsatsen.Kønsforskellen i sammenhængen mellem indsats og elevpræstationer. En positiv sammenhæng betyder, at drengene i højere grad end pigerne drager nytte af, at skolerne har implementeret indsatsen.Kønsforskellen beregnes ved hjælp af et interaktionsled mellem køn og indsats.Et relativt præstationsmål, hvor de tosprogede elever sammenlignes med deres etnisk danske klassekammerater. En positiv sammenhæng betyder, at indsatsen forbedrer de tosprogedes elevpræstati-oner mere end deres etnisk danske klassekammeraters elevpræstationer. Det relative mål beregnes ved et interaktionsled mellem indsats og elevtype i en skole fixed effekt-model.Egne beregninger på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen blandt skoleledere og registerdata fra Danmarks Statistik.

BILAGSTABEL B5.9Sammenhæng mellem skole-hjem-samarbejdsinitiativer og elevtrivsel. Særskilt for skoler med mange og med få tosprogede elever.Skoler med mange tosprogede elever2. kl.19. kl.23AlleAlleKønsforskel-0,16 ***0,020,08(0,06)(0,01)(0,07)0,1-0,01-0,11(0,07)(0,02)(0,06)128307307Skoler med få tosprogede elever2. kl.19. kl.23AlleAlleKønsforskel0,010,10,13(0,08)(0,07)(0,12)-0,01-0,06-0,08(0,08)(0,04)(0,07)45130130

Skole-hjem-samarbejdsinitiativ:Afholdt særlige arrangementer for tosprogede elever og deres forældreIkke gennemført særlige initiativer for skole-hjem-samarbejdet for tosprogede eleverog deres forældreAntal eleverAnm.:1.2.3.4.Kilde:

***: signifikant på et 1-procents-niveau, **: signifikant på et 5-procents-niveau. Elevtrivsel måles i 2011, elevpræstationer i skoleårene 2007/08 og 2008/09. For at analysere sammenhængene mellemelevpræstationer og indsatser anvendes spørgsmål, hvor skolelederne spørges om, hvordan praksis var for skoleårene 2007/08 og 2008/09.Elevtrivsel i 2. klasse er målt i form af et spørgsmål til forældrene om, hvor glade deres børn er for at gå i skole.Elevtrivsel i 9. klasse er målt i form af et spørgsmål til eleverne om, hvor glade de er for at gå i skole.Sammenhæng mellem indsats og trivsel i skolen for tosprogede elever. Skoler, der implementerer indsatsen, sammenlignes med skoler, der ikke implementerer indsatsen.Kønsforskellen i sammenhængen mellem indsats og trivsel i skolen. En positiv sammenhæng betyder, at drengene i højere grad end pigerne drager nytte af, at skolerne har implementeret indsatsen.Kønsforskellen beregnes ved hjælp af et interaktionsled mellem køn og indsats.Egne beregninger på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen blandt skoleledere og registerdata fra Danmarks Statistik.

BILAGSTABEL B5.10Sammenhæng mellem kommunikationstyper til forældre til tosprogede børn og elevpræstationer. Skoler med mange tosprogede elever.Karaktergennemsnit over 7 i 9. klasseTosprogedeTosprogede ift.12etnisk danske3AlleKønsforskel-0,020,01-0,05(0,06)(0,08)(0,02)-0,050,12-0,07 ***(0,07)(0,09)(0,03)0,00-0,04-0,07 ***(0,06)(0,08)(0,03)-0,080,27 ***-0,04(0,06)(0,08)(0,02)2902903.500Påbegyndt en ungdomsuddannelse efter 9. klasseTosprogedeTosprogede ift.12etnisk danske3AlleKønsforskel0,000,020,00(0,09)(0,12)(0,03)0,23 **-0,120,07 **(0,10)(0,13)(0,03)-0,05-0,07-0,03(0,09)(0,13)(0,03)0,020,35 ***-0,04(0,10)(0,12)(0,03)3093094.114

Kommunikationstype:Oversat skriftligt materialeSærligt udarbejdet skriftligt materiale på modersmålHjemmebesøgTelefonisk kontaktAntal eleverAnm.:1.2.3.Kilde:

***: signifikant på et 1-procents-niveau, **: signifikant på et 5-procents-niveau. Elevtrivsel måles i 2011, elevpræstationer i skoleårene 2007/08 og 2008/09. For at analysere sammenhængene mellemelevpræstationer og indsatser anvendes spørgsmål, hvor skolelederne spørges om, hvordan praksis var for skoleårene 2007/08 og 2008/09.Sammenhæng mellem indsats og elevpræstationer for tosprogede elever. Skoler, der implementerer indsatsen, sammenlignes med skoler, der ikke implementerer indsatsen.Kønsforskellen i sammenhængen mellem indsats og elevpræstationer. En positiv sammenhæng betyder, at drengene i højere grad end pigerne drager nytte af, at skolerne har implementeret indsatsen.Kønsforskellen beregnes ved hjælp af et interaktionsled mellem køn og indsats.Et relativt præstationsmål, hvor de tosprogede elever sammenlignes med deres etnisk danske klassekammerater. En positiv sammenhæng betyder, at indsatsen forbedrer de tosprogedes elevpræstati-oner mere end deres etnisk danske klassekammeraters elevpræstationer. Det relative mål beregnes ved et interaktionsled mellem indsats og elevtype i en skole fixed effekt-model.Egne beregninger på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen blandt skoleledere og registerdata fra Danmarks Statistik.

BILAGSTABEL B5.11Sammenhæng mellem kommunikationstyper til forældre til tosprogede børn og elevpræstationer. Skoler med få tosprogede elever.Karaktergennemsnit over 7 i 9. klasseTosprogedeTosprogede ift.12etnisk danske3AlleKønsforskel-0,50 ***0,04-0,09 ***(0,15)(0,15)(0,03)-0,31-0,04-0,08 **(0,29)(0,23)(0,04)0,31-0,240,20 ***(0,57)(0,28)(0,03)0,150,150,01(0,15)(0,27)(0,03)1031033.081Påbegyndt en ungdomsuddannelse efter 9. klasseTosprogedeTosprogede ift.12etnisk danske3AlleKønsforskel-0,310,350,06(0,29)(0,34)(0,04)-0,490,070,22 ***(0,48)(0,45)(0,05)-0,520,940,14 ***(0,89)(0,51)(0,04)0,110,280,07(0,28)(0,48)(0,04)1051053.226

Kommunikationstype:Oversat skriftligt materialeSærligt udarbejdet skriftligt materiale på modersmålHjemmebesøgTelefonisk kontaktAntal eleverAnm.:1.2.3.Kilde:

***: signifikant på et 1-procents-niveau, **: signifikant på et 5-procents-niveau. Elevtrivsel måles i 2011, elevpræstationer i skoleårene 2007/08 og 2008/09. For at analysere sammenhængene mellemelevpræstationer og indsatser anvendes spørgsmål, hvor skolelederne spørges om, hvordan praksis var for skoleårene 2007/08 og 2008/09.Sammenhæng mellem indsats og elevpræstationer for tosprogede elever. Skoler, der implementerer indsatsen, sammenlignes med skoler, der ikke implementerer indsatsen.Kønsforskellen i sammenhængen mellem indsats og elevpræstationer. En positiv sammenhæng betyder, at drengene i højere grad end pigerne drager nytte af, at skolerne har implementeret indsatsen.Kønsforskellen beregnes ved hjælp af et interaktionsled mellem køn og indsats.Et relativt præstationsmål, hvor de tosprogede elever sammenlignes med deres etnisk danske klassekammerater. En positiv sammenhæng betyder, at indsatsen forbedrer de tosprogedes elevpræstati-oner mere end deres etnisk danske klassekammeraters elevpræstationer. Det relative mål beregnes ved et interaktionsled mellem indsats og elevtype i en skole fixed effekt-model.Egne beregninger på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen blandt skoleledere og registerdata fra Danmarks Statistik.

BILAGSTABEL B5.12Sammenhæng mellem kommunikationstyper til forældre til tosprogede børn og skoletrivsel. Særskilt for skoler med mange og med få to-sprogede elever.Skoler med mange tosprogede elever2. kl.19. kl.23AlleAlleKønsforskel-0,040,06-0,27 **(0,05)(0,05)(0,13)-0,10-0,01-0,01(0,06)(0,03)(0,04)0,040,02-0,22 **(0,06)(0,04)(0,10)-0,08-0,01-0,01(0,05)(0,05)(0,05)150359359Skoler med få tosprogede elever2. kl.9. kl.23AlleAlleKønsforskel-0,05-0,15-0,39(0,06)(0,10)(0,22)-0,03-0,39 **-0,96 **(0,08)(0,18)(0,43)0,050,080,21 **(0,08)(0,06)(0,10)0,000,210,52 **(0,07)(0,14)(0,24)561421421

Skole-hjem-samarbejdsinitiativ:Oversat skriftligt materialeSærligt udarbejdet skriftligt materiale på modersmålHjemmebesøgTelefonisk kontaktAntal eleverAnm.:1.2.3.4.Kilde:

***: signifikant på et 1-procents-niveau, **: signifikant på et 5-procents-niveau. Elevtrivsel måles i 2011, elevpræstationer i skoleårene 2007/08 og 2008/09. For at analysere sammenhængene mellemelevpræstationer og indsatser anvendes spørgsmål, hvor skolelederne spørges om, hvordan praksis var for skoleårene 2007/08 og 2008/09.Elevtrivsel i 2. klasse er målt i form af et spørgsmål til forældrene om, hvor glade deres børn er for at gå i skole.Elevtrivsel i 9. klasse er målt i form af et spørgsmål til eleverne om, hvor glade de er for at gå i skole.Sammenhæng mellem indsats og trivsel i skolen for tosprogede elever. Skoler, der implementerer indsatsen, sammenlignes med skoler, der ikke implementerer indsatsen.Kønsforskellen i sammenhængen mellem indsats og trivsel i skolen. En positiv sammenhæng betyder, at drengene i højere grad end pigerne drager nytte af, at skolerne har implementeret indsatsen.Kønsforskellen beregnes ved hjælp af et interaktionsled mellem køn og indsats.Egne beregninger på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen blandt skoleledere og registerdata fra Danmarks Statistik.

BILAGSTABEL B5.13Sammenhæng mellem den viden, som skolerne modtager, når et barn overleve-res fra dagtilbud til skole, og de tosprogede elevers trivsel i skolen i 2. klasse.Særskilt for skoler med mange og med få tosprogede elever.Type af viden, som skolerne modtager:Viden om den pædagogiske praksis på dagtilbudViden om materialer anvendt til sprogstimuleringViden om barnets sproglige udviklingAnden form for videnAntal eleverSkoler med mangetosprogede elever-0,08(0,05)-0,13 **(0,05)-0,03(0,10)0,08(0,07)146Skoler med få to-sprogede elever0,08(0,07)0,05(0,08)0,04(0,12)0,02(0,10)53

BILAGSTABEL B5.14Sammenhæng mellem måden, hvorpå skolerne tilegner sig viden om det enkeltebarn, når det overgår fra dagtilbud til skole, og de tosprogede 2.-klasses-eleverstrivsel i skolen. Særskilt for skoler med mange og med få tosprogede elever.Måde at tilegne sig viden på:Elektronisk/skiftligtMundligtAntal eleverSkoler med mangetosprogede elever0,02(0,05)-0,17 **(0,08)146Skoler med få to-sprogede elever-0,02(0,06)0,03(0,09)55

BILAGSTABEL B5.15Sammenhæng mellem initiativer, som skolerne iværksætter for at øge andelen af tosprogede elever, der påbegynder en ungdomsuddannelse,og hvorvidt eleverne påbegynder en ungdomsuddannelse efter 9. klasse og trivsel i skolen. Særskilt for skoler med mange og med få tospro-gede elever.Påbegyndt en ungdomsuddannelse efter 9. klasseTosprogedeTosprogede ift.etnisk danske3Alle1Kønsforskel2-0,03(0,24)0,61(0,41)1652,26(0,00)-1,87(0,00)800,52 ***(0,19)0,24(0,37)1651,0(0,00)-1,65(0,00)80-0,02(0,05)0,28 ***(0,07)2.3780,02(0,04)0,00(0,04)2.849Skoletrivsel i 9. klasse4TosprogedeAlle1Kønsforskel2-0,0 **(0,00)0,00 **(0,00)3010,23(0,11)-0,29(0,15)1310,02 ***(0,01)-0,01 ***(0,00)3010,40 **(0,19)-0,52 **(0,24)131

Former for initiativ:Skoler med mange tosprogede elever:LektiehjælpIngen særlige initiativer

Skoler med få tosprogede elever:LektiehjælpIngen særlige initiativerAntal eleverAnm.:1.2.3.4.Kilde:

Antal elever

***: signifikant på et 1-procents-niveau, **: signifikant på et 5-procents-niveau. Elevtrivsel måles i 2011, elevpræstationer i skoleårene 2007/08 og 2008/09. For at analysere sammenhængene mellemelevpræstationer og indsatser anvendes spørgsmål, hvor skolelederne spørges om, hvordan praksis var for skoleårene 2007/08 og 2008/09.Sammenhæng mellem indsats og elevpræstationer for tosprogede elever. Skoler, der implementerer indsatsen, sammenlignes med skoler, der ikke implementerer indsatsen.Kønsforskellen i sammenhængen mellem indsats og trivsel i skolen. En positiv sammenhæng betyder, at drengene i højere grad end pigerne drager nytte af, at skolerne har implementeret indsatsen.Kønsforskellen beregnes ved hjælp af et interaktionsled mellem køn og indsats.Et relativt præstationsmål, hvor de tosprogede elever sammenlignes med deres etnisk danske klassekammerater. Det relative mål beregnes ved et interaktionsled mellem indsats og elevtype (tosprogetvs. etnisk dansk) i en skole fixed effekt-model.Elevtrivsel i 9. klasse er målt i form af et spørgsmål til eleverne om, hvor glade de er for at gå i skole.Egne beregninger på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen blandt skoleledere, eleverne i 9. klasse og registerdata fra Danmarks Statistik.

BILAGSTABEL B5.16Sammenhæng mellem, i hvilken grad at skolens tosprogede elever i forhold til etnisk danske elever modtager særlig UU-vejledning, og påbe-gyndt ungdomsuddannelse efter 9. klasse samt trivsel i skolen. Særskilt for skoler med mange og få tosprogede elever.Påbegyndt en ungdomsuddannelse efter 9. klasseTosprogedeTosprogede ift.etnisk danske312AlleKønsforskelSkoletrivsel i 9. klasse4TosprogedeAlle1-0,01(0,03)3590,08(0,12)146Kønsforskel20,02(0,05)359-0,07(0,18)146

Skoler med mange tosprogede elever:De tosprogede elever modtager i høj eller i nogen grad ekstra UU-vejledningAntal elever0,11(0,08)4030,1(0,48)1220,01(0,11)4030,28(0,63)122-0,02(0,03)4.936-0,02(0,04)4.263

Skoler med få tosprogede elever:De tosprogede elever modtager i høj eller i nogen grad ekstra UU-vejledningAntal eleverAnm.:1.2.3.4.Kilde:

***: signifikant på et 1-procents-niveau, **: signifikant på et 5-procents-niveau. Elevtrivsel måles i 2011, elevpræstationer i skoleårene 2007/08 og 2008/09. For at analysere sammenhængene mellemelevpræstationer og indsatser anvendes spørgsmål, hvor skolelederne spørges om, hvordan praksis var for skoleårene 2007/08 og 2008/09.Sammenhæng mellem indsats og elevpræstationer for tosprogede elever. Skoler, der implementerer indsatsen, sammenlignes med skoler, der ikke implementerer indsatsen.Kønsforskellen i sammenhængen mellem indsats og trivsel i skolen. En positiv sammenhæng betyder, at drengene i højere grad end pigerne drager nytte af, at skolerne har implementeret indsatsen.Kønsforskellen beregnes ved hjælp af et interaktionsled mellem køn og indsats.Et relativt præstationsmål, hvor de tosprogede elever sammenlignes med deres etnisk danske klassekammerater. Det relative mål beregnes ved et interaktionsled mellem indsats og elevtype (tosprogetvs. etnisk dansk) i en skole fixed effekt-model.Elevtrivsel i 9. klasse er målt i form af et spørgsmål til eleverne om, hvor glade de er for at gå i skole.Egne beregninger på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen blandt skoleledere, eleverne i 9. klasse og registerdata fra Danmarks Statistik.