Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12
BUU Alm.del Bilag 191
Offentligt
Ministeriet for Børn og UndervisningDen 19. april 2012Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 10. - 11. maj 2012
Uddannelse og ungdom
Uddannelse
Punkt 1: Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Erasmus for AlleEU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt.- KOM(2011) 788- Delvis generel indstilling(s. 2)Punkt 2: Beskæftigelsesegnethed for dimittender efter endt uddannelse- KOM-dokument foreligger ikke- Rådskonklusioner(s.16)Ungdom
Punkt 3: Fremme af unges kreative og innovative potentiale- KOM-dokument foreligger ikke- Rådskonklusioner(s.19)Punkt 4: At engagere unge mennesker for at frigøre deres potentiale- KOM-dokument foreligger ikke- Politisk debat(S. 22)
1
Punkt 1: Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Erasmus for Alle
EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt.
KOM(2011) 788- Delvis generel indstilling1. Resumé
Kommissionen har ved KOM(2011) 788 fremlagt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning omoprettelse af Erasmus for Alle – EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt. Programmet skal bidragetil opfyldelsen af de europæiske målsætninger på uddannelses-, ungdoms-, og idrætsområdet herunder målsætnin-gerne i Europa 2020-strategien. Erasmus for Alle skal kun yde støtte til aktioner og aktiviteter, der skaber eneuropæisk merværdi og bidrager til at nå de overordnede målsætninger. Programmet har til formål at støtte alleuddannelsessektorer og fokuserer på tre typer aktioner. Aktionerne er læringsmobilitet, samarbejde om godpraksis og innovation mellem uddannelsesinstitutioner og ungdomsorganer og endelig støtte til politiske dagsorde-ner. I alle tre aktionstyper lægges der i et vist omfang op til samarbejde med tredjelande. Derudover indeholderprogramforslaget et separat kapitel vedrørende aktiviteter på idrætsområdet. Kommissionens forslag indeholder etbudget på ca. 19 milliarder euro svarende til ca. 142 milliarder kroner i den 7-årige budgetperiode (løbendepriser).Formandskabets kompromisforslag indeholder en mere synlig rolle til ungdomsområdet og giver medlemsstaternestørre fleksibilitet i tilrettelæggelsen af den nationale implementering af programmet.Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 10. -11. maj 2012med henblik på en delvis generel indstilling. Den del af forslaget som knytter sig specifikt til det overordnedebudget og den flerårige finansielle ramme er således ikke indeholdt i formandskabets kompromisudkast.2. Baggrund
Kommissionen fremsatte den 23. november 2011 forslag til Europa-Parlamentets og Rådetsforordning om oprettelse af Erasmus for Alle – EU-programmet for uddannelse, ungdom ogidrætten (KOM(2011) 788). Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 165, stk. 4 ogartikel 166, stk.4. Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUFartikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal. I programmets gennemførelse an-vendes undersøgelsesproceduren (komitologi) jf. forordning (EU) nr. 182/2011, art. 5.Forslaget skal erstatte de eksisterende programmer for uddannelse og ungdom samtidig med, atidræt, som ikke tidligere har været omfattet af et program, inkluderes som et element i det sam-lede program.3. Formål og indhold
Formandskabets kompromisforslag omhandler ikke de elementer i Kommissionens forslag,som er tæt koblet til den flerårige finansielle ramme og det samlede budget for Erasmus forAlle. Det indebærer, at kompromisforslaget ikke tager stilling til fordelingen af andelen af mid-ler til henholdsvis de enkelte aktioner i programmet og til de enkelte sektorer. Der tages hellerikke stilling til, hvor stor en samlet andel af det budgettet, der skal allokeres til sektorerne i pro-gramforslaget. Desuden tages der ikke stilling til Kommissionens forslag om oprettelse af en2
lånegarantiordning for kandidatstuderende, da beslutningen om oprettelse af en lånegarantiord-ning vurderes at være knyttet til det samlede budget for programmet.Forslaget fastlægger bestemmelserne for et nyt samlet program for uddannelse, ungdom ogidræt med navnet Erasmus for Alle. De eksisterende uddannelses- og ungdomsprogrammersamles dermed i ét program, der desuden inkluderer idræt, som ikke tidligere har været omfattetaf et EU-program.Erasmus for Alle skal kun yde støtte til aktioner og aktiviteter, der skaber en europæisk mer-værdi og bidrager til at nå de overordnede målsætninger. Programmets europæiske merværdiskal sikres ved aktionernes og aktiviteternes tværnationale karakter, ved en synergi med andrenationale, internationale og europæiske programmer og politikker og ved aktiviteternes bidragtil en effektiv udnyttelse af EU’s værktøjer til anerkendelse af kvalifikationer og åbenhed.FormålProgrammet har en række generelle mål og et sæt specifikke mål for hver af de tre sektorer.Programmets generelle mål er:Europa 2020-strategien og herunder uddannelsesmåletMålsætningerne i strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet(ET 2020)Den bæredygtige udvikling af tredje lande indenfor videregående uddannelseDe overordnede mål for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010 – 2018)Udvikling af den europæiske dimension indenfor idræt i overensstemmelse med Unio-nens arbejdsplan for idrætProgrammets specifikke mål på uddannelsesområdet er følgende:At forbedre niveauet af nøglekompetencer og nøglekvalifikationer særlig med hensyn tilderes relevans for arbejdsmarkedet og samfundetAt fremme forbedringer af kvalitet, innovation, excellence og internationaliseringAt fremme udviklingen af et europæisk område for livslang læring, komplementere poli-tiske reformer på nationalt niveau og støtte modernisering af uddannelsessystemerAt fremme den internationale dimension af uddannelse særligt indenfor videregåendeuddannelse ved at gøre EU’s videregående uddannelsesinstitutioner mere attraktive ogved at støtte EU’s indsats udadtilAt forbedre sprogundervisningen og sprogindlæringenAt fremme høj kvalitet i undervisnings- og forskningsaktiviteter i europæisk integrationPå uddannelsesområdet skal programmets målsætninger forfølges gennem tre typer af aktioner.Den første type aktioner er støtte til den enkeltes læringsmobilitet. Dette omfatter tværnationalmobilitet for studerende på videregående uddannelser og elever i erhvervsuddannelser og kanvære i form af studier eller praktikophold. Der ydes også støtte til tværnational mobilitet forpersonale. Støtte ydes i udgangspunktet til mobilitet mellem deltagerlande i programmet, men3
der er også mulighed for støtte til mobilitet til og fra tredjelande for så vidt angår videregåendeuddannelse og herunder også støtte til dobbelt eller fællesgrader.Den anden type aktion er støtte til samarbejde om innovation og god praksis. Det omfatterstøtte til tværnationale partnerskaber mellem organisationer, som er involveret i uddannelses-aktiviteter eller andre relevante sektorer, tværnationale partnerskaber mellem virksomheder oguddannelsesinstitutioner i form af videnalliancer mellem videregående uddannelsesinstitutionerog virksomheder, alliancer vedrørende sektorspecifikke kvalifikationer mellem uddannelsesud-bydere og virksomheder og endelig it-platforme, som omfatter uddannelsessektorer og ung-dom. Der ydes desuden støtte til udvikling, kapacitetsopbygning, regional integration, videnud-veksling og moderniseringsprocesser gennem partnerskaber mellem videregående uddannelses-institutioner i EU's medlemslande og tredjelande.Den tredje type aktion er støtte til politisk reform, som omfatter støtte til aktiviteter i forbindel-se med gennemførelsen af EU’s politiske dagsorden for uddannelse samt Bologna- og Køben-havnprocesserne. Det omfatter også gennemførelsen i EU’s deltagerlande af åbenhedsværktøjersom fx den europæiske kvalifikationsramme. Der ydes støtte til politisk dialog med relevanteeuropæiske interesserede parter på uddannelsesområdet, ligesom der ydes støtte til politisk dia-log med tredjelande og internationale organisationer.Jean Monnet aktiviteterProgramforslaget indeholder desuden en artikel om Jean Monnet aktiviteter, der blandt andetskal støtte høj kvalitet i undervisning og forskning om europæisk integration. Jean Monnet akti-viteterne skal derudover støtte Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze og Europakollegietbeliggende i Brugge og Natolin.UngdomsområdetFormandskabets kompromisudkast til programforslaget indeholder et selvstændigt kapitel påungdomsområdet. I Kommissionens forslag er uddannelses- og ungdomsområdet indeholdt isamme kapitler. Det nye ungdomskapitel har samme opbygning som Kommissionens forslagfor så vidt angår specifikke mål og de tre typer af aktioner.Programmets specifikke mål på ungdomsområdet vil være følgende:At forbedre niveauet af nøglekompetencer og nøglekvalifikationer samt unges deltagelsei det demokratiske liv i EuropaFremme kvalitetsforbedringer i ungdomsarbejdetStøtte europæisk samarbejde og fremme politiske reformer på nationalt niveau på ung-domsområdetFremme den internationale dimension af ungdomsaktiviteter særligt gennem fremme afmobilitet og samarbejde mellem EU og interessenter og organisationer i tredje lande.Ligesom på uddannelsesområdet skal der med henblik på programmets evaluering udviklesmålbare og relevante indikatorer for hver af de specifikke målsætninger.
4
Formandskabets kompromisudkast indeholder forslag om de samme tre typer af aktioner sompå uddannelsesområdet. Dvs. læringsmobilitet for individer, samarbejde om innovation og godpraksis og støtte til politiske reformer.Læringsmobilitet for individer på ungdomsområdet skal støtte unges mobilitet i uformelle læ-ringssammenhænge, mobilitet indenfor ungdomsarbejde, ungdomsorganisationer og ungdoms-ledere herunder også mobilitet til og fra tredjelande.Aktionen samarbejde om innovation og god praksis skal støtte strategiske partnerskaber mellemorganisationer på ungdomsområdet og it platforme indenfor ungdomsområdet.Aktionen støtte til politiske reformer vil omfatte aktiviteter relateret til implementering af EU’sdagsorden på uddannelsesområdet, deltagerlandenes implementering af EU’s gennemsigtig-heds- og anerkendelsesredskaber, politisk dialog med relevante europæiske interessenter. Ende-lig skal aktionen støtte det europæiske ungdomsforum og Eurodesk netværket og politisk dialogmed tredjelande og internationale organisationer.Aktioner på idrætsområdetProgramforslaget indeholder et kapitel om aktiviteter på idrætsområdet. Denne del skal primærthave fokus på græsrodsidræt og forfølge følgende specifikke mål på området:Bekæmpelse af grænseoverskridende trusler som f.eks. doping, aftalt spil, vold, racismeog manglende toleranceFremme af og støtte til god forvaltningsskik i idræt og dobbelte karrieremulighederFremme af frivillige aktiviteter indenfor idræt herunder social integration og sundheds-fremmende fysisk aktivitetDet foreslås, at målsætningerne særligt forfølges gennem støtte til tværnationale samarbejdspro-jekter, styrkelse af videngrundlaget for udarbejdelse af politikker inden for idrætsområdet ogdialog med relevante europæiske interesserede parter. Fokus skal særligt være på græsrodsidræt.For både uddannelses-, ungdoms- og idrætsområdet gælder det, at der med henblik på pro-grammets evaluering skal udvikles målbare og relevante indikatorer for hver af de specifikkemålsætninger indenfor de tre områder. Formandskabets kompromisforslag indeholder forslagom, at indikatorerne skal vedtages i programkomiteen. Kommissionens forslag indeholder for-slag til indikatorer i selve forordningen.BudgetI Kommissionens forslag til en flerårig finansiel ramme for perioden 2014 – 2020 er der i altafsat ca. 19 mia. euro svarende til ca. 142 mia. kr. i løbende priser til Erasmus for Alle. Det en-delige beløb fastsættes som led i forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for 2014 –2020. De underliggende beløbsangivelser og fordelingen af andele mellem aktiviteter og sekto-rer fastlægges derfor ikke i formandskabsudkastet, da de anses for at være afhængige af detoverordnede budget.
5
Der er afsat 17,2 mia. euro svarende til ca. 128 mia. kr. under budgetkategori 1 til gennemførel-sen af programmet. Beløbet dækker 16,7 mia. euro (ca. 124 mia. kr.) afsat til aktioner indenforuddannelse og ungdom, 0,3 mia. euro (ca. 2,2 mia. kr.) afsat til Jean Monnet-aktiviteter og ca.0,2 mia. euro (ca. 1,5 mia. kr.) afsat til idræt. Derudover er der afsat ca. 1,8 euro (ca. 13 mia. kr.).under udgiftsområde 4 fra de forskellige instrumenter for EU’s samarbejde udadtil til aktionervedrørende læringsmobilitet til eller fra tredjelande og vedrørende samarbejde og politiske dia-log med tredjelande. Disse midler vil blive stillet til rådighed på grundlag af to flerårige tildelin-ger dækkende hhv. 4 og 3 år. De kan justeres i tilfælde af, at der opstår uventede situationereller vigtige politiske ændringer.Det beløb som foreslås afsat til aktioner indenfor uddannelse og ungdom tildeles vejledendeefter følgende satser:- [65 %] af beløbet tildeles til den enkeltes læringsmobilitet- [26 %] tildeles til samarbejde for innovation og god praksis- [4 %] tildeles til støtte til politiske reform- [3 %] tildeles til driftstilskud til nationale kontorer- [2 %] tildeles til administrationsudgifterDer tages i formandskabsudkastet ikke stilling til de endelige satser blot gengives de vejledendesatser indeholdt i Kommissionens forslag.Formandskabets kompromisudkast indeholder forslag om, at der skal fastlægges minimumsfor-delinger for de enkelte sektorer opdelt på- videregående uddannelser:- erhvervsuddannelse- voksenuddannelse- skoler- ungdomModsat Kommissionens forslag er voksenuddannelsesområdet i formandskabets kompromis-udkast udskilt fra erhvervsuddannelsesområdet som et selvstændigt område i fordelingen afminimumsallokeringer. Kommissionen har i deres forslag foreslået, at 56 procent af det samle-de budget skal allokeres til de enkelte uddannelsessektorer og ungdomsområdet. Kompromis-udkastet tager ikke stilling til, om den andel af budgettet som allokeres til sektorerne skal værehøjere eller lavere end forslået af Kommissionen. I kompromisforslaget tages heller ikke stillingtil størrelsen på andelen af minimumsfordelinger til de enkelte sektorer indbyrdes. Der er ikke iprogramforslaget foreslået tildelingsandele for aktiviteter på idrætsområdet.Fordelingen af midler til individuel mobilitet, som skal administreres af de nationale agenturer,baseres på befolkningens størrelse, leveomkostningerne i de enkelte medlemsstater, afstandenmellem medlemsstaternes hovedstæder samt resultater. Resultatparametret tegner sig for 25procent af de samlede midler. Resultatkriterierne baserer sig på det årlige resultatniveau og detårlige betalingsniveau.Lånegarantiordning
6
Kommissionens forslag indeholder forslag om oprettelse af et nyt finansielt instrument – enlånegarantiordning – som skal gøre det muligt for studerende at afslutte deres kandidatuddan-nelse i et andet europæisk land. Det kan i øjeblikket være svært at finansiere sådanne studier,fordi national støtte og nationale lån ofte ikke kan tages med til andre. Lån fra private bankerkan være svære for studerende at optage og betale. Derfor foreslår Kommissionen, at man viaden Europæiske Investeringsbank skal stille delgarantier over for finansielle institutioner (ban-ker eller institutter, der er specialiseret i lån til studerende), der er villige til at yde lån til kandi-datstudier i andre deltagende lande på favorable vilkår for de studerende. Da oprettelsen af lå-negarantiordningen er tæt koblet til det overordnede budget for programmet tages der i for-mandskabets kompromisudkast ikke stilling til forslaget.Resultater og formidlingKommissionen skal i samarbejde med medlemsstaterne overvåge effektiviteten og resultaterneaf programmet i forhold til dets mål og navnlig med hensyn til programmets merværdi og for-delingen af midler i forbindelse med de primære uddannelsessektorer. Derudover vil Kommis-sionen sikre, at der udarbejdes en evalueringsrapport senest i slutningen af 2017 med henblik påat vurdere, i hvor høj grad målene er nået, samt vurdere programmets effektivitet og dets euro-pæiske merværdi med henblik på en afgørelse om videreførelse, ændring eller afbrydelse af pro-grammet. Medlemsstaterne skal senest den 30. juni 2017 indsende rapporter til Kommissionenom programmets gennemførelse og indvirkning. Kommissionen skal senest den 30. juni 2022aflevere en slutevaluering af programmet.Det foreslås, at navnet ”Erasmus” skal anvendes i forbindelse med kommunikation og formid-ling om programmet. Der foreslås følgende navne tilknyttet til de enkelte uddannelsessektorer:- ”Erasmus videregående uddannelse”- ”Erasmus erhvervsuddannelse”:- ”Erasmus voksenuddannelse”- ”Erasmus skoleuddannelse”- ”Erasmus unges deltagelse”- ”Erasmus idræt”Adgang og deltagerlandeOffentlige og private organer der er beskæftiget med uddannelse, ungdom og breddeidræt kanindsende ansøgning om støtte under programmet. Programmet skal også støtte grupper af un-ge, som er involveret i ungdomsarbejde, der ikke nødvendigvis foregår i regi af en ungdomsor-ganistaion. Kommissionen og medlemsstaterne yder derudover en indsats for at fremme delta-gelsen af personer med særlige behov.Erasmus for Alle skal være åbent for medlemsstaterne, tiltrædelseslande, kandidatlande og po-tentielle kandidatlande, der er omfattet af en førtiltrædelsesstrategi i overensstemmelse med degenerelle principper og vilkår, der er for disse landes deltagelse i EU-programmer, de EFTA-lande, der er part i EØS-aftalen og Schweiz, forudsat der indgås bilateral aftale herom. Pro-grammet støtter derudover samarbejde med partnere fra tredjelande, navnlig partnere fra nabo-skabslande.
7
Forvaltnings- og revisionssystemProgrammet skal forvaltes i overensstemmelse med princippet om indirekte forvaltning. Ansva-ret vil blive delt mellem medlemsstaterne og Kommissionen. Modsat Kommissionens forslagindeholder formandskabsudkastet forslag om, at medlemsstaterne kan have flere nationalemyndigheder og flere nationale agenturer. I de tilfælde hvor medlemsstaterne har mere end étnationalt agentur, skal medlemsstaten etablere passende strukturer for en koordineret admini-stration af programmets implementering på nationalt niveau.Den nationale myndighed skal overvåge administrationen af programmet på nationalt niveau ogtilvejebringe passende medfinansiering til det nationale agenturs administration af programmet.Den nationale myndighed skal udpege et uafhængigt revisionsorgan, som skal udstede en revi-sionserklæring om den årlige forvaltningserklæring.Det nationale agentur skal være en juridisk person. Et ministerium må ikke udgøre et nationaltagentur. Det nationale agentur skal udpeges for programmets løbetid. Det nationale agenturskal være ansvarligt for implementering af følgende aktioner:- Individers læringsmobilitet på nær mobilitet på grundlag af dobbelte og fællesgrader oglånegarantiordningen- Strategiske partnerskaber indenfor aktionen samarbejde om innovation og god praksis- Mindre aktiviteter der støtter den strukturerede dialog indenfor aktionen støtte til politi-ske reformer.Kommissionen stiller årligt følgende programmidler til rådighed for det nationale agentur: mid-ler til tilskud i medlemsstaterne til de opgaver, som agenturet skal forvalte og et finansielt bidragtil at støtte for de forvaltningsopgaver, der nationale agentur skal løse under programmet.Kommissionen vil delegere forvaltningen af større samarbejdsprojekter, politisk støtte, Eurydi-ce-netværket samt Jean Monnet- og idrætsaktiviteter til det eksisterende forvaltningsorgan.Delegerede beføjelser og gennemførelsesbestemmelserMed forordningen indføres der delegerede beføjelser. Kommissionen tillægges beføjelser til atvedtage delegerede retsakter for en periode på syv år fra forordningens ikrafttræden, jf. forsla-gets art. 27. Kommissionens delegerede beføjelser vedrører bestemmelser vedrørende aktionerforvaltet af de nationale kontorer. Kommissionens forslag indeholdt også forslag om, at derskulle delegeres beføjelser for så vidt angår de resultatkriterier, som lægges til grund for tildelin-gen af midler. Denne delegation er ikke videreført i formandskabets kompromisudkast.Med henblik på programmets gennemførelse vedtager Kommissionen årlige arbejdsprogram-mer, der omfatter de opstillede mål, forventede resultater, gennemførelsesmetoden og det sam-lede beløb. I implementeringen af programmet bistås Kommissionen af en komité, der fungererefter undersøgelsesproceduren.4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.
8
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen angiver, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Ifølge TEUF artikel 165, stk. 1 skal Unionen bidrage "til udviklingen af et højtuddannelsesni-veau ved at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og om nødvendigt at støtte og sup-plere disses indsats, med fuld respekt for medlemsstaternes ansvar for undervisningsindholdetog opbygningen af uddannelsessystemerne samt deres kulturelle og sproglige mangfoldighed".Derudover skal Unionen ifølge TEUF artikel 165, stk. 1 bidrage ”til fremme af sport i Europaog tager i den forbindelse hensyn til idrættens specifikke forhold, dens strukturer, der bygger påfrivillighed, og dens sociale og uddannende funktion.”Ifølge TEUF art. 165, stk. 2 er et af målene for Unionens indsats ”at tilskynde til udvikling afudvekslingen af unge og ungdomsledere og fremme de unges deltagelse i det demokratiske liv iEuropa”.Ifølge TEUF artikel 166 skal Unionen iværksætte "en erhvervsuddannelsespolitik, der støtter ogsupplerer medlemsstaternes aktioner med fuld respekt for, at ansvaret for undervisningsindhol-det og tilrettelæggelsen af erhvervsuddannelserne ligger hos medlemsstaterne".I henhold til begge artikler skal Unionen og medlemsstaterne fremme samarbejdet med tredje-lande og med de kompetente internationale organisationer, der beskæftiger sig med henholdsvisuddannelsesforhold og idræt (artikel 165, stk. 3) og erhvervsuddannelsesforhold (artikel 166,stk. 3).På baggrund af Kommissionens vurdering af nærhedsprincippet og taget i betragtning, at dedelegerede beføjelser, som indføres, vedrører de aktioner, der forvaltes af de nationale kontorer,vurderer regeringen, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.6. Gældende dansk ret
En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning, eftersomDanmark har lovgivning, der omfatter Erasmus Mundus programmet, der ikke er videreført isin nuværende form i programforslaget. Det er ikke muligt at vurdere det eventuelle omfang påbaggrund af det foreliggende forslag.7. Konsekvenser
Forslaget medfører en udgift på EU’s flerårige finansielle ramme for 2014 – 2020 på ca. 19 mia.euro svarende til ca. 142 mia. kr. De 142 mia. kr., der er afsat i Kommissionens forslag vil, medden eksisterende EU budgetfinansieringsnøgle, føre til et dansk bidrag på i størrelsesordenen2,8 mia. kr. i perioden 2014 – 2020.Hvis forslaget gennemføres som forelagt vil der kunne forventes en øget national medfinansie-ring til administration af programmet på grund af et øget antal aktiviteter. Den konkrete størrel-se hertil kan først vurderes, når forslaget er uddybet yderligere. På FL 2012 er der afsat 10,7mio. kr. til national medfinansiering til administration af de nuværende uddannelsesprogram-mer.9
Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.Forslaget medfører ingen nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.8. Høring
Kommissionen forslag blev den 23. november 2011 sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalgetfor uddannelse, ungdom mv. Der blev modtaget høringssvar fra 13 organisationer og instituti-oner. Nedenfor følger et kort resumé af de enkelte høringssvar.Aalborg Universitet (AAU)AAU støtter overordnet programforslaget. AAU er usikker på, hvorvidt støtten til udarbejdel-sen af joint eller double degree vil forsvinde med det nye program, hvilket vil være beklageligt.Aarhus Universitet (AU)AU er overvejende positive overfor sammenlægningen af uddannelsesprogrammerne herundermuligheden for administrative forenklinger. AU er positive overfor, at EU-stipendier fremovervil kunne anvendes i en øget kreds af lande. AU er kritiske overfor, at Erasmus Mundus navnetikke videreføres, da det er kendt som et godt brand internationalt. AU påpeger, at denne æn-dring også vil kræve ændring af danske regler, hvor navnet fremgår. AU støtter programmetsøgede fokus på degree mobility herunder det foreslåede låneprogram men mener, at konse-kvenserne af dette for danske universiteter skal drøftes med relevante myndigheder.AOF DanmarkAOF er positive overfor forenklinger i programforslaget og forslagets budgetforøgelse. AOF erskeptiske overfor sammenlægning af Grundtvig programmet med øvrige programmer. AOFforeslår, at voksenundervisning fortsat bør have et eget program, der kan tilgodese de udfor-dringer denne målgruppe står overfor i form af uddannelse, social inklusion og arbejdsmarke-det. AOF mener, at forslaget om at tildele 2 % af programmets midler til voksenuddannelse erfor lavt i forhold til den demografiske udvikling. AOF mener, at forslaget tilgodeser store orga-nisationer og projekter, og at dette vil være et problem for mindre organisationer, som netop ergode til at inkludere ufaglærte, ældre og svage grupperDansk Arbejdsgiverforening (DA)DA støtter sammenlægningen, strømligningen og fokuseringen på Europa 2020-strategien. DAlægger stor vægt på, at programmet bidrager til at styrke koblingen til arbejdsmarkedet. DAstøtter muligheden for, at programmerne kan støtte modernisering af uddannelsessystemerneog peger på, at vekseluddannelse kan udbredes til andre europæiske lande. DA støtter ikke, atden økonomiske ramme for programmet udvides. DA kan støtte, at der sættes fokus på part-nerskaber etc. med videninstitutioner. DA støtter øget samarbejde med tredjelande. DA kanstøtte at livslang læring perspektivet med støtte til formel og uformel læring i sammenhængendeuddannelsesperspektiver styrkes.Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS)
10
DFS anerkender behovet for forenkling og effektivisering af de eksisterende programmer. DFSstøtter muligheden for deltagelse af partnere fra tredjelande. DFS er positive overfor budget-forøgelsen. DFS mener, at der er for stort fokus på studentermobilitet og videregående uddan-nelse. DFS mener, at forslaget om at tildele 2 % af programmets midler til voksenuddannelse erfor lavt særligt i lyset af de demografiske udfordringer. DFS mener, at der bør være bedre ba-lance i forslagets målgrupper for at kunne understøtte Europa 2020-strategien og ET 2020.DFS anerkender, at det er vigtigt med fokus på erhvervsrettede kompetencer men mener, atsammenhængskraft, medborgerskab og demokratisk dannelse også er vigtigt. Her spiller denikke-formelle voksenlæring og folkeoplysning vigtig rolle. DFS foreslår, at voksenlæring og fol-keoplysning bør have egen sektor ved siden af de fire sektorer, der er angivet i forslaget. DFSforeslår, at minimumsbeløbet til voksenuddannelse øges fra 2 % til 7 %. DFS foreslår, at pro-grammet skal understøtte implementering af New European Agenda for Adult LearningDFS mener ikke, at effektivisering bør gå ud over mangfoldighed og inklusion. DFS foreslår, atder bør gives samme muligheder for mobilitetsprojekter for voksne som for unge og studeren-deDanske Lærerorganisationer International (DLI)DLI er generelt positive overfor sammenlægningen af programmer og støtter budgetforøgelsensamt forslaget om at simplificere ansøgningsproceduren. DLI frygter dog, at sammenlægningenvil bidrage til en centralisering og betyde, at små projekter om fx folkeoplysning eller undervise-res mobilitet kan forsvinde. DLI mener, at navnet Erasmus for All kan skabe forvirring. DLI erbetænkelige overfor Kommissionens forslag om at knytte tildelingen af midler til Europa 2020-strategien, da det fx kan betyde at små, innovative projekter overses. DLI mener, at program-met bør have et bredere mål end Europa 2020-strategiens mål og er skeptiske overfor forslagetom at knytte universiteter og erhvervsliv tættere sammen. DLI savner oplysninger om og for-klaring om Erasmus Master lånegarantien. DLI støtter forslagets fokus på lærermobilitet.Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)Aktive Unge er en vigtig finansieringskilde for DUF’s aktiviteter. DUF ønsker at det nye pro-gram fortsætter med at prioritere og støtte ikke-formelle læringsaktiviteter for unge. DUF erpositive overfor budgetforøgelsen. DUF er desuden positive overfor, at forslaget er inklude-rende og støtter etableringen af Erasmus Youth Participation. DUF er skeptiske overfor forsla-get stærke arbejdsmarkedsfokus, idet der også bør være fokus på medborgerskab og deltagelse.DUF mener ikke, at forslaget er tilstrækkeligt rettet mod den ikke-formelle læring og ikke erinkluderende nok i forhold til NGO’er. DUF frygter, at forslaget kan give konkurrence ogskævvridning på både nationalt og europæisk plan. DUF ønsker, at der også skal være støtte tilorganisationernes driftsøkonomi og ikke kun til deres aktiviteter. DUF foreslår, at den budget-mæssige fordeling mellem de eksisterende programmer skal angives i faste minimumsbeløb ieuro. DUF foreslår, programmet i højere grad skal anerkende og prioritere den ikke-formellelæring. DUF foreslår, at støtten skal være mindre bureaukratisk, mere fleksibel og give mulighedfor flere langsigtede aktiviteter.Danske Universiteter (DK-Uni)Overordnet støtter DK-Uni Kommissionens forslag herunder dets fokus på administrative for-enklinger men opfordrer til, at krav til afrapportering og nye, statiske indberetninger holdes på
11
et minimum. DK-Uni støtter, at navnet Erasmus fastholdes men beklager, at brandet ErasmusMundus ikke er indeholdt i det nye forslag, idet danske universiteter har brugt ressourcer på atopbygge Erasmus Mundus som et brand. DK-Uni gør opmærksom på, at danske regler ogrammer ikke bør være en barriere for danske universiteters deltagelse i programmet. DK-Uniforeslår, at programmet støtter universitetssamarbejder, der har til formål at udvikle innovativelærings- og uddannelsesformer.FTFFTF ser fordele ved at samle programmerne, der gør det muligt at fokusere indsatsen og udnyt-te synergien, og FTF støtter de tre valgte aktioner. Men FTF mener, at det bør sikres, at derfortsat er mulighed for og reel plads til, at alle typer af uddannelser kan deltage indenfor de trevalgte aktioner. FTF mener, at valget af Erasmus navnet er problematisk, da det signalerer vide-regående uddannelser. Et nyt navn bør være uafhængigt af de eksisterende programnavne. FTFstøtter prioritering af målsætningerne under Europa 2020 og ET 2020. FTF kan også støtte despecifikke mål, men mener at der bør fastsættes et bredt formål hvad angår ”keycompetencesand skills”. Aktionen ”Cooperation for innovation and goodpractices” er for snævert beskrevetmed et for entydigt fokus på videnalliancer mellem virksomheder og videregående uddannelser.FTF forslår, at artikel 8 formuleres brederes, så partnerskaber med den offentlige sektor ogsåindgår.Københavns Universitet (KU)KU er overordnet positive og ser forslaget som en forbedring med ambition om begrænsningaf administration. KU mener, at Erasmus Higher Education bør implementeres med begrænsetressourcetræk på universiteterne i form af bl.a. afrapportering. KU mener, at stipendier til mo-bilitet for undervisere og personale bør stå i mål med administrationen. KU er kritiske overforlåneordningen, der kan føre til øget ubalanceret mobilitet i EU. KU mener, at administration,kontrol og udbetaling relateret til låneordningen skal ligge udenfor universiteternes regi for atbegrænse deres administrative byrde. KU ønsker at beholde Erasmus Mundus som navn.Professionshøjskolernes Rektorkollegium (UC-DK)UC-DK støtter forslaget om et integreret program, da det skaber mulighed for at sammentænkeog skabe synergi mellem aktiviteter. UC-DK er også positive overfor intentionen om at reduce-re kompleksiteten og skabe forenklet administration. UC-DK støtter forslaget om støtte til stra-tegiske partnerskaber, mobilitet for undervisere, udvikling af IT-support platforme og sammen-tænkningen af mobilitet og indsatser for kapacitetsopbygning. UC-DK udtrykker bekymring forforslagets nedprioritering af visse aktiviteter som fx forberedende besøg. UC-DK ønsker, at dertages særligt hensyn til tildeling af midler til mindre ressourcestærke aktører, der bør sikres ligemuligheder for at søge og få tildelt midler. UC-DK foreslår, at programmet giver mulighed forat søge støtte til udveksling med alle lande udenfor EU/EØS. UC-DK er positive overfor mu-ligheden for at opnå støtte til double degrees og multiple degrees og støtter brugen af flat rategrants. UC-DK foreslår, at der for de strategiske projekter kan opereres med budgetter for me-re end 500.000 euro. UC-DK foreslår, at offentlige institutioner eller offentligt anerkendte insti-tutioner, der er godkendt til at forestå praktikophold som led i en uddannelse, og som har enskriftlig uddannelsesaftale med en uddannelsesinstitution, som har et Erasmus University Char-ter omfattes af aftalen.
12
RUCRUC er positive overfor sammenlægningen af uddannelsesprogrammer herunder administrativeforenklinger og mulighed for fleksibilitet i midlerne og er positive overfor fastholdelsen afErasmus navnet. Hvad angår nøgleaktion 1 om mobilitet mener RUC, at det vil være positivtom studerende får mulighed for flere studieophold, hvis blot den samlede periode ikke oversti-ger et max antal måneder. RUC mener, at 3 måneders grænsen for ophold bør kunne ophæves isærlige tilfælde.Syddanske Universitet (SDU)SDU støtter videreførelsen af navnet Erasmus men udtrykker bekymring for, om der vil væreuklarhed om de enkelte aktiviteter, når Erasmus udbredes til alle områder. SDU mener derfor,at man kan overveje, at foretage en præcisering af betegnelserne på de underliggende aktiviteter.SDU støtter regel- og procedureforenklingen herunder indførelsen af lump sums. SDU støtterinddragelsen af sport i programmet herunder muligheden for dual career. SDU støtter at deråbnes op for øget mobilitet til lande udenfor EU/EØS herunder muligheden for kapacitetsop-bygning men påpeger eventuelle udfordringer i forhold til danske regler. SDU støtter forslagettil lånegarantiordning. SDU støtter forslagets opfordring til, at medlemsstater fjerner lovmæssi-ge og administrative hindringer for programmet herunder studerendes indrejse.Forslaget har desuden været sendt i høring blandt interessenter på idrætsområdet med særlighenblik på høringssvar for så vidt angår idrætsdelen af forslaget. Frist for høringssvar fra disseinteressenter var 20. januar 2012. Der blev modtaget 6 høringssvar, hvoraf tre ikke indeholdtbemærkninger. Nedenfor følger et kort resumé af de øvrige tre høringssvar.Idrættens Fællesråd (IF) (DIF, DGI, Dansk Firmaidrætsforbund)IF er enige i programforslagets målsætninger på idrætsområdet. For så vidt angår de foreslåedeaktiviteter finder IF, at der bør sikres national og lokal forankring af de tværnationale samar-bejdsprojekter, som opnår støtte. IF finder videre, at der bør ske en præcisering af betingelserfor støtte til ikke-kommercielle europæiske idrætsarrangementer, og at støtte til styrkelse af vi-denbasen inden for idræt særlig bør fokusere på breddeidrætsområdet, herunder bl.a. på bred-deidrættens potentiale for forbedring af folkesundheden. Yderligere finder IF, at dialog medrelevante europæiske parter bør udvides til også at omfatte relevante globale parter. Endeligforeslår IF, at programmidler fordeles via tre forskellige tildelingsordninger: 20 procent af støt-ten bør fordeles til nationale enheder (fx nationale idrætsorganisationer) med henblik på støttetil mindre udvekslingsprojekter, 55 procent bør gå til tværnationale samarbejdsprojekter, derbringer ressourcestærke og ressourcesvage idrætsorganisationer sammen, mens 25 procent børgå til en udviklingspulje, som fordeles til flerårige samarbejder mellem fx 3-5 af de fremmestelande på et givet område med henblik på udviklingen af et specifikt område af idrætten.Idættens analyseinstitut (Idan)Idan finder programforslagets fokusområder på idrætsområdet nyttige og velvalgte. Idan støttersærligt aktiviteten om styrkelse af videngrundlaget for politiskudvikling på idrætsområdet. Der-udover understreger Idan vigtigheden af, at programmet støtter breddeidræt. Endelig påpeger
13
Idan, at programmet ikke bør støtte tværnationale idrætsbegivenheder – hverken på bredde-eller eliteniveau – i væsentlig grad.Sport Event Denmark (SEDK)SEDK foreslår, at ”ikke-kommercielle events” - det være sig eliteevents såvel som breddeevents- tolkes på en sådan måde, at f.eks. et EM i regi af enten det europæiske forbund eller det inter-nationale forbund ikke bliver opfattet som en kommerciel event, idet disse rettighedshaveresom udgangspunkt er ikke-kommercielle.9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget har været drøftet i Rådet, hvor der generelt har været opbakning til programmetsoverordnede målsætninger og til den europæiske merværdi og systemiske effekt. Flere lande harudtrykt ønske om et større fokus på ungdomsområdet. Flere lande har ment, at Kommissio-nens forslag har haft for stor fokus på videregående uddannelser. Der har overordnet væretstøttet til de foreslåede typer af aktioner på både uddannelses-, ungdoms- og idrætsområdet.Flere lande har udtrykt ønske om, at der i selve programmet skal allokeres en større andel af detsamlede budget til de forskellige sektorer.Flere lande har kritiseret både det overordnede navn Erasmus for Alle og de sektorspecifikkenavne, men der er ikke fundet opbakning til et alternativt navn.Flere lande har ønsket, at antallet af institutioner der støttes i regi af Jean Monnet aktionen skaludvides til at omfatte alle de seks institutioner, som støttes i de eksisterende programmer.Flere lande har ønsket at fastholde muligheden for at have flere nationale myndigheder og flereligestillede nationale agenturer. Flere lande har tilkendegivet, at der bør oprettes to eller flerekommitter for programmets gennemførelse.10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er overordnet positiv overfor forslagets aktioner og aktiviteter herunder program-mets fokus på europæisk merværdi og systemisk effekt.Regeringen er overordnet positiv overfor Kommissionens ønske om, at forenkle strukturen forprogrammerne. Regeringen ønsker i den forbindelse, at forenklingen også kommer de nationaleagenturer til gavn i deres administration af programmet. Regeringen ønsker, at alle uddannelses-sektorer tilgodeses i programmet, ligesom ungdomsområdet bør have en synlig placering. Rege-ringen har ikke ingen indvendinger imod programmets navn Erasmus for Alle.Regeringen er positiv overfor Kommissionens forslag om at øge midlerne til uddannelse, somregeringen finder er det vigtigste element i forslaget, men den nærmere vurdering af det foreslå-ede budget vil ske som led i de overordnede forhandlinger om den flerårige finansielle rammefor 2014 - 2020.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
14
Folketingets Europaudvalg er blevet orienteret om forslaget ved grundnotat af 23. januar 2012.
15
Punkt 2: Beskæftigelsesegnethed for dimittender efter endt uddannelse
- KOM-dokument foreligger ikke- rådskonklusioner1. Resumé:
Med udgangspunkt i strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet(ET2020) indeholder rådskonklusionerne et anneks med et europæisk benchmark for dimttenders beskæftigel-sesegnethed målt som andelen af beskæftigede dimittender op til tre år efter afgang fra uddannelsen. For at opnåbenchmarkets mål anbefales en række initiativer inden for monitorering og kvalitativ analyse af dimittendersførste job samt nedsættelsen af en ekspertgruppe, der bl.a. skal belyse mulighederne for større inklusion af prakti-ske elementer i uddannelserne, herunder via vekseluddannelse.2. Baggrund
Med EU’s strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET2020),som blev vedtaget i maj 2009, blev der etableret fem europæiske benchmarks eller reference-værdier med det formål at overvåge udviklingen, identificere udfordringerne og bidrage til evi-densbaseret politikudformning på uddannelsesområdet inden for EU (endnu et benchmark formobilitet blev vedtaget i november 2011). Det blev i den sammenhæng også besluttet, atKommissionen skulle udarbejde forslag til et benchmark for beskæftigelsesegnethed. Bench-market er mål for et EU-gennemsnit i 2020 og ikke som et konkret mål for det enkelte land.Udkastet til rådskonklusioner afspejler ligeledes målet i Europa 2020-flagskibsinitiativetEndagsorden for nye kvalifikationer og job somat styrke uddannelsessystemernes ydeevne og udstyre deunge med relevante kompetencer i forhold til arbejdsmarkedets behov. Udkastet skal også ses ilyset af erklæringen fra det uformelle møde i Det Europæiske Råds den 30. januar 2012 om be-hovet for at fremme unges beskæftigelse og styrke overgangen fra uddannelse til arbejdsmarke-det.3. Formål og indhold
Selve benchmarket for beskæftigelsesegnethed fremgår af et anneks til udkastet til rådskonklu-sioner og lyder således:I 2020 bør andelen af beskæftigede dimittender (20-34-årige), der har afsluttet enuddannelse højst tre år forinden, være mindst 82 pct. (sammenlignet med 76,5 pct. i 2010).Benchmarketomfatter dermed ikke unge, som kun har en grundskoleeksamen, da den vil være afsluttet, førde fylder 20 år, men alle inden for aldersgruppen med en kompetencegivende ungdomsuddan-nelse og/eller en videregående uddannelse.Det fremgår af udkastet til rådskonklusioner, at andelen af beskæftigede 20-34-årige dimitten-der, der har afsluttet en uddannelse inden for de sidste 1-3 år, er faldet fra 81 pct. i EU-gennemsnit i 2008 til 76,5 pct. i 2010.Formålet med benchmarket er at bidrage til at identificere de politikker, der i overgangen frauddannelse til arbejdsmarked øger beskæftigelsesgraden for personer, der har taget en uddan-nelse. Sammen med relevante kvalitative analyser skal det samtidig styrke det europæiske sam-arbejde vedrørende overgangen fra uddannelse til arbejde og være et redskab til monitoreringenaf medlemsstaternes fremskridt og identificering af god praksis.16
Det understreges samtidig, at kombinationen af faktorer, der får personer i beskæftigelse, til atforblive i beskæftigelse og til at avancere i deres karrierer, er et komplekst begreb, som ogsåinvolverer mange faktorer – ud over de personlige – der ligger uden for uddannelsesområdet, såsom arbejdsmarkedsreguleringen, den økonomiske struktur og den overordnede økonomiskesituation.Til benchmarket anvendes kun data, der allerede er til rådighed, og det forventes derfor ikke atskabe yderligere administrative byrder for medlemsstaterne eller EUROSTAT.Udkastet opfordrer medlemsstaterne til at arbejde for at opnå det europæiske benchmark i an-nekset, at monitorere andelen af beskæftigede dimittender og deres beskæftigelsesegnethed forat styrke evidensbasen til brug for politikudviklingen, at styrke implementeringen og anvendel-sen af EU's programmer og redskaber til støtte for beskæftigelsesegnethed, mobilitet og livslanglæring, samt at styrke samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og relevante interessenter påbeskæftigelsesområdet både på lokalt, regionalt og nationalt niveau for at fremme brugen aflærepladser og praktikophold i virksomheder.Kommissionen opfordres i udkastet til at overvåge fremskridtene mod benchmarkets mål viaden årlige Education and Training Monitor og Den Fælles Rapport for implementeringen afET2020, til at styrke det europæiske samarbejde for at belyse dels den specifikke effekt af ud-dannelsespolitik på overgangen fra uddannelse til beskæftigelse, dels sammenhængen mellemden opnåede uddannelse og kvaliteten af det første job, herunder overensstemmelsen mellemdet individuelle udbud af kundskaber og den beskæftigelse, de har opnået tre år efter dimission.Samtidig opfordrer udkastet Kommissionen til at samarbejde tæt med relevante internationaleinstitutioner som ILO, OECD og UNESCO om at udveksle analyser og ekspertise på området.Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres til at indsamle kvalitativ information og godpraksis til supplering af den kvantitative monitorering for at styrke evidensbaseret politikudvik-ling. Desuden skal der nedsættes en ekspertgruppe bestående af nationale eksperter fra med-lemsstaterne og relevante sociale partnere på EU-niveau, der skal identificere eksempler på godpraksis for en glat overgang fra uddannelse til arbejdsmarked. Arbejdsgruppen skal dels under-søge, hvordan inkorporeringen af flere praktiske elementer i uddannelserne, f.eks. via vekselud-dannelse, kan øge dimittenders beskæftigelsesegnethed, dels overveje i tæt samarbejde medEMCOs indikatorgruppe og SGIB hvilke indikatorer, der vil være bedst egnet til monitorerin-gen af hvilken uddannelsespolitik, der bedst fremmer dimittenders beskæftigelsesegnethed. En-delig skal der udvikles peer-læringsinitiativer vedrørende overgangen fra uddannelse til beskæf-tigelse.4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk ret
17
Forslaget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.7. Konsekvenser
Forslaget medfører i sig selv ingen konsekvenser.8. Høring
Forslaget blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse, ungdom mv. den 13.april 2012. Forslaget blev desuden drøftet ved et møde i EU-specialudvalget for uddannelse,ungdom mv. den 19. april. Ved mødet blev følgende bemærkninger fremsat.Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) bemærkede at Danmark ved passende lejligheder ogsåbør gøre opmærksom på, at uddannelse også skal bidrage til den almene dannelse.Dansk Arbejdsgiverforening (DA) roste initiativet og det danske formandskabs arbejde medforslaget. DA mente dog, at målsætningen godt kunne være højere og tage højde for strukturel-le betragninger.FTF gjorde opmærksom på, at det er et svært område. Derfor bør man også inddrage kvalitati-ve analyser, der viser, hvordan uddannelse påvirker beskæftigelsesegnethed.Danske Universiteter påpegede, at forslaget har store metode udfordringer. Derfor er det svært,at få et reelt og sammenligneligt billede, som der kan reageres på politiske. Danske Universitetergjorde opmærksom på, at forslaget ikke bør føre til nye administrative krav for universiteterne.Dansk Magisterforening (DM) fremhævede, at uddannelse også handler om almen dannelse,som desuden også er et led i muligheden for at finde beskæftigelse. DM påpegede, at det ikkenødvendigvis er uddannelserne som er årsag til, at dimittender ikke kan finde beskæftigelse. Detkan ligeså vel være en manglende beskæftigelsesindsats, som er årsagen.Danske Studerendes Fællesråd (DSF) påpegede problemerne med, at nogle dimittender eroveruddannede i forhold til deres beskæftigelse, og at mange unge arbejder i ulønnet praktik.Kommunernes Landsforening (KL) anførte, at der også er forskelle EU landene imellem, i for-hold til, hvor arbejdsmarkedsparate dimittender er, når de bliver færdiguddannede.9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne.10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
18
Ungdom
Punkt 3: Fremme af unges kreative og innovative potentionale
-KOM-dokument foreligger ikke-rådskonklusioner1. Resumé:
Formandskab ønsker gennem vedtagelse af et sæt rådskonklusioner at sætte fokus på mulighederne for at frem-me unges kreativitet, innovationsevne og talent som middel til at øge deres aktive deltagelse i samfundslivet ogderes beskæftigelsesegnethed.2. Baggrund
Det nuværende triosamarbejde på ungdomsområdet med deltagelse af Polen, Danmark og Cy-pern foregår inden for den fælles overskrift ”Unges aktive deltagelse i samfundslivet.” Inden fordenne ramme har det danske formandskab valgt at sætte fokus på, hvordan man bedst fremmerunges kreative og innovative evner og talent som middel til at øge deres aktive medborgerskabog overgang til beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Det skal særligt ses i lyset af den relativt højeungdomsarbejdsløshed i flere medlemslande.3. Formål og indhold
Formålet med konklusionerne er at få unge til at engagere sig mere i samfundslivet ved at ud-nytte de kreative evner, som mange unge er i besiddelse af. Det gælder blandt andet deres brugaf sociale medier og deltagelse i det frivillige foreningsliv, som har vist sig som effektive midlerfor unge til at være mere aktive. Dette skal også ses i lyset af, at undersøgelser viser, at andelenaf unge, der deltager i valg til de forskellige demokratiske forsamlinger, i nogle lande ligger rela-tivt lavt set i forhold til gennemsnittet af befolkningen.På denne baggrund opfordres medlemslandene til sammen med Kommissionen inden for deresrespektive kompetenceområder at:-Støtte unges kreativitet, innovationsevne og talent ved at sikre tilstrækkelige udfoldel-sesmuligheder for personlig og social udvikling gennem ikke-formel og uformel læring,frivillige aktiviteter, aktivt medborgerskab, interkulturelt samarbejde og ungdomsarbejde,f.eks. ved at sikre tilstrækkelig og passende finansiel støtte, hvor det er muligt.Stimulere dannelse af strategiske partnerskaber mellem ungdomsorganisationerne ogmyndighederne på lokalt, regionalt og nationalt niveau så vel som med den private sek-tor med det formål at organisere projekter og begivenheder ledet af unge.Fremme og forbedre anerkendelsen og valideringen af ikke-formel og uformel læring.Fremme initiativer, der kan engagere unge i en dialog om, hvordan deres deltagelse i dedemokratiske beslutningsprocesser kan forøges.Fremme og sprede information og god praksis om unges kreativitet, innovationsevne ogtalent.Inden for princippet om den åbne koordinationsmetode at nedsætte en tematisk ar-bejdsgruppe med deltagelse af nationale eksperter til at sørge for spredning af eksemplerpå god praksis.-----
19
---
Udnytte mulighederne i Aktive Unge-programmet og mulige andre EU-programmer in-klusiv Den Europæiske Socialfond.Overveje at igangsætte forskning i unges brug af sociale medier i relation til demokratiskdeltagelse på nationalt og europæisk niveau for at øge unges deltagelse via skræddersyet,ungdomsvenlig og gennemsigtig information.Gøre bedst mulig brug af programmet ”Europa for Borgerne 2013” (dog uden at forud-diskontere Årets formelle vedtagelse).
Endvidere opfordres Kommissionen til at- Rapportere til rådets arbejdsgruppe for ungdomsområdet om resultaterne af den temati-ske arbejdsgruppes arbejde senest med udgang af 2013- Sprede resultaterne af den kommende undersøgelse om unges deltagelse i det demokra-tiske liv i Europsa med særlig fokus på dens mulige indvirkninger på unges beskæftigel-sesegnethed.- Stille forslag til en anbefaling fra Rådet om valideringen af ikke-formel og uformel læringsom allerede annonceret under Europa 2020 flagskibsinitiativet Unge på vej og Endagsorden for nye kvalifikationer og jobs.4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk ret
Forslaget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.7. Konsekvenser
Forslaget medfører i sig selv ingen konsekvenser.8. Høring
Forslaget blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse, ungdom mv. den 13.april 2012. Forslaget blev desuden drøftet ved et møde i EU-specialudvalget for uddannelse,ungdom mv. den 19. april. Ved mødet blev følgende bemærkninger fremsat.Kommunernes Landsforening (KL) påpegede rådskonklusionernes sammenhæng med denbredere dagsorden om faglighed i for eksempel folkeskolen.Dansk Ungdomsfællesråd (DUF) påpegede, at man bør søge at fremme unges brug af socialemedier som led i deres aktive deltagelse i samfundet herunder som middel til at nå grupper, derikke normalt deltager i samfundslivet. DUF mente i den forbindelse ikke, at en udbredelse afbrugen af sociale medier i sig selv bør være et mål.9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige medlemsstater forventes at støtte en vedtagelse af rådskonklusionerne.
20
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter formandskabets udkast til konklusioner.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.21
Punkt 4: At engagere unge mennesker for at frigøre deres potentiale
- KOM-dokument foreliggerikke-politisk debat1. Resumé:
Formandskabet ønsker at sætte fokus på problemerne omkring bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden via enpolitisk debat om initiativer til at forhindre marginalisering af unge uden beskæftigelse og uddannelse.2. Baggrund
På dets møde den 8.-9. december 2011 vedtog Det Europæiske Råd et sæt rådskonklusioner,hvoraf det blandt andet fremgår, at der i den nuværende stramme økonomiske situation i Eu-ropa er brug for strukturelle reformer i almindelighed og for særligt målrettede foranstaltningerover udsatte grupper, især unge uden beskæftigelse, i særdeleshed.Ved det uformelle møde i Det Europæiske Råd den 30. januar 2012 blev følgende fremhævet:- Det er nødvendigt at skabe nye job, ikke mindst inden for den grønne økonomi- Dette bl.a. skal ske via konkrete aktioner rettet mod at overvinde manglende matchmellem færdigheder og arbejdsmarkedet- Det kræver gennemgribende reformer af arbejdsmarkedet i Europa.- Dette er hovedsageligt et anliggende for medlemsstaterne, som derfor er tvunget til atudvikle og implementere omfattende nye initiativer på uddannelses- og beskæfti-gelsesområdet.Det danske formandskab ønsker derfor at sætte fokus på problemerne omkring de såkaldte”NEETs,” dvs. unge ” Not in Employment, Education or Training.”3. Formål og indhold
Formålet med debatten er give ungdomssektorens bidrag til diskussionen om hvilke initiativer,der kan modvirke den omfattende ungdomsarbejdsløshed i Europa – og herunder at fremhævevigtigheden af at forsyne unge med relevante kompetencer for at sikre dem beskæftigelse ogmodvirke social eksklusion.Ungdomsområdet er karakteriseret ved fokus på den ikke-formelle og uformelle læring, ligesomdet knytter an til spørgsmålet om igangværende arbejder om anerkendelse og validering af real-kompetencer både i Kommissionen og i medlemslandene.På denne baggrund ønsker det danske formandskab at styrke den tværsektorielle tilgang til ung-domsområdet og udbrede debatten om initiativer til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshedenogså til området for den ikke-formelle og uformelle læring.Formandskabet indbyder derfor ministrene til at diskutere følgende spørgsmål:1. Inden for området ikke-formel og uformel læring: Hvilke redskaber ser medlemslandenesom relevante at tage i brug for at reducere den høje ungdomsarbejdsløshed?22
2. Inden for området ikke-formel og uformel læring: Hvilke midler bør tages i brug for atforhindre marginalisering af unge uden beskæftigelse eller uddannelse, de såkaldteNEETs?4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk ret
Diskussionsoplægget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.7. Konsekvenser
Diskussionsoplægget medfører i sig selv ingen konsekvenser.8. Høring
Diskussionsoplægget har ikke været sendt i høring.9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige medlemsstater forventes at bidrage til udvekslingen af synspunkter.10. Regeringens generelle holdning
Regeringen byder diskussionsoplægget velkomment.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Diskussionsoplægget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
23
