Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12
BUU Alm.del Bilag 181
Offentligt
1104291_0001.png
1104291_0002.png
1104291_0003.png
1104291_0004.png
1104291_0005.png
1104291_0006.png
1104291_0007.png
1104291_0008.png
1104291_0009.png
1104291_0010.png
1104291_0011.png
1104291_0012.png
1104291_0013.png
1104291_0014.png
Ministeriet for Børn og Undervisning
Analyse af lærernes arbejdstid pådet almene gymnasium og HFMarts 2012
Indhold12Indledning og baggrund ................................................................................... 3Lærernes arbejdstid ......................................................................................... 52.1 Fordelingen af arbejdstid på institutionsniveau ........................................ 62.2 Den historiske udvikling i anvendelsen af lærernes arbejdstid ................ 83Metode ........................................................................................................... 103.13.23.33.43.53.63.7Statistiske begreber................................................................................10Stikprøveudvælgelse af uddannelsesinstitutioner og lærere ................. 10Statistisk usikkerhed............................................................................... 11Arbejdstidskategorier.............................................................................. 11Feriefaktorberegning .............................................................................. 12Dataindsamling på uddannelsesinstitutionerne ..................................... 13Post hoc test ........................................................................................... 13
Dokument:Version nr.:Udgivelsesdato:Udarbejdet af:Kontrolleret af:Godkendt af:
29032012_lærenesarbejdstid_stx_Final229. marts 2012AAP-STKNIST
1
INDLEDNING OG BAGGRUND
Pluss Leadership (Pluss) har med eStatistik som underleverandør gennemført enanalyse af arbejdstiden i skoleåret 2010 - 2011 for lærerne på det almene gymna-sium og HF. Analysen er gennemført for Ministeriet for Børn og Undervisning(MBU).Pluss færdiggjorde i september 2010 en analyse af lærernes arbejdstid på for-skellige uddannelsesområder – herunder stx og HF. Den analyse indgik i grundla-get for overenskomstforhandlingerne i 2011 (OK11). Den nye analyse af lærernesarbejdstid for skoleåret 2010 - 2011 skal indgå i det forberedende arbejde frem tiloverenskomstforhandlingerne i 2013 (OK13). Analysen fra 2010 blev gennemførtinden for rammerne af overenskomsten fra 2008, og den nye analyse er ligeledesgennemført inden for denne overenskomstmæssige ramme jf. fokus på skoleåret22010-2011.Dataindsamlingen er foregået i december 2011 og frem til februar 2012. Alle ar-bejdstidsregistreringer er indhentet fra uddannelsesinstitutionernes seneste lukke-de skoleår dvs. 2010 – 2011. Stikprøvestørrelsen er på 497 lærere fordelt på i alt20 almene gymnasier.Lærernes arbejdstid på stx består overordnet af en række klassiske opgaver så-som undervisning, forberedelse af undervisning, rettearbejde og opgaver knyttet tilundervisningen eller til driften af uddannelsesinstitutionen. For en uddybning skalder henvises til den skematiske oversigt med definitioner på side 11. I analysen fra342007 og i analysen fra 2010 viste det sig, at der var variation mellem uddannel-sesinstitutionerne. Nogle uddannelsesinstitutionerne brugte relativt mere tid påundervisning end andre, nogle havde flere undervisere med aldersreduktion og5igen andre brugte mere eller mindre tid på øvrig tid . Samtidig viste det sig, atundervisningsandelen var steget fra 18,9 % i 2007 til 19,6% i 2010, mens andelenaf øvrig tid var faldet fra 19,5% i 2007 til 17,5% i 2010.Ministeriet har ønsket, at den nye analyse er sammenlignelig med den tidligerearbejdstidsanalyse, som Pluss har gennemført, og ligeledes den analyse somRambøll Management har gennemført. Dog med den undtagelse, at arbejdstids-kategorien ”øvrig tid” ikke nedbrydes i de underkategorier, som er anvendt i denseneste analyse fra september 2010, som var udarbejdet af Pluss. Her var ”øvrigtid” et fokusområde. I den nye analyse har ministeriet ønsket et særligt fokus pårettearbejde knyttet til større skriftlige opgaver. Dette rettearbejde er derfor under-søgt for at se nærmere på, hvor meget rettearbejde som foretages i samvær medelever (faglig vejledning), og hvor meget rettearbejde, der foregår uden elever.Sammenfattende benyttes der i denne analyse samme opdeling og definition af deforskellige kategorier i arbejdstid – dog med en underopdeling af ”rettearbejde” for1
1
”Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder – Analyse af lærernes ar-bejdstid”. Pluss Leadership for Undervisningsministeriet, september 2010. Pluss’ undersøgelse fra2010 er en opfølgning på: ”Anvendelsen af lærernes arbejdstid – en sammenfatning af undersøgelserblandt social- og sundhedsskoler, voksenuddannelsescentre, erhvervsskoler, almene gymnasier oginstitutioner for mellemlange videregående uddannelser ”, Rambøll Management for Undervisningsmi-nisteriet, 2007.2”Cirkulære om overenskomst for lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskolermv.”, Personalestyrelsen, 2008.32007 henviser til publikationsåret, mens selve analyseåret er 2006-2007.42010 henviser til publikationsåret, mens selve analyseåret er 2008-2009.5Den signifikante variation mellem institutionerne skal forstås, som forskelle mellem top og bund iranking efter undervisningsandele.
Analyse af lærernes arbejdstid på det almene gymnasium og HF
3
at synliggøre indholdet heri jf. den skematiske oversigt på side 11. Proceduren forindsamlingen af data er ligeledes den samme som tidligere.I analysen er der desuden benyttet de samme statistiske begreber og udregnings-principper, som i analysen fra 2007 og som i analysen fra 2010. Det betyderblandt andet, at når der i analysen henvises til det statistiske begreb gennemsnit,så er der tale om gennemsnit af andele i %. Eksempelvis summen af lærernesundervisningsandel i % divideret med antallet af lærere. Gennemsnittet udtrykkerdermed den gennemsnitlige andel af lærernes tid forbrugt på undervisning.
Analyse af lærernes arbejdstid på det almene gymnasium og HF
4
2
LÆRERNES ARBEJDSTID
Anvendelsen af lærerenes arbejdstid ser i skoleåret 2010 – 2011 således ud:Tabel 2.0(+/-)Gennem- procentsnitpoint2010-2010-2011201119,2%25,0%4,2%13,9%12,1%1,8%5,9%1,8%15,3%1,8%12,9%0,2%0,3%0,0%0,3%0,3%0,1%0,1%0,0%0,6%0,2%0,1%
MedianUndervisningForberedelsePauseSamlet rettearbejde**Rettearbejde - uden eleverRettearbejde - med elever (faglig vejledning)19,8%25,4%4,2%14,0%12,1%1,3%5,8%2,0%11,8%0,0%12,6%
1. kvartil17,0%22,2%3,7%9,1%7,7%0,3%4,5%1,5%7,5%0,0%11,9%
3. kvartil22,0%28,8%4,8%18,4%16,6%2,7%7,2%2,3%16,9%0,0%13,9%
EksamensarbejdeØvrige aktiviteterØvrig tidAldersreduktionFerie, feriefridage og søgnehelligdage
Tabellen er baseret på en stikprøve på 497 lærere fordelt på 20 almene gymnasier.
Den gennemsnitlige undervisningsandel per lærer er 19,2%. Med en statistiskusikkerhed på 0,2% betyder det, at den gennemsnitlige undervisningsandel liggerpå mellem 19,0% og 19,4%. Den gennemsnitlige andel af tid brugt på forberedel-se per lærer er på 25,0%, og den gennemsnitlige andel af tid per lærer brugt på”øvrig tid” er på 15,3%.Omregnes den gennemsnitlige undervisningsandel på 19,2% til timer, så svarerdet til, at en lærer på det almene gymnasium i gennemsnit underviser 369,4 timer6ud af et bruttoårsværk på 1924 timer .Den beregnede statistiske usikkerhed er for de enkelte variable generelt lav.Rettearbejde er inddelt i to underkategorier. Samlet set bruger en lærer i gennem-snit 13,9% af sin arbejdstid på rettearbejde. For at få indblik i, hvor meget tid derbruges på faglig vejledning af elever i forbindelse med opgaveskrivning, og hvormeget tid der går med rettearbejde uden elevers tilstedeværelse, er rettearbejdeopdelt. En lærer bruger i gennemsnit 1,8% af sin arbejdstid på faglig vejledning iforbindelse med elevers opgaveskrivning. Det er eksempelvis opgaver så somstørre skriftlige opgaver, studieretningsprojekt, Dansk/historie opgave, HF – ek-samensprojekt og på nogle institutioner AT – vejledning. Disse typer af opgaverfordrer faglig vejledning af elever. Den klassiske form for rettearbejde uden eleverudgør i gennemsnit 12,1% af en lærers arbejdstid.6
I tabellerne vises alle resultater i procenter, men for at give et konkret indtryk af, hvor mange timerprocenterne dækker over, er procenterne for kategorien undervisning omregnet til timer. Som afsæt fordenne beregning anvendes et bruttoårsværk for en lærer på 1.924 timer, hvilket er inklusiv ferie, ferie-fridage og søgnehelligdage. Det er gjort velvidende, at procenterne ikke i alle tilfælde er fremkommetved at analysere hele årsværk. Det er ganske enkelt ikke alle lærere i analysen, som er ansat på fuldtid.
Analyse af lærernes arbejdstid på det almene gymnasium og HF
5
2.1
Fordelingen af arbejdstid på institutionsniveau
Tabellen nedenfor viser, hvordan arbejdstiden fordeler sig for de 20 almene gym-nasier, der indgår i analysen. Gymnasierne er rangordnet efter undervisningsan-dele.Tabel 2.1Rette-Samletarbejderette-- udenarbejdeelever13,6%13,2%15,2%16,3%15,2%12,2%12,5%14,9%14,7%13,9%13,0%14,9%15,0%15,1%12,1%12,5%16,6%14,6%11,6%11,1%13,9%10,9%9,7%11,7%11,4%12,6%15,0%13,3%11,9%10,8%13,7%13,1%11,3%11,9%12,3%12,4%13,8%11,5%9,7%13,5%12,6%9,8%9,7%12,1%--Rette-arbejde -medelever(fagligvejledning)1,9%1,7%2,7%1,3%1,9%0,3%1,8%1,2%1,6%2,5%1,1%2,6%2,6%1,3%0,6%2,8%3,1%2,0%1,8%1,4%1,8%--Ferie,feriefridageog søgne-helligdage12,7%12,0%13,8%13,8%12,9%12,4%11,9%11,8%13,0%12,9%14,3%11,9%13,7%12,9%11,7%13,7%11,8%12,8%13,6%13,8%12,9%13,8%13,9%
Uddannelses-institution1234567891011121314151617181920Gns. 2010-2011Gns. 2008-2009Gns. 2006-2007
Undervis-ning21,4%21,2%21,0%20,8%19,6%19,4%19,4%19,3%19,3%19,2%19,2%19,1%18,8%18,6%18,5%18,4%18,4%18,2%17,9%17,5%19,2%19,6%18,9%
Forbered-else27,7%27,7%26,6%25,3%25,5%26,0%26,1%23,7%25,1%24,0%24,5%25,1%24,8%23,9%24,3%24,2%25,9%23,9%22,9%23,0%25,0%25,3%25,0%
Pause4,6%4,6%4,4%4,2%4,2%4,2%4,3%3,9%4,2%4,1%4,1%4,2%4,1%4,0%4,1%4,0%4,2%4,0%3,9%3,8%4,2%4,2%4,1%
Eksamens-arbejde6,2%5,2%6,8%6,6%6,2%5,8%5,4%6,6%4,8%6,1%4,6%7,2%5,2%5,7%6,0%6,5%6,3%4,9%5,9%6,3%5,9%5,5%5,7%
Øvrigeaktiviteter1,5%2,3%2,2%2,1%0,0%2,1%2,2%2,0%2,1%2,0%2,0%2,1%2,1%2,0%2,0%2,0%1,0%2,0%2,0%1,2%1,8%1,8%1,8%
Øvrigtid10,7%12,2%10,1%12,0%14,1%16,3%17,1%16,6%15,0%13,6%16,8%13,6%15,2%15,9%18,9%17,6%13,5%16,2%21,1%19,5%15,3%17,5%19,5%
Alders-reduktion0,7%1,3%0,6%1,0%1,4%1,1%1,1%1,1%3,0%3,3%2,8%2,2%1,1%1,4%2,1%1,7%1,4%2,5%2,1%3,3%1,8%1,3%1,4%
Tabellen er baseret på en stikprøve på 497 lærere fordelt på 20 almene gymnasier. Stikprøvestørrel-sen på gymnasierne er på 25 lærere.7
Undervisningsandelen varierer mellem institutionerne fra 17,5% som det laveste til21,4% som den højeste andel af tid brugt på undervisning. Ligeledes varierer an-delen af øvrig tid fra 10,1% som det laveste og 21,1%, som den højeste andel aftid brugt på øvrig tid. Med særligt fokus på rettearbejde varierer det samlede rette-arbejde mellem 11,1% som det laveste og 16,6% som det højeste. Herunder vari-erer faglig vejledning (rettearbejde med elever) med 0,3 % som det laveste og3,1% som det højeste. Rettearbejde uden elever varierer mellem 9,7 % som detlaveste og 15 % som det højeste.7
På et gymnasium måtte to lærere udgå fra analysen efter påbegyndelsen af dataregistreringen, fordideres timeopgørelser ikke var retvisende. På et andet gymnasium måtte én lærer udgå af sammeårsag, derfor er der ikke 500 lærere i analysen, men 497 lærere.
Analyse af lærernes arbejdstid på det almene gymnasium og HF
6
En post hoc test viser, at der er signifikante forskelle på eksempelvis de 3 øversteog de 3 nederste. Med andre ord er der signifikant forskel på de institutioner, derligger i toppen af rangordningen og de institutioner, der ligger nederst (se side 13for post hoc test).Forklaringen på, hvorfor der er forskelle mellem institutionerne i undervisningsan-dele skal blandt andet findes i andelen af lærere, der er påaldersreduktion,ande-len af lærere, der har over 40% af deres tid iøvrig tidog andelen af lærere ansatpådeltid.Disse 3 forhold forklarer tilsammen omkring halvdelen af variationen ilærernes undervisningsandel.Har en institution mange lærere på aldersreduktion, så har det en negativindvirkning på andelen af tid brugt på undervisning.Har en institution mange lærere, der benytter 40% og derover af deres tidpå ”øvrig tid”, så har det ligeledes en negativ indvirkning på undervis-ningsandelen. Medarbejdere der har over 40% af deres arbejdstid i ”øvrigtid” varetager typisk særlige funktioner såsom studievejledning, tillidsre-præsentant, mentorordninger eller er pædagogikumkandidater.Har en institution mange lærere på deltid, så har dette en positiv indvirk-ning på undervisningsandelen. Deltidsmedarbejdere er her defineret sommedarbejdere, der arbejder færre end 900 timer om året. Den positiveindvirkning på undervisningsandelen skyldes, at deltidsansatte eller vika-rer ofte er mindre involverede i institutionens øvrige opgaver, såsom ud-viklingsprojekter, varetagelse af særlige hverv, forskellige møder etc.
Den sidste halvdel af forklaringen på variationen i lærernes undervisningsandelskal findes i andre forhold – herunder institutionsspecifikke forhold. Det drejer sigblandt andet om uddannelsesinstitutionens organisering af lærernes arbejde ogom ledelsens forskellige holdninger til prioritering, organisering, opfølgning ogoptimering på timeforbrug. Derudover skal forskellene findes i institutionernesforskellige vilkår. For eksempel kan nogle gymnasier have en fagligt og socialtsvagere elevgruppe end andre gymnasier, og må derfor bruge flere midler pågennemførelses- og fastholdelsesindsatser. Der kan også være tale om kostgym-nasium, hvor lærere får tid for tilstedeværelse sammen med eleverne. Eller derkan være gymnasier, der har oplevet en stor udskiftning i personalet, fordi en storældregruppe er gået på pension, og derfor har de mange pædagogikumkandida-ter, som leverer mindre undervisning osv.Rankinglisten skal altså tolkes med forsigtighed.I tabellen ses der desuden variation mellem institutionerne på andelen af tid brugtpå ”øvrige aktiviteter”. Det skyldes, at der er uddannelsesinstitutioner, der harforhandlet de ”øvrige aktiviteter” væk eller ned. De øvrige aktiviteter honorerestypisk med 5 minutter for hver 45 minutters undervisning. De 5 minutter er for nog-le institutioner sat ned til 3 eller 2,5 minutter eller for en enkelt institution helt fjer-net.
Analyse af lærernes arbejdstid på det almene gymnasium og HF
7
2.2
Den historiske udvikling i anvendelsen af lærernes arbejdstid
Nedenstående tabel viser fordelingen af lærernes arbejdstid fra de 3 analyser,opdelt på analyseårene; 2010-2011, 2008-2009 og 2006-2007.Tabel 2.2Gennem-snit 2010-201119,2%25,0%4,2%13,9%12,1%1,8%5,9%1,8%15,3%1,8%12,9%(+/-)procentpoint2010-20110,2%0,3%0,0%0,3%0,3%0,1%0,1%0,0%0,6%0,2%0,1%Gennem-snit 2008-200919,6%25,3%4,8%10,9%--5,5%1,8%17,5%1,3%13,8%(+/-)procentpoint2008-20090,2%0,3%0,1%0,3%--0,1%0,0%0,7%0,2%0,1%Gennem-snit 2006-200718,9%25,0%4,1%9,7%--5,7%1,8%19,5%1,4%13,90%(+/-)procentpoint2006-20070,3%0,3%0,1%0,3%--0,1%0,0%0,7%0,2%0,30%
MedianUndervisningForberedelsePauseSamlet rettearbejde*Rettearbejde - uden elever19,8%25,4%4,2%14,0%12,1%1,3%5,8%2,0%11,8%0,0%12,6%
1. kvartil17,0%22,2%3,7%9,1%7,7%0,3%4,5%1,5%7,5%0,0%11,9%
3. kvartil22,0%28,8%4,8%18,4%16,6%2,7%7,2%2,3%16,9%0,0%13,9%
* Rettearbejde - med elever(faglig vejledning)EksamensarbejdeØvrige aktiviteterØvrig tidAldersreduktionFerie, feriefridage ogsøgnehelligdage
Den samlede stigning i undervisningsandelen fra 18,9% i 2006-2007 til 19,2% i2010-2011 er på 0,3 procentpoint, svarende til en stigning på 1,6%. Fra analysen i2008-2009 til analysen i 2010-2011 er undervisningsandelen faldet med 0,4 pro-centpoint fra 19,6% til 19,2%, svarende til et fald på godt 2%.Forberedelsen er for de tre analyser på et næsten konstant niveau. I alt 25,0 % aflærernes arbejdstid bliver i 2010 – 2011 brugt på forberedelse. Årsagen til, hvorforforberedelsen ikke er fulgt med stigningen i undervisningen siden 2006-2007, kanforklares ved, at nogle gymnasier så småt er begyndt at arbejde med differentieretforberedelse. Det vil sige, at nogle gymnasier ikke giver forberedelse til eksempel-vis deletimer, frivillig undervisning i musik, idræt og lignende, øvelsestimer m.m.Andre skoler arbejder med delt forberedelse dvs. at undervisere eksempelvis veddeletimer, deles om forberedelsen til holdet. Disse timer er typiske identificeret ianalysens kritiske gennemgang af ”øvrig tid”. Endvidere skal der henvises til, atder i gennemgangen af ”Øvrig tid” er identificeret undervisning, hvortil der ikkegives forberedelse – eksempelvis frivillig undervisning.I analysen fra 2006-2007 og frem til analysen i 2008-2009 kunne der identificereset fald på 2 procentpoint i øvrig tid fra 19,5% til 17,5%, svarende til et fald på godt10%. Tilsvarende er der sket et fald i andelen af tid brugt på øvrig tid fra 2008-2009 til analysen fra 2010-2011. Her falder andelen af tid brugt på øvrig tid med2,1 procentpoint fra 17,5% til 15,4% svarende til et fald på 12%. Faldet i øvrig tidkan skyldes, at uddannelsesinstitutionerne er begyndt at prioritere mere ift., hvilkeopgaver, der anses for væsentlige at løse. Eksempelvis er mødepuljer og andrekollektive akkorder et sted, hvor der på nogle gymnasier er lavet ændringer. Sam-tidig har nogle gymnasier tilknyttet psykologer eller lignende, som har taget mereover ift. nogle af gennemførelses- og fastholdelsestiltagene.Rettearbejde er steget i perioden frem til 2010-2011. I 2006-2007 brugte en lærergennemsnitligt 9,7% af sin tid på at rette opgaver. I 2010-2011 bruger en lærer i
Analyse af lærernes arbejdstid på det almene gymnasium og HF
8
gennemsnit 13,9% af sin tid på at rette opgaver. Årsagen til stigningen i rettear-bejde kan være, at lærere, der underviser i fag, som typisk kun har begrænset8eller ingen rettearbejde tilknyttet deres fag, nu indgår i AT forløb , hvor eleverneskriver tværfaglige opgaver. Årsagen kan også være, at der er kommet flere lære-re med i analysen i 2010-2011, som netop retter de større opgaver, som givermegen rettetidI tabellen ses det desuden, at den gennemsnitlige andel af tid brugt på ferie, ferie-fridage og søgnehelligdage i 2010-2011 er lavere end i de to foregående analyser.Det skyldes, at der var færre søgnehelligdage, som faldt på hverdage for analyse-året 2010-2011 end i de foregående analyseår. I alt var der 6 søgnehelligdage i2010-2011, mens der i de foregående analyseår var 9 søgnehelligdage.
8
AT står for Almen Studieforberedelse. AT forløb er et studieforberedende forløb, hvor eleverne arbej-der tværfakultært med et emne. Emnet skal behandles af minimum to fag, fra hver deres fakultet dvs.fra det naturvidenskabelige, humaniora eller det samfundsvidenskabelige.
Analyse af lærernes arbejdstid på det almene gymnasium og HF
9
33.1
METODEStatistiske begreber
Kortlægningen af lærernes arbejdstid præsenteres ved brug af følgende forskelli-ge statistiske begreber.Gennemsnittet er summen af værdierne divideret med antallet af værdier-ne. I analysen anvendes eksempelvis summen af lærernes undervis-ningsandel i % divideret med antallet af lærere. Gennemsnittet udtrykkerdermed den gennemsnitlige andel af lærernes tid forbrugt på undervis-ning.Medianen er den midterste værdi af de ordnede værdier. Det vil sige detpunkt, hvor halvdelen af observationerne falder under, og den andenhalvdel falder over.1. kvartil (nedre kvartil) afgrænser den fjerdedel med de mindste værdier.3. kvartil (øvre kvartil) afgrænser den fjerdedel med de højeste værdier.I analysens signifikanstests arbejdes der med et 95 % konfidensinterval.Konfidensintervallet benyttes til at vise, hvor meget en stikprøve afviger frapopulationen.LSD post hoc test benyttes til at vurdere, hvorvidt der er tale om signifi-kante forskelle mellem de enkle institutioner. Hermed testes for hver en-kelt institution, hvorvidt der er en signifikant forskel mellem denne og hveraf de øvrige institutioner. Den udførte test er en tosidet t-test med antagetens varians og et signifikant niveau på 5%, hvormed de konstaterede for-skelle opnår en sikkerhed på 95%. Rapporteringen er udført således, athvis to institutioner på listenikkehar et bogstav til fælles, er de testetsig-nifikant forskelligemed hensyn til lærernesgennemsnitlige undervisnings-andel.Der er for hver enkelt test ikke blevet foretaget nogen analyse af destatistiske forudsætninger for denne test.Stikprøveudvælgelse af uddannelsesinstitutioner og lærere
3.2
Analysen bygger på en samlet stikprøve på i alt 497 lærere fordelt på 20 almenegymnasier. Ministeriets publikation ”Tal der taler” fra 2010 opregner her den sam-lede population på 146 gymnasier og HF-kurser. Institutionerne er tilfældigt ud-valgt, dog med hensyn til en geografisk spredning i forhold til Østdanmark ogVestdanmark.Analysen fra 2007 på de almene gymnasier og HF byggede på en stikprøve på579 lærere fordelt på 29 institutioner. Analysen fra 2010 byggede på en stikprøvepå de almene gymnasier og HF på 379 lærere fordelt på 15 uddannelsesinstitutio-ner.Det skal her understreges, at stikprøvestørrelserne på institutionsniveau er identi-ske i de to analyser fra Pluss i 2010 og Rambøll i 2007 (i alt er stikprøven på 20lærere per institution), mens stikprøvestørrelsen i nærværende analyse er på 25lærere per institution.Lærerne er udvalgt efter deres fødselsdag. Dvs. at der er lavet en sortering på allelærerne for skoleåret 2010-2011 i forhold til de første to cifre i deres fødselsdato.Herefter er de første 25 lærere udvalgt. De ledere, der til dagligt sidder med i denstrategiske ledelse og det tekniske administrative personale, er sorteret fra ogindgår ikke i analysen.
Analyse af lærernes arbejdstid på det almene gymnasium og HF
10
3.3
Statistisk usikkerhed
Den beregnede statistiske usikkerhed i de to analyser fra 2010 og 2007 har vistsig at ligge på stort set samme niveau. I nærværende analyse er den beregnedestatistiske usikkerhed ligeledes lav og på samme niveau med de to foregåendeanalyser. Analyseresultaterne på sektorniveau er således robuste. For konklusio-ner vedrørende de enkelte uddannelsesinstitutioner, skal disse drages med forsig-tighed grundet stikprøveusikkerheden på institutionsniveau.3.4Arbejdstidskategorier
Nedenstående skema viser den opdeling i lærernes arbejdstid, som er benyttet ianalysen. Hver arbejdstidskategori er beskrevet ift., hvad kategorien indeholder aftyper af opgaver. Arbejdstidskategorierne er de samme, som blev benyttet i detidligere analyser – dog med en underopdeling af ”Rettearbejde”, for at synliggøreindholdet heri.

Arbejdstidskategori

Undervisning

Beskrivelse af indhold

Denne kategori består af den tid, læreren anvender påundervisning. Undervisningen kan ud over fx klasseunder-visning være holdundervisning, individuel undervisning ogundervisning på tværs af hold, klasser, årgange og fore-læsninger, der organiseres med elever i større eller mindregrupper, med flere lærere eller ved, at læreren er vejledereller konsulent mv. Derudover kan undervisningen foregåandre steder end i et klasseværelse, blandt andet påekskursioner, studieture og virtuel undervisning. Endeligkan undervisningen også være frivillig undervisning, stu-diekredse og undervisning ved temadage. Undervisning erikke ethvert samvær med elever, men vil have et uddan-nelsesformål og normalt forudsætte forberedelse og efter-behandling.Ved forberedelse forstås den tid, hvor læreren enten aleneeller i fællesskab med andre forbereder, efterbehandler ogevaluerer et hold elever eller en klasses undervisning.Der er delvist tale om de tidligere ”præambelaktiviteter”,som ikke har eksisteret i en overenskomstmæssig sam-menhæng siden 1999, men de forekommer stadig i nogenudstrækning på institutionsniveau. Der er ofte tilknyttet enfaktor til løsning af opgaverne. Opgaver kan i udgangs-punktet indbefatte: Karaktergivning og evaluering forenkeltelever, udarbejdelse af undervisningsbeskrivelser,koordinering af kursisternes undervisning - herunder detskriftlige arbejde, forsømmelsesregistrering, kontakt til ikkefremmødte elever/kursister i forbindelse med opstart,registrering af timeflytning/timebytning i studieadministra-tivt system mv.Lærerenes samlede tid anvendt på rettearbejde, opgave-evaluering med (faglig vejledning) og uden elever i forbin-delse med opgaveskrivning.Tid anvendt på rettearbejde og opgaveevaluering udenelevers tilstedeværelse.Tid anvendt i samvær med elever (faglig vejledning) fx iforbindelse med elevers opgaveskrivning inden for Studie-retningsprojektet, Større skriftlige opgave, Dansk/Historieopgaven, HF-eksamensprojekt og AT-vejledning.
Forberedelse af undervisning
”Øvrige opgaver i tilknytning tilundervisningen” – ”Pædagogiskadministrative opgaver”
Rettearbejde – samlet
Rettearbejde – uden elever
Rettearbejde – med elever (Fagligvejledning)
Analyse af lærernes arbejdstid på det almene gymnasium og HF
11

Arbejdstidskategori

Eksamensarbejde

Beskrivelse af indhold

Tid anvendt på eksamensarbejde i form af eksamination,censur og opgaveudarbejdelse.
Pauser
Tid anvendt på pauser – herunder pædagogiske pauser,hvor lærerne i et vist omfang skal stå til rådighed for ele-verne.Alderstillæg i timer givet til lærere på 60 år eller derover.
Aldersreduktion/-tillæg:
Ferie, feriefridage og søgnehellig-dageØvrig tid
Tid anvendt til ferie, feriefridage og søgnehelligdage.
Overordnet kan øvrig tid deles op i to kategorier: Tid brugtpå De elevrelaterede opgaver og tid brugt på De ramme-sættende opgaver.Elevrelaterede opgaver drejer sig om opgaver, der knyttersig direkte til eleverne og deres undervisning samt udvik-lingen af denne. Dertil kommer opgaver knyttet til elever-nes rolle og tilstedeværelse i de sociale enheder, somuddannelsesinstitutionerne er – med andre ord kulturska-bende opgaver.De rammesættende opgaver drejer sig om, at alle undervi-sere løser opgaver, som understøtter institutionernes drift iet helhedsperspektiv, og som tildeles timer under øvrig tid.Eksempelvis koordinerende opgaver, særlige hverv såsomtillidsrepræsentant eller sikkerhedsrepræsentant, skema-lægger, tilsyn med samlinger/lokaler, MUS mv. Nogle afopgaverne er fælles for alle undervisere, og andre erspecifikke for enkelte lærere eller lærergrupper.(I analysearbejdet er der jf. indledningen til denne rapportikke sondret mellem disse to overordnede kategorier, og”øvrig tid” er opgjort samlet).
3.5
Feriefaktorberegning
”Ferie, feriefridage og søgnehelligdage” er én af de arbejdstidskategorier, somindgår i nærværende undersøgelse. For alle uddannelsesinstitutioner har det væ-ret muligt at identificere, hvorvidt den enkelte lærer har afholdt sine feriefridageeller ej. Det har dog ikke været muligt at få indblik i den resterende ferie. Derfor erder for alle lærere anvendt enferiefaktor.Feriefaktoren er benyttet til at udregne,hvor mange timer den enkelte lærer bruger på at holde ferie og søgnehelligdage.Feriefaktoren er relativ ift., hvor meget den enkelte lærer har arbejdet i løbet afåret 2010-2011.Alle beregninger af ferie og søgnehelligdage er beregnet ud fra skoleåret 2010-2011, og ud fra et udgangspunkt om, at et årsværk, inden der regnes ferie ogsøgnehelligdage på, udgør 1.680 timer. I skoleåret 2010 – 2011 var der 6 søgne-helligdage.
Analyse af lærernes arbejdstid på det almene gymnasium og HF
12
3.6
Dataindsamling på uddannelsesinstitutionerne
Uddannelsesinstitutionerne er alle blevet informeret om deres deltagelse i analy-sen via et orienteringsbrev fra Ministeriet for Børn og Undervisning. Herefter eruddannelsesinstitutionerne blevet telefonisk kontaktet, dels for at informere uddy-bende om analysen og institutionens deltagelse heri, dels for at aftale, hvem kon-taktpersonen fra institutionen skulle være og fastsætte dato for institutionsbesøg.Kontaktpersonen for hver institution har typisk været en uddannelsesleder medansvar for og indsigt i institutionens studieadministrative system. Langt flertallet afde deltagende uddannelsesinstitutioner benytter Lectio som studieadministrativtsystem til at registrere arbejdstid i. Et fåtal arbejder i Ludus og et par enkelte harudarbejdet egne systemer i Excel, som de benytter selvstændigt eller som sup-plement til enten Ludus eller Lectio.Som led i det forberedende arbejde, er alle institutionernes lokalaftaler for skole-året 2010-2011 læst igennem.Dataindsamlingen på uddannelsesinstitutionerne er foregået i tæt dialog med kon-taktpersonen fra uddannelsesinstitutionen. Her er de forskellige poster for lærer-nes arbejde blevet gennemgået for at sikre en forståelse for opgaven og dermeden korrekt placering ift. arbejdstidskategorierne.Her skal det nævnes, at rettearbejde knyttet til større skriftlige opgaver typisk erregistreret som ”øvrig tid” på uddannelsesinstitutionerne. MBU arbejder med ”nyskriftlighed” i gymnasiet, dvs. ny rettemetode, som foregår i samvær med eleverneog derfor er der i denne nye analyse lagt vægt på at identificere disse timer under”Øvrig tid” og få dem registreret og synliggjort under arbejdstidskategorien ”Rette-arbejde” med de to underkategorier ”Rettearbejde med elever” (faglig vejledning)og ”Rettearbejde uden elever”.I identificeringen af, hvor meget af lærernes rettearbejde, der er brugt i samværeleverne (faglig vejledning) i forbindelse med opgaveskrivning, og hvor meget derer brugt på rettearbejde uden elever, har denne fordeling beroet på uddannelses-institutionens vurdering. Det er kun ved følgende opgaver, at der har været taleom en vurdering: Større skriftlige opgaver, Studieretningsprojekt, Dansk/Historieopgave, HF-eksamensprojekt og AT-vejledning. De fleste uddannelsesinstitutionerhar vurderet, at 60% af tiden benyttes på rettearbejde med eleverne (faglig vejled-ning), mens den resterende del anvendes på at rette opgaven.I gennemgangen af ”øvrig tid” er der endvidere identificeret undervisning – og i envis udstrækning også forberedelse - som ikke i udgangspunktet har været registre-ret som undervisning i de studieadministrative systemer. Det drejer sig om vikarti-mer, frivillig undervisning og AT-undervisning. Disse timer er i analysearbejdetregistreret i henhold til definitionerne for undervisning og forberedelse.Alle arbejdstidsregistreringer er sendt til validering hos uddannelsesinstitutionerne.Således har uddannelsesinstitutionerne haft lejlighed til at gennemse registrerin-gerne for deres egen institution og vende tilbage med eventuelle spørgsmål.3.7Post hoc test
Nedenfor ses den gennemførte post hoc test på de 20 uddannelsesinstitutionerne.Tabellen skal læses således, at der hvor der er sammenfald mellem bogstaverneer der ikke signifikant forskel. Altså er der eksempelvis ikke sammenfald i bogsta-
Analyse af lærernes arbejdstid på det almene gymnasium og HF
13
ver mellem de første 3 institutioner (institution 1-3) og de nederste 3 institutioner(institution 18 - 20), og derfor signifikant forskel på institutionerne.Tabel 3.0Uddannelses-institution1234567891011121314151617181920Gennemsnitligunder-visningsandel21,4%21,2%21,0%20,8%19,6%19,4%19,4%19,3%19,3%19,2%19,2%19,1%18,8%18,6%18,5%18,4%18,4%18,2%17,9%17,5%aa ba b ca b c da b c d ea b c d ea b c d ea b c d ea b c d ea b c d ea b c d ea b c d ea b c d eb c d ec d ec d ec d ed eee
Analyse af lærernes arbejdstid på det almene gymnasium og HF
14