BUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 160: Resumé af forskningsrapport fra Aalborg Universitet vedr. LP-modellen i de kommunale dagtilbud

LP-modellen på UCN har gennemført et pilotprojekt med LP i 140 dagtilbudfordelt på tolv danske kommuner. I forbindelse med projektet er der gennem-ført en spørgeskemaundersøgelse, hvor ikke blot pædagoger og forældre, menogså børnene har deltaget. Derfor har LSP, Laboratorium for forskningsbaseretskoleudvikling og pædagogisk praksis, nu et datamateriale, hvor børn selv harsvaret på 20 spørgsmål om, hvordan de har det i dagtilbuddet.Børnegruppen består af knap 3000 fire- og femårige, og svarprocenten er 82.Derudover har kontaktpædagoger, alle pædagoger og børnenes forældre delta-get i undersøgelsen.Undersøgelsen er foregået gennem LP-modellens netportal, og spørgsmålenestilles til børnene igennem en kombination af grafiske illustrationer og lyd (talttekst). Børnene har svaret ved at klikke på en glad, en sur eller en neutral smiley.Spørgsmålene er knyttet til temaer som:•forholdet til voksne,•forholdet til andre børn,•aktivitetstilbud,•leg,•højtlæsning,•begrebsforståelse og lignende.Det er så vidt vides første gang børn selv er blevet brugt som informanter pådenne måde, og materialet giver et uniktbillede af, hvilke erfaringer børn har.Forskernes analyser viser, at børnene har forstået spørgsmålene, og at de harklare opfattelser af, hvordan de har det i børnehaven. Disse opfattelser stemmerlangt fra altid overens med de voksnes.

Kvalitet i dagtilbuddet – hvad siger børnene?Lars QvortrupKvalitet i dagtilbuddet er vigtig. Det siger økonomerne. Det siger uddannelses-forskerne. Men hvad siger børnene? En ny undersøgelse af kvalitet i dagtilbuddethar for første gang givet børnene stemme. Undersøgelsen omfatter 140 dagtilbudi Danmark. Der er blevet lavet spørgeskemaer til børn, pædagoger og forældre,og 2856 børn, 3052 pædagoger og 1791 forældre har svaret.Men er børn på fem år i stand til at besvare et spørgeskema? Ja, lyder svaret:Hvis de bliver spurgt på den rigtige måde. I denne undersøgelse bliver de præ-senteret for en række enkle situationer i grafisk form, ledsaget af et lydbaseretspørgsmål af typen: ”Kan du lide de andre børn?”, ”Kan du lide de voksne?”, ”Erder nogen i børnehaven, der driller?”, ”Lytter de voksne til dig?”, osv. Spørgsmå-lene bliver altså præsenteret i taleform og i grafisk form, og de kan besvares medet ja, et nej eller et ”nogle gange”, symboliseret ved henholdsvis en glad, en surog en neutral smiley. Fordelingskurverne over svarene viser, at børnene svarerræsonnabelt og ikke tilfældigt.Hvad svarer børnene? De svarer, at de gennemgående trives godt i danske bør-nehaver, men at børnehaverne og deres pædagogik i langt højere grad tilgodeserpiger end drenge. Piger har det bedre i børnehaven end drengene, og de værdsæt-tes mere – socialt, kommunikativt og adfærdsmæssigt – end drengene gør. Nogettilsvarende gør sig gældende for børn der får tildelt ekstra ressourcer eller somhar en minoritetssproglig baggrund: De har det dårligere end ”normalbørnene”,og de stimuleres heller ikke så godt.Alt dette og meget mere viser en ny undersøgelse baseret på såkaldte LP-data:Kvalitet i dagtilbuddet – en kortlægning i pilotprojektet: LP-modellen i de kom-munale dagtilbud.Datamaterialet blev indsamlet i 2010-2011, og undersøgelsener udarbejdet af Anne Kostøl, Thomas Nordahl, Anne-Karin Sunnevåg, HegeKnudsmoen og Trond Johnsen fra Høgskolen i Hedmark, Norge.

Hvad siger økonomerne?I et notat fra Rockwoolfonden i 2009 viste Jens Bonde, at det offentlige tilskud tilbørnepasning fra 1995 til 2005 pr. børnefamilie voksede fra 31.467 kr. i 1995 til53.428 kr. i 2005 målt i 2005 priser. Det svarer til en årlig stigning på 5,3 procent.Det betyder ifølge notatet, at de samlede offentlige udgifter til børneinstitutionerminus forældrebetaling i 2005 var på 24 mia. kr. (Bonde 2009).Denne udgiftsstigning er ikke ophørt efter 2005. I finansloven for 2012 afsatteregeringen en halv mia. kr. mere til udvikling af kvaliteten i dagtilbud. Diskus-sionen i relation hertil handlede om, hvad pengene skal bruges til: Skal de bru-ges til at fastsætte minimumsnormeringer? Nej, udtalte formanden for KL, janTrøjborg. Der er ikke nogen direkte sammenhæng mellem kvalitet og en ensartetgenerel normering i landets dagtilbud, og hovedeffekten af minimumsnorme-ringer kan være, at man skaber et udgiftspres uden kvalitetsforøgelse. Nej, manskulle hellere bruge de afsatte midler til at gøre en målrettet indsats for at hævekvaliteten i dagtilbuddene (KL 20/11 2011).Allerede i 2006 konkluderede OECD i rapportenStarting Strong,at det kanbetale sig at investere i daginstitutioner. Men massive investeringer handler somsagt ikke først og fremmest om normeringer, men i højere grad om pædagogiskkvalitet. For børnenes udvikling i førskoleperioden er en afgørende forudsæt-ning for deres efterfølgende uddannelse, og uddannelse er som bekendt en afgø-rende faktor for videnssamfundets materielle og sociale rigdom.

Hvad siger uddannelsesforskerne?Betyder dagtilbud – i denne sammenhæng defineret som dagpleje, vuggestue ogbørnehave – noget for børnenes udvikling? Ja, svarer den pædagogiske forskningog uddannelsesforskningen unisont. International forskning peger på, at der erstore samfundsmæssige gevinster at hente ved at sætte ind med en tidlig pædago-gisk indsats i dagtilbuddet. Den siger også, at det ikke handler så meget om nor-meringer som om: 1) kvaliteten af personalets uddannelse, 2) den pædagogiskekvalitet i dagligdagen i daginstitutionerne og 3) systematisk kvalitetsudviklinggennem efteruddannelse.I dagtilbud med god kvalitet kommunikerer voksne mere med børnene, ræ-sonnerer med børnene og stiller aktivt spørgsmål til børnene, og det stimulererdem naturligvis til at reflektere, tænke og bruge sproget. I gode dagtilbud er bør-

nenes leg og øvrige aktiviteter begrundet og tilrettelagt pædagogisk, dvs. i for-hold til børnenes udvikling og læring. Hermed øger man alt andet lige børneneschancer for at klare sig godt i den videre uddannelse og i livet. Forudsætningen erbedre uddannelse og efteruddannelse. Som John Hattie har vist (Hattie 2009), eren afgørende nøgle til succes refleksive praktikere. Det vil sige personale, der kanarbejde pædagogisk reflekteret i forhold til det enkelte barn, og som kan deltagei kvalitetsudvikling i institutionen.På den baggrund er det bemærkelsesværdigt, at langt størsteparten af den pæ-dagogiske forskning handler om grundskole og ungdomsuddannelser, mens deni langt mindre omfang ser på dagpleje, vuggestuer og børnehaver. Og fokuserervi på denne gruppe, dominerer børnehaverne, mens vuggestuer og især dagplejeer næsten fraværende. Dagplejeordningen er en hvid plet på det forskningsmæs-sige landkort, for hvordan studerer man leg, sproglig stimulering og pædago-gisk udvikling i de mange dagplejehjem? Det hedder ganske vist i paragraf ottei Dagtilbudsloven fra 2011, at der i alle dagtilbud skal ”udarbejdes en skriftligpædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppenfra 3 år til barnets skolestart.” Men i stykke otte tilføjer man: ”For dagplejen ud-arbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distriktertilknyttet den kommunale dagpleje.” Noget tyder på at kvaliteten i vuggestuerneer meget forskellig. Således peger en dansk undersøgelse, der dog kun er baseretpå ti kvalitative casestudier, på at variationen er enorm: I ét tilfælde havde barnetkun voksenkontakt 15 minutter om dagen. I et andet tilfælde havde barnet vok-senkontakt 26 minutter pr. time (Hansen 2011, p. 50).Ligeså forbavsende er det, at de fleste nordiske forskningsrapporter om dag-tilbud for børn i alderen 0-6 år ikke handler om børnene, men om de voksne. I2006-2009 koncentrerede ca. 2/3 af alle forskningsrapporter sig om de voksnei børnehaver og vuggestuer. Det store flertal af undersøgelserne var baseret påkvalitative metoder, og kun en minoritet besvarede ”what works?” spørgsmål,dvs. spørgsmål om forholdet mellem pædagogisk indsats og læringsudbytte(Nordenbo 2011, p. 16-18).Konklusionen er altså, at selv om vi ved, at kvaliteten af dagtilbuddet betydermeget, så ved vi ikke særlig meget – især ikke i en nordisk kontekst – om, hvadder faktisk virker på hvilken måde i vuggestuer og børnehaver, og de undersø-gelser der er lavet er altovervejende kvalitative og baseret på antropologiske ob-

Hvad siger børnene – og de voksne?LP-projektet i dagtilbuddetDette sidste – at der ikke er gennemført undersøgelser af dagtilbuddet for børnunder 6 år set fra børnenes position – råder den nye undersøgelseKvalitet i dag-tilbuddetbod på.Undersøgelsen indgår i det store LP-projekt i Danmark, dvs. det projekt somgennemfører vidensbaseret kompetence- og skoleudvikling i Danmark med fo-kus på LP, dvs. på læringsmiljø og pædagogisk analyse. Projektets mål er at skabebedre pædagogiske kompetencer blandt deltagerne, og et af redskaberne er at del-tagerne – lærerne, pædagogerne og eleverne – ved projektets start besvarer nogleomfattende spørgeskemaer, der omhandler læringsmiljø, trivsel, læring osv. i denpågældende skole. Der deltager godt 550 skoler med knap 30.000 lærere og pæ-dagoger og godt 220.000 elever. Gennem de spørgeskemaer, de alle sammen harudfyldt, har de skabt Danmarkshistoriens største database over forholdene i dennuværende danske folkeskole. Ja, det er nok en af de mest omfattende databaserover et nationalt skolesystem noget sted i verden.Dagtilbudsundersøgelsen 2010-11I 2010-2011 blev der gennemført et pilotprojekt for dagtilbud. Det blev gennem-ført i 12 danske kommuner og omfattede i alt 110 dagtilbud, hvilket indebærerat ca. 12.000 børn og deres forældre samt ca. 1500 medarbejdere deltager i pro-jektet.I projektet blev godt 3000 børn og et tilsvarende antal pædagoger og forældrebedt om at udfylde hvert deres spørgeskema. 2856 børn (svarprocent 83), 3052pædagoger (88 procent) og 1791 forældre (52 procent) besvarede spørgsmålene.Især i forhold til børnene var der tale om et eksperiment, for set i forhold tilhvordan børn oplever deres børnehavehverdag er der tradition for, at de voksnesvarer på børnenes vegne. Heroverfor står imidlertid, at vi ved, at børn opleverde fleste situationer på en anden måde end de voksne gør, og at de også dannerderes egne opfattelser og meninger på baggrund af deres oplevelser.

Men hvordan besvarer børn på fem år et spørgeskema? I nærværende under-søgelse er teknikken som følger: Det enkelte barn bliver præsenteret for en rækkeenkle situationer i grafisk form, ledsaget af et talt spørgsmål: ”Kan du lide deandre børn?”, ”Kan du lide de voksne?”, ”Er der nogen i børnehaven, der driller?”,”Lytter de voksne til dig?”, osv. Spørgsmålene kan besvares med et ja, et nej el-ler et ”nogle gange”, symboliseret ved en glad, en sur og en neutral smiley. Hvertbarn har besvaret tyve af denne type udsagn. Børnene instrueres af en pædagog,men de besvarer spørgsmålene selv. Fordelingskurverne over svarene viser, atbørnene svarer ræsonnabelt og ikke tilfældigt: Der er en naturlig variation i sva-rene, og frekvensfordelingen virker plausibel.TrivselHvordan synes børnene selv, at de trives? 80 procent trives på eller over middel.Ergo vurderer 20 procent, at de trives under middel. Og ”middel” er ikke et rela-tivt, men et absolut mål, dvs. et resultat som i børnenes spørgeskema er udløst afen sur smiley. Stort set alle børnene siger, at de har en eller flere gode venner (kun2 procent svarer benægtende), men omvendt oplever 80 procent, at de bliver dril-let – ofte eller nogle gange – mens 20 procent med andre ord svarer nej. Næstenlige så mange – 73 procent – siger at de bliver drillet i en grad, så de bliver kedeaf det, og godt 60 procent siger, at der er nogle dage, hvor de ikke har det godt.Ser man bort fra drillerier og tilsvarende episoder synes det sammenfattendeat være rimeligt at sige, at børnene selv synes, at der er et godt og rimeligt trivsels-niveau i børnehaven. Sjovt nok viser svarene fra forældrene, at de er endnu meretilfredse med børnehaven, og at de ikke på samme måde som børnene registrererdrillerier og så videre.Forhold til de voksneOgså hvad angår forholdet til de voksne er forholdene ifølge børnene gode i dedanske børnehaver. 85 procent bekræfter, at de voksne lytter, når barnet har no-get at fortælle, og endnu flere – 89 procent – får ros af de voksne, når de gør nogetgodt. Stort set alle bekræfter på den anden side, at der er steder, hvor de kan lege,uden at de voksne forstyrrer, og kun fire procent mener, at de voksne aldrig læserfor dem i børnehaven. Anderledes ser det ud med tal og tælling. ”Snakker I omtal i børnehaven?” lyder spørgsmålet. ”Ja” siger 73 procent, mens 27 procent sva-

rer nej. Til gengæld tegner og maler de alle sammen: Det svarer kun to procentnej på.Konklusionen er, at forholdet til de voksne – dvs. pædagoger og andre ansatte– er godt, og at børnenes kognitive og kreative færdigheder stimuleres. Men deter også tydeligt at det er sprog og fortælling, ikke tal og tælling, der dominerer ibørnehavens hverdag.Drenge og pigerFørst når man begynder at indregne kønsforskelle, bliver forskellene store. Derer en relativt stor forskel på drenges og pigers relation til de voksne, og drengenesforhold til de voksne er klart dårligere end pigernes. Pigerne tilkendegiver også,at de trives bedre end drengene.Når man går ned i enkeltspørgsmålene, bliver disse forskelle tydelige. Pigernebliver betydeligt oftere trøstet af en voksen, når de er kede af det, end drengenebliver. De kan generelt set bedre lide at gå i børnehave end drengene kan. Og sær-lig stor er forskellen, når man spørger, om de kan lide de voksne: De kan markantflere af pigerne end af drengene. Til gengæld siger drengene, at de bruger compu-ter, langt oftere end pigerne gør.”Er der nogen dage, hvor du ikke har det godt?” Drengene svarer oftere ja endpigerne. ”Får du meget skældud af de voksne?” Her er forskellen markant – ogdet er drengene der oplever at få mest skældud.Disse markante kønsforskelle bekræftes af de voksnes besvarelser. Pigernessociale færdigheder vurderes klart højere end drengenes: Når kontaktpædagogenskal vurdere det enkelte barn, sker det med svar på spørgsmål som: ”Viser han/hun at han/hun genkender andres følelser og handler derefter?” ”Lytter han/huntil andre og er indfølende?” ”Tager han/hun hensyn til andre i legesituationer?” Ialle disse tilfælde vurderes pigernes færdigheder markant højere end drengenes.Det samme mønster finder man, når man spørger om adfærd: Drengene erifølge pædagogerne markant mere ”udadreagerende” end pigerne. De har oftere”raserianfald”, de er oftere ”rastløse eller hele tiden i bevægelse”, og drengene gørsig langt oftere skyld i at ”forstyrre de aktiviteter, der foregår”.Mønstret går endvidere igen, når pædagogerne skal vurdere kommunikati-ons- og sprogfærdigheder: Pigerne vurderes markant højere end drengene: Deer bedre til at ”formulere deres ønsker verbalt”, til at ”lege med sproget” og til at

”rime på egen hånd”. Dette er ikke blot væsentligt for børnenes situation i bør-nehaven. Det er også vigtigt som forudsætning for at lære at læse og skrive og attilegne sig fagtekster senere i uddannelsesforløbet.Mønstret er med andre ord iøjnefaldende tydeligt, og man kan næsten se de”forstyrrende” og ”rastløse” drenge for sig. Spørgsmålet er naturligvis, om for-klaringen er, at pigerne tidligere end drengene udvikler sociale færdigheder. El-ler er den, at de sociale omstændigheder og vurderingskriterier i børnehaver ogblandt pædagoger værdsætter pigeadfærd højere end drengeadfærd? For man måvel som udgangspunkt sige, at børnehaverne har de drenge og piger, som de har.Kulturel og social baggrundKontaktpædagogerne vurderer, at dansksprogede børn i gennemsnit har klarthøjere sociale færdigheder end minoritetssproglige børn. Overraskende er det,at minoritetssprogsbørn med baggrund fra et andet vestligt land vurderes klartlavere end minoritetssprogsbørn med baggrund fra et ikke-vestligt land.Det samme mønster ser man, hvis man skelner mellem børn der modtagerekstra ressourcer og børn, der ikke gør. Der er en særdeles markant forskel mel-lem de to grupper, og de børn, der modtager ekstra ressourcer, vurderes til athave klart dårligere sociale færdigheder end de andre. Dette gælder også deres”udadreagerende” adfærd, som er langt mere udpræget hos de børn, der får eks-tra ressourcer, ligesom det gælder social isolation: De børn der modtager ekstraressourcer, vurderes som i betydelig grad mere socialt isolerede end de andrebørn.Skyldes det, at der er gode grunde til at disse børn modtager ekstra ressourcer?Det gør det måske, men det må bemærkes, at hvis man skelner mellem dansk ogminoritetssproglig baggrund vurderes de sidstnævnte som mere socialt isoleredeend de dansksprogede.Den mest markante forskel finder man, hvis man kombinerer sprog- og kom-munikationsfærdigheder med forskellen mellem dansk og minoritetssprog: Børnmed minoritetsbaggrund vurderes til at have langt dårligere sproglige færdighe-der end dansksproglige børn.Der synes på baggrund af disse tal at være grund til at fokusere på situationenfor de børn, der adskiller sig fra flertallet, både sprogligt/indvandrermæssigt oghvad angår de ressourcetildelte børn: Mange af dem har tydeligvis langt dår-

KonklusionerSom sagt er undersøgelsen om kvalitet i dagtilbuddet en af de første, hvor bør-nene får stemme. Som det fremgår, er det ikke blot metodisk muligt, men ogsåpædagogisk og socialt vigtigt at dette gøres oftere og mere systematisk. Børn kangøre rede for deres situation, og deres oplevelser adskiller sig fra de voksnes, hvadenten det e forældrene eller personalet i børnehaven.Mange ting fungerer godt i de danske børnehaver, ikke mindst hvad angår al-men trivsel. Men der er også vigtige fund i undersøgelsen, som man bør arbejdevidere med både i forskningen som i den pædagogiske indsats i dagtilbuddet.Børnehaverne passer tydeligvis bedre til piger end til drenge. Drengene vur-derer deres relationer og trivsel klart lavere end pigerne gør, og de voksne i bør-nehaven bekræfter denne vurdering: Piger værdsætter højere end drengene bådesocialt, kognitivt og færdighedsmæssigt.Noget tilsvarende gælder for forholdet mellem børn med dansk- og mino-ritetssproglig baggrund. De dansksproglige børn vurderes højere og de får enbedre sproglig stimulering.Endelig synes man at kunne konkludere, at der skal sættes fokus på de børn,der allerede i børnehaven modtager ekstra ressourcer: Meget tyder på, at børne-haverne ikke er gearet til at tackle dem lige så godt som de andre børn, og at dissebørn oplever en mindre lykkelig børnehavetid.Når man spørger til ”kvalitet i dagtilbuddet” er svaret derfor, at der er brugfor mere og anderledes forskning. Nærværende undersøgelse har kun trukketenkelte aspekter frem, og i datamaterialet gemmer der sig masser af andre vig-tige informationer. Men det er også klart, at der er brug for undersøgelser med etstærkere fundament i et stort datamateriale, undersøgelser der naturligvis bådekan og skal suppleres af kvalitative studier. Men studier baseret i enkelt-caseskan ikke stå alene.I forhold til børnehaver og medarbejdere er der tydeligvis ”plads til forbedrin-ger”, som det hed i gamle dages standpunktsbøger. Der bruges store økonomiske

LitteraturBonke, Jens (2009):Forældres og det offentliges udgifter på børn 1995-2005.Rockwool FondensForskningsenhed: KøbenhavnHattie, John (2009):Visible Learning. A Synthesis of over 800 Meta-Analyses Relating to Achieve-ment.Routledge: London and New York.Hansen, Ole Henrik: “Language Acquisition in the Danish Crèche”. In:Nordic Early Child-hood Education and Care – Effects and Challenges.Norwegian Ministry of Education andResearch, Oslo 2011.Nordenbo, Sven Erik (2011): “Mapping and Appraisal of Scandinavian Research in ECEC Insti-tutions”. In:Nordic Early Childhood Education and Care – Effects and Challenges.Norwe-gian Ministry of Education and Research, Oslo 2011.OECD (2001):Starting Strong: Early childhood education and care.Paris: OECD Publications.OECD (2006):Starting Strong II: Early childhood education and care.Paris: OECD Publications.

enne rapport formidler en kortlægningsundersøgelse, som er gennem-ført i danske børnehaver, der arbejder i et pilotprojekt om LP-modellen.Pilotprojektets mål er at udvikle viden om, hvordan man kan skabe bedrebetingelser for børns læring, trivsel og sociale udvikling. Det er gennemført i 12danske kommuner og involverer ca. 150 dagtilbud. Dette indebærer, at ca. 12.000børn, deres forældre og ca. 1500 medarbejdere i dagtilbuddene deltager i projek-tet. Pilotprojektet blev gennemført i 2010-2011 i et samarbejde mellem danskekommuner, dagtilbuddene, Professionshøjskolen University College Nordjylland,Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, samt Høgskolen iHedmark, Norge.I denne rapport præsenteres en kvantitativ kortlægning af pilotprojektet, hvorbørn, deres forældre og personalet i børnehaven er informanter. At inddragebørnenes stemmer i en sådan kortlægning er et helt unikt metodisk valg, dersjældent har været brugt tidligere. Undersøgelsen vil dermed kunne anses som etkvantitativt bidrag, der undersøger kvalitet i børnehaven, og også som et bidrag,hvor børnene selv giver information om, hvordan de oplever kvaliteten af børne-havetilbuddet.

Kvalitet i dagtilbuddet – set med børneøjneer forfattet af Thomas Nordahl,Anne Kostøl, Anne-Karin Sunnevåg, Hege Knudsmoen og Trond Johnsen, alle fraSenter for praksisrettet utdanningsforskning (SePU) ved Høgskolen i Hedmark.Rapporten udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling ogpædagogisk praksis (LSP), Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet.Den er nummer 1-2012 i forskningsserien fra LSP.LSP baserer sig på et aktivt og ligeværdigt samarbejde mellem Aalborg Uni-versitet og University College Nordjylland. Laboratoriets opgave er at sikreprofessionsorienteret forskning og forskningsbaseret professionsudvikling. LSPdriver blandt andet forskningsprojekter på baggrund af LP-data fra børnehaverog skoler, og LSP formidler forskningsresultater gennem rapporter, artikler,seminarer og konferencer.