Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommendeminister.Ministeren for børn og undervisning afgiver en redegørelse til beretningen.Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilketforventes at ske ultimo august 2012.Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde Endeligbetænkning over statsregnskabet 2011, som afgives i april 2013.

Statsrevisorerne,den 14. marts 2012BERETNING OM INDSATSEN FOR 95 %-MÅLSÆTNINGEN PÅ UNGDOMS-UDDANNELSERNEDet er en politisk målsætning, at alle unge skal have mulighed for at påbegynde oggennemføre en ungdomsuddannelse, fx en erhvervsuddannelse eller en gymnasialuddannelse. I 2006 fastsatte en række partier i Folketinget mål om, at mindst 95 % afungdomsårgangen i 2015 og mindst 85 % af årgangen i 2010 skal gennemføre enungdomsuddannelse.Målopfyldelsen kan først opgøres endeligt efter 25 år, fordi erfaringen er, at personer,der er gået ud af 9. klasse, kan vende tilbage til uddannelsessystemet i op til 25 årefter 9. klasse. Ministeriet for Børn og Undervisning fremskriver ved hjælp af en pro-filmodel, at man forventer at nå målet for 2010-årgangen i 2035. Man forventer, at enstørre andel af unge fra 2009- og 2010-årgangene gennemfører en ungdomsuddan-nelse, primært fordi flere af dem begynder på en gymnasial uddannelse, hvor gen-nemførelsesprocenten er højere end på erhvervsuddannelserne. Dvs. at den positi-ve udvikling er trukket af udviklingen på det gymnasiale område, hvorimod indsatsenhar været rettet mod erhvervsuddannelserne.Ministeriet for Børn og Undervisning har ansvaret for indsatsen for at nå 95 %-mål-sætningen, herunder indsatsen for at mindske det store frafald på erhvervsuddan-nelserne.Indsatsen for at nå den overordnede 95 %-målsætning bærer præg af godehensigter og initiativer. Selv om det er lykkedes at nå det opstillede mål om, atmindst 85 % af årgangen i 2010 skal have en ungdomsuddannelse, så må Stats-revisorerne konstatere, at Ministeriet for Børn og Undervisning ikke har tilstræk-kelig viden om, hvorvidt initiativerne virker efter hensigten.Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstillende, at Ministeriet for Børn og Un-dervisning har tilrettelagt en mål- og resultatstyring, som er så overordnet, atder ikke er konkrete og kortsigtede delmål for indsatserne for at få flere ungetil at gennemføre en ungdomsuddannelse. Ministeriet ved heller ikke, hvordande opnåede delresultater bidrager til den overordnede målsætning. Det gør om-rådet vanskeligt at styre og indebærer risiko for resursespild.En bedre styring og bedre data for de unges faktiske uddannelsessituation i Ungeda-tabasen vil kvalificere Ministeriet for Børn og Undervisnings og Folketingets grundlagfor at vurdere og korrigere den fortsatte indsats for at få 95 % af de unge i 2015 til athave gennemført en ungdomsuddannelse i 2040.Peder LarsenHenrik ThorupHelge Adam MøllerKristian JensenMogens JensenKlaus Frandsen

Introduktion og konklusion ........................................................................................... 1Indledning .................................................................................................................... 4A.Flere unge skal have en ungdomsuddannelse ..................................................... 4B.Formål, afgrænsning og metode ........................................................................... 9Mål på ungdomsuddannelsesområdet ....................................................................... 11A.Ministeriet for Børn og Undervisnings mål for indsatsen og initiativerne ............ 11Opfølgning på initiativerne på ungdomsuddannelsesområdet ................................... 17A.Monitorering af unge med en ungdomsuddannelse............................................ 17B.Ministeriet for Børn og Undervisnings kobling af initiativer og resultater –evalueringer af initiativerne ................................................................................. 19C.Udviklingen på indsatsens kerneområder ........................................................... 23

1. I velfærdsaftalen fra juni 2006 aftalte en række partier i Folketinget, at mindst 95 % af alleunge i 2015 (heraf mindst 85 % i 2010) skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Dette kal-des også 95 %-målsætningen. En ungdomsuddannelse er fx en erhvervsuddannelse eller engymnasial uddannelse. I globaliseringsaftalen fra november 2006 blev målene specificerettil, at 85 % af enungdomsårgangi 2010 og 95 % af enungdomsårgangi 2015 skal gennem-føre en ungdomsuddannelse. Denne beretning handler om indsatsen for at sikre 95 %-mål-sætningen.Den nuværende regering har i sit regeringsgrundlag fastholdt 95 %-målsætningen, meninkluderer nu unge, som gennemfører en videregående uddannelse uden at have en ung-domsuddannelse. I denne beretning anvender vi den tidligere måde at opgøre målsætnin-gen på, da vi har undersøgt indsatsen for, at flerefåren ungdomsuddannelse.2. 95 %-målsætningen understøttes af en række initiativer, som er fastsat i flere politiske af-taler fra 2006 og frem. I aftalerne er der samlet afsat ca. 7 mia. kr. til at hæve andelen af un-ge med en ungdomsuddannelse. De 7 mia. kr. indbefatter 2,6 mia. kr. til selve indsatsen forat nå 95 %-målsætningen og 4,4 mia. kr. til at skaffe flere praktikpladser. Den samlede ind-sats er forankret i Ministeriet for Børn og Undervisning. Rigsrevisionen har selv igangsat un-dersøgelsen, da der er tale om en uddannelsesmæssig satsning med stor betydning for Dan-marks fremtidige vækst og velstand.3. 95 %-målsætningen er ambitiøs og kræver en indsats, der har skullet og fortsat skal imø-degå flere udfordringer. For det første er der en særlig udfordring i at skulle hæve andelenaf unge med en ungdomsuddannelse fra ca. 80 % i 2006 til mindst 95 % i 2015. For det an-det er gruppen af unge, der indtil nu ikke har fået en ungdomsuddannelse, primært ungemed svage forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. For det tredje har er-hvervsskolerne, som er udpeget til at spille en afgørende rolle i indsatsen, i årevis kæmpetmed et stort frafald blandt eleverne. De iværksatte initiativer har derfor primært været rettetmod erhvervsuddannelserne, men også mod kommunernes uddannelsesvejledning.4. Det er aftalt af partierne bag velfærdsaftalen og den efterfølgende globaliseringsaftale, atMinisteriet for Børn og Undervisning hvert år skal opgøre, hvor langt man er fra at opfylde95 %-målsætningen. Dette sker ved hjælp af ministeriets profilmodel. Modellen fremskriver,hvor stor en andel af en ungdomsårgang ministeriet forventer vil få en ungdomsuddannel-se inden for de næste 25 år. Rigsrevisionen lægger i denne beretning ministeriets resulta-ter fra modellens fremskrivning til grund for at følge udviklingen i andelen af unge med enungdomsuddannelse.

UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSIONVelfærdsaftalen, som en række partier indgik i 2006, satte som mål, at mindst85 % af alle unge i 2010 og mindst 95 % i 2015 skal gennemføre en ungdoms-uddannelse. Der er over årene afsat ca. 2,6 mia. kr. til at nå dette mål og derud-over ca. 4,4 mia. kr. til at skaffe praktikpladser til eleverne på erhvervsuddan-nelserne.Partierne besluttede efterfølgende, at regeringen årligt skulle afrapportere sta-tus for denne målopfyldelse. Dette sker på baggrund af Ministeriet for Børn ogUndervisnings profilmodel. I modellen måles, hvor stor en andel af hver ung-domsårgang der – ud fra det hidtidige uddannelsesmønster – forventes at havegennemført en ungdomsuddannelse senest 25 år efter 9. klasse.Ministeriet for Børn og Undervisnings seneste afrapportering viser, at 85,6 % afungdomsårgangen i 2010 forventes at få en ungdomsuddannelse senest i 2035.Dermed er delmålsætningen for 2010 nået.Profilmodellen er egnet til at give et billede af perspektiverne i befolkningensuddannelsesniveau, men modellen kan ikke vise, hvem og hvor mange ungeder fx i 2011 har taget en ungdomsuddannelse. Rigsrevisionen finder, at Mini-steriet for Børn og Undervisning bør have yderligere viden om den faktiske ud-vikling på kort sigt, og derfor bør ministeriet som supplement til modellen an-vende andre styringsrelevante data til at følge unge og deres uddannelsessi-tuation, fx Ungedatabasen.De afsatte midler har primært været rettet mod at få flere unge til at gennemfø-re en erhvervsuddannelse, da frafaldet har været stort på dette område. Ministe-riet for Børn og Undervisnings seneste fremskrivning viser, at stadig flere un-ge vil få en gymnasial uddannelse fremfor en erhvervsuddannelse. Den positi-ve udvikling i andelen af unge med en ungdomsuddannelse skyldes såledesprimært, at flere tager en gymnasial uddannelse, hvor gennemførelsesprocen-ten er højere end på erhvervsuddannelserne.Ministeriet for Børn og Undervisning er ansvarlig for styringen af indsatsen for95 %-målsætningen. Det er Rigsrevisionens vurdering, at ministeriet ikke hararbejdet tilstrækkeligt målrettet for at indfri 95 %-målsætningen. Ministeriet harikke haft en konkret plan for indsatsen med mål for, hvad de forskellige dele afindsatsen og initiativerne skulle bidrage med for at opfylde målsætningen. Mi-nisteriet ved heller ikke, om initiativerne har virket efter hensigten og dermedhar bidraget til, at 85 %-målsætningen for 2010 er nået.

Hvis 95 %-målsætningen skal nås, skal Ministeriet for Børn og Undervisningstyre indsatsen mere målrettet. Rigsrevisionen anbefaler, at ministeriet opera-tionaliserer 95 %-målsætningen ved fremover at sætte mål for indsatsen og ini-tiativerne – enkeltvist eller i klynger – for derved også at vurdere, hvordan ini-tiativerne vil bidrage til at nå målsætningen, og sikre en opfølgning på effektenaf disse.Samlet set er det Rigsrevisionens vurdering, at bedre viden om effekterne afindsatsen og initiativerne sammen med bedre data for de unges faktiske uddan-nelsessituation vil give Folketinget et bedre grundlag for at tage stilling til, omder skal foretages justeringer af indsatsen.

Hovedkonklusionen er baseret på følgende delkonklusioner:Hvilke mål på ungdomsuddannelsesområdet styrer Ministeriet for Børn og Undervis-ning indsatsen og initiativerne efter?Ministeriet for Børn og Undervisning styrer efter, at mindst 95 % af en ungdomsårgangskal have en ungdomsuddannelse, men har ikke selv sat yderligere mål for indsatsen,dele af indsatsen eller initiativerne i forhold til at få flere til at gennemføre en ungdoms-uddannelse.Rigsrevisionen anbefaler, at Ministeriet for Børn og Undervisning fremover sætter målfor, hvad initiativerne enkeltvist eller i klynger skal præstere – både i relation til detlangsigtede mål om, at mindst 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsud-dannelse, og i relation til kortsigtede mål, fx i stil med måltallene for praktikpladsafta-lerne.Ministeriet for Børn og Undervisning har tilkendegivet, at der i højere grad kunne væ-re opstillet delmål for, hvad de forskellige dele af indsatsen skulle bidrage med, så for-ventningerne til indsatsen og resultaterne ville være tydeliggjort.Ved Ministeriet for Børn og Undervisning, om initiativerne og indsatsen for at få flereunge til at gennemføre en ungdomsuddannelse virker?Ministeriet for Børn og Undervisning har evalueret en række initiativer og følger udvik-lingen på ungdomsuddannelsesområdet ved både at overvåge praktikpladsområdet,vejledningsområdet og frafaldet på erhvervsuddannelserne.Ministeriet for Børn og Undervisning kan dog ikke koble udviklingen på ungdomsud-dannelsesområdet sammen med de iværksatte initiativer. Rigsrevisionen vurdererderfor, at ministeriet ikke ved, om initiativerne er de rette til at indfri målsætningen.Ministeriet for Børn og Undervisning følger udviklingen i andelen af unge med en ung-domsuddannelse via profilmodellen. Modellen afspejler perspektiverne i udviklingen,men det er nødvendigt at supplere modellens resultater med viden om den faktiskeudvikling for at kunne styre indsatsen.Ministeriet for Børn og Undervisning kan fremover via Ungedatabasen følge, om oghvor de 15-29-årige er i uddannelse. Derfor anbefaler Rigsrevisionen, at ministerietaktivt anvender disse oplysninger om de unges aktuelle og reelle uddannelsessitua-tion til at følge op på og løbende målrette indsatsen.

6. Danmark skal bevare sin position som et af verdens rigeste lande, og globalisering og fort-satte teknologiske fremskridt er en forudsætning for høj velstand. Sådan står der i indlednin-gen til velfærdsaftalen fra 2006. For partierne bag aftalen betød det, at alle skal have mulig-hed for at få de kvalifikationer, der skal til for at klare sig på fremtidens arbejdsmarked. Der-for skal alle unge have mulighed for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse,fx en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Det vil ifølge aftalen sikre en storog kvalificeret arbejdsstyrke og begrænse den stigende risiko for ledighed blandt personer,der ikke har en højere uddannelse end grundskolen. Realiteterne i midten af 00’erne var, atca. 95 % af en ungdomsårgang tilmeldte sig en ungdomsuddannelse, men Ministeriet forBørn og Undervisning forventede dog kun, at ca. 80 % af disse unge ville gennemføre ud-dannelsen. Resten ville afbryde og aldrig siden få en ungdomsuddannelse.7. Figur 1 viser, hvor ungdomsuddannelserne er placeret i uddannelsessystemet, hvilke ung-domsuddannelser de unge har mulighed for at tage, og hvor mange der i 2010 var i gangmed de forskellige ungdomsuddannelser.Figur 1. Oversigt over ungdomsuddannelser og antal elever i 2010Videregående uddannelserGymnasialeuddannelser131.505 eleverErhvervs-uddannelser126.579 eleverErhvervs-grunduddannelsen1.659 eleverDen særligt tilrettelagteungdomsuddannelse4.293 elever

Figur 1 viser, at ungdomsuddannelserne er næste uddannelsestrin efter grundskolen. Der er4 overordnede typer ungdomsuddannelser: gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser,erhvervsgrunduddannelsen og den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse. Derudover til-byder produktionsskolerne et undervisningsforløb, som er en forberedelse til ungdomsud-dannelserne, men ikke i sig selv er en ungdomsuddannelse.De gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne er de helt store ungdomsuddannel-ser med hele 98,4 % af elevskaren (ca. 260.000 elever i 2010). De gymnasiale uddannelsergiver studiekompetence og er målrettet de videregående uddannelser. Erhvervsuddannel-serne giver erhvervskompetence og er som udgangspunkt rettet mod arbejdsmarkedet, menen række erhvervsuddannelser giver også mulighed for at tage en videregående uddannel-se som fx bygningskonstruktør. Erhvervsgrunduddannelsen og den særligt tilrettelagte ung-

domsuddannelse tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte unge og giver erhvervs-kompetence og i få tilfælde studiekompetence.Målsætningen på ungdomsuddannelsesområdet8. I velfærdsaftalen blev det fastsat, at mindst 95 % af alle unge skal gennemføre en ung-domsuddannelse. Partierne specificerede yderligere i globaliseringsaftalen, at mindst 95 %af en ungdomsårgang i 2015 (heraf mindst 85 % i 2010) skal gennemføre en ungdomsud-dannelse.9. I denne undersøgelse fokuserer vi på den indsats, der siden velfærdsaftalen er sat i gangfor at understøtte, at mindst 95 % af en ungdomsårgang i 2015 får en ungdomsuddannelse.Indsatsen for at nå 95 %-målsætningen10. Fra 2006 til og med 2009 er der indgået flere politiske aftaler med initiativer til at under-støtte 95 %-målsætningen. Fra 2009 til og med 2010 er der indgået 4 praktikpladsaftaler meddet primære formål at forhindre fald i antallet af praktikpladser som følge af den økonomiskekrise. Praktikpladsaftalerne er også vigtige for at understøtte målsætningen om, at mindst95 % får en ungdomsuddannelse, da praktikpladssituationen er afgørende for, om de ungekan gennemføre en erhvervsuddannelse. Figur 2 viser de politiske aftaler, som blev indgåeti perioden 2006-2010.Figur 2. Politiske aftaler indgået i perioden 2006-2010Flere praktikpladser i 2011Forstærket indsats for flere praktikpladserUdvidelse af skolepraktikken i 2009PraktikpladspakkeFlere unge i uddannelse og job (ungepakken)Flerårsaftale for erhvervsuddannelserne 2010-2012Globaliseringsaftalen20062007200820092010201120122013

Figur 2 viser, at der er indgået 7 aftaler på ungdomsuddannelsesområdet i perioden 2006-2010. Aftalerne har haft forskellig løbetid. Nogle har været gældende i 6 måneder, og andrehar været 3-årige. Globaliseringsaftalen er den første aftale (sort linje), og initiativerne herividereføres først og fremmest i flerårsaftalen for erhvervsuddannelserne 2010-2012 (orangelinje). Aftalen om flere unge i uddannelse og job – også kaldet ungepakken (grøn linje) – be-står af en række initiativer særligt målrettet vejledningen i de kommunale centre for Ungdom-mens Uddannelsesvejledning (UU-centrene), herunder 3 videreførte initiativer fra globalise-ringsaftalen. De 4 praktikpladsaftaler (røde linjer) indeholder i stort omfang ensartede initia-tiver, der har til formål at stimulere antallet af praktikpladser.11. I velfærdsaftalen, som ligger bag globaliseringsaftalen, understregede aftalepartierne,at der lå en særlig stor udfordring i at sikre, at de unge, som ikke forventedes at få en ung-domsuddannelse, faktisk fik en ungdomsuddannelse. Indsatsen for at nå 95 %-målsætnin-gen skulle derfor tage udgangspunkt i elever med de svageste faglige og sociale forudsæt-ninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse, eller som var uafklarede i deres uddan-nelsesvalg og dermed havde størst risiko for at falde fra uddannelsen.

Undersøgelser viste, at de 15 % af en ungdomsårgang, som afbrød ungdomsuddannelser-ne uden nogensinde at gennemføre en, hovedsageligt faldt fra en erhvervsuddannelse. Ind-satsen var derfor rettet mod at styrke erhvervsuddannelserne og støtte den unge i overgan-gen til en ungdomsuddannelse.12. Indsatsen i velfærdsaftalen blev i globaliseringsaftalen konkretiseret i 18 initiativer. Ini-tiativerne skulle understøtte løftet i uddannelsesniveauet fra ca. 80 % til mindst 95 % af enungdomsårgang. Hovedfokus var her på erhvervsuddannelserne og vejledningsindsatsen.Vejledningen omfattede både UU-centrenes vejledning i valg af ungdomsuddannelse og er-hvervsskolernes vejledning til at støtte eleven i at gennemføre uddannelsen.13. Siden er der indgået flere politiske aftaler, som har skullet følge op på eller virke i sam-spil med initiativerne i globaliseringsaftalen. Det gælder ungepakken, flerårsaftalen for er-hvervsuddannelserne 2010-2012 og de 4 praktikpladsaftaler. Fælles for alle aftalerne er, atomdrejningspunktet har været erhvervsuddannelserne, herunder praktikpladsområdet, ogvejledningen af de unge. Der er samlet set iværksat over 50 initiativer, som alle fremgår afbilag 1.14. Figur 3 viser, hvordan midlerne er afsat til de forskellige dele (erhvervsuddannelserne,praktikpladsområdet og vejledningsområdet).Figur 3. Fordeling af midler i perioden 2007-2012 (2011-priser)(Mia. kr.)

Figur 3 viser, at der i aftalerne samlet set er afsat ca. 7 mia. kr. til initiativer i perioden 2007-2012. Der er afsat 1,8 mia. kr. til erhvervsuddannelser, herunder produktionsskoleforløb.I forbindelse med praktikpladsaftalerne for 2009, 2010 og 2011 er der afsat 4,4 mia. kr.,hvoraf 3,8 mia. kr. er finansieret af Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER). Midlerne fra AERer bundne og kan efter lov anvendes til bl.a. at medvirke til at skaffe det fornødne antalpraktikpladser. Derudover er der i forbindelse med globaliseringsaftalen og flerårsaftalenfor erhvervsuddannelserne 2010-2012 afsat 0,2 mia. kr. til indsatsen for flere praktikplad-ser. Endelig er der afsat 0,5 mia. kr. til vejledning.15. Indsatsen er på centralt niveau forankret i Ministeriet for Børn og Undervisning, som erden ansvarlige administrative myndighed på området. Lokalt har det særligt været erhvervs-skolerne og produktionsskolerne, der har haft ansvaret for at implementere og benytte ini-tiativerne rettet mod erhvervsuddannelserne. På vejledningsområdet er det de kommunaleUU-centre, der har ansvaret for at implementere og benytte de initiativer, der er rettet modat vejlede unge i deres valg af ungdomsuddannelse.

BOKS 1. PROFILMODELLENProfilmodellen er en opgørelsesmetode til at fremskrive forventet uddannelsesadfærd.I modellen beregnes en ungdomsårgangs samlede uddannelse én gang årligt fra 9. klasse og 25 årfrem. Beregningerne foretages under antagelse af, at 9. klasseseleverne vil have den samme uddan-nelsesadfærd (i forhold til gennemførelse og sandsynlighed for overgang mellem forskellige uddan-nelser), som den faktisk er i fremskrivningsåret. Modellens beregninger er baseret på den aktuelle ud-dannelsesadfærd for hele befolkningen inden for alle kompetencegivende uddannelser i ungdoms-uddannelsessystemet. Dermed dækker modellen bredt både i personkreds og uddannelsestyper.Modellen viser således det uddannelsesniveau, som en given ungdomsårgang vil nå som ca. 40-årig,hvis årgangen de næste 25 år har samme adfærd, som alle de studerende i uddannelsessystemethavde i fremskrivningsåret.I modellen opgøres det forventede uddannelsesniveau op til 25 år efter 9. klasse for hele befolknin-gen og befolkningen fordelt på uddannelser, geografi, køn og etnicitet.

95 %-målsætningen betyder således, at det er mindst 95 % af ungdomsårgangen i 2015,der 25 år efter 9. klasse skal have en ungdomsuddannelse. Det er derfor først muligt i 2040at opgøre, hvor mange af dem der gik ud af 9. klasse i 2015, som rent faktisk efter 25 år hargennemført en ungdomsuddannelse. Tidshorisonten på 25 år er valgt, da uddannelsesni-veauet erfaringsmæssigt først stagnerer for en ungdomsårgang ca. 25 år efter 9. klasse.Det skyldes, at nogle skifter uddannelse undervejs eller vender tilbage til uddannelsessy-stemet efter flere år på arbejdsmarkedet.Profilmodellen afspejler den nuværende uddannelsesadfærd. Modellen angiver, hvordanen 9. klassesårgang vil uddanne sig, hvis årgangen sendes igennem det aktuelle uddannel-sessystem og har samme adfærd, som hele befolkningen i det pågældende år.17. Den nuværende regering har i sit regeringsgrundlag fastholdt 95 %-målsætningen, meninkluderer nu unge, som gennemfører en videregående uddannelse uden at have en ung-domsuddannelse. Denne gruppe udgør ca. 3-5 % af en ungdomsårgang. I denne undersø-gelse anvender vi den tidligere måde at opgøre målsætningen på, da undersøgelsen er ret-tet specifikt mod de initiativer, der er sat i værk i de politiske aftaler for at fremme, at flerefår en ungdomsuddannelse.

Figur 4 viser, at andelen af en ungdomsårgang, som Ministeriet for Børn og Undervisningforventer vil få en ungdomsuddannelse, steg fra ca. 76 % for 1990-årgangen til ca. 83 % forårgangene i slutningen af 90’erne og frem til 2000. Herefter faldt andelen frem til 2006-år-gangen. I 2009 og 2010 steg andelen igen, og over 85 % af 2010-årgangen forventes at fåen ungdomsuddannelse senest i 2035. Det er det højeste niveau i opgørelsesperioden.Figuren viser derudover, at andelen af en ungdomsårgang, der forventes at få en gymnasialuddannelse, er steget fra ca. 47 % for 1990-årgangen til ca. 60 % for 2010-årgangen. An-delen, der forventes at få en erhvervsuddannelse, steg frem til 2000-årgangen, men er ef-terfølgende faldet. Andelen er faldet fra ca. 38 % for 2006-årgangen til ca. 33 % for 2010-årgangen. Dermed er det i stigende grad gymnasierne, der trækker udviklingen i andelen afen ungdomsårgang med en ungdomsuddannelse.19. Andelen af en ungdomsårgang med en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannel-se svarer ikke til den samlede andel med en ungdomsuddannelse. Det skyldes bl.a., at ca.10 % af en ungdomsårgang forventes at gennemføre både en gymnasial uddannelse og enerhvervsuddannelse.20. Fremskrivningen i profilmodellen baserer sig som nævnt på den nuværende uddannel-sesadfærd i befolkningen. Men denne adfærd afhænger af resultaterne af flere forhold, bl.a.hvor stor en andel af de unge der starter på en ungdomsuddannelse, hvilke uddannelser destarter på og den aktuelle gennemførelsesprocent på disse uddannelser.

I 2010 startede over 97.000 unge mellem 15 og 29 år på en ungdomsuddannelse. Ca.50.000 startede på en gymnasial uddannelse, mens ca. 47.000 startede på en erhvervsud-dannelse. Siden 2008 er andelen af 9. og 10. klasseselever, der tilmelder sig en ungdoms-uddannelse direkte efter grundskolen, steget fra ca. 91 % i 2008 til ca. 94 % i 2010 og 2011.Samtidig steg andelen, der tilmelder sig en gymnasial uddannelse, fra ca. 63 % i 2008 tilca. 71 % i 2011, mens andelen, der tilmelder sig en erhvervsuddannelse, faldt fra ca. 26 %i 2008 til ca. 22 % i 2011.I forhold til fremskrivningen er det også væsentligt, hvor stor en andel af dem som starterpå en ungdomsuddannelse, der gennemfører den. Gennemførelsen har generelt været hø-jere på de gymnasiale uddannelser. Her har andelen, der gennemfører uddannelsen, væ-ret ca. 86 % siden 2008, mens gennemførelsen uændret har været ca. 54 % på erhvervs-uddannelserne. Det betyder, at jo større en andel af elever, der påbegynder en gymnasialuddannelse, jo højere en andel af ungdomsårgangen forventes at gennemføre en ungdoms-uddannelse.Stigningen i den forventede andel af en ungdomsårgang med en ungdomsuddannelse for2009- og 2010-årgangen – som fremgår af figur 4 – skyldes således for det første, at enstørre andel af unge begynder på ungdomsuddannelserne, og for det andet, at flere af dis-se begynder på en gymnasial uddannelse, hvor gennemførelsesprocenten er højere endpå en erhvervsuddannelse.21. Ministeriet for Børn og Undervisning har oplyst, at det efter ministeriets opfattelse er engruppe elever med svagere forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse, somer kommet ind på især erhvervsuddannelserne de senere år. Derudover oplyser ministeriet,at konjunkturerne har stor betydning for, hvor mange der starter på og gennemfører en ung-domsuddannelse. Dels starter flere på en uddannelse, når der er lavkonjunktur, fordi der erfærre ufaglærte stillinger på arbejdsmarkedet, dels er der færre praktikpladser, når der erlavkonjunktur, hvilket kan betyde, at færre kan gennemføre deres erhvervsuddannelse.22. Ændringer i demografien, søgemønstre og konjunkturer kan derfor påvirke, hvordan enungdomsårgang uddanner sig. En årgang kan derfor udvikle sin egen uddannelsesadfærdog vil ikke nødvendigvis ende samme sted, som profilmodellen fremskriver den til.

Afgrænsning og metode24. Undersøgelsen er afgrænset til ungdomsuddannelser under Ministeriet for Børn og Un-dervisnings ressort. Det skyldes, at de politiske aftaler, der skal understøtte 95 %-målsæt-ningen, primært er rettet mod ungdomsuddannelser under ministeriets ressort. Undersøgel-sen strækker sig tidsmæssigt fra 2006, hvor Folketinget med globaliseringsaftalen beslutte-de at iværksætte 18 initiativer for at understøtte 95 %-målsætningen, til december 2011,hvor vi afsluttede vores undersøgelse. Hvor det er relevant, viser vi udviklingen i uddannel-sesmønstre mv. over en længere periode end fra 2006.

25. I undersøgelsen har vi inddraget de centrale politiske aftaler på ungdomsuddannelses-området, som har skullet understøtte 95 %-målsætningen. Der er andre tiltag på Ministerietfor Børn og Undervisnings område, som understøtter målsætningen, fx trepartsaftalen fra2007 og initiativer finansieret af satspuljemidler, men vi har valgt ikke at inddrage disse, dade ikke har været centrale i ministeriets indsats for at sikre 95 %-målsætningen.En af de centrale aftaler, som vi behandler i undersøgelsen, er ungepakken, som blev indgå-et i forbindelse med finansloven for 2010. Aftalen indeholdt en kombineret indsats mellemBeskæftigelsesministeriet og Ministeriet for Børn og Undervisning. I denne undersøgelseser vi alene på initiativerne på Ministeriet for Børn og Undervisnings område under aftalensindsatsområde ”Flere 15-17-årige i uddannelse og job”. Aftalen indeholdt desuden praktik-pladsaftalen for 2010 ”Forstærket indsats for flere praktikpladser”. Initiativerne i denne afta-le behandler vi dog som en særskilt praktikpladsaftale sammen med de øvrige 3 aftaler påpraktikpladsområdet.26. I undersøgelsen beskæftiger vi os med, hvordan Ministeriet for Børn og Undervisningforvaltningsmæssigt har styret indsatsen for at understøtte 95 %-målsætningen. Vi har der-for gennemgået grundlaget for at iværksætte initiativerne, lovgivningen omkring initiativerneog viden om effekten af initiativerne. I den sammenhæng har vi ikke vurderet initiativernesfaglige begrundelse. De steder, hvor vi berører baggrunden for initiativerne, gør vi det alenemed udgangspunkt i ministeriets egne overvejelser. I analysen af ministeriets evalueringeraf de iværksatte initiativer har vi alene set på, om der i evalueringerne er fokus på initiativer-nes effekt. Vi har ikke foretaget en vurdering af evalueringernes kvalitet.27. Vores fokusområde er den centrale styring af indsatsen for 95 %-målsætningen, og vikoncentrerer os derfor om Ministeriet for Børn og Undervisning. Vi afdækker ikke, hvordanerhvervsskoler, produktionsskoler, UU-centre mv. har bidraget til at understøtte målsætnin-gen gennem fx deres brug af initiativerne, ligesom vi ikke undersøger, hvordan initiativernehar påvirket uddannelsesinstitutionerne og UU-centrenes øvrige aktiviteter.28. Vi har i forbindelse med undersøgelsen deltaget i diverse konferencer og læst rapporterom ungdomsuddannelserne mv. samt besøgt og interviewet ledere fra udvalgte skoler, vi-denspersoner og repræsentanter fra ungdomsuddannelsesområdet. Det gælder:Ministeriet for Børn og Undervisning (UNI•C, Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddan-nelser, Vejledningskontoret, Kontor for Gymnasiale Uddannelser, Minister- og Ledelses-sekretariatet, Kontor for Uddannelsesanalyse, Økonomikontor 2 og Kontor for Erhvervs-faglige Uddannelser, Egu og Produktionsskoler)5 erhvervsskoler, ét gymnasium, én produktionsskole og ét UU-centerUU-centrenes lederforening, Danske Erhvervsskoler – Lederne, GymnasieskolernesRektorforening, Center for Ungdomsforskning ved Aarhus Universitet (CEFU).

Ministeriet for Børn og Undervisning styrer efter, at mindst 95 % af en ungdomsårgangskal have en ungdomsuddannelse, men har ikke selv sat yderligere mål for indsatsen,dele af indsatsen eller initiativerne i forhold til at få flere til at gennemføre en ungdoms-uddannelse.Rigsrevisionen anbefaler, at Ministeriet for Børn og Undervisning fremover sætter målfor, hvad initiativerne enkeltvist eller i klynger skal præstere – både i relation til detlangsigtede mål om, at mindst 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsud-dannelse, og i relation til kortsigtede mål, fx i stil med måltallene for praktikpladsafta-lerne.Ministeriet for Børn og Undervisning har tilkendegivet, at der i højere grad kunne væ-re opstillet delmål for, hvad de forskellige dele af indsatsen skulle bidrage med, så for-ventningerne til indsatsen og resultaterne ville være tydeliggjort.

31. Rigsrevisionen vurderer i dette kapitel, om Ministeriet for Børn og Undervisning har satmål for indsatsen og initiativerne, så det er muligt for ministeriet at følge op på, om indsatsenvirker efter hensigten.For at kunne løfte 95 %-målsætningen er det væsentligt, at ministeriet har opstillet mål for,hvor og hvordan indsatsen samlet set skal understøtte målsætningen. Rigsrevisionen vur-derer, at opstilling af mål for indsatsen, dele af indsatsen og enkeltvise eller klynger af initia-tiver kan bidrage med viden om, hvorvidt en indsats bevæger sig i den rigtige retning, og der-med øge muligheden for at justere indsatsen. Det er vigtigt at have fokus på initiativer, derbetragtes som særligt vigtige, fx fordi de beslaglægger en væsentlig del af midlerne, eller for-di de er centrale for indsatsen for at løfte uddannelsesniveauet. Dermed kan ministeriet hurti-gere reagere, hvis der er initiativer, der ikke lever op til de mål, som ministeriet har formuleret.

32. Rigsrevisionens undersøgelse af, om Ministeriet for Børn og Undervisning har mål forindsatsen og initiativerne, har vist følgende:Ministeriet for Børn og Undervisning arbejder alene efter den overordnede 95 %-målsæt-ning i forhold til indsatsen på ungdomsuddannelserne. Det er dog efter Rigsrevisionensvurdering ikke særligt styringsrelevant, da målet dækker over alle ungdomsuddannelser,mens initiativerne i indsatsen primært er rettet mod erhvervsuddannelserne og uddannel-sesvejledningen. Rigsrevisionen vurderer, at ministeriet meningsfuldt kunne have opbrudt95 %-målsætningen i delmål for indsatsen, fx hvor meget erhvervsuddannelserne skal bi-drage med i forhold til målsætningen, eller hvor meget bestemte grupper af unge skal bi-drage med.

Der er ikke i de politiske aftaler opstillet mål for de enkelte initiativer eller klynger af initia-tiver, men samlet set skal initiativerne understøtte 95 %-målsætningen. I praktikpladsaf-talerne er der dog sat mål for antallet af ekstra praktikpladser, som initiativerne skal ge-nerere. Bortset fra dette har Ministeriet for Børn og Undervisning ikke opstillet mål for ini-tiativerne i aftalerne – hverken på kort eller langt sigt. Ministeriet kunne selv have udvalgtcentrale eller dyre initiativer og sat mål herfor for senere at kunne følge op på, om disseinitiativer gør en positiv forskel i forhold til at hæve andelen af unge med en ungdomsud-dannelse.De enkelte erhvervsskoler opstiller mål for indsatsen lokalt, da skolerne hvert år sættermål for, hvor meget de hver især vil nedbringe frafaldet på erhvervsuddannelserne. Mi-nisteriet for Børn og Undervisning aftaler målene med de enkelte skoler, men de lokalemål er ikke tænkt sammen med et samlet frafaldsmål på nationalt niveau. En sådan sam-menkobling ville efter Rigsrevisionens opfattelse give en bedre og samlet forståelse af,om de igangsatte initiativer medvirker til at nedbringe frafaldet og dermed til at sikre 95 %-målsætningen.

Mål for den overordnede indsats33. I velfærdsaftalen og i globaliseringsaftalen blev 95 %-målsætningen præsenteret somden overordnede målsætning for ungdomsuddannelsesområdet som helhed.Ministeriet for Børn og Undervisning har ikke opbrudt 95 %-målsætningen i delmål og harikke arbejdet med egentlige mål på indsatsniveau, fx specifikke mål for erhvervsuddannel-sesområdet eller for bestemte grupper af unge. Det skyldes ifølge ministeriet, at aftalerneomkring 95 %-målsætningen ikke definerer yderligere mål.Mål for initiativerne34. Ministeriet for Børn og Undervisning har oplyst, at ministeriet ikke har opstillet mål for deenkelte initiativer eller klynger af initiativer i aftalerne, da intentionen med fx de oprindeligeinitiativer i globaliseringsaftalen var, at erhvervsskolerne som selvejende institutioner kunneanvende de initiativer, som de mente gav størst effekt i forhold til de lokale udfordringer.Som nævnt er opstilling af mål efter Rigsrevisionens opfattelse væsentligt som udgangs-punkt for styringen af indsatsen – også på initiativniveau. I det følgende gennemgår vi der-for formålet med aftalerne, og om ministeriet har opstillet eventuelle supplerende mål, somer relevante for styringen af indsatsen. Her fokuserer vi på målbare mål, fx mål for, hvor man-ge der på kort sigt vil blive påvirket af et initiativ eller klynger af initiativer, og mål for, hvormange der som følge heraf på langt sigt vil gennemføre en ungdomsuddannelse.

BOKS 2. GLOBALISERINGSAFTALENS INITIATIVER TIL AT FÅ ALLE UNGE TIL AT GENNEM-FØRE EN UNGDOMSUDDANNELSE

De erhvervsrettede ungdomsuddannelser skal styrkes, herunder efteruddannelsen af lærere mv.

Efteruddannelse af lærereBedre skolemiljøStyrkelse af kvalitetssikring og -udvikling.

Indsatsen for unge med svage forudsætninger skal styrkes

Særlige grundforløb på erhvervsuddannelserne samt et mere praksisnært grundforløbMentorordning, kontaktlærerordning samt styrket social og psykologisk rådgivningModernisering af erhvervsgrunduddannelsenHandlingsplan for øget gennemførelse samt indsatsaftaler med skoler med store frafaldsproblemerBedre vejledning, herunder korte praktikophold i virksomhederMålretning af produktionsskoleforløb, så de som hovedregel indeholder meritgivende forløb tilkompetencegivende uddannelse.

Indsatsen for flere praktikpladser skal øges

Øget praktikpladsopsøgende indsats og vejledningKampagne for flere praktikpladserFlex-kombinationsaftaler og korte uddannelsesaftaler.

Omfanget af erhvervsrettede ungdomsuddannelsestilbud skal øges

Individuelle erhvervsuddannelserTrin og niveaudelingBedre og hurtigere uddannelsesdækning af nye beskæftigelsesområder.

Tidlig indsats over for unge med risiko for ikke at påbegynde en ungdomsuddannelse

Tidlig og differentieret vejledningMentorordning for særligt udsatteSystematisk opsøgende indsats efter folkeskolen.Initiativerne er yderligere beskrevet i bilag 1.

Ministeriet for Børn og Undervisning har oplyst, at de 18 initiativer blev valgt ud fra en vur-dering af, om de samlet set kunne få flere til at gennemføre en ungdomsuddannelse, og enprioritering af, at initiativerne skulle kunne gennemføres uden store merudgifter. De 18 ud-valgte initiativer var dels helt nye initiativer, dels initiativer, der havde været afprøvet i prak-sis eller i forvejen var udbredt blandt skolerne.36. I globaliseringsaftalen blev der ikke opstillet mål for initiativerne eller indsatsområderne,og Ministeriet for Børn og Undervisning har ikke opstillet yderligere mål – hverken på ind-satsniveau eller initiativniveau.

Flerårsaftalen for erhvervsuddannelserne 2010-201237. I flerårsaftalen for erhvervsuddannelserne 2010-2012 blev 13 af de 18 initiativer fra glo-baliseringsaftalen vedrørende erhvervsuddannelserne videreført. Derudover blev der tilføjet3 nye initiativer: ”Styrket indsats for øget gennemførelse på hovedforløbet”, ”Erhvervsuddan-nelsernes omdømme” og ”Kvalitetsudviklingspulje”. I aftalen er der hverken opstillet kortsig-tede mål for initiativerne eller langsigtede mål for, hvor meget de enkelte initiativer eller ind-satsområder i aftalen vil betyde for, at flere unge får en ungdomsuddannelse. Ministeriet forBørn og Undervisning har ikke opstillet yderligere mål – hverken på indsatsniveau eller ini-tiativniveau.Ungepakken (2010-2012)38. Formålet med ungepakken var ved hjælp af nye redskaber – særligt på vejledningsom-rådet – at hæve andelen af 15-17-årige, der kommer i gang med og på sigt gennemfører enungdomsuddannelse. Ministeriet for Børn og Undervisning vurderede i efteråret 2009, at dervar ca. 21.000 15-17-årige, der årligt i perioden 2010-2012 ikke ville være under uddannel-se, enten fordi de var sprunget fra en uddannelse, eller fordi de aldrig var startet på en. Deter den væsentligste grund til, at ungepakken er målrettet de 15-17-årige og UU-centrenesvejledning af denne gruppe.Ministeriet vurderede, at ca. 7.000 af disse 21.000 unge ville indgå i målgruppen for initiati-verne i ungepakken i 2011 og 2012, mens de resterende 15-17-årige fx ville være i beskæf-tigelse eller i uddannelsesforberedende aktiviteter.Målgruppen for initiativerne i ungepakken er dermed defineret, og initiativerne retter sig der-for mod at få denne gruppe i uddannelse. Ministeriet har ikke på baggrund af initiativerne iungepakken – enkeltvist eller i klynger – sat yderligere mål for, hvor mange af de unge i mål-gruppen der på kort sigt skulle modtage vejledningsindsatsen og på langt sigt skulle gennem-føre en ungdomsuddannelse.Praktikpladsaftalerne (2009-2011)39. Formålet med praktikpladsaftalerne har været at modvirke en stigende mangel på prak-tikpladser. Ministeriet for Børn og Undervisning vurderede i forbindelse med aftalerne, at denøkonomiske krise var den primære årsag til, at antallet af indgåede uddannelsesaftaler fraefteråret 2008 var faldet drastisk. I modsætning til de øvrige aftaler har praktikpladsaftaler-ne ikke kun været målrettet de unge, der var i risikogruppen for ikke at gennemføre en ung-domsuddannelse. Formålet med aftalerne har været at skaffe flere praktikpladser og dermedbegrænse risikoen for, at en bredere gruppe af erhvervsskoleelever ikke ville kunne gennem-føre deres uddannelse.40. I 3 af aftalerne om flere praktikpladser er der klare mål for, hvor mange nye praktikplad-ser initiativerne i aftalerne skal føre til. Kun ”Aftale om en praktikpladspakke” (2009) inde-holdt ikke mål for antal praktikpladser. Tabel 1 viser målene for antallet af ekstra praktikplad-ser i praktikpladsaftalerne.

Tabel 1 viser, at målene for antallet af private praktikpladser steg fra 1.650 i aftalen for 2010til 5.200 i aftalen for 2011. I alle 3 aftaler har målet om flere skolepraktikpladser været ca.1.500. I aftalen for 2011 blev måltallet for kommunale og regionale praktikpladser øget til1.950, hvilket var 300 flere pladser end måltallet i aftalen for 2010, mens måltallet for prak-tikpladser i staten blev øget fra 200 til 250.41. Måltallene for de ekstra praktikpladser er fastsat på baggrund af forskellige situationer.Fx er måltallene for de ekstra private praktikpladser i 2010 og 2011 fastsat ud fra antallet afpraktikpladser i 2009. De ekstra praktikpladser i skolepraktik og i staten er fastsat som sup-plement til de oprindeligt aftalte kvoter for 2009. Måltallene for ekstra praktikpladser i kom-muner og regioner ligger ud over det antal praktikpladser, der blev aftalt for social- og sund-hedshjælperne, social- og sundhedsassistenterne og den pædagogiske grunduddannelse itrepartsforhandlingerne i 2007. Det samlede måltal for praktikpladser i kommuner og regio-ner er herefter 17.744 for 2011.Måltallene for praktikpladserne er direkte mål for, hvor mange praktikpladser den samledeindsats skal kaste af sig.Mål for den lokale indsats på erhvervsskolerne42. Med globaliseringsaftalen blev der indført et initiativ om handlingsplaner for øget gen-nemførelse på erhvervsskolerne. I handlingsplanerne skal erhvervsskolerne hvert år opstil-le mål for, hvor meget frafaldet på deres skole skal ned, og derudover formulere en plan for,hvilke forskellige initiativer/redskaber de vil anvende i deres lokale indsats mod frafaldet.Skolerne opstiller ofte 3-4 mål med forskellig forventet effekt for frafaldet. Boks 3 viser for-målet med handlingsplanerne.

BOKS 3. ERHVERVSSKOLERNES HANDLINGSPLANER FOR ØGET GENNEMFØRELSEAlle erhvervsskoler skal hvert år udarbejde en handlingsplan for øget gennemførelse, som skal god-kendes af Ministeriet for Børn og Undervisning. I handlingsplanen skal skolen hvert år redegøre forpræcise mål og strategier for, hvilke redskaber skolen vil anvende for at nedbringe frafaldet, og hvormeget skolen forventer at nedbringe frafaldet. Handlingsplanen beskriver dermed de initiativer i ind-satsen, som skolen prioriterer som vigtigst for at nå 95 %-målsætningen.Hvert år opgøres det, om den enkelte skole har opfyldt sit mål for nedbringelse af frafald.

BOKS 4. UDDRAG FRA EN HANDLINGSPLANI 2011 iværksætter skolen 4 særlige indsatsområder for at nedbringe frafaldet:

Skolen i en vækstdagsorden

Initiativet forventes at skabe et motiverende undervisningsforløb, hvor erhvervslivets behov for udvik-ling inddrages i undervisningen, hvilket forventes at nedbringe frafaldet med 1 % på grundforløbet og0,5 % på hovedforløbet.

It i undervisningen

Initiativet skal tiltrække og motivere elever ved hjælp af øget anvendelse af it i undervisningen, hvil-ket forventes at nedbringe frafaldet med 1 % på grundforløbet og 0,5 % på hovedforløbet.

Sammenhængende studiemiljø

Initiativet skal skabe et attraktivt skole- og læringsmiljø, som skal tiltrække nye elever og sikre godtrivsel for eleverne, hvilket forventes at nedbringe skolens frafald med 1 %.

Pædagogiske læringsstile

Initiativet skal bl.a. motivere eleverne ved at udfordre den måde, eleverne bedst lærer på, hvilket for-ventes at kunne nedbringe frafaldet med 2 % på grundforløbet.

Ministeriet for Børn og Undervisning har evalueret en række initiativer og følger udvik-lingen på ungdomsuddannelsesområdet ved både at overvåge praktikpladsområdet,vejledningsområdet og frafaldet på erhvervsuddannelserne.Ministeriet for Børn og Undervisning kan dog ikke koble udviklingen på ungdomsud-dannelsesområdet sammen med de iværksatte initiativer. Rigsrevisionen vurdererderfor, at ministeriet ikke ved, om initiativerne er de rette til at indfri målsætningen.Ministeriet for Børn og Undervisning følger udviklingen i andelen af unge med en ung-domsuddannelse via profilmodellen. Modellen afspejler perspektiverne i udviklingen,men det er nødvendigt at supplere modellens resultater med viden om den faktiskeudvikling for at kunne styre indsatsen.Ministeriet for Børn og Undervisning kan fremover via Ungedatabasen følge, om oghvor de 15-29-årige er i uddannelse. Derfor anbefaler Rigsrevisionen, at ministerietaktivt anvender disse oplysninger om de unges aktuelle og reelle uddannelsessitua-tion til at følge op på og løbende målrette indsatsen.

45. Rigsrevisionen undersøger i dette kapitel, hvordan Ministeriet for Børn og Undervisningfølger op på, om initiativerne i indsatsen medvirker til, at flere unge gennemfører en ung-domsuddannelse. For det første vurderer vi ministeriets opfølgning på udviklingen i ungesuddannelsesniveau. For det andet vurderer vi, hvad ministeriets evalueringer af initiativernehar vist om effekten af initiativerne. For det tredje vurderer vi, om ministeriet ved, hvordandet går på kerneområderne for indsatsen, ved at se på, om ministeriet løbende kan følge fra-faldet på erhvervsuddannelserne, praktikpladssituationen og vejledningen af unge, der er irisiko for ikke at få en ungdomsuddannelse.

46. Rigsrevisionens undersøgelse af, hvordan ministeriet følger udviklingen i andelen af un-ge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, har vist følgende:Ministeriet for Børn og Undervisning følger udviklingen i andelen af unge med en ung-domsuddannelse ved hjælp af profilmodellen. Modellen giver et bud på, hvad en ung-domsårgangs uddannelsesniveau vil være op til ca. 25 år efter, årgangen har afsluttet9. klasse. Det er efter Rigsrevisionens opfattelse nyttigt at have solide antagelser om delangsigtede perspektiver i udviklingen i befolkningens uddannelsesniveau, men model-lens resultater kan ikke stå alene i forhold til at styre en indsats.

Ministeriet for Børn og Undervisnings metode til at følge unge med en ungdoms-uddannelse47. Ministeriet for Børn og Undervisning følger andelen af unge med en ungdomsuddannel-se i profilmodellen. Modellen angiver, hvordan en 9. klassesårgang vil uddanne sig, hvis ele-verne på deres vej gennem uddannelsessystemet vil have samme adfærd (fx gennemførel-sesprocenter og elevernes overgange mellem uddannelser), som er kendt i fremskrivnings-året.Da profilmodellen er en fremskrivningsmodel, er det vigtigt at være opmærksom på følgen-de: Modellen opgør ikke, hvor stor en andel af en ungdomsårgang der reelt gennemfører enungdomsuddannelse, men hvordan uddannelsesadfærden forventes at være for en ung-domsårgang i de næste 25 år. Hvis man skal følge udviklingen i det faktiske uddannelses-niveau for en ungdomsårgang, tager det tid, da det typisk varer 4-7 år, før hovedparten afen ungdomsårgang har gennemført en ungdomsuddannelse.48. Profilmodellen giver Ministeriet for Børn og Undervisning solide antagelser om perspek-tiverne i udviklingen i befolkningens uddannelsesniveau. Fremskrivningerne giver dog ikkeet billede af udviklingen her og nu, og ministeriet kan derfor ikke bruge modellens resultatertil efterfølgende at analysere, hvilke faktorer der påvirker udviklingen. Modellens resultaterkan derfor ikke stå alene i forhold til at styre indsatsen.49. Ministeriet for Børn og Undervisning har indtil videre ikke fulgt den faktiske uddannelses-adfærd for unge, men i efteråret 2011 har ministeriet – som led i ungepakken – fået et nytværktøj (Ungedatabasen) til at følge de unge i uddannelse. Boks 5 beskriver, hvilke oplys-ninger der ligger i Ungedatabasen.

BOKS 5. UNGEDATABASENUngedatabasen bygger på data fra UU-centre, ungdomsuddannelsesinstitutioner, folkeskoler, SKATseIndkomstregister og SU-systemet.For de 15-17-årige er der informationer om plan for uddannelse og aktiviteter, uddannelsesstatus, be-skæftigelsesstatus og foranstaltninger efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. For de 18-24-åri-ge er der informationer om uddannelsesstatus og beskæftigelsesstatus. For de 25-29-årige er der in-formationer om uddannelsesstatus.Databasen blev sat i drift pr. 1. januar 2011, og Ministeriet for Børn og Undervisning er dataansvar-lig for databasen.Ministeriet for Børn og Undervisning, myndigheder, fx UU-centre og jobcentre, og uddannelsesinsti-tutioner kan i Ungedatabasen få et samlet aktuelt overblik over de unges status i forhold til uddannel-se og beskæftigelse samt udviklingen heri.Note: Databasen medtager alle unge, dvs. at fx udenlandske studerende, der har en udenlandskgrundskoleuddannelse, også indgår i databasen, mens profilmodellen alene ser på de unge,som har en dansk grundskoleuddannelse.

B. Ministeriet for Børn og Undervisnings kobling af initiativer og resultater –evalueringer af initiativerne51. Rigsrevisionens undersøgelse af Ministeriet for Børn og Undervisnings evalueringer afinitiativerne i indsatsen har vist følgende:Evalueringer af initiativerne har været et krav i alle de politiske aftaler undtagen flerårs-aftalen for erhvervsuddannelserne 2010-2012. Evalueringerne har skullet bidrage til po-litiske drøftelser om, hvorvidt initiativerne skulle fortsætte, justeres eller ophøre. På nuvæ-rende tidspunkt er globaliseringsaftalen og praktikpladsaftalerne evalueret, mens unge-pakken skal evalueres i 2012.Ministeriet for Børn og Undervisning har på baggrund af evalueringerne været i stand tilat vurdere, om initiativerne er implementeret og i et vist omfang også, om der er sket enændring på det område, som initiativerne har været rettet mod. Men ministeriet har ikkekunnet udlede af evalueringerne, om ændringerne kunne tilskrives initiativerne.Ingen af evalueringerne har givet grundlag for at vurdere, om initiativerne bidrager til, atflere gennemfører en ungdomsuddannelse. Efter Rigsrevisionens opfattelse betyder det,at det er vanskeligt at bruge evalueringsresultaterne som grundlag til at tage beslutningerom initiativers videreførelse eller indsatsens retning, da Ministeriet for Børn og Undervis-ning ikke kender initiativernes effekt.Da der ikke har været formuleret mål for initiativerne, har Ministeriet for Børn og Under-visning ikke kunnet sandsynliggøre, om ændringer i indhold og omfang svarede til det,der kunne forventes på evalueringstidspunktet. Dette ville efter Rigsrevisionens opfattel-se ellers have kvalificeret ministeriets bud på, om initiativerne og indsatsen samlet setvar på vej i den rigtige retning og i rette tempo.Rigsrevisionen finder det positivt, at Ministeriet for Børn og Undervisning har oplyst, atministeriet fremadrettet vil have endnu større fokus på, at nye initiativer hviler på gene-rel viden om effekt.

Tabel 2. Evaluering af initiativerne i aftalerneAftaleGlobaliseringsaftalenKrav om evalueringEvaluering i 1. halvår 2009.Formål med evalueringEvalueringerne skulle sikre, at der skete en vur-dering af det enkelte initiativs effekt, bl.a. i for-hold til de opstillede succeskriterier og mål.Evalueringen skulle danne grundlag for de poli-tiske drøftelser i 2009.PraktikpladspakkeUdvidelse af skolepraktikkeni 2009Forstærket indsats for flerepraktikpladserFlere praktikpladser i 2011Evaluering i efteråret 2011.Evalueringen skulle vurdere effekten af initiati-verne.–Evaluering i efteråret 2010.Evaluering med henblik på eventuel videreførel-se, aftrapning, afvikling eller ændring af ordnin-gen efter 2010.

Som det fremgår af tabel 2, er det som led i alle aftaler – undtagen flerårsaftalen for erhvervs-uddannelserne 2010-2012 – besluttet, at initiativerne skal evalueres. Evalueringen af unge-pakken forventes at foreligge ultimo 2012. Tabellen viser derudover, at formålet med alleevalueringer har været at vurdere effekten af initiativerne og dermed give aftalepartierne etgrundlag for at beslutte, om initiativerne skal fortsætte, justeres eller ophøre.53. Da evalueringerne af initiativerne har skullet og skal indgå i genforhandlingerne af afta-lerne, er der forskel på, hvor lang tid initiativerne har været i gang, inden de er blevet ellerbliver evalueret. Det skyldes primært 2 forhold. For det første dækker aftalerne forskellige pe-rioder: praktikpladsaftalerne er 1-årige, mens globaliseringsaftalen og ungepakken er 3-åri-ge. For det andet bliver alle initiativer i den enkelte aftale ikke nødvendigvis iværksat samti-digt. Fx kan implementeringen af et initiativ tage længere tid, hvis det kræver ny lovgivning.54. I det følgende præsenterer vi resultaterne fra evalueringerne af globaliseringsaftalen ogpraktikpladsaftalerne, og til sidst skitserer vi den igangværende evaluering af ungepakken.

Globaliseringsaftalen55. Globaliseringsaftalen blev evalueret i 1. halvår 2009. Evalueringen fokuserede på im-plementering og anvendelse mv. af de 18 initiativer. Evalueringen tog ikke udgangspunkt iopstillede mål for initiativerne. Derfor skabte evalueringen ikke et grundlag for at vurdere ini-tiativernes effekt i forhold til opstillede mål for initiativerne hver for sig eller for indsatsen ge-nerelt.Evalueringen af de 18 initiativer viste kun i få tilfælde indikationer på virkning. For initiativet”Bedre vejledning, herunder korte praktikophold i virksomheder”, som skulle styrke erhvervs-skolernes vejledning om uddannelsesmuligheder, praktik og erhvervsmuligheder i erhvervs-uddannelsernes grundforløb, viste evalueringen bl.a., at eleverne tidligere gik i gang med atsøge en praktikplads, og at der var mindre fravær og frafald. Ministeriet for Børn og Under-visning så denne ændring i adfærden blandt eleverne som en indikation på initiativets virk-ning.Ministeriet konkluderede på baggrund af evalueringen, at det var for tidligt at vurdere, ominitiativerne havde haft effekt på andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannel-se. Dette skyldtes ifølge ministeriet, at initiativerne havde haft en meget kort levetid indenevalueringen.Praktikpladsaftalerne56. Ministeriet for Børn og Undervisning evaluerede de første 3 praktikpladsaftaler samlet iaugust 2010 og praktikpladsaftalen for 2011 i oktober 2011. Evalueringerne indeholdt en op-gørelse af, om målet for antallet af praktikpladser i private virksomheder, kommuner, regio-ner og staten var opfyldt, en opgørelse over antallet af elever i skolepraktik og en status forde øvrige initiativer for henholdsvis 1. halvår 2010 og 1. halvår 2011. Evalueringerne havdedermed karakter af statusopgørelser.57. Ministeriet for Børn og Undervisning har i forbindelse med evalueringen af praktikplads-aftalen for 2011 (”Status på aftale om ’Flere praktikpladser i 2011’ – 1. halvår 2011”) opgjortresultaterne af indsatsen for at skabe flere praktikpladser i 2010. Boks 6 viser et udsnit afdisse resultater.

Som det fremgår af boks 6, blev der indgået både flere private og offentlige praktikpladserend målsat i aftalen for 2010.58. Antallet af praktikpladser var dermed større end forventet, men antallet af praktikplads-søgende elever steg samtidig fra ca. 4.500 i juni 2007 til ca. 9.000 i juni 2010. Ifølge udspil-let til praktikpladsaftalen for 2011 skyldtes denne stigning bl.a. demografiske ændringer (dvs.større ungdomsårgange), og at uddannelsesaftalerne gennemsnitligt var blevet kortere. Der-for blev det i aftalen om flere praktikpladser i 2011 et hovedfokus at øge virksomhedernesincitament til at indgå længere uddannelsesaftaler. Dette skete ved at forhøje præmien ogbonussen til virksomhederne for at ansætte en elev fra 50.000 kr. til 70.000 kr. Samtidig blevtidspunktet for udbetalingen af præmier og bonusser til praktikpladsvirksomheder også æn-dret for at stimulere, at virksomhederne indgik længere uddannelsesaftaler med eleverne.

Det er vanskeligt at udlede noget endeligt om, hvorvidt måltallene for 2011 nås på baggrundaf halvårsresultaterne, men resultaterne viser, at ca. 39 % af de ekstra praktikpladser på detprivate område er oprettet. Det samme gælder for 48 % af de aftalte praktikpladser i kommu-ner og regioner. Opfølgningen her går på det samlede antal praktikpladser og ikke på detmåltal, der, jf. tabel 1, blev sat for området. Dette skyldes den valgte opgørelsesmetode. Påskolepraktikområdet er der ca. 900 pladser tilbage inden for den ekstra kvote på 1.500 plad-ser. Evalueringen viser også, at uddannelsesaftalerne er forlænget med gennemsnitligt 35dage.59. Ministeriet for Børn og Undervisning konkluderede i de 2 evalueringer af praktikplads-aftalerne, at initiativerne har haft positive effekter. Rigsrevisionen kan dog ikke ud af evalu-eringerne se, at ministeriet har undersøgt sammenhængen mellem resultater og initiativer,fx om den forhøjede præmie og bonus har haft betydning for det øgede antal private prak-tikpladser. Der er i evalueringerne heller ingen konkrete betragtninger over sammenhæn-gen mellem antallet af praktikpladser mv. og betydningen for effekten på andelen af unge,der gennemfører en erhvervsuddannelse.Ungepakken60. I aftalen om ungepakken fremgik det, at der allerede i etableringsfasen i 2010 skulleigangsættes en evaluering for at tilvejebringe et grundlag, der reelt kan vise effekten af deenkelte initiativer. Evalueringen afsluttes først i slutningen af 2012 og baseres på løbendedataopsamling mv., der følger de enkelte initiativers implementering og forankring i praksis.Ministeriet for Børn og Undervisning har oplyst, at evalueringen skal belyse samspillet mel-lem initiativerne i ungepakken, herunder om initiativerne understøtter og supplerer hinanden,eller om der er initiativer, der virker modsat i forhold til andre initiativer. Ministeriet forventerendvidere, at evalueringen reelt belyser effekten af hvert enkelt initiativ for at få reel anven-delsesværdi for den politiske beslutningstagning.Ministeriet har oplyst, at ministeriet fremadrettet vil have endnu større fokus på, at nye initia-tiver hviler på generel viden om effekt, bl.a. ved en mere systematisk og resultatorienteretvidensopsamling på anvendelsen af ministeriets forsøgs- og udviklingsmidler og generelleforsøgsprogrammer med inddragelse af interessenter. Dette vil bl.a. ske ved evalueringenaf ungepakken.

61. Rigsrevisionens undersøgelse af, om Ministeriet for Børn og Undervisning følger udvik-lingen i frafaldet på erhvervsuddannelserne, praktikpladsområdet og vejledningsområdet,har vist følgende:Ministeriet for Børn og Undervisning følger frafaldet på erhvervsuddannelserne. Udvik-lingen viser, at det tidlige frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb er faldet, mensfrafaldet i skoleåret 2010/2011 er steget på hovedforløbene. Ministeriet kan ikke ud fraministeriets overvågning af frafaldet se, om initiativerne på erhvervsuddannelsesområ-det har haft betydning for, om frafaldet på grundforløbet er mindsket, og om flere gen-nemfører en erhvervsuddannelse.Ministeriet for Børn og Undervisning følger praktikpladsområdet tæt. Den nuværende si-tuation på praktikpladsområdet er, at ca. 8.500 elever mangler en praktikplads. Ministe-riet kan ikke se, om praktikpladsaftalernes initiativer har afhjulpet manglen på praktikplad-ser, og hvilken betydning udviklingen på praktikpladsområdet har for andelen af unge, dergennemfører en ungdomsuddannelse.Ministeriet for Børn og Undervisning følger fra 2011 vejledningsområdet via Ungedata-basen. Her vil ministeriet på sigt kunne følge, om unge mellem 15 og 29 år uden en ung-domsuddannelse er under uddannelse eller i beskæftigelse. Gruppen af unge mellem 15og 17 år uden en ungdomsuddannelse, der hverken er under uddannelse eller i beskæf-tigelse, er mindre, end ministeriet i 2009 forventede, den ville være. Dette skyldes bl.a. etmere nuanceret datagrundlag og en ændret opgørelse af målgruppen. Det er på nuvæ-rende tidspunkt ikke muligt at vurdere, hvor stor en del af reduktionen der kan tilskrivesinitiativerne på vejledningsområdet.

Frafaldet på erhvervsuddannelserne62. Fastholdelsen af eleverne i erhvervsuddannelserne har været en grundsten i indsatsen.I oplæggene til indsatsen er det forudsat, at hvis 95 %-målsætningen skal opfyldes, skal fra-faldet på erhvervsuddannelserne reduceres. I globaliseringsaftalen blev der iværksat en ræk-ke initiativer for at mindske frafaldet på erhvervsuddannelsernes 1. del (grundforløbet). I fler-årsaftalen for erhvervsuddannelserne 2010-2012 blev der indført nye initiativer til at mindskefrafaldet på erhvervsuddannelsernes 2. del (hovedforløbet).63. Ministeriet for Børn og Undervisning følger via EUD-forløbsstatistikken, hvor mange ele-ver der går ind og ud af erhvervsuddannelserne. Her findes oplysninger om erhvervsskole-elevernes uddannelsesstatus i op til 30 måneder efter påbegyndt grundforløb og hovedfor-løb, bl.a. om eleven fuldfører eller afbryder uddannelsen, og om eleven, der afbryder sin ud-dannelse, fortsætter med en anden erhvervsuddannelse eller går helt ud.64. Ministeriet for Børn og Undervisning bruger elevens uddannelsesstatus 6 måneder ef-ter, at eleven har påbegyndt sit grundforløb eller hovedforløb, som indikator for udviklingeni frafaldet på erhvervsuddannelserne. Ministeriet skelner mellemafbrud med omvalg,hvoreleven afbryder en uddannelse og starter på en anden erhvervsuddannelse, ogafbrud udenomvalg,hvor eleven afbryder uddannelsen uden at starte på en anden erhvervsuddannelse.

Figur 5 viser, at andelen af elever, der afbrød deres grundforløb (rød linje) uden at fortsæt-te på en anden erhvervsuddannelse, faldt fra ca. 26 % i skoleårene 2005/2006, 2006/2007og 2007/2008 til ca. 21 % i skoleåret 2008/2009 og frem. Dermed er dette frafald faldet ca. 5procentpoint.Figuren viser også, at frafaldet er steget på hovedforløbet (blå linje). I skoleåret 2009/2010afbrød ca. 7 % af eleverne deres hovedforløb 6 måneder efter start uden at fortsætte på enanden erhvervsuddannelse. Denne andel steg til ca. 9 % i skoleåret 2010/2011, og frafaldeter dermed det højeste i hele perioden.65. Ministeriet for Børn og Undervisning bruger EUD-forløbsstatistikken som en vigtig in-dikator for, om flere elever gennemfører deres erhvervsuddannelse og dermed bidrager til95 %-målsætningen. Når indikatoren viser, at frafaldet på grundforløbet er nedbragt, er detderforikkeet udtryk for, at flere gennemførerheleerhvervsuddannelser, men alene et ud-tryk for, at frafaldet de første 6 måneder på grundforløbet er faldet. Hvis vi antager, at derikke sker et højere frafald senere i uddannelsesforløbet, vil det lavere frafald på grundforlø-bet i skoleåret 2008/2009 først kunne ses som højere gennemførelsesprocenter på erhvervs-uddannelserne fra 2011 og frem, afhængigt af hvor lange uddannelser eleverne tager (enerhvervsuddannelse kan tage mellem 1½ og 5 år). Denne antagelse underbygges dog ikkeumiddelbart af udviklingen på hovedforløbet, idet frafaldet er steget i skoleåret 2010/2011.

Praktikpladser66. Adgangen til praktikpladser er afgørende for, om de unge på erhvervsuddannelsernekan gennemføre deres uddannelse. Kerneformålet med praktikpladsaftalerne har derfor væ-ret at skaffe flere praktikpladser via hovedinitiativer som præmie og bonus for uddannelses-aftaler til praktikvirksomheder og udvidelse af skolepraktikkapaciteten.67. Ministeriet for Børn og Undervisning følger månedsvist og årligt op på udviklingen påpraktikpladsområdet i forhold til 3 parametre: indgåede uddannelsesaftaler, elever i skole-praktik og praktikpladssøgende elever. Alle 3 parametre er centrale både i sig selv og i sam-menspil for at indikere, om udviklingen går i den rigtige retning. Boks 8 viser hovedtenden-serne på praktikpladsområdet i perioden 2006-2011.

68. Ministeriet for Børn og Undervisning har – ud over den overordnede udvikling på områ-det – også mulighed for bl.a. at se, hvilke uddannelser de elever, der søger praktikpladser,er i gang med, hvilke uddannelsesforløb og brancher eleverne med uddannelsesaftaler erinden for, og varigheden af uddannelsesaftalerne.69. Ministeriet for Børn og Undervisning har oplyst, at det er vanskeligt at forudsige det præ-cise behov for praktikpladser. Det skyldes bl.a., at der ikke er sikkerhed for, at eleverne rentfaktisk vil benytte sig af de praktikpladstilbud, de får tilbudt, fx fordi eleverne finder transport-afstandene for store eller ønsker andre uddannelser end dem, som praktikpladserne giveradgang til.70. Initiativerne for flere praktikpladser har været rettet mod at skabe flere skolepraktikplad-ser og virksomhedspraktikpladser både på det offentlige og private arbejdsmarked. På nu-værende tidspunkt ser det ud til, at antallet af indgåede uddannelsesaftaler og antallet af ele-ver i skolepraktik ligger stabilt, mens der ikke er en egentlig tendens i antallet af elever, dersøger praktikpladser.71. Statistikken for udviklingen på praktikpladsområdet giver Ministeriet for Børn og Under-visning en god indikation af, om den aktuelle kapacitet på praktikpladsområdet afspejler be-hovet for praktikpladser og dermed elevernes mulighed for at gennemføre deres erhvervs-uddannelse. Ministeriet kan ved hjælp af både EUD-forløbsstatistikken og praktikpladssta-tistikken følge de enkelte erhvervsskoleelever. Ministeriet har dog ikke brugt datagrundla-get til at vurdere, hvilken betydning udviklingen på praktikpladsområdet har for andelen afunge, der gennemfører deres erhvervsuddannelse og dermed en ungdomsuddannelse.

Vejledningsområdet72. Vejledningen af de unge i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse har væreten central del af indsatsen for at få de sidste 15-20 % af en ungdomsårgang til at gennemfø-re en ungdomsuddannelse.I globaliseringsaftalen var der flere vejledningsinitiativer rettet mod de unge, som man men-te var i risikogruppen for ikke at få en ungdomsuddannelse – enten fordi de ikke påbegynd-te en uddannelse, eller fordi de aldrig gennemførte en. I ungepakken er der særskilt fokus påat få en større gruppe af de 15-17-årige i uddannelse. Boks 9 viser 4 eksempler på initiativerrettet mod de 15-17-årige.

BOKS 9. EKSEMPLER PÅ INITIATIVER I UNGEPAKKEN RETTET MOD DE 15-17-ÅRIGE

Alle 15-17-årige skal følge uddannelsesplanen, og kommunerne skal følge op herpå

Alle 15-17-årige bliver forpligtet til at overholde en uddannelsesplan, og indholdet i uddannelsespla-nen kan være en bred vifte af aktiviteter, der er rettet mod, at den unge før eller siden gennemføreren ungdomsuddannelse eller opnår fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

Øget vejledningsindsats i forbindelse med vurdering af den unges uddannelsesparathed

Når den unge søger optagelse på en ungdomsuddannelse, skal kommunen – gennem skolerne ogUU-centrene – vurdere, om den unge besidder de nødvendige faglige, personlige og sociale kompe-tencer.

Øget vejledning i overgangen til ungdomsuddannelserne med henblik på fastholdelse

Kommunen skal følge de udsatte unge i overgangen fra den 15. marts og ind i ungdomsuddannel-serne, så uhensigtsmæssige omvalg og hurtige frafald undgås.

Etablering af øvrige kommunale tilbud for 15-17-årige, der ikke er uddannelsesparate

Kommunen skal til nogle unge kunne tilbyde særlige afprøvningsforløb e.l., hvor den unges interes-ser og kompetencer afklares.Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af ungepakken.

73. Ministeriet for Børn og Undervisning vurderede i efteråret 2009, at der i perioden 2010-2012 årligt ville være ca. 21.000 15-17-årige, der ikke var i gang med en uddannelse (rest-gruppen). Ministeriet vurderede, at ca. 7.000 af disse var i målgruppen for bl.a. de initiativer,der er gengivet i boks 9. De sidste ca. 14.000 ville af forskellige grunde ikke være berørt afde nye initiativer. Fx havde ca. 5.000 unge et job, mens andre fx var på produktionsskole el-ler højskole.74. Ministeriet for Børn og Undervisning har via Ungedatabasen igen i november 2011 op-gjort restgruppen. Nu defineres restgruppen mere snævert end ved opgørelsen 2 år tidlige-re, nemlig som den gruppe af 15-17-årige, der ikke er under nogen form for uddannelse ogikke modtager offentlig forsørgelse, og unge, der arbejder under 18 timer om ugen. Dennegruppe har ministeriet opgjort til ca. 6.000, hvilket svarer til ca. 3 % af de 15-17-årige.Ministeriet har oplyst, at talgrundlaget for den seneste opgørelse endnu ikke er fuldstændigt,fordi der mangler registreringer af aktiviteter på et begrænset antal uddannelser, og fordi derikke er oplysninger om unges beskæftigelse. Det betyder, at restgruppen bliver reduceret,når disse registreringer indgår.

75. Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at opgøre, hvor stor restgruppen egentlig erog dermed også, hvor stor en udfordring det er at få de 15-17-årige til for det første at påbe-gynde en ungdomsuddannelse og for det andet at gennemføre uddannelsen. Det er på nu-værende tidspunkt derfor heller ikke muligt at sammenligne udviklingen i restgruppen overtid og dermed vurdere en eventuel effekt af iværksatte initiativer. Ministeriet for Børn og Un-dervisning forventer, at Ungedatabasen på sigt vil kunne bruges til at følge de unge og vur-dere indsatsen på vejledningsområdet og den nødvendige indsats på dette område.

FLERÅRSAFTALEN FOR ERHVERVSUDDANNELSERNE 2010-2012De erhvervsrettede ungdomsuddannelser skal styrkesPædagogisk grunduddannelse (Efteruddannelse af lærere)Bedre skolemiljøStyrkelse af kvalitetssikring og -udvikling.Indsatsen for unge med svage forudsætninger skal styrkesSærlige grundforløb på erhvervsuddannelserne samt et mere praksisnært grundforløbMentorordning, kontaktlærerordning samt styrket social og psykologisk rådgivningModernisering af erhvervsgrunduddannelsenHandlingsplaner for øget gennemførelse samt indsatsaftaler med skoler med store frafaldsproblemerBedre vejledning, herunder korte praktikophold i virksomhederMålretning af produktionsskoleforløb.Indsatsen for flere praktikpladser øgesØget praktikpladsopsøgende indsats og vejledning.Omfanget af erhvervsrettede ungdomsuddannelsestilbud skal øgesIndividuelle erhvervsuddannelserTrin og niveaudelingBedre og hurtigere uddannelsesdækning af nye beskæftigelsesområder.Styrket indsats for øget gennemførelse på hovedforløbet og erhvervsuddannelsernes omdømmeStyrket indsats for øget gennemførelse på hovedforløbet:Der skal ske en styrkelse af skolernes indsats for bl.a. at skabe imødekommende skolemiljøer ogudfordre eleverne gennem øget fokus på tilbud om forskellige niveauer i undervisningen, fx via bedre vejledning af eleverne, herunder også om videre uddan-nelsesmuligheder. Endelig skal skolernes og virksomhedernes samarbejde om elevens kompetenceopbygning og trivsel i uddannelsen styrkes for at ned-bringe frafaldet.Erhvervsuddannelsernes omdømme:Der skal igangsættes konkrete initiativer til at forbedre uddannelsernes omdømme, understøtte skolernes arbejde medkvaliteten af undervisningen og kaste mere lys på skolernes mangfoldige pædagogiske praksis. Et element i indsatsen er etableringen af en kvalitetspatrul-je (en opsøgende enhed), som er forankret i Ministeriet for Børn og Undervisning, og som skal styrke formidlingsindsatsen over for hver enkelt erhvervsskoleog de medarbejdere, der har det konkrete ansvar for fastholdelsesindsatsen.KvalitetsudviklingspuljeKvalitetsudviklingspulje:Erhvervsuddannelsernes kvalitet skal fremmes gennem fortsat udvikling af grundforløbspakker, øget anvendelse af mulighedernefor trin og niveaudeling, udvikling af undervisningsmetoder, som i større udstrækning imødekommer elevernes forskellige læringsstile, og mere realistisk ind-hold i skolepraktikken.Note: Initiativer videreført fra globaliseringsaftalen er skrevet med rødt og ikke præsenteret igen.Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af flerårsaftalen for erhvervsuddannelserne 2010-2012.

Styrket uddannelsesgaranti:Muligheden for at tage flere praktiktrin i skolepraktik bliver videreført.Styrket kvalitet i skolepraktik:Der afsættes en pulje på 10 mio. kr. i 2011 og 13 mio. kr. i 2012 til forsøg med tilrettelæggelse af skolepraktikken.Sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler:Regeringen sikrer senest den 1. marts 2011 en kortlægning af virksomhedernes retsstilling i forhold tilkrav om at ansætte elever for at byde på en offentligt udbudt opgave. Denne afklaring vil blive offentligt tilgængelig på udbudsportalen.Øvrige initiativer til bedre muligheder for elever for at få uddannelses- og restaftaler mv.Styrkelse af faglige udvalgs fokus på oprettelse af praktikpladser:De faglige udvalg skal udarbejde en årlig handlingsplan for, hvordan de vil opfylde deresforpligtelse til at være opsøgende i forhold til oprettelsen af praktikpladser inden for deres uddannelser.Styrkelse af det praktikopsøgende arbejde:Der skabes øget gennemsigtighed i skolernes anvendelse af midler til det praktikpladsopsøgende arbejde, og sko-lernes opsøgende arbejde over for virksomheder, der ikke er godkendt til at have elever, evalueres.Kampagne for flere praktikpladser:Den igangværende kampagne for flere praktikpladser, der blev iværksat i efteråret 2009, fortsætter i 2011 med fokus påspredning af god praksis blandt skolerne og faglige udvalg, drift af hotline, netværksdannelse samt fortsat udvikling af opsøgerværktøjet Praktik+ og praktik-plads-start-pakker til virksomheder.Bedre muligheder for elever, der uforskyldt mister en uddannelsesaftale:Initiativerne for elever, der uforskyldt mister deres uddannelsesaftale, videreføres.Supplerende obligatorisk grundforløbsundervisning i karensperioden:Ordningen afskaffes.Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af praktikpladsaftalerne.

Offentlige og private arbejdsgivere bidrager alle til AER. Midlerne fra AER udbetalessom refusion til både arbejdsgivere, elever, skoler og udvalg i forbindelse med uddan-nelse af elever.Penge til en virksomhed, der beholder en praktikelev efter endt prøvetid.En særligt tilrettelagt erhvervsuddannelse, der indeholder meget praktik og kun lidtteori. Uddannelsen varer 2 år, men kan forlænges.Består af merkantile og tekniske erhvervsuddannelser, grundlæggende social- ogsundhedsuddannelser, pædagogisk assistentuddannelse, uddannelser inden for land-brug og søfart og erhvervsgrunduddannelsen.Erhvervsuddannelserne er vekseluddannelser, der veksler mellem undervisning på enerhvervsskole og praktik i en virksomhed. Eleven er på skolen i⅓af tiden og i prak-tik⅔af tiden.Ministeriet for Børn og Undervisnings statistik til at følge uddannelsesstatus for ele-ver på erhvervsuddannelserne i op til 30 måneder efter påbegyndt grundforløb ellerhovedforløb.Flerårsaftale for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012, no-vember 2009.Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen og opfølgning på velfærdsaftalen, no-vember 2006.1. del af en erhvervsuddannelse (skolebaseret).Der er 4 gymnasiale uddannelser: den almene studentereksamen (stx), højere forbe-redelseseksamen (hf), højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx).Dertil kommer studenterkursus og hf-enkeltfagsundervisning.Erhvervsskolernes afrapportering for udviklingen i frafaldet og plan for, hvordan sko-len vil mindske frafaldet.2. del af en erhvervsuddannelse.Praktikdelen i en erhvervsuddannelse foregår i én eller flere virksomheder. Eleverneskal derfor have en praktikplads i en virksomhed eller være i skolepraktik for at kunnegennemføre praktikdelen af uddannelsen.Ministeriet for Børn og Undervisnings opgørelsesmetode til at fremskrive forventet ud-dannelsesadfærd.I profilmodellen beregnes en ungdomsårgangs samlede uddannelsesstatus én gangårligt fra 9. klasse og 25 år frem. Beregningerne foretages under antagelse af, at 9.klasseseleverne vil have den samme uddannelsesadfærd (i forhold til gennemførelseog sandsynlighed for overgang mellem forskellige uddannelser), som den faktisk er ifremskrivningsåret.Penge til en virksomhed, der indgår en uddannelsesaftale med en erhvervsuddannel-seselev i de 3 første måneder af prøvetiden.En erhvervsuddannelse inden for pædagogik, som varer 2 år og 9½ måned.Uddannelsen er i dag erstattet af pædagogisk assistentuddannelse.På nogle erhvervsuddannelser kan praktikdelen gennemføres som skolepraktik, dvs.praktik i skolen i stedet for i en virksomhed.Uddannelsen indeholder 2 trin og kan afsluttes som social- og sundhedshjælper ellersocial- og sundhedsassistent.

Uddannelsen er tilrettelagt for unge udviklingshæmmede og andre unge, der af fysi-ske eller psykiske grunde ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse.En aftale mellem en virksomhed og en erhvervsskoleelev om et praktikforløb.UU-centrene giver uddannelses- og erhvervsvejledning til elever i folkeskolen fra 6.klasse til 10. klasse. UU-vejlederne opsøger desuden andre unge under 25 år, somikke er i gang med eller har gennemført en uddannelse. UU-centrene er kommunale.En fællesbetegnelse for forskellige former for kompetencegivende uddannelser, derkan påbegyndes direkte efter folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse. Ungdomsud-dannelserne består af erhvervsrettede uddannelser, som giver erhvervskompeten-cer, og gymnasiale uddannelser, som er studieforberedende.De unge, der går ud af 9. klasse i ét år. Ungdomsårgangen i 2010 er således alle deunge, der afslutter 9. klasse i 2010.Database med aktuelle data for 15-29-åriges uddannelses- og beskæftigelsesstatus.Aftale om flere unge i uddannelse og job, november 2009.Aftale om initiativer til sikring af fremtidens velstand og velfærd og investeringer i frem-tiden, juni 2006.

0,5 mia. kr.

0,2 mia. kr.

1,8 mia. kr.

0,6 mia. kr.

3,8 mia. kr.