Praksispilot – en uddannelse i praksisHvem står bag ideen?� II R’Information er et rådgivningsfirma, der ejes af Lars Bo Rasmussen, som har mere end 30års viden, erfaring og kunnen indenfor uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet.Hvorfor skabe nye uddannelsesveje?Formålet med at skabe nye uddannelsesveje er at bidrage til, at flere unge gennemfører en ung-domsuddannelse, i forlængelse af den fælles målsætning om, at 95 pct. af de unge skal gennemføreen ungdomsuddannelse i 2015.Dette kræver imidlertid ikke alene en mangesidet indsats, men også en samfundsmæssig villighedtil dels, at anerkende unges ret til uddannelse, uanset deres særlige behov (konventioner og erklæ-ringer) og dels en villighed til at skabe inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer, hvor unge harlige adgang til at være aktive demokratiske deltagere (lovgivning og bekendtgørelser).Ifølge UU centrene bliver under 2 pct. af de unge i dag vurderet ikke uddannelsesparate til er-hvervsfaglig uddannelse. Samtidig er knap 21 pct. af de unge enten ikke kommet i gang med ellerdroppet ud af det eksisterende uddannelsessystem.Ser man nærmere på de senere års diskussion om hvorfor især drengene dropper ud af uddannelses-systemet, springer umiddelbart forhold i øjnene:De fokuserer på traditionelt maskuline uddannelserDe identificerer sig med en anti-skolekultur1

Lignende problematik genfindes også i følgende citater:”Jeg skal bare have en uddannelse så hurtigt som muligt. Fordi hvis jeg ikke får en uddannelse,så går det jo først galt, så bliver man bare sådan en, som sidder og dovner derhjemme”(dreng, 9. klasse)”Jeg hader skole. Jeg hader faglige ting! Fordi det synes jeg ikke, at jeg lærer noget af. Man kanjo sagtens klare sig ved at lære tingene ved at gøre dem. Synes jeg!”(samme dreng efter fravalg på en erhvervsuddannelse)2

Unge vil med andre ord gerne have en uddannelse, og de har såmænd også erkendt, at skal manklare sig i voksenlivet er uddannelse uomgængeligt. Men samtidig er de som det fremgår præget afmassiv ”skoletræthed” og vægrer sig mod det ”faglige”, underforstået alt det, der lugter af skole.Denne anti-skolekultur hænger – ifølge ungdomsforskningen – nært sammen med de unges erfarin-ger fra grundskolen, hvor oplevelsen af nederlag og det ikke at slå til, har været alt dominerende.

Steen Baagøe Nielsen, lektor ved Roskilde Universitet, i Ugebrevet A4 05/2010Mette Pless, ph.d. ved Center for Ungdomsforskning, Danmarks Pædagogiske Universitetskole, Stafetten 10, Under-visningsministeriet, 2010

Netop for disse unge er det derfor et paradoks, at man til de fleste praktiske erhverv har en uddan-nelse, som primært foregår i en skolesammenhæng. Og hvor den praktiske udøvelse ydermere ofteer meget lille.Behovet for en Praksispilot uddannelse.Der eksisterer i dag allerede muligheder for fx at lave individuelle uddannelsesforløb, men for detførste, fører det at have en vanskelighed ikke nødvendigvis til, at man kommer i en vanskelig situa-tion, det afhænger, hvordan vanskeligheden tillægges mening og betydning. For det andet har detvist sig, at individuelle uddannelsesforløb er vanskelige at markedsføre, som en attraktiv og kompe-tencegivende uddannelsesvej for unge. For det tredje er individuelle uddannelsesforløb ofte kende-tegnede ved, at unge lukkes udenfor det eksisterende fællesskab i uddannelsessystemet.I Praksispilot uddannelsen tages der afsæt i de unges ressourcer og under devisen: ”Man kan jo sag-tens klare sig ved at lære tingene ved at gøre dem.” Derfor og i den optik sættes fokus på den læ-ring, der foregår udenfor og i en anden sammenhæng end i det eksisterende uddannelsessystem. Detvil mere præcist sige, på en arbejdsplads.Vi man skabe obligatorisk ungdomsuddannelse eller udvide uddannelsespålæget, vil det kræve nyeog anderledes tilbud3til de mest skoletrætte, der blandt andet bør indeholde mere praktisk indhold.Begrebet læring skal her begribes som andet og mere end blot en egenskab hos den enkelte unge –men som en social praksis. Det vil sige en praksis hvor den unge gennem deltagelse bliver en del affællesskabet. Netop deltagelse i fællesskabet er vigtigt, fordi det er en forudsætning for den enkeltesudvikling og læring og dermed også vejen til inklusion.Det, at kunne udøve en praksis, indebærer imidlertid ikke nødvendigvis, at man er i stand til ekspli-cit at formulere, endsige gennemskue eller angive grunde, som er fuldt ud gennemtænkte, for hvadman gør. Det man skal kunne, er at gøre det. Man skal fx kunne lave mad, gøre rent, passe børneller ældre, reparere en bil, bygge et legehus o.s.v. Og dette kan man gøre uden hele den eksplicitteviden. Og man kan lære det, uden hele denne eksplicitte viden. Man kan nemlig lære det ved imita-tion og øvelse.Arbejdspladsen danner således en læringsramme for Praksispiloten der er anderledes end de traditi-onelle former praktik. I stedet for at repræsentere et praktisk element i en skolebaseret uddannelse,er det her jobvirkeligheden, der er styrende for læringen. Og som dermed ”løftes ind” i en lærings-ramme, hvorved der opstår en reflekteret praksislæring, der udfolder sig i en stadig balance mellemjobbets særkende, funktionskrav og læringsrammens krav.Målet er at den unge opnår kendskab til og indblik i forskellige arbejdsopgaver, herunder vilkår,rutiner der er på en arbejdsplads. Den unge skal gennem deltagelse i arbejdet, opnå kompetence tilat initiere, planlægge og gennemføre arbejde, såvel alene som i samarbejde med andre og fornemmekulturen på arbejdspladsen.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ”114.000 unge er hverken i job eller i gang med en uddannelse”, 9. november2011

I praksispilot uddannelse lægges vægt på dybde i faglighed og engagement. Den unge skal ikkealene kunne modsvare arbejdets krav, men også udvise dygtighed og originalitet i arbejdet, medhenblik på vidensomsætning etc.Hvad er formålet med Praksispilot uddannelsen?At sikre unges ret til uddannelse og deltagelse i fællesskabet, fordi deltagelse er selve forudsæt-ningen for den enkeltes udvikling og læringAt anerkende unges ressourcer og bidrag til fællesskabetAt anerkende ikke-formel kompetence, dvs. læring, der foregår uden for det formelle uddannel-sessystem, og som normalt ikke fører til egentlige uddannelsesbeviserAt dokumentere og verificere det arbejde som unge udfører, mens de arbejder i en virksomhedAt certificere – give den unge et uddannelsesbevis som kan give dem merit/adgang fx til en er-hvervsuddannelse eller anden arbejdspladsAt skabe fleksibel overgang mellem arbejdsmarkedet og det eksisterende uddannelsessystem

Hvordan kan Praksispilot uddannelsen tænkes ind i ungdomsuddannelsessystemet?Praksispilotuddannelsen skal have en varighed på 2-3 år og foregå på mindst 4 og højest 6 forskelli-ge arbejdspladser, der alle har et formuleret lærings- og uddannelsesperspektiv. Et ansættelsesfor-hold kan påbegyndes når som helst på året.Der skal udformes en lovgivningsmæssig ramme for denne nye ungdomsuddannelse, så den er sva-rende til lovgivning for de øvrige ordinære uddannelser.

Ungdomsuddannelsessystemet med Praksispilotuddannelsen:

Uddannelse eller job

Ungdomsuddannelseeller job

EUDErhvervsuddannel-se-1½ - 5 år.

GYMGymnasialuddannel-se2-3 år

PPUPraksispilot ud-dannelse2 – 3 årEGUSTU

9. eller 10. klasse3

Praksispiloten består af eksisterende job, som unge vælger at søge forud for en uddannelse eller fordi de ger-ne vil lære noget og vise de kan og måske først og vil beskæftige sig med et konkret praktisk arbejde.

Et praksispilotforløb kunne fx. se sådan ud:

Ansættelserne kan samles og afgrænses fx efter samme model som for de 12 indgange på erhvervs-uddannelserne. Det viste forløb vil være placeret inden for området ”Mad til mennesker”.Hver ansættelse afsluttes med et godkendt/ikke godkendt. Et godkendt forløb certificeres – ved atgive den unge et uddannelsesbevis.Det har i stigende grad vist sig, at være vanskeligt at skaffe de fornødne praktikpladser indenforerhvervsuddannelserne. I den forstand kan godkendte forløb, som også kan indgår i Praksispilotuddannelsen evt. erstatte manglende praktikpladser.Endelig kan det overvejes om frivilligt arbejde, som fx fodboldtræner, besøgsven eller praktisk assi-stent hos Dansk Røde Kors kan indgå, herunder med hvilken vægt det kan indgå. Dette fordi der pålangt de fleste frivilligområder alligevel indgår en kortere eller længere oplæring i fx samtaleteknik,logistik, kulturforståelse, konfliktløsning, der på tilsvarende måde skal kunne dokumenteres.

Hvordan skal dokumentation af kompetencer tænkes ind i Praksispilot uddannelsen?Mange job – især i større virksomheder – indeholder allerede en eller anden form for oplæring, in-tern uddannelse eller lignende. Denne oplæring knytter sig meget til selve jobfunktionen, samtidigmed at den oplærte opnår nye kompetencer. Ofte bliver disse kompetencer imidlertid ikke doku-menteret, hvorfor de synes at ”forsvinde”, når man skifter job eller søger ind på en uddannelse.Samme problematik er helt analog til gruppen af unge, der udfører frivilligt arbejde, hvad enten deter for Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp eller i fritidsorganisationer opnår denne gruppeogså en række kompetencer; logistik, konfliktløsning, samarbejde og projektudvikling m.m. Kom-petencer, som fordi de ikke dokumenteres undervejs, heller ikke bliver anerkendt.I Praksispilot uddannelsen skal dokumentation begribes som andet og mere end blot en arbejdsgi-vererklæring, som alene indeholder oplysninger om ansættelsesperiode, timer, arbejdets art og enunderskrift fra arbejdsgiver.

Dokumentation i Praksispilot uddannelsen skal foregå parallelt og i forlængelse af den unges lære-proces, dvs. mens den unge arbejder og mens nye kompetencer tilegnes i forhold til det fag og detjob den unge skal kunne beherske.Dokumentation af kompetencer, opnået undervejs i konkrete jobfunktioner, forudsætter en ny me-tode til at synliggøre og beskrive:Kvalifikationer og færdigheder – ”noget man kan”Viden – ”noget man ved”Personlige og sociale egenskaber samt evnen til at handle – ”noget jeg er”

En ny metode, som løbende anerkender de kompetencer den enkelte opnår og gennem dokumenta-tion gør disse kompetencer generaliserbare og mulige at overføre enten i forbindelse med jobskifteeller for at give merit fx til en erhvervsuddannelse. Og som kan stå alene eller komplettere den real-kompetencevurdering, der i dag foretages, når unge søger optagelse på en uddannelse.

� II R’Information