BUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 146: Talepapir fra samråd den 28/2-12 om forsøg med tolærerordning, fra børne- og undervisningsministeren

1. IndledningUdvalget har efter ønske fra Lars Dohn (EL) stillet mig følgende spørgsmål:Spørgsmål Ø:”Ministeren bedes, jf. artikel i Politiken 17/2-12 (Tømrere skalundervise i skolen), redegøre for, hvad ministeren forstår ved en tolærerord-ning.”Spørgsmål Å:”Ministeren bedes, jf. artikel i Politiken d. 17/2-12 (Tømrereskal undervise i skolen), forholde sig til, om der er tale om en tolærerordning,når der er to lærere i én klasse.”Spørgsmål AA:”Ministeren bedes, jf. artikel i Politiken d. 17/2-12 (Tømrereskal undervise i skolen), forholde sig til, om der er tale om en tolærerordning,når undervisningen i en klasse forestås af én lærer og én med anden uddannel-se.”Spørgsmål AB:”Ministeren bedes redegøre for forskellen mellem brugen aftolærerordning og brugen af assistenter i folkeskolen.”Spørgsmål AC:”Mener ministeren mener, at ministerens udspil til forsøg medtolærerordning, jf. artikel i Politiken 17/2-12 (Tømrere skal undervise i sko-len), er i overensstemmelse med regeringsgrundlagets beskrivelse af tolærer-ordningen?”Spørgsmål AD:”Mener ministeren, at ministerens udspil til forsøg med tolæ-rerordning, jf. artikel i Politiken 17/2-12 (Tømrere skal undervise i skolen), er ioverensstemmelse med ministerens udtalelser på samråd 8/11-11 om undervis-ningsassistenter og tolærerordning?”Jeg vil svare på spørgsmålene samlet.2. Svar på spørgsmål Ø-ADSom det fremgår af regeringsgrundlaget, vil regeringen iværksætte forsøg medtolærerordning på forskellige klassetrin.

Forsøgene vil blive igangsat allerede fra næste skoleår blandt andet for at un-derstøtte de øvrige initiativer, der er blevet sat i gang på inklusionsområdet.Det er et område, som optager regeringen meget, og vi vil gerne have mere vi-den om, hvordan inklusionen i folkeskolen understøttes bedst muligt.Og det er derfor, at vi i første omgang sætter et forsøg i gang med tolærerord-ning, med det omdrejningspunkt, at det at sætte flere ressourcer ind til tolærer-ordninger understøtter inklusionsopgaven.I Finland har de positive erfaringer med at bruge undervisningsassistenter til atstyrke inklusionen. Det var blandt andet baggrunden for, at der herhjemme blevgennemført forsøg med undervisningsassistenter i perioden 2009-2011. Mendet metodiske design i forsøgene var desværre ikke stærkt nok. De positive re-sultater fra forsøgene i forhold til både elevernes trivsel og faglighed samt læ-rernes trivsel er baseret på oplevede effekter. Det er derfor ikke muligt ud fradisse forsøg entydigt at sige, hvad der virker bedst.Jeg er meget optaget af, at der kommer mere brugbar viden om, hvordan res-sourcerne bruges bedst muligt, når vi skal have flere elever inkluderet i folke-skolen, og vi samtidig skal have løftet elevernes faglighed. Hvornår og hvordanskal der sættes ekstra ressourcer ind i klassen? Og hvilke typer kompetencer erder behov for på de forskellige klassetrin? Og hvilke kompetencer er der brugfor på de enkelte klassetrin. Det ved vi faktisk ikke ret meget om.De forsøg, der nu sættes i gang, vil derfor både indeholde indsatser med to læ-rere i klassen og forsøg med personer med andre kompetencer. Det kunne foreksempel være pædagoger, men det kunne også være andre faggrupper. I dendebat, der har været, er jeg blevet spurgt til tømrere. Det var faktisk ikke nogetjeg har selv havde forslået, men det blev til en overskrift i Politiken, som dercirkulerede rundt.Men når det er sagt, så er det, der er opgaven, når vi sætter en ekstra kompetentvoksenressource ind – det kan være to lærere, en lærer og en pædagog eller detkan i nogle tilfælde være en anden vidensperson der skal sættes ind – for atman løfter i det her tilfælde det, som forsøgene i første omfang bliver designettil, at styrke inklusionsopgaven. At det vil være det rigtige.Det, der er vores udgangspunkt ved at man har ekstra kompetent ressource -og udgangspunktet er at det er to lærere og lærer og pædagog - og jeg kan godthuske samrådet, for der understregede jeg også at det var i den vifte af kompe-tencer, men herunder også tolærerordning, som vi vil prøve af, for at se hvad vifår vi mest ud af, med udgangspunkt i at hjælpe de elever, der har brug for eks-tra støtte. Og det ved vi faktisk ikke så meget om, og det er derfor vi gerne vilafprøve hvad det er, der virker bedst for dem.3

Det er jo hele ideen med at lave et systematisk forsøgs- og udviklingsarbejde.Og der kan vi jo så se, at det forsøg, der blev lavet med undervisningsassisten-ter, der var for lille til, at vi kunne konkludere så meget ud af det. Men en af deting, der faktisk ikke blev lavet forsøg med var tolærerordning, så det har vi ik-ke nogen erfaringer med.Det er vigtigt at finde ud af, hvordan forskellige kompetencer kan bidrage tilundervisningen – især i forhold til de elever, vi desværre er for dårlige til atløfte i dag. PISA-undersøgelsen fra 2009, som måler de 15-åriges færdigheder,dokumenterer, at 15 procent af eleverne klarede testen så dårligt, at de kan si-ges ikke at have funktionelle læsefærdigheder. For matematik gælder det, at 17procent af eleverne mangler matematiske kompetencer.Det er blandt andet derfor, jeg har sagt, at det vil være interessant at undersøge,om for eksempel en tømrer – da vi så havde debatten efterfølgende, for jeg blevjo spurgt til det, da der var en stor overskrift i Politiken – om en tømrer kanfange de drenge i udskolingen, som ikke er motiverede, og på den måde indi-rekte være med til at løfte denne gruppe fagligt. Og det er jo, fordi der er erfa-ringer med forskellige typer af erhvervsklasser, hvor netop det, at der er en fag-lært uddannet, men selvfølgelig med de nødvendige pædagogiske kompetencerder skal til, at det lige præcis i de tilfælde netop er det rigtige, der skal til. Ogdet er med den åbenhed vi går til det, hvordan kan vi koble de rigtige dobbeltevoksenkompetencer på, alt efter hvad det er for en inklusionsopgave, der skalløftes.Det, der er afgørende – og det er uanset, om det er de forsøg vi sætter i gangom tolærerordning eller andre forsøg efterfølgende – er, at forsøgene er meto-disk stærke. Der skal sættes fokus på effekterne af de forskellige indsatser, ogkommunerne skal kunne bruge resultaterne i deres arbejde med inklusion efter-følgende. Derfor lægger jeg vægt på, at vi inddrager forskere allerede fra star-ten. Ministeriet er ved at færdiggøre en skitse til, hvordan sådan nogle forsøgkan designes, blandt andet på baggrund af Skolerådets anbefalinger, som dekom med, om hvordan vi kan for mere professionelle forsøgs- og udviklingsar-bejder i folkeskolen. Og så går vi i gang med at finde de skoler, der gerne vilvære med til at afprøve denne ordning.