BUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 143: Høringsmateriale vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Specialundervisning i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder), fra børne- og undervisningsministeren

§1I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 998 af 16. august 2010, som ændret ved § 2 i lovnr. 1569 af 21. december 2010, foretages følgende ændringer:1.I§ 20indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:»Stk. 4.Specialundervisning af den i stk. 3 nævnte karakter kan indrettes i kostskoleform.«Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.2.§ 20, stk. 5,der bliver stk. 6, affattes således:»Stk. 6.Specialundervisning kan indrettes i dagbehandlingstilbud eller i et efter lov om social ser-vice oprettet eller godkendt anbringelsessted. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærme-re regler om bopælskommunens inddragelse og godkendelse af undervisningstilbuddet til børn ogunge, der af bopælskommunen er henvist til et dagbehandlingstilbud eller anbragt i et anbringelses-sted i en anden kommune.«3.I§ 51, stk. 9, 1. pkt.,ændres »§ 20, stk. 5« til: »§ 20, stk. 6«.§2Loven træder i kraft den 1. august 2012.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1.1. Lovforslagets hovedpunkter1.2. Lovforslagets baggrund2. Lovforslagets indhold2.1. Gældende ret2.2. Den foreslåede ordning3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner4. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet5. Administrative konsekvenser for erhvervslivet6. Administrative konsekvenser for borgerne7. Miljømæssige konsekvenser8. Forholdet til EU-retten9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.10. Sammenfattende skema1. Indledning1.1. Lovforslagets hovedpunkterDet foreslås med lovforslaget, at børne- og undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler ombopælskommunens inddragelse og godkendelse af undervisningstilbuddet til børn, der af de sociale myndig-heder i bopælskommunen er henvist til et dagbehandlingstilbud eller anbragt i et anbringelsessted i en andenkommune.1.2. Lovforslagets baggrundI foråret 2010 gennemførte den tidligere regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og KL en ana-lyse af specialundervisningen i folkeskolen. Resultaterne af analysen fremgår af rapporten »Specialundervis-ning i folkeskolen - veje til en bedre organisering og styring« fra juni 2010.Det fremgår af rapporten, at udgangspunktet for tilrettelæggelse af specialundervisning bør være, at eleversudvikling og læring i videst mulig omfang skal understøttes i den almindelige folkeskole og i elevens nær-miljø. Dette er også det bærende princip i Salamanca-erklæringen, som Danmark tiltrådte i 1994, og i FN-konventionen af 13. december 2006 om rettigheder for personer med handicap, som Danmark har ratificeretden 13. juli 2009. Det fremgår således af FN-konventionen, at deltagerstaterne skal sikre et inkluderendeuddannelsessystem på alle niveauer, der blandt andet tager sigte på, at personer med handicap får den nød-vendige støtte i det almindelige uddannelsessystem til at lette deres effektive uddannelse.

Rapporten »Specialundervisning i folkeskolen - veje til en bedre organisering og styring« viser, at udvik-lingen i Danmark er gået i retning af, at flere og flere elever udskilles til undervisning i specialklasser ogspecialskoler, og at udgifterne på området er i kraftig vækst.Det fremgår således af rapporten, at ca. 84.000 elever eller 14,3 procent af alle elever i folkeskolen i skole-året 2008/09 modtog specialundervisning. Der anvendes ca. 13 mia. kr. årligt på specialundervisningsområ-det, hvilket svarer til knap 30 procent af de samlede udgifter til folkeskolen.Ca. 33.000 elever af de ca. 84.000 elever modtog specialundervisning i specialklasser og specialskoler,svarende til 5,6 procent af alle elever i folkeskolen. Der anvendes ca. 7,9 mia. kr. årligt til specialklasser ogspecialskoler. Heraf udgjorde udgifterne til interne skoler på anbringelsessteder skønsmæssigt mellem ½ og� mia. kr.Sammenlignet med Sverige og Finland udskilles der forholdsvis mange elever i Danmark til specialklasserog specialskoler.Endvidere fremgår det af rapporten, at ca. 19.000 elever af de ca. 33.000 elever modtog specialundervis-ning på specialskoler, herunder interne skoler på anbringelsessteder og lignende. På basis af undersøgelsenskønnes det, at ca. 3.000 elever modtog specialundervisning i interne skoler på anbringelsessteder og lignen-de.Det foreslås i rapporten, at kommunerne bør tilstræbe, at børn som er anbragt uden for hjemmet, i størstmuligt omfang tilbydes undervisning i den almindelige folkeskole. Det foreslås desuden, at der forbindelsemed anbringelse af børn i en anden kommune bør søges indgået en aftale mellem skolekommunen og denanbringende kommune om at reducere brugen af interne skoler mest muligt, og at der løbende følges op her-på.Det fremgår endvidere af rapporten, at undersøgelser af effekten af specialundervisningen indikerer, at enstor del af de elever, der i dag segregeres i specialklasser og på specialskoler, herunder på interne skoler,også vil kunne modtage støtte inden for rammerne af den almindelige folkeskole med en mere hensigtsmæs-sig indretning og udnyttelse af folkeskolen.Som opfølgning på rapporten blev det i aftalen mellem den tidligere regering (Venstre og Det KonservativeFolkeparti) og KL om kommunernes økonomi for 2011 tilkendegivet, at den tidligere regering og KL i fæl-lesskab ville arbejde for en omstilling af folkeskolen, således at målsætningen om inklusion kan bidrage tilen reduktion af den andel af ressourcerne, der anvendes til specialundervisning. Kommunerne vil styre ogprioritere området under hensyntagen til denne målsætning. Det fremgår af aftalen, at frigjorte ressourcer påområdet blandt andet kan styrke den almindelige undervisning i folkeskolen.Det fremgår desuden af aftalen om kommunernes økonomi for 2011, at den høje grad af udskillelse stridermod de politiske målsætninger - lokalt og nationalt - om, at den almindelige folkeskole skal være rummeligog kunne omfatte hovedparten af børn med særlige behov. Udskillelse er god og naturlig for fx elever medsvære fysiske eller psykiske handicaps, men det kan ikke dokumenteres, at den nødvendigvis er relevant foren så stor andel af eleverne, som udskilles i dag.Endvidere fremgår det af aftalen om kommunernes økonomi for 2011, at den tidligere regering (Venstre ogDet Konservative Folkeparti) blandt andet ville arbejde for, at der gennemføres en lovændring, således at denanbringende kommune fremover skal medvirke ved udarbejdelsen af og godkende det endelige specialun-dervisningstilbud i beliggenhedskommunen.Ifølge tal fra Ankestyrelsen var der i 2009 anbragt ca. 12.000 børn mellem 0 og 17 år uden for hjemmet. Afde ca. 12.000 anbragte børn var der ca. 3.000 børn henvist til specialundervisning i dagbehandlingstilbudeller anbringelsessteder.2. Lovforslagets indhold2.1. Gældende retVed lov nr. 412 af 26. juni 1998 blev § 20, stk. 5, og § 22, stk. 5, om henvisning af børn til specialunder-visning i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder indsat i folkeskoleloven.

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 412 af 26. juni 1998 (lovforslag nr. L 14, Folketinget 1997-98 (2.samling)), at et overordnet formål er at sikre, at børn i den undervisningspligtige alder, herunder børn, der eranbragt uden for hjemmet, modtager en undervisning, der lever op til kravene i lovgivningen om undervis-ningspligtens opfyldelse.Når et barn henvises af de kommunale sociale myndigheder til et dagbehandlingstilbud eller anbringes i etanbringelsessted i eller uden for bopælskommunen (den anbringende kommune), skal kommunalbestyrelseni den kommune, hvor institutionen ligger (beliggenhedskommunen), tage stilling til barnets skolegang, jf. §20, stk. 5 og § 22, stk. 5, i folkeskoleloven.Det er således kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen, der har kompetencen til at træffe afgørelseom barnets skolegang. Det er også kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen, der har ansvaret for, atbarnet får et skoletilbud umiddelbart efter anbringelsen, eventuelt ved iværksættelse af enkeltmandsunder-visning som en midlertidig løsning, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 1.Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at barnet ikke har behov for specialundervisning, skal barnet indskri-ves i folkeskolen. Det samme gælder, hvis barnet har behov for specialundervisning, der kan opfyldes i for-bindelse med undervisning i en almindelig klasse med støtte, i en kommunal specialklasse eller i en kommu-nal specialskole.Det kun børn, der har så store vanskeligheder, at det i kortere eller længere tid vil være mest hensigtsmæs-sigt at undervise dem i deres anbringelsessted, der kan henvises til specialundervisning i anbringelsesstedet.Det samme gælder børn, der er henvist til et dagbehandlingstilbud.Det er fastsat i § 68 b, stk. 1, i lov om social service, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om valgaf konkret anbringelsessted i overensstemmelse med handleplanen, jf. § 140 i lov om social service. Samti-dig med valg af anbringelsessted skal der tages stilling til barnets eller den unges skolegang. Er anbringelses-stedet beliggende i en anden kommune end barnets eller den unges opholdskommune, har opholdskommu-nen pligt til at underrette den kommune, hvor institutionen ligger, forud for anbringelsen.I de tilfælde, hvor barnet er anbragt i en anden kommune end den anbringende, forudsættes det, at der etab-leres et samarbejde mellem de sociale myndigheder og skolemyndighederne i den anbringende kommune ogskolemyndighederne i beliggenhedskommunen.Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 412 af 26. juni 1998, at henvisning af børn og unge til specialun-dervisning i et dagbehandlingstilbud forudsætter, at der mellem kommunalbestyrelsen i beliggenhedskom-munen og private eller selvejende dagbehandlingstilbud på forhånd er indgået en overenskomst om dagbe-handlingstilbuddets generelle egnethed til at varetage specialundervisning af børn. Det samme gælder forhenvisninger til private eller selvejende anbringelsessteder, der er oprettet eller godkendt efter lov om socialservice.De nærmere regler om overenskomsterne er fastsat i bekendtgørelse nr. 885 af 7. juli 2010 om folkeskolensspecialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (specialundervisningsbekendtgørelsen).Efter specialundervisningsbekendtgørelsens § 19, stk. 1, skal overenskomsten mindst omfatte læse- ogtimeplaner, personalets kvalifikationer, tilsynsfunktionen og dens indhold, den pædagogisk-psykologiskebetjening, budgettet for undervisningen, aflæggelse af regnskab samt registrering og indberetning til kom-munalbestyrelsen af magtanvendelse over for elever.Følgende anbringelsessteder og dagbehandlingstilbud kan varetage specialundervisning efter folkeskolelo-vens § 20, stk. 5, og § 22, stk. 5:– Socialpædagogiske opholdssteder, der er godkendt i henhold til § 142, stk. 7, i lov om social service.– Døgninstitutioner, der er oprettet eller godkendt i henhold til § 67 i lov om social service.– Dagbehandlingstilbud. Oprettelse og drift af dagbehandlingstilbud er ikke omfattet af servicelovens be-stemmelser. Henvisning af børn til dagbehandlingstilbud kan imidlertid ske efter servicelovens reglerom iværksættelse af foranstaltninger, jf. § 52, stk. 3, nr. 1 og 3, i lov om social service.Regionale anbringelsessteder, der er oprettet eller godkendt i henhold til lov om social service, er også om-fattet af bestemmelserne i folkeskolelovens § 22, stk. 5. Der skal derfor på samme måde som for de selvejen-de eller private anbringelsessteder indgås overenskomst om anbringelsesstedets generelle egnethed til at va-

retage specialundervisning af børn, før der kan foretages henvisning af et barn til specialundervisning i detregionale anbringelsessted.Opsiges overenskomsten, bortfalder institutionens ret til at varetage undervisningsopgaver. I så fald skalkommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen sikre, at de undervisningspligtige børn på institutionen entenundervises i folkeskolen eller får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folke-skolen, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 1.I de tilfælde, hvor barnet er anbragt i en anden kommune end bopælskommunen (den anbringende kom-mune), kan kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen kræve refusion i henhold til § 1, stk. 2 og 3, ibekendtgørelse nr. 355 af 24. april 2006 om hvilken kommune udgiften til folkeskolens undervisning m.v.endeligt påhviler. Der kan kræves refusion, uanset om barnet undervises i folkeskolen eller modtager speci-alundervisning i dagbehandlingstilbuddet eller anbringelsesstedet.Kommunalbestyrelsens krav på refusion omfatter alle udgifter i forbindelse med barnets undervisning, her-under eventuelle udgifter til undervisning i fritiden, til befordring og ophold i skolefritidsordning. Også ud-gifter til pædagogisk-psykologisk rådgivning, talepædagogisk bistand og udgifter i forbindelse med tilsynetmed dagbehandlingstilbuddet og anbringelsesstedet kan indgå i refusionen.2.2. Den foreslåede ordningDet er regeringens målsætning, at vi skal have en faglig stærk folkeskole for alle. Det forudsætter en om-stilling af folkeskolen, hvor kommunerne får brug for mere fleksibilitet i tilrettelæggelsen af undervisningentil elever med særlige behov.Med henblik på at inkludere flere børn i folkeskolen foreslås det med lovforslaget, at børne- og undervis-ningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om bopælskommunens (den anbringende kommune) ind-dragelse og godkendelse af undervisningstilbuddet til børn, der af de sociale myndigheder i bopælskommu-nen (den anbringende kommune) er henvist til et dagbehandlingstilbud eller anbragt i et anbringelsessted i enanden kommune.Der vil blandt andet komme til at fremgå følgende af bekendtgørelsen:Der fastsættes regler om, at kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor dagbehandlingstilbuddet eller an-bringelsesstedet ligger (beliggenhedskommunen), skal inddrage bopælskommunen (den anbringende kom-mune) i de tilfælde, hvor barnet foreslås henvist til specialundervisning i dagbehandlingstilbuddet eller an-bringelsesstedet.Det vil blive præciseret i bekendtgørelsen, at det kun er børn, der har så store vanskeligheder, at det i korte-re eller længere tid vil være mest hensigtsmæssigt at undervise dem i deres anbringelsessted, der kan henvi-ses til specialundervisning i anbringelsesstedet. Det samme gælder børn, der er henvist til et dagbehandlings-tilbud.Bopælskommunen (den anbringende kommune) skal godkende det foreslåede undervisningstilbud i dagbe-handlingstilbuddet eller anbringelsesstedet. Der vil således blive mulighed for, at bopælskommunen (denanbringende kommune) ud fra sit kendskab til barnet kan foreslå, at barnet i stedet henvises til et undervis-ningstilbud i folkeskolen. Det kan enten være et undervisningstilbud i den almindelige folkeskole med denødvendige støtteforanstaltninger og faglige udfordringer eller et undervisningstilbud i en kommunal speci-alklasse eller en kommunal specialskole.Ingen børn i den undervisningspligtige alder må være uden et undervisningstilbud. Der vil derfor blivefastsat en frist på 15 dage for bopælskommunens (den anbringende kommune) godkendelse eller afslag af detforeslåede undervisningstilbud i dagbehandlingstilbuddet eller anbringelsesstedet. I den mellemliggende tidskal beliggenhedskommunen iværksætte enkeltmandsundervisning, medmindre bopælskommunen, der af-holder udgifterne til den midlertidige ordning, godkender en anden løsning.Hvis der ikke kan opnås enighed mellem kommunerne om henvisning af barnet til specialundervisning idagbehandlingstilbuddet eller anbringelsesstedet, må kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen henvi-se barnet til et undervisningstilbud i folkeskolen, herunder til en kommunal specialklasse eller en kommunal

specialskole. Efter de gældende regler træffer kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen beslutning ombarnets undervisningstilbud i folkeskolen.Hvis kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen vurderer, at barnet ikke har behov for specialunder-visning, skal barnet indskrives i folkeskolen. Det samme gælder, hvis barnet har behov for støtte, der kanopfyldes i forbindelse med undervisning i en almindelig klasse med støtte, i en kommunal specialklasse elleri en kommunal specialskole.Der vil blive fastsat nærmere regler om, at beliggenhedskommunen skal inddrage bopælskommunen (denanbringende kommune) i beslutningen om, hvilket undervisningstilbud barnet skal have i folkeskolen, her-under om rammerne for den faglige dialog mellem kommunerne med henblik på at fastlægge et relevantundervisningstilbud til barnet. Bopælskommunen (den anbringende kommune) vil også skulle inddrages,hvis beliggenhedskommunen ønsker at ændre undervisningstilbuddet væsentligt som følge af, at barnetsundervisningsbehov ændres. Det vil fortsat være kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen, der træfferbeslutning om barnets henvisning til et undervisningstilbud i folkeskolen og eventuelle senere ændringer afbarnets undervisningstilbud i folkeskolen.Lovforslaget ændrer ikke de gældende bestemmelser om, at forældrene kan indbringe kommunalbestyrel-sens afgørelse om henvisning, afslag på henvisning og tilbagekaldelse af henvisning til specialundervisning idagbehandlingstilbud og anbringelsessteder for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, jf. folke-skolelovens § 51, stk. 9.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommunerHensigten med forslaget om, at den henvisende kommune i forbindelse med anbringelsessager skal inddra-ges i skolekommunens overvejelser om det relevante skoletilbud og efterfølgende skal godkende tilbuddet, erat sikre, at de pågældende elever får de relevante undervisningstilbud. Efter de gældende bestemmelser er derikke tilstrækkelig sammenhæng mellem undervisnings- og finansieringsansvar, da det er skolekommunen(beliggenhedskommunen), der fastsætter undervisningstilbuddet, og den anbringende kommune (bopæls-kommunen) der betaler herfor. Med forslaget reduceres risikoen for, at skolekommunen ikke i tilstrækkeligtomfang overvejer det relevante undervisningstilbud til de anbragte elever. Forslaget vil som udgangspunktikke at have udgiftsmæssige konsekvenser for de involverede kommuner.Samlet set vurderes lovforslaget derfor at være udgiftsneutralt.4. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.5. Administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.6. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.7. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.8. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Lovforslaget har forud for fremsættelsen været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationerm.v.:

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 (§ 20, stk. 4)Der er tale om en uændret videreførelse af den gældende bestemmelse i § 20, stk. 5, 2. pkt. Bestemmel-sen foreslås af lovtekniske grunde flyttet til § 20, stk. 4.Til nr. 2 (§ 20, stk. 6)Det foreslås, at undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om bopælskommunens (denanbringende kommune) inddragelse og godkendelse af undervisningstilbuddet til børn og unge, der af bo-pælskommunen (den anbringende kommune) er henvist til et dagbehandlingstilbud eller anbragt i et an-bringelsessted i en anden kommune.Hvis der ikke kan opnås enighed mellem kommunerne, må barnet af den kommunalbestyrelse, hvor dag-behandlingstilbuddet eller anbringelsesstedet ligger, henvises til et undervisningstilbud i folkeskolen, her-under en specialklasse eller en specialskole.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger om det nærmere indhold af de regler, der vil blivefastsat, jf. bemærkningerne i afsnit 2.2.Til nr. 3 (§ 51, stk. 9, 1. pkt.)Det foreslås, at henvisningen til§ 20, stk. 5,ændres til § 20, stk. 6. Den foreslåede ændring er en konse-kvensrettelse som følge af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 1.Til § 2Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 2012.