Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12
BUU Alm.del Bilag 142
Offentligt
ATP
Fakta om AERPræmie- og bonusordningen
07-03-2012
IndholdOpsummering .................................................................................................................................................... 4Baggrunden for Præmie- og bonusordningen ................................................................................................ 4Fakta om Præmie- og bonusordningen .......................................................................................................... 5Tilgangen af elever .................................................................................................................................... 5Arbejdsgiverne .......................................................................................................................................... 6Administrativt besvær og datakvalitet ....................................................................................................... 7Økonomiske konsekvenser for AER af Præmie- og bonusordningen ....................................................... 81. Indledning ...................................................................................................................................................... 92. Økonomisk og historisk gennemgang ......................................................................................................... 122.1. Overordnet økonomisk gennemgang af AER ....................................................................................... 122.2. Gennemgang af Præmie- og bonusordningen....................................................................................... 132.2.1. Finansiering af Præmie- og bonusordningerne .............................................................................. 163. Udviklingen for Præmie- og bonusordningen - elever ................................................................................ 193.1. Elevtilgang............................................................................................................................................ 193.1.1. Den præmieringsberettigede tilgang .............................................................................................. 193.1.2. Sammenligning af elevtilgang mellem AER, Ministeriet for Børn og Undervisning og DanmarksStatistik opgørelser af elevtilgang. .......................................................................................................... 213.1.3. Sammenhæng mellem udviklingen i demografien og tilgangen til erhvervsuddannelserne ......... 233.2. Den præmieringsberettigede tilgang ..................................................................................................... 233.2.1. Den præmieringsberettigede tilgang fordelt på indgange .............................................................. 233.2.2. Den præmieringsberettigede tilgang fordelt på køn ...................................................................... 243.2.3 Den præmieringsberettigede tilgang fordelt på alder ..................................................................... 263.2.4. Den præmieringsberettigede tilgang fordelt på regioner ............................................................... 273.3. Antallet af korte uddannelsesaftaler ..................................................................................................... 283.4. Udviklingen i tilgangen af voksenelever .............................................................................................. 293.5. Opsummering af den præmieringsberettigede tilgang .......................................................................... 304. Udviklingen for Præmie- og bonusordningen – arbejdsgivere .................................................................... 314.1. Ind- og udbetalinger fordelt på sektorer ............................................................................................... 314.2. Udbetalt præmie og bonus og antal elever fordelt på sektorer ............................................................. 324.2.1. Udbetalt præmie og bonus fordelt på sektorer ............................................................................... 324.2.2. Antal elever fordelt på sektorer ..................................................................................................... 334.2.2. Præmie og bonusudbetalinger fordelt på brancher i 2009 og 2010 ............................................... 33
2
4.3. Antal nye virksomheder ....................................................................................................................... 344.4. Virksomheder fordelt på størrelse ........................................................................................................ 354.5. Brancher i forhold beskæftigelse .......................................................................................................... 374.6 Opsummering ........................................................................................................................................ 395. Virksomheder der ikke uddanner elever ...................................................................................................... 405.1. Virksomheder der ikke uddanner elever fordelt på størrelse ................................................................ 405.2. Virksomheder der ikke har elever fordelt på sektorer og brancher ...................................................... 415.3. opsummering ........................................................................................................................................ 426. Administrativt besvær og datakvalitet ......................................................................................................... 436.1. Administrativt besvær .......................................................................................................................... 436.2 Datakvalitet............................................................................................................................................ 437. Økonomiske konsekvenser for AER af Præmieringsordningen .................................................................. 457.1. Økonomiske konsekvenser for AER, hvis Præmie- og bonusordningen afvikles pr. 31. december 2012..................................................................................................................................................................... 457.2. Bidragsstigninger for at udligne egenkapitalen ultimo 2014. ............................................................... 46Bilag ................................................................................................................................................................ 47Bilag 1. Skønsmæssig ekstraudgift som følge af Præmieringsordningen ................................................... 47Bilag 2. Skønsmæssig ekstraudgift til afvikling af Præmieringsordning og indførelse af præmie, løntilskudog bonus ...................................................................................................................................................... 48Bilag 3. Skønsmæssig ekstraudgift til justering af præmie, løntilskud og bonus og adgang til skolepraktikog til skoleundervisning og tilskud til praktikvirksomheder ....................................................................... 49Bilag 4. Forhøjelse af ændring af bonus, forlængelse og ændring af ordningen om præmie og løntilskud tilpraktikvirksomheder og begrænsning af præmie og bonus for tredjelandsborgere. .................................... 50Bilag 5. Midlertidig forhøjelse af arbejdsgiverbidrag, videreførelse af praktikpladsfremmendeforanstaltninger og adgang til skolepraktik mv. .......................................................................................... 51Bilag 6. Den præmieringsberettigede tilgang fordelt på indgange .............................................................. 52Bilag 7. Den præmieringsberettigede tilgang fordelt på indgange og køn. ................................................. 53Bilag 8. Fordeling af mandlige og kvindelige voksenelever på indgange for perioden 2006-2011. ........... 55Bilag 9. Ind- og udbetalinger i 2010 og ind- og udbetalinger for perioden 2007-2010 fordelt på sektorer ogbrancher ....................................................................................................................................................... 56Bilag 10. Ind- og udbetalinger fordelt på sektorer 2010 .............................................................................. 68Bilag 11. Præmie og bonusudbetalinger fordelt på sektorer og brancher 2009-2010 ................................. 69Bilag 12. Oversigt over branchernes beskæftigelse og nettoindbetalinger .................................................. 70Bilag 13 Databeskrivelse og anvendte definitioner ..................................................................................... 7113.1. Datagrundlag .................................................................................................................................. 7113.2 Metode og anvendte definitioner ..................................................................................................... 71
3
OpsummeringPræmie- og bonusordningen har eksisteret siden juni 2009 og finansieres og administreres afArbejdsgivernes Elevrefusion (AER). Udgiften til præmie og bonus er steget betragteligt efteromlægningen i 2009 af den daværende Præmieringsordning til den nuværende Præmie- ogbonusordning. Således er udgiften steget fra 293 mio. kr. ved indførslen af Præmieringsordningen i2005 til 2.241 mio. kr. i 2010 og 2.104 mio. kr. i 2011. Det svarer til en stigning i udgifterne tilpræmie og bonus fra at udgøre 9 pct. af AER’s samlede udgifter i 2005 til at udgøre 34 pct. i 2011.De betydelige udgifter har medført et markant udgiftspres for AER.Præmie- og bonusordningen giver arbejdsgiverne ret til at modtage præmie og bonus op til 70.000kr. pr. indgået uddannelsesaftale.AER’s indtægter stammer fra arbejdsgivernes indbetaling af AER-bidrag. I 2011 vararbejdsgiverbidraget på 2.459 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder. I 2012 har Folketingetfastsat bidraget til 2.921 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder.AER’s egenkapital udgjorde ultimo 2011 -3.087 mio. kr. AER’s likviditet var negativ hele året ogudgjorde ved årets udgang -2.276 mio. kr.
Baggrunden for Præmie- og bonusordningenPå baggrund af stigningen i antal praktikpladssøgende elever i forbindelse med den økonomiskekrise har Folketinget gennemført en række initiativer i bestræbelserne på at tilvejebringe ettilstrækkeligt antal praktikpladser inden for erhvervsuddannelserne (EUD) ogerhvervsgrunduddannelserne (EGU).Frem til juni 2009 var den daværende Præmieringsordningen baseret på merbeskæftigelse ipraktikpladser. I maj 2009 indgik den daværende regering ”Aftale mellem regeringen (Venstre ogKonservative) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre om enPraktikpladspakke”. Aftalen betyder, at Præmieringsordningen omlægges til ordningensnuværende struktur med præmie og bonus til virksomheder, der opretter nye uddannelsesaftalermed EUD-elever. I den nye Præmie- og bonusordning kunne arbejdsgiverne maksimalt opnå op til16.000 kr. i præmie og bonus pr. indgået uddannelsesaftale.I november 2009 indgik aftalepartierne ”Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, DanskFolkeparti, og Det Radikale Venstre om: Flerårsaftale for de erhvervsrettede ungdomsuddannelseri perioden 2010-2012 (5.november 2010)”. ”Bilag 3 Forstærket indsats for flere praktikpladser” iaftalen indebærer blandt andet at satserne for præmie og bonus tredobles. Arbejdsgiverne kunneherefter opnå op til 50.000 kr. i præmie og bonus for uddannelsesaftaler indgået i perioden 5.november 2009 – 31. december 2010.I oktober 2010 ændrede Folketinget atter Præmie- og bonusordningen på baggrund af ”Aftale omflere praktikpladser i 2011 mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og RadikaleVenstre”. Ændringen betød, at bonusudbetalingerne blev hævet fra 32.000 kr. til max. 52.000 kr.pr. uddannelsesaftale, således at der maximalt kan opnås op til 70.000 kr. i præmie og bonus pr.uddannelsesaftale.
4
Med ”Aftale mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det KonservativeFolkeparti om: en forstærket indsats for flere praktikpladser i 2012 Finansloven for 2012 (15.november 2011)” besluttede Folketinget at videreføre Præmie- og bonusordningen.
Fakta om Præmie- og bonusordningenFakta om præmie og bonus er opdelt i en elev- og arbejdsgiverdel. I elevdelen præsenterestilgangen af erhvervsuddannelseselever i forhold til uddannelsesindgange, køn, alder og regioner.Herudover præsenteres udviklingen i antallet af voksenelever og udviklingen i antal korteuddannelsesaftaler.I arbejdsgiverdelen præsenteres ind- og udbetalinger fordelt på sektorer og brancher, antallet afnye virksomheder der uddanner - og ikke uddanner - elever fordeles på sektorer, brancher ogvirksomhedsstørrelser.Tilgangen af eleverTilgangen af elever, der berettiger deres arbejdsgiver til lønrefusion fra AER, opgøres som andel afden samlede ungdomsårgang. Frem til 2008 var denne andel relativ konstant. Med denøkonomiske krise fulgte et fald i andelen af elever, der påbegynder en erhvervsuddannelse. I 2007udgjorde tilgangen således 7,2 pct. af en ungdomsårgang, mens andelen var faldet til 5,9 pct. i2011.Tilgangen fordelt på uddannelsesindgangeTilgangen af elever, der berettiger arbejdsgiverne til præmie og bonus fra AER (denpræmieringsberettigede elevtilgang), er i perioden 2008-2011 samlet set faldet med 992 elever,hvilket dækker over betydelige forskydninger mellem uddannelsesindgangene. Der er sket enstigning i tilgangen til området Sundhed, omsorg og pædagogik, Transport og logistik, Dyr ogplanter, Bygnings- og brugerservice og Mad til mennesker, mens tilgangen til de øvrige indgangeenten er stagneret eller faldet.Tilgangen fordelt på kønVed en fordeling af tilgangen på køn viser det sig, at tilgangen af kvindelige elever faldt marginaltmed 0,8 pct. fra 23.018 kvinder i 2008 til 22.828 i 2011, mens tilgangen af mænd faldt med 3,4 pct.fra 23.591 i 2008 til 22.789 i 2011.Udviklingen i tilgangen af mænd til erhvervsuddannelserne består af to modsatrettede tendenser.På den ene side stiger tilgangen af mænd til indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik. På denanden side falder tilgangen af mænd på en del af de øvrige erhvervsuddannelser, hvor tilgangen afmænd traditionelt har været høj. Stigningen i tilgangen til indgangen Sundhed, omsorg ogpædagogik har ikke kunnet opveje faldet i tilgangen til en del af de øvrige erhvervsuddannelser.For kvindernes vedkommende er tilgangen til indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik denprimære årsag til den stabile tilgang.Tilgangen fordelt på alderDer er sket mindre forskydninger i alderen på de elever, der udbetales præmie og bonus for.Gruppen af unge op til 19 år er faldet fra at udgøre 35 pct. af den samlede elevtilgang til at udgøre
5
29 pct. Endvidere er gruppen af elever over 40 år steget fra af udgøre 9 pct. i 2008 til at udgøre 12pct. i 2011. Forskydningen i aldersfordelingen skal ses i sammenhæng med væksten påindgangen Sundhed, omsorg og pædagogik, hvor bl.a. SOSU-eleverne indgår. SOSU-eleverne er igennemsnit ældre end øvrige EUD-elever.Tilgangen fordelt på regionerDen geografiske fordeling af tilgangen af præmieringsberettigede elever har ikke ændret sig iperioden 2008-2011. Udsvingene i regionernes andel af tilgangen af præmieringsberettigedeelever er begrænset til et par procentpoint.Udviklingen i korte uddannelsesaftalerI perioden 2005-2011 har der været en betydelig stigning i antallet af korte uddannelsesaftaler. I2005 var der 462 korte uddannelsesaftaler, mens der i 2011 var 4.590 korte uddannelsesaftaler.Der er et tidsmæssigt sammenfald mellem den økonomiske krise, vedtagelsen af Præmie- ogbonusordningen og en fordobling af antallet af korte uddannelsesaftaler.Tilgangen af vokseneleverAntallet af voksenelever har været stabilt i perioden 2008-2011. I 2008 var der 7.582 vokseneleverog i 2011 var der 7.407. Antallet af kvindelige voksenelever er faldet med 43 fra 2008 til 2011. Isamme periode er antallet af mænd, der er voksenelever, faldet med 132.Det uændrede antal af voksenelever dækker over to modsatrettede tendenser. På den ene sidestiger antallet af voksenelever på indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik, for mænd såvelsom kvinder. På den anden side falder antallet af voksenelever på de resterende områder.ArbejdsgiverneI 2011 udbetalte AER 1.564 mio. kr. i præmie og bonus til 16.384 arbejdsgivere.Ind- og udbetalinger fordelt på sektorerI 2011 indbetalte arbejdsgiverne 4.579 mio. kr. i AER-bidrag. Heraf udgjorde de offentligearbejdsgiveres bidrag 32 pct. og de private arbejdsgiveres bidrag 68 pct.Der blev udbetalt AER-ydelser for 4.572 mio. kr., hvoraf 4.516 mio. kr. kan opdeles på sektorer.Der blev udbetalt 1.963 mio. kr. til offentlige arbejdsgivere og 2.553 mio. kr. til private arbejdsgiveresvarende til hhv. 43 pct. og 57 pct.Udbetalt præmie og bonus i 2011 fordeler sig med 39 pct. til de offentlige arbejdsgivere og 61 pct.til de private arbejdsgivere. De offentlige arbejdsgiveres andel af de samlede præmie og bonus-udbetalinger er steget fra 2010, hvor de udgjorde 31 pct. af de samlede præmie og bonusud-betalinger. Udbetalingerne til de offentlige arbejdsgivere var præget af, at de offentligearbejdsgivere frem til 2012 havde ret til præmie og bonus for elever, der påbegyndte trin 2 påSOSU-uddannelsen uafhængigt af, om der var prøvetid eller ej.
6
Ind- og udbetalinger fordelt på brancherPå det offentlige område er det primært brancherne Offentlig forvaltning, forsvar og socialsikring ogSundhedsvæsen og sociale foranstaltninger, som har fået udbetalt præmie og bonus i 2009 og2010. Elever indenfor indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik er hovedsageligt ansat indenfordisse brancher.På det private område er det især brancherne Bygge og anlægsvirksomhed, Engroshandel ogdetailhandel, Fremstillingsvirksomhed, Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri, Andre serviceydelser,Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed samt Transport og godshåndtering, som harfået udbetalt præmie og bonus i 2009 og 2010.Antal nye virksomhederAntallet af nye virksomheder, der uddanner elever, fluktuerer i årene 2008-2011. Således faldtantallet af nye SE-numre fra 2008 til 2009, steg fra 2009 til 2010 og faldt atter fra 2010 til 2011.Periodemæssigt er stigningen i antallet af nye virksomheder fra 2009 til 2010 sammenfaldendemed introduktionen af Præmie- og bonusordningen i 2009.Virksomheder fordelt på størrelseAnalysen viser, at hovedparten af eleverne uddannes i virksomheder med mere end 100 ansatte.Det er dog også denne gruppe af virksomheder, som har det højeste gennemsnitlige antal ansattepr. elev, og dermed uddanner færrest elever i forhold til virksomhedens størrelse.Virksomheder med 10-19 ansatte har det laveste antal ansatte pr. elev, og uddanner dermed flestelever i forhold til virksomhedens størrelse.Virksomheder som ikke har eleverPå tværs af alle virksomhedsstørrelser findes virksomheder, som ikke uddanner elever. Andelen afvirksomheder, der ikke har elever, falder i takt med virksomhedernes størrelse, hvilket bl.a.skyldes, at antal virksomheder inden for de enkelte grupperinger falder, jo større virksomhederneer. Det bevirker, at andelen af store virksomheder uden elever er relativt mindre end andelen afsmå virksomheder, der ikke uddanner elever.Administrativt besvær og datakvalitetUd over en præsentation af Præmie- og bonusordningen på elev- og arbejdsgiversiden belyserrapporten de administrative og datamæssige udfordringer, som administrationen af Præmie- ogbonusordningen giver anledning til.Præmie- og bonusordningen er blevet ændret en række gange – og ofte hastebehandlet iFolketinget.For arbejdsgiverne har dette betydet, at de af flere omgange har skullet sætte sig ind i nye ogkomplekse regler. Arbejdsgiverne har således skullet forholde sig til tre forskellige regelsæt indenfor halvandet år.
7
For AER har de gentagne ændringer af Præmie- og bonusordningerne medført, at AER inden foren meget kort tidsfrist har skullet udvikle nye it-løsninger, for at kunne håndtere reglerne ogudbetalingerne af præmie og bonus.Når AER administrerer Præmie- og bonusordningen, genbruger AER de data, som findes ierhvervsskolernes registre. Overordnet set sparer såvel AER som arbejdsgiverne ressourcer veddenne proces under forudsætning af, at data er valide. Når data ikke er korrekte, er detressourcekrævende både for AER og for arbejdsgiverne at håndterede disse.Økonomiske konsekvenser for AER af Præmie- og bonusordningenRapporten afsluttes med en beregning af den bidragsstigning, der - ud over den ekstraordinærebidragsstigning på 290 kr. i perioden 2011-2013 og forhøjelsen på 389 kr. i perioden 2012-2014 -kræves for, at AER’s egenkapital udlignes i løbet en 3-årig periode. Forudsætningen forberegningen er, at Præmie- og bonusordningen afvikles pr. 31. december 2012.En retablering af AER’s egenkapital kræver markante bidragsstigninger. AER har anskueliggjortstørrelsen på bidragsstigningerne ved et eksempel, hvoraf det fremgår, at der skalbidragsstigninger på hhv. 303 kr. i 2012 og 2013 og 307 kr. i 2014 til - udover de allerede vedtagneekstraordinære bidragsstigninger – for at udligne AER’s egenkapital i 2014.Der er p.t. ikke taget politisk stilling til, hvordan underskuddet udlignes.
8
1. IndledningErhvervsuddannelserne er et grundelement i det danske ordinære uddannelsessystem og etfokusområde i regeringens målsætning om, at 95 procent af alle unge skal gennemføre enungdomsuddannelse.Erhvervsuddannelserne er opbygget som vekseluddannelser, hvor eleven veksler mellempraktikophold og skoleophold. For at sikre det fornødne udbud af praktiksteder blevArbejdsgivernes Elevrefusion (AER) etableret.AER er en ordning, der er solidarisk mellem alle private og offentligearbejdsgivere og har som formål at fremme udbuddet af praktikpladser påerhvervsuddannelsesområdet1.AER-ordningen består af en række refusioner og tilskud (se faktaboks 1) - herunder præmie ogbonus. Præmie og bonus er i dag blevet et centralt styringsredskab i bestræbelsen for at fremmeudbuddet af praktikpladser.Folketinget vedtog i 2005 Præmieringsordningen for merbeskæftigelse i praktikpladser. Ordningener siden blevet ændret flere gange som for eksempel ved lovændring af 30. maj 2009, 14.december 2009 og 2. november 2010. I dag består Præmie- og bonusordningen af en præmie på6.000 kr. i prøvetiden, hver gang eleven har været i praktik i 30 dage, dog max 18.000 kr. samt enbonus på i alt 52.000 kr. fordelt på fire rater à 13.000 kr. Omlægningen af Præmieringsordningenvar en reaktion på det stigende antal praktikpladssøgende elever, som fulgte i kølvandet på denøkonomiske krise, der medførte et markant fald i antal indgåede uddannelsesaftaler.I efteråret 2011 vedtog Folketinget at forlænge Præmie- og bonusordningen. Ordningen skalrevideres i løbet af folketingsåret 2012-2013. Det er i lyset heraf, at AER’s viden om og erfaringermed Præmie og bonusordningen fremlægges.Rapporten opdeles således: I kapitel 2 beskrives AER-ordningens overordnede økonomiskerammer samt de lovændringer, der har været i perioden 2005 og frem til i dag vedrørende Præmie-og bonusordningen.I kapitel 3 og 4 præsenteres udviklingen i Præmie- og bonusordningen gennem hhv. et elev- og etarbejdsgiverperspektiv. Under elevafsnittet bliver antal nye elever beskrevet i forhold til dendemografiske udvikling. Tilgangen af nye elever omfattet af Præmie og bonusordningen fordelesderefter på uddannelsesindgange, køn, alder og regioner. Herefter fokuseres på udviklingen i korteuddannelsesaftaler og udviklingen i andelen af voksenelever.I arbejdsgiverdelen i kapitel 4 opdeles ind- og udbetalinger fra AER indledningsvis på sektorer ogbrancher. Herefter analyseres udviklingen i antal nye virksomheder, der modtager præmie ogbonus, og som dermed har indgået en eller flere uddannelsesaftaler i perioden 2009-20111
AER er finansieret af alle private og offentlige arbejdsgivere, der er omfattet af ATP-loven. De betaler bidrag til AERafhængigt af antal fuldtidsansatte i virksomheden. Dog skal arbejdsgivere, der kun har én ansat ikke betale bidrag,ligesom der ikke betales bidrag for elever og der betales heller ikke bidrag for hver 50. ansatte. Bidragets størrelse erfastsat i Finansloven.
9
svarende til perioden med den nuværende struktur med præmie og bonus. Dernæst belysesvirksomhedernes størrelse i forhold til hvilke virksomheder, der modtager præmie og bonus.Endelig afsluttes kapitel 4 med en gennemgang af netto-indbetalingerne fordelt på brancher iforhold til færdiguddannede elevers beskæftigelsesfrekvens indenfor samme branche.I kapitel 5 beskrives de virksomheder, som ikke har elever. Virksomhederne fordeles påvirksomhedsstørrelser og brancher.I kapitel 6 beskrives de administrative og datamæssige udfordringer ved den nuværende Præmie-og bonusordning.I kapitel 7 vil de økonomiske konsekvenser af Præmie- og bonusordningen blive belyst, herunderberegnes den nødvendige bidragsforhøjelse for at underskuddet på AER’s egenkapital udlignes i2014.
10
Faktaboks 1 - Ydelser fra AERLønrefusionAER refunderer helt eller delvist arbejdsgivernes udgifter til elevløn under skoleophold til elever påerhvervsuddannelserne, erhvervsfisker-, farmakonom- og lokomotivføreruddannelserne.BefordringstilskudFor de samme uddannelser refunderer AER størstedelen. af arbejdsgivernes udgifter til elevernes transporttil og fra skole, dog aldrig mere end 80 pct. af, hvad udgiften havde været til billigste offentlige transport.Mobilitetsfremmende ydelser i og uden for DanmarkAER yder økonomisk støtte til elever for at fremme den geografiske og faglige mobilitet i Danmark(MOB). AER yder desuden støtte til elevers praktikophold, til arbejdsgiveres udstationering af elever, tilskoler for praktikaftaler i udlandet og til faglige udvalgs og arbejdsgiveres opsøgende arbejde i udlandet(PIU).Tilskud til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalgAER yder tilskud til aktiviteter, der fremmer indgåelse af erhvervsuddannelsesaftaler. Den finansielleramme fastsættes i de årlige finanslove.Præmie, løntilskud og bonus til arbejdsgiverneAER udbetaler præmie under elevens prøvetid, og bonus, hvis eleverne fortsætter efter prøvetidens udløb. I2012 udbetaler AER præmie og bonus op til 70.000 kr. pr. uddannelsesaftale samt løntilskud vedansættelse af EGU-elever. Løntilskuddet, som udgør 30 kr. i timen, kan arbejdsgiverne modtage i 7måneder, hvis uddannelsesaftalen er indgået efter den 5. november 2009.VEU-godtgørelseAER opkræver endvidere arbejdsgivernes bidrag til finansieringen af godtgørelse til deltagere ierhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. AER overfører 557 kr. af hvert indbetalte fuldtidsbidragvedrørende 2012 til staten.Statsfinansierede ydelserAER administrerer i 2012 en række ydelser for staten:Elevgodtgørelse/Skolepraktikydelse til elever i skolepraktikSkoleydelse til elever i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelseBefordringstilskud til elever i skolepraktikStøtte til værktøj, værnemidler og lignende til elever i skolepraktikTilskud til skoler mv. til praktikpladsopsøgning og vejledning af elever om praktik ogbeskæftigelsesmuligheder.Statens tilskud til lønrefusion under elevers valgfri supplerende undervisning og ved eleversstudiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelsePræmie til skoler for praktikaftaler i udlandetBonus til elever efter afslutningen af ungdomsuddannelse med lønnet praktikTilskud til befordring, værktøj, værnemidler og lignende til elever i eud+Tilskud til løn for elever, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale
11
2. Økonomisk og historisk gennemgangI dette kapitel beskrives AER’s overordnede økonomiske ramme samt de lovændringer, der ergennemført i perioden 2005 og frem til i dag vedrørende Præmie- og bonusordningen.
2.1. Overordnet økonomisk gennemgang af AERNedenfor er AER’s udgifter til refusioner og tilskud oplistet for perioden 2005 til 2011.Af tabel 1 fremgår det, at AER’s samlede udgifter til refusioner og tilskud er steget fra 3.263 mio.kr. i 2005 til 6.155 mio. kr. i 2011. De to største udgiftsposter i 2011 er lønrefusion samt præmie ogbonus.Udgiften til lønrefusion er steget fra 1.794 mio. kr. i 2005 til 2.868 mio. kr. i 2011 svarende til enstigning på 60 pct. I samme periode er udgiften til præmie og bonus steget fra 293 mio. kr. i 2005til 2.104 mio. kr. i 2011 svarende til en stigning på 618 pct. Udgiften til lønrefusion har haft en jævntstigende udvikling, mens indførelsen af den nuværende Præmie- og bonusordning har medført enmarkant udgiftsstigning for AER.Tabel 1. AER's udgifter til refusioner og tilskud for 2005-2011 (i mio. kr.)2011LønrefusionEGU-løntilskudBefordringstilskudMobilitetsfremmende ydelserTilskud faglige udvalg mv.Bidrag til VEU-godtgørelsePræmie- og bonusRefusioner og tilskud i altAlle beløbende er angivet i løbende priser.1) Der blev udbetalt 1.564 mio. kr. i præmie- og bonus i 2011. Reguleringen af forventede udbetalinger på 540mio. kr. medførte, at de regnskabsmæssige udgifter blev 2.104 mio. kr. i 2011.2) Der blev udbetalt 1.091 mio. kr. i præmie- og bonus i 2010. Reguleringen af forventede udbetalinger på 1.150mio. kr. medførte, at de regnskabsmæssige udgifter blev 2.241 mio. kr. i 2010.3) Der blev udbetalt 291 mio. kr. i præmie- og bonus i 2009. Reguleringen af forventede udbetalinger på 289mio. kr. medførte, at de regnskabsmæssige udgifter blev 580 mio. kr. i 2009.
2010-2.671-27-119-24-30-1.039-2.241�-6.151
2009-2.305-6-95-26-29-1.043-5803
2008-2.4730-107-26-29-1.289-345-4.269
2007-2.1040-93-23-29-1.069-415-3.733
2006-1.9630-87-26-30-1.049-399-3.554
2005-1.7940-80-24-29-1.043-293-3.263
-2.868-18-74-30-30-1.031-2.104�-6.155
-4.084
Andelen af udgiften til lønrefusion er faldet fra at udgøre 55 pct. af AER’s samlede udgifter i 2005til at udgøre 47 pct. i 2011. Samtidig er andelen af udgiften til præmie og bonus steget fra atudgøre 9 pct. af AER’s samlede udgifter i 2005 til at udgøre 34 pct. af AER’s samlede udgifter i2011. Udgiften til præmie- og bonus steg markant fra 2009 til 2010, hvor Præmieringsordningenblev omlagt fra at være baseret på merbeskæftigelse i praktikpladser til præmie og bonus.I afsnit 2.2 gennemgås den gældende og de tidligere Præmie- og bonusordninger tilbage til 2005med henblik på at skabe et overblik over udviklingen frem til i dag.
12
2.2. Gennemgang af Præmie- og bonusordningenDen daværende Præmieringsordning, der var gældende i perioden 2005 – juni 2009, var baseretpå merbeskæftigelse i praktikpladser hos den enkelte arbejdsgiver. Merbeskæftigelse blev opgjortsom antal elevdage et år i forhold til gennemsnittet for de foregående tre år.
Faktaboks 2 - Præmiering i perioden 2005 - juni 2009Præmiering af ekstra praktikpladser og udbetaling af ydelser til elever i erhvervsuddannelse(Lov nr. 595 af 24. juni 2005 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion)Præmieordningen fra 2005 indeholdt en økonomisk præmie for merbeskæftigelse i praktikpladser.Præmien blev opgjort på dagsbasis i et præmieringsår (for perioden fra den 1. oktober til den 30. september) iforhold til den gennemsnitlige beskæftigelse i praktikpladser i den pågældende virksomh ed i de 3 foregåendepræmieringsår. Eleverne indgik i beregningen i den periode, hvor arbejdsgiveren havde en uddannelsesaftalemed de pågældende elever.Præmien beregnedes efter præmieringsårets afslutning på grundlag af en præmieringssats på 20.000 kr. pr.merbeskæftiget elev i 1 år. Ved beregning af merbeskæftigelsen blev beskæftigelse i praktikpladser de første 30dage fratrukket. Præmien blev udbetalt efter præmieringsårets afslutning.Præmien blev alene ydet for elever, der havde uddannelsesaftaler inden for erhvervsuddannelserne ogsidestillede uddannelser og som havde gennemført prøvetiden i virksomheden.
Præmieringsordningen blev omlagt i forbindelse med indgåelse af ”Aftale mellem regeringen(Venstre og Konservative) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre omen praktikpladspakke” fra den 7. fra maj 2009, hvor princippet for udbetaling af præmie fra AERblev ændret fra at være baseret på merbeskæftigelse i praktikpladser til at være baseret påpræmie og bonus til virksomheder, der opretter nye uddannelsesaftaler mederhvervsuddannelseselever uafhængig af, om der var tale om merbeskæftigelse eller ej.Præmie- og bonusordningen, som var gældende for uddannelsesaftaler indgået i perioden 1. juni2009 – 5. november 2009, bestod af en præmie i prøvetiden på 2.000 kr. månedligt for EUD-eleveri op til 3 måneder samt en bonus på 10.000 kr. til arbejdsgiveren, såfremt uddannelsesaftalenfortsatte efter prøvetiden var afsluttet. Arbejdsgiverne kunne dermed få op til 16.000 kr. pr.uddannelsesaftale indgået i denne periode.Der indførtes samtidig en løntilskudsordning på 30 kr. pr. time for EGU-elever i elevens prøvetid.Til forskel fra den tidligere Præmieringsordning fra før juni 2009 skulle arbejdsgiverne ifølge lovenselv ansøge om præmie og bonus.Afviklingen af Præmieringsordningen indebar, at for uddannelsesaftaler indgået før den 1. juni2009 blev præmien for det sidste år reduceret til 13.330 kr.
13
Faktaboks 3 – Præmie- og bonusordningen i perioden juni 2009 - november 2009Afskaffelse af Præmieringsordningen og indførelse af præmie, løntilskud og bonus(Lov nr. 427 af 30. maj 2009 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion)Med lovændringen afskaffede Folketinget den hidtidige præmiering for merbeskæftigelse i praktikpladser. Derblev sidste gang udbetalt præmiering for 1. oktober 2008 til 30. september 2009. Der blev ydet præmie for aftalerindgået før den 1. juni 2009 og præmien var på 13.330 kr. pr. aftale.I stedet indførtes en ny ordning om præmie, løntilskud og bonus med virkning fra den 1. juni 2009.Præmie og bonus blev ydet for uddannelsesaftaler med elever på godkendte erhvervsuddannelser ogsidestillede uddannelser, dog ikke for uddannelsesaftaler med elever over 25 år, som udløste tilskud tilarbejdsgiveren i henhold til § 68, stk. 2 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats.Præmien udgjorde 2.000 kr. for hver 30 dage en elev var i praktik, dog højest 6.000 kr. pr. elevansættelse iprøvetiden. Skoleperioder i løbet af praktikopholdet indgik ikke i opgørelsen af de 30 dage.Bonus udgjorde 10.000 kr. pr. elev og udbetaltes tidligst 30 dage efter prøvetidens udløb, såfremtuddannelsesaftalen fortsat var i kraft efter prøvetidens udløb.Der blev ydet løntilskud til løn i prøvetiden for elever, der havde praktikaftaler i henhold til lov omerhvervsgrunduddannelse mv. Løntilskuddet udgjorde 30 kr. i timen for den i praktikaftalen aftalte arbejdstid.
Den 5. november 2009 indgik aftaleparterne ”Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne,Dansk Folkeparti, og Det Radikale Venstre om: Flerårsaftale for de erhvervsrettedeungdomsuddannelser i perioden 2010-2012 (5.november 2010)”. Ændringen, som havde virkningfra den 5. november 2009, betød at præmie og bonus til virksomheder, der indgik enuddannelsesaftale med en erhvervsuddannelseselev blev tredoblet. Således blev præmien iprøvetiden hævet fra de hidtidige 2.000 kr. til 6.000 kr. månedligt for EUD-elever i op til 3 måneder.Ydermere kunne der opnås to bonusudbetalinger á 16.000 kr., den første efter 4 måneder og denanden 7 måneder efter uddannelsesaftalens indgåelse.Samtidig blev perioden, hvor arbejdsgiverne kunne opnå løntilskud for EGU-elever på 30 kr. pr.time, udvidet til at omfatte de første 7 måneder af praktiktiden.Ændringen af AER-loven havde virkning for uddannelsesaftaler indgået fra aftalensoffentliggørelse den 5. november 2009 til og med den 31. december 2010. Arbejdsgiverne var idenne periode berettiget til op til 50.000 kr. pr. indgået uddannelsesaftale
14
Faktaboks 4 – Præmie- og bonusordningen i perioden november 2009 - december 2010Justering af præmie, løntilskud og bonus og adgang til skolepraktik og til skoleundervisning og tilskud tilpraktikvirksomheder(Lov nr. 1218 af 14. december 2009 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion og lovom erhvervsuddannelser)Med lovændringen blev præmien sat op til 6.000 kr. for hver 30 dage, en elev var i praktik (prøvetid), dog højest18.000 kr. pr. elevansættelse.Bonus blev hævet til max. 32.000 kr. pr. elev og udbetaltes i to lige store rater. Første rate udbetaltes tidligst 30 dageefter prøvetidens udløb og anden rate udbetaltes tidligst 90 dage efter, at den første rate blev udbetalt eller kunnevære udbetalt.I forhold til løntilskud til arbejdsgivere for elever på erhvervsgrunduddannelsen kunne der fortsat udbetales lønt ilskudfor de første 7 måneder af praktikaftalen.Ændringerne gjaldt for uddannelsesaftaler og praktikaftaler indgået fra den 5. november 2009 til den 31. december2010.
I november 2010 blev Præmie- og bonusordningen forlænget og bonus forhøjet op til 52.000 kr. pr.uddannelsesaftale. Dette betød, at den maksimale til præmie og bonusudbetaling blev hævet til70.000 kr. pr. uddannelsesaftale. Præmieudbetalingerne blev fastholdt på 6.000 kr. pr. måned iprøvetiden (de første tre måneder af en uddannelsesaftale). Derefter kan der opnås bonus på 4rater a 13.000 kr. Der udbetales bonus 6, 9, 12 og 24 måneder efter uddannelsesaftalenspåbegyndelse.Endvidere blev det besluttet, at uddannelsesaftaler med elever, som er udenlandske statsborgere,ikke kan udløse præmie og bonus, medmindre eleven opfylder betingelserne for at udløsestatstilskud til skolen.Med virkning fra 1. januar 2012 vedtog Folketinget at videreføre Præmie- og bonusordningen.Til finansiering af udgifterne til Præmie- og bonusordningen vedtog Folketinget endnu enmidlertidig forhøjelse af AER-bidraget. Denne gang på 389 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget iperioden 2012-2014. Bidraget udgør herefter 2.921 kr. i 2012 og 2013 samt 2.628 kr. i 2014.Bidraget for 2012 på 2.921 kr. består af det formålsbestemte bidrag på 1.681 kr. pr.fuldtidsbeskæftiget, en midlertidige forhøjelse i 2012 på 290 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget (2011pris- og lønniveau) samt yderligere en midlertidig forhøjelse på 389 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget.Hertil kommer VEU-bidraget på 557 kr. i 2012.Ordningen skal tages op til revision i løbet af 2012.
15
Faktaboks 5 – Præmie- og bonusordningen fra december 2010.Forhøjelse og ændring af bonus, forlængelse og ændring af ordningen om præmie og løntilskud tilpraktikvirksomheder og begrænsning af præmie og bonus for tredjelandsstatsborgere (Lovnr. 1230 af 2.november 2010 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion)Ved lovændringen blev reglerne ændret således:1. Uddannelsesaftaler og praktikaftaler for EGU-elever skal påbegyndes senest 3 måneder efter, at aftalen erindgået for at medføre ret til præmie, løntilskud og bonus.2. Bonus udgør 52.000 kr. pr. elev og udbetales i fire lige store rater forudsat, at uddannelsesaftalen fortsat er ikraft på udbetalingstidspunktet for de enkelte rater. Første rate kan udbetales 90 dage efter prøvetidens udløb,anden rate kan udbetales180 dage efter prøvetidens udløb, tredje rate kan udbetal es 270 dage efter prøvetidensudløb og fjerde rate kan udbetales 630 dage efter prøvetidens udløb.3. Som en overgangsbestemmelse blev der indført ret for arbejdsgiveren til at vælge, om bonus skulle udbetalesefter de nye regler eller efter de hidtidige gældende regler. Forudsætningen for frit at kunne vælge var, atuddannelsesaftalen var indgået i perioden fra og med den 5. november 2009 til 31. december 2010 og prøvetidenikke var udløbet den 15. november 2010.4. Udløbstidspunktet for reglerne om præmie, løntilskud og bonus blev ophævet og der blev i stedet indsat enbestemmelse, hvorefter ordningen revideres i folketingsåret 2011-12.5. Det fremgår af § 19 stk. 2 i bekendtgørelse af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, at Ministeriet for Børn ogUndervisning kan godkende, at AER optager lån til midlertidig dækning af likviditetsunderskud i løbet af året.Beløbet indregnes med tillæg af renter i bidraget for det følgende år, såfremt den samlede likviditet i AER efterMinisteriet for Børn og Undervisnings vurdering nødvendiggør dette. Med henblik på finansiering af de øgedeudgifter til ordningen blev det formålsbestemte AER-bidrag i perioden 2011-2013 midlertidigt forhøjet med 290 kr.pr. fuldtidsbeskæftigede i 2011 pris- og lønniveau.
2.2.1. Finansiering af Præmie- og bonusordningernePræmie- og bonusordningerne har, som vist i kapitel 2.1., medført et betydeligt pres på AER’segenkapital. Nedenfor præsenteres forventningerne til udgifterne til Præmie- og bonusordningensammenholdt med de regnskabsmæssige udgifter til Præmie- og bonusordningen.I tabel 2 er Ministeriet for Børn og Undervisnings (MBU) forventning til ekstraudgiften til præmie ogbonus sammenstillet med AER’s regnskabsmæssige udgifter til præmie og bonus. Ekstraudgiftenangiver MBU’s forventning til udgiften til den enkelte Præmie- og bonusordning på tidspunktet forindgåelsen af de politiske aftaler.MBU forventede, at ekstraudgiften ved indgåelsen af den første Præmieringsordning formerbeskæftigelse i praktikpladser i 2005 ville være mellem 240-285 mio. kr. årligt, jf. bilag 1.Udgifterne skulle fordele sig på posterne præmieudgifter, lønrefusionsudgifter, etablering ogadministration. Af tabel 2 fremgår de direkte udgifter til præmiering, som var beregnet til at skullefalde fra 270 mio. kr. i 2005 til 224 mio. kr. i 2008.
16
I forbindelse med vedtagelsen af den Præmie- og bonusordning, som havde virkning fra 1. juni2009, blev de forventede udgifter til Præmie- og bonusordningen i 2009 beregnet til 408 mio. kr.Den forventede udgift bestod af udgifter til afvikling af Præmieringsordningen for merbeskæftigelsepå 173 mio. kr. samt udgifter på 235,1 mio. kr. til den Præmie og bonusordninger, der havdevirkning fra 1. juni i 2009. Forventningen til udgifterne til afviklingen af Præmieringsordningen varbaseret på, at præmien for merbeskæftigelse for perioden 1. oktober 2008 til 31. september 2009var reduceret til 13.330 kr. pr. merbeskæftiget elev, jf. bilag 2.I november 2009 blev Præmie- og bonusordningen ændret. Ændringen omfattede en forøgelse afden samlede opnåelige præmie og bonus fra 16.000 kr. til 50.000 kr. Som det fremgår af bilag 3,var det forventet, at stigningen skulle finansieres af AER’s akkumulerede overskud. Derfor indebarlovforslaget ingen ændringer af satsen for arbejdsgiverbidraget.De regnskabsmæssige udgifter til Præmie- og bonusordningen for 2009 var på 580 mio. kr., jf.årsregnskabet 2009. Denne udgift indeholder både udgifter til afvikling af Præmieringsordningenfor merbeskæftigelse samt de to Præmie- og bonusordninger, der blev vedtaget i 2009.Ekstraudgiften i 2010 blev i lovforslaget beregnet til 627 mio. kr., jf. bilag 3. Denne forøgelse skallægges oven i de tidligere estimerede udgifter på 406,5 mio. kr., jf. bilag 2, som var en konsekvensaf ændringen af Præmieringsordningen. Den samlede forventede udgift til præmie og bonus villesåledes udgøre 1.033 mio. kr. i 2010, hvilket fremgår af tabel 2.De regnskabsmæssige udgifter til Præmie – og bonusordningen for 2010 var på 2.241 mio. kr., jf.AER’s årsregnskab for 2010. Det bemærkes, at den regnskabsmæssige udgift kan opdeles iudbetalt præmie og bonus for 1.091 mio. kr. og 1.150 mio. kr. i ændring af de reguleredehensættelser til skyldig præmie og bonus.I december 2010 blev Præmie- og bonusordningen atter ændret. Ændringen indebar en forøgelseaf den samlede præmie og bonus fra 50.000 kr. til 70.000 kr. Udgiften til den ændrede præmie ogbonusordning er af MBU estimeret til en ekstraudgift på 2.250 mio. kr. fordelt over tre år, jf. bilag 4.Ændringen skulle finansieres ved en ekstraordinær bidragsforhøjelse på 290 kr. i perioden 2011-2013. Beløbet viste sig utilstrækkeligt til at finansiere merudgiften.De regnskabsmæssige udgifter til Præmie- og bonusordningen for 2011 udgør 2.104 mio. kr.Udgiften kan opdeles i udbetalt præmie og bonus for 1.564 mio. kr. og en regulering ihensættelsen på 540 mio. kr. til skyldig præmie og bonus.Ultimo 2011 blev Præmie- og bonusordningen videreført. Udgiften til forlængelsen i 2012 er afMBU beregnet til at udgøre 2.283 mio. kr. fordelt over tre år, jf. bilag 5. Finansieringen afvidereførelsen findes endnu engang ved en ekstraordinær bidragsstigning på 389 kr. i årene 2012-2014. Bidragsstigningen på 389 kr. dækker ikke det underskud, som er dannet tidligere end 2012.Det bemærkes, at sammenligninger mellem AER’s regnskabsmæssige udgifter og MBU’sforventninger til ekstraudgiften til Præmie- og bonusordningerne skal foretages med varsomhed,da der er forskel på principperne bag opgørelserne. AER’s regnskab indeholder alle udgiftervedrørende et regnskabsår, mens MBU’s forventning er baseret på løbende udbetalinger.
17
Tabel 2. Den forventede udgift til Præmie- og bonusordning, som de fremgår af bilagene tillovforslagene, sammenstillet med AER’s regnskabsmæssige udgifter til præmie og bonus 2005-20142005PræmieringsordningPræmie- ogbonusordninggældende for 1.juni 2009 – 5.november 2009Præmie- ogbonusordninggældende for 5.november 2009 -15. november2010Præmie- ogbonusordninggældende for 15.november 2010 –31. december2011.Videreførelse afPræmie- ogbonusordningen 1.januar – 2012- 31.december 2012Samlede udgiftertil Præmie- ogbonusordningervedtaget i 2009AER'sRegnskabsmæssige udgifter tilPræmie og bonus270200625220072242008224200920102011201220132014
408*)
406
627
273
340
900
1.010
1.002
928
354
408
1.033
613
1.902
1.938
-354
293
399
415
345
580
2.241
2.104
*) Den forventede udgift på 408 mio. kr. i 2009 er inklusiv udgifter til afvikling af Præmieringsordningen.
18
3. Udviklingen for Præmie- og bonusordningen - eleverI dette afsnit belyses elevtilgangen, dvs. hvor mange nye uddannelsesaftaler, der er indgået i denperiode, hvor Præmie- og bonusordningen har været gældende. Det bør bemærkes, at det ikke ermuligt at opgøre effekten af Præmie- og bonusordningen alene på denne baggrund, da det villekræve sammenligninger med antallet af nye uddannelsesaftaler, såfremt der ikke havde eksistereten Præmie- og bonusordning.Indledningsvist vil såvel tilgangen af elever, der berettiger elevernes arbejdsgiver til lønrefusion fraAER - den refusionsberettigede tilgang - som tilgangen af elever, der berettiger elevernesarbejdsgiver til præmie og bonus fra AER - den præmieringsberettigede tilgang - blive belyst.Herefter sammenstilles AER’s tilgangstal med MBU’s og Danmarks Statistiks (DST) opgørelse afelevtilgangen. Dernæst beskrives den lønrefusionsberettigede tilgang i forhold til den demografiskeudvikling, da tilgangen til erhvervsuddannelserne traditionelt har kunnet estimeres som en andel afden samlede ungdomsårgang mellem 16 - 24 år. Dog har den økonomiske krise de seneste årmedført en forskydning i sammenhængen mellem tilgang og andel af unge mellem 16 - 24 år. Iforbindelse med budgetlægningen anvender AER bl.a. denne sammenhæng mellemlønrefusionsberettiget tilgang og andelen af unge mellem 16 – 24 år til at fremskrive tilgangen i dekommende år. AER opgør samtidig den præmieringsberettigede tilgang, da denne også erudgiftsdrivende for AER.Herefter vil den præmieringsberettigede tilgang blive belyst i forhold til køn, alder og regioner.Endelig fokuseres på udviklingen i korte uddannelser og udviklingen i andelen af voksenelever.
3.1. ElevtilgangI det følgende afsnit belyses tilgangen af elever omfattet af ydelser fra AER fra flere vinkler.I afsnit 3.1.1. defineres både den præmieringsberettigede og den lønrefusionsberettigede tilgang. Iafsnit 3.1.2 belyses AER’s opgørelse af elevtilgangen i relation til MBU og DST, som ogsåudarbejder statistik vedr. erhvervsuddannelser. Hensigten er at vise, at til trods for forskelle iopgørelsesmetoder, er der enighed om niveauet for tilgangen til erhvervsuddannelserne. I afsnit3.1.3. vil den lønrefusionsberettigede tilgang blive analyseret i forhold til den demografiskeudvikling.3.1.1. Den præmieringsberettigede tilgangTilgangen til erhvervsuddannelser er et nøglebegreb i AER, da tilgangen er udgiftsdrivende forAER’s økonomi. I AER skelnes der mellem den lønrefusionsberettigede tilgang, som er opgørelseaf tilgangen af elever, der giver arbejdsgiverne ret til at modtage lønrefusion fra AER ogpræmieringsberettigede tilgang, som er en opgørelse af tilgangen af elever, der giverarbejdsgiverne ret til at modtage præmie og bonus fra AER.I opgørelserne af både tilgangen af lønrefusionsberettigede elever og præmieringsberettigedeelever indgår: 1) nye elever, der netop er begyndt på den pågældende hoveduddannelse og 2)elever, der tidligere har været i gang med en erhvervsuddannelse, men som har skiftethoveduddannelse.I den præmieringsberettigede tilgang indgår derudover: 1) elever, der er begyndt på deresuddannelse i den pågældende periode, men som har skiftet arbejdsgiver i perioden, og 2) elever,19
der er begyndt på deres uddannelse i en tidligere periode, men som har skiftet arbejdsgiver iperioden.Det betyder for eksempel, at den samme elev på samme hoveduddannelse kan indgå i opgørelsenaf tilgang af præmieringsberettigede elever mere end én gang. En elev, som har haft enuddannelsesaftale fra 2008 til 2010 hos en arbejdsgiver, for derefter at indgå en uddannelsesaftaleindenfor samme hoveduddannelse i 2010 hos en ny arbejdsgiver, indgår i tilgangstallene overpræmieringsberettigede elever både i 2008 og 2010.Hvis en elev skifter hoveduddannelse inden for et år for eksempel ved et skift fra tømrer til bager,opgøres eleven to gange det år, hvor hoveduddannelserne påbegyndes. Hvis eleven derimodskifter speciale for eksempel ved et skift fra VVS’er til ventilationstekniker, indgår eleven alene iopgørelsen én gang.Hvis eleven skifter arbejdsgiver indenfor samme hoveduddannelse, indgår eleven to gange iopgørelsen af den præmieringsberettigede tilgang, men alene én gang i opgørelsen af denlønrefusionsberettigede tilgang.AER har opgjort den præmieringsberettigede tilgang til 46.609 i 2008. I 2009 faldt tilgangen til39.720 og herefter steg den igen til 45.617 i 2011. Det bemærkes, at den præmieringsberettigedetilgang for 2008 er opgjort til trods for, at Præmieringsordningen baseret på præmie og bonus førstblev etableret i 2009. Dette gøres for at sammenligne den præmieringsberettigede tilgang før ogefter etablering af Præmie- og bonusordningen.Figur 1. Den præmieringsberettigede tilgang 2008-2011.
48.00046.00044.00042.00040.00038.00036.00034.00032.00030.0002008200920102011
Tilgang
ÅrDen præmieringsberettigede tilgangSammenstilles den præmieringsberettigede tilgang i perioden 2008-2011 med denlønrefusionsberettigede tilgang fremgår det, at den præmieringsberettigede tilgang er højst, somvist nedenfor i figur 2.
20
AER opgør de to tilgangstal, da der er en tæt sammenhæng mellem udviklingen i tilgangstalleneog udgiftspresset på hhv. lønrefusion og præmie og bonus.Figur 2. Den præmieringsberettigede og lønrefusionsberettigede tilgang.
50.00045.00040.000
35.000Tilgang
30.00025.00020.00015.00010.0005.000020082009ÅrDen lønrefusionsberettigede tilgangDen præmieringsberettigede tilgang20102011
3.1.2. Sammenligning af elevtilgang mellem AER, Ministeriet for Børn og Undervisning ogDanmarks Statistik opgørelser af elevtilgang.AER, MBU og DST opgør alle tilgangen til erhvervsuddannelserne. I dette afsnit præsenteres derespektive institutioners opgørelser af tilgang.AER opgør tilgangen aflønrefusionsberettigede eleverved at opgøre antallet af påbegyndteuddannelsesforløb indenfor en hoveduddannelse. Uddannelsesforløbet er en sammenkædning afalle elevens uddannelsesaftaler i løbet af en given uddannelse. Forløbet er afgrænset med dentidligst kendte startdato og den senest kendte slutdato.MBU opgørindgåede uddannelsesaftaler.Opgørelsen er baseret på indgåede uddannelsesaftalerfordelt på typer af uddannelsesaftaler. Derved kan den samme elev optræde i opgørelsen mereend én gang – fx hvis eleven påbegynder sin uddannelse med en ordinær uddannelsesaftale ogafslutter med en restuddannelsesaftale.DST opgør antallet afpåbegyndte uddannelser,hvor en påbegyndt uddannelse er afgrænset medden tidligste kendte startdato og den seneste slutdato. I forhold til AER’s og MBU’s opgørelser erde væsentligste forskelle dels datagrundlaget, som er underlagt en grundig og langstraktvalidering, før det bliver anvendt til statistik, dels indgår både elever med og elever udenuddannelsesaftaler i DST’s opgørelser. I AER’s og MBU’s opgørelser indgår alene elever, der haren uddannelsesaftale.
21
AER har opgjort tilgangen aflønrefusionsberettigede eleveri 2005 til 38.5082og til 36.861 i 2011.Tilgangen topper i 2006 og 2007, hvor der er en tilgang på hhv. 40.537 og 40.539 elever. Fra 2008falder tilgangen til 32.511 i 2009 for derefter stige igen i 2010 til 38.293.MBU har opgjort antallet afindgåede uddannelsesaftaleri 2005 til 31.445 med en stigning i 2006og 2007 til hhv. 36.046 og 36.894 uddannelsesaftaler. I MBU’s opgørelse falder antallet afindgåede uddannelsesaftaler i 2009 til 26.889 uddannelsesaftaler. I 2011 blev der indgået 47.660nye uddannelsesaftaler.DST har opgjort antallet afpåbegyndte uddannelsertil 29.293 i 2007. I 2010 er antallet afpåbegyndte uddannelser 39.249. I DST’s opgørelse ses en jævn stigning i antallet af påbegyndteuddannelse i perioden fra 2007-2010.Opgørelserne er vist i figur 3.Figur 3. Tilgangen af elever til erhvervsuddannelserne, 2005-2011
Kilde: DST’s opgørelse af antal påbegyndte erhvervsuddannelsesforløb (EUD2) opgjort den 30. juni 2011.MBU’s Databank, opgørelse af antal indgående uddannelsesaftaler opgjort januar 2012AER’s opgørelse af tilgangen af lønrefusionsberettigede og præmieringsberettigede elever opgjort primo januar 2012.
2
Det bemærkes, at der er differencer mellem statistik i denne rapport og statistik opgjort på AER’s hjemmeside, hvilkethænger sammen med forskellige datoer for opgørelsen af statistikken.
22
SOSU-uddannelserne indgår fra 2008 i EUD-uddannelserne, hvilket bl.a. betyder, at SOSU-udannelserne gradvist optages i både MBU’s og DST’s statistikker. I DST’s statistikker optagesSOSU-uddannelserne i løbet af 2008 og 2009, hos MBU optages de i 2010. SOSU-uddannelsernehar i hele perioden været en del af AER’s statistikker, da SOSU-uddannelserne i hele perioden harværet berettiget til ydelser fra AER. Forskydningen i SOSU-uddannelsernes optagelse istatistikkerne er, sammen med de metodiske forskelle, med til at forklare afvigelserne på AER’s,MBU’s og DST’s opgørelser, som de fremgår af figur 3.3.1.3. Sammenhæng mellem udviklingen i demografien og tilgangen tilerhvervsuddannelserneI dette afsnit vil tilgangen af elever omfattet af ydelser fra AER blive beskrevet i forhold tiludviklingen i antallet af unge mellem 16 og 24 år. Sammenhængen mellem den demografiskeudvikling og tilgangen til erhvervsuddannelserne har frem til 2008 kunnet opgøres som en relativkonstant andel af en ungdomsårgangs størrelse. Med den økonomiske krise fulgte fra 2008 et faldi tilgangens andel af ungdomsårgangen.I tabel 3 er tilgangen af lønrefusionsberettigede elever opgjort som en andel af ungdomsårgangenmellem 16 - 24. Det fremgår af tabel 3, at tilgangen i årene 2005-2007 udgjorde en relativ konstantandel. Herefter faldt andelen markant i 2008-2011. Tilgangen er faldet fra at udgøre 7,23 pct. i2005 til 5,93 pct. i 2011.I 2009 var elevtilgangen på det laveste niveau i perioden både i absolutte tal og som andel af detsamlede antal 16-24-årige.Tabel 3. Den lønrefusionsberettigede tilgang sammenholdt med antallet af 16-24-årige i perioden2005-20112005Tilgangstal (DW)Antal 16-24-årige*Sammenhæng mellemtilgang ogungdomsårgang200620072008200920102011
38.508532313
40.537538646
40.539551679
37.585567.538
32.511588.539
38.293604.917
36.861621.615
7,23%
7,53%
7,35%
6,62%
5,52%
6,33%
5,93%
*Antallet af 16-24-årige er baseret på Danmarks Statistiks opgørelse af befolkningsudviklingen
3.2. Den præmieringsberettigede tilgangI dette afsnit analyseres den præmieringsberettigede tilgang.I afsnit 3.2.1. - 3.2.4. fordeles tilgangen af elever omfattet af Præmie- og bonusordningen påuddannelsesindgange, køn, alder og regioner.3.2.1. Den præmieringsberettigede tilgang fordelt på indgangeErhvervsuddannelserne opdeles i 12 uddannelsesindgange, hvor hver uddannelsesindgang beståraf en række uddannelser. De 12 indgange kan grupperes i 4 områder, som er Merkantil, Sundhed,omsorg og pædagogik, Bygge og anlæg og Øvrige områder.I det efterfølgende fordeles den præmieringsberettigede tilgang af elever på områder, ogudviklingen indenfor områderne belyses. I bilagene er udviklingen fordelt på indgange præsenteret.
23
I figur 4 er den præmieringsberettigede tilgang fordelt på områder i 2008 og 2011. I bilag 6fremlægges den præmieringsberettigede tilgang i 2008 og 2011 fordelt på indgange. I dette og defølgende afsnit belyses udviklingen på baggrund af opgørelserne for 2008 og 2011, idetPræmieringsordningen i 2008 var baseret på merbeskæftigelse, og 2011 er det seneste hele år,hvor Præmie- og bonusordningen har været gældende.Den samlede præmieringsberettigede tilgang blev opgjort til 46.609 i 2008 og 45.617 i 2011. Fra2008 til 2011 falder den præmieringsberettigede tilgang således med 992.Figur 4. Den præmieringsberettigede tilgang fordelt på områder20.00018.00016.00014.00012.00010.0008.0006.0004.0002.0000År 2008År 2011År 2008År 2011År 2008År 2011År 2008År 2011MerkantilSundhed, omsorg ogpædagogikBygge og anlægØvrige områder
Antal elever
År og område
I figur 4 ses, at faldet i den præmieringsberettigede tilgang på 992 dækker over betydeligeforskydninger. Således er der en stigning i tilgangen til området Sundhed, omsorg og pædagogik,mens der samlet set har været et fald i tilgangen indenfor Merkantile, Bygge og anlæg og Øvrigeområder.I bilag 6 fordeles den præmieringsberettigede tilgang på indgange. Det fremgår heraf, at udoverSundhed, omsorg og pædagogik, så har indgangene Bygnings- og brugerservice, Dyr og planter,Transport og logistik og Mad til mennesker haft en stigning i tilgangen, mens de øvrige indgangehar haft en stagnation eller et fald i tilgangen.Den højeste nominelle tilbagegang i tilgangen er på 1.284 elever inden for Merkantil.Den højeste nominelle vækst er inden for indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik, hvortilgangen er steget fra 10.576 i 2008 til 13.544 i 2011 svarende til en vækst på 2.968 elever.3.2.2. Den præmieringsberettigede tilgang fordelt på kønI forrige afsnit blev det konstateret, at faldet i den samlede tilgang på 992 fra 2008 til 2011dækkede over betydelige forskydninger på de forskellige områder. I dette afsnit fordeles tilgangenpå områder og køn. Hensigten er, at belyse konsekvenserne af udviklingen i den samlede tilgangfor hhv. mænd og kvinder.
24
Ved opdeling af den præmieringsberettigede tilgang på køn fremgår det, at den samlede tilgang afmænd i 2008 var på 23.591, mens tilgangen i 2011 var på 22.789. I 2008 var tilgangen af kvinderpå 23.018, og i 2011 er tilgangen på 22.828. Den præmieringsberettigede tilgang er således faldetlidt mere for mænd end for kvinder.I figur 5 præsenteres tilgangen fordelt på område og køn. I bilag 7 findes en mere detaljeretpræsentation af den præmieringsberettigede tilgang fordelt på indgange og køn.Figur 5. Den præmieringsberettigede tilgang fordelt på område og køn20.00018.00016.00014.00012.00010.0008.0006.0004.0002.0000År 2008År 2011År 2008År 2011År 2008År 2011År 2008År 2011MerkantilSundhed, omsorg ogpædagogikBygge og anlægØvrige områder
Antal elever
KvindeMandTotal
År og område
Af figur 5 fremgår det, at tilgangen af såvel mænd som kvinder til Merkantil, Bygge og anlæg ogØvrige områder er faldet fra 2008 til 2011. Samtidig er tilgangen af såvel mænd som kvinder stegettil området Sundhed, omsorg og pædagogik i samme periode.Udviklingen indenfor området Sundhed, omsorg og pædagogik skal ses i sammenhæng med depolitiske aftaler, der er blevet indgået mellem regeringen, kommunerne og regionerne, som hardrevet udviklingen i det offentlige. Aftalerne har blandt andet forpligtet de offentlige arbejdsgivere tilat uddanne elever, herunder SOSU-elever. En anden udløber af aftalerne er de særlige regler, derhar været gældende for uddannelsesaftaler indgået før 1. januar 2012 for SOSU-assistenter (trin2). Uddannelsesaftaler vedr. SOSU-assistenterne indgået frem til 1. januar 2012 har givet ret tilpræmie og bonus fra AER, uanset at der ikke er prøvetid. SOSU-uddannelsen har været deneneste uddannelse, hvor både uddannelsens trin 1 og trin 2 har givet ret til præmie og bonus.Af bilag 7 fremgår det, at tilgangen af mænd har været stigende på indgangene Dyr og planter,Mad til mennesker og Transport og logistik, Bygnings- og brugerservice, og Sundhed, omsorg ogpædagogik. På de øvrige indgange er tilgangen af mænd faldet.Især har indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik haft en vækst i tilgangen af mænd, idettilgangen er steget fra 775 i 2008 til 1.985 i 2011, svarende til en stigning på 156 pct.Indgangene Strøm, styring og it, Produktion og udvikling, Bil, fly og andre transportmidler ogMedieproduktion har haft en relativ tilbagegang i den præmieringsberettigede tilgang på mere end20 pct. Dette er alle indgange, hvor mænd udgør mere end 85 pct. af den samlede tilgang25
Udviklingen i tilgangen af mænd til erhvervsuddannelser består således af to modsatrettedetrends. På den ene side stiger tilgangen af mænd på indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik,på den anden side falder tilgangen af mænd på en del af de øvrige erhvervsuddannelser, hvortilgangen af mænd traditionelt har været høj. Stigningen i tilgangen til indgangen Sundhed, omsorgog pædagogik har således ikke kunnet opveje faldet i tilgangen til en del af de øvrigeerhvervsuddannelser.Tilgangen af kvinder har været stigende på indgangene Bygnings- og brugerservice, Transport oglogistik samt Sundhed, omsorg og pædagogik, hvor tilgangen af kvinder til indgangen er steget fra9.801 i 2008 til 11.559 i 2011. Specifikt er tilgangen til Sundhed, omsorg og pædagogik steget med18 pct.Tilgangen af kvinder på de øvrige indgange faldt fra 2008-2011. Særligt har der været et fald på1.152 kvindelige elever i tilgangen til Merkantil, svarende til et fald på 12 pct. Endvidere ertilgangen til Krop og stil faldet med 371 svarende til fald på 29 pct.Udviklingen i tilgangen af kvinder til erhvervsuddannelser består ligeledes af to modsatrettedetendenser. På den ene side stiger tilgangen af kvinder på indgangen Sundhed, omsorg ogpædagogik, på den anden side falder tilgangen af kvinder på en del af de øvrigeerhvervsuddannelser. Det er især indgange som Merkantil og Krop og stil, hvor tilgangen er faldet.3.2.3 Den præmieringsberettigede tilgang fordelt på alderI dette afsnit fordeles den præmieringsberettigede tilgang på alder.Ved fordeling af den præmieringsberettigede tilgang på alder, fremkommer der små forskydninger iløbet af perioden 2008-2011.Gruppen af unge op til 19 år falder fra at udgøre 16.500 i 2008, svarende til 35 pct. af den samledetilgang, til at udgøre 13.200 i 2011, svarende til 29 pct. af den samlede tilgang.Elevtilgangen af gruppen 20-24-årige er steget fra at udgøre 14.819, svarende til 32 pct. af densamlede årgang til at udgøre 15.552 i 2011 svarende til 34 pct. af den samlede årgang.Gruppen af 25-29-årige har haft en stigning i tilgangen fra 5.436 i 2008 til 5.902 i 2011, hvilket vilsige en stigning fra at udgøre 12 pct. af den samlede tilgang i 2008 til at udgøre 13 pct. i 2011.Gruppen af de 30-34-årige er faldet fra 3.279 i 2008 til 3.210 i 2011. I begge år udgør gruppen dog7 pct. af den samlede tilgang.Tilgangen for gruppen af 35-39-årige er stabil i perioden 2008-2011. Tilgangen udgør 2.205 i 2008og 2.373 i 2010. Gruppen udgør 5 pct. af den samlede tilgang i både 2008 og 2011.Endelig er tilgangen for de over 40-årige steget fra 4.370 i 2008 til 5.380 i 2011 svarende til, attilgangen er steget fra 9 pct. af den samlede tilgang til 12 pct. af den samlede tilgang i 2011.
26
Figur 6. Aldersfordelingen i tilgangen til Præmieringsordningen 2008-2011
18.000
16.00014.000Antal elever
12.00010.0008.0006.000
20082011
4.0002.0000-1920-2420-2930-34Aldersgruppe35-3940-
Forskydningen i elevernes aldersfordeling skal ses i sammenhæng med stigningen i tilgangen afSOSU-elever. SOSU-elevernes gennemsnitsalder er generelt højere end elevernesgennemsnitsalder på de øvrige erhvervsuddannelser.3.2.4. Den præmieringsberettigede tilgang fordelt på regionerI dette afsnit fordeles den præmieringsberettigede tilgang på regioner med henblik på at belyse,om der er sket forskydninger i den geografiske spredning i den præmieringsberettigede tilgang iperioden 2008-2011.Af figur 7 nedenfor ses, at den præmieringsberettigede tilgang opdelt på regioner er stabilt fordelt iperioden. Udsvingene i regionernes andel af den præmieringsberettigede tilgang af elever erbegrænset til et par procentpoint.
27
Figur 7. Tilgangen til Præmieringsordningen fordelt på regioner
100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%20082009År
Andel af tilgang
Region SyddanmarkRegion SjællandRegion NordjyllandRegion Midtjylland
Region Hovedstaden20102011
3.3. Antallet af korte uddannelsesaftalerI dette afsnit præsenteres udviklingen i antal korte uddannelsesaftaler. En kort uddannelsesaftaleer en uddannelsesaftale, der består af mindst én praktikperiode og et skoleophold. De korteuddannelsesaftaler berettiger arbejdsgiverne til præmie og bonus fra AER på samme vis som enordinær uddannelsesaftale.Figur 8 viser udviklingen i antal korte uddannelsesaftaler i perioden 2005-2011.Figur 8. Antal korte uddannelsesaftaler 2005-2011
Antal korteuddannelsesafaler
50004000
30002000100002005200620072008200920102011
ÅrAntal korte uddannelsesaftalerI perioden fra 2005-2011 har der været en betydelig stigning i antallet af korte uddannelsesaftaler.Således var der 462 uddannelsesaftaler i 2005, mens der i 2011 var 4.590 korte28
uddannelsesaftaler. Der er et tidsmæssigt sammenfald mellem den økonomiske krise,fremkomsten af Præmie- og bonusordningen og en fordobling af antallet af korteuddannelsesaftaler.Stigningen i antallet af korte uddannelsesaftaler vurderes at være en følge af to forhold. For detførste blev forsøgsordningen med korte uddannelsesaftaler gjort permanent i 2008, og for detandet har de seneste års økonomiske krise betydet, at arbejdsgiverne har været tøvende med atindgå uddannelsesaftaler, der strækker sig over hele uddannelsesforløb. I øvrigt udløser korteuddannelsesaftaler præmie og bonus på lige fod med ordinære uddannelsesaftaler.
3.4. Udviklingen i tilgangen af vokseneleverI dette afsnit vil udviklingen i antallet af voksenelever omfattet af AER-ordningen blive belyst. Envoksenelev i AER-regi er en elev, der er fyldt 25 år ved uddannelsesaftalens begyndelse, og somoppebærer en løn, der ifølge overenskomsten ikke er lavere end lønnen til ufaglærte på området.Arbejdsgiveren er ikke berettiget til at modtage præmie og bonus, såfremt arbejdsgiverenmodtager tilskud fra Jobcenter efter § 98c-g i lov om aktiv beskæftigelsesindsats.Figur 9 viser antallet af voksenelever fordelt på køn i perioden 2008-2011.Figur 9. Tilgangen af voksenelever fordelt på køn 2008-2011.
90008000Antal voksenelever
700060005000
400030002000
MandKvinde
1000020082009År
2010
2011
Antallet af voksenelever har været relativ stabilt i perioden. I 2008 var der 7.582 voksenelever,mens der var 7.407 voksenelever i 2011. Antallet af kvindelige voksenelever er faldet med 43 fra2008 til 2011. I samme periode er antallet af mandlige voksenelever faldet med 132.Det uændrede antal af voksenelever dækker over to modsatrettede tendenser. På den ene sidestiger antallet af voksenelever på indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik for såvel mænd somkvinder. På den anden side falder antallet af voksenelever på de resterende områder.Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik tegner sig for den største stigning i antallet afkvindelige voksenelever. Antallet af kvindelige voksenelever er steget fra 3.437 i 2008 til 3.584 i2011, og antallet af mandlige voksenelever er steget fra 282 i 2008 til 654 i 2011.29
Stigningen i antallet af mandlige voksenelever på indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik ogTransport og logistik opvejes af et fald på indgangen Bygge- og anlæg. Bygge og anlæg er faldetfra at udgøre 624 i 2008 til at udgøre 319 i 2011, svarende til et fald i tilgangen på 51 pct. Af bilag 8fremgår en fordeling af mandlige og kvindelige voksenelever på indgange for perioden 2008-2011.
3.5. Opsummering af den præmieringsberettigede tilgangI dette kapitel er udviklingen for Præmie- og bonusordningen blevet belyst med fokus påelevtilgangen.Der er redegjort for, at den lønrefusionsberettigede tilgang, som en andel af den samledeungdomsårgang, er faldet fra at udgøre mellem 7,2-7,5 pct. i 2005-2007 til at udgøre 5,5 pct. i2009. Fra den lave tilgang i 2008 og 2009 steg tilgangen lidt igen i 2010 og 2011 til hhv. 6,3 pct. og5,9 pct. af ungdomsårgangen.Den præmieringsberettigede tilgang er i perioden 2008-2011 samlet faldet med 992 elever.Fordeles den præmieringsberettigede tilgang på indgange viser det sig, at det mindre fald på 992elever dækker over betydelige forskydninger på de enkelte indgange. Således er tilgangen tilindgangene Bygnings- og brugerservice, Dyr og planter, Mad til mennesker, Transport og logistiksamt Sundhed, omsorg og pædagogik steget, mens tilgangen til de øvrige indgange er stagnereteller faldet.Fordeles den præmieringsberettigede tilgang på køn, viser det sig at den præmieringsberettigedetilgang af mænd er faldet med 802 elever. I samme periode er tilgangen af kvinder faldet med 190.Udviklingen i tilgangen af mænd til erhvervsuddannelserne består af to modsatrettede trends. Påden ene side stiger tilgangen af mænd på indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik, på denanden side falder tilgangen af mænd på en del af de øvrige erhvervsuddannelser. Faldet itilgangen er sket på indgange, hvor tilgangen af mænd traditionelt set har været høj. Stigningen itilgangen til indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik har således ikke kunnet opveje faldet itilgangen til en del af de øvrige erhvervsuddannelser, hvilket er forklaringen på faldet i densamlede tilgang af mænd til erhvervsuddannelserne.Tilgangen til indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik er endvidere den primære årsag til denforholdsvis stabile tilgang af kvinder.Fordeles tilgangen på alder viser det sig, at der i perioden fra 2008 til 2011 er sket mindreforskydninger i aldersfordelingen. Gruppen under 19 år er faldet fra at udgøre 35 pct. af densamlede tilgang til at udgøre 29 pct. Gruppen over 40 år er således vokset fra at udgøre 9 pct. afden samlede tilgang til at udgøre 12 pct. Forskydningen i aldersfordelingen skal bl.a. ses isammenhæng med væksten på Sundhed, omsorg og pædagogik, idet SOSU-eleverne generelt erældre end de øvrige EUD-elever.Der har i perioden 2008 til 2011 været en betydelig stigning i antallet af korte uddannelsesaftaler.Der ses et tidsmæssigt sammenfald mellem en fordobling i antallet af korte uddannelsesaftaler,den økonomiske krise og vedtagelserne af Præmie- og bonusordningerne.Tilgangen af voksenelever har overordnet set været stabil i perioden 2008-2011.
30
4. Udviklingen for Præmie- og bonusordningen – arbejdsgiverePå baggrund af den økonomiske krise og det deraf følgende stigende antal praktikpladssøgendeelever, indførte den daværende regering nye præmie – og bonusordninger. Ønsket var at skabe etstærkt incitament for arbejdsgiverne til at tage nye elever, herunder at motivere arbejdsgivere, derikke tidligere har haft elever.AER’s regnskabsmæssige udgifter til præmie og bonus var på 580 mio. kr. i 2009, 2.241 mio. kr. i2010 og 2.104 mio. kr. i 2011. Til finansiering af de stigende udgifter er AER’s bidrag midlertidigthævet med 290 kr. (2011 niveau) i perioden 2011-2013, og bidraget er yderligere hævet med 389kr. pr fuldtidsbidrag i perioden 2012-2014. Det betyder, at arbejdsgiverbidraget i 2012 er fastsat til2.921 kr. pr. fuldtidsansat.I afsnit 4.1 fordeles ind- og udbetalinger til arbejdsgiverne på sektorer. Alle indbetalinger ogudbetalinger til arbejdsgiverne i form af ydelser fra AER fordeles således på offentlige og privatearbejdsgivere. I afsnit 4.2 fordeles præmie- og bonusudbetalinger på sektorer i 2009-2011. I dennesammenhæng er arbejdsgivere, der ansætter elever, defineret som arbejdsgivere, der harmodtaget præmie og bonus fra AER.I afsnit 4.3 belyses udviklingen i antallet af nye virksomheder, der har indgået enuddannelsesaftale.I afsnit 4.4 ses på størrelsen af de virksomheder, opgjort som antal fuldtidsansatte, der harmodtaget bonus og præmie. Endelig afsluttes kapitel 4 med en gennemgang af netto-indbetalingertil AER set i forhold til færdiguddannedes elevers beskæftigelse.
4.1. Ind- og udbetalinger fordelt på sektorerI dette afsnit redegøres for arbejdsgivernes ind- og udbetalinger til AER i 2011. For en oversigtover ind- og udbetalinger fordelt på sektorer og brancher i 2010 og for perioden 2007-2010henvises til bilag 9.I tabel 4 nedenfor fordeles ind- og udbetalinger for 2011 på sektorer. For en opdeling af ind- ogudbetalinger for 2010 på sektorer henvises til bilag 10.
31
Tabel 4. Indbetalinger til og udbetalinger fra AER i 2011 fordelt på sektorer (i mio. kr.)
Mio. kr.KommunerneRegionerneStatenØvrige offentligearbejdsgivereI alt offentligeI alt privateI alt
Indbeta-ling982249207161.4553.1244.579
Andel afdesamledeindbeta- Lønrefu- Præmie- Befor-lingersionog bonus dringEgu21%1.060499265%1998665%403210%32%68%100%11.3001.5092.80806179611.57803367100
Udbetalin-ger i alt131.597029173013163021.9632.5534.516
Andel afdesamledeudbeta-linger35%6%2%0%43%57%100%
Det bemærkes, at indbetalingerne baseres på udstedte krav vedr. 2011. Udbetalingerne er baseret på faktiske udbetalinger i 2011. Denminimale difference i udbetalingerne i forhold til årsregnskab 2011 skyldes, at data er trukket på forskellige tidspunkter iudbetalingsprocessen.
De offentlige arbejdsgivere indbetalte 1.455 mio. kr. i bidrag til AER i 2011, svarende til 32 pct. afde samlede indbetalinger. De private arbejdsgivere indbetalte 3.124 mio. kr. i bidrag til AER,svarende til 68 pct. af de samlede indbetalinger.I 2010 indbetalte de offentlige arbejdsgivere 33 pct. af de samlede indbetalinger til AER, mens deprivate arbejdsgivere indbetalte 67 pct., jf. bilag 10.Fra AER blev der i alt udbetalt ydelser til arbejdsgiverne for 4.572 mio. kr. i 2011, hvoraf 4.516 mio.kr. kan fordeles på sektorer. Heraf blev 1.963 mio. kr. udbetalt til de offentlige arbejdsgivere,svarende til 43 pct. af de samlede udbetalinger, og 2.553 mio. kr. blev udbetalt til de privatearbejdsgivere, svarende til 57 pct. af de samlede udbetalinger.
4.2. Udbetalt præmie og bonus og antal elever fordelt på sektorerI dette afsnit fokuseres på arbejdsgivere, som har ansat elever. Først fordeles udbetalt præmie ogbonus til arbejdsgiverne på sektorer. Derefter fordeles antallet af elever, der er udbetalt præmie ogbonus for på sektorer. Endelig fordeles præmie og bonusudbetalinger i 2009 og 2010 på brancher.Det bemærkes, at en sammenligning på tværs af årene 2009-2011 vanskeliggøres af, at der hareksisteret flere Præmie- og bonusordninger i perioden 2009-2011. Eksempelvis indgår der treforskellige Præmie- og bonusordninger i opgørelsen for 2009, hvor ydelserne er af forskelligestørrelser og reglerne om antal ydelser og deres forfaldstidspunkter varierer.4.2.1. Udbetalt præmie og bonus fordelt på sektorerDer blev i alt i 2011 udbetalt 1.578 mio. kr. i præmie og bonus, hvoraf 617 mio. kr. blev udbetalt tilde offentlige arbejdsgivere, svarende til 39 pct. af de samlede præmie og bonusudbetalinger, og961 mio. kr. til de private arbejdsgivere, svarende til 61 pct. af de samlede præmie ogbonusudbetalinger.
32
I 2010 blev der udbetalt 1.103 mio. kr. i præmie og bonus, hvoraf 32 pct. blev udbetalt til offentligearbejdsgivere og 68 pct. til private arbejdsgivere, jf. bilag 10. Dvs. at andelen af udbetalinger afpræmie og bonus til de offentlige arbejdsgivere er steget fra 32 pct. i 2010 til 39 pct. i 2011.Præmie og bonus udbetalinger til den offentlige sektor er steget fra 329 mio. kr. i 2010 til 617 mio.kr. i 2011. Tilsvarende er præmie- og bonusudbetalingerne til de private arbejdsgivere steget fra727 mio. kr. i 2010 til 961 mio. kr. i 2011.I tabel 5 er præmie- og bonusudbetalinger for 2009-2011 fordelt på sektorer.Tabel 5. Præmie- og bonusudbetalinger 2009-2011 fordelt på sektorerMio. kr.2009Offentlig1Privat36I alt37
20103297271.056
20116179611.578
Det bemærkes, at udbetalingerne er baseret på faktiske udbetalinger dvs. eksklusiv hensættelser. Den minimale difference iudbetalingerne i forhold til årsregnskab skyldes, at data er trukket på forskellige tidspunkter i udbetalingsprocessen.
4.2.2. Antal elever fordelt på sektorerI tabel 6 nedenfor er antal elever, der er udbetalt præmie og bonus for, fordelt på sektorer iperioden 2009-2011.Tabel 6 skal fortolkes med en vis varsomhed, da det ikke er alle elever, som indgår i opgørelsen. Iopgørelsen indgår ikke elever, hvor arbejdsgiveren har ret til præmie og bonus, men hvorarbejdsgiver endnu ikke har ansøgt AER om udbetaling.Tabel 6. Antal elever der er udbetalt præmie- og bonus for fordelt på sektorer 2009-2011Antal elever fordelt pr. sektor20092010Offentlig16213.083Privat3.11726.724I alt3.27939.807
201120.59334.92155.514
Note: Det bemærkes, at elevopgørelsen adskiller sig minimalt fra årsregnskabet, fordi tallene er trukket på forskellige tidspunkter.
I 2010 blev der udbetalt præmie og bonus vedr. 39.807 elever, og i 2011 blev der udbetalt præmieog bonus vedr. 55.514 elever – en stigning på 39 pct.I den private sektor er der i 2010 udbetalt præmie og bonus for 26.724 elever, mens der i 2011 erudbetalt for 34.921 elever, svarende til en stigning på 30 pct. I den offentlig sektor er der i 2010udbetalt præmie og bonus for 13.083 elever, mens der i 2011 er udbetalt for 20.593 elever,svarende til en stigning på 57 pct.4.2.2. Præmie og bonusudbetalinger fordelt på brancher i 2009 og 2010På det offentlige område er det primært branchen Offentlig forvaltning og forsvar; socialsikring ogSundhedsvæsen og sociale foranstaltninger som har fået udbetalt præmie og bonus i 2009 og2010. Elever indenfor indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik er hovedsageligt ansat indenfordisse brancher.På det private område har brancherne Andre serviceydelser, Bygge og anlægsvirksomhed,Engroshandel og detailhandel, Fremstillingsvirksomhed, Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri,33
Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed samt Transport og godshåndtering modtagetpræmie og bonus for mere end 20 mio. kr. i 2010.I bilag 11 ses en oversigt af præmie og bonusudbetalinger for 2009 og 2010 fordelt på brancher.
4.3. Antal nye virksomhederI dette kapitel redegøres for antallet af nye virksomheder, der har indgået uddannelsesaftaler medEUD-elever i perioden 2008-2011.I figur 10 præsenteres antallet af nye virksomheder, der har indgået en uddannelsesaftale iperioden 2008-2011. Antallet af nye virksomheder er defineret som antallet af nye SE-numreindenfor et givet år. Det bør bemærkes, at antallet af nye SE-numre ikke fuldstændigt svarer tilantallet af nye virksomheder, da det forekommer, at en virksomhed skifter SE-nr. Det bemærkesyderligere, at den samme virksomhed kan optræde med flere SE-numre.Opgøres antallet af nye SE-numre i perioden fra 2008 til 2011, ses et fald fra 4.082 nye SE-numre i2008 i forhold til 3.053 nye SE-numre i 2011.Figur 10. Antal nye SE-numre 2008-2011
450040003500Antal SE-nr
30002500200015001000Antal nye SE-nr
500020082009År20102011
Note: Det bemærkes, at AER’s registre ikke indeholder oplysninger om virksomheder før 2005. Derved kan der være eksempler på, atnye virksomheder i opgørelsen i princippet ikke er nye, men blot optræder første gang i opgørelsen efter 2005, og derved skævvriderantallet af nye SE-numre, da de er overrepræsenteret de første par år.
Fra 2009 til 2010 stiger antallet af nye SE-numre. Tidsmæssigt er stigningen i antallet af nye SE-numre fra 2009 til 2010 sammenfaldende med introduktionen af Præmie- og bonusordningen i2009. Fra 2010 til 2011 falder antallet af nye SE-numre atter.
34
4.4. Virksomheder fordelt på størrelseI dette afsnit fordeles virksomheder med elever på størrelse. Virksomhedens størrelse defineres idenne sammenhæng som antal fuldtidsansatte i den enkelte virksomhed. Antal fuldtidsansatteopgøres med udgangspunkt i antal indbetalte AER bidrag i 2009-2011. Virksomhederne indbetaleret bidrag pr. fuldtidsansat, dog med fradrag for den først ansatte, samt fradrag for elever og hver50. medarbejder.I tabel 7 vises en oversigt over virksomheder, der har indbetalt bidrag til AER i 2009-2011 fordeltefter størrelse sammenstillet med de virksomheder, som har modtaget præmie ogbonusudbetalinger i 2009-2011.Af tabel 7 fremgår det at antallet af virksomheder, som har mellem 2-4 ansatte, er på hhv. 53.592og 52.612 i 2010 og 2011. I 2011 svarer dette til at 51 pct. af det samlede antal virksomheder, somhar indbetalt bidrag til AER i 2011, har mellem 2 og 4 ansatte. Af gruppen mellem 2-4 ansatte har1.084 af virksomhederne modtaget præmie og bonusudbetalinger i 2010 og 2.044 afvirksomhederne i 2011. Det svarer til at 2 pct. af virksomheder med 2-4 ansatte i 2010 og 4 pct. i2011 har modtaget præmie og bonusudbetalinger fra AER.Gruppen med 5-9 ansatte består i 2010 af 25.209 virksomheder og 25.147 i 2011. Heraf har hhv.2.121 i 2010 og 3.559 i 2011 modtaget præmie og bonusudbetalinger svarende til, at 8 pct. i 2010og 14 pct. i 2011 af det samlede antal virksomheder har modtaget præmie og bonusudbetalinger.Der er hhv. 13.457 og 13.189 virksomheder i gruppen med 10-19 ansatte er der. Af disse har1.572 virksomheder i 2010 og 2.563 virksomheder i 2011 modtaget præmie og bonusudbetalinger,svarende til 12 pct. af virksomhederne i 2010 og 19 pct. af virksomhederne i 2011.Der er 7.824 og 7.736 virksomheder med 20-49 ansatte i hhv. 2010 og 2011. Heraf har hhv. 1.300og 1.841 modtaget præmie og bonusudbetalinger i 2010 og 2011. Det svarer til at 17 pct. i 2010 og24 pct. i 2011 har modtaget præmie og bonusudbetalinger.Gruppen af virksomheder med 50-99 ansatte består af 2.340 og 2.335 i hhv. 2010 og 2011. Herafhar hhv. 506 og 698 virksomheder i 2010 og 2011 modtaget præmie og bonusudbetalinger,svarende til 22 pct. i 2010 og 30 pct. i 2011.I 2010 og 2011 er der i gruppen af virksomheder med over 100 ansatte hhv. 2.072 og 2.090virksomheder. Heraf har 852 og 1080 i hhv. 2010 og 2011 modtaget præmie ogbonusudbetalinger, svarende til 41 pct. i 2010 og 52 pct. i 2011.
35
Tabel 7. Oversigt over antal virksomheder fordelt på størrelse og indbetalt AER-bidrag, sammenstilletmed antal virksomheder, der har modtaget præmie og bonus 2010-2011
Samlet antal virksomheder
Antal virksomheder der harmodtaget præmie og bonus
Andel af virksomheder derhar modtaget præmie ogbonus (i pct.)
Samlet antal virksomheder
Antal virksomheder der harmodtaget præmie og bonus
Andel af virksomheder derhar modtaget præmie ogbonus (i pct.)
Ansatte2-45-910-1920-4950-99mere end 100ukendtI alt
53.59225.20913.4577.8242.3402.072104.494
20101.0842.1211.5721.3005068525.82913.264
2812172241
52.61225.14713.1897.7362.3352.090103.109
20112.0443.5592.5631.84169810804.59916.384
41419243052
Ifigur 11 vises andelen af det samlede antal elever, der er udbetalt præmie og bonus for, fordelt på
virksomhedsstørrelse i hhv. 2010 og 2011. Elevernes fordeling på virksomhedsstørrelse eruændret fra 2010 til 2011. Hovedparten af eleverne bliver uddannet i virksomheder med mere end100 ansatte. Det kan dog ikke udelukkes, at virksomheder med mere end 100 ansatte, netop fordide er store, i højere grad får søgt om præmie og bonus end de øvrige virksomheder, og dermed eroverrepræsenterede i denne opgørelse.Figur 11. Elever der er udbetalt præmie for, fordelt på virksomhedsstørrelse 2010-2011
100%Andel af præm. og bonus elever
90%
80%70%60%50%40%30%20%10%mere end 100 ansatte50-99 ansatte
20-49 ansatte10-19 ansatte5-9 ansatte2-4 ansatte
0%2010År
2011
36
I figur 12 præsenteres en oversigt over det gennemsnitlige antal elever pr. ansat fordelt påvirksomhedsstørrelse. Beregningen er en opgørelse af antal elever i de enkelte virksomheder iforhold til antal ansatte i de enkelte virksomheder opgjort på årsbasis. Antal ansatte er opgjort påbaggrund af antal indbetalte AER bidrag.I 2010 og 2011 havde virksomheder med 2-4 ansatte, 5-9 ansatte, 20-49 ansatte, og 50-99 ansattemellem 0,06 og 0,1 elev pr. ansat.Den virksomhedsstørrelse, som har flest elever pr. ansat er gruppen af virksomheder med mellem10 - 19 ansatte, hvor der i 2010 og 2011 var mellem 0,65 og 0,73 elever pr. ansat. Dette betyder,at relativt mange af deres ansatte er elever.Virksomheder med mere end 100 ansatte havde i 2010 og 2011 0,02 elever pr. ansat til trods for,at virksomhederne i denne gruppe uddanner hovedparten af eleverne, er det en relativ lille del afderes ansatte, der er elever.Det bemærkes, at en opgørelse af virksomhedernes størrelse på baggrund af antal faglærtemedarbejdere i denne sammenhæng formentlig ville være mere retvisende. AER har dog ikkedisse data til rådighed.Figur 12. Det gennemsnitlige antal elever pr. ansat fordelt på virksomhedsstørrelse0,800,700,600,500,400,300,200,10-2-45-910-1920-4950-99mereansatte ansatte ansatte ansatte ansatte end 100ansatteVirksomhedsstørrelse
Gennemsnitlige antal elever pr.ansat
20102011
Figur 12 viser, at på trods af at 52 pct. af virksomhederne med mere end 100 ansatte i 2011 harmodtaget præmie- og bonusudbetalinger fra AER (jf. tabel 7), og at denne gruppe af virksomhederhar modtaget præmie og bonusudbetalinger for ca. 57 pct. af den samlede elevgruppe (jf. figur 11),så er denne gruppe virksomheder alligevel den gruppe, der ansætter færrest elever i forhold tilantal ansatte i virksomhederne.
4.5. Brancher i forhold beskæftigelseNedenfor belyses sammenhængen mellem nettoindbetalinger (indbetalte arbejdsgiverbidragfratrukket ydelser udbetalt fra AER) og beskæftigelsen inden for de respektive brancher.Det skal bemærkes, at eventuelle sammenhænge ikke kan konkluderes at væreårsagssammenhænge – altså at størrelsen på udbetalte ydelser fra AER påvirker37
beskæftigelsesniveauet eller omvendt. Dette er med andre ord ikke et forsøg på at konkludere, omPræmie- og bonusordningen har haft en beskæftigelseseffekt.Hensigten med afsnittet er at belyse, om der sker en indirekte overførsel (via AER-midler) frabrancher med god beskæftigelse til brancher med knap så god beskæftigelse.Afsnittet er baseret på opgørelsen af AER’s ind- og udbetalinger vedr. 2010 fordelt på brancher, ogen analyse udarbejdet august 2011 om erhvervselevernes beskæftigelse efter endt uddannelse.AER’s ind- og udbetalinger er fordelt på brancher, mens analysen af erhvervselevernesbeskæftigelse er fordelt på uddannelsesindgange. For at sikre sammenlignelighed mellem de toopgørelser konverteres beskæftigelsesfrekvensen fra at være fordelt på uddannelsesindgange tilogså at være fordelt på brancher. Denne konvertering er alene gennemført for de tilfælde, hvor dereksisterer en tydelig sammenhæng mellem den enkelte branche og uddannelsesindgangen3.Analysen viser, at der ikke eksisterer en entydig sammenhæng mellem nettoindbetalinger ogbeskæftigelsesniveauet. Dette betyder, at størrelsen på en branches nettoindbetalinger ikkeforklarer noget om beskæftigelsesniveauet inden for branchen.To ydereksempler er for branchen Bygge og anlægsvirksomhed og branchen Pengeinstitut ogpengevirksomhed undtagen forsikring.Bygge og anlægsbranchen har i 2010 indbetalt for ca. 143 mio. kr. i AER-bidrag ogmodtaget ydelser fra AER for ca. 610 mio. kr. i hhv. lønrefusion, præmie- og bonus,befordring og EGU-tilskud – dvs. en nettoindbetaling på -467 mio. kr.Pengeinstitut og pengevirksomhedsbranchen har i 2010 indbetalt for ca. 113 mio. kr. i AER-bidrag og modtaget ydelser fra AER for ca. 13 mio. kr. – dvs. en nettoindbetaling på 100mio. kr.Omkring 73 pct. af de ydelser, som Bygge og anlægsbranchen er berettiget til fra AER, udbetalesfor elever tilknyttet uddannelsesindgangen ”Bygge og anlæg”, hvor beskæftigelsen forfærdiguddannede erhvervselever et år efter endt uddannelse er på 62,4 pct. – dvs. en af delaveste beskæftigelsesprocenter på erhvervsuddannelsesområdet.Ca. 87 pct. af de ydelser, som Pengeinstitut og pengevirksomhedsbranchen er berettiget til fraAER, udbetales for elever tilknyttet uddannelsesindgangen ”Merkantil”, hvor beskæftigelsen forfærdiguddannede erhvervselever et år efter endt uddannelse er på 77,4 pct. – dvs. en af de højerebeskæftigelsesprocenter på erhvervsuddannelsesområdet.
3
Når mere end 70 pct. af præmie- og bonusydelsen, som en branche er berettiget til, udbetales for elever tilknyttet enindgang tages det som udtryk for, at der er en entydig sammenhæng mellem branche og uddannelsesindgang. Af bilag12
38
4.6 OpsummeringI kapitel 4 er Præmie- og bonusordningen blevet belyst med fokus på de arbejdsgivere, som harindgået en uddannelsesaftale med EUD-elever og som har modtaget præmie og/eller bonus fraAER.I afsnit 4.1 blev indbetalt arbejdsgiverbidrag og udbetalinger af AER’s ydelser opgjort på sektorer.Det fremgik, at offentlige arbejdsgivere har indbetalt 32 pct. af AER’s indtægter og har modtaget 43pct. af de samlede udbetalinger i 2011. Til sammenligning har de private arbejdsgivere indbetalt 68pct. af indtægterne og modtaget 57 pct. af de samlede udbetalinger i 2011.I 2010 indbetalte de offentlige arbejdsgivere 33 pct. af AER’s samlede indtægter og modtog 38 pct.af de samlede udgifter. Til sammenligning har de private arbejdsgivere i 2010 indbetalt 67 pct.AER’s indtægter og modtaget ca. 62 pct. af de samlede udbetalinger.Der er således sket en stigning i andelen af de samlede udbetalinger til den offentlige sektor fra 38pct. i 2010 til 43 pct. i 2011.I afsnit 4.2 blev præmie- og bonusudbetalinger fra 2009-2011 gennemgået og fordelt på sektorer.Det fremgik, at præmie- og bonusudbetalingerne er højere i 2011 end i 2010, og at den offentligesektor har modtaget en større andel af de samlede præmie og bonusudbetalinger.I afsnit 4.2 blev antallet af EUD-elever, der er udbetalt præmie og bonus for, fordelt på sektorer. I2010 blev der udbetalt præmie og bonus vedr. 39.807 elever, og i 2011 blev der udbetalt præmieog bonus vedr. 55.514 elever. Der er således en stigning i forhold til 2010 på 15.707 elever.Stigningen i den offentlige sektor har været større end i den private sektor.Antallet af nye virksomheder, der i perioden 2008-2011 uddanner elever, blev belyst i afsnit 4.3.Overordnet set faldt antallet af nye virksomheder i årene 2008-2009 og steg fra 2009 til 2010. Fra2010 til 2011 faldt antallet af nye SE-numre igen. Periodemæssigt er stigningen i antallet af nyevirksomheder fra 2009 til 2010 sammenfaldende med introduktionen af Præmie- ogbonusordningen i 2009.I afsnit 4.4 analyseres andelen af virksomheder, som indgår en uddannelsesaftale, fordelt påvirksomhedsstørrelse. Hovedparten af eleverne bliver uddannet i virksomheder med mere end 100ansatte.Ovenstående billede nuanceres, når det gennemsnitlige antal ansatte pr. elev fordelt påvirksomhedsstørrelse inddrages i analysen. 52 pct. af virksomhederne i gruppen af virksomhedermed mere end 100 ansatte har modtaget præmie og bonus i 2011. Denne gruppe har samtidig dethøjeste gennemsnitlige antal ansatte pr. elev.Virksomheder med 10-19 ansatte har det laveste antal ansatte pr. elev.I afsnit 4.5 blev sammenhængen mellem nettoindbetalingerne til AER og beskæftigelsen belyst påbrancheniveau. Det konstateredes, at der ikke eksisterer en sammenhæng mellemnettoindbetalinger og beskæftigelsesniveauet.
39
5. Virksomheder der ikke uddanner eleverI kapitel 5 præsenteres de virksomheder, som ikke uddanner elever. Virksomhederne fordeles påstørrelse, sektorer og brancher.Gruppen af virksomheder, som ikke har indgået uddannelsesaftaler med EUD-elever, er defineretsom virksomheder, der har indbetalt bidrag til AER i 2009-2011, og som ikke har modtaget præmieog bonus fra AER.I afsnit 5.1 fordeles virksomhederne på virksomhedsstørrelse.I afsnit 5.2.fordeles virksomheder på sektorer og brancher.
5.1. Virksomheder der ikke uddanner elever fordelt på størrelseI dette afsnit fordeles virksomheder, der ikke uddanner elever på virksomhedsstørrelse.Virksomhedsstørrelsen afgøres på baggrund af antal fuldtidsansatte i den enkelte virksomhed.Antal fuldtidsansatte opgøres på baggrund af antal indbetalte AER bidrag i 2009-2011.Virksomhederne indbetaler et bidrag pr. fuldtidsansat, dog skal virksomheder, der kun har én ansatikke betale bidrag, ligesom der ikke betales bidrag for elever og for hver 50. medarbejder.Det bør indledningsvist bemærkes, at der vil være ca. 5 pct. af de arbejdsgivere, som uddannerelever, som i datamateriale fremstår, som om de ikke uddanner elever. Forklaringen herpå er, atarbejdsgiverne endnu ikke har ansøgt om udbetaling af præmie og bonus, og derfor ikke indgår istatistikken over arbejdsgivere med elever. I figur 13 præsenteres antal virksomheder, der ikke harelever fordelt på virksomhedsstørrelse.Antallet af virksomheder, der ikke har elever, falder i takt med, at størrelsen af antal ansatte stiger.I 2010 var der 37.332 virksomheder med mellem 2-4 ansatte, som ikke havde elever. Tilsvarendevar der 18.513 virksomheder med mellem 5-9 ansatte, 9.364 virksomheder med mellem 10-19ansatte, 5.645 virksomheder med mellem 20-49 ansatte, 1.651 virksomheder med mellem 50-99ansatte og 977 virksomheder med mere end 100 ansatte, som ikke har elever.Figur 13. Antal virksomheder, der ikke har elever, fordelt på virksomhedsstørrelse i 201040.000Antal virksomheder35.00030.00025.00020.00015.00010.0005.00002-4 ansatte 5-9 ansatte10-19ansatte20-49ansatte50-99ansattemere end100 ansatte
Virksomhedsstørrelse
40
5.2. Virksomheder der ikke har elever fordelt på sektorer og brancherI dette afsnit fordeles virksomheder, som ikke har elever, på brancher.Handel og transport er den branche med flest fuldtidsansatte i virksomheder, der ikke har elever.Der er 225.551 fuldtidsansatte indenfor denne branche i virksomheder, der ikke har elever.Brancherne Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed, Erhvervsservice samt Offentligadministration, undervisning og politi har hver især over 100.000 fuldtidsansatte ansat ivirksomheder, der ikke uddanner elever. Tilsammen var der indenfor brancherne 403.854fuldtidsansatte i 2010 i virksomheder, der ikke uddanner elever.De øvrige brancher, som fremgår af figur 14, har færre end 100.000 fuldtidsansatte i 2010.Figur 14. Antal fuldtidsansatte i de virksomheder, der ikke har modtaget præmie og bonus fra AERfordelt på branche, i 2010250.000
200.000
150.000
100.000
50.000
-Information og kommunikationErhvervsserviceLandbrug, skovbrug og fiskeriFinansiering og forsikringOffentlig administration, forsvar og politiBygge og anlægHandel og transportKultur, fritid og anden serviceEjendomshandel og udlejningIndustri, råstofindvinding ogforsyningsvirkomhed
I tabel 8 er de virksomheder, der ikke uddannede elever (ikke modtog præmie og bonus fra AER) i2010 fordelt på sektorer, brancher og størrelse. Der var 1.442 offentlige virksomheder, der ikkeuddannede elever, og der var 72.040 private virksomheder, der heller ikke uddannede elever i2010.
41
Tabel 8. Antal virksomheder, der har indbetalt AER-bidrag i 2010, men ikke har modtaget præmie ogbonus fra AER i 2009-2011, fordelt på sektorer og brancher
Offentlig sektorLandbrug, skovbrug og fiskeriIndustri, råstofindvinding ogforsyningsvirksomhedHandel og transportEjendomshandel og udlejningErhvervsserviceOffentlig administration,undervisning og sundhedKultur, fritid og anden serviceOffentlig sektor i altPrivat sektorLandbrug, skovbrug og fiskeriIndustri, råstofindvinding ogforsyningsvirksomhedBygge og anlægHandel og transportInformation og kommunikationFinansiering og forsikringEjendomshandlet og udlejningErhvervsserviceOffentlig adminitration,undervisning og sundhedKultur, fritid og anden servicePrivat sektor i alt
mere2-45-910-1920-4950-99end 100ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte I alt3116112163683895911.8212.0136.4488953547062.6281.6521.01618.1241333841211761.3028153.0015371702661.4759785239.243412252149351.0682781.6042991191858528163405.59614317440041378996144258287621.63438135632381418796651515810540921
415971411.2751.4422.762
157868101.9532.5644.03012.6452.0318501.8335.6862.4662.46436.522
7.3937.19124.2633.9571.6193.04911.0576.3044.44572.040*)
*) Opgørelsen af antal virksomheder, der ikke modtager præmie og bonus er baseret på indbetalingerne til AER fratrukket devirksomheder, der har modtaget præmie og bonus tilskud fra AER i 2009, 2010 eller 2011.
5.3. opsummeringI kapitel 5 blev virksomheder, som ikke uddanner elever, fordelt på størrelse og brancher.Her fandtes, at der på tværs alle virksomhedsstørrelser findes virksomheder, som ikke uddannerelever, og at antallet af virksomheder, der ikke har elever, falder i takt med virksomhedernesstørrelse. Det bemærkes, at antallet af virksomheder inden for de enkelte grupperinger falder, jostørre virksomhederne, der analyseres, er. Derfor er andelen af store virksomheder uden eleverrelativt mindre end andelen af små virksomheder, der ikke uddanner elever.Derudover blev det konstateret, at der i 2010 fandtes 1.442 offentlige virksomheder, der ikkeuddannede elever, og at der var 72.040 private virksomheder, som heller ikke uddannede elever.
42
6. Administrativt besvær og datakvalitetI dette kapitel beskrives AER’s administrative udfordringer med administrationen af Præmie- ogbonusordningerne.I afsnit 6.1 beskrives AER’s udfordringer i forhold til at sikre en enkel, let og omkostningseffektivadministration af Præmie- og bonusordning til gavn for elever, skoler og arbejdsgivere. I afsnit 6.2beskrives AER’s datamæssige udfordringer, da disse er omdrejningspunktet i arbejdet med atskabe en enkel og let administration – ikke mindst set fra arbejdsgivernes synspunkt.
6.1. Administrativt besværPræmie- og bonusordningen er, som beskrevet tidligere, blevet ændret en række gange. Iforbindelse med ændringerne er lovforslagene hastebehandlet i Folketinget med henblik på hurtigikrafttrædelse.For arbejdsgiverne har dette betydet, at de af flere omgange har skullet sætte sig ind i nye ogkomplekse regler. Arbejdsgiverne har således skullet forholde sig til tre forskellige regelsæt indenfor halvandet år.De nyeste regler om præmie og bonus bliver af arbejdsgiver opfattet som en administrativ byrde,fordi præmie og bonus ikke længere udbetales automatisk. Arbejdsgiverne skal nu aktivtigangsætte hver enkelt præmie og bonusudbetaling på AER’s selvbetjeningsside.Selve anmodningen om udbetaling sker digitalt på AER’s selvbetjeningssider, som forudsætter, atarbejdsgiver anvender en adgangskode (NemID / Digital Signatur). På selvbetjeningssiden skalarbejdsgiver afgive de nødvendige oplysninger, for at blive berettiget til præmie og bonus.Derudover skal arbejdsgiver være opmærksom på, hvornår præmie og bonus kan søges udbetalt,herunder hvornår der senest kan ansøges om præmie og bonus for at undgå forældelse af deenkelte ydelser.For AER indebar ændringen af Præmieringsordningen i maj 2009, at der inden for en meget kortfrist skulle udvikles et helt nyt system til håndtering af regler og udbetaling af præmie og bonus. Desenere hastige ændringer af reglerne om præmie og bonus har ligeledes hver gang krævetudvikling af nye it-løsninger for, at kunne håndtere de ændrede regelsæt.Det nuværende it-system er derfor designet til at kunne håndtere tre forskellige regelsæt forpræmie og bonus samtidigt, hvilket i høj grad komplicerer såvel anvendelse som vedligeholdelse afsystemet. Især har arbejdsgivernes mulighed for at vælge mellem bonus på 32.000 kr. og 52.000kr. været særlig kompliceret og omfattende at udvikle.Endelig påvirker det it-systemets stabilitet, at der ikke er tid til regulær driftsmodning, inden derigen er foretaget ændringer af systemet.
6.2 DatakvalitetAER benytter de data, der modtages fra erhvervsskolerne via EASY-A og EASY-P systemerne,som grundlag for beregningerne af ydelser fra AER. Overordnet set er denne proces, hvor AER”genbruger” erhvervsskolernes data, tidsbesparende for skolerne og arbejdsgivere, idet de ikkeskal indberette samme oplysninger flere steder. At AER genanvender data fra EASY-A og EASY-Per en lettelse af arbejdsgivers administrative byrder.43
Omvendt er det ressourcekrævende både for AER og for arbejdsgiverne, at håndtere fejl ellerændringer i data. Hver gang en skole ændrer i tidligere registrerede oplysninger påvirkerændringen AER’s beregninger af forfaldstidspunkter for præmie og bonus, ligesom oplysningernefører til såvel ekstra udbetalinger som tilbagesøgninger af udbetalte ydelser. Hertil kommer, at fejl iskolernes registreringer ikke altid kan opdages og frasorteres i AER, hvorfor fejlbehæftedeoplysninger får umiddelbar betydning for AER’s beregninger og udbetalinger.EASY-P er det system, skolerne anvender i forbindelse med administrationen af praktikpladser.Her er alle uddannelsesaftaler, der er indgået mellem elev og arbejdsgiver registreret. EASY-A erdet system, skolerne anvender til administration af skolen, herunder administration af skoleophold.EASY-P er et centralt register, mens EASY-A er et lokalt register. AER anvender begge systemertil administrationen af AER-ordningen.I forbindelse med registreringen af uddannelsesaftalerne er der særligt tre forhold, som giverudfordringer:Det første er, at AER ikke har lovhjemmel til at udbetale ydelser til virksomheder med SE-numre,der ikke er ATP-pligtige. Når AER modtager indberetninger fra EASY-P vedrørende et ikke ATP-pligtigt SE-nr., skal AER kontakte arbejdsgiveren og besvære denne med at skulle kontakte skolenmed henblik på en korrekt registrering. Problemet kan løses ved, at UNI-C via et abonnement hosSKAT får adgang til de ATP-pligtige SE-numre.Det andet forhold er i forbindelse med registreringen af uddannelsesaftaler, hvorhoveduddannelseskoden med tilhørende version og speciale registreres.Hoveduddannelseskoderne er en vigtig parameter i forbindelse med AER’s beregning aflønrefusion. AER bliver for sent bekendt med ændringer i hoveduddannelseskoder, hvilket harkonsekvenser for, hvornår arbejdsgiveren kan få udbetalt ydelser fra AER. Det vil letteadministrationen væsentligt, hvis UNI-C underretter AER om ændringer i UNI-C’s systemer på ettidligere tidspunkt.Det tredje forhold er, at der kan være flere uddannelsesaftaler registreret vedrørende den enkelteelev samtidig. Herudover kan der være overlap mellem uddannelsesaftalerne, ligesom der kanvære forskellige start og slutdatoer på uddannelsesaftalerne.Der er en dialog mellem AER og UNI-C med henblik på at finde løsninger, der forbedrerdatakvaliteten.
44
7. Økonomiske konsekvenser for AER af PræmieringsordningenNedenfor belyses konsekvenserne af Præmie- og bonusordningen for AER’s økonomi.Forudsætningen for beregningen er, at Præmie- og bonusordning afvikles pr. 31. december 2012,og at bidragssatsen fastsættes til 2.921 kr. i 2012 og 2013 og 2.628 kr. i 2014. Bidragssatsernesvarer til de satser, som fremgår af aftalen ”Aftale mellem regeringen og Venstre, DanskFolkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: en forstærket indsats for flerepraktikpladser i 2012 Finansloven for 2012 (15. november 2011)”Herefter præsenteres beregninger over den bidragsstigning, der skal til, for at AER’s egenkapitaludlignes over en 3-årig periode.
7.1. Økonomiske konsekvenser for AER, hvis Præmie- og bonusordningenafvikles pr. 31. december 2012Under forudsætning af, at Præmie- og bonusordningen afvikles pr. 31. december 2012, vil AER’ssamlede udgifter være som vist i tabel 9. Her ses, at udgiften til Præmie- og bonusordningen for2012 forventes at blive på 1,9 mia. kr. Det bemærkes, at når AER opgør udgifterne til Præmie- ogbonusordningen for 2012, opgøres samtlige forventede udbetalinger til præmie og bonus vedr.uddannelsesaftaler indgået i 2012 uafhængigt af, hvornår udbetalingerne foretages. Således viludbetalinger, der f.eks. foretages i 2014 vedrørende en uddannelsesaftale indgået i 2012, indgå iopgørelsen af udbetalingerne for 2012.Tabel 9. Samlet udgiftsskøn for 2012 under forudsætning af, at Præmie- og bonusordningenafvikles pr. 31. december 2012
LønrefusionBidrag til VEUBefordringPræmie- og bonusordningenMOB/PIUTilskud til faglige udvalgAdministrationsomkostningerUdgifter i alt
20112.8681.031742.1043030786.215
20122.8311.0911201.9203130816.104
20132.9451.07510303130814.265
20142.9431.10110403130814.291
20152.9591.12810603130814.335
20162.9761.15410803130814.380
Det bemærkes, at udgiftsskønnet vedr. 2012 afviger fra FFL2012 pga. opdaterede udgiftsskøn
Egenkapitalen vil udvikle sig som vist i tabel 10 under forudsætning af, at bidragssatsen fastsættestil 2.921 kr. i 2012 og 2013 og 2.628 kr. i 2014. Bidragssatserne svarer til de satser, som fremgåraf aftalen mellem ”Aftale mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og DetKonservative Folkeparti om: en forstærket indsats for flere praktikpladser i 2012 Finansloven for2012 (15. november 2011)”Tabel 10. Egenkapitalen 2010-2014 hvis Præmie- og bonusordningen afvikles pr. 31. december 2012
Mio. kr.Egenkapital ultimoEgenkapital ultimo i pct. afudgifterne
2011-3.087-50%
2012-3.498-57%
2013-2.289-54%
2014-1.696-39%
2015-1.815-41%
2016-1.911-43%
45
Bidragssatsen for 2012 består af det formålsbestemte bidrag på 1.681 kr., det ekstraordinærebidrag på 294 kr., en ekstraordinær forhøjelse på 389 kr. samt VEU-bidraget på 557 kr.Det ses, at AER’s egenkapital ultimo 2014 vil være på -1,7 mia. kr., såfremt Præmie- ogbonusordningen afvikles pr. 31. december 2012, og bidragssatserne fastsættes som aftalt iseneste politiske aftale fra november 2011.
7.2. Bidragsstigninger for at udligne egenkapitalen ultimo 2014.For at udligne egenkapitalen i løbet af en 3-årig periode skal bidragssatserne forhøjes yderligere.Et eksempel herpå vises i tabel 11. Forhøjes bidraget f.eks. 3.226 kr. i 2012 og 2013 og til 3.160kr. i 2014, vil AER’s egenkapital være udlignet i 2014.Tabel 11. Yderligere bidragsstigninger for at AER's egenkapital bliver positiv over en 3-årig periode(kr.)
BidragSats i 2012Sats i 2013Sats i 20143.2263.2263.160
Stigning305305532
Det bemærkes, at der er tale om bidragsstigninger ud over den ekstraordinære bidragsforhøjelsepå 290 kr. i perioden 2011-2013 (2011-niveau) og forhøjelsen på 389 kr. mellem 2012-2014.Ved bidragssatser for 2012-2014 som præsenteret i tabel 11 udlignes egenkapitalen i 2014 , jf.tabel 12.Tabel 12. Egenkapitalen 2010-2014 med deforeslåede bidragsstigninger og afvikling afPræmie- og bonusordningen pr. 31.december 2012mio. kr.
Egenkapital ultimoEgenkapital ultimo i pct. af udgifterne
2011-3.087-50%
2012-3.395-57%
2013-1.608-38%
201410%
201592121%
20161.88842%
46
BilagBilag 1. Skønsmæssig ekstraudgift som følge af Præmieringsordningen1. Præmiering af ekstra praktikpladser og udbetaling af ydelser til elever ierhvervsuddannelse plus(Lov nr. 595 af 24. juni 2005 omændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion)
Følgende om finansiering af ordningen fremgår af lovforslaget:”AER vil skønsmæssigt blive påført ekstraudgifter på 240-285 mio. kr. årligt som følge afPræmieringsordningen. Udgifterne fordeler sig på posterne præmieudgifter, lønrefusionsudgifter,etablering og administration som vist i oversigten. Den samlede stigning i antallet af indgåedepræmieberettigende aftaler forventes at blive 4.000, altså 1.000 flere end måltallet på 3.000pladser. Det skyldes, at den foreslåede ordning har virkning fra den 1. oktober 2004.Den foreslåede regulering af det formålsbestemte AER-bidrag fra 950 kr. til 1.090 kr. medefterfølgende regulering, vil medføre årlige ekstraindtægter på cirka 280 mio. kr. fra og med 2006.”Oversigt over de økonomiske konsekvenser for AERMio. kr.Dispositionsfond førPræmieringsordning, ultimo åretUdgifter til præmieringUdgifter til lønrefusionUdgifter til etablering af administrationUdgifter til administrationØgede indtægter ved forhøjelse afAER-bidragetDispositionsfond efter indførelse afPræmieringsordning og forhøjelse afAER-bidraget2005477270101,93,20192200636025225-3,228075200721322422-3,2280-4220082622413-3,2280-1892009-18822413-3,2280-305
47
Bilag 2. Skønsmæssig ekstraudgift til afvikling af Præmieringsordning ogindførelse af præmie, løntilskud og bonus(Lov nr. 427 af 30. maj 2009 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion)
Følgende om finansiering af ændringerne fremgår af lovforslaget:”AERs samlede udgifter til egu-løntilskud, præmie i prøveperioden og bonus ved videreførte eud-aftaler forventes samlet at kunne holdes indenfor de afsatte midler til den eksisterendePræmieringsordning.”Forventede udgifter som følge af forslageneForslag til ændring af AER-ordningenUdgifterPræmie i prøvetidenBonus på 10.000 kr. for videreførte eud-uddannelsesaftalerLøntilskud på 30 kr. i timen i prøvetidsperioden – egu-eleverUdfasning af den nuværende PræmieringsordningUdgifter i altFinansieringAfskaffelse af Præmieringsordningen (AERs estimerede udgifter tilPræmieringsordningen i 2009 og budgetterede udgifter i 2010)Difference2009 (mio. kr.)85,3138,311,5173,0408,1450,041,92010 (mio. kr.)146,2237,223.1-406,5400,0-6,5
Implementeringsomkostninger i forbindelse med den nye ordning skønnes af ArbejdsgivernesElevrefusion til at udgøre 4-6 mio. kr., som finansieres af den samlede AER-ramme.
48
Bilag 3. Skønsmæssig ekstraudgift til justering af præmie, løntilskud ogbonus og adgang til skolepraktik og til skoleundervisning og tilskud tilpraktikvirksomheder(Lov nr. 1218 af 14. december 2009 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion og lov om erhvervsuddannelser)
Følgende om finansiering af ændringerne fremgår af lovforslaget:”AER´s samlede udgifter til forhøjelse af præmie og bonus samt forlængelse afløntilskudsperioden for erhvervsgrunduddannelseselever forventes at kunne finansieres afAER´s akkumulerede overskud. Lovforslaget indebærer ingen ændring af satsen forarbejdsgiverbidraget”.
Mio. kr. 2010-priser
2010
2011
2012
Forhøjelse af præmie i prøvetidenForhøjelse af bonus for videreførte eud-uddannelsesaftalerLøntilskud på 30 kr. i timen i de første syv måneder af praktikaftalen – egu-eleverI alt
21839019627
971715273
---
49
Bilag 4. Forhøjelse af ændring af bonus, forlængelse og ændring afordningen om præmie og løntilskud til praktikvirksomheder og begrænsningaf præmie og bonus for tredjelandsborgere.(Lov nr. 1230 af 2. november 2010 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion)
Følgende om finansiering af ændringerne fremgår af lovforslaget:”Forventede udgifter som følge af forslagene:”Mio. kr. 2011-PLUdgifterAER’s akkumulerede underskud i 2011 (bl.a.ekstra træk på bonus i 2010)Ny ordning for løntilskud, præmie og bonus(7.400 ekstra pladser) 1I alt udgifterIndtægterForbrug af forventet overskud i AER i 2012-2013AER-bidragsforhøjelse på 290 kr. pr.bidragsudløsende fuldtidsansat 2011-2013I alt indtægterI alt indtægter - udgifter 2011-20132011-250-340-590-5705702012--900-9004005709702013--1.010-1.010400570970I alt-250-2.250-2.5008001.7102.51010
50
Bilag 5. Midlertidig forhøjelse af arbejdsgiverbidrag, videreførelse afpraktikpladsfremmende foranstaltninger og adgang til skolepraktik mv.(Lov nr. 1368 af 28. december 2011 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion og lov omerhvervsuddannelser)
Følgende om finansiering af ændringerne fremgår af lovforslaget:Mio. kr. 2012-priserVidereførelse af præmie, løntilskud og bonusIndtægter for AER ved forhøjelse af bidrag i 2012-2014I alt – AER2012-1.002761-2402013-928761-1672014-354761407I alt-2.2832.2830
På grund af afrundinger er der mindre differencer mellem summen af udgifterne i de enkelte år og den samlede udgift.
51
Bilag 6. Den præmieringsberettigede tilgang fordelt på indgangeI figur 15 og 16 fordeles den præmieringsberettigede tilgang på indgange i 2008 og 2011. Figur 15viser fordelingen på de indgange, hvor tilgangen er lavere end 4.000 elever pr. år, og figur 16 visertilgangen til de største indgange.Figur 15. Den præmieringsberettigede tilgang 2008-2011 fordelt på indgange40003500300025002000150010005000MedieproduktionBygnings- ogbrugerservice
2008
Dyr og planter
Figur 16. Den præmieringsberettigede tilgang 2008-2011 fordelt på indgange1600014000120001000080006000400020000Bygge og anlægMerkantilSundhed, omsorg ogpædagogik20082011
Bil, fly og andretranspostmidler
Krop og stil
Sidestillede, ikke EUD
Strøm, styring og it
Produktion ogudvikling
Transport og logistik
Mad til mennesker
2011
52
Bilag 7. Den præmieringsberettigede tilgang fordelt på indgange og køn.Nedenfor præsenteres figur 17, 18 og 19 over den præmieringsberettigede tilgang fordelt påindgange og køn. Figur 17 og 18 viser fordelingen på de indgange, hvor tilgangen er lavere end4.000 elever pr. år, og figur 19 viser tilgangen på de største indgange.Figur 17. Den præmieringsberettigede tilgang fordelt på indgang og køn 2008-201125002000150010005000
kvindemand
Bil, fly og andre Bygnings- ogtranspostmidler brugerservice
Figur 18. Den præmieringsberettigede tilgang fordelt på indgang og køn 2008-20113000250020001500100050002008201120082011200820112008201120082011kvindemand
Medieproduktion Produktion ogudvikling
2008
2011
2008
2011
Dyr og planter
Sidestillede, ikke Strøm, styring ogEUDit
2008
2011
Krop og stil
2008
2011
2008
Mad tilmennesker
Transport oglogistik
2011
53
Figur 19. Den præmieringsberettigede tilgang fordelt på indgang og køn 2008-201114000120001000080006000400020000200820112008201120082011kvindemand
Bygge og anlæg
Merkantil
Sundhed, omsorg ogpædagogik
54
Bilag 8. Fordeling af mandlige og kvindelige voksenelever på indgange forperioden 2006-2011.
IndgangKvindeBil, fly og andre transportmidlerBygge og anlægBygnings- og brugerserviceDyr og planterKrop og stilMad til menneskerMedieproduktionMerkantilProduktion og udviklingSidestillede, ikke EUDStrøm, styring og itSundhed, omsorg og pædagogikTransport og logistikKvinder i altMandBil, fly og andre transportmidlerBygge og anlægBygnings- og brugerserviceDyr og planterKrop og stilMad til menneskerMedieproduktionMerkantilProduktion og udviklingSidestillede, ikke EUDStrøm, styring og itSundhed, omsorg og pædagogikTransport og logistikMænd i altSamlet tilgang af voksenelever
200631431175538132114261016111669642776100136091805128241314958441126435335266302
20073952097161156146341724172113130367910910098911161353613347013843818850033627041
2008
200923422334111029586143109388852510343330107671117138631913816746852823847487
2010449216571512911691174134217685644443341121073110281533403019769652426788322
2011131288351710255841489358481488558319146643103131082963018765454125227407
6918663401342268719711213437614928836249671101162712337019330828235126547582
55
Bilag 9. Ind- og udbetalinger i 2010 og ind- og udbetalinger for perioden 2007-2010 fordelt på sektorer og brancherBilag 9.a. Ind- og udbetalinger i 2010 fordelt på sektorer og brancherPræmie- og
Indbetaling
Lønrefusion
bonus
Kommune
38 Indsamling, behandling ogbortskaffelse af affald; genbrug72 Videnskabelig forskning ogudvikling84 Offentlig forvaltning, forsvarog socialsikring87 Institutionsophold88 Sociale foranstaltninger udeninstitutionsophold90 Kreative aktiviteter, kunst ogforlystelser96 Andre personligeserviceydelserRegion
47 Detailhandel undtagen medmotorkøretøjer og motorcykler84 Offentlig forvaltning, forsvarog socialsikring86 Sundhedsvæsen96 Andre personligeserviceydelserStat
47 Detailhandel undtagen medmotorkøretøjer og motorcykler52 Hjælpevirksomhed iforbindelse med transport56 Restaurationsvirksomhed58 Udgivervirksomhed66 Hjælpetjenester i forbindelsemed finansieringsvirksomhed ogforsikring68 Fast ejendom70 Hovedsæders virksomhed;virksomhedsrådgivning72 Videnskabelig forskning ogudvikling78 Arbejdsformidling84 Offentlig forvaltning, forsvarog socialsikring85 Undervisning86 Sundhedsvæsen87 Institutionsophold90 Kreative aktiviteter, kunst ogforlystelser91 Biblioteker, arkiver, museer og1.204.567219.692907.000.775
81.76131.625906.718.82984.31167.97811.8404.431249.071.362
1.323.25197.610.634149.594.893542.584194.351.355
208.9405.331.365295.861422.00064.000156.00011.62228.410.655
13.592.000
769.169
183.316.273
6.18090.095.59493.214.49938.326.000
12.00020.682.00017.632.0005.107.874
1.0662.177.9132.928.89528.80028.800
200.789893.774.666759.614302.704.00021.702.5264.111.417894.534.279
302.704.000
EGU-
løntilskud
4.111.417
874.289806.754302.8909.228.370378.563155.750.32112.997.510199.646295.1382.202.4293.791.053
89.37035.350
136.000
857.190
284.000
21.890
24.087.1971.794.83592.132
11.198.000876.00022.000
685.81429.4702.671
466.030472.997
118.000316.00017.701
56
anden kulturel virksomhed94 Organisationer og foreninger99 Ekstraterritorialeorganisationer og organerFolkekirkeligt menighedsråd
2 Skovbrug og skovning47 Detailhandel undtagen medmotorkøretøjer og motorcykler59 Produktion af film, video- ogtv-programmer, lydoptagelser ogmusikudgivelser68 Fast ejendom81 Serviceydelser i forbindelsemed ejendomme samtlandskabspleje84 Offentlig forvaltning, forsvarog socialsikring85 Undervisning94 Organisationer og foreninger96 Andre personligeserviceydelserSærlig offentlig virksomhed
84 Offentlig forvaltning, forsvarog socialsikringPrivat
1 Plante- og husdyravl, jagt ogserviceydelser i forbindelsehermed10 Fremstilling af fødevarer11 Fremstilling af drikkevarer12 Fremstilling aftobaksprodukter13 Fremstilling af tekstiler14 Fremstilling afbeklædningsartikler15 Fremstilling af læder oglædervarer16 Fremstilling af træ og varer aftræ og kork, undtagen møbler;fremstilling af varer af strå ogflettematerialer17 Fremstilling af papir ogpapirvarer18 Trykning og reproduktion afindspillede medier19 Fremstilling af koks ograffinerede mineralolieprodukter2 Skovbrug og skovning20 Fremstilling af kemiskeprodukter21 Fremstilling af farmaceutiskeråvarer og farmaceutiske634.639144.88114.238.358
25.59555.651911.729
286.000
17.080
70935.431
7.80372.29314.89613.738.727287.25314.778
14.7782.767.630.656
1.573.461.203
747.782.000
63.357.264
7.405.850
911.729286.00017.080
31.610.05184.399.0477.626.6022.115.1946.677.1662.541.310512.542
101.401.02827.465.896909.298349.977846.230545.78123.075
63.210.00016.144.000206.00028.000462.000676.000134.000
1.239.3921.976.14222.3651.32325.31419.263
1.087.524108.909
9.613
15.719.28110.965.43213.395.0491.138.6963.047.24622.016.78938.008.177
4.979.7002.203.4334.334.72684.4181.997.6689.100.88117.561.520
1.170.000690.0001.476.000
152.234119.003258.1265.23916.650
1.020.0001.766.0006.968.000
116.954496.851300.21733.600
57
præparater22 Fremstilling af gummi- ogplastprodukter23 Fremstilling af andre ikke-metalholdige mineralskeprodukter24 Fremstilling af metal25 Jern- og metalvareindustri,undtagen maskiner og udstyr26 Fremstilling af computere,elektroniske og optiske produkter27 Fremstilling af elektrisk udstyr28 Fremstilling af maskiner ogudstyr i,a,n,28 Fremstilling af maskiner ogudstyr i.a.n.29 Fremstilling afmotorkøretøjer, påhængsvogneog sættevogne3 Fiskeri og akvakultur30 Fremstilling af andretransportmidler31 Fremstilling af møbler32 Andenfremstillingsvirksomhed33 Reparation og installation afmaskiner og udstyr35 El-, gas- ogfjernvarmeforsyning36 Vandforsyning37 Opsamling og behandling afspildevand38 Indsamling, behandling ogbortskaffelse af affald; genbrug39 Rensning af jord og grundvandog anden form forforureningsbekæmpelse41 Opførelse af bygninger42 Anlægsarbejder43 Bygge- og anlægsvirksomhed,som kræver specialisering45 Handel med biler ogmotorcykler, og reparation heraf46 Engroshandel undtagen medmotorkøretøjer og motorcykler47 Detailhandel undtagen medmotorkøretøjer og motorcykler49 Landtransport; rørtransport50 Skibsfart51 Luftfart52 Hjælpevirksomhed iforbindelse med transport53 Post- og kurertjenester26.769.9878.210.6592.338.000432.6072.311
23.296.9938.255.33856.510.67134.738.64816.679.202
4.601.8272.053.73350.662.2658.407.5365.617.41860.643.303
516.000828.00013.426.0001.920.0001.214.000
189.93976.4391.687.752358.843173.6912.303.727
61.340
238.089
19.240156.773
97.977.719
15.176.000
8.439.6391.398.6997.050.93319.073.16117.588.43013.629.40020.483.8911.121.9233.584.70513.363.148
5.047.06535.0055.155.3678.299.5715.994.28317.063.4603.630.005
826.000
211.946
35.520
606.0002.720.0001.870.0004.806.000988.000
201.683367.198355.260914.291111.22097.97121.01528.800
545.0683.902.101
236.0001.994.000
4.735125.544
43.27595.896
93.40136.840.80822.084.112143.119.82964.952.465260.397.452202.805.34697.683.22521.535.73312.919.99645.840.49741.760.196
18.47648.061.11411.850.894456.369.043124.401.68655.603.870136.085.25225.703.8901.145.5194.093.40812.060.3311.272.945
6.00015.654.0003.006.000140.888.00056.280.00030.458.000151.292.00017.916.0001.070.000944.00010.478.000796.0001.087.233428.61412.231.9026.368.6763.742.6429.706.301808.14948.482152.012783.34141.14360.15527.90095.51195.260943.552672.634299.8621.058.895322.194
58
55 Overnatningsfaciliteter56 Restaurationsvirksomhed58 Udgivervirksomhed59 Produktion af film, video- ogtv-programmer, lydoptagelser ogmusikudgivelser6 Indvinding af råolie og naturgas60 Radio- og tv-virksomhed61 Telekommunikation62 Computerprogrammering,konsulentbistand vedrørendeinformationsteknologi oglignende aktiviteter63 Informationstjenester64 Pengeinstitut- ogfinansieringsvirksomhedundtagen forsikring og65 Forsikring, genforsikring ogpensionsforsikring undtagenlovpligtig socialforsikring66 Hjælpetjenester i forbindelsemed finansieringsvirksomhed ogforsikring68 Fast ejendom69 Juridisk bistand, bogføring ogrevision70 Hovedsæders virksomhed;virksomhedsrådgivning71 Arkitekt- ogingeniørvirksomhed; tekniskafprøvning og analyse72 Videnskabelig forskning ogudvikling73 Reklame og markedsanalyse74 Andre liberale, videnskabeligeog tekniske tjenesteydelser75 Dyrlæger77 Udlejning og leasing78 Arbejdsformidling79 Rejsebureauers ogrejsearrangørers virksomhed,reservationstjenesteydelser ogtjenesteydelser i forbindelsehermed8 Anden råstofindvinding80 Vagt- og sikkerhedstjenesterog overvågning81 Serviceydelser i forbindelsemed ejendomme samtlandskabspleje82 Administrationsservice,kontorservice og andenforretningsservice
22.980.15252.324.46030.906.600
20.206.22226.976.9072.522.048
16.130.00027.150.0001.346.000
437.206476.54073.322
70.883217.847
7.086.5162.783.62910.821.68531.636.948
2.679.5602.612.7524.048.940
860.000490.0002.040.000
99.429176.782165.131
77.547.5586.337.363
9.452.265982.039
3.720.000426.000
236.33011.870
113.267.691
8.905.244
4.020.000
506.035
18.870
34.775.565
2.263.058
1.764.000
38.454
9.942.35059.838.08043.436.36024.337.142
295.45014.598.6488.360.4482.447.886
124.0007.866.0006.804.0001.506.000
16.591375.332621.29772.23242.510
62.906.49518.061.86916.868.82412.716.0273.199.88010.407.67131.288.004
9.511.0672.446.0524.724.5756.314.26211.508.2032.882.404310.554
1.614.0001.296.0003.202.0002.618.0002.716.0001.116.000392.000
161.457133.934133.156269.4631.196.917181.4148.188
4.800
4.80024.0509.60024.032
8.355.8082.372.2778.273.373
1.042.245108.4601.179.022
520.000170.000666.000
62.8586.39275.518
54.703.093
18.170.643
5.006.000
774.277
207.430
18.318.801
2.297.448
1.916.000
53.554
59
84 Offentlig forvaltning, forsvarog socialsikring85 Undervisning86 Sundhedsvæsen87 Institutionsophold88 Sociale foranstaltninger udeninstitutionsophold9 Serviceydelser i forbindelsemed råstofindvinding90 Kreative aktiviteter, kunst ogforlystelser91 Biblioteker, arkiver, museer oganden kulturel virksomhed92 Lotteri- og andenspillevirksomhed93 Sport, forlystelser ogfritidsaktiviteter94 Organisationer og foreninger95 Reparation af computere ogvarer til personligt brug oghusholdningsbrug96 Andre personligeserviceydelser97 Husholdninger med ansatmedhjælp99 Ekstraterritorialeorganisationer og organerI alt kommunerneI alt regionerneI alt statenI alt øvrige offentligearbejdsgivereI alt de offentlige arbejdsgivere
I alt private arbejdsgivere
I alt
19.136.944194.651.94635.322.22232.602.21349.194.6474.451.1605.210.1676.999.4431.992.85918.480.12543.079.981
20.606.50820.180.36914.718.494850.1232.657.961706.4071.047.1482.422.0868.1106.757.50312.229.439
2.440.00010.794.00014.290.000336.000614.000152.000576.000966.000
2.780.100524.102390.0619.15156.1268.11337.977132.36630.633101.126717.212
3.198.0006.646.000
328.037940.983
79.780
4.439.57011.977.0481.115.3183.714.663907.000.775249.071.362194.351.35514.253.1361.364.676.628
2.767.630.656
4.132.307.284
5.300.54066.699.13511.15014.081.100894.534.279183.316.27328.410.655911.7291.107.172.936
1.573.461.203
2.680.634.139
1.772.00027.066.000
255.0992.755.618
62.420
11.252.000302.704.00038.326.00013.592.000286.000354.908.000
747.782.000
1.102.690.000
1.130.05421.903.3155.107.874769.16917.08027.797.437
63.357.264
91.154.701
157.3744.111.41728.800004.140.217
7.405.850
11.546.067
Bemærk: Indbetalingerne baseres på udstedte krav vedr. 2010. Udbetalingerne er baseret på faktiske udbetalinger i2010. Den minimale difference i udbetalingstallene i forhold til årsregnskab 2010 skyldes, at data er trukket påforskellige tidspunkter i udbetalingsprocessen.
60
Bilag 9.b. Samlede ind- og udbetalinger i perioden 2007-2010 fordelt på sektorer og brancherPræmie og
bonus
351.403.101
Indbetaling
Kommune i alt
25 Jern- og metalvareindustri,undtagen maskiner og udstyr32 Andenfremstillingsvirksomhed37 Opsamling og behandlingaf spildevand38 Indsamling, behandling ogbortskaffelse af affald;genbrug52 Hjælpevirksomhed iforbindelse med transport56 Restaurationsvirksomhed68 Fast ejendom72 Videnskabelig forskning ogudvikling84 Offentlig forvaltning,forsvar og socialsikring87 Institutionsophold88 Sociale foranstaltningeruden institutionsophold90 Kreative aktiviteter, kunstog forlystelser91 Biblioteker, arkiver,museer og anden kulturelvirksomhed93 Sport, forlystelser ogfritidsaktiviteter96 Andre personligeserviceydelserRegion i alt
47 Detailhandel undtagenmed motorkøretøjer ogmotorcykler84 Offentlig forvaltning,forsvar og socialsikring86 Sundhedsvæsen87 Institutionsophold96 Andre personligeserviceydelserStat i alt
2.607.065.619
8.4634.939Lønrefusion
1.951.848.783
40.800Befordring
50.385.963
2.292-
230.6181.55012.66319293.1552.602.381.3583.973.090299.33048.5665.100.2501.945.445.6131.262.120335.323.30715.307.260-772.533
-
--50.076.950--306.7214.111.417
3.0573.5305.107715.076.381
466.059.937
41.749.156
14.510.920
28.800
--
3.644.811272.939.479437.055.18945.1791.391.724567.630.250
33.084233.653.703232.373.151
12.00022.698.89818.282.437755.821-
2.8726.527.9257.980.123--28.800
61
21.039.208
47 Detailhandel undtagenmed motorkøretøjer ogmotorcykler52 Hjælpevirksomhed iforbindelse med transport56 Restaurationsvirksomhed58 Udgivervirksomhed66 Hjælpetjenester iforbindelse medfinansieringsvirksomhed ogforsikring68 Fast ejendom70 Hovedsæders virksomhed;virksomhedsrådgivning72 Videnskabelig forskning ogudvikling78 Arbejdsformidling81 Serviceydelser i forbindelsemed ejendomme samtlandskabspleje84 Offentlig forvaltning,forsvar og socialsikring85 Undervisning86 Sundhedsvæsen87 Institutionsophold90 Kreative aktiviteter, kunstog forlystelser91 Biblioteker, arkiver,museer og anden kulturelvirksomhed94 Organisationer ogforeninger99 Ekstraterritorialeorganisationer og organerFolkekirkeligt menighedsråd i
alt
47 Detailhandel undtagenmed motorkøretøjer ogmotorcykler68 Fast ejendom81 Serviceydelser i forbindelsemed ejendomme samtlandskabspleje3.589.955660.206208.94015.869.5231.098.552546.18064.000325.04017.94120.016
1.652.8582.428.288637.64729.048.055625.842
89.370101.520
136.000----103.993
2.866.752
390.809
2.087.701448.246.57137.822.589457.150934.3606.891.60369.720.0574.552.860169.16639.1201.358.558
280.37515.469.8392.913.998142.20116.632194.2871.631.167177.1365.886-98.920
11.208.4431.924.6203.996.10512.943.501
1.160.952
395.374164.473
30.670-5.442
226.852
58.7645.053
7.636
62
84 Offentlig forvaltning,forsvar og socialsikring85 Undervisning94 Organisationer ogforeninger96 Andre personligeserviceydelserSærlig offentlig virksomhed i
alt
84 Offentlig forvaltning,forsvar og socialsikringøvrige offentlig arbejdsgivere
i alt
2 Skovbrug og skovning47 Detailhandel undtagenmed motorkøretøjer ogmotorcykler59 Produktion af film, video-og tv-programmer,lydoptagelser ogmusikudgivelser68 Fast ejendom81 Serviceydelser i forbindelsemed ejendomme samtlandskabspleje84 Offentlig forvaltning,forsvar og socialsikring85 Undervisning88 Sociale foranstaltningeruden institutionsophold94 Organisationer ogforeninger96 Andre personligeserviceydelserprivat i alt
1 Plante- og husdyravl, jagt ogserviceydelser i forbindelsehermed10 Fremstilling af fødevarer11 Fremstilling af drikkevarer12 Fremstilling aftobaksprodukter13 Fremstilling af tekstiler14 Fremstilling afbeklædningsartikler15 Fremstilling af læder oglædervarer
66.14411.19612.555.702239.00612.574
12.57430.222.374
25.5952.567.556
598.516
92.995
55.651
70935.431
17.295179.53228.9147.10329.443.317428.8289.251.003.536
4.942.791.410
2.567.556
---
---
421.385177.1321.379.226.683
92.995-223.689.977
7.405.850
107.885.252298.457.10926.635.2617.673.08925.335.4289.210.4721.664.441
315.880.34685.522.2523.756.6571.763.7933.083.3553.186.03260.025
80.333.25943.174.5655.206.130182.628916.9491.296.707731.923
6.246.4026.183.721168.267118.794166.090153.036-
1.087.524108.909
9.613
63
16 Fremstilling af træ og vareraf træ og kork, undtagenmøbler; fremstilling af varer afstrå og flettematerialer17 Fremstilling af papir ogpapirvarer18 Trykning og reproduktionaf indspillede medier19 Fremstilling af koks ograffineredemineralolieprodukter2 Skovbrug og skovning20 Fremstilling af kemiskeprodukter21 Fremstilling affarmaceutiske råvarer ogfarmaceutiske præparater22 Fremstilling af gummi- ogplastprodukter23 Fremstilling af andre ikke-metalholdige mineralskeprodukter24 Fremstilling af metal25 Jern- og metalvareindustri,undtagen maskiner og udstyr26 Fremstilling af computere,elektroniske og optiskeprodukter27 Fremstilling af elektriskudstyr28 Fremstilling af maskiner ogudstyr i,a,n,28 Fremstilling af maskiner ogudstyr i.a.n.29 Fremstilling afmotorkøretøjer,påhængsvogne ogsættevogne3 Fiskeri og akvakultur30 Fremstilling af andretransportmidler31 Fremstilling af møbler32 Andenfremstillingsvirksomhed33 Reparation og installationaf maskiner og udstyr35 El-, gas- ogfjernvarmeforsyning
63.223.47138.635.38246.918.490
18.943.6397.320.52715.505.360
3.466.3161.092.3714.509.568
965.587466.6441.004.64416.650
3.784.01110.138.05870.717.944
273.7356.333.09822.092.488
3.2261.601.5582.678.401
16.042392.4401.180.62433.600
117.298.84798.297.537
46.388.46226.346.845
9.217.6664.880.235
708.2061.949.8282.311
90.208.97831.329.064208.655.957
14.837.7177.041.346162.228.119
2.003.4651.771.34930.231.489
767.285417.3356.026.992
61.340
238.089
113.990.29866.213.189
20.330.59020.173.59160.643.303
3.253.4562.773.887
975.891758.3082.303.72719.240156.773
368.604.228
125.765.369
27.336.792
5.519.026
32.149.2764.922.96626.046.37972.972.03856.076.20744.079.88964.634.062
16.064.767202.24216.088.15828.901.47118.659.80447.911.8929.786.984
2.203.74738.4491.418.2225.812.6153.574.81010.150.8871.678.587
779.22319.862793.0701.572.2471.197.3362.942.915342.515
35.520
28.800
97.97121.015
64
36 Vandforsyning37 Opsamling og behandlingaf spildevand38 Indsamling, behandling ogbortskaffelse af affald;genbrug39 Rensning af jord oggrundvand og anden form forforureningsbekæmpelse41 Opførelse af bygninger42 Anlægsarbejder43 Bygge- oganlægsvirksomhed, somkræver specialisering45 Handel med biler ogmotorcykler, og reparationheraf46 Engroshandel undtagenmed motorkøretøjer ogmotorcykler47 Detailhandel undtagenmed motorkøretøjer ogmotorcykler49 Landtransport;rørtransport50 Skibsfart51 Luftfart52 Hjælpevirksomhed iforbindelse med transport53 Post- og kurertjenester55 Overnatningsfaciliteter56 Restaurationsvirksomhed58 Udgivervirksomhed59 Produktion af film, video-og tv-programmer,lydoptagelser ogmusikudgivelser6 Indvinding af råolie ognaturgas60 Radio- og tv-virksomhed61 Telekommunikation
2.632.7849.797.527
292.3901.686.645
70.103532.904
-44.87943.275
40.897.772
9.778.270
2.704.182
327.523
95.896
180.629144.648.71675.969.349
18.476168.955.40838.249.291
11.693.19620.936.8746.836.815
-4.973.2401.661.26495.51195.260
519.147.100
1.472.639.988
300.090.116
49.341.365
943.552
219.239.922
374.762.666
99.773.192
20.972.080
672.634
865.771.279
174.035.852
60.686.738
12.916.470
299.862
683.584.496323.433.76371.190.83050.227.496147.061.314137.718.07076.835.598166.199.838107.295.532
419.668.597102.422.4453.890.06713.153.92838.297.9346.603.40372.177.85885.363.3508.205.432
231.884.43032.195.2911.735.2281.329.66021.524.4661.196.22526.434.49144.533.0672.974.478
30.013.5213.182.058229.100689.8482.934.826605.0572.696.4261.993.769202.827
1.058.895322.194
60.15527.90070.883217.847
22.742.89510.021.29831.947.383102.234.923
8.430.320
2.238.896147.814
330.873-602.547354.380
7.296.5679.456.558
599.4883.011.292
65
62 Computerprogrammering,konsulentbistand vedrørendeinformationsteknologi oglignende aktiviteter63 Informationstjenester64 Pengeinstitut- ogfinansieringsvirksomhedundtagen forsikring og65 Forsikring, genforsikring ogpensionsforsikring undtagenlovpligtig socialforsikring66 Hjælpetjenester iforbindelse medfinansieringsvirksomhed ogforsikring68 Fast ejendom69 Juridisk bistand, bogføringog revision70 Hovedsæders virksomhed;virksomhedsrådgivning71 Arkitekt- ogingeniørvirksomhed; tekniskafprøvning og analyse72 Videnskabelig forskning ogudvikling73 Reklame ogmarkedsanalyse74 Andre liberale,videnskabelige og teknisketjenesteydelser75 Dyrlæger77 Udlejning og leasing78 Arbejdsformidling79 Rejsebureauers ogrejsearrangørers virksomhed,reservationstjenesteydelserog tjenesteydelser iforbindelse hermed8 Anden råstofindvinding80 Vagt- ogsikkerhedstjenester ogovervågning81 Serviceydelser i forbindelsemed ejendomme samtlandskabspleje
239.644.99628.829.148
26.023.4653.360.492
8.346.8201.061.079
674.75970.358
380.710.111
38.146.171
12.011.094
1.981.029
18.870
105.699.513
7.242.060
4.143.646
236.829
31.204.358168.299.838141.553.71876.350.777
1.095.48644.997.71528.664.4236.331.352
555.56113.989.84218.827.6232.833.760
36.4901.543.4832.244.778248.71042.510
208.921.55958.881.74861.904.601
27.345.7176.935.84114.270.689
5.274.9871.721.5716.515.658
627.833409.914491.729
4.800
4.800
43.467.5089.775.73736.186.641121.260.488
18.179.88528.586.6917.942.9031.605.194
6.532.0576.406.3432.645.839852.753
981.0333.728.856523.51042.812
24.050
9.60024.032
28.427.5727.749.391
3.593.169485.637
1.477.370207.689
172.01625.923
26.782.830
2.296.867
896.112
131.018
178.856.857
65.809.863
12.867.167
3.325.708
207.430
66
82 Administrationsservice,kontorservice og andenforretningsservice84 Offentlig forvaltning,forsvar og socialsikring85 Undervisning86 Sundhedsvæsen87 Institutionsophold88 Sociale foranstaltningeruden institutionsophold9 Serviceydelser i forbindelsemed råstofindvinding90 Kreative aktiviteter, kunstog forlystelser91 Biblioteker, arkiver,museer og anden kulturelvirksomhed92 Lotteri- og andenspillevirksomhed93 Sport, forlystelser ogfritidsaktiviteter94 Organisationer ogforeninger95 Reparation af computereog varer til personligt brug oghusholdningsbrug96 Andre personligeserviceydelser97 Husholdninger med ansatmedhjælp98 Private husholdningersproduktion af varer ogtjenesteydelser til eget brug,i.a.n.99 Ekstraterritorialeorganisationer og organerUoplyst0 Uoplyst
55.991.21960.511.106561.258.255108.071.793101.002.840144.341.47114.375.41016.387.807
6.651.73773.211.48252.088.57044.327.6702.790.4808.761.2892.131.6562.424.269
4.040.4725.080.67318.142.15725.349.691738.5262.727.265424.896828.413
198.0178.495.3821.634.0481.594.06985.849320.68145.600131.62230.633101.126717.212
22.228.9696.885.88560.699.400144.764.140
5.604.44460.89514.894.67534.576.325
1.515.50310.6315.329.7269.408.007
408.959312656.8692.801.81279.780
15.127.23140.799.7073.963.751
15.125.753199.924.78911.150
4.239.06154.921.9381.582
1.058.5688.920.995-
62.420
74618.465.3897.085.18821.400.1993.209.1062.205.891
-11.252.0002.951.529429.434
-1.457.317108.41466.559157.374
Total
13.183.954.235
7.445.311.652 1.794.016.664
290.771.026
11.546.067
AER har udgifter til mobilitetsfremmende ydelser, faglige udvalg samt VEU-godtgørelse, som ikke kan fordeles påarbejdsgivertyper67
Bilag 10. Ind- og udbetalinger fordelt på sektorer 2010Andel afdesamledeIndbeta- indbeta- Lønrefu- Præmie- Befor-linglingersionog bonus dring90724919422%6%5%89518328303381422511
I mio. kr.
Egu400
Andel afdesamledeUdbetalinger udbeta-i altlinger1.22322743
KommunerneRegionerneStatenØvrigeoffentligarbejdsgivereI altoffentligeI alt privateI alt
31%6%1%
14
0%
1
0
0
0
1
0%1.36533%1.1073552841.494
38%2.7684.132
67%100%
1.5732.681
7481.103
6391
712
2.3923.886
62%100%
68
Bilag 11. Præmie og bonusudbetalinger fordelt på sektorer og brancher 2009-2010Kr.
Offentlig
Administrative tjenesteydelser og hjælpetjenesterAndre serviceydelserEngroshandel og detailhandel; reparation af motorkøretøjerog motorcyklerInformation og kommunikationKultur, forlystelser og sportLiberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelserOffentlig forvaltning og forsvar; socialsikringOvernatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhedPengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikringSundhedsvæsen og sociale foranstaltningerTransport og godshåndteringUndervisningOffentlig i alt
Privat
Administrative tjenesteydelser og hjælpetjenesterAndre serviceydelserBygge- og anlægsvirksomhedEkstraterritoriale organisationer og organerEl-, gas- og fjernvarmeforsyningEngroshandel og detailhandel; reparation af motorkøretøjerog motorcyklerFast ejendomFremstillingsvirksomhedInformation og kommunikationKultur, forlystelser og sportLandbrug, jagt, skovbrug og fiskeriLiberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelserOffentlig forvaltning og forsvar; socialsikringOvernatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhedPengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikringPrivate husholdninger med ansat medhjælp; husholdningersproduktion af varer og tjenesteydelser til eget brug, i.a.n.RåstofindvindingSundhedsvæsen og sociale foranstaltningerTransport og godshåndteringUndervisningVandforsyning; kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning afjord og grundvandPrivat i alt
I alt
242.0001.406.0006.174.000262.00080.00017.790.000162.0002.266.000168.000110.0002.046.0001.174.00032.0001.268.000546.0009.138.00034.196.000156.246.00010.372.000908.000233.624.0007.996.00073.614.0008.364.0004.728.00063.456.00019.082.0002.408.00040.982.0005.870.000980.000
96.000874.00010.000204.000286.00012.000156.000386.000284.000308.992.00064.000136.00016.850.000422.000876.000328.668.000
2009
2010
10.000506.000986.000376.00022.00035.626.000
36.606.000
322.00014.696.00028.386.00010.512.0002.174.000727.074.000
1.055.742.000
69
Bilag 12. Oversigt over branchernes beskæftigelse og nettoindbetalingerBeskæftigelseinden forordning medhøjestNetto-procentandel indbetaling0,67314 -135.327.8930,67314-61.7810,71360,646440,673140,624460,532830,6464421Fremstilling af farmaceutiske råvarer og farmaceutiske præparater24Fremstilling af metal25Jern- og metalvareindustri, undtagen maskiner og udstyr29Fremstilling af motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne31Fremstilling af møbler32Anden fremstillingsvirksomhed38Indsamling, behandling og bortskaffelse af affald; genbrug39Rensning af jord og grundvand og anden form for forureningsbekæmpelse41Opførelse af bygninger42Anlægsarbejder43Bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering45Handel med biler og motorcykler, og reparation heraf47Detailhandel undtagen med motorkøretøjer og motorcykler49Landtransport; rørtransport52Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport55Overnatningsfaciliteter56Restaurationsvirksomhed58Udgivervirksomhed59Produktion af film, video- og tv-programmer, lydoptagelser og musikudgivelser60Radio- og tv-virksomhed61Telekommunikation64Pengeinstitut- og finansieringsvirksomhed undtagen forsikring og65Forsikring, genforsikring og pensionsforsikring undtagen lovpligtig socialforsikring66Hjælpetjenester i forbindelse med finansieringsvirksomhed og forsikring69Juridisk bistand, bogføring og revision73Reklame og markedsanalyse75Dyrlæger79Rejsebureauers og rejsearrangørers virksomhed, reservationstjenesteydelser ogtjenesteydelser i forbindelse hermed80Vagt- og sikkerhedstjenester og overvågning84Offentlig forvaltning, forsvar og socialsikring0,646440,646440,646440,624460,646440,877490,774060,624460,624460,624460,727680,774060,877490,774060,71360,71360,532830,532830,532830,774060,774060,774060,774060,774060,532830,673140,774060,926770,797685.297.166-9.503.4352.319.1087.657.5929.368.8877.327.36968.925-28.057.0506.703.344-467.312.668-122.770.531-93.768.50652.932.99227.060.552-13.864.159-2.560.83427.794.1053.448.2367.542.15125.382.87799.817.54230.710.05210.155.22827.650.6158.804.293-12.221.2406.730.7056.352.832-217.741.93538.704.1001.290.653355.4679.417.3467.326.19613.178.440
1Plante- og husdyravl, jagt og serviceydelser i forbindelse hermed2Skovbrug og skovning10Fremstilling af fødevarer14Fremstilling af beklædningsartikler15Fremstilling af læder og lædervarer16Fremstilling af træ og varer af træ og kork, undtagen møbler; fremstilling af varer af strå ogflettematerialer18Trykning og reproduktion af indspillede medier
70
Bilag 13 Databeskrivelse og anvendte definitionerI dette kapitel præsenteres datagrundlag og anvendte definitioner.13.1. DatagrundlagDatagrundlaget består af uddannelsesoplysninger vedrørende elever, som har påbegyndt enerhvervsuddannelse i perioden fra 2005 til 2011, udbetalinger til disse elever samt oplysninger omefterfølgende ATP-indbetalinger for disse elever.Uddannelsesoplysningerne fra 2005-2009 stammer hovedsageligt fra AER’s register, og er dermedprimært baseret på Ministeriet for Børn og Undervisnings registre (EASY-P og EASY-A).Oplysningerne om indbetalinger til ATP stammer fra ATP-indberetninger. Denne del afdatagrundlaget er dannet juni 2011.Datagrundlaget indeholder udelukkende oplysninger om personer, som på tidspunktet fordannelsen af uddannelsesoplysninger, var registreret som aktive i cpr-registeret. Dermed indgårpersoner, der er døde, udvandrede eller ukendte i cpr-registeret ikke i opgørelsen.Fuldførte elever er defineret som elever, der har afsluttet deres uddannelse med en fuldførtkompetencegivende erhvervsuddannelse.Endvidere består datagrundlaget af indbetalinger til AER i perioden 2008-2011.Virksomhedsstørrelsen er opgjort på baggrund af AER’s bidragsopkrævninger. Afbidragsopkrævningerne fremgår antal fuldtidsansatte i de enkelte virksomheder.I opgørelserne er en virksomhed defineret, som et SE-nr. Derved tages der ikke højde for, atvirksomheder kan have flere SE-numre. Fordelingen af virksomheder på brancher er foretaget påbaggrund af den hovedbranche, der er knyttet til SE-nummeret i CVR-registreret.Arbejdsgivere med og uden elever er fundet på baggrund af en sammenkobling af indbetalingsdataog præmie- og bonusudbetalinger til arbejdsgiverne. Arbejdsgivere, der har modtaget præmie ogbonus, er defineret som arbejdsgivere med elever, mens arbejdsgivere, der ikke har modtagetpræmie og bonus, er defineret som arbejdsgivere uden elever.Hovedparten af udtrækkene er foretaget ultimo oktober 2011. Det betyder, at ændringer som ergennemført senere ikke vil indgå i data. Det betyder endvidere, at der er forskel på opgørelserne idenne rapport og øvrige opgørelser fra AER.13.2 Metode og anvendte definitionerI afsnit 4.5 analyseres elevernes beskæftigelse et år efter endt uddannelse i de enkelte brancher.Analysen er baseret på den årlige opgørelse af AER’s ind- og udbetalinger fordelt på brancher,samt den årlige analyse af erhvervselevernes beskæftigelse efter endt uddannelse.For at sikre en sammenlignelighed mellem opgørelsen af AER’s ind og udbetalinger, samtanalysen af erhvervselevernes beskæftigelse efter endt uddannelse, er beskæftigelsesfrekvensenblevet fordelt på brancher, hvor den hidtil har været inddelt på uddannelsesindgange. I opgørelsenindgår alene de brancher, hvor der eksisterer en tydelig sammenhæng mellem branchen og denuddannelsesindgang udbetalingerne vedrører4.4
Sammenhængen defineres som tydelig, når mere end 70 pct. af præmie- og bonusydelsen, som branchen er berettiget
til, udbetales for elever tilknyttet den respektive indgang.
71
Beskæftigelsesfrekvens opgøres på individniveau på baggrund af størrelsen afpensionsindbetalingerne til ATP.Der indbetales bidrag til ATP i forbindelse med beskæftigelse og i forbindelse med forskelligeoverførselsindkomster. Bidragsbetalingen til ATP er gradueret efter den enkeltesbeskæftigelsesomfang eller omfanget af overførselsindkomstmodtagelse. Derfor kanindbetalingerne anvendes som et mål for beskæftigelsesomfang mv.Ved fuldtidsansættelse indbetales fuldt ATP-bidrag i forbindelse med beskæftigelse, ogbeskæftigelsesgraden er derfor 1,0. Hvis det enkelte individ har perioder uden beskæftigelse ellerperioder med deltidsbeskæftigelse, vil ATP-indbetalingerne i forbindelse med beskæftigelse væremindre. Beskæftigelsesfrekvensen beregnes derfor som forholdet mellem den faktiskebidragsbetaling i forbindelse med beskæftigelse og det fulde bidrag. Det samme gør sig gældendefor de øvrige frekvenser.Der er ingen øvre grænse for beskæftigelsesfrekvens. Hvis den enkelte eksempelvis har todeltidsjob kan beskæftigelsesfrekvensen overstige 1,0. Erhvervsuddannede, som ikke harindbetalinger til ATP i perioden, indgår med 0,0 i beregningen af frekvenserne.En beskæftigelsesfrekvens under 1,0 indikerer, at den pågældende person i en del af perioden harværet deltidsbeskæftiget eller uden beskæftigelse – typisk på grund af sygdom, barsel, orlov ellerledighed – eller, at den pågældende i en del af perioden har været under ulønnet uddannelse ellerhar drevet selvstændig virksomhed.Det skal bemærkes, at løn i forbindelse med sygdom eller barsel ikke kan skelnes fra løn iforbindelse med arbejde i opgørelse af beskæftigelsesfrekvens. Derfor kan overenskomstmæssigeforskelle på sektorer bevirke, at barsels- og sygdomsperioder har større betydning for niveauet forbeskæftigelsesfrekvens på nogle områder end for andre. Udbetalinger af sygedagpenge erindeholdt i syge/barselsfrekvensen.Alle ATP-indbetalinger for de færdiguddannede elever er for første gang i år tilknyttet en lønart ogen indkomsttype. Kombinationerne af disse bestemmer, hvorvidt indbetalingen skal beregnes medi beskæftigelsesfrekvensen, dagpengefrekvensen, syge/barselsfrekvensen ogkontanthjælpsfrekvensen. Frekvenserne vedr. 2009 er således beregnet ud fra en ny metode iforhold til frekvenserne vedr. 2006-2009, hvor der blev brugt et ”frinummer-system”, deridentificerede de SE-nr, hvor der var tale om overførselsindkomster.Frekvenserne er beregnet på baggrund af ATP-indbetalinger i perioden fra året efter endtuddannelse frem til og med året før opgørelsen af beskæftigelsesfrekvenserne. Således indgår iopgørelsen af beskæftigelsesfrekvenser for 2011 fem års mulige ATP-indbetalinger (2006-2010)for erhvervsuddannede fra 2005, og ét års mulige ATP-indbetalinger for erhvervsuddannedefærdiguddannet i 2009 (ATP-indbetalinger 2010). For uddannelserne: Sundhedsservicesekretær,web-integrator, Byggemontagetekniker, Fodterapeut og lokomotivfører, hvor AER har modtagetdata fra UNI-C indgår kun ATP-indbetalinger for 2007-2010. Derfor er beskæftigelsesfrekvensernefor de enkelte årgange ikke helt sammenlignelige. I den forbindelse er det vigtigt at bemærke, atbeskæftigelsesfrekvensen og dermed også de øvrige frekvenser er påvirket af mange faktorer, ogmå derfor fortolkes med varsomhed. Især er det vigtigt at tage højde for, at konjunkturudviklingenpåvirker beskæftigelsen. Derfor må også tages hensyn til niveauet for samtligeerhvervsuddannedes beskæftigelse i fortolkningen af data.72
