BUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 140: Forslag til lov om ændring af folkeskoleloven (Opfølgning på lovrevision om frit valg i folkeskolen), fra børne- og undervisningsministeren

Lov om ændring af folkeskoleloven(Opfølgning på lovrevision om frit valg i folkeskolen)§1I folkeskoleloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 998 af 16. august 2010, som ændret ved § 2 i lov nr.1569 af 21. december 2010, foretages følgende ændringer:1.I§ 12indsættes som stk. 3:”Stk.3.Ønsker forældre, at deres barn optages i en skole i en anden kommune end bopælskommu-nen i medfør af § 36, stk. 3, foretages henvisningen til specialundervisning, jf. stk. 2, efter pædago-gisk-psykologisk rådgivning i bopælskommunen. Skolekommunen kan ikke foretage henvisning tilet mere vidtgående specialundervisningstilbud end det tilbud, som kommunalbestyrelsen eller sko-lelederen i bopælskommunen har henvist barnet til efter pædagogisk-psykologisk rådgivning i bo-pælskommunen, jf. stk. 2. Afgørelsen af, om tilbuddet er mere vidtgående træffes af bopælskom-munen.”Stk. 3 bliver herefter stk. 4.2.I§ 26indsættes som stk. 7:”Stk.7.Bestemmelsen i stk. 2 gælder ikke for elever, som er optaget i en anden skole i medfør af §36, stk. 3. I sådanne tilfælde skal kommunalbestyrelsen alene afholde udgifter til befordring svaren-de til udgifterne til den befordring, som kommunalbestyrelsen ville være forpligtet til at afholdeefter stk. 2, hvis eleven benyttede det tilbud, som eleven er visiteret til, eller hvis eleven gik på sindistriktsskole.”Stk. 7 bliver herefter stk. 8.3.I§ 40, stk. 2,indsættes som nr. 4:”4) Suspension i ganske særlige tilfælde fra reglerne om optagelse i en af kommunens folkeskoler imedfør af § 36, stk. 3.”Nr. 4-6 bliver herefter nr. 5-7.§2

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning1.1. Lovforslagets hovedpunkter1.2. Lovforslagets baggrund2. Lovforslagets indhold2.1. Frit skolevalg generelt2.1.1. Gældende ret2.1.2. Anbefalinger fra Udvalget om mere frit skolevalg2.1.3. Den foreslåede ordning2.2. Frit valg på specialundervisningsområdet2.2.1. Gældende ret2.2.2. Den foreslåede ordning3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet5. Administrative konsekvenser for borgerne6. Miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-retten8. Hørte myndigheder og organisationer9. Sammenfattende skema1. IndledningFrit valg af folkeskole blev indført i 2005 ved lov nr. 335 af 18. maj 2005. Efter denne lov skulle det frieskolevalg revideres i folketingsåret 2007-08. Lovrevisionen blev udsat til folketingsåret 2011-12.Langt de fleste børn i den undervisningspligtige alder går fortsat i den lokale distriktsskole. Men der kanvære gode grunde til, at man som forældre ønsker en anden skole end distriktsskolen til sit barn. I den situa-tion skal valget ikke alene stå mellem distriktsskolen og en fri grundskole. Forældre skal også have mulighedfor at vælge en anden folkeskole end distriktsskolen – det være sig inden for eller uden for kommunen. Enevaluering har vist, at ordningen er en succes. Det nærmere indhold af evalueringen omtales nedenfor.Derfor er det regeringens opfattelse, at der fortsat generelt skal være mulighed for at vælge frit mellem folke-skoler i Danmark.Den omtalte evaluering peger imidlertid på, at der kan være nogle uhensigtsmæssigheder forbundet med fritvalg.Der kan således være helt særlige tilfælde, hvor en klasse eller et klassetrin er særligt sårbar på grund af nog-le helt konkrete forhold. I sådanne tilfælde er det ikke altid hensigtsmæssigt at optage nye elever. Det ude-lukker imidlertid ikke forældre fra at vælge en anden skole end distriktsskolen. Valget kan blot ikke falde pålige præcis klasse eller det klassetrin, som befinder sig i en helt særlig sårbar situation.

Regeringen er endvidere optaget af, hvilke konsekvenser det frie skolevalg har i de kommuner, hvor der ersærligt mange elever med anden etnisk baggrund end dansk. Her kan det frie skolevalg medføre en negativudvikling for skoler, som ressourcestærke forældre ønsker at fravælge på grund af elevsammensætningen pådistriktsskolen. Der er tale om lokale problemer, der efter regeringens opfattelse ikke kan begrunde en af-skaffelse af fritvalgsreglerne generelt. Men problemerne skal adresseres, og det vil regeringen i første om-gang gøre ved at iværksætte forsøg på området, så der fx kan sættes ind i forhold til forbedring af det fagligeniveau på de udsatte skoler.Det fremgår af regeringens aftale med KL om kommunernes økonomi for 2012, at det skal præciseres i lov-givningen, at bopælskommunens visitering af elever med specialundervisningsbehov skal være bindende forskolekommunen for så vidt angår tilbuddets karakter, samt at kommunalbestyrelsens særlige befordringsfor-pligtelse over for elever med handicap opretholdes inden for rammerne af det, eleven er visiteret til af bo-pælskommunen.1.1. Lovforslagets hovedpunkterLovforslaget indebærer først og fremmest, at fritvalgsreglerne som udgangspunkt opretholdes i den form, dehar i dag. Samtidig gives kommunerne dog en snæver mulighed for at suspendere det frie valg i ganske sær-lige tilfælde for at beskytte sårbare klasser. Beslutning herom træffes af kommunalbestyrelsen i forbindelsemed fastsættelse af de mål og rammer for skolernes virksomhed, som kommunalbestyrelsen i øvrigt skaltræffe beslutning om.Derudover indeholder lovforslaget en regel om, at bopælskommunens visitering af elever med specialunder-visningsbehov er bindende for skolekommunen for så vidt angår tilbuddets karakter. Skolekommunen kandermed ikke henvise eleven til et mere vidtgående tilbud, end bopælskommunen har visiteret eleven til.Dermed sikres der sammenhæng mellem visiterings- og finansieringsansvar.Endelig indeholder lovforslaget en ændring, hvorefter kommunalbestyrelsens særlige befordringsforpligtelseover for elever med sygdom eller handicap begrænses til at gælde elever, som går i skole i bopælskommuneneller som er henvist af bopælskommunen til undervisning i en anden kommune.1.2. Lovforslagets baggrundEfter den oprindelige lov om mere frit skolevalg fra 2005 (lov nr. 335 af 18. maj 2005) skulle det frie skole-valg revideres senest i folketingsåret 2007-08.Forud for denne lovrevision blev der nedsat et udvalg, som fik til opgave at analysere virkningen af loven.Til brug for udvalgets arbejde blev der i 2007 foretaget en evaluering af det frie skolevalg. Evalueringen varforetaget på baggrund af oplysninger, der var indsamlet, efter at loven om mere frit skolevalg kun havde haftmulighed for at virke i ca. halvandet år. Dataindsamlingen var endvidere vanskeliggjort af sammenfaldetmed kommunesammenlægningerne. Det tidspunkt, der var fastsat for lovrevisionen, førte således med sig, atder var en vis usikkerhed forbundet med datagrundlaget for evalueringen. Som følge heraf kunne evaluerin-gen alene give indsigt i betydningen af loven om mere frit skolevalg på kort sigt.Lovrevisionen blev herefter (ved lov nr. 476 af 17. juni 2008) udsat til folketingsåret 2011-12 med henblikpå iværksættelse af en ny evaluering af lovens samlede virkninger, herunder med særligt fokus på skoleskiftog skolelederens adgang til at afvise skoleskift, når loven havde virket i yderligere tre skoleår. Det blev sam-tidig besluttet, at der på ny skulle nedsættes et udvalg med den opgave at afgive udtalelser til ministeren omevalueringen og tilrettelæggelse heraf forud for den foreslåede revision.På den baggrund nedsatte Ministeriet for Børn og Undervisning (Undervisningsministeriet) i maj 2011 etudvalg, der skulle analysere virkningerne af det frie skolevalg, herunder medvirke ved tilrettelæggelsen afden planlagte evaluering af det frie valg. KL, Skole og Forældre, Skolelederforeningen og Social- og Integra-tionsministeriet har været repræsenteret som medlemmer af udvalget. Endvidere har en personligt udpegetforsker fra Anvendt Kommunal Forskning deltaget i udvalgsarbejdet. Ministeriet for Børn og Undervisning

har varetaget formandskab og sekretariat. Udvalget har afsluttet sit arbejde i november 2011. Udvalget harafgivet en række anbefalinger til Ministeren for Børn og Undervisning, vedrørende sårbare klasser, segrege-ring og skolezappere.Evalueringen er foretaget af Rambøll Management Consulting.Lovforslaget er endvidere en udmøntning af dele af kommuneaftalen for 2012 i forhold til frit valg på speci-alundervisningsområdet og befordring i forbindelse med frit valg. Disse emner indgik ikke i udvalgets arbej-de.Regeringen og partierne bag folkeskoleloven (Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti) har indgået aftale om at fremsætte dette lovfors-lag.2.1. Frit skolevalg generelt2.1.1. Gældende retIndtil den 1. august 2005 var det op til kommunalbestyrelsen at træffe beslutning om, hvorvidt forældreneskulle have mulighed for frit at vælge mellem distriktsskolen og andre skoler inden for kommunen. Der kun-ne ikke frit vælges en folkeskole i en anden kommune. Det var endvidere en forudsætning for frit valg, at denønskede skole erklærede sig villig til at modtage den pågældende elev. Skolelederen havde således adgang tilat afvise nye elever af pædagogiske årsager.Med ændringen af folkeskoleloven i 2005 blev det obligatorisk for kommunalbestyrelsen at tilbyde frit sko-levalg, og forældrenes ret til valg af skole blev udvidet til også at omfatte skoler i andre kommuner end bo-pælskommunen. Med lovændringen afskaffede man endvidere retten til at afvise optagelse på den valgteskole ud fra en pædagogisk vurdering foretaget af skolens leder. Der kan således alene gives afslag på opta-gelse på den valgte skole, hvis kommunalbestyrelsens rammer for skolens kapacitet umuliggør optagelse, jf.folkeskolelovens § 36, stk. 3, hvorefter frit valg sker ”under forudsætning af, at det kan ske inden for derammer, kommunalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat i henhold til § 40, stk. 2”.Forældrenes ubetingede ret til, at barnet optages i distriktsskolen, er opretholdt uændret. Retten til at forblivei en bestemt skole ved flytning inden for kommunen eller til en anden kommune er også videreført uændret.I forbindelse med anvendelse af det frie skolevalg er det skolekommunen, som træffer afgørelse om, hvorvidtoptagelse på den valgte skole er et relevant undervisningstilbud til det pågældende barn. For alt skolevalggælder det således fortsat, at elevens særlige behov for specialundervisning eller optagelse i modtagelses-klasse, kan begrænse det frie valg af skole. Undtaget er således tilfælde, hvor skolen ikke har et relevant til-bud i forhold til barnets særlige behov, eller der ikke er plads i tilbuddet på skolen.Derudover indeholder folkeskolelovens § 5, stk. 8, en begrænsning af det frie valg, idet elever med et ikkeuvæsentligt behov for sprogstøtte kan henvises til en anden skole end distriktsskolen. Bestemmelsen er såle-des såvel en begrænsning i retten til at blive optaget på distriktsskolen som retten til frit at vælge en folke-skole.Vælger forældrene en anden folkeskole end distriktsskolen inden for kommunens grænser eller en folkeskolei en anden kommune, har eleven også ret til at blive optaget i en skolefritidsordning på den valgte skole, hvisder i tilknytning til skolen er etableret en skolefritidsordning, og der er ledig kapacitet. Eleven har ligeledesret til at fortsætte i en skolefritidsordning i situationer, hvor forældrene har valgt at lade barnet forblive i enskole efter flytning inden for kommunen eller til en anden kommune.Valg af en anden skole end distriktsskolen eller en skole i en anden kommune får den betydning, at hverkenbopælskommunen eller skolekommunen er forpligtede til at yde fri befordring i henhold til reglerne herom.

Kommunalbestyrelsen kan, bl.a. hvis den ønsker at fremme et frit valg eller et særligt søgemønster, yde helteller delvis fri befordring efter egen beslutning herom.Efter den gældende folkeskolelov skal den enkelte kommunalbestyrelse fastsætte retningslinjer for, hvordanoptagelsen skal foregå, når der er flere ansøgere end pladser inden for den skolekapacitet, kommunalbesty-relsen har fastsat for de enkelte skoler. Sådanne retningslinjer skal bygge på objektive kriterier som f.eks.afstands- og søskendekriterier eller kriterier om sammensætningen af elever i de enkelte klasser og på deenkelte skoler, der kan fremme, at sammensætningen af elever kommer til at afspejle det omgivende sam-fund. Ud fra de af kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinjer træffes afgørelse om, i hvilken prioriteretrækkefølge eleverne optages på den ønskede skole. Kommunalbestyrelsens beslutninger om skolekapacitetog de fastsatte retningslinjer for optagelse skal fremgå af bilaget til kommunens styrelsesvedtægt for skole-væsenet. Sagsgangene i forbindelse med det frie skolevalg organiseres ligeledes ved kommunal beslutningefter lokale ønsker og behov.2.1.2. Anbefalinger fra Udvalget om mere frit skolevalga. Brugen af frit valgForældrene til 10 pct. af samtlige børn i den undervisningspligtige alder benytter det frie skolevalg inden forfolkeskolen, heraf flest i København og omegn, hvor der også er størst søgning mod de frie grundskoler.Udvalget har på den baggrund drøftet konsekvenserne af en tilbagerulning af fritvalgsreglerne i folkeskole-loven i forhold til søgningen mod de frie grundskoler.Skole og Forældre mener, at det vil medføre store konsekvenser, hvis fritvalgsreglerne rulles tilbage. Skole-lederforeningen har heroverfor anført, at evalueringen ikke entydigt peger på en udvikling i anvendelsen afdet frie valg inden for folkeskolen siden fritvalgsreglernes indførelse i 2005, at antallet af elever på friegrundskoler har været stigende både før og efter indførelsen af de gældende fritvalgsregler og at en tilbage-rulning ikke nødvendigvis betyder en ophævelse af muligheden for at vælge en anden skole end distriktssko-len i bopælskommunen.Det er samlet set udvalgets vurdering, at en tilbagerulning af de gældende fritvalgsregler kan have øget søg-ningen mod de frie grundskoler som konsekvens, men der kan ikke siges noget entydigt om omfanget heraf.b. Forældrenes kendskab til og vurdering af det frie skolevalgUdvalget har med tilfredshed noteret sig en høj tilfredshed blandt forældrene. Udvalget har hæftet sig ved, atforældre med et lavere uddannelsesniveau er mere tilfredse med deres barns skolegang på grund af det frieskolevalg og med fritvalgsreglerne som sådan end forældre med et højere uddannelsesniveau. Det frie skole-valg inden for folkeskolen har forholdsvis stor betydning for forældre med et lavere uddannelsesniveau, for-mentlig fordi det af økonomiske grunde ikke altid er en reel valgmulighed for disse forældre at vælge en frigrundskole.Udvalget har samlet set noteret sig, at evalueringen peger på, at forældre i alle uddannelsesniveauer i højgrad har kendskab til og gør brug af det frie skolevalg. Dog kan der være behov for en ekstra indsats for atsikre, at også familier med anden etnisk baggrund end dansk er bekendt med deres muligheder og rettighe-der. Det er udvalgets vurdering, at sådan oplysning bedst foregår lokalt og efter lokale forhold.c. Faglige og sociale konsekvenser af det frie skolevalgUdvalget har hæftet sig ved, at der også i forhold til faglige og sociale konsekvenser af det frie valg er stortilfredshed blandt forældrene. Der er således efter udvalgets vurdering ingen tvivl om, at forældrenes hold-ning til ordningen ikke tilsiger justeringer af den.Nogle kommunale forvaltninger angiver imidlertid, at skoleskift kan give problemer. Det kan være i forholdtil den enkelte elev, der gentagende gange skifter skole (skolezappere), eller i forhold til den klasse, someleven skifter til.

Skolezapning synes ifølge evalueringen alene at være et problem i forhold til elever med sociale problemer.Derfor er det udvalgets opfattelse, at problemerne i denne sammenhæng normalt må løses ved inddragelse afde sociale myndigheder. Skolelederne er allerede forpligtet til at foretage en underretning i forbindelse medskoleskift, hvis det vurderes at være i strid med barnets tarv, men udvalget anbefaler, at det tydeliggøres forskolelederne.Udvalget kan endvidere anbefale, at der altid tages en samtale med forældrene, inden skoleskiftet er en reali-tet, og opfordrer kommunalbestyrelserne til at understøtte, at sådanne samtaler finder sted på skolerne, fx vedfastlæggelse af procedurer for skolerne i forbindelse med skoleskift.Udvalget har indgående drøftet spørgsmålet om konsekvenserne af skoleskift i forhold til den klasse, som enelev skifter til. Det har bl.a. været drøftet, om en hel eller delvis genindførelse af skolelederens adgang til atafvise elever af pædagogiske årsager bør gennemføres. På den ene side fremhæver Skole og Forældre hensy-net til den enkelte elev, som ønsker indskrivning på en bestemt skole. På den anden side fremhæver Skolele-derforeningen og KL hensynet til den klasse, som eleven skal gå i.Udvalget har herefter drøftet et muligt kompromisforslag. KL har med tilslutning fra Skolelederforeningenforeslået, at der alene skal være mulighed for at afvise elever af pædagogiske årsager i helt særlige tilfælde.Afvisningen skal primært være begrundet i klassens/elevens læring. En afvisning skal endvidere kræve enskriftligt begrundet afgørelse fra skolelederen, som skal fremsendes til den kommunale forvaltning. Afgørel-sen skal endvidere kunne indbringes af forældrene for kommunalbestyrelsen.Skole og Forældre kan ikke tilslutte sig forslaget, idet det fastholdes, at der ikke skal genindføres mulighedfor afvisning af pædagogiske årsager.Der er dog enighed i udvalget om, at det er afgørende, at det ved en evt. genindførelse af afvisningsmulighe-den skal søges at minimere indskrænkningen af det frie valg til de mest nødvendige tilfælde.d. Betydningen af det frie skolevalg i forhold til socioetnisk segregeringEvalueringen peger ikke på problemer i forhold til segregering på nationalt plan, men der er fortsat proble-mer i og omkring de store byer, hvor populationen af elever med anden etnisk baggrund end dansk er stor.Disse segregeringsproblematikker hænger først og fremmest sammen med den boligdemografiske sammen-sætning, men fritvalgsreglerne kan være med til at forværre situationen.Det er udvalgets vurdering, at segregeringsproblemerne i forbindelse med frit skolevalg ikke skal løses vedgenerelle ændringer af reglerne om frit skolevalg, men ved mere konkrete tiltag i forhold til de relevantekommuner og skoler.Det er udvalgets vurdering, at der er indsamlet for lidt viden om, hvilke værktøjer der bedst kan modvirkeskolesegregering eller i hvert fald neutralisere den negative indvirkning, som det frie skolevalg måtte have ikommuner med mange elever med anden etnisk baggrund end dansk.Udvalget har på den baggrund anbefalet, at der igangsættes systematiserede forsøg med følgeforskning og iøvrigt opsamles viden på området, som kan danne grundlag for yderligere tiltag.Udvalget peger på, at det fx kan overvejes at igangsætte forsøg på følgende områder:Indførelse af ”integrationspladser” i forbindelse med frit skolevalgMulighed for fælles skoledistrikterLokal begrænsning af det frie skolevalgSkærpelse af udsatte skolers faglige profil

e. Administrative konsekvenser af det frie skolevalgUdvalget har noteret sig, at de administrative konsekvenser af fritvalgsreglerne er begrænsede. Opgavernesynes således ikke uforholdsmæssigt store i forhold til, hvad man kunne forvente ved indførelse af en ret tilfrit skolevalg.Evalueringen peger dog på visse administrative problemstillinger, som hænger sammen med de økonomisty-ringsmodeller, man anvender i kommunerne. Nogle skoleledere har oplyst, at de har betydelige økonomisty-ringsopgaver i forbindelse med skoleskift, fordi bevillingerne er tæt knyttet til antallet af elever. Det medfø-rer et behov for løbende tilpasning af økonomien. Det er dog udvalgets vurdering, at det ligger uden for ud-valgets kommissorium at udtale sig om, hvilke økonomistyringsmodeller der er mest hensigtsmæssige atanvende.2.1.3. Den foreslåede ordningRegeringen kan i vid udstrækning tilslutte sig anbefalingerne fra Udvalget om mere frit skolevalg.Udvalget anbefaler, at reglerne om frit skolevalg i folkeskolen gøres permanente, bl.a. på grund af den ud-bredte anvendelse af ordningen og forældrenes tilfredshed hermed – ikke mindst blandt forældre med et for-holdsvis lavt uddannelsesniveau. Regeringen kan tilslutte sig, at reglerne om frit skolevalg opretholdes.Udvalget har peget på tre problemstillinger, som regeringen finder, at det er relevant at adressere i forbindel-se med beslutningen om opretholdelse det frie valg. Problemstillingerne er konkret eller lokalt begrundet ognødvendiggør ikke en ændring af reglerne om frit valg.For det første peger udvalget på, at der kan være behov for at beskytte særligt sårbare klasser. En sådan be-skyttelse må imidlertid aldrig få karakter af diskrimination af besværlige elever. Folkeskolen skal kunnerumme alle, og derfor skal alle have lige adgang til skolen.Derfor foreslår regeringen, at kommunalbestyrelsen efter indstilling fra den pågældende skoleleder givesbemyndigelse til at suspendere det frie skolevalg i ganske særlige tilfælde ved at træffe beslutning herom iforbindelse med fastsættelse af de mål og rammer for skolernes virksomhed, som kommunalbestyrelsen skaltræffe beslutning om. Suspensionen vil under alle omstændigheder i de udvalgte ganske særlige tilfældeskulle begrundes i saglige kriterier, hvorved det bl.a. skal sikres, at der ikke fastsættes mål og rammer, derkan bidrage til ulovlig forskelsbehandling. Spørgsmålet om, hvornår elever, der benytter sig af det frie valg,kan afvises, skal alene være et spørgsmål om behovet i den klasse eller på det klassetrin, der skal beskyttes,og der skal ikke foretages en individuel vurdering af den udefrakommende elev.For det andet ser regeringen positivt på udvalgets anbefaling om forsøg og indsamling af ny viden om segre-gering. Problemerne er allerede adresseret i forbindelse med regeringens indsatser på tosprogsområdet ellervil blive adresseret af regeringen i anden sammenhæng.For det tredje kan regeringen tilslutte sig udvalgets anbefalinger i forhold til skolezappere. Spørgsmålet omskolezappere adresseres ved (inden for de gældende reglers rammer) øget inddragelse af de sociale myndig-heder.2.2. Frit valg på specialundervisningsområdet2.2.1. Gældende reta. Henvisning til specialundervisning, som ikke er af foreløbig karakter, og som ikke alene vedrører enkeltefag, sker efter pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR) og efter samråd med eleven og forældrene. Foræl-dre til børn med behov for specialundervisning har også ret til frit valg af folkeskole, hvis der er plads på denønskede skole, og der på denne skole er et relevant (special)undervisningstilbud. Det gælder, hvad entenbopælskommunen har foretaget en pædagogisk-psykologisk vurdering af barnet eller ej. Efter folkeskolelo-vens § 21, stk. 2, er det bopælskommunen, der skal godkende skolekommunens eventuelle henvisning af etbarn til et regionalt undervisningstilbud. Herudover er det ikke fastsat særlige regler for børn, der modtagerspecialundervisning i kommunale folkeskoler eller kommunale specialskoler.

I forbindelse med anvendelse af det frie skolevalg uden for bopælskommunen er det ikke bopælskommunenmen skolekommunen, som træffer afgørelse om, hvorvidt optagelse på den ønskede skole er et relevant un-dervisningstilbud til det pågældende barn.Hvis der i bopælskommunen er udarbejdet en pædagogisk-psykologisk vurdering af barnet, der stadig eraktuel, kan skolekommunen vælge at læge denne vurdering til grund. Det er også en mulighed, at skole-kommunen i stedet selv foretager den pædagogisk-psykologiske vurdering. Skolekommunen træffer herefterud fra en samlet vurdering afgørelse om, hvorvidt den pågældende specialklasse eller specialskole er et rele-vant undervisningstilbud. Det er denne beslutning, der er den egentlige visitationsbeslutning. Ud over denpædagogisk-psykologiske vurdering indgår også forældrenes ønsker og skolens muligheder for at yde denrelevante specialpædagogiske bistand til det pågældende barn.Den mellemkommunale afregning i forbindelse med forældrenes valg af en skole i en anden kommune endbopælskommunen i medfør af reglerne om frit skolevalg er alene et kommunalt anliggende. Det er uden be-tydning for forældrenes mulighed for at anvende det frie skolevalg.Det er bopælskommunen, der skal afholde udgifterne til det skoletilbud, som eleven er visiteret til af PPR iskolekommunen.b. Ved frit skolevalg – også til et skoletilbud i en anden kommune – skal bopælskommunen endvidere sørgefor befordring af elever, der på grund af sygdom eller handicap (invaliditet) kun er i stand til at følge denalmindelige undervisning i folkeskolen, hvis eleven befordres til og fra skole. Udgifterne til befordring skalderfor afholdes af bopælskommunen, uanset hvilket skoletilbud forældrene har valgt. Dette er en særlig be-stemmelse, idet elever, som ikke er syge eller handicappede, ikke skal befordres ved kommunens foranled-ning, hvis der gøres brug af det frie valg.2.2.2. Den foreslåede ordninga. Det foreslås, at henvisning til specialundervisning skal foretages efter pædagogisk-psykologisk rådgivningi bopælskommunen, hvis forældrene ønsker, at deres barn optages i en skole i en anden kommune end bo-pælskommunen i medfør af folkeskolelovens § 36, stk. 3. Bopælskommunens visitering af elever med speci-alundervisningsbehov skal være bindende for skolekommunen for så vidt angår tilbuddets karakter. Skole-kommunen kan dermed ikke henvise eleven til et mere vidtgående tilbud, end bopælskommunen har visitereteleven til. Herudover fastlægges det, at afgørelsen af, om tilbuddet er mere vidtgående, skal træffes af bo-pælskommunen.Det vil således være bopælskommunen, der afgør, om et dyrere tilbud i anden kommune er mere vidtgående,end det eleven er visiteret til, og dermed kan afvises. En elev kan ikke optages i et specialundervisningstilbudi en anden kommune end bopælskommunen, før der foreligger en henvisning til specialundervisning efterpædagogisk psykologisk rådgivning i bopælskommunen. Bopælskommunen forudsættes at have en fagligdialog med skolekommunen, inden bopælskommunen træffer sin visitationsafgørelse.Dermed sikres der sammenhæng mellem visiterings- og finansieringsansvar.Forslaget indebærer, at skolekommunen ikke kan sætte sin faglige vurdering i stedet for den vurdering, der erforetaget i bopælskommunen. Dog fastholdes det eksisterende krav i lovgivningen om, at skolekommunenskal være enig i, at det ønskede tilbud er relevant for eleven. Det må antages, at bopælskommunen med sitkendskab til de lokale undervisningstilbud og løbende kontakt til barnets evt. nuværende skole har bedreforudsætninger for at foretage den faglige vurdering af barnets undervisningsbehov end skolekommunen.Forslaget forventes at imødekomme kommunernes udfordring mht. at udnytte det frie skolevalg til at læggepres på bopælskommunens serviceniveau. Med forslaget undgås endvidere ressourcespild til flere vurderin-ger af det samme barn, og det undgås, at barnet henvises til et specifikt, ressourceintensivt undervisningstil-bud i en anden kommune end bopælskommunen på grund af manglende kendskab til relevante undervis-ningstilbud i bopælskommunen, herunder inkluderende tilbud.

b. Det foreslås endvidere, at den særlige befordringsforpligtelse for elever med handicap opretholdes indenfor rammerne af det, eleven er visiteret til af bopælskommunen. Det betyder, at disse elever kan få betaltbefordring svarende til at kunne blive transporteret hen til det tilbud, eleven er visiteret til af bopælskommu-nen.Som udgangspunkt har elever, der benytter sig af det frie skolevalg, ikke ret til kommunalt betalt befordring,selv om de opfylder de normale afstandskriterier. Dog skal bopælskommunen sørge for befordring af elever,der på grund af sygdom eller handicap (invaliditet) kun er i stand til at følge den almindelige undervisning ifolkeskolen, hvis eleven befordres til og fra skole. For denne gruppe af elever medfører udnyttelse af det frieskolevalg udgifter til befordring for bopælskommunen.For at imødekomme denne udfordring foreslås det, at den særlige befordringsforpligtelse for syge og handi-cappede elever afgrænses til at gælde for elever, der går i skole i bopælskommunen eller som er visiteret tilen skole uden for bopælskommunen. Elever, der som led i det frie valg, vælger en skole uden for bopæls-kommunen har fremover ikke krav på den særlige befordring. I disse tilfælde vil kommunen fremover alenevære forpligtet til at dække transporten til det tilbud, som eleven er visiteret til af bopælskommunen eller tildistriktsskolen, hvis eleven ikke er visiteret til en anden skole end distriktsskolen. Det betyder, at elever , deropfylder betingelserne for den særlige befordring, kan få betalt befordring svarende til at kunne blive trans-porteret hen til det det tilbud, kommunen har visiteret eleven til eller til distriktsskolen. Udgifter, der rækkerherudover, skal eleven selv betale. Elever, der opfylder betingelserne for den særlige befordring, og som gåri skole i bopælskommunen vil fortsat have krav på befordring, uanset om de går på distriktsskolen, er visite-ret til en anden skole end distriktsskolen eller selv har valg en anden skole end distriktsskolen.Dette vil betyde, at bopælskommunen ikke risikerer store udgifter til befordring for disse elevgrupper, derbenytter det frie skolevalg. En gennemførelse af forslaget vil dog kunne vanskeliggøre udnyttelsen af det frieskolevalg for denne gruppe elever, da elever eller forældre dermed vil have udgifter til handicaptransport.Det skal dog ses i lyset af, at forældrene selv vælger at benytte sig af det frie skolevalg.Servicelovens regler om dækning af merudgiftsydelser ved betydelig nedsat funktionsevne gælder uændret.Disse regler kan eventuelt finde anvendelse på nogle af de handicappede elever, som fremover ikke vil væreberettiget til befordring efter folkeskoleloven.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommunerLovforslaget anses samlet set for at være udgiftsneutralt. Det har været en forudsætning for den frit-valgsordning, der blev etableret i 2005, at den samlet set ikke måtte påføre kommunerne merudgifter. Det harimidlertid vist sig, at den nuværende ordning kan indebære risiko for, at bopælskommunen påføres en ufor-udsigelig merudgift, i forbindelse med at elever vælger specialundervisningstilbud i en nabokommune, idetskolekommunen kan give en elev et mere omfattende tilbud, som bopælskommunen skal betale.Med forslaget om at skolekommunen ikke kan henvise en elev til et mere vidtgående specialundervisnings-tilbud end det, bopælskommunen har visiteret eleven til, vil der være større sikkerhed for, at bopælskommu-nens udgifter ikke utilsigtet forøges i forbindelse med elevers benyttelse af mulighederne for frit valg påspecialundervisningsområdet.

Lovforslaget udmønter de specifikke aftalepunkter i kommuneaftalen for 2012, der vedrører fritvalgs-ordningen for folkeskolens specialundervisning. Med de foreslåede ændringer, der har til hensigt at sikresammenhæng mellem visiterings- og finansieringsansvar og undgå at lægge et unødigt udgiftspres på bo-pælskommunen, vil det med større sandsynlighed være muligt at opnå en samlet set udgiftsneutral fritvalgs-model.Den foreslåede ændring af reglerne om befordring af syge og handicappede elever, således at bopælskom-munen ikke betaler mere end svarende til det tilbud, eleven har været visiteret til i kommunen, vil såledesreducere risikoen for, at bopælskommunen påføres en merudgift til befordring i forbindelse med elevers valgaf tilbud i nabokommune.Det antages, at der ikke er udgiftsmæssige følger af forslaget om suspension af det frie valg, og da lovforsla-gets ændringer på specialundervisningsområdet betyder, at der kan opnås en udgiftsneutral fritvalgsordning,skønnes lovforslaget samlet set at være uden økonomiske konsekvenser for kommunerne.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.5. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgeren.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.8. Hørte myndigheder og organisationerLovforslaget har forud for fremsættelsen været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:[Børnerådet, Børne- og Kulturchefforeningen, Danmarks Lærerforening, Danmarks Privatskoleforening,Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, Dansk Psyko-log Forening, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Det Centrale Handi-capråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Efterskoleforeningen, Forbundet for Pæda-goger og Klubfolk (BUPL), Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af Frie Fagskoler, Forenin-gen af Frie Ungdoms- og Efterskoler, Foreningen af Katolske Skoler i Danmark, Foreningen for KristneFriskoler, Frie Kostskolers Fællesråd, Frie Skolers Lærerforening, Institut for Menneskerettigheder, KL,Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere (LU), Landsforeningen for Op-holdssteder og Skole- og Behandlingstilbud, Landsorganisationen i Danmark, Landssamråd for PPR-chefer,Lilleskolerne, Private Gymnasier og Studenterkurser, Skole og Forældre, Skolelederne, SocialpædagogernesLandsforbund og Ungdomsskolernes Udviklingscenter.]9. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindreudgifterIngenNegative konsekven-ser/merudgifterIngen

Til § 1Til nr. 1Det fremgår af bekendtgørelse nr. 885 af 7. juli 2010 om folkeskolens specialundervisning og anden special-pædagogisk bistand, at beslutning om at iværksætte specialundervisning eller specialpædagogisk bistandefter folkeskolelovens § 20, stk. 2, 1. pkt., træffes af skolens leder eller af kommunalbestyrelsen, hvis elevenskal henvises til specialundervisning i en anden skole i kommunen end distriktsskolen. Har forældrene til etbarn, der skal have specialundervisning, valgt en skole uden for bopælskommunen efter reglerne om frit valgi folkeskolelovens § 36, stk. 3, er det skolens leder på denne skole eller skolekommunens kommunalbestyrel-se, der træffer beslutning om iværksættelse af specialundervisning.Det følger samtidig af folkeskolelovens § 49 og bekendtgørelse nr. 672 af 29. juni 2005, at bopælskommu-nen skal afholde udgifterne til det skoletilbud, som eleven er henvist til.Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 3, at hvis forældrene ønsker, at deres barn optages ien skole i en anden kommune end bopælskommunen i medfør af folkeskolelovens § 36, stk. 3, foretageshenvisningen til specialundervisning efter pædagogisk-psykologisk rådgivning i bopælskommunen.Skolekommunen kan ikke foretage henvisning til et mere vidtgående specialundervisningstilbud end dettilbud, som kommunalbestyrelsen eller skolelederen i bopælskommunen har henvist barnet til efter pædago-gisk-psykologisk rådgivning i bopælskommunen, jf. folkeskolelovens § 12, stk. 2.Det præciseres dermed i lovgivningen, at bopælskommunens henvisning af elever med specialundervis-ningsbehov er bindende for skolekommunen for så vidt angår tilbuddets karakter. Skolekommunen kan der-med ikke optage eleven i et mere vidtgående tilbud, end bopælskommunen allerede har visiteret eleven til.Det betyder fx, at hvis bopælskommunen har visiteret eleven til støttetimer, kan skolekommunen ikke visite-re eleven til fx specialklasse eller specialskole. Forslaget indebærer endvidere, at skolekommunen ikke kansætte sin faglige vurdering i stedet for den vurdering, der er foretaget i bopælskommunen.Med forslaget vil det desuden være bopælskommunen, der træffer afgørelse om, hvorvidt det tilbud, skole-kommunen påtænker at henvise eleven til, er mere vidtgående end det tilbud, eleven er blevet visiteret til i

bopælskommunen. Det vil således være bopælskommunen, der afgør, om et dyrere tilbud i anden kommuneer mere vidtgående, end det eleven er visiteret til, og dermed kan afvises.Forslaget medfører, at en elev ikke kan optages i et specialundervisningstilbud i en anden kommune endbopælskommunen, før der foreligger en henvisning til specialundervisning efter pædagogisk psykologiskrådgivning i bopælskommunen.Dermed sikres der sammenhæng mellem visiterings- og finansieringsansvar.Til nr. 2Som udgangspunkt har elever, der benytter sig af det frie skolevalg, ikke ret til kommunalt betalt befordring,selv om de opfylder de normale afstandskriterier i folkeskolelovens § 26, stk. 1, jf. § 26, stk. 6.Efter folkeskolelovens § 26, stk. 2, skal bopælskommunen dog sørge for befordring af elever, der på grund afsygdom eller handicap (invaliditet) kun er i stand til at følge den almindelige undervisning i folkeskolen, hviseleven befordres til og fra skole. Der er ikke for denne gruppe af elever gjort undtagelse for elever, hvis for-ældre gør brug af det frie skolevalg. Udgifterne til befordring skal derfor afholdes af bopælskommunen, uan-set hvilket skoletilbud forældrene har valgt.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 26, stk. 7, 1. pkt.,gælder befordringsforpligtelsen efter folkeskolelo-vens § 26, stk. 2, ikke for elever, som er optaget i en skole i en anden kommune end bopælskommunen imedfør af reglerne om frit skolevalg i folkeskolelovens § 36, stk. 3.Selvom bopælskommunens betalingsforpligtelse efter § 26, stk. 2, bortfalder ved brug af frit skolevalg udenfor bopælskommunen, bortfalder forpligtelsen til at afholde udgifterne til befordring dog ikke helt.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 26, stk. 7, 2. pkt.,skal kommunalbestyrelsen fortsat afholde udgifter tilbefordring svarende til de udgifter, som kommunalbestyrelsen ville være forpligtet til at afholde § 26, stk. 2,hvis eleven benyttede det tilbud, som eleven er visiteret til, eller hvis eleven gik på sin distriktsskole.Den særlige befordringsforpligtelse for elever med sygdom eller handicap opretholdes dermed inden forrammerne af det, eleven er henvist til af bopælskommunen.Det vil sige, at hvis eleven er henvist til specialundervisning på distriktsskolen, skal bopælskommunen aleneafholde udgifter svarende til udgifterne til befordring fra hjemmet og til distriktsskolen. Er eleven henvist tilen anden skole i bopælskommunen end distriktsskolen, skal bopælskommunen afholde udgifter svarende tiludgiften til befordring til fra hjemmet til denne anden skole i kommunen.

Til nr. 3Det følger af folkeskolelovens § 36, stk. 3, 1. pkt., at forældre har krav på, at deres barn optages i en folke-skole efter eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune, under forudsætning af, at det kan skeinden for de rammer, kommunalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat i henhold til folkeskolelovens § 40,stk. 2. Det samme gælder efter folkeskolelovens § 36, stk. 3, 2. pkt., hvis forældrene ønsker, at barnet skifterskole under skoleforløbet, herunder til distriktsskolen.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 40, stk. 2, nr. 4,træffer kommunalbestyrelsen beslutning om suspensi-on i ganske særlige tilfælde fra reglerne om optagelse i en af kommunens folkeskoler i medfør af § 36, stk. 3.Kommunalbestyrelsen gives dermed mulighed for at træffe beslutning om, at der i ganske særlige tilfældekan suspenderes fra det frie skolevalg, jf. folkeskolelovens § 36, stk. 3. Beslutningen herom træffes på etkommunalbestyrelsesmøde i forbindelse med fastsættelse af de mål og rammer for skolernes virksomhed,som kommunalbestyrelsen i øvrigt skal træffe beslutning om i medfør af folkeskolelovens § 40, stk. 2.

Forslaget indebærer, at det er kommunalbestyrelsen, der kan beslutte, om der kan suspenderes fra det frieskolevalg i kommunen. Kommunalbestyrelsen vil herefter kunne delegere stillingtagen vedrørende konkreteklasser eller evt. klassetrin til forvaltningen. I hvilke helt konkrete tilfælde og hvordan suspension nærmereskal finde sted, udmøntes herefter af forvaltningen.De ganske særlig tilfælde, hvori suspension fra reglerne om frit valg kan finde sted, vedrører helt konkreteproblemstillinger på skolerne i helt konkrete klasser. Den foreslåede bestemmelse giver således hjemmel tilat kunne afvise elever, der søger optagelse på en af kommunens folkeskoler efter reglerne om frit valg, for atkunne beskytte særligt sårbare klasser af pædagogiske årsager. Kommunalbestyrelsen kan med andre ordgive mulighed for, at særligt sårbare klasser eller evt. klassetrin kan ”fredes” i en kortere eller længere perio-de, hvis den finder det hensigtsmæssigt.Den foreslåede bestemmelse giver ikke adgang til at afvise elever afhængig af den enkelte elevs forudsæt-ninger eller lignende. Der kan ikke opstilles kriterier for optagelsen efter denne bestemmelse. Der vil såledesikke kunne foretages suspension fra reglerne om frit valg fx i forhold til elever fra andre kommuner, der øn-sker optagelse på en skole i kommunen.Suspension af fritvalgsreglerne i forhold til konkrete klasser eller evt. klassetrin udmøntes af forvaltningenpå baggrund af indstilling fra skolelederen på den pågældende skole.Suspension kan i det konkrete tilfælde findes nødvendig, fx hvis en klasse allerede har modtaget nye eleversamme år, hvis der er særlige grunde til et lavt elevtal i klassen, eller hvis der er meget uro i klassen. Disseforhold kan være særligt problematiske, når der er tale om ensporede skoler eller i øvrigt skoler, hvor derikke er alternative placeringsmuligheder. Derfor kan der være behov for, at en klasse eller evt. et klassetrinpå en skole ikke skal modtage nye elever i en periode.Suspension vil under alle omstændigheder i de udvalgte konkrete tilfælde skulle begrundes i saglige kriterier,hvorved det bl.a. skal sikres, at der ikke fastsættes mål og rammer for suspensionen, som kan bidrage tilulovlig forskelsbehandling.Den konkrete suspension af det frie valg skal endvidere løbende tages op til revision for at kunne overholdekravet om saglighed. Det vil typisk indebære, at der skal udarbejdes en plan for, hvilke formål man ønsker atopnå med suspensionen og hvornår.Som anført sker suspensionen fra det frie valg ikke på baggrund af en vurdering af den enkelte elev, menalene af hensyn til den sårbare klasse. Det betyder ikke, at skoler og forvaltninger ikke skal forholde sig til deelever, der ønsker at skifte skole. Evalueringen af fritvalgsreglerne har således identificeret få men alvorligeproblemer forbundet med mange skoleskift (skolezapning) for så vidt angår elever med sociale problemer.Derfor skal problemerne i denne sammenhæng normalt løses ved inddragelse af de sociale myndigheder, ogikke ved afvisning af elever, der søger optagelse på en ny skole.Skolelederne er allerede forpligtet til at foretage en underretning af de sociale myndigheder i forbindelse medskoleskift, hvis det vurderes at være i strid med barnets tarv. Det fremgår således af servicelovens § 153, atpersoner, der udøver offentlig tjeneste eller hverv, skal underrette den kommunale forvaltning, hvis de underudøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18år kan have behov for særlig støtte fx med det formål, at understøtte barnets eller den unges skolegang ogsikre kontinuitet i opvæksten, jf. servicelovens § 46, stk. 1.