BUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 136: Børne- og undervisningsministerens talepapir brugt ved besvarelsen af samrådsspørgsmål X-Æ den 21. februar 2012

1. IndledningUdvalget har stilet mig fire spørgsmål efter ønske fra Alex Ahrendtsen (DF)om øget tilgang af elever til det, som spørgeren kalder etnisk baserede og mus-limske frie grundskoler.2. Overskrift 2Spørgsmål X ”Hvad agter ministeren at foretage sig for at modvirke oprettelsen afflere etnisk baserede og muslimske fri- og privatskoler?”

Spørgsmålet synes at lægge op til, at der er behov for yderligere stramninger affriskolelovgivningen med det formål at gøre det vanskeligt at oprette det, der ispørgsmålet betegnes som ”etnisk baserede og muslimske fri- og privatskoler”.Det er jeg ikke enig i.Skolefrihed er en grundlæggende dansk værdi, som rækker tilbage til Grundt-vigs tid, og som der i skoleverden historisk er kæmpet for.Skolefriheder sågar fastsat i vores Grundlovs § 76.Det er i tillæg hertil væsentligt, at skolefriheden erlige for alle,uanset tro ellerafstamning.Dette følger af Grundlovens § 70. Denne bestemmelse i Grundloven indeholderet forbud mod forskelsbehandling på grundlag af tro og afstamning.

Det er derfor ikke er muligt i regler om anmeldelse og drift af en fri grundskoleat forskelsbehandle med den begrundelse, at skolen har et bestemt religiøstgrundlag eller dens elever har en bestemt etnisk baggrund.I modsætning til Dansk Folkeparti vil regeringenikke begrænse mulighedenfor alle forældre uanset tro eller etnisk oprindelse til som alternativ til folke-skolen at vælge at opfylde deres børns undervisningspligt ved at melde deresbørn ind i en fri grundskole.Det er vigtigt – også for folkeskolen – at der for alle er et sådant alternativ tilfolkeskolen.Regeringen vil derimodfokusere på folkeskolen.Det er nemlig først og fremmest behov for at styrke folkeskolen.Jeg vil derfor arbejde for at styrke folkeskolen, herunder at gøre denattraktivfor alle -uanset etnicitet og religion. Og uanset sociale og faglige forudsætnin-ger.En styrkelse af folkeskolen for alle vil som sidegevinst også generelt skulle be-tyde, at færre forældre vil have behov for at vælge alternativet til folkeskolen.Der er mange udfordringer, som en reform af folkeskolen skal adressere.En af dem er de tosprogede elevers faglige efterslæbved folkeskolens af-gangsprøver og i for eksempel PISA-undersøgelserne. Det viser tydeligt, atfolkeskolen har en udfordring i forhold til at imødekomme tosprogede eleversbehov godt nok.Det gælder i første række i forhold til det faglige, hvor skolerne skal blive bed-re til at udvikle de tosprogede eleverssproglige kompetencer,så de får mereud af undervisningen.3

Samtidig er det også vigtigt, atalle elever trivesog bliver anerkendt og værd-sat for de evner og ressourcer, de har, uanset deres baggrund.Det er utrolig vigtigt, at vi har en mangfoldig folkeskole for alle – fagligt ogsocialt.Derfor er det bedste, vi kan gøre at udvikle en fagligt stærk folkeskole, der harplads til alle, og dermed også er så attraktiv, at mange flere vil vælge den til –både tosprogede forældre og alle andre.Det vil jeg arbejde for.Regeringen har i øvrigtallerede iværksat initiativer,der skal styrke skolernesmuligheder for at give de tosprogede elever et bedre undervisningstilbud.Det gælder bl.a.udviklingsprogrammet for styrkelse af tosprogede eleversfaglighedHer får 14 skoler med mange tosprogede elever og særlige udfordringer i for-hold til det faglige niveau en ekstra håndsrækning til at iværksætte målrettedeindsatser for at løfte elevernes faglige niveau.Programmet planlægges gennemført over en treårig periode.Regeringen har tillige forlænget og udvidetTosprogs-Taskforcen.Den betyder, at endnu flere kommuner og skoler kan få direkte hjælp og råd-givning til blandt andet at blive bedre til at udvikle elevernes sprog og mødedem med anerkendelse og blik for deres ressourcer.Som noget nyt vil Tosprogs-Taskforcen også kunne rådgive i forhold til børn idaginstitutioner.

Endvidere har regeringen iværksat projektet’Målrettet indsatser for tospro-gede elever’.Projektet skal i første omgang kortlægge kommuners og skolers indsatser for atsikre, at tosprogede elever får gode faglige resultater, trives og påbegynder enungdomsuddannelse.Dernæst skal der gennemføres eksperimentelle forsøg på baggrund af resulta-terne fra kortlægningen.Projektet skal afsluttes med en formidling af projektets resultater via Tosprogs-Taskforcen.Endelig vil jeg ikke mindst pege påinklusionsinitiativet,som bestemt ogsåskal komme de tosprogede elever til gode.Disse initiativer vil blive styrket af, at den kommende reform af folkeskolensom nævnt også vil have til formål at styrke folkeskolens evne til at tage håndom tosprogede elevers behov.Målet med reformen er, at forbedre alle elevers faglige niveau med særligt fo-kus på dansk og matematik.I dag har elevernes baggrund (køn, etnicitet, økonomi, kultur) desværre for storbetydning for deres resultater og muligheder.Overskriften for reformen bliver derfor”En fagligt stærk folkeskole – for al-le”.Regeringen har indbudt folkeskolens interessenter til etpartnerskabfor atskabe forståelse og ejerskab til de forandringer, som er nødvendige for at få enbedre folkeskole. Jeg vil i foråret 2012 drøfte folkeskolens udfordringer og væ-sentlige indsatsområder med folkeskolens parter.5

I folkeskolereformen vil indgå etudviklingsprogrammed en fælles ambitiøsramme for nationalt prioriterede udviklingsprojekter.Allerede i skoleåret 2012/13 igangsætter regeringen som nævnt et udviklings-projekt med skoler, hvor der er en stor andel tosprogede.Det er ambitionen, at vi i løbet af projektets 3-årige løbetid kan vise, at indsat-serne fører til styrkede faglige færdigheder for tosprogede.

Ministeriet har ikke dokumenteret viden om, hvilke årsager der er til, at flereog flere ikke-vestlige forældre sender deres børn på frie grundskoler.Det skyldes, at ministeriet ikke har mulighed for at bede det, som spørgerenkalder ”indvandrerforældre”, eller andre forældre i øvrigt til børn i frie grund-skoler om at give oplysning til ministeriet om deres bevæggrunde for at vælge,at deres børn skal gå i en fri grundskole.Dette er efter lovgivningen en privatsag for de enkelte forældre.Men generelt vil jeg mene, at indvandrerforældres bevæggrunde til at vælge enfri grundskole for deres børn vel nok er de samme, som får andre forældre til atvælge en fri grundskole frem for en folkeskole.For jeg er sikker på, at alle forældre vælger den skole, de tror giver deres børndet bedste afsæt for resten af livet.6

Som jeg allerede har nævnt i mit svar på spørgsmål X kan der for mange ind-vandrerforældre desværre primært være er tale om et fravalg af folkeskolen, dafolkeskolen indtil nu ikke har formået at løfte eleverne fagligt i tilstrækkeliggrad.Det er derfor vigtigt, at vi ved den kommende folkeskolereform får vendt den-ne uhensigtsmæssige udvikling.Vi skal have som et af målene for reformen af folkeskolen, at færre forældreuanset etnicitet vælger folkeskolen fra, fordi de har grund til at være utilfredsemed kvaliteten af undervisningen.Jeg skal i øvrigt henvise til mit svar på spørgsmål X.

Indledningsvis kan jeg ikke undlade at undre mig over spørgsmålet.Men jeg har – naturligvis - intet grundlag for som anført i spørgsmålet at mene,at indvandrerforældre har racistiske motiver for at vælge frie grundskoler forderes børn.Jeg må også tage afstand fra sammenblandingen i spørgsmålet mellem racismeog islam som religion.

For der er naturligvis ikke noget som helst betænkeligt ved, at nogle forældrevælger en fri grundskole til deres børn med den begrundelse, at skolen byggerpå en bestemt religion som for eksempel islam – eller for den sags skyld kri-stendom.Det er jo en væsentlig del af kernen i vores skolefrihed.Det er netop derfor, at vi blandt de mange frie grundskoler kan tælle mangeskoler med et bestemt religiøst grundlag.5. Spørgsmål ÆSpørgsmål Æ: ”Hvad vil udviklingen, jf. samrådsspørgsmål X-Z, betyde for sammen-hængskraften og integrationen, hvis tendensen fortsætter?”

Jeg forventer som nævnt i mit svar på spørgsmål X, at den kommende reformaf folkeskolen og tilbuddene til denne gruppe børn bl.a. vil betyde, at færreforældre til have behov for at vælge folkeskolen fra.De problemer, som en manglende styrkelse af folkeskolen ville betyde for vo-res land, er langt større end konsekvenserne af, at en gruppe af forældre i størreomfang end hidtil vælger de frie grundskoler.Jeg synes derfor som sagt, at vi hellere skal fokusere på, hvordan vi styrkerfolkeskolen, så vi vender tendensen.