Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12
BUU Alm.del Bilag 134
Offentligt
Til
Ministeriet for Børn og UndervisningDokumenttype
RapportDato
November 2011
EVALUERING AFMERE FRIT SKOLEVALG(2.0)
EVALUERING AFMERE FRIT SKOLEVALG (2.0)INDHOLD
1.2.2.12.22.32.43.3.13.23.33.44.4.14.24.34.45.5.15.25.35.46.6.16.26.37.
ResuméIndledningBaggrundFormål og fokusEvalueringens datagrundlagRapportens strukturBrugen af frit skolevalgDen aktuelle brug af frit skolevalgUdviklingen i brugen af frit skolevalgBarrierer for frit skolevalgDelkonklusion: Brugen af frit skolevalgForældrenes kendskab til og vurdering af det frieskolevalgForældrenes kendskab til lov om mere frit skolevalgForældrenes informationsbehov og motivation for valg afskoleVurdering af betydningen af det frie skolevalgDelkonklusion: Forældrenes kendskab til og vurdering af detfrie skolevalgBetydningen af frit skolevalg for segregeringUdvikling i segregeringSammenhængen mellem lov om mere frit skolevalg ogsegregeringKommunernes integrationsarbejde i forhold til frit skolevalgDelkonklusion: Betydningen af frit skolevalg for segregeringAdministrative, faglige og sociale konsekvenser af fritskolevalgBetydningen af frit skolevalg for kommunernes og skolernesadministrationFaglige og sociale problemer forbundet med skoleskiftDelkonklusion: administrative, faglige og socialekonsekvenser af frit skolevalgKonklusion
1445691111131722232324273132323438434444464950
BILAGBilag 1: Population og besvarelserBilag 2: Sammenhæng ml. uddannelse og udvalgte spørgsmålBilag 3: Opdeling af anveldelse af redskaber på andel af elevermed anden etnisk baggrund end danskBilag 4: Opdeling af karakteristika for modtagerskoler på andel afelever med anden etnisk baggrund end danskBilag 5: Kommuner med flest elever med anden etnisk baggrund enddansk
RambøllHannemanns Allé 53DK-2300 København ST +45 5161 1000F +45 5161 1001www.ramboll-management.dk
MERE FRIT SKOLEVALG (2.0)
1
1.
RESUMÉ
Rambøll Management Consulting (Rambøll) har for Ministeriet for Børn og Undervisning gennem-ført en evaluering af frit skolevalg i perioden juni til september 2011. Formålet med evalueringener at vurdere virkningerne af reglerne om det frie skolevalg. Konkret skal evalueringen fokuserepå:•••••Det frie valgs effekt og betydning for øget tilfredshed hos borgerne, forældrenes engagementi skolen og kravene til kvalitet og dokumentation i skolens virksomhed.Det frie valgs betydning for antallet af skoleskift og evt. problemer forbundet hermed såvelfor den skoleskiftende elev som for klassen.Barrierer for det frie skolevalg, herunder kommunernes frihed til at fastsætte klassekvotien-ter og i øvrigt indrette sit skolevæsen, som den finder mest hensigtsmæssigt.De nuværende reglers betydning for omfanget af administrative opgaver forbundet med detfrie valg for både den kommunale forvaltning og de enkelte skoler.Sammenhængen mellem frit skolevalg og kommunernes integrationsarbejde.
Baggrunden for evalueringen er, at forældre med lov nr. 335 af 18. maj 2005 om ændring af fol-keskoleloven (Mere frit skolevalg inden for og over kommunegrænser) fik krav på at få deresbarn optaget i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune – for-udsat at der er plads på den ønskede skole. Loven trådte i kraft 1. august 2005. Loven blev eva-lueret første gang i 2007. Evalueringen blev gennemført på et tidspunkt, hvor loven kun havdevirket i halvandet år og på et tidspunkt, hvor dataindsamlingen faldt sammen med kommunalre-formen. På den baggrund besluttede forligspartierne at udsætte lovrevisionen til et tidspunkt, lo-ven havde virket i yderligere tre år med henblik på lovrevision i folketingsåret 2011/12. Det er pådenne baggrund, at nærværende evaluering skal ses.Evalueringen er baseret på kvalitative og kvantitative data. De kvantitative data består af enspørgeskemaundersøgelse blandt forældre til elever i folkeskolen og en spørgeskemaundersøgel-se blandt kommuner. Desuden er der brugt tilgængelige registerdata. De kvalitative data i evalu-eringen er tilvejebragt gennem casestudier i fem kommuner, hvor kommunale chefer, skolelede-re og forældrebestyrelsesmedlemmer er blevet interviewet. Det er overordnet Rambølls vurde-ring. at evalueringen er baseret på solide data, hvad angår vurderingen af den nuværende situa-tion omkring brug af frit skolevalg. Hvad angår udviklingen over tid, er data mere sparsomme, dader ikke er tilgængelige data om udgangssituationen, og dermed baseres evalueringen på detteområde på vurderinger indsamlet gennem kommunerne.Tema: Det frie valgs effekt og betydning for øget tilfredshed hos borgerne, forældrenesengagement i skolen og kravene til kvalitet og dokumentation i skolens virksomhed.Evalueringen viser, at 82 pct. af forældrene vurderer, at det frie skolevalg er en god ordning.Uanset om barnet går i distriktsskolen eller en anden folkeskole er 82 pct. af forældrene tilfredsemed deres barns skole. Der er således ikke markante forskelle på tilfredsheden mellem de togrupper. I forlængelse heraf angiver halvdelen af forældrene, at det frie skolevalg betyder, at deer mere tilfredse med deres barns skole, mens lidt færre vurderer, at det gør dem mere engage-rede i deres barns skole. Dog er der en tendens til, at forældre fra husstande med lavt uddannel-sesniveau vurderer, at muligheden for frit skolevalg betyder, at de er mere tilfredse med og mereengagerede i deres barns skole end forældre fra husstande, hvor uddannelsesniveauet er højere.En mindre andel af kommuner vurderer, at lov om mere frit skolevalg betyder, at forældrene ermere engagerede i og tilfredse med deres barns skole. Endelig vurderer en mindre andel afkommunerne, at lov om mere frit skolevalg har betydet, at forældrene stiller større krav til do-kumentation af skolens virksomhed og til kvalitet i skolens virksomhed. Samlet set tegner der sigikke noget klart billede af det frie skolevalgs betydning på dette område.Tema: Det frie valgs betydning for antallet af skoleskift og eventuelle problemer for-bundet hermed såvel for den skoleskiftende elev som for klassen.Andelen af forældre, der gør brug af frit skolevalg, tåler sammenligning med andelen af forældre,der bruger de frie grundskoler. 12 pct. af forældrene til børn i folkeskoler har gjort brug af detfrie skolevalg. Det svarer til omkring ti procent af forældrene i folkeskoler og frie grundskoler. 14
MERE FRIT SKOLEVALG (2.0)
2
pct. af forældrene har valgt en fri grundskole til deres barn. Videre viser evalueringen, at der ersmå forskelle i uddannelsesniveauet mellem de forældre, der har valgt distriktsskolen og dem,der har valgt en anden folkeskole. I relation til udviklingen i brugen af frit skolevalg tyder analyseaf evalueringens registerdata på en faldende tendens i brugen af det frie skolevalg, mens analyseaf kommunernes vurderinger indikerer, at der har været en svag stigning i anvendelsen af fritskolevalg siden lovændringens implementering inden for og over kommunegrænser. På baggrundaf de foreliggende data kan der således ikke drages entydige konklusioner om udviklingen i bru-gen af frit skolevalg.Få forældre oplever problemer med skoleskift, og omvendt er der et stort flertal af forældrene,der oplever positive konsekvenser ved et skoleskift. Denne tendens genfindes i forhold til kom-munerne, hvor den største gruppe kommuner vurderer, at det sjældent giver problemer for denenkelte elev, mens en mindre gruppe vurderer, at det hyppigt giver problemer. I forhold til densærlige problematik vedrørende skolezappere (elever, der hyppigt skifter skole) vurderer omkringen tredjedel af kommunerne, at frit skolevalg i meget høj grad, høj grad eller nogen grad har førttil flere skolezappere. Nærværende evaluering afdækker ikke omfanget af problematikken om-kring skolezappere, men evalueringen viser, at der kan være betydelige udfordringer forbundetmed hyppige skoleskift særligt for den skiftende elev. Kommunerne vurderer generelt, at dermindre hyppigt er problemer for klasser, end der er for de enkelte elever, der skifter.Tema: Barrierer for det frie skolevalg, herunder kommunernes frihed til at fastsætteklassekvotienter og i øvrigt indrette sit skolevæsen, som den finder mest hensigts-mæssigt.De betydeligste barrierer relaterer sig til manglende kapacitet og geografisk afstand. Elever medbehov for specialundervisning har et mere begrænset frit skolevalg, idet alle former for special-undervisning ikke tilbydes på alle skoler. Har en elev for eksempel brug for særligt tilrettelagtundervisning uden for den almindelige undervisningstid i et eller flere fag, er der 34 af 73 kom-muner, der kun har dette tilbud i mindre end en tredjedel af skolerne. Afdelingsskoler – det vilsige skoler med mere end ét undervisningssted for samme klassetrin – udgør principielt en ind-skrænkning af det frie skolevalg, men der er ikke i evalueringen dokumentation for, at det i prak-sis er en betydende barriere. Forældrene har generelt et godt kendskab til lov om mere frit sko-levalg, og manglende kendskab udgør således ikke en væsentlig barriere for det frie skolevalg.Tema: De nuværende reglers betydning for omfanget af administrative opgaver for-bundet med det frie valg for både den kommunale forvaltning og de enkelte skoler.Der er betydelige forskelle i kommunernes vurdering af de administrative byrder forbundet medfrit skolevalg. Det gælder både typen af administrative opgaver, og det gælder vurderingen af,hvor omfattende disse opgaver er. Der kan peges på to mulige forklaringer på disse forskelle. Fordet første kan de skyldes forskelligt omfang af brugen af frit skolevalg. For det andet kan detskyldes forskellige organisering af administrationen af frit skolevalg.Tema: Sammenhængen mellem frit skolevalg og kommunernes integrationsarbejde.I relation til sammenhængen mellem frit skolevalg og kommunernes integrationsarbejde giverevalueringen samlet set anledning til konklusioner på to niveauer – et lokalt og et nationalt ni-veau. Formålet med evalueringen i relation til dette tema har udelukkende været at undersøgedet nationale niveau med henblik på at kunne give en (kvantitativt baseret) vurdering af sam-menhængen mellem frit skolevalg og kommunernes integrationsarbejde. Dog bidrager evaluerin-gen i begrænset omfang også med viden om sammenhængen på herimellem på lokalt (kommu-nalt) niveau. Pådet lokale niveauviser evalueringen en tendens til, at en større andel af kom-muner med en relativt høj andel af elever med anden etnisk baggrund end dansk vurderer, at lo-ven om mere frit skolevalg har ført til øget segregering. Evalueringen peger på, at for de kom-muner, der oplever øget segregering, kan det skabe betydelige udfordringer for kommunernesintegrationsarbejde. I denne forbindelse skal det nævnes, at de fem kommuner i Danmark, derhar de højeste andele af elever med anden etnisk baggrund end dansk, tilsammen har knap 40pct. af eleverne med anden etnisk baggrund end dansk på landsplan. Grundet evalueringens for-mål er problemstillinger for kommuner med høje andel elever med anden etnisk baggrund enddansk dog ikke undersøgt nærmere. Pådet nationale niveauviser evalueringen, at segregeringen(ujævn fordeling af elever med anden etnisk baggrund end dansk) på nationalt niveau har væretstabil i skoleårene 2007/2008-2009/2010. Dog har der i perioden været 38 kommuner, som har
MERE FRIT SKOLEVALG (2.0)
3
oplevet en stigning i segregeringen, mens 56 kommuner har oplevet et fald i segregeringen.Evalueringen fra 2007 viser ligeledes, at segregeringen i perioden 2003/4-2006/7 holdt et stabiltniveau. Når resultaterne af de to evalueringer sammenholdes, er der således ingen indikationerpå, at lov om mere frit skolevalg overordnet set fører til øget segregering. I forlængelse heraf vi-ser evalueringen, at få kommuner vurderer, at lov om mere frit skolevalg har ført til øget segre-gering. Således er det Rambølls vurdering, at der kan være kommuner, hvor loven har øget se-gregeringen, selv om det ikke er det generelle billede.Evalueringen viser, at kun 10 ud af 73 kommuner angiver, at påvirkning af fordeling af elevermed anden etnisk baggrund end dansk er et vigtigt selvstændigt mål i kommunen, mens 20kommuner angiver, at dette er et mål, men at det ikke er højt prioriteret. For knap halvdelen afkommunerne er påvirkning af fordeling af elever med anden etnisk baggrund end dansk ikke etmål. Evalueringen viser, at få kommuner vurderer, at deres muligheder for at modarbejde segre-gering er blevet forringet som følge af loven.
MERE FRIT SKOLEVALG (2.0)
4
2.
INDLEDNING
I dette afsnit præsenteres baggrunden for evalueringen samt evalueringens formål, fokus og da-tagrundlag. Afslutningsvis præsenteres rapportens struktur.2.1BaggrundLov nr. 335 af 18. maj 2005 om ændring af folkeskoleloven (Mere frit skolevalg inden for og overkommunegrænser) (herefter lov om mere frit skolevalg) trådte i kraft 1. august 2005.1Loven gi-ver forældrene krav på at få deres barn optaget i en folkeskole efter eget valg i bopælskommu-nen eller i en anden kommune – forudsat at der er plads på den ønskede skole. Forældre får så-ledes en lovsikret ret til at vælge mellem folkeskoler i og uden for egen kommune. Hvor kommu-nerne tidligere kunne beslutte at give forældre et valg, bliver de med loven forpligtet til at giveforældre valgmuligheder. Endelig betyder loven, at skolelederne ikke længere har mulighed for atafvise forældrene af pædagogiske hensyn, idet den ønskede skole ikke skal erklære sig villig til atoptage barnet.Med loven om mere frit skolevalg ønskede daværende regering at styrke forældrenes mulighederfor selv at kunne påvirke deres levevilkår ved at vælge den folkeskole, der bedst passer til denenkelte families behov. Det er forventningen, at valgmuligheder i folkeskolen giver større til-fredshed og fremmer forældrenes engagement i skolen. I lovbemærkningerne udtrykkes der enforventning om, at den lokale distriktsskole fortsat vil være det foretrukne valg for langt de flesteforældre.Det skal bemærkes, at der er forskellige bestemmelser, som vedrører frit skolevalg, og som vide-reføres uændret. Således er det fortsat kommunalbestyrelsen, der beslutter kommunens skole-struktur, hvilket blandt andet indebærer muligheden for at fastsætte den maksimale klassestør-relse til mindre end 28. Forældrenes ret til at få barnet optaget i distriktsskolen opretholdes lige-ledes, og kommunalbestyrelsen er således fortsat forpligtet til at fastlægge kapaciteten på sko-lerne, således alle børn kan optages på deres distriktsskole.Har en skole flere ansøgere fra andre skoledistrikter, end der er plads til, skal der vælges mellemansøgerne ud fra objektive kriterier (for eksempel afstand) fastsat af kommunalbestyrelsen.Loven præciserer samtidig, at elevens særlige behov betinger valget af skole. Der kan for ek-sempel være behov for specialundervisning eller danskundervisning i modtagelsesklasse. Benyt-ter forældre det frie skolevalg, er kommunen ikke forpligtet til at tilbyde transport af eleverne.Lov nr. 594 af 24. juni 2005 om ændring af folkeskoleloven2(Styrket undervisning i dansk somandetsprog, herunder ved udvidet adgang til at henvise tosprogede elever til andre skoler end di-striktsskolen)3begrænser det frie skolevalg, idet den giver kommuner mulighed for at henviseelever med et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte til modtagelsesklasser og hold med basis-undervisning eller almindelige klasser på en anden skole end distriktsskolen.Lov om mere frit skolevalg blev første gang evalueret i 2007.4Evalueringen konkluderede blandtandet, at loven for de fleste kommuner og skoler havde begrænset betydning, idet stigning i bru-gen af frit skolevalg havde været svag. Dette gjaldt både frit skolevalg inden for de enkeltekommuner og mellem kommuner. Evalueringen viste også, at der var udbredt opbakning til det1
Lov om ændring af lov om folkeskolen (Mere frit skolevalg inden for og over kommunegrænser). Den relevante bestemmelse (§ 36
Stk. 3) i folkeskoleloven lyder: ”Forældre har krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen eller ien anden kommune, under forudsætning af, at det kan ske inden for de rammer, kommunalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat ihenhold til § 40, stk. 2. Det samme gælder, hvis forældrene ønsker, at barnet skifter skole under skoleforløbet, herunder til distrikts-skolen. Hvis det ikke er muligt at imødekomme alle ønsker om optagelse i en anden skole end distriktsskolen, sker optagelse efter ret-ningslinjer fastsat af kommunalbestyrelsen i skolekommunen for, hvilke børn der skal optages først.”23
Herefter "lov om henvisning af elever med et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte".Den relevante bestemmelse i loven (§ 5, stk. 8) lyder: ”Undervisningsministeren kan i forbindelse med fastsættelse af regler om un-
dervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn, jf. stk. 7, tillige fravige § 36, stk. 2 og 3, i tilfælde, hvor det ved optagelsenvurderes, at eleven har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte, og det vurderes at være pædagogisk påkrævet at henvise eleven tilen anden skole end distriktsskolen. Vurderingen skal foretages ud fra en individuel vurdering af elevens sproglige behov.”4
Evaluering af mere frit skolevalg, Rambøll Management, 2007.
MERE FRIT SKOLEVALG (2.0)
5
frie skolevalg blandt forældre. Evalueringen blev gennemført på et tidspunkt, hvor loven kunhavde virket i halvandet år, og hvor dataindsamlingen faldt sammen med kommunalreformen. Påden baggrund besluttede forligspartierne at udsætte lovrevisionen, til loven havde virket i yderli-gere tre år, hvilket vil sige, at loven skal tages op til revision i folketingsåret 2011/12.2.2Formål og fokusFormålet med denne evaluering er at vurdere virkningerne af reglerne om frit skolevalg. Konkretskal evalueringen bidrage med data til det udvalg5, som Ministeriet for Børn og Undervisning harnedsat for at rådgive om lovrevisionen. Udvalget skal på baggrund af evalueringen analyserevirkningerne af det frie skolevalg og komme med konkrete anbefalinger om eventuelle behov forregelændringer eller andre tiltag på området i en afrapportering til den ansvarlige minister.Evalueringen skal ifølge opgavebeskrivelsen dække følgende temaer:•Det frie valgs effekt og betydning for øget tilfredshed hos borgerne, forældrenes engagementi skolen og kravene til kvalitet og dokumentation i skolens virksomhed. En særlig problematiki den sammenhæng er forældres holdninger til/oplevelser med afdelingsopdelte skoler.Det frie valgs betydning for antallet af skoleskift og evt. problemer forbundet hermed såvelfor den skoleskiftende elev som for klassen.Barrierer for det frie skolevalg, herunder kommunernes frihed til at fastsætte klassekvotien-ter og i øvrigt indrette deres skolevæsen, som de finder mest hensigtsmæssigt bl.a. ved atetablere store skoler med flere afdelinger. Dertil kommer barrierer relateret til specialunder-visning.De nuværende reglers betydning for omfanget af administrative opgaver forbundet med detfrie valg for både den kommunale forvaltning og de enkelte skoler.Sammenhængen mellem frit skolevalg og kommunernes integrationsarbejde, herunder for såvidt angår elevsammensætning og ghettodannelse.
••
••
Som det fremgår af tabellen nedenfor, indeholder denne evaluering en udvidelse af temaer i for-hold til evalueringen fra 2007. Det gælder blandt andet inddragelsen af betydningen af lovænd-ringen for forældrenes tilfredshed og engagement samt kvalitet i og dokumentation af skolensvirksomhed. Videre indeholder denne evaluering en belysning af problemer forbundet med skole-skift og et mere eksplicit fokus på barrierer for frit skolevalg. Endelig fokuserer denne evalueringpå administrative opgaver i relation til det frie skolevalg, hvor den første evaluering fokuseredepå afregningen mellem kommuner.
5
I udvalget er følgende organisationer repræsenteret: Kommunernes Landsforening, Skole og Forældre, Skolelederne og Integrati-
onsministeriet. Desuden deltager en forsker fra Anvendt Kommunal Forskning.
MERE FRIT SKOLEVALG (2.0)
6
Tabel 2.1: Oversigt over temaer og evalueringsspørgsmål i henholdsvis 2011- og 2007-evalueringen
Tema i kommissorium for 2011-evalueringDet frie valgs effekt og betydning for øget tilfredshedhos borgerne, forældrenes engagement i skolen ogkravene til kvalitet i og dokumentation af skolensvirksomhed.Det frie valgs betydning for antallet af skoleskift ogevt. problemer forbundet hermed såvel for den sko-leskiftende elev som for klassen.
Evalueringsspørgsmål i 2007-rapportHvordan bruger og ser forældre på det frie skolevalg?
Har lovændringen medført, at flere elever optages påen anden folkeskole end distriktsskolen, herunder iandre kommuner?Har lovændringen øget folkeskolens konkurrencekrafti forhold til frie grundskoler?I hvilket omfang og hvordan regulerer kommunernedet frie skolevalg?Har kommunerne implementeret lovændringen på enmåde, så valget af skole reelt er blevet mere frit?Virker reglerne om afregning mellem kommuner ipraksis uden at medføre unødvendige administrativebyrder i kommunerne?
Barrierer for det frie skolevalg, herunder kommuner-nes frihed til at fastsætte klassekvotienter og i øvrigtindrette deres skolevæsen, som de finder mest hen-sigtsmæssig, bl.a. ved at etablere store skoler medflere afdelinger.De nuværende reglers betydning for omfanget afadministrative opgaver forbundet med det frie valgfor både den kommunale forvaltning og de enkelteskoler.
2.3
Evalueringens datagrundlagDataindsamlingen fokuserer på elever i folkeskolen og kun i begrænset omfang på elever i friegrundskoler. Denne prioritering er begrundet i et ønske om at få de bedst mulige data omkringbrugerne af frit valg i folkeskolen.I nedenstående boks præciseres, hvordan begreberne "frit skolevalg", "naturligt skoleskift" og"distriktsskole" er brugt i nærværende evaluering.Boks 2.1: Definition af centrale begreber i evalueringen
Forældre harbenyttet det frie skolevalg,hvis de:1. Har valgt at lade deres barn begynde i 0. klasse i en anden skole end distrikts-skolen2. Har valgt, at deres barn skal skifte skole, uden der var tale om et naturligt sko-leskift. Disse elever kaldes i evalueringenskoleskiftere.Vednaturligt skoleskiftforstås følgende:•••Skoleskift som følge af flytningSkoleskift som følge af at skolen ikke tilbyder undervisning på alle klassetrinSkoleskift som følge af lukning eller sammenlægning af skoler (tvunget skole-skift).
Distriktsskolener den folkeskole, som husstandens børn hører til i et givent skoleår.
Spørgeskemaundersøgelse blandt forældreDer er gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn i folkeskolen. Undersø-gelsens målgruppe er samtlige børn i skolealderen (født i 1996-2005), som går i en kommunalfolkeskole eller i en specialskole.
MERE FRIT SKOLEVALG (2.0)
7
Bruttostikprøven består af et udtræk fra CPR-registeret bestående af 2.500 tilfældigt udvalgtebørn, hvoraf:
••
1.250 simpeltilfældigt udvalgte CPR-numre i intervallet 010104-3112051.250 simpeltilfældigt udvalgte CPR-numre i intervallet 010196-311203.
I bruttostikprøven er forældre til børn født i 2004-2005 overrepræsenteret med henblik på at op-nå tilstrækkelig mange besvarelser fra forældre til børn i 0. og 1. klasse, da dette bidrager til atsikre sammenligneligheden med 2007-evalueringen.I praksis forløb dataindsamlingen således, at Rambøll den 9. august 2011 sendte varslingsbrev tilforældrene til 2.000 børn (1.000 børn født i 1996-2003 og 1.000 børn født i 2004-2005) med in-formation om formålet med undersøgelsen samt et link til besvarelse af skemaet via internettet.Den 16. august sendte Rambøll brev til forældrene til yderligere 500 børn (fordelt lige på de toaldersgrupper). Sidstnævnte blev gennemført, da det viste sig, at den andel af forældre, der blevsorteret fra i starten af besvarelsen af spørgeskemaet, fordi de ikke indgik i målgruppen, var væ-sentlig større end forventet. Fra den 16. august påbegyndtes telefonisk opfølgning til responden-terne med tilbud om telefoninterview.På baggrund af de 2.500 spørgeskemaer er der opnået 1.233 svar. Det giver en svarprocent på49. Tages der højde for, at en del af populationen ikke har deres børn i folkeskolen og dermedikke er en del af populationen opnås en svarprocent på 59 (se bilag 1 for detaljer).Der er indkommet svar fra 111 forældre til børn med anden etnisk baggrund end dansk. Detteudgør 9 pct. af stikprøven, hvilket svarer nogenlunde til indvandreres og efterkommeres andel afgrundskoleelever på 10 pct.6Svarprocenten for indvandrere og efterkommere er lavere end forpersoner med etnisk dansk baggrund. Svarprocent for såvel indvandrere som efterkommere er36 pct., mens den for personer med dansk baggrund er 51. Der er indkommet 22 svar fra foræl-dre til børn på specialskoler. På grund af antallet og de specielle vilkår, der omgiver denne grup-pe, er de taget ud af analysen. Svarene på de åbne spørgsmål er analyseret for denne gruppe ogindgår i diskussionen af specialundervisning som barriere. I datasættet er der 148 svar fra skole-skiftere på folkeskoler fraregnet specialskoler.Det skal bemærkes, at der i respondentgruppen er en markant højere andel af personer med envideregående uddannelse, end der kan forventes at være i stikprøven. Uddannelsesbaggrunden istikprøven kendes ikke, men ifølge Danmarks Statistik var der i 47 pct. af alle familier med børnen person med en videregående uddannelse. I stikprøven angiver 69 pct., at den højeste uddan-nede i familien har en videregående uddannelse. Det er Rambølls erfaring, at dette mønster ertypisk for brugerundersøgelser. Der kan flere årsager til dette. En mulighed er, at der ikke kanfremskaffes brugbare kontaktoplysninger på en større del af de lavt uddannede for eksempel for-di de udelukkende benytter taletidskort. En anden mulighed kan være målefejl, som består i, atrespondenterne kan have en tendens til at ”overdrive” deres uddannelsesniveau. Eksempelvis varder i en spørgeskemaundersøgelse Rambøll gennemførte som led International Social SurveyProgram for Aalborg Universitet flere 18-20-årige, som angav lang videregående uddannelse somderes højeste uddannelse, selv om dette ikke er muligt. For at vurdere betydningen af skævhe-den har Rambøll lavet en række kryds mellem videregående uddannelse og variable. Der er enstatistisk signifikant sammenhæng mellem uddannelse og de undersøgte variable (med en und-tagelse) målt ved Chi2 (se bilag 2). Denne skævhed er naturligvis værd at have for øje ved læs-ning af evalueringen, men det er Rambølls vurdering, at skævheden ikke har afgørende betyd-ning for undersøgelsens resultater. Som det fremgår af tabel 3.3 er der eksempelvis små forskel-le i uddannelsesniveauet mellem de forældre, der har valgt distriktsskolen og dem, der har valgten anden folkeskole.I evalueringen fra 2007 indgik der svar fra 266 forældre til børn i 0. og 1. klasse. At populationeni denne evaluering er væsentligt større, bidrager til at sikre validiteten af evalueringen.
6
http://uvm.dk/service/Statistik/Folkeskolen%20og%20frie%20skoler/Elever/Tosprogede.aspx
MERE FRIT SKOLEVALG (2.0)
8
Afgrænsningen af populationen betyder, at forældre til børn i frie grundskoler ikke er omfattet afpopulationen. Det skyldes et ønske om at få et tilstrækkeligt stort antal respondenter fra folke-skolen, herunder et tilstrækkeligt stort antal respondenter med anden etnisk baggrund end danskog forældre, der har brugt frit skolevalg. I forhold til analysen af barrierer skaber denne afgræns-ning en potentiel skævhed, idet forældre til børn i frie grundskoler kan have valgt disse på grundaf oplevede eller forventede barrierer for frit skolevalg, hvorfor dette ikke indgår i evalueringen.Spørgeskemaundersøgelse blandt kommunerDer er gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt skolechefer i alle kommuner. Dataind-samlingen blandt skolechefer i de danske kommuner forløb således, at Rambøll den 8. august2011 sendte distributionsmail til alle 98 skolechefer med information om formålet med undersø-gelsen samt et link til besvarelse af skemaet via internettet. Fra den 16. august påbegyndtes te-lefonisk opfølgning blandt de skolechefer, som ikke havde besvaret skemaet på det tidspunkt.Dataindsamlingen blev afsluttet mandag den 29. august. 71 kommuner har besvaret hele spør-geskemaet, mens yderligere to har besvaret skemaet delvist.Frafaldet i kommuneundersøgelsen er belyst i bilag 1. Det fremgår, at de kommuner, der er fra-faldet, ikke adskiller sig fra populationen medhensyn til eksempelvis andel af elever med andenetnisk baggrund end dansk og segregeringsniveau. Der er en tendens til, at frafaldet stiger medkommunens størrelse (indbygger tal).I evalueringen fra 2007 indgik der svar fra 42 kommuner.CasestudierDer er gennemført telefoniske casestudier i 5 kommuner. Kommunerne er udvalgt med henblikpå at få repræsentation af kommuner med hhv. høj og lav segregering7og kommuner, hvor derforventes at være hhv. en stor og en lille anvendelse af frit skolevalg. Endelig er der taget hen-syn til, at der skal være kommuner, der anvender afdelingsskoler i betydelig grad, samt til at derskal være en geografisk spredning. Albertslund Kommune, Hjørring Kommune, Lolland Kommu-ne, Odense Kommune og Aarhus Kommune har deltaget i undersøgelsen.Casestudierne har i hver kommune bestået af telefoninterview med en chef for skoleområdet pådet kommunale niveau samt 3 til 4 skoleledere (i alt 17 skoleledere). Endelig er der gennemførtinterview med 3 forældrerepræsentanter. I evalueringen fra 2007 indgik tilsvarende 5 casestudi-er.RegisterdataEvalueringen trækker på registerdata fra Ministeriet for Børn og Undervisning på flere områder:•Brug af frit valg i forhold til elever, der begynder i 0. klasse (for 2007/08 til 2009/10) og sko-leskift mellem forskellige kommuner (for skift mellem 2008/09 og 2009/10 samt mellem2007/08 og 2008/09).Til brug for analysen af udviklingen i segregering er der beregnet et segregeringsindeks(nærmere beskrevet i afsnit 5.1) for alle landets kommuner for år 2007/2008-2009/2010.Søgningen i forbindelse skoleskift er analyseret i forhold til andelene af elever med anden et-nisk baggrund end dansk på de skoler, der søges til og fra.
••
I evalueringen fra 2007 blev der indhentet registerbaserede data i udvalgte kommuner.Evaluering fra 2007 og brugertilfredshedsundersøgelse af frit valgEvalueringen af mere frit skolevalg fra 2007 vil blive indarbejdet i rapporten løbende som sam-menligningsgrundlag. For at skabe sammenlignelighed er spørgeskemaer og spørgeguides i størstmuligt omfang genanvendt. På grund af de metodiske forskelle, der trods alt er mellem de toevalueringer, vil der ikke blive udformet tabeller, som direkte sammenstiller data fra de to evalu-eringer. I stedet vil sammenligningen blive foretaget mere overordnet.7
Høj og lav etnisk segregering henviser her til, hvor jævnt elever med anden etnisk baggrund end dansk er fordelt på skolerne i en
kommune
MERE FRIT SKOLEVALG (2.0)
9
Herudover trækker evalueringen på en brugertilfredshedsundersøgelse, som Rambøll har gen-nemført for Finansministeriet om frit valg bl.a. på skoleområdet.8Denne undersøgelse dækker enrække temaer med relation til denne evaluering. Undersøgelsen omfatter forældre til elever i så-vel folkeskoler som frie grundskoler.Boks 2.2: Definition af "etnisk baggrund"
Definition af etnisk baggrundI forhold til etnisk baggrund vil Danmarks Statistiks definitioner blive benyttet:•Indvandrereer født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere ogfødt i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personener født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer.Efterkommereer født i Danmark. Ingen af forældrene er både dansk statsborger ogfødt i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personener udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Når en ellerbegge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børnikke blive klassificeret som efterkommere. Fastholder danskfødte forældre imidlertidbegge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkom-mere.Personer med dansk oprindelseer personer – uanset fødested – der har mindst enforælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark.
•
•
Før skoleåret 2007/2008 indsamlede UNI-C oplysninger om tosprogede elever baseret pådefinitionen heraf i Folkeskoleloven (børn, der har et andet modersmål end dansk, og førstved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærerdansk). Denne definition ligger således til grund for data, der blev indsamlet i forbindelsemed evalueringen i 2007. Desuden er der i spørgeskemaet til kommunerne anvendttosprogsbegrebet i overensstemmelse med definitionen i Folkeskoleloven.I denne evaluering anvendes begrebet elever/forældre med anden etnisk baggrund enddansk som betegnelse, også når der refereres til resultater af spørgeskemaundersøgelsen,hvor tosprogsbegrebet ellers er anvendt.
Vurdering af datagrundlagetDet er Rambølls vurdering, at evalueringen har et stærkt grundlag, når det gælder vurderingen afreglernes aktuelle betydning, blandt andet på grund af de omfattende undersøgelser af forældresog kommuners vurdering af frit skolevalg. I forhold til at kunne vurdere udviklingen over tid erevalueringens udsagnkraft til en vis grad begrænset af, at der har været andre ændringer, derkan have betydning for skolevalg siden lovens vedtagelse. Det drejer sig blandt andet om gen-nemførelsen af kommunalreformen, som blandt andet betød harmonisering af den kommunaleregulering af skoleområdet. Væksten i afdelingsskoler (det vil sige skoler, der har flere end étundervisningssted for samme klassetrin) er et andet eksempel på forhold omkring folkeskolen,der har ændret sig siden lovændringen. Desuden har der ikke været en førmåling (baseline), somi evalueringen kan bruges som referencepunkt. For eksempel kendes niveauet for brug af fritskolevalg før lovens vedtagelse ikke. Dette gør sig også gældende for den nationale segregering.2.4Rapportens strukturRapporten indeholder foruden resumé og nærværende indledning fire analysekapitler og en kon-klusion. Kapitlerne ser ud som følger:•Kapitel 3analyserer brugen af frit skolevalg herunder de barrierer, der er identificeret fordet frie skolevalg
8
Rambøll (2010): Brugertilfredshedsundersøgelse vedrørende frit valg på henholdsvis dagtilbudsområdet og skoleområdet
MERE FRIT SKOLEVALG (2.0)
10
•
•
••
Kapitel 4består af en analyse af forældrenes kendskab til og vurdering af ordningen. Dettekapitel indeholder også vurderinger at betydningen af frit skolevalg for forældretilfredshed ogengagementKapitel 5er det første af to kapitler, der analyserer konsekvenser af frit skolevalg. I dettekapitel analyseres konsekvenserne i forhold til fordelingen af elever med anden etnisk bag-grund end danskKapitel 6analyserer de administrative konsekvenser af lovgivningen samt konsekvensernefor den enkelte elev og for klassenKapitel 7indeholder evalueringens konklusioner.
MERE FRIT SKOLEVALG (2.0)
11
3.
BRUGEN AF FRIT SKOLEVALG
Den aktuelle status for forældres brug af frit skolevalg analyseres indledningsvist i dette afsnittet.Herefter vurderes udviklingen i brug af frit skolevalg, herunder betydningen for søgningen til friegrundskoler. Endelig analyseres barrierer for det frie skolevalg.3.1Den aktuelle brug af frit skolevalgDen aktuelle brug af frit skolevalg er undersøgt som en del af spørgeskemaundersøgelsen blandtforældre. Desuden har Ministeriet for Børn og Undervisning leveret tal, der beskriver frit skole-valg over kommunegrænser.12 pct. af forældrene i spørgeskemaundersøgelsen har deres barn i en anden folkeskolen end de-res distriktsskole og har således benyttet sig af muligheden for frit skolevalg.9Som det fremgår nedenfor, viser opgørelsen over elever, der er begyndt i 0. klasse i en folkesko-le, at der har været en mindre nedgang i andelen af elever, der begynder i 0. klasse uden for de-res bopælskommune. Tallene skal tolkes med varsomhed, idet der sker en vis efterregistrering.Det betyder, at andelen af elever, som begynder uden for kommunen kan ændre sig. Det var til-fældet i 2008/09.10Udviklingen de tre sidste år tyder dog på en faldende tendens, men det vilkræve en længere årrække at konkludere noget endeligt.Tabel 3.1: Antal børn, der er startet i 0. klasse på en folkeskole henholdsvis inden for og uden for deresbopælskommune som andel af alle elever
Inden forkommunen2007/082008/092009/10Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning.
Uden forkommunen4,5%4,0%2,7%
I alt (n)100 % (59.288)100 % (54.967)100 % (55.394)
95,5%96,0%97,3%
Nedenstående tabel viser, at i alt 3,4 pct. af alle elever i folkeskolen skiftede til en anden folke-skole mellem 2008/09 og 2009/10. Størstedelen af disse skoleskift fandt sted inden for kommu-nen. Dette omfatter ikke naturlige skoleskift, hvilket vil sige skoleskift som følge af flytning, sko-leskift som følge af, at skolen ikke tilbyder undervisning på alle klassetrin og skoleskift som følgeaf lukning eller sammenlægning af skoler. Også her kan der være efterregistreringer, der bety-der, at faldet mellem de to sidste år, ikke er så betydeligt, som det umiddelbart forekommer.Tabel 3.2: Antal skoleskiftere mellem folkeskoler som andel af alle elever
Inden forkommunen2007/08-2008/092008/09-2009/10Kilde: Ministeriet for Børn og UndervisningNote: Naturlige skoleskift er ikke medtaget i opgørelsen.
Uden forkommunen1,4%0,7%
I alt4,4%3,4%
Samlet antal folke-skoleelever548.014533.203
3,0%2,7%
9
I den brugertilfredshedsundersøgelse vedrørende frit valg på skoleområdet, som Rambøll har gennemført for Finansministeriet, har
12 pct. skiftet skole (fraregnet naturlige skoleskift). Det er et højere niveau, end der er identificeret i denne evaluering (hvor 12 pct.har benyttet frit skolevalg inklusiv muligheden for at vælge anden skole end distriktsskolen i 0. klasse), men det skal i den sammen-hæng nævnes, at såvel spørgsmål som populationerne i de to undersøgelser er forskellige. I brugerundersøgelsen er populationen for-ældre til børn i skolealderen (uanset skoletype). I denne evaluering er populationen kun forældre til elever i folkeskolen og forældre tilelever i 0.klasse og 1. klasse er overrepræsenteret.10
Hvis de data, der er genereret til denne undersøgelse, sammenlignes med tilsvarende tal anvendt i Finansministeriet ”Status for frit
valg på skole-, ældre- og dagstilbudsområdet” (13. april 2011), er der for 2008/09 hhv. 52.171 børn, der er begyndt inden for egenkommune, og 1.712 børn, der er begyndt i en anden kommune. Det svarer til 3,2 pct. Det betyder, at efterregistreringen øger andelenaf børn, der begynder i 0. klasse uden for kommunen med 0,8 procentpoint. Det betyder dog ikke, at der kan siges noget om, hvorvidtdette mønster vil gentage sig i de kommende år.
MERE FRIT SKOLEVALG (2.0)
12
Tabellen nedenfor viser, at der er små forskelle i uddannelsesniveauet mellem de forældre, derhar valgt distriktsskolen og dem, der har valgt en anden folkeskole.11I forhold til de informatio-ner, der indsamlet gennem de gennemførte interview med kommuner og skoleledere, er det etoverraskende resultat, fordi der er flere eksempler på informanter, der betoner, at det er res-sourcestærke forældre, der benytter frit skolevalg. Ressourcestærk betyder i denne sammen-hæng tilsyneladende ikke højtuddannet.Tabel 3.3: Brug af frit skolevalg og uddannelsesbaggrund
DistriktsskoleFolkeskoleUngdomsuddannelseVideregåendeAndetKilde: Spørgeskemaundersøgelsen blandt forældre.
Anden folkeskole14%12%14%13%
I alt100%100%100%100%
n3731985423
86%88%86%87%
Note: Spørgsmålet lød ”Hvilken uddannelse har den person i husstanden, der har den højeste uddannelse (angiv den højestefuldførte uddannelse)?”
Som det fremgår af tabellen nedenfor, er der en højere andel (5 procentpoint) af elever med an-den etnisk baggrund end dansk, der benytter frit skolevalg.12Denne forskel er dog ikke statistisksignifikant. I interviewmaterialet er der flere eksempler på informanter, der oplever, at der blandtnogle forældre til børn med anden etnisk baggrund end dansk er en stor opmærksomhed om-kring deres børns skole. Det anføres videre, at denne interesse både kommer til udtryk i overve-jelser om valg af folkeskole og i overvejelser om valg mellem folkeskoler og frie grundskoler.Tabel 3.4: Brug af frit skolevalg og etnisk baggrund (n=1211)
DistriktsskoleDansk baggrundAnden etnisk baggrundKilde: Spørgeskemaundersøgelsen blandt forældre
Anden folkeskole12%17%
I alt100%100%
n1103108
88%83%
Note: Der er ikke statistisk signifikant forskel mellem grupperne (signifikansniveau af chi2 på 0,139).
Det er endvidere undersøgt, hvordan brugen af frit skolevalg hænger sammen med geografi. Enopdeling på landsdele viser, at der er betydelige forskelle mellem brugen af frit skolevalg i for-skellige dele af landet. Nogle landsdele har et meget lille antal svar, hvorfor der er en vis usik-kerhed forbundet med niveauet i de enkelte landsdele. Men som det fremgår nedenfor, er ni-veauet i København By, Københavns Kommune og Københavns Omegn højere end niveauet i deøvrige landsdele.
11
Det skal her nævnes (som det også fremgår af afsnit 2.3), at der er en overrepræsentation af personer med en videregående ud-Det skal nævnes, at svarprocenten i stikprøven er lavere for respondenter med anden etnisk baggrund end dansk, hvilket skal tages
dannelse i respondentgruppen.12
med som en usikkerhedsfaktor i vurderingen af resultatet.
MERE FRIT SKOLEVALG (2.0)
13
Tabel 3.5: Anvendelse af frit skolevalg fordelt på landsdele (n=1211)
DistriktsskolenKøbenhavn ByKøbenhavns omegnNordsjællandBornholmFynSydjyllandØstjyllandVestjyllandNordjyllandØstsjællandVest- og SydsjællandKilde: Spørgeskemaundersøgelsen blandt forældre.
Anden folkeskole23%18%19%0%11%11%10%5%9%12%11%
Alle (antal svar)100 % (87)100 % (112)100 % (107)100 % (5)100 % (84)100 % (168)100 % (206)100 % (114)100 % (135)100 % (68)100 % (125)
77%82%81%100%89%89%90%95%91%88%89%
Note: Landsdelsinddelingen er matchet på datasættet med udgangspunkt i Danmarks Statistiks klassifikation af kommune-koder. Der er foretaget sammenligning af Københavns omegn med fire landsdele fra provinsen, Fyn, Vest-og Sydsjælland,Sydjylland og Østsjælland. Københavns omegn har lavere andel i anden folkeskole end København og Nordsjælland, der ogsåkan regnes som del af hovedstadsområdet. De fire valgte landsdele i provinsen har den højeste andel elever i anden folke-skole uden for hovedstadsområdet. Denne test er derfor særdeles konservativ, fordi det kun er de landsdele mellem de togrupper, der ligner hinanden mest, der er udvalgt. Alligevel er der en signifikant forskel mellem Københavns Omegn og de fi-re provinslandsdele (signifikansniveau af chi2-test på p=0,049).
Niveauet i de tre største byer uden for København er desuden undersøgt. I disse tre byer anven-der 13 pct. en anden folkeskole end distriktsskolen, hvilket er på niveau med landsgennemsnit-tet. Der er mindst to mulige forklaringer herpå. Den ene er, at der er en tendens til, at frit skole-valg er mest udbredt i byerne. Denne konklusion underbygges af casestudierne. Den anden muli-ge konklusion er, at frit skolevalg er særlig anvendt i og omkring København. Sammenhængenmellem bymæssig bebyggelse og brug af frit skolevalg har været undersøgt ved at inddele kom-munerne i kvartiler efter grad af bymæssig bebyggelse, men det gav ingen forskel (maksimalt étprocentpoint) imellem kvartilerne.Sammenfattendeviser ovenstående, at mere end hver tiende elev i undersøgelsen har benyttetfrit skolevalg, og at det frie skolevalg både anvendes til skoleskift inden for og uden for denkommune, eleven er bosiddende i. I forhold til landsdele anvendes frit skolevalg i højere grad iog omkring hovedstaden end i de andre landsdele.3.2Udviklingen i brugen af frit skolevalgDer er ingen tilgængelig registerbaseret opgørelse over udviklingen i brug af frit skolevalg sidenlovens vedtagelse.13Med henblik på at kunne belyse dette, er kommunerne i spørgeskemaunder-søgelsen blevet bedt om at angive deres vurdering af udviklingen inden for og uden kommunen.Frit skolevalg inden for kommunegrænsenSom det fremgår af nedenstående figur, vurderer godt 30 af de 71 kommuner, der indgår i un-dersøgelsen, at der har været en svag stigning i antallet af elever, der henholdsvis søger og op-tages på en anden folkeskole end distriktsskolen. På linje hermed vurderer omkring 30 kommu-ner, at søgnings- og optagemønstret er uændret.
13
I undersøgelsen er der spurgt til antallet af elever, der har brugt frit valg. Det har kun været muligt for enkelte kommuner at oplyse
disse tal, hvorfor de ikke kan danne grundlag for konklusioner om udviklingen.
MERE FRIT SKOLEVALG (2.0)
14
Figur 3.1: Udviklingen i brugen af frit skolevalg inden for kommunen (opgjort i antal, n=73)
Antallet af elever i kommunen, der søger anden folkeskole ikommunen end distriktsskolen siden lovændringen i 2005
3
34
30
1 5
Antal elever, der optages på en anden folkeskole end1distriktsskolen (eksklusive henviste elever)
31
32
12 6
0%Stærkt stigendeSvagt stigendeUændret
20%Svagt faldende
40%
60%
80%Ved ikke
100%
Stærkt faldende
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner.
Kommunernes vurdering af udviklingen ligger på samme niveau som i evalueringen fra 2007.Samlet set vurderer Rambøll, at der efter lovændringen har været en mindre stigning i anvendel-sen af frit skolevalg. Det skal understreges, at der i samme periode har været andre faktorer,som kan have indflydelse på anvendelsen af frit valg. Det gælder ikke mindst kommunalreformenog ændringer af skolestrukturen i flere kommuner. I interviewene i casestudierne er blandt andetdisse forhold ved flere lejligheder fremhævet som mulige forklaringer på ændret brug af frit sko-levalg.Interviewene med informanter på det kommunale niveau viser videre, at selv om en kommunesamlet set ikke oplever væsentlige konsekvenser af loven, kan det have stor betydning for denenkelte skole. Følgende er eksempler på sådanne lokale konsekvenser:•I en kommune lukkes skoler som hovedregel, hvis de har under 100 elever. Det vurde-res, at frit skolevalg kan have været med til at bringe antallet af elever under grænsen,fordi forældre er søgt væk fra skoler, der i forvejen var meget små. Her er reglerne omfrit skolevalg altså med til at skabe en selvforstærkende effekt.Et andet eksempel er en klasse, der blev tømt for elever på grund af utilfredshed med enlærer og skoleledelsens håndtering af denne utilfredshed.Et tredje eksempel er fra en kommune, der har afdelingsskoler. Her har der været ek-sempler på årgange, hvor store dele af en klasse har valgt en anden skole, end skole-strukturen lægger op til. Det giver planlægningsmæssige udfordringer for skolerne.Endelig er der eksempler på, at der har været søgning væk fra skolerne med en stor an-del af elever med anden etnisk baggrund end dansk (dette behandles nærmere i afsnit5).
••
•
Det skal dog understreges, at disse problematikker er relateret til frit skolevalg generelt og såle-des ikke specifikt til de styrkede muligheder for frit valg, som følger af loven om mere frit skole-valg. I flere kommuner blev muligheden for at afvise elever af pædagogiske årsager ikke an-vendt, før loven om mere frit skolevalg fjernede denne mulighed.Frit skolevalg over kommunegrænsenSom beskrevet ovenfor har niveauet for brug af frit skolevalg over kommunegrænserne de sene-re år ligget på 3 til 4 pct. Hvad angår udviklingen i anvendelsen af frit skolevalg over kommune-grænserne, vurderer 42 af 71 af kommunerne, at der har været et uændret antal elever, der harsøgt en folkeskole i en anden kommune, mens 47 vurderer, at der har været et uændret antalelever, der optages fra en anden kommune. 20 kommuner har oplevet en svag (15 kommuner)eller stærk stigning (5 kommuner) i antallet af elever, der søger en anden kommune, mens 7kommuner har oplevet, at antallet har været faldende. Hvis kommunerne vurdering af udviklin-gen i frit skolevalg inden for og over kommune grænsen sammenlignes, er der visse forskelle.For det første er der flere kommuner, som vurderer, at stigningen i frit valg over kommunegræn-ser har været stærkt stigende, end der er kommuner, der vurderer, at frit valg inden for kommu-nens grænser har været stærkt stigende. For det andet er der færre, der vurderer, at der harværet en svag stigning over kommunegrænser, og flere der vurderer, at denne type skoleskift
MERE FRIT SKOLEVALG (2.0)
15
har været uændret. Det kan således konstateres, at der er en større spredning i kommunernesvurdering af frit valg over kommunegrænser end inden for kommunens grænser.Figur 3.2: Kommunernes vurdering af antallet af elever der benytter frit valg over kommunegrænserne(opgjort i antal)
Antal elever i kommunen, der søger folkeskole i en andenkommune
5
15
42
6 23
Antallet af elever fra andre kommuner, der går på enfolkeskole i kommunen
5
11
47
6 12
0Stærkt stigendeSvagt stigendeUændret
10
20
30
40
50
60
70
80
Svagt faldende
Stærkt faldende
Ved ikke
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner. N= 72 (Antallet af elever fra andre kommuner, der går på en folkeskolei kommunen), n=73 (Antal elever i kommunen, der søger folkeskole i en anden kommune).
Sammenlignet med 2007-evalueringen vurderer færre kommunerne i 2011, at antallet af eleverfra andre kommuner, der går på en folkeskole i kommunen, er steget, mens flere vurderer, atantallet er uændret. I den første evaluering vurderede ingen kommuner, at antallet var faldet. Idenne evaluering er der syv kommuner, der har denne vurdering. Samlet set indikerer kommu-nernes vurdering af udviklingen, at der efter lovens vedtagelse samlet set har været en svagstigning i anvendelsen af frit valg over kommunegrænser.Udviklingen i brugen af frie grundskolerFokus i denne evaluering er på frit valg inden for folkeskolen. Udviklingen i brugen af frie grund-skoler medtages i dette afsnit, fordi det er en del af den ramme, det frie skolevalg mellem folke-skoler fungerer inden for.Som det fremgår af figuren nedenfor, er andelen af elever i frie grundskoler steget både før ogefter lovændringen. I skoleåret 2009/10 var andelen godt 14 pct. Denne andel kan bruges til atbelyse størrelsesforholdet omkring brugen af frit skolevalg. Hvis 12 pct. af eleverne i folkeskolenhar brugt frit skolevalg (hvilket spørgeskemaundersøgelsen blandt forældre viser), svarer det tilca. 10 pct. af eleverne i folkeskoler og frie grundskoler.14Det vil sige, at når forældre vælger enanden skole end distriktsskolen, vælger de en anden folkeskole i et omfang (10 pct.), der tålersammenligning med valget af frie grundskoler (14 pct.).
14
De 10 procent er fremkommet med følgende estimat: Denne undersøgelse viser, at 12 procent af folkeskoleeleverne går i en anden
skole en deres distriktsskole. Det svarer i 2009/10 til 69.639 baseret på, at der ifølge UNI*C (“Elevtal for grundskolen 2009/2010”) er580.325 elever i folkeskolen. UNI*C opgør videre, at der er 95.854 elever i frie grundskoler i alt 676.179. De 10 procent er såledesandelen af dem, der estimeres at anvende det frie skolevalg som andel af alle elever i folkeskole og frie grundskoler.
MERE FRIT SKOLEVALG (2.0)
16
Figur 3.3: Udviklingen i andelen af elever på frie grundskoler (angivet i procent)
1514131211
Kilde: For 1999/00 til 2004/2005 ”Evaluering af mere frit skolevalg” (Rambøll, 2007). For 2005/06-2009/10 ”Elevtal forgrundskolen 2009/2010” (UNI*C, 2011).Note: Tabellen omfatter folkeskoler og frie grundskoler.
Tallene tyder ikke umiddelbart på, at lovgivningen har påvirket søgningen til frie grundskoler.Kommunerne er blevet bedt om at vurdere, i hvilket omfang loven om frit valg får flere til atvælge en anden folkeskole end deres distriktsskole frem for en fri grundskole. 3 af 71 kommunermener, at det i meget høj eller i høj grad er tilfældet, mens 39 mener, at det i nogen eller i min-dre grad er tilfældet. Det skal dog understreges, at antallet af elever, der er optaget på nye friegrundskoler, ikke kan isoleres i det foreliggende materiale. Flertallet af kommuner vurderer såle-des, at det frie skolevalg har en betydning for folkeskolens evne til at tiltrække elever fra friegrundskoler – om end de fleste kommuner vurderer, at dette er tilfældet i begrænset omfang.Tabel 3.6: Kommunernes vurdering af lovens betydning for forældres valg af skoletype (opgjort i antal,n=71)
Loven om frit valg får flere til at vælge en anden folkeskole end deres di-striktsskole frem for en privatskoleI meget høj gradI høj gradI nogen gradI mindre gradSlet ikkeVed ikkeI altKilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner.
121425191071
Tabellen nedenfor viser skoleskift mellem folkeskoler og frie grundskoler (fraregnet naturlige sko-leskift). Som det fremgår, sker knap 70 pct. af alle skoleskift mellem folkeskoler. En anden folke-skole er således det typiske valg, når forældre vælger en anden skole til deres barn. Tabellen vi-ser dog også, at det er mere end dobbelt så ofte, at elever skifter fra en folkeskole til en frigrundskole (20 pct. af alle skoleskift) end den anden vej (otte pct. af alle skoleskift).
MERE FRIT SKOLEVALG (2.0)
17
Tabel 3.7: Skift mellem folkeskoler og frie grundskoler, 2008/09-2009/10
TilFraFolkeskoleFrie grundskolerI altKilde: Ministeriet for Børn og Undervisning.
Folkeskole69%8%76%
Frie grundskoler20%3%24%
I alt89%11%100%
Note: Naturlige skoleskift er ikke medtaget i opgørelsen. Manglende overensstemmelse i summerne skyldes afrunding. Derindgår 26.275 skoleskift i tabellen.
Tabellen siger ikke noget om udviklingen i søgemønstret, men den viser, at når forældrene skif-ter skole, opfattes andre folkeskoler i høj grad som et relevant alternativ til deres nuværende fol-keskole.Sammenfattendetyder evalueringen på, at der har været en svag stigning i anvendelsen af fritskolevalg siden lovændringens implementering både inden for og over kommunegrænser. Udvik-lingen i andelen af elever, der går på frie grundskoler, har været stigende både før og efter lov-ændringen. Flertallet af kommunerne vurderer, at frit skolevalg bidrager til, at flere forældrevælger en anden folkeskole end deres distriktsskole frem for en fri grundskole. Kun 3 kommunervurderer dog, at det er tilfældet i meget høj eller høj grad. Samlet set er det Rambølls vurdering,at det på det foreliggende grundlag ikke er muligt at drage håndfaste konklusioner om sammen-hængen mellem frit skolevalg og udviklingen i brugen af frie grundskoler, men de indsamlede da-ta indikerer, at det frie skolevalg har en vis effekt i forhold til at styrke folkeskolens position.3.3Barrierer for frit skolevalgLov om mere frit skolevalg afskaffer to barrierer for frit skolevalg, idet muligheden for at afviseelever af pædagogiske årsager forsvinder og tilsvarende giver forældrene ret til frit valg inden forog over kommunegrænser. I denne evaluering undersøges eventuelle tilbageværende barrierergennem forældrenes oplevelser og praksis, som det er afdækket igennem interview og spørge-skemaundersøgelse blandt kommuner. Der er særligt sat fokus på kapacitetsgrænser, specialun-dervisning og afdelingsskoler som potentielle barrierer.I forhold til at undersøge forældrenes oplevelser af barrierer for frit skolevalg er der i spørgeske-maundersøgelsen indsamlet oplysninger fra forældre, der har benyttet frit skolevalg, og de for-ældre, som har ønsket at benytte frit skolevalg, men som er blevet afvist. Evalueringen omfattersom nævnt ikke forældre til børn i frie grundskoler. Det er plausibelt, at der blandt disse forældrevil være en andel, som har valgt en fri grundskole på grund af barrierer for frit skolevalg.Spørgeskemaundersøgelsen blandt forældre viser, at de forældre, der har benyttet frit skolevalg,generelt ikke oplever problemer. 82 pct. svarer således ”nej” til spørgsmålet ”Gav det nogen pro-blemer at få dit barn optaget på en anden skole end distriktsskolen?”. Blandt de 20 respondenter,der giver udtryk for at have haft problemer, svarer 11 forældre, at problemet var, at der ikke varplads på skolen. Blandt de øvrige er der blandt andet angivet afstand til skolen, og at skolen ikkekunne garantere optagelse. En respondent har oplevet at være blevet afvist uretmæssigt i førsteomgang, mens en anden respondent har oplevet, at skolen var meget utydelig om, hvad mulig-hederne var.15I gruppen af forældre, der er blevet afvist, angiver 19 ud af 36 forældre at være blevet afvist pågrund af manglende plads, 2 på grund af manglende muligheder for specialundervisning og 12med andre begrundelser. Disse begrundelser omfatter blandt andet manglende modtagelsesklas-se og manglende garanti for at søskende kunne komme ind på samme skole.
15
Det skal nævnes, at der er respondenter, der har angivet andet end egentlige problemer med optagelsen. For eksempel skriver en,
at de selv var sent ude, eller men en anden skriver, at skolelederen var tydelig om, hvilke krav der blev stillet til dem som forældre.
MERE FRIT SKOLEVALG (2.0)
18
Samlet set indikerer spørgeskemaundersøgelsen blandt forældre, at kapacitetsproblemer er etvæsentligt problem. De gennemførte interview i casestudierne bekræfter dette indtryk, samtidigmed at afstand og transport fremhæves. Afstand fylder ikke meget i spørgeskemaundersøgelsenblandt forældre, men det kan skyldes, at denne er kendt på forhånd, og at forældre kun i mindregrad overvejer at benytte frit skolevalg, hvis afstanden er stor.Rambølls brugertilfredshedsundersøgelse fra 2010 blandt forældre om frit valg16viste, at foræl-drene generelt er tilfredse med både administrative procedurer og regler for at skifte skole. 50pct. af respondenterne er meget tilfredse eller tilfredse med procedurer og regler, 10 pct. er util-fredse, mens 39 pct. svarer hverken/eller. Populationen består af forældre til børn i den skole-pligtige alder17uden hensyn til, hvilken skoletype de går i.I relation til spørgsmålet om barrierer er det centralt at bemærke, at forældrenes kendskab tilordningen generelt er stort (spørgsmålet om forældrenes kendskab behandles i det følgende).Manglende kendskab er således ikke en væsentlig barriere.I forhold til diskussionen af barrierer og frit skolevalg er det desuden værd at fremhæve, at foromkring en tredjedel af forældrene spiller overvejelser om skoledistrikter en rolle for, hvor de bo-sætter sig.Figur 3.4: Har overvejelser om skoledistrikter spillet en rolle for, hvor I har valgt at bo? (N=1211)
Nej
Ja, i nogen grad
Ja, i høj grad
Ved ikke
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen blandt forældre.
For disse forældre har valg af skole spillet en rolle for, hvor de bor, hvorfor det kan forventes, atde i mindre grad vil benytte frit skolevalg. Som det fremgår af tabellen nedenfor, viser det sigdog, at der kun er et procentpoints forskel i forhold til om distriktsskolen benyttes, for dem dersvarer, at det ikke har spillet en rolle og dem, der svarer ”ja, i høj grad” og ”ja, i nogen grad”,hvis dette samles i én kategori. Vurderingen er, at der således ikke er forskel herimellem.
1617
Rambøll (2010): Brugertilfredshedsundersøgelse vedrørende frit valg på henholdsvis dagtilbudsområdet og skoleområdetKonkret omfatter undersøgelsen børn født mellem 1. januar 1994 og 31. oktober 2009.
MERE FRIT SKOLEVALG (2.0)
19
Tabel 3.8: Betydningen af overvejelser om skoledistrikter i forbindelse med bosættelse for valg af skole(n=1211)
Har overvejelser om skoledistrikter spillet en rolle for,hvor I har valgt at bo?Ja, i højgradGår i dag på distriktsskoleGår i dag på anden folkeskole15%12%Ja, i nogengrad20%24%Ja, i alt35%36%Nej64%63%Vedikke1%1%I alt100 %(1063)100 %(148)
Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen blandt forældre.Note: Der er ingen signifikant forskel mellem, om der er svaret "ja, i nogen grad" eller "ja, i meget høj grad" (signifikanstestfor chi2-test på 0,241).
Dette tyder altså ikke på, at forældre, der vælger at bo et bestemt sted på grund af skoledistrik-tet, i markant grad er mere tilbøjelige til at vælge distriktsskolen.Samlet setvurderer Rambøll, at de vigtigste barrierer for frit skolevalg er kapaciteten på skolerneog afstand til skolen. Evalueringen har derudover haft særligt fokus på klassestørrelser, special-undervisning og oprettelsen af afdelingsskoler som barrierer for det frie skolevalg. Disse tre te-maer vil blive gennemgået i det følgende.Klassekvotienter som barriereSpørgeskemaundersøgelsen blandt forældre viser sammen med interviewene med skoleledere, atfraværet af ledige pladser på de ønskede skoler er en væsentlig barriere for det frie skolevalg.Kommunerne har mulighed for at reservere pladser til elever, der flytter til skoledistriktet. Denførste evaluering viste, at der var flere kommuner, der havde indført kapacitetsgrænser efter lo-ven om frit skolevalgs ikrafttrædelse. Jo større antal pladser, der afsættes til tilflyttere til skoledi-striktet, jo færre pladser vil der være til elever uden for skoledistriktet. Som det fremgår af tabel-len nedenfor, har 21 af de 72 kommuner, der har besvaret dette spørgsmål, ikke reserveret plad-ser til tilflyttere. Der er 3 kommuner, der har reserveret plads til mere end 4 tilflyttere per klas-se.Tabel 3.9: Hvor mange pladser reserveres til tilflyttere i den enkelte skoleklasse? (opgjort i antal, n=72)
Antal pladser reserveret til tilflyttere0 (kommunen har ikke reserveret pladser til tilflyttere)123456AndetVed ikkeI altKilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner.
Antal kommuner21110724215172
Note: I skemaet er svar fra kommuner, der har angivet et antal for alle skoler, sammenlagt med svarene for kommuner, derhar angivet, at skolerne har forskellige antal pladser reserveret til tilflyttere, og som har angivet, hvad det mest almindeligeantal er.
Den første evaluering viste, at der var adskillige kommuner, der havde indført kapacitetsgrænserefter loven om frit skolevalg trådte i kraft. Den begrundelse, der bliver fremført i de interview,der er gennemført som led i nærværende evaluering, er, at der er indført kapacitetsgrænser forat undgå at ramme folkeskolelovens loft på 28 elever og være nødt til at oprette flere klasser.Datamaterialet indikerer således, at kommunerne ikke benytter muligheden for at reservere
MERE FRIT SKOLEVALG (2.0)
20
pladser til tilflyttere til at begrænse mulighederne for frit skolevalg på en måde, der er i strid medlovens intentioner.Specialundervisning som barriereFor elever, der har behov for specialundervisning, vil det indlysende være en barriere for frit sko-levalg, hvis den ønskede specialundervisning ikke tilbydes alle steder. Specialundervisning sombarriere er belyst i evalueringen via spørgeskemaundersøgelsen blandt kommuner og i interviewmed kommuner og skoleledere. Spørgeskemaundersøgelsen blandt kommuner viser, at jo mereomfattende specialundervisningen er, jo færre skoler tilbyder denne undervisning. Interviewenemed kommuner og skolechefer har vist, at der både er pædagogiske og økonomiske begrundel-ser for dette. Det betyder, at jo mere omfattende specialundervisning en elev har brug for, jostørre en barriere vil dette være for det frie skolevalg. I interviewene er der både eksempler påøkonomiske og pædagogiske begrundelser for at samle en del af specialundervisningen på ud-valgte skoler.Figur 3.5: Hvor mange af skolerne i kommunen tilbyder følgende typer af specialundervisning? (Antalskoler, n = 73)
Støttetimer i den almene undervisning forenkelteleverGruppeordning med støttetimer til mere end enelev i den almene undervisningSærligt tilrettelagt undervisning parallelt medden almindelige undervisningSærligt tilrettelagt undervisning uden for denalmindelige undervisningstid i et eller flere fagUndervisning i specialklasser på skolen (herunderogså talemodningsklasser og indskolingsklasser)0Mindre end 1/3
5 3152234381020301114
6442331119405018
15410146027080
Mellem 1/3 og 2/3
Mere end 2/3
Ved ikke
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner.
Interviewene med kommuner og skoleledere indikerer, at specialundervisning i praksis sjældenter en barriere, idet valget af skole ofte sker i dialog med forældrene. Der er dog også nævnt ek-sempler på forældre, der vælger skoler, som ikke har de specialundervisningstilbud, der skønnesat være relevante for deres barn. Det skal understreges, at dette er kommunernes og skolernesvurdering. I de åbne spørgsmål i spørgeskemaet er der blandt de forældre, hvis barn går i speci-alskole flere eksempler på forældre, der oplever at have haft problemer med at skifte skole, lige-som der er et eksempel på en forælder, der oplever ikke at have haft frit skolevalg, fordi der kunhar været ét tilbud til deres barn. Disse udsagn kan indikere, at set fra et forældreperspektiv kanspecialundervisning udgøre en betydelig barriere. Datamaterialet giver dog ikke mulighed for atkonkludere håndfast på dette område, idet interviewene, der er gennemført i forbindelse med ca-sestudierne, og svar på de åbne spørgsmål fra de 22 respondenter med erfaring fra specialskoler,peger i forskellig retning.Afdelingsskoler som barriereKommunerne har mulighed for at oprette skoler, der har undervisning på samme klassetrin påflere geografisk spredte afdelinger (afdelingsskoler). Inden for disse skoler vil det være skolele-derens ansvar at sammensætte klasser, og forældrene vil ikke have samme ret til at vælge, hvil-ken afdeling deres barn skal gå på. Det betyder, at jo flere afdelingsskoler, der oprettes og jo fle-re afdelinger disse skoler får, jo mindre frit bliver forældrenes skolevalg umiddelbart.
MERE FRIT SKOLEVALG (2.0)
21
Boks 3.1: Definition af afdelingsskole
Enafdelingsskoleer i denne evaluering defineret som en skole med mere end ét under-visningssted for samme klassetrin.
I spørgeskemaundersøgelsen blandt kommuner vurderer 29 af de 51 kommuner, der angiver athave en eller flere afdelingsskoler, at afdelingsskoler ikke har nogen betydning for det frie skole-valg. To kommuner vurderer, at det betyder, at færre benytter det frie skolevalg, mens en kom-mune vurderer, at flere benytter det frie skolevalg. 19 kommuner har svaret ”ved ikke”.Interviewene viser, at det i praksis ofte er muligt for forældrene at vælge skoleafdeling. Det erbåde fremført som en principiel beslutning om, at forældre skal have samme muligheder indenfor afdelingsskolen som mellem skoler og som en praksis, der er vokset frem uden at være be-sluttet. I relation til sidstnævnte er der eksempler på informanter, der vurderer, at det er usik-kert, om forældrenes valgmuligheder mellem afdelingsskoler også vil bestå, hvis det får konse-kvenser for skolestrukturen. Det kunne for eksempel være, hvis søgningen fra en afdeling til enanden fik som konsekvens, at en afdeling skulle lukke. Det ændrer dog ikke ved, at materialetikke indikerer, at eksistensen af afdelingsskoler er en betydelig barriere i praksis.Udviklingen i kommunal reguleringKommunerne kan regulere det frie skolevalg ved at fastsætte kapacitetsgrænser for klasser oghenvise visse grupper af elever til andre skoler end distriktsskolen. Før loven trådte i kraft, kunneskolelederne desuden afvise at optage elever af pædagogiske hensyn.18Kommunerne er blevetbedt om at vurdere, hvordan kommunens regulering har udviklet sig siden lov om mere frit sko-levalg. Den største gruppe vurderer (34 af 73), at der ikke er sket en ændring af reguleringen,mens 11 og 14 kommuner vurderer, at reguleringen er blevet henholdsvis mindsket og øget.Figur 3.6: Hvordan er kommunens regulering af skolevalget reelt nu, sammenlignet med før indførelsenaf loven om mere frit valg? (opgjort i antal, n=73)
Mindre kommunal regulering af skolevalget nuUændret kommunal regulering af skolevalgetMere kommunal regulering af skolevalget nuAndet, uddyb venligst:Ved ikke0Kilde: Spørgeskema til kommuner.
11341477510152025303540
Det er endvidere undersøgt, om der er særlige forhold, der karakteriserer de kommuner, som harændret reguleringen, herunder deres vurdering af udviklingen i brug af frit skolevalg, andel ele-ver med anden etnisk baggrund end dansk, kommunernes størrelse og landsdel. Der er ikkeidentificeret sådanne karakteristika.
18
Den første evaluering viste, at der var en tendens til, at kommunerne øgede anvendelsen af de tilgængelige redskaber til regulering
af det frie skolevalg efter vedtagelsen af lov om mere frit skolevalg. Således var der flere kommuner, der svarede, at de i meget højgrad eller i høj grad anvendte tilgængelige instrumenter.
MERE FRIT SKOLEVALG (2.0)
22
Fra interviewene er der eksempler på, at kommuner, der ikke har ændret reguleringen, har givetudtryk for, at muligheden for at afvise af pædagogiske hensyn ikke har været anvendt før lovenom mere frit skolevalg trådte i kraft. Interviewene viser imidlertid også, at der er eksempler på,at afskaffelsen af muligheden for at afvise af pædagogiske hensyn på nogle skoler er blevet op-fattet som en afgørende deregulering med mærkbare konsekvenser for elevsammensætningen.Samlet set er det Rambølls vurdering, at der overordnet set ikke har været markante ændringer ikommunernes regulering af frit skolevalg. Det skal desuden ses i lyset af, at en undersøgelsegennemført af KL i 2003 viste, at i to tredjedele af landets kommuner blev alle ønsker om skole-skift imødekommet, og at flertallet af afvisninger var begrundet med manglende kapacitet.Sammenfattende viser ovenstående, atde betydeligste barrierer relaterer sig til manglende ka-pacitet og geografisk afstand. Behovet for specialundervisning udgør en begrænsning af frit sko-levalg, idet alle former for specialundervisning ikke tilbydes på alle skoler. Det er dog ikke muligtpå baggrund af denne evaluering at vurdere omfanget og betydningen af denne barriere. Afde-lingsskoler udgør principielt en indskrænkning af det frie skolevalg, men der er ikke i evaluerin-gen dokumentation for, at det i praksis er en betydende barriere.3.4Delkonklusion: Brugen af frit skolevalgI dette afsnit er brugen af frit skolevalg analyseret. Det kan konstateres, at når forældre vælgeret alternativ til deres distriktsskole anvender de frit skolevalg i et omfang, der tåler sammenlig-ning med brugen af frie grundskoler, idet anslået 10 pct. af forældrene til børn i folkeskoler ogfrie skoler har valgt en anden folkeskole end distriktsskolen, mens 14 pct. har valgt en fri grund-skole i skoleåret 2009/10. I forhold til landsdele anvendes frit skolevalg i højere grad i og om-kring hovedstaden end i de andre landsdele.I relation til udviklingen i brugen af frit skolevalg peger evalueringens data i lidt forskellige ret-ninger. Analyse af evalueringens registerdata tyder på en faldende tendens i brugen af det frieskolevalg. Det skal dog nævnes, at det vil kræve en længere årrække at konkludere noget ende-ligt, ligesom det skal nævnes, at der sker en efterregistrering, der kan betyde, at faldet ikke erså betydeligt, som det umiddelbart kan forekomme. Analyse af kommunernes vurderinger tegneret lidt andet billede af udviklingen i brugen af det frie skolevalg, idet disse indikerer, at der harværet en svag stigning i anvendelsen af frit skolevalg siden lovændringens implementering indenfor og over kommunegrænser. Det er ikke muligt at isolere betydningen af loven i denne sam-menhæng. På baggrund af de foreliggende data kan der således ikke drages entydige konklusio-ner om udviklingen i brugen af frit skolevalg.Udviklingen i andelen af elever, der går på frie grundskoler, har været stigende både før og efterlovændringen. Samlet set er det Rambølls vurdering, at det ikke på det foreliggende grundlag ermuligt at drage håndfaste konklusioner om sammenhængen mellem frit skolevalg og udviklingeni brugen af frie grundskoler.Endelig kan det konkluderes, at de betydeligste barrierer relaterer sig til manglende kapacitet oggeografisk afstand. Elever med behov for specialundervisning har et mere begrænset frit skole-valg, idet ikke alle former for specialundervisning tilbydes på alle skoler. Den praktiske betydninger ikke mulig at vurdere på grundlag af den indsamlede data. Afdelingsskoler udgør principielt enindskrænkning af det frie skolevalg, men der er ikke i evalueringen dokumentation for, at det ipraksis er en betydende barriere.
MERE FRIT SKOLEVALG (2.0)
23
4.
FORÆLDRENES KENDSKAB TIL OG VURDERING AFDET FRIE SKOLEVALG
Som det fremgik i kapitlet ovenfor, vurderes der at være en svag stigning i antallet forældre, derbenytter det frie skolevalg. En forudsætning for at anvende det frie skolevalg er kendskab til mu-ligheden herfor. I dette kapitel sættes der fokus på forældrenes kendskab til lov om mere fritskolevalg, herunder hvor og om hvad forældre søger information, når de vælger skole til deresbarn. I forlængelse heraf beskrives forældrenes motivation for skolevalg. Kapitlet afsluttes meden analyse af betydningen af det frie skolevalg for forældrenes tilfredshed og engagement i bar-nets skole. Analyserne i nærværende kapitel baserer sig på spørgeskemaundersøgelse blandtforældre, spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner og casestudier i udvalgte kommuner.4.1Forældrenes kendskab til lov om mere frit skolevalgMed henblik på at undersøge forældrenes kendskab til lov om mere frit skolevalg har Rambøll ispørgeskemaundersøgelsen stillet tre spørgsmål og for hvert spørgsmål bedt forældrene vælgeen af to alternative beskrivelser af reglerne om valg af skole, hvoraf kun den ene er korrekt. Detre spørgsmål, det korrekte og det ukorrekte svar fremgår af tabellen nedenfor.Tabel 4.1: Tre spørgsmål og svarmuligheder fra spørgeskemaundersøgelse blandt forældre
SpørgsmålHer er to alternative beskrivelser af reglerneom skolevalg. Det er kun den ene beskrivel-se, der er rigtig. Hvilken beskrivelse, menerdu, er rigtig? Hvis du ikke ved det, vil vi bededig gætteHer er to alternative beskrivelser mere, hvorkun den ene er rigtig. Det handler om, hvor-når kommunen kan sige nej til forældrenesønske om en anden folkeskole end distrikts-skolen (den lokale folkeskole). Hvilken be-skrivelse mener du er rigtig? Hvis du ikke veddet, vil vi bede dig gætteHer er de to sidste beskrivelser af reglerne,hvor kun den ene er rigtig. Det handler om,hvad reglerne er, hvis forældre ønsker en fol-keskole uden for deres egen kommune. Hvil-ken beskrivelse vurderer du er mest rigtig?
Korrekt svarForældrene kan som hoved-regel selv vælge folkeskoletil barnet
Ukorrekt svarForældrene kan kun vælge enanden folkeskole end barnetsdistriktsskole, hvis forældre-ne kan begrunde, hvorfor deter bedre for barnetKommunen kan blandt andetsige nej, hvis kommunenvurderer, at det pædagogiskset er bedst for barnet at gåpå distriktsskolen
Kommunen kan kun sigenej, hvis der ikke er plads tilflere elever i klasserne påden ønskede folkeskole
Det har ingen betydning,hvilken kommune den øn-skede folkeskole ligger i.Kommunen kan kun sigenej, hvis der ikke er plads tilflere elever
Den anden kommune kanselv beslutte, om det er hen-sigtsmæssigt, at barnet op-tages på den ønskede folke-skole
Figuren nedenfor viser andelen af forældre, der har angivet korrekte svar på de tre spørgsmål.
MERE FRIT SKOLEVALG (2.0)
24
Figur 4.1: Andel af forældre der i spørgeskemaundersøgelsen har angivet korrekte svar på tre spørgsmålom reglerne vedrørende lov om mere frit skolevalg (n=1211)
Det har ingen betydning, hvilken kommune denønskede folkeskole ligger i. Kommunen kan kun sigenej, hvis der ikke er pladsKommunen kan kun sige nej, hvis der ikke er pladstil flere elever i klasserne på den ønskedefolkeskole.Forældrene kan som hovedregel selv vælgefolkeskole til barnet.
72%
89%
78%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%Andel korrektKilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre.
Som det fremgår af ovenstående figur, har langt hovedparten af forældrene angivet korrektesvar på de tre spørgsmål. Der er dog stadig mellem 11 pct. og 28 pct., der har angivet ukorrektesvar og således ikke fuldt ud har kendskab til reglerne om frit skolevalg.Rambøll har tidligere gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse vedrørende frit valg på bl.a.skoleområdet19. Denne bekræfter i høj grad ovenstående resultater. Af brugertilfredshedsunder-søgelsen fremgår det, at 75 pct. af de 1.101 adspurgte forældre har kendskab til ordningen medfrit skolevalg. Af de forældre, der har angivet, at de kender ordningen med frit skolevalg, vedlangt hovedparten af forældrene (86 pct.), at man kan vælge mellem folkeskoler i kommunen, li-gesom en lidt mindre andel (72 pct.) ved, at man kan vælge mellem folkeskole og friskole. Cirkaen tredjedel (34 pct.) ved, at man kan vælge mellem folkeskoler uden for kommunen.Rambølls evaluering af lov om mere frit skolevalg fra 2007 omfattede de samme tre spørgsmålog svarmuligheder, som fremgår ovenfor. Andelen af korrekte svar på de tre spørgsmål i 2007-evalueringen lå på mellem 68 pct. og 86 pct., og andelen af korrekte svar er øget med mellem 3og 8 procentpoint siden evalueringen i 2007. På grund af udformningen af spørgeskemaundersø-gelsen i 2007-evalueringen og denne, er resultaterne ikke fuldt ud sammenlignelige. Der for skalresultaterne tolkes med varsomhed.4.2Forældrenes informationsbehov og motivation for valg af skoleForældrene blev i spørgeskemaundersøgelsen bedt om at angive, hvor de har søgt information iforbindelse med valg af skole til deres barn. Forældrenes besvarelser er præsenteret i figurennedenfor. Som det fremgår af figuren, har flest forældre fået information ved at have andre børnpå skolen eller gennem deres omgangskreds. Dette gør sig gældende for cirka halvdelen af for-ældrene. Forældrene har i mindre grad søgt information hos den eller de skoler, de overvejede atvælge, og hos kommunen. Det fremgår samtidig, at næsten ingen angiver, at de ikke kendte mu-ligheden for information gennem de to sidstnævnte kanaler. Samlet set vidner forældrenes be-svarelser om, at forældrene især gør brug af de uformelle og nære informationskanaler forud forvalg af skole. Besvarelserne viser dog samtidig, at forældrene i høj grad har kendskab til de mereformelle informationskanaler, men fravælger disse til fordel for de uformelle kanaler og/eller ikkesøger information forud for skolevalg.
19
Rambøll (2010): Brugertilfredshedsundersøgelse vedrørende frit valg på henholdsvis dagtilbudsområdet og skoleområdet
MERE FRIT SKOLEVALG (2.0)
25
Figur 4.2: I forbindelse med valg af dit barns nuværende skole har du søgt information… (n=1211)
Hos skolen/de skoler du har overvejet (fx påskolens/skolernes hjemmesider)Hos kommunen (fx kommunens hjemmeside)
38%
60%
2%1%
15%
78%
6% 1%
Ved at have søskende på skolen
53%
46%
1%
I din omgangskreds0%JaKilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre.
52%20%Nej40%60%
47%80%
1%100%Ved ikke
Kendte ikke muligheden
Rambølls brugertilfredshedsundersøgelse20viser, at flest forældre søger information forud for valgaf skole i deres omgangskreds og/eller på den skole, de overvejede at vælge, fx på skolenshjemmeside. 65 pct. af forældrene har benyttet disse informationskanaler, og andelen er såledesen smule større end i nærværende evaluering. Kun cirka en femtedel har søgt information hoskommunen. Denne undersøgelse bekræfter således resultatet af nærværende evaluering om, atforældre primært anvender uformelle kanaler i deres informationssøgning. Brugertilfredshedsun-dersøgelsen har i forlængelse heraf sat fokus på forældrenes tilfredshed med den modtagne in-formation. Samlet viser undersøgelsen, at mere end halvdelen af forældrene er meget tilfredseeller tilfredse med den information, de har modtaget, uanset informationskanal. Dog viser under-søgelsen også, at forældrene er mere tilfredse med de informationer, de har modtaget fra om-gangskredsen og fra skolen, end informationer de har modtaget fra kommunen.Foruden viden om, hvor forældrene primært søger information, har nærværende evaluering satfokus på, hvad forældrene søger information om forud for valg af skole til deres barn. Rambøllhar i spørgeskemaundersøgelsen bedt forældrene angive, hvorvidt de forud for valg af skole harsøgt information om skolens pædagogiske principper og værdigrundlag samt gennemsnitskarak-terer. Forældrenes besvarelser er præsenteret i figuren nedenfor.Figur 4.3: Anvendelse af information om pædagogiske principper og karakterer (n=1211)
Undersøgte du gennemsnitskaraktererne for barnetsnuværende skole inden du søgte?
10%
82%
7% 0%
Læste du materiale fra barnets nuværende skole ompædagogiske principper og værdigrundlag inden dusøgte?0%JaKilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre.
32%
63%
4% 1%
20%Nej
40%
60%
80%
100%Ved ikke
Kendte ikke muligheden
20
Rambøll (2010): Brugertilfredshedsundersøgelse vedrørende frit valg på henholdsvis dagtilbudsområdet og skoleområdet
MERE FRIT SKOLEVALG (2.0)
26
Figuren viser, at en tredjedel (33. pct.) af forældrene læste materiale om den valgte skoles pæ-dagogiske principper og værdigrundlag, mens relativt få (10 pct.) undersøgte gennemsnitskarak-terer forud for skolevalget. Det skal endvidere bemærkes, at hovedparten af forældrene har sva-ret "nej" til de to spørgsmål, der fremgår af figuren, mens kun ganske få har angivet, at de ikkekendte muligheden. Samlet set indikerer forældrenes svar, at de trods kendskab til mulighedenkun i begrænset omfang søger information om pædagogiske principper og værdiggrundlag samtgennemsnitkarakterer.Sammenlignet med resultaterne af 2007-evalueringen har lidt færre forældre i nærværende eva-luering søgt den pågældende information. I 2007 havde knap halvdelen (48 pct.) af forældrenesøgt information om pædagogiske principper og værdigrundlag, mens en fjerdedel (25 pct.) hav-de søgt information om skolens gennemsnitskarakterer. Det skal dog understreges, at der er be-tydelig forskel på de to evalueringers datagrundlag.Samlet set viser ovenstående, at forældrene kun i begrænset omfang har søgt information omden valgte skole forud for beslutningen om skolevalg, herunder information specifikt om pæda-gogiske principper og gennemsnitskarakterer, samt at når forældrene søger information om enskole, sker det typisk gennem uformelle informationskanaler. I nedenstående er fokus på foræl-drenes motivation for valg af skole til deres barn.Forældrene blev i spørgeskemaundersøgelsen bedt om at angive, hvor enige de er i en rækkeudsagn knyttet til motivation for valg af skole til deres barn, og om at angive, hvilken betydningde tillægger det enkelte forhold for valget. I nedenstående figur præsenteres besvarelserne frade forældre, der har fravalgt distriktsskolen og således benyttet det frie skolevalg.Figur 4.4: Er du enig eller uenig i følgende udsagn, og hvilken betydning havde det for, at du valgte atsøge skolen? (Forældre der har valgt en anden skole end distriktsskolen) (n=148)
Jeg var utilfreds med distriktsskolen13%15%
40%40%
Skolen jeg søgte havde bedre gennemsnitskaraktererJeg vurderede, at skolen jeg søgte havde bedrepædagogiske principper og værdigrundlagSkolen jeg søgte havde færre tosprogede elever
44%45%17%30%25%34%41%57%31%36%49%49%0%10%Enig20%30%40%50%60%
Skolen jeg søgte havde flere ressourcestærke elever
Mit barn havde kammerater på den skole, jeg søgte
Skolen jeg søgte var lettere at komme til for mit barn
Skolen jeg søgte havde undervisning af bedre kvalitet
Stor betydningKilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre.
Note: Spørgsmålet lød: Er du enig eller uenig i følgende udsagn, og hvilken betydning havde det for, at du valgte at søgeskolen? Kun forældre der har benyttet det frie skolevalg
MERE FRIT SKOLEVALG (2.0)
27
Figuren viser, at forældrene især er enige i, at kammerater på skolen, bedre kvalitet af undervis-ning samt bedre pædagogiske principper og værdigrundlag er vigtigt for deres valg af skole. Deter på den baggrund relevant, at kun en tredjedel af forældrene angiver at have søgt informationom pædagogiske principper. Cirka halvdelen af forældrene angiver disse elementer som motiva-tion for valg af skole. Lidt færre forældre angiver utilfredshed med distriktsskolen, at det var let-tere for deres barn at komme til pågældende skole, flere ressourcestærke elever og færre to-sprogede elever som begrundelse for valget. Færrest forældre er enige i, at gennemsnitskarakte-rer var årsag til valget. Sidstnævnte gør sig kun gældende for 13 pct. af forældrene.I evalueringen fra 2007 blev ligeledes sat fokus på forældrenes motivation for valg af skole. Dersynes ikke at være ændringer i forældrenes motivationsfaktorer. Også i 2007 tillagde forældreneisær undervisningens kvalitet samt skolens pædagogiske principper og værdiggrundlag betydningfor deres valg af skole. Ydermere tillagde forældrene i lighed med nærværende evaluering ogsåkammerater og/eller søskende på skolen betydning for valget.Rambølls brugertilfredshedsundersøgelse21bekræfter overordnet set resultatet af denne evalue-ring. Brugertilfredshedsundersøgelsen viser, at af de forældre, der vælger, at deres barn skalskifte skole, begrundes skiftet især med, at forældrene har fundet en skole, der passer bedre tilbarnet (41 pct.) og manglende tilfredshed med den fravalgte skole (40 pct.).Rambølls brugertilfredshedsundersøgelse har ligeledes sat fokus på forældres motivation for valgaf skole. Denne viser, at især geografisk placering er afgørende for valget. Flest forældre angi-ver, at en afgørende faktor for valget af skole var, at det var distriktsskolen/den lokale skole,mens lidt færre forældrene angiver, at skolens placering i forhold til forælderens arbejde og hjemsom afgørende faktor. Få forældre vurderer, at klassekvotienter, lærernes omdømme og offent-ligt tilgængelige oplysninger om karaktergennemsnit som vigtige elementer.Sammenfattendeviser afsnittet, at hovedparten af de adspurgte forældre har kendskab til reg-lerne om det frie skolevalg. Ydermere viser evalueringen, at forældrene kun i begrænset omfanghar søgt information om pædagogiske principper og gennemsnitskarakterer for den valgte skoleinden valget. Endelig fremgår det, at forældre især tillægger kammerater på skolen, bedre kvali-tet af undervisning samt bedre pædagogiske principper og værdigrundlag som betydningsfuldefaktorer for valg af skole. I relation til kendskab til det frie skolevalg og motivation for valg afskole indikerer denne evaluering således ikke, at der skulle være sket centrale ændringer sidenevalueringen fra 2007.4.3Vurdering af betydningen af det frie skolevalgI forlængelse af analysen af forældrenes kendskab til det frie skolevalg og motivation for valg afskole behandler dette afsnit det frie skolevalgs betydning for forældrenes tilfredshed med og en-gagement i deres barns skole, herunder hvad det frie skolevalg betyder for forældrenes krav tilkvalitet i og dokumentation af skolens virksomhed.Forældrene blev i spørgeskemaundersøgelsen bedt om at angive, hvorvidt de mener, at det frieskolevalg samlet set er en god eller en dårlig ordning. Besvarelserne er præsenteret nedenfor.
21
Rambøll (2010): Brugertilfredshedsundersøgelse vedrørende frit valg på henholdsvis dagtilbudsområdet og skoleområdet
MERE FRIT SKOLEVALG (2.0)
28
Figur 4.5: Mener du, at det samlet set er en god ordning eller en dårlig ordning, at forældrene selv kanvælge en folkeskole til deres børn? (n=1211)
2%4%11%En god ordningHverken god eller dårligEn dårlig ordningVed ikke82%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre.
Figuren viser, at langt hovedparten (82 pct.) af forældrene vurderer, at det frie skolevalg er engod ordning, mens kun 4 pct. vurderer, at det frie skolevalg er en dårlig ordning. Dette er i trådmed Rambølls brugertilfredshedsundersøgelse, der viste, at langt hovedparten af de adspurgteforældre (84 pct.) vurderer, at det er vigtigt eller meget vigtigt, at ordningen med det frie skole-valg eksisterer22. Kun 6 pct. angiver, at det ikke eller slet ikke er vigtigt. I 2007-evalueringenvurderede 90 pct., at det frie skolevalg er en god ordning. Udformningen af spørgeskemaunder-søgelsen i 2007-evalueringen og denne har været forskellige, og resultaterne er ikke fuldt udsammenlignelige, hvorfor konklusioner skal drages med forsigtighed.Sammenhængen mellem forældretilfredshed belyses på to måder i evalueringen. For det førstesammenlignes tilfredsheden for forældre, der har deres børn i distriktsskolen og i andre folkesko-ler med henblik på at undersøge om de forældre, der benyttet frit skolevalg, er mere tilfredse.For det andet er forældre og kommuner blevet bedt om at vurdere betydningen af frit skolevalgfor tilfredshed og engagement. Som det vil fremgå nedenfor, peger disse to måder at vurderesammenhængen mellem frit skolevalg og tilfredshed i forskellige retninger.I forhold til undersøgelse af sammenhængen mellem tilfredshed og anvendelsen af frit skolevalgviser datamaterialet, at forældrene samlet set er tilfredse med deres barns skole. Dette gælderuanset om barnet går i distriktsskolen eller en anden folkeskole. Både for forældre, hvis barn gårpå distriktsskolen, og for forældre, hvis barn går på en anden folkeskole, gælder, at 82 pct. til-kendegiver, at de er tilfredse med skolen. Dette er i tråd med resultatet af Rambølls brugertil-fredshedsundersøgelse, hvor 77 pct. og 79 pct. forældre angiver, at de er tilfredse med hen-holdsvis distriktsskolen og en anden folkeskole end distriktsskolen. Brugertilfredshedsundersøgel-sen viser til sammenligning, at hele 96 pct. af forældre til børn i frie grundskoler er tilfredse medskolen23. Rambøll har undersøgt, hvorvidt der er sammenhæng mellem henholdsvis forældrenestilfredshed med barnets skole og forældrenes kendskab til lov om mere frit skolevalg, samt hvor-vidt barnet går på distriktsskolen eller en anden skole. Analysen viser, at der ikke kan konstate-res sammenhæng mellem disse forhold. Samlet set tyder disse resultater på, at frit skolevalg ik-ke fører til øget forældretilfredshed.2223
Rambøll (2010): Brugertilfredshedsundersøgelse vedrørende frit valg på henholdsvis dagtilbudsområdet og skoleområdetRambøll (2010): Brugertilfredshedsundersøgelse vedrørende frit valg på henholdsvis dagtilbudsområdet og skoleområdet
MERE FRIT SKOLEVALG (2.0)
29
Forældrenes vurdering af, hvilken betydning muligheden for det frie skolevalg har for deres til-fredshed med og engagement i deres barns skole peger i den modsatte retning. Resultatet heraffremgår af nedenstående figur.Figur 4.6: Forældrenes vurdering af betydningen for tilfredshed og engagement (n=1211)
Muligheden for frit skole valg betyder, at jeg er mereengageret i mit barns skoleMuligheden for frit skolevalg betyder, at jeg er meretilfreds med mit barns skole0%EnigKilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre.
37%
32%
27%
4%
51%
30%
14% 4%
10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%UenigVed ikke
Hverken eller
Note: Spørgsmålet lød: ” Er du enig eller uenig i følgende udsagn? ”
Lidt over halvdelen af de adspurgte forældre vurderer, at muligheden for frit skolevalg betyder,at de er mere tilfredse med deres barns skole, mens lidt mere end en tredjedel vurderer, at mu-ligheden betyder, at de er mere engagerede i deres barns skole. Det skal dog samtidig nævnes,at cirka en fjerdedel (26 pct.) er uenige i, at muligheden for frit skolevalg gør dem mere engage-rede i deres barns skole, mens lidt færre (14 pct.) er uenige i, at muligheden gør dem mere til-fredse med deres barns skole. Ydermere vurderer cirka 30 pct., at muligheden ikke har betydningfor deres tilfredshed og engagement. Forældrenes tilfredshed og engagement er sammenholdtmed uddannelsesniveauet i husstanden (bilag 2). Det skal her bemærkes, at der er en tendenstil, at forældre fra husstande med lavt uddannelsesniveau vurderer, at muligheden for frit skole-valg betyder, at de er mere tilfredse med og mere engagerede i deres barns skole end forældrefra husstande, hvor uddannelsesniveauet er højere.Som supplement til forældrenes egne vurderinger af betydningen af det frie skolevalg har Ram-bøll i en spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner bedt dem vurdere betydningen af det frieskolevalg for en række forhold. Kommunernes besvarelser fremgår af figuren nedenfor.Figur 4.7: Kommuners vurdering af betydningen af lov om mere frit skolevalg for forældrenes engage-ment og tilfredshed (opgjort i antal, n=71)
Loven om frit valg har betydet, at forældrene er06mere engagerede i deres barn/børns skolegangLoven om frit valg har betydet, at forældrene ermere tilfredse med den skole, de har valgt0I meget høj gradI høj grad
15
17
14
19
4
121020
213040
13
550
166070Ved ikke80
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner.
Lidt mere end en femtedel af kommunerne vurderer, at det frie skolevalg i meget høj eller i højgrad har betydet, at forældrene er mere engagerede i deres barns/børns skolegang. Færre kom-muner (16 af 71) vurderer, at det frie skolevalg i meget høj eller i høj grad har betydet, at foræl-drene er mere tilfredse med den valgte skole. I interviewene med skolelederne er der forskelligevurderinger af betydningen af frit skolevalg for forældrenes tilfredshed. Flere angiver, at de harsvært ved at vurdere spørgsmålet. Der er eksempler på skoleledere, der vurderer, at det bety-der, at forældrene tager stilling til deres skole og dermed bliver mere tilfredse. I forhold til enga-gement er der flere skoleledere, der vurderer, at det frie valg har haft den betydning, at skolerne
MERE FRIT SKOLEVALG (2.0)
30
i forældrenes øjne bliver "markedsgjort", hvilket udmønter sig i, at der er forældre, der truer medat flytte deres barn, eller flytter barnet uden først at forsøge at løse problemerne. Vurderingener, at det kan betyde mindre engagement, fordi forældrene har en bevidsthed om, at de kan skif-te.Der er således en del forældre og kommuner, der vurderer, at loven har en betydning for foræl-drenes tilfredshed. Dette resultat peger således i en anden retning, end sammenstillingen af til-fredsheden for forældre til børn i distriktsskolen og andre folkeskoler gav grundlag for. En muligforklaring på dette kan være, at forældre, der er utilfredse med deres distriktsskole, skifter til enanden folkeskole, som de bliver mere tilfredse med, hvorved andelen af utilfredse i distriktssko-lerne falder.Med henblik på at undersøge hvilken betydning lov om mere frit skolevalg har for forældreneskrav til kvalitet og dokumentation, har Rambøll i spørgeskemaundersøgelsen bedt kommunernevurdere dette. Som det fremgår af figuren nedenfor, er der ingen kommuner, der vurderer, atdet frie skolevalg i meget høj grad har betydet, at forældrenes krav til dokumentation af skolensvirksomhed er øget. Der er heller ingen kommuner, der vurderer, at forældrenes krav til kvalitet iskolens virksomhed er øget. Cirka en tredjedel af kommunernes svar befinder sig i kategorien "inogen grad". I forhold til kommunernes vurdering af betydningen for tilfredshed og engagementer der færre kommuner, der svarer "ved ikke" til spørgsmålene om dokumentation og kvalitet.Figur 4.8: Kommuners vurdering af betydningen af lov om mere frit skolevalg for øgede krav til kvalitetog dokumentation (n=71)
Loven om frit valg har øget forældrenes krav til06dokumentation af skolens virksomhedLoven om frit valg har øget kravene til kvalitet i04skolens virksomhed0I meget høj gradI høj grad
16171020
2422304050
172260
8670Ved ikke80
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner.
I interviewene med skolelederne er der en række eksempler, hvor skoleledere vurderer, at foræl-drene i kraft af deres mulighed for frit skolevalg har større forventninger og stiller større krav tilde enkelte skoler, mens andre skoleledere vurderer, at tendensen er et resultat af den generellesamfundsudvikling hen imod øgede krav om gennemsigtighed og dokumentation – og altså ikkeet direkte resultat af lov om mere frit skolevalg.I tabellen nedenfor sammenlignes forældrenes svar på spørgsmål om informationssøgning i for-bindelse med skolevalg med deres kendskab til frit skolevalg. Kendskabet er beregnet ud fra de-res svar på de tre testspørgsmål, der blev gennemgået ovenfor.Tabel 4.2: Informationssøgning og kendskab (n=1211)
Lille kendskab(0-1 rigtige svar)Har søgt information hos skolen/de skoler, du har overvejet(fx på skolens/skolernes hjemmesider)Har søgt information hos kommunen (fx kommunens hjem-meside)NKilde: Spørgeskemaundersøgelsen blandt forældre.
Stort kendskab(2-3 rigtige svar)38%16%1047
33%12%164
Der ikke markant forskel på, i hvilket omfang forældre med lille eller stort kendskab søger infor-mation. Samlet set tegner der sig således et billede af, at betydningen af lov om mere frit skole-valg for øgede krav til kvalitet og dokumentation er begrænset.
MERE FRIT SKOLEVALG (2.0)
31
Sammenfattendeviser ovenstående, at hovedparten af de adspurgte forældre vurderer, at detfrie skolevalg er en god ordning. Uanset om barnet går i distriktsskolen eller en anden folkeskole,er langt hovedparten af forældrene endvidere tilfredse med deres barns skole. I forlængelse her-af angiver halvdelen af forældrene, at det frie skolevalg betyder, at de er mere tilfredse med de-res barns skole, mens lidt færre vurderer, at det gør dem mere engagerede i deres barns skole.En mindre andel af kommunerne vurderer, at lov om mere frit skolevalg betyder, at forældreneer mere engagerede i og tilfredse med deres barns skole. Endelig vurderer en mindre andel afkommunerne, at lov om mere frit skolevalg har betydet, at forældrene stiller større krav til do-kumentation af skolens virksomhed og til kvalitet i skolens virksomhed.4.4Delkonklusion: Forældrenes kendskab til og vurdering af det frie skolevalgEvalueringen viser, at hovedparten af forældrene har kendskab til lov om mere frit skolevalg.Evalueringen viser ydermere, at forældrene forud for valg af skole til deres barn primært benyt-ter uformelle informationskanaler, hvilket vil sige deres omgangskreds og ved i forvejen at havebørn på skolen. En ud af ti forældre søger information om gennemsnitskarakterer for den valgteskole inden valget, mens omkring hver tredje søger information om pædagogiske principper.I relation til motivation for valg af skole viser datamaterialet, at forældre især vurderer kamme-rater på skolen, bedre kvalitet af undervisning samt bedre pædagogiske principper og værdi-grundlag som betydningsfulde faktorer for valg af skole.Evalueringen viser videre, at hovedparten af de adspurgte forældre vurderer, at det frie skolevalger en god ordning. Uanset om barnet går i distriktsskolen eller en anden folkeskole, er langt ho-vedparten af forældrene tilfredse med deres barns skole. Det kan umiddelbart indikere, at brugaf frit skolevalg ikke fører til øget tilfredshed. En forklaring herpå kan dog også være, at de util-fredse forældre skifter til en anden skole, som de bliver mere tilfredse med, hvorved andelen afutilfredse forældre falder. Samtidig angiver halvdelen af forældrene, at det frie skolevalg betyder,at de er mere tilfredse med deres barns skole, mens lidt færre vurderer, at det gør dem mereengagerede i deres barns skole. Det indikerer, at der er sammenhæng mellem forældrenes til-fredshed og frit skolevalg. Det skal her bemærkes, at der er en tendens til, at forældre fra hus-stande med lavt uddannelsesniveau vurderer, at muligheden for frit skolevalg betyder, at de ermere tilfredse med og mere engagerede i deres barns skole end forældre fra husstande, hvor ud-dannelsesniveauet er højere. I forlængelse heraf vurderer en mindre andel af kommunerne, atlov om mere frit skolevalg betyder, at forældrene er mere engagerede i og tilfredse med deresbarns skole. Datamaterialet giver således ikke grundlag for at drage entydige konklusioner ombetydningen for forældrenes tilfredshed.Endelig vurderer en mindre andel af kommunerne, at lov om mere frit skolevalg har betydet, atforældrene stiller større krav til dokumentation af skolens virksomhed og til kvalitet i skolensvirksomhed (hhv. 6 og 4 vurdere dette i høj grad).
MERE FRIT SKOLEVALG (2.0)
32
5.
BETYDNINGEN AF FRIT SKOLEVALG FOR SEGREGE-RING
I evalueringen fra 2007 blev der henvist til en undersøgelse, der blev gennemført af AnvendtKommunalForskning24i 2006, som viser, at frit skolevalg kan øge segregeringen (ujævn fordelingaf elever med anden etnisk baggrund end dansk). Undersøgelsen havde fokus på KøbenhavnsKommune og viste, at der er en tendens til, at de tosprogede elever samler sig på bestemte sko-ler. Foruden boligmæssig segregering identificerede AKF det frie skolevalg som kilde til segrege-ring af skolebørn. Undersøgelsen viste videre, at i Københavns Kommune var den boligmæssigesegregering på et langt lavere niveau end den skolemæssige segregering, hvorfor det blev kon-kluderet, at det frie skolevalg udgjorde en væsentlig kilde til segregering i Københavns Kommu-ne. Af en artikel fra AKF fra 2011 fremgår det, at børn med indvandrerbaggrund udgør ca. 10pct. af skoleeleverne i Danmark, og at disse elever er meget ujævnt fordelt på de danske skoler.25I forlængelse heraf og med henvisning til PISA Etnisk fra 2009 konstateres det i artiklen, at 4 udaf 5 elever uden indvandrerbaggrund går på skoler med under 10 pct. tosprogede, mens knaphver femte indvandrerelev går på skoler med 60 pct. eller flere tosprogede.26I evalueringen fra 2007 var sammenhængen mellem lov om mere frit skolevalg og segregering etfokusområde. På daværende tidspunkt blev det konkluderet, at der generelt ikke kunne konstate-res en øget segregeringstendens efter lovændringen i 2005. Det konstateredes dog samtidig, atloven på daværende tidspunkt havde virket i så kort tid, at det ikke var muligt at dokumentereen entydig sammenhæng. Med henblik på at undersøge om der på nuværende tidspunkt kankonstateres en sammenhæng mellem det frie skolevalg og segregering, er dette også et tema inærværende evaluering.Analyserne i dette kapitel baserer sig på registerstatistik, spørgeskemaundersøgelse blandt for-ældre og spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner. Disse datakilder er suppleret med videnindsamlet via casestudier.5.1Udvikling i segregeringSom led i nærværende evaluering har Rambøll anvendt et segregeringsindeks til at beregne ni-veauet af segregering i alle landets kommuner. Indekset måler, i hvor høj grad elever med andenetnisk baggrund end dansk er jævnt fordelt på en kommunes skoler. Mere konkret viser indeksetden andel af elever med anden etnisk baggrund end dansk, der skal flytte skole for at opnå en li-ge fordeling på tværs af skolerne i en kommune. Indekset går fra 0-1. Indekset er 0, hvis der ik-ke er nogen segregering. Eksempelvis vil segregeringsindekset for en kommune, der samlet sethar 12 pct. elever med anden etnisk baggrund end dansk, være 0, hvis alle skolerne i kommunenhar 12 pct. elever med anden etnisk baggrund end dansk. Hvis disse elever derimod udelukkendegår på skoler med 100 pct. elever med anden etnisk baggrund end dansk, vil segregeringsindek-set være på det maksimale niveau på 1,0.De nødvendige oplysninger til beregning af indekset27er indsamlet via UVM's databank. Fra ogmed skoleåret 2007/08 er der sket en ændring i metoden til opgørelse af elevernes etnicitet igrundskolen, idet indsamlingen er overgået til Danmarks Statistik. Ændringen betyder, at derindhentes oplysninger om elevernes baggrund på baggrund af registre, der baserer sig på ele-vens personnummer fra Danmarks Statistik og ikke på baggrund af definitionen af tosprogedeelever i folkeskoleloven28. Ændring i indsamlingsmetoden betyder, at oplysninger indsamlet førog efter skoleåret 2007/08 ikke er sammenlignelige. Dog giver oplysningerne indsamlet efterskoleåret 2007/08 et mere præcist og objektivt billede af antallet af elever med anden etnisk24
Beatrice Schindler Rangvid: Living and learning separately? Ethnic segregation of school children in Copenhagen. AKF. Working pa-Rangvid og Nielsen (2011) i AKF Nyt: Det faglige halter på skoler med mange tosprogede.Rambøll har udarbejdet en tabel med oversigt over de fem kommuner med de største andele elever med anden etnisk baggrund endDe nødvendige oplysninger er antal etnisk danske børn på den enkelte skole, antal etnisk danske børn i kommunen, antal børn medFor uddybning af definitioner se Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 (UNI-C 2009).
per. February, 4:2006.2526
dansk. Denne er vedlagt som bilag 5.27
anden etnisk herkomst end dansk på den enkelte skole og antal børn med anden etnisk herkomst end dansk i kommunen.28
MERE FRIT SKOLEVALG (2.0)
33
baggrund end dansk. Dette skyldes, at indberetningen tidligere blev foretaget af skolesekretæreneller skolelederen på den enkelte skole, mens UNI-C med den nuværende metode samkørerUNI CDanmarks Statistiks elevregister med CPRCPR-registret over alle individers etniske baggrund29baggrund.Grundet databruddet og for at sikre sammenlignelighed er segregeringsindekset i nærværendeevaluering udelukkende baseret på opgørelser for skoleårene 2007/08, 2008/09 og 2009/10, idet2007/9data således baserer sig på samme opgørelsesmetode. Segregeringsindekset omfatter elever påopgørelsesmetode.alle klassetrin i alle folkeskoler i alle landets kommuner.Resultatet af beregningen af segregeringsindekset nationalt set fremgår af nedenstående figur.Figur 5.1: National udvikling i segregering for skoleårene 2007/2008-2009/2010:2007/2008
Kilde: Beregninger på baggrund af data fra Ministeriet for Børn og Undervisnings databank.
Den nationale udvikling i niveauet af segregering har været stabil i skoleårene 2007/08niveau2007/08-2009/10.Dette dækker over, at inden for disse tre skoleår har 38 kommuner oplevet en stigning i niveaueteaf segregering, mens 56 kommuner har oplevet et fald i niveauet af segregering.eTabellen nedenfor opdeler de kommuner, hvor segregeringen er hhv. steget og faldet i kvartilerforpå kommunestørrelse (indbygger tal), andel elever med anden etnisk baggrund end dansk og ni-veauet i segregeringsindeks 2009/10. Som det fremgår tegner der sig ikke noget tydelringsindekstydeligt møn-ster i udviklingen.
29
UNI-C, 2009.
MERE FRIT SKOLEVALG (2.0)
34
Tabel 5.1: Udviklingen i segregering i forhold til udvalgte oplysninger om kommunen
Udvikling i segregeringsindeks2007/2008 - 2009/2010KvartilSegregeringstegetFærre end 29.99829.998 - 43.47543.475 - 59.733Mere end 59.733Under 4%4% - 6%6% - 10 %Over 10%Mindre end 0,2850,285 - 0,3600,360 - 0,416Mere end 0,41678111287111211108938Ingenudvikling4000310040004Segregeringmindsket14161313141613131014161656I alt25242425252424252524242598
Indbyggertal 1. januar 20101.2.3.4.1.2.3.4.1.2.3.4.I alt
Andel elever med anden etnisk baggrund
Segregeringsindeks 2009/10
Kilder: Segregeringsindeks 2009/10 og andel med anden etnisk baggrund: Beregninger på baggrund af Ministeriet for Børnog Undervisnings databank. Indbyggertal 1. januar: 2010 Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal.
Det skal nævnes, at skolestrukturen har betydning for segregeringsniveauet. Skolesammenlæg-ninger og afdelingsskoler vil typisk give en lavere score på segregeringsindekset.I forbindelse med Rambølls evaluering af mere frit skolevalg fra 2007 blev der ligeledes beregnetet segregeringsindeks – dengang gældende for skoleårene 2003/04-2006/07. Dog blev data ind-samlet på anden vis end i nærværende evaluering. I 2007-evalueringen blev de nødvendige op-lysninger indsamlet gennem de 30 kommuner med den højeste andel af elever med anden etniskbaggrund end dansk og UNI-C, da oplysninger på daværende tidspunkt ikke var tilgængelige påanden vis. Kun ni kommuner leverede de informationer, der var nødvendige for at beregne se-gregeringsindekset. At metoden til indsamling af oplysninger er forskellig de to evalueringer imel-lem betyder, at resultaterne af beregningerne ikke er direkte sammenlignelige. Det er dog Ram-bølls vurdering, at det er muligt at vurdere relevante udviklingstendenser i de kommuner, derindgår i begge undersøgelser.Evalueringen fra 2007 viser, at segregeringen holdt et stabilt niveau i perioden 2003/04-2006/07. Sammenholdt med resultaterne af nærværende evaluering er der således ikke tegn på,at der har været en stigning i segregeringsindekset siden vedtagelsen af lov om mere frit skole-valg. Det skal dog understreges, at et mere præcist billede af betydningen for segregeringenkunne have været opnået, hvis der havde været data for udviklingen i brug af frit skolevalg ogsegregering i hele perioden efter lovens vedtagelse.Det skal understreges, at segregering påvirkes af flere forhold, herunder ikke mindst bosættel-sesmønster og skolevalg. Den nationale udvikling i segregeringsindekset tyder ikke i sig selv på,at lov om mere frit skolevalg overordnet set fører til øget segregering på nationalt niveau.5.2Sammenhængen mellem lov om mere frit skolevalg og segregeringSom det fremgik i afsnittet ovenfor, kunne der både i 2007-evalueringen og i nærværende evalu-ering konstateres en stabil udvikling i det nationale niveau for segregering. Dette afsnit sætterfokus på forældres og kommuners vurderinger af sammenhængen herimellem.
MERE FRIT SKOLEVALG (2.0)
35
Som det fremgik af kapitel 4, synes andelen af elever med anden etnisk baggrund end dansk kuni begrænset omfang at have betydning for forældrenes valg af skole. 28 pct. angiver, at de erenige i, at de søgte en anden skole end distriktsskolen, fordi pågældende skole havde færre to-sprogede elever, mens 32 pct. tilkendegiver, at de er uenige i det udsagn. Forældrene blev end-videre bedt om at forholde sig til betydningen af andelen af ressourcestærke elever. 30 pct. afforældrene angiver, at de er enige i, at de søgte en anden skole end distriktsskolen, fordi denvalgte skole havde flere ressourcestærke elever, mens 21 pct. angiver, at de er uenige i, at deter tilfældet.Rambøll har på baggrund af registerdata undersøgt mønstre i skolestift i relation til, om der skif-tes til en skole med en større eller mindre andel elever med anden etnisk baggrund end danskset i forhold til den skole, eleven skifter fra.30Resultatet heraf fremgår af nedenstående figur.Figur 5.2: Skoleskift 2008/09-2009/10 og andel af elever med anden etnisk baggrund end dansk
I alt (17634)91-100 pct. (61) 0%81-90 pct. (102) 0%71-80 pct. (168) 3%61-70 pct. (217) 2%1%51-60 pct. (164)41-50 pct. (483)31-40 pct. (1149)21-30 pct. (1930)11-20 pct. (2862)0-10 pct. (10498)0%5%9%11%
26%
53%100%100%97%96%
20%
8%12%42%26%26%31%10%20%30%40%50%30%38%
87%78%47%43%36%68%60%70%80%90%0%100%
Skift til skole med større andel
Skift til skole med samme andel
Skift til skole med mindre andel
Kilde: Beregninger på baggrund af data fra Ministeriet for Børn og Undervisning.
Overordnet set viser tabellen, at flest elever skifter til skoler med samme andel af elever medanden etnisk baggrund end dansk, og at flere elever skifter til en skole med en større andel afelever med anden etnisk baggrund end dansk. Det er dog væsentligt at være opmærksom på, atdet især skyldes, at de fleste skift sker fra skoler, hvor der er en andel af elever med anden et-nisk baggrund end dansk på 0-10 pct.For skoler med mere end 10 pct. elever med anden etnisk baggrund end dansk er der flere skole-skiftere, der søger mod skoler med færre elever med anden etnisk baggrund end dansk (3454skoleskift), end der er skoleskiftere, der søger den anden vej (1433 skoleskift). Nettoeffekten bli-ver således en elevstrøm mod skoler med en lavere andel af elever med anden etnisk baggrundend dansk.Det skal understreges, at datagrundlaget ikke giver mulighed for at belyse, hvilken etnisk bag-grund skoleskifterne har. For skoler med mere end 40 procent elever med anden etnisk baggrundend dansk søger et flertal (mere end tre fjerdedele) mod skoler med en lavere andel af disse ele-ver.Interview med skoleledere bekræfter i nogen grad ovenstående. Enkelte skoleledere beskriver, atskoler, der er beliggende i områder med en høj andel af familier med anden etnisk baggrund enddansk, kan opleve, at særligt de etnisk danske forældre vælger at flytte deres børn. Skolelederne
30
Opgørelsen er udarbejdet på baggrund af opdeling af fra- og til-skoler i fraktiler efter andelen af tosprogede.
MERE FRIT SKOLEVALG (2.0)
36
har overordnet set to forklaringer herpå. For nogle forældre bunder skiftet til en skole med flereetnisk danske elever i et ønske om en mere etnisk ligelig fordeling, men at der ligeledes er man-ge forældre, der forbinder andelen af elever med anden etnisk baggrund end dansk med kvalite-ten af undervisningen. Skolelederne vurderer, at forældre i høj grad træffer afgørelse om valg afskole baseret på fornemmelser og omdømme, og at en skoles omdømme typisk er forbundet medandelen af elever med anden etnisk baggrund end dansk.Kommunerne er i spørgeskemaundersøgelsen blevet bedt om at vurdere, hvilken betydning lovom mere frit skolevalg har for segregering i kommunen, herunder kommunernes muligheder forat modvirke segregering.I spørgeskemaundersøgelsen til kommunerne er de blevet bedt om at vurdere, om loven har førtøget segregering i kommunen. Som det fremgår af figuren nedenfor, er kommunernes svar for-enelige med resultatet fra segregeringsanalysen.Figur 5.3: Kommunernes vurdering af lovens betydning for segregering (opgjort i antal, n=71)
Ved ikkeSlet ikkeI mindre gradI nogen gradI høj gradI meget høj grad0052
5421111
10
15
20
25
30
35
40
45
Loven om frit valg har ført til øget segregering i forhold til tosprogede i kommunenKilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner.
Figuren viser, at ganske få kommuner (2 ud af 71) vurderer, at loven i høj grad har ført til øgetsegregering, mens ingen kommuner vurderer, at det i meget høj grad er tilfældet. 22 kommunervurderer, at loven i nogen grad eller i mindre grad har ført til øget segregering, mens 42 kom-muner vurderer, at loven slet ikke har ført til øget segregering.Tabellen nedenfor indikerer, at der en tendens til, at jo flere elever med anden etnisk baggrundend dansk, der er i kommunen, jo højere grad vurderes det, at loven har ført til øget segrege-ring. Mønsteret er dog ikke tydeligt. For eksempel er der også blandt kommuner med over 6 pct.elever med anden etnisk baggrund end dansk et flertal af respondenterne, der vurderer, at lovenom mere frit skolevalg slet ikke eller kun i mindre grad har ført til øget segregeringen.Tabel 5.2: Betydning af andelen af elever med anden etnisk baggrund end dansk for kommunernes vur-dering af om lov om mere frit skolevalg har ført til øget segregering (opgjort i antal, n=71)
Loven om frit valg har ført til øget segregering iforhold til tosprogede i kommunenAndelen af elever med anden etniskbaggrund end dansk opdelt i kvartilerunder 4 pct.4-6 pct.6-11 pct.over 11 pct.I altI megethøj grad00000I højgrad00112I nogengrad215311I mindregrad114511Sletikke16139442Vedikke21025I alt2116191571
MERE FRIT SKOLEVALG (2.0)
37
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner beriget med baggrundsoplysninger fra Ministeriet for Børn og Undervis-nings databank.Note: Spørgsmålet lød ” Nedenfor vil vi bede dig angive, i hvilket omfang du er enig i en række udsagn om loven om merefrit skolevalg?”.
Som det fremgår af bilag 5, repræsenterer de fem kommuner med flest elever med anden etniskbaggrund end dansk samlet set knap 40 pct. af det samlede antal elever med anden etnisk bag-grund i Danmark. De fem kommuner repræsenterer mellem 2,4 pct. og 18,9 pct. af det samledeantal elever med anden etnisk baggrund end dansk. Tager man afsæt i den tendens, der fremgåraf ovenstående tabel, vil de kommuner, der har mange elever med anden etnisk baggrund enddansk, således være særligt udfordret af de problemstillinger, der knytter sig til segregering.Samlet set tyder dataindsamlingen på, at lov om mere frit skolevalg kun i begrænset omfang harbetydning for den samlede segregering, hvilket peger i sammen retning som den overordnedeudvikling i segregeringsindekset. Denne konklusion udelukker ikke, at de vurderinger, der erfremkommet i interview med skoleledere, af, at loven om mere frit skolevalg har givet anledningtil integrationsproblemer på enkelt skoler eller enkelte kommuner.Rambøll har via interview med en række skoleledere belyst det frie skolevalgs betydning for se-gregering i kommunerne. I disse interview er det blandt andet blevet fremhævet, at det frie sko-levalgs betydning for segregeringen afhænger af, hvor stor en andel elever med anden etniskbaggrund end dansk, der i forvejen befinder sig på de pågældende skoler. Det frie skolevalg haren begrænset betydning for segregeringen i de kommuner, hvor andelen af elever med andenetnisk baggrund end dansk generelt er lille.Interviewene rummer også eksempler på kommuner, som har en stor andel elever med andenetnisk baggrund end dansk, hvor det er vurderingen, at det frie skolevalg bidrager til øget segre-gering. En skoleleder giver udtryk for, at det typisk er skoler med en høj andel af tosprogede,som mærker de største konsekvenser af lov om mere frit skolevalg. Det bliver påpeget, at enkonsekvens af den øgede segregering er, at flere ressourcestærke forældre til børn med andenetnisk baggrund end dansk ligeledes flytter deres børn til skoler med en lavere andel af elevermed anden etnisk baggrund end dansk.Der er eksempler på, at de interviewede skoleledere peger på, at før lov om mere frit skolevalgtrådte i kraft, havde nogle skoler en praksis, der gjorde, at man oftere afviste elever med andenetnisk baggrund end dansk end elever med etnisk dansk baggrund. Begrundelsen for dennepraksis var blandt andet, at man på denne måde modvirkede, at stærke elever med anden etniskbaggrund end dansk søgte væk fra udsatte skoler. Denne praksis blev også identificeret i evalue-ringen fra 2007. Et ophør af denne praksis vil have bidraget til at mindske segregeringen.Sammenfattendeviser ovenstående, at flest elever skifter til skoler med samme andel elevermed anden etnisk baggrund end dansk, men at for skoler med mere end 10 pct. elever med an-den etnisk baggrund end dansk, søges der i højere grad mod skoler med færre elever med andenetnisk baggrund end dansk, end der søges den anden vej. For skoler med mere 40 procent afdisse elver søger mere end tre fjerdedele mod skoler med en lavere andel af elever med andenetnisk baggrund end dansk. Der er ingen kommuner, der vurderer, at loven i meget høj grad harført til øget segregering og to kommuner, der vurderer, at det er tilfældet i høj grad. Men der er24 kommuner, der mener, at loven i mindre, nogen eller høj grad har ført til øget segregering.Det skal ses i forhold til, at 42 kommuner vurderer, at lov om mere frit skolevalg ikke har ført tiløget segregering. Dette understøtter resultatet af beregningen af segregeringsindekset, der viseren stabil udvikling i segregering, og som ikke giver anledning til at udlede, at lov om mere fritskolevalg overordnet set fører til øget segregering. Dog er det i denne sammenhæng vigtig, atder er en tendens til, at en større andel af kommunerne med en relativt høj andel af elever medanden etnisk baggrund end dansk vurderer, at loven har ført til øget segregering.Endelig viser ovenstående, at få kommuner vurderer, at deres muligheder for at modarbejde se-gregering i meget høj eller i høj grad er blevet forringet som følge af loven.
MERE FRIT SKOLEVALG (2.0)
38
Samlet set tyder datagrundlaget således på, at lov om mere frit skolevalg kun i begrænset om-fang har betydning for segregering og kommunens arbejde med at modarbejde segregering.5.3Kommunernes integrationsarbejde i forhold til frit skolevalgKommunerne er i spørgeskemaundersøgelsen blevet bedt om at angive, i hvilket omfang det eret mål for kommunen at påvirke fordelingen af elever med anden etnisk baggrund end dansk.Kommunernes besvarelser viser, at knap halvdelen (34 af 73) af kommunerne angiver, at på-virkning af fordeling af elever med anden etnisk baggrund end dansk ikke er et mål for kommu-nen. 20 kommuner angiver, at påvirkning af fordelingen er et mål, men at dette ikke er højt prio-riteret, mens kun 10 kommuner angiver, at dette er et vigtigt, selvstændigt mål i kommunen.Kommunerne er ydermere blevet bedt om at angive, i hvilken grad der i kommunen anvendes enrække instrumenter til fordeling af elever med anden etnisk baggrund end dansk. Kommunernessvar fremgår af figuren nedenfor.Figur 5.4: I hvilken grad anvendes følgende redskaber i øjeblikket i kommunen med henblik på at påvir-ke fordelingen af tosprogede elever? (opgjort i antal, n=73)31
Lave kapacitetsgrænser på klassekvotienter
31
67
2
Boligpolitiske redskaberReservation af pladser til tosprogede elever på skoler medfå tosprogede eleverBistand til profilering og kommunikation med henblik påtiltrækning af eleverMagnetskoleressourcer
5
5
61
2
31
69
0
4 5
62
2
5 4
59
5
Udflytning af modtagelsesklasserHenvisning af elever med et ikke uvæsentligt behov forsprogstøtte til en normalklasse på en anden folkeskole enddistriktsskolenÆndring af skoledistrikter4
12
5
53
3
13
8
52
0
6
63
0
0I meget høj grad/I høj gradKilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner.
10
20
30
40
50
60
70
80
I nogen grad
I mindre grad/Slet ikke
Ved ikke
Figuren viser, at flest kommuner anvender muligheden for at henvise elever med et ikke uvæ-sentligt behov for sprogstøtte til en normalklasse på en anden folkeskole end distriktsskolen ogmuligheden for udflytning af modtagelsesklasser. De øvrige redskaber anvendes i meget høj elleri høj grad af mellem 3 og 5 kommuner.Som det fremgår af bilag 3 anvendes nogen af disse redskaber primært af kommuner med rela-tivt store andele af elever med anden etnisk baggrund end dansk. Det gælder: Magnetskoleres-sourcer, bistand til profilering og kommunikation med henblik på tiltrækning af elever, reservati-on af pladser til tosprogede elever på skoler med få tosprogede elever, lave kapacitetsgrænser på31
Svarkategorien "Reservation af pladser til tosprogede på skoler med få tosprogede elever" burde have heddet "Fordeling af ledige
pladser efter kriterier, der prioriterer adgang for tosprogede", da denne formulering i højere grad er i overensstemmelse med regel-grundlaget.
MERE FRIT SKOLEVALG (2.0)
39
klassekvotienter, ændring af skoledistrikter. Ingen af disse redskaber anvendes i nogen eller højgrad i kommuner, der ligger i den laveste halvdel med hensyn til andelen af elever med andenetnisk baggrund end dansk.Det gælder i mindre grad for boligpolitiske redskaber, udflytning af modtagelsesklasser og hen-visning af elever med et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte til en normalklasse på en andenfolkeskole end distriktsskolen. Disse instrumenter bruges også af kommuner med en relativt lilleandel af elever med anden etnisk baggrund end dansk.Kommunerne er også blevet bedt om at vurdere, hvorvidt de nævnte redskaber er mere ellermindre effektive i forhold til at påvirke fordelingen af elever med anden etnisk baggrund enddansk på skolerne, end det var tilfældet, før loven om mere frit skolevalg blev gennemført. Over-ordnet set er besvarelserne præget af mange "ved ikke"-svar, hvilket vidner om, at det er van-skeligt for kommunerne at forholde sig til. Dog viser besvarelserne, at flest kommuner angiver,at instrumenterne ikke er hverken mere eller mindre effektive, end det var tilfældet, før lovenblev gennemført. I interviewene er der eksempler på, at der er gode erfaringer med at gøre nogleskoler til magnetskoler med henblik på at tiltrække ressourcestærke forældre. En skoleleder op-lever at have haft succes med at ændre skolens profil i lokalsamfundet, men understreger samti-dig, at de gennemførte en målrettet indsats over tre år, før de oplevede succes. Interviewmateri-alet rummer også eksempler på kommuner, der har haft succes med at mindske segregeringenved at flytte modtagelsesklasser ud på skoler med en lille andel af elever med anden etnisk bag-grund og med at henvise elever. Interviewene rummer på denne måde både positive erfaringermed anvendelse af udflytning af modtagelsesklasser, henvisning af elever, profilering af skoler ogoprettelse af magnetskoler i kommunens integrationsarbejde.Kommunerne er også blevet bedt om at vurdere, om mulighederne for at modarbejde segrege-ring er blevet forringet som følge af loven om mere frit skolevalg. Cirka en tredjedel (25 af 71) afkommunerne vurderer, at det slet ikke er tilfældet. En tilsvarende andel (27 af 71) vurderer, atkommunernes muligheder for at modarbejde segregering i mindre eller nogen grad er blevet for-ringet. Få kommuner (8 af 71) vurderer, at kommunens muligheder for at modarbejde segrege-ring i meget høj eller i høj grad er blevet forringet som følge af loven.Figur 5.5: Kommunernes vurdering af deres muligheder for at modarbejde segregering (opgjort i antal,n=71)
Ved ikkeSlet ikkeI mindre gradI nogen gradI høj gradI meget høj grad015107
11251611
15
20
25
30
Kommunens muligheder for at modarbejde segregering er blevet forringet som følge afloven om mere frit valgKilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner.
Tabellen nedenfor viser, at der er en tendens til, at jo flere elever med anden etnisk baggrundend dansk, jo større en andel af kommunerne vurderer, at deres muligheder for at modarbejdesegregering er blevet forringet. Således er der eksempelvis kun en kommune med en stor andelaf elever med anden etnisk baggrund end dansk, der vurderer, at det slet ikke har en betydning.Men der er ikke noget entydigt mønster. Betydningen af kommunens størrelse er analyseret påsamme måde. Her er der ingen tendenser i resultaterne.
MERE FRIT SKOLEVALG (2.0)
40
Tabel 5.3: Betydning af andelen af elever med anden etnisk baggrund end dansk for kommunernes vur-dering af, om kommunens muligheder er forringet som følge af lov om mere frit skolevalg (opgjort i an-tal, n=71)
Andelen af elever med anden et-nisk baggrund end dansk opdelt ikvartilerunder 4 pct.4-6 pct.6-11 pct.over 11 pct.I altnings databank.
Kommunens muligheder for at modarbejde segregeringer blevet forringet som følge af loven om mere frit valgI megethøj grad10001I højgrad10337I nogengrad323311I mindregrad435416Sletikke798125Vedikke520411I alt2116191571
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner beriget med baggrundsoplysninger fra Ministeriet før Børn og Undervis-Note: Spørgsmålet lød ” Nedenfor vil vi bede dig angive, i hvilket omfang du er enig i en række udsagn om loven om merefrit skolevalg?”.
Lov om henvisning af elever med et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtteForuden det generelle fokus på kommuners instrumenter til fordeling af elever med anden etniskbaggrund end dansk har nærværende evaluering sat specifikt fokus på loven om henvisning afelever med et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte til en anden skole end distriktsskolen. I det-te afsnit præsenteres resultaterne af evalueringen i relation til kommunernes anvendelse af in-strumenterne i loven og kommunernes vurdering af instrumenternes relevans i forhold til fore-byggelse af segregering.Kommunerne er i spørgeskemaundersøgelsen blevet bedt om at angive, hvordan de anvender lo-ven om henvisning af elever med et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte. Kommunernes be-svarelser fremgår af figuren nedenfor.Figur 5.6: Kommunernes anvendelse af loven om henvisning af elever med et ikke uvæsentligt behov forsprogstøtte (opgjort i antal, n=73)
Modtagelsesklasser og hold medbasisundervisning på en anden skole enddistriktsskolen.Almindelige klasser på en anden skole enddistriktsskolen.4
54
Vi har endnu ikke anvendt lovens muligheder
14
Andet
3
Ved ikke
4
0Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner.
10
20
30
40
50
60
Notet: Spørgsmålet lød: ”Besvar venligst, hvordan kommunen anvender lov nr. 594 til henvisning af elever med et ikke uvæ-sentligt behov for sprogstøtte til en anden skole end distriktsskolen. Kommunen henviser elever med et ikke uvæsentligt be-hov for undervisning i dansk som andetsprog til… (sæt evt. flere kryds)”.
MERE FRIT SKOLEVALG (2.0)
41
Flest kommuner (54 af 73) anvender loven om henvisning af elever med et ikke uvæsentligt be-hov for sprogstøtte til at henvise elever til modtagelsesklasser og hold med basisundervisning påen anden skole end distriktsskolen. Kun 4 kommuner anvender loven til at henvise denne gruppeelever til almindelige klasser på en anden skole end distriktsskolen. En mindre andel af kommu-nerne tilkendegiver, at de ikke endnu har anvendt de muligheder, loven giver på området.I forlængelse af ovenstående er anvendelse af loven om henvisning af elever med et ikke uvæ-sentligt behov for sprogstøtte sammenholdt med kommunernes andel af elever med anden etniskbaggrund end dansk. Resultatet heraf fremgår af nedenstående tabel.Tabel 5.4: Betydning af andelen af elever med anden etnisk baggrund end dansk for kommunernes an-vendelse af loven om henvisning af elever med et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte (opgjort i antal,n=73)
Kommunernes anvendelse af lo-ven om henvisning af elever medet ikke uvæsentligt behov forsprogstøtteModtagelsesklasser og hold med ba-sisundervisning på en anden skoleend distriktsskolenAlmindelige klasser på en andenskole end distriktsskolenVi har endnu ikke anvendt lovensmulighederAndetVed ikke
Andelen af elever med anden etnisk baggrund end dansk op-delt i kvartilerUnder 4 pct.144-6 pct.116-11 pct.16Over 11 pct.13I alt54
0710
1312
1202
2210
41434
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner beriget med baggrundsoplysninger fra Ministeriet for Børn og Undervis-nings databank.Note: Spørgsmålet lød: ”Besvar venligst, hvordan kommunen anvender lov nr. 594 til henvisning af elever med et ikke uvæ-sentligt behov for sprogstøtte til en anden skole end distriktsskolen. Kommunen henviser elever med et ikke uvæsentligt be-hov for undervisning i dansk som andetsprog til… (sæt evt. flere kryds)”.
Ovenstående tabel viser, at det er blandt kommuner med en relativt lille andel elever med andenetnisk baggrund end dansk, at langt de fleste kommuner, som ikke har anvendt lovens mulighe-der, skal findes. Videre fremgår det af tabellen, at det er kommuner med en relativt lille andelelever med anden etnisk baggrund end dansk, der oftest endnu ikke har anvendt lovens mulig-heder.Evalueringen fra 2007 viser, at også på daværende tidspunkt anvendte kommunerne primærtmuligheden for henvisning af elever til modtagelsesklasser og hold med basisundervisning på enanden skole end distriktsskolen. Til sammenligning anvendte 31 ud af 42 kommuner dette red-skab, mens 7 anvendte muligheden for at henvise elever til almindelige klasser på en anden sko-le end distriktsskolen. 13 af 42 havde ikke anvendt lovens muligheder.Hovedparten af de informanter fra det kommunale niveau, som Rambøll har interviewet som led idenne evaluering, tilkendegiver, at kommunen ikke gør brug af loven om henvisning af elevermed et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte. Informanterne udpeger overordnet set to grundetil den fraværende anvendelse af loven. Flere pointerer, at de ikke har (ret mange) elever, forhvem det ville være relevant at anvende mulighederne i pågældende lov. Ydermere peger flereinformanter på, at de foretrækker at indgå i dialog med forældrene til de børn, der indgår i mål-gruppen for loven og som med fordel kunne henvises til en anden skole end distriktsskolen. In-formanterne forklarer, at de typisk informerer forældrene om, at en anden skole har bedre mu-ligheder i form af eksempelvis særlige kompetencer, erfarne lærere el. lign. inden for sprogstøttetil elever med behov herfor. Vurderingen er, at forældrene som regel godt kan forstå, hvorfor de-res barn skal gå på en anden skole, og som følge deraf selv flytter barnet.Der er dog informanter fra to kommuner, der tilkendegiver, at kommunen anvender loven omhenvisning af elever med et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte. I begge kommuner anvendesloven til at skabe en mere hensigtsmæssig fordeling af elever med anden etnisk baggrund end
MERE FRIT SKOLEVALG (2.0)
42
dansk. I den ene kommune sprogtestes eleverne ved skolestart, og såfremt de ikke besidder denødvendige sprogkundskaber, placeres de i basisklasser, som placeres på skoler med mange res-sourcestærke elever. Informanten i pågældende kommune forklarer videre, at eleverne går mak-simalt to år i basisklassen, men at hovedparten af disse elever vælger at blive på skolen, hvorbasisklassen er placeret. Begge kommuner vurderer, at loven om henvisning af elever med et ik-ke uvæsentligt behov for sprogstøtte bidrager til sikre en hensigtsmæssig fordeling af elever medanden etnisk baggrund end dansk på kommunens skoler.I forlængelse af ovenstående er kommunerne blevet bedt om at angive, hvad der karakterisererde skoler, der modtager elever med et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte. Kommunernessvar er præsenteret i figuren nedenfor.Figur 5.7: Hvad karakteriserer de skoler, der modtager elever med et ikke uvæsentligt behov for sprog-støtte? (opgjort i antal, n=72/n=71)
Flere sprogstimuleringstilbud til tosprogede elever
12
17
16
9
8
9
Flere lærere med særlige kompetencer i at undervisetosprogede
19
27
11
3 4
8
Lav tosprogsandel
8
12
9
9
24
10
0I meget høj gradI høj gradI nogen grad
10
20
30
40
50
60
70
80
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner.
Ovenstående viser, at kommunerne vurderer, at det særligt er skoler med flere lærere med sær-lige kompetencer i at undervise tosprogede elever, der modtager elever med et ikke uvæsentligtbehov for sprogstøtte. 46 ud af 72 kommuner mener, at dette i meget høj eller i høj grad er til-fældet. Lidt færre kommuner vurderer, at det er flere sprogstimuleringstilbud til tosprogede ele-ver, der karakteriserer de modtagende skoler. Færrest angiver lav tosprogsandel som karakteri-stika for de modtagende skoler. Det er endvidere værd at bemærke, at 24 af de 72 kommunerangiver, at det slet ikke er sidstnævnte, der karakteriserer modtagerskolerne. At lav tosprogsan-del kun i begrænset omfang kendetegner modtagerskolerne er i tråd med, at kun knap halvdelenaf kommunerne vurderer, at fordeling af tosprogede elever er et mål for kommunen. Som detfremgår af bilag 4, er der ikke nogen væsentlig forskel på kommuner med en relativt stor eller lil-le andel elever med anden etnisk baggrund end dansk i forhold til, hvad der karakteriserer sko-ler, som modtager elever med et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte.Sammenfattendeviser ovenstående, at flest kommuner anvender muligheden for at henvise ele-ver med et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte til en normalklasse på en anden folkeskole enddistriktsskolen og muligheden for udflytning af modtagelsesklasser, såfremt de vil påvirke forde-lingen af elever med anden etnisk baggrund end dansk. De modtagende skoler er især karakteri-seret ved at have flere lærere med særlige kompetencer i at undervise tosprogede.I relation til anvendelse af loven om henvisning af elever med et ikke uvæsentligt behov forsprogstøtte anvender flest kommuner loven til at henvise pågældende elever til modtagelsesklas-ser og hold med basisundervisning på en anden skole end distriktsskolen. Sammenlignet medevalueringen fra 2007 synes der ikke at være markante ændringer i brugen af loven om henvis-ning af elever med et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte.
MERE FRIT SKOLEVALG (2.0)
43
5.4
Delkonklusion: Betydningen af frit skolevalg for segregeringEvalueringen viser, at konklusioner i relation til det frie skolevalgs betydning for segregering kanopgøres på to niveauer – et lokalt og et nationalt niveau. Det skal her understreges, at formåletmed evalueringen har været at undersøge det nationale niveau, men at data ligeledes giver an-ledning til at pege på nogle tendenser på det lokale niveau.Evalueringen viser, at på det lokale niveau er der en tendens til, at en større andel af kommunermed en relativt høj andel af elever med anden etnisk baggrund end dansk vurderer, at loven ommere frit skolevalg har ført til øget segregering. Evalueringen peger videre på, at for de kommu-ner, der oplever øget segregering, kan det skabe betydelige udfordringer for kommunernes inte-grationsarbejde. I denne forbindelse skal det nævnes, at de fem kommuner i Danmark, der harde højeste andele af elever med anden etnisk baggrund end dansk, tilsammen har knap 40 pct.af eleverne med anden etnisk baggrund end dansk på landsplan.På det nationale niveau viser analysen af det frie skolevalgs betydning for segregeringen, at dennationale udvikling i niveau af segregering har været stabil i skoleårene 2007/2008-2009/2010.Dette dækker over, at inden for disse tre skoleår har 38 kommuner oplevet en stigning i niveauetaf segregering, mens 56 kommuner har oplevet et fald i niveauet af segregering.Evalueringen fra 2007 viser ligeledes, at segregeringen i perioden 2003/4-2006/7 holdt et stabiltniveau. Når resultaterne af de to evalueringer sammenholdes, er der således ingen indikationerpå, at lov om mere frit skolevalg overordnet set (på nationalt niveau) fører til øget segregering.Som det fremgår ovenfor er det dog samtidig Rambølls vurdering, at lovændringen i nogle kom-muner (på lokalt niveau) kan have øget segregeringen og dermed vanskeliggjort kommunernesintegrations arbejde. Det skal nævnes, at dette kan udgøre en særlig udfordring i kommunermed mange elever med anden etnisk baggrund end dansk. I forlængelse heraf skal det under-streges, at evalueringen viser, at segregering kan være en markant udfordring for den enkeltekommune og skole.Evalueringen viser ydermere, at flest elever skifter til skoler med flere elever med anden etniskbaggrund end dansk. For skoler med mere end 10 pct. elever med anden etnisk baggrund enddansk betyder skoleskift samlet set en søgning mod skoler med færre elever med anden etniskbaggrund end dansk end søgning den anden vej.Evalueringen viser, at 10 ud af 73 kommuner angiver, at påvirkning af fordeling af elever medanden etnisk baggrund end dansk er et vigtigt, selvstændigt mål i kommunen, mens 20 kommu-ner angiver, at dette er et mål, men at det ikke er højt prioriteret. For knap halvdelen af kommu-nerne er påvirkning af fordeling af elever med anden etnisk baggrund end dansk ikke et mål. Iforlængelse heraf viser evalueringen, at ganske få kommuner (2) vurderer, at lov om mere fritskolevalg i høj grad har ført til øget segregering, mens 22 vurderer, at det i nogen eller mindregrad er tilfældet. Der er en tendens til, at jo flere elever med anden etnisk baggrund end dansk,der er i kommunen, jo højere grad vurderes det, at loven har ført til øget segregering. Evaluerin-gen viser videre, at få kommuner vurderer, at deres muligheder for at modarbejde segregeringer blevet forringet som følge af loven. Det skal dog nævnes, at ca. en tredjedel af kommunernevurderer, at deres muligheder i nogen eller mindre grad er blevet forringet.Specifikt i forhold til anvendelse af loven om henvisning af elever med et ikke uvæsentligt behovfor sprogstøtte anvender flest kommuner loven til at henvise pågældende elever til modtagelses-klasser og hold med basisundervisning på en anden skole end distriktsskolen. De modtagendeskoler er især karakteriseret ved at have flere lærere med særlige kompetencer i at undervise to-sprogede. Sammenlignet med evalueringen fra 2007 synes der ikke at være markante ændringeri brugen af loven om henvisning af elever med et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte.
MERE FRIT SKOLEVALG (2.0)
44
6.
ADMINISTRATIVE, FAGLIGE OG SOCIALE KONSE-KVENSER AF FRIT SKOLEVALG
Betydning af frit skolevalg analyseres indledningsvist i dette kapitel. Derefter analyseres fagligeog sociale problemer forbundet med studieskift.6.1Betydningen af frit skolevalg for kommunernes og skolernes administrationDet frie skolevalgs administrative konsekvenser er belyst gennem spørgeskemaundersøgelseblandt kommunerne og interview med chefer på skoleområdet for skoleområdet på det kommu-nale niveau og skoleledere (jf. afsnit 2.3).Som det fremgår af figuren nedenfor, er der en stor spredning i kommunernes vurdering af, omfrit skolevalg skaber administrative problemer for kommunernes og skolernes administration.Dog viser figuren også, at der er flest kommuner, der vurderer, at der ikke er problemer, eller atproblemerne er begrænsede.Figur 6.1: Kommunernes vurdering af administrative problemer i forbindelse med frit skolevalg (opgjorti antal, n=71)
Der er ingen større administrative problemerforbundet det frie valg for skolerne
14
19
14
16
7
Der er ingen større administrative problemerforbundet det frie valg for kommunen
14
21
17
13
6
0I meget høj gradI høj grad
10
20
30
40
50Slet ikke
60
70Ved ikke
80
I nogen grad
I mindre grad
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner.
Flere kommuner benytter det afsluttende, åbne spørgsmål til at understrege, at de oplever bety-delige administrative byrder med loven. En respondent skriver, at loven har medført kraftig stig-ning i antallet af ansøgninger, og videre at forældrene ikke lader sig nøje med et afslag, men rin-ger og skriver igen og igen. Desuden opleves en efterspørgsel efter ventelister på fremtidige ledi-ge pladser.Interviewene med kommuner og skoleledere indikerer, at der er en sammenhæng mellem brugenaf frit skolevalg i kommunen og kommunernes vurdering af omfanget af administrative opgaver.Det skyldes, at de opgaver, der er i relation til den enkelte elevs brug af frit skolevalg, typisk erbegrænset. Men summen af disse opgaver kan blive betydelig.Der er ikke tilgængelige data om omfanget af brug af frit skolevalg på kommuneniveau. I stedeter det undersøgt, om der er en sammenhæng mellem vurderingen af, om der er en stigning i an-vendelsen af frit skolevalg og vurderingen af omfanget af administrative problemer. Denne ana-lyse giver ikke et entydigt billede af en sammenhæng. Således er der blandt de 33 kommuner,der vurderer, at antallet af elever, der anvender frit valg inden for kommunen, har været stærktstigende eller stigende, 13 som samtidig vurderer, at der ikke er større administrative problemer.For de 30 kommuner, der vurderer, at udviklingen har været uændret, er der 6, der deler dennevurdering. Det kan indikere, at der er en sammenhæng mellem omfanget af brugen af frit skole-valg i kommunen og vurderingen af de administrative konsekvenser.
MERE FRIT SKOLEVALG (2.0)
45
Typen af administrative opgaver, som skolerne og kommunerne løser i forbindelse med frit sko-levalg, er afdækket i forbindelse med åbne spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen blandt kom-muner og via interview med kommuner. Det fremgår blandt andet, at der er betydelig forskel pågraden af decentralisering af opgaverne i forbindelse med frit skolevalg til skolerne. Der er ek-sempler på kommuner, der helt har centraliseret opgaverne i forbindelse med frit skolevalg, ogder er eksempler på, at alle opgaver ligger hos skolerne. Organiseringen af administrationen affrit skolevalg kan være en alternativ forklaring på forskellene i kommunernes vurdering af betyd-ningen. Evalueringens datamateriale giver ikke mulighed for at vurdere, hvilken model der giverfærrest administrative opgaver.Administrative opgaver for kommunerneBlandt de kommuner, der ikke oplever større administrative problemer, nævnes registrering afelever og generel administration.Ud over disse opgaver er der en række mere krævende opgaver, som kommunerne beskriver irelation til frit skolevalg. Disse er som følger:••••Vejledning af forældre i forbindelse med optagelseSagsbehandling over klager i forbindelse med at forældre ikke får deres ønsker opfyldt, her-under samtaler med forældreneKlassedannelse enten fordi 0.-klasserne oprettes centralt, eller fordi der kræves koordinationpå tværs af skolerneØkonomiopfølgning i forhold til skolerne. I de kvalitative interview blev det beskrevet, at dis-se opgaver blandt andet vedrører de problemer, der opstår i skolernes økonomi, når en skolemister tilskud på grund af skoleskiftSagsbehandling i relation til dispensationer, blandt andet i relation til fastsatte grænser foroptag af elever uden for eget skoledistrikt.
•
Enkelte kommuner nævner endvidere administration af ventelister, regulering af skoledistrikter,behandling af ansøgninger om transporttilskud, arbejdet med fordeling af børn efter objektivekriterier til skoler, hvor ikke alle kan optages, og indførelse af web interface til indskrivning somadministrative opgaver forbundet med frit skolevalg.Spørgeskemaet til kommunerne afsluttes med et åbent tekstfelt. Flere kommuner benytter lejlig-heden til at påpege, at det frie valg i forhold til specialundervisning udgør et problem i dereskommune. De problemer, der peges på vedrører i første række økonomi, idet det kan medførebetydelige meromkostninger for kommunen, når forældre selv kan vælge. En kommune bemær-ker desuden, at det frie valg over kommunegrænser gør det vanskeligt at udvikle kommunensegne tilbud.Administrative konsekvenser for skolerneI forhold til de administrative konsekvenser for skolerne oplyser kommunerne i spørgeskemaeten række forskellige administrative konsekvenser. Dette er:•••••••Vejledning af forældre i forbindelse med brug af frit skolevalg, herunder rundvisning og sam-taler med forældrene på den skole, eleven søger tilBegrundelser for afslagAdministration af ventelisterKommunikation med de afgivende skoler og i nogle tilfælde sociale myndighederBehandling af transportansøgningerØkonomistyringKoordination med kommunen og andre skoleledere.
Interviewene med skolelederne gør det muligt at uddybe flere af disse punkter.I relation tilvejledningen af forældreafdækker interview med skoleledere forskellige holdningerog adfærd på den skole, der afgiver eleven, i forhold til samtaler med forældrene, når forældrenehar besluttet at skifte skole. Nogle gør altid dette, idet de oplever, at nogle skoleskift er forhaste-de og kan undgås gennem samtaler med forældrene. Andre gør aldrig dette enten ud fra en vur-
MERE FRIT SKOLEVALG (2.0)
46
dering af, at det på det tidspunkt er umuligt at ændre forældrenes beslutning, eller ud fra enprincipiel overvejelse om, at det er forældrenes beslutning, som det ikke er skolelederens opgaveat påvirke, hvis ikke forældrene efterspørger det.I forhold tilkommunikation med afgivende skolergav interviewene eksempler på, at det bådekan omfatte kommunikation mellem skolelederne og mellem lærere. Det sidste blev fremhævetsom centralt for at sikre en god overgang for eleven, men samtidig som noget, der kan være enbyrde for lærere i klasser med mange skift.I forhold tiløkonomistyringindikerer interviewene, at dette spørgsmål hænger tæt sammen medden økonomistyringsmodel, skolen har valgt. Der er eksempler på skoleledere, der oplever bety-delige økonomistyringsopgaver, fordi deres bevillinger er tæt knyttet til antallet af elever. Skole-skift betyder, at økonomien reduceres, hvilket giver behov for en løbende tilpasning af økonomi-en. I den sammenhæng er der givet udtryk for, at det fra skolelederens synspunkt må være let-tere at styre økonomien i de kommuner, hvor der tildeles midler til hele klasser for et år ad gan-gen. På denne måde kan valget af økonomistyringsmodel få betydning for omfanget af admini-strative opgaver forbundet med det frie skolevalg.Endelig er det påpeget, at frit skolevalg kan skabe udfordringer, når kommunen samtidig har sø-skendegaranti, fordi skolen så er tvunget til at optage både distrikts- og søskendebørn.Andre opgaver for skolerne: profilerings- og informationskampagnerInterviewene med skolelederne viser, at der ud over administrative opgaver er opgaver, der errelateret til profilerings- og informationsarbejde med henblik på at tiltrække elver. Der er enrække eksempler på skoleledere, der har udarbejdet informationspjecer, taget kontakt til presseni forbindelse med arrangementer på skolen og gennemført åbne arrangementer for at vise skolenog aktiviteter frem for omverdenen. Der er også et eksempel på, at skoleledelsen tager rundt ogringer på hos alle elever i skoledistriktet for at informere om skolen. De adspurgte skoleledere ertypisk meget opmærksomme på vigtigheden i at få profileret sig positivt i lokalområdet i forsøgetpå at bevare eller øge deres elevtal.Det afspejler en bevidsthed om, at skolerne konkurrerer om eleverne. Der er i interviewene bådeeksempler på, at denne konkurrence om elever fører til, at skolerne tager initiativer til nye typeraf aktiviteter, som kan profilerer skolen, og til at der bruges ressourcer på at informere om initia-tiverne og skolen mere generelt.Sammenfattendekan det udledes, at der er betydelige forskelle i kommunernes oplevelse af deadministrative problemer forbundet med frit skolevalg. Det gælder både typen af administrativeopgaver, der fremhæves, og vurderingen af, hvor omfattende disse opgaver er. Vejledning afforældre, behandling af klagersager, øget arbejde med klassedannelse og økonomiopfølgning erblandt de administrative opgaver, der nævnes.6.2Faglige og sociale problemer forbundet med skoleskiftSkoleskift kan give problemer både fagligt og socialt for den elev, der skifter skole, ligesom detkan give sociale problemer for de klasser, der er involveret i skiftene. Disse problemer er belyst ispørgeskemaundersøgelsen blandt forældre og i spørgeskemaundersøgelsen i kommunerne.Problemer for eleverneSom det fremgår af nedenstående figur, oplever kun få forældre generelt problemer med skole-skift, mens forældre i vid udstrækning oplever positive konsekvenser. Således angiver 5 af 39forældre, hvis barn har skiftet skole, at der var sociale problemer, mens 4 af 39 oplevede fagligeproblemer. Omvendt oplever 33 af 39 forældre, at det har haft positive konsekvenser for deresbarn.
MERE FRIT SKOLEVALG (2.0)
47
Figur 6.2: Forældrenes oplevelse af problemer med skoleskift (opgjort i antal, n=39)
Oplevede sociale problemer i forbindelse med skiftet til sinnuværende skole?Oplevede faglige problemer i forbindelse med skiftet til sinnuværende skole?Har skoleskiftet haft positive konsekvenser for dit barn?0Ja, i høj grad. Uddyb venligst:Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre.
2 3
29
5
1 3
27
8
225101520Nej25
1130
235
44045
Ja, i nogen grad. Uddyb venligst:
Ikke relevant
Note: Der er for hver af de tre spørgsmål foretaget en chi2 goodness of fit test, der viser, at der er signifikant flere, der ikkeoplevede hverken sociale eller faglige problemer ved skoleskift og som mener, at skoleskiftet har haft positive konsekvenserfor deres barn (p=0,000 for alle spørgsmålene, dvs. at den statistiske sandsynlighed er over 99,9 pct.).
Denne vurdering af, at det typisk ikke giver faglige eller social problemer, deles af flertallet afkommunerne, som det fremgår af figuren nedenfor. 9 ud af 71 kommuner svarer således, at dethyppigt giver sociale eller faglige problemer, mens 46 svarer, at det sjældent er tilfældet. Detskal bemærkes, at flere informanter på kommunalt niveau i interviewene gav udtryk for, at nårde udtalte sig om dette emne, var der tale om problemer, der kom til deres kendskab, enten for-di de var alvorlige eller hyppigt forekommende.Figur 6.3: Kommunernes vurdering af faglige og sociale problemer i forbindelse med skoleskift (opgjort iantal, n=71)
Sociale problemer for den elev, der skifter
9
46
16
Faglige problemer for den elev, der skifter
9
46
16
0HyppigtKilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner.
10
20Aldrig
30
40
50
60
70
80
Sjældent
Ved ikke
I de interview, der er gennemført med skolelederne, er der givet udtryk for, at de faglige pro-blemer opstår, fordi der er forskelle mellem de anvendte lærebogssystemer, tilrettelæggelse,hvornår forskellige emner gennemgås, og den pædagogik, der anvendes. Det betyder, at elever,der skifter skole, kan få faglige problemer – særligt hvis der skiftes skole i udskolingen, eller hvisder skiftes skole flere gange i løbet af skoletiden. Flere af informanterne udtrykker i denne for-bindelse en bekymring om brugen af det frie skolevalg som problemløser i forhold til eventuellekonflikter på skolen. Flere af skolelederne betoner det uheldige i, at loven tillader, at forældrekan flygte fra problemerne ved at skifte til en anden skole uden i tilstrækkelig grad at have for-søgt løse dem på den pågældende skole.En særlig problematik omkring faglige og sociale problemer vedrører elever med hyppige skole-skift – såkaldte skolezappere. Som det fremgår af figuren nedenfor, vurderer 23 af 71 kommu-ner, at frit skolevalg i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad har ført til flere skolezappere.Det skal dog samtidig nævnes, at hovedparten af kommunerne vurderer, at dette i mindre gradeller slet ikke er tilfældet.
MERE FRIT SKOLEVALG (2.0)
48
Figur 6.4: Loven om frit valg har ført til et øget antal elever, der har hyppige skoleskift (skolezappere)(opgjort i antal, n=71)
302520151050I meget højgradI høj gradI nogen gradI mindre gradSlet ikkeVed ikke
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner.Note: 23. Spørgsmålet var formuleret således: Nedenfor vil vi bede dig angive, i hvilket omfang du er enig i en række udsagnom loven om mere frit skolevalg? Loven om frit valg har ført til et øget antal elever, der har hyppige skoleskift (skolezappe-re)
I interviewene er det fremhævet, at problemerne med hyppige skoleskift ofte er relateret til soci-ale problemer og forældre, der vælger at flytte skole, når skolen sætter fokus på problemer i fa-milien. Der er også informanter, der har pointeret, at de er usikre på, om det er relateret til lovom frit skolevalg, fordi disse forældre måske ville være flyttet til en anden kommune. I inter-viewmaterialet er der også eksempler på informanter, der vurderer, at der er forældre, der laderderes børn skifte skole på grund af uoverensstemmelser med lærere. I samme retning peger fle-re af svarene i det spørgsmål, hvor kommunerne har mulighed for at komme med yderligerekommentarer. Her fremhæver flere netop problemet med hyppige skift og trusler om skift somdet, de oplever, som det største problem ved frit skolevalg.Problemer for klasserneGenerelt vurderer kommunerne, at der er færre problemer for klassen i forbindelse med skole-skift, end der er for de elever, der skifter. Der er således færre kommuner, der vurderer, at derer sociale og faglige problemer for de klasser, der skiftets til, og der er kommuner, der vurderer,at der aldrig er problemer.Figur 6.5: Kommunernes vurdering af faglige og sociale problemer i forbindelse med skoleskift for klas-sen (opgjort i antal, n=71)
Sociale problemer for klassen, der modtagerelevenFaglige problemer for klassen, der modtagereleven
5
47
3
16
201020Aldrig
443040
950
16607080
HyppigtKilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner.
Sjældent
Ved ikke
I interviewene er der fremhævet flere eksempler på, hvordan det kan få betydning socialt i klas-serne at modtage elever, og hvordan det kan få faglige konsekvenser. Det er fremhævet, at desociale konstellationer skal retableres i forbindelse med skift i klassen, og at det både gælder deklasser, der skiftes til og fra – "kongen og dronningen skal genudnævnes", som en informant ud-trykte det. Det kan betyde, at lærerne bliver nødt til at fokusere på trivsel i en periode. Herud-over kontakter den modtagende lærer ofte den tidligere klasselærer for at få en vurdering af den
MERE FRIT SKOLEVALG (2.0)
49
elev, der begynder. Derfor er det afgørende, hvor tit der er elever, der skifter ind og ud af klas-sen. Hvis det sker ofte, er der informanter, der har vurderet, at det kan få faglige konsekvenser.Sammenfattendeviser ovenstående, at få forældre oplever problemer med skoleskift. Omvendter der et stort flertal af forældrene, der oplever positive konsekvenser ved et skoleskift. Denstørste gruppe kommuner vurderer, at skoleskift sjældent giver problemer for den enkelte elev,mens en mindre gruppe vurderer, at det hyppigt giver problemer. I forhold til den særlige pro-blematik vedrørende skolezappere vurderer cirka en tredjedel af kommunerne, at frit skolevalg imeget høj grad, i høj grad eller i nogen grad har ført til flere skolezappere. Interviewene viser, atskolezappere typisk er elever med betydelige sociale problemer. Kommunerne vurderer generelt,at der mindre hyppigt er problemer for klasser, end der er for de enkelte elever, der skifter.6.3Delkonklusion: administrative, faglige og sociale konsekvenser af frit skolevalgDette kapitel har beskæftiget sig med de administrative, faglige og sociale konsekvenser af fritskolevalg. Det kan konkluderes, at der er betydelige forskelle i kommunernes vurdering af deadministrative problemer forbundet med frit skolevalg. Det gælder både typen af administrativeopgaver, der fremhæves, og det gælder vurderingen af, hvor omfattende disse opgaver er. Derkan peges på to mulige forklaringer på disse forskelle. For det første kan de skyldes forskelligbrug af frit skolevalg. For det andet kan det skyldes forskellig organisering af administrationen affrit skolevalg.Få forældre oplever problemer med skoleskift, og omvendt er der et stort flertal af forældre, deroplever positive konsekvenser ved et skoleskift. Den største gruppe kommuner vurderer, at detsjældent giver problemer for den enkelte elev, mens en mindre gruppe vurderer, at det hyppigtgiver problemer. I forhold til den særlige problematik vedrørende skolezappere vurderer cirka entredjedel af kommunerne, at frit skolevalg i meget høj, i høj eller i nogen grad har ført til flereskolezappere. Interviewene viser, at skolezappere typisk er elever med betydelige sociale pro-blemer.Kommunerne vurderer generelt, at der mindre hyppigt er problemer for klasser, end der er for deenkelte elever, der skifter. Samlet set vurderer Rambøll, at frit skolevalg ikke generelt øger deproblemer, der er med skoleskift, men at de friere rammer kan skabe problemer for elever, hvorrettigheder benyttes til at foretage mange hyppige skoleskift, eller i klasser, hvor reglerne med-virker til, at der er særligt mange skoleskift. Særligt i forhold til skolezapper er der den problem-stilling, at mens antallet er begrænset, er de elever, der foretager disse hyppige skoleskift, typiski en alvorlig social situation.
MERE FRIT SKOLEVALG (2.0)
50
7.
KONKLUSION
Evalueringen har til formål at vurdere virkningerne af reglerne om frit skolevalg. Sammenfatnin-gen af resultaterne i forhold til evalueringens temaer findes i resumeet og delkonklusioner. I detfølgende vil de positive og negative konsekvenser af reglerne om frit skolevalg blive sammenfat-tet for at give et overblik.Evalueringen viser, at når forældre vælger et alternativ til deres distriktsskole anvender de fritskolevalg i et omfang, der tåler sammenligning med brugen af frie grundskoler, idet anslået 10pct. af forældrene til børn i folkeskoler og frie skoler har valgt en anden folkeskole end distrikts-skolen, mens 14 pct. har valgt en fri grundskole i skoleåret 2009/10. I relation til udviklingen ibrugen af frit skolevalg tyder analyse af evalueringens registerdata på en faldende tendens i bru-gen af det frie skolevalg, mens analyse af kommunernes vurderinger indikerer, at der har væreten svag stigning i anvendelsen af frit skolevalg siden lovændringens implementering inden for ogover kommunegrænser. På baggrund af de foreliggende data kan der således ikke drages entydi-ge konklusioner om udviklingen i brugen af frit skolevalg.Evalueringen viser videre, at der blandt forældrene er en meget positiv vurdering af mulighedenfor at vælge selv. Hovedparten af de adspurgte forældre vurderer, at det frie skolevalg er en godordning. Uanset om barnet går i distriktsskolen eller en anden folkeskole, er langt størstedelen afforældrene tilfredse med deres barns skole. Det skal her bemærkes, at der er en tendens til, atforældre fra husstande med lavt uddannelsesniveau er mere tilfredse med og mere engagerede ideres barns skole end forældre fra husstande, hvor uddannelsesniveauet er højere.De identificerede barrierer for at bruge det frie valg falder inden for rammerne af loven, idet derisær er tale om kapacitetsmæssige barrierer og afstanden mellem skoler. På denne baggrund erintentionen om at styrke forældrenes muligheder, indfriet inden for de rammer, de nævnte barri-erer sætter.Evalueringen har desuden beskæftiget sig med en række potentielle negative konsekvenser aflovgivningen i form af øget brug af hyppige skoleskift, problemer forbundet med skoleskift gene-relt, administrative opgaver samt segregering og integrationsarbejde. Det generelle billede er, atpå et aggregeret niveau skaber frit skolevalg ikke markante problemer. Men samtidig er der påsamtlige punkter en mindre andel af kommunerne, der oplever øgede problemer:•Det vurderes i evalueringen, at frit skolevalg ikke generelt øger de problemer, der er medskoleskift, men at der kan opstå problemer, hvis en elev har mange hyppige skoleskift, ellerhvis en klasse oplever mange skoleskift.For flertallet af kommuner og skoler er de administrative konsekvenser af loven begrænsede,men for nogle kommuner og nogle skoler er de betydelige.Nationalt vurderes det ikke, at loven har skabt øget segregering, men der er nogle kommu-ner, der oplever øget segregering, og dermed sættes i en vanskeligere situation med hensyntil deres integrationsarbejde. Sidstnævnte synes især at gøre sig gældende for kommunermed store andele af elever med anden etnisk baggrund end dansk.
•
•
Det skal understreges, at vurderingen af, hvorvidt de positive konsekvenser er større end de ne-gative, ikke er en del af evalueringens opdrag.
1
BILAG 1: POPULATION OG BESVARELSERFrafald og svarprocenter i spørgeskemaundersøgelsen blandt forældreTabel 1: Population og besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen blandt forældre
DanskAntalBruttostikprøveRespondenter i alt2189%
IndvandrerAntal%
EfterkommerAntal%
I altAntal%
69
242
2500
NettostikprøveAntal besvarelser112251%2536%8636%123349%
Estimering af antal respondenter som falder uden for målgruppen (spm.1)Estimeret frafald pga. skoleform35916%1014%4619%41317%
Beregning af renset svarprocentRenset bruttostikprøveRenset svarprocent183061%5942%19644%208759%
Tabel 2: Svarprocenter i spørgeskemaundersøgelse blandt forældre fordelt på aldersgrupper
01.01.04 til 31.12.05BruttostikprøveAntal besvarelser125060849%
01.01.96 til 31.12.03125060348%
I alt2500121148%
2
Frafald i kommuneundersøgelsenFra faldet i kommuneundersøgelsen belyses i tabellerne neden for. I tabeller er den variable, derfremgår af kolonne overskriften, opdelt i kvartiler. Antallet af frafald inden for hver kvartil rap-porteres.Tabel 3:Frafaldstabel for kommuner på udvalgte parametre. Antal ikke-deltagende kommuner opdelt ef-ter kvartilgrupper.
Indbygger-tal 1. januarFørste kvartilgruppe(0-25%)Anden kvartilgrupppe(25-50%)Tredje kvartilgruppe(50-75%)Fjerde kvartilgruppe(75-100%)4
Areal5686
Befolknings-tæthed5776
Befolknings-andel i by-mæssig be-boelse4966
Antal statsborgerefra vestlige landepr. 10.000 indb.9466
579
Note: I første og fjerde kvartilgruppe er antallet af kommuner 25, i anden og tredje kvartilgruppe er antallet24. Samlet frafald for alle variable er på 25 kommuner.
Tabel 4:Frafaldstabel for kommuner på udvalgte parametre. Antal ikke-deltagende kommuner opdelt ef-ter kvartilgrupper.
Antal stats-borgere fra ik-ke-vestligelande pr.10.000 indb.Første kvartilgruppe(0-25%)Anden kvartilgrupp-pe(25-50%)Tredje kvartilgruppe(50-75%)Fjerde kvartilgruppe(75-100%)7
udgifts-behov7
Segregering2009/108
Udvikling07-08 til09-105
Andel med andenetnisk herkomskt6
3
6
6
8
7
105
75
56
48
84
Note: I første og fjerde kvartilgruppe er antallet af kommuner 25, i anden og tredje kvartilgruppe er antallet24. Samlet frafald for alle variable er på 25 kommuner.
Tabel 5:Frafaldstabel for kommuner efter regionsplacering.
Antal ikke-deltagende kom-muner/antalkommunerRegion HovedstadenRegion SjællandRegion SyddanmarkRegion NordjyllandRegion Midtjylland7/295/174/224/115/19
Frafaldsprocent
24 %29 %18 %36 %26 %
Note: Samlet frafald er på 25 ud af 98 kommuner.
3
BILAG 2: SAMMENHÆNG MELLEM UDDANNELSE OG UDVALGTESPØRGSMÅLDa fordelingen i besvarelserne i forhold til uddannelse er skævt fordelt, således at lavtuddannedeer underrepræsenteret og højtuddannede er overrepræsenteret, er betydningen af uddannelsefor en række variable undersøgt. Der er en statistisk signifikant sammenhæng mellem uddannel-se og besvarelse på spørgsmålene i nedenstående tabeller (målt ved Chi2). Det eneste spørgs-mål, hvor der ikke er nogen statistisk signifikant sammenhæng med uddannelse, er spørgsmåletom, hvorvidt skoledistrikter spiller en rolle for valg af bosted (tabel 1).Tabel 1: Har overvejelser om skoledistrikter spillet en rolle for, hvor I har valgt at bo? I procent (antal iparentes).
Ja, i højgradUddannel-seFolkeskole, mellemskole, realskoleEFG/HG/Teknisk skole (1-årige ung-domsuddannelse)HH/studentereksamen/HFErhvervsuddannelse (faglært, hånd-værker, kontoruddannet)Kort videregående uddannelse (1-2år)Mellemlang videregående uddannelse(3-4 år)Lang videregående uddannelse (5 åreller derover)Note: Pearson´s Chi2er 17,468 (p=0,133). n=1179.27,813,015,411,413,116,113,5
Ja, i no-gen grad19,417,420,016,420,220,026,3
Nej52,869,664,672,366,763,960,3
I alt100,0(36)100,0(23)100,0(65)100,1(220)100,0(84)100,0(454)100,1(297)
4
Tabel 2: Muligheden for frit skolevalg betyder, at jeg er mere tilfreds med mit barns skole. I procent (an-tal i parentes).
Ja, i højgradUddannel-seFolkeskole, mellemskole, realskoleEFG/HG/Teknisk skole (1-årige ung-domsuddannelse)HH/studentereksamen/HFErhvervsuddannelse (faglært, hånd-værker, kontoruddannet)Kort videregående uddannelse (1-2år)Mellemlang videregående uddannelse(3-4 år)Lang videregående uddannelse (5 åreller derover)Note: Pearson´s Chi2er 40,062 (p=0,000) n=1135.83,377,352,359,148,853,845,3
Ja, i no-gen grad16,718,235,430,339,032,332,6
Nej0,04,512,310,612,214,06122,1
I alt100,0(36)100,0(22)100,0(65)100,0(208)100,0(82)100,1(437)100,0(285)
Tabel 3: Muligheden for frit skolevalg betyder, at jeg er mere engageret i mit barns skole. I procent (an-tal i parentes).
Ja, i højgradUddannel-seFolkeskole, mellemskole, realskoleEFG/HG/Teknisk skole (1-årige ung-domsuddannelse)HH/studentereksamen/HFErhvervsuddannelse (faglært, hånd-værker, kontoruddannet)Kort videregående uddannelse (1-2år)Mellemlang videregående uddannelse(3-4 år)Lang videregående uddannelse (5 åreller derover)Note: Pearson´s Chi2er 41,535 (p=0,000) n=1138.75,843,543,843,123,239,532,0
Ja, i no-gen grad21,226,134,430,646,333,933,5
Nej3,030,421,926,330,526,634,5
I alt100,0(33)100,0(23)100,1(64)100,0(209)100,0(82)100,0(443)100,0(284)
5
Tabel 4: I forbindelse med valg af din nuværende skole har du søgt information. I procent.
… hos kommunen?Kendteikkemulig-heden0,00,00,06,87,16,416,7
… hos overvejede sko-le(r) (fx hjemme-side)?Kendteikkemulig-heden0,00,00,01,91,22,69,4
JaUddannelseFolkeskole, mellemskole, real-skoleEFG/HG/Teknisk skole (1-årigeungdomsuddannelse)HH/studentereksamen/HFErhvervsuddannelse (faglært,håndværker, kontoruddannet)Kort videregående uddannelse(1-2 år)Mellemlang videregående ud-dannelse (3-4 år)Lang videregående uddannelse(5 år eller derover)Pierson´s ChinNote: Se tabellen for Pearson´s Chi2og n for de to spørgsmål2
Nej82,487,087,085,877,678,719,41179
Ja41,217,435,423,428,239,743,8
Nej58,882,664,675,570,657,746,91177
17,613,013,07,315,314,963,9
30,380 (p=0,002)
39,815 (p=0,000)
Tabel 5: I forbindelse med valg af din nuværende skole har du søgt information. I procent (antal i paren-tes).
… ved at have sø-skende på skolen?JaUddannelseFolkeskole, mellemskole, realskoleEFG/HG/Teknisk skole (1-årigeungdomsuddannelse)HH/studentereksamen/HFErhvervsuddannelse (faglært,håndværker, kontoruddannet)Kort videregående uddannelse (1-2år)Mellemlang videregående uddan-nelse (3-4 år)Lang videregående uddannelse (5år eller derover)Pierson´s Chi2nNote: Se tabellen for Pearson´s Chi2og n for de to spørgsmål60,081,059,153,752,954,347,01178Nej40,019,040,946,347,145,953,0
… i omgangskreds?Ja47,147,640,145,643,557,656,81176Nej52,852,459,154,456,542,443,1
12,930 (p=0,044)
17,858 (p=0,007)
6
Tabel 6: Læste du materiale fra barnets nuværende skole om pædagogiske principper og værdigrundlag?I procent (antal i parentes).
JaUddannelseFolkeskole, mellemskole, realskoleEFG/HG/Teknisk skole (1-årigeungdomsuddannelse)HH/studentereksamen/HFErhvervsuddannelse (faglært,håndværker, kontoruddannet)Kort videregående uddannelse (1-2år)Mellemlang videregående uddan-nelse (3-4 år)Lang videregående uddannelse (5år eller derover)32,426,126,619,228,233,643,1
Nej62,265,268,873,162,463,854,9
Kendteikke mu-ligheden5,48,74,77,89,42,62,0
I alt100,0(37)100,0(23)100,1(64)100,1(219)100,0(85)100,0(453)100,0(297)
Note: Pearson’s Chi2er 50,034 og signifikant (p=0,000) n=1178.
Tabel 7: Undersøgte du gennemsnitskaraktererne for barnets nuværende skole inden du søgte? I procent(antal i parentes).
JaUddannelseFolkeskole, mellemskole, realskoleEFG/HG/Teknisk skole (1-årigeungdomsuddannelse)HH/studentereksamen/HFErhvervsuddannelse (faglært,håndværker, kontoruddannet)Kort videregående uddannelse (1-2år)Mellemlang videregående uddan-nelse (3-4 år)Lang videregående uddannelse (5år eller derover)24,34,312,14,64,810,119,7
Nej67,691,377,386,383,383,879,6
Kendteikke mu-ligheden8,14,310,69,111,96,14,7
I alt100,0(37)99,9 (23)100,0(66)100,0(219)100,0(84)100,0(457)100,0(299)
Note: Pearson’s Chi2er 36,270 og signifikant (p=0,000) n=1185.
7
BILAG 3: OPDELING AF ANVELDELSE AF REDSKABER PÅ ANDEL AF ELE-VER MED ANDEN ETNISK BAGGRUND END DANSKI hvilken grad anvendes følgende redskaber i øjeblikket i kommunen med henblik på at påvirkefordelingen af tosprogede elever?Andel af elever i kommunen med anden etnisk baggrund end danskunder 4 pct.I meget høj gradI høj gradI nogen gradI mindre gradSlet ikke0000214-6 pct.0003136-11 pct.022115over 11 pct.11446Ændring af skoledistrikter
Henvisning af elever med et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte til en normal-klasse på en anden folkeskole end distriktsskolenI meget høj gradI høj gradI nogen gradI mindre gradSlet ikkeI meget høj gradI høj gradI nogen gradI mindre gradSlet ikkeI meget høj gradI høj gradI nogen gradI mindre gradSlet ikkeI meget høj gradI høj gradI nogen gradI mindre gradSlet ikkeI meget høj gradI høj gradI nogen gradI mindre gradSlet ikke212214112017000021000021000120210013Udflytning af modtagelsesklasser010213Magnetskoleressourcer0000160001150000161010150112140000203130721445211111221311142252045932236
Bistand til profilering og kommunikation med henblik på tiltrækning af elever
Reservation af pladser til tosprogede elever på skoler med få tosprogede elever
8
Andel af elever i kommunen med anden etnisk baggrund end danskBoligpolitiske redskaberI meget høj gradI høj gradI nogen gradI mindre gradSlet ikkeI meget høj gradI høj gradI nogen gradI mindre gradSlet ikke0111180001200001150000160103150001172142603148
Lave kapacitetsgrænser på klassekvotienter
9
BILAG 4: OPDELING AF KARAKTERISTIKA FOR MODTAGERSKOLER PÅANDEL AF ELEVER MED ANDEN ETNISK BAGGRUND END DANSKHvad karakteriserer de skoler, der modtager elever med et ikke uvæsentligt behov for sprogstøt-te?Andel af elever i kommunen med anden etnisk baggrund end danskunder 4 pct.I meget høj gradI høj gradI nogen gradI mindre gradSlet ikkeI meget høj gradI høj gradI nogen gradI mindre gradSlet ikkeI meget høj gradI høj gradI nogen gradI mindre gradSlet ikke3431776302463224-6 pct.Lav tosprogsandel2121826322224250335668310465203412347200234316-11 pct.over 11 pct.
Flere lærere med særlige kompetencer i at undervise tosprogede
Flere sprogstimuleringstilbud til tosprogede elever
10
BILAG 5: KOMMUNERS ANDEL AF ELEVER MED ANDEN ETNISK BAG-GRUND END DANSKOversigt over de 5 kommuner med størst andel elever med anden etnisk baggrund end dansk i skoleåret2009/2010
Kommune
Andel elever med anden etniskbaggrund end dansk i kommunen31 %20 %18 %9%27 %
Kommunens andel af elever medanden etnisk baggrund end danskpå landsplan18,9 %9,4 %5,5 %2,8 %2,4 %39,1 %
KøbenhavnÅrhusOdenseAalborgHøje-TaastrupI alt
Kilde: Beregninger på baggrund af data fra Ministeriet for Børn og Undervisnings databank.
