BUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 13: Evaluering af skolernes praktikpladsopsøgende arbejde over for ikke-praktikpladsgodkendte virksomheder, fra Børne- og Undervisningsministeren

Indhold1.Baggrund for undersøgelsen ........................................................................................................ 41.1.Datagrundlag ......................................................................................................................... 4Virksomheder ................................................................................................................. 4Skoler ............................................................................................................................. 5UNI-C dataudtræk af ikke - godkendte virksomheder ................................................... 6UNI-C dataudtræk af ikke-godkendte virksomheder med mindst 1 aktiv godkendelse 6Forbehold og metodiske usikkerheder ............................................................................... 71.1.1.1.1.2.1.1.3.1.1.4.1.1.5.2.3.

Konklusion ................................................................................................................................... 8Skolernes praktikpladsopsøgende arbejde ................................................................................. 113.1 Anvendelse af UNI-C’s datasæt ............................................................................................... 113.1.1. Kategori 1-skoler.............................................................................................................. 113.1.2. Kategori 2-skoler.............................................................................................................. 123.2. Danske Erhvervsskolers undersøgelse om brugen af UNI-C’s database ............................... 123.3. Aktiviteter i forhold til ikke-godkendte virksomheder ........................................................... 133.4. Identificering af uddannelser hvor der er godkendt (og skabt) nye praktikpladser ................ 133.5. Organisering af arbejdet .......................................................................................................... 183.6. De opsøgende medarbejdere ................................................................................................... 213.7. Samarbejdet med virksomhederne .......................................................................................... 213.8. Samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg ...................................................................... 223.9. Forskellige typer aftaler .......................................................................................................... 233.10. Skolernes opfattelse af eleverne ............................................................................................ 24

4. Oprettelse af praktikpladser i virksomheder .................................................................................. 264.1 Velfungerende samarbejde med erhvervsskolerne .................................................................. 264.2 Sporadisk kendskab til skolernes særlige praktikpladsopsøgende indsats............................... 274.3 Virksomhedernes begrundelse for at blive godkendt ............................................................... 274.4 Der er rift om praktikpladserne ................................................................................................ 284.5. Hvorfor ønsker virksomheder ikke at blive praktikpladsgodkendt ......................................... 294.6 Samarbejde med faglige udvalg ............................................................................................... 304.7Hvad fungerer godt og mindre godt i forhold til praktikpladsskabelsen ............................. 305. Evaluators anbefalinger til det fortsatte arbejde ............................................................................ 315.1. Hvad kan skolerne gøre? ......................................................................................................... 315.2. Hvad kan arbejdsmarkedets parter gøre? ................................................................................ 315.3. Hvad kan gøres på nationalt plan? .......................................................................................... 32

1. Baggrund for undersøgelsenI 2010 blev der iværksat en særlig indsats for at skabe flere praktikpladser. Indsatsen bestod af fleredelelementer. Blandt andet udsendte Undervisningsministeriet sammen med DA, LO, KL, DanskeRegioner, Danske Erhvervsskoler – Lederne og SOSU-Lederforeningen breve til de omkring65.000 virksomheder, der var praktikpladsgodkendte, med en opfordring til at tage elever. Der blevstillet en database over ikke-godkendte virksomheder til rådighed for skolerne, så det opsøgendearbejde over for denne gruppe virksomheder kunne faciliteres og intensiveres. Herudover blev dersendt breve til skolernes bestyrelser med opfordring til at styrke den praktikpladsopsøgende indsats.I april 2010 foretog UNI-C på baggrund heraf et datatræk på virksomheder, der ikke varpraktikpladsgodkendte, men som havde potentialet til at være det (se afsnit 1.1 for uddybning afsegmenteringskriterier). Databasen blev distribueret til alle erhvervsskoler med relevanteoplysninger på potentielle praktikpladsvirksomheder. Sammen med databasen fulgte en opfordringtil at identificere de virksomheder, som det ud fra skolernes egne kriterier og prioriteringer kunnevære relevant at kontakte med henblik på godkendelse og efterfølgende indgåelse afpraktikpladsaftaler. Listen omfattede 60.000 virksomheder.Sideløbende med udsendelse af listen har der været iværksat andre initiativer med henblik på at øgeantallet af praktikpladser, bl.a. muligheden for at virksomhederne kunne modtage en præmie ogbonus på i 2010 op til 50.000 kr. og i 2011 op til 70.000 kr. samt særlige ordninger for at tageelever, der uforskyldt har mistet deres praktikplads.Det indgår i aftale om "Flere praktikpladser i 2011”, at der skal gennemføres en evaluering afskolernes praktikpladsopsøgende arbejde over for virksomheder, der ikke er godkendt til at haveelever. Nærværende rapport udgør denne evaluering. Evalueringsrapporten er inddelt i tohovedafsnit. Det ene har fokus på skolernes arbejde i forhold til praktikpladsgodkendelse afvirksomheder og den efterfølgende indgåelse af praktikpladsaftaler, og det andet vedrørervirksomhedernes respons og oplevelse af skolernes arbejde i forhold til praktikpladser.I forbindelse med evalueringen nedsatte Undervisningsministeriet en følgegruppe medrepræsentanter for Dansk Arbejdsgiverforening, LO og Danske Erhvervsskoler – Lederne. Ifølgegruppemøderne deltog desuden UNI-C, Undervisningsministeriet – Uddannelsesstyrelsen ogTeknologisk Institut.1.1.DatagrundlagEvalueringen bygger på en række data – såvel kvalitative som kvantitative. I det følgendegennemgås de tre forskellige dataområder, hvortil der er indsamlet data.1.1.1. VirksomhederDer er gennemført 32 kvalitative interview med virksomheder, der er blevet praktikpladsgodkendtei 2010. Nogle af virksomhederne er godkendt uden efterfølgende at have indgået praktikpladsaftale,mens andre har indgået praktikpladsaftaler. Fokus har været på at afdække, hvorfor de har valgt atblive godkendt og tage elever nu og ikke tidligere, hvordan samarbejdet med skolen har fungeret,og hvad deres indtryk af den særlige indsats har været. Det blev også undersøgt, hvordanvirksomhederne oplevede et eventuelt samarbejde med de faglige udvalg og lokaleuddannelsesudvalg om at blive praktikpladsgodkendte. I undersøgelsen fokuseres således på hvilkerationaler og argumenter, der ”overbeviser” virksomhederne i forhold til at oprette praktikpladser.4

Der er yderligere gennemført 12 kvalitative interview med virksomheder, der, efter at de har haftbesøg af en skole, forsat ikke ønskede at blive praktikpladsgodkendte. Fokus har været på at fåuddybet virksomhedernes forklaring af, hvorfor de ikke vil godkendes og have elever samt deresoplevelse af mødet med uddannelsesinstitutionen og eventuelt det faglige udvalg.Endelig er der gennemført en elektronisk survey blandt 65 små og mellemstore virksomheder. 11virksomheder besvarede spørgeskemaet, mens 42 virksomheder efter tre rykkerskrivelser ikkebesvarede spørgeskemaet. 12 virksomheder udfyldte kun dele af spørgeskemaet og blevefterfølgende kontaktet telefonisk. Tre af disse virksomheder ønskede at deltage i undersøgelsen ogbesvarede spørgeskemaet. De virksomheder, der besvarede spørgeskemaet (14 i alt), var bredtfordelt. Virksomhederne kom fra bygge- og anlægsbranchen, den kemiske fremstillingsbranche,fremstilling af plastprodukter, informations- og kommunikationsbranchen, transportbranchen ogendelig offentlige tjenester.

Det kvantitative grundlag for undersøgelsen er således ikke stort, og kvantitativt funderedekonklusioner skal derfor ses i dette lys.1.1.2. SkolerDer er gennemført 18 kvalitative face-to-face-interview med et bredt repræsentativt udsnit aferhvervsskoler. Skolerne er udpeget i samarbejde med følgegruppen. Fokus har dels været på atafdække, hvordan skolen har arbejdet med UNI-C ’s datasæt, dels på at undersøge hvordanskolernes aktiviteter over for ikke-godkendte virksomheder tilrettelægges. Hvilke kriterier arbejderde med, når de skal udvælge virksomheder, og hvordan er arbejdet organiseret.Der er desuden gennemført en elektronisk survey blandt 63 erhvervsskoler, hvoraf 55erhvervsskoler besvarede spørgeskemaet. Undersøgelsen omhandlede specifikt skolernes erfaringermed og brug af UNI- C’s database. Danske Erhvervsskoler gennemførte undersøgelsen i efteråret2010, og for ikke at gentage undersøgelsen med deraf følgende ulejlighed for skolerne blev det ifølgegruppen besluttet at inddrage resultaterne af denne undersøgelse. Undersøgelsen viste, at det afforskellige årsager, var et fåtal af skoler, der anvendte databasen systematisk.

1.1.3. UNI-C dataudtræk af ikke - godkendte virksomhederI april 2010 blev UNI- C af Undervisningsministeriet bedt om at levere en liste over ikke-godkendtevirksomheder (produktionsenheder1). Da antallet af ikke-godkendte produktionsenheder i Danmarkpå udtrækstidspunktet lå omkring 700.000, blev der opstillet en række kriterier, somsandsynliggjorde, at virksomhederne kunne have et praktikpladspotentiale.Følgende kriterier blev anvendt. Produktionsenhederne skulle:være aktive i CVR-registret og/ eller i EASY - Pvære i normal drift, altsåikkeunder konkurs eller i likvidationikke være godkendte eller kun have passive godkendelser2have mindst 1 ansat, hvis inden for hovedbranchegrupperne 41, 42 og 43 (opførelse afbygninger, anlægsarbejde, bygge- og anlægsvirksomhed)have mindst 2 ansatte inden for øvrige brancherhave en omsætning på mindst 1 mio. kr., hvor regnskabsoplysninger om omsætning varkendte.

Virksomheder har et CVR – nummer, men kan have flere forskellige steder / afdelinger under sig. Disse hedder i CVR – registreretproduktionsenheder. Derfor er det samlede antal af produktionsenheder større end det samlede antal virksomheder.2En godkendelse passiviseres af forskellige årsager og må ikke længere bruges til at ansætte elever på.3En godkendelse skal her forstås som godkendelse til en uddannelse og et underliggende speciale.En virksomhed, som f.eks. blev godkendt til uddannelsen 1350 Murer, ville blive godkendt både til speciale 1, Murer og speciale 2,Flisemontør Virksomheden ville derfor tælle med i udtrækket med 2 godkendelser.4På grund af registerændringer i forbindelse med. indførelsen af SOSU og PAU i praktikpladsstatistikken i 2010 er disse områderikke med i undersøgelsen.

1.1.5. Forbehold og metodiske usikkerhederDer er en række metodiske usikkerheder knyttet til anvendelsen af UNI-C’s database. Først ogfremmest er det vigtigt at være opmærksom på, at det oprindelige dataudtræk fra april 2010 er etøjebliksbillede. Nogle af produktionsenhederne i udtrækket kunne have været på vej ind i enlukning, en konkurs eller en periode uden ansatte. Nogle af udtrækkets produktionsenheder kunneogså høre under et CVR – nr. på en virksomhed, som havde mere end et CVR-nummer og derforhavde aktive godkendelser på et andet CVR – og alligevel optræde i dataudtrækket.Skolerne blev derfor af Undervisningsministeriet og UNI-C opfordret til at bruge deres ”sundefornuft og lokalkendskab” i arbejdet med produktionsenhederne i databasen og selv foretage ensortering på baggrund af det udleverede dataudtræk. Skolerne fik ikke pålæg om at kontaktevirksomhederne. De blev opfordret af Undervisningsministeriet til at tage kontakt.Der er stor forskel på, hvor formel skolernes henvendelse til virksomhederne har været, og dermeder der også stor forskel på, hvor let det er for virksomhederne at genkalde sig henvendelsen. Derforeligger endvidere ikke nogle fælles systematiske afrapporteringsmetoder for kontakten, som alleskoler benytter sig af. Nogle skoler har, som det vil fremgå, valgt at udlicitere opgaven tiltelemarketingbureauer. Andre skoler har selv taget kontakt til virksomheder og efterfølgendeanvendt Praktik+1. Endelig er der også skoler, der udelukkende har valgt at koncentrere sig omvirksomheder inden for afgrænsede uddannelsesretninger.Herudover må der påregnes at være en væsentlig usikkerhed forbundet med Teknologisk Institutshenvendelse et år efter skolernes modtagelse af datasættet. Flere virksomheder må antages ikke atkunne huske, hvorvidt de er blevet kontaktet af en skole. Der kan være sket en udskiftning i stabenaf medarbejdere, hvilket kan betyde, at den person, der er blevet kontaktet, ikke længere er ivirksomheden. Hvis virksomheden ikke har brugt henvendelsen aktivt, vil der tilsvarende være enstor sandsynlighed for, at virksomheden har glemt henvendelsen og dermed svarer nej til at væreblevet kontaktet.Ligeledes er der en række forbehold knyttet direkte til selve databasen. Uanset om en godkendelseer registreret af et fagligt udvalg eller en erhvervsskole, kan vi ikke vide, hvad der har foranledigetønsket om at blive godkendt. Databasens/regnearkets kolonner med skolenummer og navn kanderfor kun give et fingerpeg om, hvorvidt den pågældende skole har været involveret i enopsøgende indsats over for den pågældende produktionsenhed.Hvis godkendelsen er registreret af et fagligt udvalg, er det kun produktionsenhedens adresse, derkan antyde hvilken skole, der eventuelt har været involveret i godkendelsen.På det merkantile område er det dog mere sandsynligt, at den skole, der har registreretgodkendelsen, også har været involveret i godkendelsen, da kompetencen til godkendelse er udlagt

2. KonklusionFormålet med evalueringen har været at undersøge, hvordan udvalgte erhvervsskoler har anvendtUNI – C’s datasæt over ikke – godkendte virksomheder, og hvordan skolerne generelt tilrettelæggerdet praktikpladsopsøgende arbejde over for virksomheder, der ikke er godkendt til at have elever.På baggrund af undersøgelsen, der gennemgås i de følgende kapitler, følger her de væsentligstekonklusioner. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at der (som beskrevet i det foregående afsnit) eren række metodiske usikkerheder knyttet til anvendelsen af UNI – C’s database, hvilket giver enbegrænset generaliserbarhed i konklusionerne.Overordnet viser undersøgelsen, at der foregår et stort opsøgende arbejde på skolerne – både iforhold til at kontakte virksomheder med henblik på at blive godkendt og for at oprettepraktikpladser i allerede godkendte virksomheder. Der er imidlertid stor forskel på, hvordanarbejdet tilrettelægges og gennemføres. På nogle skoler er det praktikpladsopsøgende arbejdecentraliseret i større enheder, mens det på andre skoler foregår decentralt på de enkelteuddannelsesindgange. Det har ikke været formålet med denne undersøgelse at analysere, hvad dervirker bedst i forhold til praktikpladsskabelsen, men der ses i undersøgelsen en sammenhængmellem graden af centralisering og anvendelsen af registrerings – og opslagsværktøjet Praktik+.Desto mere centralt styret og koordineret en skoler er, desto større er anvendelsen af Praktik+.Såfremt der er flere praktikpladsopsøgende konsulenter beskæftiget med det sammepraktikpladsområde er det en fordel, ifølge undersøgelsen, at anvende Praktik+, da værktøjetmuliggør systematisk udveksling af viden og kontaktoplysninger og samtidig gør det muligtløbende at trække data på godkendte – og ikke godkendte virksomheder. Det vil sige, at det ermuligt at trække de samme data, som i UNI-C datasættet.En række skoler i Region Nordjylland og Region Hovedstaden som er Praktik+ brugerskoler haralligevel anvendt UNI – C datasættet, fordi de har deltaget i en regional kampagne, hvor dettilknyttede telemarketingbureau – på baggrund af UNI-C listen – har kontaktet virksomheder for atarrangere besøg. Erfaringerne med at anvende et telemarketingbureau er blandede, men de fleste erenige om, at det har ført til, at skolerne er kommet i kontakt med virksomheder, de ellers ikke villehave besøgt.UNI-C’s datasæt er primært anvendt af de skoler, der ikke anvender Praktik+. De har haft stortudbytte af datasættet og finder, at det har bidraget til at identificere virksomheder, de ikke selvhavde tænkt på. På flere skoler har de opsøgende medarbejdere dog ikke været klar over, at der harværet en forventning om en særlig indsats over for ikke-godkendte virksomheder. Det kan skyldes,at ledelsen på skolen ikke har informeret om det, eller at det tilbage i 2010 ikke blev pålagt skolerneat anvende datasættet – men opfordret til det.Fælles for skolerne, uanset om de er Praktik+ brugere, centralt eller decentralt koordinerede er, atder ofte ikke skelnes skarpt mellem godkendte og ikke – godkendte virksomheder i det

praktikpladsopsøgende arbejde. Der fokuseres på, hvor der indenfor rammerne af de givneressourcer, der er til rådighed, lettest kan skabes flere praktikpladser. Det betyder i praksis, at der ien situation med økonomisk afmatning ofte tages kontakt til virksomheder, der tidligere har haftelever, da de er bekendt med hvad det vil sige at have en elev, og det ansvar det medfører.Undersøgelsen viser, at der er stor forskel på skoleledelsens og bestyrelsens involvering i forhold tildet praktikpladsopsøgende arbejde. På nogle skoler er det et højt prioriteret indsatsområde, derløbende behandles strategisk af topledelsen og bestyrelsen. På andre skoler beskæftiger ledelsen ogbestyrelsen sig ikke strategisk med praktikpladsspørgsmålet. Det kan medvirke til at gøre detvanskeligt for den enkelte praktikpladsopsøgende konsulent at skabe synlighed og fastholde fokuspå praktikplads behovet blandt kolleger.Der er ikke noget formelt tværgående samarbejde skolerne imellem i relation til detpraktikpladsskabende arbejde. På de skoler, hvor arbejdet er decentraliseret og ikke er koordineret,samarbejder de enkelte indgange heller ikke. Hos samtlige skoler, der indgår i undersøgelsen,vægtes det, at den enkelte konsulent har et vist branchekendskab og indsigt i praktikpladsområdet.Mange konsulenter efterlyser større viden om de generelle retningslinjer for skolenspraktikpladsarbejde. Undersøgelsen viser, at det vil være en fordel med tværgående samarbejderskolerne imellem, da flere konsulenter efterlyser erfaringsudveksling og synliggørelse.Skolerne vurderer, at de lokale uddannelsesudvalg ikke er aktive i forhold til at skabe flerepraktikpladser, ligesom de faglige udvalg heller ikke proaktivt bidrager til arbejdet. Skolensmedarbejdere vil gerne have et stærkere og mere forpligtende samarbejde med både de lokaleuddannelsesudvalg og det faglige udvalg om praktikpladsarbejdet.Skolerne vurderer, at virksomhederne generelt er indstillet på at tage elever, og at det især ermanglende arbejde, der får dem til ikke at ville godkendes og tage elever. I enkelte tilfælde harvirksomhederne haft dårlige erfaringer med elever og ønsker efterfølgende ikke at påtage sigopgaven. For at imødegå sådanne udfordringer arbejder de fleste skoler med forskelligestøtteordninger i forhold til virksomhederne og eleverne.Undersøgelsen viser, at der er et meget stort antal små og mellemstore produktionsenheder, der erblevet praktikpladsgodkendte og har taget elever. Pr. 15. august 2011 havde 23.101produktionsenheder med 0-200 ansatte1mindst en elev.Undersøgelsen viser, at mange virksomheder gerne vil være praktikplads, og at der formentlig er etpraktikplads potentiale, som imidlertid kun kan udløses ved en meget aktiv målrettet indsats fraskolerne i form af direkte opsøgende kontakt. Mange virksomheder finder, at de har et medansvarfor at uddanne faglært arbejdskraft, og nogle virksomheder anvender det som rekrutteringskanal.Virksomhedspopulationen i denne undersøgelse er generelt tilfreds med skolernes arbejde ogkontakten med dem. Mange virksomhedsrepræsentanter giver dog udtryk for, at de kunne ønske siget tættere samarbejde, efter at eleven er ansat, eksempelvis at få indblik i det faglige indhold iskoleforløbene. Procedurerne i forbindelse med godkendelse til praktikplads og den efterfølgendekontraktindgåelse opleves generelt som velfungerende.1

De interviewede virksomheder er ikke bevidste om, at skolerne har gennemført en særlig ekstrapraktikpladsopsøgende indsats. Det kan skyldes, at skolerne ikke eksplicit har henvist til densærlige indsats eller at konsulenten ikke har været klar over, at der var forventning om en særligindsats på området. Endelig kan det også skyldes, at virksomheden ikke kan erindre henvendelsen etår efter (den særlige opsøgende indsats fandt sted i 2010 og evalueringen af indsatsen i 2011).Der er en voksende opmærksomhed i virksomhederne på de op til 70.000 kr. i præmie og bonus forat tage en elev, selvom der er virksomheder, der ikke er fuldt informerede om mulighederne.Præmien for at tage elever understøtter og kickstarter praktikpladsgodkendelsen i en delvirksomheder, og den betyder, at nogle virksomheder siger ja til at blive godkendt nu, hvor de udenpræmie havde valgt at vente.Der er fortsat behov for mere information om de mange muligheder i forbindelse med at værepraktikpladsvirksomhed. Mange praktikpladser oprettes, fordi eleverne selv henvender sig og fårvirksomheden overbevist om, at de skal have elever. Dette og den direkte henvendelse fra skolerneer de vigtigste udløsende faktorer.Virksomhederne har ikke opfattet – kan ikke huske - at de har fået henvendelser fra faglige udvalg,lokale uddannelsesudvalg eller organisationerne om oprettelse af praktikpladser.Virksomhederne i denne undersøgelse, der efter besøg fra en skole ikke ønsker at blivepraktikpladsgodkendte og indgå praktikpladsaftaler, begrunder det med, at de mangler arbejde, derkan danne grundlag for praktikoplæring. Andre virksomheder har vanskeligt ved at se, hvordan derkan skabes en elevplads med den opgaveportefølje, de har. Her spiller skolerne en afgørende rolle iat være med til at identificere, definere og afgrænse opgaver og synliggøre hvad det koster at haveen elev.

3. Skolernes praktikpladsopsøgende arbejdeI dette afsnit præsenteres den del af undersøgelsen, der vedrører skolernes arbejde for at få flerevirksomheder praktikpladsgodkendt. Analysen viser, at det praktikpladsopsøgende arbejdeorganiseres forskelligt på skolerne, og at der er stor forskel på, hvordan skolerne anvender deredskaber, som Undervisningsministeriet og UNI-C stiller til rådighed.Som nævnt i afsnit 1.1.2., er der gennemført dybdegående kvalitative interview med en eller flererepræsentanter på 18 forskellige erhvervsskoler. Skolerne er repræsentativt udvalgt, således at bådesmå og store skoler, skoler med få indgange, skoler med mange indgange og skoler, der kunudbyder grundforløb, indgår i undersøgelsen. Skolerne er desuden segmenteret geografisk.3.1 Anvendelse af UNI-C’s datasætUndersøgelsen viser, at der overordnet er to typer af skoler:1. Skoler, der er Praktik+ brugere. Disse skoler benævnes kategori 1.2. Skoler, der ikke benytter Praktik+. Disse skoler benævnes kategori 2.

3.1.1. Kategori 1-skolerSkolerne i kategori 1 har ikke haft brug for UNI-C databasen. De har selv mulighed for oggennemfører i praksis tilsvarende datatræk i opslags- og registreringsværktøjet Praktik+ for at følgemed i udviklingen i deres regionale område eller inden for bestemte typer af brancher.Undtaget er dog de skoler, der har deltaget i særlige regionale aktiviteter. Det gælder skolerne iRegion Hovedstaden og skolerne i Region Nordjylland1. I disse to regioner har der været ansat ettelemarketingbureau til at tage kontakt til virksomheder og arrangere møder for skolernespraktikpladsopsøgende konsulenter. Erfaringerne med at anvende disse bureauer er blandede. Nogleskoler finder, at det har været en effektiv måde at få arrangeret besøg i et stort antal virksomheder.Samtidig har det medført, at skolerne er kommet i kontakt med virksomheder, de ellers ikke villehave henvendt sig til. Andre skoler fremhæver også, at telemarketingbureauerne har været mereoffensive i deres kontakt, og at det har været en fordel, da de har fået arrangeret besøg ivirksomheder, hvor den opsøgende konsulent måske ikke i samme udstrækning ville have pressetpå.Andre skoler oplever, at denne vedholdenhed betyder, at der er blevet arrangeret besøg på steder,hvor virksomheden reelt ikke har været interesseret, men har følt sig presset til at sige ja.Det har i nogle tilfælde givet skolen et dårligt omdømme, fordi de er blevet anset som ansvarlige forkontakten. En gennemgående erfaring fra de skoler, der har anvendt telemarketingbureauer, erkravet om en tæt dialog med den/de personer hos bureauet, der er ansvarlig for opringningerne påskolens vegne, så de kan lyde troværdige og besvare helt generelle spørgsmål. Hvis der sker en1

personudskiftning, er det ligeledes vigtigt, at den ”nye” oplæres grundigt forud for kontakttagen tilvirksomheder.3.1.2. Kategori 2-skolerEn del af skolerne i kategori 2 har brugt UNI-C materialet til det praktikpladsopsøgende arbejde.Fælles for disse skoler er, at de ikke systematisk anvender opslags- og registreringsværktøjer somPraktik+. Ved hjælp af databasen har de derfor være i stand til at identificere virksomheder, deellers ikke ville have set/kontaktet.Undersøgelsen har desuden vist, at ledelsen på flere skoler planlægger at gøre brugen af Praktik+obligatorisk for alle relevante medarbejdere i løbet af efteråret 2011.3.2. Danske Erhvervsskolers undersøgelse om brugen af UNI-C’s databaseI efteråret 2010 gennemførte Danske Erhvervsskoler (DE-L), med udgangspunkt i UNI-C’sdatabase, en elektronisk spørgeskemaundersøgelse af skolernes brug af databasen.Spørgeskemaet blev besvaret af 55 erhvervsskoler. Undersøgelsen viste, at omkring halvdelen afskolerne anvendte databasen til det praktikpladsopsøgende arbejde (i alt 29 skoler). Det var bådesmå og store skoler, der anvendte listen. Der var således ikke noget mønster, der indikerede, at dervar en sammenhæng mellem antallet af praktikpladsopsøgende medarbejdere og brug af databasen.Dog kunne der ses en svag tendens til, at de større skoler oftere anvendte databasen.De 26 skoler, der fravalgte at gøre brug af databasen, begrundede det bl.a. med, at de eksisterendedatabaser allerede dækkede deres behov i form af f.eks. Praktik+ og Praktikpladsen.dk. Nogleskoler fandt det vanskeligt at bruge databasen til at identificere virksomheder, da den for demfremstod uoverskuelig. Endelig var der skoler, som havde brug for en database medsøgemuligheder, oplysninger om kontaktperson på virksomheden og muligheden for at skrivekommentarer, hvilket findes i de eksisterende værktøjer.Undersøgelsen viste, at UNI-C´s liste blev brugt i forskelligt omfang på skolerne, men at det kunvar få skoler, der kendte resultatet af arbejdet og havde et reelt overblik over det. Undersøgelsenviste, at der var stor variation i skolernes anvendelse og effekt af arbejdet med databasen, men deter ikke muligt at konkludere samlet omkring effekten på baggrund af undersøgelsen.

3.3. Aktiviteter i forhold til ikke-godkendte virksomhederSkolernes praktikpladsopsøgende arbejde defineres først og fremmest af, hvorvidt den enkelte skoleudbyder hovedforløb og dernæst af, inden for hvilke typer af uddannelse hovedforløbet udbydes.Samtlige skoler, vi har talt med, ser det som deres ansvar at varetage oprettelsen af praktikpladserinden for de uddannelser, hvor de selv har hovedforløb, mens de skoler, der på nogle afuddannelserne udelukkende har grundforløb, ikke bidrager til at skabe praktikpladser tilhovedforløbseleverne, når hovedforløbet ligger på en anden skole. De vurderer, at de ikke har nogetansvar og incitament til at påtage sig arbejdet. Det til trods for at skolerne alligevel fårpraktikpladstaxameter for den indgåede uddannelsesaftale, selvom hovedforløbet ligger på en andenskole. Hvis eleven allerede har taget et afsluttende grundforløb tilfalder praktikpladstaxameteretnemlig grundforløbsskolen og ikke hovedforløbsskolen.På de skoler der gennemfører hovedforløb, er der stor forskel på ledelsens bevågenhed i forhold tilarbejdet og dermed på, hvor mange ressourcer området tildeles, og på hvordan arbejdet organiseres.Nogle skoler udtaler, at deres problem ikke er mangel på praktikpladser men mangel på elever, dersøger de ledige praktikpladser. En landbrugsskole svarer eksempelvis, at den har undladt at gørebrug af UNI- C’s database, da den som landbrugsskole ikke mangler praktikpladser.På mange af de skoler, der har deltaget i undersøgelsen, skelnes der ikke skarpt mellem ikke-godkendte og godkendte virksomheder i forhold til at gennemføre aktiviteter. Der er først ogfremmest fokus på, at der bliver indgået praktikpladsaftaler mellem virksomheder og elever. Forflere skoler er det en lige så vigtig indsats at sikre, at de virksomheder, der er godkendt – men ikkehar elever – inddrages og opretter praktikpladser, ligesom de virksomheder, hvor en aftale er ved atudløbe, holdes til ilden og får en ny elev.3.4. Identificering af uddannelser hvor der er godkendt (og skabt) nye praktikpladserFor at kunne undersøge hvorvidt den særlige indsats i 2010 med en ekstra praktikpladsopsøgendeindsats fra skolernes side har været effektiv, er det nødvendigt at se nærmere på antallet afuddannelser, inden for hvilke der er godkendt nye produktionsenheder og oprettet nyepraktikpladser1. Endvidere er det interessant at undersøge sammenhængen mellem antallet afnygodkendelser og antallet af faktisk oprettede praktikpladser. Med andre ord at undersøge,hvorvidt praktikpladsgodkendelserne også har ført til egentlige praktikpladser i virksomhederne.I den følgende oversigt vises resultaterne for de uddannelser, hvor der er nygodkendt flere end 10produktionsenheder. UNI-C datasættet skelner ikke mellem fulde aftaler og korte aftaler, disse tal erligesom antallet af ordinære igangværende aftaler hentet i UNI-C databank juni 2011. I forhold tilde ordinære igangværende aftaler skal der gøres opmærksom på at der indgår aftaler som kan væreindgået for 3-4 år siden.

Som det fremgår af skemaet, er det påfaldende få signifikante sammenhænge, der kan uddragesmellem antallet af nygodkendte produktionsenheder og antallet af oprettede praktikpladser. Der sesikke, som forventet, en klar tendens til, at et stort antal nygodkendelser også medfører et tilsvarendestort antal oprettede praktikpladser. Undtaget er dog de større uddannelser – f.eks. det merkantileområde, hvor der er sammenhæng mellem nygodkendte produktionsenheder og antal nyoprettedepraktikpladser. Således udgør kontor- og handelsuddannelserne med i alt 934 nye godkendelser 38% af det samlede antal nygodkendte produktionsenheder og med 473 indgåede praktikpladsaftaler39 % af det samlede antal indgåede praktikpladsaftalerTil gengæld er der på en anden af de store uddannelser ”Træfagenes byggeuddannelse” ikke sammetendens. De nygodkendte produktionsenheder udgør kun 3,4 % af det samlede antal nygodkendelserog 6 % af det samlede antal oprettede praktikpladser. Selvom det er en stor uddannelse, tegnerTræfagenes byggeuddannelse sig altså kun for få nygodkendelser og praktikpladser set i forhold tildet samlede antal i skemaet. Sammenhængen mellem antal af nygodkendte produktionsenheder ogantal faktisk oprettede praktikpladser viser imidlertid, at nygodkendelserne i 79 % af tilfældene harført til en egentlig indgåelse af praktikpladsaftale hos en produktionsenhed. PåLandbrugsuddannelsen er dette til sammenligning kun 23 %.Skemaet viser således, at der er stor forskel mellem antal nygodkendte produktionsenheder og antaloprettede praktikpladser – både på de store og mindre (nye) uddannelser.Af tabel 2 fremgår størrelsen på produktionsenheder, der er blevet nygodkendt (udtræk fra UNI -C’sdatabase marts 2011). Det ses, at potentialet blandt de små og mellemstore produktionsenheder harværet stort, og at de udgør en væsentlig andel af de nygodkendte enheder. Ser man på tabel nr. 3(som er den senest opdaterede oversigt over produktionsenheder, der i august 2011 havde mindst enelev ansat), fremgår det også her tydeligt, at antallet af produktionsenheder med elever ansat erstørst i virksomheder med 2 til 9 ansatte.

I det oprindelige datatræk fra april 2010 var der ingen virksomheder med 0 ansatte, davirksomheder inden for hovedbranchegrupperne 41, 42 og 43 (opførelse af bygninger,anlægsarbejde, bygge- og anlægsvirksomhed) skulle have mindst 1 ansat og de øvrige branchermindst 2 ansatte. Se evt. afsnit 1.1.3. Der er altså en række virksomheder, som – i perioden mellemdet oprindelige datatræk blev foretaget i april 2010 og dataudtrækket i marts 2011 – har ændretstatus, således at der nu figurerer virksomheder med 0 ansatte.Produktionsenheder med 1 ansat er især at finde inden for handel og håndværk i byggebranchen.Udviklingen understreger de mange fluktuationer, der er i markedet, og at dataudtrækket kun er etøjebliksbillede, som skal anvendes med stort lokalkendskab.

Tabel 3 viser, at praktikpladserne i Danmark i meget stor udstrækning findes i de små ogmellemstore virksomheder. Der er totalt 24.225 godkendte produktionsenheder med elever. Der erifølge tabel 1 36.106 (maj 2011) ordinære igangværende uddannelsesaftaler på de udvalgteuddannelser. Der er den 6.oktober 2011 ifølge UNI-C’s databank totalt 69.612 igangværendepraktikpladsaftaler.Analysen viser endvidere, at der i Region Sjælland og Region Hovedstaden er størst sammenhængmellem antallet af nygodkendte produktionsenheder og indgåede praktikpladsaftaler. I RegionSjælland har nygodkendelser f.eks. i 53 % af tilfældene ført til etablering af en praktikplads. Tilsammenligning er tallet i Region Syddanmark og Region Midtjylland kun 45 %. Der er således ikkenogen tydelig sammenhæng mellem antallet af nygodkendelser/antallet af indgåedepraktikpladsaftaler og de regionale praktikpladsopsøgende initiativer og aktiviteter.

Flertallet af de skoler, der har hovedforløb, søger at skabe flere praktikpladser. Undtaget er deskoler, hvor antallet af praktikpladser overstiger antallet af elever – f.eks. på Landbrugsområdet.Det fremgår af UNI-C dataudtrækket fra marts 2011, at der er nygodkendt 1641produktionsenheder, med i alt 2632 nygodkendelser, og at der er indgået 1288 ordinærepraktikpladsaftaler i disse produktionsenheder.Det betyder dog ikke – som også anført indledningsvist i afsnit 1.1.5. – at man kan drage en lineærsammenhæng mellem skolens praktikpladsopsøgende aktiviteter og antallet afpraktikpladsgodkendelser og praktikpladsoprettelser. Således er der nogle af de skoler, der indgår iundersøgelsen, der ikke har brugt eller kendt til databasen og den særlige indsats, selvom det er denpågældende skole, der har registreret godkendelsen. De to regioner, der har gennemført særligeaktiviteter, har ikke registreret flere godkendelser eller praktikpladsaftaler. Det er ikke muligt atudtale sig om, hvordan status ville have været uden. Tilsvarende er det ikke muligt at påvisetydelige sammenhænge mellem nygodkendte produktionsenheder og indgåede aftaler på deforskellige uddannelser.3.5. Organisering af arbejdetUndersøgelsen viser, at skolernes praktikpladsopsøgende arbejde er organiseret på to forskelligemåder, og der er ikke nogen klar sammenhæng mellem skolens størrelse, antallet af indgange ogden valgte organisering.Denene hovedkategoribestår af de skoler, hvor det praktikpladsopsøgende arbejde ercentraltorganiseret. Her er de opsøgende medarbejdere samlet i en enhed, der er ansvarlig for al kontakt tilvirksomhederne vedrørende praktikpladsgodkendelse og oprettelse af praktikpladser. I nogletilfælde er det de samme medarbejdere, der servicerer virksomhederne i forhold til efteruddannelse.Når først en elev er ansat, er det faglæreren på den pågældende uddannelse, der er ansvarlig for denløbende opfølgning og kontakt. På disse skoler er taxametermidlerne samlet i den centrale enhed,ligesom enheden også administrerer eventuelle projektmidler fra AER.

Denanden hovedkategoribestår af skoler, hvor praktikpladsarbejdet erdecentraltorganiseret. Detpraktikpladsopsøgende arbejde foregår her i de enkelte uddannelsesindgange. Der er imidlertid togrupper inden for denne kategori.Den ene erdecentralt organiseret, men arbejdet er centralt koordineret og styret.Taxameter ogeventuelle AER-projektmidler hjemtages centralt og fordeles derefter til skolens uddannelser ogindgange, således at der tages højde for forskelle i virksomhedernes efterspørgsel og antallet afelever. De opsøgende medarbejdere er ansat decentralt og er som regel undervisere, der i et vistomfang frikøbes til det praktikpladsopsøgende arbejde af den centrale koordinator. Aftalen omfatteri flere tilfælde måltal for indsatsen, f.eks. hvor mange besøg der skal gennemføres i forhold tilforskellige uddannelser. Aftalen indeholder desuden beskrivelser af succesmål – f.eks. for hvormange praktikpladser eller nygodkendelser der skal være opnået inden for en periode. Hvis detopsøgende arbejde reduceres, bliver betalingen fra den centrale enhed det tilsvarende.Koordinatoren sørger for, ligesom på de skoler hvor arbejdet er samlet centralt, at der sker enløbende kvalificering af medarbejderne, ligesom der videndeles og erfaringsudveksles.Tildelingen af midler kan være afhængig af behovet for praktikpladser, således at de uddannelsermed mange elever får flere ressourcer end dem med få. Men den kan også være afhængig af, hvorvanskeligt det er at skaffe praktikpladser på en given uddannelse. Der kan f.eks. være uddannelser,som for nylig er blevet uddannelsesdækket, hvorfor de får tildelt ekstra midler for at få ettilstrækkeligt antal godkendte praktikpladsvirksomheder.I den anden gruppe foregår aktiviteternedecentralt i de enkelte indgange og er ikke centraltkoordinerethverken i forhold til det praktikpladsopsøgende arbejde overfor godkendte eller ikke-godkendte virksomheder. Denne kategori af skoler udgør den største gruppe af decentraltorganiserede skoler. De forskellige uddannelsesindgange organiserer selv, hvordan de viltilrettelægge og gennemføre arbejdet. Der foregår ingen systematisk erfaringsopsamling, ogressourceallokeringen foregår uden, at der er taget højde for udbuds- og efterspørgselsdynamikker.De udførende medarbejdere på de interviewede skoler inden for denne kategori har ikke kendskabtil, hvordan arbejdet foregår inden for de andre områder. De ved derfor heller ikke, om der harværet gennemført særlige indsatser og aktiviteter i forhold til virksomhederne i forbindelse med, atUNI-C datamaterialet er blevet sendt til skolen.Inden for hver indgang er der ofte kun en person, der arbejder opsøgende med administrativsekretærassistance fra f.eks. praktikservicekontoret – bl.a. i forhold til at udfylde blanketter,indsende materialer til de faglige udvalg og udfærdige den endelige kontrakt med virksomheden.Midlerne til arbejdet bevilliges af uddannelseslederen for de pågældende uddannelser, ligesomeventuelle projektmidler fra AER tages hjem og anvendes decentralt. Denne organisering betyder,at de udførende medarbejdere i deres arbejde udelukkende repræsenterer deres egne uddannelser.De besøger og oplever selv, at de har en god kontakt med virksomheder i deres region, som errelevante i forhold til deres uddannelser. På Bygge-Anlæg indgangen mener en af de opsøgendemedarbejdere, som vi har interviewet, således, at han kender alle de håndværksvirksomheder, der eri det område, hans skole optager elever fra. Det kan ske, at der kommer en elev fra et andet områdetil skolen, som gerne vil have praktikplads hjemme i sit eget område, og så må den opsøgendemedarbejder i gang med at finde nye virksomheder.Blandt de skoler, der indgår i denne undersøgelse, er der sammenfald mellem Praktik+brugerskolerne og organisationsformen, således at de centralt organiserede og de centralt

3.6. De opsøgende medarbejdereFlere af de opsøgende medarbejdere mener, at det i forhold til at få godkendt flere virksomheder ernødvendigt at bruge flere forskellige taktikker – lige fra deltagelse på messer og mestermøder tiluformelle opringninger og besøg. Alle er enige om, at et godt lokalkendskab er af afgørendebetydning. Alle er ligeledes enige om, at det i meget stor udstrækning er den personlige kontakt tilvirksomheden, der er udslagsgivende for, at virksomheden lader sig godkende, og at denefterfølgende tager en elev.Især på de skoler, hvor arbejdet ikke er centralt koordineret, mener flere, at det også er depersonlige relationer, der er afgørende, og at det ikke hjælper på antallet af godkendelser, at deriværksættes kampagner eller særlige indsatser, eller at arbejdet bliver struktureret som f.eks. ved atanvende Praktik+ (i større udstrækning).Nogle skoler skelner ikke mellem praktikpladsarbejdet i forhold til godkendte og ikke-godkendtevirksomheder. De anser det for at være samme type af opsøgende arbejde, der skal gennemføres.Især inden for det merkantile område, hvor skolerne, som sekretær for lokale uddannelsesudvalg(LUU), på vegne af det faglige udvalg selv kan stå for praktikpladsgodkendelsen, skelnes der ikkeskarpt.Uanset hvordan skolerne har valgt at organisere arbejdet i forhold til de ikke-godkendtevirksomheder, betones betydningen af, at de konsulenter, der møder virksomhederne, harbranchekendskab. For nogle virksomheder er det afgørende, at konsulenten har et indgåendekendskab og kan tale med om udviklingen inden for branchen – f.eks.om ny teknologi. For andre erdet tilstrækkeligt med et vist branchekendskab. Her er det i højere grad god kommunikation,troværdighed og viden om praktikpladser, der er udslagsgivende.3.7. Samarbejdet med virksomhederneNogle af de skoler og indgange, der har deltaget i undersøgelsen, oplever, at virksomhedernehenvender sig til dem i større udstrækning, end de selv er opsøgende. Det gælder f.eks. skoler iudkantsområder, hvor virksomhederne kan have svært ved at tiltrække elever, når de slårelevpladser op. De unge vil i mange tilfælde gerne have elevplads i de lidt større byer, og skolensopgave bliver i de situationer at gøre eleverne opmærksomme på, at der i de lokale virksomheder erfaktiske muligheder.I kriseperioden har nogle skoler valgt at have fokus på de godkendte virksomheder, som ikke hartaget elever i det seneste år. Det er nemt at henvende sig til disse virksomheder, da de har erfaringmed at have elever og kender procedurerne.Inden for nogle uddannelsesområder oplever skolerne, at virksomhederne er aktive og opsøgerskolen. Det gælder f.eks. inden for lager/logistik-området. Den opsøgende medarbejder fortæller, athan to til tre gange om ugen modtager henvendelser fra virksomheder, der ønsker at blive godkendt,fordi de har elever, der har opsøgt dem, og gerne vil i praktik hos dem.På nogle skoler, hvor arbejdet foregår decentralt og ikke-koordineret, vælger nogle af de opsøgendemedarbejdere – på grund af oplevet tidspres – at gå, hvad der opfattes som den sikre vej, dvs., at deførst og fremmest kontakter virksomheder, der er godkendte, og som er vant til at have elever.21

Nogle er af den opfattelse, at de meget små virksomheder med 1-2 medarbejdere, på trods af demange muligheder i forskellige aftaletyper, er for små og pt. (2010-2011) har så store problemermed at overleve, at det ikke er forsvarligt, at de ansætter elever.Den overvejende del af skolerne opfatter generelt virksomhederne som motiverede for at oprettepraktikpladser. For de virksomheder, der har haft besøg af en skole og efterfølgende ikke ønsker atblive praktikpladsgodkendt, er det skolens opfattelse, at afslag om godkendelse og efterfølgendeindgåelse af praktikpladsaftale først og fremmest begrundes med mangel på arbejde ivirksomheden. I de tilfælde, hvor skolen ikke har været i kontakt med virksomheden, kan afslaghænge sammen med manglende kendskab til de muligheder, der er i forhold til praktikpladser. Menskolernes vurdering er, at langt de fleste virksomheder gerne vil tage deres del af ansvaret ogansætte elever.Nogle virksomheder tror ikke, at de har råd til at have elever, og her spiller vejledning oginformation også en afgørende rolle. Mange skoler beretter, at de aldrig eller meget sjældent møder”urimelige” afvisninger.3.8. Samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalgIngen af de skoler, vi har interviewet, har på trods af, at der er spurgt direkte til emnet, berettet omLUU, der er proaktive i forhold til at generere flere praktikpladsgodkendte virksomheder. Nogleskoler oplyser, at deres lokale uddannelsesudvalg inden for en given uddannelse forbeholder sigretten til at godkende aktiviteter – f.eks. i forhold til at sende breve ud til alle mestrene i et givetområde uden at dette omvendt medfører, at de selv er aktive i forhold til at skabe flerepraktikpladser. Enkelte steder er det den personlige kontakt mellem skolenspraktikpladsmedarbejder og et eller flere medlemmer af LUU, der bidrager til skabelsen afpraktikpladser. Men der er tale om en uformel erfarings- og vidensdeling om nye tiltag.De opsøgende medarbejdere på skolerne opfatter generelt LUU som fraværende i forhold til deresarbejde, og størstedelen af de møder, der afholdes med LUU, er ofte præget af manglenderepræsentation. De fungerer i praksis som rene informationsmøder, hvor skolen underrettermedlemmerne af udvalget om status og planer.Flere af de skoler, der har deltaget i denne undersøgelse, vurderer, at LUU kunne fungere væsentligtbedre. Blandt andet kunne udvalgets medlemmer i højere grad end nu søge at være en mere aktivmedspiller i forhold til praktikpladsarbejdet og søge at synliggøre manglen på praktikpladser i enlokal kontekst.Nogle skoler har et samarbejde med interesseorganisationerne, som de vurderer som megetværdifuldt i forhold til at skabe kontakter til virksomhederne.Generelt er der et fint samarbejde mellem skolerne og de faglige udvalg, men ifølge de interviewedeskoler er de faglige udvalg med få undtagelser fraværende i forhold til at skabe flere praktikpladser.3.8.1. Delkonklusion

De opsøgende medarbejdere med deres branche og lokalkendskab spiller en væsentlig rolle, menogså de lokale uddannelsesudvalg kunne spille en vigtig rolle i forhold til at skabe opmærksomhedog kontakt til de lokale arbejdspladser. Ligesom der er brug for, at de faglige udvalg proaktivtarbejder med praktikpladsspørgsmålet.3.9. Forskellige typer aftalerDer er stor forskel på, hvordan virksomhederne inden for de forskellige brancher skal kontaktes, oghvorledes møderne skal afvikles. Det er et væsentligt parameter for de praktikpladsopsøgendekonsulenter at have viden om dette. På detailhandelsområdet kommer man forbi butikken omformiddagen, mens der ikke er så travlt, og hvor det kan lade sig gøre at få en uformel ”snak” ompraktik. Samtalen finder ofte sted i butikken. På kontorområdet skal der altid træffes en forudgåendeaftale. Samtalen er mere formaliseret og foregår ofte i et mødelokale. På bygge/anlæg er detalmindeligt, at praktikpladskonsulenten kommer forbi uanmeldt, og at i hvert fald den førstesamtale finder sted på byggepladsen.Praktikpladsmedarbejderne giver udtryk for, at det er godt, at der er fleksibilitetsmuligheder iforhold til praktikpladsoprettelse. De oplever, at det i forhold til de virksomheder, der er tvivlende,kan betyde, at de lader sig godkende og opretter praktikpladser, at der findes forskellige mulighederfor afprøvning. F.eks. kan det være en døråbner at en virksomhed starter med at have en elev gratisfra skolepraktikindgangen, den såkaldte virksomhedsforlagte undervisning eller en elev ansat i enperiode i det der hedder delaftale under skolepraktik.Af tabel 5 fremgår det, at der kun er meget få af de nygodkendte virksomheder i UNI-C data listen,der efterfølgende har indgået delaftaler1. De 18 aftaler fordeler sig på 15 virksomheder og 18produktionsenheder. 1 af virksomhederne har både indgået en ordinær uddannelsesaftale og endelaftale. 8 skoler og 2 udvalg er registreret som oprettere af godkendelserne. Delaftaler er såledesen mulighed for skolepraktikeleverne, men som ifølge UNI-C datasættet kun anvendes i megetbegrænset omfang. Det vil med andre ord sige, at de skoler, der efter godkendelsen, har fåetvirksomheden til at indgå en praktikpladsaftale med en elev stort set ikke har brugt delaftaler.Tabel 5: Fordeling af indgåede delaftaler under skoleophold

3.10. Skolernes opfattelse af eleverneSkolerne oplever, at virksomhederne ikke altid har realistiske forventninger til eleverne.Virksomhederne forventer i nogle tilfælde for meget af den enkelte elev. Det gør sig især gældendeindenfor det merkantile område, hvor flere skoler beretter om, at virksomhederne har for storeforventninger til hvilke opgaver HG eleverne (Handelsskolernes Grundforløb) kan varetage.Specielt under opsvinget og med den deraf følgende store efterspørgsel kunne det være vanskeligt atskaffe et tilstrækkeligt antal kvalificerede elever til de udbudte praktikpladser. Der er nu en bedrebalance mellem udbud og efterspørgsel. Skolerne beretter også om virksomhedsejere, der er megetbekymrede over, hvorvidt eleven kan fungere på arbejdspladen.Tiltag som virksomhedsforlagt undervisning eller korte virksomhedspraktikperioder kan være medtil afhjælpe nogle af disse problemer – både for eleven og for virksomheden.For at imødekomme denne bekymring hos virksomhederne, er der nogle skoler, der har etableretforskellige ordninger, der kan støtte virksomheden og samtidig være med til at fastholde eleven. Detkan f.eks. være en mulighed for, at virksomheden kan henvende sig til en mentor, hvis der er socialeproblemer, og til faglæreren, hvis der er faglige problemer, og frafaldstruede elever tilknyttes enelevcoach. Den kvalitative undersøgelse viser, at skolerne – på trods af diverse ordninger – alligeveloplever, at der er nogle virksomheder, bl.a. også de der har haft elever ”altid”, der melder fra, fordide ikke magter mere. På skolen opleves det som bagsiden ved 95 %- målsætningen.Nogle skoler problematiserer tilsvarende, at nogle unge mangler sociale og kulturelle færdigheder.Det betyder, at de har svært ved at gennemføre en uddannelse. De kan eksempelvis have svært ved1

4. Oprettelse af praktikpladser i virksomhederAnalysen viser, at virksomhederne grundlæggende gerne vil være praktiksted, og de, der har elever,er typisk glade for det. Ingen af de virksomheder, der har deltaget i undersøgelsen, er utilfredse medat være praktikplads eller med at have elever. De synes, at det er et krævende arbejde, men vil gernemedvirke til, at der er praktikpladser, så unge kan få en faglig uddannelse. Samtidig fremhæver flerevirksomheder, at det giver en unik mulighed for at skaffe kvalificeret arbejdskraft til virksomhedenpå længere sigt.4.1 Velfungerende samarbejde med erhvervsskolerneVirksomhederne oplever, at procedurerne vedrørendepraktikpladsgodkendelsefungerer godt, og atbåde skolerne og det faglige udvalg er behjælpelige med det, der umiddelbart kan virke komplekst.Kun en virksomhed er utilfreds med skolens indsats i forbindelse med praktikpladsgodkendelsen.Flertallet af virksomheder har haft besøg af en konsulent fra skolen i forbindelse med godkendelsenog har været tilfredse med den personlige kontakt, som vægtes højt. Den personlige kontakt erafgørende for at skabe og fastholde praktikpladser. Det fremgår tydeligt, at et tillidsfuldt, tæt ogprofessionelt samspil mellem virksomhed og skole er fremmende for virksomhedens oplæringsviljeog kapacitet. Omvendt kan en dårlig oplevelse virke demotiverende.Generelt er der også et velfungerende samarbejde mellem skolerne og virksomhederne i forhold tilselveoprettelsen af praktikplads.Dog er det for flere virksomheder uklart, hvilke tilskud der kansøges. Virksomhederne har generelt vanskeligt ved at navigere rundt i de mange forskelligeordninger (bonus og præmieordninger, løntilskud m.v.). Dette gælder både store og småvirksomheder og også de virksomheder, som tidligere har haft elever1. Enkelte virksomhederefterlyser også bedre information om muligheden for kombinationsaftaler og delaftaler.Over halvdelen af virksomhederne efterspørger større indsigt og viden om,hvad der sker på skolen.Ofte mangler virksomhederne information om indholdet af næste skoleforløb, og hvad der forventesaf eleven. Virksomhederne udtrykker, at de gerne vil forberede eleven på de opgaver,vedkommende skal gennemgå på skoleforløbet forud for skoleopholdet, men at det ofte ikke kanlade sig gøre på grund af den manglende viden. Flere virksomheder efterlyser også arrangementer,hvor mester inviteres til at se, hvad eleven har lært på skoleopholdet. Dels for med egne øjne aterfare, hvad deres elev har gennemgået i undervisningen, men også for at holde sig opdateret.Nogle virksomheder opfatter skoleperioderne som for slappe med for mange pauser og for lidtstyring, og de problematiserer, at der ikke stilles nok krav til eleverne på skolen. Enkeltevirksomheder ønsker mere fokus på den teknisk faglige og praktiske del og tilsvarende mindrefokus på boglige – akademiske – teoretiske kompetencer. Det er karakteristisk, at virksomhederneikke kender til og ikke synes at opleve de senere års reformer for at fremme praksisrelevansen ierhvervsuddannelserne – herunder også introduktionen af den ny mesterlære. Endvidere er der endel virksomheder, som ikke kender til de ændringer, der har fundet sted de senere år i forhold til atøge fleksibiliteten i, hvornår skoleophold placeres. Enkelte virksomheder anbefaler hyppigereskoleophold af kortere varighed, for at eleven bevarer den tætte kontakt til dagligdagen påvirksomheden.1

Generelt er der tilfredshed med samarbejdet med skolerne om ansættelse af en elev, men når elevener blevet ansat, efterlyser virksomhederne en mere systematisk information og opfølgning påuddannelsesplaner, aftaler og indhold. Virksomhederne foreslår, at skolerne gennemførervirksomhedsbesøg for at sikre et kontinuerligt informationsflow, men også for at tilstræbe atvirksomheden på ny vælger at tage en elev.4.2 Sporadisk kendskab til skolernes særlige praktikpladsopsøgende indsatsIngen af de virksomheder, der indgår i undersøgelsen, har vidst, at der på skolerne har væretgennemført en særlig indsats med ekstra fokus på det praktikpladsopsøgende arbejde.Virksomhederne er ikke af den opfattelse, at de har fået tilsendt mere skriftligt materiale end ellers,eller at skolen har været mere opsøgende end normalt.Der er dog en voksende opmærksomhed på de op til 70.000 kr. i præmie og bonus for at tage enelev. De fleste virksomheder tillægger den nuværende præmieordning væsentlig betydning, men deafviser, at præmieordningen i sig selv er udslagsgivende for virksomhedens beslutning om at tageen elev. De 70.000 kroner gør den forskel, at virksomheder, der har overvejet at tage en elev, oftebeslutter at prøve. Flere virksomheder efterlyser viden og information om, i hvor høj grad oghvornår en elev begynder at bidrage til virksomhedens bundlinje, idet overvejelser omsammenhæng mellem de fornødne ressourcer til oplæring af eleven og den økonomiskekompensation er et centralt element i mange virksomheders overvejelser om at tage en elev.

4.3 Virksomhedernes begrundelse for at blive godkendtI de fleste virksomheder er det fortsat argumentet om social ansvarlighed, uddannelse af de unge ogmuligheden for fortsat at have virksomhed i Danmark, hvor faglærte udgør en væsentlig del afkernearbejdskraften, der er hovedårsagen til at tage elever. Et bredt udsnit af de deltagendevirksomheder anser elever for at være en gunstig rekrutteringskilde, der gør det muligt forvirksomheden at se eleven an inden en eventuel ansættelse. Omkostninger til indkøring vedansættelse minimeres, da eleven under elevperioden allerede kender virksomhedens arbejdsopgaver,arbejdsrytme og kultur. Endelig giver det virksomheden mulighed for at forme og påvirke denkommende medarbejder i den retning, virksomheden ønsker.En mindre andel af de virksomheder, vi har talt med, har valgt at blive praktikpladsgodkendt somfølge af et ønske om at opkvalificere en intern medarbejder. Endelig er der også virksomheder, somikke var klar over eller bevidste om, at de kunne oprette en praktikplads. På grund af skolensopsøgende indsats og information om mulighederne for at oprette en praktikplads valgtevirksomheden at oprette en praktikplads. Endelig er der virksomheder, som selv har haft en viden27

om godkendelsesprocessen i forvejen – f.eks. via brochurer – og selv tager kontakt til skolen ogbeder om hjælp til at blive godkendt. Det er de færreste virksomheder, som gør dette uden enforudgående elevhenvendelse.Der er ingen af de virksomheder, vi har talt med, der har en formaliseret rekrutteringsstrategi iforhold til ansættelse af elever, da det ofte er helt nyt for dem. Nogle virksomheder udtaler, at deforventer at deres elever vil blive fastansat, når de er udlærte, mens det i andre virksomhederafhænger af virksomhedens oplevelse af den enkelte elev.Den hyppigste forklaring på, at virksomhederne ikke tidligere er blevet godkendt, er manglen pårelevante opgaver i en faglig oplæringskontekst. Den centrale barriere for udnyttelse afvirksomhedernes uddannelseskapacitet er, at virksomhederne ikke finder, at de har opgaver tileleverne. Andre forklaringer vedrører manglende tid, og nogle virksomheder har ikke væretopmærksomme på muligheden for at blive praktikpladsgodkendt. Det fremgår afvirksomhedsinterviewene, at det er vigtigt at være opmærksom på, at det i takt med de teknologiskeog organisatoriske forandringer kan være svært for virksomhederne at identificere relevanteopgaveaktiviteter, som matcher de formelle oplæringskrav. Det er derfor afgørende, at skolerne ideres opsøgende arbejde hjælper virksomheden med at identificere og udpege opgaveområder samtgive fyldestgørende information om mulighederne for kombinationsaftaler.Endvidere peger analysen på, at nogle virksomheder uden fast praksis med hensyn til at uddanneelever kan miste opmærksomheden på området og derfor undlader at gøre brug af derespraktikpladsgodkendelse. Virksomhederne peger på, at det er vigtigt, at både depraktikpladssøgende samt skolerne har fokus på at følge op på de godkendelser, der er blevet tildelt,så virksomhedernes opmærksomhed fastholdes.

4.4 Der er rift om praktikpladserneVirksomhederne oplever i øjeblikket, at der er et stort pres i forhold til forskellige former forvirksomhedsoplæring. De nævner f.eks. ”gratis elever”, praktikanter, flexjobbere og forsøgspraktikfor arbejdsløse. For nogle virksomheder har det været svært at skelne, når man er blevet kontaktetvedrørende praktikplads. Det er derfor vigtigt, at skolen vejleder og informerer grundigt i deresopsøgende arbejde og at elever, der henvender sig til virksomheden med henblik på oprettelse af enpraktikplads, gør det klart, hvad deres henvendelse drejer sig om.Der er blandede erfaringer og holdninger til de mange nye typer af henvendelser. Noglevirksomheder finder det uhensigtsmæssigt, fordi praktikordningen udnyttes af nogle virksomheder,for hvem det er en mulighed for at få gratis arbejdskraft uden intention om at indgå enuddannelsesaftale efterfølgende. De fleste virksomheder er dog positive og betoner vigtigheden af,at det i dag er lettere at sammensætte et praktikophold, der tager højde for elevens personligekvalifikationer.Virksomheden er sjældent selv opsøgende, og det er kun de færreste, der annoncerer efter elever. Ilangt de fleste tilfælde er det eleven, der opsøger virksomheden, som derefter kontakter skolen forat blive godkendt. Virksomhederne beretter om meget energiske og vedholdende elever, som erfulde af gå-på-mod og ikke lader sig slå ud af, at virksomheden ikke har haft elever i den seneste tid– endsige haft elever tidligere.

Ovenstående viser, at der er flere forskellige grunde til, at den enkelte virksomhed vælger at blivegodkendt. Oplysninger om den skole/det faglige udvalg, der har registreret godkendelsen, sigerisoleret ikke noget om det eventuelt opsøgende arbejde, der har ligget til grund for godkendelsen pådet tekniske område. På det merkantile område er det dog mere entydigt, da det faglige udvalg harudlagt kompetencen til at godkende virksomheder til det lokale uddannelsesudvalg, som skolernesekretariatsbetjener. Vi kan dog ikke vide, om det er skolen, der har opsøgt virksomheden, elleromvendt. Uanset registreringsmetode vurderes det, at flertallet af virksomheder ønsker enopsøgende indsats baseret på ansigt til ansigt dialog, og at skolen spiller en aktiv rolle gennem såvelgodkendelsesprocessen som undervejs i praktikforløbet.4.5. Hvorfor ønsker virksomheder ikke at blive praktikpladsgodkendtUndersøgelsen viser, at de virksomheder, der efter besøg fra skolen fortsat ikke har ønsket at blivepraktikpladsgodkendt, i 9 ud af 10 tilfælde begrunder det med mangel på relevante opgaver, somkan danne udgangspunkt for en uddannelsesaftale1. Det er altså ikke som udgangspunktvirksomheder, der har vanskeligt ved at identificere mulige egnede opgaver. Ofte er detvirksomheder, som inden for de senere år har oplevet en stagnation i opgaveporteføljen og harafskediget medarbejdere. Den økonomiske situation har også i nogle tilfælde ført til omlægningeller omstrukturering af produktionen og en udbredt usikkerhed om fremtidens ordresituation.Virksomhederne virker bevidste om, at en praktikpladsgodkendelse ikke nødvendigvis behøver atblive ledsaget af en øjeblikkelig ansættelse af en elev.Enkelte virksomheder mener ikke at have opgaver, der egner sig til en elev. En virksomhed nævnerblandt andet virksomhedens tekniske specialiserede karakter som værende en forhindring. En andennævner virksomhedens størrelse (enkeltmandsvirksomhed).Fælles for virksomhederne er, at den aktuelle præmieordning ikke har nogen afgørende betydning.De virksomheder, der efter besøg af en skole ikke ønsker at blive praktikpladsgodkendte, betegnersig selv som velinformerede om muligheder for sammensætning af praktikforløb. Adskillige afvirksomhederne roser skolerne for deres opsøgende indsats og for informationsniveauet.Der er en ligelig fordeling mellem virksomheder, der tidligere har haft elever ansat, ogvirksomheder, for hvem det er helt nyt at ansætte elever. Det er vanskeligt at sige noget om1

4.7 Hvad fungerer godt og mindre godt i forhold til praktikpladsskabelsenLangt de fleste af de virksomheder, der har deltaget i undersøgelsen, er tilfredse med samarbejdetmed erhvervsskolerne om godkendelse og ansættelse af elever, mens perioden efter ansættelsen ofteer præget af manglende informationsudveksling mellem skole og virksomhed.Undersøgelsen viser, at mange virksomheder gerne vil godkendes og fungerer som praktikplads, ogat der formentlig er et endnu ikke udnyttet potentiale, som imidlertid kun kan udløses ved en megetaktiv målrettet indsats fra skolerne i form af direkte opsøgende kontakt. Dette forudsætter, atarbejdet yderligere systematiseres og professionaliseres, og at skolernes ledelse og bestyrelse sikrertilstrækkelige ressourcer og bakker strategisk op. Det er her væsentligt at være opmærksom på, atder løbende sker forandringer i virksomhedernes krav til eleverne, og at virksomhederne genereltikke ansætter elever, hvis de ikke kan honorere de krav, virksomhederne har. Derfor er der også enstor forpligtigelse for skolerne i at tydeliggøre de måder og former, hvormed man kan sammensætteet praktikophold. Der er ingen tvivl om, at virksomheders uddannelsesopmærksomhed skærpes, nårde løbende gøres opmærksom på området – f.eks. gennem uopfordrede henvendelser eller fra etkvalificeret udbud af elever til de godkendte praktikvirksomheder.Analysen har vist, at virksomhederne ikke har været bevidste om skolernes ekstrapraktikpladsopsøgende indsats i 2010. Ofte er det henvendelser fra insisterende elever, der har førttil oprettelsen af en praktikplads eller i første omgang en praktikpladsgodkendelse. Der tegner siggenerelt i undersøgelsen et billede af, at den personlige kontakt i forhold til praktikskabelsenfungerer godt.

På flere skoler er der behov for etablering af netværk og øget vidensdeling på tværs af indgangene,således at strategier og god praksis i højere grad forankres institutionelt og mellem institutioner.På nogle skoler er der behov for, at arbejdet i forbindelse med godkendelse af virksomheder ogoprettelse af praktikpladser opprioriteres og synliggøres. Undersøgelsen viser, at der på alle skolerer behov for, at praktikpladsarbejdet bredes ud og i højere grad bliver etfællesansvar.Der bør følges op på omfanget af det praktikpladsopsøgende arbejde hos de skoler, der kun udbydergrundforløb. Det skal undersøges nærmere, hvorvidt der er tale om et generelt billede af, at de ikkefinder, at de har en opsøgende forpligtigelse i forhold til praktikpladsskabelsen.5.1.2. Ledere og bestyrelser skal deltage aktivt i det praktikpladsopsøgende arbejde